Natur & Miljø, nr. 3, september 2015 by Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 3 · sep. 2015

INTERVIEW

Bonderøvens kamp for naturen Natur & Miljø har mødt Frank Erichsen og hørt om hans syn på natur og bæredygtighed

TEMA

30 ÅRS MILJØINDSATS MÅ IKKE BLIVE SPILDT Miljøtiltag har givet renere vand, og det giver god mening at fortsætte miljøkrav til landbruget

LÆS OGSÅ OM... RED KYSTERNE / AKTIV I NATUREN / ODDER-DATING / NYE BØGER OM NATUR OG MILJØ / SPIS INVASIVT / NATURKATAPULTEN / FORBYD ROUNDUP / MERE END 200 TURE OG ARRANGEMENTER I HELE LANDET

NATURPORTRÆT

Marsvinet

Danmarks mindste hval

rc ou Fl ar ri nf bo pr im Det minimalistiske design med få detaljer gør jakken let, samtidig med at den yder pålidelig beskyttelse selv under udfordrende forhold.

De rummelige brystlommer med skjulte læg er lette at nå, selv når du har en klatresele på eller bærer en rygsæk med hoftebælte. Indvendige netlommer til telefon, nøgler eller lignende.

Praktisk lille lomme med lynlås på ærmet til smart ekstra opbevaring af små genstande.

Den lette og stærke EcoShell er 100 % polyester. Det gør, at materialet let kan genanvendes langt ude i fremtiden, når den har udtjent sit formål.

Den er forsynet med vandafvisende tovejslynlås med en indvendig beskyttelsesklap og en trykknap forneden. Åbnes let fra begge ender, når du har brug for ventilation.

Lynlåsene i siderne kan åbnes, når det bliver for varmt, eller som du kan stikke hænderne ind i, når du har brug for lidt hurtig varme i blæsevejr.

Justering med snor i taljen.

Manchetterne justeres ved hjælp af velcro.

KEB ECO -SHELL JACKE T

VANDTÆT OG ÅNDBAR GØR DET IKKE ALENE en a f de store fordele ved friluftslivet, er friheden til at vælge sin egne veje. Højre eller venstre. Hav eller bjerg. Hytte eller telt. Når vi nu for allerførste gang har udviklet en vandtæt og åndbar skal-serie, så vælger vi ikke blot at nøjes med dét. Vi har også designet jakken i genanvendeligt

polyester og løst imprægneringen af den ydre skal uden toksiske fluorcarboner. Når du skal vælge nyt skal-tøj, har du altså flere valgmuligheder. At der findes bæredygtige alternativer er godt at vide, synes vi.

www.fjallraven.dk

Ydermaterialet er lavet af genanvendt polyester, som er behandlet med fluorcarbonfri imprægnering. Det er så elastisk, at det helt naturligt følger kroppens bevægelser.

rin

Model i trelags Eco-Shell med stretch, der kombinerer høj ydeevne og slidstyrke med en lav miljøpåvirkning.

e gn æ

Gennemtænkt, teknisk snit, der giver fremragende bevægelsesfrihed på krævende ture året rundt.

Den justerbare hætte, der kan bruges sammen med en hjelm, beskytter og varmer uden at begrænse dit udsyn eller mulighed for at bevæge hovedet.

NATURENS STEMME |

NATUREN HAR BRUG FOR EN STÆRK STEMME i står med en åbenlys udfordring. Det nye flertal i Folketinget har varslet et miljøpolitisk opgør af samme kaliber, som vi så det efter valget 2001. Mere gylle på markerne skal bane vejen for flere svin og flere arbejdspladser, og beskyttelsen af den lille natur i det åbne land foreslås ophævet. Vi forsøger at få politikernes svar på, hvad de konkret vil gøre for at dæmme op for det faktum, at naturen i Danmark er presset i bund. I en ny rapport fra det Europæiske Miljøagentur om naturens tilstand i medlemslandene skraber naturen i Danmark sammen med Belgien og England bunden. I samme rapport vurderer EU Kommissionen, at landbruget er den forholdsmæssigt væsentligste trussel mod naturtyperne på land og mod fuglelivet. Politikerne forklarer nogle af de foreslåede lempelser af miljøbeskyttelsen med, at danske

landmænd har hårdere miljøkrav end naboerne. Den påstand tilbagevises dog i en uvildig rapport, hvor det i stedet fastslås, at problemet for dansk landbrugs skyldes den store gæld på svimlende 360 milliarder kroner. Den gæld, synes vi ikke, natur og miljø skal betale. I stedet for at fjerne miljøbeskyttelsen opfordrer vi derimod regeringen til at sikre mere end tre årtiers miljøindsatser i stedet for at sætte den over styr, nu den endelig er begyndt at virke til naturens bedste. Det samme opråb har vi, når det gælder at værne om vores fælles, frie kyster. Her bebuder politikerne også et opgør med årtiers – ja, generationers beskyttelse af de ubebyggede kyster. Nu skal der bygges og anlægges veje, og en liberalisering af planloven skal hjælpe vandkantsdanmark. Danmarks Naturfredningsforening ønsker stærke og levende landdistrikter. Men vi mener

ikke, at vi skal overlade det til de frie markedskræfter at forvalte vores fælles naturarv og bestemme, hvordan Danmark skal se ud. Vi mener, det er halsløs gerning at sælge ud af de frie og urørte kyster, sådan som andre lande har gjort, for det er netop det, Danmark i dag har som en unik attraktion. Mindre håndgribeligt, men nok så væsentligt vil en bebygget kystlinje fjerne den ubetalelige følelse af frihed, af storhed, af at være et med naturen, som er os alle forundt, når vi er ved havet. Vi mener ikke, udsalg af alt dette er prisen værd. Der er enorm opbakning i befolkningen til disse synspunkter. Allerede nu har tæt på 100.000 danskere skrevet under på vores kampagne for at bevare de frie danske kyster. Du kan også nå at skrive under. Det sker på www.300meter.dk. På forhånd tak for hjælpen – sammen giver vi naturen en stærk stemme.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident for Danmarks Naturfredningsforening

BEVAR NATUREN BEVAR NATUREN OG LIDTLIDT EKSTRA OGTJEN TJEN EKSTRA Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Vi er en flok seniorer, der sammen har en masse positive oplevelser. Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder hjemmefra, Samtidig tjener vi lidt ekstra ved at sælge medlemskaber. Vi arbejder og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig. hjemmefra, og telefonen er vores værktøj. Vi har travlt og har derfor brug for dig. BLIV MEDLEMSTEGNER HOS DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Kontakt: Lene Smith mellem 9-16 på tlf.:NATURFREDNINGSFORENING 31 19 32 08 BLIV MEDLEMSTEGNER HOS kl. DANMARKS eller sendLene en mail til mellem ls@dn.dk. Læspå mere Kontakt: Smith kl. 9-16 tlf.: 31på 19www.dn.dk/job 32 08 eller send en mail til ls@dn.dk. Læs mere på www.dn.dk/job 3

e-mail: kop@dn.dk Telefon: 39 17 40 00

MILJØMÆ G NIN RK

NORD IS

Ansvarshavende: Vibeke Lyngse e-mail: vl@dn.dk Redaktør: Kristian Ørsted Pedersen e-mail: kop@dn.dk Design: Morten Gorm, www.mortengorm.dk Annoncesalg: DG Media tlf.: +45 70 27 11 55, e-mail: epost@dgmedia.dk

rank Erichsen hedder han, men de fleste kender ham nok som Bonderøven. Natur & Miljø har besøgt Kastaniegaarden, der danner rammen for Frank og familien for at høre om hans kamp for naturen og bæredygtighed. Læs interviewet side 22.

5041-0520 TRYKSAG Danmarks Naturfredningsforening · Nr. 3 · sep. 2015

Faste deadlines for indberetning af ture Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. januar. Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. april. Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. juli. Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. oktober. Udgiver: Danmarks Naturfredningsforening Præsident: Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Telefon: 39 17 40 00, e-mail: dn@dn.dk, Telefax: 39 17 41 41, hjemmeside: www.dn.dk Danske Bank konto nr. 4180 4180222391 Giro nr. 642-2330 Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk Kontingent: Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister.

I dette foderhus kan man fodre med næringsrige fedtprodukter, det er nemlig egnet til en foderblok. Man skal bare vippe bunden for at isætte en ny blok. Til højre ses ‘Foderblok med frø’ som kan tilbydes via blokholderen. (ekskl. foderblok) 17 x 9 x 17 cm

SLAGTILBUD

35055 Slagtilbud kr. 25,-

ga ra

Blokpakken

Foderblok med frø

Denne bestseller pakke, som består af foderhuset ”Moldau” og 4 foderblokke a 300 g: en original, en frøblok, en insektblok og en blok med bær er en ægte fuglemagnet. Prøv også SLAGTILBUDDET til højre, som er elsket af alle havens fugle!

Hæng en Foderblok med frø op, ikke blot i vintermånederne, men året rundt. Fugle der begynder ynglesæsonen tidligt, finder her en vigtig energikilde. Blokken har dog vist sig at være en tilløbsstykke for alle havefugle.

98058

Kun kr. 129,-

10080 ca. 300 g kr. 18,Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk

På tlf. 33 31 33 26 & www.vivara.dk kan du afgive din bestilling eller GRATIS bestille det helt nye katalog med megen information og mange nyttige tip. Annoncens priser gælder til og med 15. november 2015.

a ba eS

Redeka ss

Foder

sæ

5 års

Miljøtiltag har givet renere vand, og det giver god mening at fortsætte miljøkrav til landbruget

LÆS OGSÅ OM...

30 års miljøkamp for et renere miljø, Marsvinet der nu er i fare for at være spildt. Regeringen har planer om at slække miljøkrav og rulle miljøindsatser tilbage for at skabe bedre vækstmuligheder for landbruget. Landbruget selv råber op om overimplementering af EU-regler, altså at landbruget er ramt af strengere miljøkrav end nødvendigt. Men det er noget sludder. Læs temaet side 12 om, hvorfor miljøindsatser har gavnet naturen, om hvorfor det giver mening at fortsætte, og hvorfor vi ikke overimplementerer. Bonderøven er godt tv. Natur & Miljø har mødt bondemanden, der arbejder for naturen og prøver at drive et bæredygtigt landbrug. Læs interviewet på side 22. Naturportrættet tager dig ud i havet, hvor landets mindste hval boltrer sig rundt i bølgerne. Læs om marsvinet side 30. Og apropos at boltre sig i bølgerne, så er artikelserien ”Aktiv i naturen” denne gang kommet til surfing. Læs om livet fra en bølgetop på side 34. I dag ved vi med sikkerhed, at der findes mindst tre oddere på Sjælland. De er nemlig indfanget i Jylland, hvor odderne stortrives, og udsat på Sjælland, hvor man frygter, at bestanden er for lille til at opretholde og udvikle en naturlig bestand. Natur & Miljø var med, da odderne blev sat ud. Læs om 10 års arbejde med odderprojektet på side 40. Og så har vi flyttet alle ture og arrangementer tilbage i magasinet. Find en tur tæt på dig fra side 54. God fornøjelse. Art. 98286

Kun kr. 159,-

24 cm foderautomat (metal), 1 kg solsikkerkerner

Lagerpakk e

energy) H in(

Art. 98074 kr. 319,10 kg automatblanding, spand & frøskovl

Af Kristian Ørsted Pedersen, redaktør

TEMA

30 ÅRS MILJØINDSATS MÅ IKKE BLIVE SPILDT

PATENTERET KVALITETSFEDT!

Foderblokholder Wolga

Art. 90505 kr. 85,Ø 32 mm - 16,5 x 23 x 30 cm

Få tilsendt et gratis katalog

Art. 98075 158,Foderhus + 1 kg egernblanding

NR. 3 · JUNI 2015

Forside: Territorium

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

akken rnp ge

Kontrolleret oplag: 134.384 i perioden 1. juli 2012 - 30. juni 2013. Læsertal: 279.000 for 2. & 3. kvt. 2013 Kilde: Index Danmark/Gallup

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Tryk: Stibo Printing Solutions Papir: GraphoMatt.

Natur & Miljø har mødt Frank Erichsen og hørt om hans syn på natur og bæredygtighed

Vivara Naturprodukter

Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i fragt og eksp. gebyr.

i! nt

I DENNE UDGAVE SER VI PÅ

ISSN 0107-1653

INTERVIEW

Bonderøvens kamp for naturen

RED KYSTERNE / AKTIV I NATUREN / ODDER-DATING / NYE BØGER OM NATUR OG MILJØ / SPIS INVASIVT / NATURKATAPULTEN / FORBYD ROUNDUP / MERE END 200 TURE OG ARRANGEMENTER I HELE LANDET

NATURPORTRÆT

Danmarks mindste hval

Naturens stemme Naturen har brug for en stærk stemme

Nyheder og noter Sidste nyt fra naturens verden

Kampen for Danmarks kyster Mød to DN-ambassadører

Tema: Miljøindsatser er 30 års indsats spildt?

Interview: Bonderøven Mød Frank Erichsen

Naturportræt: Marsvin Danmarks lille hval

Aktiv i naturen: Surf Oplev naturen på en bølgetop

Billedgalleriet Send dit bedste billede og vind

Tema: Derfor giver miljøkrav mening s. 12

Kampen om de frie kyster Mød DN’s ambassadører s. 10

Side 34 Livet leves på en bølgetop. I vores serie om aktiviteter i naturen er vi denne gang kommet til surfing. 40

Odder-dating Jydske oddere møder sjællandske

Bognyt Nye bøger om natur & miljø

Spis naturen Spis invasivt

Naturkatapulten Hverdagsnatur

Naturen på kryds og tværs Løs, send ind og vind

Gift Burde RoundUp forbydes?

Ture og arrangementer

Grønne medlemsfordele

Odder-dating Tre ”jyder” nu udsat på Sjælland s. 40

Spis invasivt Man æder da hybenrose s. 46 5

Alt drikkevand i Danmark er grundvand – Christiansø undtaget.

Kilde: http://www.footprintnetwork.org

OM DRIKKEVAND

EARTH OVER SHOOT DAY

Den 13. august i år var det

earthovershootday. Det er den dag kloden har opbrugt årets globale husholdningsbudget. Så fra denne dag lever vi på overtræk til nytårsaften. Sidste år nåede vi dagen den 19. august og forrige år den 20. august.

Fredag d. 25. september 2015 fejres Danmarks frivillige på den nationale frivillighedsdag, der er en aktivitetsdag, hvor alle fra foreninger til kommuner,

frivilligcentre, virksomheder og skoler byder ind med aktiviteter, der synliggør, anerkender og fejrer de frivillige for deres store indsats. Læs mere på www.frivilligfredag.dk

Endnu har blot cirka to procent af danskerne investeret i en eleller hybridbil. Men fremtiden

87%

Drikkevandet i Danmark indvindes fra grundvandet, som kan ligge helt ned på 200-300 meters dybde.

107 x 107 liter vand bruger en dansker i gennemsnit i husholdningen – om dagen.

1 4 Der er fundet spor af sprøjtegift i hver fjerde drikkevandsboring. Natur & Miljø

Grokraft for fællesskaber!

DET ER HELT ELEKTRISK

Der er drikkevandsressourcer under 87 procent af Danmarks areal.

6 |

FRIVILLIG FREDAG – DANMARKS NATIONALE FRIVILLIGHEDSDAG

n r. 3

2 0 15

I denne sommer lykkedes det for første gang i verdenshistorien for et helt igennem elektrisk fly at lette ved egen kraft og flyve de 74 km over kanalen fra Frankrig til England. Det tog flyet fra Airbus omkring 36 minutter.

for de lydløse køretøjer ser alt andet end sort ud. 23 procent af danskerne har planer om at investere i en elbil eller hybridbil inden for de næste tre år. ”Halvdelen af Danmarks bilpark vil i 2030 bestå af eleller hybridbiler,” udtaler fremtidsforsker Uffe Palludan. Under brandet ”DriveNow – operated by Arriva” lancerer Arriva Danmark nu et nyt bybilskoncept i København. I alt sættes 400 BMW i3 bybiler på gaden. DriveNow-konceptet er allerede i gang i flere større byer i Europa

og USA. Se mere på www.drive-now.com

Ifølge energiselskabet E.ON er København nu en af verdens bedste elbil-byer. Fra september tilbyder energiselskabet E.ON nemlig opladning i København og Frederiksberg fra cirka 600 offentlige ladepunkter, fordelt på 125 forskellige adresser.

NYT & NOTER |

Arrangementer på SKOVSGAARD GODS Søndag d. 6. september kl. 10-17. Økologisk Høstfest på Skovsgaard Aktiviteter for hele familien: Bag snobrød, tag med på musefangst, hop i halmhoppeborg, lån grej i naturværkstedet og gå på opdagelse efter vandhulsdyr, gå med på rundvisninger,seSkovsgaardsmuseer, nydenforfriskningidenøkologiskecafé.

Isvinter halverer fuglebestand Lille lappedykker, blishøne og strandskade er alle bestandsmæssigt halveret siden 2009. Det viser en rapport fra Dansk Ornitologisk Forening. Det er seneste årsrapport for punkttællingsprogrammet, der har til hensigt at overvåge de almindelige fuglearter i Danmark i 1975-2014. Foreningen peger selv på de to hårde isvintre i 20092010 og 2010-2011 som sandsynlig årsag til bestandsnedgangen. Gærdesmutten oplevede også en halvering, men den er modsat de tre nævnte arter i stærk tilbagegang til et niveau før isvintrene.

Søndag d. 13. september (Naturens Dag) kl. 13-16. Natur hvor du bor – Liv i haven. Fuglekasser, pindsvineboliger og ”insekthoteller” giver liv og aktivitet og flere oplevelser i vores haver. På Naturens Dag laver vi boliger til dyr. Vi står klar med inspiration og vejledning, sav, hammer skruer og søm og andre byggematerialer. Laver man boliger til Skovsgaards køkkenhave er det gratis. Ellers betaler man for materialerne.

ARRANGEMENTER I SKOLERNES EFTERÅRSFERIE Mandag d. 12. oktober til fredag d. 16. oktober Åbent naturværksted Naturværkstedet er åbent alle hverdage i efterårsferieugen fra kl. 10 til kl. 16. Ud over aktiviteterne i Kys Frøen, er der: Koglefolk og bladfeer – Lav fantasidyr af naturens materialer. Korn til brød - Kværn korn til mel og bag dit eget brød. Uld til bold - Lav din egen bold af kartet fåreuld. Onsdag den 14. oktober kl. 10-21 Skovsgaardnatten For hele familien: Snit roelygter, lav stoftryk med kartofler, lav fantasidyr af naturens materialer, lyt til flagermus, Skovsgaards mørke gemakker og meget andet.

Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 6-12, Sydlangeland www.dn.dk/skovsgaard

www.danmarksnaturfond.dk

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

NATURENS DAG

– NATUREN HVOR DU BOR Det er igen blevet tid til Danmarks årlige mærkedag for naturoplevelser. Dette års Naturens Dag løber af stablen søndag den 13. september. I samarbejde med Friluftsrådet sætter vi fokus på naturen lige uden for døren – naturen i byen, haven krattet og grøftekanten. Naturens Dag byder på et hav af arrangementer rundt omkring i landet. I 2015 finder Naturens Dag sted den 13. september, hvor formålet er at åbne naturen for børn og voksne.

Temaet for dagen er ”Naturen, hvor du bor”. Naturen findes nemlig overalt. Lige fra blomsterbedet i haven til det tilgroede krat langt nede i grøftekanten. Dagen er kulminationen på en hel uge med naturarrangementer for skoler og daginstitutioner. I ugen op til den 13. september inviterer vi landets pædagoger og lærere til at arrangere en Naturens Dag for deres børn. Her kan man prøve kræfter med skovparkour, fiskeri, bueskydning og meget andet.

Foto “Mabeck”

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program. Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr. Okt./nov. og feb. Find et arrangement tæt på dig www.naturensdag.dk

www.biotravel.dk eller 4585 8512 / 2484 9392 7

KINESISK KRABBE I DANSKE FARVANDE Den invasive kinesiske uldhåndskrabbe er måske på vej til at kolonisere danske farvande. To gange i foråret 2015 er den kinesiske krabbe fanget i Limfjorden vest for Aalborg. Fundene repræsenterer sammen med en uldhåndskrabbe fra Kattegat syd for Sæby de nordligste kendte danske forekomster af den uønskede art, der oprindelig hører hjemme i Østasien. “Fiskere i Esbjerg kommer jævnligt ind med kinesiske uldhåndskrabber fra Nordsøens sydlige del. Krabberne stammer sandsynligvis fra den tyske flod Elben, som huser en stor bestand. Arten er også fanget på Fyn, Sjælland og omkring Bornholm,” siger Hans Erik Svart, biolog i

Naturstyrelsen. “Hidtil har vi antaget, at danske farvande er for kolde til den kinesiske uldhåndskrabbe. Man kan frygte, at klimaændringerne i retning af stigende temperaturer vil bane vejen for arten. Det er et skrækscenarium, for en frugtbar kinesisk uldhåndskrabbe kan lægge op imod 800.000 æg. I praksis vil den være umulig at bekæmpe, fordi den lever i både ferskvand, brakvand og i havområder,” siger Hans Erik Svart. Kinesisk uldhåndskrabbe står på en liste over de 100 værste invasive arter i verden. I Tyskland skønnes den at have anrettet skader på diger for op imod 80 millioner euro.

STØRSTE BESTAND AF TORSK SIDEN 1983 Flere fiskearter er i fremgang efter mange år med pressede bestande. Bedre forvaltning af fiskeriet er hovedårsagen, siger ekspert. Bestanden af torsk i Nordsøen er den største siden 1983, og rødspætterne i Nordsøen og Skagerrak følger trop. Her er bestanden aldrig set større. Eskild Kirkegaard, der er Formand for den rådgivende komité i Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, peger på, at blandt andet EU’s fiskeripolitik har hjulpet bestandene op. “Der er kommet en bedre balance mellem fiskeriet og mængden af fisk, hvilket bunder i en bedre forvaltning af fiskeriet. Der bliver fisket mere bæredygtigt, fordi forvaltningen i højere grad følger den videnskabelige rådgivning,” siger Eskild Kirkegaard. Og selvom kvoterne stiger med 20 procent, forventes det hos ICES , at torskebestanden i Nordsøen vil vokse med 13 procent. 8 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

NATURLIGVIS KA´ DET BÆRE Så er der tre nye film om økologisk landbrug fra Chilbal. I filmene fortælles om produktionsforhold og udfordringer for landmændene, og samtidig aflives der mange af de myter, der er om økologi. De kan ses af alle, der interesserer sig for økologi og bæredygtighed.

Filmene downloades og streames fra Vimeo gratis webkanal: www.vimeo.com/126735972

Hvad så Danmark. Skal vi ikke forbyde Roundup? Franske og hollandske havejere kan ikke længere købe Roundup. Det er besluttet efter, at FN’s Verdenssundhedsorganisation, WHO, har kædet ukrudtsmidlet sammen med kræft. Det er slut med at købe Roundup i både Frankrig og Holland, da det verdenskendte middels aktive ingrediens, glyphosat, kan være kræftfremkaldende for mennesker. Roundup er erklæret “sandsynligvis kræftfremkaldende” af WHO. I Danmark har vi endnu ikke forbudt Roundup, selvom Miljøministeriet har sat giftstoffet på listen over farlige stoffer i arbejdsmiljø. Miljøpolitisk medarbejder hos fra Danmarks Naturfredningsforening, Bente Villumsen mener, at det er på tide at følge trop, så vi kan beskytte os selv og vores grundvand. “Vi ved, at sprøjtegift ikke er godt for mennesker, og derfor skal det forbydes. Vi skal være et forgangsland fremfor altid at komme ind som nummer sidst,” siger Bente Villumsen. 61 procent af befolkningen ønsker, at Danmark i høj grad eller i nogen grad skal gå forrest i EU med strengere miljøkrav til virksomheder. Det viser en meningsmåling gennemført for Landbrug & Fødevarer.

Læs mere på www.giftfri-have.dk Skriv under her, hvis du vil have giften væk fra naturen: www.roundupstop.dk

Få gratis Information i en måned

Den næste måned kan du få adgang til hele avisen digitalt hver dag og den trykte avis leveret fredag og lørdag. Det er gratis, du binder dig ikke til noget, og abonnementet stopper automatisk, når måneden er omme. information.dk/kombi SMS “prøv” til 1241 ring 70 10 18 19 Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter en måned. SMS koster 0 kr. + alm. SMS-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. Tilbuddet udløber d. 31.dec 2015

DN’S KYSTAMBASSADØRER

FINGRENE VÆK Jesper Christensen

Med ti forsøgsprojekter gav Folketinget ved årsskiftet tilladelse til at bygge helt ud til kysten – inden for vores 300 meter brede strandbeskyttelseslinje. Venstre greb bolden og foreslog at fjerne loftet for antallet af projekter og at lempe på beskyttelsen generelt. Siden maj har omkring 100.000 danskere sammen med DN sagt nej til lempe på vores strandbeskyttelse.

“Kysterne er Danmarks bjerge” Hvorfor skal vi bevare Danmarks frie kyster? Danmark er kyster. Det er jo det, Danmark er. Ligegyldigt hvor vi er, så er der aldrig særlig langt til en strand eller en kyst. Kysterne er vores bjerge. Heldigvis var der nogle kloge folk, der i 30’erne lavede nogle regler for, at man ikke må bygge huse helt ud til vandet, ellers havde der ikke været nogen frie kyster tilbage til os. Så snart man begynder at lirke ved beskyttelsen, så er løbet kørt. Så bliver det umuligt at styre. Kysterne tilhører os alle sammen, også os der ikke bor der. Hvorfor har du valgt at være ambassadør for DN’s kystkampagne? Når jeg tænker på, hvor mange oplevelser jeg har haft med at komme ud til kysten og møde den der tidløshed og den der uendelighed, så synes jeg virkelig, at det er værd at slå et slag for. Det giver mig en indre ro, som jeg ikke vil være foruden. Hvorfor skal man skrive under på 300meter.dk? Jeg synes, at alle skal skrive under på det her. Regeringen vil sige, at der jo er arbejdspladser og vækst at hente i vandkanten og spørge, om man er imod, at folk skal have arbejdspladser. Svaret er naturligvis nej, det er jeg ikke imod, men jeg synes, at det bliver købt for dyrt, og at regnestykket ikke går op. Hvad er din opfordring til den nye regering? Det er simpelthen ikke værd at tjene nogle småpenge på at sælge ud af naturen. Det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Der kommer ikke noget godt ud af det på sigt. Og når først princippet (om 300 meter-linjen) er brudt, kan man ikke reetablere det.

10 |

Natur & Miljø

n r. 3 2

2 0 15

FRA KYSTERNE! VOXPOP | KYSTAMBASSADØRER

Charlotte M u n ck

“Tænk, hvis v i ikke altid sk som menneskehed u l l verden omkr e ud i at smadre ing os” Hvorfor skal vi bevare Danmarks frie kyster? Det er provokerende at fratage folk muligheden for at se langt. Og uforstyrret. Det er også usundt. Og det er uendelig kortsigtet at gøre det pga. et forældet vækstbegreb. Vi er defineret af vores vand, vores kyster, meget mere end vi er bevidste om; og vi har brug for at opholde os steder, vi ikke har kontrolleret. Steder der viser os noget andet end os selv. Tænk, hvis vi som menneskehed ikke altid skulle ud i at smadre verden omkring os, før vi forstår, at der rent faktisk er handlinger, der er uigenkaldelige.

