Natur & Miljø nr. 2, juni 2022, vest by Danmarks Naturfredningsforening

VEST, JUNI 2022

V ICKY KNUDSEN “Har du først set en springedderkop i øjnene, bliver du helt blød i knæene.”

MOUNTAIN BOOTS HANDCRAFTED WITH PASSION BORN IN BAVARIA – WORN AROUND THE WORLD

WWW.HANWAG.COM

HANWAG PALUNG MID Sporty, mid-cut vandrestøvle i den populære Yak-læderkvalitet fra Hanwag: Letvægtsstøvle med optimal stødabsorbering for en perfekt komfort. Den særlige struktur i yak-læderets overflade gør hvert par helt unikt.

CHR IS TO FFER M A ROT T

NATURENS STEMME

LEDER

STÅ FAST PÅ DE GRØNNE AMBITIONER MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

GØGEN KUKKER, OG LÆRKERNE SYNGER IGEN OVER MARK OG ENG. Sommerens lange dage og lyse nætter ligger foran os.

Desværre kan ikke alle se lyst på fremtiden. Krig har igen trukket sine tunge spor gennem Europa, og selvom vi her i Danmark lever langt fra krigens rædsler, så mærker vi alligevel nogle af konsekvenserne. Energipriserne skyder i vejret, og vores fødevarer er blevet dyrere. I vores helt nødvendige bestræbelser på at håndtere en truende fødevarekrise er der røster fremme om, at det er naturen, der må holde for. Områder, der er henlagt til natur, skal igen under plov, og hensynet til truede og beskyttede arter må vige for en endnu mere intensiv dyrkning af fødevarer. Denne tilgang er lige så forældet, som den er katastrofal, og den risikerer at forværre både den akutte og truende biodiversitetskrise såvel som klimakrisen. I stedet for at falde tilbage på fortidens løsninger skal vi kigge kritisk på, hvad vi faktisk dyrker på vores marker. I dag bruges 80 pct. – altså fire femtedele – af vores landbrugsareal til at producere foder til de mere end 100 mio. husdyr, vi årligt producerer i Danmark. De mange millioner husdyr lægger ikke alene beslag på store arealer, men medvirker også til, at landbruget står for en stigende andel af Danmarks samlede CO�-udslip. Det billede kan og skal vi ændre. Hvis vi f.eks. reducerer vores husdyrhold og fordobler det areal, hvor vi producerer mad direkte til mennesker, kan vi alene her i Danmark brødføde 3 mio. flere mennesker, end vi gør i dag. Det vil være en helt ansvarlig beslutning i en tid med en truende NATUR & MILJØ

I dag bruges 80 pct. – altså fire femtedele – af vores landbrugsareal til at producere foder til de mere end 100 mio. husdyr, vi årligt producerer i Danmark. fødevarekrise, og det vil samtidig gavne klima, natur og miljø. En større produktion af planteproteiner og grøntsager sparer nemlig ikke alene klimaet for CO�, mængden af sprøjtegifte vil også blive reduceret, og det er naturligvis godt for både grundvand og natur. Det er mindst lige så vigtigt, at afgrøder som planteproteiner ikke skal gødskes så voldsomt som foderafgrøder, og det skåner naturen både på land og i havet for store mængder kvælstof. Med den landbrugspakke, et bredt flertal i Folketinget vedtog sidste år, er sporene allerede lagt ud til en grøn omstilling af landbruget. Nu skal vi ikke alene holde fast, men også hæve ambitionerne, hvis Danmark skal blive et grønt foregangsland, når det gælder klima, natur og miljø. Rigtig god sommer.

02 : 2022

INDHOLD

INDHOLD 03 - LEDER

Stå fast på de grønne ambitioner.

06 - NY T OG NOTER

Nyheder om natur, miljø og klima.

0 8 - NATURNATIONALPARKER

Alle 15 naturnationalparker er udpeget.

20 - VICK Y KNUDSEN

Jeg vil smitte med begejstring.

26 - DEN GODE NATURHISTORIE Fire frivillige kvinder kæmper for den unikke kystnære natur.

32 - SLIP HAVEN FRI

De specialiserede bier forsvinder – få en guide til den bivenlige have.

38 - NATURPORTR Æ T

Kender du kæmpefluen harald?

40 - ST YRKE T AF NATUREN

Naturhåndværket hjalp Lindy Wilhardt ud af et liv med uro og alkohol.

52 - BÅLMAD

Omelet krydret med urter fra haven.

54 - BØGER

Find inspiration i nye, spændende bøger.

TEMA Krigen i Ukraine med eksplosivt stigende kornpriser til følge viser med al tydelighed, at en grøn omstilling af landbruget ikke kan gå hurtigt nok. Vi skal dyrke mere mad direkte til mennesker frem for foder til dyr.

NATURSKOLEN Hvem har gnavet i barken og spist af koglen? Gå på sporjagt i naturen, og bliv klogere på livet omkring dig. 56 - NY T FR A DN

Aktuelle historier fra din forening.

58 - KRYDS & T VÆRS SLIP BØRNENE FRI Rovfugle og ræve kan fascinere, men det kan vække noget helt særligt i børn at komme tæt på de små dyr i skovbunden.

NATUR & MILJØ

Løs ordgåden og vind.

59 - TURE

Kom ud i naturen med din lokalforening.

63 - DN BUTIK

Udnyt din medlemsrabat, og støt DN.

02 : 2022

2 PAR

KOLOFON

549,-

Endelig er det sommer …

RedAktiOne

Ansvarshavende chefredaktør / Centerdirektør

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.

EN TID FULD AF LIV OG LYS – men i år kaster den forfærdelige krig i Ukraine tunge, mørke skygger. Personligt efterlader krigen mig med en følelse af afmagt og uro for, hvad det er for en fremtid, vi ser ind i. Og Cathrine Park krigen synliggør samtidig, hvor vi er sårbare. Vi er for afhængige af cp@allercp.dk russisk gas, og vi risikerer en fødevarekrise, der kan blive dybt alvorlig for verdens fattigste. Tidligere var klimakrisen den største risiko for fødevaresikkerheden, nu har krigen i Ukraine lagt et ekstra pres på. Så Marcuslund Karina hvad skal vi gøre? Det giver vi vores bud på i temaet om et bæredygtigt km@allercp.dk fødevaresystem. I en tid som denne har vi netop brug for naturen; for de små, nære eventyr. I interviewet med Vicky Knudsen fortæller hun, hvordan hendes Cecilie Martensen barndom var præget af fantastiske naturoplevelser. Det lagde kimencm@allercp.dk til den naturbegejstring, hun i dag brænder for at smitte andre med. Naturen var også med til at samle hende op, da hun gik ned med alvorlig stress. Læs interviewet, og find inspiration til sommeroplevelser med Tina Holdgård Hanse børn eller børnebørn i nogle af bladets andre artikler – eller tag medtha@allercp.dk på en af de mange spændende ture, som aktive i din forening arrangerer. For at få endnu mere plads til spændende artikler har vi opdelt bladet i to versioner – øst og vest. Det betyder, at du her i bladet kan se de ture,Christina der Heick finder sted enten øst eller vest for Storebælt. Vil du have det fulde overcg@allercp.dk blik, kan du finde dem alle på www.dn.dk/ture. Rigtig god læselyst og god sommer.

Redaktør

Art director Stylist

CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM

Overordnet Projektl

REDAKTØR NATUR & MILJØ

Centerprojektlede forsidefoto Ditte Capion

foto

NATUR &MILJØ

DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG PARTNERMEDIER christine@partnermedier.dk OPLAG 122.866 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S

LÆSERTAL FASTE DEADLINES FOR 309.000 INDBERETNING AF TURE Kilde Index Danmark/Gallup NU Nr. 1 udkommer 1. mar. FORSIDE Ulrik Jantzen, Büro Jantzen Indberetningsfrist 15. jan. UDGIVER Nr. 2 udkommer 1. jun. Danmarks Naturfredningsforening Indberetningsfrist 15. apr. Masnedøgade 20, 2100 København Ø, SPAR 100, Nr. 3-udkommer 1. sep. tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk Indberetningsfrist 15. jul. KONTO Nykredit 5471 + 0002160368 Nr. 4 udkommer 15. nov. MOBILEPAY Indberetningsfrist 1. okt. DN bidrag/kontingent: 45650 Varekøb: 45760 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

199,-

NATUR & MILJØ

02 : 2022

tryk

REDAKTØR Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm char@dn.dk ANSVARSHAVENDE Lars Midtiby PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding

Ditte Capion, Erik Bjørn Kompag Michael Rygaard / Kam &

N VA

Aller tryk A/s E

EM ÆRK

AR 200,-

UdgiVeS Af

Aller client Publishin Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

1 PAR 349,-

varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 01. 2013.

99,-

APROPO

KOLOFON

Apropos tager forbehold for trykfejl og Artikler i Apropos må citeres, når det lig angivelse afTryksag Apropos som kilde sa måned og år 5041-0806 på det nummer af Apro fra. Tillige skal citat-reglerne ov

EU Ecolabel DK/028/003

: XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse

Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

NYT OG NOTER

NYHEDER AFFALDSINDSAMLING

350.000 stykker engangsemballage fjernet fra naturen

RETTELSE I NATUR & MILJØ nr. 4, 2021, havde der sneget sig to beklagelige fejl ind.

Der blev ryddet gevaldigt op, da godt 204.000 børn og voksne deltog i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. ÅRETS INDSAMLING HAVDE SÆRLIGT FOKUS PÅ ENGANGSEMBALLAGE, og i alt blev der registreret

mere end 350.000 stykker engangsemballage – heriblandt

godt 25.000 engangskopper og 54.000 øl- og sodavands-dåser. Danmark er et af de allermest ressourceforbrugende lande i verden, hvilket vores

brug af engangsemballagerne er et rigtig godt eksempel på. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for et Danmark helt uden affald senest i 2050 og opfordrer til, at der fra politisk hold bliver sat ambitiøse mål for mere genbrug og for reduktion af vores affaldsmængder.

HENT DIN HAVEGUIDE I DAG Få en smuk og levende have til gavn for dig selv og naturen. I guiden fra Danmarks Naturfredningsforening kan du få ny viden og inspiration. Når du har hentet guiden, kan du tilmelde din have ‘Slip haven fri’ og få det fine ‘Slip haven fri’-klistermærke til din postkasse. NATUR & MILJØ

02 : 2022

På side 31 fremgik det, at havørnen tager æg – det gør den naturligvis ikke. På side 35 kunne man læse, at flere arter som eksempelvis snogen yngler i dødt organisk materiale som kvasbunker. Der skulle stå overvintrer. Vi beklager fejlene.

NYT OG NOTER

Seks ud af ti danskere vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen). Et nyt mærke skal hjælpe.

EDE I R FE FA NGSTER

Brug sommerferien sammen med børnene på at jagte de små oplevelser i naturen. Her er inspiration til fem arter, du kan finde over hele landet.

NYT KLIMAMÆRKE PÅ VEJ Som det første land i verden skal Danmark have et statskontrolleret klimamærke, der kan guide forbrugerne. REGERINGEN HAR NEDSAT EN ARBEJDSGRUPPE, der inden jul skal

komme med anbefalinger til, hvordan klimamærket skal skrues sammen. Danmarks Naturfredningsforening (DN) er med i arbejdsgruppen og hilser det nye mærke velkommen. “Det overordnede mål vil være et mærke, der kan hjælpe den enkelte i hverdagen. Men det vil være yderligere ambitiøst, hvis mærket samtidig kan påvirke virksomhederne. For vi kan flytte nok så meget med vores forbrug, den reelle forandring kommer, hvis virksomhederne føler et incitament til at gøre deres produktion mere klimavenlig,” siger Daniel Hauberg, klimarådgiver i DN. Det bliver dog ikke nogen enkel opgave at udvikle et klima-

mærke. For hvad skal mærket kunne, hvordan skal det se ud, og hvordan skal det holde fødevarer op mod hinanden? Skal man f.eks. kunne sammenligne den ene pakke oksekød med den anden, eller skal man blot kunne sammenligne enkelte fødevaregrupper med hinanden, f.eks. oksekød med hestebønner? “Det er virkelig komplekst, og der er mange spørgsmål, der skal afklares. Men vi er nødt til at starte et sted. Der vil opstå fejl, men så må vi lære af dem,” siger Daniel Hauberg. Ifølge Energistyrelsen udleder danskerne i gennemsnit, hvad der svarer til ca. 7 ton CO� om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra mad- og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo om dagen. NATUR & MILJØ

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

1 FIRBEN Mød den danske øgle på vej til stranden eller i skoven. Den findes typisk på varme, bare pletter.

2 DAGPÅFUGLEØJE En smuk sommerfugl med store øjepletter på vingerne. Den kan blive tudsegammel. Hvor almindelige dagsommerfugle bliver 2-3 uger, kan denne blive helt op til 9 måneder. 3 SANDORM Sandorm lever på sandbund på lavt vand. Du finder den let ved at gå efter de spaghettiformede ‘sandpølser’, der ligger på sandet. Grav eller stamp sandormen op. 4 SVALE Se en svale suse hen over mark og eng, mens den spiser insekter – den spiser 1 mio. på en sommer. Svalerne flyver lavt, når det er overskyet og trækker op til regn.

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

02 : 2022

5 BURRESNERRE Naturens velcro: Burresnerre findes på skrænter, strandvolde, i vejkanter, krat og skov. Den er sjov at sætte fast på familien, og så er stænglerne gode at spise. Blanchér eller steg dem.

Rigtig god sommer!

NATUR NATIONA LPA R K ER

HER FÅR NATUREN LOV TIL AT VÆRE NATUR Der er både sjællandske skove og jyske klitheder blandt de 15 naturområder, der de kommende år vil blive etableret som naturnationalparker. Parkerne er en god nyhed for naturen og de mange truede arter, der lever i områderne.

DE HAR VÆRET PÅ TEGNEBRÆTTET OG ER

forsvinde på kort eller længere sigt.

BLEVET DISKUTERET LÆNGE, men nu har

regeringen endelig sat navn på alle 15 naturnationalparker. Her vil naturen få førsteprioritet, og det betyder blandt andet, at landbrug, skovbrug og andre former for økonomisk udnyttelse af naturen hører op i disse områder. “Naturen i Danmark har det elendigt, og mange arter er truede, fordi deres levesteder forsvinder eller på anden måde ødelægges. Derfor er det godt, at vi nu får etableret naturnationalparker i nogle af landets skønneste naturområder,” siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding. Målet med naturnationalparkerne er at forbedre kvaliteten af naturen og dermed biodiversiteten. Og det er der desværre hårdt brug for. Danmark er et af de mest naturfattige lande i Europa, og trods en stigende indsats for naturen de senere år er den danske natur stadig i tilbagegang. F.eks. er 95 pct. af de naturtyper, som Danmark er forpligtet til at beskytte, i ugunstig tilstand. Og 1.844 arter i den danske natur er truede og risikerer at

NU SKAL DER LAVES LOKALE PLANER. Natur-

nationalparkerne er det seneste år blevet debatteret meget – især planerne om at udsætte store dyr som heste og køer. F.eks. er nogle borgere bekymrede for, om de fortsat vil kunne dyrke deres fritidsinteresser som motionsløb, ridning og cykling, når der skal være store dyr i naturområderne. Og andre er bekymrede for, om dyrevelfærden vil være god nok. Derfor vil Miljøministeriet for hvert enkelt område lave beredskabsplaner, der skal sikre dyrevelfærden, og i hver naturnationalpark bliver der etableret følgegrupper med repræsentanter for lokale foreninger, så man sammen kan finde de bedste lokale løsninger, der både tilgodeser friluftsliv og naturen. “Det er selvsagt afgørende at tage de lokale borgeres bekymringer alvorligt. Men det er også vigtigt at huske, at de 15 naturnationalparker samlet udgør under 1 pct. af Danmarks areal. I 99 pct. af landet vil vi mennesker og vores aktiviteter stadig have førsteprioritet. Og i naturnati-

NATUR & MILJØ

02 : 2022

onalparkerne vil der stadig være rig mulighed for friluftsliv og naturoplevelser, også selvom naturen nu får førsteprioritet,” siger Maria Reumert Gjerding. Regeringen har også planer om at etablere 75.000 hektar urørt skov. Når disse planer er udført, vil strengt beskyttet natur stadig kun udgøre under 3 pct. af Danmarks areal. Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at 20 pct. af Danmarks areal skal være strengt beskyttet natur senest i 2050. Derfor er der helt grundlæggende et kæmpestort behov for at give naturen mere plads i Danmark. “Vi er selvfølgelig meget begejstrede over de nye naturnationalparker, men det er vigtigt at understrege, at det her kun er første skridt. Der er lang vej endnu – og vi arbejder for at få endnu flere store sammenhængende naturområder til glæde for naturen og alle os, som elsker at færdes i den,” siger Maria Reumert Gjerding. Læs mere, og få svar på de oftest stillede spørgsmål om naturnationalparker her: WWW.DN.DK/NNP

TH O M A S HEL S BO RG DA NIEL V ILL A DS EN

NATUR NATIONA LPA R K ER

Danmark er et af de mest naturfattige lande i Europa. I naturnationalparkerne skal naturen så vidt muligt udvikle sig på egne præmisser.

HER SKAL NATURNATIONALPARKERNE LIGGE

1 Tranum (2.700 hektar) 7

2 Hanstholm (5.040 hektar) 3 Fussingø (833 hektar)

4 Mols Bjerge (775 hektar)

5 Kompedal (2.719 hektar)

6 Stråsø Plantage (3.500 hektar) 7 Husby Klitplantage (960 hektar) 8 Nørlund Plantage og Harrild Hede (2.707 hektar)

9 Læsø Klitplantage (1.126 hektar) 10 Draved Skov og Kongens Mose (564 hektar) 11 Almindingen (1.150 hektar) 12 Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn (631 hektar)

13 Gribskov (1.300 hektar) 14 Bidstrupskovene (500 hektar) 15 Ulvshale Skov (300 hektar) NATUR & MILJØ

02 : 2022

TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

vis vi i fremtiden skal brødføde flere mennesker, sænke landbrugets klimaaftryk og give plads til mere natur, er en grøn omstilling af landbruget i Danmark helt nødvendig. Omstillingen er ikke blevet mindre nødvendig som følge af krigen i Ukraine. Krigen har udløst en global fødevarekrise, der tydeligt viser, at det nuværende fødevaresystem ikke er bæredygtigt. “Krisen udstiller meget klart verdens afhængighed af ganske få leverandører af mad og energi,” siger Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Ukraine og Rusland er nemlig to af verdens største eksportører af korn. Tilsammen står de for over en fjerdedel af verdens eksport af hvede. Priserne på hvede er derfor steget voldsomt, og det rammer især lande i Nordafrika og Mellemøsten, der importerer meget korn fra Ukraine – men det påvirker også prisen på andre basisfødevarer.

FREMTIDENS LANDBRUG

FLERE GRØNTSAGER OG MEGET MERE GR ÆS

ET TILBAGESKRIDT FOR NATUR OG KLIMA. For at imødegå en global fødevarekrise stemte EU-landenes landbrugsministre i marts om at tillade opdyrkning af braklagt jord. Det vil betyde, at man frigiver det kulstof, der er lagret i jorden. Samtidig rydder man den natur, der eventuelt har indfundet sig på arealet, mens det lå brak. “Det vil dermed skade både klima og biodiversitet og være i modstrid med EU’s egne grønne ambitioner på landbrugsområdet. Og vi får altså ikke mere mad til verdens fattigste ved at bremse den grønne omstil-

Krigen i Ukraine med eksplosivt stigende kornpriser til følge viser med al tydelighed, at en grøn omstilling af landbruget ikke kan gå hurtigt nok. Vi skal dyrke mere mad direkte til mennesker frem for foder til dyr. Men vi behøver ikke at droppe al produktion af kød og mælk. Vi skal blot have færre dyr og fodre dem med noget andet, end vi gør i dag. NATUR & MILJØ

02 : 2022

TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

Hvis vi nu fordoblede arealet med grøntsager, bælgfrugter og korn til mennesker til 20 pct., kunne vi alene i Danmark producere mad til 3 mio. f lere mennesker, end vi gør i dag. RIKKE LUNDSGAARD LANDBRUGSPOLITISK SENIORRÅDGIVER, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Vidste du at? DANMARK ER DET LAND I VERDEN, der producerer mest kød pr. indbygger.

Dansk landbrug står for knap EN TREDJEDEL af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser.

60 %

af Danmarks areal optages af landbruget.

ling. Faktisk er klimakrisen den største trussel mod den globale fødevaresikkerhed,” siger Rikke Lundsgaard. Den danske fødevareminister Rasmus Prehn (S) endte med at gå enegang og stemme imod forslaget. Han mener tværtimod, at løsningen er at sætte turbo på den grønne omstilling af land-

80 %

af det dyrkede areal går til foderproduktion.

11 %

af landbrugsarealet bliver brugt til at dyrke mad direkte til mennesker.

J U LIE SØ G A A R D M A RTI N J Ø RG EN S EN

bruget. På en stor konference i april på Københavns Universitet med fokus på klimavenlig kost understregede ministeren dog, at det ikke bliver nemt, og pegede på tre udfordringer: “Vi skal dreje forbrugernes efterspørgsel mod klimavenlige fødevarer. Vi skal udvikle et helt nyt udbud af velsmagende alternativer til kød. Og vi skal sikre, at animalske fødevarer bliver mere klimavenlige.” Vi skal altså både omstille vores kostvaner og vores landbrug. Hvordan vi omstiller kostvanerne, kan du læse mere om på side 16, men Rikke Lundsgaard vurderer, at vi med få greb kan gøre vores fødevaresystem langt mere effektivt og klimavenligt. MERE MAD TIL MENNESKER. Ifølge Klimarådet bliver hele 83 pct. af landbrugsarealet på verdensplan brugt til at producere foder til husdyr. I Danmark optager landbruget 60 pct. af arealet, og hele 80 pct. af dette bruges til at producere foder til dyr. Kun omkring 10 pct. af arealet bruges til at producere mad direkte til mennesker – det vil sige grøntsager, kartofler, bælgfrugter og korn. “Det er en ineffektiv måde at producere mad på, fordi de vegetabilske kalorier, vi fodrer dyrene med, i gennemsnit kun leverer en femtedel tilbage i form af animalske kalorier. Resten går tabt i dyrenes fordøjelsessystem,” forklarer Rikke Lundsgaard. Omkring 89 pct. af landbrugets CO�-udledning stammer fra produktion af foder og animalske fødevarer. Så alene af hensyn til klimaet er vi nødt til at gentænke landbruget, men lige nu skal vi på verdensplan også producere mad til langt flere mennesker på grund af den potentielle fødevarekrise.

TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

“Hvis vi nu fordoblede arealet med grøntsager, bælgfrugter og korn til mennesker til 20 pct. af landbrugsarealet, kunne vi alene i Danmark producere mad til 3 mio. flere mennesker, end vi gør i dag,” siger Rikke Lundsgaard og påpeger, at vi i forvejen producerer fødevarer svarende til godt tre gange landets befolkning. “Vi kan kort sagt på både dansk og europæisk plan relativt nemt få løst denne krise, hvis blot vi gentænker den måde, landbruget producerer på, og bruger pladsen mere effektivt,” siger Rikke Lundsgaard. GRÆS SKAL MÆTTE DYR OG MENNESKER.

Men betyder det så, at vi helt skal droppe den animalske produktion i Danmark? “Nej,” siger Rikke Lundsgaard men understreger samtidig: “Vi skal dog have langt færre husdyr, og de skal produceres økologisk. Dernæst skal vi gøre den animalske produktion mere klimavenlig og effektiv ved at ændre dyrenes foder.” For kun få pct. af det korn, der vok-

ser på de danske marker, bruges til mad til mennesker. Resten er, sammen med protein fra importeret soja, foder til dyr. Faktisk importerer vi ifølge Fødevareministeriet 1,7-1,8 mio. ton soja fra især Sydamerika, hvor produktionen kan være forbundet med afskovning. Men vi kan producere vores eget protein ved at satse på græs. “Græs giver 50 pct. mere biomasse og 100 pct. mere protein end korn, fordi græs vokser det meste af året, og så snart jorden er mere end 4-5 grader varm,” siger Rikke Lundsgaard. Korn vokser derimod kun frem til juni og står derefter bare og modner indtil høsten, hvilket er en ineffektiv måde at udnytte solens energi på. Hun ser derfor store perspektiver i dyrkning af græs: “Det binder kulstof i jorden til gavn for klimaet. Der er ikke nogen kvælstofudvaskning eller pesticidforbrug. Og der kan frigives mere areal til natur.” Omlægning til græs indgår da også i regeringens landbrugspakke fra ef-

Hvor mange mennesker kan Danmark ernære?

har kastet sig ud i at bygge kommercielle anlæg til produktion af græsprotein, og de vil forhåbentlig være i produktion inden for et par år,” siger han. Men hvis omstillingen af landbruget skal gå hurtigere, er det ifølge Uffe Jørgensen nødvendigt at afsætte langt flere midler til det end i dag. “Sammenlignet med midlerne i den politiske aftale om omstilling af energisektoren er der på sidste års finanslov afsat 300 gange mindre til bioraf-

Ved arealfordelingen i dag:

Hvad ville der ske, hvis vi omlagde dansk landbrug og producerede langt mere mad til mennesker frem for foder til dyr? Hvor mange flere mennesker ville Danmark så kunne brødføde? Det tankeeksperiment har vi lavet en forenklet beregning på. Vi har taget udgangspunkt i menneskers daglige behov for protein og set på, hvor meget mere mad vi ville få, hvis vi brugte arealet til brødhvede frem for foderhvede til svin.

NATUR & MILJØ

teråret 2021, hvilket fødevareministeren også påpegede på konferencen i april: “Med landbrugsaftalen sætter vi også fokus på bioraffinering, som kan udnytte proteinindholdet i f.eks. græs så meget, at græs kan blive brugt til foder til enmavede dyr som høner og grise – og hvorfor ikke til os mennesker?” Og vi er allerede så småt på vej. Sådan lyder det fra professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, Uffe Jørgensen. “Der er foreløbig to konsortier, der

80 % = foder til dyr 11 % = mad til menne sker 9 % = græsfr ø, nonfood-raps, juletræer osv. Mad til 18 mio. menne sker

02 : 2022

TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

finering,” siger Uffe Jørgensen. Hvis landbruget omlægger til mere græs, kan man ifølge Uffe Jørgensen med fordel starte med de miljøbelastende majsarealer, hvor kvælstofudvaskningen er meget stor, og han ser ligesom Rikke Lundsgaard store perspektiver i at omlægge en del af kornproduktionen til græs. FRIGIVE PLADS TIL NATUR. Sammen med

forskerkolleger er Uffe Jørgensen på vej med en rapport, hvor de præsenterer tre scenarier for, hvordan udnyttelsen af Danmarks landbrugsareal kan se ud i 2030. Det ene scenarium tager udgangspunkt i, at man fortsætter som hidtil, men med en bedre udnyttelse af biomasseressourcerne. Det andet scenarium har fokus på at optimere produktionen af biomasse pr. hektar ved at ændre dyrkningsformer og afgrøder. Det tredje scenarium har knap så høj produktion som det andet: “Til gengæld frigiver det hele 11 pct. mere areal til natur,” siger Uffe Jørgensen.

I de sidste to scenarier bliver en stor del af landbrugsarealet desuden udlagt til flerårige græsarealer. Endelig har forskerne set på to scenarier for kødproduktionen, hvor man enten reducerer produktionen med 20 pct. eller øger med 20 pct. “Ved at reducere kødproduktionen og kombinere det med det scenarium, hvor vi optimerer biomassen, kan man droppe al import af soja og kun importere en smule raps,” siger Uffe Jørgensen. Det kan man ikke helt i det tredje scenarium, da det i mindre grad dækker foderbehovet. Men importen af soja vil være markant mindre, end den er i dag. Og græs er ikke bare græs. Ifølge Uffe Jørgensen skal vi ikke blot fortsætte med at dyrke græs, der er optimeret til køer. “Vi skal dyrke græs, som er meget mere effektivt til at fange kulstof, af hensyn til klimaet,” siger han og påpeger, at vi derudover skal have andre flerårige afgrøder end græs. “Brændenælder har et rigtig fint

Ved fordobling af areal med mad:

Hvis vi kun producerede mad til mennesker:

70 % = foder til dyr 21 % = mad til mennesker 9 % = græsfrø, nonfood-raps, juletræer osv. Mad til 21 mio. mennesker - altså 3 mio. flere end i dag

NATUR & MILJØ

proteinindhold. Og så er de værtsplanter for en række sommerfugle. Så det kunne være spændende at satse på brændenælder til bioraffinering,” siger Uffe Jørgensen. Desuden overvejer forskerne at kigge på proteinindholdet i forskellige tidsler, der også kunne blive en mulig afgrøde til bioraffinering. En omstilling af landbruget betyder altså, at vi i den grad begynder at tænke nyt – men vi har gjort det før. “Det er ret interessant, at Danmark frem til midten af 1800-tallet dyrkede og i høj grad eksporterede korn til fødevarer. Men så begyndte man at dyrke korn i Midtvesten i USA og på sortjorderne i netop Ukraine, som efterfølgende oversvømmede verdensmarkedet med korn,” siger Rikke Lundsgaard og fortsætter: “Det tvang Danmark til at finde på noget nyt, og vi endte med at blive storeksportør af animalske produkter som smør og bacon. Den aktuelle krig i Ukraine kan nu måske få os til at omlægge landbruget igen.”

90 % = mad til mennesker 9 % = græsfrø, nonfood-raps, juletræer osv. Mad til 61 mio. mennesker

02 : 2022

TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

“DET ER ULOGISK AT SVINE MED DEN ENERGI, VI OPSAMLER I PLANTERNE” Landmanden Torsten Wetche kunne have dobbelt så mange køer på sin bedrift, men har i stedet valgt at bruge mere plads på mad til mennesker. “Solen er den gratis energi, vi landmænd lever af. For mig gælder det om at bevare så meget af den energi som muligt og ikke først sende den gennem dyrene,” siger han.

TORSTEN

WETCHE

FEM-

på gården Hvanstrup ved Farsø i Vesthimmerland, som hans tipoldefar købte 1861. I 1997 omlagde Torsten Wetche gården til økologisk drift sammen med sin far. Torsten var nyuddannet fra Landbohøjskolen, og de var trætte af den retning, landbruget havde taget, hvor flere sprøjtemidler og tilsætningsstoffer skulle optimere produktionen. “Derfor besluttede vi at omlægge til økologi,” siger TE

GENERATION

Torsten Wetche. I dag har han 410 hektar jord, hvor han dyrker grøntsager, korn og anden ‘menneskeføde’ på størstedelen af arealet. Dog ikke på hele arealet hele tiden: “Jeg har kløvergræs på ca. 30 pct. af det areal, hvor jeg dyrker afgrøder til mennesker, så jeg løbende kan lave en sund jord til planteproduktionen,” siger Torsten Wetche og forklarer, at for at et økologisk sædskifte skal fungere NATUR & MILJØ

godt, skal man dyrke kvælstoffikserende planter som f.eks. kløver, når man ikke dyrker afgrøder til mennesker. “Man kan også dyrke ærter eller hestebønner, som mennesker kan spise, men kløvergræs har en utrolig god virkning. Dels til at opbygge kvælstof i jorden og dels til at sanere jorden for sædskiftesygdomme,” forklarer han. KVÆGET LEVER KUN AF GRÆS.

Arealet

med

02 : 2022

kløvergræs

bliver afgræsset af omkring 130 køer plus kvier og tyrekalve, der bliver på gården og slagtes som toårige. “Den bedste måde at bruge det areal på - synes jeg - er at lade drøvtyggere gå der og leve 100 pct. af græs. Så jeg har ikke flere dyr, end hvad der passer til arealet med kløvergræs,” siger Torsten Wetche. Han er godt klar over, at hans tilgang til landbrug er anderledes end flertallets. “Normalt er man foku-

TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

seret på at optimere delprocesser i landbruget. Jeg har valgt at fokusere på at optimere fødevareproduktionen fra min samlede bedrift – hvordan kan jeg brødføde flest mulige mennesker? Det gør man ved at reducere sit husdyrhold,” siger Torsten Wetche. KAN BRØDFØDE TRE GANGE SÅ MANGE MENNESKER. Hvis han alene så på at optimere sin kvægproduktion, kunne han have dobbelt så mange dyr. Men i så fald ville han energimæssigt kun kunne brødføde omkring 1.200 mennesker om året. Ved primært at satse på afgrøder til mennesker kan han årligt dække 3.500 menneskers behov. “Solen er den gratis energi, vi landmænd lever af. For mig gælder det derfor om at bevare så meget af den energi som muligt. Jeg synes, det er ulogisk, at vi sviner med den energi, vi opsamler i planterne, ved først at sende den gennem dyrene,” siger Torsten Wetche. Ca. 100 hektar af Torsten Wetches bedrift er såkaldte lavbundsjorder, som hos ham er enge og åbne skovlandskaber, der aldrig bliver opdyrket. Her græsser køerne også. “Det øger biodiversiteten, og så får man samtidig en kulstofopbygning, fordi man ikke pløjer jorden, hvilket gavner klimaet,” siger han. Selvom mælkeproduktion ikke er hovedformålet med Torsten Wetches bedrift, leverer hans græssende køer alligevel mælk

til et økologisk nicheprodukt kaldet Græsmælk, som Thise Mejeri står bag. Fordi køerne kun spiser græs, har mælken ifølge Torsten Wetche en fedtsyresammensætning, der ligger tæt på fiskeolie. “Dermed kan man sælge det som et produkt, som både er sundt, og som bidrager til naturpleje,” siger han. Torsten Wetche var den første, der leverede mælk til græsmælks-konceptet. I dag er de tre gårde, der leverer. “Så det er stadig et nicheprodukt,” siger han.

Hvordan kan jeg brødføde f lest mulige mennesker? Det gør man ved at reducere sit husdyrhold. TORSTEN WETCHE ØKOLOGISK LANDMAND

“HØNS OG GRISE ER VÆRST FOR KLIMAET.” Selvom ho-

vedformålet med Torsten Wetches bedrift er at dyrke planter til mennesker, er han træt af, at drøvtyggere bliver betragtet “som det mest syndige dyr for klimaet”, hvilket er blevet lidt af en kæphest for ham. Her problematiserer han de klimaberegninger, hvor det fremgår, at drøvtyggere som køer og får udleder flest klimagasser på grund af metangasserne fra deres fordøjelse, mens grise og høns belaster klimaet mindre. “Jeg mener, at det forholder sig omvendt. De dyr, der er i konkurrence med os mennesker om det samme mad, nemlig høns og grise, er dem, der er værst for klimaet,” siger han. Han peger på, at foder til svin og høns lægger beslag på et kæmpestort areal til foderproduktion, hvor man i stedet kunne have dyrket planter til menneskeføde eller frigivet arealet til na-

Færre dyr – mere mad

Hvis Hvanstrup var drevet som en specialiseret økologisk mælkeproduktionsejendom, ville der være plads til 250 ØKOLOGISKE KØER. Det ville energimæssigt svare til 1.200 MENNESKERS årlige behov for mad.

Men Torsten Wetche har valgt at gå i en helt anden retning. Han dyrker kløvergræs til sine 130 ØKOLOGISKE KØER og grøntsager til mennesker. Det svarer energimæssigt til 3.500 MENNESKERS årlige behov for mad.

J U LIE SØ G A A R D TH I S E M E J ER I

tur. “Hvis man har kreaturer, som man vel at mærke kun fodrer med græs, så udgør de ikke en konkurrence til os mennesker, men kan derimod hjælpe med afgræsning af naturarealer,” siger han. LANDBRUGET ER ET SPEJL AF BEFOLKNINGENS ØNSKER. Så den smule kød, vi fortsat skal spise, skal efter Torsten Wetches mening være oksekød, hvor dyrene har levet på græs. “F.eks. er der et fremragende initiativ, hvor omkring 200 små avlere er gået sammen om at lave et fælles produkt kaldet naturplejekød. De bruger en smule kraftfoder og ikke kun græs som mig, men tanken er rigtig god,” siger han. Men landbruget i dag er ifølge Torsten Wetche et spejl af befolkningens ønsker. “Det er ikke landbruget, der skal omlægges. Det er befolkningen, der skal omlægges. Landbruget producerer de varer, der efterspørges. Folk vil have billigt svinekød og billige kyllinger og billigt oksekød fra Argentina,” siger han. Han tror dog ikke på, at det er staten, der kommer til at sikre omlægningen. “Den skal komme nedefra, og det tror jeg, at den gør. Mine egne børn spiser stort set vegetarisk, selvom de ikke er vegetarer, dels fordi det er billigere, og dels fordi de synes, at det smager godt. Så jeg tror, at det ændrer sig i løbet af en generation,” siger han.

TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

“PLANTER K AN MEGET MERE, END VI K AN FORESTILLE OS” Kød er dybt forankret i den danske madkultur og er oftest i centrum på tallerkenen. Det kræver derfor nogle grundlæggende ændringer af vores vaner og evner i et køkken, hvis de klimavenlige, plantebaserede retter i fremtiden skal være vores førstevalg. Sådan lyder det fra tre eksperter, der har en række bud på, hvad der skal til.

ver dansker spiser omtrent 1 kg kød om ugen. Det er der flere årsager til, men først og fremmest fordi vi kan. “En del af forklaringen er, at vi er rige. Et flertal af danskerne har råd til at spise kød i et helt andet omfang end for to generationer siden. Og det gør de,” siger Bente Halkier, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet og rådsmedlem i Klimarådet. En anden del af forklaringen er ifølge Bente Halkier, at vi har en madkultur i Danmark, der er stærkt præget af landbrugssektoren, hvor vi i over 100 år har produceret og eksporteret kød, smør og mælk. “Vores måltider er bygget op om kødet i midten. Det er frikadeller med noget til, medisterpølse med noget til, flæskesteg med noget til osv.,” siger hun.

Hun bakkes op af Trine Krebs, der har været glødende grøntsagsaktivist i næsten 20 år og i dag er grøn chef i Food Organisation of Denmark. “Det ligger ikke i vores kultur at finde glæde over en dampet porre med en klat smør, et drys persille og hakket æg henover,” siger Trine Krebs. Men vores valg af fødevarer tæller rigtig meget i det samlede klimaregnskab. Vi er derfor nødt til at skære ned på de animalske produkter, hvis vi skal lette vores aftryk på kloden og give plads til mere natur. Spørgsmålet er så blot, hvad der skal til for, at vi rent faktisk skærer ned på kød og mejeriprodukter skruer op for grøntsagerne. DET SKAL VÆRE NORMALT AT SPISE GRØNT.

I december 2021 udgav Klimarådet rapporten ‘Klimavenlig mad og forbrugeradfærd’, hvor rådet peger på en række virkemidler, der skal fremme klimavenlig kost.

NATUR & MILJØ

02 : 2022

Et af virkemidlerne er ifølge Bente Halkier, der har været med til at udarbejde rapporten, normalisering. “Normalisering er en drivkraft bag at ændre vaner. Det ved vi inden for den mad-sociologiske forskning, hvor vi har undersøgt, hvad der opretholder vaner, og ikke mindst hvad der skal til for at ændre dem,” siger hun. Pointen er at gøre klimavenlig kost mere tilgængelig og skabe mulighed for, at man får mere erfaring med klimavenlig mad. “Det kan være gennem offentlige køkkener som kantiner for offentligt ansatte, skoler og daginstitutioner, der serverer 650.000 måltider hver dag,” siger Bente Halkier og fortsætter: “Her kan man få erfaring med, at det faktisk smager godt, at man bliver mæt, og at det måske ikke ser så indviklet ud at lave. Køkkenet kan også med fordel lægge en opskrift ud, som man kan bruge derhjemme.” Det er derfor vigtigt, at det professionelle køkkenpersonale bliver bedre uddannet til at tilberede velsmagende, plantebaseret mad, mener Trine Krebs. “De steder, der er lykkedes med et grønt koncept, er steder med en køkkenchef, der er rigtig god til at lave mad med planter. Det smitter af på personale og gæster,” siger hun. Ifølge Bente Halkier er det også en vigtig del af normaliseringen, at det ikke blot er bestemte grupper, der spiser plantebaseret kost i kantinen, men alle. “Det er også elektrikeren fra afdeling A og sygeplejersken fra afdeling C,” siger hun. “PLANTER ER VIDUNDERLIGE.” Men en ting er at blive inspireret og mæt i kantinen eller på restauranten. Noget andet er at lave planterige måltider derhjemme. Her peger Trine Krebs på, at rollemodeller er vigtige, og så skal man øve sig i at lave plantemad – igen og igen. Og Trine Krebs er uden tvivl selv en god rollemodel, når det kommer til

JULIE SØGAARD MARIE BENTZON

TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

De officielle kostråd • Spis planterigt, varieret og ikke for meget. • Spis ca. 600 g grøntsager og frugter om dagen. • Spis mindre kød, ca. 350 g om ugen — vælg i stedet bælgfrugter og fisk. • Spis mere fuldkorn. • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter. • Spis mindre af det søde, salte og fede. • Sluk tørsten i vand fra hanen — ikke plasticflasker.

Vidste du at? DANSKERNES MAD er blandt det mest klimabelastende i verden.

DANSKERNE SPISER i gennemsnit 1 kg kød om ugen. Det er langt mere end de 350 g, som Fødevarestyrelsen anbefaler i de nye kostråd.

Hvis samtlige danskere FULGTE DE NYE KOSTRÅD, ville vi reducere de forbrugsbaserede CO2-udledninger fra kosten med

29-41 %.

Vi spiser kun et lille udsnit af det her fantastiske planterige, og der er så mange f lere farver, smage, konsistenser og sorter, end vi overhovedet kan forestille os. TRINE KREBS GRØNTSAGSAKTIVIST OG GRØN CHEF I FOOD ORGANISATION OF DENMARK

at skabe begejstring for det plantebaserede køkken. “Planter er vidunderlige. Jeg bliver simpelthen så lykkelig og inspireret af at stå med grøntsagerne. I min have sætter en lilla vinterbroccoli de flotteste hoveder i april. Hvem kunne have forestillet sig det?” siger hun og fortsætter: “Det giver mig så meget energi. Planter kan meget mere, end vi forestiller os. Vi spiser kun et lille udsnit af det her fantastiske planterige, og der er så mange flere farver, smage og konsistenser og sorter, end vi overhovedet kan forestille os. Det er uudtømmeligt for mig.” Igennem sine 20 år som grøntsagsaktivist har Trine Krebs haft mange mennesker med i marken for at høste grøntsager, som derefter er blevet tilberedt. “Når vi først har smagt den purløg eller broccoli, der smager helt sødt, syrligt, friskt og ærteagtigt og skarpt på den rare måde, så får vi forståelsen for, at grøntsager smager vidunderligt,” siger hun. NYDELSE, GEVINST OG ETIK. At forbin-

de plantebaseret mad med nydelse er ifølge Simon Elsborg Nygaard, der er

TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

går ikke så meget op i klimaet. Her bør man måske i stedet bruge gevinstmålrammen, hvor fordelene for pengepung og sundhed bliver fremhævet.” Samtidig er det vigtigt, at omlægning af madvaner ikke bliver et individuelt problem, mener Bente Halkier. “Der skal stadig være nogen, der sætter rammerne for, at det kan blive nemmere og mere almindeligt at spise klimavenligt,” siger hun. Det er Simon Elsborg Nygaard enig i og peger på, at motivationen, der blandt andet styres af målrammerne, dog stadig er afgørende for, at vi i sidste ende ændrer adfærd og laver klimavenlig mad derhjemme.

ekstern lektor ved Aarhus Universitet og selvstændig bæredygtighedspsykolog, en af de afgørende faktorer, hvis vi skal ændre madvaner. Han nævner tre såkaldte målrammer, som vi mennesker konsulterer, når vi skal træffe beslutninger. “I den hedonistiske målramme spørger man sig selv, om noget er dejligt og rart. Her er nydelse helt central, når vi taler om mad,” siger han. Dernæst er der gevinstmålrammen, hvor man ser på, om man kan tabe eller vinde noget – f.eks. tid, penge, sundhed og status. “Man kunne lægge tre kroner ekstra på kødretten, som man trækker fra i vegetarretten. Desuden kan man tale til status og sundhed ved at fremhæve klimavenlig mad som mere cool og sundere for dig,” siger Simon Elsborg Nygaard. Den sidste målramme er ifølge Simon Elsborg Nygaard den målramme, som kampagner oftest taler til –

Gennem 20 år har Trine Krebs arbejdet for at få danskerne til at spise mere grønt. For grøntsager er vidunderlige og fulde af smag og farver — vi skal bare lære at bruge dem og gøre det nemt i hverdagen.

nemlig den normative målramme. “Det kunne være en kantine eller staten, der melder ud, at det er det rette valg. Under corona talte man til denne målramme ved at sige, at man ikke blot skulle vaccineres for sin egen skyld, men også for andres skyld,” siger han. Simon Elsborg Nygaard understreger, at det er vigtigt at tale til alle tre målrammer, når man skal have forskellige grupper til at ændre adfærd. “Nogle grupper rammer man bedst i den normative målramme, hvor der lægges vægt på, at klimavenlig mad er det etisk bedste valg. Andre grupper

NATUR & MILJØ

02 : 2022

DET SKAL VÆRE NEMT. Ud over normaliseringen peger Klimarådet på en offentlig klimamærkning af fødevarer. “Forudsætningen for et klimamærke er en klimadatabase for fødevarer, hvilket ikke er helt så ligetil at lave, da der skal indtænkes mange hensyn. Men det afholder ikke Klimarådet fra at anbefale, at vi går den vej, da forbrugere og organisationer har brug for noget at navigere efter,” siger Bente Halkier. Fødevareministeriet har netop nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger til et kommende statskontrolleret klimamærke. Når forbrugeren så har fundet frem til den klimavenlige bælgfrugt, så handler det stadig om at gøre det nemt for sig selv. “Man kan koge en stor portion af én type bælgfrugt i begyndelsen af ugen. Når de først er kogt, kan man bruge dem til salat den ene dag, en suppe den næste og en gryderet den tredje dag. Dermed behøver man ikke håndtere en masse forskellige bælgfrugter på én gang,” siger Trine Krebs og glæder sig til, at vi snart får flere bælgplanter at vælge imellem. “Inden for få år vil vi få en kæmpe variation i lokalt dyrkede bælgplanter, da mange har kastet sig over det. Det bliver linser, bønner, ærter og hestebønner i alle mulige variationer,” slutter Trine Krebs.

