Natur & Miljø nr. 2, juni 2014 by Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 2 · juni 2014

FEATURE

ILD ER INGREDIENS I EN RIG FLORA Afbrænding som naturpleje

NATURPORTRÆT

Markfirben

Nærkontakt med den danske øgle

WWW.DN.DK #2 JUNI 2014

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

Danskerne spiser dobbelt så meget kød som japanerne og væsentligt mere end nordmændene. Vores kød er så billigt, at vi har råd til at spise det hver dag. Konsekvensen er blandt andet slid på naturen og et dybt fodaftryk i det globale CO2-regnskab. Af Sarah Risbøl Jacobsen

Freelancejournalist

KAMPEN OM KIRKEGÅRDEN

år gennemsnitsdanskeren køber ind, styrer han direkte imod køledisken med kød. Det er nemlig kødet, måltidet bygges op omkring. Og det er så billigt, at han har råd til at spise det

hver dag. 140 gram bliver det til for en gennemsnitlig, dansk mand. I den vestlige verden spiser vi for meget kød i forhold til, hvad vores planet kan holde til. Det er hovedpointen i bogen Farmageddon, som netop er udkommet i USA, og som gennemgår fødevareindustriens historie og konsekvenser. Konklusionen er klar; vi skal spise mindre kød, ellers kan

vi på ingen måde brødføde den voksende befolkning i fremtiden. Samtidig har produktionen og overforbruget store konsekvenser for dyrevelfærd, folkesundhed og klima. Danmark er en af de nationer i verden, som spiser mest kød. Hvert år sætter hver dansker i gennemsnit 48 kg kød til livs. Det er dobbelt så meget som i Japan og væsentlig mere end i Norge. Samtidig bruger vi få penge på fødevarer. Sidste år brugte hver dansker i gennemsnit 9,6 procent af deres disponible indkomst på mad, mens sydeuropæerne brugte 12-15 procent. – Vores mad generelt er faktisk for billig, siger Thyge Nygaard, landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

AVISEN NATUR & MILJØ Assistens Kirkegård blev fredet s. 3

Læs mere

s. 4

Tjek din natur

Videnskaben har brug for din hjælp – tag med på skattejagt i det grønne s. 6

LÆS OM... Fosfor forurener

...og loven tilader det s. 7

Ud i sommeren

Mød et ungt medlem

DN byder på naturoplevelser over hele landet s. 9

“DN skal ikke være den onde vagthund” s. 8

KØD ER FOR BILLIGT / NYT PROJEKT: BIODIVERSITET.NU / MADMARKED PÅ SKOVSGAARD / SOMMERTURE I DET GANSKE LAND / KAMPEN OM KIRKEGÅRDEN

TEMA

Livet i grøftekanten Jorddiger, stendiger og grøftekanter er en overset, men væsentlig natur. Læs temaet om Danmarks skel

Svante Shirt

Ruaha Shorts

Cape Point MT Trousers

REJS LIDT MERE BEKVEMT Nøjagtigt som dit tøj beskytter dig mod kulde, når du opholder dig i kolde miljøer, kan de også beskytte dig mod varme. Allerede i 70’erne lancerede Fjällräven det første specialudviklede rejsetøj. I dag har vi et stort udvalg af tøj til rejser og eventyr på varmere breddegrader. Mange af disse er syet i materialet mt, som står for Micro Travel.

Ventilation er Alfa og Omega Det vigtigste, når du klæder dig på til varmt klima, er tøjets evne til at ventilere. Det skal være køligt og luftigt, så du ikke sveder unødigt meget. Samtidig har du brug for effektiv beskyttelse mod solens uv-stråler. mt har alle disse egenskaber.

www.fjallraven.dk

NATURENS STEMME |

HVIS BARE LOVEN BLEV OVERHOLDT aturen viser sig fra sin smukkeste side netop nu. Vi nyder synet af skovene, vi glædes over naturens blomsterflor og over fuglesang overalt. Men selvom det ikke lige er til at se, er vores natur på et historisk lavpunkt. Hele 90 procent af vores naturtyper har det skidt. Det er gået særligt hårdt ud over engene. De svirrer ikke længere af alskens liv med en mangfoldighed af vilde blomster, sommerfugle og ynglefugle. Det er gået ud over heder, moser og skove, hvor mangfoldigheden af svampe, planter og fugle er gået stærkt tilbage. Langt de fleste danskere ville jo mene, at det er uacceptabelt. Men fordi, det er svært at se eller høre, det, der er forsvundet, udebliver et massivt folkekrav, og de ansvarlige politikere undlader at handle. Måske er forklaringen, at

politikerne i dag har et stort frirum, bare de en gang imellem husker at sige: ”nu sættes en historisk indsats i gang for naturen”. For den slags løfter følges ikke op og glemmes hurtigt i dansk politik. Måske er forklaringen også, at naturbeskyttelseslovene ikke tages rigtig alvorligt. Vi kan i hvert fald konstatere, at når landbruget fra den store traktors førerhus for eksempel protesterer over lovpligtige randzoner og ulovligt pløjer løs langs vandløb landet rundt, så udråbes de til helte af landbruget selv, lokale politikere og folketingspolitikere. Og frem for at stoppe ulovlighederne ændrer Folketinget loven, og naturen taber. Vi kan også konstatere, at omfattende og langvarige ødelæggelser af et af Danmarks vigtigste fuglereservater Værnengene i Vestjylland

er sket, uden at myndighederne har grebet ind. Og oppløjningen af den enestående natur fortsætter trods klar dom fra Natur- og Miljøklagenævnet om at stoppe opdyrkningen. Det er oprørende, at vi i et retssamfund er ude af stand til at reelt at beskytte vores naturområder mod overtrædelser og selvtægt. Det vidner om, hvor svag den danske naturbeskyttelse i virkeligheden er, og giver forklaring på, at naturen i Danmark bliver ved med at gå tilbage. DN kræver, at miljøministeren kommer på banen nu og sikrer, at naturbeskyttelseslovene overholdes, og der konsekvent gribes ind overfor lovovertrædelser – også når det gælder landbruget. Vi forlanger, at politikerne tager deres ansvar for Danmarks natur alvorligt. Du kan regne med, at det gør vi.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

BEVARNATUREN NATUREN BEVAR OGTJEN TJENLIDT LIDT EKSTRA EKSTRA OG Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser.

Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig vi lidt at sælge Vi medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, Samtidig tjener vitjener lidt ekstra ved ekstra at sælgeved medlemskaber. arbejder og telefonen er vores værktøj. hartravlt travltogog derfor brug for dig. hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi Vi har harhar derfor brug for dig.

MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING BLIV BLIV MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem påeller tlf.: 39 17 40 40 Kontakt: Lene Smith mellem kl. 9-16 på tlf.:kl. 31 9-16 19 32 08 sendeller en mail til ls@dn.dk. på www.dn.dk/job send en mailLæs til mere ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job 3

e-mail: nm@dn.dk Telefon: 39 17 40 00 Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Morten Gorm, www.mortengorm.dk Annoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

MILJØMÆ R

N OR D I

ING

ld som naturpleje? Overdrev, gravhøje og ådalenes sammenfiltrede masse af plantemateriale kan med fordel brændes af. Det er godt for fuglelivet, insekterne og de sjældnere planter. Se side 18

541-004 TRYKSAG

Tryk: Evers-Druck GmbH Emas-certificeret Papir: GraphoMatt.

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 2 · juni 2014

09-05-2014 16:16:36

år gennemsnitsdanskeren køber ind, styrer han direkte imod køledisken med kød. Det er nemlig kødet, måltidet bygges op omkring. Og det er så billigt, at han har råd til at spise det

AVISEN NATUR & MILJØ Assistens Kirkegård blev fredet s. 3

Tjek din natur

Videnskaben har brug for din hjælp – tag med på skattejagt i det grønne s. 6

Læs mere

s. 4

LÆS OM... Fosfor forurener

...og loven tilader det s. 7

Ud i sommeren

Mød et ungt medlem

DN byder på naturoplevelser over hele landet s. 9

“DN skal ikke være den onde vagthund” s. 8

KØD ER FOR BILLIGT / NYT PROJEKT: BIODIVERSITET.NU / MADMARKED PÅ SKOVSGAARD / SOMMERTURE I DET GANSKE LAND / KAMPEN OM KIRKEGÅRDEN

TEMA

Livet i grøftekanten Jorddiger, stendiger og grøftekanter er en overset, men væsentlig natur. Læs temaet om Danmarks skel

WWW.DN.DK

33 14 51 50 info@friluftsland.dk www.friluftsland.dk

#2 JUNI 2014

DN_2013_4.indd 1

TELEFON: E-MAIL: WEBSHOP:

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

Frederiksborggade 44

THE NORTH FACE STORES

s. 4

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE

KØBENHAVN:

Danmarks største udvalg i The North Face. KØBENHAVN S: Field’s KØBENHAVN V: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE

KØBENHAVN: Frederiksborggade 50-52 LYNGBY: Lyngby Hovedgade 49D ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 KOLDING: Kolding Storcenter AARHUS: Østergade 30 AALBORG: Bispensgade 34

Læs mere

Freelancejournalist

KAMPEN OM KIRKEGÅRDEN

FRILUFTSLAND BUTIKKER

WWW.DN.DK

#2 JUNI 2014

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner. Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler i en af vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser.

Af Sarah Risbøl Jacobsen

Nærkontakt med den danske øgle

Freelancejournalist

år gennemsnitsdanskeren køber ind, styrer han direkte imod køledisken med kød. Det er nemlig kødet, måltidet bygges op omkring. Og det er så billigt, at han har råd til at spise det

Markfirben

TREKKINGSTØVLER REJSE- & VANDRESKO VANDRESANDALER REJSERYGSÆKKE SOVEPOSER TELTE REJSEBEKLÆDNING UNDERTØJ FLEECE GORE-TEX KLATREUDSTYR

Afbrænding som naturpleje

DA N M ARKS NATURFREDNINGSFORENING

Tjek din natur

KAMPEN OM KIRKEGÅRDEN

Videnskaben har brug for din hjælp – tag med på skattejagt i det grønne s. 6

2014

ILD ER INGREDIENS I EN RIG FLORA

Assistens Kirkegård blev fredet s. 3

NATURPORTRÆT • • • • • • • • • • •

NR. 2 · JUNI 2014

n r. 2

10% billigere

“DN skal ikke være den onde vagthund” s. 8

100% oplevelser

Mød et ungt medlem

Natur & Miljø

DN byder på naturoplevelser over hele landet s. 9

4 |

FEATURE

Ud i sommeren

Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

Fosfor forurener

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. januar. Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. april. Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. juli. Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. oktober.

...og loven tilader det s. 7

Forside: Territorium

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

I DENNE UDGAVE SER VI PÅ

Kontrolleret oplag: 134.384 i perioden 1. juli 2012 - 30. juni 2013. Læsertal: 279.000 for 2. & 3. kvt. 2013 Kilde: Index Danmark/Gallup

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

grøftekanter. Sammen med jord- og stendiger udgør de en overset, men væsentlig natur. En natur der er under pres. Mest som følge af eutroficeringens favorisering af visse ”bredskuldrede” planters udraderende og livstruende skygge, men også på grund af oppløjning i ønsket om at etablere større produktionsmarker. Og endelig som følge af, at digernes grønne streger i kulturlandskabet siden 2004 har været kulturstyrelsens ansvar. Man kan sige, at naturindholdet i sten- og jorddiger er gået i glemmebogen. Glemt er hensynet til markfirbenet, floraen og de ynglende fugle. Det hensyn skal genopfriskes, og derfor skal vi have kommunerne til at overtage opgaven med at holde øje med digerne og passe på, at de ikke ulovligt bliver sløjfet. Bliv klogere på diger og grøftekanter i temaet side 12. Og netop markfirbenet, den danske udgave af komodovaranen, kan du blive klogere på, når vi portrætterer den danske øgle side 28. Husk at magasinet Natur & Miljø har en søster. Nemlig Avisen Natur og Miljø. Her kan du læse, at kød er blevet for billigt, og hvorfor det gør en forskel at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. I Avisen finder du også dine medlemsfordele og hundredvis af ture ud i naturen. God fornøjelse.

INDHOLD |

Side 38

Grøn omstilling. Den økologiske orden strider imod den økonomiske. Måske skal der en katastrofe til, før man kan bekvemme sig til at træffe de beslutninger, der ikke først og fremmest handler om det helt nære perspektiv, siger filosoffen Ole Thyssen.

Naturens stemme

Hvis bare loven blev overholdt

Nyheder og noter

Sidste nyt fra naturens verden

Madmarked

Nu også på Skovsgaard Naturportræt. Markfirben s. 28

Tema: Grøftekanter og diger

Overset natur

Interview: Ida Auken

De svære valg

Billedgalleriet

Send dit bedste billede og vind

Naturportræt: Markfirben

Det kan du gøre

Landbrugets fremtid

Bøger Nye bøger om natur og miljø

Mød den danske øgle

Meningen med tilværelsen. Mød Ida Auken. s. 20

Grøn omstilling

Spis naturen Sommerens strandurter og insekter

Derfor er flere svin ikke løsningen

Naturkatapulten Byhaver – sådan gør du

Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind

Landbrugets fremtid. Discount eller deluxe. s. 32

OM ELBILER

Verdens første

Solsort, bogfinke og sanglærke er de tre talrigeste arter i Danmark

elbiler kom på gaden i slutningen af 1800tallet.

Solsorten er stadig Danmarks talrigeste ynglefugl, mens bramgåsen er den fugleart, som er i størst fremgang

STADIG FLERE SMITTES MED MULTIRESISTENTE BAKTERIER

Hver 10. bil solgt i Norge i dag er en elbil.

85 procent af Københavns kommunes 600 egne biler skal i 2015 køre på el eller brint.

Stigningen i antallet af danskere smittet med MRSAbakterier fortsatte i 2013, og det totale antal smittede er næsten tredoblet siden 2009. Langt de fleste bliver smittet uden for hospitalerne, for eksempel ved familiebesøg i landbruget. Ser man alene på den såkaldte svine-MRSA (CC398), som kostede tre dødsfald i 2013 og foreløbigt et dødsfald i 2014, så er antallet af smittede steget med en faktor 15 siden 2009, nemlig 41 tilfælde i 2009 til 625 tilfælde i 2013. Kilde Statens Serum Institut.

3 gange! Så energieffektiv er elbilens motor sammenlignet med en forbrændingsmotor.

1/3 del – cirka – af CO2-udledningen kommer fra transportsektoren.

6 |

Natur & Miljø

Danmarks talrigeste ynglefugle 1. Solsort 1.700.000 2. Bogfinke 1.300.000 3. Sanglærke 700.000 4. Musvit 700.000 5. Grønirisk 500.000 6. Gråspurv 490.000 7. Skovspurv 450.000 8. Munk 440.000 9. Tornsanger 320.000 10. Gulspurv 310.000

CO2 |

n r. 2

2 0 14

Myndighederne har reelt opgivet kampen mod den resistente stafylokokbakterie MRSA CC398, der fra svin kan smitte mennesker og føre til dødelige blodforgiftninger. Det mener professor og forskningsleder ved DTU’s Afdeling for Epidemiologi og Genomisk Mikrobiologi Frank Aarestrup.