Omkring 100.000 danskere har allerede skrevet under på, at politikerne skal holde fingrene væk fra vores 300 meter strandbeskyttelseslinje. Vil du tilslutte dig sagen, så skriv under på www.300meter.dk

Hvorfor har du valgt at være ambassadør for DN’s kystkampagne? Kysterne er fælleseje: De er vores alle sammens. Vi tager dem nærmest for givet. Det er de bare kun, fordi nogen på et tidspunkt tog ansvar for at bevare dem. Det er den aftale, der smuldrer nu. Og som jeg håber kan opretholdes. Når først ’pagten’ er brudt, er løbet kørt. Hvorfor skal man skrive under på 300meter.dk? Undersøgelser siger, at hverken turister eller befolkning ønsker det her. Den står for politikernes regning. Det er vigtigt at gøre vores stemme i demokratiet gældende: Lad os benytte os af den stopklods, vi forhåbentlig stadig er i besiddelse af … Hvad er din opfordring til den nye regering? Det ville være klædeligt, at vores øverste politiske instans tog klart ansvar i denne her sag og ikke ‘udliciterede’ til trængte kommuneøkonomier at stå med valget mellem at redde et årsregnskab og bevare vores fælles natur. Det er at tage dem som gidsel. Det er tarveligt. Og et billigt trick. 11

TEMA OM MENINGSFULDE MILJØINDSATSER I DE SIDSTE 30 ÅR

Danmarks natur sætter nogle naturlige rammer for dansk landbrug, og som blandt andet sætter en grænse for, hvor meget kvælstof landbruget kan tillade sig at bruge. Derfor er der ikke tale om overimplementering af EU miljøregler. ORD STIIG MARKAGER ILLUSTRATION RIKKE OTTE

Stabilt nedbør Fladt landskab Naturligt indhold af kvælstof og fosfor

Næringstab. Tab af næringsstoffer betyder, at kvælstof og fosfor ender i den omgivende natur og her fuldstændig ændrer forholdene for planter og dyr. I vandet indebærer det uklart vand, iltsvind, dårligt badevand og færre fisk, men også på land har det en række negative effekter – særligt for den næringsfattige natur, som er hårdt under pres.

Kvælstof & fosfor i naturen 12 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

TEMA | MILJØKRAV an hører dagligt, at danske landmænd er underlagt strammere miljøkrav end deres kolleger i nabolandene og derfor ikke kan konkurrere. Jorden udpines, og dansk korn indeholder så lidt protein, at det ikke kan bruges til bagning. Vi må derfor importere sojaprotein og brødkorn. Alt sammen fordi Danmark overimplementerer EU’s miljøregler. Det er bare ikke sandt, men en naturlig følge af Danmarks naturforhold og vores verdensrekord i at dyrke landskabet. Den gode danske muld er ikke forsvundet, men dansk landbrugs konkurrencefordel er ikke så stor, som den var engang. Det skyldes fire forhold: tre naturgivne og ét, vi selv har valgt. Tilsammen indebærer disse forhold, at danske landmænd ikke kan tillade sig at bruge så meget kvælstof som deres kolleger i andre lande. Det er simpel logik, når man sammenholder Danmarks naturforhold og EU’s miljølovgivning. ‘Den gode danske muld’ er en fast vending i vores sprog, som dækker over, at vi i årtusinder har været begunstiget med masser af god landbrugsjord. Også vores fælles identitet som ‘bønder’ udspringer heraf. Desværre skal vi vænne os til, at det ikke er længere passer på dagens virkelighed; i hvert fald ikke i samme grad som

tidligere. Traditionelt er der tre forhold, som giver gode forhold for landbrug – og dermed mad på bordet for befolkningen: Landskabet skal være så fladt, at det kan dyrkes. Der skal være en stabil og rigelig nedbør, og jorden skal naturligt indeholde kvælstof og fosfor. På vej mod globalisering I 1913 opfandt man den proces, som kan binde luftens kvælstof i kunstgødning. Det begyndte man at udnytte i stor stil i 1950’erne. Samtidig begyndte man at importere foderstoffer. Landbrug gik fra at være baseret på lokale naturforhold til at være et ‘globaliseret’ erhverv. En sideeffekt var, at landbrugets tab af næringsstoffer til omgivelserne blev mangedoblet. For eksempel var landbrugets tab af kvælstof i 1980’erne mindst syv gange højere end omkring år 1900. Tab af næringsstoffer betyder, at kvælstof og fosfor ender i den omgivende natur og her fuldstændig ændrer forholdene for planter og dyr. I vandet indebærer det uklart vand, iltsvind, dårligt badevand og færre fisk, men også på land har det en række negative effekter. Disse sammenhænge har været kendt blandt fagfolk siden 1970’erne, og i 1986 fik vi den første vandmiljøplan. Problemstillingen er på ingen måde kun et dansk fænomen, så lignende regler findes overalt i verden. På EU-plan fik

... landbrugets tab af kvælstof i 1980’erne (var) mindst syv gange højere end omkring år 1900

For lidt natur. I Danmark er omkring 2/3 af landet under plov. Gennemsnittet for EU er 25 procent! Vi har valgt at dyrke næsten hele landet. Et valg som selvfølgelig hænger sammen med, at det kan dyrkes. Men valget betyder, at vi udleder mere næring til havet pr. areal end vores nabolande, som har udyrkede skove og bjerge

Vil vi have flere grise end vi har foder til, importerer vi det. Det har ændret dansk landbrugs rammevilkår i negativ retning, fordi rammerne nu ikke kun bestemmes af jordens naturlige frugtbarhed, men også af, hvor mange næringsstoffer det omgivende miljø kan tåle.

vi EU’s vandrammedirektiv i 2000. Det siger – meget forenklet – at der skal være god miljøtilstand i vandmiljøet. En helt afgørende pointe – som ofte overses i debatten – er, at EU’s vandrammedirektiv ikke sigter mod samme rammevilkår for landbruget i medlemslandene. Målet er et godt vandmiljø over alt i EU. Det betyder, at dansk landbrug må tilpasse sig naturforholdene i Danmark, på land såvel som i havet, således at vi ikke tilfører mere næring til vandløb, søer og fjorde, end de lokale forhold tillader. Danske naturforhold Det er ikke nyt, at landbruget må tilpasse sig naturforholdene – derfor dyrker vi korn og ikke oliven i Danmark. Det nye er, at vi ikke længere kun har de næringsstoffer til rådighed, som jorden naturligt indeholder. Er der for få næringsstoffer, tilfører vi dem kunstigt. Ønsker vi at have flere grise, end vi har foder til, importerer vi det. Det gælder for landbruget i alle lande. Relativt har det ændret dansk landbrugs rammevilkår i negativ retning, fordi rammerne nu ikke kun bestemmes af jordens naturlige frugtbarhed, men også af hvor mange næringsstoffer det omgivende miljø kan tåle, og her har Danmark problemer af fire årsager. De tre er naturgivne, mens det fjerde vores eget valg. Når næringsstoffer siver ud af rodzonen i marken, starter en række naturlige processer, som fjerner næringen igen. For kvælstof gælder især, at bakterier kan bruge nitrat i stedet for ilt til ånding. Det betyder, at kvælstoffet vender tilbage til luften og ikke længere er et problem. Jo længere der er fra marken til havet, des mere tid har disse processer til at virke. I Danmark er der højst 52 km fra mark til fjord. I det sydlige Polen er det 2.000 km 13

til Østersøen. Derfor kan en polsk landmand potentielt tillade sig et større kvælstoftab fra sine marker uden at skade havmiljøet. Sårbart havmiljø I Danmark regner det mere, og temperaturen er lavere end i lande som Polen, Tyskland og Frankrig. Det betyder et større nedbørsoverskud. Det giver godt med vand til afgrøderne, men også en større udvaskning af næringsstoffer. Når næringsstofferne så kommer ud af åmundingen og ender i en dansk fjord, møder de et havmiljø, som er mere sårbart end havmiljøet andre steder. Denne sårbarhed afgøres af to forhold: At vores fjorde har en langsom udveksling af vand med havet uden for – Limfjorden er for eksempel meget lukket i forhold til Nordsøen – og at danske havområder typisk er lagdelte. Det er lidt teknisk, men betyder, at der ligger et lag af varmt og ikke så salt overfladelag oven på et salt og koldt bundlag. Bundlaget modtager de døde alger fra overfladelaget. Jo mere næring desto flere alger, som skal bruge ilt, når de rådner. De danske havområders sårbarhed medfører, at Danmark ikke kan tillade sig at udlede så meget næring, som man kan til åbent og mere omrørt hav som for eksempel Den Engelske Kanal. Det fjerde forhold er selvskabt. I Danmark er omkring 2/3 af landet under plov. Det er en verdensrekord, som vi deler med Holland, Ukraine og Bangladesh. Gennemsnittet for EU er 25 procent! Vi har valgt at dyrke næsten hele landet. Et valg som selvfølgelig hænger sammen med, at det kan dyrkes. Men valget betyder, at vi udleder mere næring til havet per areal end vores nabolande, som har udyrkede skove og bjerge. 14 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

Samlet betyder et naturligt sårbart havmiljø, en meget intensiv dyrkning af landet, et stort nedbørsoverskud og kort vej fra mark til hav, at dansk landbrug skal passe mere på med næringsstoffer end landene omkring os. Miljøindsatser virker Dansk landbrug har formået at halvere tabet af kvælstof siden midt i 1990’erne. Byboerne, som nu renser det fosforholdige spildevand – og betaler vandafledningsafgift for det – har reduceret fosforudledningen med omkring 90 procent. Begge dele er en stor succes og har betydet, at vandmiljøet er meget bedre i dag end for 20 år siden. Samtidig tjener landbruget stadig penge. Ikke så mange som det potentielt kunne gøre, hvis man kunne bruge den mængde gødning som er økonomisk optimalt. Men her adskiller landbruget sig jo ikke fra andre erhverv, som også har miljøomkostninger. Et argument, som fremføres, er, at dansk korn indeholder så lidt protein, at man må importere soja fra Sydamerika, hvor dyrkning dermed truer regnskoven. Dermed bliver dansk miljøregulering skyld i at regnskoven fældes. Det er korrekt, at man må importere soja for at skaffe nok protein til de omkring 20 millioner grise ,som årligt produceres, men det viser blot, at man producerer flere grise end landet kan brødføde, hvis der samtidig skal være et acceptabelt miljø. Overimplementering? De seneste måneder er påstanden om at Danmark overimplementerer EU´s regler blevet gentaget igen og igen. Landmænd melder sig ud af organisationen Landbrug og Fødevarer i protest. Landbrug og Fødevarers nye forkvinde vil arbejde imod denne oveimple-

mentering. Påstanden er forkert. De næste vandplaner vil reducere den mængde kvælstof, landbruget kan udlede med omkring 30 %, og sådan må det være, hvis Danmark vil overholde de regler, som vi selv har vedtaget i EU. Vejen frem er ikke ’at sige nej’, men at reducere tabet af næringsstoffer til det omgivende miljø. Enten ved at blive dygtigere til at dyrke jorden, indrette landskabet bedre, for eksempel med randzoner, eller ved at mindske det dyrkede areal.

Byboerne, som nu renser det fosforholdige spildevand – og betaler vandafledningsafgift for det – har reduceret fosforudledningen med omkring 90 procent.

(Miljøindsatser) ... er en stor succes og har betydet, at vandmiljøet er meget bedre i dag end for 20 år siden.

TEMA | MILJØKRAV

MINDRE UDLEDNING AF FOSFOR I NATUREN

Rensning af spildevand.

Bedre indretning af landskabet

2/3

af landet er under plov. Det er en verdensrekord. Vi producerer flere grise, end landet naturligt kan brødføde, hvorfor vi må importere foder fra f.eks sydamerika, hvor regnskov så forsvinder.

Produktion som landet kan brødføde uden import. Bedre dyrkning af jorden. 15

30 ÅRS MILJØINDSATS HAR ÅNDENØD Milliarder af kroner er i løbet af de sidste 30 år blevet investeret i at gøre vandmiljøet renere. Det har langt hen ad vejen virket og resultaterne tikker stille og roligt ind. Men den indsats står nu for skud med den nye Regerings 16-punktplan for at gøre livet lettere for landbruget. ORD JOHANNE GABEL OG RIKKE LUNDSGAARD

EFTERAFGRØDER Efterafgrøder går ud på, at landmænd skal så markerne til efter høst, så der er planter til at opsuge og binde jordens kvælstof i vinterhalvåret. Efterafgrøder pløjes ned i jorden om foråret, inden der sås, så de nye afgrøder kan optage det kvælstof, som efterafgrøderne frigiver.

NATURAREALER FORSVINDER

VANDLØB FORSVINDER

Naturområder, som er beskyttet mod ændringer efter Naturbeskyttelseslovens §3, kan omdefineres, hvis en kommune vurderer, at det ikke er bevaringsværdig natur. Det er kun lodsejeren, der kan klage over afgørelsen. Lodsejerne vil typisk være en landmand eller kommunen selv. Det betyder, at naturområder kan sløjfes og afmeldes, og dermed er beskyttelsen af området væk.

Vandmiljøplanerne for 2015-2021 har i den foreliggende udgave med et slag skåret 56.000 kilometer vandløb og 120.000 søer ud af beskyttelsen. Det betyder blandt andet, at 45.000 kilometer vandløb risikerer f.eks. at blive lagt i rør eller rettet ud alene af hensyn til afvanding. Vandløbene kan altså helt forsvinde fra jordens overflade og udgå af enhver form for naturbeskyttelse.

16 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

TEMA | MILJØKRAV

Kvælstoftab. Grafen viser, hvor meget kvælstof, der udledes i den danske natur gennem de seneste 30 år. Den viser også, at der stadig udledes for meget, og at niveauet ligger langt over referenceniveauet fra år 1900.

ÅR

140000

KILDE Stiig Markager, Aarhus Universitet, ’Danske kvælstoftilførsler, landbaserede, normal nedbør’, ’Status for kvælstof’, september 2012

Kvælstoftabet 120000

T O N S

100000

106.000 tons

80000 60000

56.000 tons

40000

X 3-4 tons 15.000 tons

20000 0

1985

1990

ansk landbrug er det mest intensive i Europa. Det betyder, at vi pløjer, gøder og sprøjter mere end halvdelen af Danmarks areal hvert år. Det medfører et stort pres på naturen og en stor belastning af miljøet. Vi har samtidig internationale forpligtelser til at passe på især vores havmiljø. Danmark ligger på en vigtig rute for en stor del af verdens trækfugle. De kommer forbi og samler forråd til resten af turen, og nogle af dem bliver her og yngler. Vores opgave, i Danmark, er derfor at kombinere et intensivt landbrug med nogle vigtige hensyn til natur og miljø. Det har de sidste 30 års indsats for vandmiljøet også gjort. Nogle af de værste synder fra både landbrug, industri og

1995

2000

VÅDOMRÅDER Vådområder fjerner kvælstof fra det vand, der løber ud i åer, søer og fjorde, fordi bakterier i den våde jord kan omdanne nitrat til luftformig kvælstof, som er uskadeligt. Samtidig binder vådområdets planter kvælstof. Fra 2010-2015 skal der efter planen være etableret 10.000 hektar vådområder, som skal spare i alt 1.130 tons kvælstof. Kilder: Naturerhvervsstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus Universitet

2005

2010

1980

byernes spildevand er blevet ryddet væk. Bl.a. kommer husdyrgødningen nu kun ud på markerne, når der er brug for den, og markerne er grønne det meste af året for at holde på næringsstofferne. Det har kostet mange penge, og resultaterne er kommet langsomt. Det kræver stor tålmodighed at vente på, at vandmiljøet får det bedre. Men tålmodighed er en dyd og heldigvis går det den rigtige vej. Desværre har landbrugets store økonomiske krise fået den nye regering til at tale om, at den danske miljøregulering er for skrap, og at der nu er behov for at lette vilkårene for landmændene. Regeringen ved den nye Miljø- og Fødevareminister, Eva Kjer Hansen, vil bl.a. give landmændene lov til at gøde mere, have flere svin og pløje deres randzoner

2011

1900

op. Den såkaldte 16-punktplan går næsten udelukkende ud på at rulle en masse af de vigtige miljøkrav tilbage, som nu er begyndt at virke. Forkert vej “Vi er slet ikke nået i mål endnu. Der mangler mange tons kvælstof og en del år, før havet omkring Danmark er rent nok til at kunne opfylde vores internationale forpligtelser og vores egne mål om et bedre miljø. Og regeringen har slet ikke gjort rede for, hvordan den vil sikre, at vi når i mål med miljøet, når de nye og lempeligere regler bliver ført ud i livet. Der hersker nemlig ingen tvivl om, at det bliver svært. Det regeringen lægger op til vil underminere hele den indsats, som både borgerlige og socialdemokratisk ledede regeringer har gennemført siden midt i 1980’erne. 17

De 4 årsager 2000 km

52 km DK

Afstand fra mark til vand

Miljøreguleringen af landbruget har igennem alle årene været præget af en fodslæbende attitude. Det har været for lidt og for sent. Men det trak trods alt i den rigtige retning,” siger Henning Mørk Jørgensen, naturpolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Græske tilstande Professor og havbiolog på Aarhus Universitet, Stiig Markager, siger: ”Målet om et godt havmiljø har vi forpligtet os på i EU. Det bliver ikke opfyldt af sig selv. Man skal gøre noget for at nå det. Det er jo græske tilstande at sige, at vi fjerner

Nedbør & temperatur

alle virkemidlerne, men vi ændrer ikke målet. Enten må man sætte nogle andre virkemidler i stedet, eller også må man meddele, at man ikke vil nå målene for vores vandmiljø. Det bliver jo spændende at se, hvordan EU vil reagere på det. Jeg kender ikke til nogen regeringer i EU, som ganske enkelt har meddelt kommissionen, at de går den stik modsatte vej af vores fælles forpligtelser og ruller alt det tilbage, som vi har iværksat. Det er jo faktisk en overlagt forbrydelse.” Tilsvarende siger Brian Kronvang, der er forskningsprofessor på Aarhus Universitet: ”Regeringen mangler at svare på,

Sårbart havmiljø

Gennemsnit

Procentvis dyrkning

hvordan de vil samle den øgede udvaskning op, når randzonerne og de øvrige tiltag fjernes, og hvordan de vil opnå den yderligere reduktion. Det kræver en målrettet indsats. Vi har hørt noget om minivådområder. Men det kan langt fra løse det hele. I øvrigt har vi til gode at se, om f.eks. minivådområder overhovedet virker. Så er det bedre at lave større vådområder og skovrejsning sammen med målrettede randzoner i varierende bredde alt efter de lokale forhold,” siger Brian Kronvang.

De fire årsager. Der er tre naturbundne årsager til, at der er en grænse for, hvor meget kvælstof landbruget kan anvende samt en, vi selv har valgt, nemlig den intensive dyrkning.

Randzoner som redningskrans En af de store anstødssten for

Kvælstofsreduktion i et tidsligt perspektiv 2000 1987

1998

Første danske vandmiljøplan indfører gylletanke og rammer for udbringning af gylle 18 |

Natur & Miljø

1991 EU’s nitratdirektiv |

n r. 3

2 0 15

Vandmiljøplan II med bl.a. reduceret gødningstildeling og efterafgrøder

EU’s vandrammedirektiv med krav om god kvalitet af vandløb, søer, grundvand og kystvand, herunder krav om vandområdeplaner

2010-12

2004 Vandmiljøplan III med mål for reduktion af kvælstof og frivillige randzoner

2007 Husdyrgodkendelseslov

Venstre og Konservative indfører obligatoriske randzoner. SR-regeringen gennemfører dem ved lov

både landmændene og for Venstres Miljø- og Fødevareminister er randzonerne. Randzoner ligger langs vandløb og søer og var almindelig dyrkningsjord, inden de blev randzoner. Landmændene må hverken pløje, gøde eller sprøjte i randzonerne. Randzonerne er et effektivt værn mod kvælstof, fosfor og sprøjtegift i vandløbene og søerne. Samtidig kan de være gode levesteder for dyr og planter, som ellers er hjemløse i det intensivt dyrkede danske landbrug. Randzonerne fylder mindre end 25.000 ha. Det svarer til 1 procent af det samlede landbrugsareal. Men mange landmænd mener, at randzonerne er et indgreb i deres frihed til at bestemme, hvad de må bruge deres jord til. Samtidig siger de, at det koster alt for mange penge at tage jord ud af drift. Jord, hvor man eller kunne dyrke korn, som kunne bruges til at fodre svin eller køer med. Derfor var det første Eva Kjer Hansens gjorde, fire dage efter hun var blevet udnævnt som minister, at bebude en afsked med randzonerne. Til Jyllands Posten den 3. juli sagde hun. ”Vi tager med det samme fat på at fjerne det obligatoriske krav om randzoner.” Og videre: ”Vi kan se, at det ikke fungerer hensigtsmæssigt. Det fungerer negativt for landmændenes virke.” Til det siger Bente Villumsen,

2014 Forlig om 1. generations vandplaner halverer randzonerne. De erstattes til dels af øget krav om efterafgrøder

2015 Vandrammedirektivets krav skal være opfyldt. Men er det ikke endnu. 2. generations

vandplaner var i høring indtil 23. juni og skal være vedtaget den 22. december.

miljøpolitisk medarbejder i DN: “Randzonerne beskytter blandt andet mod sprøjtegift. Hvis du sprøjter tæt på et vandløb, lander noget af giften i vandet, hvor små organismer er sårbare over for sprøjtegift. En randzone beskytter mod langt størstedelen af sprøjtegiften, faktisk 99 procent. Det skyldes, at giften forstøves og spredes med vinddrift. Hvis landmanden overholder reglerne om f.eks. at sprøjte i vindstille vejr, så vil langt det meste af den utilsigtede spredning til vandet blive forhindret med randzonerne.” Randzonerne sparer samtidig vandmiljøet for meget kvælstof. Sammen med f.eks. efterafgrøder og gødningsnormer er randzonerne vigtige for at opnå de mål, som Danmark har forpligtet sig til gennem EU. Efter Eva Kjer Hansen har sagt, hun vil afskaffe randzonerne, har Danmarks Naturfredningsforening sendt en opfølgning på en klage fra april i år, idet kravet om randzoner står ordret i Pesticiddirektivet, der skal beskytte vandmiljøet mod sprøjtegiftbelastning. På spørgsmål om, hvordan regeringen vil sikre, at Danmark lever op til EU’s vandbeskyttelse, svarer Eva Kjer Hansen, at hun til efteråret vil have 16-punktplanen klar med virkemidler, der giver mening for landmændene. Men hun har ikke forklaret, hvordan de forskellige lempelser hænger sammen med vores internationale forpligtelser, eller hvad der så skal ske, for at Danmark får et rent miljø. Det gælder bl.a. Vandrammedirektivet, som kræver, at alle vandløb, søer og kystnære områder igen på langt sigt bliver robuste og artsrige. Eller som det hedder i direktivet: ”opnår god økologisk tilstand”. “Jeg er bange for, at vi har en regering, som ikke tror på, at kvælstof betyder noget og dermed går væk fra vidensbaseret

RANDZONER andzoner er pr. 1. august 2014 en R 9 meter bred bræmme langs vandløb og søer over 100 m2. I alt udgør arealet af randzoner cirka 25.000 hektar. Det svarer til cirka en procent af landbrugsjorden. eguleringen er en ændring af den R oprindelige lov om randzoner fra september 2012, hvor arealet af randzoner var cirka dobbelt så stort. en gældende lov omfatter kun åbne D vandløb og søer, som også er beskyttet af anden lovgivning. Tidligere var alle åbne vandløb og søer omfattet. andzonerne må ikke gødes eller R sprøjtes og beskytter på den måde mod pesticider og kvælstof. vælstof, der vaskes ud længere inde K fra marken, bliver i høj grad filtreret og nedbrudt i randzonen. I følge beregningerne sparer randzonerne vandmiljøet for 1.100 tons nitrat og 80 tons fosfor årligt. andzonen beskytter op til 99 proR cent mod sprøjtegift, fordi der ganske enkelt ikke sprøjtes tæt på vandet. andzonerne beskytter ikke mod R kvælstof, der udledes gennem drænrør, fordi drænvandet ledes under jorden. Cirka halvdelen af den danske landbrugsjord er drænet. Her kan vådområder bidrage til at omsætte og neutralisere kvælstof. bligatoriske randzoner er et virO kemiddel i de vandplaner, som er med til at gennemføre vandrammedirektivet i Danmark. Randzoneloven er dog en selvstændig lov, som er uafhængig af vandplanerne.

REGLERNE FOR AMMONIAKFØLSOM NATUR ÆNDRES En række grøfter og afvandingskanaler skal ikke længere karakteriseres som vandløb og skal tages ud af vandplanerne. Den danske særregel om, at landmænd ikke må foretage jordbearbejdning inden 1. november, ophæves. En sikring af, at Danmark ikke i fremtiden indfører krav, der er skrappere end EU har lagt op til eller skrappere end vores nabolande har indført. 19

EU’S VANDBESKYTTELSE Det danske vand i søer, vandløb, fjorde, kyster og hav er beskyttet af især tre EU-direktiver: Vandrammedirektivet fra 2000 foreskriver, at vandmiljøet i hele landet og ved kysterne inden 2015 skal have en god økologisk standard. Ifølge direktivet betyder det, at miljøtilstanden i vandløb, søer og kystvande kun må afvige lidt fra den upåvirkede naturlige referencetilstand. I Danmark er år 1900 valgt som referenceår. Landene skal til stadighed arbejde for ’en eliminering af prioriterede farlige stoffer’, herunder nitrat og fosfor. Nitratdirektivet fra 1991 kræver, at medlemslandende lavede nitrathandlingsplaner. I Danmark besluttede man at integrere nitrathandlingsplanen i vandmiljøplanen. I direktivet er der fastsat et mål om en grænse på 50 mg nitrat pr. liter i grundvand, og at der skal træffes foranstaltninger mod øget algevækst i ferskvand, fjorde og hav. Pesticiddirektivet fra 2009 foreskriver bl.a. passende foranstaltninger såsom ’oprettelse af randzoner af passende størrelse til beskyttelse af vandorganismer’ og ’beskyttelseszoner for overfladevand og grundvand, der er udlagt til drikkevandsindvinding, hvor pesticider ikke må udbringes eller opbevares’.

