Natur & Miljø nr. 4, november 2022

Disse sweatre ser ret hyggelige ud, men lad dig ikke narre

Fjällrävens funktionelle mellemlag

Disse to sweatre, som du ser her, er lavet af dejlig kvalitets samt sporbar uld. Jo, de ser ret hyggelige og rare ud, men de er yderst funktionelle mellemlag: Uld er hold bart, blødt at røre ved, varm når det er køligere i vejret. Samtidigt kølende, når vejret er varmt. Uld er desuden lugtresistent. Uld leder effektivt fugten væk, når du bliver for varm. Og holder på varmen selv i våd tilstand.

Selve uldet er dyrket af fåreavler, som har en rege

nererende tilgang til deres avling. Hvilket blandt andet betyder, at det er avling, der beriger og hjælper miljøet; Øger biodiversitet, forbedrer jordens tilstand og vand cyklussen og forstærker økosystemet. Samtidig har de også den højeste standard, når det gælder dyrevelfærd, samt fokus på økonomisk og social bæredygtighed. Ret imponerende må man sige, af en hyggelig strik at være.

LEDER

GIV NATUREN LOV

Det er nummer 42 i rækken, siden Danmarks Naturfredningsfor ening i 1911 blev stiftet med det formål at sikre Danmarks natur en stærk beskyttelse og sikre alle danskere adgang til den. Uanset om statsministeren har heddet Thorvald Stauning, Poul Hartling, Poul Schlüter eller Anders Fogh Rasmussen, har Danmarks Naturfredningsforening såle des talt naturens sag over for regering og Folketing. Det bliver vi ved med.

Vi har stået som den sidste bastion mod naturforringel ser, og vi har forhindret utallige, men ikke alle. Flere end 2.000 arter kæmper for at overleve her i landet. Bestan dene af stære, der i 1911 sang så talrigt fra en skyfri him mel, blev på blot tre årtier halveret, og nedgangen fort sætter. Kirkeuglen var tidligere en af de mest almindelige ugler i Jylland, men antallet er styrtdykket, og i 2021 var der blot ni registrerede ynglepar i Danmark, og kirkeuglen er i dag vurderet som kritisk truet.

I de 111 år, der er gået, siden vi blev dannet, er en altødelæggende klimakrise kommet til, og en stor og robust natur er vores stærkeste allierede mod en klimakatastro fe. Vores opgave de kommende år er derfor at styrke na turbeskyttelsen og sikre, at vi får meget mere natur. Vi skal sikre havets store ålegræsenge og skovenes gamle træer, så de kan optage CO2 og samtidig være levesteder for myriader af fisk og fugle. Vi skal sikre en omfattende naturgenopretning af moser og enge, af ådale og lavtlig gende jorder, der kan tilbageholde klimagasser, beskytte byerne mod oversvømmelser og samtidig blive levesteder

Siden 1911 er tusindvis af love blevet vedtaget, men ingen, der for alvor har sikret naturen. Derfor beder vi nu Folketinget vedtage naturens lov. En lov, der giver naturen rettigheder gennem klare politiske mål.

for Danmarks pressede arter.

Siden 1911 er tusindvis af love blevet vedtaget, men in gen, der for alvor har sikret naturen. Derfor beder vi nu Folketinget vedtage naturens lov. En lov, der giver naturen rettigheder gennem klare politiske mål for, hvor meget natur Danmark skal have. En mageløs og fantastisk natur, hvor planter, insekter, fugle, fisk og pattedyr kan udfolde sig – og som vi mennesker kan opleve, boltre os og finde ro i. Jeg vil gerne takke dig for at give naturen stemme. Sammen gør vi en forskel. Rigtigt godt efterår.

DANMARK HAR VÆRET IGENNEM ET FOLKETINGSVALG.

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS

NATURFREDNINGSFORENING

INDHOLD

Giv naturen lov.

OG NOTER

Nyheder om natur, miljø og klima.

STILHED

Vi går på jagt efter stilheden, for i stilheden bliver vi klogere på os selv.

Scenekunstner Christine Fentz: Vi skal se os selv som en del af naturen. Ikke dens centrum.

– HAVETS KRISE

Kom med under overfladen, og bliv klogere på havet, og hvad der truer vores havnatur.

BØGER

Find inspiration i nye, spændende bøger.

OVER BÅL

Kom julen i møde med hvid gløgg og ristede kastanjer.

60

AKTUELT

Opdatér din mailadresse og vind en kikkert.

INTERVIEW

Gennem fire år har instruktør Phie Ambo fulgt et naturgenopretningsprojekt i Nordjylland. Naturen er kommet igen, men projektet har også vakt mange følelser. Du er inviteret til særvisning af filmen og paneldebat.

TRUEDE DYR

Hasselmusen er formentlig uddød i Jylland – eller er den? Kom på sporet af den lille syvsover.

62

65

Kom ud i naturen med din lokalforening.

DN BUTIK

Udnyt din medlemsrabat, og støt DN.

KOLOFON Under overfladen

Aller client Publishing Havneholmen 33 1561 København V tlf: 72 34 12 00 www.allercp.dk

HVAD GEMMER SIG UNDER DEN SMUKKE, BLÅ HAVOVERFLADE? Hvem og hvad le ver der – og hvordan har havnaturen det egentlig?

Ja, det er det i virkeligheden kun de færreste af os, der ved – eller rigtigt forstår. Derfor dykker vi her i bladet ned under havets overflade og bliver klogere på den krise, som vores hav desværre befinder sig i. En krise, der er svær at forholde sig til, simpelthen fordi vi ikke kan se den. “Hvad der er ude af øje, er ude af sind,” lyder det fra professor Katherine Richardson. Overfiskeri, forurening og klimaforandringer truer havet, men vi kan godt vende udviklingen. Hvis vi vil. I midten af bladet finder du denne gang en stor illustration over havets trusler – og ikke mindst hvordan vi kan redde vores højt skattede hav. Illustrationen er lige til at tage ud og gemme.

Torben Schwabe

ts@lyngbystorcenter.dk

Cathrine Park cp@allercp.dk

director

Karina Marcuslund km@allercp.dk

REDAKTØR

NATUR

REDAKTØR

Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm char@dn.dk

ANSVARSHAVENDE

Lars Midtiby

PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding

DESIGN Morten Gorm

ANNONCESALG

PARTNERMEDIER kewi@partnermedier.dk

OPLAG 120.325 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653

TRYK

Aller Tryk A/S

LÆSERTAL 309.000

Vi lever i en historisk udfordrende tid. Den ene krise afløser den an den, og vi går en muligvis kold og mørk vinter i møde, så i år har vi endnu mere brug for at rykke tæt sammen. For mig betyder vinterens mørke altid eftertanker, ro og nærvær – og måske stilhed? Stilhed er dog blevet en mangelvare i vores liv. Det er så slemt, at WHO ligefrem betegner støj som den vestlige verdens plage. Vi har brug for stilheden –og den stilhed kan naturen hjælpe os med at finde. Også det kan du læse mere om i bladet, hvor du som altid kan finde ture ud i naturen med din lokale afdeling af DN. Og husk, noget af det bedste ved de mørke årstider er, at vi for hver dag går lysere tider i møde.

God læselyst – vi ses igen til foråret.

Kilde Index Danmark/Gallup

FORSIDE

Jens Jakobsson

UDGIVER

Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk

KONTO Nykredit 5471 + 0002160368

MOBILEPAY

DN bidrag/kontingent: 45650 Varekøb: 45760

KONTINGENT

Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge.

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk

DEADLINES FOR INDBERETNING

udkommer 1. mar.

Indberetningsfrist 15. jan. udkommer 1. jun.

Indberetningsfrist 15. apr. udkommer 1. sep.

Indberetningsfrist 15. jul. udkommer 15. nov.

Indberetningsfrist 1. okt.

Stylist

Cecilie Martensen cm@allercp.dk

Overordnet Projektleder

Tina Holdgård Hansen tha@allercp.dk

Centerprojektleder

Christina Heick cg@allercp.dk

forsidefoto

tryk

Aller

på det nummer af Apropos, fra. Tillige skal citat-reglerne overholdes.

EU Ecolabel : XX/YY/ZZZ

forside: foto diTTe cAPiOn Styling cAThRine PARK hår- og makeup henRiK STeen for model vAneSSA / unique

CHARLOTTE TAARNHØJ

NYHEDER

Tæt på halvdelen af verdens fuglearter er i tilbagegang

Fremtiden for verdens fuglearter har aldrig set så dyster ud som nu. Knap halvdelen af alle fuglearter i verden er i tilbagegang, og hver ottende art er truet. Det viser rapporten ’State of the World’s Birds 2022’ , som BirdLife International netop har udgivet.

UD AF DE 1.409 TRUEDE FUGLE-

ARTER kan man jævnligt se ti i Danmark. Det gælder blandt andet vandfugle som taffeland, havlit og ride. For dem har de danske kyster og farvande stor betydning. Danmark spiller nemlig

en central rolle, som over vintringssted eller vigtigt knudepunkt for mange af de fugle, der tager på træk. Årsagen til den massive tilbagegang er det intensi ve landbrug og opdyrkning af vores arealer ikke bare i

NU BLIVER BÆLTHAVET FRI FOR TRAWLFISKERI

Det er en stor sejr for havnaturen, at et større område i Bælthavet nu bliver helt fri for store, tunge bundtrawl og muslingeskrabere. Det er et vigtigt skridt mod en genrejsning af havmiljø og fiske bestande, blandt andet torskebestanden i Bælthavet, der er tæt på kollaps. Forbuddet mod bundtrawl gælder fra 1. januar og vil omfatte hele Bælthavet, dog med undtagelse af Flensborg Fjord, og det ærgrer Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding.

“ Havmiljøet i alle vores sønderjyske fjorde har det meget skidt. Et forbud mod bundslæbende redskaber bør derfor også gælde i

Gjerding, præsident i Dan marks Naturfredningsfor ening (DN), peger på, at rapporten er endnu et op råb til politikerne om, at vi er nødt til at give naturen

med en lov. DN arbejder for 30 pct. beskyttet natur og 10 pct. strengt beskyttet. Det gælder både på land og i havet.

Læs mere og skriv under på

WWW.GIVNATURENLOV.DK

Flensborg Fjord, hvor vores tyske naboer for længst har indført det i deres del af fjorden.”

Det trawlfri område giver bedre betingelser for det skånsomme fiskeri. Ifølge Fiskeristyrelsen står de skånsomme fiskere allerede nu for 60 pct. af den såkaldte landingsværdi af de fisk, der bliver fanget i Bælthavet, mens trawlfiskerne kun står for 40 pct.

TRAWLFRIT HAV VIRKER

• Øresund har haft trawlforbud siden 1932.

• I dag har Øresund en langt større biodiversitet end alle andre indre danske farvande.

• Her er boblerev, muslingebanker, tang, ålegræs og sågar koraller.

• I Øresund er der over 155 fiskearter, som er et af de højeste tal i dansk farvand.

• Den ekstremt pressede torskebestand er sund og stærk i Øre sund, som det eneste sted i indre danske farvande.

STORT KLIMAPOTENTIALE I ÅLEGRÆS

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

TIPS TIL EN

I 2020 var Danmarks samlede udledninger af drivhusgasser på 42 mio. ton, så potentialet for ålegræsudplantning er stort. Ålegræs er den vigtigste plante i de danske fjorde og langs vores kyster. Ud over klimaeffekten øger ålegræsengene også biodiversiteten og er et vigtigt levested for fisk og fug le, ligesom de stabiliserer havbun den, optager næringsstoffer m.m. Engang stod ålegræsset tæt. Men

sådan er det ikke i dag. En rapport fra Aarhus Universitet anslår, at ca. 670.000 hektar var dækket af åle græs i Danmark i år 1900. I dag har vi kun ca. 220.000 hektar ålegræs – altså en tredjedel – tilbage. Landet over er der derfor flere projekter i gang, hvor frivillige hjælper til med at plante ålegræsset. Det sker blandt andet i Projekt Kysthjælper. Læs mere på

WWW.DN.DK/NYHEDER

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

ET SKODPROBLEM MINDRE – MEN HVORFOR IKKE HELT FORBYDE CIGARETFILTRE?

Fra 1. januar skal tobaksindustrien selv betale for oprydningen af ci garetskod i naturen, hvor der hvert år ender flere millioner skod. Et skod nedbrydes i løbet af ti år til mi kroplast, med andre ord forsvinder det aldrig. Samtidig afgiver det en række tungmetaller. Hidtil har kom muner og andre aktører betalt for oprydningen, men til januar træder det såkaldte udvidede oprydnings ansvar for cigaretskod i kraft, og så

skal tobaksproducenterne betale. Der er tale om implementering af EU-lovgivning, men hvorfor ikke helt forbyde filtrene? Det arbejder Danmarks Naturfredningsforening (DN) og en række andre organisati oner for. Filtrene har nemlig ingen sundhedsmæssig effekt, ja, i værste fald kan de øge sygdomsrisikoen. DN arbejder for et Danmark uden affald. Læs mere og skriv under på WWW.EMISKRALD.DK

1 ØKOLOGISK JULETRÆ

Vælg et økologisk juletræ eller alternativt en rødgran, der vok ser naturligt på vores bredde grader og kræver mindre kemi at dyrke. Læg efterfølgende træet i haven til glæde for fugle og insekter.

2 BÆREDYGTIG JULEMAD

Gå efter økologiske råvarer til julemaden, og lav kun den mad, I spiser, så I undgår madspild. Eller skal julemaden være grøn? Der findes mange gode grønne opskrifter, der kan erstatte eller supplere julemiddagen.

3 GENBRUG TIL GAVER OG PYNT

Find julegaver på loppemarke der eller i genbrugsbutikker. Og frisk sidste års juledekorationer op med pynt fra naturen frem for at købe kogler, mos og pynt.

4 GIV EN NATUROPLEVELSE

Naturen er gratis – og gemmer på et væld af eventyr. Lad årets julegave være en vandretur, overnatning i shelter med bål mad eller måske en fisketur?

5 BÆREDYGTIG INDPAKNING

Hvert år ender et væld af ga vepapir i skraldespanden. Pak i stedet gaverne smukt ind i gam le aviser, magasiner, et tørklæde eller pynt en skotøjsæske.

Få flere idéer på WWW.DN.DK/GODJUL

Mellem 12 og 47 mio. ton. Så meget CO2 vurderer Tænketanken Hav, at en udplantning af 450.000 hektar ålegræs vil kunne optage i en periode på 30 år.

STILHED

I årtusinder har mennesket søgt visdom og selvindsigt i stilheden. Vores forhold til stilhed er dog blevet mindre naturligt. Vi er konstant omgivet af støj og forstyrrelser, og det kan påvirke vores helbred. Men naturen kan hjælpe os med at genfinde stilheden – og indre ro.

Jeg har det sært dobbelt med stilheden. Selvom jeg har oplevet dens gaver, har jeg svært ved at nærme mig den. Men når stilheden først har mig en morgen på stranden, mens solen står op, eller på vandreturen gennem et skov landskab – så har jeg svært ved at slippe den igen. Alligevel er det ofte lydens distraktion, der trækker. Også i dagens mellemrum; der, hvor stilheden ellers kunne give en pause, lukker jeg ly den ind. Jeg tænder for morgenradioen, når jeg træder ind i køkkenet, lytter til podcast, når jeg smører madpakker, og ringer til en ven på gåturen med hunden. Stilheden er som en sky fugl, som præst og forfatter Tomas Sjödin skriver i bogen ‘Lyden af stilhed’. Det vender vi tilbage til.

For jeg er ikke alene. Stadig flere søger hjælp til at få mere stilhed i deres liv. Psykologer og terapeuter laver stillevandringer, og bøger om stilhed får plads på bestsel lerlisterne, mens foreningen ‘Vi elsker stilhed’ vokser.

Det var psykolog Ilse Sand, der i 2011 besluttede at etab lere foreningen ‘Vi elsker stilhed’ – en forening, der ar bejder for at fremme naturlig stilhed. Stadig flere af hen des patienter oplevede nemlig alvorlige stresssymptomer forårsaget af støj og lyde.

“Jeg havde mange i terapi, der skammede sig over det og følte sig besværlige. Flere, end vi aner, bliver dybt påvir kede af lyd. Jeg opdagede, at der er for lidt bevidsthed om, hvor vigtig stilheden er,” forklarer hun.

I dag har foreningen ‘Vi elsker stilhed’ mere end 2.000 medlemmer, den uddeler hvert år en stilhedspris og arbej der for at skabe og sikre stille steder.

Det var også i 2011, at Verdenssundhedsorganisationen WHO begyndte at advare imod sundhedsskadelig støj. Og i 2018 oplistede organisationen en række væsentlige hel bredsmæssige konsekvenser af støj: irritation, søvnfor styrrelser, tinnitus, kommunikationsbesvær, forringelse

af indlæringsevne, øget blodtryk, øget risiko for hjerte sygdomme og hormonelle påvirkninger. Og med rappor ten ‘Environmental Guidelines for the European Region’ leverede WHO en række konkrete forslag til, hvordan de europæiske landes beslutningstagere kunne reducere den sundhedsskadelige støj. Mest virkningsfuldt ville det være at reducere trafikstøjen, lød budskabet.

Selvom bilturen tilbyder en oplagt stillepause, tænder jeg af vane for bilradioen. I radioavisen fortæller nyheds værten om konklusionerne fra en undersøgelse, der viser, hvor høj pris danskerne sætter på stilhed i naturområder. Danskerne er villige til at betale gennemsnitligt 1.900 kr. om året pr. husstand for at undgå trafikstøj i naturom råder, viser undersøgelsen, som forskere fra Københavns Universitet har udarbejdet for Vejdirektoratet.

Det kan jeg godt genkende. Da jeg for nylig købte nyt hus, stod stilhed i naturen højest på ønskelisten. Jeg hav de som aldrig før brug for den ro, som stilheden kommer med, og jeg besluttede at opsøge dem, der har gjort sig erfaringer med at integrere stilheden i deres liv, for at hente gode råd til, hvordan man gør alvor af ønsket om mere stilhed.

STILHEDEN TILBYDER HULETID. Journalist og forfatter Peter Olesen har skrevet flere bøger om stilhed. Den første, ‘Stille København’, portrætterede hovedstadens stilleste der. Bogen blev så stor en succes, at han fulgte op med ‘Stille Odense’ og siden ‘Mine stillesteder’.

“Folk kontakter mig og takker for, at jeg har inspireret dem til at opsøge stilheden og give den mere plads i deres liv,” forklarer han.

Allerede som barn søgte han sine egne stille steder. Barndomshaven ved Holbæk Fjord var stor og dyb, og ofte gemte han sig i bunden af den, bag to store træer mellem bærbuskene og det lange hasselnøddehegn. Det

ANNE ANTHON ANDERSEN MIKKEL JÉZÉQUEL & SIMON SKIPPER

var følelsen af at læne sig trygt ind i stilheden og gøre sig utilgængelig for andres behov, der allerede dengang ramte ham som en stærk trang til stille huletid. Han brugte sine stille steder som et rum, hvor han kunne lade op for derefter at kunne vende tilbage til omverdenens krav og for ventninger. Det er det, stilheden kan, mener Peter Olesen:

“At søge og skabe sine egne stil le steder er som at genopdage den følelse af ro i sindet, som de bedste barndomshuler kunne etablere. Den ro som stilheden giver, har vi som aldrig før brug for at genvinde.”

Sommerhuset, stranden eller sko ven er eksempler på voksenhuler, som Peter Olesen genbesøger i bogen. Hvis vi bliver bedre til at være stille – også sammen – vil vi få et mindre stresset liv, argumenterer han.

“Uden stilheden bliver jeg stresset, urolig og ufokuseret. Naturens lyde beroliger nervesystemet og hjæl per mig ind i stilheden. Det er de menneskeskabte lyde, der stresser.”

START DAGEN I STILHED. Det var også na turen, der hjalp den svenske præst, forfatter og foredragsholder Tomas Sjödin tættere på stilheden. Erken delsen ramte ham for 14 år siden, hvor han læste en tekst, der beskrev stilheden som et dyb i et andet ele ment.

