Natur & Miljø nr. 1, 2021 by Danmarks Naturfredningsforening

FREDLØS Ræven er fredet i tre af årets tolv måneder – medmindre man har en god grund og en tilladelse. Så må ræven skydes hele året, og nu optræder ræven som næsten truet på den danske rødliste.

DÅRLIGT VEJR, NÅR DET ER BEDST Vandtæt regntøj fra Fjällräven Mørkegrå skyer og tung regn kan lyde som en dyster vejrudsigt, men det er det faktisk ikke. Med den rigtige påklædning vil du være tør og godt tilpas, også selvom regnen styrter ned. Hos Fjällräven har vi udviklet to slags skalmaterialer til at beskytte dig mod vejret: serierne Eco-Shell og High Coast Hydratic. Begge bruger 100 % genanvendte ydermaterialer og fluorokarbonfri imprægnering. Eco-Shell

er udviklet primært til krævende forhold på vandrestier, men fungerer ligeså godt til daglig brug.Tøjet i serien High Coast Hydratic er primært udviklet til daglig brug, men fungerer ligeså godt på vandreture. Uanset hvad du vælger, er vi sikre på, at de vil være med til at gøre disse dystre vejrudsigter meget mindre dystre.

www.fjallraven.dk

NATURENS STEMME

CHRIS TO FFER M AROT T

LEDER

NATURNATIONALPARKER ER ET STORT SKRIDT FREM – FOR OS OG FOR NATUREN

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

VI HAR SAMMEN TAGET ET STORT SKRIDT i retning af en ny chance for vores vidunderlige natur her i Danmark. Ikke alene et skridt i retning af at sikre overlevelsen for de mange truede arter som skovmår, sortplettet blåfugl og birkemus, men også et skridt i retning af nogle helt unikke naturoplevelser, der er svære at finde i dag i vores stærkt kultiverede natur. 15 store naturnationalparker på statens arealer og 75.000 ha urørte, vilde skove er nu politisk besluttet, og næste skridt er at få dem udpeget geografisk og beslutte, hvilket indhold de skal have. En gallupundersøgelse viser, at 83 procent af danskerne er enige med Danmarks Naturfredningsforening i, at der skal være “større områder, hvor naturen frit kan udfolde sig”. Jeg håber, at alle landets borgmestre vil kæmpe for at få en naturnationalpark. Ikke alene for at få den vilde natur og på den måde sikre biodiversiteten, der er så forfærdelig trængt her i landet. Men også for at give borgerne adgang til en ny magisk verden af oplevelser og indtryk i en vild, selvforvaltende natur. For træder vi et skridt tilbage, træder naturen frem. I den vilde natur kan vi forbløffes og overraskes, og alle sanser bliver udfordret. Det er her, vi møder det uventede. Sammen med vores børn og børnebørn kan vi sidde om lejrbålet og høre de store planteædere gumle og pruste ude NATUR & MILJØ

I den vilde natur kan vi forbløffes og overraskes, og alle sanser bliver udfordret. i mørket og ane skyggen af en skovhornugle og høre hvinet fra halsbåndmusen, der piler i skjul. Vi kan stadig ride, cykle, løbe og gå i den vilde natur - oplevelsen bliver bare endnu stærkere. Et skridt, to skridt. Filosoffen Søren Kierkegaard var stor tilhænger af at gå i naturen. Han forstod, at hvert skridt betød bedre mental og fysisk sundhed. Han vidste, at naturen giver dyb fred og plads til store tanker eller ingen. Jeg elsker selv at være i naturen, alene eller sammen med min familie. Her kan jeg slippe tankerne fri - ikke som en bevidst handling, det sker bare. Her opnår vi som familie en særlig samhørighed og skaber sammen de smukkeste minder. Du kan læse mere om de nye naturnationalparker og om det at gå i naturen her i dit nye nummer af Natur & Miljø. Rigtig god fornøjelse.

01 : 2021

INDHOLD

INDHOLD 03

LEDER Naturnationalparker er et stort skridt frem ...

NY T OG NOTER Nyheder fra natur-, miljø- og klimaverdenen.

TEMA Rewilding – genforvildet natur.

CIRKUL ÆR ØKONOMI Væn dig til at tænke cirkulært.

INTERVIEW Mød Svend Brinkmann, der sammenligner menneskets natur med den natur, der ligger udenfor os.

GREJNY T Godt udstyr til årstiden.

KONFLIK TART Ræven – nærmest fredløs.

VANDRING Kom med ud på landets bedste vandreruter.

LUNDBYE L ANDMARKS Se eller gense Lundbyes motiver i naturen.

NATURSKOLEN Bliv klogere på naturen med Natur & Miljø.

BØGER Nye bøger om natur og miljø.

BÅLMAD Mad over bål er et hit for smag og hygge.

DEN GODE NATURHISTORIE Annita Svendsen viser rundt på det genforvildede Helnæs.

SLIP BØRNENE FRI Det er fedt at snitte i træ. Lær hvordan.

KRYDS & T VÆRS Send ind og vind.

MEDLEMSINFO Nyt fra din forening.

TURE Kom ud i naturen med din lokalforening.

DN BUTIK Udnyt din medlemsrabat, og støt DN.

NATUR & MILJØ

01 : 2021

2 PAR

KOLOFON

549,-

AT LEVE OG TÆNKE MED FØDDERNE

RedAktiOne

Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.

Redaktør

KÆRE MEDLEM, KÆRE LÆSER. Vi går og går. Det er populært som næsten al-

drig før. Vores egen store filosof Kierkegaard gik nu også og tænkte tanCathrine Park ker: “Tab for alt ikke lysten til at gå: Jeg går mig hver dag det daglige velcp@allercp.dk befindende til. Og går fra enhver sygdom; Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den - Når man således bliver ved med at gå, så går det nok,” skriverKarina han. Marcuslund I dag går vi for at slippe for corona. Vi går for at leve. Det fortæller vi mekm@allercp.dk get mere om i NATUR & MILJØ, hvor vi også rapporterer fra vandreruten Amarminoen. Senere tager vi fat på andre gode vandreruter i landet. Og så skal du vide noget om rewilding. I et forsøg på at gøre noget Cecilie for at Martensen stoppe tabet af arter, vore alle sammens medskabninger, vil vi genskabe cm@allercp.dk økosystemerne i naturen efter devisen: Naturen kan selv, hvis den får lov og plads. Læs mere om tankerne og dilemmaerne i temaet om rewilding. Men der er også masser af andet godt læsestof. Som altid er der inspiratiTina Holdgård Hanse on til gode gåture i naturen bagerst i bladet. God fornøjelse ... tha@allercp.dk

Art director Stylist

Overordnet Projektl

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

Centerprojektlede Christina Heick cg@allercp.dk

REDAKTØR NATUR & MILJØ

forsidefoto Ditte Capion

foto

NATUR &MILJØ LÆSERTAL FASTE DEADLINES FOR 318.370 INDBERETNING AF TURE Kilde Index Danmark/Gallup NU Nr. 1 udkommer 1. mar. FORSIDE Naturepl.com Indberetningsfrist 15. jan. UDGIVER Nr. 2 udkommer 1. jun. Danmarks Naturfredningsforening Indberetningsfrist 15. apr. Masnedøgade 20, 2100 København Ø, SPAR 100, Nr. 3 -udkommer 1. sep. tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk Indberetningsfrist 15. jul. KONTO AL 5301 + 0000277235 Nr. 4 udkommer 15. nov. MOBILEPAY Indberetningsfrist 1. okt. DN bidrag/kontingent: 45650 Varekøb: 45760 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

199,-

NATUR & MILJØ

01 : 2021

tryk

REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk ANSVARSHAVENDE Lars Midtiby PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 121.764 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S

Ditte Capion, Erik Bjørn Kompag Michael Rygaard / Kam &

N VA

Aller tryk A/s E

EM ÆRK

AR 200,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishin Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 01. 2013.

99,-

APROPO

KOLOFON

Apropos tager forbehold for trykfejl og Artikler i Apropos må citeres, når det lig angivelse af Apropos som kilde sa Tryksag måned og år 5041-0806 på det nummer af Apro fra. Tillige skal citat-reglerne ov

EU Ecolabel DK/028/003

: XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

NYT OG NOTER

NYHEDER NYTTIGE NATUR SOM PODCAST

NY R ANGLISTE KLAR Aarhus Universitet og Danmarks Naturfredningsforening er endnu engang ude med Kommunernes Naturkapitalindeks. Se hvor højt naturen i din kommune scorer.

Indekset opgør naturkvaliteten af Danmarks 98 kommuner og af landets samlede areal. Find din kommune på listen og se, hvilke kommuner der har den største og mindste naturværdi på www.biodiversitet.nu/naturkapital. Det er forskningsprojektet Biodiversitet Nu, der står bag kommuneanalysen. Projektet er et samarbejde mellem Københavns Universitet (CMEC), Aarhus Universitet (DCE) og Danmarks Naturfredningsforening og støttes af Aage V. Jensen Naturfond.

Strømlund udlejes til ferieophold

KLÆDT PÅ TIL NATUREN Kom med DN’s Peter og Pernille ud i naturen og få årstidsaktuel inspiration til naturoplevelser for hele familien.

NATUREN KALDER Kom med en kendt dansker ud til dennes yndlingssted i naturen, og hør om personlige oplevelser i naturen.

VILDSPOR Med skarpsindige Rasmus Ejrnæs som vært diskuterer forskellige gæster aktuelle emner inden for natur.

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

NATUR & MILJØ

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

VILDT NATURLIGT Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen forklarer spændende naturfænomener og fortæller “det du ikke vidste” om dyr og planter.

01 : 2021

TÆT PÅ NATUREN Underfundig podcast om kærlighed til væsnerne omkring os sammen med Anders Kofoed.

NATUR & MILJØ

04 : 2020

TEMA REWILDING

DEN VILDE VEJ TIL MERE OG BEDRE NATUR Danmarks natur mister arter i uhyggelig fart, og løsningen er mere vild natur. Naturen skal “genforvildes" - ved at sætte store dyr ud og lade naturen gå sin egen naturlige gang. Det er dog ikke uden udfordringer. or 5-6.000 år siden var Danmark vild og uvejsom skov. Så begyndte agerbruget, og i dag er Danmark et af de mest intensivt opdyrkede lande i Europa. Åer er rettet ud, vi har drænet, vi har gødet, vi har fældet skov, og små stykker jord er lagt sammen til store marker uden skel imellem. Samtidig har vi anlagt tusindvis af kilometer veje, vi bygger mere og mere by, og oven i alt det kommer effekterne af udledning af CO2 og luftbårne næringsstoffer. Naturen kan meget, men den kan ikke klare sig over for alt, hvad mennesket gør, og i de sidste 170 år har vi mistet

næsten 400 plante- og dyrearter, og over 1.800 andre er i fare for også at blive til fortid. Hvad kan vi gøre for at forvandle det triste billede af vores natur til et solskinsmaleri? Et muligt bidrag til løsningen er et begreb, der de senere år er poppet så meget op i debatten om naturens fremtid, at ordet i 2020 kom på Dansk Sprognævns liste over nye ord. Begrebet og ordet er rewilding. Eller på dansk - genforvildning. Rewilding opstod i USA for små 30 år siden som en særlig tilgang til naturpleje. Det har ændret definition en smule hen ad vejen, og ikke alle har helt samme opfattelse af det, men grundlæggende handler det om at genskabe fysiske

NATUR & MILJØ

01 : 2021

TEMA REWILDING

og biologiske rammer for at lade naturen udvikle sig selv. Blandt andet ved at sætte store græssende dyr ud og lade dem boltre sig i naturen uden menneskelig indblanding, sådan som de gjorde det, før mennesket kom til. At vilde dyr skal kunne bremse arternes tilbagegang kan lyde vildt, men bliver fremhævet mere og mere af biodiversitetsforskere som et muligt tiltag. Blandt andet hedder det i en konsensusrapport fra juni 2020 på baggrund af videnskabelig forskning, at “biodiversiteten gennem tiderne er udviklet i økosystemer, som har været karakteriseret af naturlige processer, herunder de store dyrs økosystemfunktion. Store dyr er derfor en nøglefaktor for biodiversitet og økosystemfunktioner via græsning, spredning af frø samt omsætning og spredning af organisk materiale (for eksempel møg og kadavere)”. Med andre lidt mere jævne ord: Når dyrene græsser, skaber de mere variation i plantesamfundet, så der bliver flere forskellige levesteder, hvor planter og insekter kan trives. Når de bevæger sig rundt, spreder de frø ved at slæbe dem med i pelsen. Når de skider, skaber de møg, som er en lækkerbisken for alverdens små arter. Og når et af de store dyr dør, bliver kadaveret til et måltid for alt fra rovdyr til insekter. “Store græssere kan bruges som et af mange mulige redskaber til at skabe den heterogenitet, vi har brug for, altså den variation og dynamik i naturen, som fører til mere biodiversitet. Dyrene kan fungere som et forvaltningsredskab til at håndtere nogle af de problemer, vi har med blandt andet næringsstofbelastningen af den danske natur,” siger professor og leder af Center for Makroøkologi NATUR & MILJØ

GIT TE H O LT ZE A N DRE A S N ORM A N N

ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek. Professor og centerleder af Institut for Biologi på Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning supplerer: “Udover variation fremmer dyrene spredningsprocesserne. Mange arter er dårlige til at flytte sig selv rundt, det hjælper dyrene med, fordi de er mobile, og spredning er vigtigt for, hvordan økosystemerne fungerer,” siger Jens-Christian Svenning. VI KAN GODT NÅ NIRVANA. I december 2020 fremlagde rege-

ringen en aftale om en natur- og biodiversitetspakke, der skal hjælpe den pressede danske natur. I aftalen indgår 888 millioner kroner til at skabe rigere og vildere natur, og millionerne skal blandt andet gå til at etablere mere urørt skov og op til 15 såkaldte naturnationalparker, hvori der skal udsættes de store græssere, som den danske natur blandt andet mangler. Rewilding i Danmark er dog ikke uden udfordringer. Vild natur kræver plads, og Danmark er et lille land med byer, et tætvævet net af jernbaneskinner og motor- og landeveje, og godt 60 procent af vores areal er udlagt til landbrug. Lovgivningen tillader ikke, at dyr lever og slet ikke dør naturligt af kulde, sult eller sygdom, ligesom befolkningens generelle syn på dyrevelfærd strider imod den tankegang, at dyr helt og aldeles skal klare sig selv. Danmark er et land af hundeluftere, ryttere, jægere, mountainbikere og friluftsentusiaster, der alle vil have adgang til naturen, og vilde dyr i den kan betyde potentielle konflikter mellem mennesker og dyr. Og endelig er Danmark som nævnt et kulturlandskab

01 : 2021

TEMA REWILDING

Den danske natur i tal Af det samlede areal fylder landbruget CIRKA 60 % og byer og veje cirka 10 %. Resten er søer, moser, kyst, overdrev og skov. SKOV UDGØR cirka 15 %. Langt det meste er privatejet, under en femtedel af skovene er statsskove.

med gødede marker og intensivt drevne skove, så at få vild natur er ikke bare noget, man gør med et fingerknips. Det kan tage et menneskeliv. Og i løbet af det liv kan naturen reagere på tiltagene på måder, vi lige nu ikke ved noget om, for ifølge Carsten Rahbek mangler der stadig solid videnskabelig evidens for resultaterne af rewilding. Kan man så overhovedet forestille sig rewilding på dansk? “Ja,” siger seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Bo Håkansson. “Vi kan godt komme derhen, hvor vi gerne vil. Hvor økosystemet er genskabt og naturen er i balance med sig selv, som den for eksempel er i et område i Polen,” uddyber han og henviser til Bialowieza Nationalpark i det nordlige Polen. Her råder fri dynamik, bisoner lever vildt i skoven, døde træer får lov at ligge, bævere klarer ingeniørarbejdet i vådområderne, og kun de største lysåbne arealer er menneskeskabte. “Jeg kalder Bialowieza for Nirvana, fordi naturen her er i balance via blandt andet de forstyrrelser, som de græssende bisoner skaber. Jeg tror på, at det er muligt også at nå Nirvana i Danmark, specielt hvis vi starter de steder, hvor vi har en lille smule vild natur i dag, for eksempel i Thy. Og i Lille Vildmose, hvor man allerede er godt i gang med vildsvin og elge. Men det kommer mange steder til at vare længe, fordi vi starter fra scratch med arealer, der er voldsomt belastet af næringsstoffer, intensivt drevne skove og lokalt med masser af invasive arter,” siger han og fortsætter: “Vi har brug for langt mere vild na-

DANMARKS AREAL Cirka 43.000 km2 22.000 hektar (cirka 220 km2) er udlagt til VILD NATUR med enten urørt skov eller græssere. Det svarer til 0,5 % af Danmarks areal.

Med DEN NYE NATUR- OG BIODIVERSITETSPAKKE kommer arealet til vild natur op på 75.000 hektar, cirka 750 km2. Det er knap 2 % af Danmarks areal. Det vides endnu ikke, hvor stor en andel af det, der vil være forbeholdt områder med vilde dyr.

tur, men der ér nogle udfordringer med rewilding, som vi er nødt til at adressere.”

det mål, har vi ifølge Bo Håkansson et stort behov for at udtage landbrugsareal og at skabe grønne korridorer mellem de frimærker af natur, vi har i

STORT OG SAMMENHÆNGENDE. Den før-

dag, så naturen igen får består af store og sammenhængende områder. Han vurderer dog, at det burde være muligt at etablere rewilding på nogle af de naturarealer, vi har i dag. “Men områderne skal være mindst 1.000 hektar, før der er arealmæssigt potentiale for selvforvaltning i økosystemet,” siger Bo Håkansson. At vores natur er så fragmenteret, har også den pladsmæssige betydning, at der aldrig er ret langt til en by, en motorvej eller en mark, som vi ikke vil have vilde dyr rendende i eller på. Derfor er det nødvendigt med hegn om områderne med store græssere. Ligesom det er nødvendigt for at sikre, at dyrene ikke stikker af, fordi de hellere vil gå på rov i fru Jensens have eller spise sig mætte i noget lækkert på hr Jensens mark. De skal blive, hvor de er, for at agere levende naturplejere og sørge for det højere såkaldte græsningstryk, som naturen i områderne har behov for. Og det er i sig selv en udfordring, for vilde dyr vil naturligt søge andre steder hen, hvis der er begrænset føde der, hvor de er. For lidt mad er sjældent et problem om sommeren, men idéen med rewilding er, at dyrene skal græsse i områderne hele året. “Forholdene for dyrene vil variere over årene. I gode år går det godt, og det betyder ikke så meget, at bestanden vokser, som den vil gøre, når der ikke er rovdyr til at holde den nede, men så kommer den hårde vinter, hvor dyrene vil flytte sig for at få nok

ste og største udfordring hedder plads. Danmark breder sig over lige godt 43.000 kvadratkilometer. Ud af det er der landbrug på godt 60 procent, vores byer og veje fylder cirka 10 procent, og resten er natur, fordelt på hede, søer, moser, overdrev og - især - skov. Skov udgør cirka 15 procent, men langt det meste af den er af typen, hvor der drives intensiv skovhugst, og hvor biodiversitet ikke trives. Når regnestykket er gjort op, er blot beskedne 0,5 procent af Danmark i dag udlagt til vild natur i form af urørt skov eller arealer med græssende dyr. Og selv med den nye natur- og biodiversitetspakke kommer vi ikke op på meget mere end 2 procent. “Forskere har igen og igen peget på, at mangel på plads er den største udfordring for biodiversiteten, og der er meget lidt plads til natur i Danmark,” siger Jens-Christian Svenning og fortsætter: “Men plads er ikke bare plads, den skal være funktionel for biodiversiteten, og vi kommer ikke til at løse biodiversitetskrisen på dansk jord, hvis vi ikke giver den plads, for så giver vi ikke arterne det livsgrundlag, de har brug for, og som er grunden til, at de uddør. Så vi er nødt til at prioritere betydeligt mere plads”. Danmark tilsluttede sig i 2020 EU-Kommisionens målsætning om, at 30 procent af EU’s land- og vandareal i 2030 skal være natur. Skal vi nå

NATUR & MILJØ

01 : 2021

TEMA REWILDING

Forskere har igen og igen peget på, at mangel på plads er den største udfordring for biodiversiteten, og der er meget lidt plads til natur i Danmark,

JENS-CHRISTIAN SVENNING PROFESSOR OG CENTERLEDER AF INSTITUT FOR BIOLOGI PÅ AARHUS UNIVERSITET

HEGNING

KREATURHEGN Typisk dobbelttrådede elektriske hegn med en glat hegnstråd. Gennemgang foregår via låger, stenter eller vinklede gennemgange samt færiste og låger ved egentlige veje.

At sætte store græssere ud i den danske natur kræver hegning for at holde dyrene inde. Hegnet er oftest et kreaturhegn eller et vildthegn, afhængigt af typen af dyr.

VILDTHEGN Er oftest nethegn med en højde på over 2 meter. Det er en fysisk barriere og oftest uden el. Den konkrete udformning i forhold til højde, maskestørrelse og brudstyrke afhænger af dyrene i indhegningen. Gennemgange foregår via større eller mindre låger og ved vejene færiste. Det er egnet til at indhegne hjortevildt (kronvildt, dåvildt, råvildt) og elg, men også kreaturer, heste og europæisk bison. Mindre pattedyr, padder og krybdyr kan kravle igennem eller grave sig under hegnene. Der kan i hegnet integreres såkaldte faunapassager, som det mindre vildt kan bevæge sig frem og tilbage gennem. NATUR & MILJØ

01 : 2021

Det er egnet til at indhegne kreaturer, heste og muligvis europæisk bison. Mindre dyr som hjortevildt, ræv, grævling, odder og ulv kan passere kreaturhegn ved at springe over eller kravle eller grave sig under.

TEMA REWILDING

Sådan omgås du vilde dyr i naturen Der er plads til både mennesker og store græssere i naturen. Det kræver blot lidt omtanke fra os mennesker, når vi færdes blandt dyrene. Her er fire gode råd til en god oplevelse i den vilde natur.

mad. Den naturlige dynamik forhindrer man dem i, hvis man hegner dem inde på så lille et område, at det ikke kan brødføde dem alle. Det var det, vi så gå galt i Holland,” siger Carsten Rahbek og henviser til naturreservatet Oostvaardersplassen i Holland, hvor et rewildingprojekt udviklede sig til en eksplosion i formeringen af vilde krondyr, kvæg og heste, og en streng vinter betød døden for godt 3.000 af dem, over halvdelen af flokken. Indhegninger kan endvidere være problematiske afhængige af hegnets udformning, for når man hegner noget inde, hegner man også noget andet ude. Blandt andet hjortevildt, der indtil nu har kunnet færdes frit i den danske natur. “Det er vigtigt, at hegnene har en karakter, der ikke er en barriere for øvrigt dyreliv. Hegnene kan i mange tilfælde blot være kreaturhegn, hvor krondyr, grævlinger og alle andre arter stadig kan passere uhindret, mens vildthegn, der opsættes for at holde elge og hjortevildt inde, vil være en barriere. Men halvstore og mindre dyr som ulv, grævling og ræv vil kunne passere under eller gennem særlige faunapassager,” siger Bo Håkansson. INGEN ÅDSLER. Spørgsmålet om heg-

ning fører til næste udfordring. Lovgivning. For dyrevelfærdsloven siger, at når man hegner dyr inde, er de at betragte som husdyr og skal tilses og passes som husdyr. De må derfor ikke blive syge, sultne, fryse eller dø, uden at man reagerer. I begrebet rewilding ligger det modsatte - at dyr der sæt-

HOLD AFSTAND TIL DYRENE

HOLD DIN HUND I STRAM SNOR

Det er fristende at gå tæt på for eksempel bisoner for at tage et flot billede, men lad være med det. Det er et vildt dyr, der kan blive skræmt og reagere voldsomt.