DEN BLÅ LANDBRUGSPAKKE Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative fremlagde i november 2014 forslag til en lovpakke for landbruget med 16 punkter, bl.a. følgende: Landmænd skal have lov til at gøde mere. Partierne vil fjerne danske særregler, der begrænser udledningen af kvælstof. Krav om randzoner og efterafgrøder fjernes. Svineproducenterne skal have lov til at have flere svin pr. hektar jord. I dag må landmændene producere, hvad der svarer til 1,4 dyreenheder pr. hektar jord. De tre partier vil have det hævet til 1,7. Organisationen Landbrug og Fødevarer vurderer, at det vil øge svineproduktionen i Danmark med én til halvanden million slagtesvin om året. Handlingsplan for en ny og mere målrettet regulering, der er en forudsætning for at lempe reglerne for gødning. 20 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

regulering. Og jeg er bange for, at hvis randzonerne bliver ophævet, så forsvinder beskyttelsen for de allerfleste af vores søer og vandløb. Vandløbene kan forsvinde i rør, og søerne blive ødelagt af iltsvind. Det kan fuldstændig vende udviklingen i vandmiljøet,” siger Henning Mørk Jørgensen. “Nabotjek” viser, at danske landmænd har samme vilkår som andre Et ord, der har præget de seneste par års diskussion om landbrugets vilkår har været “overimplementering”. Det betyder, at danske landmænd bliver underlagt skrappere miljøkrav end i andre lande. Ifølge landmændene selv (og en del politikere) medfører det dårlig økonomi og dårlig kornkvalitet. Derfor bad de daværende miljø- og fødevareministre om at få den påstand undersøgt. I maj i år forelå et udkast til ”Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget”. Rapporten er lavet af rådgivningsfirmaet COWI og tjekker miljøkravene til landbruget i vores nærmeste nabolande. Rapporten viser blandt andet, at Frankrig, Polen, Holland, Nordtyskland og Sverige alle har randzoner i en eller anden udstrækning. Rapporten konkluderer i øvrigt også, at danske landmænd alt i alt ikke er ofre for strengere miljøkrav end landmænd i nabolandene. Det er altså ikke miljøkravene, der spænder ben for danske landmænds overlevelse. Tvært-imod er det deres enorme gæld. “Sangen fra dansk landbrug om, at det er overimplementering af EU-krav, der gør, at danske landmænd ikke kan konkurrere, passer ganske enkelt ikke ,” siger Stiig Markager efter at have læst rapporten. “Venstre-regeringen tror, at de hjælper landmændene ved

at afskaffe miljøkravene. Men det hjælper ikke på det rigtige problem, som er gælden. Det går jo stille og roligt den rigtige vej med kvælstofudledningen, så det er fuldstændig tåbeligt at give slip nu. Så har vi spildt alle de penge, som både skatteyderne og landmændene har investeret i miljø de sidste næsten 30 år. Og jo længere vi venter med indsatserne, jo dyrere bliver de,” siger Thyge Nygaard.

Det er altså ikke miljøkravene, der spænder ben for danske landmænds overlevelse. Tværtimod er det deres enorme gæld

ⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀ ⴀ ⴀⴀ

ⴀ ⴀⴀⴀ ⴀ ⴀ

刀䄀䈀䄀吀

ⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀ ⴀ ⴀ ⴀⴀ

─

ⴀⴀⴀⴀⴀ ⴀⴀⴀ

㄀㔀

ⴀⴀ

嘀였刀됀 䴀䔀䐀吀䤀䰀䄀吀匀吀␀吀吀䔀一䄀吀唀刀䔀一

ⴀⴀ ⴀⴀ

一䄀吀唀刀䈀唀吀䤀䬀䬀䔀一⸀䐀䬀

ⴀⴀⴀⴀ| MILJØKRAV ⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀTEMA ⴀ ⴀ ⴀⴀⴀ ⴀⴀ ⴀⴀ

ⴀⴀⴀⴀ

ⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀⴀ ⴀ ⴀ ⴀⴀ

䐀愀渀猀欀伀爀渀椀琀漀氀漀最椀猀欀䘀漀爀攀渀椀渀最猀戀甀琀椀欀 ⴀ 眀眀眀⸀渀愀琀甀爀戀甀琀椀欀欀攀渀⸀搀欀 ⴀ 嘀攀猀琀攀爀戀爀漀最愀搀攀㄀㌀㠀 ⴀ 䬀戀攀渀栀愀瘀渀嘀

ISLAND – vi kender de gode steder

Tilstrømningen af turister til Island vokser hastigt. Derfor bliver de mest kendte steder besøgt af virkeligt mange. Din drøm om Island er sikkert at være på steder med et begrænset antal turister – hvis ja, så lad os arrangere din rejse. Team Island kender landet bedre end de fleste. K. Torben Rasmussen, ejer og Forfatter af Turen går til Island, arrangerer alle turene. Han har boet i Island i 5½ år. Team Island arrangerer gruppeture, rundt om Island på 11 dage (vi mener ikke, at 8 dage er nok) eller 7-8 dages ture med mere ro på. Vi arrangerer hvert år ture med fagligt fokus på fx fugle, traveture, litteratur eller kunst. Mange ture for 2016 er parate, så vil du være sikker på en plads, så kontakt os gerne. Er I en gruppe, som vil rejse sammen – fødselsdag, jubilæum, faglige årsager eller andet – så kontakt os. Vi arrangerer hvert år mange ture for private grupper.

ISLAND – vil du hellere køre selv?

Vi har flere spændende forslag til kør-selv rejser af forskellig længde og varighed på hjemmesiden. Kontakt os også, hvis du hellere vil have planlagt din helt specielle kør-selv rejse. Vi kan åbne døre de fleste ikke har adgang til. Højsommeren er naturligvis oplagt, men kan du rejse i april/maj eller sidst i august/september, kan det blive billigere. Eller rejs endnu senere og oplev vinterens barske landskaber klædt i sne. Tænk at bade i varme kilder under en frostklar stjernehimmel, mens nordlyset bølger over dig. Start din planlægning med det samme, jo før, jo billigere…

Team Island – en del

29 62 80 77 / torben@team-island.dk

team-island.dk

21 KulturRetur

“SÅ

ÅBNER LANDSKABET 22 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

INTERVIEW | FRANK ERICHSEN

Han kunne have lænket sig til et træ og sunget protestsange. I stedet har Frank Erichsen valgt at arbejde for naturen i det nære gennem sit selvforsynende landbrug. Drevet af en utrættelig nysgerrighed mestrer han stadig flere håndværk og viser hundredetusindvis af seere, hvad vi kan bruge naturen til. ORD LEA HOLTZE FOTO TERRITORIUM

SIG FOR MIG” 23

rank Erichsen er i fuld gang med at lave gammelt grisestaldsinventar om til gårdens nye drivhus. Han lægger værktøjet fra sig, kommer os i møde og rækker en grovkornet lap af et håndtryk frem, der ikke er til at tage fejl af. Bag ham bræger de fire moderfår om kap, og hesten Solvej ser op. Det er en helt almindelig mandag på Kastanjegården. Præcis ligesom den også tager sig ud uge for uge, år for år, når mere end 800.000 tv-seere tænder for “Bonderøven” på DR1. Der er ingen tid at spilde på Kastanjegården. Og man skal spidse ører, hvis man vil høre, hvad den populære bonderøvs selvforsyningsprojekt skal gøre godt for, og hvad han ønsker for den nyoprettede naturfond. For Frank Erichsen er allerede ti skridt foran – i sin rundvisning på det tre hektar store landbrug og i sin fortælling om det livsprojekt, han har bygget op over de sidste ti år. “Da jeg begyndte at arbejde med det her, havde jeg en enorm fascination af at lære ting med mine hænder, der blev lagret i mit hoved. Det tager jeg frem, når jeg lige mangler det. Så åbner landskabet og jorden sig for mig,” siger han og peger mod lindetræerne: “Lindetræerne bliver pludselig forvandlet til noget, jeg kan høste bast fra til reb. Jeg får øje på rødder, vi kan spise. Og hvis jeg vender det her stykke jord, kan vi måske dyrke rug nok til brød hele vinteren.” Frank Erichsen går igennem en lade, hvor han vender en halmballe og viser hønemor, der ligger på æg. Malkekoen, der står på folden med sin kalv, giver familien den mælk, de har brug for i det daglige. Grøntsagerne i køkkenhaven skyder op i snorlige rækker. Og det hele holdes i balance af den langstrakte eng, der bølger som et gult og grønt farvehav i vestenvinden. 24 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

OM FRANK ERICHSEN Født 30. september 1983 og opvokset i Agerskov i Sønderjylland. Bor i dag på Kastaniegaarden på Djursland med sin kæreste Theresa Jessing, sønnen Johan og datteren Alma. Blev i 2008 landskendt, da han tonede frem på skærmen som “Bonderøven”, og har siden slået seerrekorder år efter år. Sidder med i Den Danske Naturfonds bestyrelse, udpeget af daværende miljøminister Kirsten Brosbøl (S).

“Det giver for mig at se ingen mening at hente ressourcer udefra for at lave fødevarer. Derfor er det hele tiden et spørgsmål om, hvor meget mad engen kan generere til dyrene. Eng er agers moder, som man siger. Herfra flytter jeg næringsstoffer igennem mine dyr ud på markerne, som jeg høster fra,” siger han med et energisk smil under den slidte sixpence. Rundet af den sønderjyske muld Munden står ikke stille et sekund på den bare 31-årige bonde, der allerede er en omvandrende vidensbank inden for økologisk landbrug og håndværk. Noget af den viden har han med sig fra sin opvækst på gården i Sønderjylland. Her havde han egen køkkenhave fra 8-års alderen, og han fik sin første hest som 11-årig, som han lavede både slæder og vogne til. “Der blev altid slagtet og produceret til husholdningen. Saftkogeren var i gang hele efteråret. Og selvom min far mente, at økologi var en storm i et glas vand, var livssynet, at man lavede det, man kunne, selv. Og selvom markerne blev sprøjtet, blev køkkenhaven det ikke,” fortæller Frank Erichsen og griner lidt af paradokset. Frank Erichsen har været optaget af selvforsyning så længe, han kan huske. Han ser stadig saligt frem for sig, når han tænker tilbage på besøgene hos faderens ven på Bågø, der kunne fortælle, hvordan han som barn samlede mågeæg og byttede dem til varer på havnen, og hvordan hans mor plukkede vildt og sorterede dunene fra, som blev hentet af en dunkrammer og kom retur som dyner. “De brugte landskabet samtidig med, at de hele tiden var bevidste om, hvad det betød, at de brugte det. Det med at samle livskundskaber omkring landbrug og håndværk med henblik

på at kunne klare sig selv har draget mig lige siden,” konstaterer han. En bundløs nysgerrighed Men det var ikke en nem livsfilosofi at trænge igennem med i det mere traditionelle Sønderjylland. Og straks Frank Erichsen var fyldt 15 år, forlod han landsdelen uden at se sig tilbage. Han tog på efterskole på Djursland, hvor en af lærerne fuldt ud forstod, hvor han ville hen, og derfor hjalp ham videre på højskole i Norge. “Her handlede alt om at drifte naturen. Man gik ikke en tur bare for at gå en tur, men for at plukke bær, hente træ, samle svampe eller drive rensdyr. Det er det natursyn, jeg stadig deler. Når landskabet åbner sig for mig, bliver tømmerhandlen mere og mere ubetydelig. Der er ressourcer overalt, vi kan nyttiggøre. Det skaber en interessant symbiose mellem mennesket og naturen,” siger han. Opholdet førte Frank Erichsen videre ud til en samisk familie, der havde naturen som deres arbejdsplads. Og han rejste til Nordnorge, hvor han tog arbejde på en gård for kost og logi. “Jeg ville bare gerne knokle for at lære. Vi byggede bjælkehuse og drev fjeldlandbrug. Vi brugte arbejdsheste i markerne, røgtede rypesnarer og isfiskede,” fortæller han. En gave til familien Frank Erichsen har sat sig ind i sit lune drivhus og har lagt fødderne afslappet til rette i kurvestolen foran sig, hvor de bliver trygt omsluttet af et hjemmegarvet fåreskind. Og da han bliver spurgt, hvad hele formålet med hans livsprojekt er, falder svaret ligesom strømmen af livsanekdoter helt uden tøven: Enkelthed. “Et bondeliv er også et meget bundet liv, og det har jeg intet imod. Men jeg har søgt en

INTERVIEW | FRANK ERICHS$EN

Balance. For Franck Erichsen er det hele tiden et spørgsmål, hvor meget mad engen kan generere til dyrene. “Eng er agers moder, som man siger. Herfra flytter jeg næringsstoffer igennem mine dyr ud på markerne, som jeg høster fra.”

økonomisk frihed. Den største forhindring for ens drømme er at være bundet på hænder og fødder økonomisk. Mine forældre købte landbrug først i 80’erne med højrente, inkonverterbare lån, og far blev senere gældssaneret. Det boksede de med hele min barndom, og der skulle virkelig knokles,” siger han og holder inde et øjeblik, mens han ser ud på haven. “Ser man rundt på min ejendom, er det jo ikke ligefrem enkelt. Men jeg vil vove den påstand, at tankegangen er det,” siger han og understreger straks efter, at det bestemt ikke er et egoistisk projekt: “Jeg kan se, at det, jeg laver, har en enormt positiv effekt på min familie. Mine unger får noget helt særligt med sig. De får et nært forhold til, hvordan tingene hænger sammen. Og selvom de med al sandsynlighed ikke kommer til at lave det samme som mig, har de fået en dybere forståelse for, hvor maden kommer fra, og hvordan huset er 26 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

Der er ressourcer overalt, vi kan nyttiggøre. Det skaber en interessant symbiose mellem mennesket og naturen

INTERVIEW | FRANK ERICHSEN

bygget. Det kunne mange have gavn af.” De to børn på 4 og 6 år bliver inddraget i alt fra havearbejde til slagtning i det omfang, de har lyst. For nyligt spurgte datteren Alma, hvornår de skulle slagte hunden Malik, så hun kunne få skindet. Johan vil ofte lige så gerne lege med Lego på hemsen og ved ikke noget bedre end at besøge mormor og hendes iPad. Og det er fint. Frank Erichsen er ikke ude på at isolere familien fra det moderne Danmark anno 2015. De må til gengæld acceptere, at fars arbejdsdag ikke slutter, når ungerne er hentet hjem fra institution. “Det er selvfølgelig en af vores største udfordringer som familie, at jeg er så drevet af det her projekt, at det let kommer til at overskygge alt andet. Også familielivet. Heldigvis har jeg Theresa til nogle gange at slå bremserne i, når jeg vil i gang med endnu et nyt projekt. Men vi deler troen på, at familien får en masse godt med sig fra det her,” siger han. Vi mangler viden for at handle Og på samme måde har Frank Erichsen ønsket at

Selvforsyning. Ko, hest, høns og køkkenhave bidrager alt sammen til, at Frank Erichsen og familie i udpræget grad kan brødføde sig selv og leve et mere enkelt liv. Og der er nok at se til, når man gerne vil gøre det hele selv.

give både viden og inspiration videre til tusindvis af tv-seere, siden han i 2008 foreslog programmet til DR. Han ønsker ikke at påvirke folk i en bestemt retning, men at afspejle sin egen drøm. “Selvom jeg ikke tror på, at man kan lære hverken landbrug eller håndværk ved at se fjernsyn, så kan det være med til at vise nogle nye muligheder,” siger han.

Ønsker du, at alle optimalt set lever som dig? “Nej, det giver ingen mening. Det her er min personlige drøm. Jeg møder mange, der har en drøm om at komme nærmere sådan et liv, men det er ikke ensbetydende med, at de vil have hele pakken.” Hvad er det så, du vil give videre til seerne? “Jeg er meget bekymret over vores nedprioritering af praktiske kundskaber. Et af vores største handikap, når vi diskuterer bæredygtighed, omstilling og naturbevarelse, er, at der mangler en lavpraktisk forståelse af, hvordan tingene hænger sammen. Du kan ikke forvente, at folk pas27

ser på noget, de ikke ved, hvad er,” siger han og fortæller, at det blandt andet er derfor, han har investeret i en firelænget gård i nærheden, der netop nu er ved at blive indrettet til skole for håndværk og natur. “Der er et massivt kundskabsbrist, når det kommer til viden om basale ting som at dyrke grøntsager, slå søm i og den slags ting, som er nødvendige, hvis folk vil flytte deres liv i en anden retning. Det skal blive lettere for folk at stille sig ved siden af sig selv og se ind på det liv, de lever. Vi tror, at vores ve og vel ikke længere er afhængigt af naturen og omvendt. Men vi skal forstå, at der er en gensidig samhørighed. Ellers kommer det ikke til at gå os godt i sidste ende.” Talsmand for naturen Samhørigheden mellem mennesket og naturen finder Frank Erichsen netop i land28 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

bruget, som ellers i stigende grad bliver set som en modsætning til naturen, mener han. Og det ærgrer ham, for det er netop den natur, hvor mennesket stadig har en rolle, der ligger ham allernærmest. “Landbruget og menneskets tilstedeværelse kan skabe masser af natur og løfte naturen til et helt nyt niveau. Det er dejligt, når beskyttelse og benyttelse går hånd i hånd. Samtidig anerkender jeg, at vi har for lidt vild natur. De ting stiller jeg mig som talsmand for,” siger Frank Erichsen. Det gør han blandt andet som bestyrelsesmedlem i Den Danske Naturfond, der skal bidrage til naturens mangfoldighed og beskyttelse af truede arter – blandt andet ved at købe landbrugsjord, der bliver omdannet til natur og forbinder eksisterende naturområder. Den private fond er blevet til i et samarbejde på tværs af politiske partier, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond. Fonden har fået en startkapital på 875 millioner kroner og finansieres dels af staten og dels af private bidrag. Allerede inden fonden er kommet rigtig i gang med arbejdet, er den dog blevet mødt af en vis skepsis. Blandt andet fra førende biologer, der har undret sig over, at der ikke sad biologer i bestyrelsen. Og det faktum, at det reelt kun er

renteindtægterne, der anvendes til opkøb af natur, har fået kritikere til at spørge, hvor meget natur man reelt kan få for pengene. “Jeg er ikke i tvivl om, at fonden kan gøre en fysisk forskel for den trængte natur. Alle, der ved noget om natur, får mulighed for at give deres mening til kende – blandt andet gennem det ekspertråd, der bliver stiftet. Så jeg håber, at alle, der vil naturen, støtter op om projektet. For vi er jo i samme båd,” siger han og tilføjer, at det nok skal batte noget, hvis fonden får den folkelige opbakning. “Der er jo aldrig penge nok. Men det er ingen forhindring for, at vi kan komme godt i gang. Men vi er nødt til at have den nødvendige opbakning. Hvis det så viser sig ikke at batte noget, stiller jeg mig i kø med kritikerne. Men nu må vi lige give fonden og naturen en chance.”

Bli en fena på alla arter! Lär dig allt om fiskar och andra spännande arter i Nationalnyckeln. Erbjudande till dig som läser Natur & Miljø - Köp 2 böcker, betala för 1. Mer information finns på: www.nationalnyckeln.se/fisk

TIL STÆVNEMØDE MED HVALER I HUNDESTØRRELSE I hvalernes verden af giganter er marsvinet en dværg. I Danmark er der et hav af muligheder for at tage på hvalturisme i det små. Både fra båd og fra land kan søulke såvel som landkrabber opleve minihvalen, der ofte lever ganske tæt på vores kyster ORD JAN SKRIVER

30 |

Natur & Miljø

FOTO NATUREPL.COM

n r. 1

2 0 15

NATURPORTRÆT | MARSVINET otoren var stoppet, og freden og roen sat på fri fod, mens vi fra vores jolle fiskede fjæsinger og sølvglinsende sild fra stimer på vandring mod leg og en ny generation. Vi sad i vores egne tanker, for de var lige ved hånden, og vandet var fladt som en fodboldbane, hvor Limfjorden møder Kattegat i et marint smækkys. Pludselig lød der pust og nys, som om Kong Neptun havde fået peber i næsen, da han spiste sin mad med rogn. Og en lille trekantet gråsort rygfinne kløvede den spejlblanke havoverflade. Hvis tre er nok til en flok, så havde vi besøg af en flok marsvin. De små hvaler, der ikke var større end vagthunde, cirklede omkring os. Dyrenes ry som sky væsener var for en stund sat ud af kraft. Fulde af tillid tog hvalerne sig tilsyneladende en rundtur nær bugen af vores 14-fods fartøj. Og vi var heldige at høre den griselignende lyd, som et marsvin siger, når den er oppe for at trække vejret. Det er den lyd, der har givet Danmarks minihval sit navn. Audiensen varede i tre berusende minutter, hvor dyrene flere gange kiggede op for ligesom at skue sømændene på hårene og tatoveringerne. Som delikate marine mandler var de med ét smuttet. Lige så pludselig som de var ankommet, lige så pludselig var hvalerne ude af syne.

I princippet kan man med held spejde efter marsvin fra alle danske kyster. Skrænter og klinter, der vender ud mod Kattegat og bælterne, er særligt gavmilde med glimt af de små hvaler. Fyns Hoved er et hotspot for observationer af marsvin fra land ligesom Helgenæs på Djursland. Fra Sjællands nordlige kyster, hvor der flere steder er dybt helt ind til en stejl strandzone, er det observeret, at marsvin kan genne fiskestimer næsten helt ind på stranden i stil med den teknik, som for eksempel floddelfiner benytter.

Marsvin til middag Men ude af syne er på ingen måde ude af sind, når det drejer sig om marsvin. Men glemmer aldrig et stævnemøde med denne strømlinede skabning af en minihval, der er David i et univers af Goliath’er. Marsvinet er en af verdens mindste hvalarter. Hvor en blåhval, der er planetens største og tungeste pattedyr, kan veje lige 31

På hjemmesiden www.hvaler.dk kan alle danskere fortælle om deres observationer af hvaler og sæler. Biologen og hvaleksperten Carl Chr. Kinze står bag hjemmesiden, hvor der findes en oversigt over de forskellige hvalarters forekomst i danske farvande. I den nordlige del af Lillebælt, der huser en af verdens tætteste bestande af marsvin, kan man i sommerperioden komme på hvalsafari med skibet Aventura, der sejler fra Middelfart Gl. Havn.

så meget som 170 tonstunge biler og måle 33 meter fra næsen til halen, så vejer et voksent marsvin i reglen kun mellem 50 og 80 kilo. Og det måler højst 1,70 meter med mutter marsvin som den længste og tungeste i familien. Nu om dage er marsvinet et kært og underholdende element i danske farvande, men engang var de små hvaler en del af husholdningen på visse kystnære egne. Ligesom færinger fanger grindehvaler, har også danskere været hvalfangere i hjemlige farvande med marsvinet i hovedrollen. Siden Middelalderen og helt frem til omkring 1950 er der fanget marsvin i Danmark. Med drivjagt som metode, og med kød til middagsbordene og spæk til tran og belysning i lamper som mål. Gamborg Fjord og Svinø på Vestfyn er de mest berømte danske lokaliteter for hvalfangster. Det skønnes, at mindst 140.000 marsvin i løbet af 1800-tallet blev nedlagt i danske farvande og brugt i den daglige husholdning. Dødsfælder af drivgarn I dag bliver marsvin kun fanget målrettet få steder, blandt andet i Grønland. I vores del af verden hører døde marsvin til i kategorien af utilsigtede bifangster i nedgarnsfiskeriet. Beregninger har vist, at der i Nordsøen i perioden 1994-2001 i gennemsnit druknede omkring 4.000 marsvin om året som bifangster i garnfiskeri efter torsk og pighvar. På trods af et stort antal druknede dyr bliver bestanden i Nordsøen betegnet som stabil. I 2002 indførte EU forbud mod at bruge drivgarn i Østersøen, og fiskerne blev påbudt at sætte 32 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

Marsvinet er en tandhval i familie med for eksempel spækhuggere, der hører til marsvinets fjender. Også store hajer kan jage og æde marsvin. Der sidder cirka 100 afrundede tænder i marsvinets mund, der er et beskedent hvalgab, så føden af sild, torskefisk, makreller, krebsdyr og blæksprutter måler i reglen kun 10-25 centimeter. Maden skal passe til munden.

akustiske alarmer på visse net. Alarmerne advarer marsvinene, så dyrene holder sig på afstand af de livsfarlige redskaber, hvor de kan blive filtret ind og drukne. Et svømmende marsvin er ved overfladen cirka fire gange i minuttet for at ånde, men under sine dyk i ned til 200 meters dybde kan den klare sig under vandet i 6-8 minutter. Østersøens marsvin truet “Den danske bestand af marsvin er delt i tre populationer. I Nordsøen og Skagerrak tæller bestanden rundt regnet 200.000 dyr, hvis status er favorabel i forvaltningsmæssig forstand,” siger Jonas Teilmann, der er seniorforsker og ekspert i havpattedyr hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. “Vi er mere usikre på trenden for den delbestand, som vi kalder Bælthavspopulationen. Denne bestand, der primært lever i den sydlige del af Kattegat med de talrigeste forekomster i Lillebælt og Storebælt, blev i 2012 skønnet til at tælle 18.500 dyr. Det var lidt højere end i 2005, men stadig en del lavere end i

1994,” siger Jonas Teilmann. Derimod er der ingen tvivl om tendensen for Østersøens marsvin fra Bornholm og østover. Her er bestanden så kraftigt på vej ned mod den absolutte bund, at den bliver betegnet som “kritisk truet”. “De senere årtier har bestanden i Østersøen været så lille, at det ikke har været muligt at tælle dyrene fra fly eller skib. Derfor har vi for første gang i verden forsøgt at bruge lytteudstyr i stor skala igennem de seneste fem år i EU-projektet “SAMBAH”. 304 akustiske dataloggere registrerede marsvinenes lyde og gav os på den måde mulighed for at beregne bestandens størrelse. Tallene viser, at der kun er omkring 450 marsvin tilbage i hele Østersøen fra Finland i nord til Danmark i syd,” siger hvalforskeren. Der var engang, da marsvinet var vidt udbredt i Østersøen, og i farvandet ud for Polen blev der omkring år 1900 fanget store antal af de små hvaler. I dag har næsten ingen polakker set et marsvin. Særligt siden 1960’erne er bestanden gået

NATURPORTRÆT | MARSVINET Kælenavne som ”tumlere” og ”havets mus” bruges undertiden om marsvinene, der har en kropstemperatur en anelse lavere end vi mennesker. 36-37 grader er der i marsvinets indre, der ligesom hos alle andre havpattedyr er isoleret af et tykt lag fedt, der ligger som en dynejakke omkring kroppen.

Marsvin jager og orienterer sig ved hjælp af biosonar – ekkolokalisering – der er samme teknik, som også flagermus benytter sig af. Dyrene siger nogle meget høje klikkende lyde, som vi mennesker ikke kan høre. Når kliklydene fra et mar-

svin rammer en sild for eksempel, bliver lyden kastet tilbage som et ekko, og så er marsvinet i stand til at beregne præcist, hvor byttet befinder sig. Et voksent marsvin æder 4-5 kilo fisk om dagen.

markant tilbage. “Vi kender ikke de præcise årsager, men formentlig var den udbredte brug af drivgarn efter Østersøens laks en faktor, der krævede mange druknede marsvin. Den fiskemetode er nu forbudt. Vi tror også, at de miljøfremmede stoffer, som tidligere gjorde op imod 80 procent af Østersøens gråsæler og ringsæler sterile, har haft deres negative indvirkning på frugtbarhe-

den hos marsvinet, der i løbet af få årtier er gået fra mange til næsten ingen i Østersøen,” siger Jonas Teilmann. I juli 2016 skal hvalforskeren på togt i de indre danske farvande for at tælle marsvin. Det vil ske som et led i en storstilet tælling med deltagelse af landene omkring Nordsøen og de indre farvande. Europas marsvin skal tælles og bogføres. En otte mand stor besætning af hvalkyndige om bord på forskningsskibet Aurora, der er ejet af Aarhus Universitet, vil da i løbet af tre uger siksakke gennem Danmarks marsvinevande. Mandtal over marsvin skal gøre fornemmelser til mere sikker viden.

I de danske farvande færdes marsvinet tit i mindre flokke på 3-5 dyr, men i strømrige sunde, hvor fiskestimer stimler sammen, kan man være heldig at opleve større ansamlinger af de små hvaler, der jager. Marsvinene parrer sig i højsommeren, og efter en drægtighedsperiode på omkring 11 måneder kælver hunnen i maj eller juni. Kalven vejer ved fødslen 8-10 kilo og måler cirka 75 centimeter. Den dier i knap et år.