TÆTTERE PÅ FRIHEDEN TE M A ET B ÆR EDYGTIGT FØDE VA R ES YSTE M

Beklædning og udstyr skabt til at holde. Designet til friluftsliv.

Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Aarhus, Randers og Aalborg eller på friluftsland.dk

NATUR & MILJØ

02 : 2022

INTERVIEW VICKY KNUDSEN

Glimmer og glitter, nørdet viden og en dyb kærlighed til naturen. Vicky Knudsen ligner måske ikke stereotypen af en biolog, men hun har en klar mission. Hun vil åbne børn og voksnes øjne for naturen med sin smittende begejstring. For har man først set en edderkop i øjnene, bliver man helt blød i knæene.

“JEG VIL SMITTE MED BEGEJSTRING” NATUR & MILJØ

01 2 : 2022

INTERVIEW VICKY KNUDSEN

un har hørt en del for det. Neglelakken og smykkerne. De glinsende sneaks og den pink blazer. “Jeg har ofte fået at vide, at jeg burde overveje mine shoppevaner, hvis jeg vil passe på naturen, og at jeg er for ung og fjollet til at vide noget. Jeg er blevet mødt af et hav af fordomme, fordi jeg ikke ligner stereotypen af en biolog,” forklarer Vicky Knudsen. I starten kunne det slå hende ud at læse de hånlige kommentarer på nettet, men i dag er det anderledes: “Jeg tror faktisk, at det styrker mig. For så må jeg jo bare modbevise det. Jeg kan jo også tage det som et kæmpe kompliment: ‛Hold da op, der er mange, der synes, at jeg stadig er ret ung’,” griner hun i et brus af selvironi, som man genkender, hvis man har set hende optræde på tv. Men der er også positive tilkendegivelser: “Når unge piger skriver, at jeg inspirerer dem til at se på fugle, blive biolog og stå ved sig selv, så bliver jeg simpelthen så rørt. Jeg har ikke tænkt: ‛Nu skal jeg vise, at man sagtens kan gå op i natur uden at gå i kaki og gummistøvler.’ Jeg kan bare ikke finde ud af at være en anden end den, jeg er,” siger hun. Vi har taget plads i spisestuen i hendes lejlighed på Vesterbro. Hvis hun skulle være med i ‛Kender du typen’, ville konkurrencen blive for let. På gulve og hylder står udstoppede fugle, dyreskeletter og fossiler. Væggene er smykket med plakater af fugle, sommerfugle, mus og egern. Og i stuen hænger et rensdyrgevir og glimter i lyset. Hun fandt det på fjeldet i Norge på en optagelse til ‛1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ til TV 2. Da hun kom hjem, spraymalede hun det sølvfarvet. Hun er lidt træt, indrømmer hun, da hun kommer i tanke om kaffen, der stadig står i køkkenet. Hun har siddet oppe og skrevet det meste af natten på sin bog nummer to, ‛Dyr, vi elsker at hade’. Den skal nuancere vores syn på dyr, der har fået et dårligt ry, og blandt andet give børn mulighed for at forholde sig kritisk til, om en edderkop nu også er så farlig og uhyggelig, som de voksne giver indtryk af. “Bare kig en springedderkop i øjnene i et par minutter. Man bliver jo helt blød i knæene,” udbryder hun med en varme i stemmen, så man forstår, at det ikke bare er for sjov. Hendes hund, Gunnar, rejser sig på bagbenene og viser et hæklet legetøjspindsvin frem. “Ja ja. Nøj, hvor er det fint, Gunnar,” siger hun og klapper anerkendende sin dansk-svenske gårdhund, før den løber tilbage til sin kurv.

A NNE A NTH O N A ND ER S EN U LR IK JA NT ZEN

VIL SMITTE MED BEGEJSTRING. Efter at have læst biologi på uni-

versitetet arbejdede Vicky Knudsen i et par år for Dansk Ornitologisk Forening. I 2017 blev hun selvstændig naturformidler, så hun kunne videregive begejstringen for naturen på sin egen måde. “Der er så mange negative historier og løftede pegefingre. Jeg forsøger i stedet at smitte med begejstring. For hvis man får øjnene op for, hvor fantastisk naturen er, vil man få lyst til at passe på den.” En dag ringede biolog og museumsinspektør for Naturhistorisk Museum i Aarhus, Morten D.D. Hansen. Han foreslog, at hun blev en del af det hold, der skulle turnere rundt på landets gymnasier med en slags standup-fugleshow. Hun sagde ja. Og selvom det var, hvad hun kalder “en nervepirrende debut” som foredragsholder, blev det startskuddet til en kometkarriere som selvstændig. I 2017 vandt hun prisen ‛Danmarks bedste naturformidler’ og blev inviteret til at være med i tv-serien ‛1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ på TV 2, hvor hun dannede hold med Bjørli Lehrmann og dystede mod Sebastian Klein og Morten D.D. Hansen om på ét døgn at finde tre bestemte dyr forskellige steder. Året efter var hun med i tv-serien ‛Vores vilde vej’, hun blev spurgt, om hun ville sidde med i udvalget for Danmarks Naturkanon, og skrev sin første bog, ‛Vickys vilde verden’. Siden 2020 har hun desuden sammen med Johan Olsen lavet det ugentlige naturvidenskabelige radioprogram ‛Vildt Naturligt’ på P1. “Helt ind i hjertet synes jeg, at det er ærgerligt, at så mange mennesker går glip af så meget natur. Både for dem selv og for naturen. For hvis man ikke kender de forskellige arter, kan man sagtens tænke, at det da går meget godt.” Det er farligt, at vi mennesker vurderer natur og dyr efter deres nytteværdi, mener Vicky Knudsen. Den opfattelse vil hun med bogen ‛Dyr, vi elsker at hade’ skubbe til. “Hvis vi bliver ved med at presse naturen, går det galt. Vi har i mange år opdelt de fleste dyr efter, om de er nytte- eller skadedyr. Men dyr er jo ikke til for at gøre nytte for mennesker. De er dyr i naturens kredsløb, og naturen er fantastisk og vigtig i sig selv.”

Når unge piger skriver, at jeg inspirerer dem til at se på fugle, blive biolog og stå ved sig selv, så bliver jeg simpelthen så rørt.

NATUR & MILJØ

BARNDOM FULD AF NATURENS EVENTYR. Naturglæden slog stærke rødder i Vicky Knudsen allerede i hendes barndom. Og den hjalp hende, da hun sidste forår gik ned med stress. Det vender vi tilbage til. Men først barndommen, hvor Vicky Knudsen trådte sine første skridt på gården i Tikøb, hvor hendes forældre drev et stutteri. Hun kan stadig huske den dag ved hestefolden, hvor en lækat gled forbi i buskadset i sin vinterdragt, og hendes far fortalte, at den skiftede farve fra brun til hvid, når det blev vinter.

02 : 2022

INTERVIEW VICKY KNUDSEN

“Det virkede magisk. Det var simpelthen for vildt. Det var sådanne oplevelser, der gav mig lyst til at vide mere om, hvilke dyr der gemmer sig i naturen,” forklarer hun. Da familien flyttede til morfarens gård i Skibby nær Roskilde, levede hun stort set udendørs året rundt. Kun tegneserien ‛Dyrene fra Lilleskoven’ kunne få hende ind. Hun løb ned til rævegraven og håbede at få øje på en ræv eller en grævling og blev dybt misundelig den dag, hendes forældre havde oplevet en ugle flyve tæt over dem på turen gennem skoven. Da Vicky Knudsen var 10 år, flyttede familien til Bornholm, og radiussen for udflugterne udvidede sig. Sammen med veninden Heidi red hun i vild galop over markerne eller løb ned til søen i skoven for at fiske eller plukke svampe. “I dag tænker jeg, shit, der er meget, der kunne være gået galt. F.eks. når vi rejste os op på ryggen af hestene og red sådan. Vi havde ingen frygt i livet og skvattede også af mange gange,” forklarer hun. PASSIONERET FUGLEKIGGER. Det var Vicky Knudsens forældre, der introducerede hende for at kigge på fugle. Da de en weekend besøgte et fugletårn ved Ølene på Bornholm, mødte de Hanne fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF). Hun inviterede Vicky Knudsen ind i ungdomsafdelingen af DOF, og det blev indgangen til årtiers fantastiske minder og fugleture, venner for livet og syv år som forkvinde i foreningens ungdomsafdeling. Barndommen igennem var det de nære eventyr, der trak – og det var altid begejstringens glæde, der viste vej. “Vi havde ikke råd til de store udlandsrejser. Men til gengæld tog vi på eventyr i naturen – til Sverige og Norge for at lede efter ulve, elge, kigge på fugle, sejle kano og fiske. Der er noget magisk ved forventningens glæde, og det er stadig den, der gør, at jeg en tåget oktoberdag tager ud for at finde en eller anden sjælden fugl fra Østasien,” siger hun. NATUR & MILJØ

02 : 2022

INTERVIEW VICKY KNUDSEN

I 2021 blev Vicky Knudsen ramt af alvorlig stress. Hun måtte lægge arbejdet på hylden for en tid, og i sidste ende var naturen med til at trække hende op igen.

Vicky Knudsens barndom var fyldt med eventyr i naturen. Det har givet hende en naturglæde, som hun er meget taknemmelig for (privatfoto).

Det er det, der er så fedt ved naturen; at man aldrig kan planlægge, hvad der skal ske, men altid oplever noget uventet, mener hun. Som på far-datter-turen til Øland. Pludselig lå der en hugorm inde i en gammel ruin. Hun husker, hvordan hendes far gik helt tæt på og tog billeder af den. Og hvordan den mor, der kom forbi med sin søn, reagerede noget anderledes, da hun opdagede, hvad de kiggede på. “Hun fór sammen og løb skrigende bort med sit barn. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ‛Det var da voldsomt.’ Det var så langt fra, hvordan jeg var vant til at møde naturen med mine forældre.” AL URO FORSVINDER, NÅR DU VENDER EN TRÆSTUB. Stressen, der for alvor ramte Vicky Knudsen i foråret 2021, kom langsomt snigende med de første symptomer i 2017. En dag havde hun pludselig svært ved at trække vejret. Lægen bad hende holde en pause. Men foran hende lå turnéen af foredrag på landets gymnasier som perler på en snor. “Så dem gennemførte jeg med opbakning fra en veninde, der tog med som støttepædagog. Og så tog jeg til

Bornholm,” siger hun med et suk, der får skuldrene til at synke, som om kroppen genkalder den ro, der indtraf ved Raghammer på klippeøens vestside. “Efter fire timer kunne jeg trække vejret igen. Når jeg tager ud og kigger på insekter og fugle, bliver alt ligesom skubbet til side. Jeg er nødt til at lytte og være fokuseret – jeg forsvinder fuldstændig ind i det univers,” forklarer hun. Efter et par dage på Bornholm rejste hun hjem til København. Hun fortsatte med at arbejde og glemte alt om, at hun måske aldrig rigtig havde bearbejdet sin stress ordentligt. Lige indtil hun begyndte at falde i søvn midt på dagen og pludselig så glasset som halvt tomt, hvor hun plejede at se det som halvt fyldt. “Isbjerget byggede sig ligesom større. Og i stedet for at tage toppen af det gled jeg hele tiden ned på vejen op. Til sidst blev selv det at handle eller svare på en mail uoverskueligt.” På en foredragstur til Jylland sagde kroppen for alvor stop. Det trykkede for brystet, det føltes, som om hjernen var ved at eksplodere, og i et døgns tid lå hun i fosterstilling, hyperventilerede og græd. Da de stærkt negative

NATUR & MILJØ

02 : 2022

OM VICKY KNUDSEN BIOLOG, ORNITOLOG OG NATURFORMIDLER Født 1986 i Helsingør. Selvstændig naturformidler, foredragsholder og forfatter. Bøger: ‘Vickys Vilde Verden’ (2020) og ‘Dyr, vi elsker at hade’ (2022). Var i 2018 medlem af juryen bag Danmarks Naturkanon. TV: Har medvirket i ‘1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ på TV 2 og serien ‘Vores vilde vej’ på TV 2 og ‘Vild med dans’ i 2020 på TV 2. Radio: Sammen med Johan Olsen har hun siden 2020 lavet det ugentlige naturvidenskabelige program ‘Vildt naturligt’. Priser: Vandt i 2017 prisen som ‘Danmarks bedste naturformidler’ og i 2020 prisen ‘Bedste Birder Ambassadør’, og i 2022 vandt ‘1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ TV-prisen for årets bedste underholdningsprogram.

INTERVIEW VICKY KNUDSEN

Jeg tror, at vi alle ville blive mere glade og mindre stressede, hvis vi oftere tog på opdagelse og eventyr i naturen. Køb ‘Dyr, vi elsker at hade’ i medlemsshoppen.

tanker blev for voldsomme, ringede hun til sin læge, der sendte hende til en psykolog, der gjorde det klart, at hun måtte lære at sige fra og nej. Vicky Knudsen udsatte bogskrivningen og droslede ned på arbejdet. Der var dage, hvor hun ikke engang kunne overskue at køre ud til et frirum i naturen, men måtte nøjes med

turene omkring søerne for at lufte Gunnar. “Det var heldigt, at jeg netop havde fået Gunnar. Det betød, at jeg kom ud med ham, og jeg kunne dvæle ved naturen. Behandling af stress handler i høj grad om at tillade sig selv fordybelse. Det rum tilbyder naturen altid. Du kan gå en tur i en smuk NATUR & MILJØ

Med sin smittende begejstring ønsker Vicky Knudsen at videregive lysten til at lære om dyr og planter og inspirere til eventyr i naturen.

02 : 2022

skov, men dét, der virkelig batter, er at tage på opdagelse. Når du vandrer, har du tankerne med dig. Tager du på opdagelse i naturen, flytter du fokus. Vend en træstub – så bliver du fanget af et eller andet, som du kan undersøge.” På stuevæggen hænger indrammede tegninger af en kanin, et egern, en mus og en ugle, som hendes far kunstfærdigt har tegnet. På en hylde hviler et kranie fra en bjørn, som morfaren har skudt. “Jeg er så taknemmelig for den naturglæde, min familie har givet mig. Mit største ønske er at videregive lysten til at lære dyr, svampe og planter at kende,” siger hun og understreger, at hun håber, at vi kan komme til et punkt, hvor det ikke handler om nytte, men om at se værdien i naturen i sig selv. “Naturen tilbyder oplevelser og ro. Jeg tror, at vi alle ville blive mere glade og mindre stressede, hvis vi oftere tog på opdagelse og eventyr i naturen,” siger hun og fortsætter: “Og husk: Uanset om du er ung, gammel eller midt-imellem, går i kakifarvet tøj eller tyl, så er oplevelserne lige store for alle – de venter kun på, at man kommer derud i den fantastiske natur.”

INTERVIEW VICKY KNUDSEN

CL COMPANION FRIHEDEN TIL AT OPLEVE MERE SEE THE UNSEEN NATUR & MILJØ

02 : 2022

DEN GODE NATURHISTORIE

‘KLITTENS VOGTERE’ K ÆMPER FOR DEN SJÆLDNE KYSTNÆRE NATUR Da Naturstyrelsen skulle i gang med et stort genopretningsprojekt på den jyske vestkyst, vakte det bekymring hos fire planteinteresserede lokale. For risikerede de store ‘monstermaskiner’ at gøre mere skade end gavn i den sårbare klithede? Bekymringen førte imidlertid til et givende samarbejde, som er værd at lade sig inspirere af ved fremtidige projekter. NATUR & MILJØ

02 : 2022

“H

DEN GODE NATURHISTORIE

er er den!” Eva Hermann rækker hænderne i vejret og vinker til de tre andre kvinder, der sammen med hende er på plantejagt på den smukke klithede ved Husby i Vestjylland. De samles om en diskret pind med rød spids. Den er ikke let at finde midt på den store klithede, men den spiller en central rolle for de fire kvinders arbejde med at optælle arter i det vestjyske landskab. De finder skemaer frem og ruller en fem meter lang snor ud. Snoren sættes fast på pinden, og Vibeke Albinus fører den rundt i en cirkel. Det går langsomt, for de noterer hele tiden undervejs: “Rensdyrlav, tormentil, kongepen, hjælme, blåmunke, lyng, sand-star, høgeurt, krybende pil,” remser Eva Hermann op, og Merete Krøjgaard sætter et kryds i skemaet for hver art, de finder. De fire kvinder, der er samlet for at undersøge, hvilke arter der i dag vokser på klitheden, har vidt forskellige baggrunde: Eva Hermann er keramiker, Tina C. Pedersen er biolog, Vibeke Albinus er pensioneret efterskolelærer, og Merete Krøjgaard har været leder af en daginstitution. Men de har også flere ting til fælles. De bor i Husby Klitplantage, og de færdes næsten dagligt i de vestjyske klitter. De kender området ud og ind, og så har de en brændende passion for kystnaturen og særligt de planter, der knytter sig hertil. “Der findes kun meget lidt klithede på verdensplan. Det er en meget sjælden og sårbar naturtype, som vi virkelig skal værne om,” siger Tina C. Pedersen. PLANTENØRDERI PÅ HØJT NIVEAU. Eva Hermann tager

en ny pind og en helt kort snor. Hun laver nu små cirkler på 10 centimeter i diameter tilfældige steder inden for den store cirkel. Det gør de ti gange, og for hver cirkel tæller og noterer de fire kvinder hver en blomst, de støder på. Metoden kaldes for Raunkiærcirklen. Formålet er at holde øje med, hvilke arter der findes, og hvor mange der er af hver. Det er et stort arbejde, som de fire kvinder har gentaget hver sommer siden 2015. Plantenørderiet når uanede højder, når de sammen studerer, diskuterer og nyder deres fælles interesse for botanikken. Men det er ikke det eneste, der kommer ud af anstrengelserne. “Vi melder resultaterne af vores undersøgelser ind til Naturstyrelsen, og de bruger dem aktivt i deres monitorering af området,” forklarer Vibeke Albinus. Det givende samarbejde startede for omkring

Fra venstre mod højre er det: Eva Hermann, Merete Krøjgaard, Tina C. Pedersen og Vibeke Albinus, der tilsammen udgør Botanikgruppen Husby. Deres kærlighed til det unikke, vestjyske klithedelandskab har ført til et frugtbart samarbejde med Naturstyrelsen.

NATUR & MILJØ

K A MILL A H US TED B ENDT S EN MIK K EL J É ZÉQU EL

syv år siden, da Naturstyrelsen fik penge fra EU til en række projekter til gavn for den sårbare natur på vestkysten. Det fortæller Uffe Strandby, der er forstfuldmægtig i Naturstyrelsen: “Vi fjernede rynket rose, ryddede for bjergfyr og oprettede vådområder flere steder, og et af projekterne var i Husby, hvor vi startede i 2015.” Det husker de fire kvinder tydeligt. “Vi syntes, som udgangspunkt, det var et godt projekt med naturgenopretning i klitheden, men vi var bekymrede for, om arbejdet ville gå ud over den eksisterende sjældne natur. Vi ser os selv som en slags vogtere af klitten, så vi måtte gøre noget,” fortæller Vibeke Albinus. “De kom med deres ‘monstermaskiner’, og det virkede meget voldsomt. Selvom Naturstyrelsen har gode folk med høj faglighed, så har de jo ikke lokalkendskab og ved ikke, hvor de enkelte planter lever,” fortæller Merete Krøjgaard om deres bekymringer. Derfor slog de fire kvinder sig sammen og dannede Botanikgruppen Husby. Det første, de gjorde, var at ringe til Uffe Strandby i Naturstyrelsen og invitere ham med til klitplantagen for at se på planter. Og han så straks potentialet til et godt samarbejde. “At have sådan en dag med nogen, der virkelig kender området, er guld værd. Nogen, der kan fortælle, at lige på kanten i denne lavning vokser klokke-ensian, og hér vokser linnæa,” fortæller Uffe Strandby og fortsætter:

02 : 2022

DEN GODE NATURHISTORIE

Her ved parabelklitten i Husby har Naturstyrelsen blandt andet fældet bjergfyr og etableret vådområder for at sikre den oprindelige natur. Botanikgruppen Husby har bidraget med unik viden om floraen i det helt særlige landskab og fortsætter med at overvåge området og følge udviklingen i plantelivet.

