Natur & Miljø september 2018

NATURFAMILIER – Et nyt naturnetværk Inspireret af Hike it baby starter et helt nyt netværk for mødregrupper og småbørnsfamilier. Alle skal de ud i naturen

DA N M A R K S N AT U R FR ED N I N G S FO R EN I N G

september

2018

3

4NATURMÆLK gode grunde til at vælge Dyrevelfærd – gode vilkår

Dyrevelfærd er vigtig for Naturmælk og vores landmænd.

Derfor er langt størstedelen af Naturmælks landmænd certificeret efter Dyrenes Beskyttelse som stiller øgede krav til dyrevelfærden. Økologi og Dyrenes beskyttelse er din garanti for at du køber ind på de bedste vilkår indenfor dyrevelfærd i Danmark.

Naturpleje - styrker naturen

Tyrekalve - ret til et liv

Alle Naturmælks landmænd arbejder målrettet på at genskabe, udbygge og vedligeholde naturen på deres gårde. Det sker gennem oprettelse af små oaser, vandhuller og beplantninger. Alle disse tiltag er med til at skabe levesteder for den vilde flora og fauna. Dermed er Naturmælk med til at støtte mangfoldigheden i vores fælles natur.

Hos Naturmælk handler det ikke kun om at producere gode økologiske mejeriprodukter.

Det handler også om at drive landbrug på en skånsom og bæredygtig måde. Derfor afliver Naturmælks landmænd ikke tyrekalve. De bliver i stedet opdrættet og solgt.

Urter – for at sikre velsmag Vores landmænd sår 7 urter i deres græsmarker. Urterne indeholder æteriske olier og er rig på mineraler og således med til at forsyne koen med det, den har behov for. Vi mener at urter bidrager til at kunne producere sund og velsmagende mælk.

S TEEN BRO G A ARD & S C A NPIX

LEDER

HEDT POLITISK EFTERÅR Jeg håber, alle har haft en dejlig sommer. Temperaturen har man ikke kunnet klage over, hvis man altså er til varme. Men den lange, tørre og hede sommer har også fået flere til at spørge, om det nu er klimaforandringerne, vi for alvor ser slå igennem. Og svaret må være ja – det er det. Med et Folketingsvalg forude bliver det også politisk et hedt efterår. De fleste partier har allerede bebudet, at de har et øget fokus på det grønne område. Det er vi selvfølgelig meget glade for. Et ændret klima betyder nemlig ikke alene mere sol, tørke, vind og regn, men har også stor betydning for biodiversitet og miljø både på land såvel som i vand. Vi så det tydeligt denne sommer med udtørrede vandløb og fjorde, der blev ramt af iltsvind. Millioner af nyplantede træer er døde. Markerne lå halvvisne hen. Vi så nogle arter såsom sommerfugle, guldsmede og agerlandets fugle stortrives, mens andre arter som padder, hasselmus og pindsvin og en række ferskvandsfisk fik alvorlige problemer i varmen.

For at gøre vores vandmiljø, mylderet af arter, skovene og fjordene robuste overfor det ændrede klima er det nu helt afgørende at få repareret naturens økosystemer.

klogt, for der er stor folkelig efterspørgsel på løsninger. Vi lover herfra at levere konstruktive forslag og gode idéer til alle de politiske partier, der ønsker samarbejde. Men vi synes også, at den våde vinter 2017/18 og den tørre og varme sommer, der fulgte, bør få alle politikere, virksomheder og landbruget til at sætte klima, natur og miljø endnu højere på dagsordenen. Og jeg vil gerne understrege: Det er ikke længere nok med gode intentioner. Vi vil se reelle handlinger. Derfor vil vi ikke alene fortsat presse på alle steder for at den natur-, miljø- og klimapolitiske barre bliver sat stadig højere. Vi vil også presse maksimalt på for, at der kommer ægte og varige løsninger på de udfordringer, vi står midt i.

For at gøre vores vandmiljø, mylderet af arter, skovene og fjordene robuste overfor det ændrede klima er det nu helt afgørende at få repareret naturens økosystemer. En stærk og sund natur er nemlig vores allerbedste allierede i kampen mod våde vintre, tørre og hede somre, oversvømmede kældre og udtørrede vandløb. Det er derfor sød musik i vores ører, når Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen i dette nummer af Natur & Miljø fremhæver, at hun – ved et eventuelt regeringsskifte – personligt glæder sig mest til arbejdet med mere urørt skov og biodiversitet og i øvrigt bebuder, at Danmark skal være en grøn supermagt.

Også den nuværende regering har meldt ud, at den grønne dagsorden er rykket frem på den politiske to do-liste. Det er NATUR & MILJØ

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT FOR DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

3

03 : 2018

28

INDHOLD & KOLOFON

08

14

38

Dårlig cocktail, hvis vi vil blive ved at drikke grundvand. Og det vil vi da ...

Flyt mødregruppen ud i naturen og kom med på den globale trend – Hike it baby.

I mennesker og dyrs møde kan der opstå konflikter. Dem undersøger Natur & Miljø.

SPRØJTEGIFT OG DRIKKEVAND

NATURFAMILIER – NYT DN-TILTAG

INTERVIEW MED METTE FREDERIKSEN Det var den grønne dagsorden, der fik Mette Frederiksen ind i politik.

Og rødderne skal man ikke kappe.

NATUR & MILJØ

4

01 3 : 2016 8

FLAGERMUSKONFLIKT

INDHOLD & KOLOFON

INDHOLD

Hedt politisk efterår.

0 06 // NYHEDER Nyt om natur og miljø.

O22 // ÅRSTIDENS FOTO Send os dit bedste foto.

O3 4 // MENNESKER OG NATUR Naturen hjælper os i svære stunder.

O 42 // BØRN I NATUREN Det er trendy at overnatte i naturen.

O 4 6 // BØGER Nye bøger om

O 4 8 // DN-NOTER Kom på højskole med din naturforening.

REDAKTØR

NATUR & MILJØ Jeg har oplevet at fortryde en tur i teateret. Jeg har fortrudt et besøg hos bekendte, engang.

Og jeg har fortrudt mange andre småting igennem livet.

Men jeg har aldrig fortrudt en tur i naturen. Altid er jeg kommet hjem opløftet, bevæget eller endog indigneret.

I NATUR & MILJØ kan du læse om forskellige og stærke naturoplevelser – og om mennesker, der er blevet påvirket på den ene eller anden måde af naturen. Mette Frederiksen valgte at gå ind i politik på grund af naturen. Julie Frölich kom tilbage til livet på grund af naturen. Børnefamilier finder større sammenhold og nærhed ved at spise og overnatte i naturen. Og som noget helt nyt sparker vi gang i projektet ”Naturfamilier”, der er stærkt inspireret af det globale ”Hike it baby”. Vi skal have mødregruppen og småbørnsfamilier ud og mærke naturen. Læs temaet. God fornøjelse …

S.24

PORTR ÆT AF SNOGEN Danmarks venligste slange.

O50 // MAD Spis naturen.

O52 // KRYDS&T VÆRS Send din løsning ind og vind.

O53 // TURE Kom ud i naturen med din forening.

O63 // BUTIK & FORDELE Udnyt din medlemsrabat og støt DN. NATUR & MILJØ

5

03 : 2018

FASTE DEADLINES FOR INDBERETNING AF TURE Nr. 1 udkommer 1. mar.

Indberetningsfrist 15. jan.

Nr. 2 udkommer 1. jun.

Indberetningsfrist 15. apr.

Nr. 3 udkommer 1. sep.

Indberetningsfrist 15. jul.

Nr. 4 udkommer 15. nov.

Indberetningsfrist 1. okt.

K

MILJØMÆ

5041-0520 TRYKSAG

G NIN RK

natur og miljø.

ANSVARSHAVENDE Søren Bojer Nielsen REDAKTØR Kristian Ørsted Pedersen kop@dn.dk DESIGN Morten Gorm ANNONCESALG DG Media, tlf.: +45 70 27 11 55 epost@dgmedia.dk OPLAG 125.566 ifølge senest kontrollerede oplag ISSN 0107-1653 TRYK Stibo Printing Solutions LÆSERTAL 274.000 Kilde Index Danmark/Gallup FORSIDE Territorium UDGIVER Danmarks Naturfredningsforening PRÆSIDENT Maria Reumert Gjerding Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00 + dn@dn.dk KONTO Danske Bank 4183 + 4180222391 MOBILEPAY DN bidrag +45 31 19 32 25 Varekøb/kontingent +45 31 19 32 00 KONTINGENT Årskontingent 350 kr. og 200 kr. for pensionister og unge.

Du kan komme i kontakt med foreningens 96 afdelinger via www.dn.dk

KRISTIAN ØRSTED PEDERSEN

NORD IS

0 03 // LEDER

NATUR &MIL JØ

NYT OG NOTER

NATUR & MILJØ FINDES SOM APP

NYHEDER

Har du en tablet som en iPad, kan du læse ikke bare det seneste, men også tidligere udgaver af dit Natur & Miljø.

Varm sommer og sydlige vindstrøg har bragt usædvanligt mange duehaler til Danmark. Den ligner næsten en kolibri, når den med hurtige vingeslag står helt stille i luften, mens den med sin lange snabel suger nektar fra blomster. Men det er altså en dagaktiv aftensværmer. Ifølge Naturbasen er der set mere end 10 gange så mange individer sammenlignet med forrige år.

DEN MAGISKE NATUR – ÅRET RUNDT i det grønne – året rundt.

Bogen er udgivet med støtte fra blandt andre Danmarks Naturfredningsforening og kan erhverves ved henvendelse i din lokale boghandel. Pris 99,95 kr. 46 små naturhistorier af Ian Heilmann er udgivet i samarbejde med forlaget HISTORIA.

NYT FORNEMT HOTEL PÅ FYN VED GYLDENSTEEN STRAND på Nordfyn er et

hotelbyggeri i gang. De første gæster ventes at ankomme flyvende om få uger kort efter indvielsen. Aage V. Jensen Naturfond står som bygherre for insekthotellet.

VOLDSOM TRÆNGSEL OG ALARM Bilerne er blevet større. Der er blevet flere af dem, og de kører flere kilometer.

På motorvejene er trafikken steget med 33 procent på 10 år. Alene sidste år steg motorvejstrafikken med 4,1 procent. Der blev registreret 222.000 nye biler sidste år. Af dem var knap 700 elbiler. Det betyder, at den samlede personbilpark voksede med 2,6 procent sidste år, og at den ved udgangen af året udgjorde 2,53 millioner køretøjer.

NATUR & MILJØ

6

03 : 2018

KILDE Vejdirektoratet ILLUSTRATION Louise Thrane Jensen

Naturmanden Ian Heilmann har begået en lille perle af en bog om naturens underfundighed. Stor kærlighed og kendskab til naturen gennemsyrer de små historier, der er fordelt over årets gang. Givtig inspiration, der sikrer gode oplevelser og noget at snakke om på familiens tur

EKSOTISK GÆSTEVISIT

NYT OG NOTER

5 NYTTIGE MINDST 85 % AF DANSKE FORÆLDRE MENER, AT ...

Naturen er VERDENS BEDSTE legeplads

UDEBØRN LEGER BEDST

Min barndoms naturoplevelser har haft en POSITIV INDFLYDELSE på mit liv

Naturen skaber sunde, glade og kloge børn.

Alligevel er børn i dag kun halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre var.

BEDSTEFORÆLDRENE

VAR

BØRN, brugte de en time i na-

tur på hverdage. I dag er de 5-12-årige kun ude en halv time, viser en stor undersø-

gelse. Men forældrene kender udmærket naturens værdi.

Her er en række udsagn, som mindst 85 procent af alle forældre er enige i:

Fælles naturoplevelser giver GLÆDE OG ENERGI til familien

Naturoplevelser er vigtige for min FAMILIE

NATUR & MILJØ

7

03 : 2018

KILDE: Kantar Gallup for Danmarks Naturfredningsforening blandt 1.050 forældre med børn i alderen 5-12 år samt 1.034 i bedsteforældregenerationen (55-70-årige).

DA

Det er SUNDT for børn at være i naturen

D R I K K E VA N D O G S P RØJ T E GI F T

RENT DRIKKEVAND, TAK! Med kampagnen ’Rent drikkevand, tak!’ vil Danmarks Naturfredningsforening fra den 17. september kæmpe for danskernes drikkevand.

Det vigtigste mål er: · Forbud mod sprøjtning i boringsnære beskyttelsesområder og i indvindingsoplandet til boringerne.

Men vi arbejder også for: · Kommunerens ret til at forbyde sprøjtning nær drikkevandsboringer. · Markant forbedring af systemet til at godkende sprøjtemidler, så udvaskning er testet på de facto dansk geologi og klima.

HVIS DU OGSÅ GERNE VIL BEDE MILJØ- OG FØDEVAREMINISTEREN OM AT BESKYTTE DANMARKS RENE DRIKKEVAND, KAN DU FRA DEN 17. SEP. SKRIVE UNDER PÅ KAMPAGNESIDEN RENTDRIKKEVAND.DK

NATUR & MILJØ

8

03 : 2018

D R I K K E VA N D O G S P RØJ T E GI F T

JO H A N N E G A B EL LO UIS E THR A N E JEN S EN

Dansk drikkevand er enestående i verden. Det er vores rigdom i undergrunden. Indtil videre. Hvis vi fortsat vil have verdensklasse vand og en tryg tørstslukker, skal vi holde op med at sprøjte gift oven på drikkevandet.

E

t glas vand. Koldt, rent og lige fra hanen. Det er hverdag i Danmark, men en uhørt luksus i verden.

Vi drikker klodens mest dyrebare naturressource. Rent drikkevand hentet op fra den danske undergrund, hvor det har været årtier undervejs. Det er danskernes guld, bare mere værd i sidste instans. Fremtidens ressourcekampe bliver ikke om ædelmetaller, men om adgang til rent drikkevand.

Ifølge den seneste FN-rapport World Water Report 2018 vil fem milliarder mennesker i 2050 mangle adgang til rent drikkevand. Målt på den skala er

Danmark blandt verdens rigeste lande. Vi er de eneste, der udelukkende drikker urenset grundvand. Af god kvalitet og til en uhørt lav pris på få øre pr. liter. Indtil nu. ”I andre lande, eksempelvis i Baltikum eller Nordtyskland, drikker man også grundvand.

Men mange steder er det blandet med renset overfladevand, og kvaliteten er ikke særlig god. Danmark er et af de eneste lande i verden, der kun drikker grundvand og har en exceptionel kvalitet,” siger Walter Brüsch, der har forsket i grundvand og drikkevand i en menneskealder, blandt andet hos De nationale Geologiske Undersø-

NATUR & MILJØ

9

03 : 2018

gelser for Danmark og Grønland, GEUS. I dag er han geologisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Det er der en årsag til. Han kunne ikke længere sidde med så stor viden om forholdene uden at lægge sin tyngde i vægtskålen med beskyttelse af danskernes rene drikkevand. ”Vi bruger masser af pesticider, og vi ved, at de før eller siden kommer i grundvandet.

Landbruget kalder fund af pesticider i grundvandet i dag for ’fortidens synder’, fordi landmændene kun bruger godkendte sprøjtegifte. Men vi er i gang med at gentage fortidens synder med nye sprøjtemidler.

D R I K K E VA N D O G S P RØJ T E GI F T

Det er en udmattelseskrig, som har til formål at afskrække kommunerne fra at indføre forbuddet. Derfor kæmper Danmarks Naturfredningsforening for kommunernes ret til at beskytte borgernes drikkevand WALTER BRÜSCH GEOLOGISK SENIORRÅDGIVER DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

De sprøjtemidler, der bruges i dag, finder vi i grundvandet om 20-30 år. Nogle af dem finder vi allerede. Det kommer vores børn og børnebørn til at kæmpe med,” siger Walter Brüsch og fremlægger roligt dokumentation og talrige eksempler.

FORTIDEN BEGYNDER I DAG. Til en start viser den nationale grundvandsovervågning, GRUMO, at mere end halvdelen af dansk grundvand har været påvirket af sprøjtegift. Dertil kommer, at der hele tiden findes nye giftstoffer i grundvandet. Når der vel at mærke undersøges for det. ”For et år siden fandt Miljøstyrelsen ved en screening

udført af GEUS nedbrydningsstoffet 1,2,4-triazol i 32 procent af alle GRUMO’s boringer. Stoffet stammer fra et godkendt svampemiddel til korn. Det er på vej ned i grundvandet, og det sker i hele landet, fordi der dyrkes korn i hele landet. Der er så lavet en fup-regulering, som begrænser den samlede mængde azoler, men den tilladte mængde svarer sjovt nok til den mængde, der allerede blev brugt. Der findes også stoffer fra forbudte midler som for eksempel rimsulforon, der rask væk sælges på recept, altså en slags dispensation, selvom det er forbudt,” fortsætter Walter Brüsch i en remse, der virker temmelig lang. ”Så sent som i juni blev der fundet N,N-dimethylsulfamid, en rest fra et svampemiddel til bær, frugt og træbeskyttelse, i otte ud af 14 undersøgte vandværker i HOFOR. Det er stort set hele den københavnske drikkevandforsyning.