“Jeg indså, at stilheden var en ukendt verden for mig. At jeg læng tes efter at integrere stilheden i mit liv. Jeg havde mødt stilheden på for skellige stilheds-retreats, men når jeg kom tilbage til mit daglige liv, fortsatte alting, som det plejede. Så hvordan skulle jeg integrere stilhe den i mit liv?”

Sådan lyder hans forklaring, da vi mødes på Zoom. Han toner frem på skærmen i sit lyse køkken på et landsted i udkanten af Göteborg, omgivet af krogede gamle træer.

“At hvile handler ikke bare om at tage en pause, men om at få mulig hed for at opdage, hvad man ønsker at forandre i sit liv og give plads til

VIDSTE DU, AT ...

Verdenssundhedsorganisationen WHO betegner støj som ‘den vestlige verdens plage’?

WHO har slået fast, at støj kan føre til blandt andet stress, søvnforstyrrelser, øget risiko for hjertesygdomme samt forringelse af koncentrations- og indlæringsevnen?

WHO konkluderer, at trafikstøj hvert år koster mindst 1.000.000 sunde leveår i Vesteuropa?

Forsigtigt anslået indlægges i størrelsesordenen 800-2.200 personer i Danmark årligt på sygehuse med forhøjet blodtryk eller hjertesygdom på grund af den ekstra risiko, som trafikstøj giver?

KILDE WHO, Miljøstyrelsen

det, man savner og længes efter,” si ger han.

Til at begynde med var det vanske ligt. For han er med egne ord vokset op i “et lydligt, højrøstet miljø” run det af frikirke, familier og venner i en tilværelse, hvor der aldrig var stille.

Men hvad gjorde du så for at nærme dig stilheden?

“Jeg erfarede, at hvis først man har startet sin dag i fuld fart, er det svært at komme ind i stilheden. Men der findes en lille stund, en lomme, før dagen gryr, hvor man naturligt er stille. Her er det lettere at nærme sig stilheden,” forklarer han.

Det er i denne lomme, kl. 5:30 præ cis, at Tomas Sjödin hver dag starter dagen i stilhed. Han går ud i køkke net, smører et stykke mad og brygger en kop kaffe. Han lægger et tæppe om benene og sætter sig til rette i stolen vendt mod haven, lytter til de kna gende lyde fra det høje, 105 år gamle elmetræ, som giver sig i vinden uden for vinduet. Her hviler han i stilheden en halv times tid.

“Det, der forandrer menneskers liv, er det, man gør hver dag. Det kan være ganske små ting, men giver vi dem plads, er de livsforandrende,” siger han.

1

Start dagen med en halv time i stilhed, hvor du heller ikke tjekker mobil eller læser avis.

2

Begræns baggrundsstøjen omkring dig ved f.eks. at slukke radio, fjernsyn eller udsugning.

3

Gå en tur i naturen i stilhed – også sammen med andre.

4

Begræns dit forbrug af elektroniske medier – øv dig i at holde pauser uden mobil, tablet eller radio.

5

Stilhed handler om mere end fravær af støj. Meditation og afspænding kan give en større indre stilhed.

Til at begynde med blev han rastløs, men han holdt ved, og pludselig var det, som om stilheden bar ham.

Det er naturligt for os at være i stil heden – derfor er det også farligt for os at forsømme den, mener Tomas Sjödin. Det var blandt andet derfor, han besluttede at skrive bogen ‘Ly den af stilhed’. De stille morgener har hjulpet ham til at være mere nærvæ rende i mødet med mennesker, f.eks. i konflikter eller svære samtaler i hans virke som præst.

Den akustiske arkæolog Gordon Hempton var blandt dem, der hjalp Tomas Sjödin på sporet af stilheden. Den bedste måde at nærme sig stilhe den på er at gå ind i skoven som et barn – uden mål og med, åben for naturens ro og nysgerrig på, hvad der sker, ar gumenterer Gordon Hempton.

Du beskriver stilheden som en sky fugl,

5 VEJE TIL MERE STILHED

man må nærme sig langsomt. Hvorfor er det så svært?

“Der er så meget i vores samfund, som distraherer os og modarbejder stilheden. Det er naturligt, at vi giver efter for det og tager alt ind,” svarer han.

Derfor er man nødt til at vælge stilheden og være disciplineret, hvis man vil have mere af den i sit liv, me ner Tomas Sjödin. Selv har han valgt ikke at være på sociale medier og holder fast i sit stilleritual om mor genen.

Stilhed er fremtidens luksus, me

ner Tomas Sjödin. Han møder flere og flere mennesker, der søger stil heden, og han mener, at stilheden kan være en indgang til mere end ro, nærvær og langstrakte tanker:

“I stilheden finder vi friheden til at være os selv. Der er så meget, der be grænser os i vores kamp for fodfæste og anerkendelse i forskellige arenaer i livet. I stilheden kan vi møde erken delsen af, at den vigtigste anerken delse er anerkendelsen af os selv.”

Stilheden giver os med andre ord adgang til at slutte fred med os selv og høre vores egen stemme tydeligt

i kakofonien af alle de andres stem mer. Måske er det med stilhed som med alle andre gode vaner. Hvis vi starter dagen i stilhed, bliver det måske lettere at slå mere varigt føl ge med den?

Sådan er det i hvert fald for mig. Når først stilheden har grebet mig, som f.eks. en morgen på stranden, hvor fjordens vandspejl står lige så klart som himlen, glider jeg ube sværet ind i den ro, som stilheden kommer med. Og måske kan også stillevandring og lydmeditation hjælpe? Det vil jeg undersøge.

Journalist Anne Anthon Andersen har sat sig for at undersøge, hvordan vi kan få mere stilhed ind i vores liv.

LYD HJÆLPER OS IND I STILHEDEN

Vi møder ofte den totale stilhed med en vis uro. Men syngeskåle og naturlige lydlandskaber kan bane vej for indre stilhed. Når nervesystemet er i ro, kan vi lukke stilheden ind.

Huset for Samklang ligger omfavnet af stilhed i Djurslands bakkede landskab på halvøen Helgenæs. Her har Mayaya Louise Schubert og Gert Bach slået sig ned for at skabe meditative lydlandskaber, der hjælper mennesker i kontakt med stilheden.

Sammen tager de imod i entreen i det hvidkalkede landhus, som de overtog, da de for et par år siden be sluttede, at de måtte tættere på natu ren og stilheden.

“Det travle moderne menneske har ofte svært ved at sætte sig ned og være stille. Vi har brug for hjælp i form af organiske lyde, som vi kan læne os ind i. Lyde, som ikke kalder på handling; ligesom de lyde, vi mø der i naturen,” forklarer Mayaya og viser indenfor.

Glaspartiet i gavlen åbner stue rummet op mod efterårslandskabets glød. Lyset vælter ind. I begge ender af rummet står en gong – et slags op rejst messingbækken. Spredt på gul vet står skåle af metal og krystalglas

i forskellige størrelser. Vi er syv, der har meldt os til at blive hjulpet tæt tere på stilheden gennem et lydland skab skabt af såkaldte syngeskåle.

Vi tager plads på hver sit skind. Mayaya slår de første toner an, guider os ind i det dybe åndedræt, mens Gert sender dybe toner ud i rummet fra gongen. Syngeskålene har hver deres toner, lyse og lette, tunge og dybe. De blander sig, lægger sig ind over hin anden i én lang lydstreng.

Det sitrer i benene, også da jeg rys-ter dem, og det går op for mig, at det må være lyden; vibrationerne løber som en brusende flod gennem kroppen. Tonerne flyder, og tankerne flyder med. Tiden forsvinder, men så mærker jeg noget lige under brystet. Gert placerer en syngeskål. Her sidder et vigtigt energicenter, forklarer han, før han slår tonen an. En syngende varm fornemmelse opstår, hvor skå len rammer kroppen. Det er, som om svingningerne løber fra solar plexus og helt ned i tåspidserne.

“Det er ren fysik. Lyd er energi, og lyd påvirker kroppens energicentre. Det er derfor, lyd kan skabe gennem

Vibrationerne fra syngeskålen mærkes som en brusende varme, der spreder sig i kroppen. Lydene hjælper nervesystemet med at finde ro.

strømning, når de er blokeret,” for klarer Gert. Han er uddannet i musik og har spillet trommer, siden han var ung. Da han i 1992 fik konstateret tinnitus, begyndte han at interessere sig for, hvordan man kan skabe ba lance i kroppen ved hjælp af lyd, og tog senere en uddannelse i klangmas sage på Nordlys Centeret i Silkeborg. Som psykoterapeut og yogalærer har Mayaya i flere år guidet mennesker til at finde ro, og sammen har de nu givet sig i kast med at skabe lydmedi tationer under overskriften ‘Lyden af stilhed’. For lydmeditationer kan lære os at møde stilheden og skabe et rum for nærvær, ro og balance.

LYD ER ENERGI. Det autonome nervesy stem har to grene: det sympatiske, som aktiveres, når vi skal præstere og kæmpe, og det parasympatiske, som aktiveres, når vi slapper af. Når vi er i balance, veksler vi ubesværet mellem de to. Er vi derimod stresse de over længere tid, kan vi fryse fast i det sympatiske. Her bliver indåndin gerne korte og hektiske, der kan opstå tankemylder, det bliver vanskeligt at trække vejret dybt og automatisk fin de tilbage i det parasympatiske ner vesystem. Her kan lydlandskaberne hjælpe, forklarer Mayaya.

“De lange toner bliver et anker for sindet, og tankerne ryger i baggrun den. Sindet får ligesom en lydstreng, det kan følge,” forklarer hun.

“At blive udsat for mange lydkilder samtidig er det samme som at have mange bolde i luften. For mange lyde skaber stress,” supplerer Gert.

Vi har glemt pauserne i stilheden, hvor vi kan stoppe op og skabe jordforbindelse til den natur, vi er rundet af.

MAYAYA LOUISE SCHUBERT

YOGALÆRER

Sammen drømmer de om at hjæl pe så mange mennesker som muligt til et liv med mere stilhed. Fordi det er nødvendigt for både mennesker og natur. For stilheden etablerer et rum, hvor vi kan stoppe op og huske, at vi er forbundet til hinanden og naturen, forklarer Mayaya:

“Naturen lider under, at vi menne sker har for travlt med at forbruge. At vi har glemt pauserne i stilheden, hvor vi kan stoppe op og skabe jord forbindelse til den natur, vi er rundet af.”

STILLEVANDRING

“DET HANDLER OM IKKE ALTID AT VÆRE PÅ VEJ”

Stilheden bor naturligt i os, men den ankommer først, når vi har skabt rum for den. Vandring i naturen kan vække kroppens længsler og bygge bro til stilheden.

“P

røv at lukke øjnene, og placer fødderne i en stilling, det er rart at hvile i. Lyt til vinden, slip tankerne.”

Det er psykolog, natur- og meditationslærer Eva Broby, der guider mig. I fire år har hun holdt stillevandringer for men nesker, der ønsker mere ro i deres liv. Hun møder stadig flere, der søger stillevandringerne i naturen, fordi de sav ner det nærvær, stilheden kommer med.

“Stilheden kan hjælpe os til at leve i pagt med os selv og de værdier, vi ønsker at leve efter,” forklarer hun. Vi går gennem skoven, over et åbent græsstykke mod havet og Møns Klint.

Ofte er det tankernes pendul mellem fortid og fremtid –det, vi skal og bør, gjorde eller ikke gjorde – der blokerer for stilheden. Når vi mærker jorden under fodsålerne, ly set og vinden i ansigtet, er det lettere at være i stilheden, stoppe op og mærke os selv.

Vi gør holdt ved et træ. De bærende grene er knækket, barken er flosset, og biller og orme har ædt sig ind på ho vedstammen. Alligevel spirer små nye skud frem.

“Naturen minder os om, at alt er i forandring og klarer sig på trods. Det kan hjælpe os til at slippe bekymringerne om alt det, vi føler, vi skal have styr på,” siger hun.

Stillevandring i naturen aktiverer det parasympatiske nervesystem, som hjælper os til at slappe af og lade op. Vi er nået ud til det punkt, hvor klinten skråner stejlt mod

havet. Her står vi lidt, lukker udsigten ind, før vi fortsæt ter op ad en lille sti ind i skovstykket, der hviler på klinten højt over havet.

“Prøv at gå hen til et træ, du kan forbinde dig til. Mærk træet, og lad det hjælpe dig med at mærke dig selv,” op fordrer Eva Broby.

Jeg vælger et træ, som engang havde to stammer. Den ene er knækket og død. Den anden er sund og stærk, slår en bue langs jorden og rækker højt mod himlen. Jeg sæt ter mig overskrævs på den raske stamme og læner mig ind mod træet. Duften af bark, den kølige overflade mod hæn der og kinder sender en dyb ro ind i kroppen.

Eva Broby har sat sig til rette ved et træ i nærheden. Som en forlængelse af træets rod hviler hun med ryggen mod stammen.

Da vi går tilbage over det åbne græsstykke med stilhe dens dybe åndedrag, beder jeg om et par råd til, hvordan man holder fast i stilheden.

“Det handler om ikke altid at være på vej,” siger hun og holder en pause, som for at understrege pointen.

Stillevandringer kan træne os i at være mere nærværen de til stede ikke alene i vandringen, men i livet i det hele taget, forklarer hun.

“Vandring i stilhed kan træne os i at bevare stilheden i overgangene. Hvis vi i stedet for allerede at være videre til næste aktivitet stopper op, åbner sanserne, mærker vin den i kinderne og jorden under fødderne, bliver det lettere at tage nærværet med os ind i dagen og den næste akti vitet. Det hjælper os med at ankomme med ro i sindet.”

ANTHON ANDERSEN

SKIPPER

Naturmælks Oste Smagshjul

SødUmamiKrydretKnirkende Stærk Skarp Cremet Frisk ren Syrlig Smør

GrillostmedChilli Cumulublue Bette Kristian

MOUNTAIN BOOTS HANDCRAFTED WITH PASSION

HANWAG LHASA WIDE

Optimal komfort til længere ture. Lhasa Wide er produceret i robust tibetansk yakokse læder af høj kvalitet, der har en unik og naturlig struktur. Foringen er lavet af smidig og særdeles allergivenligt kromfrit garvet læder. Vores Wide læst giver ekstra plads ved forfoden.

BORN IN BAVARIA – WORN AROUND THE WORLD

ORGANISERET VILDSKAB

Hvad sker der, når man fælder en gammel, mørk nåleskov for at give plads til en ny og blomstrende natur? Det undersøger en dokumentarfilm, som instruktøren Phie Ambo står bag. Gennem fire år har hun fulgt et naturgenopretningsprojekt i Vendsyssel og på tæt hold oplevet, hvordan sjældne arter er kommet igen, men også hvor mange følelser den slags projekter kan vække. “Men vi har ikke tid til andet,” mener hun.

Pludselig er der ikke så stille i den dybe skov. Kæmpe maskiner ruller gennem hektarvis af høje, gamle nåletræer, der et efter et bliver fældet og styrter mod jorden. Efterfølgende bliver der sat ild til skovbunden, og flammerne breder sig. Det ser voldsomt ud, men der er en mening med det hele. For når grene, kviste og kvas brændes af, bliver der fjernet nærings stoffer fra skovbunden, og en ny og spændende flora med forskellige planter og blomster spirer frem. Hvor der før var mørk nåleskov, er der nu en eng fyldt med sommerfugle og insekter. På engen græsser vilde heste og kvæg. De spiser løs af græs, buske og planter, så engen ikke gror til, og ko kasser og hestepærer skaber levesteder for et mylder af in sekter.

Scenen udspiller sig i filminstruktør Phie Ambos nye film, ‘Organiseret vildskab’. Gennem fire år har hun fulgt, hvordan et kæmpe område af Hammer Bakker, nord for Aalborg, er blevet udlagt til vild natur.

“Mit udgangspunkt var at lave en smuk transformations proces, hvor man kan se, hvad der sker, når naturen pibler frem. Man kan blive så mismodig af alle de rapporter, der slår fast, hvor skidt det står til med biodiversiteten i verden og især i Danmark. Jeg ønskede derfor at følge den styrke, der er i naturen, når man giver den plads,” fortæller Phie Ambo om sin nyeste film, der i løbet af efteråret vil blive vist ved en række særarrangementer i samarbejde med Dan marks Naturfredningsforening og senere på TV 2.

Phie Ambo har adskillige prisvindende dokumentarfilm bag sig. I sin seneste film, ‘70/30 – demokratiets kapløb med klimakrisen’, fulgte hun i hælene på både unge klimaaktivister og politikere gennem folketingsvalget i 2019 og frem til præsentationen af klimaloven. Klima, natur og bære dygtighed er centrale emner for Phie Ambo, både i hendes film og privat. Hun voksede op med fri adgang til en stor, tilgroet æbleplantage, der for hende virkede uendelig. Her blev hendes kærlighed til naturen sået og er ikke aftaget siden, selvom hun som voksen altid har boet i København.

“Det er egentlig i byen, jeg lægger mest mærke til, hvor naturen pibler frem, hvis den får lov. Jeg har lavet en film, ‘Genopdagelsen,’ på en byggegrund på Amager, der bare stod og ventede på at blive bebygget og i mellemtiden var blevet til noget, der mindede om min barndoms tilgroede æbleplantage,” fortæller hun.

Man kan blive så mismodig af alle de rapporter, der slår fast, hvor skidt det står til ... Jeg ønskede derfor at følge den styrke, der er i naturen, når man giver den plads.

Undervejs i optagelserne oplevede Phie Ambo, hvordan projektet vakte mange følelser. Det gik op for hende, at der er stor forskel på, hvad vi mennesker opfatter som god natur.

Sommerfuglen brun pletvinge er steget i bestand efter genopretningsprojektet i Hammer Bakker. Lokalt kaldes sommerfuglen også for Nordjyllands panda.

“Her blev 47 børn fra Den Grønne Fri skole sluppet fri i ti uger, og al under visning foregik udendørs. Det var rigtig spændende at se, hvad det gjorde ved både trivsel og opfindsomhed at være så tæt på vind og vejr mange timer dagligt. Selv kan jeg mærke, hvordan jeg ved at være i natu ren vænner mig til min egen forgængelig hed, fordi jeg ser, hvordan det hele spirer frem om foråret og visner hen om vinte ren. Det er en god reminder, der kalder på ydmyghed.”

ALLE VIL NATUREN – MEN PÅ HVER DERES MÅDE. Den ydmyghed tog Phie Ambo med sig til Hammer Bakker, men undervejs i projek tet opstod der pludselig et ekstra spor, som hun ikke kunne se bort fra. Et konflikt punkt, som hun selv udtrykker det. Flere lokale borgere begyndte at stille spørgsmål ved genopretningsprojektet. Stemmerne stod meget skarpt over for hinanden, og på de sociale medier blussede debatten vold somt op.

Phie Ambo ringede til flere af de bekym rede borgere, nysgerrig efter at høre, hvad de var nervøse for. Flere af kritikpunkter ne kunne hun godt forstå. F.eks. hvorfor

PHIE AMBO

DOKUMENTARIST

Født i 1973 og vokset op i Snekkersten. Uddannet instruktør fra Den Danske Filmskole i 2003. Står bag en række dokumen tarfilm. Eksempelvis: ʻFamily’ (2001), ʻDykkeren i min mave’ (2003), ʻMechanical love’ (2007), ʻSå meget godt i vente’ (2014), ʻGenopdagelsen’ (2019), ʻ70/30 – demokratiets kapløb med klimakrisen’ (2021).

Vundet flere prestigefyldte priser, heriblandt en Robert, Sten Baadsgaard Prisen og den internationale dokumen tarfilms pris ved Amsterdam Filmfestival, Joris Ivens Award.

man fælder dele af en produktionsskov i en tid, hvor vi skal bruge træ til grønne byggerier. Eller følelsen af usikkerhed, når man sætter store dyr ud i den natur, man er vant til at gå i med sin hund.