De senere årtier har bestanden i Østersøen været så lille, at det ikke har været muligt at tælle dyrene fra fly eller skib 33

Strid blæst, fygende sand og bølger, der kan vælte enhver omkuld. For landets surfere er det opskriften på strandliv, når det er bedst. Vind og bølger er nemlig motoren, der sætter fart i surfboardet. ORD METTE IVERSEN FOTO THOMAS STEEN SØRENSEN

34 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

AKTIV I NATUREN | SURF

Sport er mere end høj puls og sved på panden. Når man dyrker sin motion og passion i det fri, bliver sport en ny måde at opleve og sanse naturen på. Natur og Miljø er taget ud for at opleve, når Danmarks bølger, stride blæst, mindste skovstier og skiftende årstider får pulsen til at pumpe.

3 53 5

kyggerne fra skyerne på himmelen jager hen over strandsandet. Båret af nordvestenvinden med en fart på omkring ni meter i sekundet har skyggerne travlt. Sandet farves mørkegråt, for øjeblikket efter at lyse op i et glimt, når solstrålerne rammer. I samme kvikke takt skifter havet konstant farve fra en mørk grågrøn til skinnende turkis. Julie Müller står på stranden øst for Hornbæk havn i Nordsjælland med blikket fokuseret ud over Kattegat og blæsten pivende ind i venstre øregang. Hendes lange hår flagrer omkring neoprendragten, mens hun tjekker forholdene: Vind, tjek! Bølger der bryder, tjek! Surfboard’et og kite’en – en stor drage – ligger parat på stranden. Surf’s up! Med hjælp fra en anden surfer sætter hun dragen i luften, mellem Julie og dragen er nu 25 meter liner, og kite’en er hendes motorkraft. Ud på havet for at fange bølger. Med fødderne balancerede på surfboardet bugter hun sig ud over bølgetoppene, kite’en danser højt oppe i luften, når vindstødende river i sejldugen. “Jeg surfer, fordi det er vildt og lidt svært, og man får lov at lege med naturens kræfter. Når du surfer, bestemmer naturen,” fortæller Julie, der har surfet i 14 år, både på fladt vand, i bølger og padlesurf uden kite. Hvis DMI har lovet kuling, og bølgerne tårner sig op i flere meters højde, bliver det en vild og udfordrende dag ude i skummet. Hvis elementerne viser sig fra deres mildere side, kan hun cruise rundt og nyde udsigten fra bølgerne. Fang bølgen Både danske og internationale surfere har efterhånden fået øje på, at landets kyster tilbyder over 8.000 km legeplads for surf-folket. Her er fladt vand,

36 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

bølger og en evigt stædig vestenvind. Især Vestkysten i Nordjylland er blevet berømt som surfmekka, men de gode spots kan findes over hele landet. Fra Skagen til Bornholm flokkes windsurfere, Stand up Paddle-surfere, kitesurfere og padlesurfere på strandene, når vejret indbyder. Også i dag tæller surferne i havet ud for Hornbæk både en håndfuld windsurfere og kitesurfere. Ovre ved molen ligger pad-

Det en god idé at begynde med et kursus. Med kitesurfing kan du komme alvorligt galt af sted, hvis du ikke kender de grundlæggende sikkerhedsprocedurer. Der tilbydes kurser i alle dele af landet. På Kiteboarding Danmarks hjemmeside www.kbdk.dk kan du finde surfklubber, men da surferne tager derhen, hvor vind og bølger rykker, bliver dagens spot ofte “klubhuset”. Du finder også guide til udstyr og tip til at komme i gang med kitesurfing på sitet. På www.kitemekka.net kan du finde beskrivelser af landets surfspots.

AKTIV I NATUREN | SURF

Klitmøller

Hvidesande

lesurferne som en flok sæler i overfladen og venter på næste bølgeridetur. Med vinden i ryggen har Julie sejlet så langt ud på havet, at hun ligner en lille prik for enden af en faldskærm; nu er hun igen på vej mod stranden for at fange bølgerne, hvor de bryder.

Danmark tilbyder over 8.000 km kyst. En del af kysterne er tilegnet landets fugle, og i fuglereservaterne er der forskellige restriktioner for surfing. I nogle er det helt forbudt, i andre tillladt uden for yngletiden fra den 1. april til 15. juli. Tag hensyn og sæt dig ind i reglerne, før du går i vandet med dit surfboard. Ved beskyttede kyster vil du ofte finde skilte med instruktioner. Download Kiteboarding Danmarks folder om, hvordan du bedst muligt tager hensyn til fuglelivet: www.kbdk.dk

Hornbæk

“Kunsten er at ride bølgen, lige som hvis du surfer på et almindeligt surfboard. Det handler om at timing, så jeg rammer bølgen, lige inden den bryder,” forklarer Julie. Hvordan føles det, hvis det lykkes? “Wuiiiihiiiii, så er man glad!” lyder svaret. Vigtig snak om vind og vejr I dag er Julie kørt til stranden kun i selskab med sine to hunde. Her er intet klubhus, ingen faste aftaler, intet træningsprogram – kun en tilsandet parkeringsplads. Alligevel beskriver hun sporten som meget social. Der går da heller ikke mere end et par minutter, før hun vinker til et par fyre, der netop er kommet op fra vandet. Som kitesurfer fungerer stranden som klubhuset, hvor man mødes og vender de livsvigtige spørgsmål: Hvordan er vinden i dag? Hvordan er bølgerne derude? “Når jeg padler, er det også socialt, mens jeg er på vandet. Når vi sidder en flok veninder og venter på bølgerne, kan vi sagtens nå at vende verdenssituationen. Men vi taler også altid meget om vejret,” griner hun.

Et kiteboard, en trapez og mindst to kites. Mænd vælger til at begynde med typisk 9 + 12 m2, kvinder 7 + 10 m2. Få gerne vejledning om udstyr af erfarne surfere. Våddragt, hvis du vil surfe ud over sommermånederne, også neoprenhætte, sko og handsker Regn med et budget på ca. 15.000 kr. for at komme i gang. Find brugt udstyr på: www.kitesurferen.dk

NATURLIGHED Det her er et af de fotos, jeg er gladest for nogen sinde at have taget. Vi var til fødselsdag på Molslab, og efter aftensmaden væltede alle ungerne ud på Keldtoft for at ketsje smådyr. Lyset var (som altid på Mols) en fornøjelse, og ungerne var så opta38 |

Natur og Miljø

n r. 3

2015

gede af at fange dyr, at de ikke bemærkede, at jeg knipsede løs. Interessen for biodiversitet lever hos de små. Vi skal bare lade være med at slå den interesse ihjel.

TEKST OG FOTO MORTEN DD

BILLEDGALLERIET |

DEN SMUKKE DANSKE NATUR Mit bidrag viser den blomstrende kæruld i Lille Vildmose. En særdeles smuk plante, i mine øjne i det mindste. Det vanskelige med at fotografere sådanne blomster består mest i at undgå, at det hvide brænder ud, derfor er morgen og aften mest velegnet, og når man så kan kombinere det med en smuk solnedgang, så er det alt i alt en dejlig aften i mosen.

TEKST OG FOTO DENNIS NIELSEN

Send dit billede til Billedgalleriet og vind 1.000 kromer. Ligger du inde med et flot billede fra Danmarks natur, så send billedet på en cd til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. Billedgalleriet, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Du kan også vedhæfte det i en mail og sende til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Billedet skal som minimum være seks megapixel. Deadline for indsendelse af billeder til næste nummer er den 1. oktober. Bladet udkommer den 15. november. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner.

JYSKE ODDERE sat ud på Sjælland

Om alt går vel, vil Danmarks tiger, odderen, være udbredt over hele landet om nogle årtier. Danmarks Naturfredningsforening har givet det natlevende rovdyr en håndsrækning i Østdanmark. Tre unge oddere fra Midtjylland er sat på frie svømmefødder i Vestsjælland, hvorfra de nu skal kolonisere nyt land.

et var lige før, at øjenkrogene stod i vand hos flere af projektets frontkæmpere, da tre unge jyske oddere i sommeren blev sat ud i friheden i et femstjernet sjællandsk vådområde. For det var en bevægende oplevelse at se de smidige pattedyr smyge sig ud i friheden i Vestsjælland og i løbet af få sekunder være pist væk i deres sande, våde natur. Med afsæt fra det vestsjællandske skal dyrene nu gøre deres til at give den truede bestand af oddere på Sjælland nyt blod og perspektiv. For Bo Håkansson, der er biolog i DN, har hjælpeaktionen ”Projekt Odder” været en ni år lang rejse mod flere oddere i Østdanmarks natur. “Efter mange års modgang og forhindringer i projektet, gik det hele op i en højere enhed, da dyrene efter biltransporten fra Midtjylland over Storebæltsforbindelsen blev sluppet fri og svømmede væk. De jyske oddere tændte et håb om, at odderen igen kan blive udbredt over det meste af Sjælland”, siger Bo Håkansson. Biologen påpeger, at “Projekt Odder” også arbejder for at få lavet flere faunapassager og i det hele taget øge naturkvaliteten på odderens levesteder i den østlige del af Danmark. Problemerne i odderprojektet har blandt andet handlet om besvær med at fange dyrene. Desuden har de senere års sygdomme blandt mårdyr forsinket fangsterne og udsætningen. “Udbrud af hvalpesyge og plasmacytose, der er en infektionssygdom, som rammer pelsdyr, har forsinket os. Disse sygdomme har de seneste år været i udbrud i Jylland, men de findes ikke på Sjælland. Og i “Projekt Odder” har vi naturligvis ikke taget nogen chancer i forhold til at indføre smitte fra Jylland til Sjælland. Det er odderens

Dyb søvn. De tre oddere blev bedøvet, så GPSsendere kunne monteres med en særlig sele, der selv falder af efter syv uger.

40 |

Natur & Miljø

ORD JAN SKRIVER FOTO KRISTIAN ØRSTED PETERSEN

n r. 3

2 0 15

TRANSLOKATION | ODDERUDSÆTNING og naturens sundhed over alt andet,” siger Bo Håkansson. Sunde og raske nybyggere De nye sjællændere er to hunner og en han, som alle er kommet til verden i sommeren 2014. Dyrene blev fundet mere eller mindre afkræftede i henholdsvis en skolegård i Sejs, en lade i Give og en kvægstald i Brande. Derefter kom det unge trekløver i pleje og karantæne på odderplejestationen, der hører til AQUA Akvarium og Dyrepark i Silkeborg, som DN hele vejen igennem har arbejdet tæt sammen med i odderprojektet. AQUA’s zoolog Morten Vissing har været en vigtig brik i spillet om at bringe de unge jyske oddere i form til at emigrere og være parate til at parre sig i det sjællandske. Han er ekspert i at passe, pleje og omgås oddere. Efter blodprøver og en lang række sundhedstjek er de sunde og raske vandlevende rovdyr nu mere end velkomne til at føre deres art videre på Sjælland. Hvis de altså kan finde villige artsfæller på øen.

FAKTA OM PROJEKT ODDER Miljøministeriet og Vildtforvaltningsrådet har givet grønt lys til DN og AQUA Akvarium og Dyrepark fælles odderprojekt med fangst

og flytning af foreløbig fem jyske dyr. En forvaltningsgruppe med repræsentanter fra DN, Miljøministeriet, Fødevareministeriet, fem vestsjællandske kommuner og AQUA Akvarium og Dyrepark i

Silkeborg er nedsat. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, er observatør i projekt ”Hjælp den sjællandske odder”. Projektet er økonomisk støttet med godt 300.000 kroner af 15. Juni Fonden.

Odder på Sjælland “Vi ved med sikkerhed, at der i vinteren 2005/2006 blev fundet spor efter oddere i det vestsjællandske Natura 2000-område, der nu er “startbane” for odderne i Østdanmark. Oddere kan vandre langt, og vandvejene i Vestsjælland kan bringe dyrene vidt omkring. Jeg tror bestemt, at der fortsat findes en spredt, men meget skrøbelig bestand af oddere på Sjælland. Med udsætningen af de jyske oddere håber vi at have grundlagt en ny æra for odderen i Østdanmark. Det er vores mål at kunne sætte i alt 30 jyske oddere ud i løbet af en årrække. Men først skal vi evaluere projektet, når vi har sat i alt fem dyr ud,” siger Bo Håkansson. 41

Danmark er et odderland Omkring 1980 var odderen ved helt at forsvinde fra Danmark. Det blev skønnet, at kun 100200 dyr var tilbage. De levede alle i Thy og Limfjordslandet mod nordvest. Men i løbet af 1980’erne kom der fokus på odderens trængsler. Der blev etableret faunapassager, så odderne kunne færdes i sikkerhed under trafikerede broer. Alene i odderens jyske kerneområder blev der lavet omkring 400 faunapassager. Fiskerne i odderområder fik også påbud om at sætte odderriste i deres ruser. Disse riste blev en livsforsikring for odderen, der i mange søer og fjorde ganske ofte blev fundet druknet i åleruser. Langsomt, men sikkert kom odderbestanden med afsæt i Nordvestjylland og de nye beskyttelsestiltag på fode igen, og i dag er odderen udbredt over det meste af Jylland. Af ukendte årsager kom de sjællandske oddere ikke med på bølgen af fremgang. I Østdanmark har odderens liv formet sig som et langt bestandsmæssigt dyk siden 1960’erne. “Det er lidt af en gåde, hvorfor de sjællandske oddere ikke er gået frem i antal ligesom deres jyske artsfæller. Der er masser af egnede levesteder i Vestsjælland. Odderbestandens størrelse i Østdanmark er måske kommet under et kritisk lavt niveau. Derfor satser vi på, at udsætningen kan være den faktor, der løfter odderen ud af sin krise på Sjælland. Odderen hører naturligt hjemme i store dele af det danske landskab med dets mange vandløb, ådale, søer, fjorde og flere end 7.000 kilometer lange kystlinje,” siger Bo Håkansson. De tre unge oddere, der fik friheden i det vestsjællandske, blev udstyret med et skræddersyet seletøj, der bærer en lille GPSsender på ryggen. Den hollandske professor og specialist i oddere, Addy De 42 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

FAKTA OM ODDEREN Odderen blev totalfredet i Danmark i 1967. Midt i 1980’erne skønnedes der kun at være få hundrede danske oddere. Arten stod på den røde liste over truede dyrearter. En forvaltningsplan fra 1996 skærpede beskyttelsen af odderen. I dag er rovdyret vidt udbredt i hele Jylland med de tætteste bestande i Limfjordsområdet og Midtjylland. Fyn er uden en fast odderbestand, men på Vestsjælland lever et beskedent antal oddere.

De jyske oddere er sat ud på Vestsjælland i et såkaldt Natura 2000-område, der repræsenterer den femstjernede natur, hvor der er masser af føde, fred og mulighed for et familieliv for oddere.

Det er planen og håbet, at 30 unge jyske oddere i løbet af de næste år kan blive sat ud i den sjællandske natur.

Jongh, deltog i GPS-mærkningen, for den slags operationer har han prøvet adskillige gange. I Holland blev odderen erklæret uddød i 1988, men i 2002 blev der udsat 30 oddere fra Letland og Rusland i det flade vadehavsland. Dyrene blev udstyret med GPS-sendere. Og Hollands bestand af oddere er nu på vej fremad. Det samme kan meget vel ske på Sjælland, hvor GPS-senderne måske vil kaste nyt lys over oddernes vandringer og vaner efter udsætningen.

11 GRØNNE KVALITETS-

PRODUKTER TIL HAVE OG HUS

• Effektive • Fri for farlige kemikalier • Miljøvenlige • Langtidsvirkende • Lette at anvende

BEKÆMP SKADEDYR

- miljøvenligt uden brug af farlige kemikalier Foråret pibler frem. Havens buske, blomster, træer og frø har vokseværk, og nyt liv spirer i takt med, at solen får mere magt. Fugle gæster flittigt haven, og sommerfugle er for længst kommet frem fra deres vinterskjul. Skadedyr i hus og have vil du dog gerne undgå. Et hvepsebo kan være til stor gene. Og det er ikke rart at opdage bladlus i roserne, orm i de hjemmedyrkede æbler eller flokke af myrer i køkkenet. Men du vil også gerne undgå farlige giftstoffer i dit hjem og i din have. GIFTFRI & GRØN LØSNING

Ved at bruge unikke kvalitetsprodukter fra A Green Way-serien bekæmper du effektivt skadedyr og passer på naturen. Du begrænser skadedyr uden at det

går ud over det dyreliv, du gerne ser i haven. Biologiske bekæmpelsesmetoder er, modsat kemiske metoder, som oftest skræddersyet til at ramme én eller få arter, så kun skadedyret og ikke nyttedyr som bier og sommerfugle tiltrækkes af stoffet.

Alle seriens produkter kan bruges på økologiske arealer. Produkterne fra A Green Way er meget holdbare. Hvepsefælden kan f.eks. bruges år efter år, så længe der stadig er frisk lokkemiddel i fælden. A Green Way serien forhandles bl.a. hos Helsam, Matas, Coop, Land & Fritid, Silvan samt i udvalgte planteskoler.

ROSER UDEN BLADLUS

A Green Way Rosenspray er et skånsomt middel i kampen mod insekter, når bladlus og spindemider myldrer frem på dine roser og prydblomster. Med seriens myrelokkedåse kan du nemt og effektivt udrydde en invasion af myrer i og omkring huse uden skadelig gift. Myrelokkedåsen indeholder det naturligt forekommende aktive stof, spinosad, som myrerne spiser.

A GREEN WAY-SERIEN BESTÅR AF

Myrelokkedåse, rosenspray, hvepsefælde, fluefanger, fluespiraler, bananfluefanger, klædemølfælde, melmølfælde, krybfælde/ insektfælde, æbleviklerfælde og blommeviklerfælde.

BØGER OM NATUR OG MILJØ Af Søren Olsen

Det danske kulturlandskab er i Jens Gregersens “Årets ring – Fuglene og landet” varmt og nænsomt oplevet. I tekst og smukke akvareller åbenbarer sig en uendelig rigdom af sansende natur, hvor fuglene er iøjnefaldende og livsbekræftende elementer. En fuglerigdom, som trækker flyvelinjer overalt i danskernes sind. Det er naturhistorie, når det er bedst, og bogen henvender sig til alle med blot lidt interesse for naturen. Bogen er en revideret udgave af den oprindelige fra 2008. Jens Gregersen: Årets ring – Fuglene og landet. 184 sider, 225 kr. (Johannes Larsen Museet).

I FUGLENES LAND

HUMLEBIERNES NATURHISTORIE

Strandsten kan have mange former og særpræg, og børn slæber dynger at sten med hjem. Men i stedet for at de blot hober sig op i børneværelset, kan man få en masse sjov ud af dem ved at male dem. Sten, der ligner dyr, kan males som sådan, men de kan også bruges som smykker og bogstøtter. “Sjov med strandsten” indeholder kreative idéer og tips – det er lige noget til en regnfuld sommerdag. Sandra Valentina Tolic: Sjov med strandsten. 55 ideer, 149 kr. (Skriveforlaget).

MAL STRANDSTENENE

44 |

Natur & Miljø

n r. 3

Humlebier har generelt et roligt gemyt. Men provokeres de, så kan de til gengæld bide og stikke på én gang. Den britiske humlebiekspert Dave Goulson fortæller om, hvordan han gennem livet har arbejdet på at forstå humlebiernes gådefulde færden. Det er en spændende og interessant fortælling, som henvender sig til alle, der holder af de små brumbasser. Dave Goulson: Humlen ved det hele – Mit eventyrlige liv med bier. 333 sider, 299 kr. (Forlaget Don Max).

2 0 15

BORNHOLMERNES SKOV

BIER TIL HUSBEHOV

VANDRETURE I SKÅNE

EN LANDBOPIGE FORTÆLLER

Bornholmerne har en skov, som de gerne deler med alle os andre. Det er Almindingen, som journalist Erik Jensen har skrevet en stor og flot bog om, og man må sige, at han kommer godt og grundigt ud i alle hjørner. Ud over det naturmæssige fortæller han om skovens folk, jagt, krige og storme. Bogen har turforslag af naturvejleder Søren Sillehoved. Erik Jensen: Almindingen – bornholmernes skov. 320 sider, 298 kr. (Bornholms Tidendes Forlag). Der er store oplevelser forbundet med at holde honningbier, og mange byfolk overvejer i disse år at holde bifamilier. “Bier i baghaven” er henvendt til netop dem, for selvom det er enkelt at holde bier, kræver det lidt basisviden, før man kan gøre sig håb om at se den første gyldne honning. Den velillustrerede bog indeholder alt, hvad man bør vide. Karen Gutfelt & Torben Overgaard. 139 sider, 198 kr. (Koustrup & Co.) Skåne har al den vilde natur, som vi mangler i Danmark. Med “Vandra Skåneleden” i hånden har man forslag til 29 udflugter; både nogle, der kan klares på en eftermiddag, og nogle, der strækker sig over flere dage. De fleste ruter kan nås med den offentlige trafik. Mange fotos, fine kort og tips om spisesteder undervejs. Caroline Alesmark & Kenneth Joelsson: Vandra Skåneleden. 321 sider, 240 kr. (Calazo Förlag). Den niårige pige Ninke bor på en gård Østjylland, hvor hendes hollandske forældre driver et landbrug med 140 malkegeder, gedeostemejeri og gårdbutik. Gennem akvareltegninger og rim følger man Ninke og hendes familie i hverdagen på gården, hvor hun flittigt hjælper til med at passe geder. Det er en rigtig god fortælling fra den virkelige verden, som mindre børn vil blive indfanget af. Line Margarete Iversen: Ninke og geden. 36 sider, 150 kr. (Forlaget Landsvalen).

BØGER |

PÅ URTESAFARI I STRANDKANTEN Mangfoldigheden af vilde, spiselige planter ved kysterne er enorm, men mange er tilbageholdende med at kaste sig ud i den helt store indsamling, fordi de ikke kender særlig mange plantearter. ”Spis strandurter” en praktisk og enkel guide til, hvordan man kommer i gang

med at plukke, tilberede og spise urter fra strand og strandeng. Den gennemgår 30 urter med fotos, beskrivelser og opskrifter, og den er opdelt i bladgrønt, grønsager og krydderurter. Marianne Mark: Spis strandurter. 50 sider, 99 kr. (Forlaget Vingefang).

BEVAR DE DANSKE KYSTER DANMARKS BJERGE OG BAKKER Nordmanden Roger Pihl udgav for 10 år siden en guidebog til danske bakker på over 100 meters højde, og nu kommer han med en ny udgave, hvor alle seværdige bakker er med. Blandt andet Harehøj på Saltholm, der

med sine tre meter er Danmarks laveste top. Nordmanden har helt sikkert en Fjällräv bag øret, men er underholdende at være på udflugt med i det danske bjerglandskab. Roger Pihl: Danmarks bjerge. 432 sider, 349 kr. (Haase Forlag).

Naturfotografen Janne Klerk har i de sidste tre år gennemfotograferet de danske kyster, både de øde og upåagtede strækninger og de overrendte og turistede, og det er der kommet et flot, flot tobindsværk ud af. Her er fotos af storm- og bølgepåvirkede skrænter og af milde, grønne

strandenge, men også fiskelejer og havne. Pragtværket er en hyldest til de vildeste områder i Danmark, og samtidig et stærkt argument for en fortsat beskyttelse af kysterne. Janne Klerk: Danmarks Kyster – en fotografisk fortælling. 334+345 sider, 500 kr. (Forlaget Mimesis). 45

SPIS DE INVASIVE ARTER

HYBEN FRUGTLÆDER 400 g hyben Evt. lidt hybenroseblomster 100 g vilde æbler Ca. 1/4 dl vand 1 spsk. flydende honning

ORD & FOTO JOHANNE S. BJØRNDAHL & JULIE A. SWANE

Hyben og æbler skylles. Skær toppen af hybenet, del det i halve og skrab kernerne ud. Skær æblerne i mindre stykker og kom dem sammen med hyben og vand i en gryde, hvor det simrer, til frugtkødet er mørt. Det skal efter kogning laves til en tyk mos, så hæld ikke for meget vand ved, bare nok til det ikke brænder på, og hold øje med det under kogningen. Du kan evt. koge lidt hybenroseblomster med for smagens skyld. Frugtkødet moses herefter gennem en si lidt ad gangen. Rør honningen i mosen og fordel den i et tyndt lag på en bageplade med bagepapir. Nu skal mosen tørres i ovnen ved 60 grader – indtil den er blevet læderagtig og kan tages af bagepapiret i ét stykke (det kan tage 4-8 timer). Vend frugtlæderet, og tør det med bagsiden opad i ca. 1/2 time. Rul frugtlæderet ind i bagepapir og gem det i en kagedåse, hvor det kan holde ca. et år. Serveres i tynde strimler eller hakket fint, spises som snack, i salater eller til et stykke ost.

Hybenrose eller rynket rose er velkendt både i køkkenet og den danske natur. Planten er invasiv og breder sig voldsomt. Så bare pluk løs – der er nok af dem!

RISTEDE HYBENKERNER Hybenkerner fra de rensede hyben. Det gør ikke noget, hvis der sidder lidt rester af frugtkød på kernerne.

Hybenkernerne ristes ved middelvarme, til de begynder at dufte nøddeagtigt og bliver let brune. Så snart de er ristet færdige, tages de af panden og tørrer på en bageplade et døgns tid – vend dem med jævne mellemrum. Herefter opbevares de på glas med låg. Brug dem, når du bager brød, tilsæt 1-1½ dl til en almindelig portion dej. Du kan også male de ristede kerner i en kaffemølle og anvende dem som krydderi eller til drys på morgengrøden.

Du kan finde flere opskrifter om hybenrose i vores nye bog SANK – spis af naturens køkkenhave fra forlaget Turbine. Her er også flere eksempler på spiselige invasive arter og meget, meget mere.

Anvendte vilde planter Hybenrose/rynket rose (Rosa rugosa) Hybenrose vokser i store, tætte bestande. Planten er opret og op til 2,5 m høj. Er kendt som hækbeplantning, ved strande, vejkanter og ruderater. Stammen har tætte, rette torne, og bladene består af 5-7 småblade, der er spidst ovale med rynket overflade. Oversiden er skinnende grøn, undersiden mat og med små,

46 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

tætte hår. Den blomstrer primært i juni-juli, enten med hvide eller rosa/pink blomster, der er 8-10 cm i diameter. De orange/rødbrune hyben er 2-3 cm, runde til let fladtrykte i formen. Høst Sommeren igennem kan du høste blomstens kronblade. Vi anbefaler ikke at skylle blomsterne inden anvendelse, så undlad at høste op ad tra-

fikerede veje. Hyben plukkes i sensommeren og efteråret. De har tendens til at få orm og kan med fordel plukkes, før de bliver bløde og let transparente. I køkkenet Kronbladene fra roser har en parfumeret rosensmag og duft, der egner sig godt til salater og desserter. Kronbladene kan også bruges i kryddereddike og olie, til saft

og gelé. Frugtkødet fra de rå hyben er sødligt i smagen, og skallen er let syrlig. Kernerne er lettest at fjerne, inden de bliver helt modne og bløde. De rensede hyben kan bruges som indslag i varme og kolde retter og er særligt gode i desserter. Hyben kan også tørres, fryses og koges til marmelade eller chutney.