Vandværkerne i Dragør og Hvidovre måtte lukkes helt, og stoffet kan ikke fjernes med det kulfilter, som allerede var installeret i Hvidovre. For ikke at tale om de nylige udbredte fund af desphenyl-chloridazon, som er et nedbrydningsstof fra en sprøjtegift, der blev forbudt i 1996. Og så er der glyphosat fra

NATUR & MILJØ

10

R o u n dup. Vi ved, at glyphosat findes alle steder i ungt grundvand i lerområder, altså i de øvre grundvandsmagasiner, som private indvinder vand fra.

Vi ved også, at stoffet er fundet i 100 procent af alle prøver fra vandløb på leret jord, og vi ved, at stoffet er i urin fra alle de mennesker, der analyseres.”

MENINGSLØSE

GODKENDELSER.

Vores drikkevand er altså ikke rent. Der er sprøjtegift i det.

Hverken GRUMO eller de kommunale vandværkers overvågning har overblik over, hvor mange forskellige stoffer der egentlig er i grundvand og drikkevand. Siden 1956 er der brugt rundt regnet 600 forskellige sprøjtegifte, og det er kun 40-50 af moderstofferne, der pt. bliver holdt øje med. Overvågningen er ikke fintmasket nok til at fange de mange stoffer, selvom mange vandværker selv har

03 : 2018

D R I K K E VA N D O G S P RØJ T E GI F T

valgt at undersøge for en lang række stoffer udover dem, der står på Miljøstyrelsens liste.

For at forplumre billedet yderligere er der også en multiplikationsfaktor på spil. For hvert moderstof kan der være sekssyv forskellige nedbrydningsprodukter, som skal måles separat. For at få fat om nældens rod, skal man ifølge Walter Brüsch tage skridtet tilbage til godkendelsen af sprøjtegifte.

I Danmark har vi som nævnt en unik grundvandsressource, som hænger sammen med, at vi har en ganske særlig undergrund. Alligevel godkendes nye sprøjtegifte på baggrund af producenternes egne analyser samt modelberegninger og laboratorietest baseret på udenlandske jordtyper og klimaforhold, f.eks. fra Tyskland og Frankrig. ”Miljøstyrelsens godkendelsesordning er ikke i sig selv god nok til at beskytte grundvandet mod pesticider. Godkendte

stoffer er de senere år udvasket i høje koncentrationer til grundvandet. Vi skal ikke godkende nye stoffer, før de er testet i varslingssystemet,” understreger Walter Brüsch og forklarer, at varslingssystemet er en test i virkelighedens verden på seks danske marker med installationer i jorden, der gør det muligt at tage vandprøver under marken. Hvis stofferne udvaskes og findes i prøverne, skal de ikke tillades. Ganske enkelt.

BILLIGT SPRØJTESTOP. Ifølge den geologiske seniorrådgiver er den eneste vej til at sikre vores drikkevand mod uoprettelig forurening at stoppe sprøjtning omkring drikkevandsboringer og i indvindingsområderne. ”Det vand, der indvindes i dag, er gammelt grundvand.

Det er 20, 30, 40 og 50 år gammelt, ofte ældre. De første sprøjtegifte blev brugt i Danmark i 1956, og eftersom det tager lang tid, inden giften når magasinerne, vil de giftstoffer, der i dag findes i grundvandet, kun være fortroppen for både godkendte og forbudte stoffer, der er på vej ned mod vores drikkevand. Vi skal derfor ikke gentage fortidens synder, men helt holde op med at bruge sprøjtegifte, hvor vandværkerne indvinder drikkevand,” fastslår Walter Brüsch.

Sprøjteforbud rundt om drikkevandsforsyningens knap 7.000 boringer var med i de oprindelige anbefalinger fra Miljøstyrelsen til regeringens pesticidstrategi, som blev forhandlet på

NATUR & MILJØ

11

03 : 2018

RENT DRIKKEVAND TIL DANSKERNE. TAK ”Drikkevandet er danskernes fælles naturressource. Det er ultimativt den vigtigste naturressource i verden, og vi er forvænt med en meget høj kvalitet og en meget lav pris. Sådan skal det også være fremover. Vi skal ikke til at rense os ud af forurenet drikkevand. Det er en meningsløst forvaltning af den dyrebare ressource, som vi har i vores grundvand.” ”Med de gifte, der allerede i dag findes i vores grundvand, får vi en forsmag på, hvor dyrt det er, hver gang forurening skal afværges, en boring skal lukkes, eller en ny boring skal etableres. Hvis vi kommer i en situation, hvor dansk drikkevand skal renses, bliver det svimlende dyrt, og det ændrer hele vores lokale vandforsyningsstruktur, hvis vi skal have centrale værker, som skal indkøbe og drive filtre og rensning, og der samtidig skal lægges rør til forsyningen. Det er en kæmpe regning, der her udskrives til danskerne. Hvem giver danskerne erstatning for forgiftningen af vores rene grundvand?” ”Løsningerne er ligetil. Vi skal have sprøjtefri arealer omkring vores drikkevandsboringer og vores indvindingsoplande. Vi er villige til at kompensere landmændene, selvom det er det omvendte af forureneren-betaler-princippet. Her er det danskerne, der betaler forureneren. Men så længe vores myndigheder godkender sprøjtegifte, som udvaskes, er vi nødt til at kompensere landmændene, når vi forbyder dem at bruge de gifte.”

MARIA REUMERT GJERDING PRÆSIDENT I DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Hvad er det, vi venter på? Hvordan kan en lille gruppe landmænds modstand fylde mere end forurening af vores drikkevand og en kæmpe regning til danskerne?

D R I K K E VA N D O G S P RØJ T E GI F T

FORBUDSFORHALING plads i april sidste år og gælder frem til 2021. Men de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) blev i sidste øjeblik taget ud af daværende miljøminister Esben Lunde Larsen. Det til trods for, at den boringsnære beskyttelse var en relativt billig omgang, når man skal byde samtlige danskere på rent drikkevand. Sprøjteforbuddet ville kun gælde et areal på små 7.000 hektar jord, svarende til få promille af den dyrkede jord i Danmark. De berørte landmænd ville blive kompenseret økonomisk for de tab, de kan opleve ved at dyrke arealet uden sprøjtemidler. Ifølge Dansk Vand- og spildevandsforening og Danske Vandværker, som også arbejder for sprøjtefri boringsnære beskyttelsesområder, vil prisen holde sig på en halv milliard kroner. Vurderingen er oprindeligt foretaget af NIRAS for Miljøstyrelsen. Det skal ses på baggrund af de svimlende summer, det koster danskerne at lave afværgeforanstaltninger ved pesticidfund, lukke boringer, lave nye boringer og i yderste instans købe og drive filtre og rensningsanlæg til drikkevandet samt rørlægge mange kilometer, når vand skal hentes langvejs fra.

LANDMÆND TRODSER FORBUD. I stedet for en national beslutning i Pesticidstrategien er det fortsat op til kommunerne med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven at indføre sprøjteforbud, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt for at beskytte borgernes drikkevand. Det har foreløbig syv kommuner gjort. Herunder Egedal og Aarhus kommune.

I begge de tilfælde har Landbrug & Fødevarer på de berørte landmænds vegne klaget over forbuddet til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nævnet fastslog i december 2017, at Egedal Kommune har lov til at gennemføre forbuddet. Landbrug & Fødevarer har derefter taget afgørelsen videre til byretten og har erklæret, at de vil gå hele vejen gennem alle retlige instanser. Det samme gælder forbuddet i Aarhus Kommune. Sagens gang i retssystemet kan tage flere år. I mellemtiden kan landmændene fortsat sprøjte på jorden nær drikkevandsboringerne.

NATUR & MILJØ

40.000 ÅRHUSIANERES DRIKKEVAND PÅ SPIL Aarhus Kommune har forbudt ni landmænd at sprøjte på sårbare drikkevandsområder ved Beder nær Aarhus. Landbrug & Fødevarer har indklaget forbuddet til Miljø- og fødevareklagenævnet. En afgørelse kommer forventeligt først omkring årsskiftet. I mellemtiden kan landmændene sprøjte som hidtil. Hvis afgørelsen giver Aarhus Kommune medhold, vil Landbrug & Fødevarer klage over det ved domstolene, hvilket kan forhale sagen på ubestemt tid.

En af de berørte borgere i Beder er Richard Thomsen, som var grundvandschef i det tidligere Aarhus Amt gennem 20 år. I dag er han pensioneret og medlem af en borgergruppen ’Rent drikkevand i Beder-Malling’. Richard Thomsen forklarer, at Aarhus Kommune ganske enkelt er nødt til at sikre det drikkevand, som kommunen råder over. Ellers er der ikke nok til den voksende by, der får 5.000-6.000 nye århusianere om året, og hvor forsyning og forbrug kun akkurat balancerer. Boringerne i Beder ligger i særligt sårbare indvindingsområder, og der er ikke råd til at afskrive det drikkevand på grund af forurening med sprøjtemidler. Beder står for 15 procent af vandforsyningen til Aarhus, svarende til 40.000 århusianeres drikkevand. ”Det er en lille håndfuld landmænd, der holder 40.000 mennesker som gidsler,” siger Richard Thomsen og fortsætter: ”Landbrug & Fødevarer mener, at regelret brug af sprøjtegifte ikke kan forurene drikkevandet. Men regelret brug tager ikke hensyn til sårbare områder med stor grundvandsdannelse.

Hvis regelret brug havde fungeret til enhver tid, så havde vi jo ikke fundet så mange stoffer i grundvandet,” siger Richard Thomsen, som i bund og grund ikke mener, at Miljøstyrelsen administrerer drikkevandet i borgernes interesse, når landmændene fortsat kan henholde sig til, at de har lov til at bruge godkendte sprøjtemidler uden hensyn til lokale geologiske forhold.

KORTLÆGNING AF DRIKKEVANDSINTERESSER Der er drikkevandsressourcer under 87 procent af Danmarks areal. Den landsdækkende grundvandskortlægning har frem til 2016 kortlagt områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser. I 2017 blev kortlægningen overdraget til de enkelte kommuner, som på den baggrund skal lave indsatsplaner til at beskytte drikkevandet.

12

03 : 2018

GRÆNSER FOR SPRØJTEGIFT Så længe det enkelte stof er under Drikkevandsdirektivets grænseværdi på 1 mikrogram pr. liter, accepterer Miljøstyrelsen, at giften anvendes.

Ifølge Drikkevandsdirektivet må summen af pesticidrester i drikkevand ikke overstige 0,5 mikrogram pr. liter.

Eftersom analyseprogrammerne ikke omfatter særlig mange stoffer, er det uvist, om grænsen for det samlede indhold af pesticidrester i drikkevandet er overskredet.

Sakura-festival i Japan Tokyo og videre til historiske Hiroshima og Kyoto.

Med dansk rejseleder, 10 dage På Izu-halvøen finder vi et helt specielt kirsebærtræ, som blomstrer før andre kirsebærtræer i Japan. Allerede fra februar afholdes derfor flere kirsebærtræsfestivaler, og du har nu mulighed for at deltage i festlighederne. Blandt rejsens højdepunkter er verdens største fiskemarked i Tokyo, Guldpavillonen i Kyoto, historiske Hiroshima og tempeløen Miyajima. Vi skal også smage på det japanske køkken – bl.a. superfrisk sushi og det møre wagyu-kød. Udflugterne er del af en pakke, som købes særskilt.

Inkl. Shinkansen

D R I K K E VA N D O G S P RØJ T E GI F T

Rundrejser med dansk rejseleder albatros-travel.dk

36 98 98 98

Dagsprogram: 1 Afrejse fra København. 2 Ankomst til Nagoya, Japan.

Nagoya-slottet og velkomstmiddag. 3 Shinkansen til Tokyo. Meiji Jingu og Shibuya. 4 Tokyo. Tsukiji Fiskemarked, sushi, Hamarikyu Haven, bådtur til bl.a. Odaiba. 5 Tokyo – med Shinkansen- og regionaltog til Shimoda på Izu Halvøen – kirsebærtræer, festival og ”hanami”. 6 Shimoda byrundtur. Besøg til Ryosenji og Chorakuji templerne. Afslapning ved stranden og middag. 7 Shimoda. Med regionaltog og Shinkansen til Kyoto. Nishiki-madmarkedet og det charmerende geisha-distrikt Gion. 8 Kyoto. Heldagstur til Hiroshima og tempeløen Miya-jima. 9 Kyoto. Guldpavillonen, Nijo-borgen, besøg i zen-have og cykeltur i Arashiyama. Afskedsmiddag med wagyu-kød. 10 Bus til Osaka. Fly til København.

Afrejse fra København 9/2, 28/2, 2/3 og 8/3 2019

Fra kr.

16.998,-

Oplys annoncekode: Natur

N O R T H K O R E A

Gæsternes vurdering

JAPAN TOKYO

4,4 ud af 5 stjerner Namhae I.

Hiroshima

Kyoto

Nagoya

Osaka

Fujibjerget

Shimoda

Vælg en bæredygtig rejseudbyder Albatros vil gå forrest, når det kommer til social og miljømæssig bæredygtighed. Derfor arbejder vi med beskyttelse af truede dyrearter,

naturbevaringsprojekter samt humanitære projekter rundt om i verden. Kort sagt rejser vi med hjerte, hjerne og holdning.

Andøyane Smeerenburg Ny Ålesund

SVALBARD Longyearbyen Bell Sund

Inkl. helpension på skibet

Svalbard

– sidste stop før Nordpolen Oplev sommer i Arktis – solen står højt, og kysterne myldrer af liv, nu hvor landet åbner sig efter vinterens favntag. Med dansk rejseleder, 8 dage Oplev isbjørnenes rige på dette Albatroskrydstogt, hvor vi besøger steder, som normalt kun besøges af ekspeditionsfolk. Vi sejler med ekspeditionsskibet Ocean Atlantic, og i skibets medbragte zodiacflåder foretager vi landgange og kystsejladser, hvor vi kommer tæt på dyreliv og gletsjerlandskaber. Togtet forIøber i den tidlige sommer, hvor Svalbard summer af liv. Fuglene har indtaget de mange ynglepladser, svalbardrenen har travlt med at samle ny energi efter vinteren, og isbjørne kan stadig jage fra fjordisen.

Vi går i land ved gamle fang stationer, besøger forskningsbyen Ny Ålesund og sejler dybt ind i fjordene. Togtet rundes af i Long-yearbyen, verdens nordligste ”storby”.

Dagsprogram: 1 Fly København – Longyearbyen, Svalbard.

Tranport til skibet og afsejling. 2 Kongsfjorden og Ny Ålesund.

3 Amsterdamøya og hvalfangerstationen ved Smeerenburg. 4 Langs pakisen mod 80 grader nord. 5 Andøyane og Monacogletsjeren.

6 Krossfjorden med Fjortende Julibukta samt Lilienhöök. 7 Bellsund, Vårsolbukta og Calypsobyen. 8 Longyearbyen og hjemrejse.

Afrejse fra København 9/6 2019 NATUR & MILJØ

13

27.798,-

0 3 kr. : 2018 Fra

Oplys annoncekode: Natur

TEMA NATURFA MILIER

F

A

K

T

MISSION At starte, støtte og udvikle nye fællesskaber, hvor familier og andre inviterer og inspirerer hinanden til komme mere ud i naturen.

A

O

M

HVORNÅR Projektet skydes i gang fra foråret 2019 og afsluttes i 2022. DN vil herefter fortsat hjælpe med oprettelse af nye Naturfamilier på hjemmesiden og Facebook. I løbet af foråret 2019 lanceres projektets hjemmeside med idéer, turkalender og inspirerende forskningsresultater om mennesker og natur.

NYE FAMILIEVENSKABER I NATUREN

NATUR & MILJØ

14

03 : 2018

TEMA NATURFA MILIER

N

A

T

U

R

F

A

MÅL I 2022 vil 30.000 registrerede brugere, tilknyttet 300 Naturfamilier, invitere på over 3.000 ture. Nordea-fonden støtter projektet med 5 millioner kroner.

M

M ARIA LYKKE A N D ER S EN TERITORIU M

I

L

I

E

R

MEDLEMSKAB ER GRATIS Projektet samarbejder og erfaringsudveksler med andre lignende projekter såsom Center for Børn og Natur, Hike it baby, Children & Nature Network USA og Nature Play I Australien.

I foråret 2019 barsler DN med en ny stor satsning, der skal gøre det lettere for børnefamilier at finde hinanden, deltage i naturaktiviteter og invitere andre familier med. Konceptet, der hedder ’Naturfamilier’, er stærkt inspireret af den amerikanske bevægelse ’Hike it baby’ og skal brede sig som ringe i skovsøen via de sociale medier. ar og mor kommer ikke så tit ud i naturen.

Faktisk aldrig! Arbejdet, sportsklubben og børnenes aktiviteter fylder dagene rigeligt ud.

Børnene kender ikke navnene på andre insekter end fluen og mariehønen. Til gengæld kender de storcentrets indretning som deres egen bukselomme, og kan tv-kanalen Ramasjangs ugentlige programflade på iPaden udenad.

Far og mor ønsker at samle familien om sunde og mindeværdige aktiviteter, men de kan ikke overskue at tage ud i det grønne, for hvad skal de finde på? Og hvor kan de tage hen? Det ville være nemmere, hvis de kunne følges med andre børnefamilier, der kender de gode steder.

Familiesituationen ovenfor er fiktiv. Ikke desto mindre kan de fleste nikke genkendende til nogle af elementerne og den gode vilje kontra hverdagens tidsrøvere.

