En nyfortolkning af Hanwags klassiker; Banks er tilbage i et optimeret design, komfort og ydeevne. Med cementeret konstruktion og håndlavet i Europa – som sikre god kvalitet og nem omsåling. Banks tilbydes i en bred palet af støttende og rummelige pasformer, inklusiv vores nye model SF Extra Wide.
TO TING, JEG HUSKER TYDELIGT fra min barndom i 80’erne, er angsten for atomulykker – og så mantraet ved spisebordet: ”Spis op! Tænk på de sultne børn i Afrika.” Det med atomkraft vender jeg tilbage til, først madspild og den skæve fordeling af mad i verden.
I Danmark ender hvert år svimlende 814.000 ton mad i skraldespande og affaldscontainere. Og noget tyder på, at problemet er endnu større. For nylig viste en ny rapport nemlig, at der er et stort skjult madspild i landbruget på yderligere 128.000 ton.
Når jeg hører disse kolossale tal, ja, så bliver jeg faktisk lidt flov. Al den mad, vi på verdensplan smider ud, kunne have mættet milliarder af mennesker. Men madspild er ikke udelukkende et etisk problem, det er også et problem, der lægger et kæmpe pres på vores klima og natur. Og spørger man professor i agroøkologi Jørgen E. Olesen om, hvad vi skal gøre, svarer han meget klart: ”Alt!” Der er regler, der skal ændres, og vaner, der skal lægges om. Og så er vi nødt til at gentænke den måde, vi producerer fødevarer på, og hvilke fødevarer vi producerer, og vi skal have mere ud af mindre.
Så selvom jeg næppe redder verden ved at spise op, som man sagde i 80’erne, så er vi nødt til at gøre noget, hvis vi skal kunne brødføde en voksende befolkning i verden. Det er temaet her i magasinet, hvor vi sætter fokus på madspild, på fremtidens fødevarer og på nogle af dem, der arbejder med løsningerne. Jeg elsker historier om innovationskraft og løsninger, det er med til at give håb og skabe begejstring – og det bringer mig over til det med atomkraft.
For atomkraft er stadig et temmelig tabubelagt emne herhjemme. Debatten har ligget forholdsvis stille, siden et flertal i Folketinget i 1985 besluttede at droppe tanken om atomkraft her i landet. Men nu er debatten ved at blusse op igen. Ikke mindst på grund af energi- og klimakrisen. De studerende på universiteterne vil undervises i kernekraft, og to danske virksomheder er ved at udvikle nye former for reaktorer. I en verden, hvor vi fortsat er afhængige af kul, olie og gas, er der også plads til atomkraft, mener de.
Men hvad er op og ned i snakken om atomkraft? Og hvad har de to danske virksomheder gang i? Det giver vi dig et indblik i.
Du kan også læse om faunakriminalitet. Altså når mennesker dræber, stjæler eller ødelægger i naturen. Danmarks Naturfredningsforening har i mange år forsøgt at få myndighederne til at tage sagerne mere alvorligt og kigge mod Norge, hvor de har fundet en model for politiefterforskningen, der ser ud til at virke. Vi er rejst til Norge – for hvad er det, de kan?
Har du endnu ikke lagt planer for sommerferien, så har vi en masse spændende ture for dig bagerst i bladet. Og skal du opleve smukke, vilde Danmark, så tag Natur og Miljø med i ørene. Som noget helt nyt bliver udvalgte artikler nemlig læst op, så lyt med på dn.dk/lyt
God læse- og lyttelyst – og ha’ en dejlig sommer.
CHARLOTTE TAARNHØJ DAHLSTRØM
Chefredaktør
I DETTE NUMMER
”Vi må kollektivt nå hen til en bevidsthed, hvor det er lige så forkert at smide mad ud, som det er at tænde en smøg, når man er sammen med små børn.”
RIKKE LUNDSGAARD
seniorrådgiver i Danmarks
Naturfredningsforening
Side 10
”Verdens energiforbrug kommer til at stige, hvis man ser på alle forudsigelser for de næste 30 år.
Asien og Afrika vil også gerne have iPhones, pensionsordninger og biler i garagen.”
THOMAS STEENBERG
Adm. direktør i Copenhagen Atomics
Side 46
”Når man rejser ud i rummet og ser jorden som en samlet klode uden menneskeskabte landegrænser, så indser man for alvor, at vi selv er skyld i mange af de udfordringer og konflikter, vi har.”
ANDREAS MOGENSEN astronaut og første dansker i rummet
Side 64
Chefredaktør
Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm char@dn.dk
Ansvarshavende
Lars Midtiby
Præsident Maria Reumert Gjerding
Design Julie Frölich og Sune Ehlers
Annoncesalg Partnermedier kewi@partnermedier.dk
Oplag 120.325
ifølge senest kontrollerede oplag
ISSN 0107-1653
Tryk
Aller Tryk A/S
Læsertal 315.000
Kilde Index Danmark/Gallup
Forside
Helge Sørensen
Udgiver
Danmarks
Naturfredningsforening
Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 dn@dn.dk
Konto
Nykredit 5471 + 0002160368
Mobilepay
DN bidrag/kontingent: 45650
Varekøb: 45760
Kontingent Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge
Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via dn.dk
Faste deadlines for indberetning af ture
Nr. 1 udkommer 1. mar.
Indberetningsfrist 15. jan.
Nr. 2 udkommer 1. jun.
Indberetningsfrist 15. apr.
Nr. 3 udkommer 1. sep. Indberetningsfrist 15. jul.
Nr. 4 udkommer 15. nov. Indberetningsfrist 1. okt.
LEDER Spis op! 3
HÅNDPLUKKET
Aktuelt om natur, kunst og kultur.
TEMA – MADSPILD
I fremtiden skal vi have mere ud af mindre.
ZOOM – KIG NED
Og bliv forført af naturens mystik. 20
GUIDE TIL SMUKKE, VILDE DANMARK
Tre skønne steder, du skal opleve. 22
FORSVUNDNE ULVE OG FORGIFTEDE FUGLE
I Norge fanger de naturens kriminelle. 26
SPLITTET
Dansk virksomhed udvikler mini-atomreaktor.
46
PRÆSIDENTENS KLUMME
Vi har alle et ansvar for naturen.
54
FANTASTISKE SKABNINGER Sommerfuglen. 34
GUIDE
Få flere sommerfugle i haven. 38
GÅ I DIGTERNES FODSPOR
Gå på opdagelse i litteraturen i naturen. 40
SKOVSGAARD
”Så snart vi vender ryggen til naturen, så kommer den igen.”
55
SIDEN SIDST Nyt fra DN.
58
BOGORM
Find inspiration i nye bøger om natur og klima.
60
BÅLMAD Cremet orzo med skvalderkål.
62
INDENI
ANDREAS MOGENSEN Der findes ingen planet B.
64
KRYDSORD Løs ordgåden og vind.
65
TURE Tag med på tur.
66
WEBSHOP Køb og støt naturen.
71
”Det er et etisk problem, hvis man synes, at man kan tilsidesætte både jagtloven og naturbeskyttelsesloven, fordi der er nogle arter, man bare ikke kan lide.”
➝ ”Tid med træer er vigtig. Den viser os, at vi rækker ind i fortiden og ud i fremtiden. Og samtidigt ved jeg, at de ikke vokser ind i himlen. Træernes fald er et maskefald. Et tæppefald. De vokser ind i himlen.” Med dette vers afrundes Rune Bosses udstilling ’Træfald’, som frem til 6. august kan opleves på HEART –Herning Museum of Contemporary Art. En smuk og tankevækkende udstilling i fire dele med træer som udgangspunkt. Rune Bosse er fascineret af naturens gentagelse, dens former og skulpturer, og hvordan vi gennem naturen kan lære om os selv, vores tid, og hvordan vi hænger sammen med naturen.
”Træer har en helt anden tidslighed, end vi har. De har stået her, længe før vi blev født, og kan ligeledes blive stående meget længere end os. Træernes helende effekt kan hjælpe os med mange af de personlige udfordringer, vi står i,” siger han. Rune Bosse er for nylig flyttet til Præstø på det sydlige Sjælland, hvor han har fået stillet et stykke skov til rådighed. Her dyrker han sin kunst og eksperimenterer med træer og deres natur. Rune Bosses kunst kan opleves flere steder i år. Fra 16. juni medvirker han i en gruppeudstilling på Thorvaldsens Museum, og 4. november åbner en soloudstilling på Gl. Strand
➝ Hvad kom først, hønen eller ægget? Og hvorfor ser æg så forskellige ud? På Naturama i Svendborg kan du indtil 30. november komme helt tæt på cirka 3.500 æg og blive klogere på æggets fantastiske historie. Æggets ud vikling har været helt nødvendig for livet både i havet og på land. Naturama har en af Danmarks fineste æggesamlinger, der består af omkring 22.221 æg – og det er i sig selv en fascinerende historie. Museet har arvet samlingen fra Dan- marks største æggerøver, Henrik Lemvigh, der i 1983 helt uventet fik besøg af politiet, der opdagede, at han blandt andet stod bag et spektakulært røveri af storkeæg. Den historie kan du blive klogere på i artiklen om faunakriminalitet på side 26.
➝ Tag en vandring på versefødder på digterruterne, der findes rundtom i hele landet. Læs mere på side 40.
➝ Et gigantisk insekthotel har skabt opmærksomhed i det vestjyske. Ved Nørre Vosborg har den kunstnerdrevne forening ET4U med hjælp fra en lang række frivillige skabt et rundt kvashegn, der er godt syv meter højt og har en diameter på syv meter. Insekthotellet indeholder mere end 100 m3 kvas fra parker og haver i lokalområdet. Det imponerende bygningsværk bliver den kommende tid centrum for en række aktiviteter, der alle sætter fokus på natur og biodiversitet. Skoler og institutioner inviteres til kreative workshops, hvor der kreeres insekter ud af indsamlede naturmaterialer, og på gåture, i talks og debatter vil ET4U bringe forskellige stemmer og holdninger i spil om natur, biodiversitet og især insekter – og hvorfor de er så vigtige. Besøg Insekthotellet ved Nørre Vosborg 6. april – 22. oktober.
➝ Er det en skovgøgeurt, forglemmigej eller eng-brandbæger? Søndag den 18. juni kan du landet over blive klogere på de vilde blomster og den lokale natur. Dansk Botanisk Forening står bag De Vilde Blomsters Dag, hvor de i samarbejde med lokale naturkyndige over hele Norden inviterer på guidede ture i naturen. Også mange lokalafdelinger af Danmarks Naturfredningsforening (DN) tilbyder spændende ture, hvor du kan komme med ud i et smukt naturområde nær dig. Se alle de vilde blomsterture på side 66 – og en masse andre gratis ture og foredrag, som din lokale DN-afdeling arrangerer.
Går turen til stranden, så kig efter strandens agurk, strandarve. Den ligner et få centimeter højt juletræ og beundres bedst siddende eller på knæ. Den trives godt i løst sand, og insekter sværmer om den, når den er i blomst. På Island har den været en helt almindelig del af kosten, hvor den ofte nydes fermenteret.
Oldenborren lever det meste af sit liv under jorden, men fra april til juni kan man møde det sværmende insekt ved skumringstid. Oldenborren er særdeles årvågen og kan høre flagermusens højfrekvente skrig. Når den hører skriget, klapper den vingerne sammen og lader sig falde for at undgå nattens jæger.
Hyldetræets hvide skærme fortæller, at nu er det midsommer. Hylden er hellig og har en fremtrædende plads i eventyr og nordisk mytologi, hvor træet knyttes sammen med frugtbarhed. Tidligere frarådede man unge kvinder at sidde med kæresten under en blomstrende hyld, da det kunne ende ukysk.
Ser du pludselig en række spytklatter i græsset, er det ikke sikkert, ungerne har været på spil. Det kan være det lille insekt skumcikaden. Gøgespyt, heksespyt, troldespyt og sågar englespyt er skumklatterne blevet kaldt. Man kan finde den lille nymfe i en skumklat, hvis man tager klatten op og jævner skummet ud.
Svalerne bygger rede i garager, stalde eller lader. De kommer hertil i april, men allerede nu forlader ungerne reden. Forældrene følger ungerne tæt og mader dem. Men også landsvaler må prioritere, så er der ikke nok føde, får de stærkeste og sundeste unger først. Jo rødere gabet er, jo sundere er svaleungen.
”Nu bliver den skære sommer skåret ud i rene dage. Vi tager tøjet af og trækker heden over hodet, lægger os i skovens stue, fylder dejligt lidt.”
➝ Skal du læse en god bog i sommerferien, så kast dig f.eks. over en af disse. Alle er rige på smukke naturbeskrivelser og giver på hver sin måde stof til eftertanke om, hvordan vi mennesker behandler og er forbundet med naturen.
➝ En bevægende roman om menneskets forhold til naturen – og til liv, død og kærlighed. Vi følger den nu pensionerede forstfuldmægtig og jæger Ulf Norrstig, der en frostklar morgen kommer helt tæt på en ulv. Den oplevelse åbner hans øjne for hans egen ageren i skoven og hans tid som jæger. Som da hans kone, Inga, opfordrer ham til at læse i sine gamle jagtbøger, og han svarer: ”Hvorfor fanden skal man læse om alle dem, man har slået ihjel?” ”Du sagde ’alle’,” svarer Inga – og det går op for Ulf, at han ikke længere blot kan sige ’alt’, det han har skudt. Bogen er indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2022.
➝ Handlingen udspiller sig i to forskellige tider. I 1985, hvor fortælleren Filip begynder at aflægge sin bedstefar besøg, og i 1914. Bedstefaren er alvorligt syg, og ingen kender rigtig hans historie og ved, hvorfor han i årevis ikke har talt med sin bror, der bor i nabohuset. Lidt efter lidt får Filip historien om bedstefarens barndom i 1914. Her bliver de to brødre sendt alene ud i de norske skove, hvor de en hel sommer skal lære at klare sig selv for at blive rustet til den krig, der går så mange rygter om. Men så sker der noget. En gribende fortælling, der er fyldt med smukke beskrivelser af den norske natur. Romanen blev sidste år en af de helt store bøger i Norge og er netop udkommet på dansk.
➝ Charlotte Weitzes roman ’Rosarium’ er en eventyrlig og magisk slægtsroman, hvor vi følger en familie gennem flere generationer og får indblik i deres forhold til naturen og til deres egen natur – og i jagten på en rose med menneskelige egenskaber. Romanen veksler mellem det realistiske og det eventyrlige. Vi følger en slægt fra 1930’erne og helt ind i fremtiden, hvor verden tilsyneladende ser noget anderledes ud, end vi kender den i dag. For planter har i princippet evnen til at udvikle sig til mennesker, men kan mennesker også udvikle sig til en slags plante og leve af sollys?
INGER CHRISTENSEN, ’Sommerfugledalen.
➝ Der skal i den grad tænkes kreativt, hvis vi skal nedbringe CO2-aftrykket fra vores byggeri, der i dag står for 40 pct. af den globale udledning. Så måske vil dit hus i fremtiden blive bygget af svampe, brændenælder og genbrugsplast? Og måske vil mursten blive dyrket som en afgrøde? På Copenhagen Contemporary kan du fra 30. juni gå på opdagelse i fremtidens bæredygtige materialer i en stor eksperimenterende udstilling: Reset Materials – Towards a Sustainable Architecture. Udstillingen udforsker fremtidens arkitektur og lader publikum gå på opdagelse i et univers af mulige nye byggematerialer udviklet af arkitekter, kunstnere og materialeproducenter. Udstillingen kan opleves i perioden 30. juni –28. september på Copenhagen Contemporary
ReVærk-arkitekter eksperimenterer og tester forstærkning af stampet jord med plantefibre.
driver Danmarks største rejseblog og tager smukke, drømmende billeder af natur og inspire rer til oplevelser i Danmark.
@sarahinthegreen
KVARMLOSE
Den prisvindende fotograf Jens Jakobsson står bag denne profil, hvor man kan nyde fortryllende billeder af naturen både over og under vand.
@kvarmlose
har en særlig forkærlighed for grævlinger, som hun tager de fineste billeder af – sammen med mange andre vilde, danske dyr. @julie_skiveren_fotos
er Danmarks største naturfotograf og formidler på TikTok. Hans billeder er dragende – og fortæller også historier om, hvordan eksempelvis plastik i naturen kan skade dyrelivet. @emilpoulsen.dk
tager vidunderlige billeder af landskaber og dyr. Særligt bæveren har han en forkærlighed for. Mikkel er fast fotograf for Natur og Miljø. @mikkeljezequel
”De stiger op, planetens sommerfugle som farvestøv fra jordens varme krop, zinnober, okker, guld og fosforgule, en sværm af kemisk grundstof løftet op.”
Et requiem.’
Hvert år bliver tonsvis af mad smidt ud, og en ny rapport viser, at spildet sandsynligvis er endnu større, end vi troede. Madspild lægger et kæmpe pres på både klima og natur.
Ifølge FN vil der i 2050 være 9,7 milliarder munde at mætte, og hvis det skal ske på en bæredygtig måde, skal vi mindske spildet og få mere ud af mindre.
En halv liter sur mælk bliver hældt i køkkenvasken. De sidste rester af lasagne, bland-selv-salat og pomfritter ryger direkte fra buffeten over i skraldespanden inden lukketid. Skæve eller bulede gulerødder bliver kasseret, fordi de ikke kan sælges som 1.-klassesvarer.
Hvert år smider vi danskere tonsvis af mad i skraldespanden, og det udgør en del af et stort, globalt problem. Ifølge FN’s landbrugsorganisation, FAO, bliver en tredjedel af alle verdens fødevarer hvert år smidt ud. Samtidig vokser jordens befolkning, og hvis vi i fremtiden skal producere mad til alle på en bæredygtig måde, skal vi blive bedre til at ud-
nytte jordens ressourcer effektivt. Det fortæller institutleder og professor i agroøkologi ved Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.
”Når vi smider mad ud, sker præcis det modsatte. Vi producerer noget, som ingen nogensinde bruger,” slår han fast.
En stor del af spildet herhjemme sker i husholdningerne, sådan har det været i mange år, men noget tyder på, at inflationen har fået os til at tænke os bedre om. Hos Coop oplever de i hvert fald, at kunderne køber færre dyre varer, hvilket desværre også går ud over salget af økologiske varer. Men samtidig bliver der købt mindre ind. I perioden fra marts 2022 og året ud er det samlede salg af varer faldet med 4 pct. sammenlignet med perioden før krisen.
”Vi forventer, at det skyldes, at folk er blevet mere omhyggelige med at få brugt alt op derhjemme, og det giver en kli-
1.214.000 ton madaffald i Danmark. Af det er 814.000 ton madspild, altså fødevarer, som kunne være blevet spist.
Kilder: Miljøstyrelsen, FAO og ONE/THIRD
AF SILJA NØRGAARD ALSTRØM · ILLUSTRATION BERNARDO FRANÇAmagevinst,” siger Coops CSR-chef, Thomas Roland.
FAO anslår, at produktionen af al den mad, der spildes verden over, udleder 3,3 gigaton CO2 om året, det svarer til 8-10 pct. af verdens samlede udledning. Men ifølge Jørgen E. Olesen er det ikke alene CO2-udledningen, der gør madspild til en udfordring.
”Problemet er, at det øger kravet til, hvor meget plads vi skal bruge til landbrug. Areal er den begrænsende faktor her på kloden, og derfor er det afgørende, at vi lærer at spilde mindre, og mere ender i vores maver,” siger Jørgen E. Olesen, og det store spørgsmål er så, hvad vi skal gøre for at lykkes med det.
”Svaret er: Alt,” siger han.
Før vi ser på nogle af løsningerne, starter vi med at få styr på, hvad begrebet madspild egentlig dækker over.
”Man kan argumentere for, at der er rigtig mange typer af spild. Også noget, som vi måske ikke opfatter som egentligt fødevarespild,” siger Jørgen E. Olesen.
Madspild karakteriseres som affald, og det hører derfor under Miljøstyrelsen. Affaldet kan inddeles i to: madspild og madaffald. Det, der adskiller spild fra affald, er, at det kunne være blevet spist af mennesker. Kigger vi på en banan, er det kun selve frugten og ikke bananskrællen, der karakteriseres som madspild. Miljø-
styrelsens seneste opgørelse over madspild i Danmark er fra 2021, og den viser, at vi hvert år smider 814.000 ton spiselig mad ud.
På rejsen fra mark til tallerken er der mange faldgruber, hvor maden risikerer at blive smidt ud. Måske revner et par tomater, fordi de bliver tabt på gulvet i drivhuset, måske kommer butikschefen til at bestille flere rugbrød hjem, end hun kan nå at sælge inden sidste salgsdato, eller også glemmer vi den halve omelet, der ligger bagerst i køleskabet.
I dagligvarehandlen smides der hvert år 96.000 ton mad ud. Meget af det kunne fortsat have gjort gavn, men butikkerne støder ofte ind i en lang række barrierer, når de f.eks. vil donere deres overskudsmad. Derfor har fødevareminister Jacob
Kilder: Miljøstyrelsen, FAO og ONE/THIRD
1,3 milliarder ton mad smides
hvert år ud.
To milliarder mennesker kunne være blevet mætte af den mad, der hvert år smides ud verden over.
■ Hav et flow i dit køleskab, i fryser og køkkenskabe, så de ældste og åbne fødevarer stilles forrest.
■ Dine rester skal gemmes, men ikke glemmes. Hav en central plads til dine rester, og indtænk, hvordan du kan bruge resterne i al din madlavning.
■ Lav en madplan og indkøbsliste, eller tag et billede af dit køleskabsindhold, inden du handler. Så ved du, hvad du har i forvejen.
■ Mængderabatter er en madspildsfælde – brug kun mængderabatter, hvis du er sikker på, at du får brugt al maden.
■ Gå efter de ’skæve’ frugter og grøntsager, og vælg f.eks. single-bananer – ellers ender de måske med at blive smidt ud. Har du taget et net med ti appelsiner, hvor en af dem er dårlig, så spørg, om du ikke bare kan betale for de ni.
■ Køb mad til flere dage, og hav en plan for at trylle resterne af f.eks. gårsdagens laks om til en spændende laksesalat.
Kilde: Stop Spild Af Mad
Jensen (V) nedsat en tværministeriel taskforce, som skal finde løsninger, der gør det lettere for danske virksomheder at donere overskudsvarer. Ambitionen er, at fødevareministeren til sommer vil modtage en række forslag til mulige justeringer og regelforenklinger på området. Og der er et stort behov for at tænke kreativt og finde løsninger, mener Rikke Lundsgaard, der er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
”Vi gør os alle mulige anstrengelser for at redde klimaet og begrænse ødelæggelserne af naturen. Men når så mange fødevarer går til spilde gennem hele kæden fra jord til bord, så virker det næsten om-
sonst. Tænk, hvor meget natur vi kunne få tilbage, hvis vi rent faktisk udnyttede al den mad, der bliver dyrket og produceret,” siger hun og påpeger samtidig, at det kan være vanskeligt at pege på en enkel løsning – det handler om mindset:
”Vi må kollektivt nå hen til en bevidsthed, hvor det er lige så forkert at smide mad ud, som det er at tænde en smøg, når man er sammen med små børn.”
Landbruget er det område, hvor der ifølge Miljøstyrelsen går mindst mad til spilde. I alt kom 59.000 ton af det samlede madaffald fra landbruget, og af det var 44.000 ton kategoriseret som madspild.
Men ifølge en ny rapport, som Rambøll har lavet for ONE/THIRD, Danmarks tænketank mod madspild, tyder det på, at der går langt mere til spilde i landbruget, end Miljøstyrelsens tal kan dokumentere. Ja, faktisk viser rapporten et spild på yderligere godt 128.000 ton i 2021.
Forklaringen er, at Miljøstyrelsens opgørelse tager udgangspunkt i en statistik over affald. Men rapporten fra ONE/ THIRD viser, at en del af det samlede tab i landbruget ikke bliver registreret i affaldsstatistikken. Det kan blandt andet skyldes, at produkterne ikke når at blive registreret som fødevarer og dermed heller ikke som madspild. F.eks. bliver frugt og grønt først anset for at være mad, når det er høstet. Derfor bliver gulerødder, som landmanden ikke kan få afsat og pløjer ned i jorden igen, ikke registreret som madaffald eller madspild. Produktionsdyr bliver først regnet for at være en fødevare, når de er godkendt til slagtning, og bliver derfor heller ikke registreret som madaffald eller madspild, hvis de dør, før de bliver godkendt.
Rapporten stiller skarpt på syv kategorier af fødevarer og siger dermed ikke noget om det samlede spild i landbruget. En undersøgelse foretaget af WWF Verdensnaturfonden om landbrug i Storbritannien viser, at der her hvert år går 3,3 millioner ton mad til spilde. Den spildte mad har krævet et areal på størrelse med halvdelen af Wales at fremstille.
Præcis hvor høje tallene for det skjulte spild er i Danmark, er ikke til at sige, men kigger man på rapporten fra ONE/ THIRD, er det især tabet af grøntsager og rodfrugter, som springer professor Jørgen E. Olesen i øjnene.
Ifølge FN’s verdensmål skal madspildet hos forbrugerne og i detailleddet halveres inden 2030.
Kilder: Miljøstyrelsen, FAO og ONE/THIRD
I Danmark spildes der 814.000 ton mad om året. Men hvor i kæden går det galt?
Primærproduktion (Landbruget) Her spildes
44.000 ton mad hvert år. Særligt frugt og grønt ender ofte med at blive smidt ud.
Dig og mig (Husholdninger)
247.000 ton mad bliver hvert år smidt ud i de danske husholdninger.
Restaurationsbranchen
Servicesektoren splider
42.000 ton mad.
mørketal
En ny rapport fra tænketanken ONE/THIRD antyder, at der er et stort skjult produktionstab og madaffald i landbruget på mindst 128.000 ton i 2021. En del af det som går tabt, bliver nemlig ikke registreret som affald, muligvis fordi produkterne ikke når at blive registreret som fødevarer, før de går til spilde. Produktionsdyr bliver først regnet for at være en fødevare, når de er godkendt til slagtning, så hvis de dør inden, tæller de ikke med. Frugt og grønt bliver først registreret efter høst, så gulerødder, der pløjes ned i jorden igen, tæller ikke med i den officielle statistik.
Kilder: Miljøstyrelsen og ONE/THIRD.
Detailhandelen
Her smides årligt 96.000 ton mad ud. Ofte er det frugt, grønt og brød, som ryger i skraldespanden.
Fødevareindustrien
Her fremstilles alt fra øl til leverpostej og pølsebrød. Her går 385.000 ton til spilde. Ifølge ONE/ THIRD sker spildet i alle brancher og i alle led.
”Det ser forholdsvis højt ud. Det kan jeg ikke forstå, man ikke kan lave bedre dyrkningspraksis på,” siger han, men understreger i samme åndedrag, at det kan være meget svært at komme spildet til livs, og det gælder for alle typer af fødevarer.
For rodfrugterne handler det ofte om, at de kan være svære at sælge i butikkerne, hvis de har en forkert form. Vi vil med andre ord helst have lange, lige gulerødder og runde kartofler. Ofte er det heller ikke muligt at afsætte de skæve grøntsager i industrien, fordi de vil være af andre sorter end dem, der kan bruges til at lave f.eks. kartoffelmel eller pomfritter. Vi kan dog nedbringe spildet en smule ved at forædle sorterne, så grøntsagerne så at sige bliver mere ensrettede.
”Jeg tror, at det er den vej, vi skal gå, så der bliver færre skæve eksistenser, når vi høster. Men helt undgå det kan vi ikke,” siger Jørgen E. Olesen.