SPIS NATUREN |

1 Hedelandskab 2 På høstmarked 3 Hybenrose i blomst 4 Ingredienser til frugtlæder 5 Ristede kerner 6 Salat med hybenroseblomster 7 Efterårshøst 8 Hyben renses 9 Vilde æbler

Hybenrose er indført til landet, og er på Naturstyrelsens liste over landskabsukrudt. Rynket rose sætter så mange og tætte rodskud, at den kan udkonkurrere den naturlige

vegetation i et område. Spredningen af rynket rose medfører en markant nedgang i tilgængeligheden af lys. Dette fører til, at andre arter skygges ud af deres levested, og resultatet er

et artsfattigt plantesamfund. Det er ikke kun plantesamfundene, der fortrænges. Til en alsidig flora knytter der sig en lige så alsidig fauna. Kilde: Naturstyrelsens hjemmeside.

OPLEVELSER MED NATURKATAPULTEN.DK Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer for hele familien.

ORD SUSIE LANGEBÆK, NATURKATAPULTEN FOTO OLE LAURSEN

Naturen i hverdagen Den nære natur – hverdagsnaturen – er en guldgrube af liv. Brug gerne en lup til at bringe den endnu tættere på. Børnene vil synes, det er rigtig sjovt!

48 |

Natur og Miljø

n r. 2

2 0 15

Naturen er ikke blot noget, vi besøger en gang imellem. Naturen bør være en del af alle børns hverdag. Store uberørte naturområder er fantastiske, men alle de små naturoplevelser, der venter på legepladsen, i haven eller krattet, er måske endnu vigtigere. Glæden ved at betragte en myre, bygge en hule, grave i mudderet, dufte til krydderurterne, holde en snegl, mærke regnen og solen på ansigtet og tumle i de visne blade. Naturen starter for mange børn i det øje-

Edderkoppespind med morgendug.

blik, de træder uden for husets firkantede rum. Et mylder af liv Kigger I ud over græsset i haven eller ved legepladsen, kan I måske ikke umiddelbart få øje på noget liv. Men slå jer ned og kig godt efter. Det myldrer af liv dernede … Ørentviste, regnorme, mariehøns, græshopper, myrer, biller af flere slags, skolopendre, bænkebidere. Der er nok at se på, når bare man ser efter.

FAMILIEOPLEVELSER | HVERDAGSNATUR

Put dyrene i et glas, så I kan se dem fra alle sider. Og slip dem så ud igen bagefter.

En lup bringer naturen tættere på, så man kan se de fine detaljer i fx en blomst.

Naturens Dag Hvert år arrangerer Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet Naturens Dag, hvor vi inviterer alle ud til oplevelser i naturen. Tema i år for Naturens Dag er “Naturen, hvor du bor”. Naturens Dag er søndag den 13. september 2015. Gå ind på www.naturensdag.dk og klik på ”Find arrangement”. de tidlige morgentimer se en mængde spind i duggen i græsset. Især når de første solstråler rammer dem og får dem til at lyse op i sølv og hvidt. Da går det op for en, hvor mange edderkopper, der må gemme sig dernede. Og det gør der også: Tæppespinderne, som er den største danske familie af edderkopper, kan forekomme med flere hundrede individer pr. kvadratmeter.

Kom tæt på Brug en lup for at se på de helt små dyr. En lup gør verden større. Ikke kun fordi linsen forstørrer det, vi kigger på, men også fordi luppen giver os adgang til en ny verden af forunderlige farver, strukturer og sammenhænge, som kan skabe ny forståelse og mening. Derfor er luppen et smart værktøj, når vi skal helt tæt på den nære natur. Edderkopper i mængder Efter en kølig nat kan man i

Flyvende sommer For at komme videre fra sted til sted vælger edderkoppen at “flyve” ved at kravle op i toppen af en plante og række numsen i vejret og spinde en tråd ud i vinden. Når vindens træk kan bære, slipper edderkoppen sit underlag og flyver af sted mod nye mål. Tit kan man på en hegnstråd se et helt ’tæppe’ af tråde, som i den lette brise står vandret ud i luften. Fænomenet kaldes ofte ’flyvende sommer’.

Se flere naturoplevelser for hele familien på w w w.naturkatapulten.dk 49

VIND 300 KR. TIL BRUG I DN’S BUTIK Indsend løsninger til opgave@dn.dk eller med post til Danmarks Naturfredningsforening, mrk. opgave, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Skriv på et postkort eller bag på en lukket kuvert. Der sendes ingen kvittering. Blandt de indsendte, rigtige løsninger trækkes lod om et gavekort på 300 kr. til DN’s internetbutik. Vinderne får direkte besked. Sidste frist for indsendelse er den 1. oktober. Løsningen på “Kryds” i sidste nummer var “blomster”. Vinder blev Hans Müller, Grenaa. Løsningen på “Naturkryds” var “drikkevand”. Vinder blev Kirsten Højris, Herning.

5500 ||

N Naattuurr & &M Miilljjøø

|| nnr.r. 33 || 22001155

DET RETTE UDSTYR… Kom ind og se et kæmpesortiment i funktionel beklædning og dejligt varmt og vandtæt fodtøj samt selvfølgelig et enormt udvalg til lystfiskeren. Vi har over 400 tætpakkede m2 med ”Det rette udstyr” så der er virkelig noget at kigge på. Gratis parkering.

OUTDOOR COLLECTION

M eg et m ere end

fi sk eg re j!

Frederikssundsvej 50 - 2400 Kbh. NV - Tlf. 3888 4648 www.fiskegrej.dk Følg os på facebook.dk/sportdres Masser af gratis P-pladser

5.000 danske haveejere har droppet giften i haven Mens flere lande, byggemarkeder og butikskæder har stoppet salget af RoundUp til private på grund af kræftmistanke, har danske haveejere taget skridtet fuldt ud og droppet al gift i haven. iden verdenssundshedsorganisationen I Danmark blev der i 2013 WHO i maj konsolgt 1,4 tons glyphosat (det staterede, at sprøjaktive stof i bl.a. RoundUp), heraf 18.000 kg til private. tegiften Roundup “sandsynligvis er kræftfrem Landsforeningen Praktisk kaldende for mennesker”, har Økolog og Danmarks Frankrig og Holland besluttet Naturfredningsforening står at stoppe salget af RoundUp til bag initiativet Giftfri have. private. Sri Lanka har indført Målet er 100.000 haver i importforbud og forbud mod 2020. Alle kan være med, også distribution af allerede indkøbt virksomheder. Læs mere her, glyphosat, som er det aktive hvor du også kan tilmelde stof i RoundUp. I Schweiz har din have www.giftfri-have.dk de to supermarkedsgiganter, Coop og Migros, annonceret, at de ikke længere vil sælge produkter med glyphosat. I Tyskland fjerner byggemarkedskæden Toom Baumarkt glyphosatmidler fra hylderne i deres 360 butikker. Og i Columbia er man stoppet med at sprøjte koka-marker med RoundUp, som ellers har været et middel i kampen mod kokain. Gift er gift I Danmark har supermarkedskæden COOP stoppet salget af sprøjtegifte i alle 1.200 butikker, stoffet glyphosat er kommet på Arbejdstilsynets liste over kræftfremkaldende stoffer, en række organisationer har startet en underskriftindsamling ’RoundUp stop’ mod brug af RoundUp. Og 5.000 haveejere har på blot fire måneder valgt at droppe ikke blot RoundUp, men al gift i deres have og tilmeldt deres have initiativet ’Giftfri Have’. “Vi har ramt en trend,” siger projektleder Bente Villumsen i Danmarks Naturfredningsforening om baggrunden for successen med ’Giftfri Have’. “Undersøgelser viser, at tre af fire haveejere bekymrer sig om konsekvenserne for grundvand, miljø, dyr og mennesker. Det, vi ser nu, er, at rigtigt mange handler på deres bekymring. De venter ikke på, om myndighederne beslutter sig for, om RoundUp eller andre sprøjtegifte er skadelige eller ej.” 52 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

Giftfri have. Tilmeld din have til projekt giftfri have på www.giftfri-have.dk

ORD GITTE HOLMSTRUP ILLUSTRATION DN God grund til bekymring “Og der er gode grunde til bekymring,” understreger Bente Villumsen. ”Vi ved, at rester af sprøjtegift kan sive ned til grundvandet, men vi kan ikke kontrollere hvor meget, når det først er ude i jorden. Vi ved også, at sprøjtegift ikke er godt for mennesker, men vi ved ikke nok om, hvad og hvor meget de skader, eller hvor lidt der skal til. Og endelig ved vi, at sprøjtegift, der er beregnet til at udrydde såkaldte skadedyr, ukrudt og insekter, rammer hele det økosystem, insekterne og ukrudtet indgår i. Også hos professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, Philippe Grandjean, giver WHO’s rapport giver anledning til bekymring. “Jeg er sikker på, at WHO’s arbejde har været uhyre grundigt. På den anden side ved vi endnu ikke, hvor meget der skal til for at medføre en væsentlig risiko. Men, det synes jeg ikke, vi skal vente på, når stoffet regnes for at være kræftfremkaldende,” siger han. “Vi ved, at glyphosat virker kræftfremkaldende hos andre pattedyr, men det er ikke påvist hos mennesker. Virkningerne er ganske enkelt ikke undersøgt grundigt nok på mennesker endnu. Men når vi kan se, at andre pattedyr får kræft af glyphosat, må vi antage, at mennesker, der udsættes for stoffet, også kan udvikle kræft,” siger han. Miljøstyrelsen afventer EU vurdering Om WHO’s konklusioner vil føre til egentlige forbud i Danmark, afhænger ifølge Miljøstyrelsen af en revurdering af stoffet glyphosat, som i øjeblikket foregår i EU. Miljøstyrelsen oplyser i pressemeddelelse 15. juli, at de vil ’revurdere de produkter, der er godkendt i Danmark’, når den europæiske vurdering af aktivstoffet foreligger. Efter planen i slutningen af 2015. Den Europæiske Kommission har bedt Den Europæiske Fødevare Sikkerheds Autoritet (EFSA) om at inddrage WHO’s vurdering i færdiggørelsen af den europæiske vurdering af glyphosat.

VI REDDER KYSTERNE VIL DU VÆRE MED? Skriv under på 300METER.DK

Unavngivet 1 1

10/08/15 09.46

Naturen hvor du bor

NATURENS DAG Tag med på Naturens Dag d. 13. september 2015 Find et arrangement i naturen, hvor du bor

www.naturensdag.dk

AnnonceNaturensDag15_N&M_210x135mm.indd 1

11/08/15 11.26

skolen i Ganløse. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Yderligere info om arrangementet kommer i lokalaviserne. Info: Jørgen Bengtsson, egedal@ dn.dk.

Kom med på tur. I oversigten her finder du mere end 200 ture og arrangementer. Helt sikkert også noget tæt på dig. 25 16 67, ziff.hansen@gmail.com

REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND www.dn.dk/albertslund Mosens Dag: Vallensbæk Mose. Søndag den 6. september kl. 11-16. Mødested: Pladsen foran Restaurant Mosen ved sydøstenden af Tueholm Sø. Vi deltager som de foregående år i Mosens Dag, i år med fuglekasser og krible-krable fra Tueholm Sø. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com.

BALLERUP www.dn.dk/ballerup Vedr. årsmøde, se hjemmeside senere på året. BORNHOLM www.dn.dk/bornholm Naturens dag: Ekkodalen. Søndag den 13. september kl. 10-12. Mødested: Christianshøj i Almindingen Segenvej. Michael Stoltze fra Naturstyrelsen viser os rundt og fortæller om naturen og kulturen i Ekkodalen. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

Svampetur i Vestskoven. Lørdag den 24. oktober kl. 13-16. Mødested: Langagergård Gammel Landevej 48. Vi vandrer en tur i Vestskoven, hvor vi samler spiselige svampe. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com.

Geologiens dag. Søndag den 27. september kl. 10-12. Mødested: Ppladsen i Døndalen, Søndre Strandvej. Vi markerer Geologiens dag ved at se på strandsten ved Døndalen. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

Årsmøde. Lørdag den 24. oktober kl. 16-18. Mødested: Langagergård Gammel Landevej 48. Årsmødet svarer på mange måder til en traditionel generalforsamling. Der er formandsberetning, valg m.v. Dagsorden i henhold til DN’s vedtægter. Inden årsmødet er der svampetur, se ovenfor. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com.

Årsmøde. Torsdag den 19. november kl. 19.30-22. Mødested: Hotel Fredensborg. Dagsorden efter vedtægter. Foredrag annonceres senere. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

ALLERØD www.dn.dk/allerod Årsmøde. Lørdag den 24. oktober kl. 13-17. Mødested: Vestrehus, Mørkebakkevej 1. Claus Helweg, biolog og tidligere formand i DN Allerød, holder et af sine naturfredningsforedrag. Derefter er der årsmøde med kaffe og kage, og hvis der er mere tid, kan vi gå en tur i Ravnsholt skov. Info: Hans Philipsen, tlf. 20 10 56 16, h.p.philipsen@gmail.com AMAGER www.dn.dk/amager Vedr. årsmøde, se hjemmeside senere på året. Tegn/mal i naturen. Fredag d. 11. september kl. 16-18.30. Mødested: ved stien for enden af Ryumgårdvej og Gangstedvej (Kongelunden). Vi mødes og tegner eller maler, hvad vi ser. Der kræves ingen forudsætninger. Der vil være mulighed for lidt tegnevejledning, hvis det ønskes. Medbring: Dit favorit tegne/malegrej. OBS: Meget få p-pladser. Info: Ziff V Hansen, tlf. 26

54 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

BRØNDBY www.dn.dk/broendby Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/the. Info: Bodil Koch, tlf. 43 96 62 51/22 12 62 51. 7/9: Valbyparken, Parkstien 14/9: Utterslev mose, Mosesvinget 1 21/9: Rørmosen, Mosede Fort 28/9: Avedøre sletten, Avedøre Tværvej 5/10: Kringelstien, Orchidevej 12/10: Karlstrup mose, Trylleskoven 19/10: Dyrehaven, Fortunen 26/10: Vestvolden, Rødovre Parkvej 2/11: Hedeland, Brandhøjgårdsvej 9/11: Den grønne kile, Midlergårdsvej 16/11: Hvidovre Havn Årsmøde. Torsdag den 22. oktober. Mødested: annonceres senere. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Nærmere info om tid, sted og eventuelt tema annonceres senere. Info: Eva Petersen, broendby@dn.dk. EGEDAL www.dn.dk/EGEDAL Årsmøde. Torsdag den 26. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Rytter-

FREDENSBORG www.dn.dk/fredensborg Svampetur til Grønholt Hegn. Søndag den 6. september kl. 14-16. Mødested: Indkørsel til Grønholt Hegn fra Karlebovej, Karlebovej 90. Igen i år arrangerer vi en svampetur til skoven Grønholt Hegn. Info: Odd Bakkengen, odderland@gmail.com. Istid og sandflugt. Søndag den 27. september kl. 10.30-15.30. Mødested: Tisvildeleje Station. Ekskursion til Tisvilde og Asserbo. Vi ser bl.a. på strandsten neden for Helene Kilde og undersøger de forskellige aflejringer fra istiden. Vi besøger også andre lokaliteter. Læs mere på hjemmesiden. Info: Odd Bakkengen, odderland@ gmail.com. Fugletur til Solbjerg Engsø. Søndag den 1. november kl. 11-14. Mødested: Solbjerggårdsvej, p-pladsen ved nordenden af søen. Vi arrangerer igen en efterårstur til den fine natur ved Solbjerg Engsø, for bl.a. at se på det rige fugleliv. Info: Odd Bakkengen, odderland@gmail.com. Årsmøde. Torsdag den 26. november. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40, 3050 Humlebæk. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Nærmere info annonceres senere. Info: Odd Bakkengen, odderland@gmail.com. FREDERIKSBERG www.dn.dk/frederiksberg Sort Sol. Fredag den 16. oktober kl. 7.30 til søndag den 18. oktober kl. 19. Mødested: Sjælør Station. 3-dages tur i Tøndermarsken. Thyge Enevoldsen er ornitologisk guide. Pris: 2750 kr. p.p i dobbeltværelse / 2950 kr. i enkeltværelse (for transport, måltider, hotel og heldagsudflugt). PS. Husk pas! Tilmelding og betaling: senest 6/9 på reg. 1551 konto 6132 480. Info: Viggo Wolthers, tlf. 38 19 14 56, wolthers@privat.dk. Årsmøde. Torsdag den 22. oktober kl. 19-21. Mødested: Den Gule Villa, Dirch Passers Allé 2. Vil du være med til at sætte naturens dagsorden på Frederiksberg? Dagsorden efter vedtægterne. Nærmere program offentliggøres senere på afdelingens hjemmeside. Info: Niels Hartung Nielsen, tlf. 20 43 43 90, marianneniels@ dbmail.dk. FREDERIKSSUND www.dn.dk/frederikssund Årsmøde. Torsdag den 29. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Skibby. Stedet oplyses gennem nyhedsbrev i september. Info: Knud Eskesen, tlf. 38 74 83 97, knud.eskesen@mail.dk. FURESØ www.dn.dk/furesoe

Stevns seværdigheder og natur. Søndag den 11. oktober kl. 8.3018.30. Mødested: Farum St., Stationsvej. Besøg på Gjorslev Herregaard (Danmarks største middelalderborg), Stevns Fyr og Højerup gl. Kirke for at se fugletræk. Frokost i det fri. Derpå Stevns Klint (Unescos Verdensarv), og til sidst Stevns Fortet (tidligere en hemmelig brik i Natoforsvaret). Ornitolog Ole Geertz-Hansen er fugleguide. Tilmelding: senest d. 29/9 til Hanne Christensen, tlf. 24 22 80 38 og evt. Marie Inger Dam, tlf. 30 42 78 41, hast.christensen@gmail.com. Årsmøde. Lørdag den 24. oktober kl. 14-17. Mødested: Fiskebæk Naturskole, Frederiksborgvej 103A, Værløse. Evt. parkering ved Furesø Marina. Vi starter med en lille vandretur i Nørreskoven. Derefter går vi tilbage på Naturskolen, hvor vi byder på kaffe, te og kage. Formanden viser billeder fra DN’s arbejde og arrangementer i 2014, suppleret med gode naturbilleder fra Furesø Kommune. Derefter årsmøde ifølge vedtægterne. Info: Alf Blume, furesoe@dn.dk. GENTOFTE www.dn.dk/gentofte Årsmøde. Tirsdag den 10. november kl. 19-21. Mødested: annonceres senere. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Nærmere info om sted og eventuelt tema for aftenen annonceres senere. Info: Hans Jürgen Stehr, gentofte@dn.dk. GLADSAXE www.dn.dk/gladsaxe Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. GLOSTRUP www.dn.dk/glostrup Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. GRIBSKOV www.dn.dk/gribskov Naturens Dag. Søndag den 13. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen, Museumsvej 19, Dr. Mølle. Kom og hjælp det smukke Rusland ved Tegners Museum i ikke at springe i skov. Medbring gerne handsker og spade. Alle kan deltage. Vi byder på forfriskning. Info: Linda Bruhn Jørgensen, tlf. 40 88 17 95, lindaulf@icloud.com. Svampetur. Lørdag den 26. september kl. 13-15. Mødested: Mårum Station. Svampetur et par dejlige timer i Gribskov. Tag børn og børnebørn med, så vi sammen kan samle og bestemme årstidens svampe. Medbring kurv, kniv og pensel. Info: Linda Bruhn Jørgensen, tlf. 40 88 17 95, lindaulf@icloud.com. Geologiens Dag. Søndag den 27. september kl. 10.30-15.30. Mødested: Tisvilde Station, Banevej 8. Istid og sandflugt. Ekskursion til Tisvilde og Asserbo, hvor vi bl.a. ser på strandsten neden for Helene Kilde og undersøger de forskellige aflejringer fra istiden. Læs mere på hjemmesiden.

Tilmelding: senest d. 25/9 til Dorte Rørbeck, dorte.roerbeck@gmail. com. Årsmøde m. bustur. Søndag den 25. oktober kl. 13-17. Mødested: Ppladsen ved Esrum Møllegård og ppladsen ved Frederiksværksvej. Vi kører i bus ud og kigger på udvalgte lokaliteter. Kl. 15.00-17.00 vil der være egentlig årsmøde med valg til bestyrelsen. Mere info følger i dagspressen. Gratis. Info: Linda Bruhn Jørgensen, tlf. 40 88 17 95, lindaulf@icloud. com. HALSNÆS www.dn.dk/halsnaes Træk-et-træ på Melby overdrev. Søndag den 6. september kl. 10-13. Mødested: Ved den gamle Melbylejr. Tangvej. Bevar lyngen. Træk et træ op, og få en gratis frokost. Naturen skal plejes, ellers bliver Melby overdrev langsomt forvandlet til skov. Tag familien med på tur og hjælp os med at fjerne fyr og birketræer, så lyngen og den åbne hede bevares, Info: Birgitte Benzon Bang, tlf. 29 46 95 44, bbenzonbang@gmail.com. Svampetur i Lyngby Skov. Søndag den 13. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved indgangen til Lyngby Skov, Ølsted. Der vil blive talt om svampes positive og negative virkninger på skoven, samt de indsamlede svampes spiselighed eller giftighed, og andre pudsige ting. Medbring: svampekurv, kniv, evt. svampebog, evt. kaffe/te, – samt gerne egne svampe hjemmefra til bestemmelse. Info: Søren Fisker, tlf. 50 75 94 72, sorfisk92@gmail.com. Årsmøde. Tirsdag den 20. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Frederiksværk gymnasium og HF, Strandgade 34. Dagsorden ifølge vedtægterne. I forbindelse med årsmødet vil lokalhistoriker Jørgen Lassen fortælle om maleren L.A. Ring i Frederiksværk. Læs mere i de lokale medier. Info: Birgitte Benzon Bang, tlf. 29 46 95 44, bbenzonbang@gmail.com.

HELSINGØR www.dn.dk/helsingoer Bustur og årsmøde. Søndag den 8. november kl. 13-17. Mødested: Turistbusholdepladsen ved Helsingør Station mellem færgerne og stationen. Årsmødet starter med en bustur til Kjeld Sø, Søborg Sø og Nyrup Sø. Derefter årsmøde kl. 16 i Toldkammerets lille sal. Info: Helle Oelund, tlf. 49 22 30 53, h.oelund@gmail.com. HERLEV www.dn.dk/herlev Flagermustur i Smør- og Fedtmosen. Tirsdag den 1. september kl. 19.30-21.30. Mødested: Klausdal, Klausdalsbrovej 336. Info: Inge Marie Gaardsvig Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail.com. Naturens Dag. Søndag den 13. september kl. 10-14. Mødested: Børnenaturcentret Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Info: Inge Marie Gaardsvig Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail.com. Årsmøde. Lørdag den 3. oktober kl. 14-16. Mødested: Børnenaturcentret Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Info: Inge Marie Gaardsvig Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@ gmail.com. Æblemosteri. Søndag den 4. oktober kl. 11-15. Mødested: Børnenaturcentret Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Kom til Østervang Gaard og få presset dine æbler til den dejligste most. Læs mere på hjemmesiden. Info: Inge Marie Gaardsvig Pedersen, 30 25 72 73, ingemariepedersen@ gmail.com. HILLERØD www.dn.dk/hilleroed Årsmøde og foredrag. Onsdag den 28. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Kedelhuset Fredensvej 12b. Der indledes med oplæg om bæredygtig byudvikling i Hillerød, herefter afholdes årsmøde. Alle er velkomne. Info: Jørgen Nielsen, tlf. 21 47 52 10, jbn. post5@gmail.com.