I foråret 2019 kommer DN familierne til hjælp med et helt nyt projekt kaldet ’Naturfamilier’; et uformelt, gratis og uforpligtende digitalt fællesskab, som skaber aktiviteter i den virkelige verden. Målgruppen er familier, der vil ud i naturen og dele naturoplevelser og friluftsliv med andre. Naturfamiliegrupperne dannes og vokser på Facebook, hvorigennem familierne inviterer hinanden på ture. Også lokale skolelærere, naturvejledere og organisationer kan være med til at oprette en naturfamiliegruppe og invitere på oplevelser herigennem. ”Forældre skal ikke nødvendigvis selv finde på noget eller lede efter arrangementer i naturen, og det bliver ikke endnu en ’vi SKAL-aktivitet’ i familiernes hverdag,” forklarer Ole Laursen, projektleder i DN.

SOM MEDLEMMER AF DEN LOKALE Naturfamilies facebook-

F

NATUR & MILJØ

side får forældrene alle mulighederne serveret som beskeder, og de kan hægte sig på fællesskabets aktiviteter eller lade være, invitere flere med eller bare komme alene, alt efter hvad der passer dem den pågældende dag. Familierne kan dermed hjælpe og inspirere hinanden til at opdage nye hjørner af naturen i lokalområdet, kommunen eller så langt ud, de ønsker. Engagementet skal brede sig som ringe i vandet. ”For nogle forældre kan det være svært selv at tage initiativet til at komme ud i det grønne, fordi de måske føler, at det kræver en hel masse planlægning. For dem vil fællesskabet med andre familier kunne fjerne en del usikkerhed og besvare spørgsmål som: ”må man gå ind på det og det område, er dyrene farlige, kan man bade eller fiske her, og kan man virkelig se på haletudser og klatre i træer dér?”

Første fase af projektforløbet har fokus på familier med 0-2-årige børn, næste fase for børnehavebørn, og sidste fase for de skolesøgende børn. Undervejs skal ringene i vandet gerne nå de naturuvante familier, så børn og voksne herfra ikke ser det som en uoverstigelig barriere at komme ud. Når projektperioden slutter i 2022, skal der gerne være opstået selvkørende naturfamiliegrupper over hele landet, og generelt en masse viden til brug for lignende initiativer i fremtiden.

Projektet er et samarbejde mellem DN og Steno Health Promotion, som står for indsamling af viden og evaluering.

15

03 : 2018

TEMA NATURFA MILIER

FORÆLDRES VANER OG PRIORITERING ER

A lt, hvad vi er omgivet af i dagligdagen, er menneskeskabt og har en dagsorden og et formål. Busstopskiltet, etiketten på madvaren og spillet på tabletten bombarderer os med symboler, som vores hjerner skal tolke på og tage stilling til. Indholdet på mobiltelefonen eller computeren holdes kun i gang ved hjælp af menneskelige ressourcer. Således er vores mentale speeder konstant trykket i bund, og på et tidspunkt bliver hjernen overbelastet. Naturen derimod er ligeglad med, om mennesket er til stede eller ej. Den vil os ikke noget, men er der bare.

Her skal du kun forholde dig til det, du ser. Hjernen behøver ikke at sætte gang i tunge regneprocesser for at tyde, hvad træet mener med at se ud, som det gør. Vi kobler af i naturen og kan være os selv derude. Derfor virker naturen helbredende.

IMRAN RASHID

afgørende. Inspirationen til projektet kommer fra den amerikanske mor Shanti Hodges. I 2013 foreslog hun sin mødregruppe at gå en tur med babyerne i stedet for bare at mødes på en café. Via de sociale medier bredte idéen sig til hele USA. Konceptet fik navnet ’Hike it baby'.

DN og Ole Laursen arbejder lige nu på at udvikle en dansk version af konceptet, og det er ikke for børnenes blå øjnes skyld.

“Fra DN’s side gør vi først og fremmest det her for naturens skyld. I mange år har vi arbejdet på at få flere børn ud i naturen. Undersøgelser viser nemlig, at de, der har mange naturoplevelser som børn, også forstår at holde af og passe på naturen som voksne. At støtte dannelsen af Naturfamiliegrupper er derfor forebyggende arbejde. Forældre må forstå, hvorfor det er et problem på flere planer, at børn i stigende grad bliver koblet af naturen. At færdes derude gavner børnenes mentale og fysiske udvikling på linje med tilstrækkelig søvn og sund kost. Derudover styrker fælles naturoplevelser nærværet i familierne. Det er en nem og sjov måde at være sammen på,” mener Ole Laursen.

Med ’Naturfamilier’ henvender DN sig derfor til de voksne. Det er dem, der skal tænde på idéen og opdage, hvor mange spændende, mystiske og overraskende oplevelser familien kan få derude. Erfaringer viser, at først når forældre, bedsteforældre eller pædagoger tager børnene ved

SPECIALLÆGE OG FORFATTER TIL BOGEN SLUK – KUNSTEN AT OVERLEVE I EN DIGITAL VERDEN NATUR & MILJØ

16

03 : 2018

TAG BØRNENE MED I NATUREN, FORDI NATUROPLEVELSER …

1 … udvikler en sund krop.

Aktivitet i naturen er med til at modarbejde livsstilssygdomme som overvægt, hjertekarsygdomme og diabetes. Vi husker at lufte vores hund, men glemmer, at børnene grundlæggende har de samme behov som hunden.

2 … medvirker til et godt børneliv.

Fysisk aktive børn har ofte et bedre selvværd, en større selvtillid, flere sociale relationer og føler sig mindre ensomme i forhold til fysisk inaktive børn. Dermed er der skabt et godt grundlag for, at børnene klarer sig bedre mentalt, socialt og fagligt.

3 … modvirker stress og fremmer læring.

Naturen giver hjernen et frirum, hvor vi på en gang kan arbejde med alle sanser og hvile de dele af hjernen, der ellers er med til at give os stress. Her er tid til ro, omtanke og fordybelse. Færden i naturen har også en positiv effekt på børns indlæringsevne, opmærksomhed og intellektuelle færdigheder.

4 … er gode for familien og andre fællesskaber.

Oplevelser sammen i naturen lagrer sig som unikke stjernestunder, der huskes og mindes. Oplevelserne vænner os til at være sociale og udvikle gode og varige relationer. Når man spørger voksne om de bedste minder fra deres barndom, foregår de ofte i naturen.

5 … beskytter naturen.

Børn med mange naturoplevelser vokser op som brugere og beskyttere af naturen.

De får forståelsen af, at vi er en del af noget større og gensidigt afhængige heraf.

Hvis vi mister kontakten med naturen, mister vi den, og dermed mister vi os selv.

- Naturninja.dk

TTEEM MAA NNAATTUURRFFAAM MI ILLI IEERRV

TÆNDER IDÉEN DIG OG DIN FAMILIE?

NATURFAMILIEGRUPPER KAN STARTE HOS

Henvend dig meget gerne til DN, hvis du vil være med til at hjælpe ’Naturfamilier’ i gang!

En familie og deres venner, der i forvejen kommer meget i naturen.

hånden, kommer de i naturen. I dag går børn ikke ud af sig selv. Fars og mors prioritering har afgørende betydning.

Et stærkt tilhørsforhold til naturen grundlægges i barndommen. Familiers valg af fritidsaktiviteter i hverdagen, weekenden og ferien kan således få indflydelse på vaner, der rækker langt ud i fremtiden for børnene.

Ifølge Ole Laursen er elektroniske medier en af de største hindringer for, at børnene får naturoplevelser. Det viser en Gallupundersøgelse.

“Da jeg var barn, bad min far og mor mig om at gå ud og lege, når de havde brug for ro. I dag giver forældre deres børn lov til at sidde en time ekstra med computerspillet Fortnight eller tv-serier på Netflix.”

En gruppe af forældre fra en institution eller en skole.

En spejdergruppe, som vil invitere nye familier i naturen.

En mødregruppe, som vil mere ud i hverdagen.

En familie, som vil møde nye familier om meningsfulde aktiviteter. ' En naturskole eller naturvejleder, som vil aktivere flere familier.

En kommune, som vil aktivere og invitere børnefamilier ud i den lokale natur.

PROJEKTET HAR BRUG FOR AMBASSADØRFAMILIER. Lige nu, i projektets opstartsfase, arbejder DN på at få dannet ti meget forskellige naturfamiliegrupper.

“For at konceptet kan brede sig som ringe i vandet, er det vigtig i begyndelsen at have initiativrige familier, der jævnligt inviterer til ture og invi-

Nye områder med løvskov

Bedsteforældre, som vil dele erfaringer fra barndommens oplevelser med andre familier.

terer mange ind i fællesskabet. Vi får også brug for såkaldte influencers. Det er dem, der selv synes, idéen er supergod og måske jævnligt deler billeder fra oplevelserne på de sociale medier, men ikke nødvendigvis selv inviterer til en masse,” forklarer Ole Laursen.

Han håber på at se flere forskellige typer invitationer til alt lige fra blot at spadsere med barnevogne gennem skoven, til at gå på opdagelse efter blomster og insekter med børnene, bygge huler, plukke bær, fange krabber, cykle ture og overnatte i shelters.

DN vil undervejs i den tre-årige projektfase arrangere workshops og udarbejde idékataloger, der kan klæde engagerede familier på med ideer til aktiviteter.

“Formålet med aktiviteterne er først og fremmest, at alle deltagere nyder naturen med de berigende, sansemættende, lærerige, mindeværdige og relationsskabende oplevelser, det kan give familierne. Derfor bør grupperne forventningsafstemme med hinanden. En vigtig værdi er eksempelvis, at man altid venter på hinanden,” siger projektlederen.

KUNNE DU FINDE PÅ AT VÆRE MED I EN NATURFAMILIEGRUPPE? ANNA SØEGREN (29 ÅR), SKOLELÆRER, MED SVEND, HASLEV: ”Det er et godt initiativ og meget tiltrængt i en tid, hvor digitale medier fylder så meget.

Jeg opsøger naturen utroligt meget selv, og har ikke brug for et kærligt skub. På den anden side giver det god mening, hvis sådan en som mig giver glæden ved naturen videre.

Desuden er vi lige flyttet til byen, så en naturfamiliegruppe kunne også være en god måde at få et nyt netværk på.”

SARAH HELENE KRISTENSEN (30 ÅR), SYGEPLEJERSKE, MED JOSEFINE OG OLIVIA, BRØNSHØJ: ”Naturfamilier lyder som en virkelig god idé, og dejligt at det er på frivillig basis. Jeg kunne godt finde på at være med i en gruppe. I min familie er vi ikke de vilde naturmennesker, og slet ikke min mand, så problemet for mig er at skulle af sted alene med de små. Det gør jeg ikke bare af mig selv, men hvis jeg bliver motiveret af andre familier, tror jeg det vil lykkes.

Jeg har aldrig været i skoven med mine børn.

Udflugterne begrænser sig til turene i Utterslev Mose for at fodre ænder og til haven med tissemyrer og bøgehæk.”

NATUR & MILJØ

17

03 : 2018

KRISTIAN SMEDEMARK HASLØV (40 ÅR), AKTUAR, MED SIMON: ”Det er sværest at komme afsted, når man ikke helt har styr på, hvad man skal gøre, så det er da super, hvis familier, der er uerfarne i naturen, får lidt hjælp til at komme afsted.

Når man først er derude, finder man jo hurtigt ud af, at det ikke er så svært. Vi har en del erfaring i friluftsliv og et fornuftigt netværk til naturoplevelser. For os er det derfor mest et spørgsmål om at finde tiden og prioritere det, og knap så meget et spørgsmål om manglende kompetencer og netværk.”

TEMA NATURFA MILIER

ET EKSPLOSIVT VOKSENDE NETVÆRK AF NATURFAMILIER Da en amerikansk mor i 2013 første gang foreslår sin mødregruppe at mødes udendørs, gør hun sig ingen forestillinger om udviklingen i det frø, hun sår. I dag er frøet blevet til et verdensomspændende koncept for børnefamilier og kvinder, der i lokale netværk har gavn af at udforske og vandre i naturen sammen.

2013: PORTLAND, OREGON, USA

Shanti Hodges er netop blevet mor til sønnen Mason. Hun er over 40 år og førstegangsmor. Indtil nu har hun levet et aktivt liv som journalist og markedsføringsekspert. Hun skriver blandt andet om udendørssport og grej. Venner med småbørn har hun ikke mange af. Hun kommer i en mødregruppe, men længes efter at være udenfor.

En dag får hun en idé. Hun spørger et par af kvinderne, om de har lyst til en gåtur i Portlands smukke Forest Park sammen med hende i den kommende weekend. Første gang møder fem kvinder op med deres nyfødte. Ugen efter dobbelt så mange og tredje gang 15 mødre. Sådan udvikler det sig. Venner

af venner kan se billeder fra turene på nettet og ønsker at gøre det samme i deres dele af landet. Til at begynde med har Shanti Hodges ingen idé om, hvor populært initiativet er.

Først efter et par uger, da hun ikke længere kan nå at følge op på alle henvendelser på mobilen og e-mail, går det op for hende, at det her kan blive noget stort. At mange andre småbørnsforældre har det samme behov for fællesskab om udendørslivet som hun selv. Da er det, at hun får idéen til at oprette en virtuel turkalender. Det bliver en passion for hende at gøre det lettere for familier at komme ud i naturen med deres nyfødte, uanset om forældrene har erfaring med at vandre eller ej.

2018: 50 stater i USA, Australien, NATUR & MILJØ

18

03 : 2018

Canada, Tyskland, Italien, Japan, Puerto Rico, Sydkorea og England: Idéen til gåturen for fem år siden er blevet til et netværk af naturberigede familier over hele kloden.

Shanti Hodges har fundet på at kalde initiativet for ’Hike it baby’.

Hun er i dag mere end fuldtidsbeskæftiget med konceptet, og har 13 deltids-medarbejdere ansat. Hendes seneste optælling viser, at over 180.000 familier har gavn af naturfællesskabet via 300 afdelinger placeret rundt omkring på kloden.

Netværket rummer også bedsteforældre og familier med større børn end nyfødte. Børnene vokser med bevægelsen, og det samme gør variationen i de forskellige naturaktiviteter, brugerne inviterer til. Alene i USA inviteres der i dag ud på mere end 2.500 ture hver måned. I en mail fra USA svarer Shanti Hodges: ”Jeg tror, der er flere grunde til, at ’Hike it baby’ er vokset så eksplosivt. At have små børn kan sommetider give en følelsen af at være isoleret. At finde sammen i fællesskaber kan derimod gøre oplevelsen af forældreskabet større. At lave en caféaftale med en fremmed kan give kejtede situationer, men at gå ud i naturen sammen er en helt anden historie. Her er ingen barrierer og intet pres på for at blive bedste venner. Her får man dog øjeblikkeligt noget til fælles. Derudover tror jeg, den massive tilslutning skyldes, at mange mærker, hvor lidt forbundet til naturen de efterhånden er.

Det går op for dem, at jo tidligere i livet, forbindelsen bliver skabt, des stærkere påvirker det vores kultur.

Når børn forbindes til naturen fra de er nyfødte, vokser de op med en lyst til at passe på den. Fordi de forstår deres plads i økosystemet. Det er tydeligt med min egen fem-årige søn. Når vi vandrer i Columbia Gorge, taler han altid om vigtigheden af at beskytte træerne, og om dengang nogle børn i området fornøjede sig med tændstikker og startede en stor skovbrand. Den historie er en del af hans basale viden og vil derfor få indflydelse på hans fremtid.”

TEMA NATURFA MILIER

Jeg tror, der er f lere grunde til, at ’Hike it baby’ er vokset så eksplosiv t. At have små børn kan sommetider give en følelsen af at være isoleret. At finde sammen i fællesskaber kan derimod gøre oplevelsen af forældreskabet større.

SHANTI HODGES GRUNDLÆGGER AF 'HIKE IT BABY'

TIDSRØVEREN Undersøgelser af, hvorfor børn og familier ikke kommer så meget i naturen som tidligere, viser, at brugen af digitale medier er en af hovedårsagerne. Mange forældre peger også på, at de selv bærer et medansvar for, at børnene kommer mindre ud i naturen, end de selv gjorde som børn. I en Gallupundersøgelse fra 2015 nævner flest forældre disse to årsager:

Hvad mener du, er de vigtigste grunde til, at børn i dag kommer mindre ud i naturen, end da du var barn?

TV, COMPUTER OG ELEKTRONISKE SPIL HOLDER BØRNENE INDENDØRS. 70% VI FORÆLDRE TAGER OS IKKE TID TIL GIVE BØRNENE NATUROPLEVELSER. 45%

NATUR & MILJØ

19

03 : 2018

TEMA NATURFA MILIER

Sundhedsplejerskens råd

Hvor mange vandreture har du været på med din søn? ”I Masons første år vandrede jeg med ham tre-syv gange om ugen. I dag bliver det til mindst en-to gan- Hvordan kan børn fra 0-12 år få ekstra gavn af naturen? Se ge om ugen.” forslagene fra Susanne Lücke, der er sundhedsplejerske og formand for Er det aldrig udfordrende at have sit Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker lille barn med ud at vandre?