Til gengæld er der andre steder, vi kan sætte ind. Vi kan eksempelvis genoverveje, hvad der er spild, og hvordan vi kan få mere mad ud af de råvarer, vi har, mener Jørgen E. Olesen. F.eks. ved at spise de dele af råvaren, som vi i dag regner for at være uspiselige.
Det forsker de i på DTU Fødevareinstituttet, fortæller Christine Nellemann over telefonen. Hun er leder af instituttet, hvor de blandt andet arbejder på at finde løsninger, som kan nedbringe madspild.
”Når man f.eks. laver fiskefileter, bruger producenten typisk 30 pct. af fisken. Resten blev i gamle dage smidt ud, man kaldte det bare for affald. Så begyndte man at kalde det rester, og i dag kalder vi det sidestrømme.”
Det, der er tilbage, når man har fileteret fisken, har nemlig potentiale til at blive til nye fødevarer. Og selvom ben, skind og hoveder fra fisk muligvis ikke er det første, der får dine tænder til at løbe i vand, indeholder de masser af næring.
”Der kan være masser af prote-
Kilder: Miljøstyrelsen, FAO og ONE/THIRD
iner og andre stoffer i, og meget af det kan faktisk blive til noget, der er fødevarerettet. Det er ikke, fordi vi skal spise fiskeben. Tanken er, at vi hiver de sunde og vigtige stoffer ud og bruger dem i andre produkter, som vi kan spise. Vi skal forsøge at genbruge alt. Fødevarerne skal fortsat være sunde og sikre, men vi skal selvfølgelig også se på, hvordan vi gør det bedst muligt, billigst muligt og med mindst muligt forbrug af energi,” siger Christine Nellemann.
Sidestrømmene kan også stamme fra ølproduktion i form af mask, overskydende blod fra slagterier eller kartoffelskræller. I Danmark arbejder både universiteter og industri på at finde nye måder at bruge sidestrømmene, men potentialet rækker langt ud over vores landegrænser og kan ændre fødevaresystemet i en mere cirkulær retning, fortæller Christine Nellemann.
”Det er besværligt. Det er stort, og også meget større end Danmark. Men det, vi kan i Danmark, er at vise, hvordan det vil kunne lade sig gøre,” siger hun.
Christine Nellemann forventer, at vi inden for få år vil begynde at se nye produkter på hylderne, som stammer fra sidestrømme. Dernæst er det op til forbrugerne, om det bliver en succes.
Kilder: Miljøstyrelsen, FAO og ONE/THIRD
Hvor gode vi kan blive til at udnytte jordens ressourcer effektivt, afhænger nemlig i høj grad af forbrugerne. Derfor har vi ikke kun brug for at omtænke fødevaresystemet. Fremtiden kalder også på en bæredygtig revolution af vores madkultur. For at kunne udnytte landbrugsjorden mere effektivt skal vi ifølge professor Jørgen E. Olesen også lære at spise mindre kød.
Men det kommer ikke af sig selv, mener
Hvis verdens madspild var et land, ville det komme på en tredjeplads over verdens største CO2-udledere næst efter USA og Kina.
Produktionen af fødevarer, som bliver smidt ud, udleder 3,3 gigaton CO2 i atmosfæren.
Judith Kyst, direktør i Madkulturen, en selvejende videns- og forandringsinstitution under Fødevareministeriet. Det kræver, at vi bliver dygtigere til at lave mad.
”Vores madlavningsevne bevæger sig i en fuldstændig forkert retning. I særdeleshed vores evne til at lave mad af de råvarer, der er tilgængelige for årstiden. Det er årsag til en meget, meget stor del af det madspild, vi har,” siger Judith Kyst.
Hun mener, at en lang række kompetencer er gået tabt fra tidligere generationer.
”De klassiske husholdningsdyder og -råd er jo tilbage fra dengang, hvor vi både kunne lave mad og samtidig ikke havde råd til at spilde. Derfor var man nødsaget til at have færdigheder, der gjorde, at man brugte alt det, man havde.”
Vi er blevet dårligere til at improvisere en lækker ret ud af resterne i køleskabet, og så ender de ofte i skraldespanden. De gamle dyder skal tilbage, men i en moderne kontekst, mener Judith Kyst.
”Vi skal kigge på vores kompetencer. Vi skal lave nogle segmenterede indsatser, fordi alles liv ikke er ens. Der er en løsning til unge og en anden til børnefamilierne. Og så skal vi have fokus på det lange, seje træk. Vi skal have det på dagsordenen i folkeskolen, på ungdomsuddannelser og erhvervsskoler.”
Og når vi nu skal i gang med det store løft af danskernes kompetencer i forhold til mad, kan vi lige så godt i samme ombæring lære, hvordan man laver lækre, kødfri retter.
”Vi spiser kun så meget kød, fordi vi synes, det smager godt. Så hvis vi skal kunne lave mere mad uden kød, skal vi forstå, hvordan vi kan lave mad med umami-smag på andre måder,” siger Judith Kyst.
En anden – og nok også væsentlig – årsag til det store madspild er økonomi. For selvom det kan lyde paradoksalt i en tid med stigende fødevarepriser, hvor mange oplever, at pengene er små, så viser opgørelser, at vi i dag kun bruger 10 pct. af vores disponible indkomst på mad. Til sammenligning gik 24 pct. af indkomsten i 50’erne til mad. Så måske er det sidste lille skub, der skal til, det, som vi indledte artiklen med: inflation.
”Der er jo ingen tvivl om, at vi spilder, fordi vi har råd, og det har vi ikke altid haft. Hvis jeg skal sige, hvad der skal til ud over kompetencer, segmenterede indsatser og det lange, seje træk i skolen, så er det, at vi skal have en krise. Og den har vi fået nu,” siger Judith Kyst. ■
I fremtiden skal vi blive mere effektive og få mere ud af råvarerne, end vi gør i dag. Det indebærer blandt andet, at vi skal forsøge at lave nye madvarer ud af det, som vi i dag ikke bryder os om at spise.
Det er år 2040. En stor tankvogn triller op ved siden af slagteriet og parkerer. Den er kommet for at hente det blod, som er blevet tilovers fra slagtningen. Da tanken er fyldt, sætter bilen kurs mod en nærliggende bioreaktor. Her skal medarbejderne bruge blodet til at producere kød.
Det lyder måske som science fiction, men tag ikke fejl. I en ikke så fjern fremtid vil vi muligvis kunne bruge blod fra slagterierne til at fremstille nye bøffer, som altså ikke er vokset frem på en dyrekrop.
Det forsker Jette Feveile Young fra Aarhus Universitet i. Hun er leder af en forskergruppe, som blandt andet undersøger, hvordan man kan bruge blod fra slagterierne som byggesten til at lave kultiveret kød. Håbet er, at det kan blive muligt at udnytte blodet – et produkt, der
lige nu er tilovers – i fødevareproduktionen og samtidig få flere bøffer ud af vores produktionsdyr, end vi gør i dag.
”På den måde undgår man at producere resten af dyret, altså tarme, lever og den slags. Du producerer kun den muskel, som har højest værdi for os. Samtidig undgår man noget af det vandforbrug og arealforbrug, som man typisk vil have over en hel levetid for et produktionsdyr,” forklarer Jette Feveile Young.
Man kan lave kultiveret kød i en bioreaktor ved at tage en stamcelle fra et dyr og få den til at dele sig. Cellerne har dog brug for næring for at kunne formere sig og vokse. En del af forskningen i Jette Feveile Youngs afdeling retter sig mod at lave plantebaseret næring til cellerne, men hun og hendes forskerteam forventer, at de vil kunne komme hurtigere i gang ved at bruge overskydende blod fra slagterierne, da cellerne er vant til at være i et miljø med blod, forklarer hun.
Samtidig får forskerne også mulighed for at anvende et overskudsprodukt – også kaldet sidestrømme – til at producere mere mad. Et område, der forskes i mange steder i verden, og i Danmark har vi i dag en hel del blod tilovers.
”Derfor tænker vi, at det er okay at bruge nogle sidestrømme fra slagteriindustrien, så vi laver mere biomasse ud af det enkelte dyr,” siger Jette Feveile Young og uddyber:
”På den måde kan vi få mere ud af mindre. I dette tilfælde slipper vi ikke for dyret, men vi får brug for færre dyr. Målet er altså, at vi kan få flere produkter per dyreenhed.”
Hun forventer dog, at metoden med at bruge blod til at lave næring til muskelcellerne vil blive en trædesten til, at det kultiverede kød senere vil blive overvejende plantebaseret, og at der vil komme flere måder at producere det på.
Aarhus Universitet er ikke alene i jagten på nye metoder til at udnytte overskudsprodukter til madvarer. Både de danske universiteter og fødevareindustrien arbejder på at få nye produkter ud af blandt andet fiskeskrog, lucerne, kaffegrums og mask fra ølproduktionen.
I Nordhavn er virksomheden REDUCED godt i gang med at skabe fødevareprodukter og smagsforstærkere baseret på ingredienser, der er tilovers i fødevareindustrien. Det fortæller grundlægger Emil Munck de Voss.
”For os handler det om at udvikle produkter med dybe smage. Der er helt ufattelig meget mad, der bliver smidt ud, som sagtens kan få et nyt liv. Det gælder f.eks. champignoner, hvor hovedet er knækket af og derfor ikke kan sælges.
Dave Goulson er en af verdens førende eksperter i bier, og hans indlevende bog giver en formidabel indsigt i insekternes forunderlige liv og betydning for alt andet liv på Jorden. Bogen er en international bestseller og både en uhyre velskrevet kærlighedserklæring og et tvingende nødvendigt opråb.
5-9 år
Pindsvinet Pirke er en naturbog på vers, der følger Pirke og hendes venner gennem skoven både forår og efterår. I bøgerne oplever de årstidernes skift og lærer om dyrenes forberedelser til henholdsvis vinter og sommer. Bøgerne er smukt illustreret og fyldt med poesi og naturbeskrivelser.
Omar elsker træer og planter. Mor og far vil gerne have, at han leger med de andre børn. Men de andre børn larmer og spiller fodbold, og Omar vil hellere samle agern, kviste og blade og gro sin egen skov på altanen. En dag møder han en pige med de samme interesser.
I Børnenes fuglebog møder du 12 af Danmarks mest kendte fugle. Se de flotte billeder, læs fakta om fuglene og lyt til deres sangstem- mer, så er du klar til at gå på opdagelse i fuglenes verden.
I denne bog vil du opdage, at vi mennesker er sat sammen af ældgamle dele. Dele, vi har arvet fra vores fiske-, padde-, muse- og abeforfædre, som gennem millioner af generationer er tilpasset til et menneskeliv. Bogen får dig til at se dig selv på en helt ny måde.
Villads fra Valby og hans venner tager på ugentlige skovture med med fritidshjemmet, hvor de lærer om bål, dyr og planter. Bogen indeholder otte historier om deres oplevelser – to for hver årstid.
” PÅ VERDENSPLAN REGNER MAN STADIG MED, AT KØDFORBRUGET STIGER.
HVIS MAN I DET MINDSTE BARE KUNNE SIGE, AT DEN STIGNING IKKE SKULLE GÆLDE ANTALLET AF KONVENTIONELLE DYR, ELLER AT VI MÅSKE KUNNE NØJES MED FÆRRE DYR, SÅ VILLE DET JO KUNNE GØRE EN FORSKEL. ”
Eller ben fra tyrekalve, som er tilovers i mælkeproduktionen, høns fra ægproduktion, strandkrabber og 2.-sorteringsgrøntsager,” forklarer han.
På fabrikken fermenteres fjerkræ, grøntsager og svampe for at trække smag og aromaer ud og ender dermed som smagsforstærkere. Produkterne sælges både i supermarkederne, til restauranter eller industrien, der ønsker at tilføre deres produkter mere smag. REDUCED samarbejder med forskellige aktører, heriblandt Københavns Universitet, der hjælper med at udvikle de mest smagfulde løsninger. For det er ikke nødvendigvis let at upcycle fødevarer.
Ifølge en rapport, som Teknologisk Institut har lavet for ONE/THIRD, er vi i Danmark langt fremme med at udnytte sidestrømme og upcycle fødevarer. Rapporten er baseret på interviews med en række eksperter på området og på danske virksomheder, som arbejder med udnyttelse af sidestrømme, f.eks. Peter Larsen Kaffe, der i 7-Eleven netop har introduceret kanelsnegle med rester af kaffegrums, og Gram Slot, som producerer økovarer til Rema 1000.
Men både eksperter og virksomheder fremhæver, at det også kan være forbundet med udfordringer, når man skal lave nye fødevarer af råvarer, vi ikke vidste, vi kunne spise. EU-lovgivningen kan f.eks. være en bremseklods, fordi sidestrømmene befinder sig i en gråzone i forhold til, om de bliver regnet for at være fødevarer eller ej.
Ifølge rapporten efterlyser flere virksomheder politisk handling, som kan gøre det lettere og mere attraktivt at arbejde med
sidestrømme. Ifølge Christine Nellemann, som er leder af DTU Fødevareinstituttet, hvor de også forsker i brug af sidestrømme, ville det give mening at sætte mere fart på de politiske processer, når det handler om den grønne omstilling.
”Lovgivningen er jo til for forbrugernes skyld, men det tager ret lang tid at ændre en lovgivning på nogle områder. Inden for madspilds- og bæredygtighedsområdet kunne vi godt tænke os, at det gik lidt hurtigere, men det må selvfølgelig ikke koste på sundheden og fødevaresikkerheden,” siger hun.
Den bagvedliggende tanke med at udnytte sidestrømmene er, at vi skal genbruge mere og udnytte alt, der har potentiale til at blive til ny mad. På den måde vil vi måske komme et skridt nærmere på at løse et globalt problem.
Verdensbefolkningen vokser, og derfor skal vi i fremtiden producere mere mad. Hvis vi fortsætter med at producere fødevarer, som vi plejer, vil det betyde et højere CO2-udslip, mere plads til landbrug og dermed mindre plads til natur. En del af løsningen kan derfor være, at vi lærer at få mere ud af vores råvarer ved at udnytte sidestrømmene. F.eks. ved at bruge overskydende blod til at lave nyt kød uden at have brug for flere produktionsdyr.
”På verdensplan regner man stadig med, at kødforbruget stiger. Hvis man i det mindste bare kunne sige, at den stigning ikke skulle gælde antallet af konventionelle dyr, eller at vi måske kunne nøjes med færre dyr, så vil det jo kunne gøre en forskel,” siger Jette Feveile Young. ■
Vi skal gentænke vores fødevaresystem for at mindske madspild og få plads til at dyrke fødevarer til en voksende befolkning i verden. Her kommer vi ikke uden om at skære ned på kød og skrue op for bælgfrugter. Men vi danskere er blandt de dårligste i Europa til at spise bælgfrugter – det vil to søstre lave om på.
AF SILJA NØRGAARD ALSTRØM · ILLUSTRATION BERNARDO FRANÇA
Hestebønner, gråærter og Ingrid-ærter. Det er navnene på nogle af de bælgfrugter, der bliver dyrket på danske marker. Men kigger du på hylderne i et dansk supermarked, er det sandsynligvis småt med de danske bælgfrugter ud over friske eller frosne grønne ærter. Og det undrede søstrene Malene og Astrid Søgaard, som kommer fra en gård uden for Ebeltoft.
”Vi er vokset op ved marker fyldt med ærter og hestebønner, men de er kun blevet brugt til dyrefoder. Samtidig var alle bælgfrugter i supermarkeder, måltidskasser og i restauranter importeret. Men vores farmor, som lige er fyldt 95, kunne jo fortælle levende om, hvordan de danske bælgfrugter engang var helt almindelig husmandskost,” fortæller Astrid Søgaard.
Det behøver dog ikke kun at høre fortiden til at spise de gamle, danske bælgfrugtsorter. De kan også være en del af løsningen på fremtidens udfordringer. Verdensbefolkningen vokser, og hvis vi skal kunne dyrke nok fødevarer til alle uden at tage for meget plads fra naturen, skal vi udnytte vores landbrugsjord mere effektivt. En af måderne er at spise mindre kød og finde alternative proteinkilder, fortæller professor ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen.
”Hvis vi skal mindske arealforbruget på marken, skal vi sørge for, at fødevarerne ikke skal igennem dyrene først, for så mister vi rigtig meget fødevareværdi. Der forsvinder en stor del af den energi, der er i foderet, og det er bare til at holde dyrene i live,” siger han.
Det var netop bælgfrugter, som ellers bliver dyrket til foder, som vækkede Astrid og Malenes nysgerrighed og blev startskuddet til deres virksomhed Pure Dansk, hvor de sælger danskproducere-
de bælgfrugter. Søstrene smagte sig igennem flere danske sorter for at teste smag og vurdere, om nogle af dem kunne dyrkes som fødevarer til mennesker.
”De danske sorter egner sig til at gro i det klima, vi har her. Der er flere, som forsøger sig med at dyrke kikærter i Danmark, men de oplever kæmpe udsving i høsten, hvilket er grunden til, at de typisk bliver dyrket under varmere himmelstrøg. Og så har de danske bælgfrugter en historie, som vi synes er ret fin. De gule ærter hedder f.eks. Ingrid som sortsnavn ligesom æblet,” siger Malene Søgaard.
På den måde bliver navnene på de danske sorter en påmindelse om, at bælgfrugter også har været en helt almindelig dansk spise. Netop Ingrid-ærterne er den slags gule ærter, som kan bruges til retten af samme navn.
”Vi vil gerne være med til at fortælle historien om, at vi engang spiste bælgfrugter i Danmark, men samtidig tage det med ind i en nutidig kontekst, så det ikke er så gammeldags,” siger Astrid Søgaard.
Et nyt studie fra Københavns Universitet har dokumenteret, at danskerne ikke er ret gode til at spise bælgfrugter. For-
skeren bag studiet, Katharina Henn, peger på manglende viden om bælgfrugternes fordele og manglende madtraditioner som hovedårsager til det lave forbrug. I undersøgelsen har Katharina Henn undersøgt forbruget i Danmark, Tyskland, Spanien, Polen og Storbritannien, og Danmark indtager en kedelig sidsteplads, når det kommer til at anvende bælgfrugterne i køkkenet. Så der er god brug for søstrene Søgaards kamp for at få åbnet danskernes øjne for de både nærende og klimavenlige bælgfrugter.
Med Pure Dansk har Astrid og Malene Søgaard en vision om at gøre bælgfrugter til en almindelig del af danskernes kost. De tilbyder derfor også gratis opskrifter, som kan inspirere til nye, moderne måder at bruge bælgfrugterne på. Alligevel skinner mange af tidligere tiders værdier igennem i opskrifterne. F.eks. er de baseret på danske råvarer og lægger op til, at intet skal gå til spilde – ikke engang kogevandet, som kan bruges som alternativ til æg.
”Det er nogle af de gamle dyder, som giver rigtig god mening i en fremtidig kontekst, hvis vi skal tænke på vores klima, og hvordan vi behandler jordens ressourcer,” siger Astrid Søgaard og fortsætter:
”Vi spiste dem jo engang. Nu skal vi spise dem igen, fordi vi skal passe på klimaet og vores sundhed.” ■
➝ ... og bliv forført af naturens mystik og skønhed. Med sit kamera er fotograf og forfatter Jens
H. Petersen gennem mange år gået helt tæt på grøftekantens og havens blomster, og straks åbenbares forunderlige detaljer set fra biernes perspektiv. Her er det den lille, fine forglemmigej.
Jens H. Petersens billeder er et stykke kunst, der kan åbne vores øjne for naturens farver, former og detaljer og give et helt nyt syn på de arter, vi normalt betegner som ukrudt.
Vi skal give os tid i naturen, bruge vores sanser og lade os forføre og forelske os. Det kan kunsten hjælpe os med, er hans budskab. Sammen med Søren Ryge Petersen er Jens
H. Petersen aktuel med bogen ’80 vilde blomster du gerne vil kende’. Bogen kan købes i medlemsbutikken. Og besøger du Væksthusene i Aarhus, kan du lige nu opleve nogle af Jens
H. Petersens billeder med blomstrende magi. ■
Sommeren står for døren, og den kalder på skønne eventyr. Her får du en guide til tre pragtfulde steder, som med garanti rummer gode naturoplevelser for både store og små.
VED VADEHAVET KAN MAN lade øjnene glide uforstyrret hen over det flade landskab, så langt øjet rækker. Intet bremser blikket. Man mærker, når det blæser, og man mærker sommersolens stikkende varme. Der er ikke meget ly. Den grønne marsk og strandengene danner
forgrund for det flade hav på vestsiden af Sønderjylland. Ud for kysten ligger Fanø, Mandø, Rømø og Skallingen med Nordsøen på den anden side.
Landskabet er levende. Det pulserer. Det flade land med kanaler, der skærer sig som grene gennem den grønne marsk, og øerne i havet, der er skabt af tidevandet. To gange i døgnet er der
lavvande og højvande. Ved lavvande blotlægges havbunden, og det er noget ganske særligt at gå en tur på stranden og fortsætte med bare tæer langt ud over det våde sand, hvor der før var hav og bølger. Men man skal være opmærksom, for tidevandet stiger hurtigt igen.
Havbunden, der blotlægges, kaldes for en vade, og det ligner nærmest en fugtig ørken af mudder. Men selve vaden er faktisk grundlag for et af verdens rigeste økosystemer. Et væld af mikroorganismer vokser her som føde for muslinger og orme, der igen er føde for vadefugle og fisk. Øverst i fødekæden er sælerne. Det er særligt spættet sæl, der ses ved Vadehavet, og dyrene er en stor attraktion, når de ligger og slapper af i sandet.
i madlavningen. Om sommeren står strandmalurt med små rødgrønne blomster, og tætblomstret hindebæger har fine lilla blomster – lige til en smuk sommerbuket.
VADEHAVET ER fuglenes paradis. Over 12 millioner trækfugle gør stop her hvert år. Bramgås, pibeand og spidsand er nogle af dem, der lægger vejen forbi. Der er også ynglende fugle i området; også sjældne arter som brushane, hvidbrystet præstekrave og dværgterne. Kig også efter lille kobbersneppe, hjejler og almindelig ryle (billedet), som kan ses i flokke på op til 50.000. Det er dog nok synet af de kæmpe stæreflokke, som forår og efterår danser på himlen og danner fænomenet sort sol, der er blevet et kendetegn for området.
Vadehavet er verdens største sammenhængende tidevandsområde og derfor med på UNESCOs verdensarvsliste.
Vaderne og strandengene ned til Vadehavet oversvømmes ofte af salt havvand. Planterne, der vokser her, er derfor meget specielle. Særligt karakteristisk er kveller, som tåler både salt og sol. Man kalder den også for salturt, og den er rigtig god
Før i tiden levede man med frygt for oversvømmelser som nabo til det evigt aktive Vadehav. I dag holder en lang række diger og slusehuse området sikkert. Digerne holder vandet ude, og sluserne regulerer vandet i åerne. De åbner og lukker efter vandstanden. Som en slags hjerteklapper i landskabet.
UD FOR SVENDBORG ligger den lille ø Thurø. Man kører derover via Thurøbroen. Øen er formet som en hestesko, men nederst mod sydøst rager en lille ’næse’ ud: Thurø Rev. Parkér ved Thurø Østerskov, og nyd en smuk gåtur gennem den sommergrønne skov og videre rundt om det åbne rev.
Thurø Rev består af en flad strandeng, der brydes af et kaotisk tæppe af små kanaler og småsøer med lange forgreninger. Det er tidevandet, der graver sig gennem revet, når det stiger. De lavvandede bassiner nydes af badegæster som springfrø, skrubtudse og lille vandsalamander.
Øverst på revet vokser en del krat, og ud på en lille vold vokser en række tjørne. Ifølge sagnet var det Ellen Marsvin, der ejede Thurø, men hun tabte den i kortspil til Christian 4. Hun bad om at få lov at høste på øen en sidste gang, og det fik hun. Men i stedet plantede hun tjørn, og med området fuld af stikkende buske
fik hun lov at beholde det.
En flok kvæg sørger for at holde vegetationen nede. Fugle som rødben (billedet), vibe, sanglærke og engpiber yngler i det afgnavede plantetæppe, og det specielle område er i det hele taget en magnet for fugle. Over 150 arter er spottet her. Bramgås, knortegås, gravand, krikand og edderfugl kan man være heldig at møde. En del af revet er fuglereservat for den truede dværgterne. Her må man ikke færdes i yngletiden.
DET KRÆVER NOGET særligt at vokse på revet i de salte omgivelser. Engelskgræs elsker det salte og lyser op i lilla ved siden af den hvide kornet stenbræk og gule knoldranunkel. Både den sjældne engguldstjerne og baltisk ensian vokser her også, ligesom der findes flere orkideer. Den fredede strandmandstro (som efter sigende skulle have gavnlig virkning på potensen) kan også findes her.
Når man har været revet rundt, kommer man tilbage til Thurø Østerskov, der strækker sig helt ned på stranden. Mellem sten og sand vokser strandkarse og strandkål.
Landskabet er geologisk interessant, og på stranden neden for
Thurø Østerskov er der lerede klinter; det nederste lag er særlig blågrønt og stammer fra Elster-istiden for en halv million år siden. Ser du et blåt lyn ved skrænterne, er det sikkert isfuglen.
På stranden findes alle mulige spændende sten bragt hertil fra det øvrige Skandinavien af isen, så tag en stenguide med, hvis du har. Det er også et hotspot for fossiler, så hold udkig efter søpindsvin og vættelys. Stranden er i øvrigt en børnevenlig badestrand.
DANMARKS STØRSTE SØ , Arresø, ligger i Nordsjælland. Ved Frederiksværk stikker en lille halvø som en tunge ud i søen. Det er Arrenæs. Her findes en meget varieret natur med skov, enge, overdrev, mose og søbred. Man kan være heldig at høre rørdrummen puste i sin flaske eller se havørnen, der yngler tæt ved. Området er også kendt for gode orkidésteder. Gør et stop ved Dronningholm, og gå en tur omkring mosen og Ladegårdssøen ved siden af. Her kan man opleve spor af områdets tidligere beboere i de gamle ruiner fra borgen Dronningholm, der kan spores tilbage til middelalderen. Og man kan opleve områdets nyeste beboere: bæverne, der har slået sig ned i Dronningholm Mose og forvandlet den til en regulær sø med et rigt fugleliv.
Her er kuperet, og man kan få et flot udsyn over hele det nyskabte område, hvor bæveren har huseret. Før var her en elleskov med fire tørvegrave i mosen, i dag er her en stor sø og et nærmest mytisk landskab med de oversvømmede elletræer, der nu rager op af vandet som nøgne skulpturer. Afgnavede pilekrat og fældede træer står også som sikre tegn på den flittige gnaver. Bæveren selv bor på en ø bevokset med træer ude i søen. Nationalpark Kongernes Nordsjælland har sammen med Halsnæs Kommune og Naturstyrelsen sat et bæverskjul op ved mosen, her kan man sidde omkring solnedgang og forsøge at se bæverne, når de kommer frem. Ssh, vær stille! Man kan også overnatte i shelteret, der ligger få hundrede meter derfra med bålplads ned til Ladegårdssøen.