NATUR & MILJØ

02 : 2022

DEN GODE NATURHISTORIE

KYSTNATUREN VED HUSBY KLIT Husby Klit ligger på den jyske vestkyst og udgør en 14 km lang strækning mellem området ved Nissum Fjord og Vest Stadil Fjord. Området består af klithede, der indeholder både hvid og grå/ grøn klit og atlantisk klithede; en helt unik naturtype på europæisk plan, som kun kan opleves i større områder i Nordvestjylland. Husby Klit er Natura 2000-område. Området rummer også de to særlige parabelklitter Husby Mile og Gryden, hvor Naturstyrelsens indsats tog sit udspring. I forbindelse med Husby Klit ligger Husby Klitplantage, der blev plantet i midten af 1800-tallet som et værn mod sandflugt, der truede beboerne i området. Husby Klitplantage er udpeget som en af de kommende 15 naturnationalparker.

NATUR & MILJØ

02 : 2022

DEN GODE NATURHISTORIE

“Selve dialogen har også været rigtig vigtig. I Naturstyrelsen forsøger vi på bedste vis at kommunikere ud til de mennesker, der bor i nærheden af vores projekter. Men det er ofte envejskommunikation. Her fik vi en rigtig god dialog med nogle lokale, der så kunne kommunikere videre – og de fik også ejerskab til projektet.” Også Botanikgruppen er glade for den udvikling, projektet tog. “Vi fik et rigtig godt samarbejde stablet på benene, og vi følte, at Naturstyrelsen lyttede og kunne bruge vores viden. Vi skrev løbende med dem om projektet, vi besøgte arbejderne, og det førte til, at maskinerne indimellem tog andre ruter end planlagt, og enkelte vådområder blev etableret et andet sted end oprindeligt planlagt,” fortæller Vibeke Albinus. “Vi har haft stor gavn af gruppens viden og den tid, de har brugt. F.eks. fortalte de os om den store kulturhistoriske værdi, som området har. De fortalte også, at området ‘Marens Maw’ er et meget populært udflugtsmål, og at den sjældne plante linnæa vokser i området, og derfor fældede vi ikke østrigsk fyr, der vokser der, hvilket ellers var planlagt,” siger Uffe Strandby og forklarer, at de store østrigske fyrre er et særligt vartegn for det populære udflugtsmål, og endnu vigtigere er netop gammel nåleskov essentiel for, at linnæa kan vokse. INSPIRATION TIL NYE SAMARBEJDER. Men samarbejdet stopper ikke her. Genopretningsprojektet er afsluttet, men Naturstyrelsen måler stadig på effekterne i området, og her spiller Bota-

VIDSTE DU, AT der i alle kommuner findes en lokal afdeling af Danmarks Naturfredningsforening? Her kæmper frivillige ildsjæle for at bevare og genoprette en rig og mangfoldig natur i lokalområdet. Du kan også være med. Læs mere på www.dn.dk/aktiv

nikgruppens optællinger af arter en stor supplerende rolle. “Senest er gruppens optællinger indgået i en rapport, som vi har fremlagt for EU-Kommissionen som opfølgning på projektet. De var meget interesserede og begejstrede for det lokale engagement, der lå bag arbejdet med at indsamle data,” siger Uffe Strandby. Han mener, at samarbejdet kan inspirere andre i fremtiden. “I Naturstyrelsen har vi mange gode samarbejder med frivillige, og vi er glade for de mange indsatser. Samarbejdet med Botanikgruppen har været særligt givende, fordi det har foregået løbende og meget struktureret. Det taler for, at når man starter nye projekter, så skal man gøre sig den ulejlighed at bruge ressourcer på en god analyse: Hvem i området bliver berørt? Hvem har viden? Hvem vil hjælpe? Måske man i flere tilfælde kan være lige så heldige at finde kvalificerede samarbejdspartnere med stor faglig og lokal viden?” siger Uffe Strandby. Husby Klitplantage er et af de 15 naturområder, der netop er blevet udpeget til naturnationalpark, og de fire

NATUR & MILJØ

02 : 2022

kvinder håber, at de kan fortsætte den gode, konstruktive dialog med Naturstyrelsen, når der skal lægges konkrete planer for naturnationalparken. DET ER VORES HJEM. Ude i klitterne trækker Vibeke Albinus snoren ud på ny, og Botanikgruppen sætter flere krydser i skemaet. Spørgsmålet om, hvorfor de fire gruppemedlemmer gider lægge kræfter i det store arbejde, synes overflødigt. Begejstringen og planteglæden lyser ud af deres ansigter. “I juli 2018 deltog vi i EU-naturprojektet LIFE REDCOHA’s slutseminar, hvor vi fortalte om vores arbejde,” fortæller Vibeke Albinus og fortsætter: “Der var også en taler fra Hope University, Liverpool. Han var ekspert i Europas kyster, og han fortalte, hvordan kystnaturen var ødelagt over det meste af Europa. Men så sagde han: ‘Denmark, you are King of the Dunes’. Det gjorde stort indtryk på mig. Vi skal virkelig passe på det, vi har. Klitheden er helt unik.” “Ja, og så er det vores hjem,” stemmer Eva Hermann i midt på et tæppe af velduftende revling og klokkelyng.

DEN GODE NATURHISTORIE

Flød

pign

Høost

Br o Po vls

i rm Va mam U d et Sø rydr de K ken r Kni rk Stæ blue Cumulu Skarp Cremet r e note Skarp Frisk ren Syrlig Syrlig Smør Bitte Bette r Flød Kristia n Aro e Dy matis k Sø b dli g Ko Ba ng rs

Rå thor as ig an yrl Ha t An t s Le aftig frug S ig / e dl Sø nasend K Tør er Høost Nødd Natura Pikant Abrikos

Bl Ris Fl ød ted ød Ha e n e rm ød o d Inte nisk er Abrik ns Knas os ende Pikant Hasselnød

Nød

m Cha

st li illo hil Gr d C me

t& ug Fr mst blo

Cr ød e Flø met de s Rød mag kit Blød Fyldig Rødkit Skovsvampe Blød t Creme et Svamp ør sm t lte Sme de k Flø onis rm Ha dkit Rø g si Ul

d Mil

Natur Brien

Lille Løkke

Mild Blød Sød ig Fyld d Mil d rø Sp lt e Sa end irk Kn

kk e

Sø Nu de an ce r

GouDa

st illo l Gr ture Na

Ko lø

Mild Blød Røget Baco n GouDa n Sød F Ho løde Ar nni ng o Rø mat Rø dk isk it Kr de ist ian

Naturmælks Oste Smagshjul

Måske årets bedste værtsgave . . . Vælg en af de 6 udgaver af unikke ostekasser, med danske økologiske oste inkl. beskrivelser af ostene.

Find dem på www.naturost.dk NATUR & MILJØ

02 : 2022

S L I P H AV E N F R I

SPECIALISEREDE BIER FORSVINDER FR A DANMARK Mange biarter er enten truede eller helt uddøde i Danmark, og særligt de specialiserede bier har det svært. Det viser et nyt dansk forskningsprojekt, der har sammenlignet forekomsten i dag med en 100 år gammel bog om bier på Lolland. Kvælstof i landbruget og klimaforandringer er blandt de væsentligste årsager.

ier. Sådan lyder titlen på en lille grøn håndbog, der udkom for 100 år siden. Den er skrevet af den lollandske skolelærer Lavrids Jørgensen og udkom som en del af serien ‘Danmarks Fauna’. Bogen har gennem årene været brugt flittigt af blandt andet biologistuderende, der ønskede at blive klogere på de danske biarter. Men for nylig kom den til at spille en helt ny rolle. Forsker på Aarhus Universitet Claus Rasmussen og kollegaer fra blandt andet Københavns Universitet skulle undersøge, hvordan det stod til med de danske bier, og greb derfor fat i den gamle bog. “Vi var interesserede i at finde ud af, om de bier, Lavrids Jørgensen fandt omkring Strandby Skole for 100 år siden, stadig lever på Lolland. Over et par sæsoner tog vi derfor derned og indsamlede bier, som vi sammenlignede med de 100 år gamle bier, der er optegnet i Lavrids Jørgensens bog, og som i dag er deponeret på Statens Naturhistoriske Museum i København,” fortæller Claus Rasmussen.

Kløverhumle (billedet) er en af de specialiserede bier, der er forsvundet fra Lolland. Til gengæld er rødpelset jordbi (modsat side) nu meget udbredt.

Mens det var relativt ligetil for forskerne at undersøge, om de samme biarter lever på Lolland i dag, lå det ikke ligefor at vurdere, om de forskellige biarter var blevet mere eller mindre almindelige. Lavrids Jørgensen havde nemlig ikke registreret, hvor mange der var af hver art. “Det fik os til at rette blikket mod fødeplanterne. Ved at sammenligne fødeplanterne for 100 år siden med dem, der findes i dag, kunne vi undersøge, om de forskellige foderplanter

NATUR & MILJØ

02 : 2022

var blevet mere eller mindre almindelige,” forklarer Claus Rasmussen. SPECIALISTERNE FORSVINDER. Med

en geléklump skrabede Claus Rasmussen og hans kollegaer pollen af de gamle bier på Statens Naturhistoriske Museum. Det viste sig, at den pollen, der sad på deres kroppe, stammede fra blandt andet røllike, løg, kål, klokkeblomst, sennep, mælkebøtte, kløver og vikke. Planter, der stadig er helt almindelige på Lolland. De plan-

S L I P H AV E N F R I

E VA FRY D EN S B ERG H O LM I DA G U LD BÆK A RENTS EN , N ATU REPL .CO M , A D O B E S TO CK

VILDE BIER Der er registreret 294 arter af vilde bier i Danmark. 29 af arterne er humlebier. Derudover findes der én honningbiart i Danmark, som kun holdes i bistader af biavlere. Overordnet inddeler man bier i to slags: sociale bier og enlige bier. F.eks. er humlebier sociale, mens en rødpelset jordbi er enlig. Du kan trygt invitere bierne ind i din have: Humlebier stikker kun, hvis de føler sig truet og de små enlige bier kan ikke stikke igennem menneskehud.

ter, der er vigtige for bierne, er altså ikke forsvundet, fortæller Claus Rasmussen, så herefter gik de i gang med at kigge på antallet af såkaldte specialister. “Ca. en fjerdedel af de danske bier er så specialiserede, at det kun er nogle bestemte typer pollen, de kan opfostre deres larver på. Vi undersøgte, hvor mange specialister Lavrids Jørgensen havde i sin samling, og hvor mange der var blandt de arter, vi havde genfundet 100 år senere. Og der var relativt stor forskel. Mens 26,4 pct. af de gamle biarter var specialister, var der kun 15,7 pct. blandt vores,” fortæller Claus Rasmussen og uddyber: “Det er altså specialisterne, der er forsvundet fra faunaen. Og samtidig kunne vi konstatere, at der var kommet nye arter til, der i mindre grad var specialister.” To af de arter, der er forsvundet, er kløverhumle (Bombus distinguendus) og humlevægbien (Anthophora plagiata), mens rødpelset jordbi (Andrena fulva), der slet ikke fandtes på Lolland eller i Danmark i det hele

taget for 100 år siden, i dag er meget udbredt over hele landet. Claus Rasmussen peger på, at årsagen blandt andet er klimaforandringerne og de varmere temperaturer: “Vi har strømme af klimamigranter, der følger de varmere temperaturer. Arter, der kommer hertil, fordi de nu er i stand til at fuldføre deres livscyklus heroppe nordpå. Men det er ikke specialisterne, der migrerer. Det er arter, der har relativt nemt ved at omstille sig, og som har larver, der kan klare sig på de fleste pollentyper.” Ud over klimaforandringerne spiller også landbruget, ifølge Claus Rasmussen, en rolle. “Særligt i et område som Lolland er landbruget dominerende. Og de store mængder af næring og kvælstof i landskabet betyder, at de urter, der er biernes primære fødekilder, har trange kår. De bliver udkonkurreret af blandt andet græsser, der stortrives i næringsrige jorde. Samtidig viser masser af studier, at sprøjtegifte nedsætter biernes reproduktion,” siger Claus Rasmussen og peger på, at også

NATUR & MILJØ

02 : 2022

færre, men større bedrifter har indflydelse på biernes levevilkår. Skellene mellem bedrifterne, hvor bierne tidligere kunne finde urter og blomster, findes ikke længere. At der i dag er færre specialister blandt de danske bier, gør, som Claus Rasmussen udtrykker det, i sig selv ingen forskel. Men det viser os, at der er arter, der falder ud af vores system. “Det er ikke sådan, at hvis specialisterne dør, så har vi ikke frugt og grønt i supermarkedet. Problemet er, at når arterne begynder at falde ud, så kan det blive vanskeligt at stoppe kaskadeeffekterne. Man skal tilføje, at den gode historie er, at der kommer nye til. Men de er ikke lige så specialiserede som dem, der er forsvundet.” Forskningsartiklen blev offentliggjort i tidsskriftet Insects i februar 2022 med titlen: ‘The Native Bees of Lolland (Denmark) Revisited after 100 Years: The Demise of the Specialists’. På næste side kan du få en guide til, hvordan du kan hjælpe bierne i din have eller på din altan.

KILDE www.vildebier.dk/danmarks-bier/ og Miljøstyrelsen

En stor del af de vilde bier er truede og i tilbagegang.

S L I P H AV E N F R I

SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE I DIN HAVE

Hjælper du bierne med mad og redesteder, vil de kvittere med flere og større frugter og bær i din have eller på din altan. Og bierne har brug for hjælp, for mange af de vilde bier er truede i Danmark. Du kan hjælpe ved at følge disse fem råd – og bare rolig, langt de fleste vilde bier stikker slet ikke.

SÅDAN KAN DU HJÆLPE BIERNE MED REDESTEDER: • Hav sten – stenvolde og gærder. • Hav bar jord/jordvold. • Lad dødt ved stå og ligge. • Hav kvasbunker og kvashegn. • Byg et bihotel med hule stængler eller ved at bore huller i en træstub. Hullerne skal være mellem to og ti millimeter i diameter og skal være 15–20 centimeter dybe. Hullet skal være lukket i enden. De forskellige tykkelser tillader forskellige bier at bygge rede. Man kan også købe forskellige bihoteller og hænge op – hold dog øje med, at de er dybe nok, da bierne godt kan lægge æg i de mindre dybe, men de er ikke optimale for biernes sundhed på sigt.

1. REDESTEDER Bier er glade for en have, der roder lidt. De fleste vilde bier bygger rede i jorden, andre i hulrum over jorden. Solbeskinnede, tørre områder på skråninger og volde er særligt gode redesteder, ligesom hule stængler

fra havens planter eller gamle redegange i døde træer bruges af enlige bier. Afhængigt af arten kan humlebier finde på at flytte ind i gamle musereder el.lign., oftest et sted med jordkontakt.

NATUR & MILJØ

02 : 2022

• Hav lidt ʻrod’ i bedet: Lad være med at luge en masse eller fjerne alle stænglerne fra sidste års stauder, før foråret har sat ind. Mange bier overvintrer som pupper i hule plantestængler, så lad dem være i bedet. Det beskytter i øvrigt også stauderne mod frost i det tidlige forår. Når du gør bedet forårsklart igen, kan du lægge stængler og afklip øverst i en kvasbunke eller et kvashegn.

S L I P H AV E N F R I

DET GØR DN FOR DE VILDE BIER OG INSEKTER Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening (DN) er du med til at kæmpe for de vilde bier. Det gør vi blandt andet ved at: Arbejde for et sprøjtefrit Danmark. I 2019 indsamlede DN over 40.000 underskrifter og var med til at lægge så stort pres på politikerne, at regeringen besluttede at forbyde brugen af landbrugets ‘bidræber-gift’, neonikotinoider. Og 1. juli træder et forbud mod brug af sprøjtegiften Roundup i kraft. Indbyde virksomheder, offentlige institutioner, kirker m.fl. til at blive sommerfugleambassadører og plante insektvenlige blomster og planter på deres områder. Tilbyde gratis hjælp til kommuner, så de kan skabe en rigere natur og øge biodiversiteten. I projektet ‘Naturkommuner’ står aktive fra DN klar med hjælp og forslag til indsatser, der kan styrke biodiversiteten i kommunerne. www.naturkommuner.dk

2. TIDLIG OG SEN MAD Bier indsamler pollen og nektar fra træer, buske og blomster. Bierne har brug for mad, fra de vågner i det tidlige forår, til de går i hi i efteråret. Det er derfor en god idé, at du har flere forskellige planter i haven,

der blomstrer på forskellige tider af året. Vælg eksempelvis blodribs (billedet), pil eller mirabel, de blomstrer tidligt på foråret, og hjortetrøst, vedbend og merian, der blomstrer i sensommeren.

3. MAD TIL SPECIALISTERNE

Inspirere alle danskere til at slippe 20 pct. af deres have fri for gift og plæneklipper og gøre haven mere insektvenlig. Læs mere, og tilmeld din have på www.sliphavenfri.dk.

4. VAND

Nogle bier er specialister, det vil sige, at de er afhængige af pollen fra helt særlige blomster til at opfostre deres larver. Vælg derfor gerne planter som pil (billedet), blåhat, kattehale samt planter i klokkeslægten og kurvblomstfamilien. NATUR & MILJØ

Når det bliver varmt, har bierne brug for vand. Har du et fuglebad, vil bierne sætte sig der og drikke vand. Du kan også grave en murerspand ned i haven og lægge nogle sten, så du sikrer, at bier og andre insekter kan komme op igen. 02 : 2022

S L I P H AV E N F R I

5. FULDEMANDSSLÅNING Bier er glade for de blomster, som mange af os betragter som ukrudt. Det gælder eksempelvis mælkebøtter og kløverblomster. Men mælkebøtter er rige på nektar og pollen og er dermed en vigtig kilde til energi for bierne. Når mælkebøtterne blomstrer, kan du derfor prøve at slå græsset uden om blomsterne, den såkaldte fuldemandsslåning. Hvis du har mulighed for at lade noget af græsplænen, særligt græs i tuer, stå helt urørt, vil bier – og andre insekter – være glade.

TILMELD DIN HAVE TIL ‛SLIP HAVEN FRI’ ‘Slip haven fri’ er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og Rema 1000. Hvis du tilmelder din have, kan du få gode råd til, hvordan du kan gøre din have mere vild til gavn for biodiversiteten. Læs mere: www.sliphavenfri.dk

HOP I HAVET

26. JUNI

– FOR HAVETS SKYLD! At boltre sig i de friske bølger er indbegrebet af sommer i Danmark. Og selvom en havdukkert altid er noget særligt, så er der for de fleste af os ikke noget opsigtsvækkende ved at hoppe i havet på

Lav dit eget Hop i havet-event

en varm sommerdag. Det har vi gjort så mange gange før – måske

Du kan være med til at sætte ekstra fokus på

endda taget muligheden for givet.

havet. Opret et Hop i havet-event, og bliv en del af kampen for et sundt og levende dansk hav.

Men søndag d. 26. juni 2022 gør vi det med bevidstheden om, at et Besøg www.hopihavet.dk og læs, hvordan du

sundt og levende hav ikke er nogen selvfølge:

opretter et Hop i havet-event. • Vi hopper i havet for at vise, at vi elsker havet. • Vi gør det med krav om, at politikerne passer bedre på det! Læs mere om havets krise, og find et event nær dig på hopihavet.dk. NATUR & MILJØ

02 : 2022

S L I P H AV E N F R I

Slip haven fri! Sammen med REMA 1000 vil vi i Danmarks Naturfredningsforening hjælpe dig med at slippe din have fri. Vi står nemlig midt i en biodiversitetskrise, hvor bl.a. vores bier har akut brug for al den plads, vi kan give dem. GI’ BIERNE 20 % AF DIN HAVE Det eneste, det kræver, er, at du ikke sprøjter i din have, og at du vil gøre mindst 20 % af havens areal naturvenligt. Lad os sammen slippe Danmarks haver fri. Tilmeld din have nu på sliphavenfri.dk

NATUR & MILJØ

01 2 : 2022

S T YNRAKTEUTR A PO F RNTARTÆ UT REN

KÆMPEFLUEN HARALD

- sommerens godmodige snylter

Mange tror måske, der er tale om et slags kælenavn, når de første gang hører om ‘kæmpefluen harald’. Men det er altså fluens officielle navn. Den fik sit navn i 1950 af zoologen Elinnor Bro Larsen, som syntes, fluen mindede om den daværende direktør for Naturhistorisk Museum Aarhus, Harald Thamdrup. Ligesom direktøren var fluen nemlig stor, stridhåret og svær at komme udenom – men også helt harmløs. Og det er ganske rigtigt: Kæmpefluen harald, der vitterligt er kæmpestor – næsten 2 centimeter – er fredelig i sig selv. Her i sommermånederne kan du møde den i det åbne landskab som f.eks. på heder og overdrev. Den summer godmodigt rundt fra blomst til blomst, hvor den spiser nektar og pollen, og man kan næsten forveksle den med en stor humlebi. Men dens larve er mindre harmløs. Hunfluen lægger sine æg i levende sommerfuglelarver, og fluelarverne spiser værten indefra, mens den stadig er i live. Fluelarven forpuppes, og ud kommer den fredelige voksne harald, som er Europas største snylteflue. Selvom Harald er et rigtigt navn og endda navnet på en meget stor flue, så skriver man det med lille h, når det er artsbetegnelsen for fluen. Ligesom man skriver solsort, blåmejse og andre dyrebetegnelser med småt.

NATUR & MILJØ

02 : 2022

S T YNRAKTEUTR A PO F RNTARTÆ UT REN

NATUR & MILJØ

02 : 2022

K A MILL A H US TED B ENDT S EN MIK K EL J É ZÉQU EL

STYRKET AF NATUREN

“NATURHÅNDVÆRKET ER MIT REFUGIUM” Lindy Wilhardt voksede op i en barndom uegnet for børn. Når fortidens skygger har indhentet ham, har naturhåndværket givet ham en håndsrækning. Hændernes arbejde er blevet et tilflugtssted, hvor han finder ro. I dag deler han ud af sin passion som lærer i kunsthåndværk for børn og unge med udfordringer i livet.

