Natur & Miljø nr. 4, november 2016 by Danmarks Naturfredningsforening

NATUR &MIL JØ

Berusede bærædere byder på bimlende klokkekoncerter Silkehalen gæster os netop nu. Lær den stilistisk smukke fugl at kende i naturportrættet

DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

GRØN BIOMASSE ER FREMTIDEN LÆS TEMAET

s.10

november

2016

NÆSTE STOP ØHAVSSTIEN

juni 2017 gentager vi succesen med Fjällräven Classic Danmark langs Øhavsstien. Bliv en del af vandringsoplevelsen, når vi begiver os fra Faldsled og går mod målet ved Valdemars Slot på Tåsinge. En tre-dags tur, der udover hygge og sammenhold, byder på vandring i et af Danmarks smukkeste

naturområder; i skov, langs kysten, grønne bakker og morænelandskab. Velkommen. Dato: 28. juni - 1. juli, Sydfyn, Øhavsstien Tilmelding starter d. 17. januar kl. 11.00. Bemærk! Begrænset antal pladser.

www.fjallraven.dk./classic

LEDER

H ELLE S CH EFFM A N N

REGERINGEN

VIL I HAVE MERE NATUR, SÅ FIX DET SELV!

Grøn omstilling på standby. En overhængende natur- og klimakrise har ikke sat sig nogen spor i regeringens politik.

“HVIS DANMARK ER I SLÆBESPORET, mens landene omkring os

MODSAT LANDETS MILJØ- og fødevareminister giver Danmarks Naturfredningsforening ikke op. Vores opgave er nu at skabe et modspil til en regering, der åbenlyst nedprioriterer naturen og den grønne omstilling. Vi har derfor brug for, at endnu flere bakker op. Der er brug for et folkeligt oprør. Vi har vist, vi kan, når vi er mange nok og står sammen, som da vi slog ring om Danmarks vilde kyster. Da måtte regeringen bøje sig for det folkelige pres. Det pres skal vi nu øge, og vi går gerne forrest. Jeg håber, at du er med os i kampen for at få Danmarks natur beskyttet bedre, så viben, frøen og storken igen bliver talrige i den danske natur. På forhånd tak for din støtte til naturen!

træder på speederen, så går fremtidige generationer glip af nye muligheder. Det må ikke ske. Vi skal aflevere et Danmark til næste generation, der er stærkere end det, vi selv overtog. Derfor har jeg sat et ambitiøst mål. Derfor har regeringen fremlagt en helhedsplan i 2025 for et stærkere Danmark.” Disse ord kom fra statsminister, Lars Løkke Rasmussen, ved Folketingets åbning. Men visionen for et stærkere Danmark gælder desværre ikke for naturen. Miljø- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, har allerede frasagt sig ansvaret for at nå målet om at stoppe tabet af naturens mangfoldighed inden år 2020. Han mener, at målene er urealistiske, og at hverken Danmark eller andre lande vil leve op til dem. NATURENS MINISTER HAR gjort det ligeså klart, at kampen for mere og bedre natur må vi grønne selv løfte: “I kan jo foranstalte en landsindsamling” , var således ministerens muntre svar, da vi udtrykte vores bekymring for naturen over for ham. Udtalelserne er karakteristiske for den smalle Venstre-regering, der uden de store skrammer er sluppet af sted med historisk store nedprioriteringer på det grønne område. Det sætter vores naturværdier under voldsomt pres. Kysterne og strandene. De vidtstrakte landskaber. Udsigten fra bakNATUR & MILJØ

ketoppen. Livet i havet. Den beskyttede natur. Der er netop åbnet op for mere gødning på markerne, selvom det truer livet i vores fjorde og åer og kan forurene vores grundvand. Og nu foreslås det at placere kæmpevindmøller i skovenes uforstyrrethed. Vi siger stop. Det er visionsløst at kaste årtiers natur og miljøbeskyttelse bort bare fordi, det kan synes svært.

SE MERE PÅ DN.DK

ELLA MARIA BISSCHOP-LARSEN PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

04 : 2016

INDHOLD & KOLOFON

INTERVIEW MED JANNE KLERK Hun har brugt tre år på at gennemfotografere de danske kyster. Det ændrede hendes syn på kysterne radikalt.

28 38 56 NATURPORTRÆT AF SILKEHALEN

NATIONALPARKPORTRÆT

DILEMMA – FISK ELLER FISKERE

Mød den billedskønne vintergæst, der flyver lige med alkohol i blodet.

Oplev de store vidder og vilde natur i nationalpark vadehavet.

Er fiskekvoter svaret, når man skal balancere mellem fisk og fiskere, eller findes et bedre alternativ? NATUR & MILJØ

01 4 : 2016

INDHOLD & KOLOFON

INDHOLD

0 06 // NYHEDER Nyt om natur og miljø. 0 09 // VORES EGEN VERDEN Natur & Miljø på tablets 010 // TEMA Grøn biomasse er fremtiden. 020 // ÅRSTIDENS FOTO Send os dit bedste foto. O32 // AK TIV I NATUREN Ultra light er det nye buzzword i vandring. O37 // FORBRUGERNOTER Forbrug grønnere. O 4 4 // ÅDSLER I NATUREN Død giver liv i naturen.

O50 // NATURLIG HAVE Rådenskab giver liv i haven.

REDAKTØR NATUR & MILJØ Læs om grøn biomasse, der måske nok hører fremtiden til. Men bare vent. Det grønne guld gør kvælstofudledningen mindre og mulighederne for et bæredygtigt og biobaseret samfund større. Det bør alle vide noget om. Mød også Janne Klerk, der brugte tre år af sit liv på at gennemfotografere de danske kyster til et stort bogværk. Mødet med kysterne gjorde hende bevidst om, hvor vigtigt det er, at vi værner om det kystlandskab. Og endelig skal du møde en af landets smukkeste fugle, silkehalen, der gæster landet lige nu på sin årlige druktur, om man vil. Den spiser bunker af gærede bær og frugter, men den bærer sin brandert flot. Husk du kan læse Natur & Miljø på din tablet. Og husk at komme ud i den rigtige natur. Inspiration bagest i bladet. God fornøjelse ...

S.40

MENNESKER OG NATUR Efter timers kontorarbejde trænger man til en dosis natur. Mød Niels Åge Skovbo.

O52 // KRYDS & T VÆRS Send løsningen og vind. O54 // BØGER Nye bøger om natur og miljø. O58 // MEDLEMSINFO Sidste nyt fra DN til jer. O60 // TURE OG ARR ANGEMENTER Kom med på tur i vinterdanmark. O62 // BUTIK & FORDELE Udnyt din medlemsrabat og støt DN. NATUR & MILJØ

04 : 2016

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE Nr. 1 udkommer 1. mar. dækker perioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist 15. jan. Nr. 2 udkommer 1. jun. dækker perioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist 15. apr. Nr. 3 udkommer 1. sep. dækker perioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist 15. jul. Nr. 4 udkommer 15. nov. dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist 1. okt.

MILJØMÆ

5041-0520 TRYKSAG

G NIN RK

O 4 8 // BØRNESIDEN Lav en lyssivslampe til julehyggen.

ANSVARSHAVENDE Michael Vendelbo miv@dn.dk REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 118.049 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Stibo Printing Solutions Papir GraphoMatt. LÆSERTAL 274.000 Kilde Index Danmark/Gallup FORSIDE Naturepl.com UDGIVER Danmarks Naturfredningsforening PRÆSIDENT Ella Maria Bisschop-Larsen Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk KONTO Danske Bank 4183 + 4180222391 MOBILEPAY DN bidrag +45 31 19 32 25 Varekøb/kontingent +45 31 19 32 00 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge. Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

NORD IS

0 03 // LEDER Regering: Vil I have mere natur, så fix det selv.

NATUR &MIL JØ

NYT OG NOTER

NYHEDER

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

NYE ELEKTRISKE BYBILER PÅ DELEBASIS

DETTE BURDE GØRE DIG GLAD AU DI FO RL AD ER LE MAN S

Efter hele 13 sejre i en af verdens største motorløb Le Mans – og som den danske og legendariske racerkører Tom Kristensen har ni sejre – vil Audi i stedet være med til at opbygge en mere bæredygtig udgave af motorløb, nemlig den nye klasse Formula E, der er en slags Formel 1 bare med eldrevne biler. M ERE O G M ERE Ø KO LO GI

Med en flåde af 450 Renault Zoe lancerer GreenMobility en ny ordning med eldrevne delebiler i København. Det er gratis at være med i ordningen, og du betaler kun for den tid, du bruger bilen. Med en app på telefonen kan du både bestille en elbil, få et overblik over ledige biler, låse bilerne op samt betale for kørslen. Læs mere på greenmobility.com

Hent app’en Natur & Miljø i enten App Store eller Googleplay. God fornøjelse.

NATUR & MILJØ FØLGER PÅ FACEBOOK

Omlægningen fra konventionelt landbrugsdrift til økologisk landbrugsdrift når nye højder i 2017. Med en vækst på 34 % omlægges et areal svarende til Samsø og Langeland tilsammen. Det er den største vækst siden 1999. NY INTERNATIO NAL MARIN E PARK

Verdens største marine naturreservat er blevet skabt ved Antarktis. 1.550.000 kvadratkilometer hav er blevet fritaget for fiskeri efter en nylig indgået aftale mellem EU og 24 lande. Aftalen strækker sig foreløbigt 35 år ud i fremtiden. Havet er rigt på fisk, pingviner og hvaler og meget andet. Det er særligt New Zealand og USA, der har presset på for en aftale. INTERNATIO NAL G RØ N O M STILLIN G

Den vedvarende energi har endelig nået en meget væsentlig international milepæl. For første gang nogensinde udgjorde vedvarende energi i 2015 mere end halvdelen af den ny installerede energikapacitet på verdensplan. Det er særlig vind- og solenergi, der således fortrænger fossil energiproduktion.

Bliv inspireret eller deltag i debatten på facebook O PLE V NATU REN I DAN MARK FØLGERE 1000+ Gruppen er for alle os, som elsker at opholde os i naturen. Her deles billeder fra naturen og naturoplevelser. Det er god inspiration og nogle gange også lidt naturdebat.

SAMARB EJD E M ELLEM DTU O G KINA K AN S PARE VERD EN FO R TO N SVIS AF CO2

Det er planen at omlægge 30 % af Kinas energiproduktion til vindenergi i 2030, hvilket vil det spare kloden for 1,1 gigatons CO2 om året. Det svarer til 3 % af verdens samlede CO2udledning i 2014.

AMAG E R FÆ LLE DS VE N N E R

U D FA S NIN G AF BILER M ED FO RB R ÆNIN GS M OTO R

FØLGERE 1500+ En borgergruppe der ønsker at tage initiativer og ansvar for Amager Fælleds udvikling. I denne stund kæmper gruppen for at friholde et værdifuldt naturområde for byggeri.

Den svenske klimaminister vil arbejde for et forbud mod salg af biler med forbrændingsmotor fra år 2030. Dermed er der fire lande i Europa med samme vision. Ud over Sverige er det Tyskland, Holland og Norge. Mon ikke flere lande melder sig på banen? NATUR & MILJØ

04 : 2016

NYT OG NOTER

5 NYTTIGE TAL FRA NATUREN

67 ER ANTALLET AF REGISTREREDE INVASIVE ARTER I DANMARK Og flere kan være på vej. Blandt dem for eksempel zika-myg og asiatisk kæmpehveps.

7 UD AF 10 TURISTER angiver naturen som hovedårsag for at besøge landet.

HAVE MIKROPLAST

– vær med til at råbe politikerne op.

1/3 AF DE DANSKE vandløb lever ikke op til kravet om god økologisk tilstand.

14,5 % AF LANDETS AREAL ER DÆKKET AF SKOV

I NATUREN

I EU er gennemsnittet 38 %.

50 % AF ALLE

KAMPAGNEN ’NEJ TIL MIKROPLAST I NATUREN’ vil have stoppet spredningen af mikroplast i naturen. Mikroplast kommer blandt andet ud i naturen, når vi vasker vores tøj og øvrige tekstiler, der indeholder fibre af plast. På rensningsanlæg frasorteres mikroplast sammen med slammet, der efterfølgende bringes ud på markerne som gødning. Du kan få mere viden og sige nej til mikro -plast i naturen på www.nejtilmikroplast.dk - din underskrift overrækkes til Miljøminister Esben Lunde-Larsen sammen med Danmarks Naturfredningsforenings forslag til en ansvarlig dansk plastpolitik. NATUR & MILJØ

forsvundne, truede eller næsten truede arter på den danske rødliste er tilknyttet skov, og heraf er 37 % påvirket negativt af skovdrift.

SE MERE PÅ DN.DK

Tallene stammer fra den nye folder “Tal om naturen”, der kan hentes på www.dn.dk/ talomnaturen

04 : 2016

QUI BEA DOLUPTATUSA

9 S 199 SM til ed 0 0 m u r1 rd u e t . na tøtt kr kst) s 0 a å –s 10lm. SMS t

Naturen har

T Ø ST

BRUG FOR DIN HJÆLP

(+a

Der er et voldsomt pres på vores naturværdier i disse år. Der kommer nu mere gødning på markerne, selvom det truer livet i vores fjorde og kan forurene vores grundvand. Vi siger stop! SMS NATUR100 TIL 1999 – så støtter du kampen for Danmarks natur med 100 kr. (+alm. sms-takst)

DIN HJÆLP HAR STOR BETYDNING Danmarks Naturfredningsforening modtager ingen støtte via finansloven. Indsatsen for vores natur er helt afhængig af opbakning fra medlemmerne. DIT BIDRAG ER EN DIREKTE HJÆLP TIL NATUREN.

MOBILEPAY til 3119 3225 NATUR & MILJØ

01 :

NATUR & MILJØ APP

DERFOR HAR NATUR & MILJØ LANCERET EN APP Danmarks Naturfredningsforening er landets største grønne organisation og vil være til stede på alle platforme og gøre brug af alle kanaler, så derfor skal Natur & Miljø også findes som en app til tablets og smartphones.

FRA MAGASINET NATUR & MILJØS EGEN VERDEN … DET TILBYDER APP’EN I TILLÆG TIL PAPIRUDGAVEN AF NATUR & MILJØ I et elektronisk univers bliver det muligt at arbejde med både levende billeder i form af små videoproduktioner og med lyd i form af podcast. Det

bliver også muligt at linke ind til uddybende stof på nettet samt vise noget af alt det stof og materiale, der ikke når igennem den hårde prioritering til papirudgaven af bladet. Derfor vil du kunne opleve flere af de fremragende billeder og tegninger, du altid finder i bladet i form af for eksempel elektronisk billedhjul.

DERFOR SKAL DU IKKE BARE LÆSE DEN PDF, SOM LIGGER PÅ DN.DK Du kan – og har egentlig kunnet det længe – læse bladet som en bladre-pdf på nettet. Men det er ikke særlig interessant at læse en pdf. Særligt ikke på en tablet eller en smartphone. Med app’en vil al teksten være rippet således, at du med et klik kan få teksten op svarende til læseoplevelsen fra en kindle eller elektronisk bog. Så ved siden af alle de tidligere nævnte fordele er læseoplevelsen også markant bedre med app’en.

SÅDAN FÅR DU FAT I APP’EN

Du henter app’en der, hvor du henter dine andre apps. Altså i App Store eller Google Play. Søg efter natur & miljø. Når du har hentet den, vil du blive bedt om at logge ind, og her skal du bruge dit medlemsnummer, som du enten finder på bagsiden af papirudgaven af Natur & Miljø eller på sitet

NATUR & MILJØ

04 : 2016

“mit DN”. Du kan også ringe til medlemsservice på telefon 3917 4000 og få medlemsnummeret oplyst. Med det i hånden skal du bare indtaste dit postnummer, og så er du flyvende og kan downloade alle de blade, vi har liggende (to årgange) og medbringe dem alle de steder, du måtte ønske.

TEMA GRØN BIOMASSE

GRØN BIOMASSE KAN SIKRE NATURENS FREMTID

NATUR & MILJØ

04 : 2016

TEMA GRØN BIOMASSE

Grøn biomasse på de danske kornmarker er fremtiden. Det grønne guld gør kvælstofudledningen mindre og mulighederne for et biobaseret samfund større, forudsiger eksperter og forskere. Men velviljen fra politikerne og landbruget er nødvendig.

NATUR & MILJØ

LO UIS E G R A A & LE A H O LT ZE M ARI WATN

et er sidst i juli. Markerne, der før var tæt bevokset af gult korn, som vajede majestætisk i solen, ligger nu nøgne hen med dybe plovfurer i den sorte muld på rad og række. Men faktisk kunne øjet blive mødt af friskt, grønt græs og kløver – helt hen i september, oktober og november måned. Til stor gavn for miljøet. Det fortæller professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Lene Lange. “Vores kamp mod klimaforandringerne indbefatter blandt andet, at vi bruger vores biologiske ressourcer bedre end i dag. Og en vigtig del af dét er at udnytte landbrugsjorden bedst muligt, producere foder med mindst muligt CO2-aftryk og sikre den mest optimale udnyttelse af de bio-ressourcer, vi har til rådighed. Det kan den grønne biomasse bidrage til,” siger hun. Lene Lange er en del af forskningsog innovationsplatformen BioValue, hvor forskere og virksomheder samarbejder om en lang række projekter under overskriften bioraffinering. I en årrække har de og andre forskningsprojekter undersøgt mulighederne for at overgå til et biobaseret samfund, hvor vi i højere grad anvender afgrøder i nye sammenhænge inden for fødevarer, foder, biobaserede produkter og bioenergi. Forskere fra Københavns og Aarhus Universitet udgav i 2012 ”10 millioner tons-planen”, som viste, hvordan vi kan øge den danske produktion af biomasse fra land- og skovbrug. Dette efterår opdaterede forskerne rapporten og viste, at Danmark i løbet af få år kan producere 10 millioner ekstra tons biomasse om året uden at inddrage mere landbrugsjord, men ved i stedet at vælge afgrøder, som udnytter hele vækstsæsonen. Det vil kunne etablere en bioraffinaderisektor med 20.000 nye jobs, vurderer de. Desuden vil en satsning på biomasse, hvor der vælges Vores kamp flerårige afgrøder og andre mod klimamiljøvenlig tiltag, kunne reforandringerne ducere kvælstoftabet i form indbefatter blandt af nitrat til naturen med ca. andet, at vi bruger 20.000 tons og Danmarks vores biologiske drivhusgasudledninger med ressourcer bedre cirka 20 procent. end i dag. Og en Et af de helt centrale elevigtig del af dét menter i den plan er at dyrke er at udnytte proteinrigt græs og kløver, landbrugsjorden eller grøn biomasse, som bedst muligt det kaldes i tekniske termer. Med en simpel skruepresLENE se kan man få proteinholLANGE dig juice ud af den grønne PROFESSOR biomasse, og enzymer kan VED DANMARKS trække ekstra protein og TEKNISKE særlige sukkerstoffer ud af UNIVERSITET

04 : 2016

TEMA GRØN BIOMASSE

hvordan udbyttet af den grønne biomasse kan optimeres. Forskerne har blandt andet fundet ud af at udvinde sukkerstoffer, der sandsynligvis kan give sundere tarmflora til både dyr og mennesker, og dermed sænke brugen af antibiotika. BioValue har desuden for nyligt påbegyndt et af de største fodringsforsøg i nyere tid, hvor malkekøer bliver fodret med proteinfraktioner fra grøn biomasse for at se, om det helt eller delvist kan erstatte grovfoder og soja. Derudover har de i samarbejde med videns- og innovationshuset SEGES, som er et partnerselskab i Landbrug & Fødevarer, lavet en digital model, der forventes at være klar i 2018, som blandt andet gør det muligt at beregne de omkostninger, det vil have for den enkelte landmand at omlægge til grøn biomasse. Endelig arbejder et nyopstartet innovationsprojekt med at omsætte grøn biomasse til menneskeføde. Uffe Jørgensen fortæller, at potentielle fødevarer fra grøn protein kunne være proteindrikke eller som delvis erstatning for kød. Lykkes det, er der tale om et kvantespring for forskningen, som kan forvandle grøn biomasse til grønt guld, vurderer han. “Da kan det blive interessant for udenlandske markeder. Danmark har mulighed for at komme først på banen, og det kan potentielt blive en produktionsgren af høj værdi for dansk landbrug,” siger han. Målet om at fremstille en pallette af højværdiprodukter, såsom ingredienser til fødevarer og dyrefoder, er central, hvis den grønne biomasse økonomisk set skal være kon-

den resterende pulp, som alt sammen kan blive til foder og andre højværdiprodukter for både mennesker og dyr, forklarer Lene Lange. STORE FORDELE FOR KLIMA OG MILJØ. I dag er korn den hek-

tarmæssigt suverænt største afgrøde i dansk landbrug, og næsten 80 procent af kornet bliver brugt til at lave foder. Samtidig fragter Danmark 1,5 millioner tons sojaskrå tværs over kloden fra især Sydamerika for at tilsætte ekstra proteiner til foderet. Og i takt med, at der bliver flere mennesker på kloden, som spiser mere kød, er der globalt set en øget efterspørgsel på foder til landbrugsdyr. Det betyder, at arealer til dyrkning af foder bliver udvidet – med større CO2-udledning til følge. En del af det protein, Danmark importerer fra soyaskrå, kunne i stedet komme fra den proteinrige grønne biomasse på de danske marker. Den grønne biomasse kan sætte positive miljøaftryk herhjemme på flere fronter, fortæller Uffe Jørgensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, der er medforfatter til ”10 millioner tons-planen” og har forsket i grøn biomasse i flere år. For ved at dyrke korn frem til slutningen af juli og derefter få udbytte af grøn biomasse på samme mark frem til november bliver vores primære ressource – solen – udnyttet langt bedre. Desuden opsuger den grønne biomasse mere kvælstof end korn og giver derfor mindre nitraudvaskning. Derved er belastningen af naturen langt mindre. “På den måde er der virkelig mange spændende perspektiver i grøn biomasse,” siger Uffe Jørgensen. I dag skal alle større landbrug så efterafgrøder for at sænke kvælstoftabet. Men i modsætning til den grønne biomasse bliver de ikke udnyttet, fordi deres udbytte er for lavt, hvorfor de blot pløjes ned, tilføjer han.