“Oh my God, yes! Jeg dokumente- 0-1 ÅR rer det på en video, der er lagt ud på Udvikling af sprog: Peg på dejlige elementer vimeo.com/181857377. Jeg tog Ma- i naturen og tal om alt det, baby kan røre ved, lugte og lytte til og se på. son med ud på en 30 dages tur aleStimulering af sanser: Hvis baby ligger i en ne uden min mand. At være på tur barnevogn, skub da kalechen ned, og lad den med et barn i tumlingealderen kan lille kigge op i trækronerne og bladene, der have sine øjeblikke. Man er nødt til bevæger sig i vinden. at minde sig selv om, at målet er at 1-2 ÅR komme ud i naturen, ikke at nå et Udvikling af sprog: Fortsæt med at tale, og bestemt antal kilometer. Et godt brug mange ord på det, barnet kan opleve råd er at medbringe snacks og at med sanserne. vandre sammen med andre foræl- Stimulering af sanser: Lad barnet røre ved dre og tumlinger. Hvis du ikke selv naturen under opsyn, så den lille ikke kløjs i kastanjer, småsten eller smager på giftige kan ændre dit barns humør, er der planter. Lad barnet gribe fat i ting og mærke i det mindste nogen til at støtte op moset under hænderne. Forskning viser, eller føle med dig. ’Hike it baby’ at mange forskellige sanseindtryk gavner lærer desuden alle nye deltagere, børnene kognitivt, det vil sige, at der sker en hvordan de bærer deres babyer på større udvikling i hjernen, når de eksempelvis rører ved både runde, skarpe, våde, den rigtige måde, hvordan de kan bløde, hårde og nubrede ting. amme, mens de går eller venter, og Motorik: Det er nemmere at lære at kravle at vi aldrig efterlader nogen, men på græs eller i en skovbund end på et glat gulv. Mange familier anskaffer sig alverdens venter på hinanden.”

Har ’Hike it baby’ ligefrem ændret livet for mødre eller familier? ”Jeg har så mange historier at fortælle. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke får en e-mail fra et menneske, der fortæller, at ’Hike it baby’-fællesskabet har ændret hendes eller hans liv. Der er noget helbredende og inspirerende ved at komme udenfor. Jeg har set det i min egen familie. Min søster har en søn med Downs syndrom, og helt fra start kunne hun se, at hans balance blev styrket, og at kontakten til os andre var meget bedre efter en vandretur.

Hun er underviser, så hun lavede små tests med ham for at undersøge forskellen i hans indlæring og hurtighed. Jeg har også en historie om en kvinde, hvis søn er født med Joubert syndrom. En genetisk afvigelse, der påvirker den del af hjernen, som blandt andet styrer musk-

hjælpemidler, som kan bestiges eller skubbes, men i naturen står den slags til gratis afbenyttelse. Små børn har en naturlig lyst til at bevæge sig så meget som muligt, og naturen er et velegnet rum. Brems dem ikke.

Selvtillid: Slip jævnligt den lilles hånd, og lad barnet selv gå på opdagelse i verden.

Anerkend det den lille gør, fortæller om og ser. Lad tumlingen bevæge sig længere og længere væk, men bliv inden for rækkevidde af øjenkontakt. Det styrker barnets tro på sig selv og nysgerrigheden på verden.

Naturen har masser af elementer, der kan udforskes.

NATUR & MILJØ

20

03 : 2018

TEMA NATURFA MILIER

lerne. Først da han var tre og et halvt år, kunne han rejse sig og stå på sine fødder med hjælp fra et gangstativ.

Lægerne kunne ikke give forældrene et hint om sønnens fremtidsudsigter. Da hun første gang var på tur 3-6 ÅR med et ’Hike it baby’-fællesskab, Udvikling af sprog: Udvikl ordforrådet. Gå i havde sønnen sit gangstativ med. I detaljer. Tal om træernes navne, og hvordan det føles at røre ved regnormen. Det er vig- dag er han fem år og har netop gentigt, at barnet ser og mærker, at forældrene nemført en vandretur på 21 kilomeogså har det rart i naturen og nyder samter uden hjælp fra andet end sine to været med barnet. Vis din egen begejstring fødder.” som forælder! Det er den bedste introduktion til naturen, man kan give sit barn.

Motorik: Barnet kommer hurtigere frem nu.

Lav gadedrengehop ud ad stien, og stå på et ben. Vis barnet, hvor mange måder man kan bruge kroppen på udenfor.

Selvbevidsthed: Lad barnet klatre i træer.

Som regel er mindst en af forældrene den bekymrede type. Lad ikke denne tage over, første gang træerne bestiges. Undgå at gøre lysten til at klatre op på ting og i træer til noget negativt, men fremelsk modet. Giv gerne barnets rumpe en støttende hånd på vej op. Giv glæden og lysten til at lege og udforske verden videre. Vend stenene og kig på dyr. Klatr med op i træet. Leg tagfat.

Byg huler. Gem dig bag et træ. Hvis du selv går midt på stien, og er bange for det høje græs, så giver du frygten videre. Børn gør ikke det, vi forældre siger, men hvad de ser os gøre.

Hvad giver det dig og din søn at være I naturen? ”Jeg mærker en ro falde over mig.

Jeg glemmer alt det, der ellers rumsterer i mit hoved og bliver helt nærværende og opmærksom på mine omgivelser: Fuglenes sang, et fly over hovedet på mig og solstrålernes forskellige farver. Min søn og jeg elsker at lytte til vores skosåler, der laver knaselyde på den stenede sti; at tælle nuancer af grøn og at se efter fugle. Når jeg begynder på en rute, er mit mål nummer et at sætte farten ned mentalt og nyde oplevelsen med mit barn. Hvis jeg får pulsen op, fint! Hvis jeg bare får en 6-10 ÅR god samtale med en mor, der sidder Fælleskab: Invitér venner med ud i naturen. og ammer, fint! Før jeg fik Mason og Samvær med forældrene betyder meget, begyndte at vandre, var jeg en størmen det begynder vennerne også at gøre. relse 44 og totalt ude af form. Nu er Byg kammeratskaber ind i naturen. Lad barnet klatre i træer og bygge huler med jeg nede på en størrelse 36-38. Det vennerne, så de får gode minder om fælles- koster ikke noget at vandre i natuskab i naturen med jævnaldrende. Hvis ikke ren, og alle kan gøre det ved at sætte barnet har været introduceret for naturen den ene fod foran den anden. Bare fra helt spæd, er det vigtig at komme i gang en gåtur om ugen kan ændre et liv.” nu på 0.-, 1.- og 2.-klassetrin.

Fysisk sundhed: Opfordr til mere avancerede lege i naturen såsom dåseskjul, og at sigte efter træstammer med grene eller kogler. Medbring en bold.

Viden: Gå fortsat på opdagelse sammen.

Barnet har Natur og teknik i skolen og begynder selv at kunne give viden videre.

Vis anerkendelse, og spørg selv nysgerrigt, så formidlingen går begge veje.

11-12-ÅRIGE Nu gælder det om at holde fast i den gode vane med at komme ud og røre sig sammen i naturen. I skolen begynder barnet i højere grad at hænge ud i frikvartererne frem for at lege, med mindre barnet er tosset med sport. Generelt bevæger barnet sig mindre, jo nærmere pubertetsalderen han eller hun kommer.

Har du bemærket, om dit eller andre af deltagernes børn har udviklet særlige kompetencer ved at være flasket op med natur? ”Det er svært at vurdere, men jeg kan sige, at min søn kender navnene på et hav af fugle. Han kan se en fugl på himlen og sige: ”Mor, se den høg!” Jeg har ikke lært ham det.

Jeg tror bare, han ved det fra vores mange besøg i fuglereservater, naturcentre og ved at læse bøger. Det er jo hans liv. Han kan sige navnene på 20 dyr i løbet af et øjeblik, men har først for nyligt lært, hvad Mac-

NATUR & MILJØ

21

03 : 2018

HIKE IT BABY En nonprofit organisation, grundlagt i 2013 af amerikaneren Shanti Hodges.

MISSION At bygge fællesskaber, der understøtter, at familier med børn fra nyfødte til skolealderen kommer ud i naturen.

FORMÅL At skabe en generation, der elsker at være i naturen og passer på den. ’Hike it baby’ understøttes af donationer og kontingenter fra 10 dollars om året.

Har 180.000 medlemmer fordelt over 300 afdelinger i 9 lande.

MÅL FOR FREMTIDEN At 1 million familier jævnligt tager imod ’Hike it baby’s’ invitationer HJEMMESIDE www.hikeitbaby.com

Donald-skiltet symboliserer, selvom vi passerer det hver dag. Vi har et stort netværk af venner omkring os, som er meget forstående, når vi siger, at vi som familie hellere vil mødes og styrke venskabet på en gåtur end over en kop kaffe på en café. De siger altid ja. Vi kan se, hvor stærke båndene mellem vores børn er, fordi de så mange gange har gået på opdagelse i naturen sammen. De stoler på hinanden og har de voksnes tillid, når de viser vej på en rute.”

Hvad er den største trussel mod børns tid i naturen? ”Skolen! Jeg er faktisk meget bekymret for min søns fremtid i uddannelsessystemet. Samfundet er ikke indrettet efter børn, der foretrækker udendørslivet. Nu må vi se, hvordan det går, når Mason om lidt starter i skole. Desuden er jeg stærkt bekymret over, at vi gør teknologien til en integreret del af børns liv.”

ÅRSTIDENS FOTO

NATUR & MILJØ

22

03 : 2018

ÅRSTIDENS FOTO

&

JA N TA N DRUP

OVERRASKELSER FRA FOTOSKJUL Sad i filmskjulet en hel dag ved Saltvandssøen for at filme skestorke, og der skete intet.

Efter at havde ventet i fem timer besluttede jeg at pakke ned og forlade skjulet. Men da jeg skulle til at åbne for teltet, hørte jeg lyden af små kobbersnepper og islandske ryler.

De havde landet lige foran det ene glukhul i teltskjulet. De var tydeligvis lige kommet fra Arktis, og de virkede rastløse, og det så ud, som om de snart ville flyve videre. Derfor vidste jeg, at jeg ikke kunne nå at stille filmudstyret op igen og valgte at tage stillbilleder i stedet.

Det nåede jeg lige, og efter cirka 10 skud fløj de igen.

SEND DIT BILLEDE OG VIND 1 .0 0 0 KRONER Send billedet til kop@dn.dk.

Skriv en billedtekst på 100 ord.

Deadline for indsendelse er 1. oktober.

NATUR & MILJØ

23

03 : 2018

N ANTAUTRUPROPROTRRTÆ R TÆ A T DSM N IORGAELNE N

S L Y VEN N G

N

NS

E R N A M M . ÅS .. .

..

.....................

24

03 : 2018

.......

.... . . .

NATUR & MILJØ

.....

N

E S , A G I G G S DE S N O O

NATURPORTR ÆT SNOGEN

JA N S KRIV ER JA N S KRIV ER , N AT UREPL .CO M

I det gryende efterår kan man støde på blyantstynde snogeunger, der netop er begyndt at krybe på egne bugskinner. De er resultatet af et bunkebryllup en forårsdag i et kriblende og krablende garnnøgle af snoge.

Med sommersolen som fødselshjælper er de små snoge kommet ud af æggene. Snogen er Danmarks længste slange, og den er ligeså smuk, som den er lang, vil mange mene.

vert år, når september begynder at transmittere sin berømte blå himmel, mens naturen forbereder sig på at spille blues, fordi det går mod melankoli og mørkere tider, holder jeg et særligt vågent øje på terrassen, hvis jeg slanger mig i liggestolen i sæsonens sidste varme. For nu er det tid for små snoge at gøre erfaringer på krybdyrenes fodsti. I mange år er en af ruterne gået forbi min bopæl og terrasse i udkanten af mosen, hvor snogen har sine jagtmarker.

Et år kom katten og afleverede sådan et lille sirligt farvet eksemplar af vores længste slangeart, og pr. refleks skældte jeg det domesticerede rovdyr ud, og bad det om at passe sine pligter som musebekæmper og så ellers lade fredede krybdyr være i fred. Måske har skældudene hjulpet, for de seneste år er det gået godt. De små snoge er kravlet forbi i god ro og orden.

Sidste år pønsede en få uger gammel snog tilsyneladende på at overvintre i min udestue, men det var ikke nogen fornuftig strategi, for udestuer har det med at løbe tør for varme i november. Derfor gav jeg afslag på asyl og løftede i stedet forsigtigt slangen ud i det fri, mens jeg anviste den en kurs i retning af en mondæn mødding med hestemøg, der er lun og tør at holde vinter i. Og snart var snogen væk. På vej mod sit første måltid og den første vinter.

H

.. . .

MADPAKKE TIL DEN FØRSTE TID.De små snogeunger behøver nu ikke at jage i

... . .

deres første tid, for i lighed med daggamle kyllinger har slangerne ved klækningen en madpakke at tære på.

Madpakken er en rest af æggeblomme fra det æg, som snogen krøb ud af ved at file sig fri af æghinden med en lille ægtand, der sidder som en hård knop på snuden af slangen. Disse krybdyr har meget til fælles med fuglene.

Snoge lægger æg, men de ruger ikke. I stedet benytter de sig af krokodillemetoder ved at lade solen bage og udruge æggene, der ligger i gærende organisk materiale.

Derfor har den sorte slange brug for udklækningssteder som møddinger, kompostdynger, halmstakke, levende hegn, solbeskinnede stengærder eller dynger af savsmuld og råddent træ, hvor der er den rette varme og fugtighed i de fem uger, som det varer at gøre en slange af et æg.

Men mange af disse naturlige rugemaskiner i det fri er forsvundet i et kulturlandskab, som er blevet mere og mere velfriseret og monotont i løbet af det seneste århundrede. Der er voldsom rift om de gode lokaliteter til æglægning og udrugning.

Det er kendt, at særligt gæstfri steder kan tiltrække mange æglæggenNATUR & MILJØ

25

03 : 2018

....

....

NATURPORTR ÆT SNOGEN

de snogehunner fra en radius af flere kilometer. Engang blev der i Sverige fundet 5.186 snogeæg på et klækkested i en gammel bunke savsmuld ved et savværk i en skov. Når man tænker på, at en snog alt efter alder lægger mellem 10 og 40 bløde og bøjelige æg, der er på størrelse med aflange dueæg, må der have været en betragtelig trafik af læggesyge snoge på vej mod den solvarme savsmuld.

BUNKEBRYLLUP MED BLOT ÉN BRUD. Før

det kommer så vidt som til æglægningen, udspiller der på forårets naturscene sig et parringsspil, som kan ligne en bunkebryllup.

Jeg oplevede engang sådan ét. Det

Da padder og unger af firben og stålorme er snogens vigtigste byttedyr, er dens fødegrundlag i Danmark blevet mærkbart forringet.

Når snoge parrer sig, ligner det en brydekamp og alles kamp mod alle.

En stor hun er centrum i det levende garnnøgle, hvor den stærkeste og mest vedholdende han får lov til at parre sig med hende. Slangerne er friske i farverne i det tidlige

NATUR & MILJØ

26

03 : 2018

forår, for de har netop skiftet ham efter vinterens dvale. Ligesom mange andre slangearter er snogen yderst stedtrofast. Derfor kan man år efter år finde snogen og dens parringspladser på præcis de samme steder som sidste år.

NATURPORTR ÆT SNOGEN

............... . . . . . . . .. .....

A K TA O M F . . ...

NATUR & MILJØ

27

03 : 2018

. . . . ...

Hunnerne måler i reglen 70100 centimeter. Hannerne er i gennemsnit kun 60-80 centimeter

.. . . . .

Rekorden i Danmark er en hun på 132 centimeter.

I Sydeuropa er der fundet snoge på 205 centimeter.

Snoge vokser hele livet, og de kan blive mindst 23 år i naturen.

.

knap en time snoede snogene i slangedyngen sig hver til sit. Hunnen bar derefter sine befrugtede æg i sin krop i næsten tre måneder.

En dag i højsommeren fandt hun sit nøje udvalgte sted at lægge æg, så de små sorte, blyanter med solen som fødselshjælper kunne komme frem mod slutningen af august og skrive et nyt kapitel om den graciøse snog.

Det er netop nu på denne årstid, at små frøer og tudser hopper omkring i våde terræner som snacks for små slanger, så det er fornuftigt og lavpraktisk for en snog at få appetit på livet her ved tærsklen til efteråret.

Snart vil det være tid til et halvt års dvale. Et tørt og lunt sted, tak. Helst lidt hævet i landskabet og godt isoleret, så hverken frost eller oversvømmelse kan overraske de sovende.

Snogen er Danmarks længste slange.

.. . . . . . .

KLÆKNING NÅR FØDEN ER RIGELIGST. Efter

Det er meget sjældent, at en snog bider, men den kan godt.

Hvis man fanger en snog, og tager den op, kan den sprøjte et gulligt ildelugtende sekret ud fra kirtler ved haleroden.

.... . . . .

Også vandringsvejene er forsvundet i store dele af landskabet.

Set fra en snogs synsvinkel er infrastrukturen i Danmarks natur under al kritik. Slangerne har svært ved at krybe fra ét velegnet levested til et andet, fordi der ligger udstrakte ørkener af intensivt landbrugsland mellem snogenes våde leveområder.

Snogen kræver et varieret landskab, hvor den indenfor en radius af cirka 100 meter kan finde græsklædte skrænter, krat, solbeskinnede lysninger og padderige vådområder med rigelig vegetation.

.....

OE N . . . . . . . . . . .

SKYHEDEN OFRET PÅ ELSKOVENS ALTER.

