Natur & Miljø nr. 1, marts 2022 by Danmarks Naturfredningsforening

V I DRUKNER I A FFA LD Danmark skal være fri for affald i 2050. Det er Danmarks Naturfredningsforenings ambition. De enorme mængder affald belaster nemlig vores klima. Der skal handling til nu!

Vi ses Herude Vandring med Fjällräven siden 1960

Dette billede blev taget i Stuor Räitavagge-dalen ved

foden af Nallo-fjeldet i det nordlige Sverige. Det er først i august, temperaturen er omkring 15 grader, og det er begyndelsen på en fem-dags vandretur. For os er dette en af de mest givende naturoplevelser, der findes, og vi opfordrer alle til at prøve det. Fjällräven blev grundlagt i 1960 af naturentusiasten

Åke Nordin. Hans idé var at give flere mennesker mulighed for at føle sig hjemme i naturen ved at udvikle tøj og udstyr, der var slidstærkt, funktionelt og pålideligt. Det stræber vi stadig efter i dag, hvilket du vil bemærke i vores produkter. Hvordan de sidder, hvordan de fungerer, og hvor godt de holder til alle dine outdooraktiviteter. Gå ind på fjallraven.dk og se selv.

www.fjallraven.dk

CHR IS TO FFER M A ROT T

NATURENS STEMME

LEDER

RIV IKKE HUSET NED VI STÅR I EN AFGØRENDE BRYDNINGSTID, hvor vi skal omstille

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

vores samfund på en måde og med en hastighed, som vi aldrig har gjort før i menneskehedens historie, fordi selve fundamentet for vores fælles hjem vakler, og kloden ikke tåler mere. Vi skal finde nye måder at bruge klodens ressourcer på. Det er de færreste, der ved det, men omkring halvdelen af de samlede globale udledninger af drivhusgasser og mere end 90 pct. af tabet af biodiversitet skyldes, at vi udvinder og forarbejder naturressourcer. Ressourcer, som vi bruger i vores biler, huse, computere og sko, og som efter alt for kort tid ender som affald, hvorefter nye ressourcer skal udvindes. Det koster dyrt for klimaet, og vi ødelægger de komplekse økosystemer, der udgør livet her på vores smukke, blå planet. Jeg blev chokeret, da jeg læste, at tæt på halvdelen af al den plastik, vi finder i verdenshavene, er to-go-emballage fra fødevarer og drikkevarer. Danmark er desværre godt med her. I vores store landsdækkende affaldsindsamling var der store mængder engangsemballage som kaffekrus, pizzabakker og plastikbestik i tæt på 90 pct. af det skrald, 185.000 danskere samlede ind i 2021. Det skal vi gøre bedre. Innovative virksomheder har allerede udviklet genbrugelig emballage. Tiden er inde til at give disse løsninger luft under vingerne, og en lavthængende frugt er derfor blandt andet at udfase vores enorme forbrug af engangsemballage. Hovedmålet må være at gøre os tæt på uafhængige af nye, jomfruelige ressourcer og til eksperter i at skabe produkter, som holder længe, som kan genbruges og repareres. Det er derfor, vi i Danmarks NaturfredningsforNATUR & MILJØ

Tæt på halvdelen af al den plastik, vi finder i verdenshavene, er to-goemballage fra fødevarer og drikkevarer. ening mener, at Danmark skal sætte et mål om at være helt fri for affald i 2050, så udviklingen tvinges i gang. Bliver vi helt fri for affald, betyder det, at vi bruger ressourcerne igen og igen og igen. Holland har, som et af de første lande i verden, sat sig dette mål. Et andet sted at tage fat er byggeriet, der står for 35 pct. af alt affald, og hvis CO�-udledning udgør ca. 30 pct. af den samlede udledning i Danmark. Jeg synes, arkitekten Anders Lendager rammer plet, når han i en artikel her i bladet siger: “Riv ikke huset ned, men se mulighederne i det bestående.” Det er essensen i den cirkulære økonomi. Genbrug og recirkulering af alle de gode materialer, vi har været så vant til bare at smide ud. I dette blad dykker vi ned i den cirkulære økonomi. Jeg håber, du læser med og vil være med til at sætte fart på den grønne omstilling i Danmark, så vi sammen kan passe rigtig godt på det unikke fælles, blå hus, vi allesammen kalder hjem.

01 : 2022

INDHOLD

03 - LEDER Riv ikke huset ned.

06 - NY T OG NOTER Nyheder om natur, miljø og klima.

0 8 - TEMA – CIRKULÆR ØKONOMI Danmark skal være helt fri for affald i 2050, hvis vi skal nå vores klimamål.

26 - TRUEDE DYR Kirkeuglen kan snart være uddød i Danmark.

30 - SLIP HAVEN FRI Dyrk køkkenhaven til gavn for dig og biodiversiteten.

38 - NATURSKOLEN Bliv klog på fem af Danmarks ugler.

4 4 - BÅLMAD

INTERVIEW “Hyklere og løgnere.” Tonen kan være hård i naturdebatten, men vi har alle et ansvar for at sikre den gode tone, mener Özlem Cekic.

Velsmagende suppe over bål.

51 - KRYDS & T VÆRS Løs ordgåden og vind.

52 - BØGER Find inspiration i nye, spændende bøger.

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

MARIEHØNEEDDERKOPPEN Har du set Danmarks smukke og sjældne edderkop? Netop nu har du chancen.

54 - NY T FR A DN Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

Aktuelle historier fra din forening.

SLIP BØRNENE FRI Har du mod på en magisk nat i det fri? Nattehimlens eventyr tænder glæden ved naturen.

NATUR & MILJØ

56 - TURE Kom ud i naturen med din lokalforening.

63 - DN BUTIK Udnyt din medlemsrabat, og støt DN. 01 : 2022

KOLOFON

2 PAR

KOLOFON

549,-

Fri os for affaldRedAktiOne Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør i affald … År efter år har Eurostat kåret os danskere som europamestre

KÆRE LÆSER, VI ER EUROPAMESTRE! Desværre jo ikke i herrehåndbold – men

Torben Schwabe

i at producere affald. Vi tærer på jordens ressourcer for at producere ts@lyngbystorcenter. emballage, elektronik, boliger eller tøj, og alt for meget af dette bliver alt for hurtigt smidt ud igen. Det sætter vi fokus på i temaet om cirkulær økonomi. Og selvom vi hver især forsøger at reducere vores affald, Cathrine Park så er det svært for den enkelte at gøre en reel forskel. Vi har brug for cp@allercp.dk strukturelle ændringer, hvor politikerne træffer valg, der eksempelvis gør producenterne ansvarlige for, hvad der skal ske med deres produkter efter brug. Der er dog allerede gode takter fra innovative virksomheder, Karina Marcuslund der tænker i genbrug. Også det kan du læse om i temaet. km@allercp.dk Du kan også læse om tonen i natur- og klimadebatten, der indimellem kan blive særdeles hård. Mød Özlem Cekic, der har gjort det til en mærkesag at få forskellige holdninger til at mødes. Du kan også blive inspireCecilie Martensen ret til en magisk nat i shelter eller få inspiration til, hvordan du kan dyrke cm@allercp.dk køkkenhaven til gavn for dig og biodiversiteten. Som altid er der inspiration til ture bagerst i bladet. Og vil du hjælpe med at holde naturen fri for affald, skal du ind på www.affaldsindsamTina Holdgård Hanse lingen.dk. Tag børn, børnebørn, venner og familie med, og få en metha@allercp.dk ningsfuld dag, hvor vi sammen befrier naturen for affald. God læselyst – og god indsamling.

Redaktør

Art director Stylist

CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM

Overordnet Projektl

REDAKTØR NATUR & MILJØ

Centerprojektlede Christina Heick cg@allercp.dk

forsidefoto Ditte Capion

foto

NATUR &MILJØ LÆSERTAL FASTE DEADLINES FOR 309.000 INDBERETNING AF TURE Kilde Index Danmark/Gallup NU Nr. 1 udkommer 1. mar. FORSIDE Martin Jørgensen Indberetningsfrist 15. jan. UDGIVER Nr. 2 udkommer 1. jun. Danmarks Naturfredningsforening Indberetningsfrist 15. apr. Masnedøgade 20, 2100 København Ø, SPAR 100, Nr. 3-udkommer 1. sep. tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk Indberetningsfrist 15. jul. KONTO Nykredit 5471 + 0002160368 Nr. 4 udkommer 15. nov. MOBILEPAY Indberetningsfrist 1. okt. DN bidrag/kontingent: 45650 Varekøb: 45760 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

199,-

NATUR & MILJØ

01 : 2022

tryk

REDAKTØR Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm char@dn.dk ANSVARSHAVENDE Lars Midtiby PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG PARTNERMEDIER tlf.: +45 30 49 05 51 christine@partnermedier.dk OPLAG 122.866 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S

Ditte Capion, Erik Bjørn Kompag Michael Rygaard / Kam &

N VA

Aller tryk A/s E

EM ÆRK

AR 200,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishin Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 01. 2013.

99,-

APROPO

Apropos tager forbehold for trykfejl og Artikler i Apropos må citeres, når det lig angivelse afTryksag Apropos som kilde sa måned og år 5041-0806 på det nummer af Apro fra. Tillige skal citat-reglerne ov

EU Ecolabel DK/028/003

: XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

NYT OG NOTER

NYHEDER

NY MÅLING

Massiv opbakning til naturnationalparker 73 pct. af danskerne støtter op om naturnationalparkerne, mens kun 11 pct. er imod. Det viser en ny måling fra Epinion foretaget for Danmarks Naturfredningsforening. DE SENESTE MÅNEDER HAR DEBATTEN om naturnati-

onalparker fyldt en del, men spørger man danskerne, er der stor opbakning, og det glæder præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding: “Vi mister arter i et tempo, menneskeheden aldrig tidligere har oplevet. Det er derfor glædeligt at mærke opbakningen til den nye naturpolitik, hvor vi for første gang accepterer, at naturen skal udvikle sig på sine egne præmisser,” siger hun.

I naturnationalparkerne vil fritgående græssende dyr som vildheste, elge og kvæg være med til at skabe grundlaget for en vildere natur. En del af debatten har handlet om frygten for at færdes i områderne pga. de fritgående dyr. Men danskerne er overordnet trygge. Kun 18 pct. er helt eller delvist enige i bekymringen. “Den bekymring skal vi tage alvorligt. Friluftslivet, myndigheder og grønne organisationer har et fælles ansvar for at skabe trygge rammer og sikre en god dialog, så flest mulige danskere kan få glæde af naturnationalparkerne og trygt opleve en natur, som måske er lidt mere vild, end vi er vant til – men som kan give fantastiske oplevelser,” siger Maria Reumert Gjerding.

HJÆLP OS MED AT BLIVE KLOGERE PÅ MÅRDYR De fleste af Danmarks syv arter i mårfamilien er nu på listen over dyr, der er truet på kort eller lang sigt. Det drejer sig eksempelvis om skovmår, odder og ilder. Men faktisk ved man utrolig lidt om, hvad der truer mårdyrene. De er nemlig sky, primært aktive om natten og færdes generelt steder, hvor mennesker ikke kan få øje på dem. Derfor har en række organisationer, heriblandt Danmarks Naturfredningsforening, nu igangsat projektet “Fokus på Mårdyr”, der skal skaffe viden som grundlag for at hjælpe mårdyrene. Projektet er finansieret af 15.

Juni Fonden. Hvis du finder et dødt mårdyr i naturen eller langs vejen, eller hvis du regulerer husmårer eller ildere, kan du indlevere dyret til undersøgelse på et af projektets indsamlingssteder. “Det er så trist, at så mange mårdyr dræbes i trafikken. Men hvis folk vil hjælpe med at indsamle dyr, er de ikke døde forgæves, men vil bidrage med viden og dermed danne grundlag for at hjælpe bestandene,” siger Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening. Læs mere på www.maardyr.dk

NATUR & MILJØ

01 : 2022

NYT OG NOTER

NYT GRATIS UNDERVISNINGSMATERIALE

DE R Å D

SÅDAN KAN DU MINIMERE DIT AFFALD

Arter uddør – men hvad er biodiversitetskrisen egentlig? De fleste har hørt om klimakrisen, men hvad med biodiversitetskrisen? Hvor alvorlig er den? Hvordan standser vi den, og hvordan hænger den sammen med klimakrisen? I tre undervisningshæfter til gymnasier, højskoler eller andre naturinteresserede danskere oplyser og inspirerer den danske afdeling af IPBES (Den Internationale Platform for Biodiversitet og Økosystemtjenester) danskerne om biodiversitet. Hæfterne giver god viden om krisen, og hvad man kan gøre som individ eller samfund. Materialet kan downloades gratis på www.ipbes.dk/ undervisning

8 1

DANMARK DÅRLIGST I NORDEN TIL AT FOREBYGGE AFFALD

Mens resten af Skandinavien og flere større europæiske lande er lykkedes med at mindske deres affaldsmængder, så har de danske initiativer for affaldsreduktion ikke haft nogen målbar effekt. Det konkluderer en ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur. I FEBRUAR INDLEDTE DE DANSKE POLITIKERE forhandlinger om ud-

videt producentansvar på emballage. Det betyder, at de, der producerer emballagen, også er ansvarlige for at tage hånd om den efter brug. Det giver nemlig producenterne et incitament til at designe emballager, der kan genbruges eller genanvendes. Det fortæller Mette Hoffgaard Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Sammen med Kroatien og Ungarn hører Danmark til de sidste lande i EU, som endnu ikke har indført

udvidet producentansvar på emballage. Derfor er det klare budskab fra en række grønne organisationer til de politiske forhandlinger, at Danmark skal lære af vores nabolande og indføre konkrete mål for reduktion og genbrug af emballage. Det skal sende et klart signal til virksomhederne om, at det er den vej, vi skal. “Desværre indeholder regeringens foreløbige udspil ikke elementer, der for alvor vil nedbringe vore enorme mængder af emballageaffald,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

NATUR & MILJØ

01 : 2022

Undgå at købe ting, du ikke har brug for. 2

Del dine haveredskaber og andre maskiner med dine naboer. 3

Gå efter produkter af god kvalitet, som holder længere. 4

Gå væk fra engangsemballage, tag eksempelvis din egen kop med til takeawaykaffe. 5

Få dine elektroniske produkter repareret frem for at købe nyt. 6

Giv dit tøj nyt udseende med farverige lapper på bukserne eller perler på den sweater, du ellers ville kassere. 7

Vær kreativ med børnene, og ombyg en gammel papkasse til en robot, eller lav en mælkekarton til fuglefoderautomat. Find inspiration på www. naturfamilier.dk eller www. kreativmedungerne.dk 8

Sortér dit affald, så det kan genanvendes i nye produkter. Læs temaet om cirkulær økonomi på de næste sider.

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

AFFALD SK AL VÆRE FORTID I 2050 skal Danmark være helt fri for affald. Sådan lyder den ambitiøse anbefaling fra Danmarks Naturfredningsforening. For skal vi nå vores klimamål, er det ikke nok at reducere energiforbruget. Vi er også nødt til at reducere vores forbrug generelt, genbruge mere og leve affaldsfrit. Målet er ambitiøst – men i Holland er det allerede vedtaget.

ere ekstremt vejr over hele kloden, havstigninger på flere meter og en global temperat urstigning på op til 5,7 grader. Sådan lød det mest ildevarslende scenarium i den seneste klimarapport fra FN’s klimapanel IPCC, der udkom sidste år. Ifølge rapporten kan vi ikke længere nå at bremse klimaforandringerne. Men vi kan stadig nå at bremse udviklingen mod de værste klimascenarier. Det kræver blot, at

vi handler nu og reducerer vores udledning af drivhusgasser markant. 55 pct. af reduktionen skal ifølge beregninger fra Ellen MacArthur Foundation komme fra energisektoren, mens en næsten lige så stor og ofte overset andel af reduktionen – nemlig 45 pct. – skal komme fra alle de produkter og materialer, vi forbruger og omgiver os med. Her skal vi lave en omstilling til cirkulær økonomi, hvor vi bruger færre ressourcer, designer produkter, som holder længe, deler og genbruger så meget som overhovedet muligt. NATUR & MILJØ

Det vil ikke bare gavne klimaet men også biodiversiteten og miljøet, der lider under, at vi mennesker dræner alle de naturressourcer, vi kan komme i nærheden af. Det fortæller Mette Hoffgaard Ranfelt, der er miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening (DN). “Det er meget vigtigt, at vi får sat os nogle målsætninger i forhold til den cirkulære økonomi ligesom på energiområdet,” siger hun. ET AFFALDSFRIT DANMARK I 2050.

DN foreslår en dansk mål-

01 : 2022

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

HVAD ER CIRKULÆR ØKONOMI?

55 pct. af vores C0 2 -reduktion skal komme fra energisektoren. Men 45 pct. skal komme fra omstilling til en cirkulær økonomi, så vi bruger færre af naturens ressourcer og genbruger mere. Det er ofte overset, når vi taler om klimaløsninger.

Cirkulær økonomi er et opgør med den lineære tilgang til materialer og ressourcer, hvor de bliver brugt og smidt væk for så at blive deponeret eller brændt af. Den lineære tilgang kræver, at man konstant udvinder jomfruelige ressourcer og producerer nyt. I en cirkulær økonomi indgår materialer og ressourcer i et evigt kredsløb, hvor de bliver genbrugt så mange gange som muligt, og hvor man i videst mulige omfang undgår udvinding af nye ressourcer og begrænser tab af de gamle.

J U LIE SØ G A A R D M A RTI N J Ø RG EN S EN

sætning om en fuld cirkulær økonomi – også kaldet et affaldsfrit samfund – i 2050. En målsætning, man allerede har vedtaget i Holland. “Det grundlæggende er, at vi begynder at fokusere langt mere på, hvordan vi undgår at skabe affald, frem for udelukkende at fokusere på, hvad vi gør med affaldet, når vi har skabt det,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt. Hun understreger vigtigheden af at komme op i toppen af affaldshierarkiet, så man forebygger og genbruger frem for at genanvende, afbrænde eller deponere affaldet, hvoraf de to sidstnævnte medfører en risiko for miljøforurening, og at værdifulde naturressourcer går tabt. Ved genbrug bliver produktet brugt igen og igen til samme eller et tilsvarende formål, mens genanvendelse kan betyde, at man bruger meget energi på at splitte produktet ad og omdanne det til noget helt nyt. Det nye produkt kan dog ende med at have en højere værdi end udgangspunktet – såkaldt upcycling. F.eks. kan et restprodukt fra fødevareproduktion blive til en værdifuld ingrediens et andet sted. Men oftest bliver et produkt genanvendt til noget med lavere værdi. Det kan være beton fra et byggeri, der ender som vejfyld. Derfor anbefaler DN at fokusere på forebyggelse og genbrug. “Så kan det godt være, at vi på nuværende tidspunkt ikke præcist ved, hvordan vi når et affaldsfrit samfund med et markant reduceret forbrug af naturens ressourcer, men vi arbejder også fortsat på, hvordan vi skal opnå målsætningen på 70 pct. i forhold til

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

CO�-reduktion,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt. Hun mener derfor, at det er vigtigt, at vi tilsvarende tør sætte os et mål for reduceret ressourceforbrug. “Og så må vi sætte os sammen og finde ud af præcist, hvordan vi vil nå det.” Her nævner hun, at man blandt andet kan sætte sig ned med de enkelte brancher, ligesom man gjorde med regeringens klimapartnerskaber, og se på, hvad de hver især kan gøre for at omstille sig til en cirkulær økonomi. Derefter kan man, blandt andet inspireret af, hvad man har gjort i Holland, lave en ‛green deal’ for hver branche. “Det vigtige er, at opdraget for de her ‛green deals’ bliver at reducere vores ressourceforbrug og deraf vores affaldsmængder, og at de følges af bindende reduktionsmål,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt. Hun fremhæver emballagesektoren som et eksempel, hvor det er relevant at se på vores enorme forbrug af engangsemballager og få skabt de strukturelle forandringer, som skal til for at skabe retursystemer. Det kunne være pant- og retursystemer for takeawayemballage, transportemballage til e-handel eller måltidskasser, hvor emballagerne tages tilbage, rengøres og bruges igen og igen. DANMARK FÅR BUNDKARAKTER. Et af-

faldsfrit Danmark er en ambitiøs målsætning. For Danmark er i dag alt andet end affaldsfrit. Vi er faktisk en af de befolkninger i verden, der producerer mest affald per indbygger, og blandt dem, der klarer sig dårligst på FN’s verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. I år rammer Danmark det, der bliver kaldt Country Overshoot Day, allerede 28. marts. Det betyder, at vi allerede den dag har opbrugt vores del af jordens ressourcer for i år. Skulle alle leve som danskerne, havde vi brug for fire jordkloder. Men mange har indtil nu ikke set

Vi skal i langt højere grad forebygge affald og genbruge frem for at genanvende og skaffe os af med de store mængder affald.

VIL DU OGSÅ HAVE MINDRE AFFALD OG MERE GENBRUG? DN arbejder for at få politikerne til at prioritere genbrug over ʻbrug og smid væk’. Læs mere og skriv under på www.dn.dk/EM

nogen tvingende grund til at begrænse affaldet herhjemme, da Danmark ikke blot er et rigt land, men også siden 1990’erne har kunnet drage nytte af affaldet. De fleste andre lande har fortsat primært smidt affaldet på lossepladsen. “Danmark har i mange år haft forbrændingsanlæg, hvor store mængder affald blev brændt af til el og varme. Sagen er bare, at vi i dag brænder alt for meget affald af,” siger professor i nanoscience og tidligere formand for Carlsberg Group og Carlsbergfondet, Flemming Besenbacher. Han har i en lang årrække peget på, at vi som samfund overser, hvor stor en forskel en omstilling til cirkulær økonomi kan gøre for vores udledning af drivhusgasser og natur og miljø generelt. I 2017 var Flemming Besenbacher formand for den daværende regerings Advisory Board for cirkulær økonomi, der kom med 27 anbefalinger til, hvordan cirkulær økonomi kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark. “Danmark skal være et foregangsland på både vind, vand og cirkulær økonomi, og vi skal understøtte de danske virksomheder med store eksportpotentialer inden for bæredygtige løsninger. Det er den bedste måde, vi som et lille land kan hjælpe verden med at nå klimamålene i Parisaftalen fra 2015 og FN’s 17 verdensmål,” siger Flemming Besenbacher. Selvom Danmark har været for langsom til at rykke på cirkulær økonomi, er Flemming Besenbacher begyndt at se nogle gode takter. “Regeringen kom i 2021 med en konkret handlingsplan for cirkulær økonomi, og den har taget rigtig mange af de 27 anbefalinger til sig. Det glæder mig,” siger han. KRÆVER MERE OPLYSNING. Men der er

ifølge Flemming Besenbacher stadig meget at gøre. Især når det handler om at anerkende cirkulær økonomi som et helt afgørende redskab i forhold til at nedbringe vores CO�-udledninger og få skabt en bæredygtig verden.

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

Hvis alle mennesker levede som danskerne, havde vi brug for fire jordkloder.