Hunde er ikke en naturlig del af omgivelserne for vilde dyr. Hold dem i stram snor, så de vilde dyr ikke bliver bange.

tes ud, anses som vilde og skal klare sig selv. Miljøministeriet har netop nu et lovforslag om ændring af en række love, der vedrører etableringen af naturnationalparker, i høring. En af de love er dyrevelfærdsloven, men som det fremgår af lovforslaget, er det ikke umiddelbart muligt at fravige paragrafen om, at dyr bag hegn skal tilses jævnligt for at sikre sig, at de ikke lider overlast. Ligesom det heller ikke er tilladt at lade dem ligge - til gavn for blandt andet rovfugle, rovpattedyr, insekter og svampe - når eller hvis de dør. “Det er jo ikke sådan rigtig vild natur, når dyrene ikke helt skal klare sig selv, og man ikke må efterlade ådsler. Lovgivningsmæssigt er det så blot en dyrehave,” siger Bo Håkansson. “Det er et komplekst område, for vi går jo heller ikke ud og redder vores musvitter, når de dør af sult her om vinteren. Men hvis man vil rewilding, er man nødt til at se på lovgivningen, som lige nu er meget stram, og hvor der mangler en sondring mellem husdyr og vilde dyr. Vi har brug for at tale om det på en nuanceret måde og lave nogle rammer, som gør, at de dyr vi sætter ud, ikke er husdyr, men at der alligevel er en begrænsning i loven, der siger, at vi har et eller andet ansvar for dem,” siger Jens-Christian Svenning. Ifølge Dyreetisk Råd har vi i Danmark en moralsk forpligtelse til at beskytte dyrene i Rewilding-projekter mod unødig lidelse. Heriblandt at aflive dem, hvis de ikke kan overleve på grund af for eksempel sult. “Det er kompliceret, for man skal

NATUR & MILJØ

01 : 2021

naturligvis ikke lave en lovgivning, der risikerer at åbne op for dyremishandling, men samtidig har man brug for mere rummelighed overfor at eksempelvis vilde heste kan leve naturlige liv,” siger Jens-Christian Svenning. BANGE FOR EN KO. Det tredje punkt, der

kan gøre rewilding til en udfordring i Danmark, er de mulige sammenstød mellem vilde dyr og danskere på tur i naturen. For mens en gallupundersøgelse foretaget for Danmarks Naturfredningsforening i 2020 viser, at 83 procent af alle danskere ønsker sig mere vild natur i Danmark, er det ikke alle, der er ubetinget begejstrede for udsigten til at møde dyrene derude. “Vi er rigtig glade for det fokus, der er kommet på naturen, dels fordi der er et åbenlyst behov for, at naturen skal have bedre vilkår, dels fordi en rigere og vildere natur vil understøtte befolkningens forståelse for naturen og dermed villigheden til at passe på den. Men det er vigtigt, at der er adgang til et mangfoldigt friluftsliv, så alle kan få en god naturoplevelse,” siger formand for Friluftsrådet, Niels-Christian Levin Hansen. Friluftsrådet repræsenterer en varieret vifte af friluftsbrugere, fra vandrere og ryttere til sportsfiskere og spejdere, så en god naturoplevelse er ikke den samme for alle. “For nogle er det at gå en tur og se en vild blomst, andre cykler, løber, går på jagt eller rider, og der skal være gode vilkår for alle. Eksempelvis går ryttere og vilde heste ikke nødvendigvis godt i spænd, så hvis et område har et meget udbygget friluftsliv for

TEMA REWILDING

VÆR ROLIG

UNDLAD AT FODRE DYRENE

Ligesom husdyr som hunde og katte kan blive forskrækkede, hvis man pludselig farer op og råber, kan vilde dyr opfatte løb samt høje råb, sang og latter som en trussel.

ryttere, er det måske ikke lige der, man skal sætte vilde heste ud,” siger han og fortsætter: “Noget af det, der desuden giver anledning til bekymring, er formidlingen omkring de store dyr. På skiltningen fra Naturstyrelsen bliver man oplyst om, at hvis man vil gå på områder med vilde dyr, skal man gå stille og holde sine børn tæt på sig. Naturstyrelsen skriver ikke sådan uden grund, så der er åbenlyst et spænd mellem, at det er ufarligt at være blandt store dyr, som nogle siger, og så at det ikke er mere ufarligt, end at der synes at være et behov for at oplyse om de risici, der er.” Bo Håkansson har svært ved at få øje på de reelle konflikter. “Mange folk er desværre bange for det, de ikke kender. Vi er vant til at komme i Dyrehaven - selv i brunstperioden, hvor hannerne lægger hjernen i mudderet og drøner efter hunner. Og der ved man jo, at man skal ikke gå imellem dyrene eller sætte sig og spise frokost lige der, hvor dyrene har deres gang. Sådan håber jeg, det også kommer til at blive i andre områder med vilde dyr - ingen unødig frygt, men sund fornuft,” siger Bo Håkansson. MANGELFULD EVIDENS. Niels-Christian Levin Hansen mener, at det handler om at finde løsninger, der passer til de konkrete arealer, og anerkender, at selv om friluftslivet skal tænkes ind, når man snakker rewilding, så naturen ikke bliver et sted, hvor befolkningen bliver udelukket fra, vil det være naturligt, at der er dele af vores natur, hvor vi mennesker ikke kan alt.

Dyrene skal leve så naturligt som muligt, og det betyder blandt andet selv at skaffe føden. Hvis vi fodrer dem, gør vi dem derfor en bjørnetjeneste.

“Men vi skal være opmærksomme i for eksempel valget af dyr,” siger han og fortsætter: “Og hvis der skal være adgangsbegrænsninger nogle steder, skal der være nogle fagligt funderede argumenter for det. Man skal kunne sige, hvis vi gør sådan og sådan, og lader være med at gøre sådan og sådan, på et givent område, har det den og den betydning for biodiversiteten. Og så er det klart, at friluftsbrugerne skal være ansvarlige.” At der skal være fagligt belæg for, hvad man gør, er Carsten Rahbek enig i. Og ifølge ham halter det. “Der ER brug for græssere derude, men der er lige nu ikke noget videnskabeligt belæg for at rulle rewilding ud i ekstremt stor skala. Vi er ved at få lidt empiri fra blandt andet projektet på Mols, som er interessant, men vi mangler det videnskabelige evidensgrundlag, også på internationalt plan for, at rewilding er nødvendigt på det plan, man diskuterer det i Danmark. Vi mangler data, der analytisk viser, at rewilding er essentielt eller vigtigere end alle de andre ting, man kan gøre for at fremme biodiversiteten, og som vi VED virker. For eksempel er der international videnskabelig konsensus om, at det primært handler om at give plads til naturen som for eksempel urørt skov, der samtidig er det mest omkostningseffektive redskab til at sikre biodiversitet. Hertil kommer genskabelse af naturlig hydrologi, stormfald og så store græssere,” siger Carsten Rahbek og fortsætter: “Det er klart, at det er et problem,

NATUR & MILJØ

01 : 2021

at vi er blevet så naturfjerne, at vi er bange for en ko, men at sætte store mængder store dyr ud kan føre til en kæmpekonflikt mellem dem, der er for rewilding, og dem, der er bange for det - og indtil videre har vi ikke uvildig databaseret evidens for, at rewilding er så vigtigt et redskab, at den konflikt er nødvendig,” siger Carsten Rahbek. Jens-Christian Svenning mener, at vi har brug for statistik, der viser, hvor ofte eller hvor sjældent, mennesker kommer til skade i mødet med vilde dyr. “Vi har brug for at arbejde med det statistisk for at få folk til at forholde sig til, hvad risici egentlig er, så det ikke bliver til en nul-tolerance holdning på grund af en fare, der reelt er meget lille,” siger han. “I forhold til evidensen er det rigtigt, at vi ikke har prøvet det her i stor stil før, så vi kan ikke sige eksakt, hvordan det vil udspille sig forskellige steder i Danmark og under forskellige forhold. Men vi har de enkelte videnselementer. Vi ved fra adskillige rapporter, at græsning er en vigtig del af den danske naturforvaltning i forhold til at bevare biodiversiteten. Og hvis man eksempelvis ser på den danske rødliste og hvilke faktorer, der truer de af de danske arter, der er for nedadgående, er det primært fravær af græsning og dermed tilgroning, der udgør truslerne, ligesom der er en del arter, der er truede, fordi de mangler gødning i form af kokasser at leve i, siger Jens-Christian Svenning og tilføjer: “Så det er logisk, at det ville hjælpe dem at få det tilbage.”

TEMA REWILDING

Naturnationalparkernes fødsel

VILDERE VIDDER I DANMARK

DANMARKS GENFORVILDEDE NATUR

Bogen præsenterer en analyse af problemerne for den danske natur samt forslag til konkrete løsninger, der alle giver naturen mere plads.

I bogen præsenteres 15 konkrete forslag til naturnationalparker i Danmark. Læs mere om bøgerne på naturzonen.dk.

HVORDAN SKAL DEN VILDE NATUR SE UD? I regeringens natur- og biodiversitetspakke, som opgraderer Danmark til at have 75.000 hektar vild natur, ligger en vision om at etablere 15 naturnationalparker. Nu følger det hårde arbejde: at udstikke rammerne for et var en milepæl for den danske natur, da regeringen 4. december 2020 præsenterede en biodiversitetspakke til 888 millioner kroner, som over de næste fire år skal føre til mere vild natur i Danmark. Millionerne skal blandt andet gå til mere urørt skov og etableringen af op til 15 naturnationalparker. I areal hedder det op til 75.000 hektar urørt skov plus naturnationalparkerne, der vil omfatte skovområder, men også lysåbne arealer, søer m.v., så det samlede areal til vild natur bliver højere end 75.000 hektar. Præcis hvor højt er dog endnu ikke afklaret. Hvad der ér afklaret, er etableringen af to naturnationalparker, Gribskov og Fussingø ved Randers, mens de mulige 13 øvrige nu skal forvandles fra vision til virkelighed. I 2017 udgav forfatter, foredragsholder, naturfotograf og medlem af hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfred-

ningsforening Rune Engelbreth Larsen bogen “Vildere vidder i Danmark”, hvori han foreslår 35 konkrete områder i Danmark, der kan udlægges til naturnationalparker. I 2020 fulgte han den op med bogen “Danmarks genforvildede natur”, som indeholder 15 forslag til naturnationalparker. Med andre ord har Rune Engelbreth Larsen på opfordring og med støtte fra Aage V. Jensens Naturfond mere eller mindre lavet forarbejdet for regeringen. “Pointen med bøgerne har været at undersøge, hvordan vi får nogle rammer for noget natur, hvor naturen har førsteprioritet, det er selvfølgelig interessant, at det har kunnet lade sig gøre at være med til at præge rammerne for debatten, og at der nu er kommet naturnationalparker i regeringsgrundlaget,” siger Rune Engelbreth Larsen. Næste skridt for regeringen er at gøre det grundlag til konkrete naturnationalparker rundtom i Danmark,

NATUR & MILJØ

01 : 2021

og arbejdet er nu i fuld gang med input fra en videnskabelig arbejdsgruppe, en national arbejdsgruppe for interessenter samt fra lokale projektgrupper, hvor blandt andre repræsentanter for kommunerne sidder. Rune Engelbreth Larsen, som er en del af interessentgruppen, har fem principper for, hvad man bør lægge til grund for rammerne om naturnationalparkerne. DE FEM P’ER. Plads. Placering. Prioritering. Produktionsophør. Og planteædere. “Det er meget forenklet sat op, men handler om plads til, at naturen kan udfolde sig, placering på offentlige arealer ud fra den betragtning, at man på dem kan komme hurtigere i gang, prioritering af områder, hvor det giver mest mening i forhold til biodiversiteten, produktionsophør på den måde, at der ikke længere skal være produktionsinteresser på arealet, hvilket in-

TEMA REWILDING

RUNE ENGELBRETH LARSEN MEMLEM AF HOVEDBESTYRELSEN I DN

debærer et ophør af skovdrift og genetablering af naturlige vandforhold, og endelig at sætte nogle planteædere ud, som kan opfylde de manglende økosystemfunktioner,” siger Rune Engelbreth Larsen. SÅRBARE OG INVASIVE ARTER. . I Dan-

marks Naturfredningsforening har seniorrådgiver Bo Håkansson også en holdning til de rammer om de kommende naturnationalparker, som nu skal besluttes. “Den store udfordring er at sætte rammerne, så vi rent faktisk FÅR en højere biodiversitet ud af det. Man skal gøre sig nogle tanker om naturtyper og rødlistede arter i de områder, man påtænker at lave til naturnationalparker,” siger Bo Håkansson. “Det helt grundlæggende problem er, at den danske natur er så ødelagt af mennesker, at der mange steder er ufatteligt langt tilbage til oprindelige økosystemer med dynamik med levesteder, der kommer og går. Så det kan være nødvendigt med micromanagement, altså, at ikke kun dyr, men også mennesker står for naturplejen, i hvert fald i en periode, for at sikre at arter ikke forsvinder. Eksempelvis vokser den sjældne flueblomst kun i Allindelille. Hvis man bare sætter græssere ud der, og vender ryggen til, vil de måske forsvinde. Og så er der invasive arter som japansk pileurt, som det bliver svært at få dyrene til at bekæmpe i tilstrækkelig grad. De ting skal tænkes ind. Derefter kan man gå ind i spørgsmål, som hvilke græssere og hvor mange,” siger Bo Håkansson. Professor og centerleder af Institut for Biologi på Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning, anerkender,

GIT TE H O LT ZE

Pointen med bøgerne har været at undersøge, hvordan vi får nogle rammer for noget natur, hvor naturen har førsteprioritet, det er selvfølgelig interessant, at det har kunnet lade sig gøre at være med til at præge rammerne for debatten, og at der nu er kommet naturnationalparker i regeringsgrundlaget.

at der kan være sårbare arter, som man skal være opmærksom på, inden man sætter en flok planteædere ud. For ham er det dog først og fremmest væsentligt, at rammerne for de kommende naturnationalparker sættes, så naturen og biodiversiteten i områderne har førsteprioritet. “Det hedder jo naturnationalparker af den grund, at vi allerede har nogen nationalparker, hvor man ikke har fået defineret rammerne, så de gavner naturen i særlig høj grad. Og det ville være rigtigt ærgerligt at lave noget nyt, som heller ikke får nogen videre gavnlig effekt,” siger han og fortsætter: ”Det er mit helt klare råd, at store græssere skal indtænkes i alle naturnationalparkerne, fordi de fremmer spredningsprocesserne og skaber den variation, som naturen har brug for. Men det er vigtigt at få det skrevet ind i lovgivningen for naturnationalparkerne, så vi ikke risikerer, at det skrider på grund af eksempelvis for meget modstand, og vi ender med nogle kompromisser, der ikke gavner naturen.” “Derudover ville det både fagligt og lovgivningsmæssigt være kontroversielt, hvis man lavede naturnationalparkerne uden græsning, for så ville man komme til at miste de hel- og halvåbne habitater, som vi er forpligtet til at beskytte.” Professor og leder af Center for Makroøkologi ved Københavns Universitet, Carsten Rahbek sidder sammen med Jens-Christian Svenning i den videnskabelige arbejdsgruppe, som skal give aftalekredsen bag natur- og biodiversitetspakken input baseret på forskning.

EKSPERIMENT.

NATUR & MILJØ

01 : 2021

Han mener, at man skal tænke sig godt om, inden man ruller den store rewilding-model ud i samtlige kommende naturnationalparker. “Man skal være klar over, at så snart man går ind og designer noget i naturen, vil det betyde forandring. Det er der nogle arter, der vil trives med og andre ikke, så det handler om at undersøge, hvordan man får mest mulig biodiversitet for pengene,” siger Carsten Rahbek. “Som forsker anbefaler jeg bestemt, at vi sætter græssere ud nogle forskellige steder, fordi de sammen med de øvrige tiltag er med til at skabe en naturlig proces i økosystemet. Men dansk natur er ikke en legeplads, så lad os starte i det små med nogle af de ting, vi er ret sikre på mangler derude, og rulle det ud i en målestok, hvor vi kan følge med i, hvad data viser om effekterne og omkostningerne,” siger han. De græssere, man bør overveje i den målestok, kan ifølge Carsten Rahbek blandt andet være vildsvin, okser som erstatning for tabet af uroksen, samt evt. heste, som er et godt redskab til at håndtere de problemer, Danmarks natur har på grund af overgødskning. Vildere og mere eksotiske dyr behøver vi efter Carsten Rahbeks mening ikke, ligesom rewilding i hans optik ikke nødvendigvis er løsningen. “Man kan godt tage en beslutning om at lave et storstilet rewilding-eksperiment, fordi det er spændende at se, hvad der sker. Men som forsker er jeg nødt til at tale imod, at man ruller det ud som løsningen overalt blot på en begejstringsbølge, hvorom der på ingen måde er videnskabelig enighed,” siger Carsten Rahbek.

TEMA REWILDING

ET KAPLØB MED TIDEN

Hvad gør vi, konfronteret med menneskehedens største krise? For 30 år siden skrev aktivist og forfatter Bill McKibben The End of Nature, den første bog som advarede om den globale opvarmning. Et kapløb med tiden er et nyt forsøg på at styrke indsatsen for at redde planeten og os, der bebor den. —

Vi har et stort udvalg af bøger om klima og natur på naturbutikken.dk

Pris kr. 299,-

DOUGHNUT ØKONOMI VORES PLANET

Kate Raworth er økonom, og hendes forskning fokuserer på det 21. århundredes særlige sociale og miljømæssige udfordringer. Hun er tilknyttet Environmental Change Institute på Oxford University som gæsteforelæser og er lektor på Cambridge Institute for Sustainability Leadership. —

Den fantastiske Netflix-dokumentarserie OUR PLANET nu som bog og med fokus på klima Nu kan du fordybe dig i smukke fotos fra den populære Netflix-serie kombineret med flotte farveillustrationer og læse alt om VORES PLANET. —

Pris kr. 199,-

Pris kr. 299,-

NATUR & MILJØ

01 : 2021

TEMA REWILDING

NATURBUTIKKEN

Vesterbrogade 138

1620 København V

naturbutikken@dof.dk

www.naturbutikken.dk

Jack Wolfskin _ et af verdens mest bæredygtige brands. Se vores udvalg på naturbutikken.dk

JACK WOLFSKIN ECOLOADER 24L PACK RYGSÆK

Et studie inden for bæredygtighed i produktion. Fremstillet b.la. af 18 genbrugsflasker Kombinerer miljøvenlige materialer med avanceret funktionalitet og et stilfuldt design. Skabt til en aktiv livsstil - til vandreturen, rejsen og fritiden. — Pris kr. 799,-

Medlemspris kr. 639,-

Flere farver

JACK WOLFSKIN ROBSON FJORD HERREJAKKE

Med en kombination af tyk strik på ydersiden og varmeisolerende for på indersiden, får du en dejlig behagelig og varm oplevelse. Brystlomme med lynlås. —

Verdens grønneste rygsæk?

Pris kr. 1.299,-

Medlemspris kr. 1.039,-

Fås til dame og herre

JACK WOLFSKIN FORCE STRIKER MID VANDRESTØVLE

Støvlen har en blød REFLEX FOAM-komponent i mellemsålen for overlegen komfort. Innovativt såldesign, der giver fremragende stabilitet og støtte til foden. Vandtæt og åndbar membran. Fås i flere farver. — Pris kr. 1.399,-

Medlemspris kr. 1.119,-

NATUR & MILJØ

01 : 2021

CIRKUL ÆR ØKONOMI

VEJEN VÆK FRA AFFALDSMÆNGDERNE Lang levetid. Reparation. Genbrug og genanvendelse. Den cirkulære økonomi kan vise os vejen væk fra mængder af affald og overforbrug af naturens ressourcer. ukserne blev repareret igen og igen. Brødposen og gavepapiret kunne sagtens bruges ad flere omgange. Og de næsten tomme tandpastatuber blev samlet op af klunserne, fordi der var bly i, som kunne sælges videre til for eksempel batterier. Sådan så verden ud, da seniorrådgiver i cirkulær økonomi og ekstern lektor på Aalborg Universitet, Stig Hirsbak, voksede op i de ressourceknappe efterkrigsår. Man strakte, reparerede og genbrugte produkterne så meget som muligt. I dag ser det anderledes ud. Vi producerer, forbruger og smider væk. Kun cirka ti procent af de ressourcer, vi udvinder fra naturen og bruger i vores produktion, bliver, ifølge FN, sendt i cirkulation. Det på trods af, at FN samtidig kan dokumentere, at vores brug af naturens ressourcer er skyld i knap 50 procent af udledningen af CO2 og over 90 procent af det globale tab af biodiversitet. “Hver eneste gang vi bruger en ressource, har det konsekvenser for naturen. Det betyder, at jo længere vi strækker en ressources liv, og jo bedre vi er til at sende den i cirkulation – altså genbruge og genanvende den, jo længere kan man sige, at vi udskyder klima- og biodiversitetskrisen,” siger Stig Hirsbak og forklarer, at cirkulær økonomi, modsat den lineære, har et minimum af affald.

SE MERE PÅ DN.DK/NM

holde. Vi skal designe ud fra legoklods-princippet. Altså så man kan skille produkterne ad og udskifte dele på dem. For eksempel er man nogle steder begyndt at klikke facaderne på bygninger frem for at nagle dem fast, så man på den måde kan udskifte.” Men selv om man designer med henblik på lang levetid og reparation, vil de fleste produkter på et tidspunkt give op. Og her er det, ifølge Stig Hirsbak, vigtigt, at de har en kvalitet, der gør, at de kan genanvendes og sendes ud i en ny cirkulation. “Først og fremmest skal kemien ud af produkterne. Hver gang vi genanvender et materiale, akkumuleres kemien, og til sidst dør materialet. Så jo mindre kemi, jo større mulighed for at genanvende,” siger Stig Hirsbak og forklarer, at cirkulær økonomi i det hele taget handler om at bruge så begrænset en ressource som muligt i den reneste og mindst klimabelastende form. “Kan vi bruge et halvt kilo i stedet for et helt kilo til den samme funktion, og det holder dobbelt så lang tid, så er det klart, at det er mere effektiv udnyttelse af ressourcerne.”

DESIGN UD FRA LEGOKLODS-PRINCIPPET. Noget af det,

der lige nu skaber store mængder af affald i vores samfund, er, ifølge Stig Hirsbak, at vi ikke designer vores produkter, så de kan repareres. “Vores tv lever i snit syv år, og vores smartphones holder måske i tre, og i det hele taget designes særligt elektronik ikke, så det kan repareres,” siger han og uddyber: “Hvis vores ressourcer skal række så langt som muligt, er vi nødt til at designe på en måde, der gør det muligt at skille ad, reparere og vedligeNATUR & MILJØ

LINEÆR ØKONOMI Råmaterialer: Store mængder råmaterialer i produktionen. Design: Mange produkter er ikke designet, så de kan genbruges. Produktion: Overproduktion

01 : 2021

betyder ressourcespild. Forbrug: Vi bruger og smider væk. Affald: Materialer kan ikke genanvendes tilstrækkeligt og ender dermed som affald.

CIRKUL ÆR ØKONOMI

E VA FRY D EN S B ERG H O LM LO UIS E THR A N E JEN S EN

CIRKULÆR ØKONOMI Råmaterialer: Mindst muligt brug af naturressourcer. Design: Produkter designes til lang levetid, genbrug og genanvendelse. Produktion: Mindst muligt spild. Forbrug: Genbrug og reparation forlænger produktets levetid, og der er fokus på deling frem for ejerskab. Indsamling: Genanvendelse sender produkter ud i ny cirkulation.

NATUR & MILJØ

01 : 2021

CIRKUL ÆR ØKONOMI

AFFALDSHIERARKIET VISER, HVORDAN VI BØR PRIORITERE, HVIS VI SKAL MINDSKE VORE AFFALDSMÆNGDER MEST MULIGT Affaldsforebyggelse: Mængden af affald minimeres blandt andet ved at producere i rene materialer og ved at skabe mindst muligt spild. Genbrug: Når et produkt, for eksempel tøj, bruges til samme formål igen. Genanvendelse: Når man bruger materialerne fra et produkt til at skabe et nyt produkt, enten af samme type eller et helt nyt. Anden nyttiggørelse: Når affaldet bruges til et andet nyttigt formål, for eksempel når det anvendes til varme eller energi. Bortskaffelse: Når affaldet ikke længere har nogen værdi, ender det typisk i deponi.

KONKRETE LOKALE HANDLINGER. Selv om

vejen til en cirkulær økonomi kan lyde ligetil, er det langtfra simpelt. For hvor meget må man for eksempel som regering – eller EU – blande sig i, hvordan markedet skruer et produkt sammen? “Det er et af de slagsmål, vi kommer til at have de næste år. Og det er her en grøn organisation som DN kan påvirke. Og det er også her, man som forbruger kan være med til at stemme med sin adfærd og efterspørgsel.” I det hele taget kommer forbrugeren ifølge Stig Hirsbak til at være med

til at bestemme tempoet i omstillingen. Og her er konkrete muligheder for at handle afgørende. “Det kan være lokale deleordninger eller reparationsordninger, som kommunerne iværksætter sammen med lokale aktører,” siger han og fremhæver den gamle devise om at tænke globalt, men at handle lokalt. “Ressourceknapheden er en global problematik. Men det er komplekst, og det hjælper ikke meget bare at læse om det. Vi er nødt til at skabe mulighed for at handle på et helt konkret niveau.”