SER MAN IKKE bæveren, vil man med garanti få andre gode oplevelser. Sid i skjulet, og lad dig synke ind i naturen. I vandet lever store gedder, og man kan ofte høre dem plaske. Den smukke isfugl elsker de nøgne træer og grene, der stikker op af vandet. Herfra kan den holde øje med småfisk, som den dykker efter. I foråret ligger troldanden og pludrer i vandet, skeand og knarand er også faste beboere. Lyder der en hurtig bankelyd, er det helt sikkert den store flagspætte. Den elsker de døde træer i området. Det gør også den lille flagspætte, der er mere sjælden. I mosens vandkant kan man finde den spiselige vandmynte hele sommeren med smukke, lilla blomster og rødlige stængler. Omkring mosen er man i gang med et afgræsningsprojekt, der skal gen-
skabe den gamle overdrevsnatur, man kan derfor være heldig at møde kvæg. Blomster som blåhat og gul snerre er på vej frem. Krydser man området med afgræsning, kommer man lige ned til Ladegårdssøen. Søen er en gammel grusgrav. Gruset er gravet væk, og grundvandet er steget op. Det giver en meget jomfruelig, ’ny’ natur med rent vand i søen og blomsterrige skråninger. Her er et mylder af sommerfugle, blandt andet græsrandøje og seksplettet køllesværmer. Men husk at løfte blikket, og nyd udsigten fra grusgravens top. Her kan man se ud over vandet, træernes kroner og Arresø i horisonten. ■
Det er alt for let at slippe af sted med at dræbe, stjæle eller ødelægge i naturen. Det mener Danmarks Naturfredningsforening, der opfordrer politikerne til at se mod Norge, hvor politiet har fundet en model, der ser ud til at virke. Læs om Danmarks største æggetyv, forgiftede rovfugle, og hvordan en ulvefest endte i en kæmpe politiaktion og fængselsstraffe.
IJULI 2019 rejste to danskere til Jotunheimen mellem Trondheim og Bergen. Det enorme fjeldområde er kendt for sine eventyrlige vandfald, elve, gletsjere og nogle af Nordeuropas højeste fjelde, men det var ikke derfor, de to mænd var rejst til Norge. De var nemlig på sommerfuglejagt, og det lykkedes dem at fange 30 flaksende eksemplarer, før de blev pågrebet af norsk politi.
”Overtrædelser af de regler, der på forskellig vis beskytter fauna (dyrearter), herunder beskyttelsen af arternes liv og legeme samt deres yngle- og rasteområder”. Miljøstyrelsen
Problemet var nemlig, at de havde fanget 19 rødlistede apollo-sommerfugle. Og ikke nok med det. Sommerfuglene var tilmed af varianten Parnassius apollo jotunensis, der kun lever i det norske højfjeld. Mændene fik hver en bøde på 25.000 norske kr. og fik konfiskeret både sommerfugle og udstyr.
Var forbrydelsen sket i Danmark, er der imidlertid stor sandsynlighed for, at sagen aldrig var kommet for retten. For i modsætning til vores naboland mangler vi en politienhed, der har ansvaret for såkaldt faunakriminalitet. Det konstaterer Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening (DN), da jeg mødes med ham for at trække på hans lange erfaring med emnet. DN er bare en af flere organisationer, der mener, at det er på tide, at myndighederne herhjemme begynder at behandle faunakriminalitet som det, det er: kriminalitet.
”Faunakriminalitet er forkasteligt af både biologiske og etiske årsager. Sommerfugleindsamlingen i Norge er et eksempel på et biologisk problem. Og det er et etisk problem, hvis man synes, at man kan tilsidesætte både jagtloven og naturbeskyttelsesloven, fordi der er nogle arter, man bare ikke kan lide. Loven gælder faktisk, selvom man måtte være uenig i den,” siger Bo Håkansson.
INGEN VED NØJAGTIG, HVOR STORT omfanget af faunakriminalitet er, men vi har dog nogle indikationer på, hvad der foregår. Dansk Ornitologisk Forening, DOF, har siden 2008 registreret sager om forgiftede fugle, og her lyder estimatet på minimum 66 drab på især rovfugle. Det er næsten altid den ekstremt farlige nervegift carboforan, der tager livet af de fredede fugle, og det selvom giften, der øjeblikkeligt lammer åndedrættet, har været forbudt siden 2008. I 2020 blev en 72-årig jæger og fodermester eksempelvis dømt for at have forgiftet en musvåge ved at lægge carbofuran i en død fasan. I mandens skur fandt politiet et gammelt rødkålsglas med påskriften ’gift’. I glasset var der 190 gram carbofurangranulat.
Et andet eksempel på faunakriminalitet er drab på ulve. Her har vi i Danmark kun et enkelt eksempel på en ulv, der stensikkert er blevet slået ihjel. Men ifølge forskere fra Aarhus Universitet og Nationalhistorisk Museum i Aarhus er der ingen tvivl
om, at adskillige drab aldrig kommer til offentlighedens kendskab.
I en rapport fra 2021 konstaterer forskerne, at der i Danmark er en meget stor forekomst af, hvad de kalder ’kryptisk dødelighed’. 9 ud af 24 ulve – altså mere end hver tredje – forsvandt i årene 2012-21 sporløst, og forskerne peger på ulovlige drab som den mest sandsynlige forklaring. Enten fordi de bliver skudt, går i fælder, bliver forgiftet, eller fordi nogen med vilje skræmmer forældrene væk fra deres nyfødte hvalpe.
Hans Peter Hansen er seniorforsker ved Institut for Ecoscience – Faunaøkologi på Aarhus Universitet og forsker blandt andet i, hvordan vi forhindrer faunakriminalitet. Og det handler ikke kun om ulve og rovfugle, fortæller han.
”Der findes mange forskellige former for faunakriminalitet. Også nogle, som måske går under radaren. Det kan være ulovligt fiskeri, jagt og ulovlig regulering uden for sæsonen eller udsætning af ikke-hjemmehørende arter. Både under vand og på land. Det kan også være, hvis folk har klippet hegn op til dyreparker, hjortefarme og den slags,” siger han.
MOTIVERNE KAN VÆRE MANGE , fortæller Hans Peter Hansen. Ét motiv var det, der drev de to danske mænd i Jotunheimen, nemlig samlermani. I det tilfælde var målet sommerfugle, men manien kan også handle om f.eks. æg eller udstoppede fugle. Et andet motiv kan være, at man ønsker at beskytte sine egne muligheder for at gå på jagt.
”I forhold til ulven tror jeg, at et centralt motiv er konkurrencen om vildtet. Vi har fået en art, som ikke kun konkurrerer med jægerne om de mindre vildtarter, men også det store hjortevildt,” forklarer han.
Også rovfugle kan blive betragtet som jagt-konkurrenter. En væsentlig del af de forgiftede rovfugle er da også blevet fundet i nærheden af godser og skove med fasanudsætning, som den dræbte musvåge fra 2020, og helt aktuelt er to personer ifølge Sydøstjyllands Politi blevet tiltalt for at have forgiftet to rørhøge ved Tyrrestrup Gods. Konkurrencen om fasanerne er dog ikke altid den stærkeste drivkraft, mener Knud Flensted, der er biolog i DOF Birdlife.
”Ofte er rovfuglen sandsynligvis slet ikke målet for forgiftningen. Giften kan i stedet være lagt ud mod måger, kragefugle, ræve eller andre dyr,” påpeger han.
I 1967 blev musvågen og alle andre rovfugle fredet. Ulven har været fredet siden 1992.
➝ Dansk Ornitologisk Forening estimerer, at der siden 2008 har været 66 drab på især rovfugle.” DET ER ET ETISK PROBLEM, HVIS MAN SYNES, AT MAN KAN TILSIDESÆTTE BÅDE JAGTLOVEN
OG NATURBESKYTTELSESLOVEN, FORDI DER ER NOGLE ARTER, MAN BARE IKKE KAN LIDE. ”
BO HÅKANSSON , BIOLOG I DN
Fra starten af 1900-tallet var forgiftning kraftigt medvirkende til, at den danske bestand af glenter blev helt udryddet.
”Glenten er fantastisk til at finde døde dyr. Den svæver i luften, og hvis der er en død krage, måge eller hare, så er den lynhurtigt derhenne for at spise af den. Og hvis dyret så er forgiftet, falder glenten død om,” forklarer han. De sidste 10-15 år, hvor der er kommet mere fokus på forgiftningerne, er bestanden af glenter heldigvis begyndt at vokse igen.
Når det kommer til ulven, er der dog et motiv, der vejer tungere end jagtinteresser, mener Hans Peter Hansen, nemlig frygt. Når folk pludselig ser ulve, eller når medierne skriver, at en ulv har taget får eller andre husdyr, kan det give anledning til selvtægt.
”Med den rigtige indhegning kan man gøre det meget vanskeligt for ulvene at angribe husdyr, og vildtkonsulenterne siger, at der endnu ikke er slået får ihjel bag fungerende ulvehegn. Men frygt er en følelse, og når den handler om ens egen, ens families eller kæledyrs sikkerhed, så bliver det svært at forholde sig
rationelt. Det kræver en helt anden form for kommunikation at håndtere menneskers frygt,” siger han.
UD OVER AT MEGET FAUNAKRIMINALITET aldrig bliver opdaget, falder der også kun sjældent dom i den slags sager. Da vestjyden Mourits Troldtoft i 2018 skød en ulv, der løb over en af hans marker, var det et rent tilfælde, at to naturentusiaster samtidig var i gang med at filme selvsamme ulv. Det betød, at Troldtoft kunne idømmes 40 dages betinget fængsel og fik frataget sit jagttegn i to år. Ellers findes der kun meget få eksempler, hvor faunakriminalitet har ført til straf. Det afhænger i høj grad af, hvorvidt en sag tilfældigvis havner hos en betjent, der brænder for naturen.
Sådan en betjent var den nu pensionerede politiassistent Torsten Henrik Petersen. Hans kærlighed til naturen fik ham både valgt som lokalformand for DN i Køge og kostede adskillige skideballer fra cheferne. For selvom han var ansat i drabsafdelingen i København, var forbrydelser mod naturen altid på hans radar – og han kørte gerne uden for sin egen kreds for at opklare dem. Hans mest celebre sag var, da han afslørede danmarkshistoriens største sag om tyveri af æg fra sjældne fugle.
”Der var sådan en klike med 10-15 ægsamlere. De var fuldstændig fanatiske med at samle æg,” fortæller han, da jeg ringer og forstyrrer ham i hans otium.
➝ I Danmark forsvandt 9 ud af 24 ulve sporløst i årene 2012-21. Forskerne peger på ulovlige drab som den mest sandsynlige forklaring.
Besøg os i København, Field’s, Lyngby, Roskilde, Næstved, Odense, Kolding, Aarhus, Randers og Aalborg eller på friluftsland.dk
➝ I 1983 fik Danmarks største æggetyv konfiskeret 800 æg og fik en bøde på 30.000 kr. I alt havde han mere end 22.000 æg. De er lige nu udstillet på Naturama i Svendborg.
En af ægsamlerne hedder Henrik Lemvigh, og ham besøgte Torsten Henrik Petersen en dag i starten af 1980’erne med en ransagningskendelse i hånden. Noget tid forinden var en rede med storkeæg blevet tømt, men det var nu ikke derfor, politiet havde lagt vejen forbi Henrik Lemvigh, for pilen pegede på det tidspunkt mod nogle svenskere.
”Da jeg så var ude og ransage hos ham, kunne jeg se hans dagbog, og jeg sagde: ’For fanden, det var jo dig, der tog de storkeæg!’ Han erkendte det hele,” erindrer den pensionerede politimand, og med den viden i baghovedet besøgte han så Lemvighs ven. I hans logbog så det umiddelbart ud, som om alle hans æg var så gamle, at de ikke kunne føre til straf, men den naturelskende politiassistent lod sig ikke narre.
”Jeg tilbageførte datoerne med ti år og sammenlignede det med Henrik Lemvighs dagbog. Så kunne jeg se, at det i virkeligheden var året før, de havde været ude og samle,” siger han og griner ved mindet.
I 1983 fik Henrik Lemvigh konfiskeret 800 æg og fik en bøde på 30.000 kr. Resten af samlingen, der tæller mere end 22.000 æg, kunne politiet ikke bevise, var ulovligt indsamlet, så den fik han lov at beholde. I juni 2022 donerede han i en alder af 81 år hele samlingen til det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg, da ingen i hans familie ville arve den. En del af samlingen kan for øvrigt ses på museet netop nu.
”Vil du vide mere?” spørger Torsten Henrik Petersen og undrer sig lidt over min nysgerrighed ved så gamle sager. Men faktum er, at jeg er nødt til at kigge langt tilbage i tiden, for det hører til sjældenhederne, at faunakriminalitet rent faktisk bliver opklaret herhjemme. Hvis der havde været en særlig enhed for faunakriminalitet, havde Torsten Henrik Petersen sikkert arbejdet der, men den fandtes hverken dengang eller i dag.
Det er derfor stadig op til enkelte ildsjæle rundtom i politikredsene at opklare kriminalitet begået mod naturen, men sådan behøver det ikke være, mener flere organisationer, der ud over DN også tæller DOF og Danmarks Jægerforbund.
”Politiet og Naturstyrelsen bør i højere grad arbejde sammen og opbygge en ekspertise. Det er på ingen måde en kritik, men et ønske om, at politiet får politiske instrukser og ressourcer til at lave noget, der minder om Økokrim i Norge. Det er dét, der skal til,” siger Bo Håkansson.
” FRYGT ER EN FØLELSE, OG
NÅR DEN HANDLER OM ENS EGEN, ENS FAMILIES ELLER KÆLEDYRS SIKKERHED, SÅ BLIVER DET SVÆRT
AT FORHOLDE SIG RATIONELT. ”
HANS PETER HANSEN , SENIORFORSKER VED INSTITUT FOR ECOSCIENCE –FAUNAØKOLOGI PÅ AARHUS UNIVERSITET
på sociale medier og data fra GPS-udstyr, da de i 2014 anholdt 12 personer i en stor ulvesag.
Norsk politi anvendte både telefonaflytning, aktivitetDERFOR ER JEG TAGET TIL OSLO for at blive klogere på, hvorfor Bo Håkansson mener, at Danmark bør kigge den vej. Jeg er rejst derop sammen med Max Steinar, der er ansvarshavende redaktør for Danmarks Jægerforbunds blad Jæger, og sammen besøger vi Økokrim, der holder til i et højhus af stål og glas ikke langt fra det prominente regeringskvarter i centrum af den norske hovedstad. På fjerde sal bliver sager om økonomisk og organiseret kriminalitet efterforsket, men det er altså ikke kun hvidvask og bedrageri, der havner i afdelingen.
I Økokrim udgør en lille gruppe specialiserede medarbejdere nemlig enheden Miljøkrim, der ud over faunakriminalitet også tager sig af lovbrud mod fredede planter, ulovlig forurening og meget andet, der på den ene eller anden måde har med naturen at gøre.
Efter en uniformeret vagt har lukket os ind, tager enhedsleder og førstestatsadvokat Hans Tore Høviskeland imod. I den ene hånd har han et par eksemplarer af enhedens halvårlige udgivelse, magasinet Miljøkrim, og i den anden en toliters kaffekande. Der er gået kuk i lokalebookingen, så han går lidt hjemløst rundt, før han finder et rum, hvor vi kan være. Den ene væg er dækket af små Økokrim-logoer, og på den anden hænger otte indrammede citater fra afdelingens 30-års jubilæum i 2019. ”Vår oppgave er å ta de store, alvorlige sakene, som er viktige for samfunnet,” står der på et af dem. At faunakriminalitet virkelig er vigtige sager i Norge, kan man blandt andet se på strafferammen. Her kan efterstræbelse af et fredet dyr give op mod seks års fængsel, mens det i Danmark højst kan koste to år.
Et af de mest iøjnefaldende eksempler er fra 2014, hvor 12 personer blev anholdt i en koordineret aktion. Mændene var mistænkt for ulovlig ulvejagt. Politiet var kommet på sporet af dem ved hjælp af blandt andet telefonaflytning. Her hørte de først om en jagt, der skulle finde sted i februar. På denne jagt lykkedes det dog ikke gruppen at skyde de tre ulve, de var sat ud for at nedlægge, men gennem mændenes samtaler fandt politiet frem til jagtlederen. Da de aflyttede hans telefon, stod det klart, at han en måned efter den første jagt havde skudt en ulv. Manden havde planer om at brænde ulven på et bål af bildæk og diesel, men først ville han invitere nogle venner til fest for at fejre nedlæggelsen. Men som der står i magasinet Miljøkrim, ”i stedet for ulvefest hos tiltalte blev det til pågribelse og afhøring hos politiet på Elverums politistation”.
I bevisførelsen brugte politiet blandt andet telefonaflytninger, aktivitet på de sociale medier og data fra de anholdtes GPS-udstyr. Sagen gik hele vejen til højesteret, hvor alle de implicerede endte med fængselsstraf. Den mand, der rent faktisk havde skudt en ulv, fik et års ubetinget fængsel, mens de andre fik ned
til tre måneders fængsel for at have haft til hensigt at dræbe en truet dyreart. Og siden den meget omtalte sag har Norge faktisk oplevet et markant fald i den såkaldte kryptiske dødelighed blandt ulve, på blot et-to år blev antallet af ulve fordoblet i Norge. At de alle fik strenge straffe, kan få betydning for fremtidige sager, fortæller Hans Tore Høviskeland.
BEHOV
➝ En række grønne organisationer, heriblandt Danmarks Jægerforbund og Danmarks Naturfredningsforening, ønsker et større politisk fokus på faunakriminalitet. Organisationerne mener, at der skal sættes flere ressourcer af til at styrke og specialisere politiets efterforskning, strafferammen skal udnyttes bedre, og ministerierne skal samarbejde på tværs.
Organisationerne opfordrer politikerne til at hente inspiration i Norge, hvor den specialiserede politienhed kaldet Økokrim varetager sager om faunakriminalitet. Et afgørende element er at etablere et samarbejde mellem relevante danske myndigheder, så den nuværende silotænkning elimineres, og der bliver skabt reelle resultater.
”Ulven er fredet. Det er en principiel sag, og derfor ville vi have straffen op,” siger han. Høje straffe er et vigtigt led i det forebyggende arbejde, fortæller Høviskeland og nævner et nyligt eksempel, hvor 1.200 æg fra hættemåger, der er udrydningstruede i Norge, blev ødelagt. Manden, der stod bag, erkendte kun at have ødelagt 30 æg og slap derfor med en bøde på 20.000 kr.
”Og det mener jeg, var en fejl. Man skulle have fulgt op på en helt anden måde,” siger han med henvisning til, at det i dette tilfælde var det lokale politi, der håndterede sagen.
Langt størstedelen af faunakriminalitet sker i sagens natur langt fra Oslo, og Miljøkrim-enhedens otte medarbejdere, står da heller ikke alene med sagerne. I hvert af landets 12 politidistrikter er der en Miljøkrim-koordinator, der i de fleste tilfælde har en særlig efteruddannelse i bekæmpelse af miljøkriminalitet. Der er desuden miljøefterforskere i distrikterne. Miljøkrim arbejder dermed både med egne sager og bistår de lokale betjente.
”Fordelen ved vores enhed er, at vi arbejder tværfagligt og har rigtig mange års erfaring med de her sager,” fortæller Høviskeland, der altså både er chef for politifolk, biologer, kemikere, økonomer og miljøjurister.
IDANMARK BLIVER DE SAGER om faunakriminalitet, der rent faktisk kommer til politiets kendskab, behandlet lokalt. Der er dog tre såkaldte tungvogns- og dyrevelfærdscentre, der tager sig af sager om eksempelvis misrøgt af svin under transport. Koordinationen af de tre centre ligger i Den Landsdækkende Enhed for Juridisk Dyrevelfærd og Tungvogn, der er en del af Midt- og Vestsjællands Politi. Her anerkender politidirektør Jørgen Bergen Skov, at sager om faunakriminalitet indtil nu har været lavt og forskelligt prioriteret.
”Derfor har politiet og anklagemyndigheden taget initiativ til, at der skal laves en ny fælles arbejdsgruppe, som skal ensarte sagsbehandlinger, beskrive efterforskningsmulighederne og gøre opmærksom på, hvad der findes af sagkyndige rundtomkring,” siger han.
Ambitionen er, at sager om faunakriminalitet bliver håndteret ens over hele landet. En central enhed som i Norge kan Jørgen Bergen Skov dog ikke se behovet for.
”Vi tror mere på, at politikredsen, som kender området, og som kender de folk, der bor og agerer i det område, har en større chance for at opklare en sag end nogen, der sidder langt væk,” siger han.
Tilbage i Norge kan afdelingslederen for Miljøkrim-enheden sagtens følge sin danske kollegas pointe, og de nyder da også ofte godt af samarbejdet med politiet ude i landet, der netop kender til de særlige lokale forhold. Men ud over tværfagligheden og den ekspertise, folkene i Miljøkrim-enheden har oparbejdet, er der også en anden fordel ved en central enhed, mener Hans Tore Høviskeland.
”I sager om ulovlig aflivning af ulv f.eks. kan det være en fordel at trække sagerne væk fra det lokale politi. Det gjorde vi også i ulvesagen,” siger han. På den måde undgår de dels inhabilitet i små samfund, hvor alle kender alle, og dels forskånes de lokale betjente for at stå i midten af en ophidset konflikt mellem ulvehadere og ulveelskere.
DET HAR STOR PRINCIPIEL BETYDNING , at sagen endte med at blive bedømt ud fra en bestemmelse i den norske straffelov, der har en strafferamme på op til seks år, for det betyder, at politiet i lignende sager igen vil kunne bruge mange ressourcer, fortæller Hans Tore Høviskeland.
Det modsatte gør sig gældende herhjemme, bekræfter politidirektør i Midt- og Vestsjællands Politi, Jørgen Bergen Skov.
”Faunakriminalitet er jo ikke sager med en høj strafferamme. Derfor er der grænser for, hvad man kan bruge af efterforskningsmetoder. Det hænger jo sammen,” siger han.
Netop derfor har DN og andre organisationer i længere tid forsøgt at presse politikerne til at hæve strafferammen, og det er da også en af 18 anbefalinger i en nylig rapport, som Miljøministeriet har udarbejdet. I et brev til de organisationer, der har bidraget til rapporten, skrev miljøminister Magnus Heunicke (S), at ”faunakriminalitet er uacceptabelt, og der er behov for, at vi sætter ind med en styrket indsats”.
Hvilke af de 18 forslag, der eventuelt bliver til virkelighed, er stadig under afklaring, fortæller Miljøministeriet, da jeg henvender mig til dem.
Indtil da må dyrelivet fæste lid til ildsjæle som Torsten Henrik Petersen, der klukler lidt, da jeg spørger ham, om han har flere historier fra sin tid i politiet.
”Ork ja, masser,” svarer han og giver sig til at fortælle om en fisker fra Rødvig, der havde fanget et marsvin og forsøgt at sælge det.
”Jeg tog fat i Fiskerikontrollen, og så tog vi sammen derned. Men salgsforeningen vidste godt, at marsvin er fredede som ind i helvede, så de havde ikke villet sælge det,” husker han. Han fik dog hurtigt snuset sig frem til, at fiskeren i stedet havde foræret dyret til en kvinde, der stammede fra Grønland og ikke havde smagt hval i 30 år. Petersen kunne ikke nænne at konfiskere kødet fra den ældre kvinde, men fiskeren slap ikke. Han blev sigtet og måtte betale en bøde på 5.000 kr. Det var ikke så meget bødens størrelse som princippet, der betød noget for Torsten Henrik Petersen.
”Naturen er jo vores alle sammens. Og så skal sådan nogle skiderikker da ikke have lov at gå og ødelægge den,” som han siger. ■
SEE THE UNSEEN
➝ Monarksommerfugle (Danaus plexippus) migrerer fra USA til Mexico om vinteren. Rekorden for den længst målte flyvning er 4.635 kilometer. Distancen er dog målt som en lige linje mellem udgangspunktet og destinationen, og det er meget sandsynligt, at den reelle distance har været længere.
➝ I regnskoven i det nordøstlige Papua Ny Guinea lever verdens største sommerfugl. Sommerfuglen bærer navnet dronning Alexandras fuglevinge (Ornithoptera alexandrae) og har et vingefang på op mod 28 centimeter. Almindelige danske sommerfugle har typisk et vingefang på 3-6 centimeter.
➝ Sommerfugle har det højeste antal kromosomer i dyreriget. Sommerfuglen Polyommatus atlanticus fra Nordafrika har 448-452 kromosomer. Til sammenligning har mennesker 46 kromosomer.
➝ Rustet med smagsreceptorer på fødderne kan sommerfugle smage på de genstande, de lander på. Evnen benyttes til at smage på potentiel føde og til at identificere værtsplanter, hvor hunner kan lægge æg.
➝ To sfæriske øjne giver sommerfuglen et næsten 360-graders synsfelt. Øjnene består af op mod 17.000 mikroskopiske enheder, som hver især har en linse og lysreceptorer. Øjnene registrerer blandt andet lynhurtige genstande, UV-lys og et væld af farvenuancer.
➝ Med et vingefang på blot 10-14 millimeter og en vægt på mindre end 10 mg er Oraidium barberae verdens mindste sommerfugl. Arten tilhører blåfuglefamilien og huserer i Sydafrika og Zimbabwe.
➝ Antennerne på sommerfuglens hoved er et vigtigt sanseorgan, som den blandt andet bruger til at opfange duftstoffer, luftbevægelser, temperaturer og lydvibrationer, og som hjælper med balance og orientering.
Sommerfuglen er ikke kun en vigtig bestøver, det farverige insekt er nu også blevet en stor kilde til innovation. Verden over er forskere i fuld gang med at aflure sommerfuglens hemmeligheder for at udvikle alt fra bedre solceller til droner og medicinsk udstyr.
INDBEGREBET AF SOMMERIDYL er, når farverige sommerfugle blafrer rundt blandt blomster og pryder haven. Men sommerfuglen er langt mere end blot en fryd for øjet – det vender vi tilbage til.
➝ Op mod 90 pct. af alle blomsterbærende planter – fra vilde blomster til landbrugsafgrøder – er afhængige af bestøvere for at kunne reproducere sig. Sammen med bier er sommerfugle klodens vigtigste bestøvere.
Sommerfugle tilhører insektordenen Lepidoptera. De smukke dagsommerfugle udgør blot 20.000 af omkring 160.000 arter, mens de resterende er natsommerfugle som møl og natsværmere.
Sommerfuglens oprindelse og fortid er fortsat lidt af et mysterium. Der findes nemlig kun meget få fossiler, da sommerfuglens krop hurtigt nedbrydes, og derfor har man svært ved at blive klog på det smukke insekts historie inden for forskningen.
➝ Sommerfugle lever af blomsternektar, som de suger op med en snabel Snablens længde varierer gevaldigt mellem arter. Den længste sidder på en natsommerfugl, hvis snabel kan blive helt op til 30 centimeter lang.
På grund af sommerfuglens tætte forhold til blomster har forskernes teori dog længe været, at insektet udviklede sig sideløbende med de blomsterbærende planter i kridttiden for 13665 millioner år siden. Men i 2018 lykkedes det en gruppe tyske forskere at udgrave fossiler af 200 millioner år gamle vingeskæl,
og det tyder altså på, at sommerfugle har levet, længe før blomster for alvor blev udbredt og indeholdt nektar.
Nulevende sommerfugle lever over hele verden og i mange forskellige miljøer – lige fra tropisk regnskov og bjerge til enge og villahaver. Og insekterne spiller en vigtig rolle i økosystemerne. Både som næringskilde for en lang række dyr, f.eks. flagermus, fugle, firben og mus, og som bestøvere. For mens sommerfuglene mæsker sig i blomsternes nektar, opsamler de pollen, som de transporterer videre til andre blomster. Op mod 90 pct. af klodens blomsterbærende planter er afhængige af bestøvere som bier og sommerfugle, så sommerfuglens forsvinden kan få vidtrækkende konsekvenser.
SOMMERFUGLE KENDETEGNES af de mønstrede og farverige vinger, og det er i høj grad også vingerne, som fanger forskernes opmærksomhed.