Det grundlæggende er, at vi beg ynder at fokusere langt mere på, hvordan vi undgår at skabe affald, frem for udelukkende at fokusere på, hvad vi gør med affaldet, når vi har skabt det. METTE HOFFGAARD RANFELT

“Det er naturligvis godt, at der er kommet et stort fokus på energioptimering, men det undrer mig, at danske politikere og klimaanalytikere generelt taler så lidt om nødvendigheden af den cirkulære omstilling og de ændringer, der er nødt til at ske med vores produktion, adfærd og forbrug,” siger han. Som enkeltpersoner kan vi ifølge Flemming Besenbacher også blive bedre til at spare på ressourcerne og mindske affald. Her ser han nogle positive tendenser især blandt unge mennesker. “De behøver ikke nødvendigvis selv eje en bil eller tøj, men bruger i højere grad låne- og deleordninger,” siger han. Generelt peger Flemming Besenbacher på, at oplysning til både almindelige borgere og beslutningstagere om mulighederne for at forbruge mindre og smide mindre ud er et centralt element i omstillingen til en cirkulær økonomi. “Derfor er det enormt vigtigt, at man, ligesom I gør her, igen og igen sætter fokus på det,” slutter han.

COUNTRY OVERSHOOT DAY Country Overshoot Day markerer den dag på året, hvor befolkningens forbrug af naturressourcer overstiger, hvad jordens økosystemer samme år kan nå at

NATUR & MILJØ

regenerere. Herefter er der overtræk på kontoen. Ser man på Danmark, så rykker denne dato løbende længere frem, og vi er et af de lande, hvor datoen

01 : 2022

ligger tidligst. I år falder dagen 28. marts. Før os ligger Qatar, Luxembourg, USA, Forenede Arabiske Emirater, Canada, Belgien og Australien.

KILDE www.overshootday.org

MILJØPOLITISK CHEFRÅDGIVER I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

Sofie Naylor og hendes familie forsøgte at leve så affaldsfrit som muligt. Men det var svært.

“OVERRASKET OVER, HVOR LIDT HANDLERUM JEG EGENTLIG HAVDE”

Som almindelig forbruger er det meget svært selv at begrænse mængden af affald – især når det kommer til emballage. Det måtte en børnefamilie fra Virum sande, da de deltog i et tougers eksperiment, hvor de skulle prøve at leve så affaldsfrit som muligt.

RIGTIG MEGET PLAST, PAP OG MANGE KAFFEKAPSLER. Sådan lød resultatet af den

første uge ud af to, hvor Sofie Naylor og hendes familie med mand og to børn som eksperiment skulle registrere, hvor meget affald de normalt smider ud på en uge. Især mængden af kaffekapsler overraskede umiddelbart Sofie Naylor.

“Det er jo helt vildt. Jeg ved jo godt, hvor mange vi køber ind, men tænker aldrig over, hvor meget vi smider ud,” siger hun. Også mængden af plast og især pap overraskede Sofie Naylor. “Vi køber meget ind online, og det giver meget pap. Når man samler det, ser man, hvor meget det faktisk er,”

NATUR & MILJØ

01 : 2022

siger hun. At pap fylder mere og mere i en almindelig husholdning, undrer ikke miljøpolitisk chefrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, Mette Hoffgaard Ranfelt. “Mængden af transportemballage er stigende. Særligt under corona, hvor folk har handlet online og bestilt mad og måltidskasser over nettet i stedet for at gå i supermarkedet,” siger hun. Sofie Naylor bemærkede også, hvor stor en betydning familiens sorteringssystem i køkkenet har for, hvor godt de sorterer. Under køkkenvasken havde de en stor spand til restaffald og en mindre beholder, hvor de samlede fire andre fraktioner – herunder plast. “Småt affald såsom små plastrester kom ikke derned, men i restaffald, fordi man ikke gider stå og sortere de fire fraktioner igen, når beholderen skal tømmes i affaldscontainerne udenfor,” siger hun.

J U LIE SØ G A A R D CL AUS DA H L S TRØ M

SVÆRT FOR DEN ENKELTE AT ÆNDRE. I anden uge skulle Sofie Naylor og familien nu forsøge at nedbringe affaldsmængderne. Og det var sværere end ventet. Sofie Naylor valgte at droppe onlinebutikkerne og i stedet gå i det lokale supermarked, så hun dels kunne undgå transportemballage og dels selv kunne vælge de varer, der havde mindst mulig eller ingen emballage. “At handle online fungerer rigtig godt for os, men det giver meget transportemballage, og jeg har ikke en kinamands chance for at vide, hvad der er pakket ind og i hvor mange lag,” siger Sofie Naylor. Men hun blev noget skuffet, da hun i det lokale supermarked forsøgte at købe ind til en uge. Hun prøvede blandt andet at købe større mængder af basisvarer som ris og mel, så hun kunne få én stor pakke frem for en masse små. Men udvalget var til at overse. “Omvendt var der faktisk lidt at komme efter i forhold til snacks, hvor man f.eks. kunne købe en stor pose mandler eller figenpålæg på rulle frem for små pakker,” siger hun. Overordnet set måtte Sofie Naylor dog sande, at hun ikke kom ret meget længere med at reducere mængden af affald ved at købe ind i en fysisk butik frem for online ud over at spare transportemballagen. Mette Hoffgaard Ranfelt medgiver, at medmindre man er meget dedikeret og handler i gårdbutikker eller løsmarkeder, så er det vanskeligt at undgå emballagen. Hun nævner dog Frankrig som eksempel. For at gøre det nemmere for borgerne at handle uden store emballagemængder har man vedtaget, at alle større supermarkeder skal sætte 20 pct. af deres areal af til påfyldningsstationer. “Det kan eksempelvis være tørvarer som pasta eller rengøringsmidler, som sælges fra påfyldningsstationer frem for i engangsemballager,” fortæller Mette Hoffgaard Ranfelt. I forhold til transportemballagen begynder der også at komme virk-

somheder på markedet, som tilbyder genbrugelige emballageløsninger både til den almindelige e-handel og til måltidskasser. For at komme de mange kaffekapsler til livs blev kaffen hos familien Naylor i den anden uge lavet på kande. “Det fungerede fint, men jeg overvejede, om jeg så lavede mere kaffe, end jeg havde tænkt, fordi jeg lavede en kande frem for en enkelt kop fra kapsel?,” siger Sofie Naylor. Og den slags dilemmaer kan Mette Hoffgaard Ranfelt nikke genkendende til. “I nogle tilfælde kan emballagen jo give mening for at mindske madspild. Det kan være svært for den enkelte forbruger at navigere i, og netop derfor har vi brug for, at man fra statens side skaber nogle rammer, som gør det nemt for forbrugeren at vælge den mest bæredygtige løsning,” siger hun. BEDRE SORTERING, MEN IKKE MINDRE AFFALD . Generelt blev Sofie Naylor hur-

tigt klar over, at der er mange ting, man ikke kan ændre på blot en uge. Hendes konklusion er, at man skal indarbejde en længere rutine, hvis man på nogle områder skal lykkes med at begrænse sit affald. “Jeg var dog overrasket over, hvor lidt handlerum jeg egentlig havde til at ændre noget. Det var ikke nok at gå ned at handle og tage aktivt stilling til det, jeg købte,” siger Sofie Naylor. I den anden uge havde familien kun fem poser restaffald frem for syv. “Men det skyldes nok i højere grad, at vi blev bedre til at sortere affaldet, så det kom i de rette spande. Den samlede mængde var nogenlunde den samme,” siger Sofie Naylor. Selvom familien har gjort sig nogle overvejelser om deres forbrug og affald og ihærdigt forsøgt at gøre noget ved det, så viser eksperimentet ifølge Mette Hoffgaard Ranfelt, hvor svært det er som enkeltperson at reducere sit emballageforbrug, når butikker og infrastruktur ikke er gearet til det.

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

DROP ENGANGSKOPPEN Mængden af engangsemballage er eksploderet de seneste år, hvor vi i stigende grad handler online og køber takeaway. Heldigvis er der dukket innovative retur- og pantsystemer til emballage op, men hvis det skal op i national skala, kræver det politisk handling, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

i er ved at drukne i engangsemballage. Uanset om vi handler i supermarkedet, bestiller varer online, køber en kaffe to go eller takeawaymad, er stort set alt pakket ind i flere lag plast og pap, der oftest bare ender i skraldespanden eller i naturen. Samtidig bliver der brugt store ressourcer på at producere emballagen. Og det går den gale vej. For vi køber mere og mere takeaway og handler i stigende grad online. Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening (DN) på at få nedbragt mængden af engangsemballage. En af løsningerne er at skabe systemer, hvor emballagen bliver sendt retur, rengjort og derefter brugt igen og igen. Og erhvervslivet vil faktisk gerne være med til at etablere pant- og retursystemer på emballage inden for eksempelvis transport og takeaway, lyder det fra miljøpolitisk chefrådgiver i DN, Mette Hoffgaard Ranfelt. Hun peger på, at både industrien, restaurationsbranchen og forskere inden for cirkulær økonomi og klima sammen med DN har været ude og bakke op om disse løsninger. “Men for at løsningerne for alvor bliver brugervenlige og batter noget, så skal de op i skala, og det kræver politisk opbakning og vilje til at fremme retursystemerne på nationalt plan,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt.

med et bud på. Kleen Hub producerer robuste kaffekopper og madbokse i rustfrit stål og hård plast, der er nemme at rengøre, og som holder kaffen varm eller salaten kold. Samtidig har virksomheden etableret et retursystem i samarbejde med en række restauranter og caféer, hvor man f.eks. kan gå ind og købe sin to-go-kaffe, få den udleveret i Kleen Hubs kaffekop og senere returnere emballagen i samme eller en anden café i netværket. For at låne en af Kleen Hubs kopper skal man downloade deres app, oprette sig som bruger og registrere sine betalingsoplysninger. “Når man køber sin kaffe, registrerer man koppen i appen. Hvis koppen så ikke er returneret til en café i netværket inden for ti dage, bliver der hævet 150 kr. på brugerens konto, så man i og for sig køber koppen,” siger adm. direktør i Kleen Hub, Robert Dichtl, der fortæller, at man via appen inden da har modtaget en række påmindelser om at returnere den. 150 kr. lyder af meget, men det er ifølge Kleen Hubs undersøgelser det, der skal til, for at emballagen kommer hurtigt retur, understreger Robert Dichtl. I hvert fald kommer mere end 98 pct. af Kleen Hubs emballage i dag retur. “I Tyskland, hvor jeg kommer fra, er der et system, hvor man betaler 1 euro i pant for en genbrugelig plastikkop, men det har vist sig ikke at være en stor nok motivation for forbrugeren til at returnere koppen hurtigt,” siger han. Og når kopperne hober sig op hjemme hos forbrugerne, skal producenten have rigtig mange kopper i omløb og er derfor nødt til ofte at producere nye, lyder det fra Robert Dichtl.

ERHVERVSLIVET ETABLERER RETURSYSTEMER. Erhvervslivet er dog så småt selv begyndt at rykke. En række iværksættervirksomheder er de seneste par år kommet med deres bud på genbrugsemballage og retursystemer inden for transport og takeaway. F.eks. har virksomheden Re-Zip skabt en pose og kasse til e-handel, som kan bruges 30 gange. I årets affaldsindsamling sætter Danmarks Naturfredningsforening også fokus på engangsemballage. Her vil man tælle, hvor mange engangskopper der bliver indsamlet. For engangskopper er blandt de mest fundne typer af affald i naturen. Det kunne være undgået, hvis man i stedet brugte et retursystem med genbrugskopper. Det er iværksættervirksomheden Kleen Hub kommet NATUR & MILJØ

RUSTFRIT STÅL FREM FOR BAMBUS. Robert Dichtl stiftede i 2019 Kleen Hub sammen med italienerne Giuseppe Lanzafame og Simone Favorito. De kom alle til Danmark for omkring fem år siden for at læse en kandidatgrad. Inspireret af Dansk Retursystem og det tyske retursystem begyndte de at arbejde på en forretningsidé, der i første omgang tog udgangspunkt i returemballage i bambus.

01 : 2022

J U LIE SØ G A A R D I DA G U LD BÆK A RENTS EN

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

Hvis koppen så ikke er returneret til en café i netværket inden for ti dage, bliver der hævet 150 kr. på brugerens konto, så man i og for sig køber koppen. Vinyl og Kaffe på Vesterbro er én af de caféer, hvor man kan få sin to-go-kaffe udleveret i en genbrugskop.

Koppen registreres i en app og skal afleveres tilbage i en af de caféer, der er med i ordningen.

KLEEN HUB

Kleen Hub er et dansk digitalt retursystem til kaffekopper og madbokse. De genbrugelige kopper og bokse er lavet af rustfrit stål designet med henblik på holdbarhed, hygiejne og funktionalitet som varme- eller kuldebeholdere. Via en app kan man låne, bruge og returnere emballagen hos et af stederne i Kleen Hub-netværket, som i dag strækker sig på tværs af København. Herfra bliver emballagen vasket og klargjort til næste kunde.

ROBERT DICHTL ADM. DIREKTØR I KLEEN HUB

“Men bambuskopper, der endda er nødt til at bruge plastik som bindere, egner sig ikke til varm kaffe. I stedet udviklede vi beholderne i stål, hvilket blev begyndelsen til Kleen Hub,” siger Robert Dichtl. Selvom beholderne i rustfrit stål kan holde til at blive brugt rigtig mange gange, er det stadig et materiale, der kræver enorme ressourcer at udvinde og producere. Derfor har Kleen Hub også regnet på, hvor mange gange en kop skal bruges, før den kan blive betragtet som mere bæredygtig end almindelig engangsemballage. “Vores store kop behøver blot at blive brugt 33 gange, mens den mindste kun skal bruges 27 gange,” siger Robert Dichtl. Faktisk har Kleen Hub lavet en rimelig omfattende livscyklusanalyse, hvor man også indregner transport fra Kina, hvor beholderne bliver produceret, og energiforbruget til at opvarme vandet, når man skal rengøre de returnerede beholdere. “Og hvis beholderen en dag går i stykker, skal forbrugeren selvfølgelig fortsat bare returnere den, så reparerer vi den eller frisker den op, så den kan bruges på samme måde igen eller til et andet formål,” siger Robert Dichtl og fortæller, at Kleen Hub går meget op i genbrug frem for genanvendelse, så hvis stålbeholderen fortsat kan bruges til noget, vil virksomheden vælge det frem for at få den smeltet om. FRA KØBENHAVN TIL HELE VERDEN. I første omgang ville Kleen

Hub fokusere på at udvikle et returssystem til festivaler, hvor det er forholdsvist nemt at lave et lukket kredsløb. “Men så kom corona, og derfor vendte vi blikket mod takeaway fra caféer og restauranter,” siger Robert Dichtl. I dag indgår over hundrede caféer og restauranter – primært i de centrale dele af København – i Kleen Hubs retursystem. “Men vi er blandt andet ved at etablere os i Aarhus, og interessen fra andre byer og udlandet er stor,” siger Robert Dichtl. I øjeblikket arbejder Kleen Hub på at opskalere systemet, så det kan bruges på tværs af byer og lande.

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

VI SK AL BYGGE HUSE AF AFFALD Nærmest alt kan blive genbrugt som byggematerialer. Alligevel er vi langt bagud, når det kommer til genbrug i byggeriet. Sådan lyder det fra arkitekt Anders Lendager, der har sat sig for at genopfinde alle byggematerialer, så de bliver bæredygtige.

øbler lavet af gamle ølfustager, udtjente vindmøllevinger som solafskærmning og isolering med gammelt tøj. Det lyder måske som utopi, men det er det ikke for arkitekt Anders Lendager, der er en af verdens førende inden for sit felt: at bygge huse ud af skrald. Når talen falder på bæredygtigt byggeri, tænker de fleste sikkert på energirenoveringer, varmepumper og solceller på taget. Men ofte glemmer vi de enorme mængder af ressourcer og materialer, der bliver brugt på at bygge nyt og bygge om. Byggematerialer som beton, jern, mineraluld og gipsplader kræver meget energi at producere, ja faktisk stammer hele 11 pct. af verdens CO�-udledning herfra. Og mens verden skriger på mere sand, grus, sten og metaller til nye byggematerialer, er miner og grusgrave ved at være tomme. Samtidig står byggebranchen for omkring 35 pct. af den samlede mængde affald i Danmark. Alligevel er genbrug i byggeriet stadig en undtagelse. Men det vil Anders Lendager lave om på. Han er stifter og leder af virksomheden Lendager Group, der arbejder for at fremme cirkulær økonomi i byggebranchen.

“Da jeg startede virksomheden for ti år siden, var der meget få bæredygtige materialer og næsten ingen genbrugsmaterialer i Danmark. Jeg tror, at det eneste materiale, der blev genbrugt, var mursten,” siger Anders Lendager og understreger, at hvis vi nogensinde skal kunne lave bæredygtigt byggeri, skal vi først have bæredygtige materialer. “Før vi har det, så er det svært at betegne byggeri som bare i nærheden af at være bæredygtigt. Snarere tværtom,” siger Anders Lendager.

SÅDAN KAN DU BYGGE BÆREDYGTIGT

Undgå at rive ned og bygge helt nyt.

BYGGERIET OG KLIMAETS REDNING. Der-

for besluttede han sig for at genopfinde alle byggematerialer, så de bliver bæredygtige. Og her skal vi i stigende grad ikke blot genbruge materialer fra byggeriet. Vi skal også genbruge materialer, der ikke før har været byggematerialer. “Tekstiler, plast, glasfiber. Jeg kunne blive ved. Det er i min optik byggeriets og klimaets redning, da vi så ikke skal høste nye, jomfruelige materialer mere,” siger Anders Lendager. Lendager Group står blandt andet bag to innovative boligbyggerier i Ørestad i København. Det ene byggeri, Upcycle Studios, består af 20 rækkehuse, der er bygget af genanvendt beton og med glasfacader af genbrugte

NATUR & MILJØ

01 : 2022

Brug genbrugstræ til interiør og gulve.

Skift kun selve ruden, eller lav en forsatsrude frem for at skifte hele vinduet med ramme. Alternativt kan man købe helt nye vinduer, der er produceret med forkerte mål til et andet byggeri.

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

JULIE SØGAARD RASMUS HJORTSHØJ & MIKKEL HVILSHØJ

Et byggeri er først bæredygtigt, når materialerne er det. Vi skal satse på genbrug og genanvendelse, mener arkitekt Anders Lendager.

Brug papiruld eller træfibre som isolering frem for mineraluld.

Spar på beton ved at bygge med punktfundamenter frem for en stor platform.

Byg i træ – gerne genbrugstræ.

Genbrug mursten, vingetegl eller tyndplader til facade og tag.

vinduer. Det andet byggeri, Ressourcerækkerne, består af 94 lejligheder og er blandt andet bygget med genbrugte murstensfraktioner og affaldstræ. CO�-besparelsen på byggerierne er op til 45 pct. Det spørgsmål, der ofte melder sig, er, om kvaliteten af de genbrugte materialer nu også er god nok. Her skelner Anders Lendager mellem byggematerialer og andre materialer. Byggematerialer kan ofte bruges igen – evt. med en mindre opgradering, så de lever op til kravene i bygningsreglementet. “Men når man f.eks. laver tekstil om til isolering, så flytter man noget materiale over i en ny branche. Og det kræver innovation og dybere viden,” siger Anders Lendager. Han mener dog, at det er forholdsvist nemt at un-

dersøge med moderne testudstyr, om et materiale kan bruges til byggeri og har de nødvendige egenskaber. BYGGEBRANCHEN SPÆNDER BEN. En af de største udfordringer i forhold til at bruge alternative og genbrugsmaterialer er ifølge Anders Lendager kravene om brandsikkerhed, der er så høje, at stort set kun materialer som gips og beton må bruges til vægge og facader. “De mest energiintensive materialer har jo den fordel, at de ikke kan brænde. Overhovedet. Det giver en udfordring for organiske materialer eller materialer opbygget på en anden måde. Det er jo helt absurd, at alt det bærende gerne må være i træ, men skal pakkes ind i gips eller lignende,” siger Anders Lendager. Alligevel oplever han ikke, at det er

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

LAD VÆRE MED AT RIVE DIT HUS NED. Som

Anders Lendager foran rækkehusene i Ørestad, der er bygget med genanvendt beton og genbrugsvinduer.

myndighederne, der laver de største benspænd for genbrug af materialer i byggeriet. Det er byggebranchen selv. “Hvem er villig til at tage risikoen? Hvem er villig til at bygge det nye og skrue tingene sammen på en ny måde? Det er bygherrer og entreprenører, der enten stopper bæredygtigt byggeri eller får det til at ske,” siger Anders Lendager. Han vurderer, at der er to ting, der skal til for at accelerere udviklingen hen mod en cirkulær økonomi i byggebranchen: “At det er økonomisk rentabelt. Især når det kommer op i skala. Desuden skal der være et incitament. I dag bliver det ikke belønnet, når man laver et

bæredygtigt materiale,” siger Anders Lendager. Tværtimod har det ifølge ham ikke en tilstrækkelig stor konsekvens, hvis man producerer og bruger et ikke-bæredygtigt materiale, som samfundet senere skal betale for at håndtere og evt. deponere som affald. “Lige nu er brugerne de eneste, der belønner bæredygtigt byggeri ved at flytte ind og tale godt om det. Det er sådan set det eneste bevis, en bygherre kan få på, at det var en god idé,” siger Anders Lendager. Begge Lendager Groups byggerier i Ørestad er gode eksempler på, at bæredygtigt byggeri er en god idé. De er begge bygget på markedsvilkår uden tilskud, alene med rygstøtte fra visionære entreprenører og investorer, som var villige til at løbe en risiko, og i dag er byggerierne blandt de hurtigst udlejede i området.

NATUR & MILJØ

01 : 2022

borger kan man altså være med til at skubbe byggeriet i den cirkulære retning ved at købe eller leje de innovative, grønne boliger. Men hvis man allerede ejer et ganske almindeligt parcelhus, kan man også her gøre en stor forskel, mener Anders Lendager. “Man kan for det første lade være med at rive sit hus ned. Det er en helt vanvittig ting, vi er begyndt på. Bare fordi man måske skal renovere både køkken og badeværelse, så synes nogle, at det er nemmere at starte helt forfra,” siger han. Hvis man så skal renovere sit hus, er der ifølge Anders Lendager en række ting, man kan gøre. Byg facaden op af genbrugte mursten eller tyndplader i aluminium eller stål. Brug genbrugstræ til dit interiør, og skal du have nye vinduer, kan du måske nøjes med at skifte ruden ud frem for hele vinduet eller lave en forsatsrude. Man kan også købe vinduer på nettet, der er produceret med forkerte mål til et andet byggeri. “Man skal så blot vænne sig til at arbejde med dimensioner, der er givet på forhånd,” siger Anders Lendager. Til vægisolering foreslår han at bruge papiruld eller træfibre frem for de energiintensive mineraluldstyper. “De har ikke blot bundet CO�, mens de voksede som træer. De kræver også mindre energi, når man bygger med dem, og er ofte bedre for indeklimaet,” siger Anders Lendager. Hvis man skal bygge om eller bygge til, skal man så vidt muligt undgå beton, da det er en stor belastning for miljøet, lyder det fra Anders Lendager. “Byg i punktfundamenter frem for at støbe en lang kant af beton samt en stor platform, der går dybt ned i jorden. Det gør man allerede i udlandet. Det er et meget dansk fænomen at bruge så meget beton,” siger han. Så opfordringen fra Anders Lendager er ikke blot, at vi skal genbruge alt det, vi kan. Vi skal i det hele taget bruge færre ressourcer, hvis byggeriet skal blive bæredygtigt.

TEMA CIRKULÆR ØKONOMI

Vi arbejder for et Danmark helt fri for affald

Hele Danmarks affaldsindsamling

Fra den 28. marts til 3. april

Affaldsproblemet er ikke til at tage fejl af. Vi er det folkefærd i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger. Og så køber vi mere og mere takeaway – eksempelvis bruger vi hvert år 130 millioner engangskopper. Mange af dem ender som affald i vores natur.