“Diskussionerne blev rødglødende, og det gik op for mig, at jeg var nødt til at tage modstanden alvorligt. Jeg blev nysgerrig på, hvor gruset i maskineriet var. For alle vil gerne naturen, også kritikerne af pro jektet, så alle vil det samme – men på for skellige måder,” siger Phie Ambo og uddy ber:

“Mens jeg arbejdede på filmen, tænkte jeg: ‘Vi må ikke ende der, hvor det bliver hårdt mod hårdt, det har vi ikke tid til.’ Vi skal starte processen og samtidig tale om de helt legitime bekymringer og misfor ståelser, og det var de gode til i Aalborg Kommune. De fik blødt fronterne op,” for tæller Phie Ambo.

Filmen viser, hvordan parterne nær mer sig hinanden. Borgerne kommer til Aalborg Kommune med deres bekymrin ger, kommunen lytter og finder de kom promiser og løsninger, der skal til. Flere borgere var blandt andet bekymrede for, om de vilde heste kunne overleve vinteren.

SE ‘ORGANISERET VILDSKAB’ MED MEDLEMSRABAT, OG VÆR MED TIL PANELDEBAT

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og filmselskabet Hansen & Pedersen inviterer til visning af ‘Organiseret vildskab’. Efter filmen er der paneldebat med repræsentanter fra DN, Phie Ambo m.fl. I Aalborg og på Bornholm er der inden filmen en gratis guidet tur i henholdsvis Hammer Bakker og Almindingen.

HER KAN DU SE FILMEN

TIRSDAG DEN 22. NOVEMBER: Gallapremiere Grand Teatret i København kl. 19.00

ONSDAG DEN 23. NOVEMBER: Cafe biografen i Odense kl. 16.45

ONSDAG DEN 23. NOVEMBER: Øst for Paradis i Aarhus kl. 20.15

TORSDAG DEN 24. NOVEMBER: Biffen Nordkraft i Aalborg, kl. 16.40 kl. 14:15-15:40: Guidet tur med biolog og medvirkende i filmen Flemming Helsing. Mødested: P-plads ved Brødland.

LØRDAG DEN 26. NOVEMBER: Rønne Bio i Rønne kl. 14.00 kl. 12.00-13.00: Guidet tur med biolog, forfatter og foredragsholder Michael Stoltze. Mødested: P-plads ved Bastemose Fugletårn.

KØB BILLET

Prisen er 75 kr. for medlemmer og 100 kr. for ikke-medlemmer. Billetter bestilles på biografernes hjemmeside. For at få medlemsrabat skal du betale billetterne i biografen og oplyse, at du er medlem af DN.

UNIK MULIGHED

Men så tog Helle og Niels – dem, der havde tilsyn med he stene – lidt hø under armen og fodrede dem i to ugers tid, og så var kritikerne pludselig ikke nervøse længere.

“Der var dyrlægebesøg, der var stadigvæk tilsynspligt og dyrevelfærdsloven var ikke trådt ud af kraft, det var det bedste argument over for dem, der var nervøse for hestene,” siger Phie Ambo.

“Det er selve forandringen, der er svær. Det er grund læggende menneskeligt, og skal man lykkes med foran dringen, bliver man nødt til at komme med små skub, gode argumenter og dialog. Men nogen skal gå forrest og sige, at vi skal det her, og langsomt kan man så massere en foran dring ind. Men det er et følsomt emne, og jeg blev egentlig overrasket over, hvor forskelligt vi mennesker ser på, hvad der er natur, og hvad der er god natur. Alle mennesker har deres eget billede af, hvordan det ser ud. Hvis man er bio log, ser det ud på en bestemt måde, og hvis du er rytter, ser det ud på en anden måde.”

NORDJYLLANDS PANDA ER TILBAGE. Projektet i Hammer Bakker ligger i tråd med de 15 naturnationalparker, der skal etab leres i hele landet. Visionen er, at naturen skal have mere plads og lov til at udvikle sig på sine egne præmisser. Store græssende dyr skal være med til at skabe en spændende natur med mange nye levesteder for dyr og planter. Der skal være flere enge, overdrev og hedeområder frem for tæt, mørk skov. Alt sammen for at give den danske natur den håndsrækning, som den har så hårdt brug for. Den ene rapport efter den anden har nemlig slået fast, at naturen har det historisk dårligt, og arter uddør med en hast, vi ikke har set, siden dinosaurerne uddøde.

Og efter at have fulgt genopretningen af Hammer Bakker sidder Phie Ambo tilbage med en følelse af, at vi mennesker skal lære naturen at kende igen. Den vilde natur, hvor vi kun er små prikker i et stort landskab.

OM HAMMER BAKKER

Hammer Bakker ligger nord for Aalborg som et højland i bunden af Vendsyssel. Området er godt og vel 2.100 hektar stort. I mere end 100 år har store dele af Hammer Bakker især bestået af tætvoksende n å letræsplantager med henblik på fældning og skovdrift. Den igangvæ rende naturgenopretning vil skabe 1.000 hektar natur med plads til de frie

processer, lys å ben natur, fritvoksende skov og krat samt levesteder for den naturligt hjemmehørende flora og dyrelivet. Kort og godt skal der være en større biodiversitet i området. Bag projektet står Den Danske Natur fond, A. P. Møller Fonden, Aalborg Kommune, Miljøog Fødevareministeriet og Dansk Botanisk Forening. I alt er der afsat 100 mio. kr. til projektet.

“Vi har været så lidt i naturen, at vi skal lære at se den på en ny måde. Vi skal have pudset brillerne, så vi kan se, at der findes alt muligt fantastisk i den danske natur, som ikke gør et stort nummer ud af sig selv, men som har brugt tusinder af år på at tilpasse sig en særlig plante og et bestemt træ.”

Phie Ambo kalder på en større ydmyghed og forståelse af, at vi mennesker er nødt til at afgive noget territorium, så naturen kan udfolde sig.

“Og en ting er projekter som Hammer Bakker og na turnationalparkerne, de er sindssygt vigtige, noget andet er, hvad vi selv kan gøre i vores små villahaver. Vi har alle mulighed for at gøre noget positivt for at fremme naturen. Jeg har selv en lille have, som jeg har en masse hjemmehø rende planter i, og de insekter, der er tilpasset dem, er også begyndt at komme i haven. Der sætter min mand og jeg os hver morgen og mærker, hvor dejligt det er at dele haven med andre,” siger hun.

“Tag f.eks. brun pletvinge, som de kalder for Nordjyl lands panda. Før genopretningsprojektet var der kun meget få tilbage i Hammer Bakker, men den er nu steget i bestand på grund af det konkrete projekt. Den slags eksempler skal vi have flere af. Vi skal sikre, at nogle af de her rødlistede arter ikke uddør. Der er en hel verden omkring os, som er ligeværdig med os mennesker. Det skal vi være ærbødige over for,” siger Phie Ambo.

HAMMER BAKKER SOM POSITIVT EKSEMPEL. I Phie Ambos film ser vi de første skridt til mere vild natur i Danmark. Små, men vigtige skridt. Naturgenopretning kræver tålmodig hed, det endelige resultat ligger et stykke ude i horisonten, men det, at projekterne er sat i gang, er et afgørende skridt, mener hun. Hun håber, at hendes film kan være med til at inspirere andre.

“Der har været konflikter undervejs, men ingen er kom met til skade. Filmen viser, hvad der sker, når vi lytter til hinanden. Så kan vi afbøje og forhindre mange konfronta tioner, og det kan ofte få en proces til at glide.”

PÅ SPORET AF DEN FORSVUNDNE HASSELMUS

Hasselmusen blev erklæret formentlig uddød i Jylland. Men nu har to forskere sat sig for at finde ud af, om det rent faktisk er tilfældet. I en skov ved Vejle er Helle Vilhelmsen og Julie Dahl Møller på jagt efter spor af den forsvundne hasselmus. For finder de den, kan det betyde fremgang for det truede dyr.

Den pludselige lyd af en fugl, der letter, får Helle Vilhelmsen til at kigge op. Ud over den stil le susen fra bilerne på landevejen langt væk er her stille i Munke bjergskoven ved Vejle. Helle Vilhelmsen sænker blikket, og hendes øjne spejder søgende ind i bø gekrattet. Dér. Skråt foran sig finder hun det, hun leder efter. En lang, fir kantet beholder, der hænger i en gren i øjenhøjde og ser malplaceret ud.

Helle Vilhelmsen kigger ind i be holderen, binder den af træet og luk ker den forsigtigt op. Den er tom. Hel ler ikke denne gang var der bid.

Biologen Helle Vilhelmsen er på jagt efter hasselmusen. Arten, der er sjælden, bygger sin rede af græs og blade, og det er dén, Helle Vilhelmsen leder efter. Hun er Danmarks førende forsker i det truede dyr, der nu kun lever i få spredte bestande på Sjæl land og Fyn. Faktisk er hasselmusen erklæret sandsynligvis forsvundet fra Jylland, fordi der i mange år ikke har været sikre tegn på dens eksi stens. Men nu står Helle Vilhelmsen altså her, midt i en skov i Vejle, for at finde det lille kræ.

Helle Vilhelmsen har nemlig fået fornyet håb. De seneste år har der væ

ret rygter og fund af mulige hassel musreder i Sønderjylland og her ved Vejle, senest i sommeren 2020. Der for satte Helle Vilhelmsen og hendes kollega Julie Dahl Møller sig for at un dersøge sagen til bunds. Findes has selmusen i Jylland, eller gør den ikke?

“Der er uden tvivl tale om en meget sårbar jysk bestand, hvis de altså sta dig er her. Men vi er jo forpligtet til at hjælpe en sårbar art som hasselmus, som i forvejen er meget sjælden her hjemme. Og det ville være synd at miste arten helt, hvis man kunne have gjort noget for at hjælpe den. Det er det, Julie og jeg skal afsøge med dette projekt,” siger Helle Vilhelmsen.

HASSELMUSENS HEMMELIGE LIV. Der dufter af frisk, våd jord i den som mergrønne bøgeskov. Kaprifolie, døde grene og brombærranker har overtaget den knasende skovbund og gør det svært at bevæge sig frem. Per fekt hasselmus-terræn.

Julie Dahl Møller og Helle Vil helmsen bevæger sig stedvant langs stier og over skovbund, for de har været her før.

Ved hjælp af en juleindsamling fra Danmarks Naturfredningsforening har biologerne fået finansiering til at gennemføre undersøgelsen, der blandt andet inkluderer at finde has

selmus via vildtkameraer og rede rør. Rederøret, som Helle Vilhelmsen netop har konstateret ubrugt, hængte makkerparret op for et par måneder siden sammen med seks vildtkame raer.

Julie Dahl Møller går forrest gen nem skoven med øjnene fæstnet til skærmen på sin telefon. En GPS vi ser, hvor de placerede de forskellige vildtkameraer. Indimellem svigter GPS’en på grund af det dårlige signal, og så må de prøve at genkalde sig ru ten via hukommelsen.

“Det burde være lige nøjagtig her,” siger Julie Dahl Møller inde fra krat tet, mens hun kigger sig tålmodigt omkring.

Julie Dahl Møller forsker også i et andet meget truet dyr, nemlig birke musen. Også den skal hun undersø ge ved hjælp af juleindsamlingen fra Danmarks Naturfredningsforening, og Julie Dahl Møller er projektleder for undersøgelserne af begge arter.

Håbet er, at biologerne kan doku mentere, at hasselmusen findes her i Jylland, og at de derefter kan samar bejde med private skovejere og kom muner om at gøre området mere has selmus-venligt.

“Det vil da være fantastisk, hvis vi finder hasselmusen. I og med at den er mest aktiv om natten og sover syv

måneder om året, er det faktisk ret svært at vide, hvor den lever. I dag er jeg også kun forsigtigt optimistisk og bliver ikke skuffet, hvis vi ikke fin der den. Men vi må gøre et forsøg, for tænk, hvis vi kunne hjælpe den til at få en sund bestand her,” siger Julie Dahl Møller.

DANMARKS ENESTE SYVSOVER ER OMGI

VET AF MYSTIK. Hasselmusen er ikke en mus, men en syvsover. Den sover syv måneder om året, fra omkring okto

ber til maj, og den elsker at færdes i tæt buskads i blandede skove. Hasselmusen undgår faktisk at kravle direkte på jorden og vil helst klatre og springe over jorden. Samti dig lever hasselmusen i få fragmen terede bestande, og den har enormt svært ved at sprede sig i det danske landskab, der hele tiden brydes op af veje og marker. Derfor er hassel musen truet i Danmark, og udsigten til, at den naturligt skulle brede sig til flere skove og udvikle en sund og

bæredygtig bestand, er derfor dyster. Faktisk er forskerne enige om, at det formentlig kun vil gå den forkerte vej for hasselmusen.

Det er derfor, Helle Vilhelmsen og Julie Dahl Møllers projekt i Jylland er så vigtigt. Finder de hasselmusen i en af de jyske skove, er der håb for, at den kan brede sig. Skovene er nem lig relativt store, og hasselmusen vil kunne etablere sig nye steder via le delinjerne i landskabet. Læhegn, krat og skovbryn er hasselmusens bedste venner.

“Der skal så lidt til at forstyrre hasselmusen, og så risikerer man at ødelægge en lokal bestand. Om vendt skal der også relativt lidt til for at give den en hjælpende hånd. F.eks. hvis skovejere fælder træer i mindre områder ad gangen, eller at golfklubben bevarer nogle ledelinjer med træer og buske,” siger Helle Vil helmsen og peger over mod den nær liggende golfbane.

FUGLE OG ANDRE MUS STJÆLER SPOTLYSET. Det er blevet sent på eftermiddagen i Munkebjergskoven. Helle Vilhelmsen og Julie Dahl Møller har været her si den i formiddags for at indsamle de seks vildtkameraer og tjekke rederø rene.

“Jeg glæder mig til at se, hvor man

Hasselmusen færdes gerne en meter over jorden og i tæt krat. Så skal forskerne finde hasselmusen, må de bevæge sig ind i områder, der er tilpas utilgængelige.

Julie Dahl Møller tjekker vildtkameraet for at se, om der er kommet billeder af hasselmusen i kassen.

Der er uden tvivl tale om en meget sårbar jysk bestand, hvis de altså stadig er her […] Og det ville være synd at miste arten helt, hvis man kunne have gjort noget for at hjælpe den.

ge minutter der er på,” siger Julie Dahl Møller, mens hun bakser med at få et af de sidste vildtkameraer ned fra et træ.

“Kameraet tænder, hver gang det registrerer varme kombineret med bevægelse, så der kan være mange tusinde fotos på. Oftest er det jo bare fugle eller andre mus, der sætter ka meraet i gang.”

Helle Vilhelmsen nikker og tilføjer, at de har prøvet at placere kameraer ne, så de fleste smådyr bliver sorteret fra.

“Jeg har prøvet at sætte mig i has selmusens sted og kigge efter place ringer, der er tilpas utilgængelige. Hasselmusen færdes gerne mindst en meter over jorden og i tæt krat. Man

skal tænke: ‘Ej, det er simpelthen for svært at møve sig derind.’ Så ved man, det er lige noget for hasselmusen.”

“Wow, 2.327 fotos!” udbryder Ju lie Dahl Møller, der er tyvstartet og tjekker hukommelseskortet på ka meraet.

SANDHEDENS TIME. De to biologer endte med i alt næsten 10.000 fotos. Dem så de igennem på en computer på et ho telværelse uden for Vejle om aftenen, begge væbnet med forsigtig optimis me. Og der var mange spændende dyr på optagelserne: skovmår, rødkælk og grævling, men Julie Dahl Møller og Helle Vilhelmsen måtte lukke lap toppen ned efter to-tre timer – uden at se en hasselmus.

“Vi har heldigvis mange flere for søg. Vi giver ikke op så let,” siger Julie Dahl Møller og fortæller, at de fortsætter med at lede i efteråret og ta ger en sæson mere i 2023, takket være julebidragene. Spørger man Helle Vilhelmsen, er der ingen grund til at skrue ned for håbet:

“At kaste håndklædet i ringen og ikke lede mere kommer aldrig til at ske, og sådan skal det heller ikke være. Arter kan pludselig dukke op efter at være tilsyneladende forsvun det. At de er svære at finde i en årræk ke behøver ikke at være dødsstødet. Især ikke for hasselmusene og andre sjældne arter,” siger Helle Vilhelmsen og slutter:

“Naturen har det med at overraske.”

Hasselmusen er erklæret formentlig uddød i Jylland, men er den nu også det? Det undersøger to forskere med penge fra Danmarks Naturfredningsforenings juleindsamling.

LÆS OM ÅRETS JULEINDSAMLING og støt på WWW.DN.DK/JUL

GIV ET ÅRS MEDLEMSKAB

med spændende ture og arrangementer, magasiner, uglekort og blomsterfrø. Du kan også vælge et digitalt gavebevis. Glædelig jul og tak for din opbakning og støtte.

1. 2. 3.

Et års medlemskab med gavekort, flotte uglekort og blomsterfrø i smuk gaveæske

Gaveæsken kan sendes direkte til dig eller til modtager. Almindelig medlemskabspris + 50 kr.

Et års medlemskab til print eller digitalt

Gavekort, der kan downloades og sendes digitalt eller printes ud og lægges under juletræet. Almindelig medlemskabspris.

Sådan gør du: Bestil online på DN.dk/gave eller bestil hos medlemsservice på medlemsservice@dn.dk eller tlf. 39 17 40 40. Vi sidder ved telefonen mandag-torsdag kl. 9-16, fredag kl. 9-15.

VI ER EN DEL AF NATUREN – IKKE DENS CENTRUM

Natur er ikke noget, vi bare ‘går ud i’ – vi er selv natur. Det skal vi forstå, så vi kan tage ansvar for de kriser, vi befinder os i. Det mener scenekunstner Christine Fentz, der i sine værker bringer kunst og videnskab sammen. For når vi bruger vores sanser og mærker, at vi er en del af noget større, kan vi begribe klima‑ og naturkrisen med mere end vores intellekt.

De enlige bier summer rundt på den solbe skinnede gårdsplads ved den stråtækte gård midt i Mols Bjerge. På gården bor scenekunst ner Christine Fentz, der varmt byder vel kommen. Christine Fentz er uddan net dramaturg og kunstnerisk leder af performanceteateret Secret Hotel i Aarhus. I alt, hvad hun gør, er hendes kongstanke, at vi er forbundet med alt levende, for Christine Fentz bekymrer sig om klimaet og naturen, og hendes gang på jorden er desværre ikke lige så let som de forskellige biers:

“Jeg er pessimist. Vi mennesker er blevet en klimafaktor i sig selv, og vo res påvirkning af planeten sker hurti gere end nogensinde. Vi skal væk fra at tænke, at vi er centrum i verden, og i stedet se os som en del af alt levende

sammen med en masse andre arter,” fortæller hun, mens hun viser rundt i de idylliske omgivelser.

Hun går over gårdspladsen gennem en port, der åbner ud til en stor vild grund med træer, buske og grønt sagsbede. Hun går gennem ‘lan dingsbanen’ til tre af sine bistader, hilser på en tysk volontør, der beskæ rer buske, og viser bede med græs kar. På bakkeskråningerne står heste og græsser tæt på en eventyrlig lille skov.

“Jeg har omdannet en del af mit hjem til et residenscenter kaldet Earthwise. Her er plads til kunstnere og forskere, som arbejder med en dyb forståelse af sameksistens, og til vo lontører med trang til natur og kunst. De hjælper i haven, spiser sammen og nyder roen. Det gør jeg, fordi alt det her er for godt til ikke at dele med an dre,” siger hun.