Danmark har mulighed for at komme først på banen, og det kan potentielt blive en produktionsgren af høj værdi for dansk landbrug UFFE JØRGENSEN FORSKER I AGROØKOLOGI VED AARHUS UNIVERSITET

FRA LABORATORIERNE UD TIL SAMFUNDET. Selvom

mange af ideerne til anvendelsen af den grønne biomasse stadig er på forsøgsbasis, er de i høj grad ved at rykke ud i virkeligheden. Det fortæller Jane Lindedam, der er Platform Manager ved BioValue, hvor forskere og virksomheder samarbejder om en lang række projekter under overskriften bioraffinering. De undersøger blandt andet dyrkning, lagring, transport og generel logistik, ligesom de arbejder med, NATUR & MILJØ

04 : 2016

TEMA GRØN BIOMASSE

kurrencedygtig på verdensmarkedet, forklarer professor Lene Lange. “Idéen med bioraffinering er at øge biomassens værdi ved at få hver af produktets komponenter anvendt bedst muligt. Planteproduktion kan dermed bruges på nye måder med en højere værdi per hektar,” siger hun. Men i Danmark er der endnu ingen grønne bioraffinaderier, når man ser bort fra et enkelt testanlæg på Forskningscentret Foulum ved Aarhus.

promovere det her område, fordi der her ligger nogle rigtig store muligheder i forhold til både miljø, klima, jobskabelse, forretning og teknologieksport. Nu skal vi se det rykke,” siger hun. I panelet sad også Anne Grete Holmsgaard, der er direktør i foreningen Biorefining Alliance, som arbejder for at fremme bioraffinering. Hun anbefaler forskerne at søge fonde om penge til de decentrale raffinaderier. For hende at se er den nuværende stopklods, at ingen er kommet op med en overbevisende forretningsplan. “Hvis landmænd skal lægge om fra deres nuværende produktion til grøn biomasse, skal de kunne se en forretning i det. Men der mangler planer, der gennemgår de enkelte led og deres omkostninger, fra man sår, til man har færdige produkter,” siger hun. Uffe Jørgensen er enig i, at praktikere med mindre teoretisk tilgang og forskere skal arbejde sammen, ligesom det var tilfældet med det danske vindmølleeventyr. Men det også vigtigt at huske, at der skal investeres i pilotprojekter nu for at få afkast på længere sigt, mener han. “Processen her kan godt sammenlignes med vindmøllernes fremtog i Danmark. På det område lykkedes det forskere og praktikere at skabe et stærkt samarbejde,” siger han.

ET KONKURRENCEDYGTIGT PRODUKT. I 2013 oprettede den dan-

ske regering ellers Det Nationale Bioøkonomipanel med 27 repræsentanter fra ministerier, virksomheder, fagog arbejdsgiverforeninger, forskere, NGO’er og regionale vækstfora for at sætte skub i den danske bioøkonomi. I efteråret 2015 præsenterede panelet sine anbefalinger til, hvordan Danmark kommer videre på området – også inden for den grønne biomasse. Det kræver både forskning i og test af en række decentrale demonstrations- og pilotanlæg for at sætte skub i denne udvikling, lød det blandt andet i anbefalingerne. Panelet anslog, at sådanne anlæg vil koste 4-8 millioner kroner stykket. Det burde være en udskrivning, politikerne kan finde plads til i budgetterne, vurderer Lene Lange, der har siddet med i panelet. “Danmark er en virkelig stor spiller på verdensplan, når det kommer til at lave højværdiprodukter fra biologisk materiale. Vi er mange, der bruger mange kræfter på at

FREMTIDEN FOR LANDBRUGET. Den grønne biomasses fremtog

afhænger også af velviljen fra dansk landbrug. Og den grønne biomasse kan bidrage med et kærkomment nyt

Kvælstof er et nødvendigt grundstof for alt liv. Men en stor tilførsel af kvælstof har katastrofale konsekvenser for vores natur og for plante- og dyrelivet i vores farvande. Landbruget har hvert år et kvælstoftab på hundredtusindvis af tons til naturen og miljøet i form af ammoniak og nitrat. Hvis man tilfører naturen store mængder kvælstof, vil det indbyrdes konkurrenceforhold mellem naturtypens plantearter ændre sig, idet nogle arter er langt bedre til at udnytte kvælstoftilførslen end andre. Resultatet bliver, at nogle arter vil vokse så kraftigt, at andre arter bliver holdt nede for til sidst helt at forsvinde. NATUR & MILJØ

04 : 2016

KILDE Det Økologiske Råd

KVÆLSTOF

TEMA GRØN BIOMASSE

af det danske vandmiljø – blandt andet ved at indføre såkaldte gødningsnormer, der har begrænset, hvor meget gødning landbruget må bruge. I 2000 satte EU’s vandrammedirektiv desuden fælles mål om beskyttelsen af vandløb, søer og kyster i alle medlemslande. Men med Landbrugspakken i foråret blev gødningsnormerne afskaffet, og landbruget fik lov at gøde mere. Til gengæld lover regeringen at indføre målrettet regulering af gødning om få år. Det bør betyde mindre gødning hos landbrug nær sårbart vandmiljø, siger Susanne Herfelt. “Så der er brug for en omstilling, og de berørte landmænd kan blive fremtidens vindere med den grønne biomasse. Men det kræver, at vi understøtter udviklingen,” siger hun. Hos Landbrug & Fødevarer hilser man den grønne biomasse velkommen. Her ligger en fantastisk fremtid for landbruget, lyder det fra administrerende direktør og tidligere minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Karen Hækkerup. Men hun fastholder, at der er visse barrierer, før biomassen kan blive virkelighed. “Vi har stadig udfordringer i forhold til at få kortlagt præcis, hvordan ernæringen i den grønne biomasse er. På den lange bane vil det være et stærkt konkurrenceelement, men det skal være konkurrencedygtigt – også med

Vi har et landbrug i krise, som prøver at løse den ved at køre videre i det samme spor – svineproduktion. Det går ikke i længden.

forretningsspor for landbruget, som i disse år bliver forbundet med gæld, faldende mælke- og svinepriser og konkursramte landmænd. Det mener tidligere direktør i Naturfredningsforeningen, Susanne Herfelt, der også har været en del af Det nationale Bioøkonomipanel. “Vi har et landbrug i krise, som prøver at løse den ved at køre videre i det samme spor – svineproduktion. Det går ikke i længden. Grøn biomasse kan give nye økonomiske muligheder samtidig med, at det er en fordel for naturen og miljøet,” siger hun. Siden 1985 har Danmark forsøgt at mindske forurening NATUR & MILJØ

04 : 2016

TEMA GRØN BIOMASSE

Intet bliver til noget, hvis man pålægger landbruget og fødevareproduktionen f lere udgifter. Så bliver produktionen tvunget til andre lande, hvor man ikke passer nær så godt på natur og klima SUSANNE HERFELT TIDLIGERE DIREKTØR I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

soyaskrå – hvis det skal have sin gang på jord,” siger hun. En årrække med økonomisk krise og senest Ruslands forbud mod at købe mad fra vestlige lande har ramt dansk landbrug hårdt. Derfor har det været svært at sælge historien om, at udvikling og innovation er vejen frem. Grøn biomasse er det rette spor, men landbruget kommer ikke ud ad det spor, hvis bønderne piskes frem, mener hun. “Intet bliver til noget, hvis man pålægger landbruget og fødevareproduktionen flere udgifter. Så bliver produktionen tvunget til andre lande, hvor man ikke passer nær så godt på natur og klima. Det skal fremmes med frivillighed,” siger hun. For at komme videre i processen og understøtte landbruget er det vigtigt, at politikerne tager mere ansvar, understreger Susanne Herfelt. “Forskere, organisationer og myndigheder i Det Nationale Bioøkonomipanel er kommet med deres anbefalinger, som er afbalancerede og ikke urimeligt dyre. Nu ligger bolden hos politikerne. Støttemidler til landbruget skal målrettes forskning, demonstrations- og pilotprojekter om grøn biomasse og bruges til omlægningsstøtte til de landmænd, der lægger produktionen om. Det er meget vigtigt, hvis vi skal se fremad – både for naturen, miljøet og landbruget,” siger hun.

KILDE "Grøn Biomasse", Aarhus Universitet 2015

BIOMASSE Biomasse bliver for forståelsens skyld opdelt i farver – blandt andet grøn, gul og blå biomasse. Betegnelsen grøn biomasse dækker over en levende urteagtig (i modsætning til vedagtig) og våd (i modsætning til moden/ tør) biomasse. Der er ingen skarp videnskabelig definition af, hvilke biomasser, der hører under den grønne biomasse, men eksempler er græs, kløver, roer og helsæd. Gul biomasse dækker blandt andet over halm og strå fra korn, imens den blå biomasse blandt andet indbefatter alger og tang. NATUR & MILJØ

04 : 2016

TEMA GRØN BIOMASSE

MED FORSKEREN IND I KERNEN AF BIOMASSEN Spørgsmål om, hvordan vi kan bruge biologiske ressourcer bedre, har i årevis drevet Lene Langes forskning fremad. I dag har hun og kollegaerne fundet mange af svarene, og de viser, at de friske, proteinrige planter kan give landbruget en ny afgørende ressource til gavn for blandt andet miljøet og den biobaserede industri.

Det må ikke bare blive ved snakken. Der skal handling bag ordene. Det konstaterer professor Lene Lange ved Center for Bioproces Engineering på Danmarks Tekniske Universitet. Hun er en af landets førende forskere i biomasse og en del af forskningsog innovationsplatformen BioValue, hvor forskere og virksomheder samarbejder om at skabe nye biobaserede produkter. Potentialet ved at trække protein ud af grøn biomasse som for eksempel græs og kløver er simpelthen for stort til at lade være, vurderer forskerne i BioValue. Der er stadig spørgsmål, de mangler at besvare – bevares – men de er klar til at rykke deres viden

PROTEIN OG SUKKER Hvis vi selv kunne producere den nødvendige protein, så behøvede vi ikke importere den kolossale mængde sojaskrå fra Sydamerika.

fra laboratorierne ud på større testanlæg, fortæller hun. “Vi kan virkelig se nogle store miljømæssige og økonomiske muligheder ved den grønne biomasse – for landbruget, for den biobaserede industri og for Danmark – men vi skal rykke nu, hvis vi vil opnå teknologiførerskab,” siger hun. SPLITTER PLANTEN AD. Basalt set handler bioraffinering om, at man ved hjælp af processering og enzymer skiller planten ad, så man kan bruge hver enkelt komponent på optimeret vis og dermed udnytte dens forskellige bestanddele bedst muligt. I stedet for at sælge den grønne biomasse som grøntfoder, bruger man protein og sukkerstoffer til forskellige produkter

NATUR & MILJØ

04 : 2016

– på den måde øger man værdiskabelsen, forklarer hun. Forskerne har lavet en lang række forsøg for at finde frem til, hvilke dele af den grønne biomasse, der giver mest protein. De har blandt andet skullet undersøge, om dyrene fordøjer proteinet fra den grønne biomasse lige så godt som de sojaskrå, der i dag importeres fra især Sydamerika. Ligesom de har skullet finde frem til den bedste metode til at trække proteinet ud. “Ved en ret simpel proces kan vi få proteinet i saften til at skille sig fra resten af juicen. Her nærmer vi os altså noget, der kan blive en foderkomponent, med potentiale til at erstatte importeret sojaskrå,” siger hun.

TEMA GRØN BIOMASSE

LO UIS E G R A A & LE A H O LT ZE M ARI WATN

om fra korn til græs. Og her har forskerne lige nu fat i noget væsentligt. Deres forsøg viser, at nogle af den grønne biomasses sukkerstoffer kan styrke den gode tarmflora hos smågrise. Visionen er at mindske risikoen for diaré. “Dermed kan vi sænke antibiotikaforbruget, øge dyrevelfærden og mindske risiko for resistens. Det er da et smukt samarbejde mellem dyre- og planteproduktionen,” konstaterer Lene Lange og fortsætter: “På den måde kan vi erstatte en del af det importerede protein, vi bygger hele vores kødproduktion i Europa på, og samtidig få stærkere dyr. Restproduktet er tilmed nogle fibre, som kalve kan få glæde af. Alt sammen med et mindre miljøaftryk.”

Men hvad med resten af biomassen, har Lene Lange og kollegaerne spurgt sig selv. Det måtte være muligt at trække protein ud af pressepulpen også. Og ganske rigtigt: Ved hjælp af enzymer, der opløser proteiner, kan de trække endnu mere ud af den grønne biomasse. KAN VI SÆNKE ANTIBIOTIKAFOR-

Dermed kan vi sænke antibiotikaforbruget, øge dyrevelfærden og mindske risiko for resistens. Det er da et smukt samarbejde mellem dyre- og planteproduktionen

BRUGET? Selvom forskerne har

fundet ud af at trække mest muligt protein ud den grønne biomasse, kan det stadig nok ikke helt konkurrere på prisen med den sydamerikanske soja. Derfor er det vigtigt at udnytte flere dele af den grønne biomasse til højværdiprodukter, hvis de danske landmænd skal overbevises om at lægge NATUR & MILJØ

04 : 2016

LAD OS KOMME I GANG. Danmark er allerede førende i verden, når det kommer til biologisk produktion, hvor man bruger bakterier og svampe til at producere nye, værdifulde produkter, fortæller Lene Lange. For eksempel er vi den største enzymproducent og dominerende, når det kommer til produktionen af human insulin i gær. Bioraffinering af grøn biomasse er endnu et felt, Danmark kan tage førertrøjen inden for, vurderer hun. Lige nu prøves resultaterne i laboratorierne af i praksis i større skala. Det er nu, vil skal rykke, minder hun om. “Bioøkonomipanelet har præsenteret sine anbefalinger, som blandt andet går på at etablere ti små bioraffineringsanlæg fordelt ud over landet, men finansieringen er ikke på plads endnu. Vi har stået lige lovlig meget i stampe med hensyn til investering i opskalering. Lad os nu prøve at komme videre.”

TEMA GRØN BIOMASSE

GRØN BIOM A S SE K R Æ V ER P OL I T ISK H A NDL ING Hvis den grønne biomasse skal videre fra laboratorierne til de danske marker, skal politikerne gribe til handling, lyder det fra forskerne. Men hvad siger politikerne?

METTE ABILDGAARD KLIMA-, ENERGI- OG MILJØORDFØRER DET KONSERVATIVE FOLKEPARTI

SIMON KOLLERUP FØDEVARE- OG LANDBRUGSORDFØRER, SOCIALDEMOKRATIET

IDA AUKEN MILJØ- OG LANDBRUGSORDFØRER, RADIKALE VENSTRE

CHRISTIAN POLL KLIMA-, MILJØ- OG LANDBRUGSORDFØRER, ALTERNATIVET.

”Når vi formentlig til næste år skal lave et nyt energiforlig, vil det være oplagt at kigge på den grønne biomasse. Og når vi får den målrettede regulering på kvælstofområdet, må vi se, om vi kan give de ramte landmænd et incitament til at anvende grøn biomasse. Det kan være, at man i overgangsperioden må ud i at give dem noget omlægningsstøtte. Det er voldsomt at sige, at svinepro-

duktionen ikke er fremtiden. Den vil vi også have i årene, der kommer. Men Danmark har en historik for at få meget store gevinster ved at være fremme i skoene – for eksempel på vindmølleområdet – og kan vi også være det på det med grøn biomasse, er der arbejdspladser og eksportmuligheder i det.”

”Jeg mener, vi har en regering og et politisk flertal, som er ligeglade, og derfor tror jeg heller ikke, at vi kommer meget videre, før der har været valg. Socialdemokratiet går ind for en målrettet kvælstofregulering, og dér er grøn biomasse bestemt en interessant produktionsform, men det skal være gennemtestet og klar til implementering, før det kan blive et gangbart virkemiddel. Vi er meget

opmærksomme på den grønne biomasse, men regeringen har lukket døren til ændringer i landbrugspolitikken efter landbrugspakken. Så vi venter naturligvis på, at mulighederne åbner sig igen.”

”Der mangler konkrete planer på området. Landbruget og interesserede producenter bør sætte sig ned og lave en plan for, hvad mulige produkter fra biomassen vil være værd, og hvad omkostningerne ved at omlægge vil være. Det vil gøre det lettere at få et overblik over, hvad der skal forbedres, understøttes økonomisk, og hvilken forskning, der mangler. Med forretningsplaner vil

det også være mere sandsynligt, at den enkelte landmand får øjnene op for mulighederne i grøn biomasse. Forskerne og landbruget må sammen tage en række initiativer. Det offentlige må sikre, at der både er offentlige forskningsog udviklingsmidler.”

“Det ærgrer mig, at vi ikke er kommet længere, for det er den vej, vi skal. Landbrugets nuværende spor er en ond spiral, der går nedad. Men hvis landmændene skal omlægge til grøn biomasse uden store tab, skal der typisk offentlig støtte til. I øjeblikket går størstedelen af de penge, landbruget får, til betingelsesløs arealstøtte, mens kun en lille andel går til betingede ordninger. Her ville

det være oplagt at sætte flere midler af til for eksempel omlægning til grøn biomasse. Det er én af de ting, der virkelig kan gøre, at vi får en lavere miljøbelastning og en bedre indtjening på landbruget.”

NATUR & MILJØ

04 : 2016

TEMA GRØN BIOMASSE

LO UIS E G R A A & LE A H O LT ZE M ARI WATN

HOLLANDSK PROFESSOR

VI ER FOR AN PÅ TEKNOLOGIEN

Holland er længere fremme med bioraffineringsteknologien end Danmark, mener Johan Sanders, der er professor emeritus på Wageningen Universitet i Holland og medstifter af firmaet ”Grassa!”. Men Holland kan også lære af de danske kollegaer, vurderer han.