Fra særlige kirtler afgav hunnen æggende dufte, der signalerede, at hun var parat til parring. Når snoge parrer sig, kravler hannerne ind i en kollektiv brydekamp, hvor det handler om at komme først til hunnen. De kæmper ikke slange mod slange, som hugormen kan gøre det. De mosler og møver. De adrætte slanger var så optaget af forplantningen, at jeg kunne liste ind på få meters afstand.

Normalt er snogen sky, og den har en lynhurtig flugt som sin bedste livsforsikring. Men de adrætte slanger havde denne dag ofret deres skyhed på elskovens alter, og nu var de sårbare midt i deres iver efter at føre arten videre.

De graciøse slanger var en mosaik af farvenuancer. Der var både grå og grågrønne i garnnøglet, for det var jyske snoge. I Østdanmark er snoge sorte, mens nuancerne er mere grøn-

lige og gråtonede i hovedlandet.

Uanset farven er snogen næsten alle steder i Danmark i årtier gået tilbage i et landskab, der er drænet og dyrket, så moser og vådområder med bestande af padder og krybdyr er blevet sjældne sammenlignet med tidligere.

På visse egne i Danmark er under hver tiende af frøerne, tudserne, salamanderne og firbenene tilbage i forhold til for 100 år siden. Da padder og unger af firben og stålorme er snogens vigtigste byttedyr, er dens fødegrundlag i Danmark blevet mærkbart forringet.

SN

var en varm dag i slutningen af april, da jeg i et birkekrat nær søbredden hørte lavmælte lyde i græsset i en solbeskinnet lysning. Noget var i gærde i den visne vegetation. Det lød, som når man stikker sin ene hånd ned i en papirkurv og roder rundt efter et notat, man alligevel ikke skulle have smidt ud.

Jeg listede mig frem så lydløst, det nu engang er muligt i græs og blade, der efter en lang vinter er knastørre som cornflakes. Og pludselig lå der for mine fødder et vridende, kriblende og krablende garnnøgle af krybdyr. Snogene var så optaget af artens videreførelse, at de glemte at være fornuftige og sky. Når lidenskaben går ind, går alt andet ud. Sådan er det jo.

Den enlige snogehun var den største af dem alle i det levende bundt.

Hun var yderst omsværmet, eller skulle vi sige omslynget. Syv-otte hanner kæmpede om at parre sig med hende. Måske var der flere. Det var svært at få hoved og hale på redeligheden, for der kom hele tiden nye virile hanner til, mens andre tilsyneladende gav op og snoede sig væk.

De største danske bestande af snoge findes i Østjylland, Nordøstsjælland og på Falster.

Nord for Limfjorden og i Vestjylland er snogen sjælden, og på en række øer som Rømø, Fanø, Mors, Læsø, Anholt, Sejerø og Nekselø findes den slet ikke.

De gule nakkepletter er snogens bedste kendetegn.

Den mørke slange er meget slankere, hurtigere og mere adræt end hugormen.

Snogens hoved er ovalt, og hvor andre slangearters hals og hoved går ud i ét, synes snogen at have en klart defineret hovedregion.

Snogen er ikke giftig, og dens tænder er ganske små.

Tænderne vender bagud i stil med geddens i fiskenes verden.

Når snogen først har fanget sit bytte, er der kun én vej, og det er ned i maven.

Snoge sluger deres bytte, mens det endnu er levende.

.... ....

.

INTERVIEW METTE FREDERIKSEN

HVIS DU FØRST HAR DET GRØNNE SOM VÆRDI SÅ FORSVINDER DET IKKE Kaskelothvalen Jens blev Mette Frederiksens første politiske engagement, da hun som 12-årig sponsorerede hvalen. Det var i 80’ernes gryende interesse for den globale natur og dyreliv, hvor den senere S-formands politiske interesse for alvor blev vakt med en aktiv indsats og deltagelse i kampen for truede dyr og regnskoven. Nu vil hun gøre Danmark til en grøn stormagt, siger hun. Men er der én ting, hun ikke vil, så er det at prikke til danskerne samvittighed, når det handler om bæredygtig livsstil.

NATUR & MILJØ

28

03 : 2018

INTERVIEW METTE FREDERIKSEN

NIEL S S VA N BORG U FFE W EN G

om 12-årig stiftede Mette Frederiksen naturklubben Sneleoparden. Sammen med en flok venner fra Byplanvejens skole i Aalborg samlede hun penge ind, og hver gang, der var samlet en lille formue på nogle hundrede kroner eller mere, blev de sendt til Verdensnaturfonden øremærket til et bestemt dyr.

Senere blev hun formand for Socialdemokratiet og kandidat til posten som statsminister. Men mellem den dengang 12-årige naturaktivist og nuværende statsministerkandidat er 30 års politisk karriere, der har budt på mange omvæltninger. Da Mette Frederiksen som 24-årig i 2001 blev valgt ind i Folketinget, var hun yngste kvinde i en folketingsgruppe på 52 medlemmer. Hun var fra start mere optaget af at markere sine egne markante meninger end at deltage i partiets magtspil, hvor nyvalgte medlemmer normalt ikke lagde sig ud med de mere erfarne medlemmer.

Kaskelothvalen Jens var svømmet lidt ind i glemslen. Tilsyneladende i hvert fald. Områderne var nu særligt det sociale, kultur og ikke mindst ligestilling. Kun to dage efter at være kommet ind i Folketinget, angreb hun Karen Jespersen og den stramme udlændingepolitik, hun havde stået for som socialdemokratisk indenrigsminister “Den linje, hun står for, er færdig. Helt færdig,” sagde Mette Frederiksen som helt nyvalgt folketingsmedlem.

Det var den, som historien senere hen viste, ikke helt. Og udlændingepolitikken markerer nok et af de største politiske sporskifte i S-formandens holdning. Men hvor står miljøet, naturen og Jens så på den skala? Er der et sporskifte også her? ”Jens, jeg ved ikke, hvor han er i dag. Dengang var det meget fuglene, hvalerne og regnskoven, der optog mig. Det er jo der i slut 80’erene, at vi ser McDonalds og andre fælde regnskoven næsten hurtigere, end nogen kunne nå at reagere. Jeg havde i mange år en drøm om at blive biolog. Så mit politiske engagement, det startede faktisk der,” siger Mette Frederiksen.

LÆRER NATUREN AT KENDE. Vi møder Mette Frederiksen langt væk fra Christiansborg. Noget nær så langt som man kan komme væk fra Borgen i Danmark. Nærmere betegnet Bælum, tæt på Rebild Bakker i Nordjylland. I haven ved et lille sommerhus midt i skoven. Det var her, Mette Frederiksens interesse for natur begyndte, da hendes farmor og farfar købte huset midt i skoven for 40 år siden.

NATUR & MILJØ

29

03 : 2018

INTERVIEW METTE FREDERIKSEN

“Det er det sted, jeg lærte naturen at kende. Fordi vi bor midt i naturen.

Mit i skoven. Det var her, jeg tog ud sammen med min farfar, når solen stod op, og kiggede efter dyrespor.

Det er her, jeg har set anemonerne, når foråret dukker op. Her jeg har lært blomsterne at kende. Og det er her, jeg har set årstiderne skifte. Så for mig er sommerhuset i Bælum også hele introduktionen til den danske natur,” fortæller Mette Frederiksen fra terrassen med udsigt til skoven for enden af haven.

“Vi har altid være meget i naturen.

Det fantastiske som barn var, at her ikke var andet. Du kunne ikke gå ned i byen. Der var ikke engang en isbod.

Så vi klatrede i træer, byggede huler og legede frit. Og det kunne vi gøre i timevis, i dagevis, måske især fordi der ikke var nogle voksne, der dikterede legen. Der var ikke trafik og ingen skærm. Der var kun naturen.”

Mette Frederiksen meldte sig allerede som 14-årig ind i DSU og steg siden i graderne både i DSU og partiet. Og både sneleoparden og hvalen Jens glider ud af fokus i teenageårene. Siden er det svært at finde grønne standpunkter i mængden af mange markante meldinger fra S-kometen.

I dag kalder hun naturen for et ”universelt kærlighedsspørgsmål”, som ikke lige forsvinder.

“Jeg mener, at vi skal passe på naturen og give den videre i en god stand, men ellers er min indignation i forhold til social uretfærdighed.

Så det er rigtigt, at man godt kan se et – jeg vil ikke kalde det sporskifte – men det er der, jeg lægger mine primære kræfter. Men du kan sige, at hvis du først har det grønne som vær-

di, så forsvinder det ikke,” siger Mette Frederiksen, der svarer prompte på spørgsmålet, om hun kan finde sin indignation frem, når det handler om natur, miljø, klima.

“Det kan jeg i forhold til mange ting. Eksempelvis plastikforurening, hvor jeg har det som alle andre, når man ser de kæmpe øer af plastik, der fylder vores verdenshave. Der bliver jeg indigneret, fordi vi mennesker ikke kan finde ud af at passe på det affald, vi selv producerer. Når vi sprætter hvaler op og ser, at deres maveindhold er fyldt med plastik.

Dyrevelfærd kan jeg blive indigneret over. Og fældning af skovene, fordi vi ikke får det tilbage. Vi har jo ikke ret meget original skov tilbage i Danmark. Så jeg kan sagtens finde indignation frem,” siger Mette Frederiksen.

EN GRØN STORMAGT. For nylig præsen-

terede Socialdemokratiet deres bud på en klima-, miljø- og naturpolitik.

Partiet kalder i undertitlen oplægget for en politik, der samler Danmark, og i selve titlen er der slået stort ud med armene. ”Danmark skal igen være en grøn stormagt” hedder udspillet.

“En grøn stormagt for mig er flere ting. Det er at gå videre i forhold til vedvarende energi. Vi er så dygtige på det område, og med mange årtiers kloge beslutninger så er vi stadig førende på den vedvarende energi. Den føring skal vi holde fast i. Vi skal have mere havvind. Og så skal vi sætte de næste skibe i søen, hvad angår lagring. Nu er vi gode til at producere vedvarende energi. Men når det så ikke blæser, så risikerer vi, at vi ikke har forsyningssikkerhed. Jeg

... vi klatrede i træer, byggede huler og legede frit. Og det kunne vi gøre i timevis, i dagevis, måske især fordi der ikke var nogle voksne, der dikterede legen ...

NATUR & MILJØ

30

03 : 2018

tror ikke, at vi kan gøre os helt fri af de fossile brændstoffer før den dag, hvor jeg kan være sikker på, at køleskabene ikke slukker i Danmark.

Så lagring af den vedvarende energi er det næste store skridt. Dernæst er det omlægning af trafikken, så vi får elektrificeret vores togbaner, at vi får flere busser over på el, og at vi får flere biler over på el,” siger Mette Frederiksen og fortsætter: “Så er der det globale. Og der er vi alle udfordret af, at befolkningstallet stiger og vil blive ved med at stige.

I takt med at vi sikrer, at flere lever længere, så vil du også få en stigende middelklasse, som kommer til at forbruge mere. Det er jo egentlig et godt tegn, at vi flytter folk ud af fattigdom, og der tror jeg, vi har behov for at forske os til nogle løsninger.

Fordi selv hvis vi alle holder op med at spise kød, så vil der stadig mangle andre basale fødevarer. Og derfor har vi foreslået som noget nyt og lidt vild tanke at lave en grøn fremtidsfond, hvor vi smider 20 milliarder kroner i fonden til dem, der vil sætte sig i spidsen for at forske både i det, der handler om energi, men også i fødevarer og vand. Og det er jo at være en grøn stormagt. Når amerikanerne trækker sig ud af parisaftalen, så skal Europa gå ind, og der synes jeg, Danmark skal gå forrest.”

NALLERNE I GOD NATUR. Noget af det, der

står Mette Frederiksen meget nært i det nye udspil, og som hun fremhæver som noget af det, hun personligt glæder sig mest til at arbejde med, er mere skov og deraf større biodiversitet i Danmark. Redskaberne er blandt andet, at halvdelen af den statslige skov skal stå urørt, der skal købes privat skov, og offentlige arealer skal udnyttes bedre til at skabe sammenhæng i naturen.

“Vi har ikke ret meget natur i Danmark. Det truer vores biodiversitet, og det truer en del af vores dyrearter, ikke mindst fugle, insekter og sommerfugle. Vi er her lige ved siden af Vildmosen, som jeg synes er et rigtig fint eksempel på et fint stykke sammenhængende natur, hvor vi plud-

INTERVIEW METTE FREDERIKSEN

selig også kan se nogle nye dyrearter gå rundt, og det er et godt eksempel på, at det faktisk godt kan lade sig gøre. Der er landmænd, der forsøger at drive landbrug på relativ dårlig jord. Måske kan vi bytte med dem.

Den dårlige landbrugsjord kan vi lige så godt bruge til andre formål, fordi naturen har lettere vilkår end landbrug. Til gengæld er der nogle af vores landmænd, der har noget rigtig god natur, som jeg gerne vil have nallerne i. Jeg gik sidste sommer ved Møns Klint, hvor man har inddraget noget landbrugsjord, og det er jo helt vildt.

Først så går du forbi en dyrket mark.

Der er ingen dyreliv, ingen insekter og ingen lyd. Så går du 300 meter til et overdrev, der har fået lov til at stå, og så siger det bare puf af biodiversitet.

Mere skal der ikke til.”

INGEN DÅRLIG SAMVITTIGHED. Selvom

Mette Frederiksen selv som barn tog sagen i egen hånd med sin naturklub, er der en ganske bestemt ting, der kan få stemmen til at slå lidt gnister igen af indignation. Det er, når snakken falder på bæredygtighed og det individuelle ansvar.

“Nu er jeg kommet det samme sted i Kenya, siden jeg var 18 år, helt ude ved Victoriasøen. Jeg var tilbage i sommer, og der er næsten ikke noget træ tilbage i området. Men min forståelse for, at man fælder træerne, er der jo. For jeg ved, at den familie, der fælder det træ, gør det for at kunne koge grød til deres børn. Så jeg kommer aldrig til at gå ind i miljøspørgsmålet hægtet af de mennesker, det handler om. Og der synes jeg en gang i mellem i den grønne diskussion, at man glemmer, at der er nogle mennesker, der skal have en virkelighed til at fungere. Altså, man kan sige, menneskeheden breder sig, og det sætter vores natur under pres, men du kan jo ikke bebrejde den enkelte kvægbonde i Afrika, at han vil have, at hans køer kan græsse. Så det er noget med at finde balance mellem hensynet til mennesker og natur,” siger Mette Frederiksen, der her for alvor får talt sig varm.

“Jeg kan mærke en tendens, som

jeg virkelig ikke kan lide. Det bliver sådan lidt moraliserende. Nu læste jeg for nylig en meget fremtrædende dansker, der siger, at han ikke længere vil flyve på sine rejser, han vil hellere køre i sin elbil. Han har sådan en Tesla. Altså, hvor mange har råd til en Tesla. Der har jeg det sådan lidt, ok, du har råd til at køre i en Tesla, ja, så er det sgu da let nok at køre i en elbil.

Men den enlige mor, der måske tager afsted én gang på en charterrejse, hun skal da ikke have dårlig samvittighed. Altså man skal passe på, hvis man selv har mange penge, at man ikke glemmer, at sådan er livet ikke for os alle sammen,” siger Mette Frederiksen, der ikke selv kan få dårlig

NATUR & MILJØ

31

03 : 2018

samvittighed over at flyve på ferie med familien.

“Nej, det ville jeg ikke have dårlig samvittighed over, og jeg vil ikke bryde mig om at give det til andre.

Jeg vil sige, at jeg kender mange, der rejser jorden rundt og fortæller om, hvor vigtigt det er med bæredygtighed. Så jeg tror, der er nogen, der taler bæredygtighed, der har opbrugt CO2-kvoten, før de fleste almindelige danskere gør det. Når vi er så gode i Danmark, så er det jo ikke på grund af hver enkelt af os. Så er det blandt andet fordi, vi har et fjernvarmesystem, vi har affaldssortering, og vi i 90’erne sikrede, at vandspildet blev mindsket. Det er jo der, hvor det virkelig

INTERVIEW METTE FREDERIKSEN

Det var naturen, der fik Mette Frederiksen ind i politik, og når man først har det grønne som værdi, så forsvinder det ikke.

Heller ikke selvom man finder ud af, at også andet har betydning for mennesker og samfund.

METTE FREDERIKSEN • Formand for Socialdemokratiet siden 2015.

• Født i 1977 i Aalborg.

• Er opvokset i et arbejderhjem i Grønlandskvarteret i Aalborg. Fjerdegenerations socialdemokrat, og både hendes farfar og far har haft tillidsposter i partiet.

• Er bachelor i administration og samfundsfag fra Aalborg Universitet og har en mastergrad i Afrika-studier fra Københavns Universitet.

• Valgt til Folketinget første gang i 2001 og er siden genvalgt.

• Beskæftigelsesminister fra 2011–2014 og justitsminister fra 2014-2015.

• Modtog i 2002 Nina Bangprisen for at have udvist politisk mod, virkelyst og gennemslagskraft med social fornemmelse.

• Mette er mor til Ida Feline og Magne.

rykker noget. Det er ikke en forbrugerforpligtelse, men en politisk forpligtelse, som jeg synes, vi skal tage på os,” siger Mette Frederiksen, der dog har ét punkt, hvor hun selv kan få dårlig samvittighed, når det går for travlt i hendes egen dagligdag.