ORDET ‘NATUR’ ER PROBLEMATISK. Hvert

andet år samler Christine Fentz for skere og kunstnere til et symposi um kaldet Earthbound. Symposiet er skabt for at udvide deltagernes tænkning og handlemuligheder, og det viser, hvordan kunst og scene kunst kan bruges til at finde nye veje sammenlignet med mere almindelige konferencer. Earthbound er en tre dages begivenhed spækket med vi denskabelige talks, sansninger, yoga, lokal mad, scenekunst og iscenesatte oplevelser, forklarer Christine Fentz. Sammen med deltagerne forsøger hun at udforske og udvikle et nyt sprog for den verden, vi lever i. Eksempelvis har hun det svært med ordet ‘natur’:

“Vi siger: Vi går ‘ud i naturen’, som om naturen er derude et sted – uden for os selv,” siger hun og påpeger, at vi på den måde adskiller os selv fra naturen i stedet for at se os selv som

Christine Fentz er kunstnerisk leder for Secret Hotel i Aarhus og Earthwise Residency i Mols Bjerge. Hun har gennem mange år arbejdet med, hvordan man via kunst og videnskab kan skabe en større forståelse for kloden, og hvordan vi kan vise mere omtanke for alle de arter, vi deler kloden med.

natur – og det er et helt grundlæggen de problem:

“Ord skaber verdner, og de kan fast låse os i en tænkning om vores hand linger her på jorden. På Island kaldte man tidligere landskabet et ord, der har samme rod som ‘livmoder’. Te ologen K.E. Løgstrup foreslog ordet ‘ophav’, og ‘natur’ på kinesisk kan oversættes direkte til ‘det, som er’. Et nyt sprog betyder også, at vi må lære mere om, hvordan vi er forbundet med andre arter. Jeg tror, vi kan blive mere bevidste om vores handlinger og for brug ved at tænke over, hvordan vi taler om alt levende,” siger Christine Fentz.

Hun byder på hjemmelavede salviesmåkager og stempelkaffe med hav remælk på gårdspladsen, hvor katten har slænget sig i en solstribe. Hun er selv vokset op på en gård nær Vam men i Midtjylland og ‘øver sig stadig på mennesker’, som hun siger med et glimt i øjet.

“Indtil jeg var 17 år, kunne jeg bed re sammen med dyr end mennesker. Jeg havde en dårlig tid i gymnasiet, men jeg begyndte at lære nogle folk at kende, der var ældre, og som lave de amatørteater, og så skete der noget. Jeg læste ‘Heksens Håndbog’ af Dan nie Druehyld og besøgte hende også en gang. Da hun døde i 2021, kunne jeg pludselig huske jorden mellem tæn derne fra skvalderkålen, som vi pluk kede sammen i hendes have til salat,” siger hun med et grin.

BRUGE SANSER OG IKKE KUN INTELLEKTET.

Der er ingen tvivl om, at Christine Fentz er et meget spirituelt menneske. Hun føler sig tæt forbundet med alt le vende og mener, at vi må øve os på at leve sammen med alle arter – blandt andet bier, myrer og bakterier. Og her kan kunsten bidrage. Som i Secret Hotels forestilling ‘Myrepostyr’ for børn. Her inviteres børnene til at ople ve verden set fra en myres synspunkt. Børnene stikker næsen tæt på jorden, danser, kæmper og lytter til optagel

ser fra myretuer for på den måde at få en forståelse for myrernes forunderli ge verden.

“I Vesten er vi vokset op med, at det er intellektet, der er styrende. Men det er jo ikke sandt. Vi er hele mennesker med krop, sanser og følelser. Men hvis vi hele tiden får tal på, hvor mange ar ter der uddør, hvor mange fodboldba ner regnskov der forsvinder, så bliver vi handlingslammede. Det er for ab strakt. Hvis vi derimod oplever og får sanserne aktiveret, så kan vi forstå det med kroppen og sindet. Så giver det pludselig et kæmpe stik i hjertet at mærke, hvor galt det står til,” siger hun.

For som situationen er lige nu, har vi skabt en verden, hvor både biodiver siteten og klimaet er i dyb krise, hvil ket menneskeheden bærer et tungt og stort ansvar for, mener Christine Fentz. Hun bekymrer sig om de mange oversvømmelser og skovbrande, vi ser verden over. Og hun bekymrer sig om de mange mennesker, der må flygte på grund af klimaforandringerne.

“Jeg hørte om en komiker, der ikke ønskede at vide noget om klimakrisen, ‘for så ville hun ligge søvnløs om nat ten’. Og det ER en for stor hovedpine at overlade det til os som enkeltpersoner. Vi kan ikke i det daglige redde verden kun med vores handlinger. Dog har vi i Danmark og Vesten vænnet os til et fuldstændig umådeholdent forbrug, og det er helt urimeligt over for pla neten,” siger Christine Fentz og fort sætter:

“Desværre handler det ikke om at stoppe klimakrisen, men om at for hale og sænke dens niveau mest mu ligt. I sidste ende er det kæmpemæs sige pengeinteresser, der forhindrer egentlig, radikal forandring. Og First Nations’ (oprindelige folkeslags, red.) udtalelse om, at vi først for sent vil op dage, at vi ‘ikke kan spise penge’ … det burde nok mades ind med sølvskeer hos dem, der ikke forstår, at vækst må vige for overlevelse; både menneskers og andre arters.”

De seneste rapporter fra FN’s Kli mapanel viser med al tydelighed, at der er meget at bekymre sig om, hvis vi skal begrænse klodens tempera turstigninger, og selvom de mange rapporter og tal kan gøre os magtes løse, så skylder vi i denne del af ver den andre vores velfærd, og dermed skylder vi også at tænke os om i de handlinger, hvor vi kan gøre en for skel, påpeger Christine Fentz:

“I stedet for at bekymre sig kan man tænke: ‘Jeg gør noget godt og viser omsorg og omtanke for den globale sameksistens, jeg lever i.’ I det hand lingsperspektiv er der både kærlig hed, taknemmelighed og viljestyrke.”

DAN? Selv veksler Christine Fentz mellem optimisme og pessimisme. Når hun har brug for optimisme, husker hun sig selv på, at også tidli gere generationer har haft deres be kymringer at slås med. I 70’erne og 80’erne var atomkraft den helt store frygt. Folkene bag atombevægelsen overvejede, om de turde sætte børn i verden, når fremtiden var så usik ker. En bekymring, der også rammer nogle klimabevidste unge i dag. Men aktivisterne trodsede bekymringerne og valgte børnene til for at kunne ar bejde for, at de næste generationer fik de rigtige værdier.

“Livet som sådan skal nok overle ve, så jeg er fortrøstningsfuld, men hvordan vil det se ud for arterne? Jeg vil give plads til alt det, der gror. At bo her med andre arter, dyr og men nesker, er et sjælemøde. Det er en erindring om, at vi er fra den samme verden. Vi skal aktivere vores empati for alt levende – og det forsøger jeg at gøre gennem samspil mellem vi denskab og kunst,” siger Christine Fentz, der lige nu er i gang med forbe redelserne til næste års premiere, der handler om skoven, grokraft og livet under jorden, ligesom hun også er ved at forberede næste års symposium Earthbound 23.

LIVET SKAL NOK OVERLEVE – MEN HVOR

Jeg vil give plads til alt det, der gror. At bo her med andre arter, dyr og mennesker, er et sjælemøde. Det er en erindring om, at vi er fra den samme verden. Vi skal aktivere vores empati for alt levende – og det forsøger jeg at gøre gennem samspil mellem videnskab og kunst.

Dansk Ornitologisk Forening er medlem af BirdLife International

– verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

Vesterbrogade 138 1620 København V naturbutikken.dk

IDÉER TIL ÅRETS JULEGAVER FRA NATURBUTIKKEN

DOF KALENDEREN 2023 – A3

DOF’s populære fuglekalender 2023 til at hænge op på væggen. Kalenderen indeholder smukke motiver og billeder af nogle af Danmarks flotte fugle taget af Helge Sørensen. Kalenderen er i A3 størrelse og er en oplagt julegaveidé.

Pris kr. 149,-

FUGLEKALENDER 2023

Fuglekalender 2023 løber parallelt med fuglenes liv – her kan aftaler skrives op side efter side med notater om fugle i haven eller i naturen. Den perfekte kalender for naturinteresserede og de mange, der følger fuglenes liv på foderbrættet.

Pris kr. 169,-

inspireret til

i vores

eller kig forbi vores fysiske butik.

SYSTEMATISK OVERSIGT OVER DANMARKS

FUGLE. 1800-2019

Det er 30 år siden, at DOF sidst udsendte en o ciel oversigt over Danmarks fugle i form af Klaus Malling Olsens bog Danmarks fugle – en oversigt. Siden da er 87 nye arter og 21 nye racer optaget på listen over fugle i Danmark, 12 arter er ind/-genindvandret som ynglefugle, 7 arter har ynglet tilfældigt, mens 5 arter er uddøde. Men først og fremmest er status og forekomstmønsteret for mere end 200 yngle- og trækfugle, samt sjældne fugle ændret markant de seneste 30 år. Med andre ord har en opdateret systematisk oversigt over Danmarks fugle været en mangelvare i mange år. Nu er den her!

Pris kr. 299,-

DANMARKS FUGLE – KALENDER 2023

Bordkalenderen for 2023 indeholder alle de smukke fugle, der kan opleves i Danmark, i alt 275 forskellige arter. På hvert kalenderblad er en ny fugl overdådigt illustreret af Carl Christian Tofte og ledsaget af en informativ tekst.

Pris kr. 170,-

UDE AF ØJE, UDE AF SIND …

I Danmark elsker vi vores hav. I hvert fald på overfladen. For alt imens vi nyder et dyk i bølgen blå eller en sejltur på Øresund, er vi godt i gang med at slå livet under overfladen ihjel. Vi forstår ikke havet, og derfor bruger vi uden omtanke løs af dets ressourcer og fylder det med affald, lyder det fra professor Katherine Richardson.

Vi elsker de rekreative muligheder, som havet tilbyder os. At svømme, sejle, dykke eller fiske. Vi henter både fødevarer og råstoffer fra havets dyb. Og vi finder ro ved at skue ud over det uendelige blå eller ved at lytte til lyden af havets monotone bølgeskvulp.

En næsten 9.000 kilometer lang kystlinje omkranser Danmark. Og ikke bare har Danmark en usædvanlig lang kystlinje i forhold til sin størrelse, vi er også et af de lande i verden, der har den største variation af havtyper. Fra Østersøens brakvand til Nordsøens vilde og salte hav og de kolde arktiske have mod nord, hvis vi tager hele vores rigsfællesskab med. Men selvom vi skatter vores hav og de muligheder, det tilbyder os, så er vi ikke gode til at passe på det. Vi fanger for mange fisk – med redskaber, der truer livet på havbun-

den. Og blandt andet næringsstoffer fra landbruget, plast og miljøfarlige stoffer forurener vores have. Hertil kommer klimaforandringerne, der rammer endnu hårdere i havet end på landjorden.

“What is out of sight, is out of mind,” lyder det fra Katherine Richardson, professor i biologisk oceanografi og leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre.

“Hvis det var jorden bag ved dit hus, der var blevet pløjet igennem lige så mange gange, som havbunden er blevet det visse steder, så ville vi reagere på det, fordi vi kan se det. Men vi ser ikke det liv, der er under havets overflade. Dertil kommer, at havet er et fremmed miljø for os,” siger hun.

“Hvis vi blev smidt ud et sted, hvor vi ikke kunne gå eller svømme i land, så ville vi ikke overleve ret længe. Der ville ikke være noget ferskvand at drikke, vi ville

TEMA HAVETS KRISE

SÅDAN REDDER VI HAVET

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for:

10 %

urørt hav – ingen fiskeri og så vidt muligt ingen menneskelige aktiviteter.

30 %

effektivt beskyttet hav – ingen fiskeri med bundslæbende redskaber, inkl. muslingeskrab, ingen havvindmøller, råstofindvinding m.m.

100 %

bæredygtigt fiskeri – fangstmængder i overensstemmelse med videnskabelig rådgivning og omlægning til skånsomme fiskeredskaber.

UDLED FÆRRE NÆRINGSSTOFFER:

• Marker gødes mindre.

• Færre landbrugsdyr.

• Kystnære marker omdannes til græsproduktion eller braklægges.

• Udtag lavbundsjorder.

• Omdan dræningskanaler til vådområder, der kan tilbageholde kvælstof.

PLANT ÅLEGRÆS:

• Hjemsted for et rigt dyreliv.

• Fiskeyngel kan vokse op.

• Føde til havets fugle.

• Optager og lagrer CO2

BYG KLOGT PÅ HAVET:

• Design havvindmøllefundamenter, så de optager mindst mulig plads og f.eks. kan agere som rev.

• Sammentænk erhverv: Hvor der opsættes havvindmøller, kan der f.eks. også være skånsomt fiskeri, tangproduktion eller andet erhverv, der ikke påvirker havnaturen negativt.

GENETABLER STENREV:

• Giver levesteder for fisk, bunddyr og planter.

FISKERI:

• Overfiskeri og fiskeri med bundslæbende redskaber som bom- og bundtrawl samt muslingeskrab.

• Bifangst og ulovligt fiskeri: Hver anden torsk, der bliver fanget i Skagerrak, smides over bord ulovligt.

HAVVINDMØLLER, PLACERET UHENSIGTSMÆSSIGT:

• Tab og ændring af havbund og natur, hvor fundamenterne placeres.

• Ændringer af strøm og bølger, der påvirker naturen under vandet.

• Fundamenter til vindmøl ler og energiøer kan være springbræt for invasive arter.

• Etablering og drift af møller påvirker fugle og fisk.

FØDEVAREPRODUKTION:

• Havbrug: Intensiv animalsk produktion uden rensning af spildevand.

• Muslingeanlæg: Intensiv muslingeproduktion med smartfarms giver lokal forurening uden miljøkonse kvensvurdering.

HAVETS

FORURENING:

• Kvælstof fra blandt andet landbruget (70 pct.).

• Spildevand.

• Miljøfremmede stoffer fra renseanlæg.

• Kvælstof og fosfor men også spildevand giver opblom string af alger, der fjerner lyset fra ålegræs og tang på havbunden. Det resulterer i Iltsvind og fiskedød.

• Plastik.

også

ANLÆG OG BYGGERI:

• Havneudvidelser og landind vinding kræver store mæng der marine råstoffer.

DUMPNING:

• Havneslam lukkes ud over eksisterende havbund og dækker naturen til.

• Udledning af miljøfremmede stoffer som tungmetaller og giftstoffer spredes over et stort areal med det dumpede materiale.

RÅSTOFINDVINDING:

• Tab af havbund, da havnatu ren fjernes.

• Hvirvler havbunden op, og de løse partikler skygger for vegetationen, der dør.

• Kan ødelægge gydeområder.

• Kan påvirke kysterne nega tivt.

KLIMAFORANDRINGER:

• Medfører højere vandstand og flere storme.

• Ekstrem nedbør, der skyller mere kvælstof og fosfor ud i havet.

• ‘Surt’ vand, der opløser kalk.

• Varmere vand, der kan binde mindre CO2. Det skubber ar ter væk, og lader nye komme til og giver algeopblomstring og iltsvind.

ikke få noget at spise, og vi skulle bru ge en masse energi på at holde hovedet over vand for at få luft. Det kan godt være, at vi elsker havet og gerne be taler mange penge for den gode hav udsigt, men vi føler os ikke hjemme i havet, vi forstår det ikke. Og derfor respekterer vi det heller ikke,” siger Katherine Richardson.

Hun forklarer, at selvom vi har svært ved at forstå havet, så spiller det en afgørende rolle for livet på jorden:

“Havet dækker over 70 pct. af jor dens overflade og er enormt vigtigt for etableringen af de levevilkår, vi har her på jorden. Det driver blandt andet hele vores vandcyklus. Det er takket være havet, at vi overhovedet får regn. Og de organismer, der producerer ilt, udviklede sig i havet. Halvdelen af den fotosyntese, der finder sted på jorden, sker under havets overflade. Så uden havet ville vi ikke være her.”

Og var det ikke for havet, ville vi, ifølge Katherine Richardson, også stå i en langt værre situation i forhold til klimaforandringerne. Havet udveks ler nemlig naturligt CO2 med atmosfæren og har optaget et sted mellem en tredjedel og halvdelen af den CO2, vi har smidt ud i atmosfæren.

GIV NATUREN PLADS. Katherine Richard son inddeler truslerne mod havet i to kategorier. Den første kalder hun ‘affald’. Det dækker over kvælstof og fosfor primært fra landbruget, der skaber enorme iltsvind i vores have, samt de miljøfarlige stoffer fra indu strien, der ødelægger havets økosy stemer. Dertil kommer olie og andre forurenende stoffer, som vi leder ud i havet fra vores husstande, samt de enorme mængder af plastik, vi gen nem årtier har smidt i havet – vel vi

dende at det ikke forsvinder.

Og endelig er der klimaforandrin gerne. Dem kategoriserer Katherine Richardson også som et affaldspro blem, da de er en konsekvens af al den C02, som vi i årevis har udledt i kraft af vores forbrug.

Den anden kategori af trusler hand ler, ifølge Katherine Richardson, om den manglende respekt for, at natu ren i havet er en del af økosystemet og skal have plads til at udvikle sig på egne præmisser. Det gør, at vi udnyt ter stort set hver en kvadratmeter til menneskelige interesser ved f.eks. at fiske med bundslæbende redskaber, opsætte havvindmøller og indvinde råstoffer.

Men lige nu peger Katherine Ri chardson på, at klimaforandringer ne er den mest akutte trussel og også den, der er sværest at ændre på.

“Langt over 90 pct. af den ekstra varme, der er blevet lagret tæt ved jorden gennem de sidste 100 år, findes i havet, mens kun få pct. er i luften. Det gør, at levestederne ændrer sig. De arter, der kan svømme væk, vil gøre det. Det er blandt andet derfor, vi ser færre torsk og flere sardiner i Nordsøen. Men der er mange orga nismer, der ikke kan svømme, og som samtidig ikke kan tåle de høje tempe raturer. De vil uddø,” siger Katherine Richardson og forklarer, at de højere temperaturer også vil få bakterier ne til at trække mere ilt ud af havet, hvilket vil betyde iltsvind i de øverste vandlag, hvor lyset er – og hvor man ge organismer gerne vil leve.

Endnu en udfordring er, at når CO2 blander sig med vandet i havet, så op står der kulsyre. Det har to uheldige konsekvenser. Dels gør det havet su rere, og dels opløser det kalk. Det sid ste går særligt ud over de organismer,

der i høj grad består af et ydre kalk skelet.

“Når kulsyre opløser kalk, truer det organismer som hummer, skaldyr og koraller og de små mikroorganismer, der producerer kalk. Når der er færre kalkdannede organismer i havet, kan havet lagre mindre kulstof. Når man forstyrrer havets kemi, så sker der ændringer, og havet har ikke været så forsuret, som det er nu, i de sid ste 23 millioner år,” siger Katherine Richardson.

Skal vi lykkes med at skabe bed re forhold for vores nødlidende have, peger Katherine Richardson først og fremmest på, at vi skal lære af det, vi har gjort forkert på landjorden.

“Naturen skal tildeles områder, hvor den kan udvikle sig på sine egne præmisser. Hvis vi starter med det udgangspunkt, så vil vi kunne opnå en langt mere bæredygtig udnyttelse af havet.”

Desværre er det ikke den tilgang, der kendetegner det udspil til Dan marks første havplan, som regeringen præsenterede sidste år.

“Der var planer for, hvordan hvert eneste erhverv kunne komme til fa det. Kun det, der var tilovers, når vi mennesker havde taget for os, kunne naturen få. Vi er nødt til at tænke om vendt og starte med at afsætte et are al, hvor naturen kan råde. Og så kan vi se på, hvad der er tilbage, og hvordan vi her bedst kan opfylde de forskel lige ønsker, der er til at bruge havets ressourcer. Respekten for naturen og dens økosystemer er nødt til at kom me først.”