“Mange mennesker siger, at græs er det dummeste, du kan dyrke på din landbrugsjord, men jeg er dybt uenig”. Sådan siger Johan Sanders, der er professor ved Wageningen Universitet i Holland samt en af stifterne af firmaet ”Grassa!”, der fremstiller maskiner til bioraffinering af grøn biomasse. Han har beskæftiget sig med bioøkonomi i 40 år. Både Holland og Danmark er helt i front på området, og der er da også en række fællestræk for de to lande. Begge lande har et stort dyrkningsareal, mange svin og kvæg og er afhængige af at importere sojaskrå til foder. Johan Sanders har længe interesseret sig for den grønne biomasses potentialer, men fortæller, at der er en del udfordringer forbundet med at bevare massens egenskaber, fordi bioraffineringsprocessen skal i gang hurtigt efter høstningen. Han mener, at det bedst lader sig gøre med små, mobile bioraffinaderier, og derfor har han valgt at fokusere på mulighederne for at lave dem. ”Som jeg ser det, kan det bedre

NATUR & MILJØ

04 : 2016

betale sig at lave små raffinaderier. Den eneste ulempe ved det er, at flere små anlæg kræver mere arbejdskraft. Men det ser jeg kun som en fordel på længere sigt, fordi det giver mulighed for en højere beskæftigelse,” siger han. I firmaet ”Grassa!” har de udviklet bioraffinaderier der er så små, at de kan være på ladet af en lastbil. ”Grassa!” har skabt verdens første mobile bioraffinaderier til grøn biomasse i verden, og Johan Sanders mener, at disse maskiner er mere effektive end dem, vi har på forsøgsbasis herhjemme. Til gengæld er Danmark for ham at se i front, når det kommer til samarbejde på tværs. Han er meget imponeret over, at Arla har valgt at indgå i et samarbejde med Københavns og Aarhus Universitet om, hvordan man får den bedst mulige biomasseproduktion. Ifølge ham er der nemlig mangel på såvel politisk velvilje som store firmaer, der ønsker at indgå i denne form for samarbejder, i Holland.

ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

04 : 2016

ÅRSTIDENS FOTO

JA NNE K L ERK

DANMARKS KYSTER Det vildste og mest uspolerede natur. Det er ofte kendetegnet for de danske kyster. Men det er også bare det, at man kan lade blikket vandre mod horisonten uforstyrret og opfange lys og himmel.

I 2015 udgav Janne Klerk bogværket ”Danmarks kyster – en fotografisk fortælling,” hvor Janne Klerk har fotograferet de danske kyster gennem tre år. Billedet her er taget ved ved Stevns klint en kold vinterdag med diffust lys. Bogen kan købes hos de fleste boghandlere for 499 kr.

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet til kop@ dn.dk. Skriv en billedtekst på cirka 100 ord. Deadline for indsendelse 15. jan. Billeder bragt i Natur & Miljø præmieres med 1.000 kroner. Andre billeder vises på dn.dk/ billedgalleri NATUR & MILJØ

04 : 2016

INTERVIEW JANNE KLERK

I tre år rejste fotografen Janne Klerk langs de danske kyster for at fotografere mere end 7.000 kilometer kyststrækning. Et lang og unik rejse, der satte hende i kontakt med sig selv, og samtidig gjorde hende bevidst om, hvor vigtigt det er, at vi værner om det kystlandskab, der ifølge fotografen er indbegrebet af Danmark.

MED KYSTERNE NATUR & MILJØ

04 : 2016

INTERVIEW JANNE KLERK

FOR ØJE

NATUR & MILJØ

04 : 2016

JO H A N N E G A B EL TERRITORIU M

INTERVIEW JANNE KLERK

anmark består af mere end 7.000 kilometer kyststrækning. Brede sandstrande, hvor bølger skyller i land, stejle klitter, der snor sig gennem landskabet og vilde marker, der gror helt ned til vandlinjen. Uanset hvor man befinder sig, er der maksimalt 50 kilometer til den nærmeste kyst – her, hvor landet begynder og ender. Kysterne står som et indbegreb af Danmark, et unikt landskab, der har formet os som mennesker, siden draget os derud. Sådan er det også for den anerkendte fotograf Janne Klerk (f. 1953). For hende har kysterne altid haft en særlig plads, deres på én og samme tid brutalitet og rolighed. Gennem en årrække har hun fotograferet det danske kystlandskab, og i 2015 kulminerede hendes arbejde med det enorme bogværk – Danmarks Kyster – en fotografisk fortælling. I mere end tre år rejste hun langs de danske kyster for at fotografere og dokumentere, hvordan Danmark ser ud på den yderste kant. Resultatet blev nuanceret og poetisk og viser et landskab fuld af kontraster – fra Vesterhavets horisonter, kuperede klitter til lave bugter og gamle industrihavne. Frodige og nøgne landskaber, pakket ind i alle årstider med lyng, isflager, græsser og rullesten. Naturen og især kysterne har altid fyldt i Janne Klerks liv, selv om hun er født i København og har boet der lige siden. Allerede som barn fik hun naturen ind, når hun med sine forældre tog på tur i skove og ved søer, de byggede sivbåde, ferier blev holdt på landet, og om sommeren var hun aldrig til at drive indenfor. Selv siger hun, at hun er oplært i at bruge naturen.

VÆK FRA STORBYEN. Derfor var hun ikke et sekund i tvivl, da hun fik muligNATUR & MILJØ

04 : 2016

INTERVIEW JANNE KLERK

heden for at rejse rundt i det danske kystlandskab. Et projekt, der oprindelig startede i 2008, hvor Klerk blev inviteret til at deltage i fotoprojektet Danmark under forvandling, hvor 14 fotografer skulle give deres individuelle ”nutidsbillede” af Danmark. Klerk valgte kysterne, men da hun var færdig, gik det op for hende, at hun kun havde fået en lille smagsprøve af kysterne. Hun ville tilbage, gå dem igennem strækning for strækning, skildre kysterne på en dybdegående måde. Alene og med en Google-køreplan kørte hun af sted, målet var at lave en Danmarksfortælling. “Jeg havde et brændende behov for at komme væk fra storbyen, hele den digitale tid og det pres, den giver os. Man mister sig selv i mange af disse sammenhænge, jeg havde et behov for at mærke jord under fødderne. Det var i virkeligheden det bærende for projektet. Jeg ønskede at rejse rundt i kystlandskaberne og vise et landskab, som jeg ved, ikke ret mange i virkeligheden kender.” Hvad har overrasket dig mest i dit møde med kysterne? “Man snakker altid om Vestkysten, men der findes så utrolig mange steder, hvor folk også bruger kysterne til rekreative områder, hvor der er andre naturområder, og i disse områder er der også mange perler. Dels troede jeg ikke, at vi havde så mange sommerhusområder langs kysterne. Dels blev jeg overrasket over, at der findes så mange gamle industrihavne, der i dag fungerer som fritidshavne, det er jo helt slut med fiskeriet. Disse steder er med til at skabe en sammenhæng i vores kyststrækninger, en sammenhæng, jeg ikke var klar over fandtes. Samtidig kom det bag på mig, at der ikke færdes flere mennesker ved kysterne.” Hvad er den store kvalitet ved de danske kyster? “Der er så mange verdener derude, jeg bliver aldrig mæt af det landskab, fordi det forandrer sig konstant. Dét er de danske kysters store kvalitet. Ud fra de forskellige strækninger kan man næsten vælge, hvilket humør man vil være i. Jeg har rejst en del uden for

JANNE KLERK NATURFOTOGRAF Født 1953 i København. Har arbejdet som autodidakt fotograf siden 1977. Arbejdede for fotograf Gregers Nielsen fra 1979 til 1981. Fotografisk konsulent for Statens Værksteder for Kunst og Håndværk fra 1992 til 2008. Har samarbejdet med en række forfattere inden for kunstneriske, arkitektoniske og videnskabelige retninger. Udstillet med sine billeder på flere danske museer, heriblandt Oluf Høst Museet, Sophienholm, Johannes Larsen Museet, Skagens Museum, Glyptoteket og Charlottenborg. I 2015 udgav Janne Klerk bogværket ”Danmarks kyster – en fotografisk fortælling,” hvor Janne Klerk har fotograferet de danske kyster gennem tre år. Bogen kan købes hos de fleste boghandlere for 499 kr.

Danmark, men det interessante er, at man i Danmark skal bevæge sig meget kort for at være i et nyt landskab, selv inden for samme kyststrækning. Nogle steder er der strande, hvor vandet triller ind, kort efter ligger der marker ned til vandlinjen, så kommer sommerhusområderne og pludselig er der rullesten og klipper, der er slebet flade gennem århundreder,” fortæller Janne Klerk fra sin lejlighed på Islands Brygge i København. Janne Klerks karriere som fotograf begyndte i 1977, hvor hun i et par år var ansat hos fotografen Gregers Nielsen, inden hun startede op som selvstændig freelancefotograf med opgaver i blandt andet filmbranchen. Derudover har Klerk indgået i en række bogsamarbejder, blandt andre med kunsthistoriker Hans Edvard Nørregård-Nielsen, og foruden det danske landskab arbejdet med fotografiet inden for kunst, arkitektur og portrætter. Spørger man fotografen selv er naturen et omdrejningspunkt i hendes fotografiske arbejde. Her har hun søgt at vise landskaber i deres rene, nøgne omgivelser, som det fremgår i værket Danmarks Kyster – en fotografisk fortælling. Fotografier, der i øvrigt kunne opleves sidste år på kunstmuseet Sophienholm ved Lyndby, hvor Janne Klerk udstillede en række af de fotografier, der er med i bogen. Udstillingen er i øvrigt planlagt til at åbne i Beijing i foråret 2017. DUS MED KYSTERNE. Arbejdet med de

TID TIL AT SE KORT OG TIL AT SE LANGT Den mulighed giver de danske kyster os. Her støder synet ikke hele tiden ind i en mur, som det er tilfældet inde i byerne. ”Jeg kommer i en tilstand, hvor alt det unødvendige forsvinder, jeg kan tænke langt,” fortæller Janne Klerk

NATUR & MILJØ

04 : 2016

danske kyster har været som en lang rejse for Janne Klerk. I timer, dage og måneder har hun gået i vandlinjen, tålmodigt har hun ventet på det rigtige øjeblik, hvor landskabet ville åbne sig og give hende den særlige stemning, hun ønskede at indfange. “Når jeg kommer ud til kysterne, bliver jeg dus med mig selv. Til forskel fra vores indre land har kyststrækningerne nogle andre vidder og dimensioner at byde på. Jeg kommer i en tilstand, hvor alt det unødvendige forsvinder, jeg kan tænke langt. Der er så meget i naturen, der bliver forstærket, når man er ved kysterne, der

INTERVIEW JANNE KLERK

er højt til loftet og lange horisonter. Jeg oplever, at jeg mentalt får et større rum, mine tanker flyder stille og roligt ud og ind. I byen møder man hele tiden en mur og stress, der stopper ens tankesæt, men ved kysterne får tankerne lov til at rulle sig ud – en meget sund tilstand for sjæl og sind.” Er vi for ringe til at se ud over bymuren? “Ja, det synes jeg. Det går mere og mere op for mig, at vi skal blive bedre til at bruge de her kyster, vi skal blive mere bevidste om disse skønne strækninger, de har virkelig noget af byde på. Mange siger, at de ikke har tid til at tage derud, men de er ikke klar over, hvor meget tid de ville få forærende, hvis de tog dem tid til at besøge kysterne. De ville opdage en forvandling, der kan vare i måneder og sikkert længere.” Hvad er det, vi kan få ved kysterne? “En langsomhed, som jeg sætter meget højt. Jeg tror ikke, vi er bevidste om, hvor ødelæggende denne her hurtighed er. I virkeligheden er langsomheden mere i tempo med vores sind, dette aspekt underkender vi i dag. Alting handler om at kunne multitaske, at være hurtig, bedst og størst, som Anders Fogh Rasmussen har sagt det, men den hurtighed gør det modsatte, den forringer alting. Ingen kan jo huske noget mere, folk svarer ikke på henvendelser, dialoger går i stå, man kan ikke nå det hele. Så i virkeligheden er det en gave at kunne være i den langsomhed, der er ved kysterne.” På sin rejse langs kysterne har Janne Klerk bemærket de udfordringer, som de små lokalsamfund står over for med hensyn til affolkning og hele diskussionen om det såkaldte Udkantsdanmark. Hun forstår ikke, hvorfor det ikke er muligt at bevare små, sunde lokalsamfund i de områder, der, som hun selv udtrykker det, er sunde at være i. Til gengæld tror hun ikke på, at udkantsområderne skal udvikles med nye byggerier og turistområder helt ned til vandkanten, som man har diskuteret i forbindelse med den nye planlov, der i første omgang giver tilladelse til at bygge ti kystnære projekter inden for strandbeskyttelseslinjen på 300 meter. En udvikling, Janne Klerk møder med stor skepsis.

res sommertid så kort, så spørgsmålet er, hvor mange penge der kan komme ind ved de her turistbyggerier, formentlig ikke noget særligt. Men hvad med de turister, der kommer hertil, de er jo netop interesserede i den natur, vi har, og ikke en riviera, som de kan få mange andre steder i Europa. Man skulle i stedet investere de her penge i at skabe nogle hyggelige lokalsamfund - dét, som Danmark også er kendt for. Hotelbyggerier ned til vandkanten kan ende med at stå tilbage som nogle tomme, uhyggelige steder, der ikke bliver besøgt tilstrækkeligt. Hvad skal det til for, jeg kan ikke forstå det. Idéen kan godt bekymre mig.” Er kysterne truede? “Naturens kræfter er jo en trussel, kysterne er også en levende organisme. Man kan ikke modarbejde naturen, så når man nu ved, at stormene er der, så er noget af det dummeste jo at bygge kystnært eller bygge store badelande, der går ud i havet, det er dumt tænkt. Lad naturen gå sin gang, og så må vi indrette os efter den, det tror jeg, man ville få nogle bedre, langstrakte resultater ud af. I virkeligheden er det eneste fornuftige at bygge længere inde i landet.”

EN DUM IDÉ. “Det er ikke godt tænkt. For det første er voNATUR & MILJØ

04 : 2016

Rundrejser med dansk rejseleder

albatros-travel.dk

•

INTERVIEW JANNE KLERK

36 98 98 98

Albatros’ luksuskrydstogt i Grønland med Island Med dansk rejseleder, 9 dage Grønland skal opleves fra søsiden, hvor du kommer tæt på gletsjerlandskaber, hvaler, utilgængelige bygder og har følgeskab af den fantastiske flyver, den altid nærværende mallemuk. Det er netop tilfældet på denne oplevelsesrejse på første klasse, når vi med Albatros’ 4-stjernede krydstogtskib Ocean Diamond følger de gamle grønlandske indenskærs ruter langs den smukke kystlinje – i øvrigt udbudt af Albatros som en af de få operatører i verden. Undervejs ser vi bl.a. isbjergenes hovedstad, Ilulissat, ved den UNESCO-fredede Isfjord, Diskoøens smukke basaltfjelde og de fantastiske islandskaber omkring Eqip Sermia i Diskobugten. Vi skal også opleve Islands enestående natur og tusindårige historie.

4,5 ud af 5

Gæsternes vurdering:

Alle kahytter og suiter på Ocean Diamond er rummelige, udvendige og med eget bad/toilet. Dagsprogram: 1 Fly Kbh./Billund – Island. ”Den Gyldne Cirkel” (Kbh.)/ Geotermiske Seltúr (Billund). Fly Island – Kangerlussuaq, Grønland 2 Sisimiut. Byvandring 3 Qeqertarsuaq på Diskoøen. Kaffemik og vandretur 4 Uummannaq. Vandring i en af Grønlands smukkest beliggende byer. Mulighed for helikoptertur med gletsjer-sightseeing (tilkøb) 5 Eqip Sermia-gletsjeren og aftenvandretur til Semermiutsletten i isbjergenes hovedstad Ilulissat 6 Ilulissat. Mulighed for sejltur til den UNESCO-fredede Isfjord (tilkøb) og vandretur 7 På havet 8 Kangerlussuaq. Mulighed for udflugt til indlandsisen (tilkøb). Fly til Island 9 Fly Keflavík – Kbh./Billund Afrejse 14. aug. 2017. Fra kr.

28.998,-

Kruger Nationalpark

Johannesburg

Hazyview Dullstroom SWAZILAND

SYDAFRIKA

Gæsternes vurdering:

ISLAND REYKJAVÍÍK REYKJAV Den Gyldne Cirkel

BORNEO Bako Nationalpark

Port Elizabeth

Batang Ai Singapore

INDONESIEN

Tsitsikamma Nationalpark

4,7 ud af 5

Alt det bedste fra Sydafrika. Panoramaruten byder på enestående klippelandskaber, safarioplevelser venter i Kruger Nationalpark, og på Afrikas sydspids kører vi ad den smukke Garden Route. I Tsitsikamma Nationalparks urskove kigger vi på det imponerende fugleliv, og i Oudtshoorn besøger vi en strudsefarm. Rejsen slutter i sprudlende Cape Town med storbyliv og gourmettilbud. Med dansk rejseleder, 14 dage

(Oplys rejsekode Natur)

GRØNLAND

Kuala Lumpur

Det Indiske Ocean

Albatros’ klassiske Sydafrika

Afrejse 10., og 12. feb. & 16. feb. 2017. Fra kr.

Kangerlussuaq

Stammefolk & storbystemning

LESOTHO

Oudtshoorn

Mossel Bay Knysna

Sisimiut

Kuching

Swellendam Stellenbosch Cape Town

Eqip Sermia Ilulissat

(Oplys rejsekode Natur)

Forlæng med bade- eller storbyferie

Atlanterhavet

Uummannaq Diskoøen Qeqertarsuaq

19.998,-

Gæsternes vurdering:

4,6 ud af 5

Naturoplevelser til en fantastisk pris

Eventyrlige Borneo med Kuala Lumpur og Singapore Tag med på eventyr i Borneos jungle mellem orangutanger og forhenværende hovedjægere. Vi skal på udkig efter næseaber og kødædende planter i Bako Nationalpark og synge og drikke risvin med iban-folket, når vi overnatter i deres langhus dybt inde i junglen. I regnskoven skal vi på udkig efter orangutanger, vandre ad gangbroer og bo på resort på en sø i midten af junglen. Eventyret begynder i Kuala Lumpur og rundes af i kosmopolitiske Singapore. Med dansk rejseleder, 13 dage Afrejse 16. mar. 2017. Kr.

14.998,-

(Oplys rejsekode Natur)

NATUR PORTR ÆT SILK EH A LEN

NATUR & MILJØ

04 : 2016

NATUR PORTR ÆT SILK EH A LEN

JA N S KRIV ER N AT UREPL .CO M

Der er sød musik i luften, og æstetikken er med på rejsen, når silkehalerne cirka hvert tredje år beærer os med en invasion fra de store skove mod nordøst. Da invaderer tusindvis af silkehaler Danmark og landene omkring os. Mens fuglene lyder som små sølvklokker, går de på jagt efter bær i haver, parker, læbælter og småskove. Når bærrene er spist op, stiler de sultne gæster mod årets sidste æbler. Silkehalerne er fulde af tillid, og det sker, at de også bare er fulde. NATUR & MILJØ

04 : 2016

NATUR PORTR ÆT SILK EH A LEN

eg besøgte engang en ringmærker, som fangede silkehaler i sin have, der bugnede af bær og frugt. I videnskabens tjeneste lånte han nogle minutter af fuglenes liv, mens han nænsomt satte små lette metalringe på deres ene ben. Men inden han slap silkehalerne fri, holdt han dem op til sin næse og snusede til dem. Han tog en dyb indånding og blev høj og himmelhenrykt. “Der er næppe nogen fugl, der dufter så godt som en silkehale. Det er en fornøjelse at håndtere denne smukke skabning og som en sidegevinst få lov til at inhalere lidt af den”, sagde han. “Den er så frisk og fin. Det er som at stikke sin næse i en skål med efterårsmodne æbler,” sagde han, inden han tog et afsluttende snus og slap silkehalen, der straks fløj tilbage for at gå “bærsærk” og dyrke sin hang til søde sager. Den buttede bæræder er skattet og beundret af alle, der er heldige at opleve den tæt på. For dens stemme er smuk som en kirkekoncert, og dens delikate fjerdragt er præcis så silkeblød, som dens navn antyder, og så er den et studium i sirligt design. Hvor en isfugl er fuglefaunaens repræsentant i haute couturens verTIMME den og næsten for prangende, så ligNYEGA ARD ner silkehalen et stykke naturnært BIOLOG I DANSK skandinavisk design. Den er afORNITOLOGISK dæmpet i farvetone og fremtoning. FORENING Den rummer dog også elementer af æstetisk “tjubang”, hvis man ellers studerer den nærmere. Der er ikke noget så gult som halespidsen på en silkehale. Der er ikke noget så knaldende rødt som de små lakagtige pletter på en silkehales armsvingfjer. Og der er ikke noget så sort som hagesmækken og masken på en silkehale.