DN SÆTTER FOKUS PÅ TAKEAWAY-EMBALLAGE

DN har en klar politisk vision: Mængden af engangsdrikke- og fødevarebeholdere skal reduceres med 50 procent i 2025, 80 procent i 2030 og på sigt helt udfases. I stedet skal vi købe takeaway i emballage, der kan tages retur, vaskes og bruges igen

DN’s årlige affaldsindsamling finder sted fra 12. til 18. april og stiller i år skarpt på takeawayemballage, der flyder i naturen.

| LÆSE MERE | AFFALDSINDSAMLINGEN.DK NATUR & MILJØ

01 : 2021

Først og fremmest skal kemien ud af produkterne. Hver gang vi genanvender et materiale, akkumuleres kemien, og til sidst dør materialet. S TIG HIRSBAK SENIORRÅDGIVER I CIRKULÆR ØKONOMI

og igen. Kampen for at erstatte takeaway-emballage med mere holdbare produkter er et eksempel på, hvordan DN presser på for omstillingen til cirkulær økonomi. Visionen er et affaldsfrit samfund i 2050.

GREJ TIL TUREN

GIT TE H O LT ZE

GREJ TIL TUREN Det er lidt sjovere at komme ud i den danske natur, når man har det rette udstyr til friluftslivet. Vi har testet en håndfuld af det nyeste på markedet. Grejet findes på www. friluftsland.dk.

FREMTIDENS REGNJAKKE Skaljakker, der holder vand ude, har det med også at holde vand inde - jo mere effektivt den beskytter, jo mindre åndbar er en jakke som regel. Det mener producenten North Face nu at have fundet løsningen på med membranen døbt Futurelight. Og ja, det virker. Vi havde jakken med på en regnfuld vandring og erfarede, at den virker super godt.

TIL LIDT EKSTRA Nogle ture kræver ikke store rygsække, men blot “noget” til en flaske vand, en ekstra trøje og måske et stykke chokolade. En sådan noget er den ultralette rygsæk fra Asivik, som har plads til 13 liter, men vejer sølle 67 gram - OG er vandtæt. Tasken kan foldes sammen, så den fylder mindre end et halvt æble, og er dermed også oplagt lige at smide i den større rygsæk på en lang vandre- eller cykeltur, så den kan hives frem til eksempelvis kortere dagsture undervejs uden at fylde og veje en masse i oppakningen.

TH E N ORTH FACE WO M EN ’ S S U M MIT L 5 JACKE T 3 . 599 K R . A SIVIK U LTR A LIG HT DAYPACK 129 K R .

KOG OG STEG SE MERE PÅ FRILUFTSLAND.DK

Her er en brænder, hvor brænder og gryde hænger sammen, og der blot skal skrues en dåse gas på. Det både vejer og fylder mindre end eksempelvis trangia-sæt. Denne er tænkt til at koge vand. Men vil du lave mad, der kræver en pande, kan skruer monteres på brænderen - og vupti er den forvandlet til et gasblus, der kan bruges med almindelige gryder og pander.

PRIM US LITE PLUS PIE ZO 1 .0 99 K R .

RITE IN TH E R AIN N OTE S BO G O G PEN 79 K R ./ 149 K R .

SKRIBLERIER I REGNVEJR

DEN MILJØVENLIGE RYGSÆK

Det danske vejr kan være en våd fornøjelse, og hvad gør man, hvis man i silende regn gerne vil skrive ned, hvilken fugl man har set eller strækning man har gået? Så bruger man for eksempel Rite in the Rain-notesbogen. Som er lavet af så vandtæt et materiale, at man selv under vand kan skrive sine guldkorn i den, uden at siderne går i stykker eller teksten flyder ud. Rite in the Rain-pennen er den oplagte makker. Den kan skrive i al slags vejr, inklusiv frostvejr ned til -30 grader celsius, og desuden holdes opad, uden at blækket løber ned. Bogen måler 12,7 x 9 cm.

Nyrygsæk fra Osprey ligner ikke sine mange forgængere - fokus er på miljøvenlighed, så den er udstyret med en PFC-fri imprægnering og lavet af genbrugsmaterialer i et design, der signalerer robusthed. Kan indstilles i forskellige ryglængder og har store praktiske sidelommer. Den åbner i hele fronten i stedet for i toppen - med hurtig adgang til indholdet.

NATUR & MILJØ

OS PRE Y WO M EN ’ S ARCH EO N 45 2 .199 K R .

01 : 2021

INTERVIEW SVEND BRINKMANN

NATUR & MILJØ

01 : 2021

INTERVIEW SVEND BRINKMANN

ELISA B E TH CECILIA D ORN IDA GU LD BÆK ARENTS EN

“MAN BURDE OGSÅ FREDE DEN MENNESKELIGE NATUR” Svend Brinkmann har som professor i almen psykologi ved Aalborg Universitet været indlejret i en humanvidenskabelig tradition, hvor sprog, symboler og sociale konstruktioner har domineret. Men med alderen har han fået en tro på, at der findes en egentlig menneskelig natur. For ti år siden købte han sommerhus med sin kone i en skov på Djursland, og dér tager han imod til en snak om, hvordan naturen er begyndt at spille en ny rolle i hans liv fagligt såvel som personligt. Måske en hovedrolle.

FØRT GRØNNE KAKIBUKSER, blå

cowboyjakke og All Stars-gummisko er der ikke meget fuglekigger eller bonderøv over den inkarnerede humanist, da han venter på trinbrættet i skoven ved Thorsager. “Før syntes jeg, Søren Ryge var noget af det kedeligste og træls at se på. Og nu elsker jeg ham. Jeg er vokset op i et parcelhuskvarter med forældre, der slæbte mine søskende og mig med på museer for at se på kultur. I dag vil jeg hellere bo i naturen og tage på ferie i byen. Det er ikke en flugt fra noget, mere en længsel mod noget,” siger Svend Brinkmann.

NATUR & MILJØ

Svend Brinkmann og hans kone så også på sommerhus ved stranden, men roen i skoven vandt over blæsten ved havet. “Der lå en død rovfugl udenfor huset her, og jeg tænkte: ‘Hér skal vi bo!’” siger Svend Brinkmann med barnlig glæde. I skoven løber han ture og cykler også de 30 km fra hjemmet i Randers derud. Med hjemmeboende skolebørn er det ikke tid til at flytte permanent ud i naturen, men lysten er kommet. Og han sammenligner måden, vi behandler den ydre natur, med måden, vi behandler den indre natur. Han mener, der er grænser.

01 : 2021

INTERVIEW SVEND BRINKMANN

MERE TILPASNINGSDYGTIGE END HØNS.

Svend Brinkmann forsker bland andet i angst og depressioner, hvis tal er stagneret, men 10 procent af danskerne tager lykkepiller. Det ser han ikke som et udtryk for, at 10 procent af danskerne er deprimerede eller syge, men at mange ikke har det godt. Og hvorfor ikke det? “Der er et mismatch mellem, hvordan vi som naturvæsner er skabt til at leve, og hvordan vi lever. Høns kan leve i bure, men de har det ikke godt, og vi er nok meget mere tilpasningsdygtige. Etisk er der måske en naturalisme på vej. At det gode liv skal være i overensstemmelse med den menneskelige natur, og det er det ikke nu. Men jeg tror ikke på, at fordi noget er naturligt, så skal det være sådan - det, man i filosofien kalder den naturalistiske fejlslutning,” siger Svend Brinkmann. Et eksempel på, at vi ikke lever i overensstemmelse med vores natur, henter han fra den britiske evolutionsbiolog og psykolog Robin Dunbar, der har forsket i, hvor mange relationer mennesket som primat historisk set har haft. “Robin Dunbar mener, at vi er skabt til at have cirka 150 relationer, ud fra et studie af husmødre, hvor det viste sig, at de alle sendte cirka 150 julekort hvert år. I dag kan vi have 5.000 venner på Facebook, og det er der ikke noget i vejen med, men måske er det udover vores naturlige formån,” siger Svend Brinkmann. NATUREN TILBAGE I HUMANVIDENSKABEN . Ifølge Svend Brinkmann har man inden for store dele af psykologien og humanvidenskaberne ikke beskæftiget sig med spørgsmålet om en menneskelig natur, fordi det blev brugt til at holde oprindelige folk nede. Fokus har været på sprog og sociale konstruktioner, og man undgik, at der er en natur, materialitet og krop. Det mener han er kommet tilbage, men at politikere ikke argumenterer ud fra en menneskelig natur. Kroppen og dens grænser ser vi også i den grad i samfundsdebatten i dag i bevægelserne omkring sexisme.

Jeg ser et håb i, at danskerne i den seneste måling stadig mener, at klimaet er det vigtigste politiske tema, på trods af corona

NATUR & MILJØ

01 : 2021

Ser han en sammenhæng mellem, at danskerne er begyndt at interessere sig mere for naturen, at den tages op i videnskaben, og så bevægelserne omkring køn, krop og grænser? “Hm, det har jeg ikke tænkt over ... Altså vi ser folk gå på vandreture, der er klimakrisen og det antropocæne, samtidig med de bevægelser omkring sexisme, så der er et eller andet i gang. Måske en længsel efter noget oprindelighed eller noget naturligt, nedenunder alt det med sprog og konstruktioner. Jeg har selv bevæget mig væk fra den rent socialkonstruktionistiske tilgang til mennesket, for jeg mener, der faktisk ér en menneskelig natur. Det er ikke alt sammen bare historisk skabt eller relativt til den enkelte kultur. Der er en måde at være menneske på, ikke bare evolutionshistorisk, som vi måske mishandler lidt de her år,” siger Svend Brinkmann.

INTERVIEW SVEND BRINKMANN

Med bøgerne ‘Stå fast’, ‘Gå glip’ og ‘Hvad er et menneske?’ har Svend Brinkmann beskæftiget sig med spørgsmålet om det individuelle overfor det fælles. Hans tanker om det alment menneskelige og psykologiske vinder måske gehør i dag, fordi grænsen for, hvad det enkelte menneske kan bære, er nået. “Rosa mener, at vi har nået et aggressionspunkt ved, at vi har forsøgt at udradere alt det, vi ikke kan kontrollere. Og det er de ting, som han mener kan give os resonanserfaringer: naturen, sex, søvn, kreativitet og leg,” forklarer Svend Brinkmann. Hver gang han nævner naturen, kigger han ud på haven og husker i samme øjeblik sig selv på, at naturen ikke kun er derude, men at vi også er natur. I 2017 blev han i sin anden bog, ‘Gå glip’, optaget af det antropocæne, altså ideen om, at mennesket er blevet en naturkraft, der skaber klimaforandringer. BEKYMRET FOR UDSKAMNINGSTENDENS.

“I ‘Gå glip’ skrev jeg om samfundet og det grænseløse menneske. Vores tid er blevet grænseløs. Vores forbrugersamfund er løbet løbsk. Vi bliver

At vi er ude af trit med vores menneskelige natur, er Svend Brinkmann ikke ene om at mene. Han er flittig læser af den tyske sociolog Hartmut Rosa, hvis diagnose af det vestlige samfund er ‘social acceleration’. Med den betegnelse mener Rosa, at vi har indrettet vores samfund ud fra et instrumentelt mål om evig vækst. Det gælder for vores relationer, identitet og måden, vi behandler naturen på. Løsningen på problemet leverer Rosa med sin ‘resonansteori’. “Rosa mener, at naturen er større end mennesket, og ved at være i den kan vi ‘resonere’ med den i et sammenspil, som når man slår på en stemmegaffel. Den vibrerer i nogle egne svingninger, som vi påvirkes af og får en tilfredshedsfølelse af i kraft af at den er udenfor vores kontrol, er Rosas påstand,” siger Svend Brinkmann.

SVEND BRINKMANN Professor i almen psykologi ved Aalborg Universitet. Født 1975 i Herning. Cand. psych. i almen psykologi. Ualmindelig produktiv forfatter heriblandt: Stå Fast, Gå Glip, Ståsteder og Hvad er et menneske? Programvært på Brinkmanns Briks på P1 hver onsdag kl. 10. Eksistentielt orienteret og stoisk inspireret debattør af tidsånden i Politiken og på Facebook med tusinde faste følgere. Gift og far til tre børn, bosat i Randers.

NATUR & MILJØ

01 : 2021

nødt til at genopfinde grænserne. Desværre er det lige nu et individuelt problem, men det holder ikke, for det ér et kollektivt problem. Det bekymrer mig, at der i klimadebatten er kommet en udskamningstendens,” siger Svend Brinkmann. Den amerikanske forfatter og klimadebattør Jonathan Franzen er en inspiration for Svend Brinkmann. I 2019 skrev han et essay i The New Yorker med overskriften ‘Hvad nu, hvis vi holdt op med at lyve for os selv?’ om, at vi ikke når at reducere verdens temperaturstigning til 2 eller 1 ½ grad. “Jeg er meget i tvivl, men kan nok, som Franzen, blive fristet til at tro, at det er for sent med det CO2-mål. Måske er det vigtigere at diskutere, hvordan vi bygger bæredygtigt, med diger, og sikrer befolkninger mod vandmasser,” siger Svend Brinkmann. Helt fra sin første bog, ‘Stå fast: Et opgør med tidens udviklingstvang’, fra 2014 har Svend Brinkmann vundet mange danskeres hjerter med sin tese om, at mennesket ikke er skabt til at være i evig udvikling eller evigt ‘på’, at det stresser os og forstyrrer vores hjerner og kroppe. Derimod slår han et slag for vaner, traditioner, nøjsomhed og fællesskaber som vigtige byggesten for vores velfærd og helse. Men hvad med dem, der har for vane at spise oksekød og flyve til Thailand som faste familietraditioner? “Jeg er ikke ekstremist eller puritaner, men hvad er det, vi skal stå fast på? Jeg ser et håb i, at danskerne i den seneste måling stadig mener, at klimaet er det vigtigste politiske tema, på trods af corona,” siger Svend Brinkmann. ET ÅR MED GUD . Ikke alene Søren Ryge

har vundet Svend Brinkmann, men også Frank Erichsen eller Bonderøven, der med sit enkle, naturnære liv genoptager århundredgamle landbrugstraditioner og metoder og bruger dem i dag. Hvorfor opfinde noget nyt, når man har noget, der virker? Og naturen virker for Svend Brinkmann, ikke kun som et middel til indre ro. Han mener, den har en egenværdi.

INTERVIEW SVEND BRINKMANN

Men hvad er det, han oplever i naturen? Er der noget guddommeligt på spil? “Njarj, men jeg mener, at det er en del af vores menneskelige natur at gøre os religiøse forestillinger. Også om naturen. Jeg tror ikke, som Rane Willerslev, der er animist, på ånder i naturen, men jeg kan have nogle af de samme erfaringer, som de animistiske religioner har. Jeg bliver rørt af en solnedgang og slået af ærefrygt over stjernehimlen eller et vildt dyr på jagt. Det er svært at si religion fra vores sprog,” mener Svend Brinkmann. Da corona skruede ned for Svend Brinkmanns travle arbejdsliv, begyndte han på en ny bog om et moderne gudsbegreb med arbejdstitlen ‘Mit år med Gud’, hvilket kan lyde paradoksalt for en videnskabsmand. “I kristendommen er Gud en treenighed, og derfor må Gud være død ved Jesu død. Gud eksisterer ved sit fravær. Jeg tror på, at Gud er en ‘insi-

steren’ fremfor en eksisteren. En insisteren på den gode handling, som er god, fordi den gør godt, og ikke fordi den afføder en belønning,” forklarer han. Svend Brinkmann har også fortæret en masse naturvidenskabsformidling, blandt andet astrofysikeren Neil deGrasse Tysons bog ‘Astrofysik for travle mennesker’. “Tyson starter bogen med at sige: ‘Kig på dette punktum og forestil dig en tusind milliontedel af det. Sådan så universet ud engang. Og siden har det udvidet sig til det, vi kender i dag’. Det er da mindst lige så ubegribeligt som en kristen skabelsesberetning. Grænsen mellem religion og naturvidenskab behøver ikke være så skarp,” siger Svend Brinkmann. Trods sin tvivl om FN’s klimamål tror han, at vi med klimakrisen har fået en mere planetær bevidsthed. “Det gode ved klimaforandringerne er, at det udsætter istiden. Vi kan

NATUR & MILJØ

01 : 2021

bo her, fordi vi er mellem to istider. Om 5 mio. år ville ingen vide, at vi har været her. Det skaber en ydmyghed,” mener Svend Brinkmann. Ydmygheden i mødet med naturen mærkede han senest på en rejse med familien. “Jeg sejlede med mine sønner ud til nogle grotter ved Sardinien. Og det var, som om de her 100 mio. år gamle klipper sagde til mig: ‘Det skal nok gå’. Det gav mig en ro. Det er første gang, jeg har haft en slags religiøs følelse. Måske var det en særlig stærk resonanserfaring,” siger Svend Brinkmann. I det hele taget er han fascineret af det, som er ubegribeligt og større end os, men også det rodnet, vi er filtret ind i med naturen. “Vi deler 99 procent af vores DNA med aber, 60 procent med bananer ... og 70 procent med persille,” siger Svend Brinkmann og kan ikke skjule sin begejstring.

I N TPÅ E R VET IEW MÆLKEBEVÆGELSEN ER NAVNET HELT NYT PROGRAM FOR BÆREDYGTIG MÆLKEPRODUKTION, SOM BYGGER OVEN PÅ ØKOLOGIEN MED HIDTIL USETE KRAV TIL LANDMÆNDENE OM FOKUS PÅ KLIMA, DYREVELFÆRD OG BIODIVERSITET. BAG INITIATIVET STÅR DE ØKOLOGISKE MEJERIER NATURMÆLK OG ØLLINGEGAARD.

SVEND BRINKMANN

Nye mælkebevægelsen-produkter i 2021

Det første produkt af mælk fra en Mælkebevægelsen godkendt landmand var en minimælk, som blev lanceret i efteråret 2020. Siden er flere landmænd blevet godkendt til at levere til programmet, og endnu flere arbejder ihærdigt på at blive det. Naturmælk forventer at have mælk nok til at levere mellem fem og ti Mælkebevægelsen-produkter i løbet af 2021, uge 13 lancerer vi en

MEJERI MED REN MÆLK I KARTONEN

Acidophilus Tykmælk. Glæd dig.

Nogle vil være helt nyudviklede specialprodukter til gastronomien, og andre bliver eksisterende produkter, som relanceres med en endnu højere bæredygtighedsprofil. Der er bl.a. planer om at lancere flere enkelt-gårds produkter som smør og ost og u-skummet mælk (naturligt fedtindhold). Følg med i udviklingen på naturmælk.dk/maelkebevaegelsen/ lnitiativet til Mælkebevægelsen er taget af de Økologiske mejerier Naturmælk og Øllingegaard. Mejerierne har 43 Økologiske mælkeleverandører, og der er bred opbakning til at påtage sig ansvaret for at være frontløber for branchens arbejde med bæredygtig produktion. Leverandører til Mælkebevægelsen er alle certificerede Økologer og anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. De har nu taget det næste skridt og gården er godkendt til den højeste officielle anerkendelse af dyrevelfærd; Fødevareministeriets tre hjerter. Mælkebevægelsen er ikke en produktserie, men et værditillæg til råvarens kvalitet, som kan bruges til både nye og eksisterende produkter.

MELD DIG IND I BEVÆGELSEN PÅ WWW.NATURMÆLK.DK

Er mejeriprodukterne, som du bruger, bæredygtigt produceret? I 30 år har forbrugere og madprofessionelle kunnet besvare spørgsmålet ved at se efter det røde ø på emballagen. Men sådan er det ikke længere. Økologien leverer et solidt fundament for det, de fleste i dag forstår ved udtrykket ‘bæredygtighed’, men for en stadigt stigende andel af både private og professionelle forbrugere er fundamentet ikke længere nok. Ekstremt ambitiøst bæredygtighedsprogram Efterspørgslen på et endnu højere niveau af hensyn til dyrevelfærd, biodiversitet og til reduktionen af vores madvarers klimaaftryk har motiveret de økologiske mejerier Naturmælk og Øllingegaard til at iværksætte et nyt og ekstremt ambitiøst bæredygtighedsprogram, der har fået titlen Mælkebevægelsen. Konceptet er, at mejeriernes leverandører kan opnå en merpris på mælken, hvis de opfylder seks krav, som ligger ud over kravene til økologisk mælkeproduktion. Produkterne, som mejeriet skaber af mælken, tillægges en merpris, så der er direkte medfinansiering fra forbrugere og virksomheder til landmanden. Adgang til skovområder for dyrene + alternativ energikilder + socialt ansvar Ud over seks formelle krav opfordres landmændene til at etablere alternative energikilder (fx vind, sol eller biogas), til at give dyrene adgang til skovområder, til at anvende 100 % dansk foder, til at etablere et såkaldt ko/ kalv-program (kalven bliver ved koen eller ved en ”ammetante” i hele mælkeperioden ), til at lade maskiner køre på biodiesel og til at tage et socialt ansvar, lokalt og globalt, herunder at optimere arbejdsvilkårene og livskvaliteten for personale og samarbejdspartnere

NATUR & MILJØ

DYREVELFÆRD BIODIVERSITET KLIMA ER NØGLEORDENE I DE KRAVSPECIFIKATIONER, NATURMÆLK HAR OPSTILLET FOR LEVERANDØRER AF MÆLK TIL MÆLKEBEVÆGELSEN. LÆS MERE PÅ NATURMÆLK.DK

01 : 2021

KONFLIKTART R ÆVEN

LEVER RÆVEN SOM FREDLØS? Hvis man som jæger mener, at man har en god grund til at skyde ræven, kan den jages og reguleres ni måneder om året, og derfor mener Danmarks Naturfredningsforening, at ræven, som på papiret er fredet det meste af året, i praksis er fredløs. For der er nok af grunde.

ravhunden Sille stikker snuden hen mod betonrøret, som fører ind til en kunstig rævegrav i skråningen, og snuser kort. De korte ben under hundens aflange krop, tripper videre til næste hul, hvor Sille sniffer igen, inden den lunter videre ind i underskoven nær Tikøb Jagtforenings klubhus i Nordsjælland. “Hun kan hurtigt lugte, om der er en ræv i graven. Hvis ikke, går hun videre,” fortæller Lars Ehrensvärd Jensen. Ud over at være Silles ejer er Lars Ehrensvärd Jensen jæger helt ind i knoglerne. “Jeg tror på, at genetik styrer meget, og genetisk er vi jægere. Hvis jeg ikke går på jagt, lever jeg ikke,” som han siger. Han har gået på jagt gennem størstedelen af sit liv, og rævejagt i samarbejde med gravhunden er en af de jagtformer, han holder allermest af. Ræven har gennem historien været konkurrent til os mennesker, når det handler om føde. Mennesket og ræven har kæmpet om at sætte tænderne i de samme husdyr som lam, høns og smågrise eller vilde dyr som rådyr, agerhøns og harer. Med vor tids moderne landbrug og livsstil er konkurrencen givetvis mindre end for nogle hundrede år siden, men ikke desto mindre er ræven stadigvæk en konfliktart, og jægere nedlægger omkring 30.000 ræve om året.

NATUR & MILJØ

I andre kredse vækker rammerne for regulering af ræve knap så megen begejstring. Hos Danmarks Naturfredningsforening mener biolog Bo Håkansson, at skellet mellem regulering, hvor ræven skaber konkrete problemer, og jagt af ren og skær lyst i praksis er helt opløst, og at ræven trods definerede jagttider i praksis er fredløs det meste af året. Hos Dyrenes Beskyttelse efterlyser biolog Michael Carlsen jagtformer, som ikke forstyrrer de vilde dyr, samt “anerkendelsesværdige formål med jagten.” Som at spise byttet. Vi mennesker spiser normalt ikke ræve, og netop det faktum vækker spørgsmål af mere filosofisk karakter om etik og natursyn. Er det i orden at nedlægge dyr, som ikke havner på middagsbordet? Eller hvad skal der til for at berettige drabet? Og er vi mennesker blevet for fremmedgjorte over for vores natur som jægere og for døden, som alligevel foregår i naturen – uanset om vi jager eller ej? DN: “RÆVEN BLIVER SKUDT UDEN GOD GRUND”. I Nordsjælland har jægerne fra Tikøb Jagtforening anlagt omkring 35 kunstige rævegrave. På et indrammet landkort, som Lars Ehrensvärd Jensen finder frem inde i jægerforeningens klubhus, markerer gule og røde knappenåle, hvor de kunstige grave be01 : 2021

KONFLIKTART R ÆVEN

Fredløs. Ræven er fredet i tre af årets tolv måneder. Med mindre man har en god grund og søger en tilladelse. Så kan

finder sig. For folk, som ikke har kendskab til jagt, kræver de kunstige rævegrave måske en forklaring: Jægerne graver et system af betonrør ned i jorden, så rørene ligner en rævegrav med rævens bo kaldet kedlen dybest inde. Under en jagt sender jægeren en gravhund ind i graven for at jage ræven ud. Et gammelt ordsprog lyder, at ræv altid har flere udgange, men en kunstig rævegrav har præcis to, og jægeren står nu parat til at skyde dyret ved udgangene. De seneste tre år har Lars Ehrensvärd Jensen og hans jægerkammerater skudt tre ræve ved områdets kunstgrave. “Tre ræve er ikke meget. Gravjagt kræver hård frost, for hvis det ikke fryser, sover rævene udendørs. De sidste tre år har vintrene været for varme,” forklarer han, mens han laver kaffe i klubhuset. Lars Ehrensvärd Jensen ville gerne skyde nogle flere ræve. Ikke kun fordi jagtoplevelsen er “et krydderi i livet”, men fordi han og mange andre jægere mener, at der er for mange ræve ude i landskabet. I hvert fald i det åbne land, hvor jordrugende fugle som agerhøns og lærker er stærkt pressede. “Når vi nedlægger ræve, hjælper vi andre arter, der er trængte,” siger Niels Søndergaard, chef for rådgivning og uddannelse hos Danmarks Jægerforbund. Som reglerne er i dag må ræven jages fra 1. september til NATUR & MILJØ

M E T TE IV ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG & JA N TA N DRUP

ræven de facto skydes i alle tolv måneder.Ræveunger er heller ikke fredet. De må skydes i juli og august.