Ud over at give plads peger Kather ine Richardson på, at vi er nødt til at begrænse vores affaldsprodukter. Landbruget skal udlede mindre kvæl stof, vi skal begrænse udledninger af spildevand – og så skal vi ikke mindst begrænse CO2-udledningerne. Og her har vi alle et ansvar. Vi bidrager alle til forureningen af vores have, slår Katherine Richardson fast – og vi kan derfor også alle være med til at gøre en forskel.

Åbn flappen, og bliv klogere på ha vets trusler.

DER ER TALE OM ET VOLDSOMT KOLLAPS – OG DET ER GÅET RIGTIGT STÆRKT

Mere end 20 års eventyr under havoverfladen har givet undervandsjæger Morten Rosenvold Villadsen minder for livet. Men sorgen har indhentet ham. For ti år siden svømmede han i fi skestimer. I dag skal han lede længe. Havet er i knæ, og han har besluttet sig for at kæmpe for det.

EVENTYRET STARTEDE, DA HAN VAR TEENAGER. Sammen med sin bror svømmede Morten Rosenvold Villadsen en dag ud til det lille rev ved Bjerge Sydstrand nær familiens sommerhus. Faderen havde foræret brødrene en dykkermaske, snorkel og et håndspyd, og de begyndte at fiske under vand. Morten Rosenvold Villadsen kan stadig fornemme adrenalinrusen, da han fangede sin første fisk med spyd.

“Følelsen af at svømme ned og kæmpe for fangsten. Jeg kom i kontakt med mit urinstinkt og fik den første af mange store oplevelser, som jeg bærer med mig for livet,” siger han.

Morten Rosenvold Villadsen fandt ud af, at undervandsjagt med harpun er en sport, som man kan gå til konkurrencer i, og lige siden har han viet en stor del af sit liv til havet. Han har deltaget i DM i fri- og undervandsdykning, dykket og jaget fra strandene i Frankrig, Norge og Sverige, på Færøerne og i Grønland og langs Afrikas kyst. Han har sejlet tværs over Atlanten og dykket undervejs, undervist, holdt foredrag og skrevet bøger om livet i havet. Og siden 2016 har han gjort det til sin levevej som selvstændig ekspert i fridykning og undervandsjagt.

Sideløbende kæmper han også politisk for havet. For mens kærligheden til havet er vokset, er frustration og sorgen over at være vidne til havets stille undergang fulgt med. Morten Rosenvold Villadsen kan stadig huske, hvordan det var at svømme blandt fede stimer af torsk, da han deltog i sit første DM i undervandsjagt i 2007.

“Fiskene var spredt ud over store områder, og vi havde en regel om, at man maks. måtte fange syv torsk per deltager. Så havde man ‘fuldt hus’. Det opnåede ganske mange i løbet af konkurrencen dengang.”

Få år senere, i 2012, var det nødvendigt at have lygter med. Et par år senere måtte de dykke dybere ned i stenhuler og vrag på dybt vand, som er de eneste steder, hvor torskene nu kan findes. Og i dag er der ikke engang med sikkerhed torsk i hulerne.

Til DM i starten af juni i 2021 måtte Morten svømme 1,5 kilometer ud fra kysten og dykke ned på 15 meters dybde for at fange en enkelt torsk. Til DM i år var der 47 deltagere, der gennemdykkede området ved Sprogø i fem timer. Kun en håndfuld af dem fangede hver en torsk, mens det for bare et årti siden var almindeligt, at alle i løbet af de fem timer nåede

MORTEN ROSENVOLD VILLADSEN

Man bør erklære havet i undtagelsestilstand. Vi har været for grådige og for skødesløse. UNDERVANDSJÆGER

maksimumkvoten på syv fisk.

“Tidligere kunne man vente med at fange sine fladfisk til sidste øjeblik, fordi der var så mange skrubber. I år ledte jeg i fem timer og så bare en enkelt skrubbe. 17 deltagere fangede slet ikke noget. Og det på trods af at undervandsjægere har bedre udstyr og dykker dybere og længere end nogensinde. Der er tale om et voldsomt kollaps, og det er gået rigtigt stærkt,” siger han.

I de 20 år, Morten Rosenvold Villadsen har dykket, er der fiskearter,

Daværende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), var ude at dykke med Morten Rosenvold Villadsen en dag i august. Han ønskede ved selvsyn at opleve havets tilstand:

“Det var en kæmpe oplevelse at se, hvor meget der gemmer sig under overfladen. Men jeg bliver trist over at høre, hvad Morten fortæller. Med en bred politisk aftale i Folketinget har vi sikret flere trawlfri zoner. Men vi er nødt til at sikre udvikling af mere skånsomt fiskeri og at nedbringe udledningen af kvælstof. Det vil jeg arbejde videre med. Vi må også forholde os til, at der er områder i Danmark, hvor man er dybt afhængig af fiskeri, og at det er historisk svært at være fisker. Derfor er vi nødt til at sætte skånsomt ind,” sagde Rasmus Prehn, da han kom i land.

der er stort set forsvundet. Det gæl der f.eks. multerne og ål. Sigtbarhe den under vandet er blevet dårligere, blandt andet på grund af kvælstofud ledning og højere temperaturer. Der er kommet flere alger, og ålegræsset er presset på grund af varme somre og manglende lys.

“Når fisk og arter forsvinder fra fødekæden, opstår der en økologisk skævhed med konsekvenser for alle havets arter. Det er som at være vidne til en voldsom ulykke i langsom gen givelse i de danske farvande,” siger han.

Kvælstof fra landbruget, udledning af spildevand fra byerne, sandsug ning, opførelse af havmølleøer m.m. presser havene, forklarer han:

“Det er en cocktail med mange in gredienser, og ingen af dem er gode for havet. Vi aner ikke, hvor vi skal lægge DM i undervandsfiskeri næste år. Vi har simpelthen svært ved at finde et sted, hvor der er fisk nok til, at det giver mening,” siger Morten Rosenvold Villadsen.

I STARTEN AF JUNI SKREV HAN ET NØDRÅB på Twitter. Han var lige kommet hjem fra DM i UV-jagt ved Sprogø, hvor de manglende fisk var et stort samtaleemne. Tweetet gav genlyd. Journalisterne ringede, og han tal te om havets tilstand i ’Godmorgen Danmark’, i radioprogrammet ’ Vild spor’ på Radio4 og morgenradioen

’ Den Uafhængige’. Og så ringede de fra ministeren for fødevarer, fiskeri og landbrug Rasmus Prehns (S) kon tor. Han ville høre mere om Mortens oplevelser og gerne med ud at dykke. Sådan opstod mødet på stranden ved Snekkersten en tirsdag eftermiddag i august. Til glæde for Morten Ro senvold Villadsen, der savner, at der bliver taget politisk ansvar for havet.

“Jeg oplever, at vi har meget stærk lobbyisme fra fiskeriets og landbru gets side. Som fødevareminister har man både ansvaret for landbrug og fiskeri og det handler ikke kun om at være vellidt blandt fiskerne i Hirtshals eller på Axelborg, men også om at tage vare på vores alle sam mens hav og natur,” siger han.

Han roser politikerne for at lave store trawlfri fiskezoner. Det bør man fortsætte med, mener han og peger på Sverige og Norge, hvor det er blevet udbredt at fiske f.eks. jomfruhummer med tejner en metode, som sikrer, at der ikke ryger bifangst med i net tet, som ikke skader havbunden og er markant mindre CO�-udledende. Man bør skabe flere trawlfri zoner og zoner for tejnefiskeri i Danmark, me ner han. For det er et stort problem for biodiversiteten i havet, at 70-80 pct. af dansk fiskeri foregår med tra wl, som medfører bifangst og store udledninger af CO�.

“Man bør erklære havet i undtagel sestilstand. Vi har været for grådige og for skødesløse. Det må koste bredt som alle andre store kriser, hvis vi skal lægge kursen om for havet. Det er et politisk ansvar at hjælpe folk til at omlægge deres fiskeri eller forlade erhvervet, der for nuværende har så store ødelæggende konsekvenser for havet. Lige nu fungerer havet både som kloak, gylletank, motorvej, los seplads, byggeplads og spisekammer – det er ikke så underligt, at havet er i knæ.”

Hvad med UV-jægerne – er I ikke også med til at presse havet og fiskebestan den?

“Vi fanger promiller af, hvad er hvervsfiskerne fanger, og vi skyder kun fisk, som vi tager med hjem, og har ingen bifangst. Undervandsjagt er en meget selektiv og skånsom form for fiskeri,” siger Morten Rosenvold Villadsen. Og så har undervandsjæge re på egen hånd indført forbud mod at fange forskellige arter, f.eks. ål.

“Vi ønsker, at vores fiskeri og pas sion skal være bæredygtig. Den dag, den faglige anbefaling er, at UV-jæ gere ikke bør fange fisk, så følger vi den med det samme,” siger han.

“Problemet er jo, at de faglige an befalinger ikke følges. Politisk er der en tendens til, at det endelig ikke må gå for hurtigt, og man vil jo nødig fra politisk side ødelægge dansk fiskeri. Der bliver altid indgået store kompro miser. Men havet går ikke på kompro mis efter så mange års ligegyldighed. Det dør!”

SVENSKE FISKERE FANGER JOMFRUHUMMER SKÅNSOMT I BURE

Tunge bundtrawl spændt ud af store jernskovle pløjer gennem havbunden og tager alt med sig. Fisk, skaldyr, havnatur. Sådan foregår langt det meste af det danske fiskeri efter jomfruhummer. Men ikke i Sverige. Her bliver de eksklusive jomfruhummere fanget i bure, der ikke skader havnaturen. Danske kokke er derfor begyndt at importere de svenskfangede skaldyr, der både smager bedre, skåner naturen og giver fiskeren en bedre betaling.

Solopgangen glimter bag klipperne, da fisker Martin Axelsson sejler sin kutter ud af havnen. Han bor i den lille fisker by Rönnäng lidt nord for Göteborg og har i 16 år fanget jomfruhummere med små bure kaldet tejner.

Nu har han fået en ny gruppe gode kunder. Nemlig danske restauranter, der gerne betaler lidt ekstra for hans jomfruhummere, der oftest er større, mere velsmagende og fanget uden at skade havnaturen.

“Vores jomfruhummere er af høj kvalitet, for de er jo levende, når vi fanger dem i tejner. Og så har vi ingen bifangst. Hvis vi får små fisk i tejner ne, så kan vi slippe dem levende ud igen,” fortæller Martin Axelsson.

På den svenske vestkyst er der for bud mod fiskeri med bundtrawl fire sømil ud fra kysten, hvilket svarer til næsten 7,5 kilometer. Sammen med andre havområder med trawlforbud

FORBYD BUNDTRAWL I BESKYTTEDE OMRÅDER

En ny meningsmåling foretaget af Epinion for Danmarks Naturfred ningsforening viser, at danskerne har et stærkt ønske om, at politikerne gør mere for at beskytte vores hav.

77 %

af danskerne er enige eller helt enige i, at det bør være forbudt at fiske med bundtrawl i beskyttede havområder.

64 %

af danskerne er enige eller helt enige i, at fiskeri med bundtrawl bør udfases i Danmark.

har det skabt grundlaget for et rigt og levende fiskeri med jomfruhummer tejner i de svenske farvande. Uden risiko for at tejnerne bliver ødelagt af en trawlkutter.

“Vi har vores forskellige fiskeplad ser og enes godt med hinanden,” siger Martin Axelsson.

GOD ØKONOMI FOR TEJNEFISKERE. Derfor kan Martin Axelsson trygt sænke sine godt 600 jomfruhummertejner ned på havbunden og lade jomfruhummerne kravle ind i burene selv. Det samme kan fisker Henrik Wennerberg, der sætter sine jomfruhummertejner i farvandet ud for kystbyen Lysekil godt 50 kilometer nord for Martins fiskeområde.

“Når man er fisker, så skal det jo løbe økonomisk rundt. Derfor fisker jeg med tejner, hvor jeg kan fange de store jomfruhummere, som jeg kan få en god pris for,” fortæller Henrik Wennerberg.

Både Henrik Wennerberg og Martin

Axelsson kan sælge størstedelen af deres jomfruhummere levende, flot te og faste i kødet. Fordi de ikke, som mange trawlfangede jomfruhumme re, er blevet mast sammen i flere ti mer i bunden af en trawlpose og har mistet både kløerne og livet.

Samtidig smider begge fiskere de mindre jomfruhummere levende til bage i havet, så de kan vokse sig sto re og nå at formere sig, inden de ret stationære jomfruhummere kan blive fanget igen og indbringe fiskerne en væsentlig højere pris.

“Der er ingen idé i at fiske små hummere op til 50 kr. kiloet, når jeg kan få 300 kr. kiloet for de store. For mig, der fisker mindre mængder, har det stor betydning, at jeg kan få en god pris,” lyder det fra Martin Axels son.

havbunden i især Kattegat. Det er et stort problem, for trawlet slæber alt med sig og har derfor en stor bifangst. Det betyder døden for mange små jomfruhummere, for den truede torsk og for kommercielt uinteressante ar ter, som ikke overlever turen rundt i trawlet og op på dæk.

“Jeg lever af naturen, og jeg forsø ger at tage vare på naturen og påvirke den så lidt som muligt. Bifangst  skal overleve, for jeg vil hellere fange en stor fisk i morgen end en lille i dag. Det har jeg det også personligt bedre med,” siger fisker Henrik Wenner berg.

mavenligt, fordi det roder op i hav bunden og frigiver CO2, der er lagret her. Samtidig kræver det meget sto re mængder diesel at trække trawlet gennem havbunden. I gennemsnit kræver det otte liter diesel at fange ét kilo jomfruhummer med bundtrawl, mens det kræver en halv liter diesel at fange ét kilo jomfruhummer med tejner, viser undersøgelser.

“Som tejnefisker bruger jeg me get, meget mindre diesel, og det er en fordel, når dieselpriserne er så høje som nu. Så behøver jeg ikke at hive så mange penge hjem,” fortæller Martin Axelsson.

Tejnefiskeri er fysisk hårdere, men billigere i etablering og drift end trawlfiskeriet. Og så er det mere fa milievenligt, fordi det foregår om da gen, og det har betydning for rekrut teringen af nye fiskere.

“I Sverige har vi mange unge tej nefiskere, der er startet op. Jeg ser meget positivt på fiskeriets fremtid,” fortæller Henrik Wennerberg.

SKÅNSOMT FANGET JOMFRUHUMMER ER

POPULÆR. Et af de steder, hvor kun derne nu kan sætte tænderne i Mar tins og Henriks jomfruhummere, er på Krogs Fiskerestaurant ved Kø benhavns gamle fiskerikaj Gammel Strand. Her har man siden 1910 ser veret friskfanget fisk og skaldyr, og både råvarens høje kvalitet og natur hensynet har betydning for, at køk kenchef Nikolaj Mortensen valgte de tejnefangede jomfruhummere.

MA. I Danmark er det tæt på 100 pct. af jomfruhummerfiskeriet, der fore går ved at trække bundtrawl gennem

Undersøgelser viser, at man i gen nemsnit skal bundtrawle det, der svarer til 3-5 fodboldbaner havbund, for at fange ét kilo jomfruhummer. Det har stor negativ påvirkning på havnaturen, når det tunge trawl plø jer sig gennem den dybe, bløde mud derbund, hvor jomfruhummerne lever.  Samtidig er jomfruhummerfi skeri med bundtrawl ikke særlig kli

“Det er en superfed kvalitet, piv friske. Et virkelig flot produkt,” lyder det begejstret fra køkkenchefen, der også glæder sig over, at tejnefiskerne får en ordentlig pris for deres jom fruhummere og dermed belønnes for deres indsats for havmiljøet.

“For miljømæssigt er bundtrawl jo bare dårligt for biodiversiteten og havbund, og så har det et alt for stort CO2-udslip,” siger Nikolaj Mortensen.

Krogs Fiskerestaurant er nu én af 30 danske restauranter, der kan skrive tejnefanget jomfruhummer på me nukortet.

“Kunderne ved først ikke, hvad en

BUNDTRAWL BELASTER HAVNATUR OG KLI

Tejnefangede jomfruhummere er af særlig god kvalitet, blandt andet fordi de er levende og ikke har ligget mast sammen i en trawlpose.

tejnefanget jomfruhummer er, så det skal vi lige forklare. Men så bli ver de meget begejstrede, også fordi de smager så godt,” fortæller Nikolaj Mortensen.

Det er den lille fiskevirksomhed Blue Lobster, der har skabt kontakt til de svenske tejnefiskere og fort sat sørger for, at jomfruhummerne kommer fra den svenske vestkyst til de danske restauranter. Blue Lobster leverer i forvejen frisk og skånsomt fanget fisk til restauranter og private og har nu skabt en efterspørgsel på jomfruhummere, der ikke er fanget med bundtrawl.

“Vi fandt ud af, at bundtrawl efter jomfruhummere er en af de værste fi skemetoder, og at der ikke var noget bæredygtigt alternativ i Danmark. Så vi gik fra restaurant til restaurant med en kasse med svenske jomfru hummere, og nu vil alle have tejne fangede jomfruhummere,” fortæller Christine Hebert, direktør i Blue Lob ster.

KAN GODT LADE SIG GØRE I DANMARK. Det seneste år er der kommet gang i spæde forsøg med tejnefiskeri efter jomfruhummer i Danmark, og me get tyder på, at valg af fiskemetoder handler en del om tradition. Traditi oner, som kan ændres. Det skete, da skotske fiskere i midten af firserne tog deres tejner med til Sverige og in troducerede svenskerne for et skån

somt jomfruhummerfiskeri. Det står i dag for omkring 25 pct. af den sam lede fangst af jomfruhummer i Sve rige. Og det skånsomme tejnefiskeri kan også blive del af jomfruhummer fiskeriet i Danmark, mener fisker Henrik Wennerberg.

“Der er en stærk tradition i Dan mark for at trække store trawl hen over havbunden. Men selvfølgelig kan tejnefiskeri også fungere og være lønsomt i Danmark.”

Henrik Wennerberg fisker selv med tejner langt fra den svenske kyst, tæt på dansk farvand. Ligesom flere især skotske fiskere er begyndt at fange taskekrabber med tejner i dansk hav. Det sker blandt andet på kanten af stenrev, hvor trawlerne ikke kommer så tit.

“Når man fisker taskekrabber i Danmark, så kan man også fiske jom fruhummer. Det er samme teknik,” lyder det fra Henrik Wennerberg.

Hvis flere danske fiskere skal turde kaste sig ud i et tejnefiskeri, så vil det kræve, at myndighederne afsætter plads til det. Der skal udlægges trawlfrie områder, hvor de skånsomme fi skeredskaber som tejner ikke bliver ødelagt af trawlfiskeriet. Trawlfrie områder vil også hjælpe den pressede havnatur og beskytte vigtige leveste der for fisk såsom torsk og dermed hjælpe med at genoprette truede be stande. Samtidig skal forbrugerne blive mere bevidste om værdien af skånsomt fanget skaldyr og fisk og efterspørge det.

“Jeg håber, at flere restauran ter hopper med og gør tejnefiskeriet større, så vi kan få et stabilt marked op at køre,” siger køkkenchef Nikolaj Mortensen fra Krogs Fiskerestaurant, og Christine Hebert fra Blue Lobster supplerer:

“Der er en del modstand mod for andringer i fiskerierhvervet her i Danmark. Men hvis vi sørger for, at der er en økonomisk gevinst for fi skerne ved tejnefiskeri, og myndig hederne gør det muligt, så skal det nok lykkes her, som det gjorde i Sve rige.”

SÅDAN KAN DU BAKKE OP OM ET SKÅNSOMT FISKERI I DANMARK

Fisk er sundt og smager godt, men hvad skal du gå efter ved køledisken? Det er ikke nødvendigvis let at finde ud af, men følger du disse råd, kan du være med til at skubbe på for at skabe et mere skånsomt og bæredygtigt fiskeri i Danmark.

GÅ EFTER NATURSKÅNSOM-MÆRKET:

• NaturSkånsom er et statskontrol leret mærke for skånsomt fanget fisk og skaldyr, ligesom Ø-mærket er det for økologiske fødevarer.

