Natur & Miljø, nr. 3, september 2022 - øst

VI ER GÅET FOR LANGT ... ... i vores iver efter at være et landbrugsland. Det siger STATSMINISTER METTE FREDERIKSEN . Læs interviewet og temaet om mere plads til naturen. 3ØST, SEPTEMBER 2022

WWW.HANWAG.COM MOUNTAIN BOOTS HANDCRAFTED WITH PASSION BORN IN BAVARIA – WORN AROUND THE WORLD HANWAG PALUNG MID Sporty, mid-cut vandrestøvle i den populære Yak-læderkvalitet fra Hanwag: Letvægtsstøvle med optimal stødabsorbering for en perfekt komfort. Den særlige struktur i yak-læderets overflade gør hvert par helt unikt.

Det kræver noget af os alle at ændre det. For vi skal gøre noget, vi slet ikke er vant til: Vi skal give plads til det umiddelbart unyttige. Til det, der ikke giver afkast for os mennesker, men som alene gavner andre levende skab ninger. Op med drænene på landbrugsjorderne, så vandet kommer tilbage i vådområder, der skaber levesteder for padder, insekter og fugle som f.eks. viben. Enge, heder og overdrev skal genoprettes, og vi skal have store græs sende dyr, der lever vildt og permanent i naturen, tilbage. Produktionen skal ud af flere skove, så døde træer igen kan blive levesteder for insekter, pattedyr og skovens rige fugleliv. Der er meget at gøre, og vi har travlt. Vi har skabt alliancer. Staten og kommunerne er med os i arbejdet for en vildere natur. Vores projekt ‘Slip ha ven fri’ runder nye rekorder. Landbruget er med os, på at tage 100.000 hektar lavbundsjorder ud af produktion

En ny undersøgelse har vist, at fem ud af seks børn ønsker at være med til at skabe levesteder til Danmarks trængte arter.

PLADS NATURENTIL – PLADS TIL UNYTTIGEDET

NATURENS STEMME NATUR & MILJØ 03 : 20223

I DETTE BLAD DYKKER VI NED I ET AF DE TEMAER, der ligger os absolut mest på sinde i Danmarks Naturfredningsfor ening: mere plads til naturen.  Vi har en fantastisk natur i vores land, men den ligger typisk som små isolerede øer i landskabet. For vi har med imponerende effektivitet og virkelyst formået at udnytte og nyttiggøre stort set hver eneste plet i kongeriget. Vi har opdyrket heder, overdrev og lavbundsjorder mod fjor de og åer. Vi har drænet, dyrket og plantet. I den proces har hundredvis af arter mistet deres levesteder, og det er hovedårsagen til, at Danmark er et af de lande i Europa, der er dårligst til at besklytte naturen.

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

og omlægge dem til natur, og sidst, og måske størst, har en ny undersøgelse vist, at fem ud af seks børn ønsker at være med til at skabe levesteder til Danmarks trængte arter. Det giver et fantastisk rygstød til vores kommende lancering af en børneklub, der netop skal være med til at uddanne fremtidens handlekraftige generation.

LEDER

Alligevel oplever jeg også, at vanetænkningen lynhur tigt melder sin ankomst. For når vi tager lavbundsjorder ud af produktion, hvor mange solceller kan vi så sætte op der? Når vi genetablerer engene, hvor meget biomasse kan vi mon så høste? At sætte naturens behov for plads – og ikke vores behov for ressourcer – forrest kræver meget af os. Her har vi som forening en hovedrolle at spille. Det må være vores opgave konstant at minde om, at naturen skal have plads til at eksistere i sin egen ret. I al sin kaotiske, unyttige, rodede og vidunderlige rige mangfoldighed.

CHRISTOFFER MAROTT

03 : 2022 INDHOLD 03  -  LEDER Plads til naturen plads til det unyttige. 06  -  NYT OG NOTER Nyheder om natur, miljø og klima. 08  - TEMA Naturen har brug for mere plads. 18  -  DEN GRØNNE DAGSORDEN Eksperterne evaluerer: Hvordan er det gået med den grønne dagsorden? 26  -  DEN GODE NATURHISTORIE Vest Stadil Fjord fuglenes fjord, der forsvandt og kom tilbage. 32  -  ØSTERSØMARSVIN Østersøens marsvin er tæt på at uddø. 42  -  STYRKET AF NATUREN Naturen kan hele livskrise. Her bliver mænd til vildmænd. 48  -  SLIP BØRNENE FRI Tag på vandring i mørket og bliv dus med mørket og nattens ro. 54  -  BØGER Find inspiration i nye, spændende bøger. 56  -  KRYDS & TVÆRS Løs ordgåden og vind. 59  -  TURE Kom ud i naturen med din lokalforening. 63  -  DN BUTIK Udnyt din medlemsrabat, og støt DN. 36 INDHOLD INTERVIEW Planteprofessor: Planter har fantastiske egenskaber ja, de har i princippet evnen til at udvikle sig til mennesker ... 20 MAD OVER BÅL Byd dine gæster på lækre mandler ristet over bålets flammer. 52 INTERVIEW Vi kan ikke leve med, at Danmark er det land i EU med mindst beskyttet natur. Det valgløfter?detvederFrederiksen,statsministermenerMettemenhvadhunparattilatgøredet?Oghvordanergåetmeddegrønne

foto

RedAktiOnen:Ansvarshavendechefredaktør/Centerdirektør

Apropos tager forbehold for Artikler INGEN DYR ELLER PLANTER I DANMARK længere var truet. Tænk, hvis vi ikke var et af de dårligste lande i EU til at passe på naturen. Tænk, hvis vores grundvand ikke var truet af giftrester – ja, tænk, hvis vi havde en lov for naturen. En lov, der på samme måde som klimaloven sætter bindende mål for, hvor meget natur vi skal have, og som forpligter po litikerne til at sikre, at naturen reelt bliver beskyttet. Det er vores mission og det, vi kæmper for i Danmarks Naturfred ningsforening. For vi drømmer om meget mere vild natur med slyngede, frodige ådale, blomstrende enge og skove med krogede træer, dødt ved og tæt krat. Vi drømmer om kvækkende frøer, duften af vilde blomster og et væld af insekter og fugle. Sådan er det desværre langtfra i dag. Naturen har det historisk dårligt og har i den grad brug for en hjælpende hånd. Det kan du læse om i temaet og i interviewet med statsminister Mette Frederiksen. Her erkender hun, at vi gennem tiderne er gået alt for langt i vores iver efter at være et effektivt landbrugsland. Nu skal vi vende den udvikling. Og det nytter. Det er den opløftende historie fra Vest Stadil Fjord et godt eksempel på. Selvom ikke alt er rosenrødt i området ved Ringkøbing Fjord, så er fuglene atter tilbage på de enge, der efter årtier med dræning og opdyrkning igen er udlagt til natur.

Historien giver håb for vores natur. Og tænk, hvis det håb blev til virkelighed. Vi gør i hvert fald vores for at råbe politikerne op og holde dem fast på de grønne ambitioner for både vores natur, miljø og klima.

Jeg håber, at du her i bladet kan finde både håb, inspiration og lyst til at kæmpe for naturen. Og ønsker du også en lov for naturen, kan du kigge forbi www.givnaturenlov.dk og skrive under. Rigtig god læselyst.

i Apropos må citeres, når det lig angivelse af Apropos som kilde samt måned og år på det nummer af Apropos, fra. Tillige skal citat-reglerne overholdes. forside: foto diTTe cAPiOn Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ Brugt papir bør så vidt muligt afleveres til genanvendelse LÆSERTAL 309.000 Kilde Index Danmark/Gallup FORSIDE Lasse Lagoni/Ritzau Scanpix UDGIVER Danmarks MasnedøgadeNaturfredningsforening20,2100København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk KONTO Nykredit 5471 + 0002160368 MOBILEPAY DN bidrag/kontingent: 45650 Varekøb: 45760 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk KOLOFON Tænk, hvis ... ...

Redaktør Cathrine Park cp@allercp.dk Art director Karina Marcuslund km@allercp.dk Stylist Cecilie Martensen cm@allercp.dk

UdgiVeS Af Aller client 1561HavneholmenPublishing33KøbenhavnVtlf:72341200www.allercp.dk

NATUR & MILJØ 03 : 20225 CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM REDAKTØR NATUR & MILJØ NATUR &MILJØ REDAKTØR Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm char@dn.dk ANSVARSHAVENDE Lars Midtiby PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG kewi@partnermedier.dkPARTNERMEDIER OPLAG 122.866 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Aller Tryk A/S DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE udkommer 1. mar. Indberetningsfrist 15. jan. udkommer 1. jun. Indberetningsfrist 15. apr. udkommer 1. sep. Indberetningsfrist 15. jul. udkommer 15. nov. Indberetningsfrist 1. okt. Tryksag 5041-0806 SVANEM ÆRKET DK/028/003 199,NU SPAR 100,999,-SPAR200, NU 549,1 PAR 349,2 PAR varer. Tilbuddene gælder tilbuddet kun t.o.m. den 07.01. 2013. APROPOS

Torben Schwabe ts@lyngbystorcenter.dk

/

trykfejl og

Overordnet Projektleder Tina Holdgård Hansen tha@allercp.dk

Centerprojektleder Christina Heick cg@allercp.dk forsidefoto Ditte Capion Ditte Capion, Erik Bjørn Kompagni, Michael Rygaard Kam tryk Aller tryk A/s

1. juli trådte et forbud mod Roundup og an dre digeglyfosatholprodukter i kraft. Forbud det gælder dog kun på visse offentlige og private arealer, hvor der er særlig risiko grundvandet.for Fra 2023 bliver det forbudt at sælge produktet til de nævnte arealer, og fra 2024 bliver det forbudt at produktet.brugeDNserforbuddetsometlille, positivt første skridt, men forbuddet bør følges op af yderligere tiltag.

IFUGLEKUNSTKERTEMINDE

Universitet og en af forfatterne bag rapporten. Rapporten bygger på fire års arbejde fra 82 eksperter fra hele verden, dens fokus er globalt, men vi skal også i gang i Dan mark, siger forskerne. De peger på, at problemet herhjemme er, at vi har en meget intensiv udnyttelse af vores land, som har negative konsekvenser for naturen og os selv. Der er brug for at inddrage natur og miljø i økonomiske analyser og ud vikle en samlet strategi for, hvordan vi bedre kan prioritere vores grønnebiomasse,foreneligeogdiversitet.medikkeatopmærksomhedklimakrisen,tetskrisen“Globaltarealanvendelse.seterbiodiversiligesåvigtigsommendenpolitiskeerrettetmodnåklimamålene.OgdetgårnødvendigvishåndihåndstyrkelseafnaturogbioF.eks.erurørtskovnaturnationalparkerikkemedproduktionafsombrugesidenomstillingvækfrafos

sile brændstoffer. Derfor er det vigtigt at rette mere opmærk somhed mod biodiversitetsmå lene, men også at inddrage den værdi, naturen har for menne sker,” siger Mette Termansen.

Naturen har alle dage spillet en stor rolle i kunsten. På udstillingen ‘Fugl 2022’ på Johannes Larsen Museet i Kerteminde kan du nu opleve 69 forskellige kunstneres værker med fugle. Fuglene er afbildet på alt fra male rier og grafik til foto, installationer, skulptur, keramik og meget mere. 460 kunstnere indsendte i alt 1.369 værker, som en jury valgte imellem. Du kan opleve ud stillingen i perioden 1. oktober – 30. december 2022.

Naturen i Danmark har det historisk skidt. Hvis krisen skal vendes, er der brug for, at økonomer begynder at indregne de mange værdier af natur og biodiversitet i samfundsøkonomiske analyser. Det er et af hovedbudskaberne fra FN’s biodiversitetspanel, IPBES, i en ny rapport. “I DAG INDDRAGES KUN ET SNÆVERT SÆT AF MATERIELLE værdier så som markedsværdien af bio massen. Det handler om, hvor dan f.eks. Finansministeriet kan opgøre, hvordan naturen bidrager til værdi i samfundet, te Termansen, professor ved Institut for Fødevare- og Res sourceøkonomi på Københavns

Nordlys’iNielsen,‘BramgæsJan

NY IPBES-RAPPORT

NATUR & MILJØ 03 : 20226 NYHEDER FOTO

skrivesværdiNaturensskalind i finansloven

ROUNDUPFORBUDMODPÅVISSEAREALER

OPLEV NATUREN TÆT PÅ DIG I NATURENS UGE

BØRN ER OPTAGEDE AF NATURENS KRISE En ny undersøgelse fra Danmarks Naturfredningsforening foretaget af Epinion viser, at naturens krise også påvirker børn. De er bevidste om, at både dyr og planter forsvinder, og samtidig har omkring halvdelen af børnene et ønske om at komme mere ud i naturen. Læs mere om undersøgelsen på www.dn.dk. 67 % af børnene er bevidste om, at nogle dyr og planter er ved at forsvinde, og at der ikke er mange tilbage af dem i verden. 84 % af børnene vil gerne hjælpe med at skabe levesteder for dyr og planter, f.eks. insekthoteller eller bede med vilde blomster. 49 % af børnene kunne godt tænke sig at være meget mere eller mere i naturen, end de plejer at være. Undersøgelsenviser:

Naturen findes alle steder –også tæt på dig. I ‘Naturens Uge’ i år sætter Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet fokus på den nære natur. Så mangler du inspiration til naturoplevel ser med børnene, kan du starte her. Du finder alle de spændende arrangementer på www.naturensuge.dk På mere end 40 af landets biblioteker kan du som noget nyt gratis låne en grejtaske. Så kan I tage ud i naturen på egen hånd helt uden at skulle anskaffe jeres eget udstyr først. Se mere på www.dn.dk/grejtaske. Naturens Uge finder sted i hele landet fra 5. til 11. september. Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø. 54 % af forældrene oplever, at deres børn er bevidste om 47 % af forældrene mener, at manglende tid afholder deres familie fra at være mere i naturen.

NATUR & MILJØ 03 : 20227 NYT OG NOTER I NATUREN 5

Et bål giver varme, hygge og god mad. Prøv efterårssuppe, snobrød eller karamelliserede æbler. Smid æblet ind i gløder ne. Når det er blødt, fjernes skrællen, og æblet kan nydes.

5 OPLEV MØRKET Gå på opdagelse sammen i mørket. Observer naturens lyde og lugte, der er helt anderledes om natten. Måske ser I en fla germus, hører uglen tude eller fornemmer nattens insekter.

NATURMILJØ& SOMFINDESAPP AKTIV I TETEREFTERÅRS-

3 NATURBINGO

1 NATURKUNST Find efterårsblade, kviste, mus linger, sten o.l., og skab dit eget kunstværk i skovbunden eller på stranden. Kreér en blomst, et menneske, et dyr – kun fantasi en sætter grænser.

biodiversitetskrisen.

4 MAD OVER BÅL

2 SANK BLOMSTERFRØ

Mange af de vilde blomster har sat frø nu, og dem kan du indsamle og så i din have. Så vil de spire til efteråret. Sank f.eks. frø fra akeleje, merian og storkenæb.

Lav dine egne bingoplader med naturmotiver eller print dem fra nettet, og gå så på jagt i skoven, i haven eller ved havet. Det gælder om hurtigst at få pladen fuld og så er der bingo.

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 20228

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN

MAJA PLESNER IDA GULDBÆK ARENTSEN & MIKKEL JÉZÉQUEL

VÆRD AT VIDE OM DANSKEDENNATUR Danmark har i dag omkring 11 pct. natur beskyttet under natur beskyttelseslovens § 3 og EU ’s habitatdirektiv. DET GØR OS TIL DET LAND I EU MED MINDST BESKYTTET NATUR. < 1 % er strengt95beskyttet.% af Danmarks 60 naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet, er i en ugunstig bevaringsstatus – det vil sige i 100tilbagegang.% af de danske skove var i 2019 i ugunstig bevaringsstatus. 90 pct. af vores vandløb er blevet reguleret, udrettet og/eller nedgravet.

Du tænker muligvis ikke over det, hvis du åbner vinduet en sommer morgen. For sandsyn ligvis bliver du stadig ofte mødt af et berusen de væld af fuglestem mer. Men sandheden er, at stemmerne tilhører færre fuglear ter end nogensinde. Mere end tre mil lioner fugle er forsvundet fra det åbne land i løbet af de seneste 30-40 år. Og 15 ud af 22 fuglearter, der primært yngler i Danmark, er gået tilbage.  Bedre ser det ikke ud for hverken fisk, pattedyr, insekter, planter eller svampe. Arter og levesteder forsvin der hurtigere end nogensinde både her til lands og i resten af verden, ja, man taler ligefrem om en masseud døen. Ifølge den danske rødliste over truede arter risikerer 1.844 dyre- og plantearter at forsvinde, fordi de mangler plads og levesteder. Og det skræmmer Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfred ningsforening (DN).

Hastigheden, hvormed arter uddør, vurderes i dag til at være mellem 10 og 1.000 gange højere end normalt på grund af menneskelig aktivitet. Bangladesh og Danmark er de mest opdyrkede lande i verden, hvor mere end 60 pct. af arealet er udlagt til landbrug.

“Naturen har brug for store sam menhængende områder, hvor vi sæt ter naturens kræfter fri. Områder med vild, rig og mangfoldig natur – både på land og i havet – hvor de vilde arter kan trives. Og det forudsætter, at vi som mennesker accepterer, at vi en gang imellem må træde et skridt tilbage og lade naturen få ret til at udfolde sig på sine egne præmisser,” siger Maria Reumert Gjerding.

LOV FOR NATUR LIGESOM KLIMALOVEN. Bettina Nygaard er seniorrådgiver på Institut for Ecoscience, Aarhus Uni versitet. Hun har været med til at ud arbejde to rapporter om biodiversitet, som blev udgivet i henholdsvis 2010 og 2020, og også hun glæder sig over, at naturbeskyttelsen er rykket en tak opad på regeringens dagsorden, men hun siger samtidig: “Hvis man kigger på regeringens udspil i forhold til, hvordan man tid ligere har prioriteret ressourcer til na tur og biodiversitet, så er det et kvan tespring fremad. Men når man ser på, hvor stort et areal der egentlig er tale om, er det kun en dråbe i havet i for hold til at vende Danmarks udvikling på biodiversitetsområdet. De 15 natur nationalparker dækker under 1 pct. af Danmarks areal.”

“Ikke siden dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, har vi op levet et så drastisk fald i antallet af arter. Dengang skyldtes det et mete ornedslag, men i dag peger pilen på os selv og den måde, vi udnytter plane tens ressourcer og bruger pladsen på,” sigerDethun.erefterhånden almindeligt an erkendt, at naturens krise er mindst lige så alvorlig som klimakrisen. Sær ligt fordi naturen spiller en helt cen tral rolle i løsningerne på klimakri sen. Havet, skove og vådområder er nemlig noget af det mest effektive, vi kender, til at hive CO2 ud af atmosfæ ren. Biodiversitetskrisen har da også politisk bevågenhed både nationalt og internationalt. I Danmark nedsatte regeringen i 2020 på DN’s opfordring Biodiversi tetsrådet, som blandt andet skal råd give om en biodiversitetslov inden udgangen af 2022. Og regeringen har sammen med støttepartierne afsat 888 millioner kr. i årene 2021-2024 til blandt andet etablering af 13 nye na turnationalparker (ud over de to, der allerede var planlagt) og knap 75.000 hektar urørt skov.    NATUREN SKAL HAVE MERE PLADS. Så der sker noget i disse år, og i Danmarks Na turfredningsforening hilser man alle initiativerne velkommen. Men står det til foreningen, skal der meget mere til. I løbet af de kommende år skal den vilde natur have mere end dobbelt så meget plads som i dag, lyder det i foreningens seneste bud på en ambitiøs naturpoli tik, der vedtages i løbet af efteråret. Det vil sige mere urørt skov, større områder med marsk, hede, eng og mose, flere arealer med bølgende græs, vilde heste, elge og bisoner, flere søer og bugtende vandløb, et renere og mere mangfol digt hav – kort sagt mere af alt det, der skaber biologisk mangfoldighed.

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 202210

BESKYTTET NATUR OG STRENGT BESKYTTET NATUR – HVAD ER FORSKELLEN? Beskyttet natur er typisk små og store naturområder, der ofte ligger omgivet af dyrkede marker. Det vil sige enge, overdrev, strandenge, heder, søer og vandhuller, moser og kær samt vandløb. Det er områder, hvor man ikke må ændre tilstanden. Man må som oftest godt gå på jagt eller have græssende får og kvæg i beskytte de naturområder. Strengt beskyttet natur er ‘urørt natur’ både til lands og til vands. Her får naturen plads til at udfolde sig frit med et minimum af menneskelig indblanding. Områder med strengt beskyttet natur kan indgå som mindre eller større kerneområder i beskyttede områder eller kan ligge som selvstændige mindre lokaliteter.

GRADVIS UDVIKLING. Udviklingen mod en fattigere natur er sket gradvist over mange år, i takt med at landbrug, fiskeri, skovdrift og andelen af bebygget areal er øget. Men hvordan Danmarks vilde natur helt præcis så ud for om kring 100 år siden, ved man ikke så meget om, fortæller Bettina Nygaard.  Det var først med implementerin ikke udviklingen i deres tilstand.”

Netop derfor er der brug for en lov for naturen, der forpligter Folketin get til at fastsætte bindende mål for indsatserne på linje med klimaloven, mener DN. Helt konkret skal loven blandt andet sikre, at 30 pct. af Dan marks areal får status af beskyttet na tur inden 2030. Det svarer til anbefa lingerne i EU’s biodiversitetsstrategi, og 10 pct. skal ifølge DN være strengt beskyttet. På den lange bane er det foreningens vision, at biodiversiteten i Danmark i 2050 ikke længere er truet af menneskelig påvirkning.

I 2008 udgav DCE – Nationalt Cen ter for Miljø og Energi på Aarhus Universitet – rapporten ‘Arealanven delse i Danmark siden slutningen af 1800-tallet’. Heri kan man læse, at andelen af landbrugsareal steg fra slutningen af 1800-tallet frem til 1960’erne, hvor omkring 65 pct. af vores samlede areal var opdyrket. Herefter er det faldet svagt til de nu værende ca. 60 pct., hvilket dog stadig gør Danmark til et af de lande i EU, hvor landbruget fylder mest. Men det, der for alvor gør Danmark specielt, er andelen af landbrugsjord under plov. 93 pct. af landbrugsare alet bliver pløjet, gødet og næsten alt sammen også sprøjtet hvert eneste år. I andre lande ligger det meget lavere. I gennemsnit er 26 pct. af landarea let i EU under plov, viser tal fra FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO. Sammen med Bangladesh har gen af EU’s habitatdirektiv, at man rigtig begyndte at måle naturens til stand systematisk. Herhjemme fik vi på den baggrund et overvågningspro gram for arter og naturtyper i 2004, det såkaldte NOVANA-program. Den første biodiversitetsrapport herhjem me fra 2010 var blandt andet baseret på data fra atmantilbage,mentationbiodiversitetdermark.nogentinabiodiversitetenpåensomhed,“RapportenNOVANA-programmet.skabteenormopmærkfordidetforførstegangoverbredkamblevdokumenteretsorthvidt,hvorgaltdetstodtilmediDanmark,”sigerBetNygaardogfortsætter:“FørNOVANAvarderikkerigtigtalpånaturenstilstandiDanManhavdenogleenkeltearter,blevovervåget,mendenbredeharmanikkehaftdokufor.Hvismangårlængereerdetmerearealudviklingen,hartalpå.Mankandokumentere,naturarealerneergåettilbage,men

“Det er ikke for sent . Vi er selv årsag til den sjette masseuddøen, men net op derfor kan vi også gøre noget ved den. Vi skal passe bedre på den natur, vi har, og så skal vi genoprette noget af det tabte.”

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 202211

Danmark det mest intensivt dyrkede landbrug i hele verden. Skovarealet har været jævnt sti gende i perioden, men det skyldes primært, at vi har fået flere planta ger med nå letræer, der på ingen måde fremmer biodiversiteten. Værst er det gået for de såkaldte ‘lysåbne na turtyper’, det vil sige eng, overdrev, strandeng, hede, mose og klit, som udgjorde 25 pct. af landarealet i slut ningen af 1800-tallet mod under 10 pct. i 2000.