HVIDOVRE www.dn.dk/hvidovre Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. HØJE-TAASTRUP www.dn.dk/hoeje-taastrup Frivillighedsdag i Taastrup. Lørdag den 5. september kl. 10-14. Mødested: Taastrup Hovedgade. Kommunens foreninger afholder frivillighedsdag på Taastrup Hovedgade. Kom og besøg vores stand. Info: Carsten Vestergaard, Hoeje-Taastrup@ dn.dk. Svampetur i Vestskoven. Lørdag den 10. oktober kl. 14-17. Mødested: P-pladsen ved Kroppedal, Kroppedal Allé 3. Årets mest besøgte arrangement er vores svampetur i Vestskoven. Vi håber på godt svampevejr og glæder os til at se dig. Info: Irene Jepsen, Hoeje-Taastrup@dn.dk. Årsmøde. Onsdag den 21. oktober kl. 19-21. Mødested: Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade. Dagsorden ifølge vedtægterne. Se nærmere i Lokalavisen 14 dage før mødet. Info: Carsten Vestergaard, Hoeje-Taastrup@ dn.dk. HØRSHOLM www.dn.dk/hoersholm Cykeltur på Naturens dag. Søndag den 13. september kl. 10-13. Mødested: Ved broen over Usserød Å, Næbbegårds Allé (sidevej til Ravnsnæsvej). Vi arrangerer en cykeltur langs den genslyngede Usserød Å fra udspringet ved Sjælsø til udløbet i Nivå bugt. Turen byder på et væld af natur- og kulturhistoriske oplevelser. Der cykles i et roligt tempo. Info: Niels-Erik Kejlskov, tlf. 30 32 37 45, neka@mail.dk. Årsmøde. Tirsdag den 10. november kl. 19-21.45. Mødested: Spisesalen, Hørsholm bibliotek, Bibliotekstorvet 1. Før generalforsamlingen vil der være et spændende foredrag om aktuelle miljøemner. Efter en kort pause med en lille forfriskning vil den ordinære generalforsamling blive afholdt. Info: Peter Skat Nielsen, tlf. 45 86 62 31, skat.n@mail.tele.dk. KØBENHAVN www.dn.dk/koebenhavn Høstpicnic på Sydhavnstippen. Søndag den 13. september kl. 10-15. Mødested: kl. 10: Karens Minde Kulturhus, Wagnervej 19. Kl. 11:30-15:00: Naturskolen ved Fragtvej i nærheden af Stark. Den traditionsrige Høstpicnic på Tippen vender tilbage til efteråret på Naturens Dag. Sæt allerede nu kryds i kalenderen, mere information følger. Igen i år vil Grøn Agenda Sydhavn afholde høslæt som en del af aktiviteterne. Info: Katja Lange, zn6j@ okf.kk.dk. Tjørnerydning på Sydhavnstippen. Søndag den 27. september kl. 10-13. Mødested: Naturskolen ved Fragtvej, nær Stark. Vi fjerner mere tjørn og snakker om årets arbejdsar-

rangementer med frivillig naturpleje. Info: Katja Lange, zn6j@okf.kk.dk. Årsmøde. Torsdag den 8. oktober kl. 18-21. Mødested: DN’s Sekretariat, kælderen Masnedøgade 20. Dagsorden ifølge vedtægterne. Aftenens særlige tema vil være kystsikring. Repræsentanter fra begge politiske fløje vil redegøre for deres visioner for både de danske kyststrækninger og de trængte lokale kystøkonomier. Kom i god tid for en god plads. Info: Louise Holst Hemmingsen, koebenhavn@dn.dk. LYNGBY-TAARBÆK www.dn.dk/lyngby-taarbaek Gåtur langs Mølleåen. Tirsdag den 1. september kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved Netto, I.H.Mundts Vej, Sorgenfri. Gåtur gennem Sorgenfri Slotspark, forbi Fuglevad møllerne til Brede og retur. Info: Nina Rasmussen, tlf. 29 48 25 98. Svampetur i Frederiksdal Skov. Lørdag den 12. september kl. 13-15. Mødested: Broen over Mølleåen i Frederiksdal, Nybrovej 520. Pluk svampe i Frederiksdal Skov under vejledning af svampekyndige. Medbring kurv og svampekniv. Info: Jens Ockelmann, tlf. 35 26 11 26, jkockelmann@ gmail.com. Familietur i Dyrehaven. Søndag den 13. september kl. 11-14. Mødested: Eremitageslottet. Familietur i Dyrehaven med poster. Der udleveres kort, papir og blyant ved start. Starttidspunkt mellem kl. 11 og 14. Info: Tilde Roland Høberg, tilde83@me.com. Årsmøde. Onsdag den 30. september kl. 19.30-22. Mødested: Lyngby Sognegård, Stades Krog 9. Mødet indledes med, at seniorforsker på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU, Thomas Nord-Larsen, fortæller om den nye driftsplan, som han har udarbejdet for Frederiksdal Skovdistrikt. Info: Hans Nielsen, tlf. 45 88 94 55, hans@nielsen.mail.dk. RUDERSDAL www.dn.dk/rudersdal Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. Naturens nat for børnefamilier. Lørdag den 12. september kl. 20-21.30. Mødested: Den tidligere Isterød Højskoles p-plads, Næbbegårds Allé 2-9, Hørsholm. Vi går med de medbragte lygter på en lang træbro gennem et elleskovs-område ved Sjælsø. Efter mørketuren slutter vi ved et bålsted, hvor der er tændt op til snobrød. Vi tager snobrød og pinde med til børnene. Læs mere på hjemmesiden. Info: Anne Richardt, anne. richardt1@gmail.com. RØDOVRE www.dn.dk/roedovre Svampetur på Vestvolden. Lørdag den 5. september kl. 14-16. Mødested: Batteritogsmagasinet på voldgaden, ud for Rødovre Parkvejs

5 55 5

træ. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Årsmøde i Rødovre Hallen. Mandag den 26. oktober kl. 19-21. Mødested: Rødovre Hallen, Rødovre Parkvej 425. Rødovrehallen blev bygget i 1975/76 og Rødovre Skøjte Arena 1995. Hallen er med sit gulvareal på ca 4.100 m2 en af Danmarks største idrætshaller. Idrætsinspektør Jørgen Skriver Rasmussen viser rundt og fortæller om hallen. Derefter årsmøde efter foreningens love. Mød op og giv DIN mening til kende. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk.

forlængelse i Rødovre. Kom med når vi kigger på, hvilke svampe (både spiselige og giftige) der vokser på Vestvolden. Både dem i skovbunden og dem på levende og døde træer. Guide er Erik Rald fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme og underviser på Københavns Universitet. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk. Naturens Dag: Damhussøen- og engen. Søndag den 13. september kl. 13-16. Mødested: Ved Damhussøen 4. Oplev flora og fauna med Enggruppen Vanløse og Energi og Vandværkstedet. Enggruppen har flotte plancher om, hvad man kan finde, høslet-demonstration og planer om naturgenopretning. Vandværkstedet sejler børnene ud på fisketur på søen og fortæller om den. Bagefter kan I selv gå på oplevelse. Læs mere på hjemmesiden. Info: Anne-Mette Ibsen, amdi.ibsen@gmail.dk. Hvad skal der ske med Vestvolden? Torsdag den 17. september kl. 16-17.30. Mødested: Batteritogsmagasinet på voldgaden, ud for Rødovre Parkvejs forlængelse i Rødovre. Hvordan passer man på et fredet fortidsminde samtidig med, at man tilgodeser både naturens og brugernes ønsker og udfoldelsesmuligheder? Kom og hør landskabsarkitekt Pia Hertz fra Rødovre Kommune og styregruppen for plejeplanen fortælle bl.a. om intentionerne bag plejeplanen. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Bustur: “Smag på Samsø”. Lørdag den 19. september kl. 7-20.15. Mødested: Rødovre S-station, busholdepladsen Hendriksholm Boulevard. Guidet tur med luksusbus til Kalundborg. Besøg i Falkecenteret med ørne, høge og ugler, smagsprøver fra Samsø Bryghus på Svanegården og mulighed for indkøb. Udsøgt frokost

56 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

på restaurant i Sælvig inkl. et glas vin/ øl. Via Østerby til Besser Rev, Tranebjerg Kirke og Ballen Købmandsbutik med smagsprøver. Pris: 525 kr. Tilmelding: senest d. 15/9 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Frivillig Fredag: foreningsmarked. Fredag den 25. september kl. 11-17. Mødested: Rødovregård, Loen, Kirkesvinget 1. Vi markerer ligesom det sker andre steder i landet det frivillige arbejde med et dynamisk arrangement på Rødovregård. En række foreninger og aktører fra lokalområdet vil have en lang række spændende tilbud til de besøgende. Det er første gang dette arrangement afholdes på Rødovregård. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk. Befæstningens Dag på Vestvolden. Søndag den 27. september kl. 10-16. Mødested: Artillerimagasinet. Fra P-pladsen hvor Rødovre Parkvej støder op til Voldgaden er der 3 minutters gang mod syd ad voldgaden. Igen i år fejres Befæstningens Dag på hele Vestvolden. Mange aktiviteter som fåreklipning, bueskydning, historiske våben, affyring af kanoner, lege for børn, støbning af tinsoldater m.m. Udstillinger i Artillerimagasinet og guidede rundvisninger i kaponierer. Alt er gratis. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Lav æblemost i frugtlunden. Onsdag den 14. oktober kl. 13-14.30. Mødested: Frugtlunden ved Jyllingevej. Stiadgang fra Jyllingevej lige efter Vestvolden ved afkørsel nr. 23 fra Motorringvejen M3 Jyllingevej 305. Vi mødes i frugtlunden, også kaldet ”børnenes skov”, hvor vi hører om de forskellige æblesorter på børnenes træer. Vi laver og smager på den friskpressede æblesaft. Hør mere om muligheden for at de nyfødte børn i Rødovre kan få deres helt eget frugt-

Juletur med bus. Lørdag den 28. november kl. 10-17.30. Mødested: p-pladsen foran Rødovre st., Hendriksholm Boulevard. Kom og deltag i vores berømte og traditionsrige juletur med det store, lækre julebord med alle julens lækkerier på Kongskilde Friluftsgård. Vi aflægger besøg på et hemmeligt sted på udturen, og der bliver mulighed for at købe en juleblomst på hjemturen. Der er også julesange og julegaver på turen. Pris: 350 kr. Tilmelding: senest d. 28/10 til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13 med oplysning om antal personer, navn og adresse, tlf. nr. og mail-adresse. VALLENSBÆK/ISHØJ www.dn.dk/vallensbaek-ishoj Årsmøde. Tirsdag den 29. september kl. 19-21. Mødested: Ishøj Idrætsog Fritidscenter, Vejledalen 17. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Info: Erik de Place Bjørn, vallensbaek-ishoej@dn.dk.

REGION SJÆLLAND FAXE www.dn.dk/faxe Vedr. årsmøde, se hjemmeside senere på året. GREVE www.dn.dk/greve Naturens Dag. Søndag den 13. september kl. 11-15. Mødested: ved Olsbækstien. I Greve afholdes Naturens Dag ved Olsbæk Eng og Rævebakkerne. Der er aktiviteter for både børn og voksne. Læs mere på hjemmesiden. Info: Janne Rendtorff, tlf. 28 53 24 93. Årsmøde. Tirsdag den 3. november kl. 19-22. Mødested: Greve Medborgerhus. Der vil være et oplæg om naturen i Greve efterfulgt af det egentlige årsmøde, som afholdes i henhold til vedtægterne. Info: Lars Bjarne Nielsen, greve@dn.dk. GULDBORGSUND www.dn.dk/guldborgsund Årsmøde. Lørdag den 19. september

kl. 14-18. Mødested: Virkethus, Virketvej 39. Afdelingsleder i Guldborgsund Kommune, Frederik Cordes, fortæller om kommunens bestræbelser på at forbedre mangfoldigheden i Guldborgsunds natur. Herefter afholdes selve årsmødet efter vedtægterne, med aflæggelse af beretning, valg tilbestyrelsen osv. Info: Åse Irminger, aairminger@gmail.com. HOLBÆK www.dn.dk/holbaek Naturens Dag med familieaktiviteter. Søndag den 13. september kl. 11-14. Mødested: P-pladsen v. Holbæk Naturskole, Ladegårdsalleen. Naturens Dag har temaet ”Naturen hvor du bor”. Vi tilbyder aktiviteter for børnefamilier i området ved naturskolen. Aktiviteterne planlægges i samarbejde med Holbæk Naturskole/ NV Pro. Nærmere omtale og program kan ses på vores hjemmeside. Info: Finn Bjerregaard, tlf. 59 46 15 66, fbj@udbyvej.dk. Find vilde frugter på Tuse Næs. Søndag den 4. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen v. Bognæs Skov, Tornehagen. Tag med på frugtsafari. Vi finder og smager på vilde æbler og andre af naturens frugter, som vokser i skovbryn, krat og hegn. På turen fortælles om frugterne og deres anvendelsesmuligheder og også lidt om spiselige urter, vi måske støder på undervejs. Læs mere på www.dn.dk/ holbaek. Info: Finn Bjerregaard, tlf. 59 46 15 66, fbj@udbyvej.dk. Årsmøde. Onsdag den 4. november kl. 19-22. Mødested: Hotel Sidesporet, Ahlgade 1B. Tema for årsmødet er Planloven. Nina Larsen Saarnak, specialist i plansager fra DN’s sekretariat, giver oplæg til debat. Er det så skidt at have en lov mod planløshed? Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@dn.dk. KALUNDBORG www.dn.dk/kalundborg Værslev og Aldersrostien. Lørdag den 5. september kl. 13-16. Mødested: ved Værslev forsamlingshus, Aldersrovej 32a. Turen går ad Aldersrostien til Værslevstien, som vi følger 3 km. forbi Forsinge station til Klovby skole, hvor der er pause. Medbring gerne kaffe. Videre ad skolestien til Forsinge vandværk, hvor der er smagsprøver. Vi går ad Stenstien til Værslev Præsteskov, og kigger indenfor i Værslev kirke. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenbclausen@hotmail.dk. Byg din egen fuglekasse. Søndag den 27. september kl. 13-15. Mødested: Naturlegepladsen i Høng skov, p-pladsen, Flaskevejen. Byg din egen fuglekasse, og sæt den op inden vinteren hjemme i din egen have eller i Høng skov. Giv fuglene en vinterbolig og få selv fornøjelsen af, at lave boligen. Begrænset deltagerantal. Tilmelding: senest d. 20/9 til Susanne Ladefoged, tlf. 58 86 07 75, ladefoged@ladefoged.nu.

TURE | Årsmøde. Søndag den 29. november kl. 13-16. Mødested: Røsnæs Naturskole, Røsnæsvej 458. Årsmødet indledes med en rask vinter-travetur i det skønne landskab omkring Naturskolen. Guide er naturvejleder Morten Lindhard. Årsmødedagsorden iflg. vedtægter. Evt. forslag fra medlemmerne skal være formanden skriftligt i hænde senest 7 dage før mødet. DN Kalundborg er vært med en øl/vand Info: Susanne Ladefoged, 58 86 07 75, Kalundborg@ dn.dk. KØGE www.dn.dk/koege Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19-21.30. Mødested: Det Grønne Hus, Vestergade 3C. Vi gentager en tidligere succes, idet vi lige før årsmødet vil lave en lille tur til Ellebækken, hvor den løber gennem byen. Vi følges fra Det Grønne Hus. Der skulle være store ørreder på gydevandring fra Køge Bugt. Årsmøde efter udflugten. Dagsorden iht. vedtægterne. Der vil være kaffe, øl og vand. Info: Henrik Petersen, tlf. 31 90 68 75, Heller.petersen@webspeed.dk. LEJRE www.dn.dk/lejre Efterårsslæt på Kildeengen. Lørdag den 12. september og/eller søndag den 13. september kl. 10-15. Mødested: Skovvej 52. Alle er velkomne til efterårsslæt på engen. Tilmelding: senest d. 8/9 til Erik og Inge på eriko1@live.dk af hensyn til forplejningen. Årsmøde. Tirsdag den 10. november kl. 19-22. Mødested: Domus Felix (stationsby ca. 3 min. fra stationen), Bygaden 20. Dagsorden efter vedtægterne med valg af dirigent, formandens beretning, beretning fra udvalg og valg til bestyrelsen. Herefter debat om DN’s mange svar på de kommercielt forventede ønsker om ændringer af forholdene på og ved kysterne samt i det åbne land. Oplæg og debat ved Nina Larsen Saarnak. Info: Tove Binzer, lejre@dn.dk.

Lørdag den 19. september kl. 10-13. Mødested: Administrationsbygningen i Rådmandshave. Efter en indføring i svampens verden går turen ind i skoven for at plukke svampe. Efterfølgende er jagten på egen hånd. Vi mødes igen kl. 12.15, hvor de indsamlede svampe vil blive præsenteret. Info: Ebbe Kristensen, ebbe@adippe.dk. Årsmøde. Torsdag den 8. oktober kl. 19-21. Mødested: Herskabsstalden på Rønnebæksholm. Vejdirektoratet indleder med et oplæg om, hvordan man ved planlægningen af den kommende motorvej fra Næstved til Syd-motorvejen, prøver at tage hensyn til natur og miljø. Derefter ordinært årsmøde med beretning og valg. Info: Klaus Møller, tlf. 27 11 17 46, inge.klaus@ stofanet.dk. ODSHERRED www.dn.dk/odsherred Naturens Dag: Familietur med drageflyving. Søndag den 13. september kl. 13-16. Mødested: Vejrhøjgård, kør helt op til gården, bag om den røde lade. Vejrhøjvej 22, Fårevejle. Vi går igen i PHs fodspor, og leger med drager. Der er drageværksted, hvor man kan bygge en primitiv drage, og der er også færdige modeller, man kan flyve med. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live. dk. Stenene langs Odsherreds Kyster. Søndag den 27. september kl. 14-16. Mødested: P-pladsen i Kårup Skov, lige over for vejen Knarbo Klint, Vindekilde Strandvej. I selskab med geolog Troels Østergaard ser vi på de mange forskellige sten, der ligger langs Odsherreds kyst og vidner om en rejse med isen for mange, mange år siden. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk. Årsmøde og debatmøde: Natur og Friluftsliv. Torsdag den 1. oktober kl. 19-21. Mødested: Pakhuset,

Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sjælland. Det årlige årsmøde i DN Odsherred. Forud for årsmødet lægges der op til et debatmøde under overskriften “Natur og Friluftsliv”. Hvordan balancerer man mellem benyttelse og beskyttelse. Hvordan tilgodeser man en bred variation af friluftsaktiviteter, samtidig med at der passes på naturen? Info: Stine Salling Olsen, tlf. 52 35 73 94, stinesalling@live.dk. Mad fra naturen, familietur. Mandag den 12. oktober kl. 10-14. Mødested: Følger senere. Kan man spise noget, der har groet eller levet vildt i naturen? Vi går en tur og finder spiselige ting og kombinerer det med noget nedlagt vildt eller friskfangede fisk til dejlige smagsprøver. Info: Stine Salling Olsen, tlf. 51 35 73 94, stinesalling@live.dk. RINGSTED www.dn.dk/ringsted Naturens dag. Søndag den 13. september kl. 10-13. Mødested: Ved fuglereservatets p-plads, Bjergvej 77, Kværkeby. Igen i år tager vi til Kværkeby Fuglereservat, og i samarbejde med folk fra fuglereservatet får vi et par gode timer med fugle, planter og søens dyreliv. Info: Hannah Ring, hannahnas@yahoo.dk. Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Ringsted Kulturhus, Søgade. Så er det tid til årets møde, hvor I kan høre om bestyrelsens arbejde, og komme med nye ideer til projekter. Tilmelding: senest d. 16/11 til Hannah Ring, hannahnas@ yahoo.dk. ROSKILDE www.dn.dk/roskilde Værebro å’s udløb. Tirsdag den 1. september kl. 16.30-18.30. Mødested: Lønbjergparkens p-plads for enden af Osvej Vest. Hvor å-vandet løber ud af Værebro å, og fjordvandet sommetider løber ind i åen og ind over

lavtliggende ejendomme i Nordmark. I hvertfald indtil der kommer et dige med eller uden sti. Diger og stier eller ej er det et smukt hjørne af Roskilde med strandeng, fjord og solnedgang. Info: Bjørn Petersen, roskilde@dn.dk. Vild mad i Boserup. Lørdag den 26. september kl. 9.40-16.05. Mødested: stoppested v. Boserup skolen, Boserupvej 100. Ikke kun svampe, men også urter, bær og tang. Og måske andet? Læs mere på hjemmesiden. I samarbejde med Dansk Ugandisk Venskabsforening og DVL. Overskuddet går til Uganda. Tilmelding: senest d. 24/9 til Karen Ingrid Schultz, tlf. 26 39 34 31, kareningrid@stickhill.dk. Årsmøde og byvandring. Torsdag den 22. oktober kl. 19-21.35. Mødested: Trappen til Byens Hus (det gamle rådhus) på Stændertorvet 1. Inden mødet viser Bertil Jacobi rundt i ”Kulturstrøget”, og fortæller om historiske bygninger bag Algades handelsstrøg. Ca. kl. 20 årsmøde med drøftelse af årsberetning, forslag fra medlemmerne og valg til den lokale bestyrelse over en let forfriskning. Info: Bjørn Petersen, roskilde@dn.dk. SLAGELSE www.dn.dk/slagelse Årsmøde. Onsdag den 4. november kl. 19. Mødested: annonceres på vores hjemmeside. Årsmøde i henhold til vedtægterne. SOLRØD www.dn.dk/solroed Vandretur ad Gudernes Stræde. Søndag den 13. september kl. 13-17. Mødested: P-pladsen ved Firemileskoven på Tåstrupvejen, 800 m. nord for Q8. På Naturens Dag tager vi på vores årlige vandretur ad Gudernes Stræde. Vore 2 guider fortæller om natur og kulturhistoriske begivenheder og tildragelser. Der bliver rig mulighed for nye oplevelser på den 9 km. lange tur gennem Solrød. Hjemtur

LOLLAND www.dn.dk/lolland Årsmøde. Onsdag den 21. oktober kl. 19-22. Mødested: Mødesalen, Nakskov Bibliotek, Søvej 8. Kom og hør om Naturpark Maribosøerne, en af de helt store naturattraktioner på Lolland. Naturvejleder Uffe Nielsen kender området og alle de dejlige naturoplevelser der gemmer sig i Naturparken. Info: Gunvor Thorsen, tlf. 53 70 95 85, ttg@mail.dk. NÆSTVED www.dn.dk/naestved Foreningernes Dag i Rådmandshaven. Lørdag den 5. september kl. 9-15. Mødested: Rådmandshaven. Repræsentanter for DN-Næstved vil være til stede på standen, hvor det er formålet at snakke naturens sag. Info: naestved@dn.dk. Svampetur i Rådmandshave.

med bus. Tilmelding: senest d. 11/9 til Dorte Linder, tlf. 56 14 05 14, dmo@ postkasse.org. Karlstrup Kalkgrav. Lørdag den 19. september kl. 14-16. Mødested: P-pladsen på Silovej. Fossiljagt i den gamle kalkgrav. Vores 2 guider fortæller om dinosaurernes endeligt og hjælper med at finde forstenede søpindsvin, vættelys og andre fossiler. Info: Dorte Linder, tlf. 56 14 05 14, dmo@ postkasse.org. Årsmøde med naturvandring. Lørdag den 26. september kl. 14-17. Mødested: P-pladsen ved Trylleskoven. På årsmødet går vi en tur for at se på naturforvaltningen af områderne langs stranden. Tilmelding: senest d. 24/9 til Jens Garde, tlf. 56 13 13 54, solrod@dn.dk. SORØ www.dn.dk/soroe Årsmøde. Onsdag den 4. november kl. 19-21.30. Mødested: Salen i Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27. Mødet indledes med foredrag ved Lars Malmborg, biolog fra Aage V. Jensens Naturfond, som fortæller om Naturfonden og dens mange aktiviteter. Kl. ca. 20.15 er der årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne herunder bestyrelsens beretning, der omhandler DN Sorøs virke i det seneste år. Info: Niels Hilker, tlf. 57 83 53 82, niels. hilkers@gmail.com. STEVNS www.dn.dk/stevns Årsmøde. Tirsdag den 3. november kl. 19-22. Mødested: På Stevns Fyr i Mandskabsbygningen, Fyrvej 2. Vi starter med et foredrag om fredninger i Danmark af DN's fredningsleder Birgitte Bang Ingrisch. Selve årsmødet er fra kl. 20.30. Alle er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret. Hvis man har lyst til at gøre noget for naturen, så mød op. Vi se frem til et inspirerende og godt møde. Info: Michael Løvendal Kruse, tlf. 56 51 06 01 / 31 54 06 01, stevns@dn.dk. VORDINGBORG www.dn.dk/vordingborg Naturens Dag: Vintersbølle Skov. Søndag den 13. september kl. 11-13. Mødested: Dehnshytten, Storstrømsparken 38. Find de små nedbrydere i skovbunden med en naturvejleder, fang smådyr i havet, undersøg klinten med en geolog og se, hvad den gemmer, eller lav mad over bål. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60. Høslætaktivitet for orkideen Horndrager. Søndag den 20. september kl. 11-15. Mødested: P-pladsen ved Jydelejet, Hunøsøgårdvej. Vi inviterer sammen med Græsningsforeningen Høje Møn, Naturstyrelsen og naturvejleder Elise Hvelplund, Vordingborg Kommune, til høslæt i indhegningen med orkideen Horndrager. Læs mere på hjemmesiden, når tiden nærmer sig. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@ webspeed.dk.

58 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

Årsmøde. Lørdag den 26. september kl. 16-18. Mødested: Vordingborg, Storstrømsparken 38. Dagsorden meddeles på den lokale hjemmeside, når tiden nærmer sig. Alle er velkomne. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@webspeed. dk.

REGION NORDJYLLAND BRØNDERSLEV www.dn.dk/broenderslev Naturens dag: Hedelundssøerne. Søndag den 13. september kl. 1316. Mødested: Hedelund Nørregade 41. Vi afholder Naturens dag i samarbejde med Lystfiskeriforeningen, Friluftsrådet og kommunens naturvejledere. Der bliver mulighed for at fiske i søerne og høre om søens plante- og dyreliv. Info: Mogens Ingemannsen, tlf. 98 82 25 81, familieningemannsen@post.tele.dk. Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 20-22. Mødested: Kulturhuset i Hjallerup. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Info: Lars SchönbergHemme, broenderslev@dn.dk. FREDERIKSHAVN www.dn.dk/frederikshavn Fuglelivet i Vejlerne, heldagstur. Søndag den 20. september kl. 9-17. Mødested: Frederikshavn busterminal, Skippergade. Oplev fuglelivet i Vejlerne med biolog Poul HaldMortensen. Samkørsel: afg. fra Frederikshavn busterminal kl. 9, ank. ca. kl. 11 ved rastepladsen nær hovedvej 11. Afg. fra Vejlerne kl. ca. 15. Vi har 4 timer derude, og kaffe, madpakke, kikkert og fornuftigt fodtøj anbefales. Pris: brændstofudgifter i forbindelsen med samtransporten. Tilmelding: senest d. 11/9 til Karin A. Jensen, tlf. 98 42 55 34, arveschoug@mail123.dk. Årsmøde og foredrag. Torsdag den 12. november kl. 19-21.30. Mødested: Kulturhus Kappelborg, Skolevej 5. Årsmøde ifølge vedtægterne. Derefter er der foredrag om natur og refleksion på Caminoen i Spanien, ved Lone Høgsted. Info: Jan Ove Eriksen, tlf. 29 89 10 33, jan@minni.dk. HJØRRING www.dn.dk/hjoerring Naturens Dag for hele familien. Søndag den 13. september kl. 8-14. Mødested: Landskabs- og landbrugssmuseet i Mosbjerg, Jerupvej 613. En dag i den rige og varierede natur på landskabsmuseet. Kom og vær med til at finde flere arter. Jo flere øjne der ser, des mere finder vi. Info: Birthe Kristensen, tlf. 51 33 93 05, birthe.k49@gmail.com. Skovrejsning ved Sindal. Lørdag den 24. oktober kl. 14-16. Mødested: P-pladsen i Slotved, Skov

Astrupvej. Slotved Skov bliver udvidet med ny skov. På en vandring gennem området fortælles der om planer for trævalg, stier og andre faciliteter for skovens gæster. Info: Birthe Kristensen, birthe.k49@gmail.com. Årsmøde. Torsdag den 5. november kl. 19-21.30. Mødested: Salen i den gl. Musikskole, Skolegade 4. Dagsorden ifølge vedtægterne. Kom og hør om bestyrelsens arbejde med natur og miljø i årets løb. Se nærmere i dagspressen. Info: Birthe Kristensen, birthe.k49@gmail.com. JAMMERBUGT www.dn.dk/jammerbugt Leslåning på Aaby Bjerg. Lørdag den 26. september kl. 9.30-13. Mødested: P-pladsen ved trædestenene, Centralgårdsvej. I samarbejde med Naturplejenetværket for Nordvestjylland skal vi fjerne de uønskede vækster, så som græsser og ørnebregner på Aaby Bjerg, så der bliver plads til hedeplanter som den sjældne guldblomme. Info: Ove Albrektsen, tlf. 98 21 59 18, jytte.alb@ privat.dk. Brunst, brøl og bålkaffe. Mandag den 28. september kl. 20-22. Mødested: Barkærvej 62, Fjerritslev. Vi mødes denne fuldmåneaften og går en tur i det flotte område. Ved mørkets frembrud vil der blive serveret bålkaffe på gårdspladsen, og vi vil høre en af naturens store oplevelser. Glæd jer til denne spændende aften. Info: Christian Larsen, tlf. 98 26 86 63 / 28 76 42 79, christianlarsen@bierstedaf.dk.

Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19-21.30. Mødested: Sports- og Kulturcenter Damengvej 2, Brovst. Foredrag eller lignende, hold øje med hjemmesiden og/eller lokalaviserne for nærmere information om. Derefter en pause, hvor vi byder på brød og kaffe, efterfuldt af årsmødet med beretning om årets gang i DN Jammerbugt samt valg til bestyrelsen. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk. MARIAGERFJORD www.dn.dk/mariagerfjord Naturens Dag: Stinesminde. Søndag den 13. september kl. 11-16. Mødested: Stinesminde Havn. Børn og unge, forældre og bedsteforældre er alle velkomne til igen i år til at fejre Naturens Dag ved Stinesminde Havn. Årets tema er ”Naturen hvor du bor”. Vi vil sætte fokus på den natur, som ligger lige uden for døren. Naturen i byen, haven, krattet og grøftekanten. Info: Alan Phipps, tlf. 61 99 03 65, ap@ dn-mariagerfjord.dk. Naturens Ambulance til Hobro. Fredag den 16. oktober kl. 12-18 og lørdag den 17. oktober kl. 10-16. Mødested: Det Røde Pakhus, Hobro havn. Mød Naturens Ambulance og kom tæt på en ræv, se et vildsvin i øjnene og klap en grævling. Få naturen og de vilde dyr tæt ind på livet, når Naturens Ambulance rykker ud til Økologisk Marked. Du kan også teste din viden om de vilde dyr i Danmark og vinde flotte præmier. Vi har 8 udstoppede dyr med. Info: Mona Phipps, tlf. 53 15 87 67, mp@dn-mariagerfjord.dk. Årsmøde med kaffe og kage.