• NaturSkånsom garanterer, at fisken er fanget med skånsomme fiskeredskaber og fra sunde fiske bestande.

• Spørg din fiskehandler eller dit supermarked, om de sælger Natur Skånsom-mærket fisk – eller om de vil begynde at gøre det.

• Markedet for NaturSkånsom-mær ket fisk er fortsat i sin opstart. Leverancerne kan være ustabile, og fiskehandleren kan ikke altid få NaturSkånsom-mærket fisk hjem. Men bliv ved med at efterspørge den skånsomt fangede fisk.

VÆLG FISKEHANDLERE, DER SÆLGER NATURSKÅNSOM FISK:

• En række fiskehandlere har markeret sig ved at være særlig opmærksomme på at have Natur Skånsom-fanget fisk.

• Besøg blandt andet Sømunken Fiskehandel på Nørrebro eller Den Grønne Kutter i Torvehallerne i København.

• Annas Fiskekasser er en webba seret fiskehandel, hvor frisk og skånsomt fanget fisk indfryses kort efter fangst og sendes til forbrugeren hurtigt derefter. Kas serne leveres i hele landet.

• Blue Lobster er en fiskevirksom hed, der via sin app sælger lokalt og skånsomt fanget fisk til især re stauranter, men også til private, der kan afhente primært i hovedstads området. Blue Lobster og Annas Fiskekasser arbejder sammen om levering af fersk og frosset skån somt fanget fisk.

• Firmaet Aarstiderne bestræber

KØB FISK FRA

SUNDE BESTANDE:

• Hvis der ikke sælges skånsomt fanget fisk nær dig, så gå som mini mum efter MSC-mærket, der viser, at fisken er fra sunde bestande, der ikke er overfiskede eller pressede. MSC-mærket garanterer dog ikke , at fisken er fanget med skånsomme redskaber.

• Stop helt med at spise den kritisk truede ål og sjældne arter som rokke og diverse hajarter.

• Torskebestanden er truet i både Kattegat, Bælthavet og Østersøen, og den er overfisket i Skagerrak og Nordsøen. Undgå selv skånsomt fanget torsk herfra.

LYNETTEHOLM

“VI LEGER MED MODER NATUR”

Dumpning af enorme mængder af havneslam. Og en prop i Øresund, der begrænser saltvand i at strømme ind i Østersøen. Den kunstige ø Lynetteholm, der skal sikre København imod klimaforandringerne, er et eksempel på, hvordan vi tager magten over havnaturen uden at kende konsekvenserne, lyder det fra to eksperter i havmiljø.

DET VAR I SLUTNINGEN AF MARTS. I sel skab med Klimabevægelsen og DR drog formand for DN’s lokalafdeling på Stevns, Michael Kruse, ud på Køge Bugt med to droner. Missionen var at dokumentere, hvad der skete med det slam, man gravede op i Københavns Havn i forbindelse med byggeriet af den kunstige ø Lynetteholm og nu var godt i gang med at dumpe i bugten.

“Vi ville vise, at når man dumper mange hundrede tons slam, så lægger det sig ikke bare på bunden. Det spre der sig i en sky og kan derfor skade vandmiljøet,” fortæller Michael Kru se.

Turen ud på Køge Bugt fandt sted, efter at NGO’er og eksperter i må nedsvis havde råbt vagt i gevær. For mens Rambølls miljøkonsekvensvur dering havde konkluderet, at det var ufarligt at dumpe 2,3 mio. kubikmeter slam fra Lynetteholm-byggeriet, var flere eksperter af en anden opfattelse. En af dem var professor i havmiljø på Aarhus Universitet, Stiig Markager:

“I slammet sidder næringsstoffer som kvælstof og fosfor. Så længe det ligger isoleret på bunden af havnen, er det ikke et problem. Men når man graver det op og dumper det et nyt sted, så får det ilt, lys og varme, og så frigives næringsstofferne. En af de helt store udfordringer for Østersøen er alger, fordi de skaber iltsvind. Og næringsstoffer kan få algerne til at fordoble sig på bare et døgn.”

Også de miljøfremmede stoffer som tungmetaller og gammel skibsma ling, der sidder i slammet, bekymrede Stiig Markager.

“Der er masser af kviksølv og an dre tungmetaller i hele Københavns Havn. Graver man slammet op, bliver de frigjort. Og det kan faktisk være et endnu større problem end nærings stofferne. De forsvinder trods alt efter nogle årtier. Men spreder du kviksølv i Køge Bugt, så ligger det der de næste 300 år.”

Tilladelsen til at dumpe slammet, blev efter Stiig Markagers mening gi vet, fordi man ikke havde undersøgt konsekvenserne godt nok.

“Man målte kun i 24 timer. Men vi

DET MENER DN OM LYNETTEHOLM

Danmarks Naturfrednings forening (DN) er hverken for eller imod anlægsprojekter som Lynetteholm. Men vi er altid på naturens side, og vi kæmper for, at anlægsprojekter ikke skader natur og miljø. Ved Lynetteholm arbejder vi for følgende:

0-LØSNING

Den kunstige halvø må ikke ændre den naturlige vandgen nemstrømning. Der skal derfor projekteres efter en såkaldt 0-løsning. Indtil det sikres, skal projektet sættes på pause.

ALLE LANDE SKAL HØRES

DN har taget initiativ til en officiel klage til EU sammen med en lang række organisationer omkring Østersøen. Byggeriet kan nemlig påvirke flere lande end Danmark, og Lynetteholm-byggeriet bør sættes på pause, indtil alle de berørte lande er blevet hørt og påvirkning af miljøet undersøgt bedre.

UNDERSØG KONSEKVENSER

Man skal tage højde for samtlige miljø- og naturkonsekvenser af projektet, efter at de er blevet undersøgt grundigt.

STOP DUMPNING

Sæt stop for danmarkshistoriens største dumpning af havneslam –og det har politikerne heldigvis gjort nu.

ved fra byggeriet af Storebæltsbroen, at næringsstofferne stadig frigøres efter 50 dage – og sandsynligvis vil frigørelsen fortsætte i både måneder og år. Rambøll antog, at slammet vil lægge sig stabilt på bunden af Køge Bugt inden 24 timer, men særligt når der er stærk strøm, som der er der, hvor man ville dumpe i Køge Bugt, vil slammet blive hvirvlet op igen og igen,” siger Stiig Markager.

SLAM I AARHUS BUGT. Hvor meget de enorme mængder slam kunne have skadet Østersøens liv, får vi ikke svar på. I kølvandet på Michael Kruses sejltur med DR kritiserede både eks perter, den svenske regering, grønne organisationer og tusindvis af be kymrede borgere projektet. Blandt andet skrev over 35.000 danskere un der på Danmarks Naturfredningsfor enings underskriftsindsamling, og regeringen besluttede i juni at stoppe dumpning af slammet permanent.

Men dumpningen i Køge Bugt er ikke enestående. Selvom eksperter igen og igen slår fast, at vores far vande gisper efter ilt som aldrig før, så dumpes der slam fyldt med næ ringsstoffer fra byggeprojekter i flere af vores farvande. Blandt andet i Kol ding og Aarhus.

“Mængderne af slam fra Aarhus Havn er helt at sammenligne med de mængder, man ville dumpe i Køge Bugt. Også her vil strømmen hvirvle slammet op igen og igen,” siger Stiig Markager og peger på, at selvom miljøkonsekvensvurderingen her er knap så mangelfuld som for Lynetteholm, så bygger den også kun på en 24-ti mers måling.

STOP FOR SALTVAND. Tilbage i Østersøen kan havmiljøet heller ikke ånde lettet op. For nok er dumpningen af slam stoppet. Men byggeriet af Lynette holm kan få andre konsekvenser for Østersøen, der også kaldes verdens største ferskvandssø. For som det ser ud lige nu, vil den fremtidige ø be grænse saltvand i at strømme ind i Østersøen. Og selvom der blot er tale om en reduktion på mellem 0,25 og

0,50 pct. af det saltvand, der strøm mer ind i dag, kan det få fatale konse kvenser for havmiljøet. Det fortæller Jacob Carstensen, professor i marin økologi på Aarhus Universitet:

“Østersøen er et sårbart miljø, og flere arter, blandt andet blåmuslin gerne, kæmper med den lave salt holdighed. Når vi har store storme, så presses saltvand fra Kattegat ind gennem de eneste åbninger til Øster søen, som er Øresund, Storebælt og Lillebælt. Men åbningerne er som flaskehalse, og gør du dem mindre, så vil der komme mindre saltvand ind – det er klart,” siger han.

“Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor meget det vil betyde. Hvor stort et areal vil det påvirke? Og hvilke arter vil blive fortrængt? Det kan jeg ikke svare på. Men når vi med en kunstig ø mindsker indgangen til Østersøen, leger vi med moder natur,” siger Ja cob Carstensen.

Og netop derfor bør vi gå med for sigtighedsprincippet, mener han.

“Da man byggede Øresundsbroen, gravede man ud for at sikre, at ud vekslingen af vand mellem Østersøen og Nordsøen og Kattegat ikke ændre de sig. Det princip har man fraveget med Lynetteholm. En anden mulig hed er at ændre på udformningen af Lynetteholm, så dens blokerende virkning fjernes.”

HVAD ER LYNETTEHOLM?

Lynetteholm skal blive en bydel på 2,8 kvadratkilometer, der i 2070 skal huse 35.000 indbyggere.

Den skal anlægges på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.

Lynetteholm skal også fungere som kystsikring, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.

Det er også planen, at overskudsjord fra andre byggerier som eksempelvis udvidelse af metroen i København i fremtiden skal deponeres på Lynetteholm.

ET FILOSOFISK SPØRGSMÅL. Men det er ikke sort-hvidt, slår Jacob Carsten sen gang på gang fast og fortæller, at der faktisk også kan være en fordel i at mindske saltindholdet i Østersø en. På den lange bane kan strømmen af saltvand nemlig gøre det sværere for ilten at nå havbunden.

“Når saltvandet strømmer ind i Østersøen, transporterer det ilt ned til den iltfattige havbund. Men fordi der ligger så meget organisk mate riale på bunden af Østersøen, blandt andet døde alger, er det en kortvarig glæde, fordi ilten hurtigt bliver brugt op,” forklarer Jacob Carstensen.

Og efterfølgende vil det faktisk bli ve endnu sværere at få ilt til bunden. For når det tunge saltvand kommer ind, lægger det lette brakvand sig ovenpå som et låg og gør det svært for ilten at nå ned til bunden.

Så … der kan være en fordel i at for hindre saltvandet i at komme ind?

“Ja, nogle har faktisk argumente ret for, at man kunne bygge en dæm ning på tværs af de danske bælter. Så ville Østersøen i løbet af de næste 200-300 år blive til en fersk sø fra bund til top, og det ville dermed blive lettere for ilten at nå ned til bunden. Konsekvensen ville så bare være, at vi ændrer Østersøens miljø funda mentalt. Det er som sådan ikke et na turvidenskabeligt problem. Men det er et filosofisk problem: Hvor meget kan vi tillade os at ændre på havmil jøet? Vi har i årtusinder ændret vores landskab, så det kan opfylde vores behov. Nu er vi godt i gang med hav miljøet,” siger Jacob Carstensen.

Heller ikke Stiig Markager mener, at det er sort-hvidt, om man bør byg ge den kunstige ø Lynetteholm.

“Hvis behovet er stort nok, skal man måske gøre det. Men spørgs målet er, om vi har så stort behov for Lynetteholm. Og behøver den være så stor? Man skal i hvert fald drøfte det med de øvrige lande. Det er en meget stor magt, man tager over Østersøen ved egenrådigt at træffe beslutningen. Særligt når konse kvenserne for havmiljøet er vurderet så mangelfuldt.”

LYNETTEHOLM

ØSTERSØEN – DANMARKS FØLSOMME HAV

NÅR BØLGERNE rammer kysten på en varm sommerdag og frister med en svøm metur, kan det være svært at forestille sig, at der under overfladen gemmer sig et areal på halvanden gange Danmarks størrelse, der ligger øde hen, og hvor intet levende kan trække vejret på grund af iltmangel. Men ikke desto mindre er det sådan, det ser ud på bunden af Østersøen. Udledning af næringsstoffer fra de mange floder, der har deres udløb i Østersøen, betyder, at mere end 60.000 kvadratkilo meter af Østersøens havbund ligger hen som en ørken.

Normalt er det især kvælstof, der skaber iltsvind i vores have. Men det søagtige vand i Østersøen gør, at også fosfor spiller en stor rolle. Blågrønalger stortrives i det mere ferske vand og formerer sig hurtigt, når der er fosfor i vandet. De har også brug for kvælstof, men det har de en særlig evne til selv at hente fra luften.

Mens sommerens solstråler endnu ramte Danmark, kunne man flere steder langs Østersøens kyst støde ind i en snasket brun og ildelugtende masse. Fedtemøg

– eller brunalger – formerer sig ligesom blågrønalger hurtigt, når de har uhindret adgang til næringsstoffer. Og sammen med blågrønalgerne suger de store mængder ilt ud af Østersøen, når de skal nedbrydes.

Det er ikke bare næringsstofferne, der tru er Østersøen. Østersøen har et kæmpe op land og afvander store dele af Østeuropa, hvor man stadig udleder meget spildevand.

Det betyder, at miljøfremmede stoffer som kviksølv og dioxin skylles ud i Østersøens vand, og indtil for nylig frarådede Fødevare styrelsen, at man spiste laks fra Østersøen, da de indeholdt for meget dioxin.

30 ÅRS FORURENING

Østersøens brakvand gør den særlig følsom over for forurening. Lagene af salt vand og ferskvand blandes kun i ringe grad om sommeren, og det betyder, at slipper ilten på bunden op, kommer der først nyt, når efterårets blæst sætter ind.

Samtidig tager det lang tid at udskifte vandet. Kun gennem de danske stræder Øresund, Storebælt og Lillebælt kommer

der, når det stormer, friske vandskvulp ind i den lukkede Østersø. Det betyder, at det tager op til 30 år at udskifte vandet. Og lige så længe får forureningen lov til at hobe sig op i Østersøens dybe bassiner.

At fiskerbådene blandt andet på Born holm de senere år har måttet ligge stille, skyldes, at der stort set ingen fisk er tilbage i Østersøen. Blandt andet er bestandene af torsk og fladfisk raslet ned de senere år. De dårlige iltforhold på bunden af Østersøen er én af årsagerne, for de betyder, at der er mangel på føde.

KLIMAFORANDRINGER

GØR DET VÆRRE

Klimaforandringerne vil forstærke Øster søens udfordringer. Mere nedbør betyder, at flere næringsstoffer vil finde vej ud i Østersøen. Og de højere temperaturer betyder, at bundvandet bliver varmere, og at omsætningen af de døde alger vil gå hurtigere.

Dermed vil de sluge endnu mere ilt, samti dig med at vandet vil indeholde mindre ilt, jo varmere det bliver.

Østersøen, verdens største brakvandsområde, strækker sig fra Finske Bugt, hvor vandet er næsten ferskt, til de danske og mere salte have mod syd.

FOSSILJAGT ÅBNER HAVDYBETS FORHISTORISKE EVENTYR

Dinosaurer, havøgler og drømme om at finde sjældent danefæ. Fossiljagt vækker skattejægerens urinstinkt og kan give tryllebindende eventyr.

GODE STEDER AT FINDE FOSSILER

• Bulbjerg Knude

• Trelde Næs

• Lundsgård Klint

• Skarrehage Molergrav

• Gram Lergrav

• Hinge Lergrav

• Karlstrup Kalkgrav

• Faxe Kalkbrud

• Gundstrup Grusgrav

• Rørdal Kridtbrud

• Hillerslev Kridtbrud

• Arnager Bugt & Kalk og Grønsand

“Hvad, hvis vi finder nogle? Må vi så tage dem med hjem?” vil 10-årige Victor vide, da vi går mod stranden. Han er sammen med klassekammeraten August og 7-årige Morgan på vej på fos siljagt ved Møns Klint.

“Man må tage, hvad man kan bære. Hvis det da ikke er sjældne skatte, man finder. Så skal de afleveres til et museum. Men så får man findeløn,” svarer Tina Noregren. Hun er naturvejleder, underviser pædagogstuderende i udeliv og har sagt ja til at hjælpe os med at finde fossiler.

“Der er 166 trappetrin. Jeg har talt dem,” siger Morgan, da vi har taget sidste trin og er landet på stranden, hvor klinten rejser sig over os. Vand fra en kilde løber rislende ned ad den stejle klintevæg. Tina rækker en vandflaske ind under strålen, fylder den og skænker os hver et glas, før vi sætter os i sandet for at få fortællingen om, hvordan klin ten opstod, og om de forstenede fossilskatte, den gemmer på.

For 70 mio. år siden var Danmark dækket af et hav, fyldt med kridt. Her levede blandt andet svømmedinosaurer, hajer, svømmeøglen Mosasaurus, kæmpeblæksprutter og søpindsvin. Det var de såkaldte kokkolitalger i havet, der dalede mod bunden og lige så langsomt dannede kridt på bunden af havet – 1.000 år tog det at danne 1-2 centimeter.

“Klinten har altså engang været havbund. Det er derfor,

den gemmer på en masse skatte,” forklarer Tina.

“Men hvordan skød klinten op af havet?” vil Morgan vide.

“Under istiden for 10.000 år siden kom kæmpe is-glet sjere glidende oppe fra Sverige, lidt ligesom bulldozere,” forklarer Tina og skubber sandet sammen i en bunke foran sig for at demonstrere, hvordan de enorme isflager presse de klinten op af havet.

“Vil I hjælpe med at være bulldozere?” spørger hun.

Sammen skubber de sandet op i en stejl bunke.

“Faktisk er hele Danmark bygget på kridt. Det er bare få steder i Danmark, på Stevns og Møn, at kridtet er skudt op som klint, så man kan se det,” forklarer Tina.

En gang imellem sker der klinteskred, hvor kridtblok ke rasler ned fra klinten og lander på stranden, og så kan vi hugge dem ud og finde forstenede dele af de ældgamle havdyr – såkaldte fossiler.

“Er I klar til at gå på jagt?” spørger Tina.

“Ja!” lyder det i kor, før drengene sætter af sted langs stranden.

“Se!” udbryder Morgan efter blot et par minutter og rækker et lyserødt vættelys frem.

“Det er fra rygskelettet af en blæksprutte. En såkaldt belemnit,” siger Tina. “Godt fundet!”

“Jeg har fundet et stykke, som vi kan hugge i,” siger August og viser et stykke kridt, som han har fundet på stranden.

“Det er rigtigt. Man må ikke hugge i selve klinten. Dels

• Møns Klint og Stevns Klint

• Sangstrup og Karlby Klinter

KILDE ‘Fossiler langs stranden’ af Jesper Milàn og Lykke Bianca.

TINA NOREGRENS ANBEFALINGER TIL FOSSILJAGT

Det bedste tidspunkt at gå på fossiljagt er efter et klinteskred eller østenvind, hvor havet har vasket klinten. Her er der størst sandsynlighed for at finde stykker af kridt sten med fossiler i på stranden.

Det er lettest at få fossilerne ubeskadigede ud af kridtstenen, hvis den er tør. Slå med hammeren i forsigtige stød.

Brug evt. en tandbørste til at løsne de sidste rester af kridt omkring fossilet.

DET SKAL I BRUGE

for at passe på den, dels fordi det kan sætte skred i gang. Men man må godt finde kridtblokke, der er faldet ned,” forklarer Tina og sender drengene af sted for at finde flere blokke, vi kan undersøge for fossiler.

En træstamme er styrtet ned fra klinten og landet på stranden under det store klinteskred i 2007. Her styrtede et kæmpe stykke af klinten i havet. Det tog 100 træer med i faldet og skabte en ny halvø, der strakte sig 300 meter ud i vandet, men som siden er blevet slugt af havet.