Direktøren for den britiske NGO “Compassion of World farming”, Phil Lymbury, har skrevet en på én gang rystende og opløftende bog, som afslører den industrielle fødevareproduktions sande ansigt. Lymbury har besøgt så forskellige steder på kloden som USA, Kina, Mexico, Peru, Argentina og Frankrig. Overalt kunne han med egne øjne se, hvordan den globaliserede produktion af billigt kød til Vestens og Kinas store forbrugermasser efterlader en strøm af ubetalte regninger i form af fattigdom, dyremishandling, ødelæggelse af grundvand og ressourcegrundlag samt forarmning af naturen. Samtidig står også forbrugerne som tabere i form af fedme- og diabetesepidemier på grund af det billige (og dårlige) kød, som vi spiser alt for meget af. Men Lymbury giver os også anvisning på, hvordan vi som forbrugere kan ændre vores indkøb og fødevareforbrug og dermed vende udviklingen. En yderst vedkommende bog i en tid, hvor mange tror, at vi redder Danmark ved at producere endnu flere grise. Farmageddon – The true cost of cheap meat. Bloomesbury. Pris 9 £ på amazon.co.uk. Se også mere på www.raw.info Læs også interviewet med Phil Lumbury s. 36

Kilde DOF

Solsorten er den mest almindelige fugl

NYHEDER |

Verdens vilde landlevende pattedyr sammenlignet med tamdyrene

Geder

= 1.000.000 tons Kilde Vaclev Smil, “The Earth’s Bioshere: Evolution, Dynamics, and Change”, plus et par andre

Andet Heste

Kom frit frem, glatsnog Konservator Hans Viborg Kristensen, der er leder af samlingerne på Naturhistorisk Museum i Aarhus, har en drøm om at finde den første glatsnog i Danmark i 100 år, for han tror, at den lille slange er hos os endnu. De seneste måneder har han placeret rundt regnet 500 plader på en håndfuld lokaliteter i Jylland og på Fyn og Sjælland, hvor der kan være bestande af glatsnoge, som har levet ubemærket i 100 år. Lige siden juni 1914, da der blev set en glatsnog ved Flyndersø nær Skive, har den lille slange ikke vist sig for danskerne. Pladerne, der skal tiltrække varmesøgende krybdyr, er lagt ud på de seks lokaliteter, hvor der i 1800- og 1900-tallet er fundet glat-

snoge i Danmark. “Jeg kan ikke selv nå at holde øje med alle plader, så jeg håber at få kontakt til naturvejledere, frivillige naturinteresserede og skoleklasser, der med en naturkyndig lærer i spidsen, vil kunne deltage i eftersøgningen af glatsnogen,” siger Hans Viborg Kristensen. De kendte danske områder for glatsnogen er sandede, tørre arealer, der aldrig har været under plov. Velfriserede terræner duer ikke til krybdyr.

Grise

Får

Mennesker

Tamdyr

Vilde dyr

itsøhus

permaculture garden • herbs & roses • shop • eat & read

B e s ø g V i t s ø h u s p e r m ak u l t u r Book en guidet tur og oplev permakulturens biodiversitet med over 400 krydder- og lægeurter og forskellige permakultur elementer. I vores 1,5 ha organisk dyrkede have kan du se gamle grøntsags- og rosensorter og høre om resourceforbrug og jordbehandling.

ULVEN ER HER Det er nu halvandet år siden, at den første dokumenterede observation af ulv blev gjort i Danmark. Det drejede sig om utydelige fotos af en ulv i hederne i Thy, men senere blev der fundet et ulvekadaver liggende ikke langt fra fotostedet. Dyret blev obduceret og ved hjælp af DNA-test identificeret som den første dokumenterede ulv i Danmark i 199 år. Siden da er der gjort mange observationer og fund, som du se i kortet her, som Naturhistorisk Museum i Aarhus og Institut for Bioscience-Kalø, Aar-

Elefanter Kvæg

I suppe-caféen (fra 22.06.14) eat & read serveres urtesuppe og grønne smoothies. I butikken sælges planter, kobberhaveredskaber og frø. Med SegwayÆrø kan du opleve Ærø med alle sanser på spændende Segway ture i Ærøs smukke natur. Booking: 36 98 19 19 Sommerhusudlejning og B&B

hus Universitet har frigivet over de sikre ulvefund og dokumenterede forekomster i Danmark.

Vitsøhus I/S / SegwayÆrø Søbygårdsmarksvej 3, 5985 Søby Ærø www.vitsoehus.dk • info@vitsoehus.dk +45 36 98 19 19

RENE VARER FOR PENGENE I NYE ØKO-SUPERMARKEDER Et supermarked uden sprøjterester i maden, uden tilsætningsstoffer. Den nye butikskæde MadMarked vil tilbyde økologiske og lokale dagligvarer. På Danmarks Naturfredningsforenings gods Skovsgaard på Langeland har et nyt MadMarked åbnet dørene. ORD METTE IVERSEN FOTO BRIAN MORTENSEN 8 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

MADMARKED | SKOVSGAARD

FAKTA MadMarked er et bæredygtigt supermarked og har i dag fire butikker i landet Butikkerne har almindelige dagligvarer, men fungerer også som bageri, køkken, café og forsamlingshus. Butikkerne serverer hver uge aftensmad til 98 kr. (49 kr. for børn) for en økologisk buffet. Alle varer er økologiske og følger så vidt muligt sæsonen. Grøntsager, urter, frugt, mel og gryn, mejeriprodukter og kød er produceret så lokalt som muligt Kaffe, vanilje, the, citrusfrugter og andre varer, der ikke kan dyrkes i Danmark, stammer fra økologiske producenter i udlandet. Tilsætningsstoffer, genmodificerede produkter, medicinrester og varer produceret under dårlige forhold hører ikke hjemme på MadMarkeds hylder. n gulerod kan sælges som den er. Sprød og med jord på. Men den kan også rives til salat, kværnes til dip eller bages ind i boller. Når kunderne træder ind i Danmarks nye bæredygtige dagligvarebutikker kaldet MadMarked, kan de putte friske gulerødder fra lokale avlere i indkøbskurven eller spise dem som salat til aftensmaden, som er lavet i butikkens eget køkken og serveres i butikkens egen café. Et 100 procent økologisk su-

permarked med sæsonens lokale varer, der samtidig fungerer som café, bageri og moderne forsamlingshus. Det er konceptet bag MadMarked, som i dag består af fire butikker. En i Præstø, en i Store Heddinge, en i Lynæs og en på Danmarks Naturfredningsforenings gods Skovsgaard på Langeland. “Der er behov for en oprydning i fødevareindustrien. Det er absurd, at vi spiser torsk, som er fanget i Danmark, men bliver fløjet til Kina og fileteret, fordi

det er billigere dér, og så fløjet tilbage og solgt i Danmark. Det er absurd, at vi fylder os med sprøjtemidler og tilsætningsstoffer, der i sidste ende gør os syge. I MadMarked sælger vi kun økologiske varer, der er produceret og forarbejdet så lokalt som muligt,” siger Birgitte Escherich, der er MadMarkeds chefideolog og en af drivkræfterne bag hele projektet. Dyrt madspild mindskes Bag disken hos Skovsgaard MadMarked er butikkens direktør og daglige leder Susanne Larsen overvældet over begejstringen hos kunderne. “Siden åbningen den 13. april har vi haft en strøm af kunder, både lokale og turister. De handler dagligvarer eller kommer for at spise. Til vores sidste torsdagsbuffet havde vi 70 gæster,” fortæller hun. Og det er ikke så lidt, når man ved, at Skovsgård ligger langt fra byer og busforbindelser. Langt ude på landet selv efter langelandske forhold. Butiksdirektøren er netop ved at bage rabarbertærte. De lyserøde stængler er blevet for bløde til at sælge i forretningen, men gør sig fint som kagefyld. Ved at bruge og genbruge råvarerne fra forretningens hylder i køkkenet arbejder MadMarked på at mindske madspildet mest muligt. Den form for forarbejdning af råvarer er hele forudsætningen for, at MadMarked ikke blot er bæredygtigt over for miljøet, men også har en bæredygtig økonomi, forklarer Jesper Skibstrup, der er MadMarkeds administrerende direktør: “Man tjener ikke særligt meget på at sælge en frisk gulerod, men hvis du laver den til salat eller boller, stiger dens værdi, og så har man en bæredygtig forretning. Når maden både er dyrket og forarbejdet lokalt, skaber den samtidig værdi i lokalområdet i form af arbejdspladser,” siger han. I butikken på Skovsgaard kan kunderne på sigt fx handle okse- og kalvekød fra godsets egne dyr, havregryn, mel, kål og løg fra godsets marker og krydderurter

BUTIK Se vores udvalg og mange andre nyheder på www.dn.dk/butik VED VANDET

hentet i urtehaven nær butikken, men også produkter fra andre økologiske landmænd fra Fyn og øerne i det sydfynske øhav. Værdien for lokalsamfundet er nøglen til MadMarkeds succes, mener Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk medarbejder hos Danmarks Naturfredningsforening: “De lokale støtter op om forretningen, fordi der er skabt noget, som også ligger der til næste år og året efter igen. Det har værdi,” siger hun. Satser på en landsdækkende kæde Rikke Lundsgaard peger på, at der går en lige linje mellem de lave priser på fødevarer, over det industrialiserede landbrug til presset på naturen og miljøet. “Det er fristende at gå efter de gode tilbud på kyllinger og rugbrød, og vi tænker sjældent over, at alt har en pris. Når vi vælger den billigeste vare, fravælger vi ofte naturens mangfoldighed og det rene vandløb,“ siger hun. Ifølge Birgitte Escherich er MadMarkeds butikker til både for dem med tykke og tynde tegnebøger – og ikke kun dem, der alligevel ville ofre lidt mere og vælge økologiske varer på hylderne.

10 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

“Vi ser alt fra pensionisten med rollator, der kommer efter tre gulerødder og en lille bakke kyllingesalat, og som er glad for at kunne købe mad i små mængder, til børnefamilier der gerne vil spise sund aftensmad til rimelige penge,” fortæller hun. Kan en børnefamilie også handle dagligvarer hos MadMarked uden at lænse budgetkontoen? Det mener i hvert fald Birgitte Escherich. “Vi hører tit, at folk har købt ind til fire personer, men har haft mad til otte, fordi vores kød og grøntsager ikke er pumpede med vand. Når man handler hos os, behøver man altså ikke købe lige så meget,” siger hun. Ved at hente råvarerne direkte fra producenterne og dermed skære dyre grossistled fra, er priserne konkurrencedygtige i forhold til økologiske varer i konventionelle supermarkeder, understreger folkene bag MadMarked. Ambitionen hos MadMarked er at blive landsdækkende, og efter de første butikker åbnede, er mails og telefonopkald fra ildsjæle, der vil være bæredygtige købmænd, strømmet ind. Danskerne vil inden længe se flere af de blåternede MadMarkedskilte hænge over deres lokale købmandshandel.

Focus Aquafloat 7x50 Varenr. 3766 Medl. pris kr. 999,Ikke medl. pris kr. 1299,Solid, enkel og nem at stille skarpt. Godt lys både nat og dag og med præcisionskompas til natbelysning. BAK-4 prismer, 100 vandtæt og dugfri. Leveres med etui. Forstørrelse: 7x50 Plakat med Salvandsfisk Varenr. 2330 Medl. pris kr. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Plakat med Ferskvandsfisk Varenr. 2320 Medl. pris kr. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Mål 70X100 cm.

I HAVEN Byhaven Varenr. 3978 Medl. pris kr. 249,Ikke medl. pris kr. 300,Naturens køkken Varenr. 3976 Medl. pris kr. 229,Ikke medl. pris kr. 300,-

Det økologiske drivhus Varenr. 3975 Medl. pris kr. 229,Ikke medl. pris kr. 350,Til husbehov Varenr. 3982 Medl. pris kr. 249,Ikke medl. pris kr. 300,-

LÆR PATTEDYRENE AT KENDE Dansk pattedyratlas Varenr. 3898 Medl. pris kr. 279,Ikke medl. pris kr. 349,-

Plys Bæver 30 cm Varenr. 3988 Medl. pris kr. 99,Ikke medl. pris kr. 129,Plys Hare - 23 cm Varenr. 3996 Medl. pris kr. 59,Ikke medl. pris kr. 89,Plys Pindsvin 18 cm Varenr. 3922 Medl. pris kr. 79,Ikke medl. pris kr. 99,Plys Ulv 30 cm Varenr. 3984 Medl. pris kr. 79,Ikke medl. pris kr. 99,-

Fugle i haven Varenr. 3730 Medl. pris kr. 79,Ikke medl. pris kr. 89,Vilde planter Varenr. 3731 Medl. pris kr. 79,Ikke medl. pris kr. 89,-

Focus Elite med Field Station 10X43 Varenr. 3785 Medl. pris kr. 2799,Ikke medl. pris kr. 3199,-

Butikken fremsender ikke varer uden forudbetaling, så der kan ikke bestilles varer pr. telefon. Ved spørgsmål: Ring 39 17 40 14, hverdage mellem kl. 10 – 14 eller send en mail til butik@dn.dk Vi anbefaler at bestille og betale via vores hjemmeside www.dn.dk/butik Er det helt umuligt, kan varerne bestilles ved fremsendelse af check, vedlagt forsendelsesoplysninger samt varenumre, eller ved betaling til vores konto i Danske Bank reg. 4183 konto 642 2330. Ved fremsendelse af check eller ved kontooverførsel skal der tillægges et forsendelsesgebyr på kr. 45,- for medlemmer og kr. 69,- for ikke-medlemmer.

MADMARKED | SKOVSGAARD

Søg tilskud til friluftsliv og naturoplevelser

Udfordringer i træernes kroner Højt oppe i træernes kroner opdager børn og unge, at de kan mere, end de tror. Klatring er en af de friluftsaktiviteter, der er med til at udfordre, skubbe til grænserne, give storslåede oplevelser, og inspirere børn og unge til at bruge naturen. Spejdernes Naturcentre har fået 24.000 kroner i tilskud fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet til træklatringsudstyr. Så nu kan de tilbyde klatreaktiviteter for en masse børn og unge.