VORES MEDSKABNINGER FORSVINDER. Danmark er et lille land, og der er mange holdninger til, hvordan vores begrænsede fælles naturarealer skal anvendes og forvaltes. Helt overord net har store spillere som både kom muner, landbrug og erhvervsliv deres individuelle interesser at værne om. Hertil kommer, at vi som borgere har forskellige ønsker og behov. Mens nogle ønsker at gå ture i ro og fred, vil andre have lov at løbe, cykle, ride eller gå på jagt.  Selvom ønskerne er mange, så er der måske en bevægelse i gang, der kommer naturen til undsætning. Det oplever i hvert fald Michael Stolt ze, der er biolog, ph.d. og medlem af DN’s bestyrelse på Bornholm. Han kalder biodiversitetskrisen ‘en mas siv, skræmmende krise’, men han op lever også, at den har pirket til vores grundsyn på naturen: “Det er jo livet omkring os og vores medskabninger, der forsvinder. Jeg bruger gerne ordet medskabninger, for vi har rødder i det samme, og vi har også noget DNA, som binder os sammen. Det er det, der forsvinder, og det er der faktisk mange, der forstår i dag. At naturen og arterne er noget, vi har et fællesskab med og derfor skal passe på,” siger han og peger på, at den private have i løbet af få år er blevet et eksperimentarium for biodi versitet.“Detbåde overrasker og glæder mig, at insekternes tilbagegang har gjort så stort indtryk på mange mennesker. Det er en væsentlig grund til, at man ge gerne vil lave mere vilde haver. Der er også langt færre, der bruger gift i haverne. Det er ikke ‘comme il faut’, lidt ligesom at ryge indendørs, og det synes jeg, er enormt glædeligt,” siger han og “Mantilføjer:lærersindssygt meget af det. Når der kommer kællingetand, får man køllesværmerlarver, og med blå hat får man blåhat-jordbier, og hvis man planter en tørst, får man masser af citronsommerfugle. Det er fanta stisk, og børn elsker det.”

ØNSKERDET DN DN arbejder for, at 30 pct. af Danmarks areal skal være beskyttet natur. Heraf skal 10 pct. være beskyttetstrengtnatur.

Bettina Nygaard understreger dog, at der skal mere til end vilde haver, hvis vi skal redde biodiversiteten: “Så skal vi især gøre noget for de truede arter, og dem redder man ikke i haverne. Men de vilde haver har en kæmpe betydning for folks forståelse af Ogbiodiversitet.”deterMaria Reumert Gjerding enig i. Hvis vi skal gøre os forhåbnin ger om at vende udviklingen, så kræ ver det en omfattende redningsplan og en helhjertet indsats fra alle parter. Og selvom situationen er dybt alvorlig, så har hun fortsat håbet i behold.

“Vi erkender fuldt ud, at vi står i en klimakrise, men bestemt også i en biodiversitetskrise. Og hvordan vi kan imødegå begge dele, er noget, jeg er meget optaget af,” siger han og fremhæver ikke mindst handlepla nen for natur og biodiversitet, som han er meget glad for, fordi den har gjort indsatserne konkrete og hånd gribelige.

ET ‘ ENOGHARMENUKORT’LÆKKERTGIVETDYRPLANTERHJÆLPENDE

“I et af vores bykvarterer har vi meget store problemer med regn vand, der oversvømmer kloakken. Der kan man nu som husstand få et tilskud på 25.000 kr. fra vandværket, hvis man afkobler regnvandet fra kloakken og i stedet beholder vandet enten på vejen eller i haven. Samtidig har vi hjulpet med at få lavet regn vandsbede på vejene med masser af planter, som både øger biodiversite ten og håndterer regnvand.”

MULTIFUNKTIONALITET. “Dybest set vil vi gerne have hele kataloget ført ud i livet, men i den kommunale virkelig hed ved man også, at pengene til den slags altid bliver afsat i skvulp,” siger Tim Vermund, der derfor er optaget af, at biodiversiteten også bliver en del af andre indsatser i kommunen.

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 202212

Initiativet gav lidt modstand i star ten, fordi der røg nogle parkerings pladser til fordel for regnvandsbede ne, fortæller Tim Vermund.

HÅND

ODENSE KOMMUNE HAR SIDEN 2018 HAFT EN AMBITION OM AT VÆRE DAN MARKS GRØNNESTE STORBY. Samtidig er kommunen som resten af landets kommuner tilmeldt Miljøministeri ets konkurrence ‘Danmarks vildeste kommune’, hvor det gælder om at gøre noget vildt for naturen, og derfor er der de seneste år igangsat flere ini tiativer, der skal styrke kommunens grønne profil. Blandt andet blev der i 2020 udarbejdet en ‘Handleplan for natur- og biodiversitet’, og 1. januar i år fik kommunen som noget nyt en klima- og miljørådmand i skikkelse af den tidligere viceborgmester Tim Vermund (S), der med egen forvalt ning skal sætte retningen for klima politikken.

Når man som storbykommune har ambitioner om at være grønnere og vildere end de fleste, er opfindsomhed et must, viser erfaringer fra Odense Kommune.

“Handleplanen er et rigtig godt redskab, men det kan ikke stå ale ne. Man er nødt til at integrere det i noget af alt det andet, vi gør. Det, der med et fancy ord hedder multi funktionalitet. Når vi f.eks. skal lave klimatilpasning, kan vi lige så godt tænke biodiversitet ind i det også, så man både opnår bedre beskyttelse mod klimaforandringerne, får gjort områderne rekreative og grønne at bo i og skaber bedre forhold for dyr og planteliv,” siger han og kommer med et konkret eksempel:

“Der er tale om et meget flot katalog over forskellige biodiversitets-ind satser beskrevet med konkrete effek ter og økonomi,” siger han og sam menligner kataloget med et ‘lækkert menukort’:“Sådanet, politikerne kan bladre i og vælge fra, hvis de gerne vil gøre noget godt for dyre- og plantelivet i voresHandleplanenby.” indeholder indsatser for ca. 70 millioner kr. i alt, og den spænder over tiltag fra 150.000 kr. og op til 25 millioner. Konkret ved tog By- og Kulturudvalget i 2020 at afsætte 9 millioner kr. til at arbejde med en række initiativer fra katalo get i “Det2021-2022.varen god måde at arbejde med det politisk, fordi det blev så tydeligt, hvad vi fik ud af pengene,” siger Tim Vermund og nævner, at initiativerne spænder fra, at Kohave skoven – et stort sammenhængende naturområde – skal være et ‘hotspot for biodiversitet’ og laves om til ind hegnet naturpark med græssende dyr, til at den truede engperlemor sommerfugl, som tidligere var rela tivt vidt udbredt på Fyn, skal sikres i Hesbjerg Skov, så den ikke uddør.

“Til gengæld ser man nu masser af blomster, bier og sommerfugle, hvor der før var parkerede biler. Siden har jeg ikke hørt nogen klager. Sådanne eksempler skal vi have endnu flere af,” siger han og tilføjer: “Vi er jo en stor kommune, men på et meget lille areal, og jeg ved godt, at de bedste biodiversitetsmæssige for hold skabes på meget store områder. Men vi kan, hvis vi er dygtige, ud nytte de arealer, vi har, på en måde, der fremmer biodiversiteten i stedet for at gøre det modsatte. Så vi prøver at tænke biodiversitet ind i de øvrige byudviklingsprojekter, vi har. Det er jo ikke helt tosset.”

“Dyr og planteliv kender ikke til kommunegrænser, så vi skal bli ve dygtigere til at tænke på tværs af kommuner og have en fælles strategi med nabokommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommune kan f.eks. hjælpe os med vandbeskyttel se, så der ikke bliver udledt så meget kvælstof i Odense Fjord,” siger han.

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN MAJA PLESNER MIKKEL JÉZÉQUEL

I det hele taget oplever Kjeld Sandby Hansen, at kommunen er meget lyd hør.“Vi har i lang tid haft et rigtig godt samarbejde med forvaltningen, men for et års tid siden henvendte vi os direkte til borgmesteren, og han var også meget interesseret i at tale med os. Vi havde et par møder med ham hen over sommeren sidste år, hvor vi fremlagde nogle af de ting, vi syntes var vigtige, og det var der stor lyd hørhed over for,” siger han og tilføjer: “Da Tim Vermund blev klima- og miljørådmand, tænkte vi, at ham skulle vi have fat i. For vores inte resseområde ligger inden for hans forvaltning, så nu har vi aftalt regel mæssige møder, hvor vi gør ham op mærksom på, hvad vi arbejder med, hvad vi kan, og hvad vi synes er vig tigt inden for hans felt. Og jeg synes, at vi er blevet taget godt imod.”

ET GODT SAMARBEJDE. Noget andet, der er vigtigt for at komme i mål med ind satserne, er at have bredt samarbejde med en række aktører – fra borgere, skoler og boligselskaber til landbrug, erhvervsliv og lokale grønne organi

Kjeld Sandby Hansen, der er lokal formand for DN i Odense, oplever, at samarbejdet med kommunen er kon struktivt.“Voresrolle har meget været at in spirere kommunen i forhold til kon krete indsatser. Eksempelvis er der et af medlemmerne fra Dansk Orni tologisk Forening, der kender rigtig meget til Odense Fjord og naturen omkring den, og som har mange gode forslag til naturgenopretningspro jekter. Og det er noget, kommunen tager imod med kyshånd,” siger han.

sationer. I 2019 nedsatte kommunen der for Det Grønne Råd, som består af dels politikere og embedsfolk fra kommunen, dels repræsentanter for en lang række grønne foreninger – blandt andre Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening (DN). Rå det behandler blandt andet sager af betydning for naturen og miljøet i kommunen og er også med til at ud veksle idéer og udvikle nye projekter til gavn for natur og miljø. Rådet blev derfor også bedt om at komme med input, da handleplanen for natur og biodiversitet skulle udarbejdes.

HVAD KAN DU SELV GØRE?

‘Slip haven fri’ er et initiativ, som Danmarks Naturfredningsfor ening står bag sammen med REMA 1000. Alle kan tilmelde sig og få gratis vejledning til omlægning af haven til gavn for biodiversite ten. Tilmeld din have på www.sliphavenfri.dk .

Tag kontakt til din lokale afdeling af DN, og hør om ture og aktivite ter i naturen, som du kan deltage i. Har du forslag til at gøre en indsats til gavn for naturen i dit lokal område, eller vil du gerne være aktiv, kan du kontakte den lokale DN-afdeling. Se mere på www.dn.dk/aktiv

Sommerfuglepartner er et initiativ, som Danmarks Natur fredningsforening har igangsat. Som sommerfuglepartner får virksomheder, institutioner eller foreninger hjælp til at gøre deres frie arealer insektvenlige til gavn for sommerfugle, vilde bier og andre insekter. Hjælpen gives af en række frivillige leambassadører.sommerfug Strandtudsen er et af de dyr, der med Odense Kommunes handleplan, er blevet sikret bedre levevilkår ved Bågø og Seden Strand.

I Haslev Kirke har de ingen bort forpagtede arealer, men de råder over godt 35.000 kvadratmeter udendørsarealer, hvilket er relativt meget. Rundvisningen starter i den fjer neste ende af kirkegården – et stort, åbent areal, der ender i en lav bøge hæk, som markerer grænsen mellem kirkegården og en rapsmark. I man ge år er der ikke etableret nye grav steder på arealet, når et gravsted er blevet nedlagt. De gravsteder, der er tilbage, ligger derfor spredt som små øer i landskabet flankeret af høje tu jaer. Og som led i Grøn Kirke-initia tivet har græsset fået lov at gro vildt på afgrænsede områder i organiske former.“Den første sommer skulle vi lige forklare det. Men så lavede vi en gudstjeneste herude, og det tror jeg, at mange syntes, var næsten helt ma gisk,” siger Marie Rørbæk.

L

ige inden for døren til gartnernes kontor står en ca. 75 centimeter høj fir kantet træstolpe. Den er skåret skråt af i toppen, og ovenpå sidder en mes singplade med indgrave rede navne. Der er tale om en prototype på en ny og anderledes form for organisk ‘gravsten’, der med tiden skal være et mere klima venligt og prisbevidst tilbud til dem, der ikke ønsker et traditionelt grav sted. Det forklarer Line Bahn, gart ner i Haslev Kirke. Haslev Kirke har siden 2009 væ ret Grøn Kirke og på det seneste også Grøn Kirkegård, hvilket vil sige, at kirken har forpligtet sig til at gøre driften af kirken mere bæredygtig og grøn “i taknemmelighed, omsorg og respekt for Guds skaberværk”. Stolpen med messingpladen er blot et af en række initiativer, som Line Bahn, hendes kollega Martin Olsen og præst Marie Rørbæk de næste par timer stolt viser frem. De to gartnere har en særlig inte resse for biodiversitet og klima og sidder blandt andet i kirkens Grøn Kirke-udvalg. De har masser af idéer, som de glæder sig til at føre ud i livet. EN MAGISK GUDSTJENESTE. Folkekirken er Danmarks tredjestørste jordbe sidder. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvordan kirkerne vælger at forvalte de i alt 11.000 hektar jord, som de rå der over. 7.000 hektar forpagtes i dag væk til landbrug og skovdrift, mens resten er kirkegårde, præstegårdsha ver m.m.

Områder med vildtvoksende græs og blomster, insekthoteller og en mangfoldighed af fuglehuse – det er noget af det, man kan opleve på Haslev Kirkegård, efter at kirken er blevet Grøn Kirke og Kirkegård. Og der er mere på vej.

OM SKABERVÆRKET

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 202214

Det gælder for Haslev Kirke som for resten af landets kirker, at stadig flere vælger bisættelse frem for begravel se, og færre ønsker store gravsteder. Det betyder, at mere og mere uden dørsareal som her kan anvendes til andre ting. Det er tanken, at stedet skal om dannes til rekreativt område, efter hånden som de resterende gravsteder bliver sløjfet. Med tiden er der planer om at lave en udendørs ‘pop op-kir ke’ og anlægge en lille sø, som kan opsamle regnvand og måske være le vested for fisk, frøer og fugle.

KIRKERGRØNNEVÆRNER

“Det er lidt det, der er pointen i det med at være ‘vild med vilje’,” siger Line Bahn og fortsætter: “At vi næsten ikke gør noget, men vi gør lidt. Hvis vi ingenting gjorde, kunne det se ud, som om vi bare ikke gad gøre noget.”

“I stedet for at få jorden kørt væk kørte vi den herhen og smed en mas se blomsterfrø,” fortæller Marie Rør bæk.

PRÆST I HASLEV KIRKE MARIE RØRBÆK

Som Grøn Kirke prøver vi at fokuse re på, at vi er forvaltere, mere end vi er herskere over naturen. At vi har Som Grøn Kirke prøver vi at fokusere på, at vi er forvaltere, mere end vi er herskere over naturen. At vi har et ansvar. Det er en kæmpeopgave - men også en gave.

“Vi har haft en ornitolog ude og lave fuglehuse til alle de fuglearter, der er her,” siger “Desværrehan.er der ingen stære i de der, men det kan der komme,” tilføjer Line håbefuldt, før vi bevæger os mod to lave volde, der løber langs et leven de hegn af træer. Vilde blomster er skudt op på vol denes skråninger mellem græs, brændenælder, tidsler og nedfaldne efterårsblade. Her blander rødkløver, lyserød storkenæb og vellugtende af tenstjerne sig med lav ranunkel og almindelig akeleje. Det summer af liv, men Martin Olsen fortæller, at det har taget lidt tid at få voldene til at se ud af noget. De er nemlig ikke anlagt af en havearkitekt. Jorden stammer fra byggeriet af en tilbyg ning, som kirken fik i 2020.

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN MAJA PLESNER TOMAS BERTELSEN

EN GRØN BIBEL. For Marie Rørbæk giver det rigtig god mening at være Grøn Kirke og Grøn Kirkegård i en kristen kontekst.“Derer et sted i Bibelen, hvor man kan læse det, som at mennesket er sat i verden til enten at være hersker over eller forvalte alt liv på Jorden.

VILDE BLOMSTER. I et hjørne af kirke gården står to trætårne med hul ler i og strækker sig meterhøjt mod himlen. Ved første øjekast ligner det skulpturer, men Martin Olsen forkla rer, at det er stærehoteller.

På toppen af voldene løber en lille sti med nydeligt tætklippet græs som kontrast til skråningernes vildskab.

LAD NATUREN HUSKE OS PÅ DIN GODHED. Marie Rørbæk fortæller, at Grøn Kirke er blevet en del af kirkens liv og tan ker på alle planer.

Vi spadserer videre ad en huleagtig sti mellem træerne, hvor en hel mas se små insekthoteller hænger ned fra grenene. På et rundt træskilt står der: ‘Miniernes Insektby’.

I bedene er der plantet amelanchier, Der er blevet plads til vilde blomster og områder med vildtvoksende græs på Haslev Kirkes arealer.

“Vi skal være opmærksomme på det, når vi drikker kirkekaffe, un derviser konfirmander eller køber noget til kirken. Og i gudstjenester italesætter vi særligt naturen og ska berværket til høst og til en udendørs grøn gudstjeneste i juni,” siger hun. Dagen før den grønne gudstjene ste sender hun indledningsbønnen fra sin prædiken, som det giver god mening at slutte af med at citere fra: Almægtige Gud! Vi er samlet her under din himmel for at takke for alt, hvad du giver os. Lad naturen huske os på din godhed. Lad græsset minde os om dit værks mangfoldighed. Lad spinkle fuglefløjt være en sang for os om livets sårbarhed og klodens skrøbe lighed.

“Man skal søge om at fælde træer på en kirkegård. Det fik vi lov til, hvis vi lod stammen stå som insekthotel, så den skal vi have boret huller i,” si ger Line Bahn.

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 202216 et ansvar. Det er en kæmpeopgave –men også en gave.” Hun ser tænksom ud. Så siger hun: “For nogle år siden blev der udgi vet en Grøn Bibel på engelsk. Den var trykt på grønt papir, og alle ‘grønne’ udtryk var understreget. Dér blev det meget tydeligt, at der eksempelvis i Salmernes Bog er rigtig meget lov prisning af Guds skaberværk. Men det er, som om vi har underpriorite ret det i mange år. Vi beder for me nigheden og for fred og retfærdig hed. Men vi beder ikke så meget for skaberværket. Faktisk for lidt, synes jeg, men jeg tror, der er ved at ske en ændring.”

“Her kommer de her stolper med messingpladen til at stå mellem hin anden i forskellige højder.”

“Det er minikonfirmanderne, der har været i gang,” siger Marie Rørbæk med et smil. Vi har besøgt det meste af kirkegår den og er nået til turens sidste stop – resterne af en kæmpestor gammel bøg, som kirken var nødt til at fælde på grund af sygdom.

fortæller hun. “De fleste kender den nok som bær mispel. Det er en rigtig fin plante med blomster og bær, så der kommer både insekter og fugle. Og i bunden er der stenbræk og bregner. Vi kommer til at få mange forskellige gravstedstyper, som det bliver spændende at se på. Det er fedt, at man kan gå rundt om et hjørne, og så er der noget nyt.”

NYE GRAVSTEDSTYPER OG INSEKTHOTEL LER. Når man er Grøn Kirkegård, skal man blandt andet arbejde på at have forskellige udtryk på kirkegården. Det vil sige forskellige zoner, hvor der er skygge og sol, åbent landskab og områder med traditionelle grav steder. Og alle de steder, hvor det er muligt, skal der spares på perleste nene for at give plads til flere planter og dyr. Vi er gået ind på den traditi onelle del af kirkegården, hvor grav stederne ligger side om side omgivet af tujahæk mellem lange, snorlige grusstier. Men så dukker der plud selig to aflange bede op, som bryder med det konservative udtryk.

“Det her er en ny gravstedstype, som jeg blev sat til at tegne,” siger Line Bahn stolt.

TEMA MERE PLADS TIL NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 202217

Tænk hvis ingen dyr og planter var truede Naturen er i krise. Dyr og planter forsvinder hurtigere end nogensinde før. Både i verden og herhjemme. Alligevel er Danmark et af de dårligste lande i EU til at passe på naturen. Tænk hvis en lov kunne redde stæren, odderen og de vilde bier. Tænk hvis den kunne sikre mageløs og mangfoldig natur til vores børn og børnebørn. Det kan en Dansk Naturlov! En Dansk Naturlov skal sikre, at 30 procent af Danmark bliver dækket af natur. Kun sådan kan vi stoppe biodiversitetskrisen og redde vores truede dyr og planter. Men det kræver din hjælp og din underskrift. Så skriv under på www.givnaturenlov.dk Scan QR-koden for at skrive under.

“Vi er stadig et stykke vej fra at nå de 70 pct. i 2030 ( mål for reduktion af CO2-udled ning fastsat i klimaloven, se boks, red.). Der er sket en betydelig fremdrift, men det er ikke det samme, som at der er sket nok. Man er selvfølgelig gået efter de lavthæn gende frugter først, og i Klimarådets seneste statusrapport fra februar skrev vi, at regeringens indsats ikke har anskuelig gjort, at vi når det. Der er sket noget siden da, men der er stadig mange fugle på taget. Det er ikke nødvendigvis nok at have en ambition om at nå det med det yderste af neglene og med et meget optimistisk skøn på, hvad effekterne af de forskellige tiltag bliver. Der er nødt til at være lidt at give af.” Er du generelt skuffet eller positivt overra sket over regeringens indsats?

Det seneste folketingsvalg blev historisk grønt. Inden længe skal vi igen til valg, så hvordan er det gået med de grønne valgløfter? Fire interessenter evaluerer regeringens indsats efter godt tre år. Selvom vi er på vej, er vi ikke i mål. Selv med den gode start er der stadig langt op til de andre lande i EU.

DEN GRØNNE DAGSORDEN

MILJØDANMARKSMEDNATUR,OGKLIMA?

EKSPERTERNE EVALUERER

“Regeringen har leveret i forhold til det, der stod i forståelsespapiret om urørt skov og en række naturnationalparker. Det er besluttet, og processen er sat i gang. Vi skal dog huske, at udgangspunk tet er, at vi ligger helt i bunden i Europa. Selv med den gode start er der stadig langt op til de andre lande i EU. I EU har alle lande besluttet, at 10 pct. af landet skal være strengt beskyttet natur og 30 pct. skal være natur. Det, der er vedtaget nu i Danmark, udgør lidt over 2 pct., og en del af det var allerede designeret natur. Sammen med det natur, vi allerede havde, er der stadig en vej at gå. Vi kommer ikke helt i mål uden befolkningens opbakning, og det er en længere proces. Vi har været vant til at opdyrke alt, og produktionen er tidligere gået forud for alt. Derfor kan den debat, der har været i forbindelse med naturparkerne om de store dyr, og hvor store hegnene skal være, godt be kymre mig, fordi det fjerner fokus fra det væsentlige, nemlig at vi skal tage vare på vores natur og biodiversitet. Undersøgel ser viser, at danskerne faktisk ønsker en mangfoldig natur, og derfor skal vi vende konflikten til en positiv dialog. Ellers kan jeg frygte, at vi mister den brede befolk ningsopbakning for at nå i mål.”

CARSTEN RAHBEK PROFESSOR I BIODIVERSITET PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET FORMAND FOR KLIMARÅDET

Er der en konflikt imellem at redde klimaet og passe på naturen og biodiversiteten? “Nej, det er nonsens og en falsk præmis. Og jeg ville ønske, at vi kunne overkomme den misforståelse og forholde os til fakta. Klimakrisen kan slet ikke løses uden natur baserede løsninger. Mere natur og urørt skov er positivt for klimaet. En tredjedel af den globale opvarmning skyldes øde læggelse af naturen, og den natur, vi har, hjælper med at optage den menneskeskab te udledning, så de to ting hænger sammen og skal løses samtidigt.”

CARSTEN RAHBEK PETER

HVORDAN STÅR DET TIL

“På det spektrum ligger vi som klimaets re visor et sted midtimellem. Vi mangler sta dig en løsning på blandt andet landbruget og den tunge trafik. Ikke bare flytrafikken, men også skibe og lastbiler. Vi har anbefa let forskellige tiltag, og det er positivt, at vi nu har fået en aftale for industrien, men vi anbefaler, at landbruget også bliver om fattet, hvilket Folketinget snart skal tage stilling til. Hvis det ikke lykkes for landbru get at skaffe mærkbare reduktioner, skal andre sektorer levere endnu mere, og det bliver dyrere for samfundet. I forhold til den tunge transport har vi øjnene rettet mod EU. Det giver ingen mening med en ren dansk løsning, fordi transporten går over landegrænser, og de danske løsninger skal matche udlandets. Vores hovedanbefaling er, at så meget som overhovedet muligt bliver elektrificeret. Det er langt mere effektivt end at køre på grønne brændsler, fordi man taber rigtig meget energi i fremstillingen af brænd Vislerne.taler meget om 70 pct.-målet i 2030, men jeg er faktisk lige så optaget af det delmål for 2025, der hedder en reduktion på mellem 50 og 54 pct. Vi skal reducere med mere end en million tons drivhusgas ser for at nå det, og det er stadig uvist, hvordan regeringen vil nå målet.” MØLLGAARD

CHRISTIAN IBSEN CARL-EMIL LARSEN CHRISTIAN IBSENPETER MØLLGAARD

DIREKTØR I TÆNKETANKEN CONCITO

DIREKTØR I DANVA

neglene.detatambitionnoknødvendigvisDettaget.erikkeathaveenomnådetmedydersteaf ANNE SOFIE KRAGH STEVEN ACHIAM, KLIMARÅDET, CONCITO & DANVA

Hvad er den vigtigste opgave, regeringen står over for? “Jeg ville ønske, at det politiske fokus kunne blive flyttet væk fra tallene – fra de 70 pct. i 2030 – og til en vision, der favner hele samfundet. Det kræver så voldsom me ændringer, at hvis ikke visionen bliver forankret i hele befolkningen, kan det ikke lade sig Statsministerengøre. siger jo heldigvis nu, at hun er grøn, før hun er rød. Det indebærer så, at hun i stedet for at tale om frygt eller begrænsninger skal vende fortællingen om til at være en positiv vision for et bedre samfund. Landbruget skal ikke være klimaskurkene, de skal være fremtidens klimahelte. Slagteriarbejderne skal sove roligt, for der vil også være masser af job i fødevareindustrien fremover. Og så skal vi tale om, hvordan vi uddanner vores unge mennesker i fremtiden. Hvilke nye uddannelser skal skabes for, at vi kan få et grønnere samfund? Der er brug for en revolution, og vi skal have alle med. Jeg synes, at vi under coronakrisen så, at vi som samfund er utroligt gode til at tilpasse os, når vi kan se, at det giver mening. Det samme skal ske i forhold til klimaet. Og den omstilling skal statsministeren stå i spidsen for. På det mere konkrete plan frygter jeg, at vi støder ind i nogle flaskehalse. Vi mangler folk, der kan føre beslutningerne ud i livet – vores analyser siger 50.000 i 2030. Ingeniører til den tekniske del, faglærte og ufaglærte til den praktiske og embedsfolk, der skal levere rammerne. Det skal priori teres. Hvorfor bruger vi ingeniører og 160 milliarder på at lave nye motorveje, når det slet ikke er det, der er brug for?”