Det var efter det skred, at den 14-årige Janus Kempf fra København og senere den 10-årige Malte Krog fra Ry fandt forstenede tænder fra en mosasaur-øgle, som de måtte af levere som danefæ og fik findeløn for.

“Orv, hvor vildt. Mosasaurus. Den kender jeg godt. Det er svømmeøglen med den lange hale og pigge langs ryggen,” siger Victor og griber hammeren fuld af mod på at under søge de kridtblokke, vi har fundet på stranden.

Det er vigtigt at banke i forsigtige stød for at undgå, at fossilerne går i stykker. Victor slår, og en pig kommer til syne.

“Det må være en pig fra et søpindsvin,” vurderer Tina.

“Wauw,” siger Victor.

Det er Morgans tur. Han griber koncentreret om ham meren, slår forsigtigt, så kridtet deler sig i to stykker. En orange cirkel lyser op i det porøse kridt. Begejstringens sus løber som en sitren imellem os, mens Tina undersøger fundet.

“Det må være en brakiopod,” konkluderer hun. “Et mus lingelignende havdyr, som vi havde mange af i kridttiden, men som er meget sjældne i dag.”

“Hvordan får jeg den ud?” vil Morgan vide.

Det er lettest at få fossilerne ubeskadigede ud, når krid tet er tørt. Så det er en god idé at tage hele kridtstykket omkring fossilet med hjem og lade det tørre, før man fort sætter med at befri det, forklarer Tina og finder poser frem til dagens skatte.

“Nu har vi vist fortjent en kop kakao,” siger hun og brin ger en primus i kog.

Og således varmer vi fingrene omkring hver sin kop, mens lyset langsomt svinder over havet. Vi bevæger os til bage langs stranden, op ad trappen og ind i skoven. Mætte af eventyr og fossilskatte i rygsækkene vinker vi farvel ef ter en dag i forhistoriens forstenede spor.

En hammer. Et liggeunderlag til knæene. Poser til at fragte fossilskattene hjem i.

Orv, hvor vildt. Mosasaurus.

Den kender jeg godt. Det er svømmeøglen med den lange hale og pigge langs ryggen.

VICTOR, 10 ÅR

DE MEST ALMINDELIGE FOSSILER

VÆTTELYS

Vættelyset er rygskjoldet fra fortidsblæksprutterne kaldet belemnitter. En nu uddød blæksprutte, der minder om den tiarmede blæksprutte, vi har i dag. Belemnitterne levede fra juratiden til kridttiden, der sluttede for 65 mio. år siden. De var hyppige i kridthavet, som i kridttiden var det hav, der dækkede det område, der nu er Danmark.

KÆMPE ØSTERS PYCNODONTE VESICULARIS

Pycnodonte er en slægt af uddøde marine østers. Lige som nulevende østers havde pycnodonte en under- og overskal, dog har pycnodonte en meget stor underskal, hvor man kan se de forskellige lag, som den har dannet. Man kan genkende pycnodonte-fossilet på, at skallen er opbygget i mange lag.

SØPINDSVIN

Forstenede søpindsvin er hyppige fossiler. Den flydende flint har udfyldt hulrummet i den tomme søpindsvine-skal. Da flinten blev fast, har den lavet en afstøbning af indersiden af søpindsvinet. Man kan også støde på søpindsvin i en anden bevaringsform, nem lig som de oprindelige og skrøbelige kalkskaller.

Der fandtes mange forskellige arter af søpindsvin i kridttiden, og derfor er fossilerne også meget forskellige af udseende og form. Overordnet inddeles de i regulære og irregulære søpindsvin. De irregulære har to huller på undersiden, de regulære har kun ét hul.

INOCERAMUS

Ved første øjekast syner skaldelene fra muslingen Inocera mus ikke af noget særligt. Men den har været gigantisk. Ino ceramus er navnet på en uddød fortidsmusling, der fandtes i kridttiden. Det største eksemplar, som er fundet, er 187 centimeter langt.

Det er sjældent at finde intakte eksemplarer. Skallerne er ofte knækket i flere mindre stykker efter klinteskred, hvor kridt og fossiler falder ned på stranden. Man kan være heldig at se et meget langt muslingefossil inde i klinten.

BØGER

CHARLOTTE BLAY (TEKST) & LYKKE BIANCA (ILL.): KRIDTHAVETS MYSTERIE. 96 SIDER, 129 KR., KOUSTRUP & CO.

TRUEDE ARTER PÅ RIM

Bogen ‘ Rim med Robin Ridderhat og Rødlisten’ fortæller på en yderst underholdende måde om de truede, men ofte finurlige arter, der findes på rødlisten. Forfatterens håb er at vække børns nysgerrighed og inspirere dem til selv at komme ud i naturen og kigge efter sjove dyr

og planter. Bogen lægger desuden op til at tænke over, hvad man selv kan gøre for at hjælpe arterne. Små tekster med ekstra information undervejs giver idéer til, hvad voksne kan tale med børnene om. Køb bogen i medlemsbutikken.

PÅ JAGT EFTER DINOSAURERNE

På Stevns Klint ses det såkaldte fiskelerlag, der blev dannet for 66 mio. år siden, da en meteor ramte Jorden og udslettede dinosaurerne. En dreng og hans ven, fisken Beryx, sætter sig for at løse mysteriet om, hvorfor det meste af datidens dyre- og planteliv forsvandt. Ved at lade havets forskellige beboere fortælle får den nysgerrige dreng – og læserne – en masse at vide om naturen. Bogen vil give børn lyst til selv at gå på fossiljagt og få dem til at tænke over, hvor vigtigt det er at passe på naturen nu og i fremtiden. Køb bogen i medlemsbutikken.

JENS GREGERSEN: ÅRSTIDERNE. 218 SIDER, 300 KR., GADS FORLAG.

ÅRETS GANG I NATUREN

Jens Gregersen bor på naturøen Vorsø i Horsens Fjord men har altid rejst rundt i landet for at løse naturmæssige opgaver, og skitseblokken er altid med. I bogen ‘Årstiderne’ har han samlet et langt livs refleksioner i ord og billeder over årets gang i naturen. I flotte, indbydende akvareller og med lyrisk tekst er der naturindtryk fra hele landet, lige fra havedammen til de mest spektakulære naturområder. Især gør han sansningen af de vejrmæssige variationer gennem årstiderne meget nærværende. Det er en stærk formidling af naturens forunderlighed og skønhed. Køb bogen i medlemsbutikken.

KLIMAHÅNDBOG FOR UNGE

Sofie Hviid har skrevet en praktisk og optimistisk håndbog om 20 ting, som børn og unge kan gøre for klimaet. Det kan være at indsamle affald, lave grøn mad eller lægge klimavenlige ferieplaner. Der gives praktisk vejledning i, hvordan man laver klimahandlingerne, og der tales direkte til læserne i et lettilgængeligt sprog. Bogen opfordrer læserne til at tro på, at de kan gøre en forskel, og at det sagtens kan være sjovt at handle for miljøets bedste. Køb bogen i medlemsbutikken.

SOFIE HVIID: BLIV KLIMASEJ – 20 SJOVE TING, DU KAN GØRE FOR VERDEN. 108 SIDER, 200 KR., FRYDENLUND.

LOTTE SALLING (TEKST) & LEA LETÉN (ILL.): RIM MED ROBIN RIDDERHAT OG RØDLISTEN. 32 SIDER, 249 KR., FORLAGET RIMERIGET.

UDFLUGTER I KØBENHAVN

Det er ikke kun ude i den vilde natur, man kan tage på spændende udflugter. I ‘ Gå tur København og Frederiksberg. 52 ture’ beskriver forfatterne vandreture, der fører gennem smukke byrum, parker og grønne områder. Gå f.eks. den seks kilometer lange tur fra Islands Brygge til Sundby, der går gennem Ballonparken med Ballonhangaren fra 1917, Amager Fælled og haveforeningen Nokken med kreative kolonihavehuse. Bogen har smukke fotos og gode kort. Køb bogen i medlemsbutikken.

CHARLOTTE WEITZE: KLIMAET OG KUNSTNEREN. 149 SIDER, 200 KR., U PRESS.

NÅR KLIMAET ER EN TRUSSEL

Den skønlitterære forfatter Charlotte Weitze har i sine bøger skildret vores forhold til naturen og klimakrisen, senest i ‘ Rosarium’. Essaybogen ‘ Klimaet og kunstneren’ er nærmest en tour de force over hendes eget liv og engagement i klimakampen. Hun finder frem til, at forskningens benhårde fakta og politikernes moralske formaninger ikke er nok for hende, men at hun som kunstner må involvere sig selv, med sine følelser og længsler, uden at blive grebet af angst. Hun insisterer på, at der er håb.

DEN ANTROPOCÆNE KUNST

Siden midten af 1800-tallet har vi levet i menneskets tidsalder, den antropocæne tidsalder, hvor vi sætter voldsomme aftryk på naturen.

Et stort antal kunstnere har sat sig for at skildre den antropocæne tid, hvor både den døde natur (som råstoffer) og den levende natur er blevet forvandlet til varer, og hvor naturens ressourcer bruges til de mærkeligste formål. Om dette har biolog og geolog Ralph Sonne skrevet en tankevækkende og smuk bog. Den røde tråd er Henry David Thoreau (181762), der mere end nogen anden foregreb behovet for naturbevarelse. Køb bogen i medlemsbutikken.

DEN SJETTE UDRYDDELSE

Med et forord af Morten D.D. Hansen er bogen ‘ Den sjette masseuddøen – en unaturlig naturhistorie’ udkommet på dansk. Den velskrevne bog – der er spændende som en krimi – er en skelsættende nyklassiker om biodiversitetskrisen og verdens fremtid. Den fortæller om den menneskeskabte masseudryddelse af planetens artsrigdom, der udspiller sig for øjnene af os. Det kan virke skræmmende, men bogen nævner dog, at nogle mener, at den menneskelige opfindsomhed vil kunne afværge den endelige katastrofe.

DET TABTE PARADIS

I 1980’erne spredte der sig en optimistisk stemning i naturkredse om, at man var ved at få vendt nedturen for natur og miljø. Men i dag har både biodiversitetskrisen og klimakrisen vokset sig større, så hvad gik galt? Det har Jørn Jensen, som i mange år har arbejdet i Miljøministeriet, skrevet en bog om. Den kan bedst beskrives som dokudrama, hvor forfatteren lader en ældre, trist mand i året 2101 kigge tilbage. Bogen beskriver de sidste årtiers naturpolitik på en populærvidenskabelig måde.

BÆREDYGTIGE LANDSKABER

Attraktive og velfungerende landskaber er vigtige for menneskers trivsel og til gavn for naturen. De processer, der anvendes i planlægningen af det åbne landskab, præsenteres af en lang række forskere i en bog om fremtidens landskaber. Der trækkes historiske eksempler frem, men især peges der på nye eksempler på helhedsorienterede og bæredygtige landskabsprojekter. Eksempler er det unikke molerlandskab på Nordmors og et sølandskab ved Ringsted.

SUSANNE GLENSTRUP M.FL.: GÅ TUR – KØBENHAVN OG FREDE RIKSBERG. 52 TURE. 269 SIDER, 300 KR., MUUSMANN FORLAG.

ELIZABETH KOLBERT: DEN SJETTE MASSEUDDØEN – EN UNATURLIG NATURHISTORIE. 366 SIDER, 350 KR., IMPACT PRESS.

LONE S. KRISTENSEN M.FL. (RED.): FREMTIDENS LANDSKABER – VISIONER OG PLANER FOR DET ÅBNE LAND. 296 SIDER, 298 KR., BOGVÆRKET.

JØRN JENSEN: DEN LANGE VEJ UD AF PARADIS – 35 FORTÆLLINGER OM ÅRTIERS DUMHEDER. 232 SIDER, 200 KR., HÅBETS FORLAG.

RALPH SONNE: KUNSTEN OG KAMPEN FOR NATUREN. 135 SIDER, 180 KR., MULTIVERS.

ULVANG MARIUS HALF ZIP ULD SWEATER

Det flotte mønster anses for at være et norsk ikon, der symboliserer nordmænds kærlighed til det fri. 100% uld.

Pris kr. 1.599,Medlemspris kr. 1.279,-

Dansk Ornitologisk Forening er medlem af BirdLife International

– verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande.

BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

ULVANG VEGARD HALF ZIP

Klassisk, tyk, strikket uldtrøje, der holder dig varm på selv de koldeste dage. Lavet af 100% norsk uld fra norske får.

Pris kr. 1.599,Medlemspris kr. 1.279,-

ULVANG RAV KIBY DAMESTRIK

En lettere version af den populære Rav-sweater. God elasticitet, normal pasform og ærmer med tommelfingerhuller.

Pris kr. 1.199,Medlemspris kr. 959,-

Vesterbrogade 138 1620 København V naturbutikken.dk

Flere farver

og herre

ULVANG MARISTUA TURTLE NECK ZIP DAMESTRIK

Strikundertrøje med høj hals og lynlås i 100% merinould. Uldmærkecertificeret.

Pris kr. 799,Medlemspris kr. 639,-

ULVANG RAV SWEATER

Den originale Rav-sweater! Med god elasticitet, skræddersyet pasform og ærmer med tommelfingerhuller.

Pris kr. 999,Medlemspris kr. 799,-

ULVANG UTLA SÆT

Top og bukser i en blød og varm Merinould- og lyocellblanding, til alle typer aktiviteter, især dem med varierende intensitet.

Pris kr. 999,Medlemspris kr. 799,-

Flere farver

Flere farver

Fås til dame og herre

Fås til dame og herre

BÅLHYGGE MED HVID GLØGG OG RISTEDE KASTANJER

Julen kan for alvor mærkes, når duften af gløgg og de varme krydderier breder sig. Det er nemt og ekstra hyggeligt at tilberede gløggen over bål, og serverer du den sammen med ristede kastanjer, vil julehyggen hurtigt sprede sig.

KANEL, STJERNEANIS OG NELLIKER … Dét er duften af jul. Og oplevelsen bliver bestemt ikke min dre, hvis I rykker julehyggen og tilberednin gen af gløgg udenfor ved bålets lunende flam mer.

“Her i juletiden har vi alle sammen travlt med julens mange sysler, tiden omkring bå let kan derfor give en tiltrængt, nærværende pause, hvor vi kan sætte tiden i stå og rykke tæt sammen,” siger Pernille Hoffmann Køp pen, der står bag opskriften på denne krydrede hvide gløgg.

Gløggen laves på æblemost og kan derfor nydes af både børn og voksne. Hvis de voksne ønsker lidt ekstra varme, kan man tilsætte lidt hvid rom til den færdiglavede drik.

“Når ekstrakten til gløggen koger over bå let, spreder der sig en helt vidunderlig duft, en duft, der kan sende tankerne på eventyr. Om sommeren er der fuld knald på farver og dufte, om vinteren er det hele lidt mere blegt, og så har vi brug for at få sanserne stimuleret – og det kan vi få med den her gløgg.”

Start med at lave et godt, stort bål. Når det er brændt lidt ned, sætter du en gryde over, hvor du laver et indkog af krydderierne til ekstrak ten. Derefter tilfører du æblemost, og så er gløggen klar til at drikke.

Har du ekstra overskud, kan du også riste franske spisekastanjer over bålet. Skær først et kryds i kastanjerne, og rist dem derefter på en tør pande. Når kastanjerne åbner sig, er de klar. Bræk skallen af, og dyp dem i saltet smør. Så bliver det ikke meget bedre.

Rigtig god fornøjelse – og glædelig jul.

PERNILLE HOFFMANN KØPPEN ARTDIRECTOR OG FORFATTER

Pernille Hoffmann Køppen er selv stændig artdirector i Hoffmann Studio, madmenneske og kvinden bag bogen ʻMad over bålʼ. Idéen er opstået på ture til Sverige, hvor en flok fami lier sidder omkring bålet og siger: “Det her burde vi da også gøre derhjem me.” ʻMad over bålʼ er simpel hverdags mad. Læs mere på backyardstories.dk

1 vaniljestang 3 kanelstænger 10 kardemomme-kapsler 5 peberkorn

1 økologisk citron 1 økologisk appelsin 2 cm ingefær

FREMGANGSMÅDE

Hæld vand, sukker og nelliker, stjerneanis, vaniljestang (flækket på langs), kanelstænger, kardemommekapsler, peberkorn og ingefær i en gryde, der kan rumme ca. 2 liter. Sæt gryden over bålet, og lad blandingen koge, indtil ca. halvdelen af væsken er fordampet.

Tilsæt herefter appelsinen, der er skåret i skiver, skrællen af citronen og æblemost. Bring det hele i kog, og lad det simre et par minutter.

Gløggen er nu klar til servering og kan drikkes af hele familien. Hvis den kun er til de voksne, kan der tilsættes 2 dl hvid rom lige inden servering.

Hvis du tilsætter rom, er det vigtigt, at gløggen ikke koger igen.

VI TRÆKKER LOD BLANDT ALLE, der oplyser en e-mailadresse, og vinderen får en superlæk ker Pentax SD 9 x 42 water poof-kikkert til en værdi af 3.599,- kr. (medlemspris 2.795,kr.)

HVIS DU STADIG GERNE VIL HAVE et fysisk medlemskort, så klip kortet ud – og skulle det blive væk, kan du altid få et nyt til sendt.

VÆRDI

VIND EN KIKKERT!

Fra næste år vil du ikke længere kunne finde dit medlemskort med navn og medlemsnummer bag på Natur & Miljø. Medlemsnummeret vil i stedet fremgå af de e-mails, vi sender ud til dig. Hvis vi ikke har din e-mailadresse, kan du opdatere dine oplysninger på www.dn.dk/oplysmail eller ved at scanne QR-koden.

FLERE NATURFAMILIER PÅ VEJ

Naturfamilier har eksisteret siden 2019. Formå let er at gøre det let og nemt for børnefamilier at komme mere ud i naturen. I dag har Naturfamili er lokale grupper i samtlige 98 kommuner, og der er over 8.800 tilmeldte børnefamilier.

Takket være støtte fra Nordea-fonden bliver pro jektet nu udvidet, og det nye mål er, at der skal arrangeres endnu flere gratis ture, og at mindst 20.000 børnefamilier får glæde af Naturfamilier inden 2024. Læs mere og tilmeld dig på

WWW.NATURFAMILIER.DK

Årsagen til, at kortet ikke længere vil være på bagsiden af bladet, er, at Natur & Miljø fra næste år bliver omdelt sammen med lokalaviser og reklamer og uden navn og adresse trykt på bladet. Hvis du har ’ Nej tak til reklamer’, kommer magasi net i et neutralt omslag pakket særligt til din husstand. En uge inden bladet havner i din post kasse, sender vi dig en mail, så du ikke overser medlemsbladet.

Ligesom alt andet er distri bution blevet voldsomt dyr, og på denne måde kan vi hente en stor besparelse. Penge, vi helle re vil bruge på naturen.

BIDRAG – UD OVER DIT KONTINGENT – er fradragsberettigede. Når vi indberetter dit bidrag til SKAT, fratrækker vi din kontingent sats i din samlede årlige betaling.

Medlemskontingent er 350 kr. for et almindeligt medlemskab, 200 kr. for et ungdoms- og pensionistmedlemskab og 95 kr. for et supplerende husstandsmedlemskab. Det maksimale fradrag for 2022 er 17.200 kr.

For at du kan opnå fradrag, skal Danmarks Naturfredningsforening indberette beløbet til SKAT. Derfor skal vi kende dit CPR-nummer. Du kan oplyse dit CPR-nummer til os på en sikker side her: www.dn.dk/cpr Du kan også ringe til medlemsservice på: 39 17 40 40. Mandag – torsdag kl. 9–16 og fredag kl. 9–15.

BIDRAG OG GAVER TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 1. februar. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk.