Du kan også søge tilskud Du kan også søge tilskud til friluftsfaciliteter og -udstyr fra Tips- og Lottomidler til Friluftslivet. Næste ansøgningsfrist er 1. juli 2014. Friluftsrådet fordeler hvert år Tips- og Lottomidler til Friluftslivet til 400 store og små friluftsprojekter med i alt 70 millioner kroner. Se mere på www.friluftsraadet.dk/tilskud. 11

12 |

Natur & MiljĂ¸

n r. 2

2 0 14

TEMA | GRØFTEKANTER

DANMARKS RABATTER SKAL BATTE NOGET FOR BIERNE Forskningsprojektet ”Rigere Natur i Vejrabatten” skal bane flere veje for et broget og blomstrende liv langs de danske landeveje. I dag er rabatterne domineret af få altoverskyggende plantearter, der trives bedst med store mængder af næring. ORD JAN SKRIVER ILLUSTRATION PETER NIELSEN FOTO BERT WIKLUND ed at forvalte plejen af rabatterne med en tanke på flora og fauna vil bierne igen kunne komme til fadet. I dag hersker hungersnøden blandt bestøvende insekter langs de fleste landeveje. Danmarks vejrabatter, der for få årtier siden husede et artsrigt og farvestrålende blomsterflor, der tiltrak et summende liv af insekter, er blevet til monotone ensfarvede striber i landskabet uden føde for vilde bier. Men nu skal projektet ”Rigere Natur i Vejrabatten” bogstaveligt talt bane vejen for en bedre fremtid for floraen langs de danske landeveje. Og når floraen har det godt, vil også de vilde bier og honningbierne få det bedre og arbejde i bestøvningens tjeneste til glæde for det mangfoldige liv. Der er i Danmark rundt regnet 75.000 kilometer landeveje, hvoraf størsteparten ligger i landlige omgivelser, og som ofte byder på flere meter brede rabatter. Samlet set udgør vejrabatterne ganske betragtelige arealer, som kan bringes i spil til at få et større naturindhold. ”Jeg håber i løbet af efteråret 2015 at have konklusioner klar, der vil rumme et sæt af håndgribelige og praktiske råd til de danske kommuner og vejmyndighe-

der om naturvenlig pleje af vejrabatterne, så flere blomster og dermed insekter og i sidste ende også fugle og dyr kan få det bedre. I dagens landskab er stort set alle rabatterne i det danske kulturlandskab forarmede og overgødskede. Ud fra en betragtning om biodiversitet er rabatterne blevet ekstremt fattige på arter i løbet af de seneste fire-fem årtier,” siger biolog og Ph.d. Casper Ingerslev Henriksen, der i det daglige arbejder i NaturErhvervsstyrelsen. På freelance-basis står han bag forskningen i projektet ”Rigere Natur i Vejrabatten”, der er sendt af sted med økonomisk støtte fra Aage V. Jensen Naturfond og 15. Juni Fonden. Gødning til gavn for de få ”Jeg har i projektets praktiske del allieret mig med Vordingborg Kommune, der vil slå rabatterne på otte udvalgte vejstrækninger på Møn på fire forskellige måder. Det vil foregå forår og sommer fra 2013 til og med 2015 eventuelt med en afsluttende undersøgelse i foråret 2016. På den måde kan vi dokumentere, hvilken slåningsmetode på hvilken årstid, der giver den største blomstring af flest mulige plantearter fra juni til ud på sensommeren,” siger Casper Ingerslev Henriksen. Problemet med dagens vejrabatter er langt hen ad vejen, at

ganske få plantearter er altdominerende og bogstaveligt talt altoverskyggende. Brændenælder, vild kørvel i forsommeren, pastinak i sensommeren, burresnerre og ganske få arter af kulturgræsser lægger beslag på både lys og grobund. Fællesnævneren for de få succesrige arter hedder næringsoverskud. Vild kørvel og brændenælder trives allerbedst, hvor der er et overskud af næring. Og det er der i det intensivt dyrkede danske landbrugsland, hvor kunstgødning og gylle grundlæggende har ændret på plantesamfundet. Der er næsten ingen blomsterrige voksesteder tilbage, hvorfra floraen kan vandre ind til vejenes rabatter. Set fra en summende bis synsvinkel hersker der hungersnød over store dele af det ellers frugtbare danske landskab, der bugner af kornafgrøder i sommerperioden. For bierne og en lang række andre arter af insekter er afhængige af en rigdom af blomster, hvor den ene arts blomstring afløser den anden, så rabatterne serverer føde gennem hele sommerhalvåret. Forsyningssikkerheden er gået fløjten i de bestøvende insekters univers. Det nytter ikke noget, at spisekammeret er fyldt til bristepunktet i fire uger, hvis det står tomt i to måneder derefter.

Sideliniens glemte natur “I betragtning af at vejrabatterne lægger beslag på rigtig store områder i vores landskab, så får de stort set ingen opmærksomhed, hvad angår forvaltningen af dem. De ligger lige for vores fødder, men rabatterne er næsten ukendt land,” siger Casper Ingerslev Henriksen. “Vi har kun få øjebliksbilleder, der dokumenterer tilbagegangen i naturindholdet i landets vejrabatter. I årene omkring 1970 blev der lavet flora-undersøgelser langs nogle få udvalgte vejstrækninger på Fyn og i Jylland. Da undersøgelserne blev gentaget tre årtier senere, var 21 procent af plantearterne forsvundet. Siden da formoder jeg, at det kun er gået yderligere tilbage for artsrigdommen af planter langs de danske landeveje,” siger biologen. “Hvis vejmyndighederne i stor målestok og på nationalt plan begyndte at indarbejde naturhensynet i deres pleje af rabatterne, ville det batte for bierne og for den danske natur som helhed,” påpeger Casper Ingerslev Henriksen. Bier i ørkener af korn Omkring 60 procent af det danske landbrugsareal er dyrket med korn eller majs. Det medfører, at store dele af Danmark er uden nogen som helst værdi for bier og andre bestøvende insekter. Marker med raps og kløver kan bruges af bierne, men når de er blomstret af efter få uger, har insekterne brug for et varieret blomsterflor i for eksempel vejrabatter. “Hvis vi kan få floraen tilbage i rabatterne, vil det sammen med flere levende hegn kunne kæde naturindholdet i det åbne landskab langt bedre sammen, end det er i dag, da store egne er rene ørkener for vilde bier og honningbier. Vejrabatter kan blive levende oaser langs kornafgrøderne, hvor bierne ikke har noget at komme efter,” siger Casper Ingerslev Henriksen. Forskningen i en rigere natur i vejrabatterne skal ikke kun komme bierne og blomsterne til gode. Der er også globale og klimatiske

14 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

TEMA | GRØFTEKANTER perspektiver i at slå vegetationen i rabatterne med en tanke på en rigere og mere varieret natur. Den næringsrige vegetation af græsser, skærmplanter og brændenælder skal nemlig fjernes fra flere af de udvalgte forsøgsstræk-

ninger og derpå omsættes til CO2neutralt brændsel, foder eller strøelse til heste. Det er Vordingborg Kommunes aktiveringsprojekt Rabatpillen, som tager sig af slåningen og den videre kurs fra vejrabatten til var-

meværk eller staldregion. “Ved at fjerne biomasse fra rabatterne fjerner vi næringsstoffer og forbedrer dermed levevilkårene for de blomster-arter, der ikke kan klare konkurrencen med hurtigt voksende arter, som trives bedst med rigelige næringsmængder. Nogle af forsøgsrabatterne vil blive høstet to gange om året og få plantematerialet fjernet. Andre vil kun blive høstet en gang og få fjernet vegetationen. På andre strækninger igen vil vi lade det høstede plantemateriale ligge. Ud af de forskellige metoder vil vi så trække erfaringer og drage konklusioner, så vi kan give de danske vejmyndigheder lavpraktiske råd om den mest blomstervenlige og naturskånsomme vedligeholdelse af rabatterne,” siger Casper Ingerslev Henriksen.

NÆRINGSOVERSKUD Fællesnævneren for de få succesrige arter hedder næringsoverskud. Vild kørvel og brændenælder trives allerbedst, hvor der er et overskud af næring. Og det er der i det intensivt dyrkede danske landbrugsland, hvor kunstgødning og gylle grundlæggende har ændret på plantesamfundet. Der er næsten ingen blomsterrige voksesteder tilbage, hvorfra floraen kan vandre ind til vejenes rabatter.

De ligger lige for vores fødder, men rabatterne er næsten ukendt land

DN TIL KAMP FOR DANMARKS DIGER ORD JAN SKRIVER FOTO BERT WIKLUND

om linjer, der tegner det danske kulturlandskab, ligger knap 40.000 kilometer sten- og jorddiger landet over og fortæller om Danmarks historie gennem århundreder. Mange af de menneskeskabte grønne linjer i landskabet huser store naturværdier, for digerne af sten og jord fungerer ofte som oaser i et intensivt dyrket landbrugsland. Digerne kan have rødder tilbage fra tiden omkring Middelalderen. På de bedste diger vokser urter, laver, lægeplanter, blomster, mosser og flere planter, som tidligere tiders danskere brugte i deres husholdning, men digerne er også hjemholdssted for dyr som sommerfugle, biller og krybdyr som markfirben og hugorm og fugle. Men de senere år er flere og flere af landskabets streger af naturrige diger blevet visket ud af terrænet. Landskabstypen og dens mangfoldighed af liv er truet i Danmark, fordi de dyrkede marker bliver større og større. I effektivitetens og stordriftens navn bliver digerne sløjfet, og så er de væk for altid. Nu vil Danmarks Naturfredningsforening gøre noget ved digernes nedtur. “Vi ønsker at få flyttet tilsynet med sten- og jorddiger fra Kul-

16 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

Kilometervis af sten- og jorddiger er blevet sløjfet de senere år, selv om de ofte ældgamle oaser for flora og fauna formelt er beskyttet. Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker tilsynet med digerne flyttet fra Kulturstyrelsen til kommunerne turstyrelsen over i kommunerne, der i forvejen er myndighed for naturen, og som behandler presserende spørgsmål om beskyttet natur kontra landbrugets ønsker om større markflader,” siger Jan Pedersen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). “Digernes natur er ikke Kulturministeriets hjertebarn, for nu at sige det populært. Og vi ønsker en tvangsfjernelse, så sten- og jorddigernes værdier som rig natur kommer i kommunalt regi, ligesom det for eksempel er tilfældet med enge, småsøer, moser, heder og overdrev, der er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens paragraf 3,” siger Jan Pedersen.

Landskabslinier viskes ud Med geolog Danni Jensen i spidsen har en gruppe på en halv snes frivillige entusiaster fra Danmarks Naturfredningsforening lavet undersøgelser, der lokalt belyser omfanget af digernes nedtur. Blandt andet er udvalgte områder på Langeland, halvøen Horneland, Ærø og Als blev gået nøje igennem ved at se på luftfotos. Danni Jensen sammenlignede luftfotos af de pågældende områder taget i 1995 og gentaget i 2012. Det viste sig, at mindst fem procent af de ellers beskyttede sten- og jorddiger var forsvundet i tidsrummet. “Der findes meget lidt dokumentation af den aktuelle tilstand og status for Danmarks sten- og jorddiger. DN-medlemmernes analyse fra Langeland over Ærø til Als underbygger, at det danske kulturlandskabs diger er truet, og vi skønner, at der på nationalt plan er forsvundet cirka 10 procent af alle beskyttede sten- og jorddiger i løbet af de seneste par årtier,” påpeger Jan Pedersen. “Der er al mulig grund til at handle hurtigt og gøre digernes natur til en myndighedsopgave for kommunernes natur- og teknikforvaltninger. Det duer ikke at lade digernes ve og vel henslumre i Kulturstyrelsen, der har en arkæologisk og ofte langsommelig tilgang til sager om diger. I stedet er der brug for en hurtig arbejdsgang, som tager sigte på at beskytte den akut truede natur,” siger Jan Pedersen. Diger er veje for dyrene Digerne er ikke kun vigtige levesteder for en ofte truet flora og fauna, de fungerer også som landskabelige korridorer og spredningsveje for dyr, fugle og planter. I det hele taget bidrager de til at bryde ensformigheden i landskabet, mens de fortæller deres historie om tidligere tiders driftsformer i marken og ejerforhold i landbruget. Diger bevokset med pil og popler kan være meget gamle, og de trækker tråde langt tilbage i tiden. De er for eksempel levesteder

TEMA | GRØFTEKANTER

GRØN KORRIDOR Digerne er ikke kun vigtige levesteder for en ofte truet flora og fauna, de fungerer også som landskabelige korridorer og spredningsveje for dyr, fugle og planter. De er blandt andet levested for markfirbenet, som du kan læse om i naturportrættet i magasinet side 28.

for ugler, rovfugle, småfugle og en lang række arter af insekter, som har det svært i det intensivt dyrkede land. Set i et godt 100 år langt perspektiv er der blevet sløjfet og ødelagt sten- og jorddiger i Danmark i meget stort omfang. For eksempel blev det omkring 1980 i Østdanmark undersøgt, hvor mange diger, der var intakte sammenlignet med for 100 år siden. Det viste sig, at cirka 70 procent af de diger, som var vist på generalstabens kort fra 1884, var forsvundet i 1981. Siden da er nedturen for sten- og jorddigerne fortsat med sit tab af naturindhold i kulturlandskabet. Ganske vist blev sten- og jorddiger generelt beskyttet i paragraf 4 i Naturbeskyttelsesloven, der blev vedtaget i 1992. Fra 1. oktober 2004 blev bestemmelserne om at beskytte digerne flyttet over i museumsloven, og Kulturstyrelsen fik til opgave at beskytte og administrere digerne. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening uden held. DN følger digerne til dørs “Man kan sige, at naturindholdet i sten- og jorddiger gik i glemmebogen i 2004. Man glemte så at sige hensynet til markfirbenet, floraen og de ynglende fugle i digerne. Det hensyn skal vi have genopfrisket, og derfor skal vi have kommunerne til at overtage opgaven med at holde øje med digerne og passe på, at de ikke ulovligt bliver sløjfet,” siger Jan Pedersen. Danmarks Naturfredningsforening havde i januar 2014 foretræde for Folketingets kulturudvalg, hvor foreningen argumenterede for en administrativ flytning af sten- og jorddigerne, så de sidste diger kan blive reddet, inden det er for sent. “Der er tilsyneladende en bred politisk enighed om, at sten- og jorddiger fortjener en bedre beskyttelse, end de har i dag. Og vi vil følge op på problematikken, så der sker noget til digernes bedste,” siger Jan Pedersen.

18 |

Natur & MiljĂ¸

n r. 2

2 0 14

AFBRÆNDING |

AT SKABE NATUR MED ILD

ORD SOPHIE LUNDBÆK FOTO TERRITORIUM gro op igennem,” siger Alf Blume, der formand for DN Furesø. Hvilende frøbank i jorden “De gamle overdrev, der desværre har fået lov at gro til, har godt af en afbrænding før, man sætter dyr ud, der kan vedligeholde den naturlige overdrevsvegetation,” siger Alf Blume. “Man kan ikke sammenligne afbrænding som metode til naturpleje, som den afbrænding vi kender fra marker, hvor stubbe bliver

OM NATURPLEJE

Afbrænding er en nænsom form for naturpleje til forskel for pleje med maskiner, men bliver sjældent brugt i dag. Her er vi ved overdrevet ved Laanshøj.

et er den bedste metode til at fjerne det gamle tørre og tætte græs og de høje rejnfan, som står tilbage år for år. De tager al lys, og det er efterhånden så tæt sammenvokset, at den egentlige overdrevsvegetation af sarte og fine planter ikke kan

FAKTA

brændt af og står sorte og sodede tilbage,” oplyser Anna Worm, der er ekspert fra Skovskolen og fortsætter: “Her vil vi i stedet opleve, at frøene – der har ligget i jorden og ventet på lys, luft og på, at det blev deres tur – vil myldre op og blive til et fint overdrev med et væld af forskellige urter og blomster.” Hvad med dyrene “Dyrene tager ikke skade, den korte tid afbrændingen varer. Varmen stiger opad, og markfirben og mus gemmer sig i jorden i deres huller, mens ilden fyger hen over terrænet,” slutter Anna Worm, der hjælper DN Furesø med afbrændingen.