“Der er leveret en historisk stor indsats med brede og ambitiøse aftaler, og det skal både regeringen og Folketingets partier have ros for. Prisen for gode politiske aftaler betyder naturligvis, at vi nu står med et betydeligt arbejde med at gøre aftaler til virkelighed. Dét og så et målrettet fokus på de sektorer, hvor der udestår en betydelig indsats selv efter de sidste måneders aftaler, nemlig for landbruget, transportsektoren og vores forbrug generelt.”

“Det var første gang nogensinde, at en grøn og bæredygtig fremtid var det vigtigste for en regering, og alt er næsten nævnt i forståelsespapiret. Er der leveret på det hele? Nej, det er der ved Gud ikke, men samtidig tror jeg ikke, vi har haft en periode i nyere tid, hvor der har været så store udfordringer i hele verden med først pandemien og nu krig i Europa. Det har gjort, at noget af det, vi har drømt om, er blevet forsinket, og det bliver vi nok nødt til at acceptere.”

Der er stadig mange fugle på

DEN GRØNNE DAGSORDEN

Der er brug for en revolution, og vi skal have alle med ... Og den omstilling skal ministerenstats- stå i spidsen for.

Hvad er din største bekymring? “Jeg kunne ønske mig, at lovgivningen blev mere smidig, så man kunne arbejde på tværs af de forskellige sektorer. Så ville man f.eks. kunne hente energi ud af vores spildevand, der er lunkent og altså indehol der energi, men det kan vi ikke, som loven er indrettet i dag, og det er spild af res sourcer. Og så skal vi i mål med at beskytte de arealer, hvor drikkevandet dannes, og det kræver ny lov, så vandværkerne kan ekspropriere jord. Ingen tror længere på, at alle de kemikalier, vi bruger, ikke ender i vores drikkevand, og alle vil jo gerne have rent vand. Også om 30 år. Til gengæld vil jeg rose regeringen for, at den har fulgt vores anbefaling om, at vi nu analyserer for alle stoffer, der er brugt i Danmark, og ikke bare mindst muligt.”

KLIMALOVEN I 2020 vedtog Folketinget den danske klimalov. Formålet er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990. Endeligt mål er, at Danmark skal være et klimaneutralt samfund senest i I2050.maj2021 indgik regerin gen med bred opbak ning i Folketinget et delmål, der siger, at Danmark skal reducere pct.meddrivhusgasserudledningsinaf50-54i2025.

Vi kan ikke leve med, at Danmark har mindst beskyttet natur i hele EU. Det erkender statsminister Mette Frederiksen i dette interview, hvor vi gør status tre år efter det, der blev kaldt den grønneste valgkamp nogensinde. Klimabevidstheden er i top – nu skal vi øge fokus på natur og biodiversitet. Men løsningerne er ikke nødvendigvis lette. “ I VÆREEFTERIVERVORESATET LANDBRUGSLAND ER VI GÅET LANGT”FOR

Hvis du er statsminister efter næste valg, hvordan kommer dan skerne så til at mærke, at du ikke længere er rød, før du er grøn?

å mødebordet i statsministerens kontor er der linet op med håndsprit, te, kaffe, mælk, en ka raffel med postevand og en rund bakke med forskellige slags vand på flaske. “Det er te, bare så du ved det,” siger hun ad varende, da jeg rækker ud efter den sorte ter mokande.“Ja,dethåbede jeg.”

“Nå, okay,” siger hun og lyder forundret. “Det var da mærkeligt at håbe på te.” Statsministeren drikker det kun, når hun er virkelig syg, ellers står den på kaffe med mælk i glas. Også i dag.

Der er kommet en helt anden globalt,klimabevidsthednuskalvihave den samme bevidsthed om natur og biodiversitet – også i Danmark.

P

“Det håber jeg, man både kan se og mærke allerede nu. Vi er jo i fuld gang og har taget nogle virkelig store skridt.

Interviewet er blevet flyttet en fire-fem gange og senest afkortet med 20 minutter, fordi Mette Frederiksen skal vi dere til Haag. Sammen med ledere fra en række EU-lande skal hun mødes med NATO-generalsekretær Jens Stolten berg som en optakt til topmødet senere på måneden. En gruppe lande, hun selv har været med til at samle, for, som hun siger, ‘det virker’. Hun har gjort brug af det i alle de tre kriser, der har defineret hendes tid som statsminister: coronapandemien, krigen i Ukraine og endelig klimakri sen, da hun sammen med ledere fra Tyskland, Holland og Belgien præsenterede en aftale om havvind i Nordsøen, der skal dække halvdelen af hele Europas behov for vindenergi. Klimakrisen, der var det altdominerende tema i valgkam pen i 2019, har ligget i skyggen af først pandemien og der efter krigen, men er ikke blevet mindre akut, tværtimod. Det er tid til at gøre status. Hvad har overrasket dig mest i din tid som statsminister inden for natur og klima? “Jeg vil pege på to ting. Først og fremmest er jeg overra sket over, hvor langt vi er nået på hele den grønne dagsor den. Længere end vi næsten selv havde forestillet os. Be slutningskraften har vist sig større i Folketinget og i hele samfundet. Vi er nået mere end to tredjedele af vejen mod at indfri 70 pct.-målet på klima og har lavet en masse på natur og miljø. Den anden ting, der har overrasket mig, er, hvor meget danskerne er villige til nu. Vi har f.eks. lavet en stor aftale på affald med omfattende sortering, og mange af os havde forventet, at danskerne ville blive sure over det, men det hører jeg aldrig om. Folk har vænnet sig til det. Vi har indført større afgifter på plastikposer, og heller ikke det er der klager over. Det har overrasket mig positivt.”

NATUR & MILJØ 03 : 202221 INTERVIEW METTE FREDERIKSEN ANNE SOFIE TERRITORIUMKRAGH

Vi havde det store vindtopmøde i Esbjerg, vi har aftalt en grøn skattereform med en ambitiøs CO2 -afgift. Vi er i fuld gang med at oprette naturnationalparker, 15 af slagsen, har afsat penge til mere urørt skov, det er min egen kæphest, for produktionsskov er der ikke meget natur i, og vi be gynder endelig at have et fokus på havet. Marine naturna tionalparker med opmærksomhed på det, der foregår un

“Nej, det er der ikke nogen af os, der kan. Vi har i alt for lang tid undervurderet, hvad naturen betyder for os, og for mig er det i virkeligheden et etisk spørgsmål. Som forældre leverer vi en jordklode videre til vores børn, der er dårlige re end den, vi selv fik. Det kan man jo ikke, men ikke desto mindre har vi gjort det gennem generationer. I de sange, du har sunget for dine børn, indgår nogle af de dyr, der er under pres i Danmark: f.eks. lærken og viben. Vi bliver nødt til at kunne se os selv i øjnene og sige, at vi leverer en jord klode videre, der har det bedre, og det kræver mere natur – også i Danmark. Og det er ikke noget, man gør fra den ene dag til den anden. I vores iver efter at være et landbrugs land er vi gået for langt. Blandt andet har vi opdyrket mar ginale jorder, drænet lavbundsarealer og søer og opdyrket heder og overdrev. Nu skal vi have overbevist også den sid ste landmand om, at vi skal dyrke mere bæredygtigt, og at der skal være plads til naturen. Vi har lavet en bred aftale omkring dansk landbrug, og til efteråret kommer ekspert gruppen for en grøn skattereform med deres rapport, som blandt andet har fokus på landbrugssektorens udlednin ger.”

NATUR & MILJØ 03 : 202222 INTERVIEW METTE FREDERIKSEN

Ja, vi er nummer to i verden, kun overgået af Bangladesh … “Og det er jo lidt paradoksalt, fordi vi samtidig er blevet kå ret til at være verdens mest bæredygtige land ifølge det an erkendte ‘Environmental Performance Index’. Men i årtier har en stor del af fokus været på landbruget, og derfor har vi stort set ingen urørt skov eller sammenhængende natur områder. Det skal vi have reetableret, selv på Marienborg er vi gået i gang med at bringe naturen tilbage. Den ene halvdel af grunden ligger ned mod åen, hvor naturen har gode be tingelser, mens den anden, græsparken, hvor man ofte ser statsministeren gå tur med en udenlandsk statsleder, er meget nysselig og pænt slået. Det vender vi rundt på, så en stor del af græsarealet bliver vildt med en gåsti igennem.

Vi gør det også derhjemme, hvor jeg bor; lader græsset stå for at få flere insekter, sommerfugle og blomster. Så vi kan gøre en masse selv, og så er der noget, vi skal gøre politisk.”

Kan du leve med, at vi ligger nummer sjok i Europa, når det kommer til natur?

der vandoverfladen. Vi har også en biodiversitetskrise, vi skal have håndteret, og vi skal gøre mere i forhold til vores drikkevand. Vi har forbudt nogle sprøjtegifte, men vi skal endnu videre ad det spor. Meget af det, der er styrende for landene på hele klimaindsatsen, er Paris-aftalen, og Dan mark er et af de lande, der skubber på for, at vi skal have en tilsvarende global aftale for naturen.”

Kunne man også forestille sig en lov på natur, som der er på kli ma? “Det vil jeg ikke afvise, men det vigtigste er i virkeligheden at få en global aftale om det, for det er næsten altid naturen, der taber i de enkelte lande. Der er kommet en helt anden klimabevidsthed globalt, nu har vi behov for, at der også kommer det omkring biodiversitet og natur. Første skridt skal være at få lavet en global aftale, og så må vi efterføl gende i Danmark diskutere, hvordan vi kan levere på det. Det er ikke helt let, for vi er et af de mest opdyrkede lande, der findes.”

Hvis du kun må nævne en ting, hvad er så det mest akutte pro blem, der skal løses?

Vi er gået for langt i vores iver efter at være et landbrugsland. Nu skal vi have overbevist den sidste landmand om at dyrke mere bæredygtigt og give plads til naturen.

METTE FREDERIKSEN STATSMINISTER

Er der for dig en konflikt mellem klima og natur?

“At gøre os uafhængige af russiske fossile brændstoffer, og det kræver meget mere vedvarende energi. Hvis jeg skal Danmark er et af de lande i verden med mindst beskyttet natur. Det kan vi ikke leve med, siger Mette Frederiksen. Men det er ikke noget, vi kan ændre fra den ene dag til den anden.

Om interviewet Interviewet er gennemført i midten af juni, der kan derfor være sket politiske ændringer siden redaktionens afslutning.

“Det kan der være, men grundlæggende er der ikke. Når klimaforandringerne slår igennem, ødelægger de naturen. Det bliver for varmt nogle steder, ørkenen breder sig, floder og søer tørrer ud, og det ødelægger biodiversiteten. Nogle af løsningerne på klimakrisen kan umiddelbart give mil jøet en belastning, f.eks. behov for at opsætte vindmøller, havvindmøller, eller når nye ledninger skal trækkes, for di vi skal have elektrificeret vores samfund. Der kan op stå nogle dilemmaer, som vi skal håndtere, så godt som vi overhovedet kan. Men man skal ikke tage fejl: Får vi ikke bremset klimaforandringerne, vil det i sig selv være øde læggende for vores natur og miljø.”

NATUR & MILJØ 03 : 202223 INTERVIEW METTE FREDERIKSEN

Og det skal I vel nå, inden du udskriver valg?

Født: 19. november 1977. Bachelor i administration og samfundsfag, Aalborg Universitet, 2007. Master i afrikastudier, Køben havns Universitet, 2009. 2001-: Folketingsmedlem for 2005-2011:Socialdemokratiet.Næstfmd. for

“Rapporten er i hvert fald dateret til efteråret.”

Naturen kan vel også være med til at løse klimakrisen?

“Absolut. Det ændrer bare ikke på, at du ikke kan løse klimakrisen uden mere vedvarende energi, og i nogle af de store anlægsprojekter kan der være nogle dilemmaer i forhold til vores natur. Det er vigtigt at vide, at de er der, men det er endnu vigtigere at vide, at hvis ikke vi får løst klimakrisen, så er betingelserne for vores natur for mange steder for ringe.”

2014-2015:Beskæftigelsesminister.Socialdemokratietsfolketingsgruppe.2011-2014:Justitsminister.2015-:Fmd.forSocialdemokratiet.2019-:Statsminister.

Christian Ibsen spørger, hvorfor vi bruger ingeniører og 160 milliarder kr. på at anlægge nye motorveje, når det ikke er det, vi har brug for. Særligt fordi vi kommer til at mangle arbejds kraft, når de grønne beslutninger skal føres ud i livet. Hvad er forklaringen på det?

“Hvis jeg må gøre det uden at lave nedlukninger og re striktioner … Ej, jeg forstår sådan set godt ræsonnemen tet, for vi kunne så meget på så kort tid under corona. Tænk, hvis vi også kunne gøre det med miljø og klima. Så jeg tager gerne imod opfordringen, og jeg er grund læggende enig, for det er os alle sammen, der skal gøre mange ting i vores liv på en anden måde.”

“Ja.” Hvad er du mest ærgerlig over, at I ikke har nået endnu? “Det ville da have været fedt, hvis vi var nået helt i mål al lerede.”Ministersekretæren har for længst været og banke på døren som tegn til, at interviewet skal stoppe. Statsmini steren skal videre til Haag, til endnu en krise.

“Det er rigtigt, at vi kommer til at mangle arbejdskraft med de rette kompetencer. Det bliver en af den grønne omstillings store udfordringer, at der f.eks. er for få, der tager en faglig uddannelse, for du kan ikke sætte vind møller op uden en elektriker. Jeg har anmeldt det ad et par omgange, men der er ikke så stor appetit på at gå ind i diskussionen, men det kommer vi til. Uddanner vi i den rigtige retning som samfund? Jeg synes, det med infrastrukturen er en anden diskussion, for vi har gjort meget for at få danskerne til at køre grønt, vi er der over hovedet ikke alle sammen endnu, jeg er der ikke selv, men folk skal kunne bo og arbejde i hele landet. Og vi kommer aldrig til at kunne lave kollektiv trafik, der dækker hele Danmark. Man skal passe på med ikke kun at have et by perspektiv, for vores livsmuligheder er meget forskellige i det her land.” Var det det, din oprindelige bekymring gik på, dengang du sagde, at du var rød, før du var grøn? At landet ville knække midtover? “Absolut. Med 70 pct.-målsætningen var jeg bange for, at der ville blive et modsætningsforhold mellem by og land, ung og gammel og mellem dem, der har råd til en Tesla, og dem, der ikke har. Alle de konflikter, vi har set i an dre lande. Men jeg må sige her efter tre år, at det er ikke sket i Danmark, fordi vi har formået at balancere det på en sådan måde, at også folk i provinsen går på arbejde på grund af og ikke på trods af den grønne omstilling. Og det er meget afgørende for, om vi lykkes med den grønne omstilling, at vi har hele befolkningen med.”

Christian Ibsen fra tænketanken Concito efterlyser, at du som statsminister stiller dig i spidsen for en revolution. Under coro napandemien viste vi som samfund, hvor hurtigt vi kan omstil le os, når det er nødvendigt. Han efterlyser, at du går forrest i den omstilling, der er nødvendig for at redde klimaet.

pege på et problem, der er lidt bredere, er det at komme af med plastikforureningen.

Er det realistisk?

Hvad har du selv ændret?

RINGKØBING-SKJERN v/ David ringkobing@home.dkTorvegadeØrskov66950Ringkøbing Tlf. 97320899 Ejendomsmæglerkæde for Danske Bank koncernen Som forældre leverer vi en jordklode videre til vores børn, der er dårligere end den, vi selv fik. Det kan man jo ikke, men ikke desto mindre har vi gjort det gennem generationer.

“Det har vi jo aftalt med Folketingets partier. Vi har givet hinanden håndslag på, at vi skal leve op til målene. Ram men er der, og det er så vores ansvar at få den fyldt ud.”

“Jeg tør ikke udtale mig om noget så konkret, men det er i hvert fald ikke fremmed for os at passe på jorden om kring boringerne, men hvordan det præcis skal gøres, må vi vende tilbage på.”

“Jeg begyndte med at være optaget af miljø, før jeg lavede alt muligt andet. Jeg kunne aldrig drømme om at gå ud af et rum, hvor lyset er tændt, hvis jeg ikke havde brug for det, eller lade vandet løbe, når jeg børster tænder. Det er vaner, jeg har med hjemmefra. Den største forandring, jeg har lavet, er på min kost. Vi spiser markant mindre kød end tidligere og eksperimenterer mere med det plan tebaserede og det årstidsbestemte, hvor der er et mindre CO�-aftryk. Selvom mit tøjforbrug er blevet større som statsminister, er jeg ret bevidst om ikke hele tiden at købe nyt for at tilfredsstille kameraet.”

Kunne en ekspropriering af jorden ved boringerne, så man kan beskytte vandet, komme på tale?

Peter Møllgaard, formand for Klimarådet, efterlyser en plan for delmålet, der siger, at CO2-udledningen skal være reduce ret med 50-54 pct. i 2025. Når vi det?

Der er floder i udviklingslande ne, som du kan gå på, fordi der er så meget plastikaffald, du har hele øer i vores have, som er ren plastik. Det er så ulækkert, og i mine øjne er det et tab for civilisationen.”

NATUR & MILJØ 03 : 202224 INTERVIEW METTE FREDERIKSEN

For nylig har en rapport vist, at der er pesticidrester i over halv delen af vores aktive vandværksboringer. Overrasker det dig?

“Nej, det er ikke nogen ny problemstilling, vi er kommet noget af vejen i forhold til at forbyde sprøjtegifte, men vi har udfordringer der. Nu er man i gang med at kortlægge vores drikkevand, og så må man se, hvad der er behov for at gøre.”

Vil du bo tæt på vand og natur?

Boligerne indeholder badeværelse, soveværelse, køkken og opholdsrum samt terrasse eller altan. De store lejlig heder i to plan har herudover et ekstra værelse og stue med udgang til altan med den mest fantastiske udsigt over området til Ringkøbing Fjord. Her er ingen private haver, som skal passes, men derimod har du direkte adgang til den omkringliggende natur med skov, enge, bærhaver, frugtlund, vandløb og søer, samt et rigt fugle- og dyreliv. Med andre ord: Havtorn har det hele og mere til… Stedet skal opleves, så book en fremvisning allerede i dag hos home Ringkøbing-Skjern på tlf. 97 32 08 99 og se/hør om Havtorn er noget for dig. Havtorn er opført af Realdania By & Byg i iNaturbydelenRingkøbing

Er tiden kommet, hvor du overvejer, om der skal ske ændringer i din nuværende boligsituation? Drømmer du om en sjovere og lettere hverdag tæt på naturen? Ved du, at der i det naturskønne område ved Ringkøbing Fjord findes bofællesskabet Havtorn for 50+, hvor der er ledige, nyopførte lejligheder med plads til alle. De 14 boliger af varierende størrelse (50-120m 2 i ét eller to plan) er for alle, der ønsker fællesskab i hverdagen og i forbindelse med aktiviteter. Der er fællesfaciliteter på mere end 250m 2 i form af fællesrum med åbent køkken, gæsteværelse med badeværelse og egen indgang samt bibliotek, vaskeri, værksted, væksthus m.m.

METTE FREDERIKSEN RINGKØBING-SKJERN v/ David ringkobing@home.dkTorvegadeØrskov66950Ringkøbing Tlf. 97320899 Ejendomsmæglerkæde for Danske Bank koncernen

David Ørskov Jan-Ole Kristensen Kirsten Aagaard Jensen AlexanderKristensenGuldhammer

Selvom boligerne er mindre, end du måske er vant til, er de indrettet til at passe til dine behov og giver plads til at være dig selv. Der er tale om lyse, venlige og moderne boliger med en husleje fra kr. 7.200 og op.

DEN GODE NATURHISTORIE FUGLENES FJORD, DER FORSVANDT OG KOM TILBAGE Vest Stadil Fjord ved den jyske vestkyst er et stykke historie, vi kan lære af. I over 100 år var området centrum for et tovtrækkeri mellem ‘vand og mand’. Fjorden blev drænet. Vandet, rørskoven og fuglene forsvandt. I dag er fuglene og naturen tilbage takket være et af danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter. Men det er ikke uden mén.

tår man her en morgen og formiddag i maj, kan man være heldig at se op til 80 forskellige ar ter!”Det er ornitolog Jens Ballegaard fra DOF, der fortæller, mens han pe ger ud over rørskoven og vandet ved Jens BjergThomsens Jagthytte. Det er her, ved den lille sorte træhytte med mini-museum, man mødes, når turen går til Vest Stadil Fjord. Der står næ sten altid en håndfuld mennesker med kikkerter og termokander og følger fuglenes færden. “Man oplever altid noget herude. Der er liv i rørskoven af skægmejser og blåhals. Her er blå kærhøg og store gåsetræk. Måske kommer havørnen forbi og tager en gås. Man kan også være heldig at opleve sjældne fugle,” siger Jens Ballegaard, der selv har set både styl teløber, jagtfalk og den ekstremt sjældne gæst tornhalesejler. Ud over fuglene trives også odderen i områ det, og i forårsnæt terne kan man høre strandtudsen kvæk ke. Men sådan har det ikke altid været.

... OG KOM TILBAGE. Men i starten af 90’erne vendte udviklingen igen. Den daværen de ejer af Vest Stadil Fjord, godsejer Erik W. detskotterblevtilogtesluttedeområdet,kurs.stenskiold,Grevenkop-CagikkonStatenovertogogmanbeatgenopretdendrænedefjordudlæggeområdetnaturigen.I1998derderforsatikanalenvedområde,deridag

FJORDEN FORSVANDT ... I 1800-tallet var det, som vi i dag kalder Vest Stadil Fjord, et kæmpe område med vand forbundet med Ring købing Fjord og Stadil Fjord. Fjorden gjorde det vanskeligt for landmændene at dyrke jorden. Markerne blev ofte oversvømmet, og afgrøderne ødelagt. I 1863 startede de første forsøg med at dræne dele af området til gavn for landmænde ne, og i 1950’erne gik det rigtig stærkt. Der blev opsat en elektrisk pumpe, som med stor effekt tørlagde størstedelen af fjorden. Nu kunne land mændene dyrke korn, og mejetærskerne, der kørte side om side i kolonner på de store marker, blev det store tilløbsstykke. Men mens maski nerne kørte, forsvandt fjordens fugle fra områ det.Hvad det var for en natur, der gik tabt, får man en fornemmelse af, hvis man ser overjæ ger Jens Bjerg-Thomsens film ‘Fjorden der for svandt’, som han lavede i 1960’erne. Her viser Havørnen er generelt i frem gang herhjem me. Vest Stadil Fjord er et af de steder, hvor man ofte kan se den rendeimponerovfugl, der tiltrækkes af de store gåseflokke. På modsat side ses en meget stor flok bramgæs, som man også kan opleve ved fjorden. han, hvilken skatkiste af natur og oplevelser dette unikke område med en af Nordeuropas største rørskove havde at tilbyde. Her voksede kæruld, trevlekrone og følfod, og der blev fisket aborrer og gedder. Her ynglede viber, kobbers neppe, sivsanger og ikke mindst kongen af hele riget, rørdrummen. En stor del af dette liv blev der imidlertid sat en stopper for, da den elektriske pumpe i 50’erne drænede fjorden, og kornmarkerne gjorde deres indtog. Et lille plus var dog, at de nye omgivelser førte nye gæster til. Tusindvis af kortnæbbede gæs kom til området i foråret og efteråret, hvor de spiste kornet fra markerne. Man fodrede der for gæssene hvert år, i håb om at det ville fjer ne lidt af trykket fra landmændenes afgrøder, men generelt var de store gåsetræk, der nu var et kendetegn for om rådet, vellidte.