TAG PÅ TUR

HOVEDSTADEN

kl. 19.30-22. Mødested: Kil degården, Klausdalsbrovej 396. Årsmøde if. vedtægter ne. Info: Ejner Holst, tlf. 20 24 16 85, ekh@fho.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/37369

RØDOVRE

WWW.DN.DK/ROEDOVRE

ROSKILDE

WWW.DN.DK/ROSKILDE

AMAGER

WWW.DN.DK/AMAGER

Årsmøde. Mandag den 28/11 kl. 19.30–22. Mødested: Ke delhuset 1. sal, bag Wieder gården, Kirkevej. Årsmøde if. vedtægterne. Alle er velkomne. Info: Bent Larsen, tlf. 21 44 53 35, bent.larsen.dragoer@gmail. com. Ingen tilmelding. Læs mere: https://e.dn.dk/37435

BRØNDBY

WWW.DN.DK/BROENDBY

Mandag-morgen-slentreture. Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bodil Koch, tlf: 22 12 62 51.

21/11: Vestskoven, Hersted høje Naturcenter. 28/11: Strandparken, Arken, Skovvej. 05/12: Juleafslutning, Stran dens Forsamlingshus. 02/1: Damhussøen, Rødovre gård. 09/1: Skovlunde/Harrestrup Å, Ejbydalsvej 260. 16/1: Hareskoven, Skovlyst. 23/1: Tueholmsøen, Spiseste det Mosen, Rendsagervej 5. 30/1: Irmabyen, for enden af Rødovre Parkvej. 06/2: Brøndbyskoven, Engtof tegård. Vestre Gade 32. 13/2: Ole Rømer-tur, Kroppe dal Alle 3. 20/2: Valbyparken, Parkstien. 27/2: Strandparken, Strand porten.

GLADSAXE

WWW.DN.DK/GLADSAXE Årsmøde. Onsdag den 23/11 kl. 19-21. Mødested: Højgår den, Bagsværd Hovedgade 274. Info og tilmelding: Kurt Loftkjær, kurt@loftkjaer.dk, tlf. 30 29 94 66. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/37184

HERLEV

WWW.DN.DK/HERLEV Årsmøde. Onsdag den 23/11

Fårenes julearrangement på Vestvolden. Søndag den 11/12 kl. 10-12. Mødested: Fårestalden ved Ejbybunke ren på Vestvolden, Jyllingevej 303, eller indkørsel fra Ejby vej og til højre ad Voldgaden. Fårene på Vestvolden ønsker glædelig jul og siger tak for en god sommer. Der har været stort besøg af børn og voks ne med gulerødder og æbler i løbet af sommeren. Fåregræs serforeningen har saftevand, gløgg og æbleskiver til både børn og voksne. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann. larsen@mail.dk. Læs mere: ht tps://e.dn.dk/33082

Gadstrup Mose. Tirsdag den 29/11 kl. 11-12.15. Mødested: På græsplænen ved siden af rensningsanlægget på Svane vej, p-plads langs Svanevej. Gåtur via mosen til fugle tårnet. Læs mere: https://e. dn.dk/37451

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 6/12 kl. 11-12.30. Møde sted: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grus grav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert ‘over tager’ området. Læs mere: ht tps://e.dn.dk/37447

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 3/1 kl. 11-12.30. Møde sted: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grus grav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert ‘over tager’ området. Læs mere: ht tps://e.dn.dk/37450

fuglene. Herunder en gåtur i området kl. 10. Info: Bo Kay ser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@ gmail.com. Læs mere: https://e. dn.dk/37444

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK

Advents-vandretur ved Mag lesø. Søndag den 27/11 kl. 14-15.30. Mødested: P-plad sen ved det gamle traktør sted, Maglesøvej 6. Kom på en tur rundt om Maglesø. Vi går op over Helmershøj, tu ren er omkring 5 km. Info: Inger Marie Baumann Møller, tlf. 21 91 18 85, ingerbm@ gmail.com. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/37445

LEJRE WWW.DN.DK/LEJRE

Nytårstur i Bidstrupskovene. Søndag den 1/1 kl. 10-12. Mødested: Naturstyrelsens p-plads, Avnstrupvej 22. Kom med på en nytårstur rundt i den sydlige del af Bidstrupskovene, og oplev et natur område, der fremover bliver en del af den nye naturnatio nalpark. Info: Ole Hauerberg, ole@hauerberg.com. Læs mere: https://e.dn.dk/37415

Himmelsøen rundt. Tirsdag den 7/2 kl. 11.-12.30. Møde sted: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets gang i en tidligere grus grav og se, hvordan naturen langsomt, men sikkert ‘overta ger’ området. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/37448

VORDINGBORG WWW.DN.DK/ VORDINGBORG

Fugletur til Jordbassinerne ved Stege. Søndag den 11/12 kl. 9-12. Mødested: Kostervej 24. Vi ser på de mange tusin de ænder, der kan ses ganske tæt på i jordbassinerne. Vi ser efter rovfugle som musvåge, tårnfalk og fjeldvåge. Desuden mulighed for vandrikse og vin tersmåfugle. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 6278, bo.kayser@ gmail.com. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/37431

Ørnens Dag på Avnø. Søndag den 26/2 kl. 10-14. Mødested: Avnø Naturcenter, Flyvervej 40. Ørnens Dag afholdes i et samarbejde mellem DOF, Naturstyrelsen og DN. Der vil være forskellige aktivite ter både for børn og deres forældre med hovedvægt på

VESTHIMMERLAND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND

Podekursus. Mandag den 30/1 kl. 17-20.30. Mødested: Søn derlund Gaard i Vesthimmer land. Podemester Boi Jensen fra frugtplanteskolen ‘De Gam le Sorter’ underviser i at pode dine egne træer. Pris: 100 kr. Info og tilmelding på mail: Char lotte Geel Weirsøe, tlf. 21 68 19 25, charlotte@weirsoe.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/37452

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV

Årsmøde. Onsdag den 23/11 kl. 19-22. Mødested: Hammel Kulturhus InSide. DN’s vicepræ sident Sebastian Jonshøj ori enterer om mærkesagen ‘Mere plads til naturen’. DN ønsker en dansk naturlov – ligesom vi har fået en klimalov. Loven skal bl.a. sikre, at der i andre love og regler tages hensyn til biodiver sitet. Info: Alfred Borg 51 27 25 11, favrskov@dn.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/37439

SJÆLLAND

NORDJYLLAND

MIDTJYLLAND

Se alle ture på DN.DK/TURE

RINGKØBING-SKJERN WWW.DN.DK/ RINGKOEBING-SKJERN Årsmøde og oplæg om ‘ Vores Vilde Vestjylland’. Onsdag den 30/11 kl. 19-22. Mødested: Medborgerhuset, Herningvej 7A. Ved du, hvad ‘Vores Vilde Vestjylland’ er? Hvis ikke, kan du høre om det i forbindelse med årsmødet. Info: Per Mik kelsen, tlf. 20 29 11 46. Læs mere: https://e.dn.dk/37454

SKANDERBORG WWW.DN.DK/ SKANDERBORG

Kyndelmissetur i Lyngbakkerne. Lørdag den 4/2 kl. 13-16. Mødested: P-plads på Emborgvej, ca. 300 m fra Gl. Rye-by-skiltet, retning mod Emborg. Februar er årets kol deste måned, og det er ikke til at vide, om turen sker i sne storm, klar frost med solskin eller i silende regn. Naturople velser kan man altid få – måske dyrenes spor i sneen, måske de første forårsplanter er ved at springe ud? Info: Otto Ander sen, tlf. 61 50 13 80, karot.an dersen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/37463

STRUER

WWW.DN.DK/STRUER

Årsmøde. Torsdag den 24/11 kl. 19-21. Mødested: Aktivi tetscentret i Skolegade 5A. Skovrider Poul Ravnsbæk, Na turstyrelsen Vestjylland (chef for naturforvaltningsenheden) fortæller om sit daglige arbej de i skoven – og mon ikke de nye naturnationalparker kom mer på tale? Herefter valg til bestyrelsen if. vedtægterne. Info: Helle Lyng, helle.lyng@ sarpsborgvej.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/37436

AARHUS

WWW.DN.DK/AARHUS

‘ Håb i en håbløs tid’ – foredrag med Mickey Gjerris. Onsdag den 23/11 kl. 17-19. Mødested: Rampen, Dokk1. Hvor går man hen, når det hele står i flammer? Det spørgsmål forsøger teolog, bioetiker, for fatter og medlem af Etisk Råd Mickey Gjerris at besvare, når han dykker ned i menne skets forhold til naturen og efterlyser viljen til at ændre på dette. Info: Annette Wein reich, weinreich8260@gmail. com. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding på Dokk1’s hjemmeside https://dokk1. dk/. For yderligere info skriv til aarhus@dn.dk. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/34367

Jul i Væksthusene. Søndag den 4/12 kl. 15-16.30. Mødested: Hovedindgangen til Væksthu sene. Anne Murmann Hansen tager os med på en tur i Vækst husene i Botanisk Have i Aarhus. Der er fokus på julens planter. Vi slutter af med et glas gløgg i caféen. Pris: 50 kr. til MobilePay: 21 69 82 23. Info og tilmelding: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/37440

SYDDANMARK

Giv naturen lov!

NORDFYN

WWW.DN.DK/NORDFYN Vinterfugle. Søndag den 12/2 kl. 9-12. Mødested: Torvet, Bogen se. Vi kører i egne biler til nogle af Nordfyns gode fuglelokalite ter og ser på vores vintergæster. Info: Jens D. K. Mogensen, jens dkmogensen@icloud.com. Læs mere: https://e.dn.dk/37419

SVENDBORG

WWW.DN.DK/SVENDBORG Kyndelmissebål. Søndag den 5/2 kl. 16.30-17.30. Mødested: Christiansminde Strand. Svend borg holder sit årlige kyndelmis sebål ved stranden i Christians minde. Info: Christina Åkerman, tlf. 23268714, christina.j.aker man@gmail.com. Læs mere: ht tps://e.dn.dk/37456

SØNDERBORG WWW.DN.DK/ SOENDERBORG

Naturpleje Trillen. Lørdag den 26/11 kl. 10-14. Mødested: Den store p-plads, ud til Søndre Lan devej. Vi hjælper naturen lidt på vej ved Trillen, særligt for at hjælpe den sjældne slangetunge, der findes i området. Info og til melding af hensyn til forplejning: Andreas Andersen, a-ander sen@mail.com. Læs mere: htt ps://e.dn.dk/29180

Vandløbstur – gydende fisk. Søndag den 11/12 kl. 10-12. Mø dested: P-pladsen ved SFS-hal len. Oplev det fantastiske fæ nomen, der lige nu udspiller sig i naturen, hvor havørreder træk ker op i vore vandløb for at gyde. Info: Heidi Jahnke, tlf. 24 65 34 72, heidijahnke@hotmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/29290

Tænk

WEBSHOP.DN.DK

Se flere varianter i shoppen

A6 KORTMAPPER

Indeholder 8 forskellige kort

Kortene måler 10,5 x 14,8 cm

Ikke medl. pris kr. 75,MEDL. PRIS KR. 65,-

GAVEPAPIR

FSC-mærket

Indeholder 4 ark a 60 x 100 cm

Ikke medl. pris kr. 69,MEDL. PRIS KR. 59,-

Se flere varianter i shoppen

Se flere varianter i shoppen

KVADRATKORTMAPPER

Indeholder 8 forskellige kort Kortmappen måler 15 x 15 cm

Ikke medl. pris kr. 85,MEDL. PRIS KR. 75,-

DUG Arktisk pil

L: 220 cm, B: 145 cm

Ikke medl. pris kr. 699,MEDL. PRIS KR. 599,-

KLIP-SELV-JULEHJERTER

Ikke medl. pris kr. 49,MEDL. PRIS 40,-

GLASBRIKKER med forskellige motiver på for- og bagside – 4-pak

Ikke medl. pris kr. 149,MEDL. PRIS KR. 129,-

BAKKER

i nordisk FSC-certificeret birkefiner

Størrelse: 32 x 15 cm

Ikke medl. pris kr. 189,MEDL. PRIS KR. 159,-

Størrelse: 20 x 27 cm

Ikke medl. pris kr. 199,MEDL. PRIS KR. 179,-

Størrelse: Ø38

Ikke medl. pris kr. 299,MEDL. PRIS KR. 249,-

Se flere varianter i shoppen

flere varianter i shoppen

KOSMETIKPUNGE

i økologisk bomuld

Ikke medl. pris kr. 175,MEDL. PRIS KR. 149,-

PUNGE i økologisk bomuld

Ikke medl. pris kr. 149,MEDL. PRIS 129,-

ØKOTEX SENGETØJ Ensfarvet Pr. sæt

Ikke medl. pris kr. 399,MEDL. PRIS KR. 299,-

ØKOLOGISKE BOMULDS VISKESTYKKER

Måler 48 x 70 cm

Ikke medl. pris kr. 99,MEDL. PRIS KR. 79,- PR. STK.

Se flere varianter i shoppen

Se flere varianter i shoppen

Se flere varianter i shoppen

NOTESBØGER

21 x 16 cm

Ikke medl. pris kr. 75,MEDL. PRIS KR. 65,17 x 12,5 cm

Ikke medl. pris kr. 65,MEDL. PRIS KR. 49,-

Se vores store udvalg i shoppen

KIKKERTER

Kowa BDII-XD 8 x 32 WA

Ikke medl. pris kr. 3.195,MEDL. PRIS KR. 2.799,-

Focus Nature 8 x 42 ED

Ikke medl. pris kr. 2.799,MEDL. PRIS KR. 2.399,-

Focus Mountain 8 x 42

Ikke medl. pris kr. 1.199,MEDL. PRIS KR. 1.099,-

Focus Discover 10 x 42 Ikke medl. pris kr. 2.299,MEDL. PRIS KR. 1.899,-

SPIL

Insekternes Verden

Ikke medl. pris kr. 89,MEDL. PRIS KR. 75,-

BIOTOPIA

Ikke medl. pris kr. 180,MEDL. PRIS KR. 139,-

Global Cooling

Ikke medl. pris kr. MEDL. PRIS

Skraldeludo

Ikke medl. pris kr. MEDL. PRIS

HUSK, at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På webshoppen kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler. Se mere og bestil i shop.dn.dk.

AYA&IDA

Drikkedunk 720 ml

Ikke medl. pris kr. 219,MEDL. PRIS KR. 199,-

Drikkedunk 500 ml

Ikke medl. pris kr. 199,MEDL. PRIS KR. 179,-

Cup 380 ml

Ikke medl. pris kr. 189,MEDL. PRIS KR. 169,-

SENGETØJ

i 100 % økologisk bomuld 200 cm eller 220 cm Pr. sæt

Ikke medl. pris kr. MEDL. PRIS KR. 699,-

HJØRNEBJØRNEBØGER

– Kendt fra TV

Ikke medl. pris kr. 80,MEDL. PRIS KR. 69,-

Se flere varianter i shoppen

A2 PLAKATER

Ikke medl. pris kr. 99,MEDL. PRIS KR. 79,-

NET I ØKOLOGISK BOMULD

Ikke medl. pris kr. 175,MEDL. PRIS KR. 149,-

BØGER

Vandring og friluftsliv

Ikke medl. pris kr. 230,MEDL. PRIS KR. 199,-

På sheltertur

Ikke medl. pris kr. 200,MEDL. PRIS KR. 179,-

Grøn bålmad

Ikke medl. pris kr. 250,MEDL. PRIS KR. 209,-

Bålmad for børn

Ikke medl. pris kr. 250,MEDL. PRIS KR. 209,-

Rappe-Skraldebogen

Ikke medl. pris kr. 189,MEDL. PRIS 169,-

NATURKALENDEREN 2023 OG POSTKORT

NATURKALENDEREN 2023

NATURKALENDEREN 2023

Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet. 39,5 x 50 cm.

Ikke medl. pris kr. 219,MEDL. PRIS KR. 169,-

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

Postkort 12 stk. Dobbelte kort med kuverter. Ikke medl. pris kr. 149,MEDL. PRIS KR. 129,-

Vi sender gerne Naturkalenderen til udlandet Naturkalender til Europa. Ikke medl. pris kr. 259,MEDL. PRIS KR. 219,-

Samkøb af Naturkalenderen og postkort 2023 Ikke medl. pris kr. 368,MEDL. PRIS KR. 279,-

Naturkalenderen til øvrige udland

Ikke medl. pris kr. 305,MEDL. PRIS KR. 265,-

Få 10 % rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DNmedlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen. Bestil på www.Friluftsland.dk

Sandberg Solar Charger Sandberg Solar Charger 21W 2xUSB+USB-C

Kraftfuld powerbank og effektivt solpanel i et. Perfekt til at holde liv i elektronikken på de helt lange ture, hvor der er langt til næste stikkontakt.

Brug

•

•

•

•

•

(www.shop.dn.dk)

(www.dn.dk/ture)

Naturens Universitet (www.aktiv.dn.dk)

Guld (www.aktiv.dn.dk)

(www.dn.dk/aarsmoeder)

Når vi skriver testamente, får vi selv indflydelse på, hvordan vores arv skal fordeles –og dermed også mulighed for at vi dereføre vores værdier, give noget tilbage og lade vores stemme blive hørt langt ud i fremtiden.

HAR NATUREN OGSÅ EN SÆRLIG PLADS I DIT HJERTE?

Danner

naturen baggrund for nogle af dine bedste oplevelser? Er du tak nemmelig for alt det, naturen giver dig, og vil du gerne give noget tilbage? Vil du hjælpe med at beskytte Danmarks smukke ste naturområder, truede dyr og planter, de frie kyster og livet i havet? Ønsker du at bi drage til et rent miljø og et bæredygtigt kli ma til gavn for de kommende generationer?

Så få mere at vide om, hvordan du kan vi dereføre dine værdier i et grønt testamente ved at betænke Danmarks Naturfrednings forenings arbejde i fremtiden.

Indsend kuponen, portoen er betalt, mail dine spørgsmål til testamentegave@dn.dk eller læs på www.dn.dk/testamentegave.

Al kontakt behandles fortroligt.

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf.: 39 17 40 00

Ja tak, send information om, hvordan jeg opretter et testamente, indskriver naturen og får et tilskud på 5.000 kroner samt en liste med forslag til tre lokale advokater. Jeg ønsker at: Modtage et brev  Modtage en mail 

Navn: Adresse: Postnummer/by: E-mail: Evt. tlf.:

...at oprette et grønt testamen te, hvori du betænker naturen i Danmark. Du får hjælp til at fin de en uafhængig lokal advokat, der kan rådgive dig i forhold til dine ønsker og derefter skrive testamentet, så det bliver 100 % juridisk korrekt. Og samtidig kan du få 5.000 kroner i tilskud til advokatregningen.



Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

DOF BIRDLIFE LAPWING & STARLING

Kikkerterne i denne nye serie fra DOF BirdLife er fantastiske all around kikkerter, uanset om du ser på dyr, insekter, fugle eller flora. Brugervenlige for børn og folk i alle aldre. DOF BirdLife Lapwing 10x42 (Viben) og DOF BirdLife Starling 8x42 (Stæren) besidder optiske egenskaber, som man sjældent ser i denne prisklasse. Et imponerende synsfelt og et virkelig lavt nærfokus på bare 1,2 meter betyder, at de er specielt velegnede til at kigge på sommerfugle og insekter.

LAPWING SPECIFIKATIONER

Forstørrelse: 10x Synsfelt ved 1000m: 114 m Nærfokus: 1,2 m Vægt: 755 g Vandtæt: Ja Mål: 148x130x52 mm

Pris kr. 1.999,Medlemspris kr. 1.899,-

Dansk Ornitologisk Forening er medlem af BirdLife International – verdens største naturbeskyttelsesorganisation med 13 mio. medlemmer og aktivister fordelt i 120 lande. BirdLifes medlemmer passer tilsammen 10.000 naturområder verden over.

STARLING SPECIFIKATIONER

Forstørrelse: 8x Synsfelt ved 1000m: 129 m Nærfokus: 1,2 m Vægt: 755 g Vandtæt: Ja Mål: 148x130x52 mm

Pris kr. 1.899,Medlemspris kr. 1.804,-

Vesterbrogade 138 1620 København V naturbutikken.dk