TAJGAENS FLYVENDE SIGØJNER. Det er i

reglen, mens november er allermest grå, og den danske natur for alvor går på vågeblus og sætter kadencen ned til måneder med vinter, at silkehalerne indfinder sig fra de store skandinaviske og russiske skove i nordøst. Fuglene yngler primært i dale i tajgaen, det kæmpemæssige nåle-

En 65 gram tung silkehale kan æde 15 gram bær i ét måltid. Og den indtager adskillige måltider per dag.

NATUR & MILJØ

04 : 2016

NATUR PORTR ÆT SILK EH A LEN

skovsbælte, der strækker sig fra Finland over Rusland til Sibirien langt pokker i vold mod øst. På engelsk hedder silkehalen “Bohemian Waxwing”, og fuglen lever fint op til sit navn. På sit træk om efteråret er silkehalen en boheme. Eller måske rettere en flyvende sigøjner. Den har ikke faste ruter og rutiner. Den flakker langt hen ad vejen om på må og få og slår sig ned, hvor der byder sig mest føde til. Når busken er ribbet for bær, og når træet er flået for frugter, er det farvel og tak. Når det er sagt, så er der en form for mønster i dens optræden i Danmark. Flokkene af klokkeringlende silkehaler har det med at ramme de danske kyster og kystbyer, der vender mod øst. Og det er naturligt nok, for flokkene ankommer over en bred front fra det store øde i nordøst. De største flokke af silkehaler, der kan tælle flere hundrede individer, bliver næsten altid set i Nordsjælland og Københavnsområdet, ligesom der i reglen er stort rykind på østvendte kyster i Jylland og i den nordøstlige del af Danmark med Frederikshavn som en slags silkehalecentrum. SILKEHALER SØGER SLARAFFENLAND. Invasioner tager afsæt i to aspekter i silkehalens liv, nemlig ungeproduktionen og adgangen til bær om efteråret. Hvis silkehalerne har fået mange unger i tajgaens skove, hvor fuglene om sommeren har ernæret sig af insekter og animalsk føde, og det så sætter ind med mangel på vegetarisk føde i efteråret, når de begynder at æde bær, må de rejse væk fra deres yngleområder for at finde føde. Da er det, at Danmark set fra en silkehales synsvinkel kan blive et slaraffenland, der flyder med bær og frugt. “Mangel på føde kan tvinge millioner af silkehaler, der yngler i de øde nåleskove i Sverige, Finland, Rusland og langt mod øst i Sibirien, til at flyve mod Vesteuropa. Når en invasion går højt, kan der formentlig være 10.000’er af silkehaler her i landet”, siger Timme Nyegaard, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening (DOF).

Han styrer foreningens database over dagsaktuelle fugleobservationer, DOFbasen, der via internettet giver alle en mulighed for at følge forekomsten af for eksempel silkehaler både i magre år med få fugle og i fede år med invasioner. I reglen er november og december de store måneder for observationer af silkehaler. I gennemsnit er der en større silkehale-invasion hvert tredje år, men der kan godt optræde større flokke af silkehaler hvert andet år. FULDE AF TILLID OG ALKOHOL. Fælles for de bærædende vintergæster er deres ekstraordinære tillidsfuldhed. Mange af silkehalerne har ynglet i mennesketomme områder, så måske er en dansk haveejer fuglenes første erfaring med mennesker. De buttede silkehaler er ikke kun fulde af tillid, de er også småfulde på andre måder. Fuglene har nemlig dagligt alkohol i blodet på grund af de store mængder gærede bær, som de indtager. En særlig stor lever gør dog fuglene i stand til at forbrænde alkoholen meget hurtigt, så de ikke siksakker af sted i spiritusflyvning. Silkehaler har ligesom stære en snorlige flugt, der på ingen måde bærer præg af et højt, dagligt alkoholforbrug. Når silkehalerne har spist op af de røde bær fra rønnebærtræer eller tjørnebuske, der i reglen står først på menuen, kaster de sig ofte over æbler. SIDSTE STOP ER UDSTOPNING. Erfaringer fra sæsoner med invasioner fortæller, at mange silkehaler bukker under i løbet af vinteren. En del flyver mod ruder. Mennesker, der finder en frisk rudedræbt silkehale, nænner næsten ikke at lade den forgå og blive en del af naturens store kredsløb. Delikat som den er, synes silkehalen ofte at friste finderen til at konsultere en konservator og bestille en udstopning med efterfølgende udødelighed i dagligstuen. Ulykkerne handler om, at invasions-silkehalerne færdes i uvant terræn med ukendte farer fjernt fra de øde næsten mennesketomme skove, hvor de hører hjemme.

NATUR & MILJØ

04 : 2016

SE MERE PÅ DN.DK

DET VIDSTE DU IKKE ... Silkehalen har en kort tarm, så bærrene passerer fuglens tarmsystem i løbet af bare en halv times tid. Ofte er bærrene kun halvt fordøjede, og fuglene bidrager dermed til at sprede frøene, når de efter at have forladt busken klatter på deres videre færd. Om sommeren lever silkehalen parvist i yngleområderne i tajgaen. Her er yngleparrene territoriehævdende, og de lever af skovens insekter og larver, altså af animalsk føde. Efter ynglesæsonen og under invasionerne skifter silkehalen både karakter og kost. Nu er den flokfugl og kaster sig over vegetarisk føde så som bær og frugter. Alkoholindholdet i rønnebær, der gærer, kan være på 2-3 procent. Da silkehalen indtager snesevis af bær på rekordtid, ville fuglen blive alkoholpåvirket, hvis det ikke var fordi, at dens lever er stor sammenlignet med andre fuglearters. Silkehalens store lever og dens enzymer kan omsætte ekstraordinært rigelige mængder alkohol. Så selvom det er ganske vist, at der kan måles alkohol i blodet på silkehalen, så bærer den sin brandert med stil. Den er aldrig fuld for alvor.

AKTIV I NATUREN

LETVÆGTSVANDRING – TØM RYGSÆKKEN OG NYD TUREN Letvægtsvandrerne tæller gram, når de pakker rygsækken. For hvorfor slæbe 20 kilo udstyr med på vandretur, når du kun har brug for halvdelen? Det giver mere fokus på både naturen og på egne evner.

TARP. Vægt: 197 g. Tarpen, som Niels bruger, er lavet af det samme letvægtsmateriale som de nyeste sejl til yachter.

LIGGEUNDERLAG. Vægt: 350 g. Niels’ underlag er formsyet efter kroppen, så det fylder mindst muligt i rygsækken. Samtidig gør farven, at det kan bruges til at give opmærksomhed, hvis man får brug for det. RYGSÆKKEN Vægt: 881 g. ”Hvis din rygsæk er let, så behøver din støvler heller ikke at være så kraftige og tunge. Det hele hænger sammen,” siger Niels. Denne rygsæk vejer nøjagtigt 881 gram, i modsætning til mere traditionelle rygsække, der let kan veje 2,5 kilo.

en stramme tarp blafrer svagt mellem Gribskovs træer, mens Niels Overgaard Blok sætter en af sine carbonvandrestave op som teltstang. Det er her under tarpen – en avanceret form for presenning – han altid bor, når han er på tur. Han fylder gryden med Esrum søs klare vand og sætter sig til rette i skovbunden. “Har jeg egentlig brug for det her?” spørger han retorisk, mens han piller resten af indholdet ud af sin rygsæk. Han lægger noget af udstyret frem på skovbunden. Alt unødvendigt er fjernet, og alt er gennemtænkt til mindste detalje. Kogegrejet har ultratynde titaniumsplader, den specialsyede sovepose kan ligge i én hånd, og fiberjakken er så let, den næsten blæser væk. Niels Overgaard Blok har gennem det seneste årti arbejdet med at skære ned på sit

KOGEUDSTYR. Vægt: 152 g. Kogegrejet er lavet af tynde titaniumsplader, som foldes rundt om brænderen, der er lavet af en gammel aluminiumsdåse. ”Husk at udstyret sagtens kan have flere funktioner,” siger Niels, ”din gryde kan for eksempel sagtens bruges som en kaffekop.” NATUR & MILJØ

04 : 2016

L A S S E TELLIN G JO N A S PRY N ER A N D ER S EN

AKTIV I NATUREN

udstyr og gøre sin rygsæks indhold så let som mulig, når han er på tur. “Når alt er skåret ned til et minimum, kræver det, at jeg tænker mig mere om”, siger Niels, der til daglig arbejder som projektleder på Københavns Universitet. “Det kræver, at jeg forholder mig til den natur, jeg er i, uanset om jeg er i en skov i Danmark eller i højfjeldet i Norge. Det fascinerer mig meget.” EN HEL BEVÆGELSE. Ideen om at skære alt ned til et minimum stammer fra USA: Her kalder de det for ultra light hiking, og det er nærmest blevet til en nyreligiøs bevægelse, for-

UD I DET VILDE Friluftsgrej er ofte designet til at tage det vilde ud af naturen, så jo mindre man medbringer, des større krav stiller det til en selv, og des bedre fornemmelse får man af naturens vildskab.

NATUR & MILJØ

tæller Niels Overgaard Blok. “Men jeg er ikke så vild med alle de forskellige regler og begreber, som det let kommer til at gå op i. For mig handler det om turen, så jeg kalder det bare for letvægtsvandring”, siger han. Niels vandrer i både Danmark og udlandet, og sidste år overnattede han ude 70 nætter. Han er netop vendt hjem efter en seks-dages vandretur i det norske højfjeld. På turen vejede Niels’ rygsæk 11,5 kilo inklusiv mad til seks dage. Dem, han vandrede med, bar på rygsække på over 20 kilo. “Efter nogle dage begyndte de da også at blive en smule misundelige på min lette op-

04 : 2016

AKTIV I NATUREN

NATUR & MILJÃ&#x2DC;

04 : 2016

AKTIV I NATUREN

SK ÆR NED PÅ VÆG T EN! Gode råd fra Niels. Vej alt dit udstyr og spørg så dig selv, om alt sammen virkelig er nødvendigt. De steder du kan spare mest vægt er på rygsæk, telt, sovepose, liggeunderlag og køkken.

BRUG VANDRESTAVE DU SPARER EN MASSE ENERGI, OP MOD 20 PROCENT, VED AT ANVENDE DEM.

pakning”, siger Niels og ler. Da han var yngre, vejede hans rygsæk meget mere, når han tog af sted på tur, fortæller han, mens vandet i gryden begynder at boble under sprittens gule flamme. “Dengang var det nærmest et mål i sig selv, at det skulle være så hårdt som muligt at vandre. At det skulle være en manddomsprøve hver gang. Men med en let rygsæk går man ofte længere og har en bedre oplevelse, og det er vigtigt for mig”, siger Niels.

1+1 = 2 HOLD DET ENKELT UNDGÅ FOR MANGE LOMMER, LYNLÅSE, KNAPPER, REMME, OSV. PÅ TØJ OG UDSTYR. DET KAN GÅ I STYKKER OG GIVER EKSTRA VÆGT

Det handler om at overveje, hvad man virkelig har brug for på sin tur – og så komme af sted! NIEL S OVERGA ARD BLOK PROJEKTLEDER PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

KEND DINE EVNER. Niels oplever ofte både hovedrysten og

nysgerrighed, når andre vandrere ser, hvor lidt udstyr han medbringer – og at han sover under tarp i højfjeldet. ”Grej er jo designet til at tage det vilde ud af naturen, så jo mindre jeg medbringer, jo større krav stiller det til mig selv”, forklarer Niels. ”Hvis du for eksempel ikke har et telt, så er du nødt til at vide, hvor du skal placere din lejr for at finde læ. Man skal kende sine evner og begrænsninger, og det kommer der mere fokus på, når man skærer alt det overflødige fra.” Niels’ næste store tur går efter planen til Europas sidste store vildmark i Sarek i Lapland, hvor der både er masser af myg og bjørne. Også her skal han sove under sin tarp. NATUR & MILJØ

TAG KUN DEN MÆNGDE MED DU SKAL BRUGE DET GÆLDER BÅDE TØJ, BRÆNDSTOF, MAD OG TANDPASTA

04 : 2016

GREJ, GREJ, GREJ. Det er let at købe sig fattig i det nyeste og mest avancerede letvægtsudstyr, men det er slet ikke nødvendigt, understreger Niels Overgaard Blok.

FORBRUGERNOTER

IRLAND – det vestlige område

Oplev fantastiske landskaber præget af barskt og blidt, af grønt og blåt. Med en eventyrlig og farverig historie. Pubber med levende irsk folkemusik og sort Guinness. Og irerne selv, gemytlige, gæstfrie og afslappede. Især på den irske vestkyst finder du det genuine Irland, de mest vidunderlige naturscenerier og hyggelige byer med afslappet atmosfære. Vi tager til vibrerende Galway i vest med Connemara, videre til de attraktive halvøer i det sydvestlige hjørne med udgangspunkt i smukt beliggende Killarney og runder af med en dag i Dublin. I alt tre overnatningssteder, gode tre- og firestjernede hoteller – alle beliggende i bycentrum med fine muligheder for at gøre opdagelser på egen hånd. Rejsen er arrangeret i samarbejde med turens rejseleder, journalist og fhv. højskoleforstander Christian Møller, der er meget rejsevant i Irland. Se det fulde rejseprogram på hjemmesiden.

FÆRØERNE – med en hjælpende hånd

For dig, der vil køre selv. De fleste tænker nok på sommeren, når de overvejer at besøge Færøerne. Men vinteren har sin charme og priserne er gode uden for sæsonen. Bo på hyggelige hoteller eller gæstehuse. Trav ture langs fjordene med de lange udsigter. Brug tid på kulturelle oplevelser i Tórshavn. Vi arrangerer hvert år adskillige såkaldte kør-selv ture til Færøerne, nogle kombineret med en tur til Island. Færøerne har en begrænset størrelse, så man kan nå det meste fra Tórshavn, hvis man vil. Men det kan nu også anbefales at bo lidt ude på landet, eller på den sydligste ø Suduroy. På hjemmesiden findes modelture, tænkt som inspiration. Vil I hellere have jeres helt egen tur, så kontakt os. Vi har gode aftaler med færgeselskabet, der sejler hele året. Både for små og større grupper.

Kr. 12.900 3.-11. juli 2017 / Fra Kastrup

kulturretur.dk

NATURBUTIKKEN

Al overskud går til naturbeskyttelse

Danmarks

største kikkertbutik

DIG DER ELSKER NATUREN Handler du i naturbutikken får du hele

RYGSÆKKE & TØJ*

15% RABAT på SKO,

Brug rabatkode: ELSKERNATUREN Ne

lin

till

ing

på

Vesterbrogade - 1620 Kbh V 03 4 : 2 138 016 36

NATUR & MILJØ

* Så længe varen i forvejen ikke er nedsat eller på kampagne

29 62 80 77 / info@kulturretur.dk

FORBRUGERNOTER

TRIN E H ELEN E H ENRICH S EN

HAMP TIL HUDEN Smør dine fødder med Hemp Foot Protector efter en lang tur og varmt fodbad. Hemp Foot Protector plejer huden med sit indhold af kakaosmør, kristpalmeolie, timianolie og ekstrakt af lægesalvie. Hampefrøolien udvindes af økologiske hampplanter, der dyrkes i England på mindre landbrug. 100 ml. 95 kr. Fås hos The Body Shop.

CAFÉFRI ESPRESSO

STOL PÅ PIGGENE

KILDER: coolstuff.dk, spejdersport.dk, thebodyshop.dk, mate.bike, Danmarks Statistik, dst.dk .

Du har vandret i flere timer og har netop forceret dagens sidste bakketop. Det eneste, du trænger til nu, er en dampende varm kop espresso. Du skuer ud over landskabet – ikke en eneste café i sigte. Med Minipresso har du alt til en kop med den lille sorte med hjemmefra, og der går mindre end et minut, fra du brygger den, til du kan nyde den. Fyld Minipresso med espressokaffe og varmt vand, inden du tager på tur, tryk seks gange på håndpumpen, og du har en stærk, friskbrygget espresso med tyk, lys crema. Minipresso er perfekt til dig med hang til både espresso og friluftsliv. Velegnet til såvel skovture som bilture. Bærbar og let at håndtere. Rummer 7,5 cl. vand, som bliver til 5 cl. espresso. Vægt: 360 gram. Længde: 17,5 centimeter. Tryk fra håndpumpe: 116 psi/8 bar. 499 kr. på coolstuff.dk.

Slip for at komme på glatis. Asivik pigsåler giver fodfæste på iset underlag. Pigsålerne er udført i kraftig, elastisk gummi med seks små metalpigge under forfoden og fire under hælen. Piggene holder længere, når de kun bruges på underlag med is og sne. Er også velegnede til sejlads med isbåd. Fås i størrelse 36-48. 99 kr. Set i Spejder Sport.

HUSHOLDNINGER SKABER TONSVIS AF ERHVERVSAFFALD Der vælter årligt store mængder erhvervsaffald ud af de danske husholdninger, og meget af affaldet bliver skabt i virksomhederne, allerede inden forbrugerne køber en vare. Det fremgår af en analyse publiceret på Danmarks Statistiks hjemmeside. I 2014 skabte husholdningerne 3,4 millioner ton affald plus 2,4 millioner ton erhvervsaffald gennem forbrug, det vil sige produktion af blandt andet madvarer og emballage. Det svarer til, at hver familie i gennemsnit skabte 1,2 ton affald som husholdningsaffald plus 0,8 ton erhvervsaffald i produktionen til familiens forbrug. Blandt varer købt i butikkerne blev der skabt mest affald i produktionen af tøj og kød. Af husholdningernes eget affald var to procent klassificeret som farligt affald, mens tallet var fem procent i det erhvervsaffald, der blev skabt af husholdningernes forbrug. NATUR & MILJØ

UD AF BILEN OG OP PÅ ELCYKLEN Mate Bike er en hybrid mellem en foldecykel og en elektrisk cykel. Foldet sammen kan den nemt ligge i bilens bagagerum. Der er syv gear og en indbygget computer med display og seks indstillinger for, hvor meget cyklen skal hjælpe. Den kan køre i alle typer terræn, og for- og baggaffel er stødabsorberende. Via cykelcomputerens integrerede USB-port kan du lade din mobiltelefon op. Batteri kan afmonteres og er fuldt opladet på to timer. Mate Bike vil være i handlen i løbet af 2017. Se mere på www.mate.bike.

04 : 2016

NAT IONA LPA R K P ORTR ÆT

NATUR I KONSTANT BEVÆGELSE Vadehavet er et enestående, dynamisk marskog tidevandsområde, som fisk, havpattedyr og millioner af trækfugle benytter som yngleplads og livsvigtigt fourageringsområde. Velkommen til den store, flade og vidtstrakte Nationalpark Vadehavet!

VADEFLADER, SANDBANKER, ØER, TIDEVANDSRENDER, KLITTER, MARSKOMRÅDER OG STRANDENGE. Nationalpark Vadehavets betydning strækker sig langt ud over Danmarks grænser, og det dynamiske landskab og de lavvandede havområders økosystem er vitalt som rasteplads for trækfugle og som yngle- og opvækstområde for fugle, fisk og havpattedyr. VERDENSARVSOMRÅDE. Nationalpark Vadehavets 1.459 km2, heraf 300 km2 landområde, gør den til Danmarks største nationalpark. “Vadehavet blev indviet som nationalpark i 2010, og i 2014 udpegede UNESCO 80 procent af den som bevaringsværdigt verdensarvsområde på grund af Vadehavets særlige, universelle værdi,” siger Britt Schak Hansen, formand for Danmarks Naturfredningsforening Fanø og Danmarks Naturfredningsforenings repræsentant i Nationalpark Vadehavets bestyrelse. ET KÆMPEMÆSSIGT SPISEKAMMER. Vadehavets lave vanddybde betyder, at sollyset når havbunden, hvor alger ved hjælp af fotosyntese danner plantestof, som er bunddyrenes fødegrundlag. Det skaber en enorm produktion af orme, snegle, muslinger og krebsdyr, og når tidevandet tørlægger dele af havbunden to gange i døgnet, søger fuglene føde på vaden. Nationalparken ligger på Den Østatlantiske Trækrute, og tidevandet er altafgørende for de 12-15 millioner trækfugle, der forår og efterår æder og hviler i området, inden flyvningen fortsætter. Trækfuglene fordeler sig på cirka 30 arter, blandt andet lysbuget knortegås, spidsand og islandsk ryle, og herudover store stæreflokke, der samler sig i marsken ved naturfænomenet ‘sort sol’.