“I dag kan man iagttage næsten alle Danmarks gåse- og andearter raste eller trække forbi,” for tæller Jens Ballegaard, der selv er kommet ved Vest Stadil Fjord siden 1966.

“Det er særligt store flokke af bramgæs, der fylder himlen over fjorden efterår og forår,” for klarer han.

NATUR & MILJØ 03 : 202227 DEN GODE NATURHISTORIE KAMILLA HUSTED BENDTSEN MIKKEL JÉZÉQUEL, ARKIVBILLEDER FRA HEDESELSKABET

“S

kaldes Mellemdyb, og allerede året efter var der igen vand i området. I dag består området, der kaldes Vest Stadil Fjord, ikke af én sammenhængende fjord, men af tre større søer: Søndre Dyb, som er den ene ste oprindelige del af fjorden, der aldrig blev drænet, og så de to nye bassiner Mellemdyb og Nordre Dyb. Omkring de tre søer findes i dag rørskove og store engarealer.

Vest Stadil Fjord er stadig kendt for sine enorme gåsetræk, men det er ikke længere de store flokke af kornspisende kortnæbbede gæs, der gør holdt:

FØR 1863 Store Stadil Fjord

DEN GODE NATURHISTORIE

dele af området er dækket af vand, sumpede områder og rørskov. Vest

står i forbin delse med både Ringkø bing Fjord og Stadil Fjord. 1863 Første forsøg på at dræne området for at dyrke gentagneherefterSkiftendelandbrug.aktørergørmangeogforsøg. VEST STADIL FJORD – FUGLENES FJORD, DER FORSVANDT –OG KOM TILBAGE Se JensoverjægerBjerg-Thomsens film ʻFjorden der forsvandt’ på YouTube. Kort fra områdeSamme1862.1956.

I DAG Vest Stadil Fjord består af tre store søer: Søndre Dyb, den eneste, der aldrig blev drænet, og de to genoprettede bassiner Mellemdyb og Nordre Dyb. Til området hører store engarealer.

DEN GODE NATURHISTORIE

Efter genopretningen af vådområderne er flere fugle kommet tilbage til Vest Stadil Fjord. Det gælder blandt andet dobbeltbekkasinen, der nu igen yngler på engene. Også viben, rødben, skægmejse og blåhals er tilbage i området.

1950 En elektrisk pumpe sættes i, og det lykkedes at dræne og tørlægge en stor del af fjorden. Herefter blev området brugt til agerjord. 1993 området.opkøberStaten 1998 En del af området bliver udlagt til vildtre servat. Samtidig starter genopretningen af området. Der sættes skotter i kanalen ved Mellemdyb, og her hæves vandstan den fra 1,4 meter under havets overflade til 0,5 under havets overflade.

“Det er en enorm forskel fra dengang og til i dag. Der er sket en kæmpe forbedring i naturforholdene. I dag hører jeg jo rørdrummen derude, jeg ser hjejler i store flokke og ænder i træktiden. Jeg synes virkelig, det er en succes historie. Men der er også plads til, at det kan blive endnu bedre, for det udvikler sig stadig,” siger Per Mikkelsen og påpeger, at projektet ved Vest Stadil Fjord giver stof til ef tertanke.

ET AF DANMARKS GENOPRETNINGSPROJEKTERSTØRSTE

NATUR & MILJØ 03 : 202230 DEN GODE NATURHISTORIE

Vest Stadil Fjord ligger i Vestjylland nord for Ringkøbing. Med sine 680 hektar er Vest Stadil Fjord et af danmarkshistoriens største genopretningsprojekter.

NATUREN SKAL HAVE PLADS. En af dem, der har fulgt hele om rådets udvikling på tæt hold, er formand for Danmarks Naturfredningsforening i Ringkøbing-Skjern, Per Mik kelsen. Han har boet i Stadil tæt på fjorden i over 50 år og husker tydeligt, dengang området var præget af landbrug. Han har fulgt med i, hvordan vandet og fuglene er vendt tilbage.

“I Søndre Dyb, den oprindelige del af fjorden, hvor vandkvaliteten var virkelig skidt, går det en smule bedre. Kvaliteten er stadig ikke i top, men tallene er forbedret i forhold til dengang,” fortæller Tue Jakobsen, biolog i Mil jøstyrelsen Midtjylland, der står for undersøgelserne.

“I dag er der sat penge af til flere store naturgenop retningsprojekter, og man taler meget om at udtage lav bundsjorder fra landbruget og udlægge til natur. Når man ser på eksemplet her fra fjorden, og hvor godt det er gået, så synes jeg bare, det er med at sætte i gang. Naturen har brug for plads, ligesom den har fået ved Vest Stadil Fjord.”

Projektet kostede i alt 30 millioner kr. og fik blandt andet støtte fra EU’s LIFE-midler. I dag er Vest Stadil Fjord igen en af landets vigtigste fuglelokaliteter med rørskov, våd områder og enge, og egnen er især kende tegnet af de store flokke af trækkende gæs, ænder og vadefugle.

Det er både fosfor og kvælstof, der forekommer i for sto re mængder. I Mellemdyb var vandet i begyndelsen utrolig klart og i god kvalitet, men det er desværre gået lidt til bage. I dag er vandet mere grumset, der er flere nærings stoffer og alger. Men i Nordre Dyb er vandkvaliteten stadig forholdsvis god. Og både i Mellemdyb og Nordre Dyb vokser to vandplanter, der virkelig er noget at prale af. Her findes både vandpeberbækarve og nålesumpstrå, som er karak teristiske for sunde vestjyske, lavvandede og sandede søer. Så der er også succeshistorier at hente på vandsiden.

KUNSTEN AT SKABE EN ENG. Vest Stadil Fjord er udpeget som Natura 2000-område, og Naturstyrelsen arbejder sta dig på at genskabe og forbedre forholdene for de vade- og engfugle, som man håber kommer igen. Det går godt, men langsomt.

Med den læring in mente ser han helt klart Vest Stadil Fjord som et godt foregangseksempel:

“Det er nu lykkedes at få ynglende grågæs herude. Og jeg vil sige, at der er kommet flere rørhøge, og så har sortter nen indfundet sig igen. Der er ikke mange, men den er her, og den er yderst sjælden i Danmark. Og endelig yngler rør drummen her igen. Den vigtige signaturfugl for området. Den er vendt tilbage, så nu kan man igen høre pauken,” si ger Jens Ballegaard. TO PRÆGTIGE VANDPLANTER. Men der er også skår i glæden. For de mange år i landbrugsland har tilført en del næ ringsstoffer til vandet i fjorden, og vandkvaliteten i Sønd re Dyb var utrolig dårlig, da man gik i gang med natur genopretningen. Håbet var, at vandkvaliteten ville blive forbedret, og i årene lige efter genopretningen viste må lingerne da også en forrygende forandring til det bedre. I dag måler man vandkvalitet og sigtbarhed hvert sjette år, og billedet er blandet.

“Naturen kommer ikke bare sådan lige igen. Naturen har brug for tid, og det tager tid at genskabe det, der var.”

“Når først engfugle er forsvundet, tager det lang tid, før de kommer igen. Og området har jo været dyrket som landbrug i mange år, så det tager tid at skabe et engmiljø, men det går fremad,” siger biolog Henning Fjord Aaser fra Naturstyrelsen Vestjylland. Helt konkret mangler der stadig vand på de tidligere afvandede områder i forårs- og sommermånederne, og som en del af arbejdet med naturforvaltningen i Natura 2000-området har man forsøgt at lave små damme og loer, hvor vandet kan samles.

Landet er meget fladt, og der mangler tuer, som blandt andet engmyrer kan lave. Man har derfor forsøgt at skabe kunstige tuer, men den vigtigste indsats er afgræsning. Om sommeren går der kreaturer på engene, og de sørger for, at vegetationen holdes nede, præcis som engfuglene foretrækker det.

Og selvom det går langsomt, så virker det. Hvor det i perioden med dyrket land udelukkende var de store flok ke af kortnæbbede gæs, der var at kigge på, er der nu et helt andet talrigt og varieret fugleliv. I området yngler nu igen viber, rødben og dobbeltbekkasin og både atlingand og skeand, to usædvanlige arter. Engene besøges også af store flokke rastende fugle som hjejler, krikand, pibeand og knarand. Jens Ballegaard fra DOF kommer her næsten dagligt for at observere de mange fugle. Hver årstid har sit fugleliv ved fjorden, fortæller han og peger især på fire be givenheder, der for ham er beviset på, at naturgenopret ningen har været en succes.

SEE THE UNSEEN CL CURIO EXPECT THE UNEXPECTED

“Vi har tre forskellige populationer af marsvin i vores farvande,” fortæller hun. De tre populationer er alle sam me art, men har genetiske variationer og blander sig kun meget begrænset med“Dehinanden.topopulationer, der lever i hen holdsvis Nordsøen og i det, vi kalder Bælthavene, har en ret stabil bestand,” fortæller seniorrådgiveren.

Så har man været heldig at se mar svin, har det nok været i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, Storebælt eller Lillebælt, hvor marsvinebestandene klarer sig nogenlunde. Anderledes ser det ud hos den tredje og sidste popu lation, nemlig østersømarsvinet.

“Vi har kun én samlet undersøgelse af østersømarsvinet, foretaget i 20112013. Den er svær at overvåge, fordi der er så få, og i undersøgelsen kon kluderede vi, at der blot var 500 in divider tilbage. Ud af dem måske kun 100 fødedygtige hunner, som jo er det essentielle, hvis en bestand skal vok se. Bestanden er vurderet som kritisk truet hos IUCN og er på den danske rødliste over kritisk truede arter,” fortæller Signe Sveegaard. ØSTERSØENS GIFTIGE MILJØ. Østersø marsvinet ligner af udseende de an dre marsvin. Det kan blive op til 170 centimeter langt og hunnerne, der er størst, kan veje op til 75 kg. Eksper ter kan se en lille forskel i formen på

TRUEDE DYR ØSTERSØMARSVINET NATUR & MILJØ 03 : 202232

åske har du været heldig at se marsvin i havet? Den karak teristiske blanke, spidse finne og run de ryg, der dukker frem i vandover fladen. Det hører til de helt store naturoplevelser. Men i Østersøen er der så langt mellem de trekantede finner, at man vil kun ne bruge flere år i en båd på vandet med kikkerten i hånden uden at få et glimt. Det ved Signe Sveegaard. Hun er seniorrådgiver ved Institut for Eco science på Aarhus Universitet og står for at udføre den nationale overvåg ning af marsvin i Danmark.

M

ERØSTERSØMARSVINETKRITISKTRUET Østersøen er ikke et sted for de sårbare. Iltsvind, forurening, fiskeri, bifangst og støj skaber et barskt miljø for fisk og havpattedyr – ikke mindst for den lille tandhval østersømarsvinet.

næbbet mellem østersømarsvinet og de andre marsvin, men alt i alt er de ret ens. Så hvorfor er det netop øster sømarsvinet, der er så hårdt truet?

“Det ved man faktisk ikke med sik kerhed,” forklarer Signe Sveegaard. Men det er næppe en enkelt faktor, der kan få skylden. Forklaringen skal nok findes i en mere kompleks sammen hæng, og her tyder det på, at øster sømarsvinet er påvirket af det særligt ugæstfrie miljø, der hersker i Øster søen, der er stærkt præget af forure ning. Blandt andet af stoffet PCB, som man før i tiden brugte til en lang ræk ke formål, f.eks. i maling, forsegling af vinduer og i kondensatorer.

ILTSVIND OG MARSVIN I NETTET. Men Rune Dietz peger også på iltsvind som et stort problem for

vandhvorerØstersøensomivores“Næringsstofferøstersømarsvinet:fralandbrugetogspildevandharskabtiltsvindetområde,dererdobbeltsåstortDanmarkslandareal,iØstersøen.ersærligsårbar,fordidetetforholdsvistlukkethavområde,derkunkommerlidtfrisktsaltindfraØresund,”fortællerhan.Ideiltsvindsramteområdergror

TRUEDE DYR ØSTERSØMARSVINET NATUR & MILJØ 03 : 202233 KAMILLA HUSTED BENDTSEN SVEN KOSCHINSKI & JEPPE D. BALLE

der ingen planter, der er ingen mad eller levesteder for fiskene, som derfor forsvinder. Og det er dårligt nyt for de fiskespisende marsvin.

Derudover er der konkurrence om de få fisk, der er. Belastningen fra fiskeriet er syvdoblet siden starten af 1900-tallet og frem til i dag, fortæller RuneMenDietz.det er ikke bare maden, der forsvinder. Mange marsvin går også til som bifangst i fiskernes net, og når de først sidder fast i garnet, er det for sent. For ligesom de store hvaler skal marsvinene op til havoverfladen for at få luft, og selvom de er gode til at holde vejret under vand, så lider de langsomt druknedøden, når de bliver viklet ind i et fiskegarn.

“PCB har en stor skadevirkning på både fertilitet og immunforsvar hos hvaler og havpattedyr,” fortæller pro fessor ved Ecoscience på Aarhus Uni versitet Rune Dietz. Man har ikke undersøgt effekten af PCB på østersømarsvin specifikt, da der simpelthen er for få prøver fra denne bestand, fortæller han, men man har undersøgt effekten på grå sæler i Østersøen. “I starten af 1900-tallet var der over 90.000 gråsæler, men i perio den 1940-1960 faldt bestanden til kun 20.000. Hovedårsagen var jagt. Sene re fandt vi ud af, at de høje niveauer af miljøgifte, primært fra PCB, som dyrene havde i kroppen, havde gjort over 70 pct. af hunnerne sterile, og i 1970’erne var bestanden helt nede på 2.000,” fortæller Rune Dietz. I 70’erne forbød man brugen af PCB i åbne systemer, og sidenhen er PCB-niveauet i Østersøen faldet. Det har været rigtig godt for gråsælen, hvor bestanden i dag tæller mere end 45.000“Menindivider.nogettyder på, at PCB påvir ker hvaler som marsvin i højere grad end sæler. De har sværere ved at om sætte de her fedtopløselige stoffer, og med så lille en bestand spredt over så stort et område er det klart, at det er svært for marsvinet at komme på fode igen,” fortsætter professoren. Igangværende undersøgelser tyder dog på, at mængden af PCB og andre miljøgifte er faldet i marsvin fra Kat tegatområdet, hvorfra der findes et bedre prøvegrundlag.

DN KÆMPER FOR DE TRUEDE ARTER 1.844 arter af dyr og planter i Danmark er truede ifølge den nyeste rødliste fra 2019. 379 af disse arter er så kritisk truede, at der er ekstremt høj risiko for, at arterne vil uddø i den danske truedeeningDanmarksnatur.Naturfredningsforarbejderforathjælpedeartervedatskabemere og bedre natur i Danmark og dermed forbedre arternes levesteder. Det er blandt andet pres fra DN, der har ført til et delvist stop for garnfiskeri i nogle områder, hvor den tilbageværende bestand af østersømarsvin lever.

“Der findes ingen tal for bifangst udseende,afandremarsvinetØstersø-lignerartermarsvinafmener genetisk forskelligt herfra. En faktorerrækketruer atDetheriblandtøstersømarsvinet,bifangst.vurderes,bifangstaf blot ét marsvin i Østersøen øger risikoen for, at arten uddør.

For at beskytte østersømarsvi net har man derfor udpeget en ræk ke Natura 2000-områder de steder, hvor man mener marsvinet lever. Det gælder et stort svensk område i den centrale Østersø kaldet ‘Hoburgs bank och Midsjöbankarna’, hvor man me ner marsvinene samles om somme ren. Og det gælder et område omkring Bornholm, hvor det ser ud, som om marsvinene holder til om vinteren. I disse områder har EU netop be sluttet at lukke for garnfiskeri fra 1. november til og med 31. januar. Det er sket efter pres fra flere grønne orga nisationer, heriblandt Danmarks Na turfredningsforening (DN), og det er et vigtigt skridt i den rigtige retning – men det er ikke tilstrækkeligt: “Vi skal have beskyttet østersømar svinet mod at drukne som bifangst i fiskegarn i hele dets udbredelsesom råde – også uden for de marine na turbeskyttelsesområder,” siger Ca thrine Pedersen Schirmer, havpolitisk seniorrådgiver i DN. Hun fortæller, at DN’s vision for havmiljøet er, at hele 10 pct. af havet udlægges til urørt hav. Fødevareminister Rasmus Prehn (S) har udtalt, at han er positiv over for idéen, og det er seniorrådgiver Signe Sveegaard som udgangspunkt også: “Men det kommer 100 pct. an på, hvor man placerer de 10 pct. Hvis de lægges steder, hvor man i forvejen ikke fisker, har det ingen betydning,” siger hun, og der er fortsat brug for mere viden for rigtig at kunne gøre en forskel for den lille tandhval.

TRUEDE DYR ØSTERSØMARSVINET NATUR & MILJØ 03 : 202234

“Det er lovpligtigt for alle større fiskefartøjer at bruge akustiske alar mer på deres net, såkaldte ‘pingere’. De udsender en advarselslyd, og det gør, at færre marsvin går i nettene og drukner,” fortæller Signe Sveegaard, som dog påpeger dilemmaet i, at støj også kan være til gene for marsvine ne.

konkluderedeundersøgelsenvi,atderblotvar500individertilbage.Ogudafdemmåskekun100fødedygtigehunner.

Og støj er der kommet mere af, det forklarer Jakob Tougaard, der er pro fessor ved Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet og forsker i støj i havmiljøer. “Det er særligt skibene, der larmer, og dem er der kun kommet flere af,” siger han. Det lader imidlertid ikke til, at den ne støj er det største problem i forhold til netop marsvin: “De hører skibenes dybe toner me get dårligt, så de skal tæt på skibene for at blive generet. Dét, der især ge nerer marsvinene, er den megen larm fra byggerier af havvindmøller,” siger JakobHanTougaard.fortæller, at man tænker denne problemstilling ind i de nye byggerier: “I dag laver man et såkaldt ‘luftbob legardin’, hvor man med en stor slan ge pumper luft omkring projekterne, hvor de store fundamenter bankes ned i havbunden, og det dæmper lyden,” siger han og tilføjer, at støj i det hele taget er noget, man arbejder på at mi nimere, f.eks. i helt nye guidelines fra Energistyrelsen.DNfrygterdog, at de mange hav vindmøller, der skal opføres i regi af Energiø Bornholm, vil påvirke øster sømarsvinet negativt – også selvom der bliver brugt boblegardiner. For eningen forventer dog, at der bliver gjort alt, hvad man kan, for at tage de nødvendige hensyn til det truede østersømarsvin, så der trods alt stadig kan være håb for Østersøens tandhval i fremtiden. ... I

“Problemet er, at vi ved så lidt om dem. Vi må undersøge bestanden igen: Er den i fremgang eller nedgang? Og hvor færdes marsvinene helt præcist, hvordan bevæger de sig rundt? Når vi ved mere om det, kan vi bedre beskyt te dem,” siger Signe Sveegaard, der sammen med sine kolleger netop nu arbejder på at få en ny undersøgelse af østersømarsvinene op at stå.

SIGNE SENIORRÅDGIVER VED INSTITUT FOR ECOSCIENCE

SVEEGAARD

ALARMER PÅ FISKENET OG LUFTBOBLEGAR DINER. Ud over områder med ro og fisk tyder det også på, at moderne tekno logi kan hjælpe.

i Østersøen, men i en ny rapport fra 2021 estimerer DTU Aqua, at der fra 2018 til 2020 årligt var en bifangst på knap 600 marsvin i det danske fiske ri i Bælthavet og Øresund,” fortæller han.Østersøens marsvin er nu så truet, at selv bifangst af ét østersømarsvin øger risikoen betydeligt for, at arten uddør. Det konkluderede en rapport fra Det Internationale Havundersø gelsesråd, ICES, i 2020.

PÅ AARHUS UNIVERSITET

Essential er den første seng i verden, som er 100% genanvendelig. En stor del af Essential fremstilles i hånden. Den er fremstillet næsten udelukkende i aluminium, som er nemt at demontere og bruge igen uden kvalitetstab. Hovedgærdet og sidebordene er fremstillet af træ, og sengerammen er fremstillet af aluminium, hvoraf 40% er genanvendt. Den er altså ikke kun god for din søvn, men også for miljøet. Essentials moderne design skaber ro i ethvert soveværelse. Sengen er tegnet af designerduoen Köhler & Wilms fra Berlin og udstråler en moderne form for minimalisme. Essential har vundet en Red Dot Design Award (2012), en iF Product Design Award for sit innovative produktdesign (2013) og designprisen ”Goed Industrieel Ontwerp”, Hollands vigtigste udmærkelse for industrielt designede produkter. Essential dobbeltseng fra kr. 24.995

Auping Essential - bæredygtig design

NATUR & MILJØ 03 : 202235 Auping heritage Comfort and Craftsmanship since 1888

“PLANTER HAR I POTENTIALEPRINCIPPETTILATUDVIKLESIGTILMENNESKER”

os andre. På samme måde er det med planter,” siger Anders Lund Madsen og“Defortsætter:erlige så levende som andre væsner, de kan sanse og opfatte, bare på en anden måde og med en anden hastighed. Når den erkendelse syn ker ind, så er det svært at se på ver den på samme måde som før. Jeg blev faktisk lidt vred på planternes vegne. Over den ydmygelse, de udsættes for dagligt. Og ja, også selvom jeg godt øje for Cicuta virosa, Taraxacum of ficinale, Arabidopsis thaliana og alle de andre unikke planter, der lever deres liv her i Åmosen. “På det tidspunkt samlede jeg på alt muligt. Jeg samlede på sten, og jeg samlede på frimærker. Og så be gyndte jeg at samle på planter. Da jeg lærte deres navne at kende, fik jeg øje på dem. Til sidst havde jeg omkring 1.000 arter i mit herbarium. Der fin des i alt 1.200 plantearter i Danmark, så jeg var ret tæt på at have dem alle,” fortæller Michael Broberg Palmgren.

PLANTER ER LIGE SÅ LEVENDE SOM ANDRE VÆSNER. I dag arbejder Michael Bro berg Palmgren som professor på In stitut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet. Og da han for et par år siden holdt et indigneret foredrag om, hvordan de tavse plan ter har været oversete og ringeagtede, var Anders Lund Madsen blandt pub likum.“Det gjorde et stort indtryk på mig. Professoren fik mig til at indse, at den måde, vi ser på planter, er helt urimelig – som sådan nogle statiske, kun halvlevende væsner, der ikke kan sanse eller opfatte noget. Det “Den måde, vi ser på planter, er helt urimelig. Som sådan nogle statiske, kun halvlevende væsner, der ikke kan sanse eller opfatte noget,” siger Anders Lund Madsen. Men planter har lige så meget nervesystem som os andre.

NATUR & MILJØ 03 : 202237 EVA FRYDENSBERG HOLM IDA GULDBÆK ARENTSEN

De sanser, opfatter og har flere gener end os mennesker. Og mens vi er afhængige af dem, ville de kunne overleve uden os. Et fascinerende – men også indigneret – foredrag om de tavse planters stille liv fik journalist Anders Lund Madsen til at indse, at vi har overset og miskendt planterne. Sammen med plantefysiolog Michael Broberg Palmgren har han nu skrevet en hyldestbog til planternes forunderlige liv.

et her engdrag har jeg engang brændt af.” Sådan ind leder journalist Anders Lund Madsen, da vi mødes ved Lyngby Åmose. “Jeg boede her i kvarteret som barn. Og da jeg lege de stenalder med Ole fra min klasse, skulle jeg tænde bål, og han skulle slukke dem. Men på et tidspunkt kom jeg foran, og så kom der fut i engen. I en sådan grad, at brandvæsnet måtte komme og slukke det.” Ud over Anders Lund Madsen er også plantefysiolog Michael Broberg Palm gren dukket op her ved indgangen til Lyngby Åmose. Sammen har de skrevet bogen ‘Planternes manifest’. Og ligesom Anders Lund Madsen er Michael Bro berg Palmgren vokset op med Åmosen som baghave. Her i det grønne fik han mindede mig om, dengang jeg fiske de som barn. Da mente man, at fisk ikke havde nogen nerver. Man kunne ikke gøre noget forkert med fisk. De var jo bare kolde og sagde ikke no get. Men det er noget vås, for de har lige så meget nervesystem som alle

“D

I kølvandet på det indignerede fore drag inviterede Anders Lund Madsen Michael Broberg Palmgren til at være med i radioprogrammet ‘Fedeabes Fyraften’ i det nu hedengangne Ra dio24syv. Her skulle de sammen hyl de de tavse planter, blandt andet ved at gennemgå de 40 fedeste af dem. De samme 40 planter har senere fundet vej til deres fælles bog.

udbryder Anders Lund Madsen.“Den er så modstandsdygtig. Går man ud ad en gammel asfaltvej, ser man lige pludselig mælkebøtter, der skyder op. Og så har de så mange features. Man kan putte dem på børns sår, så tror de, det holder op med at gøre ondt. Man kan puste til dem. Og man kan spise den. Og alligevel er der brugt litervis af gift for at komme den til livs. Jeg lavede engang en bog om mælkebøtten. Hver gang man ser et Margueritrute-skilt, så skulle man køre væk og komme hen til Mælke bøtteruten – med alle de ikke-billedskønne steder.”

sigderfraplanterspisesigvilleatværedermedkonkurrencenaffraværetdyrogdemvillefaktiskikkelangttil,nogleplanterudvikletilatkunneandre–ogudvikletildyr.