31. januar – det vil sige fem måneder om året. Fra 1. juni til 29. februar – det vil sige ni måneder om året – må ræven reguleres uden at søge tilladelse, hvis den enkelte jæger frygter, at ræven kan skade husdyr eller den vilde fauna. De resterende tre måneder om foråret, hvor ræven yngler, må dyret også nedlægges, hvis jægeren søger om tilladelse. Desuden må rævehvalpe skydes ved rævegraven i juli og august. For udenforstående er det vigtigt at notere sig forskellen på at jage og regulere. Under jagten kan en jæger skyde ræve, fordi jagt er en rekreativ naturaktivitet, eller fordi jægeren ønsker et trofæ med hjem. “Ud over pelsen og kraniet som trofæ kan rævens penisknogle laves til en slipsenål,” forklarer Niels Søndergaard. Regulering kræver derimod en god grund som at beskytte andre dyr i naturen, husdyr eller opdrættet vildt som fasaner, hvor der ikke findes anden løsning. Men ifølge Bo Håkansson er der noget rivende galt, når der kun er tre måneder om året, hvor ræve ikke umiddelbart må skydes: “I dag må man uden videre skyde en ræv ni måneder om året, hvis man selv synes, at den “volder skade på anden fauna” eller bare er i nærheden af en voillere med fasaner, 01 : 2021

KONFLIKTART R ÆVEN

der skal udsættes til jagt. Det har taget overhånd. Regulering er til for at løse et konkret problem, der ikke kan løses på anden måde. Men regulering af ræv er blevet en sommerjagt,” siger Bo Håkansson, der også kritiserer, at man uden tilladelse kan skyde rævehvalpe, straks de kommer ud af graven, inden de har været på rov nogen steder. “Det svarer til at blive dømt for en forbrydelse, man måske senere kunne finde på at begå,” siger han og efterlyser, at jægere fremover bør skulle have tilladelse til at regulere. Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse hæfter sig ved, at en ræv som rovdyr i sagens natur altid vil være en potentiel trussel for andre dyr, og at man derfor altid vil kunne finde en lovmæssig grund til at nedlægge dyret. “Mange jægere har et horn i siden på ræven, fordi den spiser de dyr, jægeren vil skyde,” siger han. Reglerne bør ændres, så ræven er fredet i hele yngletiden, mener organisationen. Ifølge Lars Ehrensvärd Jensen er ræven så svært et bytte at jage, at man må nedlægge den, når man har chancen. Hvis man er enig i præmissen om, at vi er nødt til at begrænse bestanden. JÆGERE: “RØDLISTET PÅ FORKERT GRUNDLAG”. Men ikke alle er enige i præmissen om, at vi mennesker skal begrænse bestanden vidt og bredt. For i 2019 fik ræven plads på den så-

kaldte rødliste, som opgør dyrebestandes tilstand, i kategorien NT – Næsten Truet. “Selvom ræven som art ikke er ved at forsvinde mellem hænderne på os, er forskernes vurdering af tilbagegangen et signal om, at vi skal tænke os om og overveje, om der skal strammes op om respekten for ræven. At der ifølge loven skal være en reel grund til at regulere den. Ikke blot at ræven er i nærheden af en voliere med skydefugle, eller at man i juli-august ikke kan nedlægge så meget andet vildt,” siger Danmarks Naturfredningsforenings Bo Håkansson. Ifølge Lars Ehrensvärd Jensen og Danmarks Jægerforbund er ræven havnet på rødlisten på et helt fordrejet grundlag. Kategoriseringen som Næsten Truet fra Aarhus Universitets center for miljø og energi DCE bygger på udviklingen af jagtudbyttet – det vil sige antallet af nedlagte ræve – som er faldet “signifikant” gennem en periode på 17 år, hvilket svarer til tre generationer ræve. I 2001 nedlagde jægere 39.132 ræve, i 2018 31.036. Da ingen kender rævebestandens størrelse, er jagtudbyttet forskernes bedste data. Men ifølge Lars Ehrensvärd Jensen skal forklaringen på det faldende jagtudbytte findes et andet sted: “Samfundet har udviklet sig, siden jeg begyndte at gå på jagt i Vestjylland for 40 år siden, og det har jagtkulturen også. Jagtlejen er blevet dyr, jagt er blevet en aktivitet for folk med penge, og når man betaler mange penge for at gå på jagt, forventer man også at få en buk med et stort gevir med hjem,” siger han og understreger, at han er i gang med at tegne et groft generaliseret billede af udviklingen. Men pointen holder han fast i: “De færreste gider gå på rævejagt i dag. Du kommer til at

KILDE Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse

LUGTESANS OG ØRER VISER RÆVEN VEJ Ræven lever i hele Danmark på nær Bornholm og enkelte øer. Dog blev en ræv i 2019 observeret på Bornholm, hvor dyret ellers har været uddødt efter en skabepidemi i 1980’erne. Antallet af ræve i Danmark kendes ikke.

Ræven lever i skove, det åbne land og i byer. Dyret er ingen kostfornægter. MUS UDGØR EN STOR DEL AF KOSTEN, men ræven æder derudover alt fra fugle, lam, rålam, gnavere, firben, frøer og insekter til bær, frugter, ådsler og menneskers affald. RÆVEN SER DÅRLIGT, men har en suveræn hørelse og lugtesans. Den kan høre en mus pibe på 100 meters afstand og følge sporet af et bytte med snuden. En voksen hanræv vejer omkring 8-10 KILO. Danmarks Jægerforbund ØNSKER JAGTTIDEN UDVIDET, så ræven også kan jages i februar samt længere tid før og efter solopgang og solnedgang. DYRENES BESKYTTELSE ønsker jagttiden indskrænket, så rævene er fredet i hele yngletiden.

NATUR & MILJØ

01 : 2021

KONFLIKTART R ÆVEN

SAMMENSTØD Når bæveren bygger dæmninger, som får vandløb til at oversvømme marker eller haver, følger dyret blot sin natur. Det samme gælder sæler, som skambider fiskernes fangst. Danmark har gennem de seneste årtier fået nye og flere store, vilde dyr i naturen. I nogle menneskers øjne er dyrene en gave, i andres en pest og evig kilde til konflikter. Serien “Sammenstød” om konfliktarter giver indblik i, hvor og hvordan konflikterne opstår, og møder menneskene, som står med konflikten i baghaven. NATUR & MILJØ stiller spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem bagateller og alvorlige problemer? Og hvad skal vi mennesker stille op for at leve mindre konfliktfyldt med rigets vilde dyr?

Vi er i en konkurrencesituation med ræven. Vildtstriberne skal ikke bare udlægges til rævefoder ... L ARS EHRENSVÄRD JENSEN JÆGER I TIKØB

gaard til medlemmernes egne vildttællinger i foreningens markvildtslav i det åbne land, som viser en svag stigning i antallet af ræve. KAMPEN OM AGERHØNSENE. Omkring 25 km fra Tikøb Jagtfor-

enings klubhus er en gruppe jægere med Lars Ehrensvärd Jensen i spidsen gået i gang med et markvildtsprojekt. I samarbejde med lokale landmænd og lodsejere skal jægerne etablere såkaldte vildtstriber mellem og på tværs af 5.000 hektar marker for at skabe levesteder for dyr som agerhøns og harer. Lars Ehrensvärd Jensen tegner med fingeren hen over voksdugen i klubhuset for at illustrere projektet. Når jægere og landmænd har gravet og plantet, er planen, at rævebestanden skal holdes nede. For som han siger: “Vi er i en konkurrencesituation med ræven. Vildtstriberne skal ikke bare udlægges til rævefoder. Hvis jeg ikke kan jage markvildt bagefter, gider jeg ikke bruge så meget tid og mange kræfter på projektet. Vi gør det, fordi vi får mere at jage, og andre arter som lærker har god effekt af projektet.” Hos Dyrenes Beskyttelse tror Michael Carlsen ikke, det nytter at nedlægge nogle ræve, fordi bestanden afhænger af udbuddet af føde, så de nedlagte ræve vil vige pladsen for andre. Han påpeger desuden, at det største problem for jordrugende fugle som agerhøns og lærker ikke er ræven, men manglen på plads. Dyrene er trængte, fordi naturen er trængt. Og lige på dét punkt kan Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse – trods strid om ræven – være enige.

gå forgæves ni ud af ti gange, og du kan ikke engang sælge pelsen, selvom pels fra dyr, der har levet i det fri, da må være bedre end pels fra opdrættede dyr i bur. Når jagtudbyttet er faldet, er det, fordi jægerne ikke går på rævejagt,” lyder hans forklaring. Hos Danmarks Jægerforbund henviser Niels SønderNATUR & MILJØ

01 : 2021

VA N DR ING

“NÅR MAN LØBER, TAGER MAN TID. NÅR MAN VANDRER, FÅR MAN TID”

NATUR & MILJØ

01 : 2021

VA N DR ING

M E T TE IV ER S EN SIM O N S KIPPER

Det er såre simpelt – sæt den ene fod foran den anden. Gentag. Skridt for skridt vil tankerne falde på plads, og sindet føles lettere, viser forskning om vandring. Danskernes begejstring for at vandre i Danmarks natur er stærkt stigende, og nye vandreruter dukker op.

tadig flere vandrestøvler træder hen over Danmarks vandrestier. Gennem de senere år, og særligt efter at corona-nedlukninger satte begrænsninger for store forsamlinger, indendørs aktiviteter og udenlandsrejser, har et stigende antal danskere svunget rygsækken over skuldrene og prøvet kræfter med stier som Gendarmstien i Sønderjylland, Øhavsstien i Det Sydfynske Øhav eller Camønoen på Møn. Eksempelvis talte antallet af besøgende på Gendarmstien i Sønderborg allerede i begyndelsen af sommerferien 2020 over 42.000, mens ruten i hele 2019 blev besøgt af 62.000. En ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at tre gange så mange danskere i dag bruger gå- og vandreture som motion i forhold til i 2016. Og samtidig bliver nettet af vandrestier i landet stadig mere mangfoldigt. Sidste år åbnede blandt andet Højlyngstien tværs over Bornholm og Amarminoen langs Vestamagers kyst.

Hos Dansk Vandrelaug har formand Steen Kobberø i høj grad mærket danskernes stigende begejstring for at vandre. “Vores medlemstal er steget pænt. I dag tæller vi næsten 11.000 medlemmer mod knap 6.000 for få år siden. Og da vi i sommer lagde vandreruter ud på Facebook, delte folk opslaget helt vildt. Personligt vandrede jeg sidste sommer i Mols Bjerge og har aldrig set så mange vandrere før,” fortæller formanden. TANKERNE FALDER PÅ PLADS. At dan-

skerne har fået appetit på at vandre handler ifølge psykolog og forsker i vandring ved Syddansk Universitet og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, Martin Mau, om meget mere end corona-restriktioner. “Jeg tror, at vandring er blevet så populært, fordi vandreturen rummer pausen og formålsløsheden – i positiv forstand – som et modspil til den teknologiske verden, hvor vi hele tiden skal være på. I forsk-

Jeg tror, at vandring er blevet så populært, fordi vandreturen rummer pausen og formålsløsheden – i positiv forstand – som et modspil til den teknologiske verden, hvor vi hele tiden skal være på. MARTIN MAU PSYKOLOG OG FORSKER NATUR & MILJØ

01 : 2021

ningen om vandring beskriver folk vandreturen som, at “sætte livet i parentes” forstået på den måde, at man kobler af og er befriet fra de vante forpligtelser og krav om resultater. Nogle tager fx ikke telefon med på vandreturen. Afkobling er en af de væsentligste oplevelser ved at vandre,” forklarer Martin Mau. Ifølge forskeren giver “parentesen” tankerne mulighed for at falde på plads. Enten fordi vandreturen indebærer tid og plads til at reflektere, eller fordi man netop ikke tænker, men blot er til stede og lader tanker passere ligesom under meditation. “Nogle mennesker omtaler vandring som en indre rejse, hvor man finder en rød tråd eller mening med ting, der er sket – uden at man er forpligtet til at tænke. For mig som psykolog er det interessant, hvordan repetition kan føre til progression. Man sætter det ene ben foran det andet – det er så simpelt – og gentagelsen leder for nogle til, at de

VA N DR ING

Husk pausen. Eller pauserne. Godt udgangspunkt er 5 minutters pause efter hver time vandring. Tag gerne sko af og giv tæer og sokker lidt luft.

bryder ud af fastlåste tankemønstre. Eller får ideer til at gribe en sag anderledes an,” siger Martin Mau. “BLIV VED MED AT GÅ, SÅ GÅR DET NOK”.

Filosof Søren Kierkegaards ideer om sammenhængen mellem gåture og tankevirksomhed er berømte og gengivet i alverdens bøger og på hjemmesider om at vandre. Men her får hans ord endnu en velfortjent gentagelse: “Jeg har gået mig mine bedste tanker til. Og jeg kender ingen tanke så tung, at man jo ikke kan gå fra den,” skrev filosoffen. Nyeste videnskab bakker Kierkegaard op. Vandreturen beskrives af forskningen også som et rum, hvor man befinder sig i en proces, og tiden forlænges. “Når man løber, tager man tid. Når man vandrer, får man tid,” siger Martin Mau. Hos Dansk Vandrelaug genkender Steen Kobberø vandreturens effekter på sindet, som “at man bliver glad i

låget” og samtidig oplever roen brede sig i kroppen, skridt for skridt. “Når vi går i en gruppe, snakker folk typisk meget sammen i begyndelsen, mens man til sidst falder mere ind i sig selv,” siger han og tilføjer, at vandring bringer os tilbage til noget grundlæggende. “VI ER SKABT TIL AT GÅ”. Da jeg selv van-

drer Amarminoen med min kollega fra dette magasin, Anne Anthon Andersen, er det, som om vores buldrende catch-up-samtale falder i styrke, og naturens lyde tager til, da vi når halvvejs på den 27 km lange rute. Blæst i øregangen, knirkende frost under vandrestøvlernes såler. Selv med nutidens videnskabelige briller på ramte Søren Kierkegaard dermed hovedet på sømmet, da han i 1847 skrev til sin tungsindige svigerinde: “Når man således bliver ved med at gå, så går det nok.”

NATUR & MILJØ

01 : 2021

DERFOR GAVNER VANDRETUREN KROP OG SIND Bevægelsesformen giver stabilt blodtryk og stabilt blodsukker, hvilket blandt andet mindsker risikoen for type-2-diabetes, blodpropper og demens. Gang sætter gang i forbrændingen – under vandring forbrænder man ca. 300 kcal i timen. I det fri optager kroppen D-vitamin. Opmærksomhed, koncentration og hukommelse forbedres. Er man stresset, kan hård træning dræne krop og sind yderligere, mens moderat bevægelse lader op. Vandring styrker musklerne – især hvis ruten går gennem kuperet terræn. 20 minutters gang hver dag forlænger livet – især mennesker, der ellers sjældent bevæger sig, har gavn af de ekstra 20 minutters bevægelse.

KILDE: Læge Jerk V. Langer på Dansk Vandrelaugs hjemmeside.

SE MERE PÅ DN.DK/NM

VA N DR ING

A N N E A NTH O N A N D ER S EN SIM O N S KIPPER

AT VANDRE ER AT LÆNE SIG IND I NATUREN, LADE SINDET FINDE RO

Her er bakkedrag og havudsigt, eventyrskov og strandeng, lysninger og shelterplads. Amarminoen tilbyder en vandring på kanten af byen gennem vild natur med både skov og hav.

6 1 5 3

1 Sydstranden På Dragør Sydstrand er der rig mulighed for at kigge på både drager og fugle. Stranden er kendt for at være rig på fugle såvel som kitesurfere. 2 Bjarke Cirkelsten I skovbrynet i den østlige del af Kongelunden gemmer en af kunstneren Thomas Dambos kæmpetrolde, Bjarke, sig bag en halvcirkel af sten. 3 Kongelunden

Her kan du opleve de gamle egetræer, der blev plantet tilbage i starten af 1800-tal-

let. Nogle af de tidligst udplantede egetræer kan stadig ses den dag i dag. 4 Kongelundsfortet Det gamle befæstningsanlæg blev opført under 1. verdenskrig. I dag er her outdoorcenter med fokus på natur og læring. 5 Søndre Pumpe og Hejresøen Der er masser af spændende fugleliv i Hejresøen ved Søndre Pumpe på kanten af Pinseskoven. 6 Pinseskoven

NATUR & MILJØ

Danmarks største selvsåede birkeskov med mange sjældne dyr og planter. Bl.a. den smukke og sjældne sommerfugl ilia, der kan ses flaksende omkring i juli. 7 Birkedam Sø

Lige syd for Kalvebod Bro ligger Birkedam Sø. Her kan man slå telt op, lave bål og fiske såkaldte fredfisk, som skalle, brasen og suder. 8 Grønjordssøen En vigtig fuglelokalitet. Du finder søen lige syd for Amarminoens nordligste sti nær DR Byen.

01 : 2021

Morgensolen farver himlen dybt orange, og skibsmasterne i lystbådehavnen står skarpt optegnet mod den isblå himmel, da vi sætter afsted fra Dragør Søbad og med frost i næserne finder stien ud i det moseagtige strandlandskab. Hvis ikke man ved det, er det ikke lige til at se, hvor Amarminoen begynder. Der er flere trampestier langs stranden, så vi spørger et par morgenfriske vinterbadere, som sender os afsted langs kysten. Men i dag står himlen i sjælden morgenbrand, Øresundsbroen løber smukt over sundet, der er fart i havmølleparkens vinger, og himmellærredet glider stille over i en lyserød nuance, som en akvarel i bevægelse - lange bløde strøg. Vi er ikke nået mange skridt, før kroppen ligesom finder ind i rytmen, skuldrene sænker sig under rygsækkens remme. Denne meditative bevægelse, som om det ene skridt automatisk tager det næste, som om kroppen tager over. Mette Iversen og jeg, to naturskribenter, har aftalt, at vi i en reportageserie vil tage læserne med på en række af de nye og gamle vandreruter, der giver mulighed for at udforske Danmarks natur til fods. Stien løber ud i en eng, over en bakke, der løfter os op over en helt lille lund af gamle frugttræer; at gå her i maj må være som at vandre ind i Ilon Wiklands illustrationer af Nangijalas Kirsebærdal i Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte. Det er som at åbne sindet, som om det at stå her på toppen, betragte landskabet – strandengen, træerne, havet – oppefra, etablerer et løft i tankerne. EN REJSE I SINDET Stien fører skråt ind over engen, op på et dige, der er bygget for at skærme de kystnære huse mod stigende havniveau. Her ligger Søvangs villaer, det ene mondæne fort af et hus efter det andet. Facader af glas og snorlige plæner. På én gang fascinerende og fremmede virker de her på den vilde strandeng, en kantet kontrast til det åbne hav – men det er, som om Øresund blinker med sit store blå øje ud mod universet, og alt ånder fred med morgenlyset. En have på strækningen skiller sig ud. Her vokser sommerfuglebuske, høje græsser, et viltert mix af stauder, træer og

VA N DR ING

buske. “Vild med vilje”, står der på et skilt som for at understrege meningen med haveprojektet: at bidrage til arternes overlevelse. Vi har tilbagelagt de første 6 km af ruten, da stien svinger ind i et skovlandskab. Fasanstien løber gennem Kongelunden. Her er læ og huler i skovbunden, og fornemmelsen af at vandre i et eventyr fortsætter, da en lysning åbner sig i landskabet, og en af kunstneren Thomas Dambos kæmpe trolde, Bjarke, kigger frem fra skovbrynet. En cirkelformet stensætning løber fra kæmpens fødder og ud i lysningen, og man får lyst til at springe fra sten til sten. Vi fortsætter langs tætte blågraner, skrår ud af skoven for at gå mod Sydvestpynten. Blæsten og kulden kommer os i møde i det åbne landskab. Man forstår med det samme, hvorfor pynten her er et populært sted at surfe. Ved indsøens bred ligger en gravsten. “Poul – verdens ældste surfer”, står der på stenen. Poul var kendt i surfmiljøet. Han surfede, bogstaveligt talt, til han døde. 88 år gammel var han på vandet lige her i indsøen, da han pludselig fik et ildebefindende, gik i land og lagde sig i strandengen for at lukke øjnene og ånde ud. Vi finder en plads i strandengens frosne tang og dvæler ved øjeblikket. Vi er næsten halvvejs. Inde på stranden bag os ligger Kongelundsfortet, som blev opført under 1. verdenskrig. Det huser outdoorcenter med fokus på læring i naturen, men det er naturligvis som alt andet lukket i denne tid. Det er for koldt at sidde stille, så vi fortsætter med fart i benene ind over den åbne, utæmmede eng. Her er indsøer og marehalm, sand og vilde blomster. Kun Avedøreværket, som bryder horisonten på den anden side af vandet, minder om, at vi er tæt på byen.

den anden side – de smukke stendiger og heste, som græsser på kanten af halvøen. Før vi ser os om, er vi fremme i Nokkens patchwork af haveforeningshuse og fortsætter ind over Amager Fælled. Himlen er let orange, og vi har vandret seks timers raskt trav, da vi når frem til rutens slutpunkt ved DR Byen. Vandringen har lagt sig ind i kroppen, men med ro snarere end udmattelse. Det føles rigtigt, når man siger, at vi er skabt til at vandre. Det giver så meget mening, når vandreforskere taler om vandringen som “en indre rejse”. Navnlig når vi vandrer nye steder. Det er, som åbner det, der er nyt for blikket, nye uberørte steder i sindet. Som om mødet med nye horisonter udvider også horisonterne indadtil. Tankerne om nedlukning og mørke har vi ligesom vandret af os et sted på vejen. Måske er det det, der har kaldt så mange ud på vandring, siden coronaen ramte Danmark. Måske er det så enkelt: Det at vandre er at læne sig ind i naturen, lade sindet finde ro.

SKABT TIL AT VANDRE Næste etape er en lang lige dæmning, som tager os ud mod havet. Under os kommer Pinseskoven til syne. Danmarks største selvsåede birkeskov. Her har vi vandret halvdelen af ruten. Vi passerer pumpestationen og fortsætter ind mellem de lysende stammer. Det er, som om det at vandre ligesom forstærker nuet. Som om bevægelsen gennem et fremmed landskab skærper sanserne, kalder agtsomheden frem. At vandre nye steder er at opdage ikke alene landskabet, men også sig selv på ny. Det spejlbillede, som nye steder kaster tilbage, det nye blik på sig selv, man tager med sig på rejsen, når man begiver sig ud, erobrer ukendt land. Vi træder ud af Pinseskoven og møder Kalvebod Fælled. Næste etape er endnu en lang lige strækning. Det er, som om landskabet slår døren op på vid gab. Her kan blikket løbe frit. Ved Kalvebod Bro må vi under Amagermotorvejen for at fortsætte på dæmningen langs vandet mellem Hvidovre og Amager. Blæsten står lige ind, og vi sætter tempoet op og nyder udsigten til Sydhavnstippen på NATUR & MILJØ

01 : 2021

... det (er) som om vores buldrende catch-up-samtale falder i styrke, og naturens lyde tager til, da vi når halv vejs på den 27 kilometer lange rute. ME T TE IVERSEN JOURNALIST PÅ NATUR & MILJØ

VA N DR ING

Vær med til at gøre en forskel for naturen, når hele Danmark samler affald d. 17.-18. april Vores mål er et Danmark helt fri for affald. Opret din egen affaldsindsamling, og vær med til at sætte fokus på problemet. Du modtager en deltagerpakke med bl.a. affaldssække.

aﬀaldsindsamlingen.dk

Under Danmarks Naturfredningsforening NATUR & MILJØ

01 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

NU BLOMSTRER DEN GAMLE HAVBUND Helnæs Made var blandt de allerførste inddæmninger i Danmark. Allerede i 1786 inddæmmede man den tidligere havbund og afvandede området for at få landbrugsjord. De seneste 25 år har man arbejdet på at genoprette naturen i området, og data taler for sig selv: Kalkoverdrev, rigkær og den tidvis våde eng er tilbage i fuldt flor.

i sidder på hug med hovederne bøjet og lader blikket glide søgende rundt. Jo, der er sandelig nogle i blomst nu! Annita Svendsen udpeger nogle rødlige stængler med de fineste små, hvide blomster. Det er kornet stenbræk, en plante, der er særligt glad for den magre, sandede jord. Den har det godt her og står mellem knaldgule knoldranunkler, et væld af andre smukke blomster samt de fine strå af velduftende gulaks. Også mere sjældne planter som nikkende limurt, bakketidsel og bjergperikon kan man være heldig at finde. Vi befinder os midt i Bobakkerne, det første landskab, der møder én, når man tager turen over dæmningen til halvøen Helnæs på det sydvestlige Fyn. Annita Svendsen er uddannet botanisk økolog og har arbejdet som specialkonsulent ved Naturstyrelsen Fyn i mange år. Hun har været med hele vejen fra start til slut på seneste genopretningsprojekt på Helnæs og viser rundt i området i dag.