Umiddelbart ser sommerfugle ikke synderligt aerodynamiske ud, da de store vinger øger luftmodstanden. Derfor har den generelle opfattelse været, at vingernes udformning i højere grad er udviklet med henblik på at tiltrække partnere, camouflering og som advarselssignal til rovdyr end for at optimere flyvefærdigheder. Men vingerne er faktisk bygget til effektiv flyvning.
Et forskerhold fra Lund Universitet i Sverige har testet kejserkåbens flyvning i vindtunneller. Undersøgelsen afslørede, at sommerfuglen benytter en unik klap sammen-teknik, hvor vingerne først klappes sammen forneden, hvilket danner en midlertidig luftlomme foroven. Når den øverste del af vingerne efterføl-
”
HAR
gende klappes sammen, trykkes luften ud og skaber en acceleration, der giver sommerfuglen et hurtigt ryk fremad.
Flyveteknikken er ifølge forskerne effektiv til at undslippe pludselige angreb fra rovdyr. Og den muliggøres ikke kun af vingernes form, men også af deres fleksibilitet. Forskerne vil nu efterligne vingernes egenskaber for at forbedre små droners flyvefærdigheder og optimere deres manøvredygtighed og stabilitet i luf-
ET KAMERA, DER KAN BRUGES TIL EFFEKTIVT AT IDENTIFICERE TUMORVÆV UNDER OPERATIONER. ”
ten. De har allerede designet mekaniske vinger efter sommerfuglens dessiner, og testforsøg har vist, at impulsen fra klappet var 22 pct. kraftigere med fleksible vinger end med rigide.
DRONETEKNOLOGI ER DOG langtfra det eneste, sommerfuglen hjælper med at forbedre. Insektets fintfølende natur gør det i stand til at sanse sin omverden ekstremt effektivt. Og det har inspireret forskere til at udvikle bedre sensorteknologier, som kan bruges til f.eks. medicinsk udstyr, miljøovervågning og sikkerhedsforanstaltninger.
Sommerfuglevinger er fyldt med sanseapparater, der blandt andet registrerer luftbevægelser, vibrationer, temperaturer, fugtighed og elektromagnetiske felter.
Udforskning af vingernes sanseappa-
rater har banet vej for udviklingen af en række avancerede sensorteknologier, der med stor præcision registrerer og analyserer informationer fra omgivelserne på samme måde som sommerfuglevinger.
De kan f.eks. hjælpe med at opfange små ændringer i miljøet såsom jord- og luftkvalitet samt fugtighed og temperatur og dermed gøre det lettere at overvåge, beskytte og forbedre miljøet. Det kan især hjælpe landmænd med at skabe optimale vækstbetingelser til deres afgrøder.
Forskere har også skabt en effektiv og energivenlig såkaldt brintsensor inspireret af små lysfølsomme strukturer på nogle sommerfugles vinger.
Brintsensorer anvendes blandt andet som sikkerhedsforanstaltninger i industrien ved opbevaring af brint. Ved høje koncentrationer er brint nemlig yderst brandfarligt og eksplosivt. Og i modsæt-
ning til nuværende brintsensorer, der enten kan måle store eller små mængder brint, kan den nye sensor registrere et langt bredere spektrum af koncentrationer. Dermed kan den nye sensor ikke alene opspore små lækager i god tid, men kan samtidig også advare mod store eksplosionsfarlige koncentrationer i luften. Evnen til at spore bittesmå mængder brint gør den desuden velegnet til at afsløre bakterier i fødevarer eller diagnosticere tarmsygdomme ved at måle minutiøse forskelle i brint-indholdet i udåndingsluften hos en patient.
Og mens nuværende brintsensorer kræver temperaturer på 150-400 grader for at fungere, virker den nye sensor ved stuetemperatur, hvilket gør den betydeligt mere energivenlig. Sensoren er i stedet drevet af energi fra effektiv lysabsorption takket være de lysfølsomme strukturer, som forskerne har fundet på sommerfuglevinger.
Evnen til at absorbere lys kan også hjælpe os med at høste solenergi mere ef-
fektivt. Almindelige solceller reflekterer omkring 35 pct. af solens stråler. Men det spild kan undgås takket være sommerfugle.
Et forskerhold har studeret den sortvingede sommerfugl Pachliopta aristolochiae. Vingerne er sorte, fordi alt lyset bliver absorberet af små strukturer på vingerne. Da forskerne imiterede strukturerne og overførte dem til solceller, blev lysabsorberingen forøget med 90200 pct.
Også sommerfuglens øjne har ført til vigtig teknologisk udvikling. Inspireret af sommerfuglens øjne har et amerikansk forskerhold udviklet et kamera, der kan bruges til effektivt at identificere tumorvæv under operationer. Kameraet er hele 1.000 gange mere sensitivt end de nuværende teknologier, som kirurgerne bruger. Det forbedrer kirurgernes arbejdsvilkår markant og øger dermed chancerne for mere succesfulde operationer.
MEN MENS FORSKERE er i fuld gang med at udforske sommerfuglens hemmeligheder, er verdens bestande i frit fald. Adskillige arter er forsvundet, og ifølge prognoserne er endnu flere arter på vej ud over afgrunden. I Danmark er 12 ud af 75 indfødte arter forsvundet siden 1970, og 23 er alvorligt truede eller meget tæt på at være det.
En af hovedårsagerne til sommerfuglenes mistrivsel er massive klimaforandringer. Derfor er det nærmest ren poesi, at sommerfugle tilbyder en række løsninger til klimakrisen og f.eks. kan hjælpe os med overgangen til mere bæredygtig energi ved at give os opskriften på mere effektive solceller. ■
Se guide på næste side, og køb et plantekatalog i webbutikken.
Der bliver færre og færre sommerfugle, men får du de rigtige planter i din have, kan du hjælpe sommerfuglene tilbage. Nogle planter fungerer som værtsplanter for sommerfuglene, andre som føde. Læg mærke til, hvilke sommerfugle der er i dit lokalområde, og gå så efter de planter, der hjælper den specifikke art.
(Prunus cerasifera)
Blomstring: juli-august
Højde: 40-150 cm
Placering: våd/fugtig
➝ En høj busk eller til tider mindre træ med hvide blomster og røde eller gule stenfrugter. Mirabel har en tæt og kompakt vækst med tornede grene. Den vokser i skovbryn, levende hegn og krat og foretrækker en veldrænet bund på en solrig placering. Mirabel tåler både vind og skygge og egner sig godt som hækplante eller læhegn, fordi den tåler beskæring. Mirabel er værtsplante for guldhale, og herudover er mirabellens blomster også en god nektar- og pollenkilde for
Kan købes som færdig plante.
Blomstring: april-maj
Højde: 2-6 m
Placering: fugtig/våd
(Lythrum salicaria)
➝ En mellemhøj til høj plante, der blomstrer med mange tætte kranse af små purpurrøde blomster. Den findes i det meste af landet, dog ikke i det indre Jylland, og vokser på våd og rimelig åben bund. Sommetider kan den vokse på saltholdig bund. Findes ved sø- og åbredder, bække, grøfter, damme og tørvegrave. Planten er særdeles egnet til almindelig, fugtig havejord og
regnbede, og derfor føres den også ofte som sumpplante. Kattehale er værtsplante for skovblåfugl og er derudover også en nyttig nektarplante for svirrefluer og vilde bier.
forårets første vilde bier og andre insekter. I sensommeren suger blandt andet admiraler og tidselsommerfugle saft af de nedfaldne, overmodne frugter.
➝ En lav, bunddækkende plante på 5-20 cm, der blomstrer med små, hvide blomster i maj og juni, hvorefter den udvikler små, velsmagende jordbær. Skovjordbær vokser i hele landet, men er mindre udbredt i det vestlige Danmark. Planten foretrækker fugtig jord og findes typisk i løvskov, hegn og grøftekanter. Tåler skygge. Den er hyppigt anvendt som haveplante og kommer også ofte af sig selv på områder med gode
betingelser, da den er god til at brede sig. Skovjordbær er værtsplante for spættet bredpande, og derudover er bærrene føde for en række dyr, særligt fugle.
➝ En mellemhøj plante med en blomsterstand, der består af mange flødehvide blomster for enden af en høj, næsten bladløs stilk. De takkede blade sidder nederst på stænglen. Før blomsterne springer ud, er knopperne rødlige. Blomsterne dufter aromatisk. Knoldet mjødurt vokser på kalkholdig jord langs motorveje, i grusgrave, på skrænter og andre næringsfattige, lysåbne steder. I haver kan den vokse i almin-
delig havejord og trives med fuld sol. Den er værtsplante for den truede fransk bredpande, og blomsterne besøges af bier og svirrefluer.
Blomstring: maj-juni
Højde: 5-20 cm
Placering: fugtig
Blomstring: maj-juli
Højde: 20-70 cm
Placering: tør
➝ Drømmer du også om flere sommerfugle, biller og bier i din have? Så tilmeld dig ’ Slip haven fri ’ og få mere inspiration. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening og REMA 1000.
Læs mere og tilmeld dig på sliphavenfri.dk
➝ I DN’s webshop kan du købe et plantekatalog, der guider til mange flere sommerfuglevenlige planter. Kataloget kan også hentes digitalt her: plantekatalog.dn.dk
Over hele landet kan du gå i nogle af Danmarks største digteres lyriske fodspor. I Nordsjælland kan du vandre ind i Frank Jægers magiske verden og opleve, hvordan foreningen af digt og natur forstærker naturens skønhed.
DE FLESTE AF OS kender det; den eufori, vi kan blive ramt af, når vi en forårsmorgen igen bliver mødt af solsortens sang og duftende syrener. Euforien handler ikke alene om vores længsel efter den tid, der nu er på vej, nej, forårets fryd vækkes også af tiden, der var. For dufte og lyde vækker minder, lagret dybt i den kropslige hukommelse.
Blandt de danske digtere, der i den grad har dyrket forårets eufori og menneskets møde med naturen, er Frank Jæger (19261977). Med sine digte blev han kendt for at besynge naturen og insistere på det mirakuløse i livet. Han blev kaldt den lyse digter, og ved Bastrup Sø i Nordsjælland kan man nu vandre i hans fodspor.
”Dit blik fik gule marker med sig hjem. Nu ejer du en evig længsel efter dem,” citerer min veninde Laila, da hun er forbi til middag, et par dage før jeg har planlagt at vandre ruten.
”Jeg tænker på det vers hvert år, når markerne bliver gyldne,” siger hun og løfter glasset for at skåle for foråret: ”Det er jo lige præcis sådan, det er.”
TRE DAGE EFTER tager jeg af sted sammen med min kæreste, friluftsvejleder Jette Holm, og fotograf Camilla Hylleberg. Det har regnet det meste af dagen. Aftenvinden har trukket skyerne tynde over os, og luften er tæt af fugt, da vi mødes ved Bastrup Sø.
6,3 kilometer løber rundturen fra Bastrup Sø, gennem Ganløse Eged til Buresø og tilbage gennem skovlandskabet. Det var blandt andet her, Frank Jæger hentede inspiration.
I 1951 udgav han bogen ’Hverdagshistorier’, en samling fortællinger, der binder hverdagens virkelige figurer og hændelser sammen med naturens fantastiske magi. Her optræder trolde, hekse, enhjørninger og digtere side om side med skovhuggere, spillefrøkener og mejerister.
Undervejs på Frank Jægers digterrute møder man derfor også tre træskulpturer, der fortolker Frank Jægers digte. Vi starter ved Snedkeren – en formfuldendt udskæring af et skib, hvorfra en fugl spejder ud over lysningen ved søbredden.
Jeg har medbragt Frank Jægers samlede digte, så jeg kan læse højt undervejs. Myggene danser. Et bælte af blå himmel spreder sig over søen. Det lysner, og vi er heldige med opklaringen. Men havde det regnet, var vi taget af sted alligevel, bliver vi enige om. Det minder mig om et af de digte, jeg læste i bilen på vej hertil.
”Vi, der vælger livet, går en dag på tværs af vejen, ender i et ef-
terår. Vi får regnen, natten, landet trykket ind mod vore hjerter, mens vi går,” læser jeg.
”Det er egentlig ret godt tænkt med de digterruter,” siger Jette. ”Det er, som om digtene skærper min oplevelse af naturen. De får mig til at tænke dybere over, hvorfor naturen betyder så meget for mig. Jeg får helt lyst til at læse flere digte.”
Og det er netop hensigten bag de 19 digterruter, der er etableret over hele landet. Digterruterne skal lokke danskerne ud i naturen for at sanse, læse og opleve en perlerække af de største danske digtere og de landskaber, de er rundet af. Det fortæller professor emeritus Johs. Nørregaard Frandsen, tidligere leder af H.C. Andersen Centret ved SDU og projektleder for De Danske Digterruter:
”I romantikken hjalp danske digtere og forfattere os til at forstå vores plads i naturen ved at lade os sanse og føle den spejlet i landskabet. Det er i høj grad digterne, der har givet os de sanselige og følelsesmæssige oplevelser, som vi møder naturen med,” forklarer Johs. Nørregaard Frandsen, der i fire årtier har forsket i litteratur og landskab.
I romantikken hørte man til, hvor man var. Men digterne vandrede ud og erobrede landskabet med fødderne. Steen Steensen Blicher viste københavnerne den jyske hede, mens H.C. Andersen i sit gennembrud, ’Fodrejse’, tog læserne med fra Holmens Kanal til Østpynten af Amager.
”Man begyndte at dyrke det at vende sig mod naturen ved at vandre. De store godser opførte engelske parklignende haver, hvor det gjaldt om at få følelsen af at blive væk i naturen for at opleve naturens styrke. Man dyrkede det at blive grebet af sine sanser for at forstå, at naturen er større end os, og at man i naturen kan møde sig selv,” forklarer Johs. Nørregaard Frandsen.
Netop det tankesæt ligger bag digterruterne. For digternes skildring af naturen giver os et sprog for naturen, som vi har brug for i den biodiversitetskrise, vi befinder os i.
”Der bor en poetisk kraft i naturen. Digtningen gør naturen konkret, og det er det, der skal til, hvis vi skal forstå værdien af naturens mangfoldighed. Litteraturen hjælper os til at se rigdommen i naturen,” siger han og peger på Inger Christensens digterrute ved Vejle og hendes hovedværk, ’Sommerfugledalen’.
”Her vandrer du gennem den dal, der har inspireret hende. Litteraturen forstærker vores sanser og følelser. Den styrker forbindelsen til naturen og respekten for den. På den måde kan lit-
teraturen blive en vigtig samtalepartner i dialogen om, hvordan vi passer på naturen.”
TILBAGE I GANLØSE EGED krydser vi asfaltvejen og fortsætter langs skovgrænsen. På den ene side tårner træerne sig op over os. På den anden folder markerne sig ud i det lavtliggende land. De sidste gyldne perler af raps hænger spredt i alt det grønne.
Solen rækker sine aftenstråler ind i skoven og ligesom kalder på os. Det må Frank Jæger have beskrevet, tænker jeg og lader blikket glide ned over indholdsfortegnelsen. ’Skovsol’ hedder et digt fra debuten ’Dydige digte’.
”Nu bliver den skære sommer skåret ud i rene dage. Vi tager tøjet af og trækker heden over hodet, lægger os i skovens stue, fylder dejligt lidt,” læser jeg under skovens tag af grene, før vi fortsætter vandringen.
Marklandskabet åbner sig i en vild blanding af buske, bakker og sortbrogede køer. Skråningen mod skoven bliver stadigt stejlere og ender i et mosbeklædt stendige. Stien munder ud i et bakket istidslandskab. Vi går igennem et led og ind langs en indhegning, hvor langhåret kvæg græsser i aftensolen over de lave
bakker og ned mod Buresø. Vi går ud på badebroen, som strækker sig i et langt T ud over søen – en af Danmarks reneste ferskvandssøer.
På plænen overfor finder vi træskulptur nummer to. ’Baronen’ hedder den troldelignende træmand. Camilla tager et hvil i mandens favn, mens jeg læser digtet ’Forårs overflod’.
”O rigelige lyst, som leger i mit blod og slukker min forstand, mangfoldiggør mit mod, mit bælte springer op, mit hjerte presser ud igennem brystets bur og banker mod min hud, min kysselystne mund vil nippe hende glad, men nipper klodset kun i nældens bitre blad.”
Referencerne til kødets lyst er temmelig subtile, og vi smiler, mens vi begiver os videre langs en lille koloni af sommerhuse, som ligger skærmet af
■ Frank Jæger (1926–1977) var en dansk digter, der var meget populær i 1940’erne og 50’erne.
Musikerne Tony Vejslev, Erik Grip o.a. har sat musik til nogle af Frank Jægers digte, f.eks. ’Bedstefar, tag dine tænder på’ og ’Det løvfald, som vi kom så alt for nær’.
Frank Jæger udgav i 1951 bogen ’Hverdagshistorier’, en samling fortællinger, der binder hverdagens virkelige figurer og hændelser sammen med naturens fantastiske magi. Udgangspunktet er det Nordsjælland, hvor han boede –og hvor han fra sit hjem i Farum dannede model for Jørgen Mogensens tegneserie ’Poeten og Lillemor’.
skovens forårstætte løv. Før vi ser os om, går vi i en lavning med vand til begge sider. På den smalle sti går vi på line i det moseagtige landskab gennem en korridor af ask og bregner. Et gult bindingsværkshus dukker op på skråningen inde til venstre. Huset spejler sig i søen, en jolle ligger fortøjet, og en andemor med ællinger padler forbi. Vandet bliver til å, og stien til markvej, og hvor markvejen ender, svæver pludselig to ørne højt over en væg af mørke graner. Stien svinger til venstre, og så er vi tilbage i skoven, hvor sidste stykke af ruten snor sig mellem dybe skrænter og tykke stammer. Et sted i nærheden synger en flok spejdere flaget ned.
Vi har endnu en skulptur til gode – ’Enhjørningen’. Her er ingen skilte, og vi aner ikke, om vi vælger den rette vej, men vi går i retning mod parkeringspladsen Røde Rose ved skovbørnehaven, hvor enhjørningen ifølge kortet skal befinde sig.
Klokken har passeret 21. Vi leder længe, men uden held. Så vi vandrer det sidste stykke mod parkeringspladsen, og vi når kun lige frem. Så åbner himlen sig, regnen falder, og tordenen buldrer et sted langt borte.
Da regnen har lagt sig, kører vi tilbage for at finde enhjørningen. Vi møder korsvejen. Det må være her, vi er gået forkert for
et par timer siden. Her er stille. Træerne vokser sammen over stien. Vi spejder til alle sider, og håbet om at finde enhjørningen svinder, som mørket tager til.
Men så ser vi hende pludselig i en lysning lidt fremme. Hvilende mod en pæl med snoninger, der rækker mod himlen, står hun og kigger mod træernes kroner. Som om hun læner sig op ad skoven i ekstase og klamrer sig til hornet bag sig.
Jette standser bilen. Slukker motoren og træder ud. Jeg følger efter. Sammen står vi og betragter kvinden og lader blikket søge opad som hun.
Her i stilheden, med blikket vendt mod himlen og de mørke graner, kommer roen mig i møde med en eneste tanke:
”Evighed.” ■
■ Der findes i alt 19 digterruter fordelt over hele landet. Du kan blandt andet gå i Inger Christensen, Kaj Munk, St. St. Blicher, Agnes Henningsen, Karen Blixen, B.S. Ingemann og H.A. Brorsons fodspor. Der hører lydfiler til hver rute, der fortæller mere om ruten og digteren.
Se mere på danskedigterruter.dk
Køb dit nye Kowa spottingscope i DN’s webshop og spar op til kr. 3000,-
KIT TSN-99A – SPAR 3000,Medfølger: Spottingscope TSN-99A 30-70xW zoom, Sirui R-3213X+VH-10X i kulfiber med videohoved og et stay-on neopren beskyttelses etui.
Ikke medl. pris kr. 36.000,Medl. pris kr. 33.000, -
KIT TSN-88A – SPAR 3000,Medfølger: Spottingscope TSN-88A, Kowa Okular 25-60x, stay-on neopren beskyttelses etui, Sirui R-3213X+VH-10X i kulfiber & videohoved.
Ikke medl. pris kr. 31.250,Medl. pris kr. 28.250, -
KIT TSN-663M – SPAR 2000, -
Medfølger: Spottingscope TSN-663M, Kowa Okular 20-60X, Kowa etui, Sirui Stativ R-2004, Sirui Videohoved VH10.
Ikke medl. pris kr. 14.249,Medl. pris kr. 12.249, -
KIT TSN-773 – SPAR 3000,Medfølger: Spottingscope TSN-773, Kowa Okular 25-60XW, Kowa etui, Sirui Stativ R3213X med Sirui Videohoved VH10X
Ikke medl. pris kr. 26.520,Medl. pris kr. 23.520, -
KIT TSN-601 – SPAR 1050, -
Medfølger: Spottingscope TSN-601, Kowa Okular 20-60X, Kowa etui, Sirui Stativ R-2004, Sirui Videohoved VH10
Ikke medl. pris kr. 10.299,Medl. pris kr. 9.249, -
Få mere at vide, og køb dit Kowa Spottingscope på webshop.dn.dk
Debatten om ATOMKRAFT i Danmark har stort set ligget død siden 1985, hvor et flertal i Folketinget droppede atomkraft som en del af dansk energiplanlægning. Alligevel arbejder hele to danske virksomheder i dag med nye former for atomenergi. Samtidig er debatten begyndt at røre på sig igen som følge af klima- og energikrisen.
Kan man producere små atomkraftværker på samlebånd? Svaret er ja, hvis du spørger virksomheden Copenhagen Atomics. I en anonym fabrikshal i Søborg ved København er virksomhedens medarbejdere i fuld gang med at udvikle og teste en simpel prototype af en lille atomreaktor, der i en færdig version en dag skal kunne sættes på en lastbil og køres ud til en kunde, der har brug for sit eget kraftværk.
”Selve reaktoren er – nu er vi jo i Danmark – inspireret af legoklodser. Det er et 40-fodscontainermodul, som i sig selv er et helt færdigt atomkraftværk, der vil kunne producere 100 MWth. Så hvis man har brug for mere energi, opstiller man blot flere moduler ved siden af hinanden,” fortæller adm. direktør i Copenhagen Atomics, Thomas Steenberg.
Han understreger, at modu-
lerne ikke blot er et traditionelt atomkraftværk i miniformat, men bygger på en helt anden teknologi, som er mere sikker, og som ikke kan løbe løbsk. Copenhagen Atomics bruger det, man kalder en saltsmeltereaktor, hvor man ved hjælp af en pumpe cirkulerer et smeltet salt.
”Og det gør reaktoren supersimpel. Smeltet salt ved 500-700 grader har ikke noget damptryk. Så man skal forestille sig, at man har en tank med salt, et smeltet salt, og deri har man så opløst det radioaktive stof thorium,” siger Thomas Steenberg og fortsætter:
Copenhagen Atomics er godt i gang med at udvikle mini-atomkraftværker baseret på smeltet salt og thorium, fortæller adm. direktør Thomas Steenberg.
”Salt med thorium bliver så pumpet op i kernen, og derinde spalter vi thorium. Saltet kommer ind ved 600 grader og ud ved 700 grader. Herfra løber det over i varmeveksleren, hvor vi så tager energien ud.”
Saltet minder lidt om en væske som vand, men er selvfølgelig meget varmt, fortæller
Thomas Steenberg. Derfor kan de også bruge vand til at teste flowet i systemet.
”Men hvis saltet bliver varmere end 700 grader, så udvider væsken sig. Og når den udvider sig, så falder reaktiviteten. Det vil sige, at så stopper kerneprocesserne, og så køler saltet af,” forklarer han.
Man kan også bruge uran som brændsel, som man f.eks. gør hos den anden danske atomenergi-virksomhed, Seaborg. Her benytter man ligeledes smeltet salt i sin reaktorteknologi.
BEGGE VIRKSOMHEDER blev etableret for otte-ni år siden og udspringer af en gruppe af fysikere og andre, der jævnligt diskuterede kernekraft. Her så de blandt andet på thorium som et alternativ til uran. Ifølge Thomas Steenberg er en af fordelene ved at bruge thorium, at det findes mange steder. I dag bliver thorium typisk udvundet som biprodukt til de såkaldte sjældne jordarters metaller, som bruges til vindmøller og batterier.
Samtidig kan Copenhagen Atomics’ saltsmeltereaktor anvende brugt brændsel fra traditionelle atomkraftværker sammen med thorium, og dermed kan teknologien ifølge Thomas Steenberg nedbringe mængden af atomaffald og den tid, atomaffaldet skal opbevares.
”Det vil sige, at brændsel, der ellers skulle gemmes i 100.000 år, nu ’kun’ skal gemmes i 300 år. Samtidig minimerer du mængden af affald med 95-98 pct. Og 85 pct. af det resterende affald kan du sprede ud på markerne efter bare ti år,” siger han.
NETOP UDFORDRINGERNE med sikker opbevaring af atomaffald var en af flere
årsager til, at et flertal i Folketinget droppede atomkraft i 1985. Desuden var der en stigende folkelig modstand mod atomkraft – ikke mindst takket være
Organisationen til Oplysning om Atomkraft, der blev stiftet i 1974 og stod bag det berømte ”Atomkraft? Nej tak”mærke. Organisationen udviklede sig hurtigt til en protestbevægelse, og dens synspunkter om at satse på andre energikilder end atomkraft blev frem mod 1985 efterhånden bredt accepteret, selvom interessen for at etablere et atomkraftværk i Danmark i kølvandet på oliekrisen i 1973 var vokset hos elselskaberne. De var bekymrede for forsyningssikkerheden af olie og så sig derfor om efter alternativer. Men selvsamme elselskaber var måske også en af de lidt oversete årsager til, at Danmark droppede atomkraft. Sådan lyder det fra professor ved Aarhus Universitet og forsker i kernefysik Hans Fynbo.
”Elselskaberne var private, forbrugerejede selskaber. Atomkraft kræver i høj grad en statslig styring i forhold til, hvor-
dan hele produktionen skal foregå, og det skabte en modvillighed i nogle af selskaberne,” siger han.
Og så skal man ifølge Hans Fynbo heller ikke glemme fredsbevægelsen, der var bekymret for den mulige kobling mellem atomkraft og atomvåben samt hele den sikkerhedspolitiske situation under Den Kolde Krig.
Selvom krigen i Ukraine måske har genoplivet frygten hos nogle af dem, der husker Den Kolde Krig og atomulykker som Tjernobyl i 1986 og Fukushima i 2011, har det tilsyneladende ikke skabt en stor frygt for atomkraft hos de yngre generationer. Nærmest tværtimod. For første gang i årtier har både DTU og Aarhus Universitet nu oprettet kurser i kernekraft.
”Traditionelt har vi kun haft en enkelt eller en halv forelæsning om det i et kursus om partikler og kernefysik. Men nogle studerende efterspurgte mere. Så vi lagde ud med en ugentlig studiekreds.
Til sidst havde 25 meldt sig, hvilket er meget på fysikstudiet,” siger Hans Fynbo.
Derfor blev studiekredsen på Aarhus Universitet til
THORIUM er atom nummer 90 og radioaktivt. Det findes i naturen i omkring fire gange større koncentration end uran (næsten 600 gange mere almindeligt end uran-235) og er lettere tilgængeligt. Der er med verdens nuværende energiforbrug en bedømmelse, der siger, at der er nok til mindst cirka 1.000
”80 pct. af verdens primære energiproduktion kommer fra olie, kul og gas. Det er det, der er udfordringen.”THOMAS STEENBERG, adm. direktør, Copenhagen Atomics
et kursus i stedet. Hans Fynbo er ikke i tvivl om, at klimakrisen spiller ind på de unges efterspørgsel på at lære mere om atomkraft, der modsat f.eks. kul, olie og gas næsten ikke udleder CO2.