Naturtypen overdrev er i de fleste tilfælde menneskeskabt, og er opstået ved rydning og græsning af tidligere skovklædte arealer. Det kan også være skråninger, der har været umulige at opdyrke og derfor er blevet brugt til græsning af kvæg og husdyr. Når vi skaber lys og luft, vælter de sjældne blomster bogstaveligt talt op af jorden. Det kræver vedvarende pleje, som kvæg og husdyr tidligere stod for ved afgræsning af heder, græsbanker og som her – overdrevet, der ellers langsomt gror til.

EN ANDEN VEJ Målet er det samme. Men i politik går vejen sjældent direkte. Hun er blevet en ministertid klogere, og et svært valg senere taler hun gerne om de blivende værdier. ORD JOHANNE GABEL FOTO TERRITORIUM er et meget dansk motiv. Blå-blondt blikfang på en baggrund af skriggrønne bøgeblade. Hun ser professionelt direkte i kameraet, uden at være påtaget. Sætter grænser og samarbejder med fotografen. Lidet aner de forbipasserende turister – der sågar giver sig til at fotografere med, at den relativt lille kvinde med det blide ydre i det fine frimærke af en park er garvet eksminister og folketingsmedlem, der fylder godt i det politiske landskab. Ida Auken, 36 år, støbt af rene politiske metaller, men i sin helt egen form, miljøminister gennem godt to år, ombrust af nylige regerings- og partiopgør og just landet i sit nye parti. Vi er i Bibliotekshaven mellem Christiansborg og det Kgl. Bibliotek. Rododendron og roser, birk og firskåren bøgehæk, spagnum, springvand og statuer. Indrammet af høje hundredårige mure. Haven er valgt til fotografering, fordi den danner gårdhave til Provianthuset, hvor Radikale Venstres folketingsgruppe har lokaler. Det er ikke den vilde natur, men den lille natur, for at bruge et af Ida Aukens udtryk om havers betydning i hverdagen. Meningen med det hele Lige nu står hun ved siden af Søren Kierkegaards statue. Meget

20 |

Natur & Miljø

n r. 2

2014

passende. De selvsamme spørgsmål, der optog eksistentialisten dengang, har ansporet til denne dags portrætinterview. Den 20. marts 2014, stadig i landingen efter sit politiske spring, skrev Ida Auken på sin flittigt brugte Facebookside: ‘Hvad er meningen med tilværelsen?’. Fandt hun så et svar? “Så du alle svarene?” spørger hun tilbage. Interesseret. Ikke for at afparere. 80 forslag kom der. Bortset fra de to til tre, der mener, at meningen med tilværelsen er forsvundet, fordi Ida Auken har skiftet parti, så var der udbredt enighed. Spørgsmålet synes ellers for stort til andet end svævende svar. Men Ida Auken overrasker, i klare og alvorlige vendinger:

“Jeg er et frygteligt bymenneske. Jeg elsker at komme ud i naturen. Men bagefter skal jeg tilbage, hvor der er mennesker,” siger Ida Auken. Her i hjertet af København, Bibliotekshaven bag Christiansborg.

“Svaret bliver simplere og simplere i løbet af livet. Det er at leve det glade og trygge liv, og at give andre muligheden for det samme. Meningen med livet er livet. Når jeg er optaget af natur og miljø, er det fordi, at jeg elsker livet. Det er ikke let at passe på det. Men politik skal handle om meningen med livet.” Engagementet i miljø og politik bliver flettet ind som det mest selvfølgelige. Og så har den ubarmhjertige redigering endda skåret en masse gode sætninger ud. Om at formidle natur- og miljøbeskyttelse positivt, så det ikke lyder som livsfornægtelse, men i stedet frister med den følelse, som natur giver. Hendes personlige naturglæde stammer ikke fra familien eller særlig ornitologisk eller botanisk indsigt. Den kommer af ’en overstrømmende kærlighed til livet og en lykkefølelse, når jeg kommer ud i naturen.’ Præsten i politikeren Hun svarer på de lette og de svæ-

INTERVIEW | IDA AUKEN

Meningen med livet er livet. Når jeg er optaget af natur og miljø, er det fordi, at jeg elsker livet. Det er ikke let at passe på det. Men politik skal handle om meningen med livet

re spørgsmål, de store og de små. Ikke for ingenting uddannet teolog, før hun blev politiker, SF’er, miljøminister – og radikal. Og ja, hun er religiøs. “Det at være troende er for mig at have et ekstra niveau til at tolke tilværelsen. Det kan sagtens sameksistere med naturvidenskab. Det betyder også, at jeg ser naturen som skabt. At den har en iboende værdi og er noget, jeg har fået givet og skal passe på. Det er i høj grad en følelse,” siger hun og fortsætter: “Troen giver mig mening, respekt for naturen og tillid til tilværelsen. At der bliver sagt god for mig, når jeg ikke er værd at elske. Ligesom troen er, at jeg skal gøre noget for andre, og at det, jeg gør, er godt nok, uanset hvor utilstrækkeligt det af og til kan føles. Det er det liv, man kan se i øjnene på andre mennesker og glæden ved at hjælpe hinanden.” Hun kunne også være en god præst. Målet er stadig det samme De oplagte spørgsmål om partiskiftet fra SF til Radikale Venstre er hun ikke klar til at svare på. Hun er stadig i gang med at bearbejde en af de sværeste beslutninger i sit privatpolitiske liv. Tilbage på det lille kontor i Provianthuset trækker hun sig tilbage i stolen, idet

IDA AUKEN Født 22. april 1978 Opvokset i Valby, datter af præst og europaparlamentariker Margrete Auken (SF) og litteraturprofessor Erik A. Nielsen Er for nylig flyttet i hus på Frederiksberg i København med sin mand og deres to sønner på et og tre år

22 |

Natur & Miljø

n r. 2

2014

hun siger, at det er for tidligt. Men det er vigtigt for hende at slå fast: “Målet i politik er det samme for mig: En bæredygtig fremtid. Jeg gik ind i politik, da klimaforandringerne gik op for mig. Jeg er lige så optaget af miljø i dag som dengang, jeg gik ind i politik. Men mit syn på virkemidlerne har forandret sig. Ikke mindst i min tid som minister, hvor det for alvor gik op for mig, hvor vigtigt det er at mobilisere brede dele af samfundet til grøn omstilling – også landbruget og erhvervslivet.” I dag er Ida Auken ordfører for erhverv. Hvordan får hun det til at hænge sammen med sin hjertesag? “Som miljøminister prøvede jeg at gøre miljøpolitik til erhvervspolitik. Som ordfører for erhverv prøver jeg at gøre erhvervspolitik til miljøpolitik,” siger hun i et af de enkle svar, der tager luften ud af oppustede spørgsmål. Hun forklarer om det første, at miljøpolitik aldrig må blive sin egen silo, men er et af de politikområder, der har allermest brug for at række ud til andre. Derfor blev der i hendes ministertid lavet en friluftspolitik med inddragelse af 500 organisationer. Også de hjemløse og rollespilsgrupper. “… og jeg tror også, at Danmarks Naturfredningsforening mærkede en markant ændring ..,” siger hun og fortsætter:

2003 medlem af SF 2006 cand. theol. fra Københavns Universitet, undervejs praktik som hospitalspræst på Rigshospitalet og fængselspræst i Herstedvester 2004-2007 Forlagsredaktør, Forlaget Alfa 2007-2014 Medlem af Folketinget for SF okt. 2011 - feb. 2014 Miljøminister i S-SF-Rregeringen Siden 2014 Medlem af Folketinget for Radikale Venstre, ordfører for EU og erhverv

INTERVIEW | IDA AUKEN “Da Erhvervsministeriet gik ind i ressourceeffektivitet, følte jeg mig ikke gået i bedene, men tænkte bare ‘Nej, hvor godt’.” Klog natur Cirkulær økonomi er Ida Aukens blivende mærkesag – som miljøminister såvel som erhvervsordfører. “Der er ikke nogen lobbyister, der går fra mit kontor uden at have cirkulær økonomi med under armen.”

Man tror hende. Ser for sig, hvordan jakkesætklædte dagsordener må åbne for et nyt punkt under møder på kontoret med den lilla gyngestol, Obama og Kennedy, der maner til forandring fra plakater på væggene, og Ida Aukens faste blik. “Jeg tager dem alvorligt, og så forventer jeg også, at de tager mig alvorligt,” siger hun,”... og det gælder uanset, om det er Dansk Håndværksråd, 3F, bankerne eller ejendomsmæglerne,” forklarer hun, der gerne så en europæisk standard for hvor stor en del af et produkt, der skal kunne genanvendes. Belært af naturen. “Naturen er noget af det klogeste, vi har. Den efterlader sig for eksempel ikke noget affald.” Idas tre værdier Der har måske manglet værdide-

CIRKULÆR ØKONOMI Idas Aukens kongstanke, den cirkulære økonomi, går ud på at imitere naturens processer, så alle ressourcer bliver genanvendt i en biologisk eller teknologisk cyklus. naDerfor skal vi gentænke vores måde at forbruge og producere. Alt skal redesignes for at sikre, at vigtige ressourcer ikke går tabt. Ifølge Ida Auken er den cirkulære tankegang rykket ind på bestyrelsesgangene hos verdens største virksomheder, der prøver at producere med så få nye råvarer som muligt. Det gælder eksempelvis Puma, Nike, Coca Cola, Ikea og tæppeproducenten, Desso, der leaser sine tæpper ud og genbruger dem til nye tæpper,

bat i dansk politik. Men det er ikke Ida Auken, der har gjort Danmark mere til forretning end til et godt hjem. Godt nok har hun lært at kigge efter i husholdningspungen, når der træffes beslutninger, men hun arbejder ud fra værdier. Som minister udstak hun tre værdier for embedsværket. Naturens evne til at holde orden i eget hus var inspirationen til én af dem, formuleret som: Vores økonomi skal arbejde med naturen, ikke imod den. De andre var:

De manges trivsel kommer før de fås gevinst. Ida Auken eksemplificerer med, at begrænsning af sprøjtemidlet Bentazon til hvidkløver betyder, at få landmænd råber meget højt, mens de mange, som skal drikke af grundvandet, måske ikke råber lige så højt, men er vigtigere.

Vi skaber fremtiden med vores beslutninger i dag. Ida Auken uddyber med at citere et gammelt landmandsmotto: “Lev hver dag, som var det den sidste og dyrk jorden, som skulle du gøre det i 1000 år.” “Jeg har faktisk mødt nogle, der efterlevede det princip. Hovedsageligt skovejere, der formår at slå ud med armen og sige ‘se her vil der stå store flotte egetræer om 200 år’.” Grøn valgkamp Onsdag den 30. april havde Ida Auken kick-of for sin valgkampagne med invitation på Facebook til at deltage i en valgkamp, ‘der kommer til at handle om et grønnere Danmark’. Som miljøminister skrev hun i november en kronik i Politiken med visionen om, at ‘en tredjedel af Danmarks areal skal være natur’. Hvor grønt er det Danmark, hun nu vil vælges på? “En tredjedel er meget ambitiøst. Jeg ser stadig den mulighed. Det er mit håb, at vi kan tegne et grønt danmarkskort og tage nogle af de sårbare jorder ud af drift og dyrke

“Den er jeg meget stolt af. Det er det bedste, der er sket for naturen i 20 år, og det viser, hvad der kan komme ud af partnerskab,” siger hun uden at føle sig kaldet til at kommentere på den verserende uro om fondens uafhængighed af finansministeriet. Hun kan blot forholde sig til, hvad meningen var med fonden. “Meningen med fonden var at få en uafhængig bestyrelse med vide beføjelser, som kunne give en slagkraftig fond, der kan mobilisere midler bredt – gerne fra private også.”

mere på de robuste jorder.” Hun vedstår visionen, men siger samtidig: “Natur er meget meget dyr. Det at opkøbe og pleje natur betaler nogen for. Lige så meget, som jeg føler, at det er rigtigt, at naturen bare skal være der, lige så meget ved jeg, at regningen er der.”

24 |

Natur & Miljø

n r. 2

2014

Fond med stolthed Det bringer os til en af de største landvindinger i hendes ministertid: Naturfonden. Vedtaget i finansloven 2014. Med midler fra stat og foreløbig to private fonde for i alt 875 millioner kroner, der skal gøre den i stand til at betale regningerne for dyrebar natur.

Reality-spillets regler Resultaterne i en ministerperiode kommer ikke af sig selv, snarere på trods. “Man lærer, at man hele tiden skal bevæge sig fremad for ikke at blive tvunget tilbage af omstændighederne. Som minister kommer der så meget imod én, produktivitetskommissioner, vækstpakker … hvis man siger nej til det hele, bliver man meget hurtigt kørt over. Man er nødt til at gå med og spille miljøet ind på de dagsordener,” siger hun og roser i øvrigt de grønne organisationer for at være blevet bedre til at spille med frem for at forlange. For sin egen del siger hun: “Jeg vil hellere begejstre planfolket, inspirere arkitekterne og komme med illustrative eksempler end at trække en bæredygtig planlov ned over hovedet på kommunerne.” Det politiske reality-spil er en lang forhindringsbane, forklarer hun. Murene må man ofte gå uden om i stedet for at forcere, og målene må man sætte, så de kan øjnes derfra, hvor man står. “Det er bedre end at tegne målet op og så regne baglæns. Som regel ender man langt fra det punkt, hvor man står. Til gengæld kan små bevægelser sætte laviner i gang.” Og så som for at understrege pointen. “Vejen til målet bliver som regel en anden, end man havde tænkt sig.” Den lader vi stå lidt.

Fri Information

Gratis avis i fire uger til dig eller en du kender? Vi leverer avisen i fire uger. Den stopper helt af sig selv. Så kommer vi med et godt tilbud om at fortsætte avisen. For jo flere læsere vi har, jo bedre Information kan vi lave.

Sådan: Ring 70 10 19 30 eller SMS: AVIS til 1241 eller besøg information.dk/4ugergratis/nat

25 Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger. Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.

FUGLE-KÆVL Efter at have studeret bogfinker i et stykke tid er det lykkedes mig at finde ud af et par steder, hvor de ville opholde sig i et stykke tid og også engagere sig i den lejlighedsvise kævl. Jeg har valgt netop denne location, da det havde dejlige brunlig lyng i baggrun-

26 |

Natur & o gM Mi il lj jøø

| | nnr.r. 25 | | 22001141

den, som står fint sammen med farven på fuglene. Kameraet er forud-fokuseret, og med fjernudløseren i hånden var det bare at vente på at noget skulle ske.

TEKST OG FOTO JOHAN SIGGESSON

BILLEDGALLERIET |

I AUDIENS HOS KONGEN AF JAGTMARKEN

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kroner. Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedøg ade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail og sende til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 15. jul. Bladet udkommer den 1. sept. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

Jeg opdagede kongeørnen i Lille Vildmose på lang afstand, og jeg vidste i store træk, hvilken rute harejægerem ville tage på sin vej tilbage mod reden og den sultne unge. Så jeg bragte mig i stilling med mit kamera. Til mit store held mellemlandede ørnen, for selv en halv hare er tung at flyve flere kilometer med. Pludselig så jeg en bil nærme sig på grusvejen, og så var det bare med at vente, til den kom tæt på ørnen. Det gik som forudset. Og vi fik alle en næroplevelse af de helt store og sjældne.