Vær med til at gøre en forskel for vores miljø, natur og klima. Deltag i en af de mange indsamlinger, du finder på affaldsindsamlingen.dk/deltag Vi glæder os til at byde dig velkommen.

affaldsindsamlingen.dk Under Danmarks Naturfredningsforening

NATUR & MILJØ

01 : 2022

INTERVIEW ÖZLEM CEKIC

NATUR & MILJØ

01 : 2022

E VA FRY D ENS B ERG H O LM IDA G U LD BÆK A R ENT S EN

Hyklere. Løgnere. Dyremishandlere. Det går ofte hårdt for sig, når der diskuteres natur, miljø og klima. Det er den verserende debat om naturnationalparkerne et eksempel på. Som ivrig debattør har brobygger Özlem Cekic oplevet den hårde debatkultur på egen krop. Hun sammenligner den accelererende hårde tone om natur og klima med indvandrerdebatten og opfordrer de involverede til at tage ansvar.

ea Wermelin er så usympatisk og frastødende … så fuldstændig uden empati og et koldt menneske.” Sådan lød det i et opslag på Facebook i forbindelse med, at regeringen med miljøminister Lea Wermelin i spidsen indgik aftale om at etablere 15 nye nationalparker, der skal styrke natur og biodiversitet i Danmark. I de 15 naturnationalparker skal store dyr som heste, kvæg og elge græsse under hegn. Og særligt indhegningen af hestene satte sindene i kog. “Holocaust for heste,” lød det fra nogle, mens andre brugte ord som: hyklere, løgnere og dyremishandlere om dem, der stod bag beslutningen. Og det er ikke bare i debatten om naturnationalparkerne, at bølgerne går højt. Placering af vindmøller, forureningen af vores drikkevand og byggeriet på Amager Fælled i København er andre eksempler på, at linjerne ofte trækkes skarpt op, når der diskuteres natur, miljø eller klima. Özlem Cekic er generalsekretær hos foreningen Brobyggerne, der arbejder for at bygge bro gennem dialog. Hun har gennem tiden fulgt mange af de debatter, der splitter danskerne. Og hun sammenligner udviklingen i den grønne debat med indvandrerdebatten. “Begge steder er der tale om komplekse emner, hvor der ikke kun er én løsning. Men når linjerne bliver så hårdt trukket op, forsvinder nuancerne og dilemmaerne, og man kommer med nogle meget enkle svar på nogle meget komplekse problemstillinger,” siger hun og tilføjer: “Det interessante er, at de grupper, der f.eks. diskuterer naturnationalparker, alle ønsker det bedste for naturen. De er ildsjæle. Alligevel holder de sig ikke tilbage for at sætte mærkater på hinanden og påstå ting, som under ingen omstændigheder gavner hverken dyrene eller naturen. Det understreger, at dialog ofte er sværest med dem, man er tættest på, og der, hvor det handler om hjerteblod.” Når den skarpe tone i debatten om

INTERVIEW ÖZLEM CEKIC

Hvis man vil bevæge verden, er man, som Søren Kierkegaard sagde, nødt til at starte med at bevæge sig selv.

natur, klima og miljø accelererer nu, mener Özlem Cekic, at det netop er, fordi det er blevet hjerteblod for flere. Særligt peger hun på, at klimaforandringerne har skabt et kæmpe engagement, der indimellem koger over. DIALOG HANDLER IKKE OM AT BLIVE VENNER. At en hård debattone kan ramme hårdt, har Özlem Cekic om nogen mærket på egen krop. Først som folketingspolitiker, siden som ivrig debattør. I dag har hun udviklet konceptet dialogkaffe. Opsnapper hun en konflikt på f.eks. Twitter eller Facebook, er hun ikke bleg for at invitere parterne til at mødes over en kop kaffe og tale sammen. Dialog er for hende en forudsætning for at kunne løse en konflikt, og ofte bliver det taget vel imod, men der er også nogle, der takker nej. “For nylig havde jeg inviteret nogle vigtige aktører på klima- og miljøområdet, der var raget uklar. Men den ene part takkede nej. Han værdsatte initiativet, men ønskede ikke et venskab, sagde han.” Men dialogkaffe handler ikke om at blive venner, forklarer Özlem Cekic: “Det handler om at kunne tolerere uenighed. Jeg er i dialog med mange mennesker, som jeg ikke sympatiserer med. Jeg har drukket kaffe med NATUR & MILJØ

01 : 2022

INTERVIEW ÖZLEM CEKIC

DIALOGKAFFENS 10 BUD 1. Tag afstand fra holdningen, ikke mennesket. 2. Vær uenig, uden at være ukærlig. 3. Spørg og lyt frem for at motivforske. 4. Brug ordene som nøgle og ikke som hammer. 5. Vær kritisk uden at være kategorisk. 6. Vær giraffen, ikke ulven. 7. Tænk rationelt – og styr følelserne. 8. Hold tonen – og husk spejleffekten. 9. Tolerer uenigheden og forskelligheden. 10. Brug humor.

folk, der er imod coronavaccine, og mennesker fra meget religiøse miljøer, som er imod homoseksuelle, ligestilling og demokrati. Ikke for at blive enig med dem, men for at forsøge at forstå deres bevæggrunde,” siger hun og fortsætter: “Hvis man vil bevæge verden, er man, som Søren Kierkegaard sagde, nødt til at starte med at bevæge sig selv. Og den sværeste, men også nødvendige bevægelse er at rejse sig fra sin egen stol og sætte sig i den andens.” Hun mener, at ildsjælene og de, der arbejder med den grønne dagsorden, har en forpligtelse til at forsøge at gå over broen, når debatten spidser til. “Formålet må hele tiden være, at så mange som muligt tilslutter sig bevægelsen. Og man må derfor spørge sig selv, om det gavner samtalen at stemple hinanden som klimanægtere, industriens forlængede arm eller uden for pædagogisk rækkevidde. Alle har et personligt ansvar for

Det gavner ikke samtalen, når vi sætter hårde mærkater på hinanden. Vi må hver især rejse os fra vores egen stol og sætte os på den andens. NATUR & MILJØ

01 : 2022

at lytte uden at dømme, særligt når man er uenige. At bruge ordene som en nøgle til at forstå frem for en hammer.” Özlem Cekic understreger, at dialog kan være en svær ting, særligt på de sociale medier. Når man ikke kan aflæse hinandens kropssprog og mimik, opstår misforståelser. Og for nogle betyder afstanden, at de glemmer de uskrevne sociale regler og bliver meget personlige. At der nemt opstår misforståelser, oplevede hun selv for nylig. På en tur til Jylland tweetede hun: “Københavnere, der er imod biler, burde komme lidt rundt i landet med offentlig transport.” Intentionen var at gøre opmærksom på, at bus- og togdriften ikke fungerer optimalt ude i landet. Men frem for at starte en diskussion om den offentlige transport, mødte hun en shitstorm: Hun måtte være ligeglad med kloden, når hun foretrak bilen. “Det gik meget hurtigt, og jeg følte mig enormt dæmoniseret og følte, at jeg skulle bevise, at jeg ikke var ligeglad. Men også på de sociale medier er man nødt til at starte med sig selv. Jeg kunne stilfærdigt have fortalt om udfordringerne med den offentlige transport frem for at gøre københavnere til modstandere.”

INTERVIEW ÖZLEM CEKIC

bliver skabt i klimadebatten, og som er med til at skabe skel generationerne imellem.” “Men det er desværre også en debat med en meget hård tone. Jeg har læst artikler, hvor nogle kalder dem, der kæmper for naturen, for ekstreme. Andre påstår, at de politikere, der har givet grønt lys for noget af byggeriet, kun er optaget af at give kapitalisterne flere penge. For mig er der ikke noget ekstremt i at ville passe på naturen. Og jeg kender ikke de involverede politikere som nogle, der lefler for store byggefirmaer. Ingen konflikter bliver løst af den slags mudderkastning.”

I følge Özlem Cekic er det vigtigt at skabe håb og løsninger i klimadebatten. Håb mobiliserer og aktiverer mennesker, hvorimod en hård debat skaber håbløshed.

SÅDAN BRUGER VI BROBYGGERTANKEN DN bruger principperne i blandt andet kurser til aktive i DN’s lokale afdelinger. Principperne bruges i det daglige arbejde til at opnå resultater og sikre en god dialog i hverdagen.

RØDDER I NATURENS LAND. For Özlem

Cekic, der bor i København, er Amager Fælled byens lunger. Her kommer hun flere gange om måneden for at trække vejret, mærke roen og nyde den vilde natur. I det seneste år har de rolige ture til fælleden blandet sig med den verserende debat om natur versus boliger. “Jeg kan godt forstå argumenterne for at bygge billige boliger til helt almindelige lønmodtagere. Men jeg synes, at murstenene spiser for mange grønne områder i byen,” siger hun og roser den mobilisering, hun har set i kampen for naturen på Amager Fælled. “Jeg er enormt begejstret for, at det sker på tværs af generationer – og etniciteter. Meget modsat de myter, der NATUR & MILJØ

01 : 2022

Selvom Özlem Cekic i mange år var medlem af et parti med det grønne højt på dagsordenen, er det først i de senere år, hun personligt er blevet engageret i natur og miljø. Og dog. For hun fortæller samtidig begejstret om at have en mormor, der ikke brugte sprøjtegifte på sine marker, fordi hun troede på Guds vilje. Om at have rødder i Tyrkiet, hvor naturen nærmest er hellig, og hvor kampen for den kan samle det ellers polariserede land. Og hun fortæller om en opvækst, hvor genbrug og minimering af madspild stod centralt. Ikke af ideologiske grunde, men fordi det var helt nødvendigt. “Jeg er vokset op i en arbejderfamilie. Her drejede det sig om at få maden og pengene til at række længst muligt. Ligesom min mormors religiøse tilgang til sine marker er det et godt eksempel på, at vi har forskellige baggrunde og motiver for at gøre eller mene, som vi gør.” I dag forsøger Özlem Cekic at bruge sin stemme i den grønne debat, blandt andet for at være med til at skabe håb og løsninger. Det mener hun, at der særligt er behov for på klimaområdet, hvor vi konstant bombarderes med, at det er for sent. “Håb er vigtigt for at aktivere og mobilisere mennesker. Det skaber vi ikke gennem dommedagsprofetier. Og det skaber vi heller ikke gennem en hård debat. Tværtimod er det med til at skabe håbløshed, som vi blandt andet har set på indvandrerområdet.”

INTERVIEW ÖZLEM CEKIC

Auping heritage

Comfort and Craftsmanship since 1888

Auping Essential - bæredygtig design Essential er den første seng i verden, som er 100% genanvendelig. En stor del af Essential fremstilles i hånden. Den er fremstillet næsten udelukkende i aluminium, som er nemt at demontere og bruge igen uden kvalitetstab. Hovedgærdet og sidebordene er fremstillet af træ, og sengerammen er fremstillet af aluminium, hvoraf 40% er genanvendt. Den er altså ikke kun god for din søvn, men også for miljøet. Essentials moderne design skaber ro i ethvert soveværelse. Sengen er tegnet af designerduoen Köhler & Wilms fra Berlin og udstråler en moderne form for minimalisme. Essential har vundet en Red Dot Design Award (2012), en iF Product Design Award for sit innovative produktdesign (2013) og designprisen ”Goed Industrieel Ontwerp”, Hollands vigtigste udmærkelse for industrielt designede produkter. Essential dobbeltseng fra kr. 24.995

NATUR & MILJØ

01 : 2022

TRUEDE DYR KIRKEUGLEN

RED KIRKEUGLEN

KRISEN KR ADSER KIRKEUGLEN Med kun et dusin ynglepar tilbage balancerer Danmarks mindste ugle på randen af udryddelse i den danske natur. Nøglen til kirkeuglens redning skal findes i landbruget, der ejer uglens jagtmarker.

en er ikke større end en solsort, og ligesom den sorte drossel er den ekspert i at trække sin yndlingsspise af regnorme op af plæner og marker med kort vegetation. Når solsorten indleder foråret med sang, begynder også kirkeuglen at fløjte optimistisk, men så hører ligheden mellem solsorten, Danmarks mest udbredte fugl, og den truede kirkeugle også op. Den lille ugle er ved at forsvinde fra Danmark. Så sent som i 1960’erne var kirkeuglen Jyllands og Fyns mest udbredte ugle med formentlig langt over 1.000 ynglepar. I dag er der så få tilbage, at kirkeuglen skal have førstehjælp, hvis den skal overleve som dansk ynglefugl. Et af de blot 9-12 kendte ynglepar, der er tilbage, har fået en håndsrækning af Lasse Olsen, der er landmand i landsbyen Fræer nær Rold Skov i Himmerland. I flere år har Lasse Olsen været vært for et par kirkeugler, som sidste år fik seks unger på vingerne fra en redekasse på loftet i Lasse Olsens lade.

“Hver dag året rundt har vi de senere år lagt daggamle kyllinger ud til uglerne som supplement til den føde, de selv kan finde. Skal kirkeuglen overleve på længere sigt, handler det om at skabe de rette levevilkår i yngleområderne, så uglerne kan klare sig uden kosttilskud,” siger Lasse Olsen, der i år lægger jord til et forsøg, som skal gøre kirkeuglerne selvforsørgende. Forsøget betyder, at Lasse Olsen målretter driften af seks hektar jord til kirkeuglen. På to hektar vil kreaturer gå og græsse og levere kokasser, som giver et rigt liv af biller og orme, der er uglernes livretter. Andre to hektar skal bestå af mere langhåret vegetation med striber af slåede spor, og på de sidste to hektar bliver der sået honningurt og andre blomster, der tiltrækker insekter. STØTTE TIL BÅDE LANDMÆND OG UGLER.

“Jeg får i år kompensation fra en pulje, der er afsat til at hjælpe kirkeuglen. Derfor lider jeg ikke tab ved at målrette min drift, men i 2023 og derefter er det op til mig selv at hjælpe uglerne,” siger Lasse Olsen, der

NATUR & MILJØ

01 : 2022

Projekt Kirkeugle arbejder for at redde kirkeuglen fra at uddø i Danmark. På den korte bane gives der støtte til de frivillige, der fodrer og holder øje med kirkeuglerne. På den lange bane arbejdes der for at få genskabt god natur med levesteder, hvor kirkeuglerne selv kan finde nok føde til at overleve på egen hånd. Gruppen er nedsat af Vildtforvaltningsrådet og består af repræsentanter fra: Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund og Dansk Ornitologisk Forening. Derudover bidrager mange engagerede frivillige samt Aarhus Universitet og Aalborg Zoo.

efterlyser permanente støtteordninger. Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at der er brug for en langsigtet og målrettet national indsats, hvis kirkeuglen skal blive i Danmark. “Kirkeuglens udfordring er, at den lever af smådyr. Det kan ikke betale sig at flyve langt for at hente bittesmå fødeemner til ungerne, og der er ikke føde nok på de meget store markflader uden læhegn og små naturoaser. Der er brug for udyrkede arealer med smådyr helt tæt på gårdene, hvor uglerne yngler,” siger Bo Håkansson, biolog i DN, og fortsætter: “At tilgodese uglerne bør ikke være en ‘straf’ for den enkelte landmand. Som samfund bør vi gøre det attraktivt for landmænd, der huser kirkeugler, at have udyrkede arealer tæt på gårdene, så uglerne kan finde føde. Vi skal have en pengekasse, hvad enten midlerne kommer fra EU eller fra den danske statskasse, der kan give de landmænd, som vil hjælpe kirkeuglen, en passende kompensation.” BIOLOG MED KIRKEUGLENS LIV I SINE HÆNDER. Lars Bo Jacobsen er biolog og

JA N S K R I V ER G E T T Y IM AG E S , N AT U R EPL .CO M & JA N S K R I V ER

Det bør ikke alene være privatpersoners opgave at redde truede dyr i Danmark. Det er en statslig opgave. BO HÅK ANSSON BIOLOG, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Kirkeuglen er Danmarks mindste ugle. Der er kun 9-12 ynglepar tilbage i Danmark mod over 1.000 i 1960’erne, hvor det var Danmarks mest almindelige ugle.

ringmærker. Han har siden 1981 studeret kirkeugler. I fire årtier har han sat små, lette metalringe på 480 danske kirkeugler for Ringmærkningen på Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Da han begyndte sit arbejde, var bestanden på næsten 200 ynglepar, men nedturen var indledt i takt med strukturudviklingen i landbruget, hvor det dyrkede land med små marker og en variation af afgrøder blev til landskabelig monotoni med få afgrøder på store markflader uden læhegn, vandhuller, diger og skel. “Ringmærkningen har vist, at voksne kirkeugler lever og overlever lige så godt, som de har gjort de sidste 100 år, men forskningen har også dokumenteret, at de voksne kirkeugler ikke kan finde føde nok til deres unger. Det er hovedproblemet for arten. Næsten overalt i det dyrkede land står afgrøderne i disse år i flere måneder som høje mure, så kirkeuglen ikke kan fange sin føde, mens den har allermest brug for bytte i yngletiden. Sagen er, at uglerne er blevet sultet ud af Danmarks natur i løbet af få årtier,” siger Lars Bo Jacobsen.

TRUEDE DYR I DANMARK 1.844 dyr og planter er i fare for at forsvinde fra den danske natur ifølge den nyeste danske rødliste fra 2019. Dyrene mangler levesteder og har brug for vildere og mere natur, hvis ikke de skal uddø.

TRUEDE DYR KIRKEUGLEN

Lars Bo Jacobsen har ringmærket og studeret kirkeugler siden 1981. Han har oplevet, hvordan kirkeuglerne er forsvundet, da de ikke kan finde føde til deres unger.

KIRKEUGLEN LEVESTEDER: Tidligere kunne kirkeuglen yngle i landsbykirker, hvor der var huller i tårnene, deraf dens danske navn. De seneste mange årtier har ‘landsbyugle’ været et mere relevant navn, da kirkeuglen udelukkende lever i landbomiljøer. NAVN: Engang gik den lille ugle under navnet minervaugle efter den romerske gudinde for visdom, Minerva. Ligesom andre ugler med et menneskeligt ansigtsudtryk blev kirkeuglen anset for at være klog. Den er dog næppe mere intelligent end en gråspurv. LEVETID: De fleste danske kirkeugler bliver 4-7 år gamle, men der er eksempler på, at flere har rundet 10 år. TRUSSEL: Ud over fødemangel, katte og hunde er trafikken en trussel mod kirkeuglerne, som kan finde på at søge føde i vejrabatter, hvor vegetationen er kort.

SE TIL TYSKLAND. De seneste 10-15 år har

flere projekter med deltagelse af grønne organisationer, landbruget og jyske kommuner arbejdet på at redde kirkeuglen fra at uddø. Og der er brugt adskillige millioner kroner på at forske i uglens levevilkår og give den håndsrækninger. Men udviklingen i det dyrkede danske land er ikke blevet vendt. Kigger man derimod syd for den dansk-tyske grænse, ser man, hvordan et landskab, der levner plads og føde til kirkeuglen, ser ud. I Slesvig-Holsten trives en livskraftig bestand af kirkeugler i et varieret landskab med levende hegn, små markflader og afgræssede arealer. I kirkeuglens nordtyske yngleområder er der to-tre gange så mange biotoper pr. arealenhed som i kirkeuglens sidste danske bastion i Himmerland. Derfor har kirkeuglen lettere ved at skaffe sig føde i Nordtyskland end i Nordjylland. Ringmærkning og GPS-forskning har vist, at kirkeugler spreder sig over meget korte afstande. I gennemsnit flytter en ung kirkeugle blot 22 kilometer fra den fædrene landejendom. Kirkeuglen hører til fugleverdenens mest inkarnerede hjemmefødninger, hvilket er blevet en del NATUR & MILJØ

af dens problem. Der er nemlig ikke udsigt til, at de mange tyske kirkeugler flyver nordpå til Jylland. De sidste jyske kirkeugler lever i dag som på øer omgivet af et hav af korn, majs og raps. “Vi skal i det dyrkede danske land have etableret mange flere naturområder, der kan fungere som trædesten og spredningskorridorer i landskabet. På den måde vil kirkeugler fra Tyskland kunne brede sig op gennem Jylland. I dag kan uglerne ganske enkelt ikke finde hinanden,” siger Bo Håkansson. JULEINDSAMLING TIL TRUEDE DYR. Ved DN’s

julesindsamling i 2021 blev der indsamlet mere end 500.000 kr. til DN’s arbejde for truede dyr. En del af disse vil gå til indsatser for at redde kirkeuglen. Men at sætte redningsaktioner i værk bør være statslige opgaver, mener Bo Håkansson. Han har derfor store forventninger til den nationale strategi for varetagelse af rødlistede arter, som miljøministeren netop nu er ved at udarbejde: “Det bør ikke alene være privatpersoners ansvar at redde truede dyr i Danmark. Det er en statslig opgave,” slutter Bo Håkansson.

01 : 2022

TRUEDE DYR KIRKEUGLEN

Flød

pign

Høost

Br o Po vls

i rm Va mam U d et Sø rydr de K ken r Kni rk Stæ blue Cumulu Skarp Cremet r e note Skarp Frisk ren Syrlig Syrlig Smør Bitte Bette r Flød Kristia n Aro e Dy matis k Sø b dli g Ko Ba ng rs

Rå thor as ig an yrl Ha t An t s Le aftig frug S ig / e dl Sø nasend K Tør er Høost Nødd Natura Pikant Abrikos

Bl Ris Fl ød ted ød Ha e n e rm ød o d Inte nisk er Abrik ns Knas os ende Pikant Hasselnød

Nød

m Cha

st li illo hil Gr d C me

t& ug Fr mst blo

Cr ød e Flø met de s Rød mag kit Blød Fyldig Rødkit Skovsvampe Blød t Creme et Svamp ør sm t lte Sme de k Flø onis rm Ha dkit Rø g si Ul

d Mil

Natur Brien

Lille Løkke

Mild Blød Sød ig Fyld d Mil d rø Sp lt e Sa end irk Kn

kk e

Sø Nu de an ce r

GouDa

st illo l Gr ture Na

Ko lø

Mild Blød Røget Baco n GouDa n Sød F Ho løde Ar nni ng o Rø mat Rø dk isk it Kr de ist ian

Naturmælks Oste Smagshjul

Måske årets bedste værtsgave . . . Vælg en af de 6 udgaver af unikke ostekasser, med danske økologiske oste inkl. beskrivelser af ostene.