”Den unge generation er meget opmærksom på klimaforandringerne. På de teknisk-naturvidenskabelige studieretninger møder vi nogle af de unge, der har en ambition om at bidrage til at løse problemet. Og de vil vide mere om kernekraft,” siger han.
OG KERNEKRAFT ER IKKE bare kernekraft. Som Thomas Steenberg fra Copenhagen Atomics nævnte, så bruger de ikke samme teknologi som traditionelle atomkraftværker, der typisk anvender såkaldte letvandsreaktorer og brændsels-
stave med uran. I traditionelle atomkraftværker har man enten en reaktor under højt tryk, som kaldes pressurized water reactor eller en boiling water reactor, hvor man får vandet til at koge og lave damp.
Overordnet set inddeler man atomkraft i fire generationer, fortæller Hans Fynbo.
”Generation 1 er de første prototyper af atomkraft. Generation 2 er de anlæg, der lige nu er flest af på verdensplan. De store, traditionelle atomkraftværker, der bliver bygget i dag, vil man nok kalde generation 3,” siger han.
6. april 1979 gik danskerne på gaden for at få Barsebäck lukket. Forinden var sket en ulykke på et værk i Pennsylvania. Nu måtte det være nok, lød det.
Generation 4 består af sekssyv reaktorkoncepter, som er under udvikling. Copenhagen Atomics og Seaborgs teknologier tilhører den teknologi, der kaldes saltsmeltereaktorer, og de tilhører også kategorien af small
modular reactors. Forskellen på generationerne er i grove træk sikkerhedssystemerne, lyder det fra Hans Fynbo.
Danmark importerer strøm produceret på atomkraftværker i blandt andet Sverige. Det er svært at sige præcis, hvor meget strøm vi får fra atomkraftværker, men vurderingen er, at det kun er omkring 3 pct. af energiforbruget herhjemme.
”Man taler om forskellige grader af sikkerhed. Der er et begreb, der hedder walk-away safety, hvor man forestiller sig, at al strøm forsvinder, ligesom den gjorde i Fukushima. Her skal systemet kunne styre sig
En ulykke på Barsebäck kan give dødsfald, kræfttilfælde, fosterskader og arvelige skader i København og på Sjælland, lød det ved en protestmarch 10. september 1977.
indkapsling af reaktorkernen, som skal sikre, at radioaktiviteten ikke kommer ud i atmosfæren, hvis det går galt.
”Det var det, der forværrede ulykken i Tjernobyl. Der var ikke nogen indkapsling og meget lidt beskyttelse. Det betød, at radioaktiviteten blev spredt ud over hele Nordeuropa i større eller mindre grad.”
Graden af sikkerhed er også det, der betyder mest for pris og byggetid på de traditionelle atomkraftværker, der bliver bygget i dag i de lande, hvor man ikke har droppet atomkraft. Det gælder lande som f.eks. Finland og Frankrig. Og den aktuelle energikrise har da også enten sat yderligere skub i eller genoplivet udbygningen af atomkraft i de lande, der hele tiden har haft atomkraft eller var ved at afvikle den. Det gælder blandt andet Sverige, hvor atomkraft længe har været under afvikling. Men nu har den svenske regering åbnet for et muligt comeback til atomkraft.
I Tyskland var den oprindelige plan, at landets tre sidste atomreaktorer skulle lukke inden udgangen af 2022. Men på grund af energikrisen besluttede den tyske koalitionsregering at udskyde lukningen. Reaktorerne blev dog endeligt lukket i slutningen af april i år, men i en meningsmåling svarede 52 pct. af tyskerne, at de mente, at det var en forkert beslutning.
selv enten permanent eller i en væsentlig længere periode, end tilfældet er for de eksisterende reaktorer,” siger han. For selvom man har sørget for, at kædereaktionen og spaltningen af atomkernerne stopper, vil
der i et traditionelt atomkraftværk fortsat være store mængder varme fra de kernefysiske processer, som skal håndteres og pumpes væk, så systemet ikke bryder sammen.
”Og det var det, der skete i Fukushima. Der var ikke nok walk-away safety. Man havde adskillige sikkerhedssystemer med dieselgeneratorer, men de kunne kun køre et vist stykke tid, og så blev de oversvømmet af tsunamien, fordi de stod nede i kælderen,” siger Hans Fynbo.
Et andet vigtigt sikkerhedselement er
DANMARK FIK SOM BEKENDT ALDRIG etableret et traditionelt atomkraftværk ud over de forsøgsreaktorer, man havde på Risø ved Roskilde. Og hvis du spørger Lasse Jesper Pedersen, der er klima- og energipolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, bliver atomkraft nok aldrig aktuelt herhjemme trods en stigende folkelig interesse.
For med en galopperende klimakrise, hvor vi ifølge den seneste klimarapport fra IPCC skal have halveret verdens CO2-udledning inden 2030, hvis vi skal holde os inden for 1,5-gradersmålet, kan vi ikke vente på at få bygget et traditionelt atomkraftværk, der alene i byggetid
vil tage omkring ti år. Oveni kommer den tid, der vil blive brugt på politiske godkendelser og anden myndighedsbehandling.
”Det tager simpelthen for lang tid sammenlignet med f.eks. sol- og vindenergi, der kan bygges på to-tre år, når godkendelsen er givet,” siger Lasse Jesper Pedersen og fortsætter:
”Dertil kommer, at prisen på at bygge et traditionelt atomkraftværk er alt for høj. Desuden er der spørgsmålet om fleksibilitet. Det er svært at øge og mindske produktionen af atomkraft hurtigt, hvorfor det passer dårligt ind i et energisystem som det danske, der er bygget op omkring fluktuerende energi fra sol og vind, og hvor der kan være brug for at skrue op og ned inden for få timer.”
Han mener heller ikke, at vi kan vente på produktionen af de nye typer af kernereaktorer i fjerde generation, som måske
først for alvor kommer på markedet efter 2030.
”Det er teknologier, der stadig er umodne og under udvikling. Klimakrisen kræver global handling nu. Selvom atomkraft måske, måske ikke kan noget ude i fremtiden, så er vi nødt til at fokusere på velkendte teknologier, der kan bidrage inden for de næste få år, ellers løber tiden fra os,” siger Lasse Jesper Pedersen.
Efter beslutning af den svenske regering i 1998 blev de to enheder Barsebäck 1 og 2 lukket i hhv. 1999 og 2005. Nedrivningen begyndte i 2015 og forventes afsluttet i 2030.
Det samme gælder ifølge ham small modular reactors (SMR).
”Selvom SMR-teknologien kan virke som en attraktiv løsning på papiret, er der stadigvæk en lang og dyr rejse fra prototypeanlæg til kommercielle SMR-anlæg, og det er usikkert, om teknologien nogensinde vil kunne konkur-
rere med vedvarende energikilder på både pris og klimaaftryk,” siger Lasse Jesper Pedersen.
”Men vi følger naturligvis teknologiudviklingen og ser, hvad der sker.”
Professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, Brian Vad Mathiesen, ser heller ingen grund til at satse på atomkraft i Danmark.
”Det er jo et politisk valg, om man har mod på atomkraft, herunder nogle teknologier, som ikke er kommercielle endnu, og hvor der ikke er en produktionskapacitet, vi kan regne med i gigawatt-størrelse i 2030,” siger han.
Baseret på den internationale litteratur, der er på området, og de prisforud-
KILDE DEN STORE DANSKE OG INFORMATION
sætninger, der er meldt ud, så vinder den vedvarende energi ifølge Brian Vad Mathiesen på pris – også i forhold til de nye atomkraftteknologier.
Det aktive kernekraftværk, der ligger tættest på Danmark, er svenske Ringhals nær Gøteborg, der er placeret cirka 60 kilometer fra Læsø.
”Vi får mest for pengene og ved, at vi kan komme i mål, hvis vi satser på vedvarende energi nu. Og når de nye atomkraftteknologier så engang i 2030’erne kommer på markedet, skal de jo konkurrere med vedvarende energi. Det skal vi hilse velkommen, for det er med til at skabe innovation i vores samfund,” siger han og fortsætter:
”Men der er ingen evidens for, at vi ikke kan lave den grønne omstilling alene med vedvarende energi og energieffektivitet. Det er rigtigt, at Det Internationale Energiagentur og FN altid har atomkraft med i et eller andet omfang i deres rapporter, men historisk bliver atomkraft-andelen ved med at falde i rapporterne.”
TILBAGE HOS Copenhagen
Atomics har adm. direktør Thomas Steenberg ikke noget problem med at skulle konkurrere med sol og vind. For det er ikke der, problemet ligger, mener han.
”80 pct. af verdens primære energiproduktion kommer fra olie, kul og gas. Det er det, der er udfordringen,” siger han og peger på, at vi skal have meget mere vind, meget mere sol og meget mere atomkraft, hvis man på nogen måde vil drømme om at reducere udledningen af CO2
”Det kræver en massiv indsats. Verdens energiforbrug kommer til at stige, hvis man ser på alle forudsigelser for de næste 30 år. Asien og Afrika vil også gerne have iPhones, pensionsordninger og biler i garagen,” siger han.
Han er dog med på, at det nok ikke er Danmark, virksomheden skal satse på
foreløbigt. Hos både Seaborg og Copenhagen Atomics har man da også vendt blikket mod kunder i udlandet. Når Copenhagen Atomics skal teste selve spaltningen af thorium i reaktoren, kommer det også til at foregå i udlandet, da det ikke er lovligt i Danmark på grund af vores atomkraftpolitik. Men selvom Copenhagen Atomics’ teknologi stadig er på teststadiet, oplever de allerede en efterspørgsel.
”Testplatformen sælger vi sådan set kommercielt. De ti stykker, der står her, er alle sammen solgt og ved at blive konfigureret til kunder,” siger Thomas Steenberg og forklarer, at kunderne er universiteter, men faktisk også konkurrenter.
”Og det er jo, fordi vi gerne vil understøtte, at man får udviklet denne nye industri. Så vi sælger både testsystemer og rengjorte salte. Jeg tror, vi har nået 2 mio. euro i omsætning sidste år på de her systemer. Og det gør jo både, at vi får valideret vores teknologi, og vi får noget volumen, så vi kan komme videre,” slutter Thomas Steenberg. ■
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 4.-10. september
Igen i år kan du komme med ud i naturen under Naturens Uge, når vi inviterer hele Danmark ud for at fejre den blå natur til spændende naturoplevelser landet over.
Naturens Uge er Danmarks Naturfredningsforenings og Friluftsrådets
årlige mærkedage for naturen, og i år er temaet Naturen under overfladen, så vi skal ud og undersøge livet i og ved fersk- og saltvandet.
Tag familien eller en god ven under armen og kom med ud i naturen!
Læs mere og tilmeld dig på naturensuge.dk
Nu spirer og gror det for alvor i vores vidunderlige natur. Gåsepotentillen blomstrer, gøgen kukker, og de første kuld af landsvaler forlader rederne. På de fugtige enge og i moser blomstrer majgøgeurten i al sin pragt. Jeg forstår godt, at forår og sommer gennem alle tider har repræsenteret håb og glæde.
Vi borgere i Danmark har for alvor taget ansvaret for naturen på os. Vi støtter op bag kommuner og staten, når de giver naturen mere plads, og vi forvilder vores haver som aldrig før. Det er afgørende, for vi har alle sammen et ansvar for at stoppe de massive naturtab, der sker, og ofte kan vi gøre det med helt enkle greb. Det eneste, naturen dybest set har brug for, er nemlig plads og ret til bare at være natur.
I Danmarks Naturfredningsforening har vi selvsagt også et ansvar. I den naturfond, DN stiftede for efterhånden mange år siden, har vi taget et grundigt kig på de naturarealer, vi ejer. Målet er at gøre dem til vilde naturdestinationer for børn og voksne, og det er præcis det, der nu folder sig ud på Skovsgaard på Langeland.
Her gør vi det, vi taler så meget om. Vi har sluppet naturen fri på hen ved 250 hektar tidligere landbrugsjorder. Vilde heste og robust kvæg græsser og lever frit på arealet, og de er forløbere for en eksplosion af arter. På de spirende violblade i skovbunden kan kejserkåbens larve undergå den mytiske forvandling og snart flyve ud over engen, hvor de vilde heste græsser under havørnens enorme vingefang, og den sjældne skovgøgeurt folder sine lilla blomster ud.
Vi gør Skovsgaard til en af Danmarks skønneste naturdestinationer for naturens skyld, men også for fremtidige generationers skyld. Derfor er Skovsgaard også centrum for naturoplevelser og naturdannelse for
børn og unge. Det er her, børn kan lære om naturen, om de arter, vi deler denne verden med, og hvor vi grundlægger den naturkærlighed, der kan gøre dem til fremtidens naturforkæmpere.
Det er så vigtigt, at vi voksne tager ansvaret på os. For vi står midt i en alarmerende biodiversitetskrise, der af eksperter i EU og FN vurderes som lige så stor en trussel som klimakrisen mod livet, som vi kender det. I dag udgør naturarealer under 15 procent af Danmarks samlede areal, men kun under 0,5 procent er reelt ægte vild natur.
I Danmarks Naturfredningsforening har vi sat rigtigt hårdt ind på at få skabt politisk fokus på biodiversitetskrisen, og ikke mindst har vi foreslået løsninger. Urørte skove, hvor naturen og ikke motorsavene råder. Urørte naturnationalparker, hvor naturen og ikke alverdens produktion af honning eller biomasse hersker.
Og der er sket et skifte. Politisk er der en erkendelse af, at Danmark er særligt udfordret, når det gælder naturområder og manglen på levesteder for de mange arter, der hører hjemme her i landet. Men den politiske træghed, når det kommer til faktisk at handle, er desværre også markant.
Vi ser det med regeringens modstand mod EU’s storstilede plan om at naturgenoprette 20 procent af naturen senest i 2030. Og vi ser det i kampen for at beskytte dele af havnaturen mod blandt andet det skadelige bundtrawl, hvor regeringen desværre har spolet en planlagt beskyttelse af Bælthavet tilbage.
Vi fortsætter den politiske kamp, men vi gør også noget selv. For vi har alle sammen et ansvar. Jeg håber, at du vil lægge turen forbi Skovsgaard og se, hvad der sker, når vi lader naturen blive vild igen.
Rigtig god sommer. ■
Krat, eng, skov og mose. Vilde blomster, sommerfugle, kvækkende frøer og store helårsgræssende dyr. Den vilde natur spirer frem på Naturdestination Skovsgaard på det sydlige Langeland. Og efter godt to år med vildtgræsning er forventningen, at naturen denne sommer for alvor vil slå igennem.
Ved foden af et stort, væltet træ er en smuk langhåret ko ved at spise af træets rødder og grene. På en strandeng går omkring ti Exmoorponyer og græsser, og lidt væk – i fred for flokken – står en hoppe med sit føl, der kun er et døgn gammelt. Lærken svæver over marken, mens to gravænder leder efter føde i en lille sø.
Det naturskønne område hører til Naturdestination Skovsgaard på det sydlige Langeland. Området er ejet af Danmarks Naturfond, der er stiftet af Danmarks Naturfredningsforening (DN). Skovsgaard besidder i alt 400 hektar jord, der i århundreder har været drevet som landbrug og skovbrug. Men i efteråret 2020 blev 245 hektar lagt om til vildtgræsning med to robuste racer: skotsk højlandskvæg og Exmoorponyer. På sigt skal også tamgrise
græsse i området, alt sammen for at gavne naturen og biodiversiteten, et projekt, som den tidligere naturforvalter Kristian Graubæk var med til at udvikle og starte.
”I Danmark har vi gennem mange år
været utrolig dygtige til at tæmme naturen ved at dræne jorden og opdyrke den. Og det betyder, at vi nu står i en gigantisk biodiversitetskrise, hvor arter uddør i et voldsomt tempo,” fortæller han og fortsætter:
”Men naturen er sindssygt stærk og meget robust. Så snart vi vender ryggen til naturen, så kommer den igen. Det har vi også oplevet her på Skovsgaard, og potentialet er kæmpestort. Min forventning er helt klart, at naturen for alvor vil slå igennem denne sommer.”
Skovsgaard har det hele. Skov, krat, strandenge, moser, kildevæld, gamle egetræer og de såkaldte hatbakker med tørre grusskråninger. Når heste og kvæg bevæger sig rundt på området, roder de op i jorden, skider, æder løs af græs, blomster og
buske og skaber dermed variation. Lys og varme til insekter, næring til insektlarver, som igen bliver mad til fugle, og små bare pletter, hvor blomster kan få plads til at sætte frø og vokse op.
Og allerede sidste år kunne man opleve et væld af blomster rundtomkring på Skovsgaards arealer, der lyste op i gule, røde og lilla nuancer. Man kan blandt andet være heldig at se flere slags orkideer som majgøgeurt, skovgøgeurt og tyndakset gøgeurt, og sommerfugle og vilde bier svirrer rundt. Forventningen er, at man i år også vil kunne opleve blomstrende roser, tjørn, brombær og mirabeller, der vokser vildt ude på enge og overdrev.
”Det er meget fascinerende at gå rundt blandt så mange blomster. Men mit yndlingsområde på Skovsgaard er et lille askekrat.
Det er megasejt og megasjældent,” fortæller Kristian Graubæk begejstret.
Små pilekrat og sumpede områder
” VI SKAL SLIPPE TØJLERNE OG
LADE DYRENE BESTEMME, HVOR DER BLIVER LYSÅBENT, HVOR DER
BLIVER SKOV ELLER KRAT. ”
har tidligere været almindelige i Danmark, men fordi vi har drænet landskabet så meget, er det en sjældenhed i dag. Men vand i skoven giver lyse områder, da kun få træer kan vokse i vand, og kombinationen giver fugtige og tørre partier, der understøtter forskellige plantearter, og vand er desuden livsvigtigt for padder og insekter som guldsmede.
Kratlandskaberne kan bestå af små ege, ahorn, birk og tornede buske som slåen, mirabel, tjørn og rose, som dyrene går og nipper af. Træerne vokser op som små bonsaitræer og skaber krat, hvor fugle kan bygge rede og søge ly, og krattene er med til at give læ og øge temperaturen ved jordoverfladen, hvilket øger antallet af flyvedage for sommerfuglene.
rundt og er med til at skabe variation i landskabet. Tag til Langeland, og oplev den skønne natur.
Men præcis hvilke arter der vil komme, og hvordan landskabet vil udvikle sig, kan ingen sige, nu skal naturen have lov til at gå sin gang. Det fortæller Tora Finderup Nielsen, der er biolog og forsker ved Aarhus Universitet. Hun er tilknyttet Skovsgaard, hvor hun forsker i, hvordan især planterne tilpasser sig græssende heste og kvæg, og hvordan naturen udvikler sig.
”Vi skal slippe tøjlerne og lade dyrene bestemme, hvor der bliver lysåbent, hvor der bliver skov eller krat, og så kan vi begynde at undersøge det liv, der opstår,” siger hun og understreger, at de store græssende dyr er helt nødvendige.
”De planter, som jeg undersøger, har udviklet sig gennem millioner af år, og set i det perspektiv er vores tid bare en lille parentes. For ’bare’ 130.000 år siden levede der mammutter, kæmpehjorte og skovelefanter, og de har været med til at skabe vores landskab. I dag er de største vilde græssere i Danmark rådyr og dådyr, og de er simpelthen ikke store nok til at
Det kan I opleve på Skovsgaard
skabe den varierede natur, som arterne af planter og dyr er tilpasset.”
Skovsgaard genåbnede 1. april med nye og større ambitioner. Håbet er at kunne tiltrække endnu flere gæster, der kan nyde en lækker frokost i den nyåbnede café, få fantastiske naturoplevelser, blive inspireret i naturværkstedet og opleve koncerter, udstillinger og meget mere. ■
➝ Den vilde jagt på 99 arter
➝ Vildtgræsning
➝ Guidede ture i naturen
➝ Klap en ged
➝ Gå på jagt i køkkenhaven, og tilbered mad over bål
➝ Gå på opdagelse på Skovsgaard Gods
➝ Oplev udstilling erne
➝ Besøg Café HAVEN
Læs mere på skovsgaard.dn.dk
-
Medlemsrabat
Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening får rabat på entré og overnatning. Læs mere om åbningstider og køb billet her.
➝ Er dine indkøb klimavenlige? Det kan være svært at svare på, men et nyt statskontrolleret klimamærke skal hjælpe forbrugerne på vej. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har sammen med en række aktører som COOP, Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer været med i en arbejdsgruppe, der har formuleret en række anbefalinger til mærket.
Arbejdsgruppen er nået frem til en model i stil med den skalamærkning, som vi kender fra energiprodukter, og som viser, hvor meget strøm eksempelvis en vaskemaskine bruger. Det nye mærke vil kunne sammenligne klimaaftrykket på tværs af alle fødevarer.
skrald blev der samlet ind, da 225.000 danskere var med til at rydde op i naturen ved Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling i marts. De frivillige havde særligt fokus på engangsemballage og registrerede hele 392.000 stykker engangsemballage – heriblandt 55.000 øl- og sodavandsdåser og 26.000 engangskopper.
➝ En ny rapport fra Det Europæiske Miljøagentur afslører, at eksporten af brugte tekstiler er steget fra 550.000 ton til 1,7 mio. ton fra 2000 til 2019. Hovedparten eksporteres til Afrika og Asien, og det estimeres, at mindst 40 pct. af tøjet ender på enorme tekstilkirkegårde, hvor det langsomt nedbrydes af sol og regn og afgiver diverse kemikalier.
”Det vidner om en branche med en fuldstændig uholdbar overproduktion af fast fashion, som alt for hurtigt ender som affald, trækker store veksler på naturens ressourcer og skaber enorme forureningspro-
blemer,” siger Mette Hoffgaard Ranfelt, miljøpolitisk chefrådgiver i DN.
DN arbejder for flere forskellige løsninger med blandt andet udvidet producentansvar for tekstiler, men Mette Hoffgaard Ranfelt peger på, at det er afgørende, at vi flytter fokus til, hvordan vi undgår at skabe affald i første omgang. Det kræver et opgør med overproduktionen. Vi skal fremme nye forretningsmodeller baseret på design til lang levetid, reparationsservice, leje og gensalg og ikke mindst et reelt forbud mod destruktion af usolgte tekstiler.
Den anbefalede model består af fem kategorier, der grafisk rangeres på en skala fra grøn til rød med bogstaverne A til E. Hver enkelt fødevare vil herefter kunne mærkes med farve og bogstav, alt efter hvilken kategori varen befinder sig i.
Men du må desværre væbne dig med tålmodighed, for inden du kan spejde efter mærket på dine indkøbsture, skal Aarhus Universitet først færdiggøre datagrundlaget. Det kommer derfor til at vare op mod et par år, før klimamærket kommer ud på varerne. Et kommende dansk klimamærke vil dog ikke kunne gøres obligatorisk, da regulering af mærkning af fødevarer er harmoniseret af EU. Mærkningsordningen bliver derfor i første omgang frivillig.
Red det rene drikkevand – før vi løber tør!
➝ Der er fundet rester af pesticider i over halvdelen af vores drikkevandsboringer. Skriv under på, at politikerne skal handle nu og redde fremtidens rene drikkevand: Pesticider og anden gift skal forbydes på de sårbare områder omkring drikkevandsboringerne. 200.000 hektar landareal, hvor fremtidens drikkevand dannes, skal gøres til grundvandsparker med økologi, vedvarende energi eller natur. Og så skal PFAS forbydes!
Skriv under nu på redvandet.dk
Cirkulær økonomi
DN arbejder for, at Danmark skal omstille sig fra en lineær økonomi til en cirkulær økonomi. Det vil sige en økonomi, hvor alle ressourcer er i kredsløb. Det skal bane vejen for at nå målet om et affaldsfrit samfund i 2050. Derfor skal vi tage et opgør med brug-og-smidvæk-kulturen i alle sektorer.
Pant på takeaway-emballage
Gør som i Aarhus, hvor de i et treårigt forsøg vil indføre pant på to-go-koppen, som skal være genpåfyldelig. Vi danskere bruger omkring 300 millioner engangskopper og 150 millioner engangsbokse af plast om året.
Retursystem for emballage til onlinehandel
Danmark indtager en førsteplads i verden, når man gør internethandlen på forbrug per indbygger op. Og det skabte knap 33.000 ton materialer i 2021. Hvis 20 pct. af engangspapkasserne bliver erstattet med genbrugelige kasser, vil det give en årlig klimabesparelse på mellem 625 og 960 ton CO2 – samt færre nye materialer.
Genpåfyldningsstationer i supermarkeder
Alle større supermarkeder bør give kunderne mulighed for at undgå engangsemballage ved at lave genpåfyldningsstationer for blandt andet tørvarer og husholdningsprodukter.
Forbyd destruktion af usolgte tekstiler
Forbrugerrådet Tænk har fået lavet en analyse, som viser, at danske tøjbutikker og producenter årligt destruerer 677 ton tekstiler
Stil krav om genbrug af tekstiler i det offentlige Københavns Kommune og Region Hovedstaden vurderer, at de sender, hvad der svarer til en T-shirt, til forbrænding hvert minut. Der er et stort potentiale i, at det offentlige går foran og f.eks. stiller krav til levetid og genbrug i offentlige indkøb.
➝ Mange års kamp mod forurening med giftigt norsk oliespildevand ser nu ud til at bære frugt. I 25 år har tankskibe sejlet kemiholdigt spildevand fra den norske olieindustri til Stigsnæs ved Skælskør. Her er spildevandet efter behandling i virksomheden RGS Nordics renseanlæg blevet ledt ud i det lille havområde Agersø Sund og videre rundt i de indre danske farvande. Men selv efter behandlingen er spildevandet fyldt med giftige kemiske stoffer langt over grænseværdierne.
Men nu har miljøminister Magnus Heunicke (S) sat en stopper for den fremtidige import af det giftige
oliespildevand. Efter en dialog med EU-Kommissionens juridiske eksperter lyder det nemlig nu fra Miljøministeriet, at Danmark alligevel godt kan give afslag på import af udenlandsk spildevand med et lavt indhold af olie.
Miljøministerens beslutning får dog først betydning for havnaturen i Agersø Sund om 2½ år. Først her udløber den importtilladelse, som RGS Nordic fik sidste sommer. Ifølge ministeren er det ikke muligt at trække tilladelsen tilbage, men det er DN-præsident Maria
Reumert Gjerding lodret uenig i: ”Det bør stoppes nu og her og ikke først om flere år,” slår hun fast.
➝ Nu kan du få et kig direkte ind i redekassen hos et kirkeuglepar, der bor i en lade i Himmerland. Har parret mon fået unger?
De to kameraer er sat op som en del af ’Projekt Kirkeugle’, som Danmarks Naturfredningsforening har været med til at starte. Gennem fodring, forskning og forbedring af levesteder skal projektet hjælpe den kritisk truede kirkeugle og forhindre den i at uddø i Danmark.
Kirkeuglen er Danmarks mindste ugle og samtidig vores mest truede ugle. Der er kun registreret få ynglende kirkeuglepar, og derfor er den i risiko for at blive udryddet inden for få år. Følg med og se, om du kan få et glimt af de truede ugler: dn.dk/kirkeugle-live
Naturen på vers med pindsvinet Pirke eller en guide til grønne oplevelser i København. Dyk ned i nogle af de mange gode bøger, der indbyder til eftertanke eller til nye planter på altanen eller i haven til gavn for insekter og vilde bier.