TEKST OG FOTO JAN SKRIVER

Markfirbenet er på Herrens mark på mange egne i Danmark, hvor dens levesteder på overdrev og i lysåbne naturoaser er dyrket op eller er groet til. Den danske øgle er en komodovaran i det små med krokodillemanerer, for den lægger æg og lader solen klare udrugningen. Og så kan den bide, hvis man ikke passer på. ORD JAN SKRIVER FOTO DN, INA AGENCY PRESS, NATUREPL.COM 28 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

ække i korte bukser og med højoktant saftevand i rygsækken drog vi ud på overdrevet, for vi ville se en øgle i øjnene. Vi var knægte i en tid, da der fandtes overdrev i ethvert sogn. Vi kendte et bakket et af slagsen, hvor gumlende kreaturer med skarpe klove havde knappet op for vegetationen. Overdrevets brogede tæppe af blomster var flere steder trukket

NATURPORTRÆT | MARKFIRBEN til side og åbenbarede det bare sand. Der kunne blive varmt, ja næsten hedt, i gryden nær foden af skråningen, der slikkede sol mod syd. Det var her, at markfirbenene holdt til og havde deres på det tørre. Vi havde set dem i glimt flere gange. Mindst en håndfuld. Ofte kom vi for sent af sted op ad dagen, så firbenene for længst havde fået varmen og hurtigheden. Og så var de pist væk, når vi kom listende, eller også var krybdyrene krøbet i skygge for middagsheden. Selv et varmeelskende væsen kan få for meget sol. Derfor var vi taget af sted ved 8-tiden for at møde markfirbenene på morgenkvisten, når dagens første soldyrkere krøb frit frem fra nattens skjul. Der var gevinst med det samme. En smuk han viste sine kropssider, der var grønne som delikat pistacieis, så det var til at blive helt lækkersulten af. Lidt længere fremme i udkanten af græsset lå endnu en. Der var en hel koloni af markfirben på læsiden af det bakkede overdrev med de spredte buske. Dyrene var slet ikke sky.

Maj og juni er sammen med september gode måneder at lede i, hvis man vil have nærkontakt med markfirbenet

Firben på friland Vi lagde os fladt ned i sandet, der allerede var lunt, for vi havde hørt, at firben har menneskelige øjne, som man kan spejle sig i. Det blev nu ikke kærlighed ved første blik, for min kammerat skulle partout række ud efter den saftiggrønneste han og fange ham, mens firbenets motor tilsyneladende endnu gik i tomgang. Det skulle han aldrig have gjort. Hidsigt bed firbenet ham i pegefingeren, så han råbte op i vilden sky. Og vi blev så forskrækkede, at vi mistede øjenkontakten og fór op for at tjekke, hvor hårdt såret han var efter overfaldet. Der var ingenting at se på fingeren, og min kammerat overlevede uden mén og krisehjælp, mens vi blev klogere på markfirbenet. ”Er du klar over, at du er blevet bidt af et dyr, der er i familie med Indonesiens tre meter lange komodovaran, der kan æde en ged i to mundfulde?” spurgte jeg ham.

Det var han ikke klar over, men han var glad for oplysningen og taknemmelig over, at livet gik videre i sin vante vuggende gang. Siden da er meget sand løbet gennem timeglassene, og overdrevenes epoke i dansk natur er næsten forbi og har taget mange markfirben med sig i faldet. De fleste overdrev med deres rige flora og fauna er dyrket op eller er groet til med træer, buske eller højt græs, så markfirbenet på mange egne helt er forsvundet. Nu om dage må man begive sig ud i klitterræner, på lyngheder, kystskrænter, i grusgrave, levende hegn, varme skovbryn eller ligefrem jernbaneskråninger og vejanlæg, hvis man vil have nærkontakt med et markfirben. Enkelte steder i Danmark kan markfirbenet også findes i stendiger. Solen ruger æggene ud “Man kan ikke sige, at markfirbenet i Danmark er truet, men det er klemt på mange af sine tidligere levesteder, hvor det engang var almindeligt. Og lokalt er det gået kraftigt tilbage eller er helt forsvundet på mange egne,” siger biologen Bjarke Huus Jensen, der arbejder i Naturstyrelsen Vendsyssel med base i Skagen. På toppen af Danmark lever en solid bestand af markfirben. Set fra et markfirbens synsvinkel byder Skagen Odde på et utal af ideelle skjul og åbne sandkasser til solbadning og æglægning. “Markfirbenet skal have bare pletter med sand eller løs jord for at kunne trives, for krybdyrene lægger deres æg i 5-15 centimeters dybde, hvorefter de lader solen ruge æggene ud. Derfor duer tilgroede områder og tætte skove ikke som levesteder for markfirben, der er de åbne landskabers krybdyr,” siger Bjarke Huus Jensen. På den anden side set må der heller ikke være for bart. Vidt strakte nøgne sandflader er farlige for firben, der skal have skjul lige ved fødderne for at være trygge. “Hvor det almindelige firben,

30 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

Man skal bare huske, at det kan være lidt af en hidsigprop, der kan bide sig fast i en finger

Man kan finde det stedtro markfirben, der på vores breddegrader kan blive cirka 23 centimeter lang fra snudespids til haletip, over det meste af Danmark, men arten mangler på Læsø og flere mindre øer. Muligvis er markfirbenet i dag helt fraværende på Falster, Lolland og Langeland, og den er sjælden i den vestlige del af Midtjylland. Nogle af Danmarks største bestande findes i Mols Bjerge på Djursland, Skagens Odde, på Røsnæs i Vestsjælland og på Ærø syd for Fyn. Ligesom alle andre krybdyr er markfirbenet fredet i Danmark, og arten er beskyttet ifølge EF-habitatdirektivet.

Ligesom hos hugorme og snoge er markfirbenets hanner de første til at komme frem om foråret efter vinterens dvale, så de kan få modnet deres sædceller, inden hunnerne vågner. Årets første markfirben-hanner ses i reglen midt i april, mens hunnerne først kommer frem midt i maj. Parringstiden varer til ind i juni. Mens hannerne solbader særligt flittigt om foråret, er det hunnerne, der i forsommeren for alvor bliver soldyrkere, når de skal have modnet deres æg, der lægges i løbet af sommeren. Hannernes grønne farve hører yngletiden til.

Markfirben-hunnen lægger i juni 5-17 aflange æg, der er bløde i skallen ligesom modne vindruer. Klækningen kræver både en tilpas fugtighed og varme for at lykkes. I meget kolde somre kan det ske, at æggene slet ikke klækkes, men hvis alt går vel, kommer den nye generation af små markfirben ud af æggene i august-september. Og ungerne er længe oppe; de går først i dvale i november, hvor deres forældre tørner ind for vinteren allerede i løbet af september.

NATURPORTRÆT | MARKFIRBEN

Hvis et markfirben føler sig truet, har den en trumf i ærmet eller rettere i halen. Hvis en fasan, musvåge eller en fiskehejre angriber markfirbenet, kan den smide sin hale, der så ligger og spræller, så halens ejer kan løbe i sikkerhed, mens fjenden koncentrerer sig om halen. Cirka 30 fuglearter er konstateret i markfirbenets fjendebillede, men også ræve, grævlinger og katte kan æde firben. For eksempel er det set, at huskatte i sommerhusområder med bestande af markfirben har udryddet hele kolonier, fordi kattene har fået smag for at fange de stedtrofaste firben.

Markfirben skal helst have en kropstemperatur på 34-35 grader for at have den hurtighed, der skal til for at jage den foretrukne føde af græshopper, biller, sommerfugle og larver. Vekselvarme dyr som markfirben bruger solen som oplader. Når firbenets kropslige batteri er ladet op, er den i fuld aktivitet. Når batteriet løber tør for varme, må firbenet igen solbade. På den anden side må kroppen ikke blive for overophedet. Et markfirben forsøger hele tiden at holde sin kropstemperatur konstant ved at kravle ud og ind mellem sol og skygge. Derfor er den afhængig af åbne solbeskinnede flader, der veksler med vegetation, hvor den hurtigt kan søge skjul.

skovfirbenet, lever spredt og nogenlunde jævnt fordelt i terrænet, så foretrækker markfirbenet at leve kollektivt i kolonier. Der kan være flere end en snes dyr i sådan en koloni,” siger Bjarke Huus Jensen. I et ellers krybdyrvenligt klitterræn kan man let gå en kilometer uden at støde på et eneste markfirben, men pludselig er der en klit, der huser en koloni, og så får man firben i lange baner. ”Kolonierne findes tit i præcis de samme afgrænsede områder fra år til år. Derfor kan man lære sig markfirbenets levesteder at kende, hvis man målrettet gennemsøger et egnet terræn,” siger biologen. Husk på hidsigproppen “Maj og juni er sammen med september gode måneder at lede i, hvis man vil have nærkontakt med markfirbenet. I højsommeren med høj sol lever dyrene ofte mere skjult, fordi de på den årstid har lettere ved at blive hurtigt varme tidligt på dagen, så de ikke behøver at være frit fremme ret lang tid ad gangen. Vi har at gøre med et dyr, der kun er aktivt 4-5 måneder af året, resten af tiden står på et liv i dvale,” siger Bjarke Huus Jensen. Vejret er ofte selve nøglen, der kan lede ind til et kig i markfirbenets univers. Det bedste øglevejr er spredte skyer, hvor solen bryder igennem i perioder, så firbenene kravler frit frem og lader sig tanke op af varme. Hvis det for eksempel en tidlig junidag klarer op efter en nat og morgenstund med regn, er der udsigt til firben forude. “Midt på formiddagen og igen ud på eftermiddagen er der størst chancer for at finde markfirben, der ligger fremme. Det store firben er langsommere end sin slægtning det almindelige firben, der ofte piler af sted, hvor markfirbenet vrikker og slanger sig frem. Derfor er markfirbenet let at fange. Man skal bare huske, at det kan være lidt af en hidsigprop, der kan bide sig fast i en finger,” siger biologen.

Grisen er dansk – lidt endnu. Men bacon, pølser og hamburgerryg er produceret i Polen. Danmark kan ikke klare konkurrencen på discount. Men det behøver vi heller ikke. ORD JOHANNE GABEL ILLUSTRATION MORTEN GORM

“H

amburgerryg, 120 gram, Coop x-tra. Fremstillet i Polen for Coop trading A/S” “Bacon i skiver, Coop, x-tra, Producent: Kreatina sp.zo.o., Polen” Et hurtigt kig i Dagli’Brugsens køledisk bekræfter for forbrugeren, hvad fagfolkene allerede ved. Dansk landbrugsproduktion er ikke synderlig dansk. “‘Danish bacon’ bliver fremstillet i Polen og Tyskland,” siger Paul Rye Kledal, forsker og direktør i Institute of Global Food & Farming. Forarbejdningen af vores fødevarer er rykket ud af Danmark til lande, hvor arbejdskraften er billig, og hvor fremstillingen af ferskvarer kan følge supermarkedskæderne. Made in China Tal fra Landbrug & Fødevarer viser det samme som køledisken. Antallet af producerede svin i Danmark er steget fra 25 millioner til 29 millioner over de sidste

32 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

10 år. Men antallet af svin, der slagtes i Danmark, er faldet med omkring tre millioner. Samtidig er en tredjedel af slagteriernes arbejdspladser og 21.000 jobs på gårdene forsvundet. “Vi vil gerne sælge danske pølser til Kina. Men når vi gør det, har pølserne allerede været i Kina én gang undervejs. Der er nemlig ikke nogen tilbage i Danmark, der renser tarme, så de bliver sendt til Kina, som renser og sender tarmene tilbage til Danmark, hvor vi fylder fars i,” siger Thyge Nygaard, landbrugsfaglig medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening, med henvisning til det ministerkronede salgsfremstød og efterfølgende aftale om salg af danske pølser til Kina. Trædemøllen Den internationale arbejdsdeling betyder, at Danmark risikerer at blive laveste led i fødekæden. Vi laver råvarerne og giver værditilvæksten til andre lande. I presset for at få økonomi

i landbruget sælger vi os selv for billigt. Den eneste vej til at tjene penge bliver at producere mere. Landbrugsøkonomisk kaldes det “Trædemøllen”. En svøbe baseret på stigende produktion til faldende priser. Der produceres mere og mere, priserne falder, der introduceres ny teknologi, som kan hæve produktiviteten, så produceres der endnu mere, priserne falder igen og så fremdeles. Derfor bliver gårdene som bekendt større og større, mens der til stadighed forsvinder tre landbrug om dagen. Tommelfingerreglen lyder, at 20 procent af bedrifterne i dag giver 80 procent af landbrugets værditilvækst. Den samme centralisering sker i forarbejdning og salg. De mange andelsmejerier og slagterier er i grove træk blevet til Arla Foods

UDSYN | LANDBRUGETS FREMTID

og Danish Crown. Sidstnævnte har åbent erklæret, at virksomhedens vækst ikke kommer Danmark til gode, fordi de flytter produktionen ud af landet. “Hvis du i Danmark vil have masseproduktion til supermarkederne – og overleve, så skal du flytte den løntunge del af produktionen ud. For landmanden bliver det et spørgsmål om at udvide eller dø,” siger Paul Rye Kledal. Værdi i Danmark. Men … “Vi skal ikke lave mere af det samme,” siger Rikke Lundsgaard, som også er landbrugsfaglig medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Hun henviser til den historiske omstilling af landbruget i 1860’erne. Jernbanen betød, at enorme arealer i Rusland og USA pludselig spillede billigt korn ind på Danmarks traditionelle markeder. Også dengang et kapløb på kvantitet, som Danmark var dømt til at tabe. Over en

20-årig periode og i stor krise omlagde landbruget fra korn til kød og mælk og kom ud på den anden side med overskud. Nu 150 år senere står vi over for den samme udfordring igen. Billig arbejdskraft og enorme arealer i Polen og Kina betyder, at svin kan opdrættes og forarbejdes langt billigere end i Danmark. “Derfor skal vi tænke anderledes – igen. Vi skal holde værditilvæksten i Danmark,” siger Rikke Lundsgaard og fortsætter: “Danmark har en kæmpe force i det traditionelle samarbejde mellem universiteter, landbrug og stat, som giver kvalitetssikring af Ø-mærket såvel som syg-

domsfrie fødevarer. Vi skal leve af at sælge der, hvor vi har den høje værdi: højværdi-afgrøder, dyrevelfærd og økologi. Verdensmarkedet for økologi er i sig selv 350 milliarder kroner årligt.” Thyge Nygaard supplerer: “I Kina giver den store middelklasse rask væk 30 kroner for en liter økologisk dansk mælk. Tilsvarende køber japanerne danskproduceret kød, fordi vi kan garantere, at det er uden sygdomme. Kvalitet – sådan er det Niels Jørgen Pedersen er tidligere formand for Landbrug & Fødevarer og gårdejer. Han har 200 malkekøer og planteproduktion, som netop er specialiseret i ”de ting, som kan give større afkast”. Det er f.eks. frø, ærter og så selvfølgelig græs, majs og korn til køerne. Mælken afsætter han til Arla. “... som gør meget for at differentiere sig på verdensmarkedet inden for miljø, sikkerhed og klima,” siger han og fortsætter: “Hvis vi skal sælge fødevarer, så skal de udmærke sig på kvalitet i forhold til den øvrige verden. Det gør vi allerede i dag, og derfor kan vi sælge vores produkter på fødevaresikkerhed til Kina og på dyrevelfærd til England. Der er ingen steder, hvor det halter i landbruget i dag. Det har vi vores befolkning til at holde os op på. Miljø og dyrevelfærd er vores berettigelse. Derfor kan vi også sælge en stor del af vores varer som højværdiprodukter, der får 20 procent over den globale markedspris. Vi kan ikke konkurrere på pris. Vi skal konkurrere på kvalitet. Sådan er det,” siger landmanden. Danmark skal være mere deluxe end discount. Det er der enighed om. Forskellene opstår i opfattelserne af, hvor langt ude af den vej, vi allerede er i dag. Det er afgørende for, om vi skal ændre retning eller ej. Om vi skal producere, som vi gør. Om vi har den dyrevelfærd, vi ønsker. Om vi har det landskab og den natur, vi ønsker.