Natur & Miljø besøger vores nationalparker en efter en, og fortæller hvorfor de er et besøg værd.

NATUR & MILJØ

04 : 2016

NAT IONA LPA R K P ORTR ÆT

TRIN E H ELEN E H ENRICH S EN B ERT WIKLU N D

TRANSPORT

Bil – se P-info på nationalparkvadehavet.dk. Tog til de større byer langs nationalparken. Bus til Fanø-færgen og Rømø, og traktorbus til Mandø.

ADGANG

For enden af Sønderho Strandvej på Fanø ligger et fugleobservatorium på stranden, hvor bilkørsel er tilladt. For yderligere oplysninger: godadgang.dk eller Nationalpark Vadehavet, tlf. 72543634.

NYTTIG VIDEN OM NATIONALPARKEN

Vandreruter: Naturstyrelsen.dk Tidevandskalender: visitfanoe.dk Brochurer: De lokale turistkontorer App: Nationalpark Vadehavet

FLAD NATIONALPARK MED STORE VANDMASSER. Søren Vinding, Dansk Botanisk Forenings repræsentant i Nationalparkrådet for Nationalpark Vadehavet, bor på Fanø, som ligger i Vadehavet. ”Nationalparken er dynamisk og flad – i klart vejr kan vi se 40 kilometer væk. Tidevandsbevægelserne får enorme mængder havvand til at strømme ind og ud i løbet af et døgn, og tidevandsforskellen er cirka 1,65 meter,” fortæller Søren Vinding. Nationalparken er foranderlig. Tidligere var Fanø Strand én stor strand – nu er den ottende klitrække ved at blive dannet. ØER VOKSER OG NYE KOMMER TIL. Nationalparkens landskab er dannet ved, at øerne er vokset op af havet, fordi der konstant bliver aflejret store mængder sand og ler. Når planter vokser i sandet, fyger det sammen om planterne – og så opstår landområder og øer. ”Tidevandet skaber render i området. Mellem øerne er der 10-26 meter dybe render, og havet sørger for, at der kommer stadig mere sand, så efterhånden bliver Fanø og Rømø større,” forklarer Søren Vinding. Vandområderne præger størstedeNATUR & MILJØ

04 : 2016

len af nationalparkens landskab, og besøgende kan derfor ’gå en tur i havet’. ”Man kan gå cirka en halv time ud i Vadehavet og se de mange sæler syd for Fanø – men hold altid øje med højvande og tjek tidevandskalenderen,” siger Britt Schak Hansen. SÆLER OG KLITNATLYS. I nationalparkens vandområder lever pattedyr som gråsæl, spættet sæl og marsvin, og på land findes blandt andet strandtudsen. Navnene på Vadehavsområdets planter starter ofte med ’klit-’ eller ’strand-’, for eksempel klitlimurt, klitnatlys og strandmalurt. TURE VED SKALLINGEN OG KIRKEBY PLANTAGE. På halvøen Skallingen er der en tidligere redningsstation, og ved Kirkeby Plantage på Rømø går der stier til klithederne og klitsumpene mod vest. ”På stranden lever dværgterne og hvidbrystet præstekrave, og på klitheden kan man se storspove. På heden findes også den sjældne sommerfugl ensian-blåfugl, der lever i symbiose med planten ensian,” fortæller projektkonsulent i Nationalpark Vadehavets sekretariat, John Frikke.

MENNESKER OG NATUR

NATUR & MILJÃ&#x2DC;

04 : 2016

A N N E A NTH O N A N D ER S EN BRIA N M ORTEN S EN

MENNESKER OG NATUR

“NATUREN RENSER MIN FOTOGRAFISKE HJERNE” For fotografen Niels Åge Skovbo er naturen lige så vigtig som kamerahus og linse. Hver dag suger han inspiration fra svajende læhegn, fugleformationer og vandløb. Den vilde natur rummer sin helt egen fortælling, renser hjernen og sniger nye idéer ind.

om barn cyklede han ofte af den lange grusvej ned til kæret lidt uden for landsbyen Erslev. Det var 20 minutters himmelsk tråd i pedalerne fra barndomshjemmet på Mors i Limfjorden. Nogle gange med fiskestangen i hånden langs styret, andre gange uden andet mål end at se, hvad der rørte sig i vandkanten med

STYRKET AF NATUR

Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. natur & miljø har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen.

køerne på marken som sit eneste selskab. “Det var et slaraffenland for et barn. Et sted man gik på opdagelse.” Allerede dengang trak naturen ham ind i en tilstand, han blev afhængig af. Sit første fotografiapparat fik han i konfirmationsgave. “Jeg fotograferede insekter, blomster, frøer og fugle - alt hvad jeg blev fascineret af. Det var en måde at dele mine oplevelser med andre på”, husker Niels Åge Skovbo.

se sin frokost, mens han lod indtryk af gulsmedenes dans gennem luften og vårfluernes vandring på siv lagre sig på nethinden. Andre gange kører han ind til siden, ruller vinduet ned og trækker kikkerten ud af handskerummet for at dvæle ved synet af viben eller glenten for en stund.

NATURENS UNIKKE UORDEN. På den måde blev det naturen, der åbnede Niels Åge Skovbos øjne for fotografiet. Naboen var fotograf, og det ville han også være. Som 23-årig startede han på Journalisthøjskolens fotolinje, og siden han blev færdig her, har han levet af at fotografere. Naturen har han taget med. Som nødvendigt arbejdsredskab og værdifuld inspirationskilde. Her suger hans fotografiske hjerne kompositioner, indtager modlyset som står zinkhvidt gennem morgenluften. Noterer sig det helt klare forårshav. Sommerfuglene. Alt lukkes ind gennem øjnenes linser. “Jeg bruger naturen til at rense min fotografiske hjerne. Som fotograf samler man ofte noget op, som man har set før og bruger det i sine fotografier. De billeder, natur tilbyder, er uforudsigelige og unikke”, forklarer han om, hvordan udflugterne i naturen er en uundværlig del af arbejdet. Derfor lægger han dagligt små omveje ind i sin arbejdsdag. Som forleden dag hvor han på vej til en fotoopgave i Brande gjorde holdt ved Skjern Å, gik en tur langs vandløbet og satte sig til at spi-

EN MAGNET AF FRIHED . Det kan også være læhegnets sagte svajen, der fanger blikket. Vinden der trækker sin helt egen formgivning gennem landskabet. Alt finder sin plads i underbevidstheden for så at dukke belejligt op igen senere. “Læhegnet bliver en komposition, jeg bruger i et portræt, mens en gammel bro over et vandløb bliver en virkningsfuld location”, forklarer han. Og så er der friheden. Det at naturen skaber rum for at bryde ud af hverdagens ”regnearks-matrix”, som han kalder det. “Jeg har enormt meget brug for at bryde ud af det regneark, som rammer hver eneste dag ind i tidspunkter for momsregnskab, børn der skal hentes og bringes, ForældreIntra og alt den slags”, forklarer han. Så kan

NATUR & MILJØ

04 : 2016

MENNESKER OG NATUR

DET UFORUDSIGELIGES MAGI. Et fotografi, der er alt for perfekt, er ikke et godt billede. Det bliver forudsigeligt, kedeligt, mener Niels Åge Skovbo. Som fotograf er man derfor nødt til at træde ind i et kaos, bevæge sig væk fra planer og skabeloner. Det var blandt andet det, han forklarede, da han i et par år underviste fotojournalister på Journalisthøjskolen i Aarhus. “Naturen er fuld af beviser på, at det uforudsigelig fungerer” , siger han. Og vi har som aldrig før behov for at bevæge os ud i naturen for at hente styrke og inspiration, mener Niels Åge Skovbo. “Vi lever vores liv i systemer og kasser og har konstant travlt med at tilpasse os dem. Det strider imod den menneskelige DNA. Naturen tilbyder et enormt kaos, hvor tingene alligevel fungerer. Det er stærkt frisættende og giver os ro til at tænke nyt.” For se nu, hvor ofte naturen har inspireret den

SE MERE PÅ DN.DK

et holdt ved et vandløb gøre underværker. Her kan han sidde og lytte til isfuglens piben fra en lavthængende gren, betragte hvordan den stærkt turkis og orange fugl med sit lange næb kort efter med ét sætter ned over vandet efter småfisk. Opleve synet af vandspejlet, der brydes, når odderen kommer svømmende eller lytte til den spredte knitren af rådyrenes hove gennem skovbunden. “Naturen har sin helt egen fortælling. Den leverer drama og forfald. Kærlighed, liv og død. Naturen drager mig, og jeg kan slet ikke lade være”, siger han om, hvordan naturen altid har været en afgørende del af hans arbejdsliv. NATUR & MILJØ

04 : 2016

MENNESKER OG NATUR

menneskelige udvikling, minder han om. Fascination af edderkoppens stærke spind har leveret idéer til vævere og stofmagere, mens fuglenes flugt gennem trækroner har dannet grundlag for udvikling af navigationssystemer for nu at tage et par eksempler. “Næsten al teknologisk udvikling er opstået efter at have søgt inspiration i naturen. I vores kultur søger vi bestandigt det kontrollerede. Naturen kan give os mod og inspiration til at træde ind i det uforudsigelige, vi har brug for for at udvikle os.” VI BØR SÆTTE NATUREN FRI. En udflugt i naturen er fabelagtigt oven på hverdagens matrix af tidspunkter, kalendersystemer og deadlines igen. “Efter en travl dag i regnearket, er jeg nødt til at bryde ud af det. Jeg må ud og mærke vinden i håret. Jeg sover bedre og bliver nulstillet simpelt-

Næsten al teknologisk udvikling er opstået efter at have søgt inspiration i naturen.

NATUR & MILJØ

NIEL S ÅGE SKOVBO FOTOGRAF

hen” , siger han. Det er blandt andet derfor, at han har valgt bo på landet i den lille landsby Mårslet lidt syd for Aarhus. Kontoret har han inde i byen. Men for at komme derind må han køre langs skov, marker og overdrev. Hans yndlingssted er den øvre Gudenå. Her er uberørt, hverken dyrkede marker eller lyde fra biler. Og netop den uberørte natur bør vi værne langt mere om. For både naturens og vores egen skyld, mener Niels Åge Skovbo. “Mange tror, at golfbane, kornmark og prydhave er natur. Det er helt forfejlet. Det er kultur menneskers forsøg på at trække naturen ind i det regneark, vi lever efter i den vestlige verden. Vi må ikke være bange for naturens kaos og forsøge at gøre os til herre over naturen. Så nedbryder vi naturen og går glip af al den unikke inspiration, som naturen tilbyder os” , siger han.

04 : 2016

ÅDLSER I NATUREN

DØD OG FORDÆRV GIVER LIV I NATUREN Et dødt dyr udgør et formidabelt “tag-selv-bord” for en alenlang række af dyr, fugle, insekter og orme. For så forskellige skabninger som ådselsbiller, gribbe og glenter er døde dyr en livsnødvendighed, så hvorfor har vi så travlt med at fjerne ethvert kadaver, der falder på vores vej?

NATUR & MILJØ

04 : 2016

ÅDLSER I NATUREN

år en grævling, en hare eller et rådyr ligger trafikdræbt i vejkanten, ringer behjertede personer straks til 112 for at få det “fjernet”, men hvorfor ikke bare trække det ind i skoven og lad naturens eget renovationsvæsen ordne paragrafferne? Døde dyr skaber liv i naturen. I landbrugslandet Danmark er døde dyr en sjældenhed i landskabet, til trods for den vigtige rolle de spiller i den store husholdning. Især gælder det husdyr. Til trods for at svineindustrien dagligt må bortskaffe mindst 25.000 døde pattegrise, så ender ikke en eneste som tilskud til naturens kredsløb. Alle kadavere skal sendes til destruktion. Det siger lovgivningen.

I SPANIEN ER DET ANDERLEDES.

Dernede har myndighederne accepteret, at døde husdyr kan efterlades ude i landskabet. Det er en af årsagerne til, at de spanske gåsegribbe er i god fremgang. De 34 gåsegribbe, der besøgte Danmark i juni 2016, kom fra den voksende bestand i Spanien. Krager, skader og ravne flokkes gerne om et kadaver, men de er ikke de eneste, der tager for sig af retterne. Musvåge, havørn og især glenten æder gerne ådsler, og det samme gør ræv og grævling. Stæren plukker hår til at fore redekassen, mens musvitten – der hedder talgoxe på svensk – gerne hakker sig et fedt måltid fra det døde kadaver. I småtingsafdelingen flokkes insekter, der lever som ådselsædere. I den sydjyske Klelund Dyrehave ved Hovborg har man anlagt fire “kadaverpladser”, der regelmæssigt forsynes med trafikdræbt vildt og hjortekadavere fra dyrehaven. Gennem nogle år er billefaunaen på

disse pladser undersøgt af en af landets dygtigste billeforskere, Ole Vagtholm. Og det er ikke småting, den kyndige ekspert har konstateret. UD AF 3.817 BILLEARTER I DANMARK

har Ole Vagtholm konstateret 956 arter i Klelund Dyrehave. Af disse var hele 19 arter rødlistede som truede. Hvad angår kadaverpladserne, fandt han her hele 60 arter, hvoraf en var rødlistet. På hjorteekskrementer levede der 52 arter, og af disse var fire rødlistede. Men nok så interessant var den sekundære rolle, kadaverpladsernes biller spiller for dyrehavens andre beboere. De har især betydning på menukortet for rødrygget tornskade. Ved hjælp af et vildtkamera ved en kadaverplads blev det dokumenteret, at tornskader sætter sig afventende i buskene omkring de døde dyr, og når skarnbasser og andre store biller kommer flyvende ind, tiltrukket af “duften” fra kadaverne, hapser tornskaderne godbidderne. Klelund Dyrehave

K JELD H A N S EN S C A NPIX PE TER NIEL S EN

DØD GIVER LIV Trafikdræbte dyr kan bidrage til rigdommen af dyreliv i naturen. Et ådsel sætter gang i naturens mange kredsløb lige fra de mindste organismer til de største rovdyr

har en ynglebestand på mindst 30 par af de snu tornskader. NÅR DØDE DYR HAR SÅ INDLYSENDE

en naturhistorisk værdi, hvorfor er der så ikke flere af dem? Det skyldes i høj grad den strikse lovgivning. Selvom de fleste nok synes, at den svineproducent, der smed to døde grise ud til de besøgende gåsegribbe i sommeren 2016, var dagens mand, så gjorde han sig skyldig i en alvorlig overtrædelse af § 1 i EU-forordning nr. 1069/2009. En alvorlig forseelse, der kan give op til to års fængsel. Så hold dig fra at smide døde heste, køer eller svin rundt om i landskabet. Derimod er alt trafikdræbt vildt lovligt at henlægge til det store kredsløb, så snup den døde hare eller ræv, der ligger i vejkanten. Klogt kan det være at bure sine kadavere inde eller tøjre dem solidt til jorden, så Mikkel ikke bare slæber af sted med dem den første nat. Skal de døde give liv til naturen, bør måltidet deles med så mange som muligt. Velbekomme!

Musvåge, havørn og især glenten æder gerne ådsler, og det samme gør ræv og grævling. NATUR & MILJØ

04 : 2016

ÅDLSER I NATUREN

SKRALDEMANDEN Glenten har en vigtig rolle som ”naturens skraldemand”, men kan også selv jage og dræbe sit bytte, især når den har unger.

MARKENS GRØDE Hvor der ligger et ådsel, er det ikke kun dyr og insekter, der har gavn af næringen. Også plantelivet suger til sig. Græsser, blomsterplanter og svampe får sig et skud gødning, når forrådnelsen frigør fosfor og kvælstof.

ÅDSELSGRAVERE Deres fremragende lugtesans gør, at ådselsbiller kan lugte sig frem til de døde dyr, deres larver skal leve af. De er også dygtige flyvere, så de kan nå frem til ådslet og grave det ned, inden det bliver ædt op af maddiker. NATUR & MILJØ

04 : 2016

ÅDLSER I NATUREN

LUFTENS HELTE Selv den majestætiske havørn går ikke af vejen for at slå ned på et stort ådsel. I dagevis kan den vende tilbage og forsyne sig, mens der stadig er lunser at hente. Ravnen er ofte en skarp konkurrent ved ådselsbordet.

PAS PÅ ROTTER Eneste ubehagelige gæst ved ådselsbordet er rotten. Den undgås bedst ved at placere det døde dyr ude i åbent terræn, hvor rotter kun sjældent tør komme. Her patruljerer ravne og musvåger, og de viser ingen nåde. NATUR & MILJØ

04 : 2016

DEN MINDSTE SPURV Dækhår til redeforing hentes af mange småfugle fra døde dyr. I hårde vintre er der også et kosttilskud at hente.

NATUR FOR BØRN

OM LYSESIVET

BØRNESIDEN

LYS OP I MØRKET MED LYSESIV

De er alle steder, hvor der er fugtigt. Ved vandhuller, i moser eller dybt inde i skoven, hvor jorden er svampet og blød. Lysesivet har fået sit navn, fordi man i gamle dage brugte sivets marv som væger i hjemmelavede lamper af tran – en brandvæske ligesom stearin og olie, men som bestod af smeltet fedt fra dyr. Væger af lysesiv var billigere i brug end bomuldsvæger, både fordi de var gratis, men også fordi lysesiv ikke bruger lige så meget brandvæske som bomuld. I dag behøver vi heldigvis ikke bruge dyrefedt, men kan nøjes med en noget mere velduftende madolie. Og det er ikke kun sivenes marv, som kan bruges. De seje strå kan også bruges til at flette julehjerter. Læs her, hvordan du gør.

Jag vintermørket på flugt med en hjemmelavet lampe og pynt op i julestuen med hjerter af siv.

TIP Lysesiv er en sumpplante med høje, ranke skud, som kan blive mellem 30 og 100 centimeter lange. Der sidder brune blomster i toppen, som ligner små kugler.

FIND ET LYSESIV Lysesivene er heldigvis ikke svære at finde. De er mange steder i naturen, hvor der er fugtigt, og de vokser i tuer – det vil sige, at der altid står mange siv samme sted. Det kan være langs mosehuller eller ved søbredden,

men de kan også vokse i fugtige huller i skoven og på enge. Det bedste er, hvis du kan finde dem ved en sø eller et mosehul. De siv, som har haft det meget vådt, er som regel større og mere stabile.

NATUR & MILJØ

03 4 : 2016

NATUR FOR BØRN

SAR A H RIS BØ L JACO BS EN C ARL QUIS T- M Ø LLER

FORM EN L AMPE I LER Køb en klump frisk ler og tril en kugle på størrelse med en golfbold. Form en fordybning i kuglen med fingrene, og lav til slut en lille tud i den ene side, hvor vægen kan ligge og brænde. Fyld lampen op med almindelig madolie.

SKR ÆL SIVET Når du har plukket sivet, skal du have fat i marven. Brug din negl til at skrælle det øverste grønne lag af den ene side af sivet. Derefter kan du ret nemt skubbe marven ud med neglen. Den er lidt porøs og kan godt knække, men det gør ingenting. Du behøver kun et strimmel på fem centimeter for at lave en lampe.

TIP Prøv at se på lysesivets marv gennem et mikroskop. Vævet ligner små stjerner, som hænger sammen i spidserne.

TIP

DU SK AL BRUGE lysesiv, to elastikker og en saks

Du kan også lave duftlys af appelsiner eller æbler. Skær toppen af frugten, udhul den og fyld den op med olie. Læg din væge i og tænd for den. Nu spreder lyset en herlig duft i stuen.

JULEHJERTER AF LYSESIV Form fletningen til et hjerte. Brug et bøjet strå som hank og luk både hank og hjerte med elastikkerne. Nu har du et julehjerte, som kan holde i årevis.

Tag seks lysesiv og sæt en elastik omkring den ene ende. Flets sivene som en fletning. Flet så langt, så du kan forme et hjerte, og luk enderne med en elastik.

NATUR & MILJØ

L ÆG VÆGEN I L AMPEN Tag din væge, rul den sammen til en spiral og læg den ned i bunden af lerskålen. Træk den ene ende op i tuden,

02 4 : 2016

og lad et lille stykke hvile over tudens kant. Tænd for vægen og voila – du har lavet din helt egen lampe!