Ud i skoven med Pirke
➝ Pindsvinet Pirke og musen Mattæus er venner, men da Pirke vågner fra sit vinterhi, kan hun ikke finde sin bedste ven. Vi følger Pirke rundt i skoven, og mens hun kigger efter Mattæus, møder læseren skovens små og store dyr. Den glade og poetiske tekst er på vers, men løbende er der også korte faktatekster. Så samtidig med at man bliver underholdt, får man stor viden om naturen. Pirke møder et hanpindsvin og føder en flok grislinger, og til sidst finder hun sin museven og hans nu store familie.
Karen Borch: Forår med Pindsvinet Pirke. 28 sider, 200 kr., Gyldendal.
”NATUREN HAR ET PRINCIP, DER STYRER, DET GÆLDER FOR PINDSVIN, FOR MUS OG FOR MYRER:
AT ARTER VIL LEVE OG BLIVE TIL FLER ’ FORÅRET VISER, HVOR MAGISK DET SKER.”
Fra: ’Forår med Pindsvinet Pirke’
Sommereventyr for børn
Flere og flere børnefamilier vælger at holde ferie i Danmark, og bogen ’Staycation Danmark med børn’ er smækfyldt af gode idéer til spændende oplevelser. Som at surfe på Vesterhavets bølger, vandre blandt vilde kaniner på Endelave, finde fossiler i Faxe Kalkbrud og lede efter bisoner på Bornholm. Forfatteren har selv rejst rundt med sin familie, og oplevelserne bliver fortalt gennem både de voksnes og børnenes øjne. Nanna Hyldgaard Hansen: Staycation Danmark med børn. 222 sider, 270 kr., Muusmann Forlag.
være en smuk efterligning af naturens egen æstetik med summende insekter, syngende fugle og danske planter. I ’Vilde naturhaver’ gives en række forslag til, hvordan man kan skabe såkaldte habitathaver som den lyse skovhave, den steppelignende have og hedehaven. Bogen har gode og meget inspirerende fotos.
Jens Thejsen: Vilde naturhaver. 221 sider, 290 kr., Koustrup og Co.
INVITER NATUREN INDENFOR
Det mener Jens Thejsen, der denne bog præsenterer en række konkrete forslag til forskellige habitathaver, dvs. haver inspireret af de naturlige forhold, der hersker på grunden og den omgivende natur. nærheden af skov er det oplagt at anlægge en skovhave eller en havelund. Har man sommerhus nær en strand, er det en fordel at tilpasse haven den sandede jord, og ligger haven et område, der ofte bliver oversvømmet, er det smart at udnytte vandet og plante noget, der passer til det fugtige miljø. Ledsaget af plantelister og mere end 200 fotos forklarer Thejsen, hvorfor man bør vælge arter frem for sorter, flerårige og hjemmehørende planter frem for enårige og ikke-hjemmehørende, og hvorfor det er så vigtigt at bevare gamle og døde træer, at kende sin jordtype og skabe levesteder for både dyr, planter, alger, bakterier og svampe. Jens Thejsen er selvstændig konsulent og har arbejdet professionelt med træer, haver og natur adskillige år. Han har undervist på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, været redaktør af Praktisk Økologi og initiativtager til Økologiens Have Odder. Han er desuden forfatter til en lang række bøger og artikler.
Alle bøger kan købes med rabat i webshoppen webshop.dn.dk
En velfungerende naturhave behøver ikke kun at bestå af brændenælder og tjørnekrat, men kan
Skab levesteder for bierne
Birgit Rothmann har en naturvenlig have på Samsø, hvor hun kæler for vilde bier og andre insekter. I bogen ’Skab habitater til vilde bier’ beskriver hun, hvilke træer, buske og planter der giver bierne mad, og hvordan man skaber redesteder til dem. Selv på altaner og i byhaver kan man hjælpe bierne. Biernes livshistorie og nogle af de mest almindelige arter beskrives også. Ud over mange fotos har Clara Andersen lavet flotte illustrationer af bierne.
Birgit Rothmann: Skab habitater til vilde bier.
178 sider, 230 kr., Muusmann Forlag.
Et par klassiske felthåndbøger Politikens Forlag har i årtier udgivet en mangfoldighed af naturguider, og to af de allerbedste, som har hjulpet rigtig mange danskere til at lære den danske natur at kende, er netop genudgivet. De handler om, hvad man finder på stranden og i skoven. Teksterne er opdateret, men med Henning Anthons (1916-2000) flotte, originale tegninger. De to bind er samlet i en smuk kassette, lige til at tage med ud i naturen – det er ren retroguld.
Tommy Dybbro & Nikolaj Scharff: Hvad finder jeg på stranden og i skoven. 482 sider, 300 kr., Politikens Forlag.
Naturens egen tidskapsel
Gennem årtusinder har mennesket været fascineret af rav, og det med god grund. Hvordan man finder rav, og hvilke dyr og planter der kan findes indkapslet i det oprindelige harpiks, kan man læse om i en flot bog af Anders Leth Damgaard, der er formand for Den Danske Ravklub. Emner som jagten på dinosaurernes blod i rav, og hvordan man ved hjælp af moderne CT-scannere og computerteknologi kan komme ind i rav, beskrives også.
Anders Leth Damgaard: Rav – Et vindue til fortiden. 190 sider, 350 kr., Egon Gade Artwork Forlag.
over grønne områder (som Solbjerg Parkkirkegård og Stejlepladsen) omtales også genbrugsbutikker (som Den Grønne Genbrugshal), grønne spisesteder (som økologiske Gaza Grill) og bæredygtige forretninger (som Buddha Bikes). Bogen er fyldt med idéer til grønne oplevelser for alle i familien, som giver muligheder for at opleve vores hovedstad på en helt ny måde.
Jan Gralle & Vibe Skytte: 111 grønne steder i København som du skal se. 240 sider, 250 kr., Frydenlund.
Grønne ture i
København
København har langt flere grønne og bæredygtige lokaliteter, end man måske forestiller sig. Det fremgår af bogen ’111 grønne steder i København som du skal se’. Ud
22 dage på Hærvejen
Mange danskere har fundet vandreskoene frem, og blandt dem Simone Jespersen, der i sommeren 2020 vandrede de 500 kilometer på Hærvejen fra Padborg til Hirtshals. Dag for dag beskriver hun, hvad hun oplever, samtidig med at hun videregiver praktiske råd, tips og tricks til den vandrelystne, der kunne have lyst til at gå i hendes fodspor. Det er en udflugt, hvor hverdagen sættes på pause, naturen indtages, og hvor tanker om livet tages op til overvejelse, mens de mange kilometer tilbagelægges.
Simone Jespersen: Hærvejen – På vandretur mod nord. 137 sider, 200 kr., Muusmann Forlag.
Fortællinger fra havet Havet udgør den perfekte kulisse for de allerstørste fortællinger, dem, der handler om selve menneskets rolle i verden, vores forhold til naturen og til livet i dets forskellige udtryk. Forfatteren til bestselleren ’Åleevangeliet’, Patrik Svensson, har også kastet sig over fortællinger fra havet. I sin velskrevne bog beretter han om de mennesker, der har udforsket, kortlagt og forsøgt at underlægge sig havet. Forfatteren blander anekdoter om historiske personer med videnskabelige opdagelser og filosofiske betragtninger. En rigtig god sommerlæsningsbog.
Patrik Svensson: Havet og mennesket. 240 sider, 300 kr., Gads Forlag.
”VI BEGYNDER AT INDSE, AT DEN MÅDE, VI LEVER PÅ NU, MED ALLE DENS MANGFOLDIGE FORDELE, IKKE KUN ER TIL SKADE FOR DEN MENNESKELIGE TRIVSEL, MEN UDGØR EN TRUSSEL MOD SELVE VORES ARTS OVERLEVELSE.
VI ER IKKE BARE NØDT TIL AT ÆNDRE MÅDEN, VI LEVER PÅ, MEN OGSÅ MÅDEN, VI TÆNKER PÅ.”
Karen Armstrong”KASKELOTHVALEN ER ET BEMÆRKELSESVÆRDIGT DYR PÅ MANGE MÅDER. DET ER HVALERNES HVAL. DET MEST SAGNOMSPUNDNE OG
FANTASIÆGGENDE AF ALLE DE STORE PATTEDYR
I HAVET.”
Patrik Svensson
Tilbage til respekten for naturen
➝ Engang blev naturen omfattet med stor respekt og ofte betragtet som hellig og guddommelig. Men med fremkomsten af naturvidenskab og filosofi i det 17.
århundrede begyndte man at adskille det guddommelige fra naturen, og de tiltagende materialistiske samfund begyndte snart at drive rovdrift på naturen. Det mener religionsformidler Karen Armstrong, der i sin seneste bog argumenterer for, at vi skal genskabe båndet mellem natur og menneske, at naturen skal genfortrylles, så vi lærer at omgås den med ærefrygt og respekt i stedet for kun at betragte den som en ressource til vores forbrug og velstand.
Karen Armstrong: Naturens hellige kraft. 220 sider, 250 kr., Kristeligt Dagblads Forlag.
Smagen af friske ærter, krydret med bacon i en cremet sovs med orzo og skvalderkål, er helt vidunderlig på en lun sommeraften i haven.
➝ NÅR MAN SIGER GRYDERET , tænker mange måske på efterår og lune sweatre, men sådan behøver det ikke at være. Denne lækre ret tager gryderetterne med ind i sommeren. Alle smage og konsistenser er samlet i én gryde: det bløde, sprøde, salte og det friske fra de nybælgede ærter.
Orzo er en type pasta, der ligner ris. Den passer rigtig godt i denne ret, der får en konsistens, der minder om risotto. Du kan købe orzo i de fleste større supermarkeder.
Skvalderkål vokser overalt og er fyldt med fibre og vitaminer, det siges endda, at skvalderkål i gamle dage blev anvendt som medicin mod gigt. De små nye skvalderkålsblade smager bedst, og så er bladene endnu ikke blevet helt så stride og umedgørlige, som den fuldvoksne plante kan føles. Så på denne tid af året er det bedst kun at tage topskuddene på planten.
Vil du undgå kød, kan du erstatte bacon med shiitakesvampe, det giver også en lækker umamismag.
Til 4 personer
2 store håndfulde skvalderkål, nye skud
4 dl orzo (pasta)
7 dl bouillon
1 dl fløde
1 skalotteløg
2 fed hvidløg
2 dl friske ærter
Salt og peber og lidt friskrevet citronskal til tilsmagning
Smør til stegning
Sådan gør du Sæt en gryde over et bål med middelhøj varme. Smelt 1 spsk. smør, når det bruser, tilsættes bacon, som brunes let.
Tilsæt derefter skvalderkål, løg og hvidløg, og lad det stege, til skvalderkålen er faldet sammen, og løgene er blevet blanke.
Hæld nu orzo, bouillonvand og fløde i gryden. Det er vigtigt at røre i gryden ofte for at undgå, at orzoen brænder på. Lad retten koge ind til en cremet konsistens.
Retten er færdig, når orzoen er gennemkogt – cirka 10 minutter som andre former for pasta. Lige inden serve -
ring smages retten til med salt, peber og lidt friskrevet citronskal. Tilsæt de friske ærter, og server med det samme. Velbekomme. ■
I det uendelige hav af stjerner får man en unik følelse af, hvor lille en del af det uendelige univers jorden er. Set fra rummet er det tydeligt: Ødelægger vi jorden, er der ingen planet B.
Min drøm om at blive astronaut startede allerede i 4. klasse. Min familie var lige flyttet til Californien. En af mine klassekammeraters far arbejdede som ingeniør for et firma, der var med til at bygge Hubble-teleskopet. Han havde plakater med i skolen om projektet, og vi lærte en masse om NASA og Apollo-ekspeditionerne. Jeg blev hurtigt opslugt af eventyret, skrev opgaver om Robert Falcon Scott og andre polarforskere. For mig var det det ultimative eventyr: at få lov at udforske rummet og gå rundt på månen.
Når vi tog på ferie i Californien, kørte vi ofte om natten. Jeg lagde mig om i bagagerummet i vores stationcar, lå der og kiggede op på stjernerne, mens vi kørte. Her fantaserede jeg om, at jeg en dag ville rejse ud i rummet. Hvad er der derude? Er der liv? Og hvilken slags liv? tænkte jeg. Samme fascination følte jeg under min første mission i rummet i september 2015. Det at kunne se milliarder af stjerner. Dér, i det uendelige hav af stjerner, fik jeg en helt unik følelse af, hvor lille og ubetydelig en del af et uendeligt univers jorden er. De gamle Apollo-astronauter kalder det ’Overblikseffekten’; hvordan det at komme på afstand af jorden og se den som én klode og ikke 195 forskellige lande løfter forståelsen for livet på jorden, så man for alvor begriber, at jorden er et helt unikt sted i universet. Der findes ingen planet B, hvis vi ødelægger den.
Inden vi flyttede til Californien, boede vi tre år i Thailand og to år i Singapore, fordi min far var udstationeret og arbejdede med shipping for Mærsk. Det at rejse blev tidligt indprentet i mig. Jeg følte mig mere forbundet til hele jorden end til ét land. Det var en vigtig del af min barndom og måske, hvis jeg kigger tilbage på min barndom, det vigtigste, jeg lærte.
Jeg kan huske, at der for enden af vejen, hvor vi boede i Singapore, åbnede sig en jungle. Her var vilde aber i træerne, og når vi sad og kiggede ud ad vinduet fra stuen, kunne vi se aber, der klatrede i telefonmasterne.
Efter gymnasiet i Danmark tog jeg civil-
ingeniøruddannelsen på Imperial College i London. Vi var fem studerende, der søgte penge til at tage på en lang studieopdagelsesrejse. Vi tog på kanotur gennem Amazonjunglen i Venezuela, padlede i kano og studerede sommerfugle i to en halv måned. Det var det første store eventyr, jeg var på uden mine forældre. Jeg var 19 år. Det var utroligt spændende. Vi planlagde det hele selv, var dybt inde i regnskoven, afskåret fra omverdenen, og stødte på små lokale stammesamfund, der levede i junglen.
På min kommende Huginn-mission til den internationale rumstation ISS skal jeg være i rummet i et halvt år og lave en masse forsøg. Jeg skal blandt andet fortsætte med at tage billeder af ’blue jets’ og ’red sprites’, der er kæmpe lyn, der skyder ud mod rummet i stedet for ned mod jorden. De kan skyde vanddamp op i stratosfæren. Vanddamp er den drivhusgas, der er mest af i atmosfæren, derfor er det relevant at undersøge, hvilken rolle kæmpelynene spiller for klima og vejrforhold. Jeg skal også fotografere månen i forskellige faser i et eksperiment, der skal udregne, hvor meget af solens lys jorden reflekterer tilbage i rummet. Jordens energibalance afhænger af, hvor meget lys jorden absorberer. Derfor er det et vigtigt parameter at medregne i klimamodellerne.
Når man rejser ud i rummet og ser jorden som en samlet klode uden menneskeskabte landegrænser, så indser man for alvor, at vi selv er skyld i mange af de udfordringer og konflikter, vi har.
Jo flere der får denne oplevelse, jo flere vil passe på jorden. Det ville være lettere at overbevise politikerne om vigtigheden af at passe godt på vores klode, hvis de alle havde set jorden fra rummet. ■
Opsendelsen i forbindelse med Huginnmissionen finder sted fra Kennedy Space Center den 17. august.
Brug
#danmarksnatur, når du lægger dit billede op på Instagram, og få det vist her i magasinet.
Tak for det flotte foto fra @frederiksen.mette
Hun skriver:
‘En grønåret kålsommerfugl har søgt ly for regnen i en pinselilje’
1. Hvad er Danmarks største landfredning?
2. Hvilken sommerfugl er den største, man kan møde i Danmark?
3. Hvor på kloden stiger temperaturen med størst hast?
4. Hvor ligger Sønderjyllands højeste punkt?
Vinderen af sidste nummers kryds er: Anni Marie Hansen, Marstal Løsningsordet var: Biodiversitet
➝ Indsend din opgaveløsning til opgave@dn.dk inden den 30. juli. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får et gavekort på 300 kr., som kan bruges i shop.dn.dk.
ALLERØD
www.dn.dk/allerod
Tur til Skåne Søndag d. 3/9 kl. 8-18.45. Mødested: Allerød Station kl. 8.00, hvorfra vi kører via Øresundsbroen til Skåne. Oplev det storslåede skånske kulturlandskab, hvor vi bl.a. kommer gennem velbevarede landsbyer, store godslandskaber, besøger Kulturens Östarp (frilandsmuseum), ser kulturminder, fine vandløb og et udvalg af Skånes fuglerige søer. Turen finder sted på en årstid, hvor fugletrækket er på sit højeste. Pris: Medlemmer 645 kr., ikke-medlemmer 695 kr.
Tilmelding senest d. 25/6 via MobilePay til 20 10 56 16, skriv: ’Navn’, Skånetur 3/9. Læs mere: https://e.dn.dk/41555.
BORNHOLM
www.dn.dk/bornholm
Frøer, tudser og salamandre i Udkæret. Søndag d. 11/6 kl. 10-12.
Mødested: P-plads ved Springbakkehus. Hvilke padder yngler i Udkæret og hvorfor? Det undersøger vi ved at fange forskellige arter haletudser.
Samtidig får vi et indtryk af lokalitetens fugleliv.
Læs mere: https://e.dn.dk/39491.
Vilde Blomsters Dag. Melsted. Søndag d. 18/6 kl. 10-12. Mødested: Melsted Havn. Fiskerlejet Melsted rummer masser af vilde planter og forvildede haveplanter. De to ekskursionsledere fortæller om planterne, vi møder i relation til insekter og den vilde have. Ledere: Morten Bach Jørgensen og Tino Hjorth Bjerregaard.
Læs mere: https://e.dn.dk/39414.
Insektsafari for børnefamilier.
Søndag d. 9/7 kl. 14-16. Mødested: P-plads i Ekkodalen. Sommeren er på sit højeste, og det samme er dyrelivet i Ekkodalens enge, vegetation og rene vandløb. Vi kigger på smådyrene med fangstnet og terrarier. Måske får vi et gensyn med ’Ekkodalens Konge’, den blå pragtvandnymfe? Leder: Fenella Overgaard.
Læs mere: https://e.dn.dk/39416.
Planteregistrering i grøftekantsprojekt. Lørdag d. 15/7 kl. 10-11. Mødested: Almindingsvej (Aakirkeby). Vi registrerer plantearter i samarbejde med BRK på fem vejstrækninger, der hver besøges i en time. Man kan deltage både som hjælper, der finder og bestemmer planter, og som interesseret, der gerne vil lære planterne at kende. Tilmelding senest d. 10/7 til Michael Stoltze, tlf. 61 22 03 91, naturogide@ gmail.com.
Læs mere: https://e.dn.dk/39492.
Stjerneskud og flagermus over Hammeren. Torsdag den 10/8 kl. 22-23.30. Mødested: P-plads ved Opalsøen. Oplev den årligt tilbagevendende meteorsværm Laurentii Tårer på nattehimlen. Hans-Jørgen Olsen vil være vores himmelvejviser, og da han også mestrer flagermusenes lyde, vil en tur Hammersøen rundt i aftenens mørke give oplevelser, man ikke i sin vildeste fantasi kunne forestille sig ville kunne opleves på Bornholm. Læs mere: https://e.dn.dk/39419.
BRØNDBY www.dn.dk/broendby
Mandagmorgenslentreture.
Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke. Det er muligt at få kørelejlighed. Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/te. Info: Bodil Koch, tlf: 22 12 62 51.
5/6: Ejby Mose, Ejbyhallen, Mosetoften 35
12/6: Strandparken, Arken, Skovvej
19/6: Brøndby/Æblehaven, Strandporten
26/6: Glostrup, Dommervangen
3/7: Hareskoven, Skovlyst
10/7: Ole Rømer-tur, Kroppedal Alle 3
17/7: Tueholmsøen, Spisestedet
Mosen, Rendsagervej 5
24/7: Hedeland, Brandhøjgårdsvej 2
31/7: Damhussøen, Rødovregård
7/8: Vestskoven, Herstedhøje
Naturcenter
14/8: Vestskoven, Oxbjerget, Oxbjergvej
21/8: Troldhøj, Musebjerg 3
28/8: Strandparken, for enden af Vallensbæk Havnevej
EGEDAL
www.dn.dk/egedal
Naturpleje på Egedal.
Onsdag d. 7/6 kl. 19-21. Mødested: På gårdspladsen, Egedalsvej 9. Udflugt i naturen på gården Egedal i Veksø. Vi kommer bl.a. til at se over Løje Sø og gå langs Værebro Å, hvor flere interessante plante- og fuglearter trives. Praktisk, vandtæt fodtøj anbefales.
Læs mere: https://e.dn.dk/31411.
Aftentur og hygge om bålet ved Rolandsgården. Torsdag d. 8/6 kl.
19-22. Mødested: På Bogøgårdsvej ved Vandværksskoven (HOFORs kildeplads, stil bilen ved grusvejkanten ind mod pladsen). Udover et væld af sangfugle vil der være gode muligheder for at høre nattergalen. Husk evt. kikkert. Efter spadsereturen kører vi til Rolandsgården, hvor der venter hjemmebagte boller, te/kaffe, øl og vand.
Læs mere: https://e.dn.dk/1325.
FREDENSBORG
www.dn.dk/fredensborg
Kystvandringen. Søndag d. 11/6 kl. 13-15.30. Mødested: P-plads på sydsiden af Stenholtsvej over for møllegården. Sammen med medlemmer af Hjerteforeningen besøger vi sydenden af Esrum Sø, et spændende naturområde med gamle tørvegrave og et rigt fugleliv, bl.a. den berømte skarvkoloni.
Læs mere: https://e.dn.dk/38261.
FREDERIKSSUND www.dn.dk/frederikssund Permakultur og skovlandbrug. Tirsdag d. 13/6 kl. 19-21.15. Mødested: Fra Svanholm Allé/Svanholm Skovhavevej går vi gennem Julianehøj Skov til Skovvirke. Hvordan takler vi klimakrisen? Hør om skovhaver med stor diversitet af frugttræer og bærbuske og med gode blandinger af flerårige grønsager til selvforsyning. Vi besøger Skovvirke, der er en klynge af seks samarbejdende skovlandbrug med off-grid-halmhuse. Tilmelding på mail til frederikssund@ dn.dk, skriv ’Permakultur’ i emnefeltet, samt navn, antal og evt. medlemsnummer.
Læs mere: https://e.dn.dk/41538.
Stjerneløb ved Hammergården. Søndag d. 18/6 kl. 10-14. Mødested: Pladsen, hvor Hammergårde oprindelig lå. Vi inviterer til stjerneløb for hele familien med udgangspunkt i det naturskønne område Hammergården nær Østre Færge. Deltagerne vil blive sendt ud i skov og krat, mark og strand for at opleve natur og kultur. Tilmelding på mail til frederikssund@ dn.dk.
Læs mere: https://e.dn.dk/41490.
Naturen i Jægerspris Skydeterræn. Søndag d. 16/7 kl. 10-14. Mødested: Meddeles ved tilmelding. Der fortælles om naturen og sommerfuglene, områdets historie og dets praktiske anvendelse. Tilmelding på mail til frederikssund@dn.dk, skriv ’Skydeterræn’ i emnefeltet, og i teksten navn, antal og evt. medlemsnummer.
Læs mere: https://e.dn.dk/41539.
GENTOFTE
www.dn.dk/gentofte
BioBlitz ved Gentofte Sø. Torsdag d. 8/6 kl. 12 til fredag d. 9/6 kl. 12. Mødested: Brogårdsvej 47. Sammen med Grøn Guide Gentofte, Gentofte Kommune, og en række frivillige natureksperter, skal vi i et døgn opleve naturen rundt om Gentofte Sø. Læs mere: https://e.dn.dk/39850.
Gentoftes vilde haver. Tirsdag d. 13/6 kl. 17-18.30. Mødested: Dyssegård Bibliotek. Besøg en af Gentoftes vilde haver. Tilmelding: Se hjemmesiden.
Læs mere: https://e.dn.dk/39851.
Gentoftes vilde haver. Tirsdag d. 27/6 kl. 17-18.30. Mødested: Dyssegård Bibliotek. Besøg en af Gentoftes vilde haver. Tilmelding: Se hjemmesiden.
Læs mere: https://e.dn.dk/39852.
GRIBSKOV www.dn.dk/gribskov
Dyrejagt i det lave vand, Gilleleje Havn. Mandag d. 26/6 kl. 10-13. Mødested: Gilleleje Havn ved Østmolen. Kom og fang smådyrene og saml tang på det lave vand.
Læs mere: https://e.dn.dk/41503.
Dyrejagt i det lave vand, Gilleleje Havn. Torsdag d. 29/6 kl.
10-13. Mødested: Gilleleje Havn ved Østmolen. Kom og fang smådyrene og saml tang på det lave vand. Læs mere: https://e.dn.dk/41504.
Sejltur fra Gilleleje Havn. Fredag d. 30/6 kl. 10-13. Mødested: Naturvognen ved toiletbygningen ved Østmolen. Vi undersøger havet og fiskeriet. Tilmelding senest d. 28/6 kl. 12 til Jens Prom: jens.prom@gmail. com, sms: 29 45 88 61. Læs mere: https://e.dn.dk/41505.
Dyrejagt i det lave vand, Gilleleje Veststrand. Mandag d. 3/7 kl. 10-13. Mødested: Gilleleje Veststrand ved Fejlbergsvej. Kom og fang smådyrene, og saml tang på det lave vand. Læs mere: https://e.dn.dk/41506.
Dyrejagt i det lave vand, Tisvildeleje Strand. Onsdag d. 5/7 kl. 10-13. Mødested: Tisvildeleje Strand ved Stejlepladsen. Kom og fang smådyrene, og saml tang på det lave vand.
Læs mere: https://e.dn.dk/41507.
Dyrejagt i det lave vand, Dronningmølle Strand. Lørdag d. 8/7 kl. 10-13. Mødested: P-pladsen overfor Strandkrogen. Kom og fang smådyrene, og saml tang på det lave vand.
Læs mere: https://e.dn.dk/41508.
Sejltur fra Gilleleje Havn. Søndag d. 9/7 kl. 10-13. Mødested: Naturvognen ved toiletbygningen ved Østmolen. Vi undersøger havet og fiskeriet. Tilmelding senest d. 6/7 kl. 12 til Jens Prom: jens.prom@gmail.com, sms: 29 45 88 61.
Læs mere: https://e.dn.dk/41509.
Dyrejagt i det lave vand, Gilleleje Veststrand. Onsdag d. 2/8 kl. 10-13. Mødested: Gilleleje Veststrand ved Fejlbergsvej. Kom og fang smådyrene, og saml tang på det lave vand.
Læs mere: https://e.dn.dk/41510.
Dyrejagt i det lave vand, Dronningmølle Strand. Fredag d. 4/8 kl. 10-13. Mødested: P-pladsen overfor Strandkrogen. Kom og fang smådyrene, og saml tang på det lave vand. Læs mere: https://e.dn.dk/41511.
Sejltur til Hesselø. Søndag d. 6/8 kl. 10-15. Mødested: Oplyses ved tilmelding. Sejltur til Hesselø med Marianne-F. Tilmelding senest d. 2/8, kl. 12 til Jens Prom: jens.prom@gmail. com, sms: 29 45 88 61. Læs mere: https://e.dn.dk/41512.
Dyrejagt i det lave vand, Gilleleje Havn. Mandag d. 7/8 kl. 13-16. Mødested: Gilleleje Havn ved Østmolen. Kom og fang smådyrene, og saml tang på det lave vand. Læs mere: https://e.dn.dk/41513.
Sejltur fra Gilleleje Havn. Onsdag d. 9/8 kl. 13.30-16.30. Mødested: Naturvognen ved toiletbygningen ved Østmolen. Vi undersøger havet og fiskeriet. Tilmelding: senest d. 2/8 kl.