34 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

URBAN FARMING Bynært landbrug til danskere og resten af verden “Luk for olien i morgen, og supermarkedernes hylder vil være tomme i løbet af en uge ,” siger Paul Rye Kledal om fødevareforsyningens centralisering og kæmpe afhængighed af billig energi og global transport. Forskeren forudser langt flere megabyer med over 10 millioner indbyggere. På linje med Shanghai, Sao Paulo, Chicago og Japans storbyer, Osaka og Tokyo, som er ved at smelte sammen til en by med 80-100 millioner mennesker. Her skal man se langt efter marker og lokal fødevareforsyning. De store byer er opmærksomme på risikoen ved centraliseret og olieafhængig fødevareforsyning. Derfor ser

Paul Rye Kledal et kæmpe potentiale i bynært landbrug, kaldet ”Urban farming”. Her leverer landbruget fødevarer af god kvalitet til lidt højere priser til byernes befolkning. Det er varer fra et økologisk højtydende landbrug, hvor nærhed også indgår som kvalitetsparameter, der både reducerer CO2 og afhængighed. I Danmark er Lejre Kommunes indsats for at blive hovedstadens økologiske spisekammer et eksempel på opkvalificering af bynær landbrugsproduktion. LÆS MERE I AVISEN NATUR OG MILJØ SIDE 1

HER & NU-TILBUD

TIL NA LÆ TU SE R & RN MI E AF LJ Ø

Forestil dig en ferie, hvor du kommer helt tæt på vores storslåede danske natur. En ferie, hvor du selv sætter tempoet og kan vandre, cykle og fordybe dig i naturoplevelser fra morgen til aften. Nyd en smuk solonedgang på Bornholm, hop på cyklen rundt om Nissum Bredning, sæt dig på en bænk med et godt glas vin og lad naturen trænge helt ind. Lige nu har vi en række unikke tilbud til dig, der sætter pris på en aktiv ferie med spændende naturoplevelser.

Solskinsøen Bornholm et 4-stjernet ferieophold Hotel Griffen, Rønne Imellem havets blå-grønne bølger og den gamle bydels farverige huse finder man Bornholms største hotel. Hotel Griffen ligger 100 meter fra sandstrand. Denne placering giver gæsterne første parket til spektakulære solnedgange. Lej en af vores cykler - tag på opdagelse og nyd den bornholmske natur. Nyd hver eneste mundfuld fra vores populære Restaurant Victoria, kærligt tilberedt af vores dygtige køkkenteam. Som vores gæst har du fri adgang til vores enestående Spa og Wellness Center, som er en ren fornøjelse for sanserne. 3 x overnatning i dobbeltværelse med udsigt over byen 3 x stor morgenbuffet 1 x 3-retters menu Gratis entré i Den Bornholmske Diamant Spa Gratis WiFi

Forkælelse ved Vadehavet Bestil dit ophold allerede nu for at opleve SORT SOL til e eråret Hotel Tønderhus Hotel Tønderhus ligger i det fascinerende grænseland med barsk natur, fantastisk flora og fauna samt mange historiske seværdigheder. I september og oktober kan man i marsklandet opleve Danmarks vildeste naturfænomen SORT SOL, når landets absolut største stæreflokke ”danser” over marsken og samles for at ”tanke op” i insektlarver, så de er i stand til at gennemføre det videre træk. Sort Sol kan ikke beskrives – det skal ses, høres og lugtes mindst én gang i livet. 2 x overnatning 2 x morgenbuffet 1 x 3-retters middag e¡er køkkenchefens valg på dag 2 Ankomst alle dage i 2014.

Tilkøb af ekstra nat i dob.vær. m. udsigt over byen, inkl. morgenmad, pr person kr. 585,-

Cykelferie med forkælelse rundt om Nissum Bredning Tambohus Kro og Grand Hotel Struer Lim ordslandet er et paradis for cyklister. Her er fantastiske muligheder gennem en storslået, rigt varieret natur, hvor lokale dialekter og den lokale kultur er bevaret. Landskabet ved Nissum Bredning er perfekt til cykling, fordi det er fladt og fremkommeligt – kun vinden kan drille lidt. Men man klarer dagens udfordringer ved tanken om dét, der venter – nemlig et dejligt ophold med pragtfuld mad. 1 x overnatning på Grand Hotel Struer 1 x overnatning på Tambohus Kro 2 x morgenbuffet 2 x 3-retters menu 2 x ”smør-selv-madpakke” fra morgenbordet HUSK AT RESERVERE BEGGE STEDER. Den angivne pris er pr. nat. Medbring egne cykler og – tasker. Lad trygt bilen stå ved udgangspunktet og tag kun nødvendig bagage med i cykeltasken til de 2 dages cykeltur. Opholdet kan forlænges.

Ankomst mulig alle dage i perioden frem til 1.10.2014.

Ankomst alle dage frem til 19. december 2014. Pris i kr. pr. person i delt dob. værelse

1.803,Priskode: L230a

SPAR

317,

Pris i kr. pr. person i delt dob. værelse

999,Priskode: L218a

SPAR

398,

Vejlevej 16 · DK-8700 Horsens · www.smalldanishhotels.dk

Pris i kr. pr. person pr. nat i delt dob. værelse

650,-

Priskode: 58L

SPAR

180,

35 Bestil dit ophold via tlf. 7626 1960 eller www.smalldanishhotels.dk/naturmiljo. Ved telefonbooking oplys priskode for det respektive tilbud samt rabatkode 2408

DELUXE

DISCOUNT

Landmisbrug ORD JOHANNE GABEL FOTO SACNPIX OG POLFOTO

“N

år dyr holdes i fabrikker, forekommer det effektivt. Men industrilandbruget udgør verdens største madspild,” siger Philip Lymbery, der kalder gårde for fabrikker og gør status for intensivt landbrug verden over. Maden forsvinder “Arealet til de afgrøder, der dyrkes som foder til alle verdens industridyr, er på størrelse med hele EU. Hvis der i stedet blev dyrket mad til mennesker på det areal, kunne vi uden videre brødføde yderlige fire milliarder mennesker. Problemet i verden er ikke at skaffe mad. Det er madens tilgængelighed og kvalitet,” pointerer Philip Lymbery. 70 procent af madens værdi forsvinder på markerne, i forarbejdningen – men først og fremmest i dyrene. Derfor skal vi holde op med at konkurrere med køer og grise om maden, mener forfatteren. Vi skal sætte dyrene tilbage på gårdenes marker. Her kan de græsse på den jord, som alligevel ikke egner sig til intensiv dyrkning. Kød fra græssende fritgående dyr giver bedre kvalitet, og

36 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

græsset tager ikke brødet ud af munden på verdens fattige. Det gør derimod al den soja, der dyrkes som dyrefoder til fremstilling af koteletter og bøffer – på jord, som kunne bruges til mad. Fremtid uden liv Philip Lymbery har rejst verden tynd for at dokumentere konsekvenserne af fabrikslandbruget. I ’Farmageddon’ godtgør han, at industrilandbrugets landmisbrug kan blive vores endeligt. “I Central Valley, Californien, er der mono-afgrøder, så langt øjet rækker. Skyer af kemikalier hænger i luften over markerne. Hvis du står stille og lytter, hører du … ingenting. Ingen fugle, ingen bier, ingen sommerfugle. Bier bliver kørt ind med lastbiler for at bestøve afgrøderne. Økosystemet er ganske enkelt brudt sammen. Fra luften ligner markerne kæmpestore ar i landskabet, og du kan se mælkefabrikker med 12.000 køer og gylletanke på størrelse med olympiske svømmehaller,” fortæller Philip Lymbery. Kæmpe underskud “Jeg har set ind i fremtidens land-

Natur & Miljø har snakket med Philip Lymbery, der er aktuel med bogen Farmageddon, hvis hovedpointe er: Industrilandbruget udgør verdens største madspild og lægger verden øde. brug, og så absolut ingen fremtid. Europa er stadig en novice i forhold til Californien. Men presset på landmændene for at gå ind i hyperindustrielt landbrug er der,” siger forfatteren, som undrer sig over udviklingen, der giver et kæmpe underskud for os alle sammen. Han tegner regnestykket op med tal fra EU-kommissionen: Kunstgødning giver værdi til landbruget for 100 milliarder kroner årligt. Regningen for miljøpåvirkning, af for eksempel vand, er på 150 milliarder kroner årligt. “Vi betaler for maden tre gange. I kassen, som støtte til intensivt landbrug, og når regningen for forurening skal betales,” siger Philip Lymbery og minder om, at halvdelen af EU’s budget går til landbrugsstøtte. Han minder også om, hvor vi kan gøre en forskel. Nemlig ved de tre måltider, vi spiser om dagen, hvor vi skal vælge vegetabilsk, økologisk og fra fritgående dyr. I øjeblikket er der nemlig ikke andre end os – hver især – til at yde økonomisk støtte til de ekstensive landmænd, der prøver at overleve på et alt andet end lige marked.

FAKTA Foderafgrøder dækker 80 procent af det danske landbrugsareal. Danske landmænd importerer hvert år soja for 2,7 milliarder kroner til at blande i svinefoderet. Størstedelen er genmodificeret soja, som tåler store mængder sprøjtegift.

Tjek Facebook. Finde madopskrifter. Men først en selfie.

Nu er det din tur til at leve livet med en enkel smartphone hvor du har frihed til at gøre præcis det du vil, når du vil. Se meget mere om Doro Liberto® 810 på www.doro.dk eller kontakt nærmeste forhandler. Fordi enkel er det nye smart. 37

RUL MED PÅ DEN GRØNNE BØLGE En grøn omstillingsbølge skyller ind over flere af vores nabolande i form af klima- og miljøprojekter, der kommer fra borgerne selv. ORD LOUISE GRAA & LEA HOLTZE ILLUSTRATION ØIVIND HOVLAND u har ansvaret for den grønne omstilling.” Så kontant lyder udmeldingen fra Bjarne Gantzel Pedersen, der er formand for Omstilling Danmark. Skatter og afgifter kan ikke lede os ud af de miljø- og klimaproblemer, vi står over for. I stedet skal det primære ansvar for grøn omstilling placeres hos den enkelte – lokal handling er nødvendig. Omstillingsbevægelsen, som især har vundet indpas i Sverige, Holland, USA og England, tager udgangspunkt i, at globale klimaændringer og svindende olieproduktion gør lokal handling nødvendig – især skal fødevarer og energi i højere grad fremstilles der, hvor det forbruges, og elektricitet og varme produceres med vedvarende energikilder. Samtidig er et liv med et mindre forbrug af energi uundgåeligt, og tanken er, at det er bedre at planlægge efter det, end at blive taget på sengen. Derfor skal der handles nu, konstaterer Bjarne Gantzel Pedersen. I Omstilling Danmark arbejder man for at gøre danskernes lokalsamfund mere bæredygtige via projekter som byhaver, byttemarkeder og solcelleinitiativer.

38 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

Flere grønne fyrtårne Flere grønne omstillingsfyrtårne lyser op rundt omkring, men er danskerne generelt set rullet med på omstillingsbølgen? Det mener professor i filosofi ved Copenhagen Business School Ole Thyssen ikke. “Selvom alle i teorien er opmærksomme på, at vores nuværende forbrug ikke kan fortsætte uendeligt, er det nære perspektiv – det at arbejde og forbruge – kilden til vores identitet i dag. Og det vægter vi højere end hensynet til miljøet,” siger han. “I dagens Danmark strider den økologiske orden imod den økonomiske. Jeg er ked af at sige det, men jeg tror næsten, der skal en katastrofe til, før man kan bekvemme sig til at træffe de beslutninger, der ikke først og fremmest handler om det helt nære perspektiv.” Luften ud af græsrodsballonen Som en del af forklaringen på danskernes magelighed, når det kommer til den grønne omstilling, peger Ole Thyssen på en stærk tillid til, at staten løser problemerne. Han medgiver, at hans synspunkt lyder resigneret, men hellere det end at stikke sig selv blår i øjnene.

“Jeg ser ingen grund til jubelkampagne om, at nu sker der rigtig mange ting rundt omkring, for reelt set er det meget få mennesker i Danmark, der påtager sig ansvar for naturen og er parate til at lide afsavn. Det er mest af alt nogle ildsjæle rundt omkring, der driver det, og selv de har det med at trættes i længden,” slutter han. At luften skulle været gået af ballonen har en historisk forklaring, fortæller samfundsforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. I 1970’erne var det miljøpolitiske engagement koblet sammen med den venstreorienterede græsrodstanke om, at man selv skulle engagere sig og kunne gøre en forskel, hvis miljøet skulle reddes. Men i årenes løb fik mange fornemmelsen af, at det ikke rigtig battede, og at stigende verdenshave og faldende ressourcer var mere, end den enkelte kunne magte. “I dag har de fleste det sådan, at hvis det virkelig skal batte noget, skal alle med. Indsatsen skal være global, og hvis vi alle skal mobiliseres, skal det styres ovenfra,” siger han.

GRØN OMSTILLING |

DEN GRØNNE OMSTILLING Omstilling Danmark er et frivilligt, uformelt netværk, der blev dannet i 2009. Netværket har i dag 534 medlemmer og er for alle, som er interesserede i at omstille Danmark til et bæredygtigt samfund i en fremtid med ændret klima og knappe naturressourcer.

OMSTIL DIG På Omstilling Danmarks hjemmeside kan man komme i kontakt med eksisterende omstillingsgrupper og finde inspiration og rådgivning, hvis man selv vil starte et omstillingsprojekt. Eksempler på projekter: En reparationscafé Et byttemarked En byhave eller anden fælleshave En fælles kompost-ordninger En indkøbsforening En omstillingscafé, hvor man deler bæredygtige ideer og viden med andre En delebilsordning En lokal fælles energiproduktion En fælles maskinpark med haveredskaber, værktøj osv.

De store linjer Netop det perspektiv deler Rikke Lundsgaard, der er landbrugsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. For hende er initiativerne til grøn omstilling nedefra gode, men omstilling oppefra er nødvendig. “Det er fint nok at være en del af et lille bofællesskab, hvor man er forelsket i sin egen urtehave, men det er ikke noget, der rykker på samfundsplan. Jeg har fuld respekt for det, men det har ikke noget med de store linjer og omstilling på samfundsplan at gøre,” siger hun. Der er Danmark til gengæld også rigtig godt med, mener hun. For til forskel fra for eksempel i Storbritannien, er danskerne gode til tage fat i det offentlige og bede om hjælp. Et eksempel er landmændenes samarbejde med staten om økologimærket. “Initiativet skal ikke være båret af græsrødder for at være ægte bæredygtigt. Jeg synes, vi er gode til at tænke i bæredygtig energi, økologi, genbrugssortering osv. Men det er klart, at der er helt vildt langt til, at vi har et bæredygtigt samfund, som ikke sætter negative fodaftryk til vores efterkommere,” siger hun.