NATUR & MILJØ

02 : 2022

STYRKET AF NATUREN

NATUR & MILJØ

02 : 2022

A NNE A NTH O N A ND ER S EN M AT THE W JA ME S

STYRKET AF NATUREN

-årige Lindy Wilhardt vidste aldrig, hvornår hans far ville være hjemme. Om han var på arbejde på lageret, på havnen, på stoffer eller i fængsel. Eller om Lindy måske snart skulle besøge ham på det pensionat på Vesterbro, hvor han boede i en periode. Men når faren var i huset, kunne Lindy til gengæld være sikker på et utrygt hjem. Lindys mor havde travlt med at stå i lære i den lokale frisørsalon, så hun kunne sikre sig fast job og forsørge ham og hans søstre. Så der var frit lejde til at stikke af på eventyr mellem de høje karreer i det sociale boligbyggeri i Albertslund. Her røg Lindy Wilhardt sine første cigaretter som 10-årig, udforskede nedlagte gårde og gik på jagt i ruinerne af den gamle betonfabrik. Egentlig var der ikke råd til, at han kunne gå til spejder. Men da en kammerat fra naboopgangen inviterede ham med på prøve, fik Lindy Wilhardt lov til at fortsætte gratis. Spejderhytten var omkranset af grønne enge med spredt skov, åer og søer. Her byggede han huse i træerne og lagde broer over åerne. “Vi passede os selv, roede i kano, smed tøjet og sprang i vandet. Vi indtog naturen med vildskabens energi, og jeg følte en dyb lykke over at være en del af et skabende fællesskab,” forklarer han. Vi har taget plads hjemme hos Lindy i det, der både er husets køkken, stue og værksted. I Lindy Wilhardts hjem er høvlebænk og spisebord ligestillet. Det er som at komme ind i en levende udstilling af kunsthåndværk: Skeer, han har snittet, kalveskindslygter, han har bygget, figurer i fedtsten og granit. Japansk sashiko-broderi, vævede tekstiler, mjødbægre og smykker af sølv og kobber overalt. “Håndværket er mit refugium. Det har reddet mig mange gange gennem livet,” siger han med en skarphed i blikket.

ERKENDELSEN VÅGNEDE I FALDET. Efter syvende klasse blev Lindy sendt på

kostskole. Længslen efter spejderlivets vidder og fællesskab skabte en tomhed i ham, som var svær at udfylde. Gymnasietiden var et maraton uden ro. Når han ikke var i skole, arbejdede han på et lager og tog direkte ud for at drikke øl. “Hvis jeg ikke var i gang, blev jeg grebet af en voldsom rastløshed. Så jeg arbejdede meget – og drak mere og mere. Jeg kunne ikke falde til ro uden alkoholen,” fortæller han. Da studenterhuen var hjemme, rejste han til Israel i kibbutz, og da han vendte hjem, gik han i gang med at uddanne sig til møbelsnedker. Men igen var der ikke langt fra værkstedet til værtshuset.

Det blev tydeligt for mig, at håndværket gav en ro i krop og sind. Og selvom nedturen var hårdere end nogensinde, så faldt jeg ikke i. LINDY WILHARDT LÆRER OG NATURHÅNDVÆRKER

“Da det gik op for mig, at jeg kunne tømme en hel kasse Carlsberg Ice nede på Café Runddelen, kunne jeg jo godt se, at det ikke kunne fortsætte den vej,” konstaterer han. Trangen til at være noget for andre og stifte familie vågnede i ham, og på en rejse mødte han en kvinde, han blev interesseret i: “Hun ringede og spurgte, om vi skulle gå i biografen. Jeg var på værtshus, men tog afsted med det samme. Da vi mødtes, konfronterede hun mig

NATUR & MILJØ

02 : 2022

med mit skyggeland: ‘Du opfører dig som en alkoholiker,’ sagde hun, og jeg tænkte: ‘Det her skal være løgn.’ Hvis jeg ville have kone og børn og skabe min egen familie, kunne jeg ikke træde i min fars fodspor.” I LYSNINGEN BLEGNER MØRKET. Lindy

Wilhardt fik en idé: Hvis han startede på lærerseminariet, kunne han tage børn og unge med ind i håndværkets magiske rum. Så han begyndte at læse til lærer med fagene billedkunst og sløjd. Her mødte han Mette, der havde billedkunst som hovedfag. Mette og Wilhardt mødtes om håndværket og skaberkraften; malede, byggede og brolagde. De flyttede sammen og fik først datteren Karoline og senere sønnen Tore. Da skilsmissen ramte i 2012, og Lindy Wilhardt mistede sit job, flyttede han ud i skoven. Han lejede sig ind i savværkshuset ved Eriksholm Gods. På terrassen med udsigt til skoven fordybede han sig i håndværket og snittede skeer og skåle, spændte flitsbuer og byggede kajakker. “Det blev tydeligt for mig, at håndværket gav en ro i krop og sind. Og selvom nedturen var hårdere end nogensinde, så faldt jeg ikke i. Jeg holdt trangen til at drikke på afstand, og det lykkedes at lade alkoholen stå,” forklarer han. Fagfolk kalder det ‘lysning’. Når de sorteste tanker for en stund trækker sig tilbage og lukker lyset ind i sindet. “Det er, som om håndværket mellem hænderne, altså skabelsesprocessen, trækker alle tanker til sig,” forklarer han. På den måde har håndværket vundet over alkoholen de gange, hvor den har haft greb i ham. I HÅNDVÆRKET BOR FRIGØRELSEN. Lindy

Wilhardt ønskede at forstå, hvordan og hvorfor håndværket kunne påvirke ham så stærkt. Han tog derfor på kursus med kunsthåndværker, psykolog og ph.d. Anne Kirketerp, der forsker i håndværkets påvirkning af psyken. Her fandt han ud af, at det at fordybe sig i sin passion og frembringe noget konkret påvirker kemien i hjernen. Hjernen producerer dopa-

STYRKET AF NATUREN

min og serotonin, der dulmer stress og angst og sender en beroligende strøm af glæde gennem kroppen. Kurset gav ham viden og ord for det, som kroppen og sindet for længst havde lært ham. Det er den viden og de erfaringer, han de sidste mange år har brugt som underviser i håndværk på Center for Specialundervisning i Holbæk, hvor han underviser unge med forskellige udfordringer i livet. I skolens værksteder laver de alskens håndværk, ligesom de flytter håndværket ud i naturen og eksempelvis bygger et shelter for at gå til ro sammen for natten. “Min fornemmeste opgave er at hjælpe de unge til at finde ro og glæde ved at indvie dem i, hvordan håndværket kan mindske stress og rast-

At arbejde med hænderne i naturen og med naturen har hjulpet Lindy Wilhardt mange gange gennem hans liv. At fordybe sig i sin passion kan nemlig udløse kemi i hjernen, der dulmer stress og angst.

løshed og skabe et åndehul i en kaotisk og udfordrende verden.” For håndværk åbner et rum for fordybelse og anerkendelse, som kan give mennesker redskaber til at mestre livet. Det har hans eget liv lært ham, og det oplever han, når de mest udfordrede unge glemmer vreden og deres impulser for at forsvinde ind i et avanceret japansk perlebroderi. Når den dybe koncentration og de tunge åndedrag tager over. Dét bekræfter håndværkets frigørende kræfter, mener han. “Man kan ikke erobre fortiden tilbage, ikke skrive sin historie om, men man kan lytte til kroppens instinkt i stedet for at flygte fra omstændigheder, man alligevel ikke kan flygte fra. Det var dybtliggende overlevelsesinstinkter, der sendte mig ud i naturen og ind i håndværkets frirum allerede som barn. Naturhåndværket bliver ved med at redde mig. Derfor er jeg nødt til at give magien videre til andre.” NATUR & MILJØ

02 : 2022

STYRKET AF NATUREN

Vesterbrogade 138

1620 København V

naturbutikken.dk

Dansk Ornitologisk Forening er medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

Se det store udvalgfra DOF BirdLife Optik og Kite Optics på naturbutikken.dk

KITE APC 42 Oplev detaljer som du tidligere ikke har troet mulige og nyd et vibrationsfrit billede i en enorm forstørrelse. Kite APC 42 er helt vandtæt. Systemet er fyldt med nitrogengas for at forhindre indvendig dug. Kite APC 42 kikkerten bruger to standard AA-batterier, der først skal skiftes efter 60 timers (!) uafbrudt brug. — Pris fra kr. 10.999,-

DN medlemspris fra kr. 10.449,-

NATUR & MILJØ

02 : 2022

STYRKET AF NATUREN

Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening får samme rabat som DOF’s egne medlemmer på udvalgte varer helt frem til 31/8-2022

DOF BIRDLIFE GOOSE DOF BirdLife Goose (Gåsen) er et teleskop, der trods den yderst beskedne størrelse, giver masser af lysstyrke selv ved den største forstørrelse. Her kan du virkelig studere dine omgivelser fra stor afstand. Takket være den nitrogenfyldte krop og okular er Goose vandtæt. Lige nu kan du få DOF BirdLife Goose med Velbon Videomate 638 stativ og DOF BirdLife rensesæt til en helt særlig pris. — Normalpris for sættet kr. 3.097,-

DN medlemspris kr. 2.699,-

Der medfølger rem, dæksler og taske

DOF BIRDLIFE PUFFIN

DOF BIRDLIFE SHRIKE

DOF BIRDLIFE PEREGRINE

DOF BirdLife Puffin (Lunden) er en lille handy kikkert – velegnet til børn helt ned til tre år. Brug tid med guldklumperne i naturen. Når man først finder den fælles glæde ved at spotte en flot fugl, sætter det begejstring til fremtidige lignende stunder. Med Puffin kommer man 8x tættere på – rigeligt til de små poder. — Pris kr. 269,-

DOF Birdlife Shrike 10x32 (Tornskaden) giver imponerende meget for pengene. Trods størrelsen på optikken får du alle detaljer med, selvom afstanden er stor. Det robuste ydre er lavet til brug i alle situationer. Skuller du ved et uheld fx. tabe kikkerten i saltvand, er det blot at skylle den under fersk vand. —

DOF Birdlife Peregrine (Vandrefalken) er trods sin beskedne størrelse en fantastisk kikkert. Kraftig gummiarmering og en krop i magnesium, bevidner om seriøsiteten. Med et enormt synsfelt og højt bearbejdede ED glas, leverer Peregrine noget nær det bedste optik, du finder i denne størrelse. —

Pris kr. 1.499,-

Pris kr. 3.699,-

DN medlemspris kr. 255,-

DN medlemspris kr. 1.376,-

DN medlemspris kr. 3.514,-

NATUR & MILJØ

02 : 2022

SLIP BØRNENE FRI

DET KRIBLER OG KR ABLER I SKOVEN Hjorte, ræve og rovfugle kan fascinere, men for de mindste børn kan de store rovdyr ikke hamle op med bænkebidere, myrer og andet kriblekrable, mener naturvejleder. At komme helt tæt på dyrene vækker noget i børnene.

ige dér, hvor skoven åbner sig og bliver til eng, kommer der fart i barnefødderne. Aslak på fem år og Hector på fire trekvart spæner ud over engens ranunkler og bellis, men stopper lige så brat op igen. Noget i græsset har fanget deres opmærksomhed. “Jeg har allerede fundet dyr,” proklamerer Aslak og forsøger at lirke et vinget insekt ud af stråene. Hans børnehavekammerat Hector får fisket insektet ud, men det flyver bort. Op mod den blå himmel. Aslaks mor, Cecilie Meyer, er naturvejleder og har taget drengene med i Ermelunden nord for København for at kigge på krible-krable. “Når man kommer ud i naturen, går børnene egentlig bare i gang. Små børn har en naturlig nysgerrighed, så man behøver ikke nødvendigvis at gøre så meget,” siger hun. Alligevel har hun fyldt en trækvogn med ting og sager, som kan gøre det ekstra interessant at finde og studere naturens små dyr, der populært går under fællesbetegnelsen krible-krable. På en eng og i skovbrynet, hvor vi er på tur i dag, kan det

være biller, myrer, skolopendre, ørentviste, tusindben, regnorme, larver og edderkopper eller flyvende dyr som sommerfugle, bier og svirrefluer. Eller mariehøns. Hector er overbevist om, at drengene vil fange en mariehøne i den første fælde, som Cecilie sætter dem i gang med at lave. FØLG BØRNENES NYSGERRIGHED. Hector og

Aslak udhuler hver en stor kartoffel, som er skåret over. Cecilie hjælper med at skære et indgangshul, inden kartoflerne igen sættes sammen med tandstikker. Med den udhulede kartoffel har drengene nu en fælde, hvis duft og fugtige hulrum kan lokke insekter til. Aslak og Hector løber hen til et æbletræ, klatrer op og presser kartoffelfælderne ind mellem grenene. “Jeg tror, kartoffelfælden er rigtig god til at lokke dyr til nede på jorden. Hvilke dyr tror I, den kan lokke til oppe i træet?” spørger Cecilie. “Myrer kan da godt klatre i træer,” svarer Aslak og efterlader sin fælde i æbletræet. Som naturvejleder for børnehavebørn og

NATUR & MILJØ

02 : 2022

UD I NATUREN Vil du have mere inspiration til, hvad du kan lave i naturen med børn? Så tilmeld dig www.naturfamilier.dk. Naturfamilier er et fællesskab for alle. Her kan du finde inspiration og møde andre familier, så I sammen kan tage på opdagelse i naturen.

SLIP BØRNENE FRI

ME T TE I V ER S EN IDA G U LD BÆK A R ENT S EN

Cecilie Meyer: “Voksne går i Zoologisk Have og forventer, at børnene er vilde med de store dyr, men måske er insekter, som børnene kan komme tæt på, mere interessante?”

vuggestuebørn er Cecilie Meyer godt rustet til at finde og studere krible-krable i selskab med de mindste, men hun lægger vægt på at holde det simpelt, og ingredienserne i trækvognen til dagens fælder er også helt almindelige ting og sager, som findes i de fleste hjem: kartofler, knive, snor, et hvidt stykke stof, syltetøjsglas med huller i låget, skovle og en sjat vin. “Det vigtigste er, at man følger børnenes nysgerrighed og er åben over for det, som de vil teste. Hvis de vil sætte en kartoffelfælde i træet, så lad dem gøre det, det er undersøgelsen i sig selv, der giver noget,” siger hun. Vinsjatten skal blandet med sukker bruges til næste fælde, der kan tiltrække sommerfugle. Cecilie væder stykkerne af bomuldssnor i blandingen og rækker dem til drengene, som hænger snorene op på en gren i træet. Nu skal den gærede, søde duft lokke sommerfugle til. I Ermelunden græsser heste frit. Et egern krabber sig op ad en træstamme, mens musvitter flyver fra gren til gren. Men ifølge Cecilie Meyer kan krible-krable noget særligt. “Når små børn observerer dyr på lang afstand, f.eks. hjorte, kan det ske, at de hurtigt mister interessen på grund af distancen. Derimod kan små børn sidde fordybet over en bille i lang tid. Det er ikke forskning, men bare hvad jeg kan se som naturvejleder. Børnene kan opleve dyrene helt tæt på og holde dem i hænderne. Dét vækker noget i barnet,” siger hun og tilføjer, at små børn – heldigvis – endnu ikke har fået en idé om, at insekter er ulækre eller farlige, ligesom mange større børn forestiller sig. “Og så er der en lang række bonuseffekter ved at beskæftige sig med smådyr, f.eks. kan man skære lidt ned på produktionen af perleplader, da finmotorikken trænes ved at øve sig i at håndtere smådyrene uden at gøre skade på dem. Det er også oplagt at snakke etik med børnene omkring smådyr. Hvad tænker vi om det at træde på en bille eller støvsuge en edderkop op? Det er en anledning til at øve sig på at reflektere over de handlinger, der har konsekvenser for andre. Vi kan gøre det på en åben og nysgerrig måde, uden at være forudindtagede omkring det.” I skoven laver Cecilie og drengene en faldfælde i et syltetøjsglas. Hector forkla-

Når små børn lærer at håndtere insekterne, træner de finmotorik, og det indbyder til en snak om etik: Hvordan passer vi på dyrene i hverdagen?

NATUR & MILJØ

02 : 2022

SLIP BØRNENE FRI

Med forskellige fælder kan man fange insekter, så børnene kan komme helt tæt på og studere dem. Det vækker noget særligt i børnene, mener Cecilie Meyer.

TRE INSEKTFÆLDER, DU SELV KAN LAVE KARTOFFELFÆLDEN Du skal bruge: • 1 stor kartoffel • 4 tandstikker i træ • 1 kniv Skær en stor kartoffel over på langs, og udhul den. Skær et indgangshul på ca. 1 centimeter i diameter i snittet, og sæt de to halvdele sammen igen med tandstikker af træ. Placér fælden på jorden et skyggefuldt sted, og vend tilbage næste dag. Kartoflens duft og den fugtige hule har sikkert tiltrukket biller, bænkebidere, ørentviste eller andet krible-krable.

LOKKEMAD TIL SOMMERFUGLE Du skal bruge: • 1 dl rødvin • 1 dl sukker • 1 glas til at blande i • 5 stykker bomuldssnor på ca. en halv meter Bland rødvin og sukker, og læg ca. en halv meter lange stykker bomuldssnor ned i blandingen, så de suger saften. Hæng de gennemvædede stykker snor på grene, og vent, til sommerfuglene opsnapper den liflige duft og sætter sig på snorene for at suge saften til sig. Nu kan du betragte sommerfuglene.

FALDFÆLDEN Du skal bruge: • 1 syltetøjsglas • 1 stykke æble eller anden frugt • 1 lille skovl • 1 bræt, der er stort nok til at skærme glasset for regn

Små børn har – heldig vis – endnu ikke fået en oplevelse af, at insekter er ulækre eller farlige, ligesom mange større børn.

Grav et hul, der er netop så dybt, at åbningen af syltetøjsglasset flugter med jordoverfladen, når du sætter glasset ned i hullet. Sæt glasset i hullet, læg frugtstykket i glasset, og dæk resten af hullet med jord. Lav et lille tag over fælden med to grene og et bræt, så dyrene ikke drukner, hvis det begynder at regne. Vend tilbage senest næste dag, og se, hvem der er faldet i fælden.

CECILIE ME YER

SE FLERE IDÉER PÅ KRIBLEKRABLE.DK NATUR & MILJØ

NATURVEJLEDER

02 : 2022

rer, mens hans hånd kravler hen over skovbunden: “Så kommer der en bille, og så falder den ned i glasset, og han kan ikke komme op igen.” De ryster også grene ned over et hvidt klæde for at se, hvilke dyr der lever i løvet. Snegle, larver og edderkopper. Aslak påpeger, at hvis de fanger noget, så er det vigtigt at passe godt på dyrene og sætte dem tilbage igen samme sted. Men kartoffelfælderne trækker dem tilbage til æbletræet på engen, hvor Hector triumferer: “Hey, jeg har fået en myre i min fælde”.

SLIP BØRNENE FRI

Naturen tæt på dig Den 5. – 11. september 2022 Tilmeldingen af arrangementer til Naturens Uge 2022 er nu åben! Invitér dit lokalområde eller netværk med ud til spændende og lærerige naturoplevelser. Naturens Uge er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets årlige mærkedage, som bidrager og inspirer til gode naturoplevelser for alle aldre.

Tilmeld jer senest den 28. august Læs mere og opret jeres arrangement på naturensuge.dk

NATUR & MILJØ

02 : 2022

NATURSKOLEN

NATUR & MILJØs

NATURSKOLE

PÅ JAGT EFTER SPOR I NATUREN Hvem har spist af grankoglen, tegnet hieroglyffer bag barken eller sat aftryk i mudderet? Når du åbner dine øjne og skærper dine sanser, kan det vilde – men også skjulte dyreliv – åbenbare sig. Her kan du blive klogere på nogle af de spor, du kan være heldig at finde.

DER ER SPOR OVERALT, MEN DET ER IKKE NØDVENDIGVIS

HVEM HAR SPIST AF GRANKOGLEN?

LET AT FINDE DEM. For hvad er det, man skal kigge

efter? I virkeligheden så handler det bare om at gå ud i naturen med åbne øjne og sanser – og ikke mindst være nysgerrig og undre sig over det, man møder på sin vej. Det fortæller Lars-Henrik Olsen, zoolog og forfatter til en ny bog om spor i naturen. Bogen er lille og handy og passer perfekt i lommen, så man altid kan have den med sig på tur og finde svar på, hvilket dyr der har været på spil. “Måske ser du en stor bunke grankogler. Stop op og tænk: Hvorfor ligger den her? Er der gnavet i nogle af dem – og hvordan ser gnavemærkerne ud? Det kan give svar på, hvilket dyr der har været på spil,” fortæller Lars-Henrik Olsen. Sporene gemmer sig overalt. På en mudret sti eller langs en mose kan du altid finde fodspor efter fugle eller et pattedyr. Prøv også at gå helt tæt på træerne, kig bag ved barken, på bladene eller grenene. Er der huller, ridser eller en anden form for gnavemærker, så kan der have været et dyr på spil. Kig også op i træerne efter reder, knækkede grene, og kig på jorden. Du kan også lytte efter spor. Måske hører du spætten og finder frem til et træ, som den har hakket efter mad i. Men det vigtigste råd, når man er på sporjagt, er, at man ikke skal lede efter noget bestemt, for så finder man ikke noget: “Vær hellere bare åben og nysgerrig, det er børn ofte rigtig gode til. Når man begynder at lægge mærke til de mange spor, opdager man det skjulte dyreliv, der er overalt omkring os. Det gør naturen forunderlig og spændende, og det giver os et rigere syn på naturen,” siger Lars-Henrik Olsen.

Hvis du finder en grankogle, kan ædesporene og findestedet afsløre, hvilket dyr der har været på spil.

FIND MANGE FLERE SPOR

i bogen: ‘Spor i naturen’ af Lars-Henrik Olsen. Illustreret af Michael Petersen. Køb på

NATUR & MILJØ

Egern nærmest flår kogleskællene af, så koglen ser trævlet ud. Basis af koglen er lang og flosset, toppen er ikke afgnavet. Når egernet har afgnavet kogler oppe i et træ, ligger de spredt på skovbunden. Egern samler også kogler op fra jorden og gnaver i dem på en træstub eller sten, hvor egernet har godt udsyn. De afgnavede skæl ligger på jorden eller på egernets spiseplads.

SHOP.DN.DK

02 : 2022

CH A R LOT TE TA A R NH ØJ DA HL S TRØ M MI CH A EL PE TER S EN

HVEM HAR GNAVET I TRÆET?