Find dem på www.naturost.dk NATUR & MILJØ

01 : 2022

S L I P H AV E N F R I

HAVEN BLEV LENES VEJ TILBAGE TIL NATUREN Lene Skrumsager Møller og hendes familie havde et stort ønske om at mærke naturen hver dag. Derfor omlagde de deres velplejede parcelhushave til en vild have med plads til grøntsagsmark og husdyr.

ene Skrumsager Møller står midt i haven under et par store træer og roder lidt i bålet, mens moskusænderne spankulerer rundt og nipper af planterne. Foran hende ligger grøntsagsmarken med lange rækker af kål, ærter, gulerødder, hestebønner, rødbeder og andet grønt, der stikker op af jorden. Langs den ene side af haven er der endnu en mark, langmarken, hvor man kan spise blomsterne, og inde i drivhuset hænger agurkerne ned fra loftet – lige til at plukke. På den anden side af haven er der andegård, kaningård og hønsegård og bagerst en havedam og en lille samling træer. “Jeg har opdaget, at der bor en musefamilie i den lille bakke bag havedammen,” siger Lene Skrumsager Møller og peger begejstret: “Og en brumbasse-familie mellem stenene der.” Haven er i dag familiens lille naturparadis. Men sådan var det bestemt ikke for ti år siden, da Lene Skrumsager Møller flyttede fra en lejlighed på

Frederiksberg ud til Morten og hans tre børn og pludselig fik hus og have i Hvidovre. Dengang bestod haven primært af en stor, kortklippet græsplæne og trimmede hække. Lene havde en forestilling om, at hun i sin nye have kunne starte dagen helt uforstyrret og komme tættere på naturen – som når hun på en af sine vandreture i vildmarken åbner teltdugen om morgenen. Her mærker hun den storslåede natur, der får hende til at føle sig som et lille sandkorn i en meget stor verden. Den følelse ville hun gerne genkalde sig i haven. “Det prøvede jeg så de første 14 dage. Men det, jeg fornemmede herude, var overhovedet ikke natur. Det var forstad, boligkvarter og en natur, der var holdt nede,” siger Lene Skrumsager Møller. I 2016 fik Lene og Morten datteren Sophia. De ønskede, at Sophia skulle blive glad for udelivet og naturen, men det kunne den trimmede have fortsat ikke rigtig bidrage til. En dag så Lene og familien et Søren Ryge-program om en familie, hvor forældre og børn

NATUR & MILJØ

01 : 2022

sammen dyrkede jorden og udelivet. Og det satte for alvor gang i tankerne: “Jeg blev så inspireret og tænkte: Det er det, jeg vil have,” siger hun. KØKKENHAVE OVEN PÅ GRÆSPLÆNEN. I 2018 gik Lene Skrumsager Møller og hendes familie derfor i gang med at omlægge haven til en grøntsagsmark. I første omgang fjernede de møjsommeligt græstørv der, hvor grøntsagsmarken skulle ligge, men fandt siden ud af, at det var helt unødvendigt. Lene satte sig ind i permakultur og biodynamik og lærte, hvordan hun kunne dyrke lugefrit og gravefrit. “I stedet for at grave lægger man 10 centimeter kompostjord eller 5 centimeter hestemøg og 5 centimeter kompostjord oven på sin græsplæne. Så har du din mark. Har du flerårigt ukrudt i græsplænen, bør du lægge pap nederst,” siger Lene Skrumsager Møller. Mellem rækkerne af grøntsager har familien anlagt stier med barkflis, så man ikke tramper grøntsagerne og den luftige muldjord ned. “Og så dyrker vi med jorddække.

S L I P H AV E N F R I

NATUR & MILJØ

01 : 2022

J U LIE SØ G A A R D H EID I M A R IE J EP S EN & TH O M A S H OWA LT A N D ER S EN MI K K EL H EN SS EL

S L I P H AV E N F R I

Tang er godt som jorddække. Hent tangopskyl på stranden, lad regnen skylle det godt igennem på terrassen, og læg det så ud.

LENES TIPS TIL AT KOMME I GANG

Hvis man lægger halvomsat kompost, græsafklip, hækafklip eller afsaltet tang mellem planterne, så fordamper vandet ikke så hurtigt fra jorden. Det vil sige, at vi stort set aldrig vander – kun indtil frøene har spiret og planten har fået fat,” forklarer hun. Jorddækket holder ifølge Lene ikke blot på fugten, men laver også en jordforbedring, fordi regnormene kommer op og omsætter afklippet. Desuden trænger ormene ned og laver gange i jorden. “På den måde laver vi hele tiden mere muldjord. Vi laver en jordstruktur, der er lækker og porøs, som er nem for plantens rødder at komme godt ned i, og som holder på næringsstoffer og vand,” siger Lene og fortsætter:

Gå kun i gang med projekter i haven, du virkelig har lyst til at lave – ikke dem, du ‘bør’ lave. Vælg at dyrke jorden efter lugefri og gravefri principper, og arbejd med og ikke mod naturen. Få børnene med ud i haven ved at skabe ‘legestationer’ de forskellige steder i haven, hvor du selv opholder dig, så børnene ikke bare har et enkelt legehjørne. Få daglige gøremål i haven, der forpligter dig og dine børn til at komme ud. Placér så vidt muligt de enkelte elementer i haven efter, hvor tit du vil bruge dem. Det vil sige, at det, du gerne vil bruge oftest, skal ligge tættest på huset.

NATUR & MILJØ

01 : 2022

“Og når du har sådan en jord, behøver du ikke at grave, findele jorden eller rive, og med jorddække behøver du ikke at luge. Du behøver heller ikke at kaste kunstgødning på, for med komposten har du sikret, at din jord er ægte frugtbar. Det er en klima- og miljøvenlig måde at dyrke sin jord på.” EN DEL AF NATUREN. Men hvordan kommer man tættere på naturen ved at omlægge haven til et minilandbrug? “Hvis du havde spurgt mig dengang for ti år siden, var jeg så fremmedgjort fra naturen, at jeg kun kunne mærke den, når jeg opholdt mig i uberørt natur,” siger Lene Skrumsager Møller og fortsætter: “Jeg så ikke mig selv som en del af naturen. Jeg er vokset op i en tid, hvor vi har lært, at vi kan udnytte, udpine og misbruge naturen.” Men selv at stå med nogle frø i hånden, lægge dem i jorden og være vidne

S L I P H AV E N F R I

flere vilde arter op i det høje græs. Bagerst i haven er der en lille samling træer, som familien kalder skoven. Havedammen huser frøer og salamandre. Det vrimler med insekter, fugle og egern, en fiskehejre har været forbi havedammen, og ræven dukker også ofte op. Det er især de daglige gøremål med at passe høns og ænder, der sikrer, at Lenes familie kommer ud i haven og får de naturoplevelser, de måske ellers ville gå glip af. “Man ser utrolig meget, når man har nogle aktiviteter, der tvinger én til at komme ud,” siger hun. Og nu er haven så også for alvor begyndt at give afgrøder, så det ikke længere kun er husdyrene, der lokker familien ud. “Mynten til morgenteen og rødbeden til morgenjuicen bliver hentet i haven. Og Sophia vil gerne have et æble om morgenen, så det plukker vi fra træet i sæsonen,” siger Lene Skrumsager Møller. Også ingredienser til frokost og aftensmad bliver ofte hentet i haven.

FRA GRÆSPLÆNE TIL GRØNTSAGSMARK Lene Skrumsager Møller har skrevet en bog om vejen fra græsplæne i parcelhushaven i Hvidovre til grøntsagsmark med forskellige afgrøder, dyr og vild forhave. Bogen kan købes med rabat i medlemsshoppen. WWW.DN.DK/SHOP

til, hvad der sker inde i frøet, se, hvordan naturens kræfter fungerer – det har gjort indtryk på Lene. “I det år vi omlagde haven, gik jeg ofte i stilhed herude, og pludselig kunne jeg mærke, at det hele er levende. Hvert et frø. Hvert et træ. Hver en lille skabning. Det kunne jeg ikke før,” siger hun. Lene Skrumsager Møller mærker nu, at hun er en del af naturen, og så føles det rigtigt at dyrke jorden på en måde, hvor hun arbejder med og ikke mod naturen. “Jeg ser livsprocessen, forvandlingen, magien lige foran øjnene på mig. Men det mest fortryllende er dog stadig det vilde liv,” siger Lene Skrumsager Møller. Det er blandt andet de vilde dyr og planter i haven, der giver finurlige oplevelser, fordi de bare gør, hvad der passer dem. Og i forhaven har naturen fået helt lov til at bestemme. Hvert år dukker NATUR & MILJØ

01 : 2022

LAD LYSTEN STYRE OMLÆGNINGEN. Når man hører om de mange projekter, kan man blive helt forpustet ved tanken om at skulle i gang med at omlægge sin egen have efter Lene og familiens forbillede. Så hvordan undgår man at give op, før man overhovedet er kommet i gang? “Man skal mærke, hvad man har lyst til. Helt klart. Det hele her er lystbetonet. Der er nogle ting, som vi egentlig gerne vil have lavet, men som ikke er gjort, fordi vi ikke har haft lyst til det,” siger Lene Skrumsager Møller. Hun foreslår, at man begynder med det projekt, man bare ikke kan lade være med, frem for at lave tingene i en bestemt rækkefølge. Derfor har familien eksempelvis endnu ikke fået gravet havedammen dybere, så den ikke fryser helt til om vinteren. For lysten har ikke meldt sig endnu. Du kan møde familien på Facebook og Instagram under navnet “forstadsfarming”.

Lenes 7 råd til den vilde køkkenhave – for dig og biodiversiteten S L I P H AV E N F R I

Når vi slipper haven fri og lader den vokse vildt, skaber vi levesteder for sommerfugle, insekter og bier. Køkkenhaven er i sagens natur svær at slippe helt fri, men drømmer du om en selvforsynende have med friske grøntsager og bær, så får du her syv råd til, hvordan du kan dyrke køkkenhaven og samtidig gavne biodiversiteten.

Lad noget stå

Ingen gift

NATUR & MILJØ

01 : 2022

S L I P H AV E N F R I

Ingen bearbejdning af jorden

Jorddække

Lad græsset stå

NATUR & MILJØ

01 : 2022

Flerårige planter

Byd livet velkommen

S L I P H AV E N F R I

Vesterbrogade 138

1620 København V

naturbutikken.dk

OSPREY DOF BirdLife Osprey (Fiskeørnen) er kikkerten til dig, der vil have det ypperligste uden at skulle gå fra hus og hjem. Sublim skarphed og enormt synsfelt sikrer dig den ultimative oplevelse. Takket være ED-glas med ultralavt brydningsindeks bliver du forkælet med imponerende lysstyrke. Tillige vil du opleve et meget stort synsfelt – også hvis du bærer briller. Med et hus i magnesium med en lækker og kraftig gummiarmering er Osprey lavet til brug i felten. Fokushjulet er stort og kører helt glidende med en kvik, hurtig justering og ligger perfekt i hånden. Nærgrænsen er så lav, at kikkerten også snildt kan bruges til at kigge på insekter og sommerfugle.

Osprey ligger perfekt i hånden, uanset om du har store eller små hænder.

Der medfølger naturligvis rem, dæksler og taske.

OSPREY SPECIFIKATIONER Forstørrelse: 10x Synsfelt ved 1000m: 112m Nærfokus: 1,5m Vægt: 692g Vandtæt: Ja Mål: 140x129x53mm

— Pris kr. 3.999,-

Medlemspris kr. 3.799,-

WOODPECKER OG CUCKOO Vores billigste lommekikkerter med op til 10x forstørrelse. Optikken kan klart anbefales til alle, som er nystartede, eller som leder efter en kikkert nummer to. WOODPECKER SPECIFIKATIONER

For bare få år siden var det helt uhørt at få så meget optik for så få penge. Trods en yderst lav pris overrasker DOF BirdLife Woodpecker 10x25 og DOF BirdLife Cuckoo 8x25 (Spætten og Gøgen) med en overraskende fin optisk ydelse, selvom de er så små, at enhver kan bruge dem.

Forstørrelse: 10x Synsfelt ved 1000m: 98m Nærfokus: 2m Vægt: 301g Vandtæt: Ja Mål: 112x113x31mm

— Pris kr. 699,-

Medlemspris kr. 664,NATUR & MILJØ

01 : 2022

S L I P H AV E N F R I

SHAG

Shag er måske den bedste kikkert,, du kan købe til under 1.000 kr..

Med fin forstørrelse og imponerende optik til prisen er DOF BirdLife Shag 10x42 (Topskarven) måske den bedste kikkert, du kan købe til under 1.000,- kr. Til trods for den beskedne pris er DOF BirdLife Shag 10x42 faktisk en kikkert, som vi forventer, bliver dit kæreste eje – især som den gode begynderkikkert. Kikkerten er desuden velegnet til brillebærere, og takket være en lav vægt, fin størrelse samt god optik garanterer vi for, at du bliver imponeret.

SHAG SPECIFIKATIONER

Der medfølger rem, dæksler og taske.

Se flere modeller fra DOF BirdLife Optik på naturbutikken.dk

Forstørrelse: 10x Synsfelt ved 1000m: 93m Nærfokus: 4,5m Vægt: 619g Vandtæt: Ja Mål: 140x128x52mm

—

BULLFINCH SPECIFIKATIONER

Pris kr. 999,-

Forstørrelse: 8x Synsfelt ved 1000m: 114m Nærfokus: 4m Vægt: 646g Vandtæt: Ja Mål: 144x128x52mm

Medlemspris kr. 849,-

— Pris kr. 899,-

Medlemspris kr. 854,-

CUCKOO SPECIFIKATIONER Forstørrelse: 8x Synsfelt ved 1000m: 119m Nærfokus: 2m Vægt: 318g Vandtæt: Ja Mål: 112x113x31mm

— Pris kr. 649,-

Medlemspris kr. 616,-

BULLFINCH

Vi anbefaler Woodpecker og Cuckoo til alle, som er nystartede eller leder efter en lille, handy kikkert nummer to.

Har du brug for en solid, vandtæt kikkert med fornuftige optiske egenskaber, også for brillebærere, er DOF BirdLife Bullfinch 8x42 (Dompappen) det mest oplagte valg. Du finder ikke en bedre optik i prisklassen. Til trods for den beskedne pris er DOF BirdLife Bullfinch 8x42 faktisk en kikkert, som vi forventer, du beholder i flere år. Bliver du så først rigtig bidt af at se på naturen, kan du altid senere hen opgradere til noget bedre. DOF BirdLife Bullfinch er velegnet til brillebærere,, og med den lave vægt, fine størrelse samt gode optik garanterer vi for, at du bliver imponeret. Der medfølger rem, dæksler og taske.

NATUR & MILJØ

01 : 2022

NATURSKOLEN

NATUR & MILJØs

NATURSKOLE

NATURENS LYDLØSE JÆGER Med tuden, skrig og hvæs kan uglen lægge op til uhygge, for lydene hører natten og det ukendte til. Men den er ikke ugleset, for alle vil gerne se en ugle i øjnene. UGLER HAR TIL ALLE TIDER både skræmt og tiltrukket

mennesket. De har været udnævnt til ‛visdommens fugle’, men er dog næppe mere intelligente end solsorte og stære. I sagn og overtro har ugler været symboler på både død, frygt og hengivenhed. De kan skrige ildevarslende i mørket og flyve som spøgelser i natten uden den mindste lyd. “Ugler er fantastisk fascinerende. De er som oftest sky, godt camouflerede og primært aktive om natten. Det betyder, at langt færre mennesker har set en ugle end hørt dens tuden,” siger Peter Laurents, der er ugleentusiast og naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening. Ugler er højt specialiserede jægere. Deres fjerdragt er blød og bøjelig. Det er, som om de har lyddæmpere på de dunede fjer, når de i et fnuglet styrtdyk overrasker gnavere, som færdes i skovbunden eller på engen. Uglen har en eminent hørelse og kan se i næsten totalt mørke. “Vil man se en ugle, skal man være tålmodig og have øjne og ører åbne. I dagtimerne kan man være heldig at møde dem i deres sovetræer. Et godt trick er at kigge efter efterladenskaber i form af f.eks. uglegylp på jorden. Uglerne benytter ofte samme sovetræ, så medbring en god kikkert, sæt dig i god afstand, og hold øje. I forårsmånederne, hvor der endnu ikke er blade på træerne, er chancen for at se en ugle størst,” siger Peter Laurents. Der findes 230 uglearter. I Danmark yngler syv arter: natugle, skovhornugle, mosehornugle, stor hornugle, kirkeugle, slørugle og perleugle. Med mellemrum får vi besøg af tre arter fra Skandinavien og arktiske områder, nemlig sneugle, høgeugle og spurveugle. Og måske er den kæmpestore lapugle på nippet til at aflægge os et besøg, for den er set så langt mod syd som i Skåne. Her kan du blive klogere på fem af Danmarks ugler.

SLØRUGLE

KØB I MEDLEMSSHOP

Som medlem af DN kan du købe kikkerter eller bøger om fugle. Se mere på WEBSHOP.DN.DK

NATUR & MILJØ

Bestand: Nogle år kan Danmarks bestand tælle flere hundrede ynglepar. I vinteren 2009/2010 fik den danske bestand et knæk, da ni ud af ti døde af sult. Levested: Sløruglen har sin rede i udhuse, stalde og åbne landbrugsbygninger. Den yngler næsten altid i redekasser. Danske ornitologer har de senere årtier sat op imod 2.000 redekasser op til slørugler. Kendetegn: Sløruglen kan skrige og hvæse højlydt. Den er ikke klædt på til hårde vintre og danner ikke fedtlag på kroppen, så den skal dagligt have føde. Bonusinfo: I år med mange mus kan et sløruglepar få to kuld med hver fire til syv unger. Man skønner, at en sløruglefamilie i løbet af et år fanger og fortærer rundt regnet 8.000 mus.

01 : 2022

JA N S K R I V ER HELG E SØ R ENS EN

SKOVHORNUGLE Bestand: Der menes at være omkring 2.000 ynglepar i Danmark. Levested: Skovhornuglen er småskovenes og nåletræernes ugle. Det er formentlig den art, som geografisk set er mest udbredt i Danmark. Dog mere vestligt og nordligt end f.eks. natuglen. Kendetegn: Man hører den primært tude i det tidlige forår som signal til yngletidens begyndelse.

Skovhornugler er sociale i vinterhalvåret, og de kan have fælles sovepladser, hvor 10-20 ugler sover tæt sammen om dagen. Natten bruges til jagt. Bonusinfo: Skovhornuglens store unger hører til de mest højlydte ugleunger, de kalder og tigger med en høj klagende piben. I modsætning til andre ugler lider skovhornuglen ikke af vandskræk, så den kan flyve over havet og bosætte sig på mindre øer.

NATUGLE

Bestand: Natuglen er Danmarks mest almindelige ugle med op mod 4.000 par i de danske skove. Levested: Højstammede lysåbne skove, hvor skovbunden er rig på mus. Den har rede i huller i gamle træer, hvor man kan være heldig at se den. De tætteste bestande findes i Østjylland og på Sjælland. Der er få i Vestjylland og ingen på Bornholm. Kendetegn: Uglens tuden er dens sang, som man særligt hyppigt hører fra december til marts. Bonusinfo: Et natuglepar får ét årligt kuld på to til seks unger.

Stor hornugle er Europas største ugle. Med sin vægt på to-fire kilo er den hele ti gange tungere end mosehornuglen. På engelsk kaldes den ‘ørneugle’.

MOSEHORNUGLE

Bestand: Der yngler ganske få mosehornugler i Danmark, men i træktiderne ses den mange steder landet over. Levested: I åbne landskaber. Hvert år overvintrer et antal i Danmark, ofte de samme steder. F.eks. fællederne på Vestamager og ved Værløses gamle flyvestation. Der er flest i marsken i Sydvestjylland, langs Vestkysten og på engene omkring Limfjorden. Kendetegn: Den jager ofte om dagen, så man kan være heldig at opleve dens lydløse flugt. Bonusinfo: Den fanger markmus og mosegrise i tilgroede enge, moser og på overdrev.

STOR HORNUGLE Bestand: Omkring et par hundrede ynglepar – alle i Jylland. Levested: Stor hornugle kan leve og jage i mange slags terræner. Stejle skrænter i grusgrave og

NATUR & MILJØ

kalkgrave er dens foretrukne redesteder. Den kan også vælge redeplads i skove eller plantager, både i forladte rovfuglereder og på jorden. I flere tilfælde har den etableret sig i byer på fabriksbygninger eller i tårne på havnearealer.

01 : 2022

Kendetegn: Det er Europas største ugle med et vingefang på over halvanden meter og en vægt på op imod fire kilo. Bonusinfo: Den er i stand til at nedlægge rævehvalpe, katte og rovfugle samt pindsvin og rotter.

SLIP BØRNENE FRI

NÅR MÅNEN HÆNGER SOM EN LAMPE “Mørket tænder stjernerne, og nattehimlens eventyr tænder glæden ved naturen.” Sådan siger de i Brorfelde, hvor de har opført fire stjernekiggersheltere, der giver direkte adgang til nattehimlen. Selv på en kold og mørk decembernat er en overnatning i det fri en magisk oplevelse for hele familien.

NATUR & MILJØ

01 : 2022

A NNE A NTH O N A ND ER S EN M AT THE W JA ME S

SLIP BØRNENE FRI

Der er god plads i shelteret i Brorfelde. Når man ligger på ryggen, kan man kigge op på himlen gennem glastaget. En meget magisk oplevelse.

ørket har for længst lagt sig til rette i det bakkede landskab, og vi må tænde tågelygterne, da vi kører det sidste stykke op ad bakken gennem skovstykket til parkeringspladsen ved Brorfelde Observatorium – 12 kilometer syd for Holbæk. Det er sidste adventsweekend i december, så vi har fundet de varmeste soveposer frem fra skuret og pakket uldne tæpper og huer til natten. Vi er mine sønner August på 10 og Morgan på 7, min kæreste og friluftsvejleder Jette Holm og mig. Vi er vilde med naturen og vant til at sove i shelter, men ikke på denne tid af året, så vi er spændte på at erobre en lang kold vinternat i et af Brorfelde Observatoriums nye stjernekiggersheltere. Siden august 2021 har besøgende haft mulighed for at booke en overnatning i et af de fire nye sheltere med glastag og direkte kig til stjernehimlen. “Natten er et vindue mod universet, og vi NATUR & MILJØ

tror på, at lærer man nattehimlen at kende, får man lyst til at passe på naturen. Mørket tænder stjernerne, og nattehimlens eventyr tænder glæden ved naturen,” forklarer Tomas Juel Johansen, som tager imod på parkeringspladsen. Han er naturvejleder og eventmanager ved Brorfelde Observatorium – Danmarks Naturvilde Opdagelsescenter – og har lovet at vise os til rette i shelteret, hvor vi skal tilbringe natten. Som ufo’er landet i græsset nær det fælles bålsted hviler fire runde sheltere. Et stenkast fra de kuppelformede observatorietårne, hvorfra teleskoperne spejder ud i universet og gør det muligt at komme tættere på himmelrummet. Der er højt til loftet. Både børn og voksne kan let stå oprejst under det kunstfærdigt udformede glastag. Som en stjerne, der udvider sig, holder stålindfatningen glaspladerne på plads. Selv træbeklædningen er sat sammen af plader i et imponerende stjernemønster, og gennem shelteråbningen har vi rigt udsyn til mosen et par meter nedenfor. “Tænk, at vi skal sove her i nat,” siger August, mens vi reder et leje for natten og

01 : 2022

SLIP BØRNENE FRI

Vi laver mad over bål og møder en anden familie, der fortæller, at de overnatter i naturen med deres børn en gang i kvartalet. Oplevelserne styrker familiefællesskabet, fortæller de.

finder nudler, kakao og popcorn frem. “Skal jeg tænde op i min Trangia?,” vil Morgan vide. Det må han gerne, men ikke inde i shelteret – oppe ved bålpladsen, forklarer Tomas og viser os de poser med brænde under shelteret, vi også må bruge. VED BÅLET ER ET PAR FAMILIER ALLEREDE i gang

med at lave aftensmad. En duftende linseret syder i den sorte bålgryde. Sarah og Tais Ziethen tager ud og overnatter i shelter med deres børn en gang i kvartalet. “Oplevelserne i nattemørket, samtalerne om bålet og samarbejdet omkring madlavningen styrker familiefællesskabet,” siger Sarah Ziethen. Hun er præst ved Roskilde Domkirke og har taget en efteruddannelse som naturterapeut. “Naturen giver os en vigtig påmindelse om, at vi ikke er alene, men at vi er forbundet til hinanden og noget, der er langt større end os selv,” siger hun. Hendes 10-årige søn, Asbjørn, griber hjemmevant om øksen og kløver mere brænde til bålet. “Jeg har lige fået øksemærket til spejder. Det, jeg bedst kan lide ved at lave noget sammen i naturen, er, at det er så konkret.