INTERVIEW ANDERS LUND MADSEN & MICHAEL BROBERG PALMGREN NATUR & MILJØ 03 : 202238 ved, at de er ligeglade.”

FLERE GENER END MENNESKER. Også Michael Broberg Palmgren har en yndlings

“Detsommerluft.erminyndlingsblomst!”

For Michael Broberg Palmgren var det imidlertid ikke nogen nem opga ve at finde frem til de 40 planter, der skulle med på den eksklusive liste: “I princippet kunne det have væ ret hvilken som helst plante, der var kommet på listen, for alle planter har hver deres fascinerende historie. Heldigvis kunne jeg få hjælp af min nu afdøde svigerfar, Gunnar Bro berg, der var verdens største ekspert i Carl von Linné, den største botani ker gennem alle tider,” siger Michael Broberg Palmgren.

Han stopper op. Midt på Prinses sestien i Åmosen har han øjnet en af de planter, der fik en plads på hans liste. Taraxacum officinale, bedre kendt som mælkebøtte, der er num mer 33 på listen over de 40 fedeste planter i verden. “Den er fantastisk. Den måde, den kan sprede sine frø på. De kan rotere i luften og på den måde svæve. Der er lavet studier over deres aerodynamik, der er meget avanceret. Mange tror, at mælkebøtten er en blomst, men i virkeligheden er det en samling af flere end 100 blomster i en kurv. Hver eneste lille blomst giver anledning til et frø,” siger Michael Broberg Palm gren, mens han puster blidt til mæl kebøttens kurv af små blomster og sender dem på tur gennem den fug tige

Både Anders Lund Madsen og Michael Broberg Palmgren er vokset op med Åmosen i Lyngby som baghave. Mens professoren samlede på planter, var Anders Lund Madsen engang ved at brænde området af. I

“Mange af de planter, der har væ ret udsat for hård modgang, fusione rer med andre planter. På den måde kan de fordoble det hele. Hvede har 120.000 gener. Den stammer fra to planter med 40.000 gener hver, som så smeltede sammen med en tredje. Man kan tro, at det bare er mere af det samme, men det er det ikke. Planter har et virkelig stort register at spille på,” siger Michael Broberg Palmgren. Men når planterne har så mange gener, langt flere end dyr og menne sker, har de så også større mulighed for at udvikle sig?

“Altså, hvis alle planter forsvandt, så ville mennesker og dyr forgå. Men lad os sige, at der kom en nuklear vinter, der slog alle dyr og mennesker ihjel, så ville plantefrøene spire igen, så snart skyen var væk. Og i fravæ ret af dyr og konkurrencen med dem ville der faktisk ikke være langt til, at nogle planter ville udvikle sig til at kunne spise andre planter – og der fra udvikle sig til dyr,” siger Michael Broberg Palmgren og uddyber: “Planterne har alle de byggesten, der skal til for at blive til dyr. De har byggesten til at lave muskler og ner ver. Planter har i princippet poten tiale til at udvikle sig til mennesker. Vi har et fælles ophav, men plan terne fik grønkornene, der kan lave fotosyntese. Dem fik dyrene aldrig.

INTERVIEW ANDERS LUND MADSEN & MICHAEL BROBERG PALMGREN NATUR & MILJØ 03 : 202239

plante. Den er lillebitte og hedder Er ophila verna eller vårgæslingeblomst på dansk, og den har fået nummer 34 på listen over verdens fedeste planter. “Ingen ser den, men alle har tram pet på den. ‘Den, Guds klarsyn falder på, ser det store i det små,’ som Piet Hein sagde. Når du først får øje på den, er den meget, meget smuk. Den har en kridhvid korsformet blomst med fire kronblade,” forklarer Mi chael Broberg Palmgren og fortæller, at vårgæslingeblomst ligesom de fle ste andre planter har langt flere ge ner end mennesker. Planter er nemlig nødt til at have et stort repertoire for at kunne tilpasse sig. “Vi mennesker har ca. 20.000 ge ner. De styrer hele processen. Hvor dan armene vokser ud, hvordan vi får fem fingre – og lunger, nyrer, hår og hjerne. De styrer vores følelsesliv og gør, at vi kan huske og lære. Før man fandt ud af at kortlægge menneskets arvemasse, troede man, at der skul le millioner af gener til, men vi har altså bare i omegnen af 20.000. Til sammenligning har en plante typisk mellem 30.000 og 40.000 gener.”

Mælkebøtten er nummer 33 på listen over de 40 fedeste planter. Mange tror, at mælkebøtten er en blomst, men i virkeligheden er den en samling af mere end 100 blomster i en kurv.

“Det er noget af det, der er så fa scinerende,” supplerer Anders Lund Madsen.“Dehar været her så længe, før vi kom ind i billedet. Og de vil være der længe efter, vi er væk. Det sætter det hele i relief. Det er faktisk dem, der sidder på flæsket, kan man sige.”

Så æbletræet er den allerfedeste plan te? “Altså, at kundskabens træ er et æbletræ, baseres udelukkende på en tolkning af Biblens tekst. Botaniker Carl von Linné indså, at kundskabens træ måtte have været en bananpal me, og han døbte den Musa x paradi siaca. Det var en banan, som slangen fristede Eva med, og som fik hende til at miste sin uskyld. Bananpalmen er nummer et på listen over verdens 40 fedeste planter.”

EN DEKORATIV GRØN KLAT. Inden Mi chael Broberg Palmgren åbnede An ders Lund Madsens øjne for planter nes forunderlige liv, havde Anders Lund Madsen, hvad han selv kalder en husmandsinteresse for planter. “Jeg så nok mest naturen som en grøn klat, en dekorativ grøn klat, men når man ikke har meget viden om den, så er det svært at have et forhold til den. Derfor er det også et problem, at der ikke er undervisning i botanik og plantekendskab hverken i folke skolen eller på gymnasiet,” siger An ders Lund Madsen. “Eller på universitetet. Det er et stort kulturtab, når folk ikke kender de mest basale planter,” tilføjer Mi chael Broberg Palmgren. Anders Lund Madsen er enig: “Jeg var ordstyrrer i 17 debatter på naturmødet i Hirtshals – og ikke i en eneste af dem var der en botaniker. Og jeg hørte ikke nogen sige: ‘Jeg synes egentlig, at engkabbelejen er en dejlig blomst.’ Men nøj, hvor var der mange med kikkerter, der kigge de efter rød glente. Det siger en hel del om, hvorfor vi har så lidt fokus på plantevelfærd,” siger Anders Lund Madsen og afbryder sig selv: “Hvad er det?” Vi er nået frem til Lyngby Sø. Og op af det blågrønne vand titter noget, der minder om flydende skvalderkål. “Det er Cicuta virosa, en gifttyde. Nummer 24 på listen og Danmarks giftigste plante,” svarer Michael Bro berg“DenPalmgren.laver en gift, der hedder cicutoxin. Det er en nervegift, som kan paralysere hele nervesystemet. Den kan faktisk slå en ko eller en hest ihjel,” siger Michael Broberg Palmgren og forklarer, at alle planter har brug for en måde at forsvare sig på.“Planter er højt udviklede til det liv, de lever, hvor de er tvunget til at stå stille. De er nødt til at kunne beskyt te sig, ellers bliver de spist. Selv græs kan forsvare sig. Det slider tænderne på mange af de dyr, der måtte spise det. Vores tænder ville holde en må ned, hvis vi spiste græs. Så er emaljen slidt igennem,” siger Michael Broberg Palmgren.Vivandrer videre ad Åmosens sumpede stier, hvor vi gang på gang overhales af motionsløbere og moun tainbikere i fart gennem mudderet og de tavse planter. Vi stopper op ved den ikoniske Klopstock-eg, der er opkaldt efter den tyske digter Friedrich Gottlieb Klop stock og gennem 850 år har stået med rødderne solidt plantet i jorden her i Åmosen. Lige nu danner dens krogede grene og knaldgrønne blade et ly for sommerens støvregn. Et oplagt sted at stille Michael Bro berg Palmgren det endelige spørgs mål: Så … Hvilken plante er så verdens al lerfedeste?

INTERVIEW ANDERS LUND MADSEN & MICHAEL BROBERG PALMGREN NATUR & MILJØ 03 : 202240

Derfor må vi definere planter som organismer, der har noget, som dyr og mennesker ikke har og aldrig får.”

“Den mest spektakulære plante, det må jo være kundskabens træ.”

Køb manifest’‘Planternesi medlemsshoppen.

Tidligere opfattede Anders Lund Madsen mest af alt naturen som en dekorativ grøn klat: “Når man ikke har viden om den, er det svært at have et forhold til den.” Derfor bør vi i langt højere grad undervise børn og unge i botanik, mener de to.

TAG STILLING og bliv kunde i et værdibaseret pengeinstitut I det daglige er Oikos et almindeligt pengeinstitut for privatkunder, men som værdibaseret andelskasse er vores sigte større end blot profit. Blandt andet hjælper vi flygtninge, som har startet egen virksomhed i Danmark. Når du er kunde i Oikos, tager du aktivt stilling til, hvilken type pengeinstitut, du ønsker at være en del af. Læs mere og bliv kunde www.oikos.dkpå

INTERVIEW ANDERS LUND MADSEN & MICHAEL BROBERG PALMGREN NATUR & MILJØ 03 : 202241

Andelskassen Oikos er et værdibaseret pengeinstitut med privatkunder i hele landet, som støtter projekter og mærkesager i udviklingslande og i Danmark. Oikos har kontor i Nørregade i hjertet af København og er en del af Faster Andelskasse, som har hovedsæde i Vestjylland. Som kunde i Oikos får du sund økonomisk rådgivning, ansvarlighed og nærhed. Vi tror på, at “den gammeldags måde” at drive bank på stadig er relevant, og vi kan godt lide, at der er mennesker bag tallene.

Niels Jongdahl har været på et vildmandskursus efter en blodprop i hjertet. I dag kan han slet ikke undvære meditationen under den store blodbøg. Her får han styr på sin dødsangst og bekymringer.

IKANLIVSKRISERHELESNATUREN

STYRKET AF NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 202242

Naturen kan lære mænd at håndtere både fysiske og psykiske udfordringer. Flere kommuner har derfor oprettet såkaldte vildmandskurser, hvor mænd med alt fra blodpropper til alvorlig stress mødes i naturen til fællesskab, meditation og snakke omkring bålet.

D er bliver grinet, snakket og ikke mindst lyt tet. 14 mænd sidder omkring et bål i en skov lige øst for Svendborg, og over flammerne står en gryde med pølser og koger. En mand med et stort gråt skæg stiller sig ind midt i røgen fra bålet: “Jeg bliver nødt til at lugte af røg, ellers tror konen, jeg har lavet noget andet.”

Latteren runger i skoven. Stemningen er let, selvom mændene har rigeligt at slæbe på. Tilsammen har de kræft, stress, blodpropper i hjertet, depression, angst, diabetes, dårlige nyrer, kol og en hel masse andre syg domme. De har med andre ord gode grunde til at sætte sig i et hjørne og have ondt af sig selv, men det gør vildmænd ikke. De drager ud i naturen for at blive helet. Det har de lært på et “Naturenvildmandskursus.hjælperosmed at komme ned i kroppen og væk fra tankemylderet. I naturen kan vi lettere finde ro og begynde at se løsninger og håb.” Det fortæller naturterapeut og naturvejleder Simon Høegmark, der står bag det niugers vildmandskursus, som alle mændene har været på. Det er Svendborg Kom mune, der tilbyder kurset til mænd, der har brug for en hjælpende hånd til at vende tilbage til hverdagen efter en livskrise. Kurset dæmper den stress og dødsangst, som mange af mændene kæmper med. “Det bedste ved kurset var, at jeg ikke behøvede at for klare mig. Vi var alle i samme båd,” siger René Fischer. Da han blev syg, begyndte han at gå lange ture nærmest som en slags flugt.

“Det var som at finde noget, som vi moderne mennesker har forladt og glemt for alt for længe siden. Bare være i na turen, sanse alt omkring sig og vende tilbage til den måde, som jægere og samlere oplevede verden på,” forklarer han. I bilen på vejen hjem til Fyn sad oplevelsen stadig i krop pen, og han følte, at det måtte kunne bruges til noget. Og derfra opstod idéen om vildmandskurserne.

& SØREN SKARBY

NATUR & MILJØ 03 : 202243

“Det gør jeg stadig, men nu stopper jeg op indimellem og ser på en snegl eller blomst. Det giver en stor ro.”

TILBAGE TIL NATUREN. Idéen til kurset fik Simon Høegmark efter en personlig nedtur. Han havde alt for længe haft alt for travlt. Nu sad han i baglokalet til en foredragssal, hvor han om lidt skulle på scenen, og småtudede af stress. Simon Høegmark gennemførte foredraget, men bagefter var han uendelig træt. Han besluttede derfor at tage tre dage til Norge for at vandre. Til at begynde med var det kun kroppen, der gik, hans hjerne var ikke til stede. Men på en tur ned ad et fjeld skete der noget. Simon Høegmark blev fuldstændig overvældet af alle naturens grønne nuancer, af små ku lørte blomster, duften af vådt mos, fuglesang og den blå himmel.Detramte som et lyn, og han måtte sætte sig ned og give indtrykkene tid til at falde på plads. Der sad han længe – hvor længe ved han ikke, men det virkede. Lang somt sivede meget af den ophobede stress ud af kroppen, og han fandt ro for første gang i meget lang tid.

Vildmandskurset sluttes altid af omkring bålet med en kop kaffe, lidt mad – og en god snak. Bålet hjælper mændene med at fokusere, finde ro og tale om de svære ting, de bærer med sig efter deres sygdomsforløb. Gennem sanseøvelser, åndedrætsteknikker og meditation træner mændene deres nærvær i naturen. Øvelserne får kroppen og sindet i balance, fortæller Simon Høegmark.

REHABILITERING I NATUREN

Vildmandskurser findes i Svendborg og Faaborg-Midtfyn Kommuner og i hele Vendsyssel – men der findes lignende tilbud om naturterapi andre steder i landet. Spørg din læge eller Mankommune.kanblive henvist gennem sin læge, jobcenteret eller det lokale sundheds hus til det gratis kursus. Adgangskravet er, at man er mand og har gennemlevet en livskrise og derfor har behov for at blive rehabiliteret. Alle tre steder er der også vildmandsforeninger for dem, der har gennemgået et vildmandskur sus.Du kan læse mere om tankerne bag vildmandskurserne i bogen ‘Vi er na tur ’, som Simon Høegmark har skrevet sammen med Sigurd Hartvig og Jane Sørensen.

STYRKET AF NATUREN

“Jeg har valgt mig et træ – en stor blodbøg – som jeg er sikker på, bliver ældre end mig. Det er under den, jeg oftest sætter mig for at finde ro, men andre træer kan også bruges.”NielsJongdahl er begejstret for, at vildmandskurserne har tilknyttet naturvejledere.

LETTERE AT TALE OG LYTTE OMKRING ET BÅL. En dag på vild mandskurset slutter hver gang med en kop kaffe eller lidt mad omkring bålet. Mændene bidrager med det, de for mår. Nogle hugger brænde, mens andre koger pølser el ler brygger kaffe. Simon Høegmark trækker en lang tråd tilbage til de første mennesker, der fik magt over ilden.

“Bålet gav dem varme og holdt de vilde dyr væk. Over bålet kunne de tilberede maden, så den var nemmere at fordøje, og så var det her, fortællingerne blev til.” Det sidste er næsten det vigtigste:

“Ved et bål er det lettere at tale og lytte. Det er stedet, hvor al elen digheden kommer op til overfladen, bliver vendt og lagt på plads det rig tige sted. De andre rundt om bålet hjælper til. At se stenalderfjernsyn er ikke envejskommunikation,” for tæller Simon Høegmark.

SIMON HØEGMARK

STYRKET AF NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 202245

NATUREN HELER HURTIGT OG EFFEKTIVT. En gang om ugen i ni uger mødes vildmændene i skoven med en naturvejleder. Det kan være grænseoverskridende den første gang, fordi mændene kommer i kontakt med sig selv og naturen på en helt ny måde. Efter en kort introduktion ved bålet og nogle strækøvelser går de stillegang gennem landskabet med to meter imellem sig. Det er vigtigt, at de er tavse, så glider sanseindtrykkene bedre ind. Den eneste, der må sige noget, er naturvejlederen. Han kan stoppe op og for tælle om et særligt træ, en lille dam eller et firben, der piler gennem græsset. Efter tre kvarters gåtur er det tid til meditation. At sidde i 15 minutter med lukkede øjne er noget, de færreste mænd har prøvet. Simon Høegmark smiler: “Bagefter er de ofte både forbløffede og næsten høje. Na turen heler hurtigt og effektivt.” Niels Jongdahl var med på kurset, og han er blevet så glad for meditationen, at han i dag slet ikke kan undvære det. Han finder et træ, sætter sig un der det, lukker øjnene og forsvinder ind i sit helt personlige rum. “Bagefter er verden et bedre sted at være. Jeg får en enorm ro,” siger han. Niels Jongdahl har ellers alle mu lige grunde til at være bekymret, især for sit hjerte. Eller rettere, hvad der er tilbage af det. Midt i en li ve-tv-udsendelse, hvor han skulle interviewes om et stort projekt, fik han det dårligt, meget dårligt. Hans kone insisterede på, at han skulle på sygehuset straks efter interviewet. Lægerne tog en masse prøver, hvorefter Niels sad i venteværelset og ventede. Der gik lang tid, ja, han nå ede endda at se sig selv i et nyheds indslag sent om aftenen, så længe sad han Pludseligder.kom en læge ind i vente værelset og hældte medicin i munden på Niels Jongdahl. De havde opdaget en blodprop i hans hjerte, forklarede lægen, og sådan en skal behandles inden for seks timer, ellers begynder hjertet at dø. Der var gået 11 timer ... Der for lever Niels Jongdahl i dag med et hjerte, hvor kun to tredjedele virker. Så der er rigelig basis for en god portion dødsangst og bekymring, men vildmandskurset har hjul pet ham videre.

“De har vist mig ting, jeg ellers aldrig ville have set, og det har givet mig en viden om naturen, som jeg er dybt taknemmelig for.”

“Vi har en underafdeling, kaldet Rangers, på vej. For de yngre skal selvfølgelig kunne mødes på samme måde som osClausandre.”Krossteig Rasmussen møder op, hver gang et nyt hold er færdige med et vildmandskursus, og fortæller om foreningen. En del af deltagerne melder sig ind, fordi de gerne vil fortsætte med at mødes siddende på en træ stamme med en kop kaffe i hånden og kigge ind i et bål.

“De er blevet afhængige af naturen.”

“Når man sidder og ser ind i et bål – stenalderfjernsynet – bliver man bedre til at fokusere. Det giver ro til at tale om det, der gør ondt,” fortæller Simon Høegmark. Han mener, at mænd kan være nogle skravl, fordi de er dårlige til at tale om svære ting, både fysiske og psykiske. Når de bliver alvorligt syge, holder de det skjult længe, og når de endelig er blevet nogenlunde helbredt, får de ikke bearbejdet chokket, men sætter sig hjemme i sofaen og lader, som om der ikke er sket noget.

SAMVÆRET FORTSÆTTER EFTER KURSET. Efter de ni uger har mange af mæn dene ofte et stort behov for fortsat at være sammen med de andre kursus deltagere, derfor opstod vildmands foreningerne. I Svendborg mødes mændene to gange om måneden til enten en gåtur sammen med en na turvejleder eller ved det store shel ter, som vildmændene har fået byg get. Det sidste søgte de fondsmidler til, og det er så stort, at der kan sidde 20-30 mand i det omkring nogle borde. Det er nu udendørs rundt om bålet, at det meste foregår. Mændene sætter sig, de er alle pen sionister. De yngre, der har deltaget i et vildmandskursus, er stort set alle på arbejde igen. Rehabiliteringen i natu ren har hjulpet dem tilbage på arbejdsmarkedet, men de savner fællesskabet, og det vil formanden for foreningen, Claus Krossteig Rasmussen, gerne gøre noget ved.

NATURTERAPEUTNATURVEJLEDEROG Ved et bål er det lettere at tale og lytte. Det er stedet, hvor al elendighed kommer op til overfladen, bliver vendt og lagt på plads det rigtige sted.

Vesterbrogade 138 1620 København V naturbutikken.dk

DOF BIRDLIFE OSPREY DOF BirdLife Coldcrest Pu n (Lunden) er en lille handy kikkert, der er velegnet til børn helt ned til tre år. Tilbring tiden sammen med guldklumperne i naturen. Det kommer tifoldigt igen. Når man først finder den fælles glæde ved at finde en flot fugl, sætter det spor og begejstring til fremtidige lignende stunder. Det giver så meget i sidste ende. Med Pu n kommer man 8x tættere på – rigeligt til de små poder. Pris kr. 269,Medlemspris kr. 255,BirdLifeudvalgdetSestorefraDOFOptikpå

naturbutikken.dk DOF BirdLife Osprey (Fiskeørnen) er kikkerten til dig, der vil have det ypperligste uden at skulle gå fra hus og hjem. Fokushjulet er stort og kører helt glidende med en kvik, hurtig justering og ligger perfekt i hånden. Nærgrænsen er så lav, at kikkerten også snildt kan bruges til at kigge på insekter og sommerfugle. Takket være ED-glas med ultralavt brydningsindeks, bliver du forkælet med imponerende lysstyrke og vil opleve et meget stort synsfelt – også hvis du bærer briller. Der medfølger rem, dæksler og taske. Pris kr. 3.999,Medlemspris kr. 3.799,-

Dansk Ornitologisk Forening er medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

DOF BIRDLIFE PUFFIN

RAVEN SPECIFIKATIONER Forstørrelse: 8x Synsfelt ved 1000m: 140m Nærfokus: 1,5m Vægt: 715g Vandtæt: Ja Mål: 140x129x53mm Pris kr. 3.899,Medlemspris kr. 3.704,I dagene omkring Kristi himmelfart havde jeg fornøjelsen af at nyde naturen omkring Skagen igennem DOF-Birdlifes kikkert Raven (Ravnen). Kikkertens mål er 8x42, og med dén i hånden åbnedes landskabet op for mig som aldrig før. Jeg har før været vant til en 10x50-kikkert, men Ravens mindre mål blev på intet tidspunkt en ulempe. Hvad man mister i forstørrelse ved ”kun” at have 8x, bliver der rigeligt kompenseret for med den følelse, man får af med det samme at vide, hvad man kigger på, når man løfter kikkerten. Et skarpt og lyst billede gør, at du hurtigt er i stand til at danne dig et overblik, hvilket især er nyttigt, hvis man har med overflyvende småfugle at gøre. Når man står et åbent sted som på Grenen, hvor fuglene tit flyver rundt under den åbne himmel, og der ikke er så mange retningsmarkører at gå efter, er det også en stor hjælp med det lidt større kikkertfelt. Kikkerten føles let i hånden og om halsen, og den er meget intuitiv at bruge. Stort og småt Raven er en kikkert, som kan bruges til lidt af hvert. Ude på Grenen havde jeg både glæde af at se på de store smukke suler ude over havet og de fine gulspurve, som fløj rundt i vegetationen omkring os. Men selv hvis man vender blikket ned, kan Raven bruges. Med sin store fokusvidde var den en stor hjælp, da jeg var ude at lede efter grøn busksommerfugl. Denne lille blåfugl sidder tit godt kamufleret, så det var et herligt øjeblik, da jeg endelig kunne opleve denne art for første gang!

Den tilsandede kikkert

DOF BIRDLIFE RAVEN

På min tur blev jeg plaget af en vestenvind, som var så hård, at jeg flere gange stod af cyklen og trak den. Kombineret med mængden af sand på Grenen var der nok at gøre med at holde kikkerten ren. Her stødte jeg på mit eneste problem med Raven. Da der kom sand i øjestykket, opdagede jeg, at der ingen mulighed var for at skrue disse af og på den måde gøre det overskueligt at få sandet ud. Kikkerten er 100% vandtæt, så et skyl under hanen vil sandsynligvis kunne løse det, men man kunne ønske sig nogle udskiftelige øjestykker i en ny variant, da dette ville være endnu et plus. Dog skal det siges, at jeg på turen mødte én, som ligeledes havde en Raven, og som ikke havde haft nogen problemer af den art. Så måske var jeg bare uheldig. Et klart blik Alt i alt er jeg meget imponeret over Ravens optik! Ofte når jeg har taget den op, er jeg blevet forbavset over dens fremragende billede, og da den ikke er særligt dyr, er det en kikkert, som jeg vil anbefale mange. Den kan bruges til det meste og er let at have med rundt. Står du ved kysten i 12 m/s-blæst, skal du måske rulle øjestykkerne ind, men ellers er det en kikkert, som man kan regne med, at man ikke vokser fra lige foreløbig. Det er en sælsom fornemmelse, når man blandt store gamle træer pludselig hører et ravnegal fylde skoven. Den store sorte fugl har set dig, længe før du vidste, at den overhovedet var der … Tekst/ Oliver Zeeberg Nielsen, Naturbutikken

Solen er gået ned bag bakken på den anden side af vigen, og aftenlyset hænger rent og stille, da vi mødes ved Kat tinge Værk og indgangen til Boserup Skov. Drengeflokkens fredagsenergi er på sit højeste. Sammen skal vi udforske mørket og vandre ind i natten.