“Madspild hader jeg. Og jeg kan mærke, at når det sker, for det sker selvfølgelig også hos mig, så bliver jeg sådan lidt ærgerlig. Jeg har rejst så meget i Afrika og set sulten, at der får jeg oprigtigt dårlig samvittighed, shit mand, det er det, jeg har det sværest med.”

NATUREN ER LIGEGLAD MED DIG. Afrika står den nordjyske kvindes hjerte meget nær.

Med en mastergrad i afrikastudier og gentagende besøg i Kenya har hun et stort kendskab til kontinentet, og det er da også her, hun har fået nogle af sine største naturoplevelser. En solopgang over savannen er der intet, der slår, lyder det fra hende. Men den universelle naturværdi fornægter sig ikke i den danske natur.

“Jeg bor lige op af Hareskoven. Der er nærmest ikke en weekend, hvor jeg ikke er i naturen, om det så er gåtur eller løbetur. Eller i mit eget sommerhus på Møn, hvor der jo findes en meget spektakulær del af den danske natur, ikke kun ved Møns Klint, men også et meget andet blomsterliv end vi har i resten af Danmark. Så når jeg overhovedet kan komme til det, så er jeg i naturen,” siger Mette Frederiksen, som tager sin nok længste pause, inden hun svarer på, hvad det så giver hende at være i naturen.

“Jeg tror, det er flere ting. Der er kommet noget til, som ikke var der før i tiden, og det er roen. Jeg har aldrig været sådan en, der har søgt roen. Men i takt med, at jeg er blevet ældre – og måske har fået mere ansvar – er det kommet. Der, hvor vi har sommerhus på Møn, er en mark, der støder op til haven. Og det at sidde og kigge på de køer, der går der, det kan jeg godt gøre i lang tid. Det kunne jeg ikke tidligere. Så der er noget ro. Men jeg kan simpelthen godt lide naturen. Jeg kan godt lide lydene, duftene og lyset, der forandrer sig. Det er en sanseoplevelse. Så er det faktisk også den oplevelse af ikke at være omdrejningspunktet. Fordi naturen er ligeglad med mig. Naturen går sin gang ligegyldigt, hvad du gør, når du står i den.”

NATUR & MILJØ

32

03 : 2018

INTERVIEW METTE FREDERIKSEN

Du og din familie er inviteret til sensommerens hyggeligste event – Økologisk Høstmarked. Eventen afholdes på økologiske gårde over hele landet i weekenden den 1. og 2. september. Tag børnene, naboen eller kæresten under armen og gå på opdagelse i jeres lokale madlandskab.

Her kan I se hvor dyrene bor og hvor grøntsagerne gror.

1. & 2. september 2018

Med venlig hilsen De økologiske landmænd

På høstmarked.dk kan du læse mere om, hvad I kan opleve på alle gårdene

NATUR & MILJØ

33

03 : 2018

“JEG FANDT LYSNIN MENNESKER OG NATUR

Julie Frölich havde længe følt sig presset i et arbejdsliv, der sneg sig ind i stadigt flere af døgnets timer. En voldsom hjernerystelse, vandring på Caminoen og følelsen af at glemme sig selv under træernes kroner vækkede modet til at ommøblere livet. I dag er naturen en hånd omkring alting.

NATUR & MILJØ

34

03 : 2018

NGEN I NATUREN” MENNESKER OG NATUR

A N N E A NTH O N A N D ER S EN L AUS T JORDA L

dag kan det synes helt symbolsk, at opkaldet kom fra netop skoven. Julie Frölich kan stadig mærke kulden, der slog ned i hende, mens pædagogen i den anden ende fra Rude Skov gispede, at hendes søn Hugo var kommet alvorligt til skade. Han havde skåret dybt ned i to fingre med en af de nye snitteknive, børnehaven havde anskaffet til skovturene. Julie skulle skynde sig til skadestuen, lød beskeden.

Om eftermiddagen kom pædagogen forbi med den rygsæk, som Hugo ikke havde fået med hjem fra skoven. Og da hun beskrev, hvad der var sket, og hvordan blodet var løbet, sortnede det for Julie Frölich. Benene svigtede, knækkede sammen under hende, mens hovedet ramlede ind i dørkarmen for efterfølgende at lande i stengulvet.

“Da jeg vågnede rigtigt op på hospitalet, kan jeg huske, at jeg var mest optaget af at få fat på min redaktør. Jeg tænkte: Hvad skal der ske med magasinet, som skal sendes til tryk om lidt,” husker Julie, der dengang var art director for fagbladet Journalisten.

Faldet efterlod hende med en alvorlig hjernerystelse og en lang sygemelding.

Otte måneder blev det til, og da hun begyndte at arbejde igen, var det på 80 procent med konstant hovedpine og udmattelse.

Hun opsøgte et hav af behandlere. Forsøgte på alle mulige måder at regne ud, hvordan hun skulle komme ud af den krise, hjernerystelsen havde efterladt hende i.

“Hvordan skulle jeg komme tilbage til arbejdet? Angsten for at miste det, der i så høj grad var en del af min identitet, fyldte alt,” forklarer hun. Vi har taget plads på terrassen i haven i nordsjællandske Ubberød, hvor hun dengang tilbragte timer, dage og måneder fanget i spekulationer om fremtiden. Buske og graners vilde kroner rejser sig omkring os på en måde, så man glemmer verden udenfor.

Efter akupunktur, homøopatiske dråber, ekstra vitaminkurer, fysioterapeuter og meget andet, var hun tæt på at opgive håbet. Men da en osteopat en dag foreslog et vejrtræknings- og yogakursus i en nordsjællandsk lade, tog hun afsted. Og på gulvet i laden omgivet af marker og vidder, ramte erkendelsen hende langsomt: “Jeg kan ikke læse eller tænke mig ud af det her. Jeg må lytte til mine instinkter. Selvom jeg kunne køre lynhurtigt op til kurset ad motorvejen, kunne jeg intuitivt ikke lade være med at vælge de snørklede omveje i den smukke natur. Der langs markerne var det, som om at noget grundlæggende vågnede i mig,” forklarer hun.

I

NATUR & MILJØ

35

03 : 2018

MENNESKER OG NATUR

SKOVENS KATEDRAL. Hovedet dunker, og projektet føles helt uden for rækkevid-

de, da Julie Frölich med sin mor ved sin side træder ud af bussen i den lille nordspanske bjergby. Det er moderen, der har foræret hende den vandretur på Caminoen, som ligger foran dem. To år er gået, siden alt blev sort, og hun landede i stengulvet. Smerterne har endnu ikke sluppet hende. På det nærmeste apotek tanker hun op med smertestillende piller for at have noget stærkt at gå på. ”Jeg tænkte; dét her klarer jeg ikke. Men dér mellem vinmarker og spredte spanske landsbyer var det, som om min krop forstod det; jeg skal ikke andet end bare at sætte det ene ben foran det andet omfavnet af naturens skønhed.

Intellektet slap, instinktet tog over,” forklarer hun. Et sted på strækningen passerer de et kors, hvor man kan bede en bøn eller lægge noget fra sig, som man ikke ønsker at tage med sig videre. Her lægger Julie Frölich to sten; én for smerterne og én for angsten.

Den stærke spanske medicin får hun ikke brug for. Selvom aftenerne bliver lange, søvnen kortere, og de fysiske strabadser hårdere end hjemme, bliver smerterne væk hele turen til Santiago de Compostela. Tilbage i arbejdet bag computeren og jagten på evige deadlines, vender de tilbage. Det er filteret, der almindeligvis sorterer i sanseindtryk, som er forsvundet. Alt går lige ind.

Men Julie Frölich har fået et nyt vindue, opdager hun: Når hun lukker øjnene, kan hun flytte sig ned på Caminoen, høre floden bag træerne til venstre for grusvejen, hvor de gik.

“Jeg kan høre vandets rislen, fornemme den tidlige morgens kølighed om læggene, mærke mørkets tæppe løfte sig,” siger hun og synker ligesom ind i sig selv for en stund.

Når smerterne bliver for voldsomme, tager hun rygsækken på ryggen og vandrer ud langs markerne, gennem skoven og ud mod vandet ved Vedbæk eller Rungsted. ”Skoven omslutter mig. Det, at jeg ikke kan se udgangen, bliver en helt konkret påmindelse om, at naturen er større end os. Jeg kan ikke andet end at overgive mig til den. Skoven er som en katedral. Den er et rum, der er større end mig, end egoet. Her er det ligesom let at slippe al stræben og ambitioner,” forklarer hun.

På turene gennem skovlandskabet vender barndomsminder tilbage. Den store have og Trørød Skov, som hun kunne løbe lige ind i fra barndomshjemmet.

Følelsen af at bygge huler, at være Ronja Røverdatter og bo i skoven. Glemme tiden og være på afstand af verden.

“Pludselig stod det klart, at der var et element, der manglede i mit liv. Alt for meget foregik i mit hoved. Jeg manglede den følelse af umiddelbar mening, der findes i naturen. Der, hvor man glemmer sig selv. Evnen til at være, mærke her og nu. Pludselig kunne jeg slippe forventningerne til mig selv og angsten for ikke at blive rask igen,” forklarer hun, som vi går mod skovbrynet mellem hestefolde og Arboretet, som blandt andet rummer den nordsjællandske terapihave Nacadia.

EN LYSNING I NATUREN. Det er på gåturene her, omsluttet af træer og stilhed, at hun beslutter, at naturen er nødt til at fylde mere. Hjemme i haven spirer alting. Og i løbet af sommeren 2016 begynder hun og hendes mand Sune Ehlers, som også er grafisk designer, for alvor at tale om, hvordan de kan indrette arbejdslivet, så der bliver mere plads til naturen og bedre balance mellem arbejde og familie. Efter mange snakke i haven og på lange gåture etablerer de deres NATUR & MILJØ

36

03 : 2018

STYRKET AF NATUR Vi taler ofte om, at vi mennesker skal passe på naturen. Men ofte er det naturen, der passer på os. Forskning viser, at naturen helbreder, har en positiv effekt på angst, stress og depression og i det hele taget gør os gladere. NATUR & MIL JØ har mødt nogle af dem, der henter styrke i naturen.

MENNESKER OG NATUR

Pludselig stod det klart, at der var et element, der manglede i mit liv. Alt for meget foregik i mit hoved. Jeg manglede den følelse af umiddelbar mening, der findes i naturen.

JULIE FRÖLICH ART DIRECTOR

eget grafiske bureau River Design. Arbejdet udfører de primært hjemmefra med udgang til græs mellem tæerne og meditative pauser i et bed, der skal luges eller en vandring i naboskoven.

“Det var, som om jeg så en lysning i naturen og al dens skønhed, og egentlig kan det undre mig vildt, at jeg havde glemt, hvor vigtig den er for mig,” tænker hun højt og kaster et blik op i den blå himmel og trætoppene, der rejser sig over den lille lukkede oase af grønt. En blåmejse stikker hovedet ud af den fuglekasse, der hviler på toppen af muren bag os. Den sætter af og flyver afsted.

“I dag kan jeg ikke lade være med at tænke, at jeg blev slået i gulvet for at blive mindet om, at naturen er så meget større end os, at der er så meget, vi ikke kan kontrollere, og at vi som mennesker skal øve os i at give os hen til naturen og være her og nu. Først da finder vi hjem i os selv.”

NATUR & MILJØ

37

03 : 2018

KONFLIKTART FLAGER MUS

NÅR FLAGERMUS KR ADSER BAG VÆGGEN Lune lofter og huller under tagudhæng eller i gavle er drømmeboliger for flagermus, der finder et trygt ynglested eller et opvarmet vinterhi.

Men når de ikke er velkomne indenfor, bliver de til problem-flagermus. Familien Lindemann besluttede i foråret at sluse flagermus bort fra deres loft, men dyrene har en anden mening om sagen …

un åbner loftlemmen og kravler op ad stigen. Solen har bagt hele dagen på tagpladerne, og en mur af varme rammer os i ansigtet, da vi træder op på loftet.

“Jeg tror ikke, vi er sluppet af med dem. Det er bare flyttet en etage længere op,” konstaterer Mette Lindemann, mens hun inspicerer isoleringsmåtterne langs gavlen.

“Jo, her kan du se; der er fuldt med lorte,” fortsætter Mette Lindemann og peger på de små sorte efterladenskaber, der godt kan ligne almindelige muselorte. Hun har inviteret mig indenfor i murstensvillaen i Fredensborg for at fortælle om, hvor familien havde flagermus boende, og hvordan de efter Naturstyrelsen vejledning slusede dyrene ud i foråret.

Men nu viser det sig, at dyrene blot er fløjet ind gennem en række huller helt oppe under tagryggen og stadig logerer på loftet hos familien, som ud over Mette består af manden Lars og fire børn i alderen 12 til 18 år. Med sin lommelygte lyser Mette Lindemann op under tagrygningen.

H

NATUR & MILJØ

38

03 : 2018

KONFLIKTART FLAGER MUS

M E T TE IV ER S EN L AUS T JORDA L , N AT UREPL .CO M

“Nej, jeg kan ikke se nogen dyr, men de er her,” siger hun.

Over hele landet oplever danskere, at flagermus flytter ind deres huse eller sommerhuse. Lofter, tagudhæng og hulrum i væggene er lune boliger for de flyvende pattedyr. Og fordi flagermusene ikke altid er velkomne indenfor, kan en flagermus blive til en problem-flagermus.

Hos Naturstyrelsen i Nordsjælland er flagermus et af de dyr, som enheden får flest henvendelser om. Omkring 20-25 husejere kontakter biolog Anne Johannisson om foråret, når flagermusene flytter ind for at yngle, og derefter hører hun løbende fra folk gennem sommeren, når ungerne vokser op og skal lære at flyve eller – lige som andre arters teenagebørn – begynder at larme. ”Mange ringer og siger, at de egentlig har det okay med flagermus, men at nu er det nok. Nogle mennesker synes, flagermusenes tis lugter, andre klager over, at ekskrementerne hober sig op. Nogle tror, at dyrene ødelægger isoleringen. Nogle ringer, fordi der er landet en flagermus midt i kaffekoppen på terrassen, eller den flyver rundt i stuen. Andre fortæller, at konen simpelthen er så bange for flagermusene,” siger Anne Johannisson.

BEKYMRET FOR VÆGGELUS. Familien i Fredensborg opdagede spor

efter flagermusene allerede den første sommer, de boede i huset, for tre år siden: Små, indtørrede lorte og fnuller fra isoleringen langs gavlen. Kattene miavede og kravlede på væggen oppe på førstesalen.

På et af de to børneværelser langs gavlen kunne bonussønnen Jonatan på 12 år høre, hvordan dyrene kradsede inde i væggen. ”Det er bare lidt som med fugle, når man skal sove: Kan de ikke være stille. Ellers tænker jeg ikke så meget over dem,” svarer Jonatan, da jeg spørger, hvad han mener om flagermusene.

SAMMENSTØD Når bæveren bygger dæmninger, som får vandløb til at oversvømme marker eller haver, følger dyret blot sin natur. Det samme gælder sæler, som skambider fiskernes fangst. Danmark har gennem de seneste årtier fået nye og flere store, vilde dyr i naturen. I nogle menneskers øjne er dyrene en gave, i andres en pest og evig kilde til konflikter. Serien “Sammenstød” om konfliktarter giver indblik i, hvor og hvordan konflikterne opstår, og møder menneskene, som står med konflikten i baghaven. NATUR & MIL JØ stiller spørgsmålene: Hvor går grænsen mellem bagateller og alvorlige problemer?

Og hvad skal vi mennesker stille op for at leve mindre konfliktfyldt med rigets vilde dyr?

NATUR & MILJØ

METTE LINDEMANN KAN EGENTLIG GODT LIDE FLAGERMUS. ”Jeg elsker naturen og kan godt lide vilde dyr. Først tænkte jeg, at flagermusene vel bare kan være her. Men så læste jeg, at de kan have væggelus, som kan sprede sig i huset og suge blod hos mennesker. Og alle børnene har værelse oppe ovenpå,” siger Mette Lindemann.

- Hvor går grænsen mellem at holde af flagermus og ville af med dyrene?

“Det skiller dér, hvor det kan blive sundhedsskadeligt for os,” siger Mette Lindemann.

Hos Naturstyrelsen anbefaler Anne Johannisson i første omgang at lade flagermusene bo, hvor de bor, og nyde, at man har vild natur og et totalfredet dyr tæt på. De insektædende dyr kan endda gøre gavn ved at spise løs af plageånder som myg og møl. Flagermus kan godt bære væggelus med sig, men væggelusene holder sig som regel til deres flyvende værter, og ifølge Naturstyrelsens hjemmeside er der kun få tilfælde, hvor væggelusene har fundet vej fra flagermus til mennesker – typisk i huse med revner og sprækker i væggene.

Når folk ringer og klager over flagermus, kan hun samtidig aflive nogle myter om dyrene. Fx gnaver flagermus ikke

39

03 : 2018

KONFLIKTART FLAGER MUS

i vægge, ledninger eller isolering lige som mus og rotter.

Men måske fnulrer isoleringen lidt, når de putter sig i den.

Frygten for rabies kan hun også mane i jorden. Som regel er det kun i det sydlige Jylland og midt Jylland, at arten sydflagermus kan at have rabies, som overføres, hvis man bliver bidt af dyret “Hvis man skal fjerne en flagermus – fx en unge som er udmattet af flyveøvelser – skal man bare huske at tage en par gode læderhavehandsker på. Dyret har sylespidse tænder og vil sikkert prøve at forsvare sig. Sæt flagermusen op i et træ,” lyder hendes råd.