Barkbiller er en gruppe af små biller, der lever i træer eller under barken. Barkbillerne gnaver en lang gang under barken med nicher i. I hver niche lægger hunnen et æg. Larverne gnaver derefter en gang vinkelret ud fra modergangen. Gangen ender i en udvidelse, hvor larven forpupper sig.

EGEBARKBILLE

Flagspætten hakker og vrider kogleskællene fra hinanden for at få fat på frøene. Koglen får et flosset udseende med forvredne og afbrækkede skæl strittende ud til alle sider. Spætten sætter koglen fast i spækker i gamle træer, især eg og fyr, eller i revner i træstubbe, så den bedre kan hakke frøene ud. Resterne af koglerne ligger tilfældigt på jorden, under spættens værksted.

KALKOGRAF

MARVBORER

Stor korsnæb klipper en revne i kogleskællene på langs af koglen. Koglen kan se forpjusket ud, men den er ikke uregelmæssigt bearbejdet, som hvis der har været en spætte på spil. Koglerne gnaves oppe i træet, og man finder dem liggende spredt på skovbunden.

NATUR & MILJØ

02 : 2022

TYPOGRAF

Mus gnaver kogleskællene af for at komme ind til frøene. Skællene gnaves sirligt af, så koglen bliver glat. Basis af koglen er afrundet, og ganske få skæl sidder tilbage i toppen. Musene bærer normalt koglerne hen til et skjul, hvor kogler og skæl ligger i en stor bunke.

SPIS NATUREN

NATUR & MILJØ

02 : 2022

CH A R LOT TE TA A R NH ØJ DA HL S TRØ M & PER NILLE H O FFM A NN K Ø PPEN

SPIS NATUREN

OMELET OVER BÅL

OMELET MED ARTISKOK, FETA, SVAMPE & OLIVEN

Mad over bål skal være enkel og velsmagende. Og krydrer du retten med sankede urter fra haven, kan det blive en helt særlig oplevelse for store og små. DEN KAN VARIERES I EN UENDELIGHED, er sund og

nærende og kan spises morgen, middag og aften. Pernille Hoffmann Køppen elsker at lave omelet over bål, og hun bruger, hvad hun lige har i køleskabet, som fyld. Til denne opskrift har hun anvendt svampe, artiskokhjerter, oliven og fetaost. “Skal bålmaden blive en succes, så er det allervigtigste, at det er let at gå til. Det må ikke blive et stort gourmetprojekt – for så bliver det ikke til noget,” siger Pernille Hoffmann Køppen. En sommerdag, hvor familien alligevel er i haven, kan frokosten nemt tilberedes over bål. Smid nogle gamle grene og visne blade på bålet, og tænd op. Æggene slås ud i en skål, hældes på panden sammen med de ønskede ingredienser, og efter få minutter er der et velsmagende måltid, der kan nydes i solen. “Jeg har altid artiskokhjerter i skabet – men alt kan bruges. Klip lidt purløg eller timian fra havens krukker, eller gå på opdagelse i, hvad der ellers vokser omkring dig. Det kan være skvalderkål eller brændenælder. Hvis du bor ved vandet, har du måske strandkål inden for rækkevidde, det smager også skønt,” siger Pernille Hoffmann Køppen. Bruger du skvalderkål, skal det steges blødt i lidt smør på panden først, det skal strandkålen også, og brændenælder skal først overhældes med kogende vand, så brænder de ikke længere. Når urterne er faldet sammen, kan du hælde æggemassen over. “Man kan også plukke lidt bellis fra græsplænen eller bruge de gule blade fra mælkebøtterne til at pynte retten med. Det synes børnene ofte er rigtig sjovt. De får et andet forhold til naturen og får lyst til at passe på den, når de oplever, at naturen også kan være et spisekammer.”

PERNILLE HOFFMANN KØPPEN

Opskrift til 2 personer

ARTDIRECTOR OG FORFATTER

DU SKAL BRUGE

Pernille Hoffmann Køppen er selvstændig artdirector i Hoffmann Studio, madmenneske og kvinden bag bogen ʻMad over bålʼ. Idéen er opstået på ture til Sverige, hvor en flok familier sidder omkring bålet og siger: “Det her burde vi da også gøre derhjemme.” ʻMad over bålʼ er simpel hverdagsmad. Læs mere på backyardstories.dk

NATUR & MILJØ

• 4 æg • 1 fed hvidløg • 1 skalotteløg el. lille alm. løg • 5 stk. brune champignoner • 5 stk. kejserhatte • 3 stk. artiskokhjerter • 50 g græsk feta • Frisk persille, purløg og timian • Kalamataoliven • Smør til stegning

SÅDAN GØR DU Det går hurtigt at lave en omelet, så det er vigtigt, at du har alle ingredienser klar, inden du går i gang. Jeg har valgt at bruge artiskokker, men du kan sagtens erstatte dem med eksempelvis squash eller små forkogte kartofler, hvis du har en rest i køleskabet. Hak hvidløg og skalotteløg i små tern. Rengør kejserhatte og champignoner, og skær dem i skiver. Vask og hak alle urterne. Hvis du bruger skvalderkål og/eller brændenælde fra haven, skal de selvfølgelig også skylles - og brændenælde hældes over med kogende vand. Slå æggene ud i en skål, og tilsæt et lille skvæt vand, lidt salt og peber, og pisk det sammen med en gaffel. Varm panden godt op over bål og lad en knop smør smelte. Steg svampene i smørret, til de bliver bløde. Tilsæt herefter løg og hvidløg, og lad det stege, til de er akkurat blanke. Tilsæt herefter æggemassen. Lad det samle sig et halvt minut, og fordel derefter artiskok og oliven og smuldret feta jævnt over hele omeletten. Drys til sidst med urter. Lad omeletten stege et par minutter. Lige inden den er færdig, foldes den ene halvdel over den anden. Vend evt. omeletten om på den anden side, og lad den stege, indtil toppen af omeletten er fast. Spis evt. groft rugbrød til.

02 : 2022

NAT U R EN PÅ SK R IF T

BØGER K A J SA ND -JENSEN O G JENS CHR IS TI A N SCH OU: DA NM A RK S B IODIV ER SITE T. FØ R , NU O G I MORG EN . 24 0 SIDER , 250 K R ., G A DS FOR L AG .

MIK K EL FR E Y DAM G A ARD: FISK E JOURN AL . 252 SIDER , 3 0 0 K R ., G A DS FOR L AG .

EN LYSTFISKERS BEKENDELSER Tv- og radiovært Mikkel Frey Damgaard er lystfisker, og det giver ham mulighed for at reflektere over tilværelsens op- og nedture på hemmelige fiskesteder. I ‘Fiskejournal’ fortæller han om dette, samtidig med at han formidler sin store kærlighed til naturen. Det var barndommens fisketure, der i en mørk stund fik ham til at tage aktiviteten op igen som voksen. Fiskeriet blev et kærkomment pusterum i en anspændt tilværelse, og forfatteren fik fred i sindet på ny. Det kan uden tvivl tilskynde andre til at gøre ligeså.

RUNDT PÅ MØN

BIODIVERSITET SMUKT FORKLARET Den danske natur rummer i dag flere plante- og fuglearter end for 200 år siden, og nye arter sydfra står på spring for at flytte til Danmark. Alligevel har vi en biodiversitetskrise, for mange arter er blevet sjældne, og tidligere tiders regionale forskelle i forekomst af arter udjævnes. Men hvordan er det kommet så vidt, og hvad skal der gøres? Det har to indsigtsfulde natureksperter skrevet en både smuk og letforståelig bog om. Forfatterne tager udgangspunkt i egne eller ældre naturbeskrivelser, i konkrete områder (f.eks. egnen omkring Hobro) eller i bestemte arter (som havørn og ulv) for at understrege deres pointer. Ud over at fortælle om udviklingen i dansk natur i de seneste 200 år giver bogen også et bud på, hvad der skal til for at skabe fremgang for arterne og dermed også mulighed for enestående naturoplevelser, både i dag og i fremtiden. Kaj Sand-Jensen (f. 1950) er professor i ferskvandsøkologi ved Biologisk Institut, Københavns Universitet, og Jens Christian Schou (f. 1954) er naturfotograf, tegner og pensioneret skolelærer. Køb bogen i medlemsshoppen.

Camønoen er en 175 km lang, afmærket vandrerute, der snor sig rundt på Møn, Nyord og Bogø. Dele af ruten er også handicapvenlig. På ruten kommer man forbi skov og strand, klinter, bakkeland og flade strækninger med betagende udsigter, men også hyggelige småbyer og kirker med enestående kalkmalerier. Guidebogsforfatter Henrik Tarp har skrevet en fin guidebog til ruten med gode kort og oplysninger om muligheder for overnatning undervejs. G IORG IO PA R ISI: I EN S TÆR EFLOK . SKØ NHEDEN I KOMPLEK SE S YS TEMER . 128 SIDER , 20 0 K R ., GUTK IND.

STÆRENES SYNKRONFLYVNING

HENRIK TARP : C AM Ø N OEN . Ø EN RUNDT TIL FODS . 127 SIDER , 190 K R ., H OV EDL A ND.

NATUR & MILJØ

02 : 2022

Det er et fantastisk syn, når en flok stære skifter retning, som var de styret af samme hjerne og tanke. De er superdygtige til det, man kunne kalde synkronflyvning, men hvordan gør de? Det har italieneren Giorgio Parisi, modtager af Nobelprisen i fysik 2021, skrevet en spændende bog om. Han giver et indblik i sit banebrydende arbejde, der er et vigtigt bidrag til vores forståelse af komplekse systemer i naturen.

SØ R EN O L S EN

NAT U R EN PÅ SK R IF T

JONAS GYLLING GREVE

SOLV EIG ROEP S TORFF: KLIMAPSYKOLOGI. 256 SIDER , 250 K R ., PEOPLE' S .

Følg også med på Instagram

UD MED UNGERNE – ÅRET RUNDT

PO L I T I K E NS FO R LAG

JON A S GY LLIN G G RE V E: UD MED UN G ERNE . Å RE T RUNDT. 16 0 SIDER , 20 0 K R ., P OLITIK ENS FORL AG .

NIN A TOF TE H A NSEN: BY N ATUR . 28 4 SIDER , 250 K R ., T UR BINE .

AKTIVITETER FOR BØRN ÅRET RUNDT

BYENS DEJLIGE NATUR

Jonas Gylling Greve, der er far og børnehavepædagog, har på Instagram skabt en platform og nu en bog, der giver gode idéer til at lokke ungerne ud i naturen. Målet er at give større kendskab til naturen, men også at styrke deres immunforsvar og motorik. De får brugt energi, så de nemmere kan koncentrere sig, og så er det jo sjovt at lave mad over bål, bygge fuglehuse, lave vandkikkerter og et spil med strandskaller, samle blomster til evighedsbuketter og meget, meget mere.

Man behøver ikke forlade byen for at få naturoplevelser. Det fremgår af bogen ‘Bynatur’, der tager læseren med rundt i landet til en række bynaturperler. Bogen giver inspiration til, hvordan man kan lade naturen få plads. Uanset hvordan vi indretter byerne, så vil naturen finde måder at tilpasse sig på. Planter bryder gennem asfalten, fugle bygger rede oppe under højhusenes tage, og vandrefalke viser luftakrobatik i luftrummet over byen. Bogen er fyldt med flotte og inspirerende billeder. Køb bogen i medlemsshoppen.

KLIMAKRISEN PSYKOLOGISK

Klimaforandringerne er ikke kun ved at forandre vores omgivelser radikalt, men også mange menneskers fysiske tilstand. Hvorfor fortsætter de fleste af os, som om intet er hændt? Det forklarer psykolog Solveig Roepstorff i ‘Klimapsykologi’, hvor hun også ved hjælp af den nyeste viden fra forskningen viser, hvordan vi kan løfte os ud af bekymring og apati til en grønnere fremtid. Hun mener, at det kan ske med samtaler og aktiviteter og en genopdagelse og genetablering af forbindelsen til naturen. Det er inspirerende læsning.

UDFORSK INSEKTERNES VERDEN Det er insekter og andre leddyr, der holder verden i gang, fortæller børnebogen ‘Der er insekter overalt’. Bogen indbyder til, at familien finder forstørrelsesglasset frem og udforsker de små dyrs verden, og det kan gøres på en både spændende og lærerig måde. F.eks. spiser gødningsbiller godt nok dyrelort, men nogle af dem er kræsne og spiser kun lorte fra bestemte dyr. Sidst i bogen gives der råd om, hvordan man hjælper insekter. Den korte tekst og illustrationerne er især henvendt til 6-10-årige læsere. Køb bogen i medlemsshoppen. L A R S-HENR IK OL SEN & MICH A EL PE TER SEN: SP OR I N AT UREN . 120 SIDER , 139 K R ., KOUS TRUP & CO.

PER SILLE IN G ER SLE V: G R ATIS G A R DENIN G . FLER E BLOMS TER TIL B E S TØ V ER NE . 24 0 SIDER , 299 K R ., FRY DENLUND.

GUIDE TIL DYRENES SPOR

PLANT OG SÅ FLERE BLOMSTER

Dyrespor er ikke kun fodaftryk, men også lorte og gylp, gnaveog bidmærker i kogler, nødder, svampe og grøntsager. ‘Spor i naturen’ er en flot og praktisk guide til det hele. Bogen har også medtaget fuglereder, både store reder i træer og ved vand og mindre fugles reder samt små mus’ reder. De korte tekster ledsages af fine tegninger, så med denne familiebog i hånden er man klar til at nærstudere naturen. Køb bogen i medlemsshoppen.

Bestøvere er en hel verden af forskellige væsner som vilde bier, humlebier, sommerfugle, svirrefluer og mange andre. De har brug for blomster, der ikke er sprøjtet, og mange forskellige blomster. Lige fra årets allerførste vintergækker til de sidste morgenfruer i december. Persille Ingerslev og fotograf Kira Dinesen fortæller om mere end 100 blomster, du kan så i altankassen, baggården, højbedet eller haven – uden at det koster dig en krone! NATUR & MILJØ

02 : 2022

BRIT TA TECK ENTRUP: DER ER INSEK TER OVER A LT. 32 SIDER , 20 0 K R ., FORL AG E T M AMMUT.

NYT FR A DANM ARKS NATURFREDNINGSFORENING

A K T U E LT og blev så forfærdet over den måde, grisene levede på, at jeg ikke siden har rørt svinekød,” fortæller Lisbeth Lunda.

“NATUREN OG DYRENE ER MINE HJERTEBØRN” I et nyt samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening vil den internationalt anerkendte kunstner Lisbeth Lunda male fire guldikoner af truede danske dyr og donere en del af overskuddet til foreningen. SIDEN HUN SOM BARN VOKSEDE OP I NORDJYLLAND, har naturen haft

en helt særlig plads i Lisbeth Lundas hjerte. Som 10-årig malede hun tegninger af sæler og solgte til venner og bekendte – pengene gav hun til Greenpeace, der havde en kampagne for at stoppe drabet på babysæler. “Jeg har altid været oprigtig bekymret over den måde, vi behandler naturen og dyrene på. Jeg kan huske, at jeg som barn besøgte en svinestald

Fredag den 16. september offentliggøres Lisbeth Lundas værker ved en reception på RAN Galleri i København. Lisbeth Lunda fremstiller fire malerier, hver af et truet dansk dyr. Der bliver lavet 30 unika-guldikoner af hvert maleri. En del af overskuddet fra salget donerer hun til DN.

NATUR & MILJØ

02 : 2022

INSPIRERET AF NATUR. Lisbeth Lunda er uddannet grafisk designer. Efter en del år i reklamebranchen besluttede hun at satse på sin kunst, og i dag lever hun af sine malerier og har haft flere internationale udstillinger. Hendes værker tager ofte udgangspunkt i naturen. “Naturen giver mig en tiltrængt ro – det har den altid gjort. Det her projekt er min måde at give noget tilbage til naturen,” forklarer hun. Til daglig arbejder og udstiller Lisbeth Lunda i RAN Galleri i København. Her hænger flere guldikoner i stil med de værker, hun nu vil fremstille. Hun vil blandt andet male hasselmus og sommerfuglen okkergul pletvinge. “Sommerfugle giver mig en følelse af lykke. De symboliserer livet, døden og opstandelsen, og de spiller en rolle på mange af mine værker,” siger Lisbeth Lunda og fortsætter: “Sommerfuglen er samtidig et symbol på, at vi skal kæmpe. Ligesom sommerfuglen, der selv må kæmpe sig ud af sin puppe for at få stærke vinger og blive i stand til at flyve, må vi alle kæmpe og gøre, hvad vi hver især kan for at bevare den natur, der er tilbage.” I sit sommerhus har Lisbeth Lunda derfor en naturgrund, der får lov til at vokse vildt. “Jeg elsker at sidde i haven og se de mange dyr, der lever her. Planen er at gøre haven endnu vildere. Jeg håber, at andre kan blive inspireret af projektet og min vilde have til også selv at gøre noget for naturen.”

NYT FR A DANM ARKS NATURFREDNINGSFORENING

Vil du hjælpe børn med at skabe vild natur?

at uddø i Danmark, primært fordi de mangler levesteder. Når børnene eksempelvis sår vilde blomster eller bygger en kvasbunke, skaber de levesteder og ser, hvordan de selv helt enkelt kan hjælpe naturen omkring sig. På den måde giver vi børnene handlekraft, samtidig med at de gør Danmark vildere.” MELD DIG SOM FRIVILLIG Børnene kommer igennem et sjovt og lærerigt forløb over fem sessioner a en times varighed, hvor de sammen med en frivillig skal have jord under neglene og se, hvordan de kan forbedre levevilkårene

‘Vilde Rødder’ hedder et nyt projekt, hvor frivillige giver børn viden om naturen og lyst til at hjælpe den. Du behøver hverken være biolog eller pædagog for at være med, blot have lyst til at være nysgerrig i naturen sammen med den lokale SFO, klub eller spejderbevægelse. De skal grave i jorden, lave kvasbunker, skabe vandhuller eller så vilde blomster. I projekt ‘Vilde Rødder’ som Danmarks Naturfredningsforening, Landsforeningen Praktisk Økologi og Det Danske Spejderkorps står bag, skal børn i alderen 6-12 år have øjnene op for naturen omkring sig. For danske børn kommer alt for lidt ud i naturen og er i fare for at miste forbindelse til den. Det fortæller Rasmus Baadsgaard Jakobsen, projektleder på

‘Vilde Rødder’. Han håber, at projektet kan åbne børnenes øjne for, at vi deler verden med andre dyr og planter, som de kan være med til at gøre en forskel for. “Vi skal have børnenes hjerter til at banke for naturen, så de også senere i livet vil arbejde for en grønnere verden,” siger Rasmus Baadsgaard Jakobsen og fortsætter: “Vi står midt i en alvorlig biodiversitetskrise, hvor mere end 1.800 arter er i fare for NATUR & MILJØ

KOMMENDE KURSER FOR FRIVILLIGE 24. AUGUST KØBENHAVN 23. AUGUST ODENSE 25. AUGUST GL. RYE LÆS MERE PÅ WWW.VILDERØDDER.DK

02 : 2022

for vilde arter. Alle kan melde sig som frivillig, man behøver hverken være biolog eller pædagog for at være med. “Det vigtigste er, at man har lyst til at følge børnenes nysgerrighed og blive klogere på naturen sammen med børnene,” fortæller Rasmus Baadsgaard Jakobsen. Alle frivillige bliver grundigt klædt på til opgaven med undervisningsmaterialer og et kursus i naturforløbets konkrete indhold og i, hvordan man fanger og fastholder børnenes interesse. “Forskningen viser, at børn bliver både sundere og gladere af at være i naturen. Den viser også, at børn, der leger meget i naturen, husker bedre — både det, de lærer i naturen, og det, de lærer bagefter. Så vi håber selvfølgelig, at vi med ‘Vilde Rødder’ kan få en ny generation af naturambassadører, der brænder for at passe på naturen — også når de bliver voksne,” siger Rasmus Baadsgaard Jakobsen. Projektet løber over de næste tre år, og målet er at komme ud til 14.000 børn. På hjemmesiden www.vilderødder.dk kan du læse mere om projektet og melde dig som frivillig. Du kan også se, hvordan du får en frivillig ud i din institution eller spejderklub.

KRYDS & TVÆRS

H A NNE R EFFELT LO U IS E THR A NE J ENS EN

M NDHOL A N N E LO L L E , B A NING: SKO V L A N D B RUG ) (L ØS

SEND IND OG VIND

Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 1. august. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk. NNAATTUURR & &M MIILLJ JØØ

5588

0023 : : 2 0 2 2

TURE VEST

TA G PÅ T U R på krible-krable-tur i Hjørring Bjerges spændende natur. Insektsafari i børnehøjde, hvor vi kommer helt tæt på kryb og kravl. Info: Kim J. Fogt, tlf. 53 29 61 56. Læs mere: https://e. dn.dk/32154.

NATUR & MILJØ udkommer i to udgaver - øst og vest for Storebælt. På de kommende sider finder du alle de ture, der finder sted vest for Storebælt. Du kan finde alle turene på

Kystvandring ved Kærsgaard Strand. Søndag den 21. august kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen ved Kærsgaard Strand. Til gavn for både krop og sjæl arrangerer vi igen i år i samarbejde med Hjerteforeningen en vandring ved Kærsgaard Strand. Der er en kort tur på ca. 1 time og en længere tur på ca. 2,5 time. Husk godt fodtøj. Medbring gerne mad og drikke. Info: Per Brønnum Wilhelmsen, tlf. 40 46 31 92. Læs mere: https://e.dn.dk/32139.

WWW.DN.DK/TURE.

og tilmelding: Flemming Rasmussen, tlf. 21 75 62 77, saabming@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/33061.