SLIP BØRNENE FRI NATUR & MILJØ 03 : 202248

“Når vi skal orientere os i mørke, har vi brug for natte synet. Det bedste, vi kan gøre for at styrke det, er at undgå kunstigt lys. Vi har også brug for tid. Vi skal være i mørket i tre kvarter, før nattesynet er optimalt,” siger Sara Troen se og fortæller, hvordan hun som barn sad med sin far på terrassen med et tæppe omkring sig og oplevede mørket falde“Detpå.var, som om lyset gradvist blev mere blåligt i tus mørkets time. Siden har jeg fundet ud af, at det er derfor, at mange kalder mørkningen den blå time,” siger hun. Vi bevæger os videre langs fjordens spejl og skråningen, som rækker op mod skoven. Vi gør holdt, og Sara beder os lukke“Prøvøjnene.atlytte til skovens lyde,” siger hun. Mikkel synker ned på en træstub. Alfred læner sig stå ende ind i sin mors favn, mens Morgan og Victor lader hænderne hvile på hver sin vandrestav.

Natten er blevet fremmed. Vi glemmer at lade vores børn møde mørket, og de går dermed glip af den ro, det kommer med. Mørkevandring er en smuk og let måde at putte ungerne på.

“18, 19, 20. NU KOM MER JEG!” råber 7-årige Mikkel ud i aftenens stilhed. Han hæver den kæp, som han har fundet i tyknin gen, højt over ho vedet og spejder ud i landskabet, før han sætter af sted for at lede efter sine kammerater.

MEGET MERE MØRKE. Roen synker ind i flokken, som vi be væger os videre langs vandet. En træstamme har lagt sig på tværs af stien, og vi må sagtne farten og skræve over

I MØRKET FINDES EN FREDFYLDT BRO TIL DRØMMELAND

Vi er over de sidste generationer blevet stadigt mere fremmede over for nattemørket. 41 pct. af landets børn i alderen 7-11 år har ikke prøvet at gå en tur i mørket, viser en undersøgelse fra Friluftsrådet. Men vi har brug for mørket. For både lys og mørke spiller en afgørende rolle for døgnrytmen, som er en forudsæt ning for kroppens evne til at forny sine celler og udskille hormoner, som styrer humør, stressniveau, stofskifte og fordøjelse.Deterradiodokumentarist og lydkunstner Sara Troen se, der skal guide os ind i natten. Sammen med kunstfæl lesskabet MYRKR udforsker hun mørkets potentiale. “Mørket gemmer på spænding og eventyr, men det kan også hjælpe os til at finde ro og stilhed. I aften skal vi sam men opleve, hvad mørket gør ved både os og skovens liv. Vi skal bruge vores sanser, men være ganske stille for at opleve det,” forklarer hun. Drenge og mødre vandrer op over bakken mod skoven. Nymånen hænger som en sabel, smal og skarp over fjor den. Lygter og smartphones er blevet hjemme.

UD I NATUREN Vil du have mere inspiration til, hvad du kan lave i natu ren med børn? Så tilmeld dig www.naturfamilier.dk. Naturfamilier er et fælles skab for alle. Her kan du finde inspiration og møde andre familier, så I sammen kan tage på opdagelse i naturen.

RADIODOKUMENTARISTOGLYDKUNSTNER

“Jeg vil hjem i seng,” siger Alfred og læ ner sig mod bildøren. Victor og Mikkel er allerede hoppet ind på“Mørkevandringbagsædet. er den letteste måde at putte sine unger på,” siger Sara Troense, før vi siger godnat.

SÅDAN KOMMER I I GANG: Du behøver ikke noget særligt for at tage på mørkevandring med dine børn, men varmt overtøj er en god idé. Man kan mørkevandre overalt, bare det er uden for byernes gadelys. Vil man opleve mørket, når det er tættest, kan man tage på mørkevandringer på de tidspunkter af måneden, hvor månen lyser mindst.

TJEK MÅNEKALENDEREN PÅ WWW.KALENDER-365.DK

“Det var på én gang uhyggeligt og trygt. Måske netop fordi mørket skærpede vores sanser, blev det lettere at mærke hinanden. Egentlig er det skørt, at vi ikke opsøger mørket meget mere.”

SARA TROENSE

TIL MØDET MED MØRKET Find en rute, I kender godt. Det gælder om at være så tryg som muligt. Gå samme vej tilbage, som I kom, så I oplever lysets bevægelse og forskellen i mørket.Holden pause undervejs. Sid stille sam men, og kig rundt – evt. med varm saft eller te, fortæl en historie fra din egen barndom om mørket, syng en sang, eller læs et digt eller en historie højt. Det gør det lettere at tage mørket til sig. Gå af sted, samtidig med at solen går ned, så I oplever lyset forsvinde langsomt. Det skærper nattesynet, fordi kroppen da følger naturens rytme.

“Jeg har de bedste mørkeminder fra Out back Australia,” siger Alfreds mor, Trine: “Den stjernehimmel bor stadig i mig.”

den, før vi går videre ind i skoven. Vi sætter os parvis på en væltet træ stamme med blikkene vendt mod fjorden. Sara finder plads på en træstub med front mod flokken. “I dag kan vi altid tænde lyset. I gamle dage var man tvunget til at være i mør ket. Nu skal vi høre en lille lydfortælling om, hvordan vi levede med mørket i gamle dage,” siger hun og finder en højtaler frem fra tasken. Snart blander sagte toner af sangen ‘Stille, hjerte, sol går ned’ sig med vinden i træernes grene. Fuglenes stem mer fader “Mørketud.er lidt uhyggeligt,” gaber Mik kel. “Men det kan også være hyggeligt,” me ner Victor. “Jeg bliver helt nostalgisk. Barndoms minder fra stærke oplevelser i mørket vågner i mig,” siger Mikkels mor, Mette, og fortæller, hvordan hun sammen med nogle venner, der boede i skovbrynet, løb ud i skovens mørke:

SLIP BØRNENE FRI NATUR & MILJØ 03 : 202250

“Jeg vil så gerne undgå, at Victor får samme ængstelse ved mørket. Måske kan det hjælpe at skabe gode mørkeminder sammen,” siger hun, mens vi famler os til bage ad stien langs vandet og op over bak ken mod parkeringspladsen.

“Jeg var ekstremt mørkeræd som barn og er det faktisk stadig,” siger Victors mor, Heidi, og indrømmer, at hun altid sover med en lampe tændt.

Mørket gemmer på spænding og eventyr, men det kan også hjælpe os til at finde ro og stilhed. I aften skal vi sammen opleve, hvad mørket gør ved både os og skovens liv. Vi skal bruge vores sanser, men være ganske stille for at opleve det. Når vi skal orientere os i mørke, har vi brug for nattesynet. Det tager ca. tre kvarter uden kunstigt lys, førend øjet har vænnet sig til mørket, forklarer Sara Troense.

Mørket er blevet tættere, da vi vandrer tilbage gennem skoven.

MYRKRS ANBEFALINGER

Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Odense, Kolding, Aarhus, Randers og Aalborg eller på friluftsland.dk TÆTTERE FRIRUMMETPÅ Beklædning og udstyr skabt til at holde. Designet til friluftsliv.

NATUR & MILJØ 03 : 202252 SPIS NATUREN

SPIS NATUREN NATUR & MILJØ 03 : 202253 BYD

* Jeg har brugt en krydderiblanding fra Aarstider ne, der hedder ‘ Buena Vista’. Den indeholder rø get paprika, paprika, spidskommen, chili, peber, oregano. Du kan sagtens lave den selv eller bruge en anden blanding, som du holder af.

“Ristede mandler med krydderier kan vari eres, som man har lyst, og de honningristede mandler er lige så gode, som brændte mand ler. Det er god delemad, som alle kan sidde og nippeManaf.”kan sagtens bruge andre nødder end mandler. Ristede valnødder er også lækre, men mandler er gode fordi de er faste og nem me at riste over bål. Får I ikke spist dem alle, kan mandlerne gemmes og bruges i en sa lat, på tapasbordet eller i madpakken – og de honningristede mandler er skønne som drys på en skål yoghurt.

Pernille stændigKøppenHoffmannerselvartdirectoriHoffmannStudio,madmenneskeogkvindenbagbogen ʻMad over bålʼ. Idéen er opstået på ture til Sverige, hvor en flok fami lier sidder omkring bålet og siger: “Det her burde vi da også gøre derhjem me.” ʻMad over bålʼ er simpel hverdags mad. Læs mere på

Servér velkomstdrink og lækre bålristede mandler for dine middagsgæster omkring bålet, eller nyd de sprøde snacks med børnene til en hyggestund i haven. Her får du tre varianter, der alle er enkle at gå til.

CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM & PERNILLE HOFFMANN KØPPEN

TRE SLAGS RISTEDE MANDLER

HONNINGSALTEDE MANDLER 1 dl vand 1 spsk. flagesalt 2 spsk. honning 2 håndfulde mandler

SKAL DU HAVE GÆSTER, vil de elske disse mandler sammen med en velkomstdrink i haven om kring bålet. Her i sensommeren og efteråret er det en god måde at forlænge tiden udenfor, inden I måske går inden døre og nyder mid dagen. Det fortæller Pernille Hoffmann Køp pen, der her giver inspiration til tre forskelli ge slags ristede mandler. En med salt, en med krydderier og en med honning.

OGARTDIRECTORFORFATTER

BÅLSNACKSPÅGÆSTERDINESKØNNE

SALTEDE MANDLER 1 dl vand 2 spsk. flagesalt 2 håndfulde mandler

“Vi går en skøn tid i møde, hvor skoven fal mer, og dagene bliver kortere. Vi trækker os tættere sammen, og når vi sidder omkring bålet, er disse mandler perfekte som snacks,” siger Pernille Hoffmann Køppen og tilføjer, at de ovenikøbet er både lette og hurtige at lave. Når vi skal have en enkel snack omkring bålet, tyer mange af os til skumfiduser, må ske med mariekiks og chokolade, men Per nille Hoffmann Køppen vil gerne slå et slag for, at vi går væk fra de hvide skumfiduser og i stedet kaster os over mandlerne. Det er lige så let – og så smager det godt.

SÅDAN GØR DU Uanset hvordan du vælger at kryd re mandlerne, så er fremgangsmåden den samme. Tænd lad det få godt fat. Når der er en god bund af gløder, men stadig flammer i toppen af bålet, sættes en pande på en rist over bålet. Lad panden varme lidt op. Hæld vand, salt, krydderier/ honning og mandler på panden. Rør i mandlerne med jævne mellem rum, indtil vandet er Nårfordampet.vandet er væk, går det hurtigt, så vær over panden, og vend mandlerne flittigt, indtil de er tørre. Når mandlerne får et støvet udtryk, er de færdige. Hvis der er honning på panden, er mandlerne færdi ge, når honningen har skiftet til en dyb gylden farve. Massen vil være sej og klistret. Honningmandler kan du med fordel lade køle af på et stykke bagepapir. Skil evt. mandlerne ad, inden de bliver kolde. Værsgo så er der snacks.

backyardstories.dkPERNILLEHOFFMANNKØPPEN

KRYDREDE MANDLER 1 dl vand 1 spsk. flagesalt 1 spsk. krydderiblanding* 2 håndfulde mandler

Beate Strandberg & Pernille Engsig Eskildsen KamillallustrationerWichmann S T I K , S T Ø V S T R I B E R & Vilde biers vilde liv BILLEDSKØNNE MOLS BJERGE

BØGER

FELTHÅNDBOG OM SOMMERFUGLE

BJERGEMOLSNATIONALPARK

KunstnergruppenCO.

Brødrene Martin og Michael Stoltze har oversat Bo Söderströms praktiske guide til sommerfugle til dansk. De hundredvis af fotos viser såvel vingeoversider som vingeundersider, og hvis hannen og hunnen ikke er ens, får man fotos af begge køn. Netop undersiderne ses sjældent i andre guider. De korte tekster fortæller om vingefang, kendetegn, levevis, levested, værtsplanter, udbredelse og status. Bogens 152 arter omfatter alle dagsommerfugle og køllesværmere fra de nordiske lande. Bedre kan det ikke gøres. Køb bogen i medlemsshoppen.

GUNHILD LITIKENSSIDER,300STOR:HAVETVANDRERUTERRISKE:VEDIDANMARK,208SIDER,KR.,LILLE:136200KR.,POFORLAG.

BEATE STRANDBERG & PERNILLE E. ESKILDSEN: STIK, STØV & STRIBER. 48 SIDER, 249 KR., KOUSTRUP &

THOMAS NIELSEN M.FL.: NATIONALPARK MOLS BJERGE. 112 SIDER, 195 KR., NATIONALPARK MOLS BJERGE.

NATUR & MILJØ 03 : 202254 NATUREN PÅ SKRIFT

Danske Kunstnere for Natur og Miljø

VANDRETURE VED KYSTEN De fleste af os har ikke langt til kyst og strand, og en tur til vandet er både forfriskende og oplevelsesrig. Det giver ro i sindet at kigge på fugle, samle sten eller blive blæst igennem. Gunhild Riske har samlet forslag til 25 ture med inspiration til udflugter ved kysten ved f.eks. Tisvilde, Svaneke, Agger Tange og Broager Land. Bogen findes i to udgaver: en stor med flere fotos og fakta end den lille, som til gengæld er lettere at have med på tur. Køb begge i medlemsshoppen.

Danske Kunstnere for Natur og Miljø har været forbi Mols Bjerge, og det er der kommet en smuk bog ud af. Den tørre og næringsfattige naturtype, som blåhatjordbi sætter pris på, og gammel og urørt skov, som mange svampe, planter og fugle er afhængige af, er blandt parkens klenodier. Bogens illustrationer formidler naturens sag på en indbydende måde. Jens Frimer Andersen, Westy Esbensen, Marco Brodde, Leif Madsen, Mia Mouridsen, Lise Pflug og Trine Theut er blandt kunstnerne.

VILDE BIERS VILDE LIV ‘Stik, Støv & Striber’ hedder en dejlig børnebog om de vilde bier, med smukke illustrationer af Kamilla Wichmann. Bier kan være plettede og stribede med forskellige farver, og så er de meget mere fredsommelige end honningbien og gedehamsen. Der bliver færre og færre af dem, men hvis man lærer dem at kende, kan man hjælpe dem. Det fortæller bogen, og samtidig bliver den unge læser bekendt med biernes fantastiske verden. Illustrationerne viser, hvordan bierne ser ud tæt på, og hvordan de oplever blomsternes farver. Lærerig og underholdende. Køb bogen i medlemsshoppen.

MOLS BJERGE

NATIONALPARK

BO KR.,272SOMMERFUGLE.NORDENSSÖDERSTRÖM:SIDER,350GYLDENDAL.

EN NATURFORSKERHÅBEFULD

EN VIDENSKABSKVINDEEKSTRAORDINÆR

NINA EWALD: DESIGN DIN ALTAN OG TAGTERRASSE. 170 SIDER, 320 KR., FORLAGET NICE.

DANA.KR.,66EGOSAURUS.LARSEN:ENGELBRETHRUNESIDER,149FORLAGET

HANNE SKYGGEZONE.STRAGER:320 SIDER, 300 KR., GYLDENDAL.

JØRGEN STEEN NIELSEN: VEJEN HJEM TIL JORDEN. 422 SIDER, 350 INFORMATIONSKR.,FORLAG. JANE GOODALL & DOUGLAS ABRAMS: HÅBETS BOG. 304 SIDER, 250 KR., KRISTELIGT DAGBLADS FORLAG.

VILDE VILLADS FRA VALBY Villads og hans venner elsker at tage ud i naturen året rundt. Her oplever de en masse, selvom det ikke altid går som planlagt. Sammen med en voksen lærer de om dyr og planter, som udforskes. Bogen har en løbende fortælling, men der er desuden faktasider, der knytter sig til det, som Villads og hans venner laver f.eks. at lave brændenældesuppe, binde blomsterkranse eller bygge en pindsvinehule. Andre faktasider fortæller om rovfugle, spiselige planter og dyrespor. Køb bogen i medlemsshoppen.

ANNE SOFIE HAMMER (TEKST) & LEA LETÉN (ILL.): VILLADS FRA VALBY UD I NATUREN. 110 SIDER, 135 KR., HØST & SØN.

Inge Lehmann (1888-1993) var geofysiker og med til at grundlægge seismologien. I 1936 fremførte hun hypotesen om, at Jorden har en fast, indre kerne, hvilket senere skulle vise sig at være rigtigt. Som den første kvindelige seismolog mødte hun i Danmark mandschauvinisme og blev forbigået som professor, men internationalt var hun værdsat og anerkendt. Biolog Hanne Strager har skrevet en spændende biografi, der giver indblik i et forskningsmiljø og en tidsperiode, de færreste kender. Køb bogen i medlemsshoppen.

NATUR & MILJØ 03 : 202255 NATUREN PÅ SKRIFT SØREN OLSEN

VILDE, ALTANERBLOMSTRENDE

Rune Engelbreth Larsen er forfatter og debattør af den genforvildede natur og har også kastet sig over digtekunsten. ‘Egosaurus’ er hans fjerde samling, og denne gang kredser han om naturoplevelse og natursyn, men har også kritiske refleksioner over corona-, klima- og biodiversitetskriserne. Digtsamlingen giver i rim og rytmer naturen en stemme på en ligefrem og forståelig måde.

5. SEPTEMBER Vejle Bibliotek 7. SEPTEMBER Hedehusene Bibliotek 8. SEPTEMBER Allerød Bibliotek ØMDFORFATTEREN OG L AV SNOBRØDOVERBÅL LÆSMEREPÅWWW NATURENSUGE.DK

STATUS OVER 50 ÅRS MILJØKAMP I 1972 blev verdens første miljøkonference afholdt i Stockholm under ledelse af FN og under overskriften: Kun én Jord. Her et halvt århundrede senere har miljøaktivist og forfatter Jørgen Steen Nielsen skrevet en status. Han gennemgår de bitre erfaringer og nederlagene, men også de mange succeser fra lokale og globale miljøkampe. For miljøkampen har vundet mange sejre, hvilket man ser, når man tager de historiske briller på. Det bidrager til handlekraft og holder liv i håbet.

Jane Goodall (f. 1934) er verdenskendt for sit arbejde med chimpanser, men har i mange år været optaget af klima- og naturkriserne, som hun mener kan løses på grund af naturensforbløffendemennesketsintellekt,modstandskraft og ungdommens ukuelige styrke. Gennem samtaler med Douglas Abrams viser hun vej gennem kriserne på grundlag af den viden, hun har opsamlet gennem et liv dedikeret til naturen. Selv har hun et bestandigt håb for kloden og menneskeheden.

AKTUELLE NATURDIGTE

Selvom man ikke ejer et stykke jord eller en have, men bor i lejlighed med en altan eller en tagterrasse, kan man godt skabe sig et blomstrende miljø. Havedesigner Nina Ewalds seneste bog er fuld af praktiske råd, tips og tricks til haveindretning på små arealer. Hun påstår, at alle kan forvandle altanen eller tagterrassen til en pragtfuld oase tilpasset familiens smag og behov. Bogens flotte fotos underbygger hendes påstand. Køb bogen i medlemsshoppen.

KRYDS & TVÆRS HANNE REFFELT LOUISE THRANE JENSEN blandtlodtrækkesDeroktober.1.denindenopgave@dn.dktilløsningIndsend shop.dn.dk.ibenytteskansomkr.,300pågavekortfårVinderenløsningerne. VINDOGINDSEND NATUR & MILJØ 03 : 202256 JO H N J U U L C H R I S T I A N S E N , A U G U S TENB O R G ( L Ø S N I N G : I N S E K T H O T E L )

Når du skaffer et medlem eller flere, sender vi en gave til dig og den/de medlemmer, du skaffer.

Betingelser: Du skal være medlem af Danmarks Naturfredningsforening for at kunne deltage. Gaven har en værdi af 250 kroner. Når du har hvervet et medlem, modtager du gaven med posten. Det medlem, du hverver, modtager også gaven. Hverver du flere medlemmer, så modtager de alle en gave. Du kan selv kun modtage gaven en gang. Kampagneperioden er fra den 1. til 25. september 2022. Det betyder, at du skal have udfyldt og sendt besked via formularen på hjemmesiden til den/de medlemmer, du vil hverve, senest den 25. september 2022.

FÅ EN GAVE TIL DIG SELV OG DEDUMEDLEMMER,SKAFFER www.dn.dk/mgm

TIL MEDLEMMERNE NATUR & MILJØ 03 : 202257

DER ER TO MÅDER AT VÆRE MED PÅ:

2. Du skal indtaste dit medlemsnummer, som du finder bag på magasinet her. Hvis vi har din e-mail, så har vi allerede sendt dig et personligt link, og du kan komme videre herfra.

1. Gå direkte ind på www.dn.dk/mgm og kom i gang med det samme.

GAVEN TIL DIG OG DE NYE MEDLEMMER, DU SKAFFER: En mulepose med citronsommerfugl, guide til en bæredygtig hverdag samt transportabel termokop 380 ML i farven butter yellow fra AYA&IDA. VÆRDI: 250 kr.

Sø. Fredag den 16/9 kl. 19.3021.30. Mødested: P-pladsen ved Allerød Sø, for enden af Allerødvej. Turen aflyses, hvis det regner. Først hører vi om flagermus, derefter går vi en tur og bestemmer de flyvende flagermus ved hjælp af flager musdetektorer. En spændende oplevelse for børn, unge og voksne. Info: Marianne Eng berg, alleroed@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35266

Mosetoften 35 14/11: Den Grønne Kile, Mid lergårdsvej BygFREDENSBORGWWW.DN.DK/FREDENSBORGdinegenredekasse.