N AT U R L I G H AV E

RÅDDENSKABEN VRIMLER MED LIV Lad den naturvenlige få alt det afklippede plantevækst i stedet for at køre det på genbrugsstationen.

lle, som har en have, ved, hvordan man år efter år overmandes af plantevækst. Vi længes godt nok inderligt efter løvspring og blomster i marts, men allerede ved midsommer er man næsten tvunget i knæ af frodighed. Græsset skal hele tiden slås, hækken skal klippes, frugttræerne skal beskæres, der skal tyndes i æblerne, brombærrankerne skal skæres tilbage, og de lange hindbær- og solbærskud skal bindes op. Og hvor skal man gøre af alt det afklippede græs og de afskårne grene? Det første gode råd er at indrette sin have næringsfattigt. Særlig græsplænen kan blive spændende og mangfoldig, hvis den etableres på næringsfattig mineraljord uden tilførsel af gødning. Og så kan man nøjes med at slå den med le forår og efterår og nyde sommerens blomstring. Det afslåede materiale kan bunkes op omkring frugttræer og bærbuske, hvor det virker som gødning.

DEN SMARTE KVASBUNKE. Men der vil stadig være bunker af grene fra blommetræet, hasselbusken og hækken. I den naturvenlige have skal de ikke køres væk, men i stedet lægges op i en kvasbunke. En kvasbunke kan forekomme uordentlig, men hvis det er et problem, kan man i stedet lave

et kunstfærdigt risgærde, hvor grenkvaset lægges mellem gærdselsstokke, som er sat ned i jorden i to rækker. Det kan gøres på mange måder, men for naturen er den vigtige pointe, at man derved skaber et forrygende levested. I første række for alle de smådyr og svampe, som er skabt til at nedbryde døde grene og kviste. I anden række ædes smådyrene af småfugle. Og endelig fungerer kvasbunken som opholdssted, redested og

R A SMUS EJRNÆS BIOLOG OG SENIORFORSKER VED AARHUS UNIVERSITET MED SPECIALE I DANMARKS BIODIVERSITET

NATUR & MILJØ

Rasmus Ejrnæs arbejder med, hvordan man bedst passer på naturens mangfoldighed, og skriver ikke kun videnskabelige artikler til fagtidsskrifter, men er også en flittig naturpolitisk debattør i danske medier og har skrevet en række dansksprogede rapporter og bøger, herunder ”Natur” i serien ”Tænkepauser” fra Aarhus Universitetsforlag. I 2016 udkommer havebogen ”Den uendelige have”, som fortæller om at skifte kontrol og orden i sin have ud med mangfoldighed og nysgerrighed.

04 : 2016

overvintringssted for gærdesmutter, pindsvin, padder og vilde bier. Måske synes vi at alt det, som er dødt, hører til i samme ensformige brune bunke af råddenskab. Men for dyrene og svampene er der flere nuancer på råddenskaben. Efterårets visne blade har deres egne symbiotiske svampe og insekter, og mange af arterne kan kun bruge bladene fra en bestemt planteart. På egebladene ser man let de kunstfærdige gule og røde galler dannet af forskellige arter af galhvepse, som kun spiser eg. Ahorn, pil og tjørn har andre arter. Lidt overraskende er det, at flertallet af de mange hundrede forskellige arter af bladlus i Danmark kun suger saft fra bestemte plantearter. Hvis man kører alle havens visne blade og kviste på genbrugsstationen, så går mangfoldighedstælleren baglæns. Når planter har været gennem tarmsystemet på en ko, hest eller kronhjort, så tiltrækker det helt andre insekter og svampe end de døde planter i kompostbunken. Hvis haven er for lille til køer og heste, kan man i stedet glæde sig over, at den gamle muldjord, som dannes gennem mange års nedbrydning af blade og småkviste under havens buske og træer, kan være levested for spændende svampe som stjernebolde, parasolhatte og champignoner.

N AT U R L I G H AV E

R A S M US E JRN Æ S B ERT WIKLU N D

VETERANTRÆ GIVER LIV Mange vil måske nok fælde et enten skadet eller dødt træ. Men her ses både larver, svampe og hulrugende fugl. Med andre ord liv og natur.

VETERANISER ET TRÆ. Atter andre arter er knyttet til kviste og

grene, og kommer man op i stammetykkelser på 30-40 cm eller mere, så skifter livet til den store klinge, med træbukke, torbister, smældere og poresvampe. I de rigtig tykke døende stammer opstår der gerne naturlige hulheder, hvor der kan yngle flagermus og hulrugende fugle. Gamle svækkede træer med sårskader og hulheder går under navnet veterantræer, og man kan veteranisere sine træer ved at styne og hamle dem, altså skære top- og sidegrene af. Sådan et gammelt og lidt frønnet veterantræ er den bedste invitation til et besøg af den smukke store flagspætte.

Måske synes vi at alt det, som er dødt, hører til i samme ensformige brune bunke af råddenskab. Men for dyrene og svampene er der f lere nuancer på råddenskaben. NATUR & MILJØ

04 : 2016

SEND IND OG VIND

Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 15 januar. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinder får gavekort på 300 kr. som kan benyttes i DNbutik.dk

K R Y D S & T VÆ R S

BIRGIT SCHLEDERMANN, AARUP (KODEORD naturreservat)

NATUR & MILJØ

04 : 2016

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

K R Y D S & T VÆ R S

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

Foto: Isfugl af Allan Gudio Nielsen

EN SÆRLIG GAVE TIL NATUR OG FUGLE

Fugleværnsfonden ejer og forvalter i dag 21 naturområder på i alt knapt 1000 ha. Dette er kun muligt takket være generøs økonomisk hjælp fra fugle- og naturelskere. Derfor beder vi om din støtte, så vi kan fortsætte arbejdet med at sikre en bæredygtig natur i Danmark. Du kan betænke fonden i dit testamente. Hver gang Fugleværnsfonden modtager en arv - uanset størrelse - er det en gave. Fugleværnsfonden er godkendt til at modtage testamentariske gaver uden fradrag af arveafgift, så din støtte kommer fuldt og helt fuglene og naturen til gode.

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat. Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitets-program. Max. 12 deltagere, 12 eller 15 dage all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr. Okt./nov. og feb.

Læs mere om alle støttemuligheder på vores hjemmeside www.fuglevaernsfonden.dk eller ring til vores sekretariat på 3328 3839. Også du kan være med til at sikre, at kommende generationer oplever glæden ved de vilde fugle og den uberørte natur.

www.biotravel.dk Tlf. 2484 9392

Strømlund

annonceARV_DN_august2016.indd 1

HENT NATUR & MILJØ SOM APP

10-08-2016 11:49:09

ÅRETS BEDSTE

udlejes til ferieophold

JULEGAVE Glæd en far, en mor, en søster, en ven, en nabo eller en bekendt med et medlemskab af Danmarks største grønne forening.

Du kan vælge, om vi skal sende velkomstkuverten til dig, klar til at give som gave, eller om vi skal sende den direkte til modtageren af gaven

Meget dejligt beliggende gård på Norddjursland med nyistandsat stuehus omkranset af smuk natur udlejes. Tæt på skov, strand, golf og Djurs Sommerland. Over 200 kvm beboelse med sovepladser til 12 personer.

· Ring til medlemsservice: 3917 4040 (mellem kl. 10-15 fre. 10-14) · Send en mail til medlemsservice@dn.dk · Betal med dankort på www.dn.dk/givgave

Priser fra kr. 4.900,- pr. uge (10% rabat til DN medlemmer) www.wivet.dk · truels@wivet.dk · 2671 1851

NATUR & MILJØ

04 : 2016

NAT UR EN PÅ SK R IFT

BØGER

DEJLIGE SJÆLLAND Skøn, vild natur findes ikke kun i Jylland, men også på Sjælland og de omkringliggende småøer. I en fin lille bog tager Bertel Kristensen os med rundt til 18 af hans yndlingssteder som Bognæs, TystrupBavelse Søerne og Knudshoved Odde. Den velskrevne tekst veksler med farvetegninger og gode kort lavet af forfatteren. Oplagt til turplanlægning og som guidebog på selve turen. Bertel Kristensen: Yndlingssteder på Sjælland og omkringliggende øer. 169 sider, 245 kr. (Underskoven).

FÆRØERNES MAGISKE LYS De klimatiske forhold på Færøerne kan være voldsomme, og inden for få minutter kan vejret skifte fra smukt solskin og vindstille til tåge, regn og blæst. Dette skiftende lys, sammen med de storladne fjelde, fossende elve, dybe fjorde og dale med små bygder, har tiltrukket naturfotograf Ole Banke, som har lavet en smuk, poetisk fotobog med digte af Oddfríður Marni Rasmussen, der gengives på færøsk, dansk og engelsk. Ole Banke: Magiske Færøer. 137 sider, 279 kr. (Forlaget Torgard).

SKOVENS HEMMELIGE VERDEN Den tyske skovfoged Peter Wohllebens Træernes hemmelige liv er en kærlighedserklæring til skoven. På en pædagogisk måde, men yderst seriøst og grundigt beskriver han de biologiske og fysiske forhold bag træers liv og vækst. Uden at forfalde til new age-postulater udstyrer han metaforisk træerne med følelser og bevidsthed, så de både skriger af tørst og føler empati over for andre. Det er naturformidling på højt plan, og skovturen bliver aldrig den samme igen. Peter Wohlleben: Træernes hemmelige liv. 216 sider, 250 kr. (People’s Press). NATUR & MILJØ

04 : 2016

NAT UR EN PÅ SK R IFT

S Ø REN O L S EN

MERE NATUR I BYEN

LAKSENS FORUNDERLIGE LIV Lystfiskeriet efter den vestjyske laks har oplevet en opblomstring de senere år og tiltrækker hvert år folk fra nær og fjern. I 1980’erne var laksen så godt som uddød, men en redningsplan fik den tilbage i vandet igen, og det har stor rekreativ og økonomisk værdi. Det er denne historie, der fortælles i Laksens Liv. Samtidig får læseren meget at vide om laksens biologi, for eksempel om hvordan magneter i laksens næse hjælper den til at finde vej fra havet til dens barndomsvandløb. L. F. Jensen & J. C. Svendsen: Laksens Liv. 95 sider, 98 kr. (Fiskeri- og Søfartsmuseet).

Gode eksempler på “Naturen ind i byen” og hvordan man skaber grønne uderum i det urbane miljø. Forfatteren står bag flere byhaver, og bogen slår fast, at selv de mindste uderum har en grøn fremtid. Boe Sallingboe: Naturen ind i byen. 200 sider, 300 kr. (Gyldendal).

UD I NATUREN Tre korte om gode bøger om fulge. VINTERHAVENS FUGLE

VILDE SPISEPLANTER

Bogen præsenterer 100 forskellige planter med oplysninger om, hvornår og hvordan man kan høste og tilberede dem. Forfatteren har skrevet lignende bøger om syltning og brændevin på bær og urter. Birgit Kristiansen: Danmarks vilde spiseplanter. 295 sider,350 kr. (Gyldendal).

Lars Jonssons er ornitolog og en af verdens mest betydningsfulde fuglekunstnere. Alene illustrationerne er alle pengene værd. Lars Jonsson: Vinterfugle. 344 sider, 300 kr. (Lindhardt og Ringhof). BESØG FUGLERESERVATERNE Jubilærumsbog om de 21 naturperler, som fonden ejer og forvalter. Jan Skriver: Fugleværnsfonden – for fugle, for folk, for fremtiden. 256 sider, 195 kr. (Fugleværnsfonden).

LANGS MED GUDENÅEN Jesper Asmussen har tidligere skrevet om Mølleåen, Vestvolden og Gendarmstien. Nu tager han læseren med på en kulturhistorisk vandring langs Danmarks længste vandløb. Gudenåen og hele dens omegn er et interessant område, der gøres overskueligt gennem en meget detaljeret tekst, landkort og masser af fotos, så steder, begivenheder og naturforhold samles i en helhed. Jesper Asmussen: Gudenåen - fra Tinnet Krat til Kattegat. 256 sider, 250 kr. (Turbine). NATUR & MILJØ

FOTOGR AFISK FUGLEGUIDE Alle Europas fugle beskriver 860 fuglearter. Med bogens over 2.000 fotos er man klar til den helt store fugletur. Aurélien Audevard & Frédéric Jiguet: Alle Europas fugle. 560 sider, 350 kr. (Gyldendal). 04 : 2016

DILEMMA

FISKEKVOTER

standene blev så små, at det øgede risikoen for, at der ikke kunne produceres nok fiskeyngel. I dag har man det mål, at fiskene skal kunne vokse sig store, før de fanges, så man opnår det største bæredygtige udbytte” forklarer Morten Vinther, som er dansk medlem af den rådgivende komité i ICES.

– FISKERE

INGEN KVOTER, INGEN FISK. Historien viser, at et forsigtig-

hedsprincip kan være fordelagtigt, når det kommer til fiskefangst. Torskekollapset i Newfoundland i det østlige Canada er et eksempel herpå. Indenfor en kort periode fangede fiskefartøjer det samme, som der var blevet fanget på en 100 års periode. Det betød, at fiskeriet kollapsede i begyndelse af 1990’erne. Først mange år senere kunne der måles en lille fremgang hos torsken.

ELLER FISK Uden fiskekvoter kollapser fiskebestande. Det viser historien. Alligevel er fiskerne utilfredse med kvoterne.

efteråret vedtog EU’s fiskeriministre at kvorten for torsk i den vestlige Østersø skulle reduceres med 56 procent på trods af, at EU’s faglige rådgivere havde anbefalet at reducere kvoten med 88 procent. Udmeldingen skabte ramaskrig hos danske fiskere. I landets medier forklarede bekymrede fiskere, hvordan reduktionen ville fjerne deres eksistensgrundlag. Hos landets NGO’ere havde piben en anden lyd. De var også bekymrede, men det var for torskbestanden, og for hvordan man nu ville nå det aftalte mål om en bæredygtig torskebestand i 2020.

ENDEMÅLET OVERSKYGGER FORNUFTEN. Sådan siger Danmarks

Fiskeriforeningen. Kvoterne er udarbejdet efter princippet for maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY). “Med MSY reducerer man kvoterne på bestande, der faktisk efter biologisk vurdering har udvist konstant vækst i de seneste år. Så man sætter kvoterne efter en målsætning, frem for hvad der rent faktisk sker i bestanden. Det synes vi, er et grundlæggende problem,” siger Michael Andersen, biolog i Danmarks Fiskeriforening. Derfor burde kvoterne, ifølge Michael Andersen, ikke bestemmes efter det maksimalt bæredygtige udbytte, men i stedet efter hvilke fisk, der har fremgang, og hvilke der har tilbagegang. “Hvis fiskerne skal være under MSY, så har vi engang foreslået, sådan lidt for sjov, at hvis en bestand vokser med 100 tons, så skal man øge kvoten med 50 og sætte de resterende 50 i banken, ” smågriner han. ICES, der er rådgiver for fiskeriet i EU, forklarer hensigten med de nye kvoteforslag: “Tidligere var man tilfreds, hvis man kunne undgå at beNATUR & MILJØ

EN FÆLLES INTERESSE. Fiskekvoter er, ifølge Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, det mest optimale system til at sikre både fisk og fiskere. “Hvis fiskerne skal have sikkerhed for fisk de kommende år, så er det nødvendigt med bæredygtige fiskekvoter,” siger han, og fortsætter ”De skal sikre mod at tilfældige udsving i fiskeynglens overlevelse fører til bestandskollaps.” Kvoter har tidligere vist sit værd hos flere forskellige fiskebestande. “Bestande af både sild, torsk og rødspætter har været nedfisket, men haft fremgang på grund af kvoter,” forklarer han. Det kan kun lade sig gøre, mener Henning Mørk Jørgensen, hvis fiskerne overholder fiskekvoterne. Og det er de gode til i Danmark, mener Jesper Raakjær professor i Marin Forvaltning på Aalborg Universitet. “Der er så restriktive ordninger i Danmark, at fiskerne overholder kvoterne. Det er svært at snyde med den kontrol, der eksisterer i dag,” forklarer han. Fiskerne skal nemlig føre logbog over de fisk, de fanger. Og til fiskeaktioner, som er det primære salgssted for fisk, bliver alle fisk registreret og indberettet. Henning Mørk Jørgensen mener, at kvoter og kontrol både tilgodeser fisk og fiskere, fordi begge parter på denne måde kan blive ved med at bestå.

Tidligere var man tilfreds, hvis man kunne undgå at bestandene blev så små, at det øgede risikoen for, at der ikke kunne producers nok fiskeyngel. I dag har man yderlig det mål, at fiskene skal kunne vokse sig store, før de fanges, så man opnår det største bæredygtige udbytte” MORTEN VINTHER DANSK MEDLEM AF DEN RÅDGIVENDE KOMITÉ I ICES. 04 : 2016

DILEMMA

FRE YA K A MILLE NIEL S EN LO UIS E THR A N E JEN S EN

BAGSIDEN AF FISKEKVOTESYSTEMET Fiskekvoterne fastsættes en gang om året, og så fordeles de mellem fiskerne, efter hvor store kvoteandele de ejer. Fiskerne kan bytte eller sælge deres andele internt. Det ser Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, som en risikabel konstruktion. ”Erfaringen er, at fangsterne koncentreres på færre store fartøjer, som samtidigt anvender de største og tungeste redskaber, og store bundtrawl har en lang række negative konsekvenser for havmiljøet. Det går eksempelvis udover bunddyr og bundplanter. Derudover fanges der flere uønskede fisk, end hvis der fiskes med garn. Og så bruger bundtrawlerne enormt meget energi per kilo fanget fisk,” forklarer han. Henning Mørk Jørgensen mener, at fiskekvoterne i stigende grad burde tildeles de, der fisker med skånsomme redskaber.

NATUR & MILJØ

04 : 2016

TIL MEDLEMMERNE

MEDLEMSINFO

TAK TIL JER MENS DISSE ORD LÆSES, bevæger

DN’s medlemstal sig op mod 130.000. Det er en markant stigning og vidner om stor opbakning til arbejdet for miljø og natur. Tak for jeres støtte til både nye og gamle medlemmer. Det betyder alt. Til jer, som er nye medlemmer af foreningen, modtager I nu som noget nyt tre velkomstmails med informationer om DN og DN’s lokale afdelinger og de mange arrangementer. Der er altid plads til dig i DN’s frivillige arbejde, hvad enten det

MICHAEL VENDELBO DIREKTØR I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

handler om en sag, du brænder for eller mere vedvarende arbejde i en lokal bestyrelse. Kystkampagnen er en af vores største succeser i nyere tid – ikke mindst takket været jeres engagement i kampagnen – her blev vores alles ønsker om vild og uberørt kystnatur virkelig sat på dagsordenen. Ved siden af de udadrettede kampagner og andre aktiviteter har vi i år også arbejdet på de indre linjer, og især to ting, som I vil kunne glæde jer over, skal fremhæves – der kommer en ny hjemmeside sidst på året og Natur og Miljø kan læses i vores nye app. Endnu en gang tak for støtte og engagement i år – og velkommen som en del af DN også i 2017.

ENTRÉEN ER GRATIS

KOM TIL KUNSTJULEMARKED PÅ SKOVSGA ARD GODS

viser frem og sælger af årets produktion. Der er mulighed for at gøre en god handel og få en snak med de udstillende kunstnere og få klaret de sidste julegaveindkøb. LANGELANDSKE KUNSTNERE

K ÅG Å R D S V E J 1 2

Bidrag – ud over dit kontingent – er fradragsberettigede. Når vi indberetter dit bidrag til SKAT, fratrækker vi din kontingentsats i din samlede årlige indbetaling til Danmarks Naturfredningsforening. Medlemskontingentet er 350 kr. for almindeligt medlemskab, 200 kr. for pensionister. Det maksimale fradrag for 2016 er på 15.200 kr. For at du kan opnå fradrag for dit bidrag, skal Danmarks Naturfredningsforening indberette beløbet til SKAT. Derfor skal vi kende dit CPR-nummer. Du kan oplyse dit CPR-nr. til os på en sikret hjemmeside www. dn.dk/cpr Du kan også ringe til medlemsservice tlf. 3917 4040 kl. 10-15, fre. 10-14

NATURTJEK - EN BOG OM BIODIVERSITET

Julemarkedet foregår i Skovsgaards Mad Markeds hyggelige rammer. Søndag den 18. december kl. 12-16.