Natten er et vindue mod universet, og vi tror på, at lærer man nattehimlen at kende, får man lyst til at passe på naturen. TOMA S JUEL JOHANSEN NATURVEJLEDER OG EVENTMANAGER, BRORFELDE

NATUR & MILJØ

Der er en mening med det,” siger han. “Det er bare en rar måde at være sammen på, når man har et fælles mål – f.eks. at bygge et bord eller bål – man taler naturligt om de ting, man laver,” supplerer hans 13-årige søster, Kine. “Og så er det dejligt, at mørket gør en træt på en naturlig måde,” siger hun. Tomas Juel Johansen viser os et af observatoriets tårne. Når der er stjerne-arrangementer, kan man få lov til at se ud i himmelrummet fra teleskopet, som har frit sigte mod stjernerne, når en bane i det kuppelformede tag ruller tilbage. I nat må vi nøjes med månens mælkehvide slør. 99 pct. fuld lyser månen natten op som en magisk lampe, selv bag det tætte skydække. Tomas peger mod himlen med en grøn laserlygte. “Det er en slags pegepind – jeg bruger

01 : 2022

SLIP BØRNENE FRI

GODE RÅD TIL NATTEN I NATUREN

HOLD VARMEN Sørg for at gå varm og mæt til køjs, og begræns indtaget af væske, så du ikke skal op at tisse og bliver afkølet. Hvis du alligevel må op i løbet af natten, er ti sprællemænd vejen frem, før du kryber tilbage i posen. Sovepose, der passer til årstiden. Der findes et utal af soveposer, så spørg dig for. Komforttemperaturen siger noget om, hvor koldt vejr du kan forvente at kunne sove ude i. Testen er dog kun vejledende, derfor anbefales det ofte at vælge en sovepose, der er et par grader varmere, end man forventer at få brug for.

KULDEN KOMMER NEDEFR A Liggeunderlag. Du kan have en nok så dyr og varm sovepose og alligevel komme til at fryse, hvis du ligger for tæt på den kolde jord eller brædderne i shelteret. Medbring derfor et liggeunderlag med en høj R-værdi, og supplér evt. med et par bløde dyreskind og uldtæpper.

Selvom natten er kold, kan vi sagtens holde varmen, da shelteret er godt isoleret og skydækket skærmer os som en dyne.

Uldsokker og huer. Det er videnskabeligt bevist, at varme fødder og hænder gør det lettere at holde varmen i resten af kroppen. Dyrebar varme forlader kroppen gennem hovedet, så husk en god hue. Fyld evt. også en varmedunk, og læg den ved fødderne, eller hold den i hænderne.

OPLE V MØRKE T Vælg en lygte eller pandelampe med rødt lys – det ødelægger ikke nattesynet og gør det lettere at opleve det naturlige mørke. Efter 15 minutter i mørket aktiveres nattesynet, der gør det muligt at navigere i mørket uden kunstigt lys. Få flere gode råd på www.naturfamilier.dk NATUR & MILJØ

den til at udpege stjernebillederne, når vi har arrangementer,” forklarer han. “Fire kilometer rækker den.” “WAUW, DET ER SEJT. SOM ET LYSSVÆRD,” siger Morgan. Vi spiser nudler i nattøj. Spiller brætspil i soveposerne, mens månelyset brænder igennem stjerneglasset over os. Selvom vi er sidst i december, kan vi fint holde varmen. Shelteret er godt isoleret, og skydækket skærmer os som en himlens dyne. Og selvom skyernes dyner blokerer for stjernerne, lægger månelysets mælkehvide skær en magisk stemning ind i landskabet. Det får mig til at tænke på en sang, jeg så ofte sang som barn med min mor og min søster ved klaveret, før vi skulle sove. “Når månen hænger som en lampe, lyser ned på skovens træ’r, så kan man se en lille pige danse rundt på bare tæer”, lyder det første vers. Jeg nynner det i mit indre, lader trætheden komme rullende, mens jeg lytter til drengenes tunge åndedrag. På grænsen, lige før søvnen tager mig med sig, er det, som ser jeg den lille pige, lige dernede ved mosen, i månelyset, som en anden elverpige danser hun i natten – rundt på bare tæer.

01 : 2022

SPIS NATUREN

NATUR & MILJØ

01 : 2022

CH A R LOT TE TA A R NH ØJ DA HL S TRØ M O P S K R IF T O G FOTO: PER NILLE H O FFM A NN K Ø PPEN

SPIS NATUREN

SKØN GRØNTSAGSSUPPE OVER BÅL

Her på tærsklen af foråret kan vi trække det sidste ud af vinterens grøntsager ved at koge dem til en velsmagende og sund suppe over bålets lunende flammer.

GRØNTSAGSSUPPE MED HVIDE BØNNER

SAMTALERNE BLIVER ANDERLEDES, og tiden uden

døre forlænges, når vi rykker madlavningen fra komfuret til bålet i haven. Det er nogle af grundene til, at Pernille Hoffmann Køppen er så glad for at lave mad ved familiens bålsted. “Alt omkring et bål handler for mig om nærvær. Den langsomhed, der opstår. Pauserne bliver længere, og tonelejet dybere. For man kan ikke være hektisk omkring et bål, simpelthen fordi det også er lidt farligt, når vi har med ild at gøre,” siger Pernille Hoffmann Køppen. Lige nu er lyset og foråret på vej tilbage, og vi trænger til at komme ud. En nem og meget alsidig ret at lave over bål er suppe med vinterens grøntsager og hvide bønner. “Supper er helt geniale, for man kan altid freestyle. Hvis man ikke lige har gulerødder, så tager man bare noget andet, f.eks. kartofler,” fortæller Pernille Hoffmann Køppen. I denne suppe bruger hun også grønkål, som giver noget at tygge på. “Grønkål er rigtig god i suppe. Den bliver meget medgørlig uden at koge ud.” Suppen kan smages til med forskellige krydderurter som timian eller rosmarin, og det, I ikke spiser i dag, kan du med fordel blende til en cremet suppe og enten spise i morgen eller fryse ned. “Det behøver ikke være besværligt at lave mad over bål, tværtimod. Nogle gange kan selve sceneskiftet lette madlavningen, da selv simple retter bliver eksotiske, når de tilberedes over bål. Så laver vi eksempelvis pasta med pesto over bål. Og når man sidder omkring bålet og spiser, giver det en helt anden oplevelse end omkring middagsbordet.”

Opskrift til 4 personer

DU SKAL BRUGE • 1 dåse hvide bønner • 1 mellemstor gulerod • 2 stængler blegselleri • 2 solohvidløg • 2 skalotteløg • 3 stængler grønkål • En håndfuld bredbladet persille • Et par kviste frisk rosmarin • Et klem af en halv citron • 1 liter vand • Salt & peber • 1 terning grøntsagsbouillon • 1-2 spsk. smør til stegning

PERNILLE HOFFMANN KØPPEN

SÅDAN GØR DU

ARTDIRECTOR OG FORFATTER

Pernille Hoffmann Køppen er selvstændig artdirector i Hoffmann Studio, madmenneske og kvinden bag bogen ʻMad over bålʼ. Idéen er opstået på ture til Sverige, hvor en flok familier sidder omkring bålet og siger: “Det her burde vi da også gøre derhjemme.” ʻMad over bålʼ er simpel hverdagsmad. Læs mere på backyardstories.dk

NATUR & MILJØ

Smelt smørret i en gryde og steg løg og hvidløg blanke. Tilsæt herefter gulerødder og blegselleri og lad det stege i et par minutter, til grøntsagerne bliver blanke i overfladen – de må endelig ikke tage farve. Tilsæt urter, vand, et klem af en citron samt krydderier og bouillon og lad det simre i ca. 10 minutter. Tilsæt de hvide bønner og grønkålen og lad det simre i yderligere 5-10 minutter. Smag på suppen undervejs og tilsæt evt. mere salt, peber og citron. Du må ikke lade retten koge for længe, så mister grøntsagerne, og ikke mindst grønkålen, både farve og det gode bid. Server suppen med groft rugbrød (evt. ristet på en bålrist lige inden servering). Tip: Hvis der er noget af suppen tilbage, så tag den med ind i køkkenet og blend til en cremet suppe. Den er nem at varme i en lille gryde på komfuret i morgen – den kan også fryses ned.

01 : 2022

SPIS NATUREN

Vesterbrogade 138

1620 København V

naturbutikken.dk

HVILKEN FUGL HAR DU LYST TIL AT SE I DIN HAVE? Vil du følge med, når de skønne blåmejser fodrer deres unger op til 100 gange om dagen? Lytte med, når musvitternes sultne unger kalder på deres ihærdige forældre? Opleve de nuttede natugleunger udforske omgivelserne omkring natuglekassen? Hjælp fuglene ved at opsætte redekasser. Der er nemlig mangel på ynglepladser til hulrugende fugle, fordi mange gamle træer med perfekte hulrum ikke får lov til at blive stående.

MUSVIT-REDEKASSE I FYRRETRÆ

Naturbutikken har de bedste FSC-certificerede redekasser til mange forskellige fugle, dyr og insekter. Alt træ til redekasserne kommer fra skovbrug med omtanke. De fleste redekasser er produceret i Danmark med dansk træ.

En simpel redekasse af FSC-træ til mejser, skovspurv og spætmejse. Vi anbefaler, at kassen behandles med koldpresset linolie for bedre holdbarhed. —

Pris kr. 179,-

BYG SELV!

Alle kan være med. Rigtige mænd bygger selv, lyder en gammel floskel. Men at bygge sammen i godt selskab med børn eller børnebørn er nu endnu bedre.

BLÅMEJSE-REDEKASSE I FSCCERTIFICERET EGETRÆ Blåmejsen

SCHWEGLER BYSVALE-REDESKÅL TIL TO FAMILIER

elsker denne redekasse. Hæng redekassen i et køligt hjørne af haven. I Jylland og på Fyn kan man endda få en topmejse som nabo!

Bysvaler er en fryd at have i bylivet. Giv svalerne en hjælpende hånd med denne Schwegler bysvale-redekasse og nyd dem i deres jagt på insekterne.

—

Pris kr. 149,-

Pris kr. 519,-

Pris kr. 379,-

CJ WILDLIFE BYG SELV-REDEKASSE

NATUR & MILJØ

01 : 2022

SPIS NATUREN

Se vores store sortiment af redekasser på naturbutikken.dk

GARDENLIFE GÆRDESMUTTEREDESKJUL I KOKOS

SCHWEGLER RØDHALSREDEKASSE I TRÆBETON 2H

HABEETATS BIHOTEL UTZON EDITION MED FRØPAKKE

Gærdesmutten og andre fugle kan bruge skjulet til at søge ly for vejret og rovdyr. Hæng det lavt og inde i tæt krat eller buskads. —

Udover rødhals er denne redekasse også eftertragtet af både husrødstjert, hvid vipstjert og gærdesmutte.

Pris kr. 119,-

Pris kr. 289,-

Se bierne flyve fra blomst til plante og videre for at bestøve og samle nektar til fremtidens yngel inde i bihotellet. — Pris kr. 699,-

RÆKKEHUS TIL 3 SPURVEFAMILIER I FSC-CERTIFICERET DOUGLASGRAN

MUSVIT-REDEKASSE I FSCCERTIFICERET DOUGLASGRAN

SCHWEGLER 10B LANDSVALEREDEKASSE I TRÆBETON

Gråsinolilken skaber meget liv i haven. De pludrer løs i hækken, bader lystigt i vandpytter og besøger foderpladsen. —

Redekasse til begynderen! Nem at få fuglene til at flytte ind i, nem at hænge op og ikke mindst nem at rengøre. —

Inviter en rigtig jetjager ind som nabo, og oplev landsvalerne på nært hold i deres jagt på insekter over din have. —

Pris kr. 699,-

Pris kr. 289,-

Pris kr. 169,-

—

NATUR & MILJØ

01 : 2022

NATURPORTR ÆT M A RIEHØNEEDDERKOP

DANMARKS SMUKKE - MEN HEMMELIGE EDDERKOP Den lever kun i Jylland og kommer kun op fra sin underjordiske hule ganske få uger om året. Mariehøneedderkoppen lever et dramatisk og hemmelighedsfuldt liv – og hvis du vil møde den, så er det netop nu, du har chancen. NATUR & MILJØ

01 : 2022

NATURPORTR ÆT M A RIEHØNEEDDERKOP

Edderkoppen jager sine tænder i byttet og lammer det med sin gift. Byttet trækkes ned under jorden og bliver spist. Når et bytte går over det rørformede spind, hænger det fast. Edderkoppen kan mærke vibrationerne og skynder sig op til byttet.

Danmark er det nordligste land, der kan prale af at have den eksotisk udseende edderkop i naturen.

K A MILL A H US TED B ENDT S EN MIK K EL J É ZÉQU EL

et er ikke svært at se, hvorfra mariehøneedderkoppen har fået sit navn. Med sin røde bagkrop med sorte prikker ligner den smukke edderkop mariehønen, som den deler navn med. Men ud over navnet er der ikke mange ligheder mellem de to. Hvor de fleste børn har set en mariehøne, skal man være særdeles heldig, hvis man vil have et glimt af den smukke – men også giftige - edderkop. Danmark er det nordligste land, der kan prale af at have den eksotisk udseende edderkop i naturen – og den lever kun i Jylland. Den lever under jorden næsten hele livet. Den holder til primært på heden, hvor den bygger sin hule på sydvendte skråninger, hvor der bliver dejlig varmt, når solen skinner. I april-maj måned er hanedderkoppen kønsmoden og parat til at finde en mage. Så det er nu, du kan være heldig at spotte den smukke edderkop. For i disse måneder kommer hannen op af sin underjordiske hule – og så starter den farlige jagt på en mage. Hunnerne bor nemlig også i huler under jorden, så det er noget af en opgave for den lille fyr at finde frem til en mage.

Mariehøneedderkoppen elsker trehornet skarnbasse, der også lever på heden i Jylland. Skarnbassen er en stor bille, ca. to centimeter, med et meget tykt skjold. Men mariehøneedderkoppen har så kraftigt et bid, at den let kan spidde billens tykke panserplader med sine tænder. Mariehøneedderkoppen spiser også gerne skovskarnbasser, løbebiller og andre biller. NATUR & MILJØ

01 : 2022

NATURPORTR ÆT M A RIEHØNEEDDERKOP

Det er kun hanedderkoppen, der har det eksotiske udseende, hunnen er helt sort. Hannen bliver omkring en centimeter lang, mens hunedderkoppen kan blive helt op til 16 millimeter lang.

HANEDDERKOPPEN ER UDSAT OG SÅRBAR,

når han kravler rundt på jorden, men her hjælper farverne ham. Rød og sort er advarselsfarver i naturen, og det signalerer til eventuelle fjender, at edderkoppen er farlig. Og det er den også for biller og andre insekter, men ikke for mennesker. Den kan dog godt bide, så man skal ikke tage den op og risikere at klemme den. Hvis hannen er heldig at finde en hun – for det er ikke nogen nem opgave – så parrer de to sig. Men herefter er det slut for den smukke han.

Når hunedderkoppen har fået befrugtet sine æg, æder hun sin nu udtjente mage.

NATUR & MILJØ

01 : 2022

For når hunedderkoppen har fået befrugtet sine æg, æder hun sin nu udtjente mage. Hunedderkoppen passer rigtig godt på sine æg. Hun lægger dem i en kokon, som hun flytter op og ned i gangen til sin hule, så æggene hele tiden har den rette temperatur. Men det er ikke megen tak, hun får for sine anstrengelser. Så snart æggene klækker, ja så æder ungerne deres mor. En drabelig livscyklus – men en effektiv måde at sikre, at næste generation får en god start i livet.

T IKLR M MVM Y DE SD L&E T ÆERRSN E

FINN CHRIS TENS EN, K ARISE ( L ØSNING: V I NTE R L A N DSK A B )

SEND IND OG VIND

Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 1. april. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk. NATUR & MILJØ

01 : 2022

H A NNE R EFFELT LO U IS E THR A NE J ENS EN

NAT U R EN PÅ SK R IF T

BØGER J ULIE PIO K R AG ELUND & SOPHIE H A S TRUP CHR IS TENSEN: FR ILUF TSROLLIN G ER S FAVOR IT TER I DE DA NSK E N ATION A LPA R K ER . 26 4 SIDER , 3 0 0 K R ., MU USM A NN FOR L AG .

TE AG A N WHITE & LOV EDAY TR INICK : O CE AN ARIUM . 96 SIDER , 3 0 0 K R ., FORL AG E T M AMMU T.

NATIONALPARKERNE FOR SMÅBØRN

SØHESTE, HAVSKILDPADDER OG HVALER

Selvom man har korte ben, sidder i en klapvogn eller opholder sig i en bærestol, kan man godt besøge de danske nationalparker. Det kræver bare planlægning og viden om forholdene, og det kan du finde i denne bog. Her findes masser af inspiration og vejledning

I Forlaget Mammuts flotte serie “Velkommen til museet” besøger man i “Oceanarium” udstillinger med alverdens havdyr, lige fra plankton og påfuglerejer over blæksprutter og saltvandskrokodiller til havfugle og isbjørne. Alt sammen flot illustreret i stort bogformat. Teksterne er især for større børn, men med hjælp fra en voksen kan mindre børn også få stor glæde og meget spændende viden om havets mangfoldighed.

til forskellige aktiviteter, lige fra vandringer og cykling over vandhulseventyr og naturleg til overnatning i det fri. Omtale af shelterpladser og skovlegepladser prioriteres højt, og kortmaterialet er helt eksemplarisk. Køb bogen i medlemsshoppen.

FELTGUIDE TIL ROVFUGLE OG UGLER

L A R S G E JL : ROV FUG LE & UG LER I EUROPA . 26 3 SIDER , 20 0 K R ., GY LDENDA L .

Den dygtige fuglefotograf Lars Gejl har netop fået udgivet en smuk og detaljeret guide til rovfugle og ugler. Han har fået hjælp af en række andre gode fotografer, og bogen indeholder over 400 illustrationer samt QR-koder med fuglenes kald, skrig og sang. Man er således klædt godt på til forårets fugleture. NATUR & MILJØ

VERDEN SET FRA FLODERNE Bogen er noget så usædvanligt som en illustreret geografibog, der tager udgangspunkt i vand i stedet for land. Den Gule Flod udspringer i Tibet og løber gennem Kina og ud i Stillehavet. Undervejs fortælles med tegninger og korte tekster om folk, dyr og natur. Man får et helt nyt forhold til kloden. 01 : 2022

PE TER G OE S: FLODER . EN V ERDENSOMSE JLIN G . 75 SIDER , 250 K R ., FORL AG E T FOR L ÆNS .

SØ R EN O L S EN

NAT U R EN PÅ SK R IF T

C ATHER INE DAV ERNE: SIMPLE SUPPER . 274 SIDER , 3 0 0 K R ., MU USM ANN FORL AG .

K A REN BORCH: EF TER Å R MED PINDS V INE T PIRK E . 28 SIDER , 20 0 K R ., GY LDENDA L .

BILLEDBOG PÅ VERS MED PIRKE Hvor går dyrene hen om efteråret, når det bliver mørkt og koldt? Det får man at vide i denne børnebog, hvor man følger Pirke og musen Mattæus rundt i naturen, mens de leder efter et sted at overvintre. En glad, poetisk historie på vers for mindre børn. Mens man bliver underholdt, får man stor viden om naturen. Bogen vil vække følelser i børn og give dem lyst til at være venner med det derude. Køb bogen i medlemsshoppen.

DEJLIGE, PLANTEBASEREDE SUPPER

ME T TE A R LE TH: L AV M A D I DE T FR I . 196 SIDER , 23 0 K R ., MU USMA NN FOR L AG .

LÆKKER MAD I NATUREN En vandretur med overnatning i shelter eller andre steder i naturen er blevet populært, men ‘uden mad og drikke’ kan det let blive en kort udflugt. Bogen “Lav mad i det fri” viser, at selv under primitive forhold kan madlavning godt bestå af andet end pulversuppe! Prøv f.eks. bålburger, varmrøget laks og svamperisotto. Køb bogen i medlemsshoppen.

SMÅDYR MEGET, MEGET TÆT PÅ! Bænkebider, loppe, fårekylling, svirreflue og myre kender vi alle, men når de bliver forstørret op til 10.000 gange i et mikroskop, kan man se detaljer, man ikke troede mulige. Skal du fange børn og unges opmærksomhed omkring de små dyrs verden, er denne bog det rette redskab. Køb bogen i medlemsshoppen.

Den kokkeuddannede Catherine Daverne har begået endnu en dejlig kogebog, der denne gang kredser om velsmagende og næringsrige supper med tilbehør. Prøv f.eks. sødkartoffel med chili eller sorte bønner med soltørrede tomater. Selvom supperne er simple, er de ikke ordinære. Det betyder blot, at de indeholder få ingredienser og er hurtige at lave. Bogen har også et afsnit med basal ernæringslære.

ET KIG I TEGNERENS SKITSEBLOK Jens Christian Schou er velkendt i naturhistoriske kredse som forfatter, tegner og fotograf af natur og dyreliv, men især af botaniske bestemmelsesguider. I hans seneste bog får man et dejligt kig på hans tegninger og de oplevelser, der er forbundet med illustrationer. Det er en hyggelig bog at bladre og læse i, for forfatteren beretter levende om de mange naturoplevelser, han har haft, og om de omstændigheder, der førte ham frem til tegneriet. Bogen inspirerer læseren til selv at gå på opdagelse i naturen. JENS CHR IS TI A N SCH OU: B L A DE FR A MIN SK ITSEB LOK . 18 4 SIDER , 250 K R ., B FNS FOR L AG .

IDA LEHR MA NN M ADSEN: SIG R ID R IN G – G L ÆDEN V ED PL A NTER . 4 0 SIDER , 115 K R ., FOR L AG E T BR I A N CHRIS TENSEN .

PLANTEMALEREN SIGRID RING

JA NNICK E WIIK-NIEL SEN M . FL .: TÆ T PÅ INSEK TER O G SM Å K RY B . 136 SIDER , 250 K R ., S TR A A RUP & CO.

Tidligere tiders kvindelige kunstnere var ofte overskygget af samtidens mandlige kunstnere, i nogle tilfælde af deres egne ægtefæller. Dette gælder Sigrid Ring (1874-1923, født Kähler), hvis berømte mand, L. A. Ring, mange kender i dag. En smuk bog om Sigrid. Hendes tegninger og akvareller viser, at hun havde et godt botanisk øje og var opmærksom på de forskellige stadier i en plantes liv. NATUR & MILJØ

01 : 2022

NYT FR A DANM ARKS NATURFREDNINGSFORENING

A K T U E LT delene? “Det er nogle meget personlige og rørende samtaler. Det er typisk folk uden børn, der ringer, men der er også mennesker, der overvejer at lade eksempelvis 10 pct. af deres formue gå til naturen og stadig har nok tilbage til arvingerne,” forklarer Lone Norup.