Omstillingen spirer Lise Maj Jensen, der er psykolog og arbejder i krydsfeltet mellem klinisk psykologi og miljøpsykologi, er enig i, at omstilling oppefra og nedefra skal supplere hinanden. Hun er selv frivillig i Omstilling Ry. Og for hende at se er det afgørende, at den enkelte også tager et ansvar for sine handlinger – i det store og i det små. Og den selvindsigt vinder indpas, mener hun. “Vores bevidsthed er ved at udvikle sig. Det bliver sværere og sværere at se bort fra, at en omstilling er nødvendig – det ses tydeligt med den økonomiske krise og ressourcekrisen, masseudryddelsen af arter, manglen på rent drikkevand, fattigdom, sult osv. Og derfor rykker vi os lige så stille mentalt,” siger hun.

FlexStep® Unik stødabsorbering der er dobbelt så god som normen.

Memory Foam GORE-TEX® Former sig efter din Giver dig den bedste fod og forebygger vandtæthed. ankelskader.

BLIV TES

TBRUGE

Vi søger

Se mode

ller på sie

vi.com -

testbrug

kontakt S uperSko

Danmark

.dk på tlf.

Kampagnepris:

kr. 1.599,-

3D-dry Fugten fra foden går ind i det andet lag af formaterialet og derfra ud af skoen gennem overlæderet.

R FOR S

ere i hele

Vejl. pris: kr. 2.337,-

IEVI!

77 34 8

1 73

BLIV TES

Produceret i Norden - oplev mærkbar kvalitet og komfort. Se Danmarks bredeste udvalg af sikkerhedssko til industri og byggeri på sievi.com

UNISEX

TBRUGE

Vi søger

testbrug

R FOR S

ere i hele

Danmark

IEVI!

77 34 8

1 73

KØB DIN SKO HER:

SuperSko.dk ROSENVÆNGET 1 · 4771 KALVEHAVE · TLF. 77 34 81 73

Læs mere på

på www.kystvandringen.dk

Sievi Danmark www.sievi.com

Tag familien med på Danmarks store kystvandring søndag den 15. juni 2014 Kystvandringen er en motionsbegivenhed for hele familien skabt af Hjerteforeningen og Danmarks Naturfredningsforening. En folkelig vandring langs Danmarks mest vilde og mest uberørte natur – kysterne. Med ruter af forskellig længde fordelt rundt i landet kan alle være med til at få en skøn oplevelse med hele familien.

Læs mere på www.kystvandringen.dk

40 |

Natur & Miljø

n r. 2

2 0 14

TEST F.EKS. SIEVI GORE-TEX GT 53/GT 53 XL - FÅS I STR. 35 - 47. PRISER ER ANGIVET INKL. MOMS. GORE-TEX® ER ET REGISTRERET VAREMÆRKE AF W. L. GORE & ASSOCIATES

Markedets mest komfortable vandrestøvle holder dig i gang - hele dagen

GRØN OMSTILLING |

“Det handler om at passe på hinanden” Vi har én jordklode, og den skal vi tage ansvar for. Samtidig skal vi passe på hinanden. De to ting forener formanden for Omstilling Danmark, Bjarne Gantzel Pedersen, ved at fremme etableringen af omstillingsbyer. ORD LOUISE GRAA & LEA HOLTZE ILLUSTRATION ØIVIND HOVLAND an rejser rundt til grønne omstillingsprojekter herhjemme og hjælper og inspirerer lokale til i fællesskab at omstille Danmark til at blive mere grønt. “Vi skal væk fra afhængigheden af olie, så vi bliver mere selvforsynende, og mindsker det CO2-udslip, der skaber klimaforandringerne. Vi forsøger med Omstilling Danmark at mobilisere lokalsamfund, så mennesker går sammen om at gøre det, de kan, lige der, hvor de er,” siger Bjarne Gantzel Pedersen, der i dag sidder han i Miljøpunkt Østerbro, hvor Omstilling Danmark har hovedsæde. Mød din nabo Omstillingstanken stammer fra englænderen Rob Hopkins, der startede bæredygtige projekter omkring blandt andet lokal fødevare- og energiproduktion op i den engelske by Totnes i 2006, og projekterne fik stor opbakning. “Folk var begejstrede for det sociale aspekt i projekterne – at de mødtes med naboen. Det gav stor gevinst,” fortæller Bjarne Gantzel Pedersen. Omstillingsbyerne spredte sig til Sverige, Holland og USA. Og i 2009 nåede idéen også Danmark. “Der kan være tendens til en meget negativ tone i omstillingsbevægelsen rettet mod, at politikerne ikke gør det nødvendige for at imødekomme miljø- og klimapro-

blemerne. Og det kan vi godt blive enige om. Men fokus skal være på det positive: På hvad vi selv kan gøre sammen,” siger han. Værdi gennem fællesskaber Hos Omstilling Danmark er formålet at støtte og motivere lokale initiativer. “Den viden, vi har om klimaudfordringer, skal vi formidle, så der skabes gehør i befolkningen. Vi skal hjælpe folk til at komme ud og møde hinanden. Og når de gør det, kan de lige så godt begyndte at tænke på at skabe en bæredygtig verden for vores børn og børnebørn. Omstilling Danmark kan facilitere idéprocessen, så de kan finde ud af, hvad de har lyst til at sætte i gang og drive videre,” forklarer han. Til september er Omstilling Danmark vært for omstillingsbevægelsens godt 40 lande ved det årlige netværksmøde. “Sammenhold gør stærk. Vi kan klare os gennem kriser, hvis vi er villige til at dele med hinanden. Ved at vi kommer tættere sammen, får vi både et mere værdifuldt liv, men også et liv der i høj grad tager højde for jordens begrænsede ressourcer,” siger han og fortsætter: “Jeg ser omstillingsbevægelsen sprede sig som ringe i vandet. Vi får et fællesskab omkring omstillingsprojekterne og får lyst til at gøre mere sammen. Og det påvirker vores mentalitet og i sidste ende også politikerne.”

... jeg tror næsten, der skal en katastrofe til, før man kan bekvemme sig til at træffe de beslutninger, der ikke først og fremmest handler om det helt nære perspektiv 41

BLOMSTERNES INTIMERE DELE

BØGER OM NATUR OG MILJØ Af Søren Olsen

HISTORIEN OM ONKEL AAGE Manden bag den private naturfond, Aage V. Jensen (1911-86) levede et beskedent liv og skyede alle former for offentlighed. Nu har den tidligere eks-

Naturjournalisten Søren Skov har med sit fotoapparat gennemtrawlet hele den jyske halvø og beskriver i bogen “Jysk natur” 40 dejlige naturområder. Med havørnen og ulvens ankomst er den jyske natur blevet endnu mere vild. I forvejen har Jylland det hele. Lige fra Thys vidtstrakte klitheder over Søhøjlandets skove og søer til Vadehavet. Bogen er ikke en klassisk guidebog, men mere til inspiration og turplanlægning, og de mange og smukke fotos er i sig selv en nydelse. Søren Skov: Jysk natur. 392 sider, 250 kr. (Gyldendal).

JYSK NATUR MED BID

OPLEV NATUREN PÅ MOUNTAINBIKE

42 |

Natur & Miljø

trabladsjournalist Rud Kofoed skrevet en detaljeret historie på grundlag af en række interviews med familiemedlemmer og tidligere medarbejdere om naturens gavmilde giver, onkel Aage, som han kaldes blandt venner. Det er en sandfærdig beretning om den fattige husmandssøn, der blev Danmarks førende bygherre og efterlod sig en større formue til gavn for ”naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse”. Særlig interessant er interviewet med fondenes nuværende administrator, advokat Leif Skov, der afslører, at det oprindelig ikke var meningen, at man selv ville beholde og drive naturområderne. Men da staten videresolgte et af fondens støttede naturområder på Skagen, tog man sagen i sin egen hånd, og blev af nødvendighed landets største private jordbesidder. Bogen er ikke til salg i almindelighed, men særlig interesserede kan skrive til fonden og høre om de kan undvære et eksemplar. Rud Kofoed: Tømrermesteren – en historie om Aage V. Jensen. 265 sider (Ajour Press International).

n r. 2

2014

Interessen for at opleve den danske natur på mountainbike er stærkt stigende, med et årligt salg på 90.000 af de bredhjulede cykler. For både begyndere og mere erfarne har Søren Svendsen skrevet en meget flot illustreret bog om emnet, der både er en praktisk håndbog og til inspiration. Her er gode køreråd og vejledning om udstyr og beklædning. Kapitlet ”Emma Gad i skoven” giver gode råd, så de hurtigkørende cyklister ikke kommer i karambolage med skovens andre naturbrugere. Søren Svendsen: Mtb – Mountainbike for novicer og nørder. 166 sider, 249 kr. (forlaget INDBLIK).

Blomsternes støvknapper, pollen og støvfang er direkte sidestykker til testikler, sædceller og livmoder. Bogen ”Blomsterliv” er en ekstremt flot fotobog om blomsternes mere ædle dele. Bogen er blevet til i en dyb fascination af planter som biologiske væsner, og ordet mageløs trænger sig på. Jens H. Petersen: Blomsterliv. 185 sider, 250 kr. (Gyldendal). DAGSOMMERFUGLENES LIV Det kan godt være, at der findes i hundredvis af sommerfugle i dansk natur, men det er så ubetinget dagsommerfuglene, der har X-faktor for de fleste. Af de godt 60 arter er knap halvdelen i tilbagegang, og kun 19 arter er så almindelige, at de kan findes overalt i landskabet. Morten D. D. Hansen & Anne Eskildsen: Dagsommerfugle. Natur og Museum nr. 1, 2014 (Naturhistorisk Museum). NATURVIDENSKABELIGE HØJDEPUNKTER Natur videnskabens opdagelser har været med til at skabe det moderne verdensbillede. I den flotte bog beskrives den historiske baggrund for de vigtigste erkendelser på en spændende og interessant måde. Populærvidenskab når det er bedst. Helge Kragh m.fl.: 50 opdagelser. Højdepunkter i naturvidenskaben. 360 sider, 300 kr. (Aarhus Universitetsforlag).

NATURDIGTE FRA SKAGEN

PAS PÅ GIFTPLANTER Ramsløg er blevet forvekslet med de giftige liljekonval med døden tilfølge. Den voksende interesse for vilde planter i madlavningen kan være risikabel, men med ”Giftige planter” er man på sikker grund. Planter, der giver hudskader, og giftige planter, der kan friste børn, beskrives grundigt. Niels Faurholdt, Ole B. Lyshede & Jens Christian Schou: Giftige planter. 96 sider, 150 kr. (BFN’s Forlag). DE OVERSETE DYR Va ndskad e n , kølsvinet, strandløven, den halve abe og mange andre gode danske dyr har måttet leve deres liv uden at få en grundig og saglig biologisk analyse af deres udseende og adfærd. Det har den jyske biolog og naturvejleder Jan Kjærgaard Jensen gjort noget ved, på en humorfyldt måde. Jan Kjærgaard Jensen: Vandskaden og andre oversete dyr. 92 sider, 99 kr. (Mikro). HONNING FOR SØDE GANER Synet af friskslynget honning, der flyder som guld, er noget af det smukkeste i verden. For dem, der er helt vilde med det klistrede stads, vil bogen ”Honningkager” være en kærkommen anledning til at kaste sig over en lang række kageopskrifter med honning. Bogen er fuld af viden, fakta og anekdoter. Lise Lotz: Honningkager. 48 sider, 100 kr. (Forlaget Vingefang). Den pensionerede jurist Bo Brix har i årene 1964 til 2005 arbejdet i statsforvaltningen med naturbeskyttelse og landskabspleje og har lejlighedsvis kastet sig over digteriet. Han har skrevet og samlet en række hyggelige sommerdigte som en hyldest til Danmarks top. Det kan måske virke lidt banalt, men digtene passer godt til hele den stemning, man møder en sommerdag i Skagen. Grafisk er bogen ganske flot med forskellige udsnit af et billede af Michael Ancher som et gennemgående tema. Bo Brix: Skagen er sagen – ferievers. 68 sider, 200 kr. (Greens Forlag).

Tusindvis af lydbøger. Prøv 14 dage gratis på storytel.dk.

Lyt til Yahya Hassan i din have! Få mere tid til bøger med lydbogstjenesten Storytel og nyd en verden af bøger, når du rejser, hviler eller bare vil lytte til en god historie. Hos Storytel kan du lytte ubegrænset til tusindvis af bøger for 99 kr./måned. Velkommen! 43

VILD SOMMERMAD MED GRÆSHOPPER OG STRANDURTER Sommertid betyder hav og strand og måske helt nye smagsoplevelser. Har du prøvet at spise en græshoppe? Det kræver lidt overvindelse, men smager overraskende godt. Prøv en sommerdag at fange dit eget bytte. Her fortæller vi hvordan. ORD & FOTO JOHANNE S. BJØRNDAHL & JULIE A. SWANE

RISTEDE GRÆSHOPPER MED SAUTERET SALAT AF STRANDURTER

SAUTERET SALAT AF STRANDURTER

Græshopper er alle vegne i juli og august. For eksempel kan man selv fange og spise markgræshopper, de er brun-grønlige og træffes på alle lokaliteter: i haver, på enge og i klitter, og er udbredt i hele landet. Tilberedt som beskrevet nedenfor bliver de sprøde og smager lidt som kylling.

Et stort bundt blade fra strandkål, strandarve, strandbede og/eller strandmælde 2 spsk smør 1-2 fed hvidløg, pillet og skåret i skiver (vilde løg så som skovløg kan også bruges) Salt

Sådan gør man Fang græshopperne i en lille bøtte og sæt dem 10 min. i køleskabet. Det paralyserer dem. Hæld dem derefter i en si og skyl med koldt vand. Dup dem tørre, og put dem i fryseren mindst 2 døgn for at dræbe eventuelle parasitter.

Tilberedning ½ liter vand til kogning ca. 2 spsk solsikkeolie Lidt salt Tø de frosne græshopper op på et stykke køkkenrulle i en times tid. Kog så de i rigeligt vand i ca. 5 minutter. Lad dryppe i af i en sigte. Varm solsikkeolie op på en pande eller i en tykbundet gryde. Rist et par minutter, til de bliver sprøde. Tag dem op, lad dem dryppe af på køkkenrulle og drys med lidt salt. Serveres med sauterede strandurter som en snack eller forret. Vi anbefaler at drikke en iskold klassisk weissbier så som Erdinger til.