Svampejagt i Tokkekøb Hegn. Søndag den 18/9 kl. 10-14.30. Mødested: P-pladsen ved Fre derik VII’s vej i Tokkekøb Hegn. Svampeekspert Aksel Jørgen sen er turfører. Vi søger efter svampe og holder frokostpause undervejs ved Dæmpegaard. Medbring pose og kniv. Info: Marianne Engberg, alleroed@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/35267 Årsmøde. Mandag den 7/11 kl. 19.30-21.30. Mødested: Sognegården, Lillerød Kirke. Oplæg ved biolog og geograf Søren Mark Jensen og borgme ster Karsten Längerich. Mødet afsluttes med årsberetning ved formand Marianne Engberg og valg til afdelingens bestyrelse. Info: Marianne Engberg, allero ed@dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/35263

TAG PÅ TUR

Årsmøde.ALBERTSLUNDWWW.DN.DK/ALBERTSLUND

FlagermusturWWW.DN.DK/ALLERODALLERØDvedAllerød

Onsdag den 9/11 kl. 19-22. Mødested: Langa gergård, Gammel Landevej 48. Dagsorden if. DN’s vedtægter. Alle medlemmer af DN bosat i Albertslund Kommune eller med medlemskab knyttet til kommunen har stemme- og opstillingsret. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, mere:valdhansen@hotmail.com.pouleLæshttps://e.dn.dk/34622

Natsværmere over Dueodde. Onsdag den 19/10 kl. 18-20. Mødested: P-pladsen ved is kiosken, Fyrvejen 2B. Leder: Morten Top Jensen. Info: Anna Sofie Poulsen, bornholm@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/33151 Årsmøde. Torsdag den 17/11 kl. 19-21. Mødested: Se hjem mesiden. Oplægsholder meldes ud i nyhedsbrev og på hjemme siden senere. Info: Anna Sofie Poulsen, bornholm@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/34944 Årsmøde.WWW.DN.DK/BROENDBYBRØNDBY

TURE ØST NATUR & MILJØ 03 : 202259 HOVEDSTADEN

Svampetur til Danstrup Hegn. Lørdag den 24/9 kl. 11-13. Mø dested: Ved indkørsel til sko ven lige nord for Danstrupvej 24. Svampeturen går igen i år til Danstrup Hegn. Et godt sted at finde svampe, også selvom vi er mange. Poul Evald Hansen, formand for DN Albertslund, er turleder. Læs mere: https://e. dn.dk/35289

Søndag den 25/9 kl. 10-12. Mødested: P-plads ved Skelbro, Søndre Landevej 106V. Leder: Jørgen Butzbach. Info: Anna Sofie Poulsen, bornholm@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/33150

Lør dag den 17/9 kl. 10-12. Møde sted: Bålhytten i Kelleris Hegn ved Naturstyrelsens Plante avlsstation, Krogerupvej 21. Tag børn og børnebørn med. Info: Jens Søndergaard, tlf. 24 60 24 72, sondergaard_jens@ mail.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/1076

Torsdag den 3/11 kl. 18-21. Mødested: Strandens Forsamlingshus, Strandskole vej 296. Vi fortæller om årets aktiviteter samt valg til besty relsen. Mødet indledes med fællesspisning kl. 18, hvorfor tilmelding er nødvendig. Selve årsmødet starter kl. 19, hvor man bare kan møde op uden tilmelding. Tilmelding til spis ning: til Anne von Huth, an ne.v.huth@mail.dk, tlf. 61 46 16 86. Læs mere: https://e. dn.dk/34851 Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaf fe/te. Info: Bodil Koch, tlf. 22 12 62 51. 5/9: Troldhøj, Musebjerg 3 12/9: Jonstrup Vang, Skovvej 199 v. planteskolen 19/9: Strandparken, Strand porten 26/9: Dyrehaven, Fortunen 3/10: Vestskoven, Ejby Torve vej v. gadekæret 10/10: Vestskoven, Alberts lund Lille Skole, Bymosevej 17/10: Tippen, Parkstien 24/10: Vallensbæk Strandpark, for enden af Vallensbæk Hav nevej 31/10: Kagsmosen, Kagsvang 29 7/11: Ejby Mose, Ejby Hallen,

Flagermus ved lergravene i Nivå. Fredag den 30/9 kl. 2021.30. Mødested: Stien mellem Hyldehøj og Teglsøen. Husk varmt tøj. Oplev flagermus, mens mørket falder på. Vi bru ger lytteapparater. Læs mere: https://e.dn.dk/35290 Fugletur til Alsønderup Enge. Søndag den 30/10 kl. 10-14. Mødested: Ved Ravnsbjergvej mellem Alsønderup og Neje de viser et lille træskilt med teksten ‘Fugletårn’ ned ad en grusvej til p-pladsen i Nejede Vesterskov. Vi besøger en af de tre engsøer, som gennemløbes af Pøleåen. Chance for store rovfugle. Læs mere: https://e. dn.dk/35291 Årsmøde. Onsdag den 16/11 kl. 19.30-22. Mødested: Kul turStationen ved Humlebæk Center. Aftenen starter med en præsentation af Amalie Rølle Svanholm fra KU om biodiver sitet og naturgenopretning i Humlebæk Syd. Derefter års møde. Info: Jens Søndergaard, tlf. 24 60 24 72, sondergaard_ jens@mail.dk. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/34686 Årsmøde.FREDERIKSBERGWWW.DN.DK/FREDERIKSBERGTorsdag den 17/11 kl. 19-21. Mødested: Den Gule Villa, Dirch Passers Allé 2. Dagsorden efter vedtægterne. Nærmere oplysninger om en deligt program bringes senere på DN Frederiksbergs hjem meside: https://frederiksberg. dn.dk/. Læs mere: https://e. dn.dk/34868 SkjoldungernesFREDERIKSSUNDWWW.DN.DK/FREDERIKSSUND Land med Naturekspressen. Søndag den 11/9 kl. 10-15. Mødested: Østby Havn. Vi inviterer til en spændende tur i Nationalpark Skjoldungernes Land i området omkring Selsø og Østskoven. Vi kører med Naturekspressen og vandrer 5-6 km på Fjordstien langs Roskilde Fjord. Tilmel ding: frederikssund@dn.dk. Info: Grethe Reedtz, tlf. 30 24 92 14. Læs mere: https://e. dn.dk/33767 Stjerner, flagermus og insek ter. Tirsdag den 27/9 kl. 18.2023. Mødested: Bløden/Service gaden, p-pladsen bag Fakta. Mørket kan byde på spændende oplevelser. DN Frederikssund og DN Halsnæs inviterer til en tur til Observatoriet i Brorfel de, hvor man kan iagttage såvel stjernehimlen som flagermus og insekter. Hvis det er klart vejr, får vi også et kig i den sto re stjernekikkert. Tilmelding: senest 13/9 på frederikssund@ dn.dk. Info: Grethe Reedtz, tlf. 30 24 92 14, de-graa@dlg tele.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/33292 Årsmøde. Søndag den 6/11 kl. 11.10-12.30. Mødested: Skib by Fritidscenter, DN-flag viser vej til lokalet. Årsmødet er for tællingen om, hvad der er sket det seneste år og om idéer til fremtidens indsats. Dagsorde nen iht. DN’s vedtægter: Valg af dirigent, årsberetning, valg til bestyrelsen og forslag fra med lemmer (se procedure) og even tuelt. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk. Send en mail til frederikssund@ dn.dk med oplysning om navn og medlemsnummer for hver deltager. Læs mere: https://e. dn.dk/35185 Frokost efter årsmødet. Søn Se alle ture på WWW.DN.DK/TURE.

bornholmsGeologiensWWW.DN.DK/BORNHOLMBORNHOLMdag:NedslagiSydgeologi.

TURE ØST NATUR & MILJØ 03 : 202260 Vi hører om naturliv, klima og miljø og slutter af med en kop kaffe på Vangede Bibliotek. Tilmelding: Se hjemmesiden. Info: Karen Stevnbak Ander sen, tlf. 39 98 57 60, kta@gen tofte.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/35324 Sanketur. Tirsdag den 4/10 kl. 16-18. Mødested: Jægers borg Bibliotek. Sanketur med Karen, Grøn Guide Gentofte, i Ermelunden og Tordals Mose. Tilmelding: Se hjemmesiden. Info: Karen Stevnbak Ander sen, tlf. 39 98 57 40, kta@gen tofte.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/35325 Dåhjortebrunst på Eremita gesletten. Torsdag den 27/10 kl. 16.30-18.30. Mødested: Den røde port i Hjortekær. På Ere mitagesletten er de stærkeste dåhjorte samlet, mens hinderne kun nærmer sig, når de kommer i løbetid. Turleder: Biolog Ul rik Reeh, DN Gentofte og grøn guide Karen Stevnbak. Info: Ka ren Stevnsbak Andersen, tlf. 39 98 37 26, kta@gentofte.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35399 Årsmøde. Tirsdag den 15/11 kl. 18-21. Mødested: Byens Hus. Årsmøde med debat om Gen toftes Klimaplan 2050. Info: Jacob Munk, tlf. 26 34 36 10, gentofte@dn.dk. Læs mere: ht tps://e.dn.dk/35222 ÅrsmødeWWW.DN.DK/GLOSTRUPGLOSTRUPomflagermus

Le-slåning omkring vandhullet på Liljevænget i Hundested. Søndag den 18/9 kl. 10-14. Mø dested: Følg flagene for enden af vejen. Det naturskønne om råde omkring vandhullet skal atter slås, så det ikke vokser til med uønsket opvækst. Hjælp os med at svinge leen, så de sjæld ne insekter, planter og orkideer atter får lys og luft til at vokse og padderne bedre levevilkår. Knud Pedersen giver introduk tion til leslåningen. Info: hals naes@dn.dk. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/29332

Tirsdag den 6/9 kl. 1618.30. Mødested: Ordrup Bib liotek. Tag med Karen, Grøn Guide Gentofte, på blomster vandring på Ordrup Kirkegård og i G.N. Brandts Have. Lær, hvordan man sanker frø. Tilmel ding: Se hjemmesiden. Info: Ka ren Stevnbak Andersen, tlf. 39 98 57 60, kta@gentofte.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35320 Krible-krable-Zoo på Vange de Festival. Lørdag den 10/9 kl. 11–16. Mødested: Vangede Bygade 2. Oplev Karen, Grøn Guide Gentofte, fortælle om krible-krable-dyr i naturen. Læs mere: https://e.dn.dk/ 35449 Naturens Dag: Charlottenlund Strandpark. Søndag den 11/9 kl. 14-17. Mødested: Strandve jen 150. Fang krabber og rejer, og bliv klogere på alle de spæn dende dyr og planter, der lever under vandets overflade. Må ske kan I se frem til flere over raskelser på dagen? Læs mere: https://e.dn.dk/ 35439 World Cleanup Day. Lørdag den 17/9 kl. 10-13. Mødested: Se vores Facebook-side. Få en hyggelig dag sammen med an dre i dit lokalområde, der gerne vil hjælpe med at samle affald. Se, hvad vi kan, når vi er mange, der sammen gør en lille indsats. Invitér gerne venner, familie og kæledyr, og gå på jagt efter af fald. Vi sørger for det nødven dige indsamlingsudstyr, så det bliver nemt, hygiejnisk og for håbentlig rigtig hyggeligt. Læs mere: https://e.dn.dk/35455

Svampetur i Gribskov. Torsdag den 15/9 kl. 15-18. Mødested: Gantekrogssøen, Gribskov. Svampetur i Gribskov med na turvejleder Michael Sonniks. Info: Jens Prom, jens.prom@ gmail.com. Tilmelding: Senest d. 12/9 til Jens Prom på jens. prom@gmail.com eller sms: 29 45 88 61, med angivelse af antal på deltagerne. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/33358 Årsmøde. Tirsdag den 27/9 kl. 19-21. Mødested: Græsted Frivilligcenter, store sal. Alle er velkomne til årsmødet, men man skal være medlem af DN for at stemme og stille op til bestyrelsen. Der serveres kaf fe/te, vand og kage. Info: Linda Bruhn Jørgensen, tlf. 40 88 17 95, lindaulf@icloud.com. Læs mere: https://e.dn.dk/35323 Svampetur.WWW.DN.DK/HALSNAESHALSNÆS

Stjerner, flagermus og insekter. Tirsdag den 27/9 kl. 18-23.

Lørdag den 17/9 kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved indgangen til Auderød Skov, ved skovfogedhuset (Nordhus vej). Kom med på svampetur. Medbring svampekurv, kniv, evt. svampebog samt gerne egne svampe hjemmefra til be stemmelse og evt. drikkevarer. Efter en introduktion vil I selv søge i skoven efter svampene, og som afslutning på turen laver vi en udstilling af de indsamlede svampe. Info: halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/7523

. Tors dag den 29/9 kl. 19.30-21.30. Mødested: Ved Brandstationen 1. Årsmødet står i flagermuse nes tegn. Hvor finder vi flager mus i Glostrup? Vi ser, om vi kan løfte noget af sløret for nyeste viden om flagermusene i Glo strup. Vi låner detektorer for at finde ud af, om flagermusene er gået i vinterhi. Dagsordenen for årsmødet følger vedtægter ne. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40 74 34 82, carstenped03@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/35741 SejlturWWW.DN.DK/GRIBSKOVGRIBSKOVpåArresø. Søndag den 11/9 kl. 10-13. Mødested: Ram løse Havn ved Cargo/Natur traileren. Vi sejler ud på ca. 4-5 m vand i den centrale del af søen og udfører miljøundersøgelser. Tilmelding: Senest d. 7/9 til Jens Prom, jens.prom@gmail.com el ler sms til 29 45 88 61, med an givelse af antal og vægt på del tagerne. Info: Jens Prom, jens. prom@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/33357

Børnenes haver. Tirsdag den 20/9 kl. 16-17. Mødested: Or drup Bibliotek. Det er tid til at høste og gøre haverne klar til vinter. Sammen med Karen, Grøn Guide Gentofte, kigger vi på planterne. Der vil også være mulighed for at se på krible-krable-dyr. Tilmelding: Se hjemmesiden. Info: Karen Stevnbak Andersen, tlf. 39 98 57 60, kta@gentofte.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35319

Sanketur. Lørdag den 24/9 kl. 11-13. Mødested: Dyssegård Bibliotek. Lær de vilde blomster at kende, og pluk bæredygtige buketter og vilde frø. Karen, Grøn Guide Gentofte, tager os med på en gåtur langs Gentof terenden. Tilmelding: Se hjem mesiden. Info: Karen Stevnbak Andersen, tlf. 39 98 57 20, kta@ gentofte.dk. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/35322

Kronhjortetur i Jægersborg Dyrehave. Torsdag den 22/9 kl. 17-20. Mødested: Den røde port ved Klampenborg Station. Oplev kronhjortenes brunst. Både lugte-, høre- og synssan ser vil blive stimuleret til fulde på turen. Turledere: Biolog Ul rik Reeh, DN-Gentofte og grøn guide Karen Stevnbak. Info: Ka ren Stevnbak Andersen, tlf. 39 98 37 26, kta@gentofte.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35346

Cykeltur på Moseruten. Søn dag den 25/9 kl. 15-17.30. Mødested: Vangede Bibliotek.

Lørdag den 29/10 kl. 14-16.30. Mødested: Fiske bæk Naturskole, evt. parkering ved Furesø Bad. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/34880 guide.BlomstervandringWWW.DN.DK/GENTOFTEGENTOFTEmedgrøn

Jagten på flagermus. Onsdag den 21/9 kl. 19-20.30. Møde sted: Vangede Bibliotek. Tag med Karen, Grøn Guide Gen tofte, på flagermustur i Nymo sen. Vi kigger nærmere på det lille pattedyr, der er en emi nent flyver, og som finder sit bytte med ørerne! Tilmelding: Se hjemmesiden. Info: Karen Stevnbak Andersen, tlf. 39 98 57 60, kta@gentofte.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35321

Mødested: Bussen kører fra p-pladsen ved Gjethuset kl. 18.00 og er retur ca. 23.15. Mørket kan byde på mange spændende oplevelser. Derfor indbyder DN Halsnæs og DN Frederikssund til en tur til Ob servatoriet i Brorfelde, hvor man kan iagttage såvel stjer dag den 6/11 kl. 12.30-13.15. Mødested: Skibby Fritidscen ter. Frokosten efter årsmødet er den hyggelige komsammen, hvor vi snakker med hinanden om natur, klima og miljø. Gratis frokost med 1 øl/vand til med lemmer, ikke-medlemmer: 60 kr. Tilmelding: frederikssund@ dn.dk med oplysning om navn og medlemsnummer for hver deltager. Ikke-medlemmer skal oplyse navn og mailadresse. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35186 Udbyttet af partiernes grønne håndtryk. Søndag den 6/11 kl. 13.30-15. Mødested: Skibby Fritidscenter. Det er 1-årsdagen for politikernes underskrifter på DN’s grønne håndtryk, og det er tid for politikerne at aflæg ge regnskab for deres indsats. Hvert parti i Frederikssund By råd får ordet. Info: Per Seerup, frederikssund@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35187 Årsmøde.WWW.DN.DK/FURESOEFURESØ

Søndag den 18/9 kl. 10.3015.30. Mødested: Rungsted Strandvej 111. Find så mange dyr og planter som muligt for senere at artsbestemme dem. Naturvejledere Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann vil hjælpe med råd og dåd. Begge kendt fra TV-programmet ‘1 døgn, 2 hold, 3 dyr’. I samarbejde med Blixen-museet. Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, ps://e.dn.dk/28921kommermeldingsen-molbech@mail.tele.dk.madTilskerviaBilletto.Linksenere.Læsmere:htt HalloweenKOEBENHAVNWWW.DN.DK/KØBENHAVNiDet

Vilde Røde Hus. Søndag den 30/10 kl. 1012. Mødested: Ved Det Vilde Røde Hus, Sibeliusgade 80, Kbh. Ø. Tag familien med, skær græs kar eller lav jeres egne fugle kuglekogler, som I kan tage med hjem. Der vil være saftevand til de små og kaffe/te til de lidt større. Arrangementet er gra tis. Info: Benedicte Christensen, tlf. 30 66 17 48, benedictejc@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/34574 WWW.DN.DK/LYNGBY-LYNGBY-TAARBÆK SvampeturTAARBAEK

Befæstningens Dag. Søndag den 25/9 kl. 10-15. Mødested: Vestvolden ved Artillerimagasi net. Befæstningens Dag fejres igen i år på hele Vestvolden med mange aktiviteter som fåre klipning, bueskydning, histori ske våben, affyring af kanoner, lege for børn m.m. Udstillinger og film i Artillerimagasinet og rundvisninger i kaponiererne. Alle aktiviteter er gratis. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/33297

Strødam-reservatet. Søndag den 9/10 kl. 9-11. Mødested: Ved Strødamlaboratoriet, Ga devangsvej 109B. Reservatet består af en varieret natur med enge, søer, moser og gammel løvskov, hvoraf noget har ligget urørt i mere end 175 år. Info: Michael Liesk, tlf. 28 89 59 23, mfh.liesk@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29383

TURE ØST NATUR & MILJØ 03 : 202261 nehimlen som flagermus og in sekter. I klart vejr, vil vi også få et kig i den store stjernekikkert. Tilmelding: Senest 13/9 til hals naes@dn.dk. Info: halsnaes@ dn.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/33470 Årsmøde. Tirsdag den 8/11 kl. 19.30-22. Mødested: Forment ligt Frederiksværk Gymnasium, men tjek hjemmeside og ny hedsbrev. Der afholdes årsmø de med foredrag, årsberetning og valg i henhold til foreningens vedtægter. Man er stemme- og opstillingsberettiget, hvis man er medlem af DN og tilknyttet DN Halsnæs senest 8/9 2022. Info: Lenni Gottlieb, tlf. 23 63 77 40, halsnaes@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35316 LytWWW.DN.DK/HILLEROEDHILLERØDtilflagermusene.Fredag den 9/9 kl. 20.15-21.30. Møde sted: Ved Badstueslottet. Tag med ud i aftenskumringen og spot flagermus, og lyt til deres særlige lyde igennem en de tektor. Både børn og voksne er velkomne. Info: Ulrik Ravnborg, tlf. 51 92 66 52, ulrik.ravnborg@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/33363 Svampetur i Gribskov. Søndag den 25/9 kl. 13-16. Mødested: P-pladsen overfor Enghavehus, Helsingevej 2, tæt på Mutter Gribs Hule. Turen vil gå igen nem forskellige skovtyper, mest nåleskov. Hvis der er tid nok, undersøger vi området ned mod Grib Sø. Der er ingen svampe garanti, men vi finder sikkert lidt forskelligt både spiselige og ikke-spiselige. Info: Rikke Macholm, rikkemacholm@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/31951

WWW.DN.DK/HOEJE-HØJE-TAASTRUP Årsmøde.TAASTRUPMandag den 24/10 kl. 19-21.30. Mødested: Taastrup Medborgerhus, lille sal. Årsmøde i DN Høje-Taastrup med besøg af borgmester Mi chael Ziegler. Info: Knud Anker Iversen, tlf. 50 12 68 68, mere:ankeriversen@gmail.com.knud-Læshttps://e.dn.dk/33868 Mini-Bio-BlitzWWW.DN.DK/HOERSHOLMHØRSHOLMiRungstedlund.

Lørdag den 24/9 kl. 11-12. Mødested: Rødovregård, Stuehuset, Kirkesvinget 1. Kort årsmøde, da vi bagefter fejrer DN Rødovres 40-års jubilæum med en reception på Rødovre gård. Dagsorden efter forenin gens love, herunder beretning og valg af medlemmer til besty relsen. DN er din forening, så kom og giv din mening til kende. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35704

Jubilæumsreception: DN Rød ovre 40 år. Lørdag den 24/9 kl. 12-15. Mødested: Rødovregård, Stuehuset, Kirkesvinget 1. Vær med til at fejre, at DN Rødovre nu har fungeret i 40 år og bl.a. har arbejdet for et bæredygtigt samfund i Rødovre og for at give DN’s medlemmer mange spæn dende naturoplevelser. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35710

Pres æbler i Frugtlunden. Søn dag den 2/10 kl. 11-12.30. Mø dested: Frugtlunden på Vest volden ved Jyllingevej. Smag friskpresset æblesaft, og hør om de forskellige æblesorter på børnenes træer i Frugtlunden. Tag evt. æbler med fra haven, og få sorten bestemt af pometme steren fra Københavns Univer sitets pomet i Taastrup. I sam arbejde med kommunen. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/33129 Besøg på Rødovres nye Musik

i Frederiksdal Skov. Lørdag den 17/9 kl. 1315. Mødested: Ved broen over Mølleåen i Frederiksdal. Pluk svampe under vejledning af Ole B. Lyshede og Jens Ockelmann, der er svampekyndige. Med bring svampekurv og fodtøj, der passer til vejret. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/35762

Naturens Uge 5. -11. SEPTEMBER Oplev naturen tæt på dig. Se arrangementerallepå skole.NATURENSUGE.DK

Tirsdag den 1/11 kl. 1819. Mødested: Rødovre Musik skole, Rødovre Parkvej 128. Vil du høre om musikskolens tilbud til børn og unge i Rødov re, så kom på gratis rundvisning med musikskoleleder Tormod Vinsand. Tilmelding: til Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13. Læs mere: https://e.dn.dk/35711 WWW.DN.DK/VALLENSBÆK/ISHØJ VALLENSBAEK-ISHOJ Årsmøde. Torsdag den 6/10 kl. 19-22. Mødested: Brohuset, Vejlebrovej 45. Indlednings vis har vi tema om St. Vejleå, Tueholmsø og Vallensbæk Sø. Læs mere på afdelingens hjem meside. Læs mere: https://e. dn.dk/34803 SJÆLLAND SvampeturWWW.DN.DK/FAXEFAXEtilSibirien ved Faxe Ladeplads. Søndag den 25/9 kl. 10-13. Møde sted: P-plads ved Sibirien, Gl. Strandskov. DN Faxes årlige svampetur til Vemmetofte Gl. Strandskov. Info: Lars Søren sen, tlf. 61 69 42 77, syrensen@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/33053 Årsmøde,WWW.DN.DK/GREVEGREVEVandog Natur. Torsdag den 10/11 kl. 1921.30. Mødested: Mødelokale 7, Greveager 9. Der indledes med oplæg af Tina Braunstein fra Greve Vandværk om grund

Planter for begyndere, om kring Ravnholm Skov. Søndag den 18/9 kl. 14-16.30. Møde sted: P-pladsen ved Nymølle Dam, Kulsviervej 148. Vi går i varieret natur med skov, våd områder og overdrev langs Møl leåen. Fokus er på at lære de al mindeligste og letteste planter. De grundlæggende botaniske begreber og plantegrupper vil blive beskrevet. Vi ser, hvad vi ellers støder på, lytter til fug lestemmer m.v. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/35738 Årsmøde . Onsdag den 5/10 kl. 19.30-22. Mødested: Kultur stedet Lindegården i mødelo kalet. Årsmødet indledes med et foredrag af skovrider Tho mas Nord-Larsen, Frederiksdal Skovdistrikt, med titlen: ‘Sko ven, naturen og klimaet’. Heref ter årsmøde med årsberetning og valg af bestyrelse m.m. Læs mere: https://e.dn.dk/35761 Årsmøde.WWW.DN.DK/ROEDOVRERØDOVRE

Himmelsøens flagermus. Tirs dag den 27/9 kl. 20-21.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Vi leder efter flagermus med hjælp fra fla germusdetektorer, der kan ‘oversætte’ flagermusens ori enteringsskrig til noget, vi kan høre. Læs mere: https://e. dn.dk/35705

Lør dag den 8/10 kl. 13-19. Møde sted: Foreningshuset, Bispe højen 2. DN Holbæk holder årsmøde og har naturterapeut Lasse Thomas Edlev som ta ler. Info: Inger Marie Baumann Møller, tlf. 21 91 18 85, inger bm@gmail.com. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/35604 Årsmøde.KALUNDBORGWWW.DN.DK/KALUNDBORG

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 4/10 kl. 11-12.30. Møde sted: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Se beskrivelse fra 6/9. Læs mere: https://e.dn.dk/35708

Onsdag den 2/11 kl. 19-21.30. Mødested: Kultur huset i Køge, Strandvejen 40. Mødet indledes med spænden de lysbilledoplæg af amatør botaniker Hans Hinke om hans rejse til Bhutan, et unikt konge dømme, med store botaniske oplevelser. Ca. kl. 20 afholdes årsmøde efter vedtægterne. I bestyrelsen er vi meget inte resserede i tilkendegivelser; så har man lyst til at bidrage, hører vi gerne om det. Kontaktper son: Ib Johnsen, ibj@bio.ku.dk, 28251404

NaturensVORDINGBORGWWW.DN.DK/VORDINGBORGDag:Avnø.

Årsmøde.WWW.DN.DK/SOROESORØ

Søndag den 16/10 kl. 1317. Mødested: Vejrhøj, ved den store lade. Flyv med drager på Vejrhøj. Tag selv drage med, eller lån af os. Familie og ven ner er velkomne. Info: Ejnert Sørensen, tlf. 29 64 95 03, ej nertbs@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/33336 HimmelsøenWWW.DN.DK/ROSKILDEROSKILDErundt.Tirsdag den 6/9 kl. 11-12.30. Møde sted: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Vi følger årets gang i en tidligere grusgrav og ser, hvor dan naturen langsomt, men sik kert ‘overtager’ området. Læs mere: https://e.dn.dk/35707

Hjælp fuglene – sæt fugle kasser op på Munks Banke. Søndag den 23/10 kl. 10-12.