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Krible-Krable-tur ved Dorf Møllegård. Søndag den 7. august kl. 10.30-13. Mødested: Dorf Møllegård, Storskovvej 39. Kom med på en tur rundt om Møllesøen, og gå på opdagelse i de små dyrs verden. Vi går en tur i området bevæbnet med slagnet, bankeskærme og lupglas og finder biller, guldsmede, snegle og mange andre dyr. Efter turen fortæller naturvejleder Knud Andersen om de arter, der er indsamlet. Info: Knud Andersen, tlf. 40 11 77 57. Læs mere: https://e.dn.dk/33370. Oplev den bynære natur. Søndag den 21. august kl. 13-15. Mødested: Spejderhytten på Døvlingvej 8. Vi går en tur med slagnet og lupglas i det grønne område mellem Døvlingvej og Fasanvej. Efter turen vil naturvejlederen fortælle om fangsten, før den sættes i frihed igen. En oplevelsesrig tur for både børn og voksne. Info: Knud Andersen, tlf. 40 11 77 75. Læs mere: https://e. dn.dk/33369. FREDERIKSHAVN WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Vandretur: Knivholdt Skov og Hangarstien. Tirsdag den 7. juni kl. 17-20. Mødested: Knivholt p-plads. Glæd jer til en dejlig gåtur med arkivar Erik Christensen som guide. Info

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Nattergaletur i Tollestrup Mose. Onsdag den 1. juni kl. 2022. Mødested: På gårdspladsen hos Orla Nielsen, Mosevej 16, Tollestrup. Tag med i Tollestrup Mose, og hør nattergalen. Turen er en aftentur ad sporet ud i landskabet, hvor nattergalen er fast ynglefugl. Vi lytter til den dejlige fuglesang og ser på engens blomster. Vi vil også høre lidt om mosens historie. Gummistøvler anbefales. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e.dn.dk/29342.

Svampetur i Tolne Skov. Lørdag den 3. september kl. 13.30-16. Mødested: Tolne Skovpavillon. Med kurven i hånd traver vi ud for at samle svampe. Herefter samles vi ved Skovpavillonen, hvor de to turledere, svampeekspert Anne Grethe Eriksen fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme og naturvejleder Jakob Kofoed, vil fortælle om de indsamlede svampe. Info: Jakob Kofoed, tlf. 31 34 62 91. Læs mere: https://e. dn.dk/33372.

Hjørring Dyrskue. Fredag den 17. juni kl. 10 til lørdag den 18. juni kl. 16. Mødested: Dyrskuepladsen. Kom og besøg vores stand på Hjørring Dyrskue i udstillingsområdet ‘Outdoor’. Info: Arnold Simonsen, tlf. 40 61 17 01. Læs mere: https://e. dn.dk/29344.

JAMMERBUGT WWW.DN.DK/ JAMMERBUGT Natravnetur. Fredag den 17. juni kl. 22-23. Mødested: P-pladsen på Gl. Hvarrevej, Fjerritslev. Kom med ud i midsommernatten i den smukke Telefondal og Svinklovene, og lyt til natravnens sælsomme sang i tusmørket. Info: Louise Lindbøg Hedegaard, tlf. 41 10 66 66, louiselindboeghansen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/33326.

Tversteds Grønne Front. Søndag den 19. juni kl. 10-12.30. Mødested: Den store p-plads ved ishusene på Tannisbugtvej i Tversted. Tag med på tur, når DN og Dansk Botanisk Forening tager på vandring gennem det fantastiske klitlandskab i Tversted, Tversteds Grønne Front. I området finder vi Danmarks mest artsrige grønklitter med et stort indhold af sjældne og biotoptypiske arter. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05. Læs mere: https://e.dn.dk/32136.

Hø-slæt Aaby Bjerg i forsommeren. Lørdag den 18. juni kl. 10-13. Mødested: P-pladsen til Trædestenene, hvorefter vi går samlet til Aaby Bjerg. Igen i år tager le-lavet afsted og rydder bakkedraget for ørnebregne og græsser, så der bliver lys og plads til mange forskellige blomstrende urter. Vi har redskaberne og byder på let forplejning, så bare mød op, selvom I aldrig har haft en le i hånden. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34,

Krible-Krable-tur for børn i Hjørring Bjerge. Lørdag den 6. august kl. 10-12. Mødested: Spejdergården ‘Højvælde’. Tag med naturguide Kim J. Fogt NATUR & MILJØ

02 : 2022

jammerbugt@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/31674. Vilde Blomsters Dag. Søndag den 19. juni kl. 14-17. Mødested: Naturcenter Fosdalen. Kom med ud og kig på spændende botanik i området ved Fosdalen og Lien, og hør om LIFE RigKilde-projektet ved Svenstrup Å. Info: Louise Lindbøg Hedegaard, tlf. 41 10 66 66, louiselindboeghansen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/33328. Kongevejsvandring. Lørdag den 6. august kl. 10-16. Mødested: P-pladsen ved kalkbruddet på toppen af Klim Bjerg. Kom med på en vandretur, som bl.a. kommer omkring den gamle Kongevej, der strækker sig gennem det smukke landskab fra Bulbjerg til Klim Bjerg og videre til Fjerritslev. Info: Louise Lindbøg Hedegaard, tlf. 41 10 66 66, louiselindboeghansen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/33329. Oplev Store Vildmose. Lørdag den 13. august kl. 10-17. Mødested: Udsigtsplatformen på Damvej. Kom med på tur rundt i Store Vildmose, og hør om mosens historie, oplev højmosen som naturtype, og hør om Store Vildmoses spændende igangværende naturprojekter. Info: Louise Lindbøg Hedegaard, tlf. 41 10 66 66, louiselindboeghansen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/33330. MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Nattergaletur. Torsdag den 2. juni kl. 19.30-21.30. Mødested: P-pladsen overfor Fyrkat Møllegård. Kom og hør sommernattens markante sanger. Info: Søren Kjær, tlf. 21 12 57 08, sk@dn-mariagerfjord.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29435. AALBORG WWW.DN.DK/AALBORG Vilde Blomsters Dag: Hals Mose. Søndag den 19. juni kl. 13-16. Mødested: I krydset S kovsg årds vej/K analvejen . Kendskabet til de vilde blomster udbredes på denne dag i hele Norden af Dansk Botanisk Forening. Vi besøger derfor Hals Mose, hvor vi på Den Danske Naturfonds og Aalborg Kommunes offentlige arealer,

TURE VEST

gennemgår den perlerække af vilde blomster og mosser, der knytter sig til mosens sumpede birkekrat. Info: Anton Thøger Larsen, tlf. 28 69 13 73, anton56larsen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/33263.

MIDTJYLLAND .

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Nattergaletur i Uldum Kær. Torsdag den 2. juni kl. 20-22.30. Mødested: Ved fugletårnet i Uldum Kær, Kærvejen. Blå Flag: Så er det højsommer, og fuglene skal have sikret næste generation. Nattergalen gør det på sin iørefaldende og lyriske facon. Maks. 50 deltagere. Tilmelding: https://nogu.nemtilmeld. dk/82/. Info: Bettina Lykke Mikkelsen, tlf. 28 94 60 79, hedensted@nogu.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29471. Blå Flag til Daugård Strand. Søndag den 5. juni kl. 11-14. Mødested: P-pladsen ved Daugård Strand. Familietur med masser af strandaktiviteter som krabbe-, reje- og fiskefangst, og der er arrangeret kanosejlads på fjorden. Derudover vil der være prøvedykning og gummibådssejlads. Tilmelding: https://nogu.nemtilmeld. dk/81/. Info: Bettina Lykke Mikkelsen, tlf. 28 94 60 79, hedensted@nogu.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29467. Kajaksejlads for nybegyndere. Søndag den 21. august kl. 1014. Mødested: Rosenvold Bådehavn. Blå Flag-familietur, hvor børn og voksne kan få lov til at afprøve deres balancekunst i kajaksejlads. Tilmelding: https://nogu.nemtilmeld.dk/84/. Info: Bettina Lykke Mikkelsen, tlf. 28 94 60 79, hedensted@ nogu.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29498. IKAST-BRANDE WWW.DN.DK/IKASTBRANDE Tur til AFLD: Miljørigtig affaldshåndtering og ‘Mount Søby’. Torsdag den 2. juni kl. 1719. Mødested: Fasterholtgårdvej 10. Dette arrangement er fælles med DN Herning og har

fokus på affaldshåndteringen i vores to kommuner. Vi skal besøge AFLD Affaldsbehandlingsanlæg ved Fasterholt og bestige affaldsbjerget ‘Mount Søby’. Tilmelding: Til Linette Opstrup, linetteopstrup@outlook.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/33332. Biodiversitetstur til Gyvelborg Økocamping & Gårdbutik. Lørdag den 11. juni kl. 10-15. Mødested: Gyvelborg på gårdspladsen. Tag på biodiversitetstur på Gyvelborg. Vi kører ud til deres naturområde, undersøger biodiversiteten og taler om de dyr og planter, der findes. Tilbage på Gyvelborg tænder vi bål, og børn kan med deres forældre fange fisk, klappe dyr og lege på legeplads eller i halm. Tilmelding og info: Maria Mortensen, tlf. 60 24 47 99, mosegaardmortensen89@ hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29481. Cykeltur Brande Nord. Mandag den 15. august kl. 1820.30. Mødested: P-pladsen på Ågade ved Brandehallerne. Sommercykeltur i området omkring Brande Nord. Info: Jens Nygaard, tlf. 22 95 23 57. Læs mere: https://e.dn.dk/33333. NORDDJURS WWW.DN.DK/NORDDJURS Vilde Blomsters Dag. Søndag den 19. juni kl. 10-11.30. Mødested: P-pladsen ved Udbyhøj Færgehavn SYD. Husk gummistøvler. Vi går i strandenge og skov omkring færgelejet og fortæller om de planter, som vi finder. Peter Wind gennemgår botanikken, Annette Limborg Madsen taler om national og international naturbeskyttelse og om græsningen af Natura 2000 i området, Anne Murmann Hansen fortæller om brug og skrøner. Info: Jette Mouritzen, tlf. 93 87 93 02, jjjm@primanet.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/31597. ODDER WWW.DN.DK/ODDER Tur til Vorsø i Horsens Fjord. Lørdag den 11. juni kl. 9.4514.30. Mødested: Den lille p-plads, hvor Vorsøvejen slutter. Herfra vader vi ud til øen. Vi vader de 700 m ud til den helt specielle ø. Pris: 100 kr. for medlemmer, 150 kr. for ikke-medlemmer. Maks. 20 deltagere, turen plejer hurtigt at blive overbooket. Tilmelding: Mogens Nørgaard Hansen, sms 40 41 68 60 eller mail mogens. norgaard.hansen@outlook.dk. NATUR & MILJØ

Når du får kvittering på din tilmelding, skal du betale på MobilePay til 40 41 68 60. Læs mere: https://e.dn.dk/33317. RANDERS WWW.DN.DK/RANDERS Vilde Blomsters Dag: Fussingø. Søndag den 19. juni kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Fussingø Slot. Tur gennem Fussingø Skov, der vil blive en del af den kommende Naturnationalpark Fussingø. Turen vil vare ca. 2 timer og gå gennem både urørt og dyrket skov. Turen arrangeres af DN og Naturstyrelsen Kronjylland. Turledere: Ingemann Schnetler og Jan Højland. Info: Ingemann Schnetler, tlf. 50 54 38 30, ingemann@schnetler.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29574. RINGKØBING-SKJERN WWW.DN.DK/ RINGKOEBING-SKJERN Vilde Blomsters Dag: Oplev klittens sjældne planter. Søndag den 19. juni kl. 10-12. Mødested: Hegnet, Søndre Klitvej, Holmsland Klit. P-pladsen 18 km syd for Hvide Sande. Drej af ved skiltet ‘Til stranden’. Naturområdet Hegnet på Holmsland Klit nord for Nymindegab består af en blanding af klitsumpe, tør klit og krat. Vi vil se spændende og sjældne planter som klitvintergrøn, månerude og sumphullæbe. Med lidt held ser vi den rødryggede tornskade og hører rørdrummens pauken et sted i baggrunden. Info: Nina Rimestad, tlf. 50 19 92 15. Læs mere: https://e.dn.dk/33313. Vilde Blomsters Dag: Nyd orkidéerne i Bjørnemosen. Søndag den 19. juni kl. 13-16. Mødested: Bundsbæk Mølles p-plads, Bundsbækvej 25. Kom med på blomstertur i Bjørnemosen og på Troldebanken, to fredede områder ejet af Danmarks Naturfond under DN. Vi går en tur gennem Bjørnemosen ad Lund Poulsens Trampesti (våd) og kigger på engens flora. Info: Kristian Pedersen, tlf. 23 64 14 06. Læs mere: https://e.dn.dk/33310. Oplev skestorke og vadefugle i Skjern Enge. Onsdag den 6. juli kl. 10-12. Mødested: I det store fugletårn ved vejen mellem Skjern og Lønborg. I højsommeren har fuglene travlt med at passe deres nyklækkede unger. Fra fugletårnet kan vi være heldige at se skestorke med deres unger og havørne, der er på jagt efter en god frokost. Info: Tage 02 : 2022

Madsen, tlf. 23 64 14 06. Læs mere: https://e.dn.dk/33311. SILKEBORG WWW.DN.DK/SILKEBORG Fra dyrket mark til vild natur. Onsdag den 22. juni kl. 1921.30. Mødested: Skellerup, mere oplyses ved tilmelding. Hvad sker der, når man stopper landbrugsdriften og giver naturen plads til at komme tilbage? Kom med på tur, oplev det forandrede landskab, og hør ejerne af området og biolog Kristoffer Jørgensen fra Silkeborg Kommune fortælle om projektet og naturen i området. Tilmelding: Peter fra DN Silkeborgs bestyrelse, NaturbyGjern@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/32364. Tur til Hvinningdal Vandværk. Torsdag den 23. juni kl. 15-17.30. Mødested: Odinsvej 38. Vandværket producerer ca. 1,9 mio. m³ drikkevand om året. Her er der mulighed for at se området, hvordan en boring er indrettet, og smage på vandet. Maks. 25 deltagere. Tilmelding: Maibritt Mardahl, maibritt@ mardahl.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/32361. Sommerfugletur til Resendal for hele familien. Søndag den 3. juli kl. 13-16. Mødested: Ved indgangen til grusgraven, via Resendalvej. Denne tur er målrettet dem, som gerne vil opleve og høre lidt om sommerfugle i flotte omgivelser. Det bliver en uformel tur med plads til hygge, snak og naturoplevelser. Til børn vil der desuden være et bingoark med flotte dyr, som kan findes i området. Hvem får pladen fuld? Læs mere: https://e.dn.dk/29187. Naturen tæt på dig i Hvinningdal. Torsdag den 8. september kl. 17-18.30. Mødested: P-pladsen ved Hotel Scandic. Info: Ingolf Gribsholt, tlf. 61 65 87 49, igrib@paradis.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/33364. SKANDERBORG WWW.DN.DK/ SKANDERBORG Nattergaletur ved Tåstrup Sø. Onsdag den 1. juni kl. 20-23. Mødested: P-pladsen ved Stjær Skole, Stjærvej 100. Vi går de ca. 2 km til Tåstrup Sø. Vi besøger først fugletårnet ved søen, derefter finder vi et godt sted på bakken, hvor vi lytter til fuglesangen. Medbring kikkert, solidt fodtøj, siddeunderlag og påklædning efter den kølige

TURE VEST

aften samt måske lidt varmt at drikke. Hunden må blive hjemme. Tilmelding: Senest d. 30/5 på mail: ls-j@dadlnet.dk eller sms til 30 72 25 82. Læs mere: https://e.dn.dk/29426. Aftenfugletur på sporet syd for Herskind. Lørdag den 4. juni kl. 20.30-23. Mødested: Bofællesskabet Hertha, Landsbyvænget 2. Vi går på sporet gennem Hertha, forbi den gamle mergelgrav og til fugletårnet på Engvej, hvor der er god udsigt over Lyngbygård Ådal. Per Clauson-Kaas vil fortælle om fuglene. Nattergalen vil helt sikkert synge for os. Det er en god ide at tage en kikkert med. Vandtæt fodtøj anbefales. Info: Per Clauson-Kaas, tlf. 24 52 50 00, per. clauson-kaas@hertha.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29051. SKIVE-SALLING WWW.DN.DK/SKIVESALLING Vilde Blomsters Dag. Søndag den 19. juni kl. 14-16.30. Mødested: P-pladsen ved Hostrup Hovedgård. Ved Hostrup besøger vi et rigkær, strandoverdrev og ellesump, som ligger mellem Venø Bugt og Sønderlem Vig. Her er bl.a. en stor bestand af mælkeurt, mindst otte forskellige arter af star, vibefedt og majgøgeurt. Medbring gerne vandtæt fodtøj og forfriskning. Info: Anni Oppelstrup Blohm, tlf. 28 93 10 72, annioppelstrup@gmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/33041. Limfjordens spisekammer. Lørdag den 16. juli kl. 13-17. Mødested: P-pladsen ved Fur Færgekro. Familiearrangement, hvor vi ser på livet omkring Limfjorden og laver mad over bål af Limfjordens ressourcer. Info: Anni Oppelstrup Blohm, tlf. 28 93 10 72, annioppelstrup@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/33270. VIBORG WWW.DN.DK/VIBORG Vilde Blomsters Dag: Gjelbækken. Søndag den 19. juni kl. 13-15. Mødested: P-plads ved Inderøen. Først hedebakker og skov, siden våd eng med mange gøgeurter af flere slags. Engen slås årligt med le som naturpleje. Info: Jens Frydendal, tlf. 26 99 44 07, mail@ jensfrydendal.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/32114. Vilde Blomsters Dag. Søndag

den 19. juni kl. 19-21. Mødested: Enrico Dalgas Vej 9. Vi finder de mest almindelige blomster, lærer navnene og hører historien om dem. Vi afslutter med kig på et nyligt genslynget vandløb og en 30 år gammel gravet sø med bl.a. tvepibet lobelie. Info: Arne Friis Hansen, tlf. 25 73 53 72, arnefriishansen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/29345.

for begyndere. Græs er meget andet end plænegræs. Vi går på opdagelse i de talrige og forskellige, naturligt forekommende græsser omkring Sletterhage Fyr. Tilmelding og info: Eva Kullberg, mail@evakullberg.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/28965. Naturpleje og biodiversitet på Skæring Hede. Søndag den 19. juni kl. 14-17. Mødested: Det åbne hedeareal ud imod kysten, omkring Mindestenen. På De Vilde Blomsters Dag inviterer DN Aarhus og Aarhus Kommune hele familien til et offentligt naturplejeevent på kommunens eneste rigtige hedeareal. Der vil desuden være rundvisninger kl. 15 og 16 med kyndige botanikere, som fortæller om hedens særlige flora og fauna. Info: Sebastian Jonshøj, tlf. 61 60 34 01, jonshoej@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/33274.

Flagermusdetektortur: International Bat Night. Lørdag den 27. august kl. 20-21.30. Mødested: Toftumvej 11. Flagermus flyver om natten og navigerer ved hjælp af ultralyde, som sendes ud og vender tilbage som ekkoer til flagermusenes store ører. Ultralyde, som ikke er hørbare for det menneskelige øre, kan vi høre i en flagermusdetektor. I aftenens skumring går vi på safari med detektorer efter flagermus. Info: Arne Friis Hansen, tlf. 25 73 53 72. Læs mere: https://e.dn.dk/29346.

Sanketur ved Kalø. Søndag den 17. juli kl. 11-12.30. Mødested: Udenfor Kalø Slotscafé. Vi ser og smager på de mange spiselige planter på vej ud til slotsruinen. Her er planter, der omfatter alle fem smagssanser: salt, surt, sødt, bittert og umami. Tilmelding: mail@ evakullberg.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/28966.

Flagermusdetektortur: International Bat Night. Lørdag den 3. september kl. 20-21.30. Mødested: Toftumvej 11. Flagermus flyver om natten og navigerer ved hjælp af ultralyde, som sendes ud og vender tilbage som ekkoer til flagermusenes store ører. Ultralyde, som ikke er hørbare for det menneskelige øre, kan vi høre i en flagermusdetektor. I aftenens skumring går vi på safari med detektorer efter flagermus. Info: Ann Dithmer, tlf. 61 69 26 12. Læs mere: https://e.dn.dk/29347.

SYDDANMARK

ÅRHUS WWW.DN.DK/AARHUS Viden, vand og vilde vover. Lørdag den 11. juni kl. 10 til søndag den 12. juni kl. 16. Mødested: Juggernaut Klubhus ved Aarhus Træskibshavn. Bliv klogere på naturen i Aarhus Bugt i en weekend med aktiviteter for hele familien. Kig forbi træskibshavnen, og hør om, rør ved og smag på havnaturen, og få en sejltur på Aarhus Bugt med kutteren ‘Anton’. Tjek hjemmesiden for en løbende opdatering af programmet. Info: Dorthe Birkmose, tlf. 21 25 42 86, birkmosedorthe@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/33276.

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG Lustrup Fællesjord. Tirsdag den 14. juni kl. 19-21. Mødested: Lustrup Fællesjord, lige syd for Ribe. Kør syd ud af Lustrup by ad Strengevej og fortsæt 2,3 km. Lustrup Fællesjord er en 2,5 ha fredet naturperle lige syd for Ribe med kalkholdige jorde, hede, kær samt mergelgrave med den sjældne løgfrø, hvis haletudser der er en god chance for at se. I samarbejde med Natur Sydvest. Tilmelding og info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/28936.

Vilde Blomsters Dag: Helgenæs. Søndag den 19. juni kl. 11-12.15. Mødested: P-pladsen ved Sletterhage Fyr. Græs NATUR & MILJØ

Hedepleje i Marbækområdet ved Esbjerg. Søndag den 28.