12 til Jens Prom: jens.prom@gmail. com, sms: 29 45 88 61. Læs mere: https://e.dn.dk/41514.
Dyrejagt i det lave vand, Tisvildeleje Strand. Fredag d. 11/8 kl. 13-16. Mødested: Tisvildeleje Strand ved Stejlepladsen. Kom og fang smådyrene, og saml tang på det lave vand.
Læs mere: https://e.dn.dk/41515.
Sejltur fra Gilleleje Havn. Søndag d. 13/8 kl. 10-13. Mødested: Ved naturvognen ved toiletbygningen ved Østmolen. Vi undersøger havet og fiskeriet. Tilmelding senest d. 9/8 kl. 12 til Jens Prom: jens.prom@gmail. com, sms: 29 45 88 61. Læs mere: https://e.dn.dk/41516.
Trækettræ i Rusland, Dronningmølle. Søndag d. 20/8 kl. 10-13.
Mødested: P-Pladsen ved Rudolf Tegners Museum. Tilmelding senest d. 16/8 kl. 12 til Jens Prom: jens. prom@gmail.com, sms: 29 45 88 61 af hensyn til traktement. Læs mere: https://e.dn.dk/41517.
Økologisk Høstmarked på Valby Bækgård. Lørdag d. 2/9 og søndag d. 3/9, begge dage kl. 12-16. Mødested: Valby Bækgård, Markildevej 3. Økologisk Høstmarked på Valby Bækgård. Undersøg hegn, græsland og jorden for smådyr og krible-krable-dyr, klap en gris, kæl for et lam og kram en kylling (forsigtigt). Læs mere: https://e.dn.dk/41518.
HALSNÆS
www.dn.dk/halsnaes
Blomstertur på Melby Overdrev.
Torsdag d. 8/6 kl. 19-21.30. Mødested: Den store p-plads over for Asserbo Kro på Nyvej. Kom med på blomstertur på Melby Overdrev, der er et af de få hedeområder på Sjælland. Læs mere: https://e.dn.dk/24316.
KribleKrabletur på Melby Overdrev. Lørdag d. 10/6 kl. 11-14.
Mødested: Lille Kulgab på Melby Overdrev, på p-pladsen for enden af Rævehuslinie. Kom med familien ud på spændende jagt efter insekter, edderkopper og andre smådyr på Melby Overdrev.
Læs mere: https://e.dn.dk/29488.
Leslåning på Bakkestien i Frederiksværk. Søndag d. 18/6 kl. 10-14. Mødested: Overdrevsområdet ved Kastanieallé. Den smukke Bakkesti skal atter slås, så den ikke vokser til i uønsket opvækst. Hjælp os med at svinge leen, så de sjældne insekter og planter atter får lys og luft. Der vil være introduktion til leslåningen.
Læs mere: https://e.dn.dk/742.
Kriblekrable ved fjorden. Torsdag d. 22/6 kl. 17.30-19.30.
Mødested: Broen ved Hvide Klint. Hvilke dyr lever i fjorden? Hvilke planter er der, og kan noget af det spises? Kan man stege fisk på en planke? Hvordan smager krabbesuppe?
Det finder vi alt sammen ud af denne aften, hvor der er lagt an til fiskeri, bålmad og snak om alt det spændende, vi finder og skal smage.
Maks. 35 deltagere. Tilmelding på mail til Halsnaes@dn.dk med oplysning om medlemsnr. og antal deltagere. Først til mølle, vi besvarer alle henvendelser om, hvorvidt der er plads på turen.
Læs mere: https://e.dn.dk/41499.
Sommerfugle, og hvordan vi passer på dem. Lørdag d. 8/7 kl. 13-16. Mødested: Kirkebondevej 37. Sommerfugle er et godt parameter for, hvordan det står til med vores natur. Desværre er de fleste sommerfugle i tilbagegang, og det er et globalt problem. Men hvis vi tænker os om og begynder med os selv, så er der meget, vi kan gøre, naturen skal blot have lidt hjælp. Tilmelding til Peter Andersson, sms 25 12 90 07 med oplysning om antal deltagere.
Læs mere: https://e.dn.dk/39817.
Leslåning på Rakenhøj i Ølsted. Søndag d. 13/8 kl. 10-14. Mødested: Rakenhøj, parkering ved Ølsted Kirke. Det smukke Rakenhøj-område skal atter slås, så det ikke vokser til i uønsket opvækst. Hjælp os med at svinge leen, så de sjældne insekter og planter atter får lys og luft. Vi giver introduktion til leslåningen. Læs mere: https://e.dn.dk/4666.
Bæver og flagermustur på Arrenæs. Lørdag d. 26/8 kl. 20-21.30.
Mødested: P-plads ved Auderødvej 52. For børn og voksne. Kom og hør lidt om bæverens og flagermusens liv. Fra bæverskjulet vil vi i skumringen søge efter dem. Maks. 25 deltagere. Tilmelding på mail til halsnaes@dn.dk med oplysning om medlemsnr. og antal deltagere.
Læs mere: https://e.dn.dk/38276.
HILLERØD www.dn.dk/hilleroed Vandretur i Lille Lyngby Mose. Søndag d. 11/6 kl. 10-14. Mødested: Den grønne plet overfor p-pladsen ved Lille Lyngby Kirke. Få guidet tur i Lille Lyngby Mose og se de vilde blomster gøgeurt og vibefedt. Området har også et rigt fugleliv, så der er stor sandsynlighed for at se havørn og sølvhejre. Turen ledes af René Andersen fra Dansk Botanisk Forening. Maks. 30 deltagere efter først til mølle-princippet. Tilmelding til Michael, sms: 28 89 59 23, eller mail: mfh.liesk@gmail.com.
Læs mere: https://e.dn.dk/37837.
Mød Bjørli ved Fantasiens Ø. Søndag d. 18/6 kl. 10-12. Mødested: Grillpladsen ved Bred Dam. Mangler du idéer til, hvad du kan lave med børn i den danske natur, så kom til en gratis inspirationsdag. Vi fanger dyr både i vand og på land, og vi undersøger dyrene og ser, hvor mange forskellige arter vi finder. Der er også mulighed for at bage pandekager.
Læs mere: https://e.dn.dk/38913.
Større biodiversitet, hvor du bor. Tirsdag d. 15/8 kl. 19-20. Mødested: Industrivænget 22. Du kan opleve biodiversitetshaven og høre om Agrovi-Biodiversitets forsøg med at så hjemmehørende blomster i forskellige jordbundstyper.
Projektleder Henrik Helwig-Larsen fortæller om simple tricks til at øge biodiversiteten, hvor du bor.
Tilmelding til Vibeke Rosbo, vrosbo@ outlook.dk.
Læs mere: https://e.dn.dk/41419.
HØRSHOLM
www.dn.dk/hoersholm
MiniBioBlitz i Rungstedlund.
Søndag d. 11/6 kl. 10-14.15. Mødested: Rungstedlund. Børn med voksne får mulighed for at finde så mange dyr og planter som muligt, for senere at artsbestemme dem. Der er planlagt tre hold, der starter henholdsvis kl. 10, 11.30 og 13. Naturvejlederne Vicky Knudsen og Bjørli Lehrmann fra tv-programmet ’1 døgn, 2 hold, 3 dyr’ vil hjælpe med råd og dåd. Tilmelding: Se museets hjemmeside. Læs mere: https://e.dn.dk/41462.
RUDERSDAL www.dn.dk/rudersdal
Vilde Blomsters Dag. Vaserne. Søndag d. 18/6 kl. 10-12.30. Mødested: For enden af Fyrrebakken, Fyrrebakken 15. Blomstertur i Vaserne. En fin introduktion til botanik og danske planter. Velegnet for børn og begyndere. Læs mere: https://e.dn.dk/39741.
VALLENSBÆK/ISHØJ
www.dn.dk/vallensbaekishoj Sommerfugletur. Søndag d. 25/6 kl. 12.30-14.30. Mødested: Tranegildestien, hvor den krydser med Voldstien. Støjvolden på den sydlige side af Køge Bugt. Motorvejen blomstrer og giver levested for mange sommerfugle. Jonas Hansen Tchikai er guide. Læs mere: https://e.dn.dk/41535.
FAXE
www.dn.dk/faxe
Vilde Blomsters Dag: Skibsteds Krat. Søndag d. 18/6 kl. 14-16.
Mødested: P-plads overfor Jomfruens Egede. Herfra køres samlet til Skibsteds Krat, der er et enestående naturområde i Faxe Kommune. Vilde Blomsters Dag arrangeres i samarbejde med Dansk Botanisk Forening og Faxe Kommune. Påklædning efter vejret. Turledere: Anne Planeta Etzerodt, Rudy Burmeister og Asger Søgaard Jørgensen. Læs mere: https://e.dn.dk/41438.
GREVE
www.dn.dk/greve
Orkideerne i Hundige Strandpark. Søndag d. 11/6 kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Børnehaven Hedehi. På engene i Hundige Strandpark i Greve har vi en enestående orkidéeng med
tusindvis af gøgeurter og sumphullæbe og andre usædvanlige planter i overvældende mængder. Hvis du vil lære dem at kende og nyde de pragtfulde detaljer, får du her muligheden, hvad enten du er barn eller voksen.
Læs mere: https://e.dn.dk/41498.
GULDBORGSUND
www.dn.dk/guldborgsund
Sommerfugletur ved Guldborg på Lollandssiden. Søndag d. 23/7 kl. 11-14. Mødested: Rastepladsen Soesmarke på Guldborgvej ca. 3 km syd for Guldborg. Turen giver gode muligheder for at se nogle af de sommerfuglearter, der flyver i den lokale skov om sommeren, såsom kejserkåbe og nældesommerfugl. Mød op, gå en tur og hør lidt om de spændende og farverige insekter, som sommerfugle nu engang er. Tilmelding til Kurt Ramskov Laursen, krl@pletvinge.dk.
Læs mere: https://e.dn.dk/41493.
HOLBÆK www.dn.dk/holbaek
Workshop ved Hørby Havn. Lørdag d. 10/6 kl. 13-15. Mødested: Hørby Havn. Hvilke fisk og smådyr lever i Holbæk Fjord? Hør om det, og hvordan vi bevarer den biologiske rigdom. Vi skal bl.a. høre om den fredede ål og om ålegræs.
Læs mere: https://e.dn.dk/41549.
Vilde Blomsters Dag: Tuse Næs. Søndag d. 18/6 kl. 13-15. Mødested: P-plads ved skoven for enden af Hønsehalsvej ved Løserup, Tuse Næs. Engene ved Udby Vig grænser op til Hønsehals Skov og rummer en rig flora, som nogle steder er præget af karakteristisk strandengsvegetation, mens andre steder præges af kalkholdigt ferskvand i rigkær. Læs mere: https://e.dn.dk/41548.
Oplev flagermus. Torsdag d. 24/8 kl. 19-23. Mødested: Naturskolen
Tømmerhuset, Ringstedvej 65 C. På Naturskolen i Mørkøv skal vi sidst i august ud i skoven med ultralydsdetektorer og se eller høre, hvilke flagermus vi kan spore. Tilmelding til Henrik Schwartz, tlf. 40 20 70 67 eller schwartz@dadlnet.dk.
Læs mere: https://e.dn.dk/41272.
KALUNDBORG
www.dn.dk/kalundborg
Naturdag på Røsnæsspidsen. Søndag d. 11/6 kl. 10-15. Mødested: Røsnæs Naturskole. I samarbejde med DOF og Danmarks Jægerforbund arbejder vi på at afholde Naturdag på Røsnæs-spidsen for 13. gang. Mange gratis tilbud til børn og voksne, f.eks. musetur, bygge fuglekasser, botaniktur, bage pandekager over bål. Tjek hjemmesiden løbende. Læs mere: https://e.dn.dk/38503.
Nat i naturen. Lørdag d. 2/9 kl. 17.30 til søndag d. 3/9 kl. 10. Mødested: For enden af Rørmosevej ved hundeskoven. Kunne du tænke dig at sove i shelter eller telt under stjernehimlen, hygge ved bålet og kigge på stjerner,
så er muligheden der nu. Begrænset antal pladser. Tilmelding efter først til mølle-princippet på kalundborg@ dn.dk med oplysning om antal voksne og børn, navn, adresse og tlf.-nr. Læs mere: https://e.dn.dk/41443.
LEJRE
www.dn.dk/lejre
Vilde Blomsters Dag: Ejby Ådal. Søndag d. 18/6 kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Kyndeløse Strandvej 22B. Arrangeret af Dansk Botanisk Forening og DN Lejre. Turleder er biolog Aase Gøthgen. Læs mere: https://e.dn.dk/39727.
Vilde Blomsters Dag: Bidstrupskovene. Søndag d. 18/6 kl. 14-16.
Mødested: Naturstyrelsens P-plads på Skovvej. Arrangeret af Botanisk Forening og DN Lejre. Læs mere: https://e.dn.dk/40215.
Store Høslætsdag på Kildeengen. Lørdag d. 24/6 kl. 10-18. Mødested: Kildeengen. Store Høslætsdag på Kildeengen i Bidstrupskovene. Arrangementet afholdes af DN-Lejre og Kildeengens Høslætlaug i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilmelding til Erik Olsen, eriko1@live. dk. Læs mere: https://e.dn.dk/39730.
Den Rullende Naturskole i Vigen Strandpark. Lørdag d. 8/7 kl. 10-14.
Mødested: Vigen Strandpark ved den første badebro. Kom og se, hvad der kribler og krabler i Roskilde Fjord. Læs mere: https://e.dn.dk/41451.
Den Rullende Naturskole i Vigen Strandpark. Søndag d. 30/7 kl. 10-14.
Mødested: Vigen Strandpark ved den første badebro. Kom og se, hvad der findes af spiselige ting i og ved Roskilde Fjord.
Læs mere: https://e.dn.dk/41452.
LOLLAND
www.dn.dk/lolland
Vild Kirkegård/Skovrejsning.
Søndag d. 11/6 kl. 14-16. Mødested: Sandby Kirke. Sandby Kirkegård er gået Vild med Vilje. Rasmus Seeberg, der er næstformand i menighedsrådet, anlægsgartner og leder af Maribo Kirkegård, har lagt et stort arbejde i den forandring og viser rundt og fortæller. Tilmelding: Senest d. 7/6 til DN på sms: 24 26 35 13 eller mail: lolland@dn.dk.
Læs mere: https://e.dn.dk/41492.
NÆSTVED
www.dn.dk/naestved
Naturhistorien for Næstved Øvelsesplads. Søndag d. 11/6 kl. 10-13.30. Mødested: P-pladsen ved Kalby Ris over for Næstved Hjemmeværnsgård. Kom med på en rundtur på øvelsespladsen og hør om, hvordan området på 70 år er blevet forvandlet fra landbrugsjord til et overdrev med god naturtilstand.
Datoen kan blive ændret i tilfælde af militærøvelser i området.
Læs mere: https://e.dn.dk/41500.
Vilde Blomsters Dag: Atterbakke. Søndag d. 18/6 kl. 10-11.30.
Mødested: Ved indkørslen til Atterbakkevej 11, hvor man kan parkere i vejkanten. Kom og se, hvad høslæt over 20 år kan føre til af blomstrende overdrevsarter på en lille bakketop.
Læs mere: https://e.dn.dk/41431.
Vilde Blomsters Dag: Stejlebanke ved Dybsø Fjord. Søndag d. 18/6 kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Grønhøj-kiosken, 1 km syd for Vester Egesborg på Vordingborg Landevej. Kom og se den varierede vegetation fra den tørre sandede bakketop til de fugtige strandenge og kær ud til fjorden.
Læs mere: https://e.dn.dk/41501.
For børn: Sjov og læring i naturen. Fredag d. 30/6 kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved Bjørnebæk Strand, kør ud ad grusvejen, hvor Strandbakken ender ved Strandbakken 152. Start ferien med at komme ud og opleve, hvad der kribler og krabler i skoven, samt få en udfordring. Tilmelding til Charlotte Vestergaard, tlf. 53 76 30 11. Læs mere: https://e.dn.dk/41550.
Sommerfugletur ved Broksø. Søndag d. 30/7 kl. 13-16. Mødested: Oplyses ved tilmelding. Oplev et bredt udsnit af højsommerens sommerfugle og lær om kendetegn for de almindeligste arter. Tilmelding til Kurt Ramskov Laursen, krl@ pletvinge.dk.
Læs mere: https://e.dn.dk/41167.
Japansk skovbad. Søndag d. 20/8 kl. 14-16. Mødested: Oplyses ved tilmelding, en skov i nærheden af Næstved. Japansk skovbad – Shrinrin Yoku – er en stillevandring for sjælen og helsen. Det er uden vand og med tøj. Ad lette stier i skoven går vi langsomt i stilhed og sidder stille eller laver aktiviteter, der kan hjælpe kroppen med de stimuli, den får fra naturen. Tilmelding til Charlotte Vestergaard, tlf. 53 76 30 11. Læs mere: https://e.dn.dk/41545.
Flagermustur i Rådmandshaven. Lørdag d. 26/8 kl. 20-22. Mødested: P-pladsen ved Rådmandshaven. Alle inviteres til at opleve nattens små luftakrobater i skumringstiden. Tilmelding: Senest d. 25/8 kl. 18 til Henriette Gaborit på naturhus@outlook.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/41526.
ROSKILDE www.dn.dk/roskilde
Himmelsøens flagermus. Tirsdag d. 27/6 kl. 21.30-22.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Vi leder efter flagermus med hjælp fra flagermusdetektorer, der kan ’oversætte’ flagermusens orienteringsskrig til noget, vi kan høre. Ingen tilmelding, men tjek hjemmesiden for evt. aflysning i tilfælde af dårligt vejr. Læs mere: https://e.dn.dk/41540.
Himmelsøen rundt. Tirsdag d. 1/8 kl. 11-12.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Turens formål er at følge årets
gang i en tidligere grusgrav og se, hvordan naturen langsomt men sikkert ’overtager’ området. Turen er ca. 2 km. Læs mere: https://e.dn.dk/41541.
Besøg Eskilsø i Roskilde Fjord. Søndag d. 27/8 kl. 10-15. Mødested: Eskilsø Bro, Østskov ved Sønderby. Øen er et paradis for fugle og blomster. Her finder man også ruinerne af Eskilsø Klosters kirke fra 1100-tallet. Selve klosteret findes ikke længere, men ved gården findes en mur af frådsten fra det – og rig flora, funga og fauna. Samt smukke udsigter.
Læs mere: https://e.dn.dk/41547.
Himmelsøens flagermus. Tirsdag d. 29/8 kl. 20.30-21.30. Mødested: P-plads overfor indgang til dyreinternatet, Darupvej 131. Vi leder efter flagermus med hjælp fra flagermusdetektorer, der ’oversætter’ flagermusens orienteringsskrig til noget, vi kan høre. Ingen tilmelding, men tjek hjemmesiden for evt. aflysning i tilfælde af dårligt vejr. Læs mere: https://e.dn.dk/41543.
Havtornfest. Naturpleje og hygge. Søndag d. 3/9 kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved Flæng Sø. Følg flagene fra Flæng-bygningen. Vær med til at fjerne uønsket havtorn langs Lynghøjsøerne, så naturen får mere plads. Tidligere års indsats har været værdifuld, men havtornen breder sig fortsat og skal holdes nede i nogle områder. Pluk selv havtorn med hjem til dejlige og sunde retter. Læs mere: https://e.dn.dk/41529.
VORDINGBORG
www.dn.dk/vordingborg
Vilde Blomsters Dag: Hundevæng Overdrev. Søndag d. 18/6 kl. 13.30-16.30. Mødested: T-krydset Busenevej/Stengårdsvej. Hvert år afholder Dansk Botanisk Forening ture i hele Danmark på De Vilde Blomsters Dag. Og hvad er mere oplagt end at gå tur på Hundevæng Overdrev på denne dag?
Læs mere: https://e.dn.dk/41372.
Vandretur på Østmøn. Oplev sortplettet blåfugl og orkideer. Lørdag d. 1/7 kl. 10-14. Mødested: P-plads på Busenevej ved Gurkebakken. Vordingborg Kommune, Naturstyrelsen og Klintholm Gods har fået 40 mio. kr. i støtte til et fælles projekt, som bl.a. skal skabe 600 ha sammenhængende overdrev på Høje Møn til glæde for den meget sjældne sortplettet blåfugl og for biodiversiteten generelt. Vi går 8 km igennem det spændende område.
Læs mere: https://e.dn.dk/41383.
Knudshoved Odde. Hvor langt er Clima Bombinaprojektet kommet?
Søndag d. 13/8 kl. 10-14. Mødested: P-plads nær Knudskovvej 76. Hvor langt er omlægningen fra marker til spændende overdrev kommet på Knudshoved Odde? Vi går en tur i området og ser, hvad der er sket. Læs mere: https://e.dn.dk/41385.
HJØRRING
www.dn.dk/hjoerring
Rugtved Skov. Onsdag d. 14/6 kl. 19-21. Mødested: Hellehøjvej 11. Rugtved Skov er Danmarks nordligste bøgeskov. På denne aftentur kan du opleve den særlige magi, der hersker mellem de krogede vendsysselske bøgetræer i det kuperede terræn. Turen starter på Hellehøj, hvor der er en fantastisk udsigt over moræne-bakkelandskabet. Medbring gerne aftenkaffe.
Læs mere: https://e.dn.dk/38500.
Hjørring Dyrskue. Fredag d. 16/6 kl. 10 til lørdag d. 17/6 kl. 16. Mødested: Dyrskuepladsen, DN’s stand på Outdoor-området. Kom og besøg vores stand på Hjørring Dyrskue. Læs mere: https://e.dn.dk/29344.
Vilde Blomsters Dag. Søndag d. 18/6 kl. 10-12. Mødested: Se hjemmesiden. I anledning af De Vilde Blomsters Dag står Gerth Nielsen bag tre arrangementer. Mere info på hjemmesiden eller hos Gerth Nielsen, tlf. 24 98 34 66, gerth.nielsen@gmail.com. Læs mere: https://e.dn.dk/41461.
Tversteds Grønne Front. Søndag d. 18/6 kl. 10-12.30. Mødested: P-plads ved ishusene på Tannisbugtvej i Tversted. Tag med på tur, når DN og Dansk Botanisk Forening tager på vandring gennem det fantastiske klitlandskab i Tversted: Tversteds Grønne Front. I området finder vi Danmarks mest artsrige grønklitter med et stort indhold af sjældne og biotoptypiske arter.
Læs mere: https://e.dn.dk/41393.
Vilde Blomsters Dag: Uggerby Strandeng og Klitplantage. Søndag d. 18/6 kl. 14-16. Mødested: P-Pladsen ved nedkørslen til stranden. Læs mere: https://e.dn.dk/41463.
Vilde Blomsters Dag: Bjørnager Vester Højen. Søndag d. 18/6 kl. 19-21. Mødested: P-pladsen ved landevejen, Jerupvej 613.
Læs mere: https://e.dn.dk/41464.
Orkidétur i Hjørring Kommune. Søndag d. 25/6 kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved nedkørslen til Uggerby Strand. Tag med på en køre-/vandretur og oplev de mange smukke, vilde orkidéer, som findes i vort område. Vi kører i privatbiler mellem de forskellige lokationer og vandrer ud i området og finder orkidéerne. Vi starter ved Uggerby Strandeng og Klitplantage, som er kendt for sin fine bestand af gøgeurter.
Læs mere: https://e.dn.dk/41474.
KribleKrabletur for børn i Hjørring Bjerge. Lørdag d. 12/8 kl. 10-12. Mødested: Spejdergården Højvælde. Tag med naturguide Kim J. Fogt på Krible-Krable-tur i Hjørring Bjerges spændende natur. Det er insektsafari i børnehøjde, hvor vi kommer helt tæt på kryb og kravl.
Læs mere: https://e.dn.dk/41394.
Kystvandring ved Kærsgaard Strand. Søndag d. 20/8 kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen ved Kærsgaard Strand. Til gavn for både krop og sjæl arrangerer vi igen i år i samarbejde med Hjerteforeningen en vandring ved Kærsgaard Strand. Der er en kort tur på ca. 1 time og en længere tur på ca. 2,5 time. Husk godt fodtøj. Medbring gerne mad og drikke.
Læs mere: https://e.dn.dk/41395.
Svampetur i Tolne Skov. Lørdag d. 2/9 kl. 13.30-16. Mødested: Tolne Skovpavillon, Bakkevej. Med kurven i hånd traver vi ud for at samle svampe i skoven. Herefter samles vi ved Skovpavillonen, hvor de to turledere, svampeekspert Anne Grethe Eriksen fra Foreningen til Svampekundskabens Fremme og naturvejleder Jakob Kofoed, vil fortælle om de indsamlede svampe.
Læs mere: https://e.dn.dk/41396.
JAMMERBUGT www.dn.dk/jammerbugt Natravnetur. Fredag d. 16/6 kl. 22-23.
Mødested: P-pladsen ved Svinklovene. Vandretur ud i midsommernatten for at opleve dens helt særlige stemning i det smukke landskab ved Svinklovene og Telefondalen. Undervejs vil der være mulighed for at lytte til natravnenes sælsomme snurren og måske endda få held til at se de nysgerrige fugle flyve forbi i silhuet. Læs mere: https://e.dn.dk/41468.
Høslæt Aaby Bjerg. Lørdag d. 17/6 kl. 10-13. Mødested: P-pladsen til Trædestenene. Vi går samlet til Aaby Bjerg. Igen i år tager le-lauget afsted og rydder bakkedraget for ørnebregne og græsser, så der bliver lys og plads til mange forskellige blomstrende urter. Vi har redskaberne og byder på et let forplejning. Mød gerne op, selvom I aldrig før har haft en le i hånden.
Læs mere: https://e.dn.dk/31674.
Vilde Blomsters Dag. Søndag d. 18/6 kl. 14-17. Mødested: P-pladsen ved Klim Kalkovn. Oplev den mangfoldige og spændende flora på Klim Bjerg og hør en naturmedarbejder fra Jammerbugt Kommune fortælle om den naturpleje, der foregår i området for at sikre, at de mange sjældne arter beskyttes og fremmes.
Læs mere: https://e.dn.dk/41469.
Kongevejsvandring. Lørdag d. 5/8 kl. 10-16. Mødested: P-pladsen på toppen af Klim Bjerg. Kom og gå en spændende tur ad den gamle hovedfærdselsåre mellem Aalborg og Thisted, som kaldes Kongevejen, og som strækker sig fra Bulbjerg til Klim Bjerg og videre til Fjerritslev. Vi tilbyder en kort og en lang vandrerute på hhv. 5-6 km og 9-10 km eller hele turen på ca. 16 km.
Læs mere: https://e.dn.dk/41470.
Opstart af nyt lelaug ved Maries Hus i Svinkløv Plantage. Lørdag d. 12/8 kl. 10-14. Mødested: Sletteåvej 125, p-pladsen. I samarbejde med Naturstyrelsen vil DN Jammerbugts
Naturplejegruppe starte et nyt le-laug op, hvor fokus er på nænsom naturpleje med le. På forhånd er purpurgøgeurt optalt i området i juni måned, således at man kan sammenligne data og se, om naturplejeindsatsen gør en forskel. Tilmelding på mail til jammerbugt@dn.dk, af hensyn til forplejning. Læs mere: https://e.dn.dk/39732.
REBILD www.dn.dk/rebild
Fugletur med DOF til Kielstrup Sø. Tirsdag d. 20/6 kl. 6.30-9.30. Mødested: Ved dæmningen ved Kielstrup Sø. Rold Skov Gruppen under DOF inviterer til morgen-fugletur langs Kielstrup Sø.
Læs mere: https://e.dn.dk/41415.