FLERE SKRIVER NATUREN IND I TESTAMENTET De seneste år har Danmarks Naturfredningsforening oplevet en stor stigning i antallet af mennesker, der vælger at donere en del af deres arv til naturen. Pengene er vigtige for foreningens arbejde for natur, klima og miljø. I 2018 VALGTE TI PERSONER at lade en del eller hele deres arv gå til Danmarks Naturfredningsforening (DN). I 2021 var det tal steget til over 40. Det fortæller Lone Norup, testamenterådgiver i DN: “Det er blevet tydeligt for rigtig mange mennesker, at naturen har det svært. Ved at give en testamentegave ønsker de at gøre en forskel – og måske sætte et sidste aftryk.” En af dem er Ingrid Maren

LÆS MERE PÅ DN.DK/ARV

Ravn Wraa, der sidste år afgik ved døden. Ingrid og hendes mand, Niels Dalager Petersen, havde valgt at lade DN modtage hele deres arv. “Vi er dybt taknemmelige og skylder alle, der donerer til naturen, en kæmpe tak,” siger Lone Norup, der hver uge taler med danskere, der overvejer, om de skal testamentere en del af deres arv til naturen. Hvor meget skal man donere, hvordan gør man, og hvad er for-

NATUR & MILJØ

01 : 2022

FORDELE VED 30 %-LØSNINGEN. Der kan også være økonomiske fordele ved at skrive en velgørende organisation ind i sit testamente, forklarer Lone Norup. Arvinger, som ikke er livsarvinger, skal ifølge loven betale over 36 pct. i arveafgift. Men hvis man skriver en velgørende organisation ind i sit testamente, kan arvingerne reducere afgiften. Mange vælger derfor den såkaldte 30 %-løsning, hvor 70 pct. går til de nærmeste arvinger, mens 30 pct. går til f.eks. DN, mod at foreningen betaler arveafgiften. De fleste skriver først testamente, når de er omkring 70 år, men det kan være for sent: “Ingen af os kan jo vide, om vi pludselig falder om, og har man ikke skrevet testamente, har man ingen indflydelse på, hvem der arver – og det kan give problemer.” Det gælder eksempelvis familier med dine, mine og vores børn. Har du børn fra et tidligere ægteskab og bor nu sammen med en ny partner, som du ikke er gift med, ja så går hele arven til dine børn. “Det er dog stadig tabubelagt at tale om penge og død, og derfor har mange svært ved at tage hul på snakken. Men det er en god idé, hvis man gerne vil have indflydelse på, hvordan ens arv skal fordeles,” slutter Lone Norup.



NYT FR A DANM ARKS NATURFREDNINGSFORENING

Skal du også samle affald?

AFFALDSINDSAMLING 28. MARTS – 3. APRIL

Vil du være med til at give Danmark en forårsrengøring? Så tilmeld dig selv, din skole, daginstitution, forening eller virksomhed til Affaldsindsamlingen. Sidste år deltog næsten 200.000 mennesker. Danskerne er det folkefærd i Europa, der producerer mest affald pr. indbygger. Hvert år i marts har vi i Danmark opbrugt den andel af naturens ressourcer, som burde række til et helt år, og så køber vi mere og mere takeaway. Med det øgede forbrug af takeaway følger et stort forbrug

af engangsemballage og engangsservice – eksempelvis bruger vi hvert år 300 millioner engangsplastikkrus og 150 millioner fødevarebokse til mad. Når du deltager i Affaldsindsamlingen, er du med til at præge Danmarks Naturfredningsforenings politiske arbejde og øge det pres, vi lægger på politikerne. Alle kan være med til at gøre en forskel og befri naturen og byerne for affald til Affaldsindsamlingen. Find indsamling på www.affaldsindsamling.dk

Klip her og send kuponen

Vidste du, at du kan være med til at sikre Danmarks smukkeste landskaber, vores frie kyster og sårbare dyr langt ud i fremtiden? ... og få 5.0 00 kr. i tils kud til advoka tregninge n

LAD NATUREN ARVE LIDT EFTER DIG Det er nemt at oprette og indskrive naturen i dit testamente. Vi tilbyder at hjælpe dig med at finde en advokat, der kan rådgive dig ift. dine ønsker, og som kan skrive testamentet, så det bliver juridisk korrekt.

Og samtidig giver vi dig 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen. Læs mere på vores hjemmeside www.dn.dk/testamentegave, indsend denne kupon eller kontakt vores testamenterådgiver direkte.

Lone Norup Testamenterådgiver Tlf: 3119 3262 Mail: Lone@dn.dk

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Tlf.: 39 17 40 00

Ja tak. Jeg ønsker mere information om, hvordan jeg opretter et testamente og indskriver naturen, får forslag til tre advokater i mit lokalområde og et tilskud på 5.000 kr.

Jeg ønsker at:

Blive ringet op 

Modtage et brev 

Modtage en mail 

Navn: Adresse: Postnummer/by: Tlf.nr:

E-mail: NATUR

& MILJØ

04 : 2021

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

TURE

TA G PÅ T U R dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29115.

HOVEDSTADEN

ALLERØD WWW.DN.DK/ALLEROD Forårs-bustur til Skåne: Natur, kultur og fugle. Søndag den 20. marts kl. 8-18. Mødested: Allerød Station. Vi skal opleve smukke landskaber, søer og en naturrig mosaik af skov og naturenge og håber på at se det særdeles artsrige fugle- og dyreliv, med arter som havørn, kongeørn, glenter, høge, vildsvin, kronhjort, dådyr og rådyr. Pris: 650 kr. for medlemmer. Tilmelding: til Lisbeth Grum-Schwensen, tlf. 28 14 54 98 (kl. 18-20), eller lisbethgrumschwensen@ gmail.com. Betaling på konto nr. 5358 0248983, Foreningen Norden Allerød. Ved betaling skal du oplyse navn, e-mailadr., tlf.nr., og om du er medlem af DN. Du er først tilmeldt, når du har betalt. Læs mere: https://e. dn.dk/28932. BORNHOLM WWW.DN.DK/BORNHOLM Laver på kysten. Lørdag den 2. april kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved havnen i Bølshavn. Turleder: René L. Vilsholm. I samarbejde med Bornholms Naturhistoriske Forening. Info: bornholm@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29103. Nøglebiotoper i bondeskove. Lørdag den 14. maj kl. 10-12. Mødested: Ll. Almegårdsvej 3, ved det militære øvelsesterræn, Rønne. Turleder: Jens Christensen. I samarbejde med Bornholms Naturhistoriske Forening. Info: bornholm@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29112. Skovrejsning med naturindhold, syngende løvfrøer i Aakirkeby. Lørdag den 28. maj kl. 20-22. Mødested: P-plads ved Kannikegård, Rønnevej 1. Turleder: Morten Bach Jørgensen. I samarbejde med Bornholms Naturhistoriske Forening. Info: bornholm@

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9-12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bodil Koch, tlf.: 22 12 62 51. 7. marts: Risby Vikingelandsby, Ledøjevej 35. 14. marts: Hareskoven, Skovlyst. 21. marts: Tueholmsøen, Spisestedet Mosen, Rendsagervej 5. 28. marts: Mågeparken, Mågevej/Strandvangen. 4. april: Vestskoven, Ejby Torvevej v. gadekæret. 11. april: Kringelstien, Orchidevej/Ballerupvej. 25. april: Vestskoven, Oxbjerget, Oxbjergved. 2. maj: Vallensbæk Strandpark, for enden af Vallensbæk Havnevej. 9. maj: Vestvolden, Rødovre Parkvej. 16. maj: Hf. Sommerbyen Ejby, Ejbydalsvej 260. 23. maj: Vestskoven, Rødovre Parkvej. 30. maj: Karlstrup Kalkgrav, Silovej. FREDENSBORG WWW.DN.DK/ FREDENSBORG Familietur: Dyrespor i Grønholt Vang. Søndag den 13. marts kl. 10-12. Mødested: Følg Præstemosevej fra Grønholt eller Kongevejen til midten af skoven nær Tulstruphus: Parkering er markeret med DN-flag. Tag børnene med på en tur i Grønholt Vang, hvor vi vil se efter spor fra pattedyr, insekter og fugle. Vi finder fodspor, gnavemærker, dyreekskrementer og meget andet. Vi går i ca. to timer med en indlagt pause med forfriskninger til børnene. Turledere: Martin Stausholm Knudsen og Tine Stets. Info: Martin Stausholm Knudsen, tlf. 53 80 35 56, martin_s_knudsen@hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/28944. Forårstegn i Knurrenborg Vang. Søndag den 27. marts kl. 13-14.30. Mødested: P-plads ved indkørsel til skoven fra Kongevejen 37. Vi går tur i skoven, hører om skovens historie og NATUR & MILJØ

glæder os over de første spæde forårstegn. Turledere: Suzanne Bosselmann, Uffe Fester og Niels Hald. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@ lic-mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/28945. Affaldsindsamling 2022. Søndag den 10. april kl. 11-13. Mødested: Vi samler ind mange forskellige steder i kommunen. Se opdateret information på hjemmesiden eller vores Facebookside. Kontakt Dennis Jæger, hvis du vil arrangere din egen affaldsindsamling, tlf. 49 14 74 55, dennis_n_jaeger@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/28946. Nattergaletur til Langstrup Mose. Onsdag den 25. maj kl. 19-21.30. Mødested: Vejenbrødvej, ved nedkørslen til Langstrup Mose, vest for motorvejen. På denne aftentur skal vi lytte til nattergalen og alle de andre fugle, der netop nu synger af fuld hals. Turleder: Uffe Fester. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@ lic-mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/28947. Høslæt på Skovfogedengen. Lørdag den 28. maj kl. 10-14. Mødested: Ved indkørslen til skovvej over for Præstemosevej 33, lige indenfor skovbrynet, når man kommer fra Grønholt. Husk vandtæt fodtøj, handsker og drikkevarer. Tag familie og venner med til en dag med naturpleje med le på Skovfogedengen i Grønholt Vang. Instruktion til uøvede. Ønsker du frokost, skal du ringe til Nils Juhl Madsen på tlf. 93 89 19 25 senest d. 22/5. Fredensborg Høslætlaug er arrangør. Læs mere: https://e. dn.dk/29035. FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Guldsmede i Furesø Kommune. Onsdag den 20. april kl. 19.3021.30. Mødested: Cafeen på Aktivitetscenter Skovgården. I Danmark findes der ca. 55 forskellige arter af guldsmede. Af disse 55 er det muligt at se hele 38 i Furesø Kommune. Den lokale guldsmedeentusiast og fotograf, Lars Johansen, vil i dette foredrag fortælle og vise fotos af de mange forskellige arter med hovedvægt på de lokale. Info: Karin Therkelsen, tlf. 01 : 2022

23 20 05 22, kktherkelsen@hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/28974. Vandhulstur til Baunesletten. Søndag den 1. maj kl. 11-13. Mødested: P-pladsen på Bavnestedet, sidevej til Nørrevænget, under viadukten. Vi fanger dyr med de medbragte net og kigger på frøer, salamandre, insekter og fisk i vores akvarium. Undervejs ser vi på fuglelivet. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 51, juelhanne@hotmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/28972. Nattergaletur ved Søndersø. Tirsdag den 17. maj kl. 19.3022. Mødested: P-pladsen på Ballerupvej 72A, skråt overfor genbrugspladsen. Vi byder igen på nattergaletur på stierne ved Søndersø og Flyvestationen. Vi lytter og kigger efter fugle, ikke mindst nattergalen. Vi kigger også på planteliv og naturpleje. Turledere: Ornitologerne Jan Smidt og Jørgen Haugaard. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61, juelhanne@hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/29021. Flagermustur ved Søndersø. Onsdag den 25. maj kl. 21.1522.45. Mødested: P-pladsen på Ballerupvej, 72A skråt overfor genbrugsstationen. Først fortæller vi lidt om flagermus. Derefter går vi en tur langs Søndersø og lytter efter flagermus. Vi medbringer flagermusdetektorer til udlån. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/28971. GLOSTRUP WWW.DN.DK/GLOSTRUP Flagermus: naturvidenskabelige foredrag fra Aarhus Universitet. Tirsdag den 29. marts kl. 18.45-21. Mødested: Glostrup Bibliotek, Videnszonen i voksenbibliotek. Flagermus er fascinerende, pandemiske og den mest udbredte pattedyrsgruppe på jorden. Men hvad ved du om dem? Glostrup Bibliotek og DN-Glostrup er vært for naturvidenskabelige foredrag livestreamet fra Aarhus Universitet. Her præsenteres du for den nyeste forskning om flagermus. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40 74 34 82, carstenped03@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/29462.

TURE

Frø, sommerfugle og flagermus: Hvordan skaber vi mere natur? Onsdag den 6. april kl. 18.30-21. Mødested: Glostrup Medborgerhus, møderum “Hvissinge”, Rådhusparken 2. Kan man få flere flagermus, når man laver bede med vilde blomster? Og hvilke blomsterfrø skal du vælge? Tre foredragsholdere fortæller om emnet. Frøblandinger ved Kaare Jacobsen, Grennessmindes Økologiske Gartneri, om sommerfugle ved Kenneth Pedersen, og om flagermus ved Inger Kærgaard. Tilmelding og info: Carsten Pedersen, carstenped03@gmail.com, tlf. 40 74 34 82. Læs mere: https://e. dn.dk/29458. Vi slår græsset i Ejby Mose med le. Søndag den 8. maj kl. 10-12. Mødested: Kælkebakken nordvest for søen. Høslæt ved kælkebakken i Ejby Mose. Kom og slå et lille stykke græs med le. Langsomt (år efter år) kommer der nye arter af planter og insekter. Vi oplever “den lille natur” helt tæt på, når vi slår med le. Tilmelding og info: Carsten Pedersen, carstenped03@gmail.com, tlf. 40 74 34 82. Læs mere: https://e. dn.dk/29459. HALSNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Havet omkring os: en kystvandring rundt om spidsen af Halsnæs. Lørdag den 30. april kl. 10-13. Mødested: Ved Spodsbjerg Fyr. P-pladser for enden af Dyssebakken eller ved Knud Rasmussens Hus. Professor i marinøkologi Stiig Markager vil indlede turen med at fortælle, hvad stenrev kan gøre for livet i havet. Derefter følger vi kysten ned til Hundested Havn og videre langs Isefjordkysten til Lynæs Havn, hvor der fokuseres på fjordenes ringe økologiske tilstand. Turen er ca. 4 km. Læs mere: https://e.dn.dk/29358. Flagermustur i Auderød Skov. Lørdag den 14. maj kl. 19.4521.30. Mødested: P-pladsen ved havnen, for enden af grusvejen. Turen er for alle i familien. Kom og hør lidt om flagermusens spændende liv. Vi søger efter dem i skumringen, når de kommer ud af deres skjul. Info: Per Baatrup, tlf. 42 72 82 87, halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/23775. Morgenfugletur i Sonnerup Skov. Lørdag den 21. maj kl.

HØJE-TAASTRUP WWW.DN.DK/HOEJETAASTRUP Nattergaletur. Lørdag den 21. maj kl. 05-07.30. Mødested: Naturplanteskolen. DN arrangerer igen i år, sammen med Naturplanteskolen, en nattergaletur. Info: Knud Anker Iversen, tlf. 50 12 68 68, knudankeriversen@gmail. com. Tilmelding: på www.naturplanteskolen.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29416.

04-07. Mødested: P-plads ved skoven, tilkørsel fra Kappelhøjvej, syd for rideskolen. Når kalenderen siger maj måned, er fuglene i fuldt kor, og der er også chance for at høre nattergalen. Kom og hør lidt om, hvorfor fuglene trækker så langt for at synge for os, hvorfor de synger, dialekter fugle imellem og om huskeregler for deres sang. Info: Per Baatrup, tlf. 42 72 82 87, Per_baatrup@ hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/688.

HØRSHOLM WWW.DN.DK/ HOERSHOLM Årets gang i naturen: Foråret er på vej. Søndag den 20. marts kl. 10-12. Mødested: Kokkedal Allé på p-pladsen før Kokkedal Rideskole/Slottet. Foråret er på vej i skoven og på stranden. Tilmelding: Bo Madsen, bomadsen@c.dk, med oplysning om antal deltagere. Læs mere: https://e. dn.dk/28951.

Le-slåning omkring vandhullet på Liljevænget i Hundested. Søndag den 29. maj kl. 10-14. Mødested: Følg flagene for enden af Liljevænget. Det naturskønne område omkring vandhullet skal atter slås, så det ikke vokser til med uønsket opvækst. Hjælp os med at svinge leen, så de sjældne insekter, planter og orkideer atter får lys og luft til at vokse, og padderne får bedre levevilkår. Knud Pedersen giver introduktion til leslåningen. Info: Per Baatrup, tlf. 42 72 82 87, Per_baatrup@ hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29328.

Tidlige forandringer i naturen. Søndag den 24. april kl. 10-12. Mødested: P-pladsen øst for Folehavehus. Tilmelding: Bo Madsen, bomadsen@c.dk, med oplysning om antal deltagere. Læs mere: https://e.dn.dk/28952.

HILLERØD WWW.DN.DK/HILLEROED Nejede Vesterskov: Se anemonerne blomstre, og hør forårets fugle. Lørdag den 23. april kl. 9.30-12.30. Mødested: P-pladsen ved Nejede Vesterskov, med afkørsel og p-skilt fra Ravnsbjergvej. Forårsvandretur til Nejede Vesterskov og omegn. Et meget spændende område med varierede og kuperede skovarealer, som nabo til en af engsøerne og til åbne fredede områder ned mod Pøleåen. Tilmelding og info: Jørgen Nielsen, tlf. 86 91 52 10, jbn.post5@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29475.

Årets gang i naturen. Lørdag den 21. maj kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Mortenstrupvej vest for Usserød Å. Fuglesang fra gæster og faste beboere. Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, madsen-molbech@mail.tele.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/28953. KØGE WWW.DN.DK/KOEGE Læs om vores arrangementer på hjemmesiden, i nyhedsbreve og på vores facebookside. LYNGBY-TAARBÆK WWW.DN.DK/LYNGBYTAARBAEK Fuglestemmer for begyndere 1. Søndag den 6. marts kl. 10.30-12. Mødested: Brede Station. Lær de almindeligste fugles sang og kald helt fra bunden gennem en række ture, hvor vi starter, når der kun er få fugle at høre, og føjer flere og flere til hen ad foråret. På denne første tur hører vi måske fem forskellige fugle synge og kald fra fem-ti andre. Medbring gerne kikkert. Info: Jesper Bay, tlf. 50 58 44 98. Læs mere: https://e. dn.dk/29444.

Permakulturbosætningen på Svanholm. Søndag den 29. maj kl. 9.45-15.45. Mødested: P-pladsen ved Teglgårdssøen i Hillerød. Rundvisning på Svanholm Permakultur Landbrug. Her skal vi bl.a. se en nyplantet skovhave, selvfodrende hønsegård og “nødde-savanne” med geder, alt sammen dyrkningssystemer, der modvirker klimaforandringerne. Tilmelding: senest d. 5. maj ved at indbetale 100 kr. til Michael Liesk på MobilePay 28 89 59 23. Info: Michael Liesk, tlf. 28 89 59 23, mfh.liesk@gmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/29060. NATUR & MILJØ

01 : 2022

Fuglestemmer for begyndere 2. Søndag den 20. marts kl. 10.30-12. Mødested: Brede Station. Se beskrivelse for turen d. 6. marts. Der er stadig ikke mange fugle, der synger, og kun få trækfugle er kommet. Info: Jesper Bay, tlf. 50 58 44 98. Læs mere: https://e. dn.dk/29445. Forårstur i Tordals Mose. Lørdag den 9. april kl. 14-16. Mødested: For enden af stamvejen i Hvidegårdsparken. Kom og oplev forårets blomsterflor i Tordals Mose og hør om naturplejen og planerne om at forbedre biodiversiteten. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29450. Fuglestemmer for begyndere 3. Søndag den 10. april kl. 10.30-12. Mødested: Brede Station. Se beskrivelse for turen d. 6. marts. De fleste standfugle er nu begyndt at synge, og trækfugle er begyndt at komme. Info: Jesper Bay, tlf. 50 58 44 98. Læs mere: https://e.dn.dk/29446. Fuglestemmer for begyndere 4. Søndag den 24. april kl. 10.30-12. Mødested: Brede Station. Se beskrivelse for turen d. 6. marts. Der er nu mange fugle, der synger. Info: Jesper Bay, tlf. 50 58 44 98. Læs mere: https://e.dn.dk/29452. Oplev tue-kærulden i Lyngby Åmose. Søndag den 8. maj kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Sorgenfri Kirke. Oplev tue-kærulden i Lyngby Åmose og hør om dens natur og genopretningen af fattigkærene. Info: Hans Nielsen, tlf. 30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29451. Fuglestemmer for begyndere 5. Søndag den 22. maj kl. 10.30-12. Mødested: Brede Station. Se beskrivelse for turen d. 6. marts. Der er nu mange fugle, der synger. Info: Jesper Bay, tlf. 50 58 44 98. Læs mere: https://e.dn.dk/29447. RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Ren dag: Giv naturen en hånd og saml affald. Søndag den 3. april kl. 10-12. Mødested: Ejbybunkeren på Vestvolden; Biblioteket Trekanten, Rødovrevej 405; eller Cafebiblioteket Tremilen, Nørrekær 8. Vi samler affald på Vestvolden, i Islev og i kærene. Der udleveres affaldssække. Mød blot op, ingen til-

TURE

melding. Sække kan hentes før d. 3/4 på Rudebækvej 1. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/28885.

ved søen og fylder på kvashegnene. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29508.

Bustur til Jyllands seværdigheder. Onsdag den 18. maj kl. 9 til søndag den 22. maj kl. 18. Mødested: Rødovre St. DN Rødovre er sammen med Vikingbus ved at planlægge en tur til mange spændende seværdigheder i Jylland. Er du interesseret i at høre nærmere, så send en mail til jann.larsen@ mail.dk eller ring på tlf 36 41 06 13, og bed om det endelige program. Læs mere: https://e. dn.dk/29495.

Stillehavsøsters i Isefjorden. Onsdag den 23. marts kl. 1720. Mødested: Holbæk Bibliotek, store sal. Skal din oksebøf skiftes ud med gratinerede østers? Hør Johan Nielsen fortælle om fordele og ulemper ved østersproduktion og få en smagsprøve. Johan er marinbiolog fra firmaet AquaMind, der vil dyrke stillehavsøsters ved Dragerup. Tilmelding: holbaek@dn.dk, skriv “Østers” i emnelinjen. Læs mere: https://e.dn.dk/29494.

VALLENSBÆK/ISHØJ WWW.DN.DK/ VALLENSBAEK-ISHOJ Nattergaletur. Fredag den 20. maj kl. 21-23.55. Mødested: P-pladsen ved Strandporten, Brøndby Strand. Fugletur i Strandparken med Ole Friis som guide. Vi går rundt om et par af lagunesøerne og lytter og ser på fugle. Der plejer at være mange nattegale i området. I samarbejde med DN Brøndby. Info: Mogens Bertelsen, tlf. 50 85 62 62. Læs mere: https://e.dn.dk/29265. Fugletur i Vallensbæk og Tranegilde Moser. Lørdag den 28. maj kl. 10-12.30. Mødested: Fugletårnet i den sydlige del af Vallensbæk Mose, ca. 200 m fra p-pladsen ved Schæferhundeklubben. Fugletur med René Rantzau som guide. Vi går i roligt tempo rundt om Vallensbæk og Tranegilde Moser og lytter og ser efter mosens fugleliv med blandt andet sivsanger, kærsanger, rørsanger, gul vipstjert og måske bynkefugl. Info: Torben Kragh, tlf. 21 75 97 04, torbenkragh@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29267.