Søndag den 23/10 kl. 14-16.30. Mødested: Sel skabslokalet på Café Hangover. Hør om gamle kulturplanter, der siger noget om livet i mid delalderen. Dernæst årsmøde if. vedtægterne. Gratis adgang, ingen tilmelding. Info: Susan ne Ladefoged, tlf. 22 38 88 58, ladefoged@ladefoged.nu. Læs mere: https://e.dn.dk/35830 Naturens forarmelse og vildere natur som løsningen. Tirsdag den 15/11 kl. 19-22. Mødested: Aulaen på Skolen på Herredsåsen. Foredrag med debattør og skribent Rune Engelbreth Larsen. Forfatter til bogen ‘ Danmarks genfor vildede natur’. Gratis adgang. Info: Susanne Ladefoged, tlf. 22 38 88 58, ladefoged@lade foged.nu. Læs mere: https://e. dn.dk/33422 Årsmøde.WWW.DN.DK/KOEGEKØGE

Fugletur til Tempelkrogen. Lørdag den 1/10 kl. 9-12. Mø dested: P-pladsen ved Aagerup Skole, Krogvejen 4. Vi har igen overtalt Søren Pinnerup til at være guide på en fugletur rundt om den fredede Tempelkrog Sø. Info: Ole Hauerberg, ole@ hauerberg.com. Læs mere: ht tps://e.dn.dk/34808 Årsmøde. Onsdag den 9/11 kl. 19-21.30. Mødested: Domus Felix. Årsmødet afholdes iht. vedtægterne. Alle er velkomne. Oplægsholder er biolog Axel Frederik Møller, projektleder i Den Danske Naturfond, frivillig projektkoordinator og ildsjæl i Allindelille Fredskov m.m. Info: Erik Olsen, tlf. 42 33 83 20, eriko1@live.dk. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/35270 TurWWW.DN.DK/LOLLANDLOLLANDtilSkelsnæspavillonen i Søholt Storskov. Søndag den 25/9 kl. 10-14. Mødested: P-pladsen ved pumpestationen ved Hejrede Sø, Røgbøllevej 6. Vi går ad oldtidsvejen til Skels næspavilllonen, hvor skovrider i Aage V. Jensens Fond for tæller om planerne for Søholt Storskov. På vejen tilbage ser vi gravhøje og oldtidsagre, må ske en havørn og sommerfugle. Medbring frokost, turen er på 6 km. Tilmelding og info: Carsten Drejer, tlf. 30 96 24 72, famdre jer@gmail.com, med antal del tagere og kontaktperson. Læs mere: https://e.dn.dk/35170 Årsmøde. Onsdag den 12/10 kl. 19-21.30. Mødested: Bangshavevej 23. Først oplæg fra kommunens naturforvalte re om arbejdet med at omlæg ge grønne arealer til mere natur og biodiversitet. Kommunen deltager i konkurrencen om ‘Danmarks vildeste kommune’. Info: Gunvor Thorsen, tlf. 53 70 95 85, gunvorthorsen@out look.com. Læs mere: https://e. dn.dk/35756 NaturplejeWWW.DN.DK/NAESTVEDNÆSTVEDpåAtterbakke.

Lørdag den 17/9 kl. 10-16. Mø dested: Ved vejen ind til ejen dommen Atterbakkevej 11. Bakketoppen på Atterbakke øst for Næstved skal slås med le. Tilmelding: Kurt Ramskov Laursen på mail krl@pletvin ge.dk. Læs mere: https://e. dn.dk/35301 Årsmøde. Mandag den 24/10 kl. 19-22. Mødested: Oplyses senere på hjemmesiden. Info: Rune Larsen, tlf. 61 30 26 00, mr@larsen.dk. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/34811 red.DragedagWWW.DN.DK/ODSHERREDODSHERREDpåVejrhøjiOdsher

Søndag den 11/9 kl. 10-13. Mødested: P-pladsen v. Avnø Naturcenter. Undersøg krible-krable-dyr, kom på guidet tur, og se efter vadefugle, blomster, insekter, sæler og måske en havørn? Lav smagsprøver fra naturens spi sekammer over bål, byg en fug lekasse til opsætning på Munks Banke ved Nyråd m.m. Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, dn.dk/34790peed.dk.lautrup-larsen@websLæsmere:https://e. Havet og os, giv naturen plads. Foredrag om krisen i vores havmiljø. Onsdag den 5/10 kl. 19-21. Mødested: Kulturarkaden, Vordingborg Bibliotek i foredragssalen på 1. sal, Sydhavnsvej 6. Pro fessor Stiig Markager, Aar hus Universitet, fortæller om krisen i vores havmiljø. Tilmelding: tps://e.dn.dk/34641arrangementer.dingborgbibliotekerne.dk/https://www.vorLæsmere:ht

TURE ØST NATUR & MILJØ 03 : 202262 ne. Søndag den 25/9 kl. 14-16. Mødested: Naturstyrelsens p-plads, Avnstrupvej 22. Del tag i en guidet tur i skoven, og få sat navn på de svampe, du finder. Tilmelding og info: Erik Olsen, eriko1@live.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/34807

Mødested: Lille p-plads ved indgangen til Munks Banke. Vil du hjælpe stære, mejser og andre småfugle med at finde et sted til reden næste forår? Vi sætter også en uglekasse og en tårnfalkekasse op. Info: Dit te Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, dn.dk/34794peed.dk.lautrup-larsen@websLæsmere:https://e. Årsmøde. Søndag den 13/11 kl. 14-17. Mødested: Kulturar kaden, Vordingborg Bibliotek i foredragssalen på 1. sal, Syd havnsvej 6. Der indledes med foredrag af marinbiolog Hen ning Mørk Jørgensen fra DN om tilstanden i vores kystnære farvande. Derefter årsmøde efter vedtægterne. Læs mere: https://e.dn.dk/34640 vand, det nye vandværk og sprøjtegifte. Herefter årsmøde i henhold til vedtægterne: Valg af dirigent og referent, besty relsens beretning, valg, forslag fra medlemmer og evt. Info: Lars Bjarne Nielsen, tlf. 21 77 59 13, greve@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/35698 ÅrsmødeWWW.DN.DK/HOLBAEKHOLBÆKognaturterapi.

Onsdag den 9/11 kl. 19-21.30. Mødested: Salen, Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27. DN Sorø invi terer til foredrag og årsmøde. Foredrag og dagsorden annon ceres på hjemmeside og Face book. Info: Niels Hilker, tlf. 30 40 05 09, niels.hilkers@gmail. com. Læs mere: https://e. dn.dk/34954

SvampeturWWW.DN.DK/LEJRELEJREiBidstrupskove

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 1/11 kl. 11-12.30. Mø dested: P-plads overfor ind gang til dyreinternatet, Da rupvej 131. Se beskrivelse fra 6/9. Læs mere: https://e. dn.dk/35709 Årsmøde. Tirsdag den 8/11 kl. 19-21. Mødested: Byens Hus, Fondens Bro 1. Afdelingens årsmøde med god mulighed for at snakke om, hvad der er sket, og hvilke muligheder der er. Læs mere: https://e. dn.dk/34433

NATUR & MILJØ DN SHOP WEBSHOP.DN.DK PENTAX AD – SD – SP MEDL. PRIS KR. 1.499,Ikke medl. pris kr. 1.799,Varenr. 4663 Pentax AD 8 X 36 WP – 1) MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.295,Varenr. 4612 Pentax AD 9 X 32 WP – 2) MEDL. PRIS KR. 2.399,Ikke medl. pris kr. 2.799,Varenr. 4662 Pentax SD 8 X 42 WP – 3) MEDL. PRIS KR. 2.795,Ikke medl. pris kr. 3.599,Varenr. 4661 Pentax SD 9 X 42 WP – 4) MEDL. PRIS KR. 1.299,Ikke medl. pris kr. 1.549,Varenr. 4667 Pentax SP 8 X 40 – 5) FOCUS SPORT OPTICS FOCUS MOUNTAIN MEDL. PRIS KR. 699,Ikke medl. pris kr. 799,Varenr. 4913 8 X 25 MEDL. PRIS KR. 949,Ikke medl. pris kr. 1.049,Varenr. 4914 8 X 33 MEDL. PRIS KR. 949,Ikke medl. pris kr. 1.099,Varenr. 4915 10 X 33 MEDL. PRIS KR. 1.099,Ikke medl. pris kr. 1.199,Varenr. 4916 – 8 X 42 MEDL. PRIS KR. 1.199,Ikke medl. pris kr. 1.299,Varenr. 4917 10 X 42 FOCUS DISCOVER MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 2.049,Varenr. 4613 8 X 32 MEDL. PRIS KR. 1.699,Ikke medl. pris kr. 2.149,Varenr. 4665 8 X 42 MEDL. PRIS KR. 1.899,Ikke medl. pris kr. 2.299,Varenr. 4910 10 X 42 FOCUS SPORT OPTICS FOCUS EXPLORE MEDL. PRIS KR. 1.249,Ikke medl. pris kr. 1.449,Varenr. 4907 8 X 42 MEDL. PRIS KR. 1.299,Ikke medl. pris kr. 1.499,Varenr. 4908 10 X 42 MEDL. PRIS KR. 1.349,Ikke medl. pris kr. 1.549,Varenr. 4909 10 X 50 KOWA BDII-XD WA Kowa BDII-XD 6,5 x 32 WA MEDL. PRIS KR. 2.699,Ikke medl. pris kr. 3.095,Varenr. 4659 Kowa BDII-XD 8 x 32 WA MEDL. PRIS KR. 2.799,Ikke medl. pris kr. 3.195,Varenr. 4660 FOCUS SPORT OPTICS FOCUS NATURE MEDL. PRIS KR. 2.399,Ikke medl. pris kr. 2.799,Varenr. 4911 8 x 42 ED MEDL. PRIS KR. 2.499,Ikke medl. pris kr. 2.899,Varenr. 4912 10 x 42 ED FOCUS SPORT OPTICS FOCUS OUTDOOR MEDL. PRIS KR. 789,Ikke medl. pris kr. 899,Varenr. 4904 – 8 X 32 MEDL. PRIS 889,Ikke medl. pris kr. 999,Varenr. 4905 – 8 X 42 MEDL. PRIS KR. 889,Ikke medl. pris kr. 999,Varenr. 4906 – 10 X 42 1)2)3) 4) 5) KIKKERTMARKED

GLOBAL COOLING Global Cooling er et sjovt familiespil med god energi. I et kapløb om at få flest globalvindmøller skal du igennem spillet investere i elbil, vindmøller, solcellepaneler og skove. Skynd dig at bruge dine penge rigtigt, så du får flest vindmøllerglobal- og vinder spillet. God vind! MEDL. PRIS Ikke medl. pris kr. Varenr. 4847

HUSK, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På webshoppen kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil i shop.dn.dk

BIOTOPIA I kortspillet BIOTOPIA skal spillere kæmpe om at anlægge den bedste blomsterhave og tiltrække smukke, danske sommerfugle for på den måde at vinde spillet. og inspiration til vandreture i hele Danmark udvalgt efter skønhedsværdi, geografi og interessante naturfænomener. MEDL. PRIS KR. 279,Ikke medl. pris kr. 300,Varenr. 4935 TUREN GÅR TIL DANMARKS SMUKKESTE VANDRERUTER Faktabog få inspiration til vandreturen, og læs om dyr, planter og spændende naturfænomener på 33 ruter fordelt på 29 lokaliteter i hele MEDL.Danmark.PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 200,Varenr. 4840

Men når du det før de andre? MEDL. PRIS KR. 139,Ikke medl. pris kr. 180,Varenr. 4848 VILLADS FRA VALBY UD I NATUREN Over et helt år tager Villads fra Valby og hans venner hver uge på tur i skoven sammen med Kamal. Her lærer de om bål, dyr og planter. MEDL. PRIS KR. 119,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4937 SPIL – INSEKTERNES VERDEN Bliv klogere på de allermindste MEDL.ogrundtkriblerminiaturernedyrsomogkrablerihaven,iskovenpålegepladsen.PRIS KR. 75,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4931 DEN STORE TUREN GÅR TIL SMUKKESTEDANMARKSVANDRERUTER Flot coffee table-bog med masser af fotos

DEN STORE TUREN GÅR TIL VANDRERUTER VED HAVET I DANMARK Flot coffee table-bog med masser af fotos. MEDL. PRIS KR. 279,Ikke medl. pris kr. 300,Varenr. 4933 TUREN

GÅR TIL VANDRERUTER VED HAVET I DANMARK Faktabog med 25 ture i hele landet. Find inspiration til vandreruter på stier, på stranden, i klitter og på klipper. MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 200,Varenr. 4934 SKRALDELUDO På en sjov måde sætter Skraldeludo fokus på at sortere affald. I spillet skal I nemlig opsamle bioaffald, metalaffald, plast samt papir & pap og aflevere det på de rette steder på MEDL.genbrugspladsen.PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4932

NATUR & MILJØ 03 : 202264 DN SHOP

KØB ONLINE PÅ WEBSHOP.DN.DK PICNIC TALLERKEN Ø25 Fødevaregodkendt, tåler maskinopvask, varmebestandig op til 120 grader. MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4922 Efeu Varenr. 4923 Kajakker Varenr. 4924 Nordlys NATUR & MILJØ 03 : 202265 DN SHOP VISKESTYKKERØKOLOGISKE MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4507 Klosterhaven Varenr. 4856 Efeu Varenr. 4646 Grøftekant Varenr. 4946 Flower DIN HAVE – DINE REGLER Er du ny i haven og har svært ved at overskue projektet? Har du ledt efter svar på dine havespørgsmål, men er druknet i information? Eller har du dyrket have i mange år, men leder efter en ny og mere afslappet måde at gøre tingene på? Så er denne bog til dig. MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 248,Varenr. 4944 PLANTERNES MANIFEST Man vil aldrig se på planter på samme måde efter at have læst ‘Planternes manifest’. Bogen slår et slag for det storslåede planteliv på Jorden og får os til at gentænke, hvad det er for nogle væsner, vi deler planet med. MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 250,Varenr. 4938 DESIGN MED GRÆSSER Mere natur i haver og anlæg. Græsser er vigtige medspillere i design af haver med fokus på mere natur. MEDL. PRIS KR. 299,Ikke medl. pris kr. 350,Varenr. 4945 MIN LILLE BYHAVE Havekunst og billedkunst hånd i MEDL.hånd.PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 248,Varenr. 4943 SMAGSBOGEN –MADLAVNINGENS GRUNDLOV Hvad er umami? Hvad gør jeg, hvis min mad er blevet for salt? Hvordan får jeg bøffen til at smage, så gæsterne jubler? MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4942 AYA&IDA Holdbare genanvendeligeogprodukterfriforkemi Drikkedunk 500 ml MEDL. PRIS KR. 179,Ikke medl. pris kr. 199,Varenr. 4926 Drikkedunk 720 ml MEDL. PRIS KR. 199,Ikke medl. pris kr. 219,Varenr. 4927 Kop 380 ml MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 189,Varenr. 4928

GribskovliggerNordsjællandsmorænelandskabogeretafDanmarksældsteogstørstesammenhæng råder.Områdeterudpegetsoménafdeførste15naturnationalparker,hvornaturenfårlovtilatudviklesigpåegne etableresigGribskov,hvormankanværeheldigatseden.Bæverenbyggerdæmninger,derkanoversvømmelavt liggendeområder,herundervindenergiskovbevoksninger.vedhjælp100ogtrykt menneskerogmiljø.

Jézéquel.Mikkelfoto:LilleThye.Nielsfoto:Stort

Jézéquel.Mikkelfoto:LilleJézéquel.Mikkelfoto:Stort

Hagen.Madsfoto:LilleHagen.Madsfoto:Stort

NATUR & MILJØ 03 : 202266 GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER DN SHOP Få 10 % rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DNmedlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på www.Friluftsland.dk NATURKALENDEREN 2023 Stråsø Plantage. Foto: Mikkel Jézéquel Kalender sorteres som papir, spiralryg som metal. Med Naturkalenderen kan du hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet. 39,5 X 50 cm MEDL. PRIS KR. 169,Ikke medl. pris kr. 219,Varenr. 4929 NATURKALENDEREN 2023 OG POSTKORT POSTKORT – 12 DOBBELTE KORT MED KUVERTER MEDL. PRIS KR. 129,Ikke medl. pris kr. 149,Varenr. 4930 SAMKØB OGNATURKALENDERENAFPOSTKORT2023 MEDL. PRIS KR. 279,Ikke medl. pris kr. 368,Varenr. 3061 VI SENDER NATURKALENDERENGERNETILUDLANDET Naturkalender til Europa MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 259,Varenr. 3062 Naturkalenderen til øvrige udland MEDL. PRIS KR. 265,Ikke medl. pris kr. 305,Varenr. 3063 vedhjælpaf100%vindenergiogtrykt menneskerogmiljø. StråsøPlantageVestjylland,ca.20kmsydforHolstebro MellemHolstebro,HerningogRingkøbingliggerStråsøPlantage,eteneståendenaturområdemedstorehede arealerogdespecielleindlandsklitter,somsespåbilledet.Områdeterudpegetnationalpark.naturBilledeter farverhimlen.StråsøPlantageeretafdeganskefåstederDanmark,hvormanvortidharkonstaterettilstede værelsenafynglendeulvepar.

EnsærligperleåbenbarersigpåÆrøssydkyst,nemligVoderupKlint.Klintener33meterhøjogomkring3,5 kilometerlang.Denbestårafenrækkeplateauer,derkaldesskredterrasser,ogsomliggerforskudtforhinanden fodenafskrænternestødermanpåetsjovtfænomen,nemligdemangevæld,hvorvandetpiblerud.Hervokser forskelligemoseplanterogdensjældneogfrededeorkidémajgøgeurt. vedhjælp100vindenergiogtrykt menneskerogmiljø.

MulbjergevedLilleVildmose,ca.40kmfraAalborg LilleVildmose.detellersfladelandskabrejserdensmukkemorænerygMulbjergesig30meteroverhavets overflade.Pådennefineblomsterenggrorblandtandetblodrødstorkenæb.Sommerfuglensortbrunblåfugler nærtknyttettilblomsten,dadenslarverleverpåden.Sommerfugleneralmindelignorden,menyderstsjælden Danmark.Denfindespåfemlokaliteterpådennordjyskekyst. certificeret.DenerproduceretCO₂-neutralt kanindgåsundekredsløbudenatskade

ThurøRev,ca.kmfraSvendborg storstrandengogsærligderved,atdenofteoversvømmes.Togangedøgnetskyllertidevandetindetsystem af‟loer”,detvilsigenaturligekanaler,ogefterladersmåsøer.Detgiveretideeltlevestedformangevadefugle, krebsdyr.Dobbeltbekkasinenergodtcamoufleretpågræsengen. certificeret.DenerproduceretCO₂-neutralt

VejstrupÅdal,ca.9kmfraSvendborg NordøstforSvendborgliggerVejstrupÅdal.Eneventyrligtunneldal,derblevskabtunderdensidsteistid.HeleFyn vardækketafis,mendaisensmeltede,opstodsmeltevandsfloder,derskarsigdybtnedlandskabet.Gårmanad stienlangsådalen,fårmannoglestedernærmestfornemmelsenafatgåenurskovmedåen,derrisler,tætbevoks småfisk,vandinsekterogforskelligekrebsdyr. kanindgåsundekredsløbudenskade

DøndalenpåBornholm,ca.kmfraGudhjem

DøndalenpåBornholmermedsinfrodigeskov,stejleklippevæggeogbrusendevandfaldetstykkeusædvanlig dansknatur.1969købteDanmarksNaturfondunderDanmarksNaturfredningsforeningområdet,sånaturener sikretforeftertiden.bundenafDøndalenløberDøndalÅ,ogetstedfalderåen20meterogdannerDanmarks størstevandfald.Sortspættenfindesomkringvandfaldet.Denerpåstørrelsemedenkrage,ognårdenhakkersit redekammerud,kandethøresflerekilometervæk. certificeret.DenerproduceretCO₂-neutralt menneskerogmiljø.

RåbjergMile,ca.16kmsydforSkagen RåbjergMileerDanmarksstørstevandreklitogfaktiskogsåenafdestørsteEuropa.Milenerfredet,ogetbesøg RåbjergMileersandhedetmødemednaturensmagiskekræfter.RåbjergMileflyttersigca.15meteromåret.Pådet spurve,dererpåtrækfraeksempelvisGrønlandogholdervinterpauseDanmark.Snespurvenerenanelsestørreend engråspurvogynglerlangsdearktiskekyster. certificeret.DenerproduceretCO₂-neutralt kanindgåsundekredsløbudenatskade

Rundbladetsoldug Danmarkfindesderflerekødædendeplanter,heriblandtrundbladetsoldug.Denvoksernæringsfattigeog sureområdersomf.eks.højmoser.Nåretinsektnærmersig,bliverdetfristetafdesmåperlerpårosetten,men etenzym,deropløserdyretsblødedele.Soldugharhvideblomster,dervokserpåstænglervækfradeklistrede dugperler,såinsekter,derbestøverblomsterne,udenfarekannærmesig. certificeret.DenerproduceretCO₂-neutralt kanindgåsundekredsløbudenatskade

GribskovNordsjællandmellemHillerød,Fredensborg,HelsingeogGræsted

FORDELSPRIS 539,Fjällräven S/F Cave Tote Taske til hverdagsbrug, der er kompatibel med Cool Cave-sidetaske. Velegnet til daglige cykelture.

Jézéquel.Mikkelfoto:LilleJézéquel.Mikkelfoto:Stort

VindHedeVestjylland,ca.15kmsydforHolstebro mankankørehen,hvismanviloplevedevilde,vestjyskekrondyr.Mankanværeheldigatsedegraciøsedyr storeflokke.Dennedejligedecemberdagerdetmåskesværtatsedetkarakteristiskehedelandskab,dererhelt certificeret.DenerproduceretCO₂-neutralt kanindgåsundekredsløbudenatskade

Sørensen.Helgefoto:LilleThye.Nielsfoto:Stort

mangeforskelligenaturtypermedaltfraåbneviddertiltætkrat,overdrev,eng,moserogsøer.Fælledeneret gammeltmilitærtøvelsesterræn,menbrugesdagafmangekøbenhavneresomgrøntåndehul.Omnattenjager sådenkanstyrtdykkelydløstogoverraskemusogandregnavere. vedhjælp100vindenergiogtrykt menneskerogmiljø.

Als,detsydligeLillebælt AlserDanmarks7.-størsteø.Øenbestårafetfrugtbartmorænelandskab.Denmidterstedelaføenharetku peretterrænformetafdødis,ogdennordligstedelergennemskåretafettunneldalsystem.Øenrummeretvæld afnaturoplevelsermedsinemangeskove,søerogskønnestrande.Påenstilleaftensomdennekanmanopleve, hvordansolenmalerhimlenrosanuancer,mensderikkesesenkrusningpåhavet.Alserpopulærtblandtlyst fiskere,dadeteretafdebedstestederatfangehavørred. certificeret.DenerproduceretCO₂-neutralt kanindgåsundekredsløbudenatskade

Masnedøgade

E-mail:Postnummer/by:Adresse:Navn: tlf.: Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 Ja tak. Send mig information om, hvordan jeg opretter et testamente og indskriver naturen, får et tilskud på 5.000 kr. samt forslag til tre advokater i mit lokalområde. Jeg ønsker at: Modtage et brev  Modtage

Ø

en mail   Det er nemt at oprette et testamen te og indskrive naturen. Vi tilbyder at hjælpe med at finde en advokat, der kan rådgive dig ift. dine ønsker og kan skrive testamentet, så det bliver juri disk korrekt. Og samtidig giver vi dig 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen. Du kan også i fremtiden beskytte Danmarks sårbare dyr og planter ved at indskrive naturen i dit testamente. Få mere information ved at indsen de nedenstående kupon, se mere på www.dn.dk/testamentegave eller kon takt testamenterådgiver: Lone Norup Tlf.: 3119 3262 Mail: lone@dn.dk

tal

Dit medlemsnummer er de første over dit 2022 20 2100 København tlf. 39 17 40 00 www.dn.dkdn@dn.dk

navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.shop.dn.dk) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til kurser og konferencer på Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk)

Evt.

SKAL DET VIRKELIG VÆRE SÅ SVÆRT

AT VÆLGE VANDREBUKSER? De rigtige bukser gør hele forskellen Hos Fjällräven har vi inddelt vores bukser og tights i tre overordnede aktivitetsgrupper: Mountaineering, Trekking og Everyday outdoor. Disse kategorier kan guide dig i den rigtige retning i din søgning efter de rigtige bukser, men de afgør ikke nøjagtigt, hvilke bukser du har brug for. Det kan du kun selv gøre. Du skal besvare spørgsmålene ovenfor, prøve så mange par bukser som muligt og få så meget information fra vores salgsmedarbejdere, som du kan. Det er ikke helt ulig at vandre på en spektakulær sti – hårdt arbejde, men det hele værd når du er fremme. Og husk, de rigtige bukser gør hele forskellen. Held og lykke! Og vi ses derude.

DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING • MASNEDØGADE 20 • 2100 KØBENHAVN Ø www.fjallraven.dk