GØR DIN MENING GÆLDENDE – LOKALT Der er god grund til at møde op, når din lokale afdeling inviterer til årsmøde. Det er nemlig her, du kan komme med dine input til, hvad der skal gøres for natur og miljø der, hvor du bor. Alle DN-afdelinger holder årsmøde om efteråret. Årsmøderne er DN’s lokale afdelingers generalforsamling. Alle medlemmer har stemmeret, og som medlem kan du derfor støtte og styrke det lokale arbejde for naturen ved at deltage ved årsmøderne og bruge din stemme. Til årsmødet kan du høre om afdelingens arbejde – ligesom du selv er velkommen til at bidrage med din frivillige hjælp på

fast eller løs basis. DN’s lokale afdelinger taler naturens sag, når den er truet eller nødlidende. Det kan handle om byggeri i det åbne land og planlægning af veje i kommune og region. DN arbejder også for at sikre, at alle har adgang til naturen, og at vigtige naturområder plejes. Samtidig arbejder DN lokalt og nationalt for et bæredygtigt samfund inden for landbrug, transport, energi og klima.

Du kan læse mere om de konkrete årsmøder på www.dn.dk/aarsmoeder

TURE | Tirsdag den 27. oktober kl. 19-22. Mødested: Café K, Søndre Kajgade 8, Hobro. Mødet indledes med et foredrag af seniorforsker Hans Joachim Offenberg: “Myren og Mennesket”. Foredraget handler om de spændende paralleller, der eksisterer, f.eks at myrerne ligesom mennesket er sociale, opfandt landbruget, benytter sig af statskup m.m. Derefter årsmøde med dagsorden ifølge vedtægter. Info: Kaj Edlund, tlf. 98 52 46 25, ke@dn-mariagerfjord.dk. MORSØ www.dn.dk/morsoe Årsmøde. Torsdag den 3. september kl. 19-22. Mødested: Morsø Folkebibliotek, lokale 1, Holgersgade. Mødet indledes med oplægsholder. Dagsorden ifølge vedtægter. Se dagspressen og hjemmesiden. Info: Mette Jensen, tlf. 23 82 33 00, mette@post. tele.dk. REBILD www.dn.dk/rebild Årsmøde. Torsdag den 19. november kl. 19-22. Mødested: Rebildcentret, Røde Møllevej 4, Thingbæk, Skørping. Dagsorden efter vedtægterne. Se yderligere detaljer på hjemmesiden. Info: Anette Bruun Hansen, anettebruunhansen@live.dk. THY www.dn.dk/thy Nationalpark Thy under lup, set med naturens øjne. Lørdag den 19. september kl. 10-17. Mødested: VUCs kantine, Munkevej 9. I løbet af dagen vil 5 forskellige kompetente foredragsholdere give hver sit bud på nationalparkens tilstand. Pris: 100 kr., som dækker frokost og eftermiddagskaffe. Tilmelding: senest d. 17/9 til Jens Handrup, tlf. 97 93 66 10 / 30 50 69 92, handrup@dlgtele.dk. Svampetur. Søndag den 20. september kl. 13.30-16. Mødested: Højris Slot, p-pladsen, Højrisvej 3. Turleder: Henning Christensen (Svampekundskabens Fremme) og Ib Nord Nielsen (BFN og DN Thy). Medbring evt. svampeflora, kurv, kniv og egnet fodtøj. Turen arrangeres i samarbejde med Biologisk Forening for Nordvestjylland. Info: Ib Nord Nielsen, tlf. 40 57 93 23.

VESTHIMMERLAND www.dn.dk/vesthimmerland Svampetur. Søndag den 20. september kl. 13-16. Mødested: Rønhøj Plantage, p-pladsen ved AarsAggersundvejen. Svampetur for begyndere og lettere øvede, hvor vi samler svampe og gennemgår de vigtigste grundregler for indsamling af spisesvampe. Husk svampekurv, lille kniv samt kaffe. Info: Ellen Poulsen, tlf. 30 25 98 57.

HEDENSTED www.dn.dk/hedensted Svampefest ved Vejle Fjord. Lørdag den 26. september kl. 10-20. Mødested: Spejderlejren “Kragereden”, Stouby Skovvej 7c. Svampedag for alle naturinteresserede med lysbilleder, indsamling og tilberedning. Velegnet som familieudflugt. Svampekendskab er ikke nødvendig. Tilmelding: senest d. 22/9 til Erik Kaxe, tlf. 22 74 81 46 , eikaxe@gmail.com.

Årsmøde. Torsdag den 29. oktober kl. 19-22. Mødested: Kimbrerkroen, Markedsvej 8. Kl. 19.00: Foredrag, kl. 20.30: pause med kaffe/te, kl. 21.00: Årsmøde med dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Svend Dahl, tlf. 40 51 52 13, Svend.dahl@mail.dk.

Æbledagen. Lørdag den 10. oktober kl. 10-16. Mødested: Spejdercenter ”Æbleskoven”, Strandvejen 51, Daugård. Der bliver ud over pluk-selv forskellige boder og aktiviteter. Du kan bl.a. lave æblemost på æblemostemaskinen, så medbring plastflasker/dunke, hvis du gerne vil have noget æblemost med hjem. Du kan også bage æblepandekager/snobrød på bålet. Info: Benny Jensen, blj@lafnet.dk. Årsmøde. Mandag den 16. november kl. 19-22. Mødested: Bonde’s spisegård, Ny Skolegade 11 Løsning. Årsmødet afvikles i to etaper: først et indlæg om et interessant emne og derefter generalforsamling. Info: Martin Fritzner, tlf. 22 66 38 13, Fritzner@mail.tele.dk.

AALBORG www.dn.dk/aalborg Hjælp din lokale natur i Gistrup. Søndag den 27. september kl. 10-14. Mødested: Gammel Gistrupvej 47. Ved Gistrup findes et fantastisk stykke overdrev med sjældne orkidéer og græssende kvier. Men overdrevet er desværre ved at vokse til i enebær. Du og din familie inviteres derfor til en enebærbeskæringsdag. Info: Bjarne Jensen, tlf. 30 11 41 86, baaj@gmx.net. Årsmøde. Torsdag den 22. oktober kl. 19-21.30. Mødested: se hjemmesiden sidst i september. Kom og mød den lokale bestyrelse og andre medlemmer til årsmødet. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Anne Marie Steffensen, annemarie.steffensen@gmail.com.

REGION MIDTJYLLAND

Årsmøde. Onsdag den 28. oktober kl. 19.30-22. Mødested: annonceres senere i dags- og ugepressen samt på hjemmesiden. Årsmødet er afdelingens generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne. Ekstra aktivitet annonceres senere. Foreningen er vært ved et mindre traktement. Info: Ib Nord Nielsen, ib.nord.nielsen@ gmail.com.

FAVRSKOV www.dn.dk/favrskov Svampeture. Lørdag den 26. september og søndag den 27. september. Se tid og mødested nedenfor. Vi gentager vore traditionsrige svampeture, og byder på tre forskellige lokationer: 26/9 kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Hinnerup Bibliotek og Kulturhus Skovvej. 26/9 kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved Bidstrup Gods, Bidstrupvej 1. 27/9 kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Klintholm, Vadstedvej 110. Guide: Anders Harling Lykke, der sorterer de giftige fra. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com.

Afrikaforedrag af Poul HaldMortensen. Tirsdag den 3. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Hummerhuset i Klitmøller. Poul Hald viser billeder og fortæller om fugle og pattedyr fra sine mange rejser i Afrika. Info: Nanna Gad, tlf. 97 94 50 25, nannagad@gmail.com.

Årsmøde. Onsdag den 18. november kl. 19-22. Mødested: InSide, Dalvej 1. Foredrag og debat. Derefter årsmøde efter vedtægterne. Se nærmere i lokalaviserne og på vores hjemmeside, når vi nærmer os. Info: Alfred Borg, tlf. 51 27 25 11, alfredlborg@gmail.com.

HERNING www.dn.dk/herning Naturens dag. Søndag den 13. september. Mødested: Løvbakke Naturcenter, Løvbakkevej 32. Se den lokale presse eller hjemmesiden for mere information. Info: Bent Lund, bent@ bentlund.dk. Svampetur i Feldborg Nordre Plantage. Lørdag den 26. september kl. 13-16. Mødested: P-Pladsen ved Bjørnkærvej, nær Stjernehuset. Bjørnkærvej er vejen mellem Feldborg og Bjergby. Medbring kniv og kurv til svampene. Der vil være bål på pladsen og muligheder for at nyde eftermiddagskaffen. Info: Bent Lund, tlf. 40 85 71 93 / Flemming Bak, tlf. 29 44 36 04, bent@bentlund.dk. Årsmøde med ulveforedrag. Onsdag den 11. november kl. 19-22. Mødested: Aulum Fritidscenter, Markedspladsen 10. Indlæg: Bo Håkansson, DN, vil berette om ulvenes fremtid/muligheder i Danmark samt om odderens fremtid i forbindelse med hvalpesygen på Sjælland. Sten Fjederholt, vildtkonsulent, vil fortælle om ulvenes færden i Jylland og de problemer, det kan medføre. Han har erfaring med bl.a. vildtskader og angreb på tamdyr. Info: Leo Lisby, tlf. 97 13 63 73, langfrom@ mail.dk. HOLSTEBRO www. dn.dk/holstebro Naturens Dag. Søndag den 13. september kl. 13-16. Mødested: Skærum Mølle, Skærum Møllevej 4. Naturens Dag er både for børn og voksne og arrangeres i samarbejde med Naturstyrelsen og Skærum Mølle. Se mere i ugeavisen i uge 37 eller på vores hjemmeside. Her kan du også tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi ses til en herlig

dag i det grønne. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity. dk. 1. foredrag om klima. Tirsdag den 3. november kl. 19-21. Mødested: Holstebro Gymnasium, Auditoriet Døesvej 64. I samarbejde med Holstebro Kommune (Klima-kommune) holder professor Marit-Solveig Seidenkrantz foredrag med titlen: Går Jorden under? Om naturlige og menneskeskabte klimaforandringer i fortid og nutid. Fokus på de vigtigste mekanismer, der påvirker Jordens klima. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip. cybercity.dk. Årsmøde og NaturTjek. Torsdag den 5. november kl. 19-22. Mødested: Holstebro Aktivitetscenter (loftrummet, der er elevator), Danmarksgade 13. Måske har du hørt om NaturTjekprojektet. Det handler om at få danskerne til at registrere dyr og planter i hele landet. Vi skal have flere med i Holstebro Kommune. Derfor kommer projektleder Simon Krøs og guider os igennem NaturTjek. Efterfølgende serveres kaffe og kage inden selve årsmødet. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk. 2. foredrag om klima. Tirsdag den 10. november kl. 19-21. Mødested: Holstebro Gymnasium, Auditoriet, Døesvej 64. I samarbejde med Holstebro Kommune holder professor Mads Cedergreen Forchhammer foredrag over temaet: Arktisk biodiversitet under klimaændringer. Den smeltende havis har åbnet for skibstransporter. Derfor vil unikke planter og dyr nu også blive påvirket af mennesket foruden klimaforandringerne. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@ vip.cybercity.dk. 3. foredrag om klima. Tirsdag den 17. november kl. 19-21. Mødested: Holstebro Gymnasium, Auditoriet, Døesvej 64. I samarbejde med Holstebro Kommune holder professor Jørgen Eivind Olesen foredrag om klima, fødevarer og kostpyramiden. Vores klode er presset af en voksende og stadig rigere befolkning. En radikal omlægning af vores kost kan blive nødvendig for at løse klimaproblemet. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@ vip.cybercity.dk. HORSENS www.dn.dk/horsens Bjerre Skov og Elverdammen. Søndag den 13. september kl. 14-17. Mødested: P-pladsen i svinget på Bjerre Skovvej. Besøg den smukke Elverdam i Bjerre Skov og nyd synet af åkanderne. Info: Lillian Sørensen, tlf. 22 50 07 11, lillianhatting@stofanet.dk. Årsmøde. Torsdag den 22. oktober kl. 19-22. Mødested: Sund By Butikken, Åboulevarden 52. Ulven kommer, ulven kommer. Er der noget at være bange for? Bo Haakansson fra DN kommer og oplyser om, hvor udbredt ulven er i Danmark. Info: Lillian Sørensen, tlf. 22 50 07 11, lillianhatting@stofanet.dk.

IKAST-BRANDE www.dn.dk/ikast-brande Svampetur. Søndag den 6. september kl. 13.30-16. Mødested: Palsgård Skovmuseum, Palsgårdvej 9. Vi mødes til indsamling af spisesvampe under kyndig vejledning. Info: Kaj Kristiansen, tlf. 24 67 03 18, IkastBrande@dn.dk. Årsmøde. Onsdag den 11. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Palsgaard Skovmuseum. Dagsorden efter vedtægter. Se senere på hjemmesiden for yderligere detaljer. Info: Kaj Kristiansen, kktrehuse@gmail.com. LEMVIG www.dn.dk/lemvig Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. NORDDJURS www.dn.dk/norddjurs Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. Svampetur i Grenaa Plantage. Søndag den 6. september kl. 10-12. Mødested: Svømmehallens indgang, Idrætscentret i Grenaa. NB: Turen gennemføres kun, hvis der er svampe i skoven. Kun 20 pladser. Tilmelding: senest d. 6/9 (gerne per sms) til Anni Sloth, tlf. 41 50 50 84. Geologiens dag: Sangstrup klinterne. Søndag den 27. september kl. 10-12. Mødested: Ved havet på p-pladsen for enden af Hjembækvej, Grenaa. Vi vil gå en tur ved klinterne ved Karlby og Sangstrup. Tag praktisk fodtøj på. Guide: Geolog Kirsten Roug. Max. 25 deltagere. Tilmelding: sms til Lars Sloth, tlf. 30 22 44 98. ODDER www.dn.dk/odder Årsmøde. Tirsdag den 10. november kl. 19-22. Mødested: Pakhuset Odder. Årsmøde med dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Ib Salomon, tlf. 24 44 39 87, ibsalomon8300@ gmail.com. RANDERS www.dn.dk/randers Find forsteninger i Dalbyover Kalkbrud. Lørdag den 5. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved indgangen af Dalbyover Kalkgrav, vejkrydset mellem Stadionvej og Vinstrupvej, Havndal. I kalkgraven brydes der fossilrig kalk fra Danientiden (ca. 65 mill. år siden). Der findes især søpindsvin. Vi prøver at bestemme de fundne fossiler. Medbring hammer, lup, plastikposer, sko og tøj, der gerne må blive snavset, og evt. frokost. Turen er ikke for gangbesværede. Info: Ingemann Schnetler, tlf. 86 46 72 82 / 50 54 38 30, ingemann@ schnetler.dk. Årsmøde. Lørdag den 28. november kl. 13-15. Mødested: Randers Naturcenter. Aktuelt arrangement efterfulgt af årsmøde. Dagsorden efter vedtægterne. Info: Christian Halgreen, 20 10 15 19, randers@dn.dk.

60 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

RINGKØBING-SKJERN w w w. d n . d k / r i n g k o e b i n g skjern Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. Hør krondyrene brøle på Borris Hede. Lørdag den 12. september kl. 17-20.30. Mødested: P-pladsen ved kantinen i Borris Lejren, Borriskrogvej 4 (følg guiderne). Sidste års krondyrbrøletur på Borris Hede var en stor succes. Derfor gentager vi turen i 2015. At høre krondyrhanner brøle i brunsttiden er én af Danmarks helt store naturoplevelser. Deres dybe brøl, der g jalder gennem naturen, kan lede tanken hen på løvebrøl. Tilmelding: senest 7/9 til Jonna Odgaard, jonnaodgaard@gmail.com. Åben Ådal: Fuglekig i Skjern Enge. Søndag den 13. september kl. 13-16 og/eller søndag den 18. oktober kl. 13-16. Mødested: I fugleskjulet ved vejen mellem Skjern og Lønborg. Ådalen vrimler med trækfugle. Fra fugleskjulet på Lønborgvej kan vi opleve masser af trækkende vadefugle og ænder. Sandsynligvis ser vi både gamle og unge havørne og vandrefalk. Teleskoperne er stillet op, og vi fortæller om de fugle, vi ser. Info: Marianne Linnemann, tlf. 20 14 50 10, linnemann.marianne@gmail.com. SAMSØ www.dn.dk/samso Årsmøde. Torsdag den 29. oktober kl. 19.30- 22. Mødested: Sælvigbugtens Camping, Staunsvej 2. Alle er velkomne til debat om seneste og kommende år for DN Samsø. Vi er vært ved kaffe og lagkage. Husk indmeldelse i foreningen hvis du ønsker stemmeret. Info: Jens Wærum, tlf. 40 54 96 46, samsoe@dn.dk. SILKEBORG www.dn.dk/silkeborg Tur langs Møllebækken. Søndag den 25. oktober kl. 13-16. Mødested: Kjellerup stien i Lysbrog. Åge Ebbesen guider os langs Møllebækken i Lysbro. Han vil fortælle om, hvordan dette vandløb er blevet restaureret, og om hvordan Silkeborg kommunes vandløbspolitik i øvrigt er. Info: Chresten Dyhre, tlf. 60 65 06 51, chrestend@ gmail.com. Årsmøde. Onsdag den 18. november kl. 19-21.30. Mødested: Medborgerhuset i Silkeborg, Bindslevplads. Årsmøde afholdes jf. vedtægterne. Se mere i dagspressen primo november, på hjemmesiden og facebook. Info: Pernille Ingemann, tlf. 29 91 86 59, pernilleingemann@fibermail.dk.

skrivelse af aftenens forløb kommer senere på hjemmesiden. Info: Anni Oppelstrup, 28 93 10 72, a.e.oppel@ vip.cybercity.dk. STRUER www.dn.dk/struer Geologiens dag: Geopark Vestjylland. Søndag den 20. september kl. 13.45-16.30. Mødested: Folkets hus, Tegltorvet, Struer. Tur med naturbussen i det kommende geoparkområde i Struer Kommune. Idéen med geoparken bliver anskueligg jort ude i landskabet på en tur til udvalgte lokaliteter i kommunen. Medbring selv kaffe/te. Tilmelding: senest 17/9 til Søren Rårup, tlf. 97 87 52 44, sr@ odby.dk. Svampetur. Lørdag den 26. september kl. 14-16.30. Mødested: Ppladsen ved vejkrydset Klosterhedevej/Jagtvej. Svampetur i Klosterheden, hvor vi vil jagte især spiselige og giftige svampe. Medbring gerne, kurv, kniv og svampebog. Pris: Gratis for DN-medlemmer, 50 kr. for ikkemedlemmer. Tilmelding: senest 25/9 til Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius1@gmail.com. Årsmøde. Mandag den 2. november kl. 19.30-22. Mødested: Struer aktivitetscenter, Skolegade 5a. Se nærmere på dn.dk/struer midt oktober. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 58, signeambrosius1@gmail.com.

SKANDERBORG www.dn.dk/skanderborg Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året.

SYDDJURS www.dn.dk/syddjurs Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året.

SKIVE-SALLING www.dn.dk/skive Årsmøde. Onsdag den 4. november kl. 19-21.30. Mødested: Det røde klubhus, Havnevej 16, Skive. Nærmere be-

VIBORG www.dn.dk/viborg Viborg Baneby, før nu og fremover. Tirsdag den 1. september kl. 18.30-20.30. Mødested: P-pladsen

overfor Absalonsvej, Middagshøjvej 52. ”Fod på Viborgegnen 2015” besøger Viborg Baneby, hvor du hører om Viborgs første industriområde fra dengang, der blev brugt tipvogne og håndskovle. Info: Jørgen Glud, tlf. 40 18 12 61, jorgenglud@mail.com. Øby og Herregårdsengene i Nørreådalen. Søndag den 13. september kl. 10-12. Mødested: Ppladsen i Øby by, Østervangsvej 79. ”Fod på Viborgegnen” arrangerer tur i Nørreådalen og besøger Øby og Herregårdsengne i Nørreådalen. Info: Jørgen Glud, tlf. 40 18 12 61, jorgenglud@mail.com. Årsmøde og foredrag. Tirsdag den 17. november kl. 19-21.30. Mødested: Søndermølle Kultur- og Naturcenter, Vinkelvej 40. Årsmødet indledes med et foredrag af Professor Jørgen Primdahl fra Københavns Universitet med titlen: Fremtidens landskaber, aktuelle emner og udviklingstendenser i lyset af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger. Herefter afholdes årsmødet efter vedtægterne. Tilmelding: senest d. 15/11 til Michael Dickenson, tlf. 40 17 17 05, dofdick@mail.dk. AARHUS www.dn.dk/aarhus Årsmøde. Søndag den 20. september kl. 13.30-16. Mødested: Væksthuset, Botanisk Have, Peter Holms Vej. Årsmødet starter med parken som tema. Kl. 15 orienteres om årets arbejde (foregår i Væksthuset), og herefter er der valg af aktive til lokalafdelingen. For yderligere oplysninger se vores hjemmeside og nyhedsbreve. Info: Søren Højager, tlf. 86 24 25 21, soeren.hoejager@skolekom.dk. Kjeld Fredens om natur og mental sundhed. Torsdag den

TURE | FAABORG-MIDTFYN www.dn.dk/faaborg-midtfyn Årsmøde med Ella Maria Bisschop-Larsen. Torsdag den 5. november kl. 19-22. Mødested: Ringe Bibliotek, Algade 40. Ella Maria Bisschop-Larsen indleder mødet med et aktuelt indlæg. Årsmødet afholdes i henhold til vedtægterne. Annoncering af årsmødet vil kunne ses i lokalaviserne. Der bydes på en forfriskning i pausen. Alle er velkomne. Info: Birgit Bjerring, tlf. 32 15 11 45, birgitbjerring@yahoo.dk.

Naturens Dag. Info: Lone Ryttersgaard, lone.ryttersgaard@outlook.dk.

FANØ www.dn.dk/fanoe Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året.

NORDFYN www.dn.dk/nordfyn Fjordens dag. Søndag den 13. september kl. 10-16. Mødested: Martinegården ved Enebærodde. Besøg DN Nordfyns stand ved Martinegården på Enebærodde. Se på fugle, hør om insekthotel, byg fuglekasse, lav natursmykker. Læs mere på www.fjordensdag.dk. Info: Jørgen Molls, tlf. 64 82 30 14, molls@kabelmail.dk.

FREDERICIA www.dn.dk/fredericia Årsmøde. Onsdag den 25. november kl. 19-22. Mødested: Restaurant Oven Vande, Sønder Voldgade. Info: Karsten Enggaard, 7594 3166, fredericia@dn.dk.

1. oktober kl. 19-20.30. Mødested: Væksthusene, Botanisk Have, Peter Holms Vej. Foredrag af Kjeld Fredens. Naturen er i den grad et miljø, der gavner vores mentale udvikling. Den er et gratis tilbud, man bør tage imod, fordi mental sundhed og robusthed er afgørende i et accelererende samfund. Forskningen kan i dag dokumentere, hvordan naturen kan fremme vores sundhed. Sciencemuseerne står bag aftenen. Tilmelding: senest d. 25/9 til Eva Kullberg, mail@evakullberg.dk. Rundvisning i Herbariet, AU. Onsdag den 4. november kl. 19-20. Mødested: Herbariet, Aarhus Universitet, Ole Worms Allé 1, bygning 1137. Aarhus Universitets herbarium rummer godt 750.000 planteindsamlinger fra hele verden. Rundvisning ved lektor Finn Borchsenius, leder af herbariet. Vi hører om de forskellige arbejdsprocesser og den forskning, der foregår med udgangspunkt i herbariets samlinger. Tilmelding: senest d. 1/11 til Eva Kullberg, mail@evakullberg.dk.

REGION SYDDANMARK ASSENS www.dn.dk/assens Naturpleje i Jordløse Bakker. Lørdag den 5. september kl. 10-14. Mødested: P-pladsen i Jordløse Bakker ved Jordløse Møllevej. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening inviteres alle interesserede til en naturplejedag. Det kræver ingen forudsætninger at være med. Vi har redskaber til alle,

men tag gerne dine egne med, især spader. Info og tilmelding: Toni Reese Næsborg, tlf. 64 73 14 82, toni.reese. naesborg@gmail.com. Årsmøde. Onsdag den 9. september kl. 19-22. Mødested: se dagspressen og på hjemmesiden. Den tidligere direktør i Miljøstyrelsen og landskendte politiker Steen Gade vil holde foredrag om et aktuelt emne.. Efter foredraget holder vi årsmøde i henhold til vedtægterne. Info: Toni Reese Næsborg, tlf. 64 72 14 82, toni. reese.naesborg@gmail.com. Fredningstjek på Frøbjerg Banker. Søndag den 13. september kl. 14-16. Mødested: P-pladsen under Frøbjerg Bavnehøj, Bavnehøj 1, Aarup. Vi benytter ”Naturens Dag” til et fredningstjek på Frøbjerg Banker. Hvornår er Frøbjerg Banker blevet fredet? Hvorfor er det sket? Hvorledes er bankernes naturmæssige tilstand i dag? Adgangsforhold? Informationstavler? Udsigten? DN byder på kaffe og kage, og derfor er tilmelding ønskelig. Tilmelding: senest d. 11/9 til Jørgen Bjerring, tlf. 29 61 58 59, magtenboelle@gmail.com. BILLUND www.dn.dk/billund Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. ESBJERG www.dn.dk/esbjerg Årsmøde. Torsdag den 19. november kl. 19-21.30. Mødested: Esbjerg Conference Hotel, Stormgade 200. Vi starter med et oplæg om Esbjergs Grønne områder ved Mette Esbjerg, parkchef i Vej & Park, Esbjerg Kommune. Herefter årsmøde med dagsorden efter vedtægterne. Info: Lene M. Jensen, lenemjensen@hotmail. com.

HADERSLEV www.dn.dk/haderslev Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. KERTEMINDE www.dn.dk/kerteminde Vedr. årsmøde, se hjemmeside eller dagspresse senere på året. KOLDING www.dn.dk/kolding Årsmøde. Mandag den 9. november kl. 19-21.30. Mødested: Kolding Uddannelsescenter, KUC Ågade 27. Info: Christian Gøttig, tlf. 20 22 07 03, cgbiler@worldonline.dk. LANGELAND www.dn.dk/langeland Charlottenlund Gods og Sorte Egern. Søndag den 13. september kl. 14-16.30. Mødested: Charlottenlund Houvej 63. Vi starter på Charlottenlund Gods på Nordlangeland, hvor bestyrer Chr. Midtgård Dam fortæller om stedet og planerne for bygninger og natur. Derefter går vi en tur i Øster Prisskov og hører om projekt Sort Egern. Undervejs møder vi nogle af de mange foderkasser, der er opsat i skovene. Info: Claus Dalskov, tlf. 62 59 12 31, clausdalskov@gmail.com Årsmøde. Tirsdag den 10. november kl. 19-21. Mødested: Borgerhuset i Rudkøbing. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Nærmere vil fremgå af Øboen og vores hjemmeside. Info: Nis Rattenborg, langeland@dn.dk. MIDDELFART www.dn.dk/middelfart Naturens dag. Søndag den 13. september kl. 10-17. Mødested: Middelfart Marina, Karensvej. DN Middelfart deltager naturligvis med en bod m.m. på Naturens Dag. Du finder os ved Marinaen. Her vil vi bl.a. introducere Naturtjek-app’en. Se mere på Middelfart kommunes hjemmeside, der informerer om alle aktiviteter, søg på

Årsmøde med svampetur. Lørdag den 26. september kl. 13.30-16.30. Mødested: Naturcentret i Hindsgavl, Dyrehave Galsklintvej 2. Først holder vi årsmøde i Naturcentret, derefter tager vi alle på svampetur. Turen ledes af Klaus Sørensen, der er en meget vidende svampekender. Medbring gerne en kurv til svampe. Alle interesserede er velkomne. Info: Lone Ryttersgaard, lone.ryttersgaard@outlook.dk.