FRA AGERJORD TIL OVERDREV. Bobakkerne, hvor turen er star-

tet, er et smukt, grønt kuperet område med en flot udsigt over bakker og vand. Dele af Bobakkerne har gennem tiden været udlagt til landbrugsjord og opdyrket, men i dag tilhører 47 hektar Naturstyrelsen, og området er lagt tilbage til overdrev, som er en naturtype, der er trængt i Danmark. I området findes også laguner, småsøer og strandeng til gavn for vadefuglene. Jorden er sandet og næringsfattig, her vokser mange særlige planter, der trives i det magre; også mange særlige svampearter findes i Bobakkerne. Området afgræsses som en vigtig del af at opretholde den lysåbne NATUR & MILJØ

natur, og dyrenes efterladenskaber har affødt et mylder af sjældne gødningsbiller som stor møggraver og ternet møgbille. Sommerens mange blomstrende lucerner gør området til et vigtigt stoppested for sommerfugle på træk fra syden til Skandinavien. HELNÆS MADE LÆGGES TILBAGE TIL NATUR. Turen går videre sydpå ned til Helnæs Made. Helt tilbage i tiden var området en lavvandet vig fuld af havvand. Midt i 1700-tallet dannedes her en sø, og i 1780’erne inddæmmede man området og afvandede det for at få mere landbrugsjord. Den tidlige pumpeteknologi var ikke ret effektiv, og området blev stadig oversvømmet med jævne mellemrum, hvilket ironisk nok skabte en fantastisk natur. Senere fik man mere effektive pumper, og i 1960’erne var området tørlagt året rundt, og man kunne for alvor dyrke jorden. I 1996 begyndte Naturstyrelsen at opkøbe jord på Helnæs og omlægge den fra landbrug til naturarealer. Man lavede jordfordeling, hvor lodsejerne fik andet jord på Helnæs i bytte for områderne på maden. På grund af sin unikke natur med mange særlige naturtyper og tilhørende arter er Helnæs Made udlagt til Natura 2000-område, og i 2010-2013 gennemførte man naturgenopretningsprojektet LIFE Helnæs med 18 mio. støttekroner under EU’s LIFE-projekter. AT VÆLGE DEN STØRSTE NATURVÆRDI. “En stor styrke i Danmark

er, at vi er så gode til jordfordeling, det har vi en lang tradition for,” fortæller Annita Svendsen, der selv har arbejdet intensivt med at få jordpuslespillet til at gå op. Først herefter kunne arbejdet med naturgenopretningen begynde. 01 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

K A MILL A H US TED B EN DTS EN MIKKEL JE ZEQU EL

Botanisk økolog, Annita Svendsen, ved to skønne majgøgeurter på Helnæs Made.

NATUR & MILJØ

01 : 2021

DEN GODE NATURHISTORIE

NATURGENOPRETNING PÅ HELNÆS Siden 1996 har Naturstyrelsen løbende arbejdet på at opkøbe og bytte sig til jord på Helnæs, senest i projekt LIFE HELNÆS i 2010 - 2013, hvor man fik støtte af EU. I alt er 360 HEKTAR nu omlagt til naturarealer i Bobakkerne og på Helnæs Made – et unikt stort, uopdyrket og ubeboet område efter fynske forhold. OMRÅDERNE INDEHOLDER naturtyper som strandeng, rigkær, surt overdrev, kalkoverdrev og tidvis våd eng, der er typer, vi er forpligtet til at beskytte under EU. Til disse naturtyper knytter sig MANGE ARTER af planter, der er afhængige af de særlige forhold. En særlig interesseart i området er den sjældne orkidé mygblomst. Området indeholder også småsøer, vandhuller, der tørrer ud om sommeren, og laguner. ALT SAMMEN TIL GAVN for fugle og for padder, hvoraf strandtudsen og stor vandsalamander er særlige interessearter.

En stor styrke i Danmark er, at vi er så gode til jordfordeling, det har vi en lang tradition for.

I MAJ 2020 udkom Miljøministeriets basisanalyse for Natura 2000-områder med de nyeste data fra Helnæs Made. Heri står, at naturtyperne strandeng, rigkær og tidvis våd eng er øget i areal. Den tidligere landbrugsjord udvikler sig altså i den ønskede retning. DERUDOVER KONKLUDERER ANALYSEN , at kvaliteten af naturen overordnet er god, og at den er steget siden sidste analyse. Hele analysen kan læses på mst.dk.

ANNITA SVENDSEN BOTANISK ØKOLOG

NATUR & MILJØ

01 : 2021

“Konkret har vi hævet vandstanden igen, sat dyr ud til naturpleje, vi har fældet krat og bekæmpet rynket rose. Vi har oprenset vandhuller og gravet enkelte nye, og så har vi fået en god forvaltningsordning i området med folk, der virkelig kender det derude, det er guld værd,” fortæller Annita Svendsen om arbejdet. En vigtig læring har været at finde et passende vandstandsniveau og holde afvandingskanalerne tilstrækkeligt fri. Man pumper nemlig stadig på Helnæs Made og afvander området, bare ikke nær så meget som før. “Man kan selvfølgelig sige, at det ikke er naturligt, at der stadig pumpes vand væk. Det er altid en diskussion, når man genopretter natur: Hvor langt tilbage i tiden skal man gå? Vi kunne have valgt at stoppe pumpen helt, så var området oversvømmet i dag. Den slags natur findes også andre steder. Vi valgte i stedet at gå et par trin tilbage i processen og omlægge naturen til det sted med rigkær, overdrev og tidvis våd eng, der opstod, da man lige var startet med at afvande området. Det er en helt unik naturtype, som man ikke sådan lige kan skabe andre steder i landet, derfor vurderede vi, at det gav den største naturværdi på denne måde,” forklarer Annita Svendsen.

DEN GODE NATURHISTORIE

UNIKT STORT OMRÅDE MED BRED VARIATION. Vi har nu bevæget os fra de åbne, grønne bakker forbi krat og skov og er kommet til selve maden. “Dét, der er særligt for Helnæs Made og Bobakkerne, er, at området med sammenhængende natur er så stort, og at der er så mange forskellige naturtyper. Her er både skov, lysåben natur, næringsrig og næringsfattig jord og våde og tørre områder, og overgangene mellem de forskellige typer er også vigtige. Jo mere varieret natur, jo større biodiversitet og plads til nichearter,” fortæller Annita Svendsen på turen. Foran os har landskabet nu form som et stort vaskebræt. Det er gamle aflejringer fra havet, strandvolde. I lavningerne er der vådt endnu, på toppen helt tørt, en vigtig vekselvirkning. Her er også tuer af gul engmyre, som kun kommer, når landet ikke har været dyrket længe. Her er en uvant høj summen af insekter, bekkasinernes særlige, brummende lyd er overalt i luften sammen med frøerne, der kvækker. Vi kommer til et rigkær, et fugtigt område, og ser straks et flor af majgøgeurter i stærk lilla. Her er vandmynte, engkarse og hirsestar, fløjlsgræs, rødknæ, lancetvejbred, håret høgeurt og meget meget mere. Hele området er en mosaik af farver netop nu. Senere på sommeren blomstrer den sjældne orkidé mygblomst, som er en særlig interesse-art under EU. På turen rundt på maden kommer man forbi adskillige små vandhuller - nogle er næsten tørret ud, og det er godt. “Amfibieplanter som svømmende sumpskærm, søpryd og vandportulak vokser steder, hvor der er vand en del af året og tørt en anden del, og de trives her,” siger Annita Svendsen.

NATUREN KOMMER IGEN Biodiversitet og naturgenopretning er på dagsordenen i disse tider. Men nytter det noget? Kan naturen genskabes? NATUR&MILJØ sætter fokus på nogle af de allerede eksisterende genopretningsprojekter og undersøger, hvordan naturen kommer igen, når den får mulighed og plads.

og der er også data, der viser, at de særlige naturtyper, man har ønsket at genoprette, er på vej tilbage, og det samme er de mange særlige arter af planter, insekter, padder, fugle og dyr. Specialkonsulent Annita Svendsen summerer op på konklusionerne omkring, hvorfor projektet er gået så godt: “Vi har erhvervet tidligere landbrugsarealer, der lå fysisk tæt på steder, hvor der var god, eksisterende natur. Det har været et vigtigt parameter for, at naturen allerede er kommet så godt igen. Der er også god afstand til dyrket landbrugsjord. Derudover har vi valgt næringsfattige områder, som er et bedre udgangspunkt end federe jord. Vi har fået en effektiv græsningsordning, det er vigtigt. Endelig har vi haft en god proces, hvor vi har haft stor respekt for ejerskabet herude. Vi har som det første taget kontakt til de lodsejere, det har berørt - de har ikke skullet læse om planerne i medierne, og vi har været heldige at have et rigtig godt samarbejde med de lokale omkring det,” siger Annita Svendsen, der nu har ledt os til turens ende. Meget passende slutter vi ved det gamle pumpehus på maden. Her mødes alle involverede i projektet hvert år i “pumpelauget” til en sammenkomst om naturen i området på den gamle havbund, der nu står i fuldt flor.

MANGE SUCCESKRITERIER. Det spændende er nu at følge med i,

om projektet lykkes: Vil naturen komme tilbage i de områder, der før har været opdyrket? Alle observationer tyder på det, NATUR & MILJØ

01 : 2021

SLIP BØRNENE FRI

NATUR & MILJØ

01 : 2021

SLIP BØRNENE FRI

A N N E A NTH O N A N D ER S EN C A MILL A H Y LLEB ERG

I et snittefællesskab er man på én gang sammen og fordybet i hvert sit. At snitte er en art meditation, som skaber stolthed og opbygger selvværd. Man kan snitte sig til familiefred. likket er ligesom faldet i hak med hændernes arbejde, til ro ved lyden af knivens løb gennem træets bark. For otteårige Xander var mødet med snittehåndværket dragende fra første færd. Efter at have snittet i skolen blev han så grebet af det, at han købte snittekniv og økse for sine lommepenge. “Det er hyggeligt. Og så kan jeg helt selv lave det, jeg skal bruge. Det er da sejt,” forklarer han uden at fjerne blikket fra hændernes arbejde. Himlen er et tungt og blygråt bagtæppe. Knap 20 børn og voksne har fundet vej over diget til naturlejrpladsen på den lille ø Nyord nordvest for Møn for at bruge en formiddag med snitteinstruktør Frank Egholm. Han har de sidste 20 år instrueret børn i at snitte på Rudolf Steinarskolen i Vordingborg og er forfatter til adskillige bøger om snitning. På et langbord ligger forskellige kreationer til inspiration. Et sværd og en smørkniv. Skilte til markering af afgrøder i køkkenhaven. Brikker og bræt til et spil kryds og tværs. En propel, man kan sende til vejrs. Frank Egholm viser, hvordan man får den til at flyve. Spænder en snor ud og trækker til for at sende propellen højt ind over pladsen. Der går et begejstringens sug gennem flokken, da den letter og flyver afsted. “Sådan én kan I selv snitte, hvis I øver jer lidt,” forklarer han og viser knivene frem, inden han demonstrerer snittearbejdets vigtigste teknikker. Xander er her med sin mor, Jenni Olsen, sin lillesøster, Alvilda, på fem og moderens ven, Morten Høxbro. Det var hans forslag at tage herud. For han har snittet meget med de børn og unge, han har arbejdet med som pædagog, og oplevet det nærvær, der opstår, når man mødes om at snitte. “Det at mødes om hvert sit håndværk skaber et særligt rum for nærvær. Man falder ind i en langsomhed, der er sund og rar at være i, og behøver ikke at tale sammen hele tiden,” forklarer Morten.

DET SKAL I BRUGE

SE MERE PÅ DN.DK/NM

Skaf skarpe snitteknive og friskt træ, der er let at snitte i. Hasselpinde er gode, da de er lange, lige, uden for mange knaster. Lån eller køb en snittebog med inspiration. Start med at snitte små konkrete brugbare ting, der er lette at snitte. Det giver mod på mere.

FOKUS. Xander arbejder stille og fokuseret. Blæser pandehåret væk med et pust, når det kommer i vejen, for ikke at afbryde knivens rytmiske bevægelse. “Hvis du nu laver det her til håndtag og gør den flad her. Så har du konturerne til en kniv,” foreslår Morten, da Xander lægger gren og kniv fra sig NATUR & MILJØ

01 : 2021

SLIP BØRNENE FRI

på bordet for en stund. Der går kun et øjeblik, før han fortsætter snittearbejdet. “Jeg kan godt lide den måde, du bruger tommelfingeren på, så den støtter. Dine små kontrollerede snit. Det får mit snittehjerte til at banke,” klukker Frank Egholm, da han kigger forbi for at se, hvordan arbejdet skrider frem. “Man kan godt se, at du har snittet før,” roser mor Jenni, der hjælper lillesøster Alvilda i gang med at snitte et håndtag på en træstok. “Det skal blive min vandrestav,” forklarer Alvilda, der har fået et par gule snittehandsker på for at beskytte fingrene. Morten er godt i gang med at snitte en smørkniv. Der bliver længere og længere mellem ordene, mens timerne går.

Jeg kan godt lide den måde, du bruger tommelfingeren på, så den støtter. Dine små kontrollerede snit. Det får mit snittehjerte til at banke. FR ANK EGHOLM SNITTEINSTRUKTØR

SNIT PÅ TVÆRS AF GENERATIONER: Snit sammen og i flere generationer. Det er nemt at mødes om at snitte, og snittehåndværket er et rart rum for nærvær og samtaler. Når I mødes i begejstringens glæde, smitter den, og I giver hinanden nye ideer. Der findes flere snittenetværk, som mødes og inspirerer hinanden. Find dem på Facebook i gruppen Snittere i Danmark. NATUR & MILJØ

01 : 2021

SLIP BØRNENE FRI

“Når man snitter, bliver man naturligt indfanget i et fokus. Måske er det det, at man arbejder med kniven så tæt på kroppen – som om man omfavner den og arbejdet – der gør snitteriet så ro-skabende,” forklarer Frank Egholm. Og så er der glæden og det selvværd, snittearbejdet opbygger. Det har han set og erfaret gennem sit pædagogiske arbejde med snitning de sidste 20 år: TAKNEMMELIGT. “Når man snitter, skaber man noget, man forbinder sig med hjertemæssigt. Man får en viden, der lagrer sig både i hovedet og hænderne. Det grundlægger en glæde og et selv værd, der gør det let at blive grebet af at snitte, hvis man først er begyndt.” Da workshoppen er ved at være

SLIP BØRNENE FRI Lyden af mos under fødderne. Følelsen af piletræets gæslinger på kinden. En våd sok i skoen. Eller den særlige lugt, der hænger på fingrene, når en mariehøne tisser på dig. Vores forhold til naturen grundlægges i barneårene, så lad os begynde her! NATUR & MILJØ er taget med børnene ud i naturen – for at opleve naturen i børnehøjde.

NATUR & MILJØ

01 : 2021

slut, har Xander og Morten snittet både kniv, gaffel og en lille ske. “Se, Alvilda, jeg har snittet en sukkerske til dig”, udbryder Xander. ”Men jeg skal nok hjælpe dig med at drysse sukker på,” griner han og giver Alvilda et kram, før han trækker hende ud fra sig for at se hendes reaktion. Deres blikke smelter sammen i et tak, der er større end ord. Otteårige Nor kommer løbende med det nye legetøj, han har snittet. “Se, hvor flot den er!” jubler han med begejstringens sitren i hele kroppen. “Den er til at gøre sådan her,” siger han og sender en træring på en snor i vejret for at gribe den i luften. “Men man kan også bare hænge den op til pynt hjemme i stuen,” konstaterer han.

LANDMARKS

LUNDBYE ER STADIG DERUDE

8 7

På Røsnæs kan man gå i J.Th. Lundbyes fodspor og se naturen og landskabet med guldaldermalerens øjne.

a jeg kom derhen, kan jeg ikke noksom beskrive min Forbauselse ved at see Leerskrænten gaa næsten lodret ned til Vandet i de deiligste vilde Former. Jeg løb ned, der stod en Kone og vadskede sit Tøi i Stranden; det saa ud som der aldrig kom Mennesker her.” En inderligt betaget Johan Thomas Lundbye beskriver i sin dagbog en vandretur i august 1843 ud på det vilde og øde Røsnæs. Især halvøens forrevne sydkyst med lerklinter, sandskred og store rullesten i vandet begejstrede ham. “Jeg havde aldrig havt saa stor Glæde paa nogen Vandring før,” skriver han. Guldaldermaleren J.Th. Lundbye blev født i Kalundborg i 1818, boede i byen, til han var otte år, og bevarede i sit korte liv en tæt tilknytning til sin fødeegn. Her fandt han motiverne til nogle af sine mest kendte billeder. Og her kan man i dag bogstaveligt talt kigge ham over skulderen på nogle af de steder, døbt landmarks, hvor han havde skitseblokken fremme.

“D

MED MALERENS ØJNE. I 2018 blev Lundbyes 200-års fødselsdag fejret i Kalundborg med en tomåneders festival. Under festivalen blev der indviet ti landmarks - efter grundigt feltarbejde. For opgaven var langtfra nem: at få vore dages bebyggede og ommøblerede landskaber til at passe med Lundbyes billeder. Især ikke, da kunstneren tog sig betydelige friheder undervejs fra skitseblok til færdigt billede. De ti steder er markeret med pæle. På hver pæl giver en QR-kode elektronisk adgang til de billeder, Lundbye blev inspireret til netop her, og man kan lære kunstneren bedre at kende gennem dagbogsoptegnelser, breve og biografiske oplysninger. Fra 3. juli til 12. september 2021 er der igen Lundbye Kunstfestival i Kalundborg med udstillinger, foredrag, teater, koncerter, rundvisninger, guidede ture og en fotokonkurrence med en nutidig fortolkning af guldaldermalernes univers som tema. Hovedudstillingen bliver med privatejede værker af J.Th. Lundbye og hans nære venner og maler-

NATUR & MILJØ

01 : 2021

kolleger P.C. Skovgaard og Lorenz Frølich. Og under festivalen indvies otte nye landmarks i Kalundborg og omegn. Lundbye-kender Jens Balslev har igen været i felten sammen med sin meddetektiv Hans Guldager Christiansen, bestyrelsesmedlem i DN Kalundborg, for at opspore Lundbye-udsigtspunkter. “Ideen har været at anspore et nutidigt publikum til at se på naturen og landskabet med malerens øjne. Lundbye var pionér blandt guldalderens malere ved at male skitser og studier direkte i landskabet - både de store panoramaer og de små upåagtede motiver, som i dag opfattes som særligt danske,” siger Jens Balslev. MINE FIKSPUNKTER. “Lundbye er stadig derude, hvis man kigger efter,” tilføjer billedkunstneren Maja Lisa Engelhardt. “Ingen har som Lundbye kunnet male det danske landskabs lys, planter og dyr, så man kan se, føle og dufte det. Du får lyst til at vandre ind i hans landskaber og gå på opdagelse,” siger hun.

LANDMARKS

OLE R A SCH BR ANDT

Maja Lisa Engelhardt er vokset op i Svenstrup ved Kalundborg og udforskede som barn de landskaber, hvor også Lundbye færdedes. “Meget hurtigt blev bestemte steder mine fikspunkter eller “landmarks”, hvor oplevelser, lysvirkninger, former, farver og de skiftende årstider knyttede sig til stederne. Lundbye, hans kunst og hans verden blev tidligt min ledsager på mine vandringer,” fortæller Maja Lisa Engelhardt.

6 5

KOORDINATER 1 2 3 4 5 6 7 8 9

55.680978,11.079187 55.696134,11.075514 55.697873,11.068236 55.6904137,11.0408548 55.721289,10.997612 55.732300,10.957537 55.728102,10.915137 55.733232,10.894721 55.7429966,10.8697861

J.Th. Lundbyes selvportræt, malet i 1841. Han døde kun 29 år gammel af et vådeskud i Treårskrigen 1848-50 men nåede at markere sig som en af sin samtids mest betydningsfulde malere. (Ny Carlsberg Glyptotek).

Ingen har som Lundbye kunnet male det danske landskabs lys, planter og dyr, så man kan se, føle og dufte det. Du får lyst til at vandre ind i hans landskaber og gå på opdagelse. MA JA LISA ENGELHARDT MEDLEM AF LUNDBYEKOMITÉEN I KALUNDBORG NATUR & MILJØ

01 : 2021

LUNDBYE VENDER HJEM. Hun arbejder netop nu på en bronzeskulptur af Lundbye, som skal afsløres til sommer. Den vil vise den unge kunstner tankefuldt vandrende fra en af sine ture på Røsnæs hjem til bedsteforældrenes hus i Skibbrogade. “Forholdet mellem Lundbye og Kalundborg har i mange år ligget mere eller mindre i dvale. Det blev vakt til live med festivalen i 2018, og nu vender Lundbye for alvor hjem til Kalundborg,” siger Maja Lisa Engelhardt.

NATURSKOLEN

“DET, VI KENDER NAVNET PÅ, LÆGGER VI MÆRKE TIL” Generation for generation har danskerne mistet sproget om naturen, men hvis vi vil værne om naturens mangfoldighed, er det vigtigt at være på fornavn med engkabbelejen, musvitten og havehumlen. Kender vi ikke navnet, lægger vi heller ikke mærke til, om arten findes eller forsvinder, mener forsker og naturformidler.

NATUR & MILJØs

NATURSKOLE

Hvis vi vil værne om naturens mangfoldighed, må vi være “dus med himlens fugle og skovens grønne træer”. At være på fornavn med rødkælken, guldsmeden, grantræet, vipstjerten og den bly forglemmigej, som Poul Reichhardt sang om i 1958, er ikke bare pladderromantik fra en gammel, dansk filmklassiker, men ifølge eksperter grundlaget for at fremme biodiversitet. Generation for generation har danskerne mistet sproget om arterne og naturen. NATUR & MILJØ sætter læserne på skolebænken og gør dig dus med arterne.

e, mor, der er en fugl.” Hvis barnet for 50 år siden havde peget ud på foderbrættet, ville forældrene efter al sandsynlighed have været i stand til at fortælle, om fuglen var en musvit eller en blåmejse, en rødkælk eller en dompap. Men om en forælder i dag kan udpege fuglens specifikke navn, er mere tvivlsomt. “Ja, der er sørme en fugl,” kunne morens svar lyde i dag. Ifølge Carsten Rahbek, professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, har danskerne generation for generation mistet sproget, der beskriver naturens

NATUR & MILJØ

“S

01 : 2021

arter. Han har oplevet tabet gennem sit mangeårige arbejdsliv med biologistuderende på universitetet, og sidste år kunne han under gennemgangen af data i citizen science-projektet Biodiversitet Nu, hvor mere end 20.000 danskere indsamlede observationer af landets arter, konstatere, at folk havde svært ved at kende forskel på “helt almindelige gule blomster som engkabbeleje og gul anemone,” som han siger. I 2019 lavede mediet Zetland en undersøgelse af danskernes kendskab til arterne, og resultatet viste, at jo yngre man er, jo mere beskedent er folks indre katalog over dyr og planter. Hver femte blandt de unge troede, at en rødspætte er en fugl.

NATURSKOLEN

M E T TE IV ER S EN B ERT WIKLU N D

GENKENDELSEN LIGGER I NAVNET.