VINTERBOLIG OG SOMMERBOLIG. Da Mette Lindemann og manden sidst på sommeren sidste år besluttede at ringe til Naturstyrelsen for at få råd til at slippe af med flagermusene, kom de en postgang for sent. Flagermusene må kun sluses ud af huse i få uger, to gange om året. Den ene mulighed er sidst i april, hvor dyrene forlader vinterboligen, hvor de har været i hi, for at finde en sommerbolig. Om sommeren opdeler hunner og hanner sig, og i hunnernes bo samles typisk mellem 20 og 100 flagermus for at yngle. Hver hun får kun en enkelt unge om året. Flagermus er totalfredede i hele Europa, og det betyder ikke blot, at man ikke må slå dem ihjel, men også at man ikke må forstyrre dyrene på deres ynglesteder. Den anden mulighed er sidst i august, hvor ungerne forlader ynglestedet, og dyrene skal til at se sig om efter årets vinterbolig.

Da april gik på hæld i år, fik Mette Lindemann fat i en rulle afdækningsplast og fæstnede den efter Naturstyrelsen vejledninger langs gavlen, hvor flagermusene fløj ind og ud. Plastikken dannede en sluse, så dyrene kunne komme ud, men ikke ind. Efter et par uger med plastikslusen satte Mette et net langs hullerne, som flagermusene havde brugt som hoveddør.

Men i dag på loftet er det tydeligt, at dyrene har fundet nye veje ind. Mette Lindemann lyser med lygten langs taget op til rygningen.

“Hmm … det bliver nok umuligt at stoppe alle de huller til,” lyder Hvis man skal konklusionen. f jerne en f lagermus, “Det er egentlig sjovt, som barn skal man bare elskede jeg at stå udenfor og lytte huske at tage en til flagermusenes høje lyde. Min par gode lædermormor kunne ikke høre dem. I havehandsker dag kan jeg heller ikke høre dem på. Dyret har mere … måske bliver hørelsen sylespidse tænder dårligere med alderen,” funderer og vil sikkert prøve Mette Lindemann. at forsvare sig.

Bonussønnen Jonatan blander ANNE sig: JOHANNISSON “Jeg har hørt dem om aftenen, når mit vindue står åbent. Sådan BIOLOG nogle høje skingre lyde.”

NATURSTYRELSEN NATUR & MILJØ

40

Har du set en flagermus?

Zoologisk Museum overvåger flagermusbestandende i Danmark.

Museet vil gerne kontaktes, hvis du har oplysninger om flagermus’ opholdskvarterer f.eks. i hule træer, kældre med videre.

Kontakt Zoologisk Museum, Universitetsparken 15, 2100 København Ø, Telefon 35 32 22 22,

FREDET FLYVER SYNGER PARRINGSSANG 17 FORSKELLIGE ARTER flagermus lever i Danmark. I hele verden omkring 1.000.

Alle flagermus er TOTALFREDEDE i Europa, og det er ulovligt at slå dem ihjel eller ødelægge dyrenes ynglesteder. Hvis flagermus flytter ind i huset, opfordrer Naturstyrelsen til, at man accepterer de logerende – med mindre dyrene lugter eller larmer så meget, at det bliver til gene.

Bestanden af flagermus i Danmark er især PRESSET af, at dyrene mangler levesteder i form af gamle træer med huller i tilknytning til lysninger med mange insekter. Det drastisk faldende antal insekter kan også blive et problem for flagermusene.

Flagermus kan blive OP TIL 30 ÅR GAMLE. En hun får kun én unge om året, hvilket også er med til at gøre bestanden sårbar.

Dyrene er NATAKTIVE og orienterer sig ved hjælp af ekko og sonar. Flagermusen udstøder et ultralydsskrig, og hvis skriget rammer et insekt eller en husmur, opstår ekko, som dyret registrerer og danner et lydbillede af omgivelserne.

Lige nu i efteråret kan man i det østlige Danmark være heldig at høre flagermus-hanner synge parringssang. I modsætning til flagermusens sonar, kan sangen høres med det blotte øre.

Man kan bygge eller købe en FLAGERMUSKASSE – lige som en fuglekasse – hvis man gerne vil invitere dyrene ind på matriklen.

03 : 2018

WING TOUR 8X32 Lille og handy 32 mm kikkert til en favorabel pris. Vand- og støvtæt og nitrogengas-fyldt.

—

Pris kr. 1.245,-

DOF medlemspris kr. 1.182,-

WING NATURE 10X42 Ligeså god som 8x modellen, men her med større forstørrelse. Bedre til fugle, men mindre allround til alt andet.

—

Pris kr. 1.785,-

Medlemspris kr. 1.695,-

OBS! Begrænset antal

WING NATURE 8X42

WING 2 ED TELESKOP INKL. MANFROTTO 190 X3 STATIV OG 2W HOVED

Giver et skarpt og godt billede.

Lysstærk og naturlig farvegengivelse.

—

Et knivskarpt 88 mm teleskop med op til 60x forstørrelse. På det store okular skifter du lynhurtigt fra 20-60x forstørrelse. Teleskopet har masser af lysstyrke og klarer både modlys og svære lyssituationer.

—

Pris kr. 1.785,-

Medlemspris kr. 1.695,-

Du sparer kr. 898,- ved at købe hele sættet.

Pris kr. 9.485,-

NATURBUTIKKEN.DK

Vesterbrogade 138

NATUR & MILJØ

41

1620 København V

03 : 2018

T: 3328 3838

NATURBUTIKKEN.DK

KONFLIKTART FLAGER MUS

BØRN I NATUREN

UNDER TRÆERNES KRONER ÅNDER FAMILIEN FRED En nat i skoven skubber hverdagens pligter til side og bringer familien tættere på hinanden.

NATUR & MILJØ

42

03 : 2018

BØRN I NATUREN

om sorte pupper hænger de, udspændt mellem træerne; hængekøjer med kig til trækroner og himmel.

Følger man skovstien og rækken af olielamper på stubbe længere ind mellem træerne, dukker en klynge spredte bivuaker op. Normalt er det forbudt at overnatte i de danske skove.

Men denne nat har Nationalpark Skjoldungernes Land i Lejre fået tilladelse til at gøre en undtagelse. Mere end hundrede deltagere har tilmeldt sig Skovens Nat for at få lov at sove i Boserup Skov.

9-årige Anna er her med sine forældre Karina Wallstrøm og Paw Lundin. Det er første gang, de skal overnatte i skoven. I lejligheden på Vesterbro har de set tv-programmet Alene i vildmarken og følt sig draget af at tage på eventyr i naturen selv.

“Det er vildt at se, hvad det gør ved børnene.

Første gang de får øje på en bille, er den måske nok lidt ’ad’, men efter en halv time løber de rundt i skovbunden på bare tæer og finder snegle,” siger Karina Wallstrøm. Hun har netop spændt en snor ud mellem to stammer, fæstnet presenning til jorden og bygget sin første bivuak, overrasket over hvor let det egentlig var.

“Jeg nåede kun at være væk i 10 minutter for at hente soveposer, så havde hun sat den op,” siger Paw Lundin.

S

NÆRVÆRET ER HER BARE. Anna har fundet sig til rette på sit liggeunderlag i skovbunden.

“Det er lidt nyt og spændende med alt det krible krable,” siger hun og lader hånden søge mellem grene og kviste: ”Men jeg glæder mig. Endelig skal jeg prøve at sove ude i naturen.”

“Se en snegl,” udbryder 4-årige Casey. Han og hans far Lars Just har slået lejr et par meter derfra. Anna

Det er vildt at se, hvad det gør ved børnene. Første gang de får øje på en bille, er den måske nok lidt ‘ad’, men efter en halv time løber de rundt i skovbunden på bare tæer og finder snegle.

NATUR & MILJØ

43

03 : 2018

A N N E A NTH O N A N D ER S EN M AT TH E W JA M E S

BØRN I NATUREN

flytter sneglen fra sin seng til en gren ved hovedgærdet, betragter den med hovedet let på skrå.

“Sikke et flot skjold den har,” konstaterer hun.

Skovens nattegæster er rykket sammen om bålets flammer.

“Jeg tror, at det her er en oplevelse, vi alle sammen kommer til at huske og tale meget om,” siger Karina Wallstrøm og rækker håndfladerne mod flammerne.

“Anna har proklameret, at hun vil sove i midten. Måske er det også det, at vi kommer meget tættere på hinanden som familie i en bivuak i skoven, end vi ellers gør. Nærværet er her bare,” siger Paw Lundin.

Så kommer Anna og Casey løbende. ”Jeg så en flagermus!” jubler Casey.

“Det betyder meget for os at give naturoplevelser videre til vores børn. Det giver dem et blik for, hvad det er, vi skal passe på, og hvor vigtigt det er, at vi gør det,” siger Karina Wallstrøm.

VILDE DYR OG SELVTILLID. Natten har overta-

get, og lommelygterne er nødvendige for at finde fodfæste mellem rødder og grene på vej tilbage til bivuaken.

“Se,” siger Anna og viser en slags låge frem. Hun har selv bygget den af seks tykke grene og noget snor. Hun anbringer den i fodenden af bivuaken for at demonstrere dens funktion.

UD I NATUREN “Børn får en helt andet oplevelse af at være tæt på naturen, når de får lov til at overnatte i skoven og følge med i, hvordan skovens liv og lyde ændrer sig i løbet af døgnet. Jeg oplever, at det at slå sig ned i skoven for længere tid giver familier et rum for samvær og nærvær, som de savner i hverdagen.

I skoven glemmer både børn og voksne iPads og pligter og er til stede i naturen sammen,” siger naturvejleder Sofie Clauson-Kaas.

NATUR & MILJØ

44

03 : 2018

BØRN I NATUREN

SLIP BØRNENE FRI Lyden af mos under fødderne.

Følelsen af piletræets gæslinger på kinden. En våd sok i skoen. Eller den særlige lugt der hænger på fingrene, når en mariehøne tisser på dig. Vores forhold til naturen grundlægges i barneårene, så lad os begynde her! NATUR & MIL JØ er taget med børnene ud i naturen – for at opleve naturen i børnehøjde.

SOFIE CL AUSON-K A A S NATURVEJLEDER

Børn får en helt anden oplevelse af at være tæt på naturen, når de får lov til at overnatte i skoven.

“Så kan de vilde dyr ikke komme ind til os i nat,” forklarer hun med tydelig stolthed i stemmen.

De kryber i soveposerne og siger godnat.

Karina strækker hænderne over hovedet.

Det er, som har dagen taget plads i hendes øjne på en lysende måde. ”Jeg tror på, at det giver selvtillid at opleve, at man er i stand til at bygge en bivuak og en låge af nogle grene i skovbunden og overleve i naturen på egen hånd,” siger hun.

Morgenlyset står skråt og zinkhvidt ned fra oven. Anna balancerer morgenfrisk på en træstamme.

“Jeg har sovet godt. Og jeg har slet ikke fået nogle myggestik,” konstaterer hun.

Karina Wallstrøm giver sig under presenningen.

“Jeg har sovet dejligt. Det er en virkelig rar følelse at vågne i alt det grønne, ligesom fyldt op af alt den friske luft,” siger hun.

Paw Lundin gnider sig i øjnene og istemmer begejstringen over familiens første nat under åben himmel: “Det her kommer vi helt klart til at gøre igen.”

SÅDAN KOMMER DU I GANG Normalt er det forbudt at overnatte i de danske skove. Men i en række skove er det blevet muligt at overnatte i telt eller bivuak. På Naturstyrelsens hjemmeside findes en oversigt over, hvor man må overnatte. Desuden findes en række shelters, hvor man må sove hele året. Her skal man typisk booke i god tid.

NATUR & MILJØ

45

03 : 2018

NAT UR EN PÅ SK R IFT

VILDE SPISELIGE PLANTER

BØGER GRØNNE PANDEKAGER Med frisk spinat, plantemælk og lidt andre ingredienser kan man lave en dej til grønne pandekager. Serveres de med linser, har man en sund og anderledes pandekage.

Bogen ”Et simpelt grønt liv” viser vejen til plantebaseret mad, uanset om man er fuldtids veganer eller vegetar, eller blot kan lide grønne retter. Alle de lækre opskrifter er veganske og helt uden brug af erstatninger for ikke-veganske råvarer. Bogen er samtidig smuk og har billeder af grønne retter i al deres pragt.

LEN E O G S Ø REN E JLER S EN: VILD NIS . 20 8 SID ER , 250 KR .

PEOPLE’ S PRE S S .

A S TA JUS T S CH ACK : E T SIMPELT GRØ NT LIV. 167 SID ER , 250 KR . , T URBIN E .

LO N G LIT T WO O N: O M S VA MPE O G S ORG . 272 SID ER , 3 0 0 KR . , D O N MA X.

Søskendeparret Lene og Søren Ejlersen, kendt fra Aarstiderne, har hele deres liv spist vilde planter.

I deres nye bog beskriver de 30 vilde planter, så selv nybegyndere kan være med.

Bogen er grundigt illustreret. Bogen har smukke fotos af D. Ingemann.

NATURINSPIRERET SOMMERHUSHAVE

I SVAMPENES VERDEN

O LE G . M O URITS EN & KL AVS S T YRBÆK : B L ÆK S PRU T TERN E KO M M ER – S PIS D EM! 222 SID ER , 3 0 0 KR . , GY LD EN DA L .

SPIS BLÆKSPRUTTER Blæksprutter kan blive kæmpestore, de har blåt blod, og de kan udspy kulsort blæk. De er kloge, men det meste af hjernen sidder i armene. De er farveblinde, men deres hud kan med lynets hast skifte farve og mønstre. Og så kan de spises. Det har en kok og en naturvidenskabsmand skrevet en bog om. Samtidig med at de sætter blæksprutterne på spisekortet, giver de en beskrivelse af bløddyrenes biologi og kulturhistorie. Bogen er meget smukt illustreret.

Da den malajiskfødte, norske antropolog Long Litt Woon mistede sin mand, meldte hun sig til et svampekursus, og det blev hendes redning i den store sorg. Det har hun skrevet en nyskabende svampebog om.

Hendes opdagelsesrejse gennem svampelandskabet blev samtidig en vandring i et indre landskab. En dejlig bog om, hvordan naturen kan trøste og bringe livsglæden tilbage.

Og som bonus får man en masse praktiske tips til svampejagten.

NATUR & MILJØ

46

03 : 2018

JEN S TH E JS EN: S O M M ERH US H AV EN . 92 SID ER , 249 KR .; FORL AG E T VIN G EFA N G .

Tidligere redaktør af Praktisk Økologi Jens Thejsen har skrevet en lille, fin guidebog om, hvordan man få en naturlig og mere vild sommerhushave.

Det er en både smuk og velskrevet bog.

NAT UR EN PÅ SK R IFT

KUNSTEN AT FANGE EN KÆMPEHAJ

S Ø REN O L S EN

TROLDSMØR OG ANDRE SVAMPEDYR

To mænd i en lille båd helt oppe ved Lofoten på jagt efter den sagnomspundne grønlandske kæmpehaj, der kan blive op til 500 år. ”Havbogen” er en ramsaltet og humoristisk fortælling om de to venners hajjagt og deres søgen efter at forstå havet gennem poesi, videnskab, myter og deres egne observationer.

NIEL S H ENRIK H O O G E: MIL J Ø DIG TE . 272 SID ER , 250 KR . , FORL AG E T M ELLEM G A ARD.

Svampedyr eller slimsvampe er nogle fantastiske væsener, som hverken er svampe eller dyr, men i dele af deres livscyklus er encellede kæmpeamøber.

Om disse organismer, der nok er temmelig ukendte for de fleste, har naturvejleder Bjørli Lehrmann skrevet et hæfte i tidsskriftserien Natur og Museum.

DIGTE OM ØKOLOGI OG BIODIVERSITET Med ”Miljødigte” fortsætter Niels Henrik Hooge sine lyriske betragtninger, som startede med ”Grøn nation”. Digtsamlingen er både en nutidsdiagnose og en vision om et mere bæredygtigt samfund. En del af teksterne har mere karakter af programerklæringer end lyriske refleksioner.

M ORTEN A . S TRØ K S N E S: H AV BO G EN . 396 SID ER , 3 0 0 KR . , DON MA X.

BJ Ø RLI LEHRM A N N: S VA MPEDYR .

36 SID ER , 6 8 KR .+P ORTO, N AT URHIS TORIS K M US EU M .

M E T TE M ORTEN S EN: VA N DRIN G O G FRILU F TS LIV. 192 SID ER , 23 0 KR . , M U US M A N N FORL AG .

FLOTTE FUGLE FOR BØRN Flemming Quist Møller (ham med Cykelmyggen Egon fra 1967) og Jens Gregersen har henholdsvis skrevet og illustreret en billedbog om 32 danske fugle.

FLEM MIN G QUIS T M Ø LLER & JEN S G REG ER S EN: FLOT TE FU G LE . 69 SID ER , 150 KR . , GY LD EN DA L .

Hver fugl præsenteres med et lille rim, en faktatekst og naturalistiske farvetegninger. Det er et genoptryk af en 25 år gammel bog, men nye generationer af børn og unge har også behov for viden om fuglenes liv. Bogen fortæller, at man kan kigge på fuglene i haven, i byen, i skoven, på marken og stranden, både sommer og vinter.