Årsmøde. Onsdag den 11. november kl. 19.30-22. Mødested: Sted og indhold for årsmødet vil blive nærmere beskrevet på vores hjemmeside. Info: Leo Jensen, leo@leonidaskomm.dk. NYBORG www.dn.dk/nyborg Krible-krable-tur på Nyborg Vold. Søndag den 13. september kl. 10-12. Mødested: Uden for museumsbutikken ved Nyborg Slot. Vi går på jagt efter insekter i alle afskygninger på land og i vand. Vi vender sten og grene for at afsløre insekternes gemmesteder. Desuden hører vi om de mange spændende superegenskaber, insektverdenen byder på. Info: Charlotte Mcainsh, tlf. 51 90 05 87, nyborg@ dn.dk. Vindinge å og Ladegårds å. Lørdag den 24. oktober kl. 13-15. Mødested: Ved hundetræningsbanen i Hjulby Mose (v. motorvejsafkørsel Nyborg V.). I forbindelse med implementeringen af EUs vandrammedirektiv i Danmark har Vandrådet for Storebælt anbefalet, at passageforholdene for fisk og anden fauna ved adskillelsen af Vindinge å og Ladegårds å forbedres. Vi ser på forholdene på stedet og hører om Rambølls skitseprojekt. Info: Vagn Christiansen, nyborg@dn.dk. Årsmøde. Onsdag den 11. november kl. 19-22. Mødested: DSBs Kursuscenter, Fyrvej 1. Årsmødet afholdes i henhold til vedtægterne. Forslag skal sendes til nyborg@dn.dk eller til Assensvej 14, 5853 Ørbæk og skal være modtaget senest den 4. november. Der orienteres om årets vigtigste opgaver, og der kommer ekstern oplægsholder. Se nærmere på hjemmesiden eller facebook. Info: Pia Ellegaard Jørgensen, tlf. 25 37 30 42, nyborg@dn.dk. ODENSE www.dn.dk/odense Naturpleje på Dyred Banke. Lørdag den 12. september kl. 10-15. Mødested: Dyred Banke, over for

Jels. Vi sejler i kano på Jels Midtsø. Der serveres kaffe og kage undervejs. Pris: pr. person 75 kr. (indbetales på konto 2451 7303 00 8980). Tilmelding: senest d. 8/9 til Bent Sørensen, tlf. 74 85 53 64, bent@lintrup.dk. Årsmøde. Torsdag den 5. november kl. 19-21. Mødested: Basen, Askovvej 7. Dagsorden ifølge vedtægterne. Det er på årsmødet, du kan gøre din indflydelse gældende, mød derfor op. Aftenens emne: Biodiversiteten i Vejen kommune. Inge Nagstrup, Vejen kommune vil fortælle. Vi serverer kaffe m.m. Info: Vibecke Moos, tlf. 74 84 27 71.

Tommerupvej 115. Naturpleje med flotteste udsigt! Vi så i efteråret stor fremgang i lyngen, en plante vi ellers ikke ser meget til i Odense Kommune. Kom og vær med til at sikre den gode udvikling af dette paradisiske sted. Buske og græs skal holdes nede, så lyng og andre sjældnere planter kan komme frem i lyset. Tilmelding: senest d. 8/9 til Carsten O. Hansen, tlf. 64 47 11 91 / 51 32 76 07, carslisb@drejerbanken.dk. Årsmøde. Onsdag den 4. november kl. 19. Mødested: annonceres senere. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Sted og årets tema annonceres senere under “årsmøder” og på vores hjemmeside. Info: Kurt Due Johansen, odense@dn.dk. SVENDBORG www.dn.dk/svendborg Naturens Dag: Naturen omkring Naturskolen. Søndag den 13. september kl. 12-16. Mødested: Svendborg Naturskole, Skårupøre Strandvej 47. Naturens Dag på Svendborg Naturskole er for både børn og voksne. Kom med på svampetur, oplev søernes dyreliv og tilbered pandekager og makrel over åben ild. Læs mere på hjemmesiden. Info: René Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 44, chetronoch@ mail.dk. Årsmøde. Tirsdag den 27. oktober kl. 19-22. Mødested: annonceres senere. Bierne er i tilbagegang på grund af giftstoffer, sygdomme og mangel på levesteder. Kom og hør Maria Gram-Jensen holde oplæg om biernes biologi, og hvad der skal til for at øge biernes overlevelseschancer. Årsmøde i henhold til vedtægter. Læs mere på hjemmesiden. Info: René Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 44, chetronoch@mail.dk. SØNDERBORG www.dn.dk/soenderborg Flagermustur ved Bundsø. Mandag den 7. september kl. 19.30-20.30. Mødested: P-pladsen ved Mjels Sø, Skolebakken i Broballe. Kom med og

62 |

Natur & Miljø

n r. 3

2 0 15

hør flagermusene med vores elektroniske udstyr, der omsætter flagermusens skrig til noget ,mennesker kan høre. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52, Soenderborg@dn.dk. Naturpleje ved Stål mose. Søndag den 13. september kl. 11-14. Mødested: Egetofte Naturskole, Sønderskoven. Vi indbyder til den traditionelle naturpleje af Stål Mose. Vi skal rydde opvækst i mosen. Mange børneaktiviteter sammen med naturskolen. Læs mere på hjemmesiden. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68, Soenderborg@dn.dk. Naturens dag på Egetofte Naturskole. Søndag den 13. september kl. 11-14. Mødested: Egetofte Naturskole, Egetoftevej 4. Deltag i Naturens Dag på naturskolen med de traditionelle aktiviteter med bål, fuglekasser og flagermus. Info: Irmelin Müller, tlf. 74 43 57 75, ijm@nst.dk. Svampetur i Nørreskoven. Lørdag den 26. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen ved Dybkjær i den sydlige ende af skoven. Igen i år arrangeres svampetur under kyndig vejledning. Alle svampe gennemgås af en svampe-kyndig. Også for børn. Info: Birgitte Marcussen, tlf. 74 45 22 74, Soenderborg@dn.dk. Åbent hus på Nordals Naturskole. Tirsdag den 13. oktober kl. 10-15. Mødested: Nordals Naturskole, Holmvej 33. Kom og vær aktiv på naturskolen. Der tændes bål, bygges fuglekasser og råhygges i naturen. Info: Andreas Hermann, tlf. 74 45 90 64, ahe@nst.dk. Naturpleje ved Dyndved Hav. Lørdag den 7. november kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved Dyndved Hav i Dyndved. På det kystnære overdrev skal der ryddes træopvækst, så vi kan bevare knoldet mjødurt og tårnurt, som her har et af de få voksesteder. Info: Charlotte Jervelund, tlf. 28 15 20 68, Soenderborg@dn.dk.

Årsmøde. Tirsdag den 17. november kl. 19-22. Mødested: Sønderborghus. Er du interesseret i natur, så kom og deltag i årsmødet i din lokale afdeling af DN. Beretning og valg af bestyrelse. Info: Andreas Andersen, tlf. 29 40 44 52, Soenderborg@dn.dk. TØNDER www.dn.dk/toender Årsmøde. Onsdag den 21. oktober kl. 19-22. Mødested: Tønder medborgerhus i Caféen, Østergade 63 A. Se annonce ugen før i Tønder Ugeavis om program. Info: Søren Eller, tlf. 74 72 36 50, soren@eller.dk. VARDE www.dn.dk/varde Naturens dag: BioBlitz i Vrøgum Kær. Søndag den 13. september kl. 10-14. Mødested: På Filsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km fra Vrøgum ved Telefonvej. Det fejres, at det er 10 år siden, Vrøgum Kær blev købt af Danmarks Naturfond. Vrøgum Kær har en helt unik botanisk rigdom og bliver i dag afgræsset af Skotsk Højlandskvæg. Dagen fejres med en BioBlitz og en lang række andre aktiviteter. Tidspunkt og program annonceres senere på hjemmesiden. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@ dn.dk. Årsmøde: 3 år med Filsø. Tirsdag den 3. november kl. 19-22. Mødested: Danhostel Blåvandshuk, Strandvejen 1. Årsmødet indledes med forskellige oplæg om Filsø: 3 år med fugle, forskning og naturens forvandling. Herefter årsmøde, hvor DN Varde viser fotos og fortæller om det lokale arbejde for og med naturen. Alle interesserede er velkomne. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk. VEJEN www.dn.dk/vejen Kanotur på Jels Midtsø. Søndag den 13. september kl. 10-14. Mødested: Jels Voldsted, Koldingvej 2,

VEJLE www.dn.dk/vejle Svampetur i Jelling Skov. Søndag den 13. september kl. 13.30-16. Mødested: Abrahamsens gård i Jelling Skov, Skovgade 27C. Der er mange svampearter i Jelling Skov. Efter en kort gennemgang af de forskellige svampetyper samler vi svampe, både store og små, giftige og spiselige. Husk kaffe, kniv, kurv og solidt fodtøj. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com. Familiesvampetur i Staksrode Skov. Lørdag den 3. oktober kl. 1416. Mødested: P-pladsen for enden af Staksrodevej i Staksrode Skov. Turen starter med en kort introduktion til svampe, hvor vi kigger på de vigtigste grupper af spisesvampe og giftige svampe. Praktiske oplysninger: Medbring kurv og kniv. Info: Biolog Lars Kromann-Larsen, tlf. 50 57 16 27. Årsmøde. Onsdag den 4. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Bygningen, Ved Anlæget 14. Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter årsmødet holder Naturvejleder Steen Hedrup foredrag om ”Naturen ved Vejle Fjord”. Foreningen er vært ved kaffe og kage. Alle er velkomne, både medlemmer og ikke-medlemmer. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail.com. ÆRØ www.dn.dk/aeroe Naturens Dag. Søndag den 13. september kl. 13-16. Se Ærø Ugeavis for mødested og program. Info: Peter Frederiksen, tlf. 24 98 59 50, ommelpeter@frederiksen.mail.dk. Årsmøde. Onsdag den 21. oktober 19.30-22. Mødested: Hotel Marstal. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Forfatteren Michael Larsen fortæller. Info: Peter Frederiksen, aeroe@ dn.dk. AABENRAA www.dn.dk/aabenraa Årsmøde. Torsdag den 12. november kl. 19-22. Mødested: Folkehjem, Haderslevvej 7. Giver den ny kommuneplan en bedre natur i Aabenraa kommune? Information og debat inden selve årsmødet med dagsorden efter vedtægterne. Info: Ulla Lendal, tlf. 74 63 05 93, lendal@nypost.dk.

FORDELE |

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere. Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat. Log ind på DN Grøn Fordel med din e-mail og dit medlemsnummer og se alle rabataftaler. WWW.DN.DK/FORDEL

Fordelsrabat Gratis hjemmeside

SPAR

Få din egen gratis hjemmeside – nemt for alle Se alle de nye muligheder og opdateringer. Nu kan alle lave en hjemmeside. Det er enkelt og ligetil. Gå ind på www. dn.dk/gratishjemmeside så er du allerede i gang.

GRATIS FOR DN MEDL. DU SPARER

20%

539,-

Fordelsrabat 40 % rabat

Fordelsrabat 20 % på entrébilletten pr. medlem Sov i Skandinavisk Dyrepark og få alle vores dyr og den dejlige natur helt for jer selv til den lyse morgen. Du kan læse mere på www.skandinaviskdyrepark.dk

Sov godt hele vinteren i økologisk nattøj og sengetøj fra Fred´s World Se hele sortimentet og bestil på http://shop.bygreencotton.dk Benyt koden DN 2015 og få 40 % rabat

Besøg Knuthenlunds webshop og få gårdens prisvindende oste, kød og charcuteri leveret direkte til døren.

Fordelsrabat 20 % på alle varer Varerne pakkes i kølekasser og leveres dagligt fra tirsdag til fredag med Postdanmark. Se vores store udvalg på www.knuthenlund.dk

SPAR

40%

Fordelsrabat 10 % FORDELSPRIS

539,-

Fordelsrabat 25 % rabat for 1 person Kig med, når vi fodrer og træner vores store, tropiske hajer – du oplever det hele helt tæt på! Det er lærerigt, dybt fascinerende og også lidt vådt. Læs mere på www.kattegatcentret.dk

FORDELSPRIS

899,-

Slip for klimabekymring i en travl hverdag

Fordelsrabat 10 %

Fordelsrabat Du sparer kr. 77,Komposter alt dit madaffald. Det er nemt og miljøvenligt. Du kan kompostere uden de vanlige gener som lugt af råd og fluer. Køb den smarte komFORDELSPRIS postspand på www. byhaver.dk og benyt koden #534645c7 for SPAR KR. 77,at få din rabat.

693,-

Kraftigt regnslag fremstillet af genbrugsplast. Med hætte og bælte. Fremstillet af 100 % genbrugt PET. Fås i 5 flotte farver med prikker. Regnslaget er fremstillet af genbrugte plastikflasker, der er smeltet om og brugt til disse flotte og bæredygtige regnslag. Benyt koden DN10, når du bestiller hos www. loveofgreen.dk

Gå efteråret i møde med tørre fødder Friluftsland er Danmarks førende forhandler inden for friluftsudstyr og beklædning til brug i naturen. Du sparer 10 % på dine køb. Benyt koden dnm02cgt, når du bestiller hos www. friluftsland.dk

Få et klimaneutralt elforbrug for under 35 kroner om måneden

FORDELSPRIS

269,-

SPAR

150,DET FØRSTE ÅR

Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på

www.dn.dk/butik

Naturkalenderen 2016 og postkort Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark medl. pris indeholder en stor kr. 139,oversigtskalender med ugenumre, helligdage, og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. Varenr. 4145 Ikke medl. pris kr. 175,© FOTO: NIELS THYE, ALLINDELILLE FREDSKOV

Svampeplakat Mål: 70x100 cm. Varenr. 2047 Ikke medl. pris kr. 149,-

kr.

129,-

NATURKALENDEREN 2016

Spiselige Svampe Kun et lille antal af alle de svampe, man finder i naturen, er værd at spise, men det er vigtigt at lære dem at kende. Her bringes vellignende tegninger af de bedste og vigtigste spisesvampe. 96 sider. Varenr. 4170 medl. pris Ikke medl. pris kr. 99,-

219,-

kr.

Vi sender gerne Naturkalenderen til udlandet Naturkalender til Europa Varenr. 3062 Ikke medl. pris kr. 229,Medl. pris kr. 189,Naturkalenderen til øvrige udland Varenr. 3063 Ikke medl. pris kr. 275,Medl. pris kr. 235,64 |

Natur & Miljø

n r. 3

Postkort 12 stk. dobbelte kort med kuverter. Varenr. 4144 Ikke medl. pris kr. 119,|

2015

medl. pris

kr.

medl. pris

kr.

219,-

medl. pris

kr.

299,-

89,-

Opinel svampekniv med børste Svampekniv med børste i enden og riller på ryggen af klingen. Varenr. 4177 Ikke medl. pris kr. 299,-

89,medl. pris

kr.

79,-

Danmarks Natur – Svampe Bogen giver en grundig beskrivelse af hver af de udvalgte arter med nødvendige oplysninger om svampenes udseende, spiselighed/giftighed, lugt m.m. Desuden er der en kort beskrivelse af de forskellige naturlige biotoper, de mest almindelige svampe vokser i. 128 sider. Varenr. 3732 Ikke medl. pris kr. 89,Karl Johan svampekniv Svampekniv med rustfast knivblad. Varenr. 4178 Ikke medl. pris kr. 279,-

Samkøb af Naturkalenderen og postkort Varenr. 3061 Ikke medl. pris kr. 295,medl. pris kr.

medl. pris

249,-

Svamperiget Bogen om svampene - om deres liv, udviklingshistorie og slægtsskab. Jens H. Petersen tager udgangspunkt i de egenskaber, der gør svampene forskellige fra både dyr og planter og giver læseren en grundig introduktion til svampenes biologi og systematik. 343 sider. Varenr. 4023 Ikke medl. pris kr. 399,-

FORDELE |

SE SE FLERE FLERE NYHEDER NYHEDER PÅ PÅ

medl. pris

kr.

medl. pris

kr.

29,-

SPAR OP TIL

Frost 120 kort klinge Snittekniv med kort blad og træhæfte. Leveres med plastikskede. Varenr. 4118 Ikke medl. pris kr. 135,-

136,-

Feltnøgler Smarte og praktiske feltnøgler, der fylder minimalt og tilsammen dækker de mest almindelige dyr og planter i den danske natur. Foldetavlerne er trykt i fire farver på et robust plastmateriale, som er vand- og rivefast. De er holdbare til mange års brug. Efter brug kan foldetavlerne blot tørres af med en klud, foldes sammen og er klar til den næste tur i felten. Format: 42 cm x 60 cm / Foldet: 10 cm x 21 cm. Ikke medl. pris kr. 39,Hele serien 9 stk. Varenr. 3910 Ikke medl. pris kr. 351,- Medl. pris kr. 215,Skov Varenr. 3901 – Planter Varenr. 3902 – Smådyr, kravl og kryb Varenr. 3903 – Pattedyr og fugle Kyst og hav Varenr. 3904 – Fisk og havpattedyr Varenr. 3905 – Bløddyr, krebsdyr, smådyr, opskyl og planter Varenr. 3906 – Fugle Sø og vandløb Varenr. 3907 – Insekter og smådyr Varenr. 3908 – Krybdyr, padder, fisk og planter Varenr. 3909 – Pattedyr og fugle Kryddersnaps Kryddersnaps er essensen af anvendt botanik; natur- og kulturhistorie tilsat sol og fine naturoplevelser. Tilmed er det let og ret enkelt at opnå gode resultater. Man tager blot nogle velegnede plantedele og lader dem trække i alkohol i passende tid, inden man på ny adskiller planter og væske. Forbløffende mange arter i natur og have egner sig til virkelig gode kryddersnapse – og der er forskellige muligheder i rødder, blade, stængler, knopper, rakler, blomster, frø og frugter. Varenr. 4171 Ikke medl. pris kr. 99,medl. pris

kr.

DN.DK/BUTIK

119,-

89,-

medl. pris

kr.

89,-

medl. pris

kr.

75,-

Snittekniv u. spids Med det 2 mm tykke, korte og stabile blad af kulstofstål, hårdhed HRC 58. Skede af slagfast plast med let fastgørelse og aftagning fra både bælte og knap. Varenr. 4117 Ikke medl. pris kr. 87,-

medl. pris

kr.

85,-

Frost Precision 75 mm Med 2 mm tykt og spidst blad af rustfrit stål, hårdhed 58 HRC. Ergonomisk udformet håndtag. Kort skede af slagfast plast med specielt udviklet clip til let fastgørelse og aftagning fra både bælte og knap. Varenr. 4119 Ikke medl. pris kr. 99,-

DEN STORE SNITTEBOG

medl. pris

kr.

249,-

Den store snittebog En fremragende og omfattende introduktion til alle, som skal snitte for første gang. Men også en skattekiste for den avancerede. Her vises, hvordan børn og voksne kan få noget sjovt og spændende ud af snitning. Slip fantasien løs med kniv og træ. Enkelt og ligetil. 200 sider. Varenr. 4120 Ikke medl. pris kr. 288,-

medl. pris

kr.

59,-

Postkort 8 forskellige dobbeltkort med kuverter i gaveemballage. Format 10,5 x 15 cm, hvid C6 kuvert. Ikke medl. pris kr. 68,Svampe Varenr.4174 Pattedyr Varenr. 4175 Kryddersnaps Varenr. 4176 Flora Danica Varenr. 4143 Friluftsliv At klare sig i naturen kan være lidt af en udfordring, hvis man ikke har den fornødne erfaring – især på længere ture i øde områder. Med en solid grundviden om friluftsliv åbner der sig dog hurtigt en verden af muligheder for spændende ture og friluftsoplevelser ud over det sædvanlige. Bogen er på 360 sider, hardback, 21 x 27 cm. Varenr. 4180 Ikke medl. pris kr. 349,-

Mit Grønne Apotek Mange af de planter, vi dyrker i haven og indsamler i naturen, indeholder stoffer, der kan lindre, forebygge eller måske endda helbrede forskellige lidelser. I denne bog af den kendte urtespecialist Anemette Olesen, beskriver hun, hvad de indeholder, og hvad de kan bruges til. Varenr. 4172 Ikke medl. pris kr. 99,-

UDKOMMER

medl. pris

kr.

319,-

1. OKTOBER 65

Gode Naturoplevelser Naturen har nogle helt specielle evner, og netop naturen er i fokus i ”Gode naturoplevelser – for børn med autisme og særligt sensitive børn”. Bogen er en samling af forslag til, hvordan udfordrede børn, der ikke føler sig trygge ved nye lyde og lugte, stadig kan få glæde og læring af at opholde sig i naturen. Bogen giver forslag til aktiviteter, som er tilpasset alle årstider, aldre og former for natur. 108 sider.Varenr. 4181 Ikke medl. pris kr. 248,-

medl. pris

kr.

219,-

medl. pris

kr.

719,-

medl. pris

Rovfugle i felten Rovfugle i felten er den ultimative bog til bestemmelse af rovfugle i naturen. Den er rigt illustreret og pædagogisk opbygget, så den kan bruges både af begynderen og af feltbissen. Bogen dækker de 39 arter af rovfugle, der kan ses i Europa. Grundig tekst om genkendelse af fuglene i naturen, udbredelse og biologi. Over 400 illustrationer af voksne og unge fugle i flugt og siddende, samt dragtvariationer. Særlige plancher med rovfugle, man nemt kan forveksle. Varenr. 4179 Ikke medl. pris kr. 250,kr.

219,-

1169,-

Smartwoool Isto Smart ribsstrikket sweater i sort til damer. Str. S/M/L/XL Varenr. 4146 Ikke medl. pris kr. 1299,-

Smartwool Faded Tee Langærmet T-shirt til damer. Str. S/ M/L/XL - Varenr. 4139 Ikke medl. pris kr. 799,-

369,-

Ørneflugt Kunsten at se på rovfugle. Medrivende skildringer af rovfuglenes liv, iblandet dagligdags oplevelser og specielle iagttagelser – samt ikke mindst Carl Christians helt fantastiske akvareller af ørnetræk, rovfugleskruer, rovfuglenes kendetegn mv. Varenr. 4173 Ikke medl. pris kr. 398,-

medl. pris

kr.

539,-

medl. pris

kr.

medl. pris

kr.

The North Face Mezzaluna Fleecetrøje til damer. Str. S/M/L/XL Varenr. 4159 Ikke medl. pris kr. 599,-

medl. pris

kr.

UDKOMMER MEDIO OKTOBER

Plakater Mål: 70x100 cm. Havens Fugle Varenr. 2045 Rovfugle Varenr. 2046 Ikke medl. pris kr. 149,-

989,-

medl. pris

kr.

129,-

medl. pris

kr.

Smartwool Kiva Hættetrøje til mænd. Str. M/L/XL - Varenr. 4141 Ikke medl. pris kr. 1099,-

719,-

The North Face Gordon Lyons Fleece til mænd. Str. M/L/XL/XXL Varenr. 4161 Ikke medl. pris kr. 799,66 |

Natur & Miljø

n r. 3

medl. pris

kr.

2015

130,-

SPAR

539,-

The North Face Mezzaluna Fleecetrøje m/hætte til damer. Str. S/M/L/XL Varenr. 4158 Ikke medl. pris kr. 599,|

SPAR

Smartwool HZ Fleece til mænd. Str. S/M/L/XL - Varenr. 4142 Ikke medl. pris kr. 1299,-

medl. pris

kr.

1169,-

medl. pris

kr.

1079,-

120,-

The North Face Zermatt Fleecetrøje til mænd. Str. M/L/XL/XXL - Varenr. 4162 Ikke medl. pris kr. 1199,-

medl. pris

The North Face Zermatt Fleecetrøje til damer. Str. S/M/L/XL – Varenr. 4163 Ikke medl. pris kr. 1299,-

kr.

1169,-

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

2015

Skaf et medlem til Danmarks Naturfredningsforening – og få en gave Læs mere, vælg din gave og send oplysninger om det nye medlem på www.dn.dk/skaf et medlem Du kan vælge mellem 6 attraktive gaver. Vi sender din gave så snart det nye medlem har betalt. Vælg imellem · To billetter til Den Blå Planet · To billetter til Zoo i København · Bogen ”Svampe - du kan spise” · Bogen ”Den danske naturs genkomst” · To flasker økologisk hvidvin med fine bobler · En mejsekasse

→

Klip kuponen ud ved den stiplede linje og send den til Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø

DET NYE MEDLEM AF DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Send venligst et girokort til:

Det nye medlem: Navn: ....................................................................................................... Adresse: .................................................................................................. Postnummer./by: ................................................................................. Tlf. nr.: ..................................... E-mail: ...................................................... Et medlemsskab af Danmarks Naturfredningsforening koster 350 kr./år.

Det nye medlem må ikke have været medlem af DN indenfor de sidste to år. Du kan også sende oplysningerne på www.dn.dk/skaf-et-medlem

Jeg er medlem, send venligst min gave til: Navn: ....................................................................................................... Adresse: .................................................................................................. Medlemsnummer: ................................................................................. E-mail: ...................................................................................................... Ønsket gave (sæt kun ét X):

Den Blå Planet

ZOO København

Svampe - du kan spise

Mejsekasse

To flasker vin

Den danske naturs genkomst

Gaven sendes, når det nye medlem har betalt sit kontingent, og betalingen er blevet registreret hos os. Kuponen sendes i en frankeret kuvert til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Mærk kuverten: skaf-et-medlem. Indmeldelse kan også ske via: www.dn.dk/skaf-et-medlem

Danmarks Naturfredningsforening • Masnedøgade 20 • 2100 København Ø

Vivara Naturprodukter

Kvalitets & miljøvenlige naturprodukter til havens dyr (fugle, egern, pindsvin, m.fl .). Gratis forsendelse ved ordre over 500 kr. Ved ordre under 500 kr pålægges der 50 kr i fragt og eksp. gebyr.

PATENTERET KVALITETSFEDT!

Foderblokholder Wolga I dette foderhus kan man fodre med næringsrige fedtprodukter, det er nemlig egnet til en foderblok. Man skal bare vippe bunden for at isætte en ny blok. Til højre ses ‘Foderblok med frø’ som kan tilbydes via blokholderen. (ekskl. foderblok) 17 x 9 x 17 cm

SLAGTILBUD

35055 Slagtilbud kr. 25,-

ga ra

i! nt

Foderblok med frø

98058

Art. 98286

Kun kr. 159,-

24 cm foderautomat (metal), 1 kg solsikkerkerner

a ba eS

Lagerpakk e

Art. 98074 kr. 319,10 kg automatblanding, spand & frøskovl

Art. 90505 kr. 85,Ø 32 mm - 16,5 x 23 x 30 cm

akken rnp ge

energy) H in(

Kun kr. 129,-

10080 ca. 300 g kr. 18,Fra 10 stk. kun kr. 12,- / stk

Redeka ss

Foder

sæ

5 års

Blokpakken

Art. 98075 158,Foderhus + 1 kg egernblanding

Få tilsendt et gratis kata

log