Men er det ikke er nok at kunne udpege en fugl på foderbrættet? Dyret har vinger og næb, det er en fugl. Tjek! Kan vi ikke lige så godt betragte fuglen uden at kende dens navn? Spørger man Hanne Strager, der er selvstændig rådgiver inden for naturformidling, og som gennem mange år har stået i spidsen for formidlingen på Statens Naturhistoriske Museum, er svaret nej. “Det, vi ikke kender navnet på, lægger vi ikke mærke til. Hele vores opmærksomhed på, om noget er der eller ej, afhænger af navne,” siger hun og fortæller om dengang, hun lærte at skelne mellem forskellige typer sten. “Før var der bare sten på stranden, nu kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til granit, gnejs og sandsten overalt.” Og opmærksomhed er der netop brug for, hvis vi vil værne om og fremme biodiversiteten, mener Hanne Strager. “Når vi ikke kender arterne, mangler vi et vagtværn af mennesker, der går tur i naturen og lægger mærke til, om arter forsvinder, eller nye kommer til,” siger hun. Sproget om arterne handler for Hanne Strager dog ikke kun om at værne om naturen, men mindst lige så meget om at berige vores oplevelse af naturen. “Jeg får simpelthen flere facetter i mit liv, når jeg kan se, at kernebideren – og ikke bare en fugl – besøger mit foderbræt.” DYR SKIFTES UD MED POKÉMON

At musvitten er blevet til en fugl og engkabbelejen til “en gul blomst” på danske læber, skyldes ifølge både Hanne Strager og Carsten Rahbek en kombination af skolernes undervisning og overleveringen af viden fra forældre til børn.

#1 LEKTION

Bliv dus med 5 gule blomster Læs, terp, husk! Klip ud, tag arket med ud i naturen, og find 5 gule blomster! Alle tilhører ranunkelfamilien Ranunculaceae.

ERANTIS

Latinsk navn: Eranthis hyemalis. Voksested: Hegn og krat, haver, løvskov. Sæson: Februar-april. Særlige kendetegn: Blomstrer før alle andre gule blomster. Plantens grønne blade sidder som en krans eller krave lige under de gule bægerblade. 5-15 cm høj. Har en stængelknold ved rødderne. Bonusinfo: Stængelknolde, som kun er et år gamle, skyder kun med grønne blade. Først året efter blomstrer planten.

SE MERE PÅ DN.DK/NM

VORTEROD

Latinsk navn: Ranunculus ficaria. Voksested: Løvskov, lyse krat og hegn, mose og eng. Fugtig og næringsrig jord. Sæson: April. Særlige kendetegn: Stjerneformede blomster med otte til ti gule kronblade. Blomsterne åbner sig kun i solskin. 5-25 cm høj. Blanke, saftige stængler og blade. Små, kartoffelformede knolde ved rødderne. Bonusinfo: Planter formerer sig oftest med frø eller udløbere, men vorterod formerer sig ved hjælp af såkaldte yngleknopper, som er en kopi af moderplanten. Når planten visner sidst på foråret, ligger yngleknopperne tilbage på jorden og spredes ved sammen med jord at klæbe til dyr.

NATUR & MILJØ

01 : 2021

NATURSKOLEN

ENGKABBELEJE

Latinsk navn: Caltha palustris. Voksested: Mose, bredder af vandløb og søer, eng. Næringsrig, våd jord. Er almindelig i hele landet. Sæson: Blomstrer i april og maj, inden siv,

tagrør og andre planter tager over og skygger for lyset. Kendetegn: Vokser i tuer. Hjerteformede blade på lange stilke. Fem kronblade. Tykke og saftige stængler. 15-30 cm høj. Bonusinfo: Plantens frø flyder i vand og spredes gennem vandløb til andre steder.

GUL ANEMONE

Latinsk navn: Anemone ranunculoides. Voksested: Løvskov. Ofte sammen med sin mere almindelige slægtning, hvid anemone. Næringsrig skovbund. Sæson: April og maj, springer ud omtrent ti dage senere end den hvide anemone. Særlige kendetegn: 10-25 cm høj. Fem gule kronblade. Som regel to blomster på en plante. De grønne blade vokser som en krans, næsten uden stilk. Bonusinfo: Myrer tiltrækkes af gul anemones frø, som de tager med og derved spreder. Men kun over korte afstande. Planten indtager derfor kun langsomt nye områder.

BIDENDE RANUNKEL

Latinsk navn: Ranunculus acris. Voksested: Græsland og grøftekanter. Sæson: Blomstrer maj-juli. Særlige kendetegn: Blomstens gule kronblade former et bæger. Stænglen er håret. Kan blive op til 70 cm høj.

Bonusinfo: Flere ranunkler kaldes populært for smørblomst, men særligt bidende ranunkel går under dette navn.

NATUR & MILJØ

01 : 2021

“Artskendskabet røg ud af skolerne i 1970’erne,” fortæller Hanne Strager. Biologilokalernes plancher over småfugle eller engplanter, som skulle terpes og huskes i hovedet, blev skiftet ud med undervisning i større økologiske sammenhænge. “Men man kan ikke tale om sammenhænge mellem arter, hvis man ikke kender arterne,” fortsætter Hanne Strager og påpeger, at især de mindste skolebørn ofte er vilde med netop at genkende og huske. Forskning viser, at små børn ofte har større kendskab til arterne end større børn, fortæller Carsten Rahbek. For godt tyve år siden diskuterede forskere, om den dalende paratviden måske kunne skyldes noget evolutionært og iboende i mennesket: at små børns hjerner er optaget af umiddelbar genkendelse, mens større børns hjerner skal koncentrere sig om bredere sammenhænge. En forskergruppe satte sig for at undersøge sagen, og i 2002 kom resultatet: NEJ! Større børn er akkurat lige så modtagelige for at lære og huske arter, men bliver ikke fodret med samme informationer. I stedet bruger børnene deres hjerner til at huske navne på fx Pokémon. Prøv at tage kampen op mod en niårig. Hvem kender flest navne på Pokémon-figurer, Lego-karakterer eller dinosaurer? Står det til Hanne Strager og Carsten Rahbek, skal kendskabet til arter tilbage på skoleskemaet. Mange forældre er selv børn af en skoletid, hvor en fugl var en fugl, så det er svært at begynde her. “Det er faktisk ikke spor svært, at kende forskel på en musvit eller en blåmejse, når man bare ved, hvad man skal kigge efter,” siger Hanne Strager.

LAD DANMARKS FUGLE ARVE

NATURSKOLEN

Foto: Grå fluesnappere af Allan Gudio Nielsen

EN RIG NATUR

SKRIV TESTAMENTE TIL FUGLEVæRNSFoNDEN I Fugleværnsfonden skaber vi åndehuller i en stadig mere trængt natur. Takket være generøs økonomisk hjælp ejer og forvalter Fugleværnsfonden i dag 23 naturområder i Danmark. Dit bidrag har derfor stor værdi. Et bidrag eller en arv - uanset størrelse - er en gave, som omsættes til mere natur. For fugle, for folk og for fremtiden. VIL DU VIDE MERE? Se www.fuglevaernsfonden.dk/testamente eller ring på tlf. 3328 3839 Du kan også støtte her og nu på Mobile Pay 90682

NATUR & MILJØ

01 : 2021

NAT U R EN PÅ SK R IF T

BØGER BLANDT FOLK OG FÆ PÅ HEDEN

K A S PER S TØ VRIN G: DA N S K N AT UR FORTÆLLIN G ER O M V E JR O G SIN D. 192 SID ER , 250 KR . , FORL AG E T H OV ED L A N D.

C AR S TEN M ATHIE S EN: FLOR A EN I M ARBÆK - EN N AT URPERLE V ED VA D EH AV E T O G VARD E Å . 411 SID ER , 350 KR .+P ORTO. B E S TILLIN G: LIS EO G BJARN E@ G M AIL .CO M .

EN NATURPERLES PLANTELIV

JEPPE A AK JÆR : H ED E VA N DRIN G ER . 82 SID ER , 170 KR . , FORL AG E T H OV ED L A N D.

Jeppe Aakjærs mere end 100 år gamle “Hedevandringer” er genudgivet og

EN KÆRLIGHEDSERKLÆRING TIL DANSK NATUR OG VEJR I en række essays tager Kasper Støvring læserne med på naturvandringer, hvor han kredser om dansk natur og vejr, og hvilken virkning det har på vores danske sindelag. Han mener, at vores samfund ikke er opstået uafhængigt af omgivelserne, men i kraft af dem. Hvilket giver baggrund for at forstå og værdsætte naturen, fordi det fortæller os, hvem vi er. Bogen er illustreret flot af Simon Bang med tegninger i blæk og sepia. Når forfatteren prøver at indkredse den danske folkesjæl, kunne det let blive nogle sentimentale, Morten Korch-agtige essays. Den grøft er forfatteren ikke faldet i. Men det er meget sanselige tekster, så man

føler de forskellige vejrfænomener og naturens mangfoldighed. Litterært befinder bogen sig i samme univers som St. St. Blicher, Jeppe Aakjær og Martin A. Hansen. Faktisk er Støvrings bog meget parallel med sidstnævnte forfatters bog ”Dansk vejr” fra 1953. Forfatteren mener, at naturfølelsen ikke bare er givet, men skal kultiveres, ligesom mange skal lære at værdsætte kunst, sprog og vin. Man kunne ønske, at forfatteren i sin næste bog ville behandle, hvordan man bevarer og beskytter den danske natur, som har formet vores nationalkarakter. Set i et historisk perspektiv er det en dyd at værne og beskytte vore omgivelser. NATUR & MILJØ

er stadig både relevant og aktuel. Den jyske digter var en del af den spirende naturfredningsbevægelse, og i skrift og tale forsvarede han den bemærkelsesværdige natur, som hedelandskabet rummer. I bogen skildrer han den tabte verden med de vide horisonter, lyset, vinden og de nøjsomme bønder, også kaldet taterne eller natmandsfolket, som holdt til derude. Bogen er gennemillustreret af hedens malere Hans Smidth og Christen Dalsgaard, og alene deres billeder indbyder til at gå på opdagelse i de heder, der stadig findes.

01 : 2021

Den er intet mindre end et pragtværk! Bogen er i stort format og beskriver 320 arter med en tekst om deres biologi og kulturhistorie. Hver art illustreres med flere fotos. Bogen er delt op i levesteder, og selv om den handler om Marbækområdet, kan den faktisk bruges som en floraguide til hele Vadehavsområdet.

NATUREN VED SYDFYNS SØ Alle naturelskere kender Arreskov Sø, Fyns største sø. Naturvejleder Erik Ehmsen har i fire årtier registreret fugle og andre dyr, samt orkidéer, ved søen, og nu har han skrevet en smukt illustreret bog. Der er ikke tale om en lidt tør og indforstået gennemgang, men bogens fotos og layout fortjener stor ros. Måtte andre lokalhistoriske naturbøger være af samme kvalitet! ERIK EH M S EN: ARRE S KOV S Ø N AT UR I 4 0 ÅR . 182 SID ER , 3 0 0 KR . , HIS TORIA .

NAT U R EN PÅ SK R IF T

DAVID AT TEN BORO U G H: E T LIV PÅ VORE S PL A N E T. 3 09 SID ER , 3 0 0 KR . , KLIM .

ATTENBOROUGHS VIDNESBYRD Den knap 95-årige David Attenborough har set og oplevet mere af vores planet end de fleste af os. Så når han i sin seneste bog skriver, at den vilde natur befinder sig på grænsen til et kritisk vendepunkt og er på vej mod en kollaps, er vi nødt til at tage det alvorligt. Bogen er en opsummering af den viden, han har tilegnet sig gennem livet, og opfordrer til at genskabe og redde den tabte biodiversitet. Det er en personlig bog, baseret på den nyeste forskning.

S Ø REN O L S EN

A . E . E S KILDS EN & H . B . H O LB ECK : L A N D M A N D EN S O M N AT URFORVA LTER . 13 0 SID ER , 169 KR . , S EG E S FORL AG .

BIODIVERSITET FOR LANDMÆND Landbrugets faglige videncenter SEGES har for første gang udgivet en bog om natur og biodiversitet, der skal bruges til undervisning på landbrugsskoler. Forfatterne håber, at “Landmanden som naturforvalter” også vil give inspiration og viden til landmænd og andre, der interesserer sig for biodiversitet. Ud over praktiske oplysninger fortæller landmænd, hvad de gør for naturen på deres ejendomme. Da landmænd er Danmarks største arealforvaltere, er det en vigtig bog, som kan være med til at forbedre naturen i agerlandet.

PE TER BAV N S H ØJ: BIAV LEN S KU LT URHIS TORIE I DA N M ARK . 197 SID ER , 250 KR . , A ARH US U NIV ERSITE TS FORL AG .

NEM, GRØN HVERDAGSMAD Det behøver hverken at være besværligt eller tidskrævende at spise grøn hverdagsmad, fremgår det af Louisa Lorangs seneste bog. De lækre vegetariske og veganske opskrifter kan alle laves på under 30 minutter. Der er noget for enhver smag, uanset om man spiser grøn mad hver dag eller bare et par gange om ugen. Prøv wannabe bibimbap (koreansk biksemad), chili con linse eller selleri-schnitzel med ærtemos!

MENNESKETS NÆSTBEDSTE VEN Honningbien har mere end noget andet forsødet vores tilværelse, i hvert fald indtil dyrkning af sukkerroer i 1800-tallet gjorde sukker til noget, alle kunne købe. Peter Bavnshøj, museumsinspektør ved Det Grønne Museum, har skrevet om vores nære forhold til honningbierne gennem tiden. Det er der kommet en velskrevet og gennemillustreret bog ud af. NATUR & MILJØ

LO UISA LOR A N G: G RØ N M A D, M A X 3 0 MIN U T TER . 163 SID ER , 250 KR . , LIN D H ARDT O G RIN G H O F.

01 : 2021

SPIS NATUREN

NATUR & MILJØ

01 : 2021

SPIS NATUREN

MORGENMAD OVER BÅL

Efter en lang, mørk vinter har forårssolen igen fundet vej ind i haven hos Pernille Hoffmann Køppen, som står bag kogebogen ‘Mad over bål’. åske står det lysende himmellegeme langt om længe op før familien. Hønsene i hønsegården leverer igen æg i redekassen. Hvorfor ikke følge solens gang, ud i havens morgenlys og tilberede morgenmaden over bål på en fridag? “For mig er bålmad altid en måde at vække os selv lidt mere til live. Vi gør noget andet, end vi plejer, og vi plejer ved Gud ikke at lave bål om morgenen,” siger Pernille Hoffmann Køppen. Ikke før hun fik ideen om at stege æg og bacon i sin muffinpande, der er beregnet til at bage over bål. “Når jeg går i gang med en ny ret over bål, er det vigtigt at tænke hele bålsituationen ind. Man kan lave al slags mad over bål, men spørgsmålet er, hvor besværligt det skal være. For os skal maden passe til situationen rundt om bålet, hvor man ikke nødvendigvis sidder rundt om et bord med kniv og gaffel,” siger hun. Ved at stege æg og bacon i muffinpanden får man portionsstørrelser, der nemt kan vippes over i en skål og skovles ind med en gaffel. Normalt er hendes kongstanke, at bålmad skal kunne laves uden specialudstyr, men lige præcis muffinpanden er blevet en darling i familiens bålunivers. Ud over æg og bacon har hun blandt andet bagt kanelsnegle, pizza og æbleskiver i formen. “Corona-tiden har lært os, at vi kan opfinde oplevelserne i det nære. Som at tænde bål om morgenen. Eller at børnene henter æg i hønsegården og slår dem direkte ud i panden. Det sætter stemningen for resten af dagen.”

M E T TE IV ER S EN PERNILLE H O FFM A N N KØ PPEN

BRUG SPRAYSMØR Tip til æg og bacon på bål Muffinpanden har kun brug for en anelse fedtstof til at stege svampene i – især fordi baconen også bidrager med fedtstof, når den tilsættes. For at morgenmaden ikke skal søbe i fedt, kan man bruge spraysmør i stedet for traditionelt smør eller olie.

BÅL TIL ÆG OG BACON Tænd et mellemstort bål, der kan brænde ned til gode gløder uden al for høj varme. Retten kræver jævn varme fra bålet i et kvarters tid. Spred evt. gløderne ud, så morgenmaden ikke brænder på. Muffinpanden er lavet af støbejern og leder effektivt varmen.

ÆG OG BACON I MUFFINPANDE Opskrift til 6 stk.

DU SKAL BRUGE • 1 pakke økologisk bacon i skiver • 6 æg • 6-8 stk champignoner • 1 håndfuld frisk spinat • Frisk timian og forårsløg • Smør på spray (eller almindeligt smør/olie) • Salt og peber • Muffinpande (kan købes hos Naturfolk.dk) • En gaffel (til at justere bacon) • En ske (til at tage æg og bacon-kagerne op)

PERNILLE HOFFMANN KØPPEN ARTDIRECTOR OG FORFATTER

Pernille Hoffmann Køppen er selvstændig artdirector i Hoffmann Studio, madmenneske og kvinden bag bogen 'Mad over bål'. Ideen er opstået på ture til Sverige, hvor en flok familier sidder omkring bålet og siger: “Det her burde vi da også gøre derhjemme.” 'Mad over bål' er simpel hverdagsmad. Læs mere på backyardstories.dk

NATUR & MILJØ

01 : 2021

Tilbehør: surdejsbrød og evt. grillede tomater.

SÅDAN GØR DU Tænd bål. Rens champignoner og skær dem i små tern. Sæt muffinpanden over bålet og lad den blive varm. Spray lidt smør i alle hullerne, og fordel champignoner i de seks huller. Når champignonerne er ved at blive bløde, tages panden af bålet. Placér baconskiverne rundt i kanten af hullerne i panden, og slå et æg ud i midten af hullet. Sørg for, at ægget ligger inden i baconrullen. Du kan evt. rette baconen til med en gaffel. Tilsæt spinat og frisk timian efter smag, og krydr med salt og peber. Sæt panden tilbage på bålet og lad det hele simre. De små ‘brunch-kager’ er færdige, når æggehviden er helt bagt. Det tager ca. et kvarter. Løft forsigtigt ‘kagerne’ ud af panden og over i en lille skål. Drys med friskhakket forårsløg. Spis en god skive surdejsbrød til - og evt. en halv grillet tomat, hvis du alligevel har gang i en grillrist.

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

KRYDS & TVÆRS

GRET HE NIELS EN, Ro sk ild e (LØ

SNING BÆ RE

DYGT IGH E D

SEND IND OG VIND

Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 15. april. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk. NATUR & MILJØ

01 3 : 201 27 1

)

TIL MEDLEMMERNE

LO UIS E THR A N E JEN S EN

MEDLEMSINFO

BILK A, MERRILD OG MEMORIES STØTTER OP OM AFFALDSINDSAMLINGEN Danmarks Naturfredningsforening vil gerne takke vores partnere, som støtter op om Affaldsindsamlingen – og dermed er med til at tage et samfundsansvar og gøre en forskel for naturen. I ALLE BILKA’ER LANDET OVER kan

du få udleveret gratis indsamlingssække til både børn og voksne fra tirsdag den 6. april til søndag den 18. april. Du kan aflevere dine fyldte sække i sorteringscontainere på Bilkas parkeringsplads. Bilka vil gerne være med til at gøre en forskel for naturen og opfordrer derfor alle danskere til at samle affald og donerer samtidig 1 kr. til Danmarks Naturfrednings-

SE MERE PÅ AFFALDSINDSAMLINGEN.DK

forening pr. kilo affald, der bliver indsamlet. God affaldsjagt! Kaffe udspringer af naturen, og Affaldsindsamlingen sætter fokus på ren natur, bedre affaldshåndtering og mere cirkulært forbrug. Naturen og klimaet er vigtige for Merrild. Både der, hvor kaffen gror, og her i Danmark. Derfor støtter Merrild Affaldsindsamlingen – og giver kaffen. Økologisk

NATUR & MILJØ

01 : 2021

selvfølgelig! Memories er en oplevelse pakket ind i en bæredygtig æske. At æsken er lavet af FSC-godkendte materialer og er 100 procent genanvendelig, skyldes at Memories ønsker at være med til at gøre en forskel for naturen. Derfor bakker Memories også op omkring Affaldsindsamlingen, og vil i år sponsorere oplevelsesgaver til konkurrencer på dagen.

TURE

TA G PÅ T U R HOVEDSTADEN

Årsmøde (2020). Lørdag den 13. marts kl. 13-15. Mødested: Slangerup Idræts- og Kulturcenter. Årsmødet er fortællingen om, hvad der er sket siden oktober 2019, og om idéer til fremtidens indsats. Dagsordenen er iht. DN’s vedtægter valg af dirigent, årsberetning, valg til bestyrelsen og forslag fra medlemmer. Endvidere fremsatte og begrundede forslag fra medlemmer. Tilmelding: senest d. 5/3 til frederikssund@ dn.dk, pga. coronarestriktioner. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, per.seerup@outlook.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19055.

3/5: Strandparken, Arken, Skovvej. 10/5: Utterslev Mose, Åkandevej. 17/5: Skovlunde/Harrestrup Å, Ejbydalsvej 260. 31/5: Jonstrup Vang, Skovvej 199 v. Planteskole.

EGEDAL ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Forårstur til Vestskoven: frøer, frøæg, haletudser, tudser, salamandre. Søndag den 11. april kl. 10-13.30. Mødested: Foran Naturcenter Herstedhøje, vi afslutter samme sted. Forårstur til søer på Stensletten i Vestskoven. Frøæg, haletudser, forårsplanter og meget mere. Medbring evt. mad og drikke. Turledere: Katrine Søbye og Poul Evald Hansen. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53614362, poulevaldhansen@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/18964. Nattergaletur til Harrestrup Mose i Vestskoven. Søndag den 16. maj kl. 03-06.30. Mødested: P-pladsen på hjørnet af Ballerupvej og Orchidévej. En traditionel nattergaletur, hvor vi mødes kl. 3 om morgenen. Der er i praksis nattergalegaranti, men vi ser og hører også mange andre fugle. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/18963.

BORNHOLM WWW.DN.DK/BORNHOLM Forårets ture er aflyst pga. corona frem til juni.

BRØNDBY

FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Årsmøde (2020). Onsdag den 28. april kl. 19.30-21. Mødested: Virtuelt møde. Årsmøde 2020 i DN Furesø. Se vores hjemmeside for link til deltagelse. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19054.

Guidet tur til Allindelille Fredskov. Lørdag den 29. maj kl. 10-14. Mødested: Den lille p-plads ved Kastrupvej overfor nr. 75 (vest for skoven). Der kan kun holde 6-8 biler, mens resten må holde i rabatten langs Kastrupvej. Jimmy Lassen fra Plejegruppen viser os rundt i skoven og fortæller om områdets store botaniske værdier samt ide og formål med plejen. Info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sorenvinding7@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19052.

Nattergaletur ved Søndersø. Onsdag den 19. maj kl. 19.30-22. Mødested: P-pladsen på Ballerupvej 70A, skråt overfor genbrugspladsen. Vi byder igen på nattergaletur på stierne ved Søndersø og Flyvestationen. Vi lytter og kigger efter fugle, ikke mindst nattergalen. Vi kigger også på planteliv og naturpleje. Turleder: Ornitolog Jan Smidt. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61, juelhanne@ hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/10561.

FREDENSBORG WWW.DN.DK/FREDENSBORG Årsmøde (2020). Torsdag den 25. marts kl. 19.30-22. Mødested: Den store sal, Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. Kom og hør om Kongernes Nordsjælland. Tilmelding: senest d. 18/3 til sondergaard_jens@mail.dk, pga. corona-restriktioner. Info: Jens Søndergaard, tlf. 24 60 24 72, fredensborg@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19006.

HALSNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Åbent møde om naturen i Halsnæs. Mandag den 19. april kl. 16.30-20. Mødested: Gjethuset, Gjethusgade 5. Skal Halsnæs være naturkommune? Passer vi på vores drikkevand? Hvordan plejes de mange smukke naturområder i Halsnæs? Info: Birgitte Bang, halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/16584. Årsmøde (2020). Tirsdag den 27. april kl. 19.30-22. Mødested: Kantinen, Frederiksværk Gymnasium, Strandgade 34. Årsmødet blev udsat pga. corona. Dagsorden ifølge foreningens love. Tilmelding: til halsnaes@dn.dk, pga. corona-restriktioner. Læs mere: https://e. dn.dk/16600.

CORONA, CORONA, CORONA …

WWW.DN.DK/ FREDERIKSSUND De 99 arter og spisning. Lørdag den 13. marts kl. 12-13. Mødested: Slangerup Idræts- og Kulturcenter. Vi byder på en let frokost med drikkevarer. Det er gratis for medlemmer. I tilfælde af at corona-restriktioner hindrer gennemførelse af arrangementet, vil tilmeldte få direkte besked. Tilmelding: Senest d. 5/3 på frederikssund@dn.dk. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/19057.