SJÆLLAND

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK Naturplejedag: Trebuer, Holbæk Fælled. Lørdag den 5. marts kl. 10-15. Mødested: Trebuer, Holbæk Fælled, syd for Bispehøjsøen. Vi rydder mere

Liv i forårets vandhuller på Tuse Næs. Lørdag den 23. april kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Tuse Næs Hallen. Dyk ned i en verden af liv i et lille vandhul. Kom med på krible-krable-tur på Tuse Næs. Tilmelding: sms til tlf. 20 32 57 56. Læs mere: https://e.dn.dk/29478. Cykeltur til Maglesø og Brorfelde. Lørdag den 30. april kl. 10-14.30. Mødested: Vipperød Station. 12 km cykeltur i “De Sjællandske Alper”. Tilmelding: til Frank Lykke Hansen, tlf. 60 76 75 81, frank-lykke@mail. tele.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29476. Morgenfugletur i Kalvemosen. Søndag den 8. maj kl. 06-09. Mødested: Lige før vejkrydset Granløseparken/Rosenstien i Holbæk. Fuglene er aktive lige nu og allermest om morgenen. Kom med på fugletur i Kalvemosen ved Rørvangsparken i Holbæk. Naturvejleder Peter Løn Sørensen fører an. Info: Sms til Finn Bjerregaard på tlf. 20 32 57 56. Læs mere: https://e.dn.dk/29479. Åmosen, naturgenopretning. Lørdag den 21. maj kl. 1417. Mødested: P-pladsen ved Undløse Kirke. Den Danske Naturfond vil naturgenoprette mindst 100 ha af Åmosen. Vi ser området og hører om muligheder og planer. Tjek nettet før afgang, da der kan ske ændringer. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29503. KALUNDBORG WWW.DN.DK/ KALUNDBORG Tur ved Klinteskoven ved TisNATUR & MILJØ

sø. Søndag den 27. marts kl. 13-15. Mødested: P-pladsen i Klinteskoven Sæbyvej 51. Vi går tur i et unikt stykke skov på østsiden af Tissø. Info: Ulrik Heimann, ulrikheimann@gmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/28840. Det gamle stigbord ved Tissø. Søndag den 24. april kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Fugledegård. Vi kigger på indløbet til Nedre Halleby Å og besøger det gamle stigbord. Info: Erling Brock Jakobsen, tlf. 53 66 46 49, erbrockjak@me.com. Læs mere: https://e.dn.dk/28841. Flasken og Vejlen ved Reersø. Søndag den 15. maj kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Gravlundstenen på Reersøvej. Hør og se fugle og fauna i Flasken og Vejlen. Info: Erling Brock Jakobsen, tlf. 53 66 46 49, erbrockjak@me.com. Læs mere: https://e.dn.dk/28842. ROSKILDE WWW.DN.DK/ROSKILDE Himmelsøen rundt. Tirsdag den 1. marts kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området. Læs mere: https://e.dn.dk/28834. Oplev nystartet regenerativt jordbrug. Lørdag d. 19. marts kl. 9.30–14. Mødested: Slæggerupvej 215, Roskilde. Besøg det nye økologiske regenerative jordbrug, der ud fra permakulturens principper har fokus på skovlandbrug og flerårige grøntsager ved gravefri dyrkning. Vi starter med rundvisning på gården samt præsentation af gårdens visioner. Derefter vil der være praktisk arbejde i form af renholdelse af de nyplantede læhegn. Medbring dyb tallerken, ske, kop og evt. havehandsker. DN giver kaffe, en morgenbolle og frokost til alle. Tilmelding: slaeggerupvej215@gmail.com. Himmelsøen rundt Tirsdag den 5. april kl. 1112.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert “overtager” området. Læs mere: https://e.dn.dk/28835. 01 : 2022

Himmelsøens flagermus Tirsdag den 26. april kl. 2122. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Vi leder efter flagermus med hjælp fra nyanskaffede flagermusdetektorer, der kan “oversætte” flagermusens orienteringsskrig til noget, vi kan høre. Læs mere: https://e.dn.dk/29473. Himmelsøen rundt Tirsdag den 3. maj kl. 11-12.30. Se beskrivelse fra 5. april. Læs mere: https://e.dn.dk/29469. Himmelsøens flagermus Tirsdag den 24. maj kl. 21-22. Se beskrivelse ovenfor. Læs mere: https://e.dn.dk/29474. Himmelsøen rundt Tirsdag den 7. juni kl. 11-12. Se beskrivelse fra 5. april. Læs mere: https://e.dn.dk/29470. SORØ WWW.DN.DK/SOROE Klimaskole: Lærerig aften i klimaets tegn. Onsdag den 30. marts kl. 19-21. Mødested: Salen på Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27. Klimaforandringerne er et hyppigt emne i både politik og medier, men det kan være svært at forstå, hvad der tales om. DN Sorø holder derfor klimaskole, der vil gøre almindelige borgere bedre rustet til at deltage i denne vigtige debat. Info: Armin Vauk, tlf. 29 25 92 36, avj@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/28979. Fuglenes Dag på Flommen i Sorø. Søndag den 29. maj kl. 03.30-06. Mødested: For enden af Ingemannsvej i Sorø ved starten af Flomstien. Parkering på Ingemannsvej. Kom og hør nattergalen synge ved Flommen og nyd den dejlige morgenstemning. Info: Rolf Lehrmann, tlf. 30 45 70 35, rolf.lehrmann@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/28960. VORDINGBORG WWW.DN.DK/ VORDINGBORG Tur langs Stensby Møllebæk. Fredag den 15. april kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved boldbanerne i Stensved. Vi går ned og følger Stensby Møllebæk gennem det flotte herregårdslandskab, ned til og igennem Mallings Kløft. Under turen vil biolog Jimmi Spur Olsen fra Vordingborg Kommune elfiske et sted i bækken for at se, hvad der er af fisk i bækken. Læs mere: https://e.dn.dk/28964.

TURE

Mere og bedre natur i Vordingborg Kommune. Tirsdag den 26. april kl. 19-21.30. Mødested: Vordingborg Biblioteks store sal i Kulturarkaden. Kom og hør DN, politikere og fagfolk fra kommunen gøre status og fortælle om planer og mål for mere og bedre natur i kommunen. Du kan møde bestyrelsen for DN Vordingborg, borgmester Mikael Smed, formand for Miljørådet Anders Andersen samt fagfolk fra kommunen. Der vil være idéudveksling og debat. Tilmelding: via bibliotekets hjemmeside. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@webspeed.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29433. Flora og fugle på Høvblege på Østmøn. Lørdag den 30. april kl. 10-13. Mødested: P-pladsen i T-krydset mellem Gurkebakken og Busenevej. Foråret er i fuld gang. Blå og hvide anemoner står i fuldt flor. Stor gøgeurt er begyndt at blomstre. Fuglenes yngletid er i gang, og der er skruet op for fuglekoret. Vi ser på det og mange af de andre spændende ting i området. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/28934.

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Er du dus med himlens fugle? Søndag den 6. marts kl. 13-16. Mødested: Lunken Naturskole, Håndsbækvej 140. Dagen starter med en tur rundt i skoven, hvor vi samler redemateriale til fuglehusene. Herefter går vi i værkstedet udstyret med sav, hammer og søm og bygger en bolig til havens fugle. Et arrangement for børnefamilier. Tilmelding: til naturvejleder Mads Birkholt, tlf. 22 40 66 16. Læs mere: https://e.dn.dk/29331. HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Forår på Rubjerg Knude. Torsdag den 21. april kl. 19-21.30. Mødested: P-pladsen ved Fyrvejen/Rubjergvej. Det store drama på Knuden fortsætter.

Tag med på tur til Rubjerg Knude, hvor naturkræfterne hersker. Hvis vejret er til det, går vi ned på stranden ved Grønne Rende for at opleve Knuden fra dens mest storslåede side. Alternativt går vi ind i plantagen. Turen kræver god fysik og solidt fodtøj. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e.dn.dk/29338. Cykeltur på Kløverruten i Hjørring. Tirsdag den 3. maj kl. 19-21. Mødested: Vi mødes på Springvandspladsen foran rådhuset. Forårsaften med cykeltur på Kløverstien i Hjørring. Vi følger den 10 km smukke naturrute gennem naturskønne områder. Medbring cykel og aftenkaffe. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e.dn.dk/29340. Naturmødet 2022 i Hirtshals. Torsdag den 19. maj kl. 10-16. Mødested: Hirtshals. Naturmødet 2022 i Hirtshals er for alle, og sammen sætter vi dagsordenen for naturdebatten i Danmark. DN og DN-Hjørring er med, når det sker i Hirtshals. Se mere på www.naturmoedet. dk. Kom og besøg DN’s stand på Naturmødet. Info: Arnold Simonsen, tlf. 40 61 17 01. Læs mere: https://e.dn.dk/29341. Nattergaletur i Tollestrup Mose. Onsdag den 1. juni kl. 20-22. Mødested: På gårdspladsen hos Orla Nielsen, Mosevej 16, Tollestrup. Tag med i Tollestrup Mose og hør nattergalen. Turen er en aftentur ad sporet ud i landskabet, hvor nattergalen er fast ynglefugl. Vi lytter til den dejlige fuglesang, ser på engens blomster og hører lidt om mosens historie. Gummistøvler anbefales. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e. dn.dk/29342. MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Anemonetur i skoven ved Thygeslund. Mandag den 11. april kl. 18.30-20. Mødested: Thygeslundvej 60, på gårdspladsen. Tur langs Mariager Fjord, hvor der flere steder er blå anemoner. Info: Svend Grønkjær Madsen, sgm@dn-mariagerfjord.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29248. Fugle- og vandretur til diget ved Havnø. Lørdag den 23. april kl. 8-10. Mødested: Havnøvej 38 på p-arealet ved den NATUR & MILJØ

store driftsbygning. Tur langs Havnø-diget, gennem skov og over mark. Undervejs lytter vi til fuglesang og ser på fuglene i skoven og i det åbne land. Info: Svend Grønkjær Madsen, sgm@dn-mariagerfjord.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29249. Hør skoven vågne. Lørdag den 7. maj kl. 05-07. Mødested: P-pladsen ved Mariagerfjord Gymnasium. Hør skovens fugle en tidlig morgen. Info: Søren Kjær, tlf. 21 12 57 08, sk@dn-mariagerfjord.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29436. Nattergaletur. Torsdag den 2. juni kl. 19.30-21.30. Mødested: P-pladsen overfor Fyrkat Møllegård. Kom og hør sommernattens markante sanger. Info: Søren Kjær, tlf. 21 12 57 08, sk@dn-mariagerfjord.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29435.

Gå sommeren i møde! Vandreture Bornholm Sverige

MIDTJYLLAND .

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Skovens Dag i Favrskov. Søndag den 1. maj kl. 10-15. Mødested: Oplyses senere på hjemmeside, i nyhedsbrev og på Facebook. Igen i år fejrer vi Skovens Dag i Favrskov. Temaet er biodiversitet. Det myldrer af liv, som findes overalt i form af dyr, planter, svampe og alt levende. Velkommen til en dejlig dag med masser af naturoplevelser for hele familien, hvor vi har fokus på, hvad vi hver især kan gøre for naturen. Info: Anne-Mette Kirkegaard, tlf. 26 28 19 10, kirkegaard.annemette@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/29480. HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Med Salatfadet til Slottet i skoven og Træskohage Fyr. Søndag den 22. maj kl. 13-15 eller 15-17. Mødested: Multihuset i Stouby. Blå Flag-familietur med Stouby Lokalråd v/Ole Lyse og naturvejleder Benny Jensen. Tilmelding: Tur 1 (kl. 13 til 15) https://nogu. nemtilmeld.dk/85/. Tur 2 (kl. 15 til 17) https://nogu.nemtilmeld. dk/86/. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskruptudsen@ 01 : 2022

Skærgårdsøerne: Kør-selv-tur med hotel Fællestur med guide Bornholm: Guidede ture med sejltur & frokost maria@happyhike.dk www.happyhike.dk

TURE

gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/29463. Nattergaletur i Uldum Kær. Torsdag den 2. juni kl. 20-22.30. Mødested: Ved fugletårnet i Uldum Kær, Kærvejen. Blå Flag: Så er det højsommer, og fuglene skal have sikret næste generation. Nattergalen gør det på sin iørefaldende og lyriske facon. Maks. 50 deltagere. Tilmelding: på https://nogu.nemtilmeld. dk/82/. Info: Bettina Lykke Mikkelsen, tlf. 28 94 60 79, hedensted@nogu.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29471. Blå Flag til Daugård Strand. Søndag den 5. juni kl. 11-14. Mødested: P-pladsen ved Daugård Strand. Daugård Strands Blå Flag markeres med en fælles åbning for børn, unge og voksne. Der vil blive masser af strandaktiviteter som krabbe-, reje- og fiskefangst og kanosejlads på fjorden. Tilmelding: https://nogu.nemtilmeld.dk/81/. Info: Bettina Lykke Mikkelsen, tlf. 28 94 60 79, hedensted@ nogu.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29467. IKAST-BRANDE WWW.DN.DK/IKASTBRANDE Cykeltur om Ejstrup Sø. Mandag den 2. maj kl. 18.30-20.30. Mødested: Kirkepladsen i Ejstrupholm. Cykeltur i det spæde forår ved Ejstrup Sø. Detaljer om turen kommer på hjemmesiden, Facebook og i avisen, når vi nærmer os. Info: Jens Nygaard, ikast-brande@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29441. NORDDJURS WWW.DN.DK/NORDDJURS Familiearrangement. Søndag den 3. april kl. 10-12. Mødested: Skovsøen i Grenaa Plantage ved Rævevej. Lav en mejsekasse, undersøg livet i søen eller bag brød over bål. Turen er gratis, tag praktisk fodtøj på. Info: Jens Bonde Poulsen, tlf. 51 86 02 76, jensbondep@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/29464. Aktiviteter for store og små i Sostrupskoven. Lørdag den 7. maj kl. 11-13. Mødested: Rimsø Kirke, Toresvej 2. Kom helt tæt på naturen, når Rimsø Menighedsråd, efterskolen Helle og DN inviterer på en hyggelig dag med masser af spændende aktiviteter for store og små. Find flere oplysninger på sogn. dk/rimsoe. Læs mere: https://e. dn.dk/29457.

SILKEBORG WWW.DN.DK/SILKEBORG Mød insekternes Grand Cru, slørvingerne, og andre vandløbsdyr. Søndag den 13. marts kl. 12-15. Mødested: P-pladsen ved Amerika Plantage, Lille Amerika i Gjern. Slørvinger er vandløbenes Grand Cru, når det kommer til insekter, altså noget af det fineste, man kan finde, og indikatorarter for høj vandkvalitet. Vi har inviteret biolog Kim Pless-Schmidt ud til Gjern Å for at finde og fortælle om slørvingerne. Info: Maibritt Mardahl, maibritt@mardahl. dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29367. Tur til fredningen Dalene ved Resenbro. Lørdag den 19. marts kl. 14-16. Mødested: Golfklubbens p-plads, Resenbro. Fredningen er gennemført for at beskytte landskabet mod veje og bebyggelse. Læs mere om fredningen på vores hjemmeside. Info: Ingolf Gribsholt, tlf. 61 65 87 49, igrib@paradis.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/28977. SKANDERBORG WWW.DN.DK/ SKANDERBORG Natur og kultur ved Klostermølle. Søndag den 27. marts kl. 13-16. Mødested: Madpakkehuset i den gamle lastbilgarage, ved p-pladsen ved Klostermølle. Naturen ved Klostermølle er meget varieret. Det giver altid mulighed for gode oplevelser. Omkring forårsjævndøgn begynder naturen så småt at vågne. De første fugle begynder at synge, og der kan fortsat være trækgæster fra det nordlige Skandinavien. Måske er vi heldige at få øje på vandstæren? Tilmelding: til Lars Søgaard-Jensen med oplysning om antal deltagere, på mail: ls-j@dadlnet.dk eller sms til 30 72 25 82. Læs mere: https://e. dn.dk/29440. Anemonetur for voksne. Søndag den 3. april kl. 13-16. Mødested: P-pladsen på Skovhøjvej ved Yding Skovhøj. Tag med på en tidlig forårstur i Yding, på nordsiden af Danmarks største bakke. Vi kigger efter de første forårsbebudere: hvid, gul og blå anemone. Der vil også være meget andet at se på og høre om i den forskelligartede skov. Husk vandtæt, terrængående fodtøj, og tag kaffe med til en pause. Info: Hanne Borre, tlf. 21 78 76 11, hb.yding@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29305. NATUR & MILJØ

Anemonetur for børnefamilier. Lørdag den 9. april kl. 13-16. Mødested: P-pladsen på Skovhøjvej ved Yding Skovhøj. På denne forårstur vil vi besøge Danmarks højest beliggende skov, hvor vi skal på udkig efter de første forårsbebudere: hvid, gul og blå anemone. Vi vil på børnevenlig vis se på blomsternes opbygning og glæde os over, hvad der ellers er at finde i skoven. Husk vandtæt fodtøj. Uegnet for klapvogne. Info: Hanne Borre, tlf. 21 78 76 11, hb.yding@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29306.

Aftenfugletur på sporet syd for Herskind. Lørdag den 4. juni kl. 20.30-23. Mødested: Bofællesskabet Hertha, Landsbyvænget 2. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej. Her er der en god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas, Hertha, vil fortælle om fuglene. Nattergalen vil sikkert synge. Vi går ned til åen og tilbage gennem slugten til Herskind. Info: Per Clauson-Kaas, tlf. 24 52 50 00, per. clauson-kaas@hertha.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29051.

Løvspringstur i Allingvest-fredningen. Lørdag den 7. maj kl. 13-16. Mødested: Fra Ry: Silkeborgvej, efter ca. 800 m til venstre ad Birkhedevej ca. 500 m (baneoverkørsel), p-plads til venstre. Først i maj bliver landskabet grønt. Turen går i 8-tal i fredningen, så vi får mulighed for at se udsigterne, de store linjer i landskabet og detaljer i flora og fauna, som vi kommer forbi. Ruten er på 4-5 km, som går lidt op-og-ned. Tag børnene med og kaffe til pausen. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29391.

SKIVE-SALLING WWW.DN.DK/SKIVESALLING Nattergaletur i Skive Ådal. Mandag den 30. maj kl. 19-22. Mødested: P-pladsen ved Vor Frue Kirke i Skive. På denne gåtur får du gode huskeregler til, hvordan du kan skelne de forskellige fuglestemmer fra hinanden. Nattergalens sang høres hvert år i Skive Ådal. Info: Anni Oppelstrup Blohm, tlf. 28 93 10 72, annioppelstrup@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/28862.

Morgenfugletur på sporet syd for Herskind. Lørdag den 14. maj kl. 04-07. Mødested: Bofællesskabet Hertha, Landsbyvænget 2. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej. Her er god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas, Hertha, vil fortælle om fuglene. Nattergalen vil sikkert synge. Vi går ned til åen og tilbage gennem slugten til Herskind, hvor kaffen venter. Info: Per Clauson-Kaas, tlf. 24 52 50 00, per. clauson-kaas@hertha.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29050. Nattergaletur ved Tåstrup Sø. Onsdag den 1. juni kl. 20-23. Mødested: P-pladsen ved Stjær Skole, Stjærvej 100. Vi går de ca. 2 km til Tåstrup Sø. Vi besøger først fugletårnet ved søen, derefter finder vi et godt sted på bakken, hvor vi lytter til fuglesang. Medbring kikkert, solidt fodtøj, siddeunderlag og påklædning efter den kølige aften samt måske lidt varmt at drikke. Hunden må blive hjemme. Tilmelding: senest d. 30/5 på mail: ls-j@dadlnet.dk, eller sms til telefon 30 72 25 82. Info: Peter Lange, tlf. 23 35 37 85, peterlange@dofoj.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29426. 01 : 2022

VIBORG WWW.DN.DK/VIBORG Hjarbæk Strand: en af de første fredninger i Viborg Kommune. Søndag den 3. april kl. 14-17. Mødested: P-pladsen ved Hjarbæk Strand. Hjarbæk Strand blev fredet i 1932 som en af de første fredninger i Viborg Kommune. Hør, hvorfor den blev fredet, og om bestræbelserne på at skaffe rent vand i Hjarbæk Fjord. Info: Jens Frydendal, tlf. 26 99 44 07, mail@ jensfrydendal.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29370. Daugbjerg Daas: en af de første fredninger i Viborg Kommune. Tirsdag den 24. maj kl. 19-21. Mødested: P-pladsen neden for Daugbjerg Daas. Daugbjerg Daas blev fredet allerede i 1932, men hvorfor? Hvordan er den bakke overhovedet havnet her midt i et ellers fladt landskab? Hør om daasens historie og nyd udsigten til den danske sommer fra toppen af daasen. Info: Jens Frydendal, tlf. 26 99 44 07, mail@jensfrydendal.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29374. ÅRHUS WWW.DN.DK/AARHUS Botanisk vinterekskursion. Lørdag den 12. marts kl. 1013. Mødested: Den vestlige

TURE

FANØ WWW.DN.DK/FANOE Åbent hus i skjulet ved Sønderho Strandsø. Søndag den 10. april kl. 14-16. Mødested: Stranden ved Sønderho Strandsø. I april besøges Fanø af mange fugle på vej mod nord. Nogle slår sig ned på Fanø ved Sønderho Strandsø og på stranden neden for søen. De lokale planter og insekter er også ved at vågne. Info: Charlotte Ploug, tlf. 20 64 03 55, charploug@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29423.

Fra 28. marts til 3. april kan du deltage i affaldsindsamlingen Find en indsamling nær dig på

WWW.AFFALDSINDSAMLINGEN.DK

p-plads ved Kalø Gods. Botanisk vandring ved Kalø Gods og Ringelmose Skov med fokus på bestemmelse af træer og buske i vintertilstand. Info: Sebastian Jonshøj, tlf. 61 60 34 01, jonshoej@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/28872. Forårsaften i Fløjstrup Skov. Tirsdag den 10. maj kl. 18.3020.30. Mødested: Den første store p-plads, Tømmerpladsen, midt i Fløjstrup Skov, når man kører ind fra Bispelundvej. Kom med på botanisk vandring i én af Marselisborgskovenes perler. Vi nyder foråret og afsøger skovbunden for nogle af de spændende og ualmindelige arter i det kuperede terræn langs Aarhusbugten. Tilmelding: på sms til John Brandbyge, tlf. 26 20 13 11, eller på mail jobra8119@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/28962. Botanisk forårstur ved Vilhelmsborg. Mandag den 16. maj kl. 17-18.15. Mødested: Vilhelmsborg, udenfor Restaurant Mejeriet. Find spiselige planter og andre forårsvækster i skoven ved Vilhelmsborg. Tilmelding: til Eva Kullberg på mail@evakullberg.dk. Evt. afbud til mailadressen eller på tlf. 21 69 82 23. Læs mere: https://e.dn.dk/28963. Hjælp insekterne med en vildere altan. Lørdag den 28. maj kl. 14-15. Mødested: Græsplænen på Onsholtvej. Er det muligt at hjælpe insekterne, når man kun har en lille altan eller et frimærke af en terrasse? Gartnerne Tobias Pejs Hornstrup og Christina Saengbut Jensen vil fortælle om, hvordan du på et begrænset areal kan være med til at skabe bedre forhold for de vilde insekter. Tilmelding: til Christina på c.saengbut.j@

FAABORG-MIDTFYN WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Tarup-Davinde Dagen. Lørdag den 30. april kl. 10-16. Mødested: P-pladsen ved Udlodgyden. Tarup-Davinde Dagen. Info: Elsebeth Pedersen, tlf. 24 98 23 56, elsebethogholger@ gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29431.

gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/29417.

SYDDANMARK

KOLDING WWW.DN.DK/KOLDING Aftentur langs Vester Nebel Å. Onsdag den 4. maj kl. 19-21.30. Mødested: Landbomuseet, Brødsgårdsvej 52. Ådalen er et af vore mest imponerende landskaber. Vi går gennem Harte Skov og følger trampestien ved åen. Vi iagttager områdets dyreliv og ser efter dyrespor. Med lidt held finder vi odderens efterladenskaber og ser måske isfugl og bjergvipstjert. Husk praktisk fodtøj, da engen er våd. Info: Paul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48, Paul@paulr.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29411.