S KOVS G A A R D G O D S

DU KAN FÅ SKATTEFRADRAG FOR BIDRAG OG GAVER TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Skovsgaard Mad Marked har lækkerier på menuen, både til frokost og kaffe og af det søde. H EN N E T V ED

NATUR & MILJØ

59 0 0 RU D K Ø B IN G

02 4 : 2016

Skoletjenesten i Danmarks Naturfredningsforening har udgivet en helt ny bog om biodiversitet. Bogen er knyttet til appen NaturTjek og et stort nationalt forskningsprojekt. Den er fyldt med ideer til, hvordan børnene med aktiviteter og registreringer kan opleve arter og levesteder i Danmark. Bogen er gratis, målrettet 5.-7. klasse og kan bestilles på skoletjenestens hjemmeside www.dn.dk/ skoletjenesten Appen NaturTjek kan hentes App Store eller Google Play

CMY

TIL MEDLEMMERNE

NATURGAS

STRANDSALG POSITIVT NYT FRA PROJEKT SORT EGERN

Regeringens nye planlov åbner op for mere byggeri på vores alle sammens kyster.

Det sorte egern er det oprindelige danske egern. Desværre er det sorte egern ved at forsvinde, fordi det røde egern, der er udsat, blander sig med de sorte egern. Derfor tog DN for år tilbage initiativ til at redde det sorte egern. Individer blev indfanget på sydvestfyn og udsat på Langeland, hvor der ingen andre egern fandtes. Siden har DNs afdeling holdt øje med bestanden, og vi ser vi nu en fremgang. Det skønnes, at der nu lever op mod 45 sorte egern på baggrund af de knap 30 dyr, der blev udsat få år Annonce_julekalender_NM.pdf 1 24-10-2016 13:24:57 tidligere.

Her er årets julekalender

Julekalender fra Na

turTjek

Julengaven kommer tidligt i år i form af en hyggelig lille julekalender. Hver da g kan du åbne en låg e og komme i julestemning, lære noget om naturen ell er quizze og vinde flotte præmier.

Vind det nye

Bezzerwizzer Bezzerwizzer har i an ledningen af spillet s 10-års jubilæum lanceret en helt ny familieudgave, der samler børnefamilie til en underholdend n e dyst på alverdens paratviden. Hver søndag dyster vi i spø rgsmål fra spillet, og du kan være en af de heldige vinde re. Der er 5 spil på hø jkant hver søndag, samt juleaften, så giv det et skud.

NATUR & MILJØ

02 3 : 2016

TURE

RØDOVRE

TAG PÅ TU R FURESØ

HOVEDSTADEN

AMAGER WWW.DN.DK/AMAGER Årsmøde. Mandag den 28. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Kedelhuset bag Wiedergården, Kirkevej 1, Dragør. Dagsorden i henhold til lovene. Info: Bent Larsen, tlf. 21 44 53 35.

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Vi kører i så få biler som muligt. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/ te. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 62 51. 21/11: Lundbækvej 28/11: Jonstrup Vang, Skovvej v. planteskole 05/12: Juleafslutning, Strandens forsamlingshus 2/1: Utterslev mose, Åkandevej 9/1: Brøndbyskoven, Engtoftegaard 16/1: Vestvolden, Rødovre Parkvej 23/1: Ishøj Strandpark, Arken 30/1: Tippen, Parkstien 6/2: Kringelstien, Orchidévej 13/2: Damhusengen, Rødovregård 20/2: Vestskoven, Albertslund Lille Skole 27/2: Strandparken, Strandporten

FREDENSBORG WWW.DN.DK/FREDENSBORG Årsmøde. Torsdag den 24. november kl. 19.30-22. Mødested: Formodentlig Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. Bestyrelsen aflægger beretning om det forløbne år og lægger op til diskussion. På årsmødet vælges der samtidig medlemmer til bestyrelsen. Det er også muligt at melde sig som ressourceperson til specielle opgaver. Info: Peter Milan Petersen, tlf. 48 48 26 92, petermilan@toftevang.dk.

WWW.DN.DK/FURESOE Der er et yndigt land: foredrag med Kjeld Hansen. Tirsdag den 24. januar kl. 19.30-21.30. Mødested: Farum Kulturhus, Teatersalen, Stavnsholtvej 3. Står det virkelig så slemt til med Danmarks natur? Hvad har vi mistet, og hvor meget står på spil? Hvem er de skyldige? Hvordan får vi naturen tilbage? Forfatteren og debattøren Kjeld Hansen giver sit bud på fremtidens natur i Danmark. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, furesoe@dn.dk. Vinterhygge ved Fiskebæk Naturskole. Søndag den 19. februar kl. 11-13. Mødested: Naturskolen ved Fiskebæk, Frederiksborgvej 103A . Vi har tændt bål, så man kan bage snobrød, pandekager og popkorn. Er der is på Furesøen, kan vi være heldige at se en havørn. Indendørs viser formanden billeder af naturen i Furesø, og der vil være en quiz om træernes blade. Samt naturligvis varme drikke. Info: Hanne Juel, tlf. 26 18 18 61, furesoe@ dn.dk.

HALSNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Skoven ved vintertid. Lørdag den 26. november kl. 10-12. Mødested: Lyngby Skov, p-pladsen ved Skovbrynet, Ølsted. Vi samler vi ind til pynt og adventskrans og hører om, hvordan træer, svampe og dyr klarer sig i vinterskoven. Info: Birgitte Benzon Bang, halsnaes@dn.dk. Nytårstur for medlemmer. Søndag den 8. januar kl. 12-14. Mødested: se hjemmesiden. En frisk tur med efterfølgende let frokost, hvor vi ønsker hinanden et godt nytår. Tilmelding: senest d. 5/1 til Birgitte Benzon Bang, halsnaes@ dn.dk.

HVIDOVRE WWW.DN.DK/HVIDOVRE DN Hvidovre årsmøde. Sønsdag den 27. november kl. 11-13. Mødested: Audiotoriet, Avedørelejren, Vestre Kvartersgade 5. Kom med til DN-Hvidovres årsmøde og hør om afdelingens aktiviteter og udfordringer i det forgangne år. Dagsordenen for selve årsmødet efter vedtægterne.

NATUR & MILJØ

WWW.DN.DK/ROEDOVRE Juledekorations- og hyggeaften. Tirsdag den 22. november kl. 1922. Mødested: Rødovregaard, ”Loen”, Kirkesvinget 1. Lav juledekorationer med Grethe Pedersen, som viser, hvordan smukke dekorationer laves med materialer fra naturen. Medbring skål eller fad, lys, gran og andet materiale samt ler eller oasis. Bagefter hygger vi os med julekonfekt, julekager og kaffe/te. Pris: 40 kr. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@ mail.dk. Nytårsmarch i Vestskoven. Søndag den 1. januar kl. 14-16. Mødested: Herstedøster Skole, Trippendalsvej 2. Gå en frisk skovtur på 5-6 km. Få frisk luft og lidt motion på ca. 1 time. Tag familie, venner og bekendte med, alle får diplom. Medbring kaffe og brød til en hyggestund efter turen. Der er et hyggeligt bankospil med fine præmier. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

samarbejde med DOF Storstrøm har vi lavet en fælles tur til dette fine lille fredede område, jordbassinerne i Stege. Vi ser på de mange andefugle i jordbassinerne, troldænder og andre dyk- og svømmeænder med mulighed for rødhovedet and. Vi ser på rastende småfugle, og der bliver fortalt om fredningen. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com. Rovfugle på Kulsbjerg. Søndag den 22. januar kl. 9-12. Mødested: Sydlig indgang, hvor Kulsbjergvej går nordpå fra Mønsvej, Kulsbjergvej. Fælles fugletur til fredet område i samarbejde med DOF Storstrøm. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com.

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV

SJÆLLAND

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK Naturpark Å-mosen. Onsdag den 25. januar kl. 19-22. Mødested: Holbæk Bibliotek, Store sal, Nygade 9-13. Å-mosens natur, flora og fauna og planer for fremtiden. Læs mere på nvnf.dk. Info: Thomas Brønholm, tlf. 29 26 08 22, broenholm@hotmail.com.

KALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Årsmøde. Søndag den 27. november kl. 13.30-16.30. Mødested: Ubby forsamlingshus Hovedgaden. Dagsorden iht. vedtægterne: 1. Valg af dirigent, 2. Bestyrelsens årsberetning, 3. Valg af medlemmer og suppleanter, 4. Forslag fra medlemmerne. Forslag sendes skriftligt til formanden senest 1 uge før mødet. Tilmelding: senest d. 20/11 til Susanne Ladefoged, kalundborg@dn.dk.

WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Adventsarrangement i Naturskolen Lunken. Søndag den 27. november kl. 13-16. Mødested: Naturskolen Lunken, Håndsbækvej 144, Jerslev. Vi går tur i vinterskoven, hvor vi samler materialer til juledekorationer. Tilbage i Naturskolens lune lokaler åbner vi de forskellige juleværksteder. Der kan fremstilles skovnisser, vokslys i forskellige farver, julebukke af lysesiv og juledekorationer. Vi serverer gløgg og æbleskiver. Info: Naturvejlederne Hans Peter Johansen, tlf. 29 89 84 29, Christian Nørgaard, tlf. 50 81 53 85 og Knud Andersen, tlf. 40 11 77 75.

VORDINGBORG

Mens julegåsen steger. Lørdag den 24. december kl. 10.30-12.30. Mødested: Naturskolen Lunken Håndsbækvej 144, Jerslev. Pålidelige kilder fortæller, at de har set skovnisser i Lunken. Nisserne gravede tilsyneladende noget ned i skoven ved naturskolen, så derfor arrangerer naturvejlederne nu en større eftersøgning. Vi håber at mange, store som små, vil møde op og deltage i eftersøgningen. Info: Naturvejlederne Knud Andersen, tlf. 40 11 77 75 og Hans Peter Johansen, tlf. 29 89 84 29.

WWW.DN.DK/ VORDINGBORG Fugle i bynært fredet område. Søndag den 4. december kl. 9-12. Mødested: P-pladsen for enden af vej ved Kostervej 24, Stege. I

Motionstur ved Nymølle Bæk. Søndag den 8. januar kl. 13-15. Mødested: P-pladsen før indgangen til Nymølle (se ugleskilt), Nymøllevej. Turen er i år ved Nymølle

04 : 2016

TURE

Bæk, hvor vi følger de afmærkede stier i erosionsdalen, som har skåret sig dybt ned i Jyske ås. Er vi heldige, vil vi se gydende ørreder i det smukke vandløb i dalen. Turen er på 4-6 km, men der vil være mulighed for at afkorte turen for deltagere, som finder ruten for hård. Info: Naturvejleder Hans Peter Johansen, tlf. 29 89 84 29.

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE I 2017

FREDERIKSHAVN WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Årsmøde. Torsdag den 24. november kl. 19-21.30. Mødested: Maskinhallen, Skolegade 8. Årsmøde ifølge vedtægterne. Derefter er der foredrag om natur ved Bo Storm, der vil fortælle os om naturen omkring Frederikshavn kommune. Info: Flemming Rasmussen, tlf. 21 75 62 77, saabming@gmail.com.

JAMMERBUGT WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Årsmøde og foredrag. Torsdag den 24. november kl. 19-22. Mødested: Brovst Sport og Kulturcenter, Damengvej 2. Årsmødet indledes med foredragsholder og eventyrer Morten Hilmer, som vil tage os rundt i den Nordiske Stilhed med fotos fra Grønland. Herefter giver vi en bid brød og en vand, hvorefter vi afholder årsmødet efter vedtægterne med bl.a. beretning for året, der er gået. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk.

MIDTJYLLAND

NATUR & MIL JØ NR. 1 UDKOMMER 1. MAR. Dækker turperioden 5. mar. - 4. jun. Indberetningsfrist for ture 15. JAN.

NATUR & MIL JØ NR. 3 UDKOMMER 1. SEP. Dækker turperioden 5. sep. - 19. nov. Indberetningsfrist for ture 15. JUL.

NATUR & MIL JØ NR. 2 UDKOMMER 1. JUN. Dækker turperioden 5. jun. - 4. sep. Indberetningsfrist for ture 15. APR.

NATUR & MIL JØ NR. 4 UDKOMMER 15. NOV. Dækker perioden 20. nov. - 4. mar. Indberetningsfrist for ture 1. OKT

og kulturhus, Uhresalen, Skovvej. Mikroplast er en af nutidens største forurenere. Vi får besøg af de lokale piger Amalie og Amalie, som med WWF har sat fokus på forurening af verdenshavene. Læs mere på hjemmesiden. Info: Poul Harkjær, poul.harkjaer@mail.dk.

m. syd for Hylke Møllevej. Fra Fårbjerg, syd for Skanderborg Sø, har man et rigtig flot overblik over landskabet. Turen går fra bakken gennem landskabet ned til søen. Som altid på vore ture gennemfører vi uanset vejret, så husk fornuftig påklædning. Måske ser vi dyrespor i sneen eller de allerførste forårstegn. Kaffepause i godt vejr. Info: Otto Andersen, tlf. 61 50 13 80, karot.andersen@gmail. com.

LEMVIG WWW.DN.DK/LEMVIG Årsmøde med debat: biodiversitet eller mangfoldighed? Tirsdag den 22. november kl. 19-22.30. Mødested: Noatun, Industrivej 53. Hvordan sikrer vi ejerskab til projekter og indsatser, der sigter på at fremme den biologiske mangfoldighed? Vigtige deltagere i dette debatmøde er landmænd, alle slags grundejere, grønne foreninger og kommunen. Se hjemmesiden eller Lokalavisen for detaljer. Info: Jens Johan Brogaard, tlf. 24 80 89 80, jens.johan.brogaard@altiboxmail.dk.

SYDDANMARK

RINGKØBING-SKJERN

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Årsmøde med Ella Maria. Tirsdag den 22. november kl. 19-22. Mødested: Hadsten Højskole, Østergade 49. Kom og hør vores præsident fortælle, hvad vi gør i DN for at påvirke den politiske dagsorden i Danmark i en mere natur- og miljøvenlig retning. Hun er tæt på politikere og presse, hvor vi både skal reagere hurtigt og langsigtet, og vil orientere om landbrugspakken og de andre udfordringer, vi har. Info: Alfred Borg, tlf. 51 27 25 11, alfredlborg@gmail.com. Til kamp mod mikroplast. Tirsdag den. 6. december kl. 19.30-21.30. Mødested: Hinnerup Bibliotek

WWW.DN.DK/RINGKOEBINGSKJERN Årsmøde. Tirsdag den 29. november kl. 19-22. Mødested: Medborgerhuset, Brogårdsvej 2. Info: Kristian A. Pedersen, tlf. 97 37 37 13/29 72 07 48, kap.pedersen@ gmail.com.

SILKEBORG

WWW.DN.DK/AABENRAA Foredrag: nye og gamle pattedyr til Danmark. Mandag den 23. januar kl. 19.30-21.30. Mødested: Aabenraa kulturhus, Nygadehuset, Nygade 23A. ”Nye” og ”gamle” pattedyr kommer til Danmark i disse år. Hvilke er der tale om, og er de alle lige velkomne? Mårhunde, vaskebjørne, guldsjakaler, vildsvin og ulve er ved at etablere sig i Jylland. Biolog Bo Håkansson fortæller. Info: Ulla Lendal, tlf. 30 62 06 67, lendal@nypost.dk.

ODENSE

WWW.DN.DK/KANDERBORG Kyndelmissetur. Søndag den 29. januar kl. 13-16. Mødested: Fårbjerg p-plads, Fårbjergvej ca. 100

NATUR & MILJØ

AABENRAA

WWW.DN.DK/ESBJERG Foredrag og årsmøde. Mandag den 28. november kl. 19-21.30. Mødested: Esbjerg Hovedbibliotek, Storm P. Salen, Nørregade 19. Biolog og naturmedarbejder Bo Håkansson indleder årsmødet med et spændende foredrag om ulve og re-wilding i Danmark. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk. WWW.DN.DK/NORDFYN Vinterfugle på Nordfyn. Søndag den 5. februar kl. 9-13. Mødested: Torvet i Bogense. Vi kører i egne biler til nogle af Nordfyns gode fuglelokaliteter, bl. a. Gyldensteen Strand. Info: Ole Runge, tlf. 64 81 18 04 og Kurt Holm, tlf. 30 64 47 11.

SKANDERBORG

WWW.DN.DK/ODENSE Julehygge ved Hesbjerg. Lørdag den 10. december kl. 14-17. Mø-

Vinterfugle og bålstegte æbler. Søndag den 12. februar kl. 13-15. Mødested: Stige Ø lige over for Odense Sejlklub, Østre Kanalvej 10. En frisk vintertur for hele familien. Vi ser lidt på vinterens fugle, laver fuglefoderkugler og steger æbler (til os selv) over bål. Hvis det er koldt med is på vandet, kommer mange vandfugle tæt på os her, hvor Odense å løber ud i fjorden. Så er fuglene lette at se, også for børn. Info: Lone Bjerre, tlf. 23 96 86 37, lonebjerre@sedennet.dk.

ESBJERG

NORDFYN

WWW.DN.DK/SILKEBORG Juledekorationstur. Lørdag den 26. november kl. 13-15.30. Mødested: Rastepladsen med bålplads og shelter, Papsøvej, Stendal Plantage. Juledekorationstur i Stendal Plantage, Kjellerup. Info: Bodil Evald, tlf. 51 72 40 36, bodilevald@live.dk.

dested: Hesbjerg, Hesbjergvej 50. Vi går en tur rundt om Hesbjerg Slot på den nye Naturarium-sti, hører om fuglene i skoven og slutter ved bålet med pandekagebagning og historie om Hesbjerg. Info: Edmund Madsen, edmadsen@it.dk.

04 : 2016

Fastelavn i piratens navn. Søndag den 26. februar kl. 10-12. Mødested: P-pladsen på havnen på Kalvø (Genner bugt), Kalvøvej 10, Rødekro. Fastelavn i piratens navn for aldersgruppen 6-12 år. Vi slår katten af tønden og hygger med bål og snobrød. Begrænset deltagerantal på 20 børn + voksne. Tilmelding: senest d. 19/2 til Henning Joe Jensen, tlf. 22 49 41 29, info@henningjoejensen.com.

DN BUTIKKEN

KØB ONLINE PÅ DN.DK/BUTIK

BUTIK

Gode julegaveidéer med medlemsrabat i DN Butikken Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm. MEDL. PRIS KR. 139,Ikke-medl. pris kr. 175,- Varenr. 4283 UGE

TIRSDAG

Monday

ONSDAG

Tuesday

TIRSDAG

Monday

ONSDAG

Tuesday

4 5

FREDAG

Thursday

Dalby Bugt på Hindsholm, Nordøstfyn. Ca.24 8 km fra Munkebo 21 22 23 25

SØNDAG

Saturday

Sunday

akf ak Cest laut et inis sit velent es dolupti sequatur, sinvers perspid ucidici minvel endis doluptaquid ut accuscit ommolum estiumquae pro et laut veligen ditinti orepro milit quam comni aris est ut renis a apitatquias sitibuscil in con nonsed modit

que magnihil maiorroria vellab iunt anihillatas sinus eos. 28 29 30 31

27 LØRDAG

Friday

8 15

2017 UGE

Dalby Bugt på Hindsholm, Nordøstfyn. Ca. 8 km fra Munkebo akf ak Cest laut et inis sit velent es dolupti sequatur, sinvers perspid ucidici minvel endis doluptaquid ut accuscit ommolum estiumquae pro et laut veligen ditinti orepro milit quam comni aris est ut renis a apitatquias sitibuscil in con nonsed modit que magnihil maiorroria vellab iunt anihillatas sinus eos.

MAJ ̵ May

MANDAG

Week

TIRSDAG

Monday

ONSDAG

Tuesday

TIRSDAG Tuesday

ONSDAG

TORSDAG

Wednesday

FREDAG

Thursday

1 6

LØRDAG

Friday

Saturday

2017

TIRSDAG

Monday

ONSDAG

Tuesday

Wednesday

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

Week

TIRSDAG Tuesday

ONSDAG Wednesday

TORSDAG Thursday

FREDAG Friday

LØRDAG Saturday

UGE

2017

NOVEMBER ̵ November

MANDAG

TIRSDAG

Monday

Tuesday

ONSDAG Wednesday

2017 Week

DECEMBER ̵ December

MANDAG Monday

TIRSDAG Tuesday

1 2 3

ONSDAG

Tuesday

Wednesday

ONSDAG

Tuesday

Wednesday

ONSDAG Wednesday

TORSDAG

Thursday

Friday

Saturday

Sunday

24 31

maiorroria vellab iunt anihillatas sinus eos. 28que magnihil29 30 31

SØNDAG

5 12 19

Sunday

11 18

maiorroria vellab iunt anihillatas sinus eos. 28que magnihil29 30 31

SØNDAG

5 12 19

Nordøstfyn. Ca. 21Dalby Bugt på 22Hindsholm, 23 248 km fra Munkebo 25

på Hindsholm,23 Nordøstfyn. Ca. 21Dalby Bugt22 248 km fra Munkebo 25

28que magnihil29maiorroria vellab 30 iunt anihillatas 31 sinus eos.