FREDERIKSSUND

NATUR & MILJØ

WWW.DN.DK/GRIBSKOV Årsmøde (2020). Tirsdag den 23. marts kl. 19-21.30. Mødested: Esrum Møllegård, Møllestuen el. Mølleloftet, Klostergade 12. Vi indleder årsmødet med et foredrag på ca. 1 time af geolog og seniorforsker hos DN, Walter Brüsch. Walter Brüsch holder et foredrag om sprøjtegiftene i vores drikkevand. Efter foredraget afholdes årsmødet, med valg til bestyrelsen iht. vedtægterne. Der vil være gratis kaffe og kage. Tilmelding: senest d. 18/3 på gribskov@ dn.dk, pga. corona-restriktioner. Info: Linda Bruhn Jørgensen, gribskov@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/15998. ’

WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/ the. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 62 51. 1/3: Brøndbyskoven, Engtoftegård, Vestre Gade 32. 8/3: Oxbjerget/Vestskoven, Oxbjergvej. 15/3: Ejby Mose, Ejbyhallen, Mosetoften 35. 22/3: Kringelstien, Orchidevej/ Ballerupvej. 29/3: Kongsholmparken, Spisestedet Mosen, Rendsagervej 5. 12/4: Vestskoven, Albertslund Lille Skole, Bymosevej. 19/4: Vestskoven, Oxbjerget, Oxbjergvej. 26/4: Hareskoven, Skovlyst.

WWW.DN.DK/EGEDAL Aftentur til Gundsømagle Sø. Tirsdag den 18. maj kl. 19-22. Mødested: P-pladsen ved Østrup. På turen frem og tilbage mellem de to fugletårne vil vi blive guidet af Allan Gudio Nielsen, som er naturvejleder hos Fugleværnsfonden. Han vil på sin meget underholdende facon fortælle om, hvad vi oplever undervejs. Info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sorenvinding7@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19051.

GRIBSKOV

Vi følger de gældende covid-19 retningslinjer. Se mere på www.coronasmitte.dk Tjek www.dn.dk/arrangementer eller den lokale afdelings hjemmeside www.dn.dk/#bynavn. Måske er turen eller arrangementet aflyst.

01 : 2021

TURE

Morgenfugletur i Sonnerup Skov. Lørdag den 22. maj kl. 04-07. Mødested: P-plads ved skoven, tilkørsel fra Kappelhøjvej, syd for rideskolen. Når kalenderen siger maj måned, er fuglene i fuldt kor, og der er også chance for at høre nattergalen. Kom og hør lidt om, hvorfor fuglene trækker så langt for at synge for os, hvorfor de synger, dialekter fugle imellem og om huskeregler for deres sang. Tilmelding: efter først til mølle-princip hos Per Baatrup, per_baatrup@ hotmail.com. Mød kun op, hvis din tilmelding er bekræftet pr. mail. Læs mere: https://e.dn.dk/688. Blåt flag på Trekanten i Hundested. Lørdag den 5. juni kl. 8-8.45. Mødested: Trekanten, Hundested Strand. Det Blå Flag bliver hejst på den skønne badestrand Trekanten. DN holder en lille tale, alle synger Pouls sang, og vi byder på en kop kaffe. Alle er velkomne, bare vi holder afstand. Læs mere: https://e.dn.dk/986. Familietur: Bliv klog på skovens træer og fugleliv. Lørdag den 5. juni kl. 12-13.30. Mødested: Broen ved Frederikkes anløbsplads, Arresødalvej 103. Familieskovtur for voksne og børn i alle aldre. Gå på opdagelse gennem skoven, og lær om træerne og fuglene, mens I løser forskellige opgaver. Info: Per Baatrup, per_baatrup@ hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19060.

HILLERØD

april kl. 19-22. Mødested: Selmersvej 13. Årsmødet afholdes i henhold til DN’s forretningsorden. Foredrag før mødet, med adgang for alle. Peter Friis Møller vil fortælle om glæden ved egen snaps. Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, bomadsen@c.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19025.

KØBENHAVN UNG WWW.DN.DK/KOEBENHAVN Hop i Havet. Søndag den 9. maj. Mødested: Valgfrit havområde. Havet er under stort pres, og selv de danske farvande, som vi nyder godt af året rundt, har det hårdt. Vi drømmer om, at vores politikere får mere fokus på havets sundhed, og derfor inviterer vi jer til at hoppe i havet, for havets skyld, sammen med os. Info: Ida-Marie Mollerup, tlf. 41 10 02 65, sak@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/18997.

Storbededagsaften på Vestvolden. Torsdag den 29. april kl. 1820. Mødested: Artillerimagasinet på Voldgaden. Kom med på en lille guidet gåtur på den 100 år gamle Vestvold, og hør om volden og dens historie samt dyre- og plantelivet. Efter turen serveres der gratis varme økologiske hveder fra en “gullaschkanon”. Børn er meget velkomne og vil elske turen i kasematterne. Husk lommelygte. Info: Jann Larsen, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19073.

KØGE WWW.DN.DK/KOEGE Affaldsindsamling søndag den 18. april. Vil du gerne oprette en affaldsindsamling, så går du ind på affaldsindsamlingen.dk og opretter den. På affaldsindsamlingen. dk kan du finde en indsamling nær på dig. Søg på Køge. Sidste år var der 13 oprettede indsamlinger, og i 2019 var der 19. De bliver også annonceret på DN Køge’ s hjemmeside og Facebook side og i pressen. Info Lisbeth Müller tlf. nr. 21185341.

LYNGBY-TAARBÆK

WWW.DN.DK/HILLEROED Årsmøde (2020). Tirsdag den 20. april kl. 19.30-22. Mødested: Kedelhuset, Fredensvej 12C. Mødet indledes med debat: Hvordan skaber vi motivation blandt borgere og klimagrupper for at engagere sig i klimasagen? Herefter ordinært årsmøde. Info: Jørgen Nielsen, tlf. 86 91 52 10, jbn.post5@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19002.

WWW.DN.DK/LYNGBYTAARBAEK Årsmøde (2020). Onsdag den 28. april kl. 19-21. Mødested: På plænen ved Nordre Mølle og Mølledammen, over for Møllebo. Vi holder årsmøde i det fri ved Lyngby Mølledam. På årsmødet fremlægges årsberetning, og der er valg til bestyrelsen. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, lyngby-taarbaek@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/19079.

HØJE-TAASTRUP

RØDOVRE

WWW.DN.DK/HOEJETAASTRUP Nattergaletur. Lørdag den 22. maj kl. 05-07. Mødested: Naturplanteskolens p-plads. Enestående mulighed for at møde fugleliv tidligt om morgenen, under kyndig ledelse af vidende ornitolog Carsten Høyer. Tilmelding: www.naturplanteskolen.dk. Info: Knud Anker Iversen, tlf. 50 12 68 68, knudankeriversen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19046.

WWW.DN.DK/ROEDOVRE Bliv medlem af “Bjørnebanden”. Torsdag den 22. april kl. 17-19. Mødested: Batteritogsmagasinet på Voldgaden. Planten bjørneklo er ikke kun giftig for mennesker, den er også en trussel for alle andre planter, som den skygger ihjel. Derfor skal den bekæmpes. Vil du aktivt støtte den sag, så mød op, og hør nærmere om bekæmpelse af bjørneklo. Info: Jann Larsen, jann. larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19072.

HØRSHOLM WWW.DN.DK/HOERSHOLM Årsmøde (2020). Onsdag den 14.

på Zoom. På grund af COVID-19 gennemføres generalforsamlingen elektronisk med dagsorden efter DN’s vedtægter. Skriftlige og begrundede forslag skal være hos formanden 20. april. Tilmelding: Til Jann Larsen på tlf. 36 41 06 13 eller mail jann.larsen@mail.dk. Du vil så modtage et link til mødet. Læs mere: https://e.dn.dk/19068.

Årsmøde (2020). Tirsdag den 27. april kl. 19-20. Mødested: Virtuelt

NATUR & MILJØ

SJÆLLAND

KALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Tur til Klinteskoven ved Tissø. Søndag den 28. marts kl. 13-15. Mødested: Tissø. Vi går tur i Klinteskoven ved Tissø. Tilmelding: Til Carsten Clausen, carstenbclausen@hotmail.dk, tlf. 59 50 00 11. Læs mere: https://e.dn.dk/18905.

tek. Pris: 55 kr. Tilmelding og køb af billet: på Ringsted Biblioteks hjemmeside. Info: Tom Christiani, tlf. 24 26 01 53, tomchristiani@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19000.

ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE To bi or not to bi. Mandag den 17. maj til søndag den 23. maj. Mødested: Forskellige steder i Roskilde Kommune, se hjemmesiden. Følg med på roskilde.dn.dk, når vi nærmer os. Den 20. maj 2021 er det FN’s internationale bidag. I ugen vil DN derfor have fokus på bier og andre bestøvere, gennem debat og kulturarrangementer. Info: Hanne Jacobsen, roskilde@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19047.

SLAGELSE WWW.DN.DK/SLAGELSE Årsmøde 2020. Lørdag den 24. april. Tid og mødested: Oplyses senere på vores hjemmeside. Vi afholder det corona-aflyste årsmøde for 2020.

VORDINGBORG WWW.DN.DK/VORDINGBORG Fugle og flora på Høvblege. Tirsdag den 4. maj kl. 10-13. Mødested: P-pladsen neden for Høvblege, ved T-krydset mellem Gurkebakken og Busenevej. Her først i maj er der fuld gang i fuglesangen. Vi lytter og ser på kendetegn på især småfugle. De tidlige orkidéer såsom stor gøgeurt og tyndakset gøgeurt kan være i blomst. Vi ser på dem og mange af de andre spændende plantearter. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/18993.

LEJRE WWW.DN.DK/LEJRE Årsmøde (2020). Tirsdag den 27. april kl. 15-16.30. Mødested: Tadre Mølle. Årsmødet 2020 afholdes nu udendørs på Tadre Mølle, som er kåret til Sjællands flotteste vandmølle. Årsmødet afholdes i henhold til DN’s vedtægter. Info: Erik Olsen, tlf. 42 33 83 20, eriko1@live.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/19024.

RINGSTED WWW.DN.DK/RINGSTED Sommerfugle i haver og natur. Torsdag den 25. marts kl. 19-21. Mødested: Anlægspavilionens Store Sal, Tværalle 5, ved siden af biblioteket. Foredrag om sommerfugle med naturformidleren Michael Stoltze. Hvis der er mange sommerfugle i din have, er det tegn på, at du har en sund have. Hør mere om, hvordan du med enkle greb kan indrette din have. I samarbejde med Ringsted Biblio-

01 : 2021

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/BROENDERSLEV Årsmøde (2020). Tirsdag den 27. april kl. 19-22. Mødested: P-pladsen ved Hjallerup Kulturhus. Dagsorden ifølge lovene, hvor formanden Lars Schønberg-Hemme i sin beretning vil fortælle om foreningens arbejde. Efter årsmødet vil biolog Gorm Jørgensen fortælle om naturen og biodiversiteten i Brønderslev Kommune. Info: Lars Schønberg-Hemme, tlf. 21 35 63 01, DN@koushede.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19011.

TURE

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Forår på Rubjerg Knude. Tirsdag den 20. april kl. 19-21.30. Mødested: P-pladsen ved Fyrvejen/ Rubjergvej. Tag med på tur til Rubjerg Knude, hvor naturkræfterne virkelig hersker. Hvis vejret er til det, går vi ned på stranden ved Grønne Rende for at opleve Knuden fra dens mest storslåede side. Alternativt går vi ind i plantagen. Turen kræver god fysik og godt bentøj. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e. dn.dk/19084. Cykeltur på Kløverruten i Hjørring. Onsdag den 5. maj kl. 1921.30. Mødested: Springvandspladsen. Forårstur på cykel i Hjørring, hvor vi følger den 12 km smukke naturrute på Kløverstierne. Medbring aftenkaffe. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e.dn.dk/19085. Naturmødet 2021 i Hirtshals. Fredag den 28. maj fra kl. 14. Mødested: Den Grønne Plads i Hirtshals. Naturmødet 2021 bliver både online og live fra Hirtshals. Naturmødet er et folkemøde om og i naturen. DN og DN-Hjørring er med, når det sker i Hirtshals. Se mere på www.naturmoedet. dk. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93. Læs mere: https://e. dn.dk/19086. Nattergaletur i Tollestrup Mose. Onsdag den 2. juni kl. 20-22. Mødested: Mosevej 16, Tollestrup. Tag med i Tollestrup Mose og hør nattergalen. Vi følger et af de tre “Spor i Landskabet”, som findes i Hjørring Kommune. Læs evt. mere på www.spor.dk. På turen lytter vi til fuglesangen, kigger på engens blomster og hører lidt om mosens historie. Gummistøvler anbefales. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e. dn.dk/19087.

JAMMERBUGT WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Årsmøde (2020). Torsdag den 15. april kl. 19-22. Mødested: Damengvej 2, Brovst. Årsmøde, med et spændende foredrag om, hvordan haver kan blive gode levesteder for sommerfugle, af biolog Michael Stoltze. Tilmelding: til jammerbugt@dn.dk, pga. corona-restriktionerne. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19056.

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Debatskabende foredrag med

Rune Engelbreth. Torsdag den 18. marts kl. 19-21. Mødested: Den Gamle Biograf. DN indbyder sammen med FOF Randers – Mariager til spændende foredrag og debat med Rune Engelbreth Larsen, forfatter til “Vildere dansk natur”. Pris: 50 kr. for medlemmer / 100 kr. for ikke-medlemmer. Begrænset deltagerantal. Tilmelding: Se hjemmesiden. Info: Peter Toubøll, tlf. 30 29 26 02, peter@touboel.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19001.

Kystvandring langs stenalderkysten ved Ertebølle. Søndag den 6. juni kl. 13-16. Mødested: P-pladsen på Bjerget overfor Stenaldercentret. Vandretur langs stenalderkysten ved Ertebølle. Man kan vælge at gå rundtur på ca. 6 km eller fortsætte til køkkenmøddingerne, ca. 9 km. Info: Ellen Poulsen, tlf. 30 25 98 57. Læs mere: https://e.dn.dk/12721.

THY WWW.DN.DK/THY Årsmøde (2020). Torsdag den 22. april kl. 19-21. Mødested: Annonceres på DN Thys hjemmeside og kan evt. ændres som følge af COVID 19-situationen. Årsmødet er DN Thys generalforsamling. Ved årsmødet er det muligt at høre om foreningens arbejde siden sidste årsmøde. Desuden kan man høre om, hvilke tanker man har gjort sig om det nye års opgaver. Årsmødet holdes iflg. DN’s vedtægter. Info: ib.nord.nielsen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19035.

VESTHIMMERLAND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Årsmøde (2020). Torsdag den 22. april kl. 19-21.30. Mødested: Limfjordsmuseet. Mødet indledes med en orientering om planerne for Fr. VII’s Kanal. Dagsorden: valg af 2 bestyrelsesmedlemmer og suppleanter, evt. medlemsforslag, ifølge DN’s vedtægter § 5 stk. 4. Tilmelding: senest d. 18/4 til dnmail@bystrupgaard.dk. Husk navn og medlemsnummer. Info: Sten Søndergaard, tlf. 30 89 07 03, dnmail@bystrupgaard.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/16571. Oplev naturens symfoniorkester. Torsdag den 20. maj kl. 20.30-22. Mødested: Stranden midt mellem Risgårde og Ertebølle. Kør ad Vestergårdsvej fra kirken i Strandby, og fortsæt to kilometer helt ned til stranden. Kom og oplev frøer og tudser “spille”. Info: Jakob Kortegaard Becher, jkortegaard@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/14385. Nattergaletur ved Skatskov og Lerkenfeld Å. Onsdag den 26. maj kl. 20-23.30. Mødested: Gårdspladsen, Skatskovvej 35. Vi går tur op gennem Skatskov forbi “Slottet”. Tilbage i haven bager vi snobrød med kanelsneglefyld, som vi nyder med jeres medbragte kaffe, mens vi venter på at kunne høre nattergalens sang. Tilmelding: Senest dagen før til Ellen Poulsen, tlf. 30 25 98 57, essp@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/12724.

NATUR & MILJØ

MIDTJYLLAND .

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Årsmøde (2020). Onsdag den 28. april kl. 19-22. Mødested: Kulturhuset Sløjfen, eller online, alt efter hvordan corona-situationen ser ud, når vi nærmer os dagen. Følg med på hjemmesiden for nyeste update. Info: Alfred Borg, tlf. 51 27 25 11, alfredlborg@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19045.

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Affaldsindsamling. Lørdag den 17. april kl. 8-18. Mødested: Se hjemmesiden eller www.affaldsindsamlingen.dk/. Affaldsindsamlingen 2021 afholdes lørdag den 17. og søndag den 18. april. Info: Anna Sørensen, tlf. 50 98 58 65, jamn@post.tele.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19081. Bjørnsknude, Juelsminde med nyt stisystem. Søndag den 25. april kl. 13-15. Mødested: Ud for ejendommen Bjørnsknudevej 65. Den længe ventede stensti omkring Bjørnsknude åbner endelig offentligt. Maks 50 deltagere. Tilmelding: Til Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19069. Blå Flag: Strandrensning af Daugård Strand. Fredag den 28. maj kl. 8.30-11. Mødested: Daugård Strand. Hedensted Kommune og børne-/ungdomsforeningen Natur og Ungdom renser stranden for 26. år i træk. Vi samler tang, papir, flasker og andet, så stranden er klar til besøgende i 2021. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19071. Med Salatfadet til Slottet i skoven og Træskohage Fyr. Søndag

01 : 2021

den 30. maj kl. 13-17. Mødested: Multihuset. Blå Flag familietur med Stouby lokalråd ved Ole Lyse, og naturvejleder Benny Jensen. Turen byder på forårets naturskønne oplevelser med det traktortrukne Salatfad, som må transportere 28 deltagere, hvoraf 2 kan være kørestolsbrugere. Tilmelding: til Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19075. Blå Flag til Daugård Strand. Søndag den 6. juni kl. 11-14. Mødested: P-pladsen ved Daugård Strand. Blå Flag til Daugård Strand. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19082. Nattergaletur i Uldum Kær. Søndag den 6. juni kl. 20.30-22.30. Mødested: Ved fugletårnet i Uldum Kær, Kærvejen 59. Blå Flag: Så er det højsommer, og fuglene skal have sikret næste generation. Nattergalen gør det på sin iørefaldende og lyriske facon. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19077.

HOLSTEBRO WWW. DN.DK/HOLSTEBRO Foredrag: Danmarks skove, nu og i fremtiden. Onsdag den 17. marts kl. 19-21. Mødested: Bibliotekssalen ved Holstebro Rådhus. I samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet inviterer vi alle interesserede til at høre et spændende og aktuelt foredrag om vore skove. Hvordan har de det, og hvad skal vi med vore skove? Skal de være vedfabrikker, reservater for biodiversitet eller noget helt andet? Peter Friis Møller vil føre os ind i skovens liv og muligheder. Foredraget er gratis for DN-medlemmer. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/18973. Foredrag: Danmarks vilde orkideer, 30 års overvågning og status. Onsdag den 24. marts kl. 19-21. Mødested: Holstebro Bibliotekssal ved Rådhuset. I samarbejde med Holstebro Folkeuniversitet inviterer vi alle interesserede til at komme og blive klogere på vore fredede orkideer. Hvordan klarer de sig i den danske natur, og er de beskyttede nok? Den spændende foredragsholder Peter Wind vil gøre os klogere. Foredraget er gratis for DN-medlemmer. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/18974.

TURE

NORDDJURS

SILKEBORG

WWW.DN.DK/NORDDJURS Vandretur langs Kolindsund. Søndag den 14. marts kl. 10-12. Mødested: Fannerup Nordkanalvej, broen over Nordkanalen. Vi vandrer fra Fannerup til Ginnerup langs Nordkanalen og kigger efter forårstegn langs åen. Turleder Lars Sloth vil samtidig fortælle historier om Kolindsund og gisne om, hvad fremtiden bringer. Tilmelding: Til Jette Mouritzen, tlf. 86 38 64 19, norddjurs@dn.dk eller via vores facebookside. Læs mere: https://e.dn.dk/19027.

WWW.DN.DK/SILKEBORG Tur til Sillerup Væld Vrads. Tirsdag den 23. marts kl. 15.3018.20. Mødested: Høvejen Nord, en skovvej, der går til højre, når I kører ad St. Hjøllundvej fra Vrads mod Hjøllund. Sillerupvæld er et af de største kildevæld i Danmark. Naturgenopretningsprojektet er startet efter en henvendelse fra ejeren af Sillerup Dambrug, der bliver nedlagt. Det betyder, at hele området bliver søgt ført tilbage til tiden før dambruget. Bente Sørensen vil lede turen. Info: Chresten Dyhre, tlf. 60 65 06 51, chrestend@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/14343.

Forårstur langs historiske kirkestier og jernbanedæmninger. Lørdag den 8. maj kl. 14-17. Mødested: Rimsøhuset. Kom med DN Norddjurs på en guidet kulturhistorisk forårstur, hvor vi skal opleve udsigten over ådalens morænelandskab ved Sostrup Nederskov og Tornled. Vi bevæger os gennem landskabet via historiske kirkestier, ridestier og den gamle jernbanedæmning. Tilmelding: Til Lone Bording, lonebording@ hotmail.com eller via vores facebookside. Læs mere: https://e. dn.dk/19028. Forårsflora på skrænterne ved Gjerrild Nordstrand. Torsdag den 27. maj kl. 18.30-20. Mødested: Gjerrild Nordstrand, for enden af Betinavej ved kysten. Vi tager på en frisk forårstur med turleder Anne Murmann, hvor vi skal ud og kigge på en spændende lokalitet i kommunens nordøstlige ende. Tilmelding: Til Jette Mouritzen, tlf. 86 38 64 19, norddjurs@dn.dk eller via vores facebookside. Læs mere: https://e.dn.dk/19030.

RANDERS WWW.DN.DK/RANDERS Besøg i REGNhytten. Lørdag den 24. april kl. 10-12. Mødested: Kristrup Engvej 21. Med forsøg og demonstrationer på bæredygtig anvendelse af regnvand får du, med våde og tiljordede hænder, indblik i det gode udbytte ved at etablere regnvandsløsninger i stor og lille skala. Tilmelding: Senest 17/4 på tlf. 40 26 49 26. Info: Christian Halgreen, tlf. 20 10 15 19, christian@halgreen.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/18957. Årsmøde (2020). Søndag den 25. april kl. 13-15. Mødested: Randers Naturcenter. Mød frem for at høre om og diskutere DN’s arbejde i Randers i 2020 og ikke mindst give dit bidrag til aktiviteterne fremover. Dagsorden efter vedtægterne. Info: Christian Halgreen, randers@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/18998.

Bøgedalsvej. Først i maj bliver foråret grønt. Skovbunden er i fuldt flor og de fleste træer grønne. Der bliver meget at kigge på. Landskabet omkring Himmelbjerget har en spændende geologisk historie, og vi skal gå på stier lidt udenfor alfarvej. Tag børnene med, og kaffen til pausen i solskinnet. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19040. Morgenfugletur på sporet syd for Herskind. Søndag den 16. maj kl. 04-07. Mødested: Bofællesskabet Hertha, Landsbyvænget 2, Galten. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej. Her er der en god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas, Hertha, vil fortælle om fuglene. Nattergalen vil sikkert synge. Vi går ned til åen og tilbage gennem slugten til Herskind, hvor kaffen venter. Tilmelding: Til Lars Søgaard-Jensen, ls-j@dadlnet.dk, eller sms til 30 72 25 82, med angivelse af antal personer, der tilmeldes. Læs mere: https://e.dn.dk/19043.

SKANDERBORG WWW.DN.DK/SKANDERBORG Det tidlige forårs fugle, ved Klostermølle. Lørdag den 20. marts kl. 13-16. Mødested: Madpakke-huset, “lastbilgaragen”, overfor Klostermølle på Klostermøllevej. Mossø, Klostermølle, Munkekanalen og Klosterkær er et meget interessant område. Her har vi naturtyperne stor sø, å, ellesump, eng og skov. Denne variation giver store chancer for varierede naturoplevelser. Her lige omkring forårsjævndøgn begynder naturen så småt at vågne. De første fugle synger. Tilmelding: på ls-j@dadlnet.dk. Info: Lars Søgaard-Jensen, tlf. 30 72 25 82, ls-j@dadlnet.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19004.

Nattergaletur til Tåstrup Sø. Onsdag den 19. maj kl. 20-23. Mødested: Stjær Skole, Stjærvej 100. Vi går de ca. 2 km til Tåstrup Sø. Vi besøger først fugletårnet ved søen, derefter finder vi et godt sted på bakken ved søen, hvor vi lytter til fuglesangen. Medbring: kikkert, solidt fodtøj, siddeunderlag og påklædning efter den kølige aften, samt måske lidt varmt at drikke. Hunden må blive hjemme. Tilmelding: Til Lars Søgaard-Jensen, ls-j@dadlnet.dk, eller sms til 30 72 25 82, med angivelse af antal personer, der tilmeldes. Læs mere: https://e.dn.dk/19042.