DOFtur for at se natravne. Lørdag d. 1/7 kl. 13-23.59. Mødested: Se hjemmesiden. Rold Skov Gruppen under DOF inviterer til kombineret fugle- og grilltur. Hvis man går all in, omfatter turen følgende: besøg ved Stensnæs Vildtreservat, grill hos Peter Langeland i Nørklit samt nattevandring i Ålbæk Klitplantage, hvor vi skal høre/ se natravne. Man kan også bare deltage i enkelte dele. Tilmelding senest d. 28/6 på mail til janter@ outlook.dk eller hennybuhl@gmail. com.
Læs mere: https://e.dn.dk/41331.
VESTHIMMERLAND
www.dn.dk/vesthimmerland
Naturtur til Hverrestrup Bakker. Søndag d. 18/6 kl. 14-16. Mødested: P-pladsen ved A 13, nedenfor Hverrestrup Bakker, syd for Ørnhøjvej. Naturtur i Hverrestrup Bakker. Læs mere: https://e.dn.dk/38278.
HEDENSTED
www.dn.dk/hedensted
Skatteøen Hjarnø. Søndag d. 18/6 kl. 10-15. Mødested: Snaptun/Hjarnø Færgehavn. Turen er en Blå Flag-tur og en familietur. På Hjarnø er der fundet en guldskat, men i dag tager skattejægerne og naturvejlederne
Bettina Lykke Mikkelsen og Benny Jensen ud for at samle havopskyl, lige fra tang til plastik, som vi undersøger og laver figurer af. Tilmelding senest d. 16/6 kl. 20, se hjemmesiden. Læs mere: https://e.dn.dk/41525.
Kajaksejlads for nybegyndere. Søndag d. 20/8 kl. 10-14. Mødested: Daugård Strand, Strandvejen 24. Afprøv din balancekunst i kajaksejlads. Vi starter med at træne i vandkanten, og når man har fundet balancen, er der mulighed for en tur ud på det åbne vand. Tilmelding senest d. 18/8 kl. 20, se hjemmesiden. Læs mere: https://e.dn.dk/41528.
HOLSTEBRO www. dn.dk/holstebro
Aftentur til Husby Klitplantage. Tirsdag d. 15/8 kl. 17.30-20.30.
Sæt kryds i kalenderen den 4.10. september, hvor du kan få spændende naturoplevelser i hele landet, når vi inviterer til Naturens Uge. Alle arrangementer findes på naturensuge.dk – hjemmesiden opdateres løbende med oplevelser for hele familien.
Mødested: P-pladsen for enden af Græmvej, Husby. Kom med på en flot aftentur ud i den kommende Naturnationalpark sammen med Botanikgruppen, som tidligere er omtalt i vores medlemsblad. Hør om historien, floraen, naturgenopretning, Skavemosen, parabelklitten m.m. Turen er på maks. 6 km. Medbring forfriskning.
Læs mere: https://e.dn.dk/41484.
IKAST-BRANDE
www.dn.dk/ikastbrande
Cykeltur ved Brande. Mandag d. 7/8 kl. 18-20.30. Mødested: P-pladsen ved Brande Hallerne. Kom med på tur i omegnen af Brande ad veje, du sikkert ikke har kørt på tidligere. Læs mere: https://e.dn.dk/39559.
NORDDJURS
www.dn.dk/norddjurs
Vilde Blomsters Dag: eng, mose, kær og kildevæld. Søndag d. 18/6 kl. 14-16. Mødested: Gl. Fjellerupvej 23, p-pladsen ved informationshuset om stendysserne. Området er en lille naturperle tæt ved Hevring Å og Stendysserne ved Tustrup. Der er flere naturtyper, mange spændende planter, og vi vil især gå i et område, der er afgræsset af kvæg. Turen er ikke egnet til barnevogne, og hunde frabedes. Ledere: Peter Wind, Anne Murmann, Annette Limborg Madsen samt lodsejer.
Læs mere: https://e.dn.dk/39577.
RINGKØBING-SKJERN
www.dn.dk/ringkoebingskjern
Vilde Blomsters Dag: Oplev orkidéeng. Søndag d. 18/6 kl. 13-16. Mødested: Bundsbæk Mølles p-plads. Vi markerer Vilde Blomsters Dag på orkidé- og blomsterrige lokaliteter, nemlig Danmarks Naturfonds arealer ved Bundsbæk Mølle: Bjørnemosen og Troldebanke.
Læs mere: https://e.dn.dk/41456.
SKIVE-SALLING www.dn.dk/skivesalling
Vilde Blomsters Dag. Søndag d. 18/6 kl. 14-16.30. Mødested: P-pladsen ved Skive Outlet. Vi fejrer De Vilde Blomsters Dag med en bynær tur i ’Den Grønne Kile’ i Brårup. Vi følger Glattrup Bæk og Mose, hvor vi vil få øjnene op for, hvor stor betydning det nye og attraktive område har fået for blomster og insekter. Vi vil også høre om projektet med en bro fra området til Skive Havn.
Læs mere: https://e.dn.dk/39788.
VIBORG
www.dn.dk/viborg
Vilde Blomsters Dag. Søndag d. 18/6 kl. 19-21. Mødested: Enrico Dalgas Vej 9. Før sandet landbrugsland – nu natur, blomster og summende insekter. Lær mindst 10 blomster at kende. DN Fjends/Viborg og Dansk Botanisk Forening inviterer til gåtur blandt vilde blomster.
Læs mere: https://e.dn.dk/39756.
Flagermusdetektortur ved Nørre Sø. Lørdag d. 19/8 kl. 21-22.30.
Mødested: P-pladsen ved Borgvold. Lever der flagermus i byen? Ja! I Viborg bor og lever der flagermus. Ved en aftenbesigtigelse i august 2022 med detektor blev der registreret fem forskellige arter, herunder også den yderst sjældne damflagermus.
Læs mere: https://e.dn.dk/39757.
Flagermusdetektortur ved Nørre Sø. Lørdag d. 26/8 kl. 21-22.30.
Mødested: P-pladsen ved Borgvold. Lever der flagermus i byen? Ja! I Viborg bor og lever der flagermus. Ved en aftenbesigtigelse i august 2022 med detektor blev der registreret fem forskellige arter, herunder også den yderst sjældne damflagermus.
Læs mere: https://e.dn.dk/39758.
ÅRHUS
www.dn.dk/aarhus
Bliv krabbefanger! Søndag d. 11/6 kl. 13-16. Mødested: Den vestlige del af
Marselisborg Havn, som ligger i forlængelse af Tangkrogen.
Er det rigtigt, at krabber tisser ud af øjnene? Hvordan ser man forskel på køn? Hvordan påvirker de havmiljøet?
Alle disse spørgsmål kan du få svaret på denne dag, hvor du endda også kan være med til at lave din helt egen krabbefanger.
Tilmelding på mail til Rikke Skaarup, rikkeegholm@me.com.
Læs mere: https://e.dn.dk/41542.
Fugletur til Egå Engsø. Søndag d. 18/6 kl. 10-12. Mødested: P-pladsen til Egå Engsø. Måske er vi heldige at se de enorme havørne eller smukke grågæs flyve i flok. Turen er for alle, både fuglenørden og dig, som ikke kan se forskel på en svane og en and. Pak termokanden, snør støvlerne og nyd en hyggelig formiddag i godt selskab.
Læs mere: https://e.dn.dk/41532.
Vilde Blomsters Dag: Helgenæs. Søndag d. 18/6 kl. 11-12.15. Mødested: P-pladsen ved Sletterhage Fyr på spidsen af Helgenæs. Vi går en tur og ser på de mange vilde spiselige planter i området. Tilmelding på mail til Eva Kullberg, mail@evakullberg.dk. Læs mere: https://e.dn.dk/38237.
Naturpleje på Skæring Hede. Søndag d. 18/6 kl. 14-17. Mødested: Det åbne hedeareal ud imod kysten omkring Mindestenen. DN og Aarhus Kommune inviterer hele familien til et offentligt naturplejeevent på kommunens eneste rigtige hedeareal. Der vil desuden være mulighed for at blive klogere på hedens særlige flora og insektfauna. Læs mere: https://e.dn.dk/39791.
Botanisk Have fejrer 150års fødselsdag. Lørdag d. 24/6 og søndag d. 25/6, begge dage 10-17. Mødested: Flere steder i Botanisk Have, med udgangspunkt i Væksthusene. Over fire dage fejrer vi hele byens have med en broget vifte af aktiviteter for hele familien. Se hjemmesiden for detaljeret program. Læs mere: https://e.dn.dk/40831.
Kend de spiselige planter ved Kalø. Søndag d. 16/7 kl. 11-12.30. Mødested: Uden for Kalø Slotscafé. Vi ser og smager på de mange spiselige planter på vej ud til slotsruinen. Her er planter, der repræsenterer alle fem smagssanser: salt, surt, sødt, bittert og umami. Tilmelding på mail til Eva Kullberg, mail@evakullberg.dk.
Læs mere: https://e.dn.dk/38239.
Fugletur til Egå Engsø. Søndag d. 27/8 kl. 10-12. Mødested: P-pladsen til Egå Engsø. Måske er vi heldige at se de enorme havørne eller smukke grågæs flyve i flok. Turen er for alle, både fuglenørden og dig, som ikke kan se forskel på en svane og en and. Pak termokanden, snør støvlerne og
nyd en hyggelig formiddag i godt selskab.
Læs mere: https://e.dn.dk/41533
FAABORG-MIDTFYN
www.dn.dk/faaborgmidtfyn
Busrundtur til svære steder for en AlsFynforbindelse. Lørdag d. 10/6 kl. 10-14. Mødested: Banegårdspladsen 7. Vi har ledende tilhængere og modstandere af projektet med i bussen, hvor vi også indtager vores madpakker. Tilbage på Helios ser vi frem til et spændende dialogmøde kl. 12 til ca. 14, indledt med oplæg fra tilhængere og modstandere. Tilmelding til Allan Høxbroe, mail: allanhoexbroe@gmail.com, eller sms: 42 40 02 05. Læs mere: https://e.dn.dk/39490.
Vilde Blomsters Dag: Nørremarken. Søndag d. 18/6 kl. 10-13. Mødested: Nørremarken 4. Næppe nogen dansk naturtype rummer så mange blomster og så meget liv som det solåbne græsland, som Nørremarken er et pragteksempel på. Mad, drikke og fodtøj til vådt græs anbefales. Turledere Annita Svendsen, Naturstyrelsen og Allan Høxbroe, DN Faaborg-Midtfyn. I samarbejde med Dansk Botanisk Forening. Læs mere: https://e.dn.dk/39498.
Sommerfugle og fotografering på Thorø ved Assens. Søndag d. 2/7 kl. 10-13. Mødested: Drejet 7. Thorø er en lille ø med et smukt strandlandskab, der omkranser en feriekoloni med en dramatisk fortid. Her vokser den smukke, blågrønne strandmandstro i usædvanlig mængde, med en ekstrem tiltrækning på sommerfugle. Madpakke og drikke anbefales. Turledere: Sven Rask, DN Assens, og Allan Høxbroe, DN Faaborg-Midtfyn. Læs mere: https://e.dn.dk/39500.
NORDFYN
www.dn.dk/nordfyn
Æbelø i august. Søndag d. 13/8 kl. 9-16. Mødested: Lindøhoved. Vi inviterer på en travetur til Æbelø, kun for medlemmer. Begrænset deltagerantal. Tilmelding til Jens D. K. Mogensen, jensdkmogensen@icloud. com.
Læs mere: https://e.dn.dk/41442.
NYBORG
www.dn.dk/nyborg
Vilde Blomsters Dag. Søndag d. 18/6 kl. 10-12. Mødested: Afkørsel 46 fra motorvejen, p-plads ved hundetræningsbanen. I år skal vi besøge Hjulby Sø og Mose, der ligger i en lille dal lige vest for Nyborg By på Østfyn. Hjulby Sø og Hjulby Mose er et stort og varieret moseområder hvor man bl.a. kan høre mange
nattergale og finde spændende botanik. Signe Nepper Larsen fra Dansk Botanisk Forening er guide på turen.
Læs mere: https://e.dn.dk/41301.
ODENSE
www.dn.dk/odense
Naturpleje på Dyred Banke. Onsdag
d. 7/6 kl. 16-21. Mødested: På toppen af Dyred Banke. Endnu en dejlig natur-motionsdag, hvor der skal slås brombær, slåen og rives græs sammen, krattes omkring lyngen og graves egestubbe op. Alt sammen til gavn for lyng og andre sårbare planter, der nu efter mange års pleje pibler frem overalt på banken.
Tilmelding til Lone Bjerre: lonebjerre27@gmail.com, tlf. 23 96 86 37. Læs mere: https://e.dn.dk/29388.
Tur i Næsby Mose. Søndag d. 11/6 kl. 13.30-15.30. Mødested: P-plads ved Næsby Boldklub, mellem p-plads og stien er der et DN-banner. Vi går en tur i Næsby Mose og omegn, samlet ca. 2-3 km. Vi skal gennem både våd og tør natur, så ikke velegnet for barnevogne, men husk gerne gummistøvler og kaffe. Læs mere: https://e.dn.dk/41556.
Naturpleje af Kratluskerengen. Søndag d. 20/8 kl. 10-15. Mødested: Kratluskerengen mellem Slettensvej 55 og Højvang 157. Kratluskerengen er en af Odense Kommunes fineste enge. Takket være ’dig og mig’ er den stadig i fin form. Tilmelding til Lone Bjerre på lonebjerre27@gmail.com, tlf. 23 96 86 37.
Læs mere: https://e.dn.dk/1185.
SVENDBORG www.dn.dk/svendborg
Besøg en insektvenlig have i Skårup. Søndag d. 11/6 kl. 14-16.
Mødested: Skibsbakken 8, Skårup. Marianne Mix Larsen viser sin insektvenlige have frem og fortæller, hvordan den er blevet til.
Læs mere: https://e.dn.dk/41554.
Insektbioblitz i Casanovabakkerne på Tåsinge. Torsdag d. 3/8 kl. 17-19.
Mødested: P-pladsen ved Bregninge Kirke, Kirkebakken 2A. Kom og lær insekterne bedre at kende. Læs mere: https://e.dn.dk/41553.
Fugle og flagermustur i Tåsinge Vejle. Torsdag d. 24/8 kl. 19.30-21.30.
Mødested: P-pladsen øst for Vejlen. Kom og oplev Vejlens fugle gå til ro, enten på vandet eller i tagrørene, og se og ’hør’ flagermusene.
Læs mere: https://e.dn.dk/41551.
Vilde Blomsters Dag. Søndag d. 18/6 kl. 13.30-16. Mødested: P-pladsen for enden af Fjordmosevej, følg den smukke skovvej fra Østerholm frem til kysten. Turen går til Fjordmosen i
Nørreskoven.
Læs mere: https://e.dn.dk/39558.
Naturpleje, Lille Bjørnkær. Lørdag d. 24/6 kl. 10-14. Mødested: Stenbækgård, Hellesøvej 20, Nordborg. Vi giver naturen en hjælpende hånd i Lille Bjørnkær. Vær med og oplev en enestående botanisk lokalitet. Tilmelding på mail til a-andersen@ mail.dk.
Læs mere: https://e.dn.dk/39560.
Bat Night. Lørdag d. 26/8 kl. 20.30-22. Mødested: Augustenborg Skov, p-pladsen ved skovens NØ-indgang ved Augustenborg Slot. I samarbejde med Dansk Flagermusforening markeres Bat Night. Læs mere: https://e.dn.dk/39561.
VARDE
www.dn.dk/varde
Besøg på biodynamisk landbrug ved Ølgod. Søndag d. 18/6 kl. 10-12. Mødested: Hedeagergård. Rundvisning på gården og i marken. Vi hører om livsanskuelse, dyrevelfærd og økologi. Husk gummistøvler. Mulighed for smagsprøver af gårdens produkter (50 kr. p.p., betales på dagen). Tilmelding senest d. 13/6 til Tom Arnskov, sms: 30 53 83 20. Læs mere: https://e.dn.dk/41430.
Vilde Blomsters Dag: Vrøgum Kær. Søndag d. 18/6 kl. 13-15. Mødested: Fiilsøvej mellem Vrøgum og Kærgård, ca. 4 km vest for Vrøgum ved Telefonvej. Kom med på tur i det fredede Vrøgum Kær og oplev denne geologiske og botaniske perle tæt på Filsø. Se gøgeurten blomstre og mange andre, for det vestjyske, sjældne planter. Læs mere: https://e.dn.dk/41375.
VEJEN
www.dn.dk/vejen
62. bukettur. Vejen Mose. Søndag d. 18/6 kl. 13-16. Mødested: P-pladsen, Kærvej 19. Travetur i Vejen Mose. Læs mere: https://e.dn.dk/39388.
63. bukettur. Brændstrup. Søndag d. 16/7 kl. 13-16. Mødested: P-pladsen, Brændstrup Forsamlingshus. Travetur i Brændstrup.
Læs mere: https://e.dn.dk/39389.
Åben have i Askov. Lørdag d. 22/7 kl. 14-17. Mødested: Hos Hanne og Lasse Damkjær, Vejenvej 42, Askov. Vi holder åben have og glæder os til at se en masse haveglade/naturglade mennesker. I samarbejde med Vild i Vejen og DN Vejen. Tilmelding senest d. 19/7 på mail lh.damkjaer@outlook. dk, eller tlf. 26 29 16 78. Læs mere: https://e.dn.dk/41530.
64. bukettur. Holsted. Søndag d. 20/8 kl. 13-16. Mødested: Torvet, Østergade 1. Travetur i Holsted samt besøg i Skibelundteltet.
Læs mere: https://e.dn.dk/39390.
På shoppens hjemmeside webshop.dn.dk
finder du en beskrivelse af de enkelte varer. Alle varer, som vises i medlemsbladet, finder du under ’Nyheder’ i shoppen.
Når du er medlem af DN, får du rabat i webshoppen. Du sparer typisk mellem 10 og 40 pct.
Naturkassen Vilde vanddyr
Kassen indeholder: aktivitetshæfte, Naturjagten, Tegn selv/vendespil, vandnet, sorteringsbakke, akvarie og Lup
Varenr. 5026
Ikke medl. pris kr. 439,Medl. pris kr. 395,-
Kowa Traveling Kit
TSN-501 SV II 8 x 25
Kittet består af: Kowa TSN-501 skope, Kowa SV 8 x 25 II, Ultra Stick Super 8 Monopod fra Velbon
Varenr. 5035
Ikke medl. pris kr. 4.099,Medl. pris kr. 3.599,-
Insekternes Verden – Spil
Lad insekternes styrker dyste mod hinanden på en ny måde i det klassiske spil ’krig’. Varenr. 4931
Ikke medl. pris kr. 89,Medl. pris kr. 75,-
Celestron Mikroskop-kit
Lav dine egne eksperimenter med dette kit i 28 dele. Varenr. 4903
Ikke medl. pris kr. 599,Medl. pris kr. 449,-
Fuglenes Verden – Spillekort Leg dig til viden! Med dette nye kortspil med idé fra Kenneth Lenander og illustrationer fra Jon Fjeldså bliver du klogere på de fugle, du ofte ser i haven, i byen, i skoven, ved søen eller langs stranden.
Varenr. 5054
Ikke medl. pris kr. 89,Medl. pris kr. 75,-
Celestron Mikroskop med smartphone-adapter
Brug smartphone-adapteren til at tage og dele billeder og video af dine prøver
Varenr. 4829
Ikke medl. pris kr. 599,Medl. pris kr. 449,-
Focus Junior 6 X 21
De meget populære juniorkikkerter med 6x forstørrelse giver et roligt billede, så du lettere finder fuglen eller rådyret. Kikkerten leveres med bælteetui og nakkerem. Leveres i 4 forskellige farver.
Varenr. 4832 – Blå Varenr. 4828 – Orange/grøn
Varenr. 5081 – Grøn
Varenr. 5080 – Lilla
Ikke medl. pris kr. 249,Medl. pris kr. 199,-
Sengetøj
I 100 % økologisk bomuld med forskellige motiver på for- og bagside. 140 X 200
eller 140 X 220
Varenr. 5071 og 5072
Ikke medl. pris kr. 799,Medl. pris 699,-
Lunch Box 1000 ml
Varenr. 5083
Ikke medl. pris kr. 299,Medl. pris kr. 269,-
Snack Container 2 stk.
Varenr. 5084
Ikke medl. pris kr. 149,Medl. pris kr. 129,-
Cup2Go 500 ml
Varenr. 5052
Ikke medl. pris kr. 219,Medl. pris kr. 199,-
Bakker
Bakke 32 X 15 cm – Varenr. 5076
Ikke medl. pris kr. 189,- Medl. pris kr. 159,-
Bakke Ø38 – Varenr. 5075
Ikke medl. pris 299,- Medl. pris kr. 249,-
Glasbrikker 4 stk.
Varenr. 5079
Ikke medl. pris kr. 149,Medl. pris kr. 129,-
Foodie 500 ml Varenr. 5051
Ikke medl. pris kr. 239,Medl. pris kr. 209,-
Foodie 700 ml
Varenr. 5050
Ikke medl. pris kr. 269,Medl. pris kr. 249,
Drikkeflaske 500 ml
Varenr. 4926
Ikke medl. pris kr. 199,Medl. pris kr. 179,-
Drikkeflaske 1000 ml
Varenr. 5082
Ikke medl. pris kr. 239,Medl. pris kr. 219,-
Drikkeflaske 750 ml
Varenr. 4927
Ikke medl. pris kr. 219,Medl. pris kr. 199,-
Duge
Måler 145 X 220 cm – Varenr. 5073
Ikke medl. pris kr. 999,- Medl. pris kr. 899,
Måler 145 X 350 cm – Varenr. 5086
Viskestykke i 100 % økologisk bomuld
Varenr. 5074
Ikke medl. pris kr. 99,Medl. pris kr. 79,- Kosmetiktasker i økologisk bomuld
Ikke medl. pris 175,Medl. pris kr. 149,Med bund – Varenr. 5078
Flad – Varenr. 5077
Økologisk Bomuldstaske
Varenr. 5070
Ikke medl. pris kr. 175,Medl. pris kr. 149,-
Ikke medl. pris kr. 1.299,- Medl. pris kr. 1.099,-
Varenr. 5042 Kowa SV II 8 x 42
Ikke medl. pris kr. 2.249,Medl. pris kr. 1.999,-
Varenr. 5043 Kowa SV II 10 x 42
Ikke medl. pris kr. 2.349,Medl. pris kr. 2.099,-
Varenr. 5044 Kowa SV II 10 x 50
Ikke medl. pris kr. 3.049,Medl. pris kr. 2.749,-
Varenr. 5045 Kowa SV II 12 x 50
Ikke medl. pris kr. 3.099,Medl. pris kr. 2.799,-
Varenr. 5040
SV II 8 x 32
Varenr. 5048 Kowa SV II 8 x 25 Ikke medl. pris kr. 949,Medl. pris kr. 799,-
Varenr. 5049 Kowa SV II 10 X 25 Ikke medl. pris kr. 999,Medl. pris kr. 899,-
GrøntsagsbogenDyrk – Høst – Nyd
Varenr. 5037 Kowa Prominar BD XD 8 x 56
medl. pris kr. 5.099,Medl. pris kr. 4.499,-
Varenr. 5038 Kowa Prominar BD XD 10 x 56
medl. pris kr. 5.199,Medl. pris kr. 4.599,Varenr. 5039 Kowa Prominar BD XD 12 x 56
medl. pris kr. 5.399,Medl. pris kr. 4.699,-
Varenr. 5046
YFII 6 x 30
medl. pris kr. 1.299,Medl. pris kr. 1.099,-
Varenr. 5047
Kowa YFII 8 x 30
Ikke medl. pris kr. 1.399,Medl. pris kr. 1.199,-
Alle kikkerter i Kowa SV II-serien leveres med en polstret taske, behagelig halsrem og beskyttelse af linser og okularer.
Det er svært ikke at overgive sig til Huw Richards’ entusiasme, bogen kan få ønsket om jord under neglene og selvforsyning frem i rigtig mange folk. Indbundet, 224 sider.
Varenr. 5053
Ikke medl. pris kr. 248,Medl. pris 219,-
Himlen set fra jorden
Bogen samler de bedste af astrofotograf Jakob Arthur Andersens fotografier.
Indbundet, 240 sider
Varenr. 5018
Ikke medl. pris kr. 400,Medl. pris kr. 299,-
Mit Lolland-Falster Stor coffee-table-bog primært med fotos.
Hardback, 188 sider
Varenr. 5022
Ikke medl. pris kr. 349,Medl. pris kr. 299,-
Vilde naturhaver Alt, hvad du skal vide, hvis du også ønsker en vildere have.
Indbundet, 224 sider.
Varenr. 5058
Ikke medl. pris kr. 288,Medl. pris kr. 258,-
Varenr. 4259
A2-plakater med forskellige motiver Ikke medl. pris 99,- Medl. pris kr. 79,Varenr. 5066 Vadefugle
Varenr. 4254
Krydderurter
Få 10 % rabat på markedets bedste friluftsudstyr.
Fjällräven Kajka 35 M/L Slidstærk, komfortabel vandrerygsæk med mange praktiske egenskaber. Perfekt til alle slags dagsture. Fordelspris kr. 2.429,-
Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere. Medbring dit DNmedlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store, eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i webshoppen. Bestil på Friluftsland.dk
Se flere varianter i shoppen
Varenr. 5067 Ænder
Varenr. 5068 Grøftekanten
Varenr. 4253 Køkkenhaven
Spiselige blomster
Hvis naturen også er vigtig for dig Når vi skriver testamente, har vi indflydelse på, hvordan vores arv skal fordeles. Dermed får vi også mulighed for at videreføre vores grønne værdier og give noget tilbage til vores fantastiske natur. Desuden kan der være fordele i det for vores øvrige arvinger.
Det er nemt at skrive testamente Det er hverken svært eller dyrt at videreføre vores værdier i et grønt testa-
mente, hvori naturen i Danmark også betænkes. Man får hjælp til at finde en uafhængig lokal advokat, der kan rådgive i forhold til ens ønsker og derefter skrive testamentet, så det bliver 100% juridisk korrekt. Og samtidig får man 5.000 kr. i tilskud til advokatregningen.
Få mere information
Vil du vide mere om, hvordan du kan betænke Danmarks Naturfredningsforenings arbejde i dit testamente, så
Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. Tlf.: 39 17 40 00
klik ind på dn.dk/testamentegave, indsend kuponen herunder, portoen er betalt, eller kontakt Danmarks Naturfredningsforenings testamenterådgiver.
Al kontakt behandles fortroligt.
Tlf.: 3119 3262
Mail: lone@dn.dk
Ja tak, send information om, hvordan jeg opretter et testamente, indskriver naturen og får et tilskud på 5.000 kroner samt en liste med forslag til tre lokale advokater.
Jeg ønsker at: Modtage et brev Modtage en mail
Navn:
Adresse:
Postnummer/by:
E-mail: Evt. tlf.:
0893 Sjælland UFS B
Hos Fjällräven har vi inddelt vores bukser og tights i tre overordnede aktivitetsgrupper: Mountaineering, Trekking og Everyday outdoor. Disse kategorier kan guide dig i den rigtige retning i din søgning efter de rigtige bukser, men de afgør ikke nøjagtigt, hvilke bukser du har brug for. Det kan du kun selv gøre. Du skal besvare spørgsmålene ovenfor, prøve så mange
par bukser som muligt og få så meget information fra vores salgsmedarbejdere, som du kan. Det er ikke helt ulig at vandre på en spektakulær sti – hårdt arbejde, men det hele værd når du er fremme. Og husk, de rigtige bukser gør hele forskellen. Held og lykke! Og vi ses derude.