Sunday

11 18

Nordøstfyn. Ca. 21Dalby Bugt på 22Hindsholm, 23 248 km fra Munkebo 25

SØNDAG

Sunday

Saturday

SØNDAG

27 LØRDAG

4 11

Friday

Saturday

27 LØRDAG

LØRDAG

3 10

FREDAG

Friday

5 FREDAG

FREDAG

9 16

8 15

27 LØRDAG

Thursday

7 14

FREDAG

TORSDAG

6 13

Kortnummer:

Dankortbetaling

I alt at betale

Porto- og eks. gebyr: Medl./Ikke-medl. 45/69kr.

Jeg støtter Danmarks Naturfredningsforenings arbejde for naturen med kr.: 04 : 2016

TIRSDAG

Monday

Ialt kr. Stk./pris kr. Str. Varenavn Antal Varenr.

E-mail:

Tlf., dagtimer:

Postnr. / By:

Adresse:

Navn:

Medlemsnr. (Se nr. over dit navn på bagsiden af bladet.)

TIRSDAG

Monday

OKTOBER ̵ October

MANDAG

Week

SEPTEMBER ̵ September

MANDAG

2017

UGE

NATUR & MILJØ

5 12 19 26

Sunday

2017

SØNDAG

4 11 18 25

SØNDAG

Saturday

3 10 17 24 31

LØRDAG

Friday

23 30

FREDAG

2 9

22 29

Week

Thursday

21 28

UGE

24 31

23 30

Monday

TORSDAG

2 3 4 5

JULI ̵ July

MANDAG

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

UGE

AUGUST ̵ August

MANDAG

Week

2017

5 12 19

15 22

Sunday

14 21

SØNDAG

4 11 18

Sunday

Saturday

3 10 17

SØNDAG

13 20

UGE

SÅDAN HANDLER DU

BESTILLINGSKUPON

Monday

1 2 3 4 5

Vi sender gerne Naturkalenderen til udlandet Naturkalender til Europa MEDL. PRIS KR. 189,Ikke-medl. pris kr. 229,- Varenr. 3062 Naturkalenderen til det øvrige udland MEDL. PRIS KR. 235,Ikke-medl. pris kr. 275,- Varenr. 3063

Husk til tillægge porto- og eksp. gebyr: Dankort/Visa: Udfyld og underskriv dankortslip og medsend sammen med bestillingskuponen. Netbank: Reg. 4183 Konto 642 2330 Husk at påføre varenr., navn og adresse i meddelelsesfeltet Check: Medsend udfyldt check sammen med bestillingskuponen.

MANDAG

Week

LØRDAG

Friday

2 9 16

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

UGE

FREDAG

Thursday

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

Samkøb af Naturkalenderen og postkort MEDL. PRIS KR. 219,Ikke-medl. pris kr. 295,- Varenr. 3061

JUNI ̵ June

TORSDAG

Wednesday

1 2

Dalby Bugt på Hindsholm, Nordøstfyn. Ca. 8 km fra 13 Munkebo 14 15 akf ak Cest laut et inis sit velent es dolupti sequatur, sinvers perspid ucidici minvel endis doluptaquid ut accuscit ommolum estiumquae pro et laut veligen ditinti orepro milit quam comni aris est ut renis 4 a apitatquias sitibuscil in con nonsed modit que magnihil maiorroria vellab iunt anihillatas sinus eos.

2017

Underskrift:

TORSDAG

7 14

Dato:

Wednesday

Dalby Bugt på22 Hindsholm, Nordøstfyn. Ca. 24 8 km fra Munkebo 21 23 25

que magnihil maiorroria vellab iunt anihillatas sinus eos. 28 29 30 31

Sunday

6 13 20

ONSDAG

Tuesday

12 19

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

TIRSDAG

Monday

1 2 3

11 18

Tre tal på bagsiden af kortet, se illustration.

APRIL ̵ April

MANDAG

Week

10 17

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

UGE

9 16

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

2017

8 15

SØNDAG

Saturday

Dalby Bugt på Hindsholm, Nordøstfyn. Ca.24 8 km fra Munkebo 21 22 23 25

que magnihil maiorroria vellab iunt anihillatas sinus eos. 28 29 30 31

Sunday

7 14

LØRDAG

Friday

5 12 19

De 11 eller 16 ophøjede tal på forsiden af kortet. NB! IKKE kontonr.

12 stk. dobbelte kort med kuverter. Måler 21x14 cm. MEDL. PRIS KR. 89 Ikke-medl. pris kr. 119,- Varenr. 4284

FREDAG

Thursday

Sunday

4 11 18

TORSDAG

Wednesday

1 2 3

SØNDAG

Saturday

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

MARTS ̵ March

MANDAG

Week

LØRDAG

3 10 17

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

UGE

Friday

2 9 16

SØNDAG

Saturday

FREDAG

Thursday

8 15

27 LØRDAG

Friday

TORSDAG

7 14

5 FREDAG

Thursday

2017

POSTKORT

TORSDAG

Wednesday

1 2 3

Betal på én af følgende måder.

Wednesday

6 13

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

FEBRUAR ̵ February

MANDAG

Week

Betal direkte over sikker forbindelse med Dankort eller Visa. Nemt og sikkert. Bestil på kuponen og send i en lukket kuvert til: DN Butik, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf.: 39 17 40 14. Vi fremsender ikke varer uden forudbetaling. Varerne fremsendes, så snart vi har modtaget din betaling.

ONSDAG

Tuesday

UGE

Bestil online på www.dnbutik.dk

TIRSDAG

Monday

1 2 3

2017

JANUAR ̵ January

MANDAG

Week

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

2017

Gyldigt til:

2017

Kontrolciffer:

NATURKALENDEREN

Foto: Stort: Navn Navnesen, lille: Navn Navnesen

NATURKALENDEREN 2017 OG POSTKORT

DN BUTIKKEN

THE NORTH FACE NSE TENT MULE III

THE NORTH FACE BONES BEANIE

KØB ONLINE PÅ DN.DK/BUTIK

One size MEDL. PRIS KR. 199,Ikke-medl. pris kr. 249,- Varenr. 4290

Hjemmesko med varmt dunfyld og høj varmeisolering. MEDL. PRIS KR. 359,Ikke-medl. pris kr. 399,Dame – 36-38/38-40/ 40,5-42 Varenr. 4289 Herre – 40-42/43-45/ 45,5-48 Varenr. 4155

THE NORTH FACE CABLE MINNA Feminin strikhue. MEDL. PRIS KR. 199,Ikke-medl. pris kr. 249,- Varenr. 4288

THE NORTH FACE APEX ETIP GLOVE Vindtætte, lette og kraftigt vandafvisende handsker. Alle fingerspidser virker med touch-skærme. Den formsyede pasform gør dem behagelige at have på. MEDL. PRIK KR. 359,Ikke-medl. pris kr. 399,Varenr. 4157 – Dame Str. S-M-L Varenr. 4156 – Herre Str. M-L-XL

THE NORTH FACE - ETIP GLOVE EtipGlove er handsker i firevejsstræk, der giver varme og maksimal fleksibilitet. Virker fint, når du vil navigere på din telefon eller MP3-afspiller uden at få kolde hænder. MEDL. PRIS KR. 289,Ikke-medl. pris kr. 349,Varenr. 4293 – Dame – Str. S/M/L Varenr. 4294 – Herre – Str. S/M/L

SPAR

KR.

THE NORTH FACE M THERMOBALL TRI JKT

150,-

3-i-1-jakke, der kombinerer en vandtæt skaljakke og en varm, let fiberjakke. Perfekt, alsidig jakke til efterår, vinter og det tidlige forår, hvor temperatur og vejr kan skifte fra dag til dag. MEDL. PRIS KR. 2.299,Ikke-medl. pris kr. 2.699,Varenr. 4287

THE NORTH FACE ZERMATT MED HÆTTE Trøje i uldblanding, giver maksimal varme i forhold til både vægt og tykkelse. MEDL. PRIS KR. 1.199,Ikke-medl. pris kr. 1.349,Varenr. 4269 Dame – Lys grå: Str. S/M/L/XL Varenr. 4268 Herre –Sort:Str. M/L/XL/XXL

3 2

FUGLEKASSER I GENBRUGSTRÆ

1 Gråspurvkasse MEDL. PRIS KR. 219,Ikke-medl. pris kr. 249,Varenr. 3778 2 Mejsekasse MEDL. PRIS KR. 239,Ikke-medl. pris kr. 279,Varenr. 3776 3 Stærekasse MEDL. PRIS KR. 169,Ikke-medl. pris kr. 199,Varenr. 3777 NATUR & MILJØ

04 : 2016

DN BUTIKKEN

KØB ONLINE PÅ DN.DK/BUTIK

FOCUS ULTIMA C Tagprismekikkert i elegant og superkompakt design. De udvalgte materialer, linser og coating er i den bedste kvalitet, og den håndværksmæssige udførelse garanterer en kikkert i mange år fremover. Kikkerten er vandtæt (nitrogenfyldt), og de justerbare twist-up øjestykker giver fuldt synsfelt for brillebrugere. Ultima/C er et godt valg til et aktivt udeliv med jagt-, ornitologieller naturoplevelser. Kikkerten leveres inkl. etui. MEDL. PRIS KR. 899,8 X 25 – Ikke-medl. pris kr. 999,- Varenr. 3916 MEDL. PRIS KR. 1.139,8 X 32 – Ikke-medl. pris kr. 1.319,- Varenr. 4204 MEDL. PRIS KR. 1.419,8 X 42 – Ikke-medl. pris kr. 1.585,- Varenr. 3912 MEDL. PRIS KR. 1.469,10 X 42 – Ikke-medl. pris kr. 1.638,- Varenr. 3917 MEDL. PRIS KR 1.599,7 X 50 – Ikke-medl. pris kr. 1.999,- Varenr. 4205 MEDL. PRIS KR. 1.669,10 X 50 – Ikke-medl. pris kr. 1.855,- Varenr. 3918

SPAR op til

KR.

400,HUSK at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil på www.dn.dk/butik

BØGER

MJØD - VERDENS ÆLDSTE VIN AF SØREN LYSHØJ Bogen har mange opskrifter, bl.a. på tilsætning af forskellige naturlige smagsstoffer, f.eks. mjødurt, æbler eller bær. 96 sider. MEDL. PRIS KR. 149,Ikke-medl. pris kr. 169,- Varenr. 4282

DANMARKS ÆLDSTE KOGEBOG 1616 – En gastronomisk tidsrejse af Gunvor Maria Juul Danmarks ældste kogebog fra 1616 rummer 100 afsnit, hvoraf langt de fleste er enkeltopskrifter, men der er også afsnit om fx tidens råvarer, bagning, brygning, brændevinsbrænding, eddikebrygning og køkkenhygiejne, samt en spændende historie om kogebogens tilblivelse. 186 sider, indbundet, illustreret i farver med 1600-tals malerier. MEDL. PRIS KR. 179,Ikke-medl. pris kr. 198,- Varenr. 4299

FAMILIENS JULEBOG AF ULLA DIETL Familiens Julebog bringer et kalejdoskopisk indblik i gamle og nye juletraditioner samt inspiration til at bruge dem i familiens måde at fejre jul på. Her er nostalgiske tilbageblik, klassiske juleeventyr og muntre anekdoter, illustreret med masser af fine, sjove illustrationer. MEDL. PRIS KR. 179,Ikke-medl. pris kr. 198,Varenr. 4300

SMÅ HÅNDBØGER Læs mere om indholdet af de enkelte bøger på vores hjemmeside www.dn.dk/butik MEDL. PRIS KR. 89,Ikke-medl. pris kr. 99,Varenr. 4171 – Kryddersnaps Varenr. 4172 – Mit Grønne Apotek Varenr. 4170 – Spiselige svampe Varenr. 4196 – Bær Varenr. 4197 – Smagen af Honning Varenr. 4198 – Mynte Varenr. 4199 – Roser Varenr. 4200 – Spiselige blomster Varenr. 4201 – Naturens spiselige frugter Varenr. 4203 – Æbler

NATUR & MILJØ

04 : 2016

DN BUTIKKEN

ØKOTEX VISKESTYKKER MED FORSKELLIGE MOTIVER Økologiske og økotex viskestykker MEDL. PRIS KR. 79,- PR. STK. Ikke-medl. pris kr. 85,1. Varenr. 4187 – Kornvalmue 2. Varenr. 4188 – Liljekonval 3. Varenr. 4273 – Akeleje 4. Varenr. 4279 – Knude 5. Varenr. 4277 – Jellingsten 6. Varenr. 4274 – Jakobsstige 7. Varenr. 4298 – Jordbær 8. Varenr. 4278 – Runealfabet

KØB ONLINE PÅ DN.DK/BUTIK

5 6 3

BAKKER MED FORSKELLIGE MOTIVER Bakker af formpresset, bæredygtigt nordisk birke-finer. MEDL. PRIS KR. 239,Ikke-medl. pris kr. 279,1. Varenr. 4285 – Jellingsten 2. Varenr. 4276 – Fabeldyr 3. Varenr. 4275 – Akeleje 4. Varenr. 4264 – Jordbær

2 4

NOTESBOG VIKING Meget lækker stofindbundet notesbog med bronzetryk. Design Katrine Søborg MEDL. PRIS KR. 109,Ikke-medl. pris kr. 139,Varenr. 4280

3 2

POSTKORT

Otte forskellige dobbeltkort med kuverter i gaveemballage. Format 10,5 x 15 cm, hvid C6 kuvert. MEDL. PRIS KR. 59,Ikke-medl. pris kr. 68,1. Varenr. 4174 – Svampe 2. Varenr. 4175 – Pattedyr 3. Varenr. 4176 – Kryddersnaps 4. Varenr. 4143 – Flora Danica 5. Varenr. 4192 – Havens Fugle 6. Varenr. 4193 – En smag af jul 7. Varenr. 4194 – Nissernes jul 8. Varenr. 4195 – Hvid jul 9. Varenr. 4281 – Vikingernes mad

NOTESBOG – FLORA DANICA JORDBÆR Notesbogen er delvist stofindbundet og med jordbær-tapet på for- og bagside. Siderne er skrivevenligt 150 gram elfenbensfarvet genbrugspapir. 144 sider og måler 17x24 cm. MEDL. PRIS KR. 109,Ikke-medl. pris kr. 125,- Varenr. 4265

9 8 7

NATUR & MILJØ

04 : 2016

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

Som medlem af DN får du rabat hos en række samarbejdspartnere. Her er et udpluk af de steder, hvor du får rabat. Log ind på DN Grøn Fordel med din e-mail og dit medlemsnummer og se alle rabataftaler. www.dn.dk/fordel

STØT DN’S ARBEJDE VED AT OPRETTE EN NATURFREDNINGSKONTO

SPAR 15% BESØG KNUTHENLUNDS webshop, og få gårdens prisvindende oste, kød og charcuteri leveret direkte til døren. Som medlem af DN får du 15 % rabat på alle varer gennem Grøn Fordel. Varerne pakkes i kølekasser og leveres dagligt fra tirsdag til fredag. Benyt rabatkoden grøn for at få rabatten. Se vores store udvalg på www.knuthenlund.dk

Eagle Creek Pack-It On Board S14 – Fordelspris kr. 224, Praktisk og funktionel toilettaske i en god størrelse. Se flere modeller på vores hjemmeside. Friluftsland er Danmarks førende forhandler inden for friluftsudstyr og beklædning til brug i naturen. Du sparer 10 % på dine køb. Benyt koden dnm02cgt, når du bestiller hos www.friluftsland.dk

SPAR 10%

PLASTFRIE KLUDE 9 STK. – Fordelspris kr. 180,Miljøvenlige og komposterbare klude, der ikke indeholder plast og kan bruges mange gange. Benyt koden DN fordel, når du bestiller hos www.puregreen.dk

DN GRØN FORDELS RABAT:

Slip for klimabekymring i en travl hverdag Få et klimaneutralt elforbrug for under 35 kroner om måneden

SPAR 150,-

KR.

det første år

Kr. 0,- for 1. års abonnement på GlobalEnergi. Vil du have 100 procent klimaneutraliseret strøm? – så vælg GlobalEnergi fra SEAS-NVE • den strøm, du bruger, bliver genskabt med vedvarende energikilder f.eks. vindmøller • dit strømforbrug øger mængden af vedvarende energi i Danmark • eneste danske klimaneutrale elprodukt, der bygger på en uafhængig fond • anbefales af Danmarks Naturfredningsforening • koster ca. 50 kroner om måneden

NATUR & MILJØ Ved du, at dit elforbrug belaster atmosfæren med CO2? For en familie på fire personer skaber det typisk en udledning på cirka 2 tons om året – svarende til næsten 16.000 km bilkørsel.

Merkur yder hvert år et bidrag til Danmarks Naturfredningsforening på mellem 0,75–1,00 % af det samlede gennemsnitlige indestående på Naturfredningskonti. Kontakt Merkur Andelskasse for yderligere oplysninger på tlf.: 70 27 27 06 eller på merkur@merkur.dk Læs mere på www.merkur.dk

FÅ DIN EGEN GRATIS HJEMMESIDE – nemt for alle Se alle de nye muligheder og opdateringer. Nu kan alle lave en hjemmeside. Det er enkelt og ligetil. Gå ind på www.dn.dk/ gratishjemmeside – så er du allerede i gang.

04 : 2016

SPAR 539,-

KR.

for DNmedlemmer

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøde i din kommune (www.dn.dk/aarsmoeder)

2017

LAD DANMARKS NATUR ARVE Skriv testamente til Danmarks Naturfredningsforening En arv behøver ikke være et stort beløb. Alle gaver, store som små, er af betydning for naturen. Og du kan testamentere til DN, uden at dine arvinger får mindre ud af det.

Få mere at vide om at testamentere til naturen: 1. Klik ind på www.dn.dk/testamente 2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 og få tilsendt folderen ”Lad Danmarks natur arve” 3. Bestil folderen ved at udfylde og indsende kortet herunder – portoen er betalt

JA TAK – SEND MIG VENLIGST FOLDEREN ”LAD DANMARKS NATUR ARVE” Navn: ........................................................................................................ Adresse: .................................................................................................. Postnummer/by: ................................................................................... Tlf. nr:. ..................................... E-mail: ......................................................

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • M A SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

Dame

Herre

100% oplevelser

10% billigere

Keb Eco-Shell Jacket

3799,-

En slidstærk 3-lags-skaljakke med alle de detaljer, man kan forvente af en skaljakke i topklasse. Eco Shell-membranen er lavet af 100 % genanvendeligt polyester og uden PFC-imprægnering. Eco Shell-kollektionen er muligvis markedets mest bæredygtige bud på teknisk skalbeklædning.

10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr! DN Grøn Fordel samarbejdspartner. Friluftsland er Danmarks førende kæde af forretninger med speciale i udstyr og beklædning til rejse- og friluftsliv. Når du handler vores forretninger får du: Seriøs vejledning fra ekspedienter, der har “prøvet det selv”, højeste kvalitet i produkter & konkurrencedygtige priser.

FRILUFTSLAND BUTIKKER

FJÄLLRÄVEN BRAND STORE

KØBENHAVN: LYNGBY: ROSKILDE: ODENSE: KOLDING: AARHUS: AALBORG:

KØBENHAVN: Frederiksborggade 44

Frederiksborggade 50-52 (v. Søerne) Lyngby Hovedgade 49B (over f. Likørstræde) Karen Olsdatters Stræde 4 St. Gråbrødrestræde 6 Jernbanegade 1E Østergade 30 (over for Sallings P-hus) Bispensgade 34 (ved Cimbrertyren)

FRILUFTSLAND KUNDESERVICE Vi er altid klar til at hjælpe dig. TELEFON: 33 14 51 50 E-MAIL: info@friluftsland.dk WEBSHOP: www.friluftsland.dk