1 Stegte græshopper, de små er markgræshopper 2 Sauteret strandsalat med drys af strandtrehage frø 3 Strandmælde på frokostbordet 4 Fra oven;

44 |

Natur og Miljø

n r. 2

2014

Servering Et drys frø fra strandtrehage – eller Sesamfrø Et lille bundt blade fra Strandtrehage, skyllet og finthakket 1 dl friske bælgede ærter Lidt olivenolie Lidt frisk citronsaft Lidt frisk kværnet peber

strandkål, strandmælde og strandarve 5 Strandkål, strandbede, skovløg og strandtrehage frøstande 6 Strandmælde kan også flødestuves 7 Julie på jagt

Alle urter skylles og renses grundigt, og stokken skæres væk fra strandkålsbladene. Sautér først strandkålsblade i halvdelen af smørret og lidt salt, de må gerne brune lidt. Tag af panden. Fjern eventuelt brændt smør og skru ned til middel-lav varme. Smørsautér nu strandarve, strandmælde og strandbede sammen med hvidløg og lidt salt. Kom de sauterede urter på et fad og kom de friske ærter ud over. Drys med hakket strandtrehage, dryp med lidt olivenolie og citron, kværn lidt peber over og drys med frø fra strandtrehage eller sesamfrø. Kan serveres både lunt og koldt.

efter strandtrehage ved højvande 8 Glat vejbred frøstand også kaldet ’kæmper’ 9 Her findes strandtrehage, strandmælde og strandbede

SPIS NATUREN | ANVENDTE VILDE PLANTER Strandmælde (Atriples littoralis) og strandbede (Beta vulgaris) er begge i familie med spinat og har en lækker grøn smag. Planterne plukkes i den tidlige sommer hvor strandbede har smalt ovale blade, der er let sukkulente, og strandmælde har mere langstragte blade. De vokser ofte på tangvolde i strandkanten. Når de blomstrer og sætter frø, sidder disse på lange stængler i

små tætte nøgler. Strandarve (Honckenya peploides) findes på sandede og grusede strande. De har en tæppedannede vækst, og bladene er kødede, uden stilk og sidder modsat parvis tæt sammen. Bladene er grågræsgrønne. Smagen er frisk og mild, og de er bedst at spise inden blomstring. Strandkålen (Crambe maritima) vokser spredt på strandbredder og

strandvolde. Den har før blomstring en tæt roset af gråblågrønne blade, der er krusede og kålagtige. Kort før blomstring sætter den broccolilignede blomsterstande. Alle dele er meget appetitlig spise med en kraftig kålsmag. Strandkålen er ikke lige så talrig som de øvrige urter, så pluk nænsomt, så planten kan vokse videre. Strandtrehage (Triglochin maritima) vokser i tuer på våd og

fugtig bund i strandenge og strandkanter, der indimellem overskylles af havet. Planten er 15-60 cm med lange og smalle blade, der kan ligner lidt purløgblade. Den blomstrer og sætter frø på et langt aks, der ligner vejbred, også kaldet kæmper. Smagen minder mest af alt om frisk koriander. Du kan bruge blade og frø friske, men undgå at opvarme planten, for så forsvinder den fine smag.

OPLEVELSER MED NATURKATAPULTEN.DK Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer for hele familien. TEKST SUSIE LANGEBÆK, NATURKATAPULTEN FOTO DN M.FL.

Byhaver Bor man i byen og går rundt med en lille gartner i maven, kan det sagtens lade sig gøre at dyrke sine egne frugter og urter – også selv om man kun har en altan eller en gårdhave. et hedder byhaver, urban gardening, taghaver eller altanhaver. Man skal ikke regne med at blive helt selvforsynende, men meget kan dyrkes i det små, og det daglige hjemmedyrkede, friske drys kryddergrønt er en stor tilfredsstillelse. Indendørs haver De fleste krydderurter kan dyrkes året rundt i potter i vindueskarmen, eller man kan hænge dem op på væggen ved vinduet – eller i en snor fra loftet. I vinduet sættes også frø til spiring til sommerens salater og urter. Store og små krukker eller potter kan hænges op i snore eller mere dekorative ophæng. De kan hænge hver for sig, eller man kan flette en lang snor og fæstne ståltrådsophæng eller kroge med potter og hænge dem op under hinanden. Et metalnet kan skrues fast på væggen eller i loftet, hvorpå man kan fæstne potter med et ophæng af kraftig ståltråd. En stor krukke med en tomatplanter kan stå i et hjørne med meget lys, for eksempel ved en altandør.

46 |

Natur og Miljø

n r. 2

2 0 14

Udendørs haver Plantekasser kan købes færdige eller bygges selv. Sæt eventuelt hjul under, så de er nemme at flytte rundt. Eller køb en ”hund”, som er en plade med hjul på, hvor I kan sætte plantekassen på. I både plantekasser og krukker kan stå tomat, peber, agurk og mange slags krydderurter. Køb eventuelt de færdige planter, så I springer den følsomme spiringstid over. Krydderurter som timian, purløg, salvie og rosmarin kan man have glæde af flere år. Ud over rækværket kan selvfølgelig hænges altankasser. Også bærbuske som solbær, ribs, hindbær og stikkelsbær kan stå på altanen eller i gårdhaven. Brombær kræver opbinding og meget plads, men giver til gengæld stort udbytte. Den kan eventuelt stå op ad et rækværk, der så samtidig fungerer som rumdeler i gårdhaven. Frugttræer som for eksempel æbler og pærer kan stå i krukker og holdes nede i passende størrelser. Lodrette haver Hvis altanen har et gitter, så lav nogle ophæng ved at binde kraftigt ståltråd omkring potterne og

Om I dyrker planterne i vindueskarm, på altanen eller i gårdhaven gælder det: Større potter er lettere at holde – de små skal vandes oftere. Sørg for lys, luft og vand – gerne med overbrusninger indimellem. Hold øje med lus. De kan virkelig invadere en vindueskarm i løbet af ingen tid, og så er det gode arbejde spildt. Prøv eventuelt med et par mariehøns, eller – hvis de ikke lige er ved hånden: bestil rovmider på nettet.

sæt dem fast på gitteret. De kan hænges i lige rækker eller lidt tilfældigt spredt efter størrelsen på potterne. Man kan også sætte et flethegn eller et såkaldt ”rionet” af jern op, som potterne kan hænges op på. Et net eller gitter egner sig selvsagt også til klatreplanter som ærter, vindrue eller bønner. Sæt en krukke med planten for foden af gitteret, og lad planten slynge sig op. Hjælp planten lidt med støttepinde i krukken og opbinding, når den når gitteret. På nettet kan man finde modul-

FAMILIEOPLEVELSER | BYHAVER

En skopose af lærred kan fyldes op med dekorative krydderurter. Husk at komme en plastikpose omkring potterne, så vandet ikke løber igennem. Er man god til at sy, kan man også lave et ophæng med lommer, som der kan stikkes potter ned i. En gammel vinkasse kan fores med plastik og plantes til. Haver på højkant – grønne vægge Denne model er en flad kasse med låg. Ideen er, at kassen plantes til – for eksempel med små krydderurter – som så stikker ud af hver sit lille hul i kassens låg. Kassen vendes nu på højkant og fylder så kun minimalt, men med et stort

opbyggede plantekasser til væggen. De kan sættes oven på hinanden – lige så mange, man har plads til. Genbrug Er man til genbrug, kan store eller små sodavandsflasker bruges som potter. Skær bunden af og kom først lidt dræn i flasken (småsten, lecakugler eller grus). Fyld op med jord, lav et par huller i siden, som en snor kan føres igennem, og hæng flaskerne op på en stang eller et gitter.

udbytte af planter, der danner en flot, grøn væg. For at få en ensartet vanding af planterne, kan man lægge siveslanger ind i kassen, når man planter den til. Byhaver – gårdhaver Bor man i lejlighed med en fælles gård, og er de andre beboere med på ideen, kan der laves højbede og plantekasser, man kan bruge pallerammer, plantesække, store gamle gryder, baljer. Der kan dyrkes på taget af cykelskuret – hvis taget ellers er stærkt nok. Det bringer et fællesskab omkring opbygning af gårdhaven, dyrkning, pasning, fællesspisning og eventuelt høstfest.

Under 1. og 2. verdenskrig blev der i England og USA givet statslig opfordring til folket om at dyrke deres jordstykker og blive selvforsynende med frugt og grønt. Det styrkede økonomien, og det gav folk noget at samles om til stor nytte for det krigslidende folk. Ledige hænder blev aktiveret med meningsfyldt arbejde. Udbyttet fra haverne gav billig mad på bordet til de økonomisk trængte familier. Selv de mindste jordlodder og urtepotter blev udnyttet til ”Victory Gardens”, som de blev kaldt. Og når det er krisetider, finder mange de gamle ideer frem og finder ud af, hvor lidt der skal til for at få noget til at gro i vindueskarme, baggårde og urtepotter. Prøv at Google: Victory Gardens. Vil du vide mere: Der er masser af inspiration og nyttig viden at hente på nettet. Fx tagtomat.dk, deljorden.dk, byhøst.dk eller søg fx på: byhaver, urban farming osv. Folketinget har udgivet: ”Dyrk dit nabolag” – en guide til at etablere fælles byhaver. Kan downloades fra Folketingets hjemmeside.

Få flere ideer til skønne naturoplevelser på www.naturkatapulten.dk 47

VIND 300 KR. TIL BRUG I DN’S BUTIK Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering. Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik. Vinderne får direkte besked. Sidste frist for indsendelse er den 15. juli. Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “killinger”. Vinder blev Søren Rasmussen, Brabrand. Løsningen på “Naturkryds” var “fredningsplan”. Vinder blev Hanne Hoffmann Larsen, Solbjerg.

48 |

Natur & Miljø

n r. 2 1

2014

38%

ny forrEtning på købEnhavnsvEj 71, roskilDE

åbnings spar op til tilbUD

tilbUDEnE gælDEr også vorEs afDEling i røDovrE vi sender gratis el-cykler 100% samlet over hele Danmark prøv den i 8 dage hvor du kører i din hverdag *

DEt nyE sEmi wavE systEm - thE silEnt motor

- en helt ny oplevelse når du kører el-cykel Søndagsåben hele maj måned kl. 11-16 Elvira madigan Claccic El-cykler 3 års kapacitetsgaranti på batterierne * 3 SHIMANO GEAR sEmi wavE 3 bremser 240 Watt-timer 28” sort 26” rød ukne Vejl. 10.999,jens foretr le p e m m je h

Rød, 7 gear 36 volt = 360 Watt-timer 3 SHIMANO GEAR 3 bremser Vejl. 15.999,-

7.999,-

9.999,-

Åbningstilbud

NYHED - klassisk dansk budcykel - Håndbygget i Danmark masser af power 36 volt, 360 Watt-timer. Så kan du få hele familiens indkøb klaret.

Åbningstilbud

Elvira madigan classic El-CyklEr

sEmi wavE

7 gear. 36 Volt og 10 Amp Vejl. 15.999,Åbningstilbud

14.999,-

Elstar - Elvita

sEmi wavE

8 gear sportcykel Før 15.999,- Forudbestillingspris

10.999,-

alt i El-CyklEr

sEmi wavE

10.999,Elvira madigan

sEmi wavE 7 gear med krankboxmotor “for mere direkte tråd”. Rullebremse, lukket kædekasse mm. Vejl. 19.999,- Åbningstilbud

NU KUN

12.999,-

White Horse

Danmarks hurtigste El-cykel

8 gear Racer Før 16.999,- Åbningstilbud

13.999,-

alt i El-CyklEr

Cykler til hele familien

Good buy Cycles * www.cykelland.com

Køb din elcykel på telefon, online eller i vores butik på Københavnsvej 71, Roskilde eller Hvidovrevej 90, Rødovre (lige overfor Hvidovre Station) 49 Tlf.36 70 54 44 · info@cykelland.com

GÅR DU OG DRØMMER OM AT BYGGE BRO OG FUNDAMENT FOR DIN FAMILIE OG ET BEDRE MILJØ...?

Er du af den overbevisning, at du kan gøre en forskel i dit og andres liv, så bliv en del af Syntek Global Denmark og gå foran i kampen mod CO2!

Klik også ind på

Hvis du kan sige ja til 3 ting...

facebook.com/co2hunters og få mere at vide

Ønsker du en ekstra indtægt Er du ejer af et motorkøretøj Ønsker du at spare penge Så kontakt CO2hunters på www.syntekglobal.dk og tilmeld dig et af vores INFOMØDER i hele landet nær dig

50 |

En fremtid for miljøet og for dig

Natur & Miljø

n r. 1

2014

Dit medlemsnr. er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at:

2014

• Få rabat i butikker under DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat på kultur og overnatninger under DN Grøn Fordel • Huske dit medlemsnummer, når du logger ind i DN Grøn Fordel • Få adgang til gratis guidede ture

Skaf et medlem til Danmarks Naturfredningsforening – og få en gave Læs mere, vælg din gave og send oplysninger om det nye medlem på www.dn.dk/skaf et medlem, eller udfyld kuponen herunder og send den til os. Du kan vælge mellem 8 attraktive gaver. Vi sender din gave så snart det nye medlem har betalt. Vælg imellem · To billetter til Den Blå Planet · To billetter til Zoo i København · Bogen ”Fuglelokaliteter i Danmark” · Bogen ”Naturens køkken” · Bogen ”Det økologisk drivhus” · To flasker økologisk hvidvin med fine bobler · En mejsekasse · Gavekort på 200 kr. til DN butikken

→

Klip kuponen ud ved den stiplede linje og send den til Danmarks Naturfredningsforening.

GAVEKORT

på 200 kr. til DN Butikken

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

DET NYE mEDLEm aF DaNmarKs NaTurFrEDNiNGsForENiNG

Jeg er medlem, send venligst min gave til:

send venligst et girokort til:

Postnummer./by: .................................................................................

Det nye medlem: Navn: ....................................................................................................... adresse: ..................................................................................................

Navn: ....................................................................................................... adresse: .................................................................................................. medlemsnummer: ................................................................................. E-mail: ...................................................................................................... Ønsket gave (sæt kun ét X):

Postnummer./by: .................................................................................

Den Blå Planet

ZOO Købernhavn

Fuglelokaliteter i DK

Tlf. nr.: ..................................... E-mail: ......................................................

Naturens Køkken

Det Økologiske Drivhus

To flasker vin

Mejsekasse

Gavekort til DN butikken

Et medlemsskab af Danmarks Naturfredningsforening koster 350 kr./år.

Det nye medlem må ikke have været medlem af DN indenfor de sidste to år. Du kan også sende oplysningerne på www.dn.dk/skaf-et-medlem

Gaven sendes, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. Kuponen sendes i en frankeret kuvert til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Mærk kuverten: skaf-et-medlem. Indmeldelse kan også ske via: www.dn.dk/skaf-et-medlem

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

100% oplevelser

10% billigere • • • • • • • • • • •

TREKKINGSTØVLER REJSE- & VANDRESKO VANDRESANDALER REJSERYGSÆKKE SOVEPOSER TELTE REJSEBEKLÆDNING UNDERTØJ FLEECE GORE-TEX KLATREUDSTYR

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE

KØBENHAVN: LYNGBY: ROSKILDE: ODENSE: KOLDING: AARHUS: AALBORG:

KØBENHAVN:

Vi er altid klar til at hjælpe dig.

Frederiksborggade 50-52 Lyngby Hovedgade 49D Karen Olsdatters Stræde 4 St. Gråbrødrestræde 6 Kolding Storcenter Østergade 30 Bispensgade 34

Frederiksborggade 44

THE NORTH FACE STORES Danmarks største udvalg i The North Face. KØBENHAVN S: Field’s KØBENHAVN V: Fisketorvet ODENSE: Rosengårdscentret

TELEFON: E-MAIL: WEBSHOP:

33 14 51 50 info@friluftsland.dk www.friluftsland.dk