Anemonetur i Danmarks højest beliggende skov. Søndag den 28. marts kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Yding Skovhøj. Tag med på en tidlig forårstur i Yding Skov på nordsiden af Danmarks største bakke. Vi skal på udkig efter de første forårsbebudere i skovbundsfloraen: blå, hvid og gul anemone. Der vil også være meget andet at se på. Husk fodtøj, der tåler mudder, og tag kaffen med til en pause. Uegnet for barnevogne. Tilmelding: Til Hanne Borre, hb.yding@gmail.com, tlf. :75 78 24 54. Læs mere: https://e.dn.dk/19007.

Aftenfugletur på sporet syd for Herskind. Lørdag den 29. maj kl. 20.30-23. Mødested: Bofællesskabet Hertha, Landsbyvænget 2, Galten. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej. Her er der en god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas, Hertha, vil fortælle om fuglene. Nattergalen vil sikkert synge. Vi går ned til åen og tilbage gennem slugten til Herskind. Tilmelding: Til Lars Søgaard-Jensen, ls-j@dadlnet.dk, eller sms til 30 72 25 82, med angivelse af antal personer, der tilmeldes. Læs mere: https://e.dn.dk/19044.

Årsmøde (2020). Onsdag den 28. april kl. 19-21. Mødested: Oplyses senere på hjemmesiden. Dagsordenen iflg. vedtægterne. Kom og deltag i mødet. Alle er velkommen, men kun medlemmer i DN-Skanderborg har stemmeret. Tilmelding: Til Lars Søgaard-Jensen, ls-j@dadlnet.dk, eller sms til 30 72 25 82, med angivelse af antal personer, der tilmeldes. Læs mere: https://e.dn.dk/19049. Løvspringstur udenom Himmelbjerget. Søndag den 2. maj kl. 13-16. Mødested: P-pladsen på

NATUR & MILJØ

SKIVE-SALLING WWW.DN.DK/SKIVE-SALLING Nattergaletur i Skive Ådal. Onsdag den 26. maj kl. 19-22. Mødested: P-pladsen ved Vor Frue

01 : 2021

Kirke. Vi vil denne aften gå rundt i ådalen og lytte til fuglenes sang. Undervejs får vi gode tips til at lære de forskellige fugles måder at synge på. Turen er også for nybegyndere. Info: Anni Blohm, tlf. 28 93 10 72, anniob@outlook.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19034.

ÅRHUS WWW.DN.DK/AARHUS Spiselige forårsplanter ved Vilhelmsborg. Onsdag den 19. maj kl. 17-18.15. Mødested: P-pladsen ved Vilhelmsborg Ridecenter. På turen gennem Wilhelmsborg Skov ser vi på de tidlige forårsplanter, hvoraf mange er spiselige. Tilmelding: Til Eva Kulberg, mail@evakullberg.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/19036.

SYDDANMARK

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Naturen som spisekammer – og om at slippe naturen fri i sin have. Mandag den 22. marts kl. 19-21. Mødested: Esbjerg Hovedbibliotek, Nørregade 19, Storm P. salen. Fotoforedrag om, hvordan Merete Vigen bruger naturen som spisekammer med svampe, bær og planter året igennem. Kærligheden til naturen bliver året igennem til snaps, marmelader og meget andet. Det handler om, hvordan man får naturen ind i sin have eller på altanen og skaber mere biodiversitet. Med Natur Sydvest. Tilmelding: Til Carsten Mathiesen, cm@egonline.dk, tlf. 28 28 88 36. Læs mere: https://e. dn.dk/10719. Hedepleje i Marbækområdet ved Esbjerg. Søndag den 11. april kl. 13-16. Mødested: Marbæk Plantage. Kør ad grusvejen Myrtuevej, og drej ind ved skiltet “Øen spejderhytter” lige syd for Marbæksøen. Parker oppe på den store græsplæne. Kom og få en hyggelig dag med at fjerne uønsket opvækst af træer på heden, så vi sikrer, at heden stadig fremstår flot og lysåben. Esbjerg Naturplejeforening/DN Esbjerg i samarbejde med NaturSydVest og Natur- og Kulturformidlingscenter Myrthuegård. Info: Knud Erik Vinding, knud.erik.vinding@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/162.

TURE

Forårstur i Hollænderskoven. Onsdag den 26. maj kl. 19-21. Mødested: Naturskolen Kratskellet. Vi går en tur rundt i den meget varierede skov, hvor Esbjerg Kommune praktiserer naturnær skovdrift. Her får væltede træstammer lov at ligge, og naturen får så vidt muligt lov at råde i skoven. Vores guide er naturvejleder Jan Ryttersgaard. I samarbejde med Natur Sydvest. Tilmelding: senest d. 24/5 kl. 20 til Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, eller cm@egonline.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/10717.

Fra dyrket mark til vildt overdrev. Søndag den 30. maj kl. 1012. Mødested: Peter Hindbos gård, Lejrskov Kirkevej 13. Landmand Peter Hindbo har omlagt dyrket agerjord til overdrev. Vi vandrer på arealet, 2 år efter dybdepløjning og ophørt dyrkning, og ser resultatet 2 år efter genstart. Hvorfor nu det? Peter fortæller om sine overvejelser omkring omlægningen af driften på sine skønne jorder. Tilmelding: Til Paul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48, eller paul@paulr.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19014.

Sanke- og historisk tur til Skallingen. Søndag den 6. juni kl. 10-12. Mødested: Den gamle redningsstation på Skallingen. Vi starter vores tur ud over de salte strandenge. Undervejs vil vores guide, naturvejleder Morten Vinding fra NaturKulturVarde, komme ind på stedets spændende historie, som hovedsageligt bygger på 2. verdenskrig og Danmarks yngste land. Ellers er turen bygget op som en sanketur. I samarbejde med Natur Sydvest. Tilmelding: Senest d.3/6 kl. 20 til Carsten Mathiesen, tlf.: 28 28 88 36 eller cm@egonline.dk. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/10718.

MIDDELFART

FAABORG-MIDTFYN WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Årsmøde (2020). Onsdag den 28. april kl. 19-22. Mødested: Ringe Biblioteks mødesal. Forår og årsmøde, det er ikke prøvet før. Coronatidens begrænsninger håber vi vil være ophævet, og derfor mødes vi igen i naturens tjeneste. Hvad er set og sket siden sidst? Hvordan kommer vi videre? Hvem vil hjælpe med til give naturen stemme? Vi ses i Ringe. Mere omtale følger i nyhedsbrev m.m. Tilmelding: Til Birgit Bjerring, tlf. 81 44 11 46. Læs mere: https://e.dn.dk/19065.

KOLDING WWW.DN.DK/KOLDING Årsmøde (2020). Tirsdag den 20. april kl. 19-22. Mødested: Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27. Vild med vilje – hvor vild? Foredrag med Bo Levesen, naturmedarbejder i Vejle Kommune. Bo fortæller om projekter i Vejle Kommune, ådal, kogræsserlaug, lelaug m.m. Efter foredrag årsmøde iflg. DN’s vedtægter. Foredrag er åbent for alle. Ved kritisk corona afholdes årsmødet virtuelt. Info: Paul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48, paul@paulr.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19023.

WWW.DN.DK/MIDDELFART Udforsk vandhullerne i Ejby Mose. Fredag den 30. april kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Ejby Mose, ved Søndergaardsvej. Vi går en tur rundt i Ejby Mose og ser, hvad vi kan finde af dyr i vandhuller og vandløb. Husk fodtøj til at færdes på våde arealer. Medbragt forplejning kan indtages ved bålhytten efter turen rundt i mosen. Info: Lars Rytter, tlf. 30 27 10 07, middelfart@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19058. Orkidétur i Staurbyskov. Søndag den 2. maj kl. 11-13. Mødested: P-pladsen på Staurbyskovvej. Vi går en tur rundt i Staurbyskov for at finde nogle af de forskellige orkidéarter i skoven. Husk fodtøj til at færdes på våde arealer. Medbragt forplejning kan indtages i forlængelse af turen rundt i skoven. Info: Carsten Pedersen, tlf. 51 19 85 05, post@carstenp.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19059.

NORDFYN WWW.DN.DK/NORDFYN Nattergaletur i Rue Mose. Tirsdag den 11. maj kl. 20.30-22.30. Mødested: Rue Hed 50. Vi går en tur i Rue Mose for at opleve fuglelivet og den dejlige natur. Info: Helge Larsen, tlf. 23 43 39 22. Læs mere: https://e.dn.dk/19008. Nattergale og flagermus ved Dallund Sø. Torsdag den 27. maj kl. 21-23. Mødested: P-pladsen foran Dallund Slot. Vi går rundt om den smukke Dallund Sø. Info: Viggo Lind, tlf. 30 58 71 38. Læs mere: https://e.dn.dk/19010.

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Nattergaletur ved Holckenhavn Fjord. Onsdag den 19. maj kl. 20-22. Mødested: P-pladsen ved DI’s konferencecenter. Kom med på en aftentur, og hør med, når nattergalen giver den gas. Lille fugl, stor stemme. Hans Rytter er guide på turen. Info: Mariann

NATUR & MILJØ

Brandt, tlf. 61 10 06 89, aambrandt@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/19076.

ODENSE WWW.DN.DK/ODENSE Årsmøde (2020) og foredrag. Torsdag den 22. april kl. 19-22. Mødested: Fyns HF, Kottesgade 2. Kl. 19.00: Foredraget “Giv os naturen tilbage”. Kl. 20.15: Kaffepause. Kl. 20.30: Årsmøde/Generalforsamling, 1. valg af dirigent, 2. bestyrelsens beretning, 3. valg til bestyrelsen og suppleanter, 4. forslag fra medlemmerne, 5. eventuelt. Forslag, der ønskes sat under afstemning, skal være bestyrelsen i hænde senest en uge før årsmødet og kan sendes til odense@dn.dk. Tilmelding: Til odense@dn.dk, pga. corona-restriktioner. Info: Kjeld Sandby Hansen, tlf. 40 40 78 43, kjeld. sandby@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/9158. Naturpleje på Dyred Banke. Lørdag den 29. maj kl. 10-15. Mødested: På toppen af Dyred Banke, p-plads og opgangssti overfor Tommerupvej 115. Kom og slå med le på naturskønne, fredede Dyred Banke i 123 m højde, med vid udsigt over Højfyn. Husk: arbejdstøj og havehandsker. Vi har alle redskaber og giver frokost, kaffe/te og drikkevarer. For hele familien. Tilmelding: Senest d. 27/5 til turleder Carsten O. Hansen, tlf. 51 32 76 07 eller carslisb@drejerbanken.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19022.

SKOVSGAARD WWW.DN.DK/SKOVSGAARD Skovsgaard i påskeferien. 27. marts til 5. april. Mødested: Skovsgaard, Kågårdsvej 12. Besøg Skovsgaards naturværksted i påskeferien. Leg de gamle påskelege, kværn korn til mel i naturværkstedet, bag pandekager over bål ved Skovsgaards udekøkken, fang dyr i vandhuller, gå en runde og se gårdens dyr. Skovsgaard Café- og Gårdbutik har også åbent hele påskeferien fra klokken 10-17. Info: Marianne Petersen, tlf. 26 18 55 26, mkp@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19038. Syvkål og påskesjov. Søndag den 28. marts kl. 11-17. Mødested: Skovsgaard, Kågårdsvej 12. Vi går ud i naturen og samler urter, hvorefter vi sætter gryder over bål og laver mad med naturens vilde planter. Mens gryderne er i kog, farver vi æg og leger nogle af påskens gamle lege. Pris: Entré + 20 kr. Info: Marianne Petersen, tlf. 26 18 55 26, mkp@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/19037.

01 : 2021

Vild mad fra naturen. Søndag den 9. maj kl. 13-17. Mødested: Kågårdsvej ved Hennetved, ved p-pladsen ved Påø Strand. Vild mad fra strandkanten. Der skal samles og plukkes og steges og koges. Vi samler ind fra naturens store spisekammer og tilbereder vilde lækkerier over bål. Pris: Voksne 150 kr., børn under 12 år 75 kr. Tilmelding: Til Marianne Petersen, mkp@dn.dk, tlf. 26 18 55 26. Læs mere: https://e. dn.dk/19039.

SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Vinterfugletur på Monnet. Lørdag den 13. marts kl. 9-12. Mødested: Indgangen til Monnet, over for Monnetvej 8. Guidet fugletur til et af Svendborg Kommunes mest særprægede naturområder, inden det fredede område lukker for yngleperioden. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, Christina.jakerman@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/18939. Digitalt årsmøde (2020). 28. april kl. 19-20. Mødested: online. Vores årsmøde 2020 blev udskudt til foråret på grund af coronaen. Da årsmødet skal holdes inden maj, har vi valgt at holde det digitalt. Adgangslink og nærmere oplysninger følger på vores hjemmeside: svendborg. dn.dk/arrangementer.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Årsmøde (2020). Torsdag den 22. april kl. 19-21. Mødested: Kærhuset ved Haraldskær Avlsgård, Skibetvej 139. Dagsorden jf. vedtægterne. Efterfølgende en dejlig gåtur på ca. 1 time i det smukke forårsklædte landskab omkring Haraldskær. Afhængigt af coronasituationen afholdes mødet evt. udendørs. Medbring evt. klapstole. Foreningen giver kaffe/te og kage. Tilmelding: Til Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail.com, pga. corona-restriktioner. Læs mere: https://e.dn.dk/19061. Nattergalens sang i morgendæmringen. Søndag den 16. maj kl. 05-08. Mødested: P-pladsen ved Abrahamsens gård, Skovgade 27C, Jelling. Følg skiltene i skoven. Vi følger fuglenes opvågning i Jelling Skov og lytter til nattergalens sang i Grejs Ådal. Medbring solidt fodtøj, og tag kaffe med, så giver vi rundstykkerne. Tilmelding: Til Westy Esbensen, westyesb@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/19048.

DN SHOP

W E B S H O P. D N . D K SÅDAN HANDLER DU Køb dine varer på www.webshop.dn.dk Har du ikke internet, og ønsker du at bestille varer fra vores shop, kan du overføre beløbet for varerne til vores konto i Arbejdernes Landsbank Reg.nr. 5301 Kontonr. 0280376. Husk at anføre varenr., antal varer, navn, adresse, postnummer, by og mobilnummer. Der kommer altid fragt oveni varens pris. Hvis du ønsker levering hjemme, koster fragten kr. 79,og hvis du ønsker at hente i pakkeboks, koster fragten kr. 49,-

HOTEL FOR ENLIGE BIER Bier bestøver alt fra blomster til krydderurter. De er essentielle for biodiversiteten i din have. MEDL. PRIS KR. 359,Ikke medl. pris kr. 409,Neutral – Varenr. 4776, Sort – Varenr. 4777

BIER I BAGHAVEN – Selvforsyning til husbehov

BIERNES BLOMSTERBLANDING

Bogen er målrettet dig, der vil starte med bier i din villa- eller byhave eller måske har haft bier et par år. MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 198,Varenr. 4247

Blomsterfrøene i denne frøpose er primært hjemmehørende arter. Med nektarrige blomster. MEDL. PRIS KR. 40,Ikke medl. pris kr. 50,Varenr. 4792

VILDE BIER OG BIPLANTER For at hjælpe bierne må vi beskytte vores vilde natur og tilbyde bierne gode levesteder. Det gør vi bl.a. ved at indrette haven bi-venligt og undlade at sprøjte med giftstoffer. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4590

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

HAVEALMANAK

VILDE BLOMSTER I HAVEN En magnet til masser af liv. Bogen er en uundværlig inspirationskilde for både nye og erfarne haveejere, der drømmer om en grøftekant, en blomstereng, spiselige planter, vand og ikke mindst større biodiversitet i haven. MEDL. PRIS KR. 259,Ikke medl. pris 299,Varenr. 4798

Bogen giver et overblik over, hvad der skal gøres i haven måned for måned samt en række ideer og praktiske anvisninger til arbejdet. Læseren får plads til at skrive egne notater, så man kan se tilbage på, hvad der gik godt og skidt året før. MEDL. PRIS KR. 149,Ikke medl. pris kr. 169,Varenr. 4246

DANSK VILDENG

VINDBLÆST BLOMSTERBLANDING

Blomsterfrøene i denne frøpose er hjemmehørende og høstet i Danmark. De særligt udvalgte en- og flerårige arter vil falde lige i insekternes smag – også hos nogle af de mere kræsne bestøvere. MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 69,Varenr. 4519 NATUR & MILJØ

Frøene i denne pose er primært hjemmehørende arter i Danmark. Blandingen er nøje udvalgt blandt robuste arter, der kan vokse godt på selv den mest vindblæste altan. MEDL. PRIS KR. 40,Ikke medl. pris kr. 50,Varenr. 4794

01 : 2021

DN SHOP

SKYGGEFULD BLOMSTERBLANDING Frøene i denne pose er primært hjemmehørende arter. Blandingen er nøje udvalgt blandt blomster og græsser, der kan vokse de steder, hvor der er allermindst sol. MEDL. PRIS KR. 40,Ikke medl. pris kr. 50,Varenr. 4795

SOMMERFUGLE – LIV OG BLOMSTER Sommerfugle er smukke og dejlige at se på. I denne bog vises de mest almindelige dagog natsommerfugle, og der fortælles om deres liv, forvandling og foretrukne planter. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4591

ØKOLOGISK HAVE

A2-PLAKAT – SOMMERFUGLE

– selvforsyning til husbehov

MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4545

At dyrke økologisk i ens private have er sund fornuft – så enkelt kan det siges, men ikke gøres. I denne bog forklares, hvordan man kommer i gang. MEDL. PRIS KR. 229,Ikke medl. pris kr. 268,Varenr. 4244

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

ØKOLOGISK DRIVHUS – selvforsyning til husbehov Vil du gerne tage et skridt mod at være selvforsynende på en bæredygtig, klimavenlig og økologisk måde? Så hjælper Jens Juhl og Sølva Falgren dig i denne bog. MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 198,Varenr. 4245

SOMMERFUGLENS BLOMSTERBLANDING Blomsterfrøene i denne frøpose er primært hjemmehørende arter. Blandingen er nøje udvalgt med nektarrige arter til sommerfuglene og værtsplanter til deres larver. MEDL. PRIS KR. 40,Ikke medl. pris kr. 50,Varenr. 4799

SOMMERFUGLEHAVE Sommerfuglehave af Michael Stoltze. Ønsker du at skabe gode livsbetingelser for sommerfugle i din have? Mange sommerfuglearter har det vanskeligt i den danske natur, og de behøver al den hjælp, de kan få, for at overleve. Men også de arter, der foreløbigt ikke er truet, er et nærmere bekendtskab værd. MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 299,Varenr. 4676

SPISELIG BLOMSTERBLANDING Blomsterfrøene i denne frøpose er primært hjemmehørende arter. Blandingen er særligt sammensat til at give dig en fryd for øjet og kulinariske oplevelser i køkkenet. MEDL. PRIS KR. 40,Ikke medl. pris kr. 50,Varenr. 4793

SPISELIGE BLOMSTER – Øjenfryd og velsmag I denne lille hvide håndbog har Anemette Olesen samlet en buket af viden om velsmagende blomster, man med sindsro kan plukke og sætte tænder i. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4200

HUSK, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På webshoppen kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil i shop.dn.dk

A2-PLAKAT – SPISELIGE BLOMSTER MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4259 NATUR & MILJØ

01 : 2021

DN SHOP

SMAGEN AF TOMAT Kunne du også godt tænke dig at indføre nytænkning i madlavningen? Lene Tvedegaard har i samarbejde med passionerede mennesker samlet opskrifter, der giver nyt liv til den lille frugt. MEDL. PRIS KR. 59,Ikke medl. pris kr. 69,Varenr. 4796

SENGETØJ I 100 % ØKOLOGISK BOMULD Pr. sæt. MEDL. PRIS KR. 699,Ikke medl. pris kr. 799,Flower Garden – 200 cm. Varenr. 4778 Flower Garden – 220 cm. Varenr. 4779 Tiles – 200 cm. Varenr. 4780 Tiles – 220 cm. Varenr. 4781

SMAGEN AF JORDBÆR Bogen handler om jordbær – om historien, jordbær i haven, dyrkning, beskrivelse af de bedste og mest berømte sorter samt jordbærs gode smag og indholdsstoffer. MEDL. PRIS KR. 59,Ikke medl. pris kr. 69,Varenr. 4266

KØKKENHAVE I ÉT BED Ingen erfaring? Og kun lidt plads? Ikke noget problem! Med bogen Køkkenhave i ét bed kan du hele året rundt spise lækker mad, du selv har dyrket. MEDL. PRIS KR. 209,Ikke medl. pris kr. 248,Varenr. 4782

NOTESBØGER Notesbog Sommerfugle. Måler 15,6 x 21 cm. MEDL. PRIS KR. 59,Ikke medl. pris kr. 75,Varenr. 4786

VISKESTYKKE I 100 % ØKOLOGISK BOMULD MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4783

PUNGE

Notesbog med striber, blå. Måler 12,7 x 17 cm. MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 65,Varenr. 4787 Notesbog med striber, grøn. Måler 12,7 x 17 cm. MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 65,Varenr. 4797

100 % økologisk bomuld, måler 15 x 10 cm. MEDL. PRIS KR. 119,Ikke medl. pris kr. 149,Citroner – Varenr. 4788 Fugle – Varenr. 4789 Svaner – Varenr. 4790

KOSMETIKPUNG MED BUND – CITRONER

Lille taske til forskellige formål – toilettaske, kosmetikpung eller penalhus med bund. 100 % økologisk bomuld. Måler 23 x 15 cm. Tåler vask ved 30 grader. MEDL. PRIS KR. 149,Ikke medl. pris kr. 175,Varenr. 4785

COMPUTER-COVER

BAKKE MED CITRONER

100 % økologisk bomuld, måler 54 x 40 cm. MEDL. PRIS KR. 259,Ikke medl. pris kr. 299,Varenr. 4791

Bakke i miljøvenligt nordisk birkefinér. Måler 32 x 15 cm. MEDL. PRIS KR. 159,Ikke medl. pris kr. 189,Varenr. 4784

NATUR & MILJØ

01 : 2021

DN SHOP

KOWA PROMINAR BD XD 10X32 Begrænset parti . MEDL. PRIS KR. 1.999,Ikke medl. pris kr. 2.999,Varenr. 4763

Spar op til kr. 1.000,-

KOWA BDII-XD 6,5X32 WA MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.095,Varenr. 4659

KOWA BDII-XD 8X32 WA MEDL. PRIS KR. 2.799,Ikke medl. pris kr. 3.195,Varenr. 4660

PENTAX PAPILIO II 8.5X21

PENTAX SD 9 X 42 WATERPROOF

MEDL. PRIS 1.099,Ikke medl. pris kr. 1.399,Varenr. 4801

MEDL. PRIS KR. 2.795,Ikke medl. pris kr. 3.599,Varenr. 4661

PENTAX PAPILIO II 6.5X21 MEDL. PRIS KR. 999,Ikke medl. pris kr. 1.199,Varenr. 4800

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

FORDELSPRIS

229,-

Silva Ranger Kompas Fordelspris kr. 269,-

Silva Expedition S Compass Fordelspris kr. 629,Få 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DN-medlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på www.Friluftsland.dk NATUR & MILJØ

01 : 2021

FORDELSPRIS

629,-

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk) • Få støtte til natur- og miljøprojekter under Grønt Guld (www.aktiv.dn.dk) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

2021

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

Naturen og dyrene

skaber nærvær 10%

rabat m

DKNAT kode UR121 t.o.m 31/05/ . 21

LIDT HJÆLP KAN GØRE EN ENORM FORSKEL

*Gælder t.o.m 31. maj 2021. Generelle vilkår gælder.

Lav den perfekte indretning til alle havens dyr

www.vivara.dk • Telefon: 33 31 33 26 FUGLEFODER

FODRINGSSYSTEMER

REDEKASSER &TILBEHØR

PLANTER & HAVEREDSKABER

HAVENS PATTEDYR

INSEKTER

VIVARA KIDS

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • MA SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

SKAL DET VIRKELIG VÆRE SÅ SVÆRT AT VÆLGE VANDREBUKSER? De rigtige bukser gør hele forskellen Hos Fjällräven har vi inddelt vores bukser og tights

i tre overordnede aktivitetsgrupper: Mountaineering, Trekking og Everyday outdoor. Disse kategorier kan guide dig i den rigtige retning i din søgning efter de rigtige bukser, men de afgør ikke nøjagtigt, hvilke bukser du har brug for. Det kan du kun selv gøre. Du skal besvare spørgsmålene ovenfor, prøve så mange

par bukser som muligt og få så meget information fra vores salgsmedarbejdere, som du kan. Det er ikke helt ulig at vandre på en spektakulær sti – hårdt arbejde, men det hele værd når du er fremme. Og husk, de rigtige bukser gør hele forskellen. Held og lykke! Og vi ses derude.