02 : 2022

august kl. 13-16. Mødested: P-pladsen på hjørnet af Bopladsvej og Sjelborg Kirkevej. Kom og få en hyggelig dag med at fjerne uønsket opvækst af træer på heden i Marbækområdet, så vi sikrer, at heden stadig fremstår flot og lysåben. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/30916. FANØ WWW.DN.DK/FANOE Vilde Blomsters Dag. Søndag den 19. juni kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Albue Fuglekøje. Guidet tur gennem forskellige biotoper på Fanøs østkyst, kanten af Vadehavet mellem strandeng og klithede. Info: Britt Hansen, tlf. 30 35 13 33, britt@fanonet.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/33359. FAABORG-MIDTFYN WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Kystvandring ved Bøjden, Faaborg. Søndag den 12. juni kl. 10-13. Mødested: Kalvørevej 6G. Strandtur for store og små arrangeret af Hjerteforeningen i Faaborg-Midtfyn og DN. Husk madpakke og solidt fodtøj. Info: Birgit Bjerring, tlf. 81 44 11 46, birgit.bjerring@ gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/30404. KOLDING WWW.DN.DK/KOLDING Løvfrøtur i naturhave. Fredag den 3. juni kl. 20.30-22.30. Mødested: Hos Rune Kjærskov Lange, Agtrup Midtskovvej 3. Oplev løvfrøernes højlydte kvækken en tidlig sommerkvæld. Tålmodigt må vi sidde ved løvfrødammen. Løvfrøerne kvækker i lune forårs- og forsommernætter fra kl. ca. 22. I dårligt vejr er frøerne tavse. Medbring stol og evt. kaffe. Forinden viser Rune rundt i sin naturhave, som er under forvildning. Tilmelding: runeklange@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29413. Magien ved strandurter og tang. Torsdag den 11. august kl. 19-21. Mødested: Den gamle Skovridergård i Sdr. Stenderup Midtskov, Mørkholtvej 5. Tur langs kysten i Stenderup Skovene i den magiske treenighed: Lillebælts forunderlige tang, den gamle naturskov og Nina Maria Sestoft som kreativ rundviser og tang-entusiast. Der gives smagsprøver. Længde 4 km. Info: Paul Rasmus-

TURE VEST

sen, tlf. 60 92 13 48, Paul@ paulr.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/33303. Klimatilpasning i Hylkedalen. Torsdag den 25. august kl. 18.30-20.30. Mødested: Trailcentret i Seest Idrætspark, Holbergsvej 50. Vi vises rundt i det stejle terræn i Hylkedalen af projektleder i Blue Kolding, agronom Inger Wiuff Jørgensen. Der fortælles om klimatilpasning i Kolding, navnlig i Hylkedalen. Heraf følger ny forandret natur, som vi orienteres om på turen. Hylkedalen er et af Koldings dybe dalstrøg med Seest Mølleå. Info: Paul Rasmussen, tlf. 60 92 13 48, Paul@paulr.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/33321. NORDFYN WWW.DN.DK/NORDFYN Æbelø i august. Søndag den 21. august kl. 9-17. Mødested: Lindø Hoved. DN Nordfyn inviterer på en travetur til Æbelø for medlemmer. Tilmelding og info: Jens Mogensen, jensdkmogensen@icloud.com. Læs mere: https://e.dn.dk/32630. NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Vilde Blomsters Dag. Søndag den 19. juni kl. 10-13. Mødested: Bjergvej 8, Ørbæk. Vær med til at fejre Vilde Blomsters Dag, og udforsk landskabet, når DN Nyborg og Dansk Botanisk Forening inviterer på den traditionsrige tur. Botaniker Signe Nepper viser os Nyborg Kommunes skjulte perler. Info: Helge Müller, tlf. 27640848, helgemuller@live.dk. ODENSE WWW.DN.DK/ODENSE Naturpleje på Dyred Banke. Onsdag den 15. juni kl. 16-20. Mødested: På toppen af Dyred Banke. Kom og slå med le på naturskønne, fredede Dyred Banke i 123 meters højde med vid udsigt over Højfyn. DN Odense har alle redskaber og giver en sandwich, drikkevarer og slutter af med kaffe og kage. For hele familien. Husk arbejdstøj og havehandsker. Tilmelding: Senest d. 11/6 til Lone Bjerre, lonebjerre27@ gmail.com eller tlf. 23 96 86 37. Læs mere: https://e. dn.dk/29388. Botaniktur i Kratluskerengen. Søndag den 10. juli kl. 15-17. Mødested: Parkering omkring Højvang 157, vi mødes på stien ved Kratluskerengen. Tag med

ud på botaniktur på Kratluskerengen med fokus på sjældne arter. Info: Ann Sofie Hedemann, tlf. 29 29 10 88. Læs mere: https://e.dn.dk/33378. Naturpleje på Kratluskerengen. Lørdag den 20. august kl. 10-15. Mødested: Lige nedenfor trappen/skråningen ved Højvang 157 i Søhus. Kom og vær med til at slå med le på Kratluskerengen. Det bliver en dag fyldt med højt humør, morgenbrød og frokost. Alle kan være med, og så er det gratis. Tilmelding: Senest d. 18/8 til Lone Bjerre, lonebjerre27@gmail.com eller tlf. 23 96 86 37. Læs mere: https://e. dn.dk/33314. SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Vilde Blomsters Dag. Søndag den 19. juni kl. 14-16. Mødested: P-pladsen lige efter Tørvelong 14, lige inden vejen svinger. Kom og vær med til De Vilde Blomsters Dag, som markeres over hele Norden. Info: Ian Heilmann, tlf. 25 89 17 32, ianutke@post.tele.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/33375. Sensommertur på Monnet. Tirsdag den 9. august kl. 17-20. Mødested: Overfor Monnetvej 8 på Sydtåsinge. Kom med på guidet tur til en af Danmarks fineste strandenge, Monnet på Tåsinge. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.j.akerman@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/33376. Fugle- og flagermustur i Tåsinge Vejle. Torsdag den 25. august kl. 19.30-21.30. Mødested: P-pladsen øst for Vejlen. Kom og oplev Vejlens fugle gå til ro, enten på vandet eller i tagrørene, og se og ‘hør’ flagermusene. Info: Flemming Hansen, tlf. 42 24 00 70, flemminghansen.dn@gmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/33377. SØNDERBORG WWW.DN.DK/ SOENDERBORG Naturpleje Lille Bjørnkær. Lørdag den 18. juni kl. 10-14. Mødested: Stenbækgård, Hellesøvej 20, Nordborg. Vi giver naturen en hjælpende hånd i Lille Bjørnkær. Vær med, og oplev en enestående botanisk lokalitet. Tilmelding af hensyn til forplejning til Andreas Andersen, a-andersen@ mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29175. NATUR & MILJØ

Vilde Blomsters Dag: Arnkilsøre. Søndag den 19. juni kl. 13.30-16. Mødested: Følg vejen mod Arnkilsøre til p-pladsen i Arnkils Fred. Botaniktur til Arnkilsøre. Info: Andreas Andersen, a-andersen@mail. dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29171. Bat Night 2022: Turen går til Blomeskobbel. Onsdag den 24. august kl. 20.30-22. Mødested: P-pladsen i Blomeskobbel. Fra Østkystvejen følges skiltet frem til skovens sydlige p-plads. Tag med ind i flagermusenes verden, når vi i skumringen besøger Blomeskobbel. Info: Andreas Andersen, a-andersen@ mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/29174. Flagermustur for børnefamilier. Fredag den 9. september kl. 19.30-21. Mødested: P-pladsen i skoven vest for slotsøen, i krydset mellem Engparken, Skovvej og Skolegade. Tag med i skoven efter mørkets frembrud, og mød ét af de mest hemmelige og fascinerende dyr: flagermusen. Tilmelding: Til Heidi Jahnke, heidijahnke@ hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29287. VARDE WWW.DN.DK/VARDE Vild med Vilje Varde: Vild kirkegård og vild campingplads. Onsdag den 15. juni kl. 18.3021. Mødested: Børsmose Kirke, Kærgårdvej 1A. Kom med på aftentur, og bliv inspireret til, hvordan du kan skabe mere vildskab omkring dig og trække naturen ind i haven. Vi besøger Børsmose Kirkegård, de vilde grøftekanter på Filsø Hede og Henneby Camping. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/33361. Vilde Blomsters Dag: Vrøgum Kær. Søndag den 19. juni kl. 13-15.30. Mødested: På Fiilsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km fra Vrøgum ved Telefonvej. Kom med til De Vilde Blomsters Dag, hvor der vil være guidet botanisk tur og naturaktiviteter for børn og voksne. Info: Bodil Kristensen, tlf. 27 74 15 20. Læs mere: https://e.dn.dk/24244. Vild med Vilje Varde: Klimaog biodiversitetstiltag i det vestjyske. Tirsdag den 23. august kl. 18.30-21. Mødested: Kærgårdvej 13. Kom med 02 : 2022

til et spændende aftenarrangement med DN Varde, hvor temaet er klima, bæredygtighed og det ‘grønne’ liv. Vi besøger Nelli og Søren Arnth Andersen i Kjelst, som vil vise os rundt i deres vilde have. Tilmelding og info: Katrine Falster-Hansen, katrinefalster-hansen@hotmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/33362. VEJEN WWW.DN.DK/VEJEN Pinsemorgentur på Møllestien. Søndag den 5. juni kl. 8-9. Mødested: P-pladsen, Museet Sønderskov, Sønderskovgårdvej 2. Vi går en tur på Møllestien på 2,7 km. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, post@kajlassen.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/28928. Vilde Blomsters Dag: Skærsø. Søndag den 19. juni kl. 13-15. Mødested: P-pladsen, Skærsø, Skærsøvej 19. De Vilde Blomsters Dag, hvor vi tager til Skærsø. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, post@kajlassen.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/28929. VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Tur til naturens egen ø Vorsø. Søndag den 12. juni kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Brigsted Strand på nordsiden af Horsens Fjord. Vi går over til Vorsø gennem vandet. En guide fra Skov- og Naturstyrelsen viser rundt på øen, hvor dyrkningen ophørte i 1928/1979. Medbring korte bukser til turen ad Ebbevejen til Vorsø og lange bukser til at gå rundt på øen. Medbring madpakke og drikkelse. Maks. 20 deltagere. Tilmelding: Til Martin Grum-Nymann martingrumnymann@gmail.com, tlf. 61 85 79 33. Læs mere: https://e.dn.dk/28954. AABENRAA WWW.DN.DK/AABENRAA Naturtur ved Varnæs Hoved. Lørdag den 11. juni kl. 1416. Mødested: P-pladsen ved Naldtanglejren ud mod Als Fjord. Naturtur ved Varnæs Hoved. Vi går ca. 3 km i naturen omkring Varnæs Hoved. Vi kommer igennem skoven, over markerne og ud til kysten. Der fortælles undervejs om planter og dyr, som er repræsenteret i stor variation i området. Info: Uwe Lindholdt, tlf. 29 89 06 03, uwelindholdt@gmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/33315.

DN SHOP

W E B S H O P. D N . D K HJØRNEBJØRNE – KENDT FRA TV Bøger MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 80,Varenr. 4760 – Olrik Ugle hjælper måske Lulu Los Varenr. 4761 – Helga Hejre mangler en legekammerat Varenr. 4762 – Ernst Elg bliver næsten væk Varenr. 4900 – Buller Bjørn fanger noget Varenr. 4901 – Freddy Frø vil være popstjerne Varenr. 4902 – Fido Fasan er både stor og lille 1)

HJØRNEBJØRNE-BAMSER MEDL. PRIS KR. 49,Ikke medl. pris kr. 69,1) Varenr. 4770 – Benny Bæver 2) Varenr. 4771 – Ernst Elg 3) Varenr. 4772 – Inga Isbjørn 4) Varenr. 4773 – Buller Bjørn 5) Varenr. 4774 – Karma Kanin 6) Varenr. 4775 – Olrik Ugle

FOCUS JUNIOR KIKKERTER Kikkerten er specialbygget med ét hængselled, som giver den bedste stabilitet, og er tilpasset en øjenbredde på mellem 50 og 63 mm. Kikkerten leveres med bælteetui og nakkerem. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4828 – Grøn Varenr. 4832 – Blå

CELESTRON BØRNEMIKROSKOP MED SMARTPHONE-ADAPTER Mikroskopet har nogle af de samme funktioner som de professionelle, f.eks. en mekanisk støtteplade til at se motivet, så børnene bliver forberedt på de mere komplekse instrumenter, når de møder dem i et klasseværelse eller laboratorium. MEDL. PRIS KR. 399,Ikke medl. pris kr. 599,Varenr. 4829

AKVARIUM M. LÅG. 11 LTR. Helstøbte plastakvarier med låg. Størrelse: 35,6 x 23,4 x h22,8 cm. MEDL. PRIS KR. 99,Ikke medl. pris kr. 110,Varenr. 4805

CELESTRON – MICROSCOPE KIT Lav dine egne eksperimenter med dette kit i 28 dele. Sættet indeholder et metalmikroskop med tre objektiver. Undersøg de fem klargjorte prøver, eller skab dine egne med de syv tomme glas og dækplader. MEDL. PRIS KR. 349,Ikke medl. pris kr. 399,Varenr. 4903

NATUR & MILJØ

02 : 2022

DN SHOP

DYR, VI ELSKER AT HADE I naturen findes der ikke gode og onde dyr. Alle arter gør bare det, de er bedst til. At nogle af dem ikke er for kønne, skal man ikke lade sig narre af – de er ret vidunderlige alligevel! MEDL. PRIS KR. 189,Ikke medl. pris kr. 210,Varenr. 4896

HUSK, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På webshoppen kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil i shop.dn.dk

DEN STORE BOG OM BLOMSTER I den store bog om blomster møder du alverdens blomster og bliver klogere på deres rolle i Jordens økosystemer og i verdens kulturer. En bog, der gennem herlige illustrationer åbner børns øjne for blomsternes mangfoldighed og magi. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4897

JEG SPISTE SOLSKIN TIL MORGENMAD ‘Jeg spiste solskin til morgenmad’ er en fantastisk bog om planter og måden, vi bruger dem på overalt i vores liv! Fuld af sjove aktiviteter og masser af lærdom til børn i alle aldre. MEDL. PRIS KR. 269,Ikke medl. pris kr. 300,Varenr. 4899

SPOR I NATUREN

DER ER INSEKTER OVERALT

‘Spor i naturen’ er den uundværlige felthåndbog, der på en enkel og oplysende måde beskriver meget af det spændende, man kan opleve i naturen. MEDL. PRIS KR. 119,Ikke medl. pris kr. 139,Varenr. 4894

Lær alt om bier, mariehøns, sommerfugle, spindlere, myrer, græshopper og mange andre fascinerende dyr i denne smukt illustrerede børnefagbog. MEDL. PRIS KR. 175,Ikke medl. pris kr. 200,Varenr. 4898

BYNATUR Vi har brug for byer med plads til natur for at trives i det urbane liv. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4893

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

DUG – FLOWER GARDEN ELLER EFEU Dugen er fremstillet af naturligt dyrket hør og printet med miljøvenlige farver. Produktet kan vaskes på 60 grader og krymper ikke. MEDL. PRIS KR. 599,Ikke medl. pris kr. 699,Varenr. 4920 – 145 X 220 cm. Flower Garden MEDL. PRIS 799,Ikke medl. pris kr. 899,Varenr. 4919 – 145 X 350 cm. Flower Garden MEDL. PRIS KR. 599,Ikke medl. pris kr. 699,Varenr. 4921 – 145 X 220 cm. Efeu

NATUR & MILJØ

02 : 2022

DN SHOP

PURE FOOD CONTAINER THERMO

PURE DRINK BOTTLE

Termomadkasse i fødevaregodkendt rustfrit stål holder maden kold eller varm i timevis. Rummer 750 ml. H: 17 cm Ø: 10,5 cm. Vægt: 636 gr. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4681

Pure Drink Bottle er en termodrikkeflaske i fødevaregodkendt rustfrit stål. Den dobbeltvæggede termofunktion holder dine drikkevarer kolde i timevis året rundt. MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4679 – 750 ml. MEDL. PRIS KR. 159,Ikke medl. pris kr. 179,Varenr. 4656 – 500 ml.

PURE 3-I-1 LUNCHBOX

MEDL. PRIS KR. 139,Ikke medl. pris kr. 159,Varenr. 4655 – 350 ml.

Madkasse i fødevaregodkendt rustfrit stål. To separate rum, hvor der både er plads til en salat og rugbrødsmadderne. Der medfølger ligeledes en snackboks til frugt eller nødder. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 269,Varenr. 4441 – Stor. Mål: 12,5 X 15,5 X 8 cm. MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 219,Varenr. 4440 – Medium. Mål: 10,5 X 15,5 X 8 cm.

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK

PURE SNACK BOX Snackboksen rummer 150 ml. MEDL. PRIS KR. 39,Ikke medl. pris kr. 53,Varenr. 4678

PURE LUNCHBOX OVAL Madkassen rummer 700 ml. Snackboksen rummer 175 ml. MEDL. PRIS KR. 149,Ikke medl. pris kr. 169,Varenr. 4654

PURE LUNCH BOX AIRTIGHT Praktisk vand- og lufttæt madkasse - så kan du trygt tage salat med dressing med i tasken. MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 259,Varenr. 4682 – Str. M

PURE LUNCH BOX KVADRAT Madkassen rummer 800 ml. MEDL. PRIS KR. 109,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4677

MEDL. PRIS 229,Ikke medl. pris kr. 279,Varenr. 4918 – Str. L

PICNIC TALLERKEN Ø25 Fødevaregodkendt, tåler maskinopvask, varmebestandig op til 120 grader. MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4922 – Efeu Varenr. 4923 – Kajakker Varenr. 4924 – Nordlys

NATUR & MILJØ

02 : 2022

DN SHOP

FOCUS SPORT OPTICS FOCUS SPORT OPTICS FOCUS OUTDOOR FOCUS EXPLORE

FOCUS DISCOVER MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 2.049,Varenr. 4613 - 8 X 32 MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 2.149,Varenr. 4665 - 8 X 42 MEDL. PRIS KR. 1.899,Ikke medl. pris kr. 2.299,Varenr. 4910 - 10 X 42

FOCUS SPORT OPTICS FOCUS MOUNTAIN

MEDL. PRIS KR. 789,Ikke medl. pris kr. 899,Varenr. 4904 - 8 X 32

MEDL. PRIS KR. 1.249,Ikke medl. pris kr. 1.449,Varenr. 4907 - 8 X 42

MEDL. PRIS 889,Ikke medl. pris kr. 999,Varenr. 4905 - 8 X 42

MEDL. PRIS KR. 1.299,Ikke medl. pris kr. 1.499,Varenr. 4908 - 10 X 42

MEDL. PRIS KR. 889,Ikke medl. pris kr. 999,Varenr. 4906 - 10 X 42

MEDL. PRIS KR. 1.349,Ikke medl. pris kr. 1.549,Varenr. 4909 - 10 X 50

FOCUS SPORT OPTICS KOWA BDII-XD WA FOCUS NATURE Kowa BDII-XD

MEDL. PRIS KR. 699,Ikke medl. pris kr. 799,Varenr. 4913 - 8 X 25

MEDL. PRIS KR. 2.399,Ikke medl. pris kr. 2.799,Varenr. 4911 - 8 x 42 ED

MEDL. PRIS KR. 949,Ikke medl. pris kr. 1.049,Varenr. 4914 - 8 X 33

MEDL. PRIS KR. 2.499,Ikke medl. pris kr. 2.899,Varenr. 4912 - 10 x 42 ED

MEDL. PRIS KR. 949,Ikke medl. pris kr. 1.099,Varenr. 4915 - 10 X 33 MEDL. PRIS KR. 1.099,Ikke medl. pris kr. 1.199,Varenr. 4916 - 8 X 42

6,5x32 WA MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.095,Varenr. 4659 Kowa BDII-XD 8 x 32 WA MEDL. PRIS KR. 2.799,Ikke medl. pris kr. 3.195,Varenr. 4660

PENTAX AD – SD – SP MEDL. PRIS KR. 1.499,Ikke medl. pris kr. 1.799,Varenr. 4663 - Pentax AD 8 X 36 WP

MEDL. PRIS KR. 1.199,Ikke medl. pris kr. 1.299,Varenr. 4917 - 10 X 42

MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.295,Varenr. 4612 - Pentax AD 9 X 32 WP MEDL. PRIS KR. 2.399,Ikke medl. pris kr. 2.799,Varenr. 4662 - Pentax SD 8 X 42 WP MEDL. PRIS KR. 2.795,Ikke medl. pris kr. 3.599,Varenr. 4661 - Pentax SD 9 X 42 WP MEDL. PRIS KR. 1.299,Ikke medl. pris kr. 1.549,Varenr. 4667 - Pentax SP 8 X 40

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

Nordisk Oppland 3 SI

Superlet og rummeligt 3-mands-tunneltelt i topklasse. Vejer kun lige over 3 kg, har masser af plads til både oppakning og madlavning og kan holde til både slagregn og kraftig vind i mange år. Et lækkert, pålideligt og alsidigt telt fra danske Nordisk.

FORDELSPRIS

Få 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DNmedlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på www.Friluftsland.dk

4.949,-

SPAR

550,-

NATUR & MILJØ

02 : 2022

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk) • Få støtte til natur- og miljøprojekter under Grønt Guld (www.aktiv.dn.dk) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

Du kan også i fremtiden beskytte Danmarks sårbare dyr og planter ved at indskrive naturen i dit testamente.

2022

Det er nemt at oprette et testamente og indskrive naturen. Vi tilbyder at hjælpe med at finde en advokat, der kan rådgive dig ift. dine ønsker og kan skrive testamentet, så det bliver juridisk korrekt. Og samtidig giver vi dig 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen.

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

Få mere information ved at indsende nedenstående kupon, se mere på www.dn.dk/testamentegave eller kontakt testamenterådgiver: Lone Norup Tlf.: 3119 3262 Mail: lone@dn.dk

 Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Tlf.: 39 17 40 00

Ja tak. Jeg send mig information om, hvordan jeg opretter et testamente og indskriver naturen, får et tilskud på 5.000 kr. samt forslag til tre advokater i mit lokalområde.

Jeg ønsker at: Modtage et brev 

Modtage en mail  Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

Navn: Adresse: Postnummer/by: E-mail:

Evt. tlf.:

DA NMA R K S N AT U RF RE D N INGSFO RE NING • MASNE D Ø GAD E 20 • 2100 KØBENHAV N Ø

SKAL DET VIRKELIG VÆRE SÅ SVÆRT AT VÆLGE VANDREBUKSER? De rigtige bukser gør hele forskellen Hos Fjällräven har vi inddelt vores bukser og tights

i tre overordnede aktivitetsgrupper: Mountaineering, Trekking og Everyday outdoor. Disse kategorier kan guide dig i den rigtige retning i din søgning efter de rigtige bukser, men de afgør ikke nøjagtigt, hvilke bukser du har brug for. Det kan du kun selv gøre. Du skal besvare spørgsmålene ovenfor, prøve så mange

par bukser som muligt og få så meget information fra vores salgsmedarbejdere, som du kan. Det er ikke helt ulig at vandre på en spektakulær sti – hårdt arbejde, men det hele værd når du er fremme. Og husk, de rigtige bukser gør hele forskellen. Held og lykke! Og vi ses derude.