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Hedepleje i Marbækområdet ved Esbjerg. Søndag den 27. marts kl. 13-16. Mødested: Den store fredede hede på venstre hånd, når man kører ad Myrtuevej og kommer fra Hjertingsiden. Parkering på Bopladsvej. Kom og få en hyggelig dag med at fjerne uønsket opvækst af træer på heden i Marbækområdet ved Esbjerg, så vi sikrer, at heden stadig fremstår flot og lysåben. Esbjerg Naturplejeforening/DN Esbjerg i samarbejde med NaturSydVest og Natur- og Kulturformidlingscenter Myrthuegård. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/162.

Løvfrøtur i naturhave. Fredag den 3. juni kl. 20.30-22.30. Mødested: hos Rune Kjærskov Lange, Agtrup Midtskovvej 31. Oplev løvfrøernes højlydte kvækken en tidlig sommerkvæld. Løvfrøerne kvækker i lune forårs- og forsommernætter fra ca. kl. 22. I dårligt vejr er frøerne tavse. Medbring stol og evt. kaffe. Forinden viser Rune rundt i sin naturhave, som er under forvildning. Tilmelding: til Rune Lange, runeklange@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29413.

Baldersbæk ved Holme Å. Søndag den 29. maj kl. 13-16. Mødested: P-pladsen Baldersbæk 46. Her kan man efter turen nyde egen kaffe. To biologer fortæller om projektet fra 2014 og tager deltagerne med i plantagen og langs det oprindelige vandløb, viser de sjældne planter i de oprensede damme og fortæller historien om Villa Baldersbæk og københavnerplantagerne. I samarbejde med Natur Sydvest. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/28935. NATUR & MILJØ

LANGELAND WWW.DN.DK/LANGELAND Kom tættere på fuglene og deres stemmer. Torsdag den 14. april kl. 9-11. Mødested: P-pladsen på Spodsbjergvej, 5 km øst for Rudkøbing. Fuglestemmetur i Longelse

01 : 2022

Bondegårdsskov. Turledere: Jan Sørensen og Hans Henrik Wienberg. Info: langeland@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29524. MIDDELFART WWW.DN.DK/MIDDELFART Forårstur i Staurbyskov. Lørdag den 9. april kl. 10-12. Mødested: P-plads Staurbyskov, overfor Strib Idrætsefterskole. Vi går en tur rundt i skoven og ser på planter og dyr, samt hvad det har betydet for skoven og brugerne heraf, at der nu er gået henved 6 år, siden Middelfart Kommune købte Stauerbyskov. Afhængigt af vejret bør praktisk fodtøj benyttes. Desværre ikke egnet for gangbesværede. Info: Carsten Pedersen, tlf. 51 19 85 05, post@carstenp.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29491. Vandhulstur i Hindsgavl Dyrehave. Lørdag den 30. april kl. 11-13. Mødested: P-pladsen ved Naturcenter Hindsgavl. Vi undersøger dyrelivet i vandhullerne i Dyrehaven. Husk gummistøvler. Børn er meget velkomne. Info: Lars Rytter, tlf. 30 27 10 07, middelfart@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29492. Nattergaletur i Ejby Mose. Torsdag den 19. maj kl. 19.3021.30. Mødested: P-pladsen på Ejby Mose ved Søndergaardsvej. Vi går en tur rundt i moseområdet og lytter til nattergale og andre fugle. Husk vandtæt fodtøj. Det kan blive nødvendigt at udsætte turen, hvis der er for meget vand i mosen, så følg med på vores hjemmeside. Ikke egnet for gangbesværede. Info: Steen Christensen, tlf. 23 72 82 34. Læs mere: https://e. dn.dk/29493. NORDFYN WWW.DN.DK/NORDFYN Tur til Lumby Inddæmmede Strand. Søndag den 24. april kl. 9-12. Mødested: Restaurant Næsbyhoved Skov. Cykeltur til Lumby Inddæmmede Strand. Info: Kurt Due Johansen, fjordkurt1@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/28978. Nattergale og flagermus ved Dallund Sø. Onsdag den 25. maj kl. 21-23. Mødested: P-pladsen foran Dallund Slot. Vi går rundt om Dallund Sø, ser på de svømmende fugle og lytter til aftenens lyde. Info: Kurt Holm, tlf. 30 64 47 11. Læs mere: https://e.dn.dk/28961.

TURE

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Nattergaletur. Torsdag den 12. maj kl. 20-21.30. Mødested: P-pladsen ved Magelund Voldsted. Nattergaleturen med DN Nyborg er hvert år en stor succes takket være vores dygtige guides. Kom, lyt og bliv klogere på de mange fuglestemmer, som vi kan høre i forsommerens aftentimer. Info: Nanna Bille, tlf. 22 27 87 86, nyborg@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29456. ODENSE WWW.DN.DK/ODENSE Tur til Tarup-Davinde Naturområde. Søndag den 27. marts kl. 9-12. Mødested: P-pladsen ved Langagervej 1. Kom med ud og nyd naturen på en gåtur i Tarup-Davinde Naturområde. Info: Henning Leth, tlf. 40 95 38 77, henning.leth55@gmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/29386. Første etape på Kratluskerengen. Lørdag den 2. april kl. 10-15. Mødested: Vi holder til lige nedenfor trappen/ skråningen ved Højvang 157 i Søhus. Kratluskerengen bliver finere og finere for hvert år, takket være flittige naturelskeres motionsdag. Kom og vær med til en dag med fjernelse af brombær/korbær og små-opvækst af træer, højt humør, morgenbrød og frokost. Alle kan være med, og det er gratis. Tilmelding: til Lone Bjerre, tlf. 23 96 86 37, lonebjerre27@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29393. Affaldsindsamling. Søndag den 3. april kl. 10-13. Mødested: Oplyses senere. Kom og vær med til årets hyggelige begivenhed. I fællesskab skal vi samle affald ind i Odense. Info: Henning Leth, tlf. 40 95 38 77, henning.leth55@gmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/29372. Tur til Lumby Inddæmmede Strand. Søndag den 24. april kl. 9-13. Mødested: P-pladsen uden for restaurant Næsbyhoved Skov. Kombineret cykeltur og tur for andre trafikanter. Vi besøger området og giver et bud på, hvad der er af genopretningsmuligheder. DN har gjort sig nogle tanker og vil fortælle herom i løbet af turen. Info: Kurt Due Johansen, tlf. 23 68 86 92, fjordkurt1@ gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29392.

Tarup-Davinde Dagen. Lørdag den 30. april kl. 10-14. Mødested: Parkering ved Phønix, følg skiltene. Hvert 2. år afholdes en stor event i det tidligere grusgravsområde Tarup-Davinde. DN Faaborg-Midtfyn og DN Odense samarbejder om en aktivitet og glæder sig til at møde unge som ældre med interesse for naturen. Se hele dagens program, når det udkommer i foråret. Info: Morten Jerris, tlf. 61 71 67 34, jerris@nalnet.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29375. Tag på tur til Hollufgård. Lørdag den 7. maj kl. 10-12. Mødested: P-pladsen Hollufgård. Mærk naturen, og hvordan den giver dig overskud. Info: Erik Lange, tlf. 28 86 60 09, eriklange99@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29389. SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Se alle ture på vores hjemmeside og lokale Facebookside. Vinterfugletur på Monnet. Lørdag den 5. marts kl. 9-12. Mødested: Indgangen til Monnet, over for Monnetvej 8. Guidet fugletur til et af Svendborg Kommunes mest særprægede naturområder, inden det fredede område lukker for yngleperioden. Info: Flemming Hansen, tlf. 42 24 00 70, flemminghansen.dn@gmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/29483. Fugletur i Tåsinge Vejle. Torsdag den 19. maj kl. 19-21. Mødested: P-pladsen øst for Vejlen og tæt på Vejlen 4. Kom og se engens og søens fugle med unger. Viben har unger, ænderne har ællinger, og gæslingerne er allerede store. Info: Flemming Hansen, tlf. 42 24 00 70, flemminghansen. dn@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29489. Insekt-bioblitz i Rødme Svinehaver. Tirsdag den 24. maj kl. 17-19. Mødested: P-pladsen ved Rødme Svinehaver, lige efter Tørvelong 14. Lær insekterne i Rødme Svinehaver lidt bedre at kende. Info: René Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 44, rlc.dn.svendbog@ gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29486. SØNDERBORG WWW.DN.DK/ SOENDERBORG Livet i vandhullet, familiearNATUR & MILJØ

rangement. Søndag den 24. april kl. 14.30-16.30. Mødested: P-pladsen ved Egetofte Naturskole. Vandhulsekspedition for børnefamilier. Info: Heidi Jahnke, tlf. 24 65 34 72, heidijahnke@hotmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/29277. Fugletur for børnefamilier. Søndag den 8. maj kl. 13-15. Mødested: Rumohrsgaard Dyrehave. Tag med dygtige fuglekendere på udkig efter skovens fugle. Tilmelding: til Heidi Jahnke, heidijahnke@ hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29279. VEJEN WWW.DN.DK/VEJEN Skovens Dag i Langebjerg Plantage. Lørdag den 7. maj kl. 13-16. Mødested: T-krydset Staushedevej/Asserholtvej, Gesten. Skovens Dag i Langebjerg Plantage. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, post@ kajlassen.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29399. Pinsemorgentur på Møllestien. Søndag den 5. juni kl. 8-9. Mødested: P-pladsen, Museet Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2. Vi går en tur på Møllestien, 2,7 km. Info: Kaj Lassen,

tlf. 75 39 21 69, post@kajlassen.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/28928. VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Forårstur til de flotte skrænter ved Østengård. Torsdag den 28. april kl. 18.30-21. Mødested: P-pladsen overfor Knabberupvej 25. Et bynært område med både kultur, udsigter og rigtig meget natur: skov, skrænter, kildevæld og gamle kiselgurgrave. Turen på 3-4 km er i kuperet terræn og desværre ikke egnet for klap- og barnevogne. Rimelig robust fodtøj anbefales. Info: Lars Kromann-Larsen, tlf. 40 41 16 96, lars@kromann-larsen.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/28943. Fuglenes sang i morgendæmringen. Søndag den 22. maj kl. 04.45-07.30. Mødested: P-pladsen ved Abrahamsens gård, Skovgade 27 C, Jelling. Følg skiltene i skoven. Vi følger fuglenes opvågning i Jelling Skov, og i Grejs Ådal er der chance for at høre græshoppesangerens og nattergalens sang. Tag kaffe med, så giver vi rundstykker. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99. Læs mere: https://e.dn.dk/28987.

Strømlund udlejes til ferieophold

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer. Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

01 : 2022

DN SHOP

W E B S H O P. D N . D K 1)

SMÅ HÅNDBØGER

Indbundet, måler: 17 x 12,5 cm. MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,1) Varenr. 4196 Bær – Velsmagende vitaminbomber 2) Varenr. 4248 Duftende planter – med opskrifter på cremer mv. 3) Varenr. 4500 Havens krydderurter 4) Varenr. 4171 Kryddersnaps – Velsmag på flasker 5) Varenr. 4501 Lavendel – Duftende, smuk og velsmagende 6) Varenr. 4172 Mit grønne apotek – Naturens lægeurter 7) Varenr. 4198 Mynte – Et friskt pust 4) 8) Varenr. 4201 Naturens spiselige frugter 9) Varenr. 4199 Roser – Hårdføre skønheder 10) Varenr. 4197 Smagen af honning 11) Varenr. 4591 Sommerfugle – og blomster 12) Varenr. 4200 Spiselige blomster – Øjenfryd og velsmag 13) Varenr. 4170 Spiselige svampe 14) Varenr. 4480 Spiselige vilde planter 15) Varenr. 4638 Urtete – fra naturen og haven 16) Varenr. 4590 Vilde bier og biplanter 17) Varenr. 4203 Æbler – Sorter der smager 18) Varenr. 4874 Plantefarvning 19) Varenr. 4875 Klosterplanter – fortidens naturmedicin 20) Varenr. 4876 Kvæde – Historisk frugt 10)

11)

12)

13)

14)

17)

19) 20

15) 16)

LAV MAD I DET FRI

FRILUFTSROLLINGERS FAVORITTER I DE DANSKE NATIONALPARKER

Dette er en bog om madlavning i det fri, med eller uden bål. Med den øgede interesse for friluftsliv er der også mange, som gerne vil lave mad og spise godt i naturen. MEDL. PRIS KR. 189,Ikke medl. pris kr. 230,Varenr. 4873

Nationalparkerne i Danmark har ikoniske vandreruter, betagende cykelruter, nogle af landets smukkeste kystlinjer og et rigt dyreliv. MEDL. PRIS KR. 279,Ikke medl. pris kr. 300,Varenr. 4872

NATUR & MILJØ

01 : 2022

D 1) N SHOP

2) 3)

A2 PLAKATER

Måler: 42 x 59,4 cm. MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 99,1) Varenr. 4595 Forårsskoven 2) Varenr. 4258 Giftige bær 3) Varenr. 4257 Giftige planter 4) Varenr. 4254 Krydderurter 5) Varenr. 4253 Køkkenhaven 6) Varenr. 4255 Lægeplanter 7) Varenr. 4545 Sommerfugle 8) Varenr. 4259 Spiselige blomster 9) Varenr. 4515 Spiselige vilde frugter 10) Varenr. 4256 Spiselige vilde planter 11) Varenr. 4552 Træer 12) Varenr. 4551 Træernes blade 13) Varenr. 4384 Æbler

5) 6)

13 ) 12) 11) 10) 9)

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

8) 7)

BOGMÆRKER Flere varianter – mål: 16 x 5 cm. MEDL. PRIS KR. 20,Ikke medl. pris kr. 25,Varenr. 4887 – Sommerfugl Varenr. 4888 – Fugle Varenr. 4889 – Primula Varenr. 4890 – Fluesnapper Varenr. 4891 – Blå Anemone

DANSK VILDENG – FRØ MEDL. PRIS KR. 59,Ikke medl. pris kr. 79,Varenr. 4519

BIERNES BLOMSTERBLANDING – FRØ

FRØBOKS

MEDL. PRIS KR. 50,Ikke medl. pris kr. 60,Varenr. 4792

Køkkenhave – Large er en gaveæske med udvalgte frøposer til dig, som ikke kan nøjes med en enkelt frøpose. Denne Frøboks indeholder 10 x grøntsagsfrø: gul stangbønne, gulerod, majs, ært, aspargesbroccoli, bladselleri, porre, spinat, kruspersille og græskar. MEDL. PRIS KR. 269,Ikke medl. pris kr. 300,Varenr. 4886

SOMMERFUGLENS BLOMSTERBLANDING – FRØ MEDL. PRIS KR. 50,Ikke medl. pris kr. 60,Varenr. 4799

TÆT PÅ INSEKTER OG SMÅKRYB Tag med på opdagelse i insekternes verden gennem fantastiske billeder, som bringer dig helt tæt på, og som måske ændrer dit syn på småkryb for altid. MEDL. PRIS KR. 189,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4884 NATUR & MILJØ

01 : 2022

SKYGGEFULD BLOMSTERBLANDING MEDL. PRIS KR. 50,Ikke medl. pris kr. 60,Varenr. 4792

DN SHOP

BAKKER – FLOWER

Produceret af nordisk FSC-mærket birkefiner.

Ø 38

32 x 15 cm

MEDL. PRIS KR. 239,Ikke medl. pris kr. 289,Varenr. 4879

MEDL. PRIS KR. 159,Ikke medl. pris kr. 189,Varenr. 4880

PARAPLY – FLOWER Er produceret i genbrugsmateriale. MEDL. PRIS 299,Ikke medl. pris kr. 349,Varenr. 4882

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

ØKOLOGISK BOMULDSNET – FLOWER MEDL. PRIS KR. 119,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4881

FORÅR PÅ VEJ

EFTERÅR MED PINDSVINET PIRKE

Med denne bog inspirerer blomsterbinder Susanne Bilde Fogh til at lave smukke blomster- og påskedekorationer. MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 79,Varenr. 4592

Hvilken natur? En antologi om natursyn og natur i Danmark

HVILKEN NATUR

“Hvilken natur?” er skrevet til alle dem, der arbejder med, debatterer, studerer eller blot interesserer sig for den danske natur. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4887 Denne bog forsøger at besvare et simpelt spørgsmål, som ikke har et simpelt svar: Hvilken natur?

Hvilken natur er det, vi mener, når vi taler om, at naturen er skøn, farlig eller truet? Hvilken natur er ægte og oprindelig natur? Og hvilken natur er det, vi skal have nu og i fremtiden?

Bogens kapitler er skrevet af en række toneangivende forskere, eksperter og organisationer, der præsenterer, hvad natur er for dem: Hvordan de forstår og analyserer natur ud fra deres faglige, erhvervsmæssige eller ideologiske ståsted. Lige fra dem, der udforsker naturen med følelserne, til dem, der gør det med regneark.

GROW LIKE TOMORROW

– Vejen til fremtidens bæredygtige fødevaresystemer (2021)

Hvilken natur? En antologi om natursyn og natur i Danmark Redigeret af Anne Katrine Gjerløff & Karsten Elmose Vad Forlagsredaktør Anne-Mette Høeg Andersen

Et ændret forhold til vores fødevarer er helt centralt, hvis vi vil skabe en bæredygtig fremtid med plads til både natur, klima og mennesker. MEDL. PRIS KR. 269,Ikke medl. pris kr. 299,Varenr. 4877

Bogens forfattere er: Henrik Bertelsen, Ellen Braae, Jette Bredahl Jacobsen, Rita Merete Buttenschøn, Sean Birk Bek Craig, Rasmus Ejrnæs, Bo Fritzbøger, Maria Reumert Gjerding, Anne Katrine Gjerløff, Mickey Gjerris, Niels-Christian Levin Hansen, Niels Kanstrup, Emil Karlebjerg, Sofie Amund Kjeldgaard, Per Kølster, Rune Engelbreth Larsen, Cecilie Lohse Mielec, Jonas Morsing, Nikolaj Jang Lee Linding Pedersen, Carsten Rahbek, Karsten Raulund-Rasmussen, Jens-Christian Svenning, Emma Susanna Turkki og Karsten Elmose Vad.

Hvor bliver alle dyrene af om efteråret, når bladene falder, og skoven bliver stille? Pindsvinet Pirke og musen Mattæus går i gang med at forberede sig til vinteren. MEDL. PRIS 179,Ikke medl. pris kr. 200,Varenr. 4883

Biologiforbundet

HUSK, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På webshoppen kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil i shop.dn.dk

NATUR & MILJØ

HJALTES KAMP, HJALTE OG KONG BLÅTAND, HJALTE PÅ VIKINGETOGT – Bind 1, 2 og 3. Sælges som sammenpak. MEDL. PRIS KR. 300,Ikke medl. pris kr. 447,Varenr. 4878

01 : 2022

DN SHOP

FOCUS JUNIOR KIKKERTER

FOCUS FALCON MONO 8 X 32

Kikkerten er specialbygget med ét hængselled, som giver den bedste stabilitet, og er tilpasset en øjenbredde på mellem 50 og 63 mm. Kikkerten leveres med bælteetui og nakkerem. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4828 – Grøn Varenr. 4832 – Blå

Falcon Mono kan altid ledsage dig på dit eventyr. Dimensioner (DxBxH) 123 x 38 x 41 MEDL. PRIS KR. 849,Ikke medl. pris kr. 1.099,Varenr. 4885

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK PENTAX AD 9 X 32

EKSTRA PUDEBETRÆK

Vejer absolut imponerende ‘ingenting’. Lækkert dyrt håndgreb som Zeiss og Swarovski og meget let at holde om. Stor fokusskrue. Lange øjenstykker, lukker fint af for sidelys. Svært ikke at holde af kikkerten. Vægt 500 gr. MEDL. PRIS KR. 2.699 Ikke medl. pris kr. 3.295,Varenr. 4612

MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4729c – Dusty Blå Varenr. 4729a – Koksgrå Varenr. 4729b – Sand

SENGETØJ I 100 % ØKOLOGISK BOMULD Pr. sæt MEDL. PRIS KR. 299,Ikke medl. pris kr. 399,Varenr. 4728 – Dusty Blå – 200 cm.

KOWA GENESIS XD 10 X 33 Japanske Kowa har opfundet de ekstremt lysstærke og farveægte Prominar XD-glas. I denne Genesis XD 10 x 33 har de puttet to af disse juveler i hvert kikkertløb. MEDL. PRIS KR. 8.299,Ikke medl. pris kr. 9.599,Varenr. 4332

Varenr. 4726 – Koksgrå – 200 cm. Varenr. 4727 – Sand – 200 cm.

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER Få 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DNmedlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på www.Friluftsland.dk

FORDELSPRIS

1.439,-

OSPREY ACE 50

Fuldt udstyret vandrerygsæk på 50 liter. Bæresystemet er velsiddende, støttende og fuldt justerbart, så det kan tilpasses den enkeltes ryg. Masser af gode funktioner pakket ind i et enkelt og stilrent design.

Spar kr. 160,-

NATUR & MILJØ

01 : 2022

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk) • Få støtte til natur- og miljøprojekter under Grønt Guld (www.aktiv.dn.dk) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

2022

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

SOMMERHØJSKOLE UGE 27 – 3. – 9. JULI 2022

MAGISKE PLANTER TALKS • DEBAT • EKSKURSIONER • WORKSHOPS • MUSIK • HAVBAD I ØRESUND

af mmer ning Medle gsfore in n d e r f r atu arks N rabat Danm 0 kr. i får 45

Glæd dig til en uge om økologisk køkkenhave, botanik og artsbestemmelse, plantefarve, grøn madlavning, artsvandring, naturvin, havkajak, regenerativt jordbrug – og meget mere! Se hele programmet på krogerup.dk

DA NMA R K S N AT U RF RE D N INGSFO RE NING • MASNE D Ø GAD E 20 • 2100 KØBENHAV N Ø

Vesterbrogade 138

1620 København V

naturbutikken.dk

NYHED! DOF BirdLife Kingfisher – Det blå lyn Med en prægtig skarphed og en kompakt størrelse markerer DOF BirdLife Kingfisher (Isfuglen) et kvantespring indenfor kompakte og let håndterlige teleskoper, nærmest uanset prisklassen. ED-glasset giver, udover et meget lavt brydningsindeks, uhørt få kromatiske aberrationer selv på største forstørrelse. Det kompakte frontelement giver relativt meget lys op til 48x forstørrelse, velegnet til de fleste situationer. Synsfeltet er enormt, selv fra mindste forstørrelse, og giver brillebærere den samme imponerende synsoplevelse. Med “Helical Focus”, som man blandt andet kender fra gearkasser, giver det brede fokushjul en lynhurtig og præcis fokusering, så selv fugle i flugt kan følges. Du skal hurtigt og sikkert kunne fokusere fra et emne til et andet uden udfordringer. Dét kan du med Helical fokussystemet. Magnesiumkonstruktionen sikrer ikke alene en ultrasolid konstruktion, den er også noget af det letteste indenfor størrelsen. Hele konstruktionen er naturligvis både vand- og dugtæt.

KINGFISHER SPECIFIKATIONER Forstørrelse: 16-48x Synsfelt ved 1000m: 48-25m Udgangspupil: 20-18mm Objektivdiameter: 60mm Vægt: 1570g Vandtæt: Ja

— Pris kr. 9.999,-

Medlemspris kr. 9.499,-

Husk at følge Naturbutikken på de sociale medier og få adgang til de seneste nyheder, konkurrencer og oplevelser for og fra butikken. Vi ses!