GUIDE TIL NATURVANDRING Stadig flere søger ud i naturen for at vandre i håb om at glemme hverdagens stress, nyde naturen og mærke pulsen. Nogle drømmer om at sove under åben himmel og spise i det fri. ”Vandring og friluftsliv” er en god

NATUR & MILJØ

47

03 : 2018

grundbog i at få styr på det hele og komme godt i gang, hvis man ikke har prøvet det før. Et afsnit fortæller for eksempel, hvordan man forebygger og behandler vabler, der jo er et tilbagevendende problem.

TIL MEDLEMMERNE

FIND ARRANGEMENTER DN.DK/ SKOVSGAARD

MEDLEMSINFO

KRONPRINS FREDERIK ÅBNER NATURENS DAG 2018

TAG MED DN PÅ EFTERÅRSKURSUS PÅ KROGERUP HØJSKOLE Klimaet ændrer sig, og arter forsvinder med stor hast, så hvordan passer vi bedre på vores natur, og hvad kan vi selv gøre for en grøn omstilling?

DANMARKS

NATURFREDNINGSFORENING

har i samarbejde med Krogerup Højskole sat naturen i stævne i efterårsferien med kurset ’Når naturen kalder’. Det bliver en uge med foredrag, workshops, højskolesang, vandreture og rødvin ved bålet.

Kurset varer fra 14. oktober til 20. oktober 2018. Pris: 4.500 kr./2.500 kr. for studerende. Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening får 350 kr. i rabat på kurset.

Naturen er konge: ”I naturen opnår vi et helt specielt fællesskab,” sagde kronprinsen, sidst han åbnede Naturens Dag. Kronprins Frederik elsker naturen, og ser det som sin pligt at give naturglæden videre til sine børn.

Derfor åbner han Naturens Dag 2018. Årets tema er bevægelse i naturen, så kronprinsen skal blandt andet forcere en skrænt og krydse en bæk med en lokal fjerdeklasse.

Naturens Dag – søndag den 9. september – består af omkring 300 gratis arrangementer fordelt over hele landet. Sidste år deltog over 200.000 børn og voksne

KYS FRØEN

– og kom tættere på naturen

Alle dage frem til 1. november 2018.

Besøg Kys Frøen og få idéer, lån grej og tag på opdagelse i naturen med hele familien. Udstyr og vejledninger guider jer sikkert gennem 10 forslag til aktiviteter:

Find et arrangement nær dig: W W W. NATURENSDAG . DK

Skovsgaard er Danmarks Naturfonds økologiske herregård på Sydlangeland, hvor naturvejleder Marianne Krag Petersen – tlf. 62572666 / 26185526 / e-mail mkp@dn.dk – tilbyder arrangementer og rundvisninger året rundt. Skovsgaard ligger på Kågårdsvej 6-12 ved Hennetved på Sydlangeland.

L ÆS MERE PÅ KROGERUP. DK

Se flere arrangementer under TURENE S. 56

NATUR & MILJØ

48

03 : 2018

MALARIA-FRI SAFARI SYDAFRIKA

De helt store naturoplevelser

Tag med til biologernes private paradis i det smukke, vildtrige Waterberg reservat.

Vil du med til Sri Lanka og opleve naturen, fugleog dyrelivet? Så rejs med den 18. februar, 15 dage, fra kr. 18.985,- Måske drømmer du om Alaska, Equador eller Galapagos - lad os gøre drømmene til virkelighed.

Danske biologer/medejere er dine expert-rejseledere i et oplevelsesmættet kvalitetsprogram.

Er du til det helt store eventyr, så kan vi i 2020 tilbyde en unik rejse til Antarktis, med afrejse den 14. februar. Næste afrejse bliver først i 2025.

Grupper på max. 12 deltagere, 12 og 15 dage i nov. og feb. all-inclusive: 17.990 hhv. 22.990 kr. Eller vælg en individuel safari m/ egen privatchauffør på andre tidspunkter.

Se mere på williamsrejser.dk eller send en mail til fw@williams.dk eller ring på telefon 20 22 19 90.

ER ALLE I DIN HUSSTAND MEDLEM AF DN? Et ekstra medlemsskab til en anden i husstanden koster kun 95 kr. om året og giver alle medlemsfordele (dog ikke Natur & Miljø)

Klik ind på dn.dk/kun95kr

Se meget mere om turene på www.biotravel.dk eller ring 6143 6963 / 2484 9392

Klostermosevej 140 · DK-3000 Helsingør

HusstandsAnnonce_N&M_1-8side_41x115mm.indd 17/01/2017 1 12.59

Tag hele familien med på

NATURENS DAG 9. september 2018 Løb, kravl, spring, føl, smag, hør og se.

Der er oplevelser for alle sanser på Naturens Dag. Få en fantastisk oplevelse for hele familien på et af de mange hundrede arrangementer over hele landet.

Find en oplevelse på

www.naturensdag.dk

Annonce for ND18.indd 1

NATUR & MILJØ

49

01 : 2018

08/08/2018 14.24

SPIS NATUREN

GREBET AF SVAMPEFEBER Plantesamler Thomas Laursen parkerer bilen præcis, hvor han plejer, og skal som altid tjekke, om skovhindbærerne er vokset frem i hegnet ved bilen. Thomas Laursen fortsætter til fods langs skovbrynet. Selvom han ved, at ruten er en omvej. Hele turen ned til svampestedet er koreograferet som en tro kopi af sidste års svampetur. Svampejagten er omgærdet af ritualer. et er ikke fordi, jeg er religiøs, men når jeg samler svampe, er jeg nødt til at gøre tingene på en bestemt måde,” siger Thomas Laursen. Det er sensommer, og han er blevet ramt af svampefeber. Lige som han bliver hvert år, når de champagneprop-formede karl johan-svampe bryder frem gennem den sure skovbund. Lige nu er det sæson for karl johan, men de er drilske og lunefulde. Man er nødt til at tage på eventyr for at finde dem.

“Af alt hvad jeg samler, er svampe det, som tænder mig mest. Svampe har givet mig de største glæder og skuffelser. Jeg kan få fuldkropskuldegysninger, når jeg har gået ude i skove og tænkt: Det er i dag! Vi har fået varme og regn … men der er ingen karl johan,” fortæller plantesamleren.

Næste dag er svampelykken måske med ham, og de brune svampe med den lyse stok står tæt under eg, gran, fyr og bøgetræers kroner.

Smagsoplevelsen i karl johan, som er en fælles betegnelse for sommerrørhat, spiselig rørhat og rødbrun rørhat, rummer kraftig umami, nødder og skovbund. De spæde champagnepropper er faste i kødet og mere rene i smagen, mens de større paddehatte har en dybere smag.

“Alene duften mætter,” som Thomas Laursen siger.

Rørhatte er ikke bare rørhatte. Nogle smager

“D

NATUR & MILJØ

THOMA S L AURSEN KOK OG SANKEEKSPERT

Thomas Laursen kan ikke gå forbi et skovbryn uden at se ingredienser til et måltid. Han står bag hjemmesiden wildfooding. dk og leverer vilde urter til gourmetrestauranter som Noma, Molskroen, Geranium og Amass. I april 2017 udgav han kogebogen Vild fra Politikens Forlag. Opskriften stammer fra bogen.

50

03 : 2018

bedre end andre. Galderørhat er let giftig, og smager i øvrigt så bittert, at en enkelt svamp gør en hel ret uspiselig. Galderørhat har rosa rørmundinger og et tydeligt net på stokken. Karl johan har brun hat og hvide, gullige eller grønlige rør samt et svagt aftegnet mønster på stokken.

Smag eventuelt på et lille stykke af svampen. Er det er galderørhat, vil du ikke være i tvivl. Få, sjældne rørhatte som blandt andet satans rørhat og skønfodet rørhat er giftige. Spis altid kun svampe, du er sikker på!

SPIS NATUREN

M E T TE IV ER S EN H A N S - H ENRIK H O EG & S C A NPIX . DK

KARL JOHAN-SALAT Udforsk smagen i tørret, stegt og rå karl johan – og skyl ned med kølig naturvin.

DU SKAL BRUGE (til 4-6 personer) • 400 gram karl johan svampe – gerne faste i kødet • Smagsneutral olie • 50 g smør • Saften af ½ citron • Et par kviste frisk timian • Støv af karl johan – se opskrift nedenfor.

SÅDAN GØR DU Skær tynde skiver af hattene. Fx på et mandolinjern. Gem halvdelen af skiverne, og fritér den anden halvdel i olie på en pande ved høj varme.

Skær stokkene i små tern, og varm dem forsigtigt op i smør, så de bliver kogt i smørret. Lad ternene simre 15 minutter.

Anret rå, friterede og smørkogte tern som en salat. Stænk med citronsaft og hæld lidt af stegesmørret over. Pynt med timian, og drys med karl johan-støv.

Karl johan-støv er tørret og knust svamp.

Brug gerne rør og større svampe, som er mindre delikate at tilberede i andre retter.

Du kan tørre karl johan i ovnen ved svag varme og lågen på klem, trukket på snore i et tørt rum eller i en dehydrater. Knus de tørrede svampe i en morter, eller riv dem på et fint rivejern. Gem støvet i glas med tætsluttende låg. Karl johan-støv er en gavmild umami-smagsgiver, enhver kok vil være glad for at have på lager.

KARL JOHAN er almindelig under bøg og eg og steder, hvor bladene fra træer hurtigt blæser væk. Den kan også findes i granplantager. For eksempel langs veje og stier som på billedet. Den første store bølge af karl johan ses typisk i midten af

september i bøgeskov. Men allerede i august kan man være heldig. Kommer man senere end september, er chancerne størst i granplantagerne.

Hatten er 10-15 centimeter. En sjælden gang større. Rørene er først hvide og senere gullige.

NATUR & MILJØ

51

03 : 2018

URTER LIGE NU Pluk også: Andre svampe som kantareller og pigsvampe Brombær Vilde æbler

SEND IND OG VIND Indsend løsning til opgave@dn.dk inden den 1. okt. Der trækkes lod blandt løsningerne. Vinderen får gavekort på 300 kr., som kan benyttes i shop.dn.dk.

SØREN RASMUSSEN, A arhus N.

( L Ø S N I N G N AT U R O P L E V E L S E R )

03 : 2018 7

52

NATUR & MILJØ

H A N N E REFFELT LO UIS E THR A N E JEN S EN

K R Y D S & T VÆ R S

TURE

BRØNDBY WWW.DN.DK/BROENDBY Mandag-morgen-slentreture.

Mandage kl. 9–12. Mødested: Brøndbyvester Kirke.

Det er muligt at få kørelejlighed.

Pris for medkørere: 20 kr. Husk kaffe/the. Info: Bodil Koch, tlf: 43 96 62 51/22 12 6251 3/9: Trylleskoven 10/9: Vallensbækmose, Spisestedet Mosen, Rendsagervej 5 17/9: Hareskoven, Skovlyst 24/9: Avedøresletten/Brøndbyskoven, Voldgaden 1/10: Dyrehaven, Fortunen 8/10: Vestskoven, Oxbjerget, Oxbjergvej 15/10: Hakkemosen, For enden af Lervangen 22/10: Vestskoven, Stensøen, Gl. Landevej 32 29/10: Arken, Skovvej 5/11: Kringelstien, Orchidevej/ Ballerupvej 12/11: Valbyparken, Parkstien 19/11: Ishøj Dyrepark, Brentevej

TAG PÅ TUR

HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND WWW.DN.DK/ALBERTSLUND Naturens Dag: mosens dag. Søndag den 9. september kl. 10-14.

Mødested: Hovedbase ved Spisestedet Mosen, Rendsager 5, Vallensbæk. Mosens dag finder sted Tueholm Sø i Vallensbæk mose, og er vores bidrag til Naturens Dag. Vores indslag bliver formentlig redekassebygning, og dyr og planter fra søen (vanddyr-kriblekrable), men læs mere på hjemmesiden.

Info: Klaus Lytthans, tlf. 57 84 92 02, klytthans@comxnet.dk.

Svampetur i Vestskoven. Søndag den 21. oktober kl. 14-17. Mødested: Ved Kroppedal, Kroppedals Alle 3. Også i oktober er der mange svampe i Vestskoven, hvis vejret har været nogenlunde lunt og fugtigt. Vi mødes ved Kroppedal og går et par km. gennem skoven og finder svampe. Husk gerne svampekurv og evt. kniv og børste. Afsluttende svampekontrol tilbydes.

Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail. com. Årsmøde med Maria Gjerding.

Torsdag den 1. november kl. 19-22.

Mødested: Galgebakkens Beboerhus, indkørsel i bil fra indkørsel D ved Gammellandevej på bebyggelsens nordside. DNs præsident Maria Gjerding indleder vores årsmøde med at fortælle om kampen for naturinteresserne i Danmark, og hendes rolle som præsident for Danmarks største naturorganisation. Her er alle interesserede velkomne. Herefter er der ordinært årsmøde med beretning og valg til bestyrelse. Info: Poul Evald Hansen, tlf. 53 61 43 62, poulevaldhansen@hotmail.com.

ALLERØD WWW.DN.DK/ALLEROD Naturens Dag. Søndag den 16. september kl. 10-15. Mødested: Biblioteket. Naturens dag 2018

vil i år være en cykeltur på ca. 10 km. i geologiens tegn. Starter ved biblioteket og derefter Allerød og Blovstrød teglværker. Vi kører videre til Allerød Lergrav og Høveltsbjerg og slutter ved biblioteket. Info: Marianne Engberg, me@ blovstroed.dk. Årsmøde. Tirsdag den 13. november kl. 19.30-22. Mødested: Centerhallens mødelokale på 1. sal, Lilledal 10, Lillerød. Præsident Maria Reumert Gjerding deltager i årsmødet, som også vil indeholde årsberetning, valg til bestyrelse m.m. Info: Marianne Engberg, me@ blovstroed.dk.

BORNHOLM

Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 11-14. Mødested: Naturskolen, Voldgaden 21D, Brøndby. I et samarbejde med Naturskolen, spejdere og DN afholdes Naturens dag. Info: Eva Boring Petersen, tlf. 20 22 77 35, evaboring@gmail.com.

WWW.DN.DK/BORNHOLM Naturens Dag: Helvedesbakkerne. Søndag den 9. september kl. 10-12. Mødested: P-plads, Oksemyrevejen 12. Alle kender Paradisbakkerne, men kun få Helvedesbakkerne. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

Årsmøde med Maria Reumert Gjerding. Torsdag den 20. september kl. 18-21.30. Mødested: Strandens Forsamlingshus, Strandskolevej 296, Brøndby Strand. DNs præsident Maria Gjerding deltager og fortæller om kampen for naturen i Danmark, og hendes rolle som præsident for Danmarks største naturorganisation. Der er spisning inden årsmødet, derfor tilmelding. Tilmelding: senest d. 11/9 til anne.v.huth@mail.dk. Info: Anne von Huth, tlf. 61 46 16 86, anne.v. huth@mail.dk.

Geologiens Dag: Læsåen fra ende til anden. Søndag den 16. september kl. 10-12. Mødested: P-plads ved Vejrmøllegård, Bodelyngsvejen. En tur langs Læsåen giver indblik i den geologiske udvikling. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com.

Bornholms Energi og Forsyning.

Lørdag den 22. september kl. 1416. Mødested: Skansevej 2, Rønne.

BEOF v. Filip Oehlenschläger som orienterer om Bornholms Energi & Forsyning i al almindelighed, og de mange projekter man har involveret sig i. Info: Jørgen Butzbach, tlf.

56 95 17 70, joergenbutzbach@ gmail.com.

EGEDAL WWW.DN.DK/EGEDAL Fugletur med bus til Falsterbo.

Lørdag den 15. september kl. 8-18.

Mødested: Stenløse Trafikplads eller Farum Stationsplads. Stenløse Station kl. 8.00, eller 8.30 ved Farum Station. Arne Volf fra DOF. bistår med udpegning og bestemmelse af fuglene. Pris: voksne 200 kr., børn under 12 år 100 kr. Husk madpakke, drikkevarer og kikkert.

Tilmelding: senest d. 8/9 til sjvinding@youmail.dk. Info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sjvinding@ youmail.dk.

Klippekystens radeløver. Søndag den 14. oktober kl. 10-12. Mødested: P-plads, Ypnasted 15B, Østermarie. På grund af øens anderledes undergrund har vi et udvalg af planter, der ikke findes andre steder i landet. Info: Jørgen Butzbach, tlf. 56 95 17 70, joergenbutzbach@gmail.com. Årsmøde. Tirsdag den 20. november kl. 19-21. Mødested: Green Solution House, Strandvejen 79, Rønne. Info: Anna Sofie Poulsen, tlf. 29 12 75 12, bornholm@dn.dk.

NATUR & MILJØ

Årsmøde. Torsdag den 22. november kl. 19-22. Mødested: Annonceres senere i nyhedsbrev og lokalavisen. Journalist ved Dagbladet

53

03 : 2018

Information Jørgen Steen Nielsen holder foredrag. Han er en af vore fremmeste eksperter i klima-og landbrugsspørgsmål, emner som er højst relevante for vores arbejde i DN. Efter foredraget afholdes årsmøde med bestyrelsens beretning og nyvalg til bestyrelsen. Info: Jørgen Bengtsson, jb@bengtsson.dk.

FREDENSBORG WWW.DN.DK/FREDENSBORG Geologiens dage: Bustur til Kullen. Søndag den 16. september kl.

9-18. Mødested: Helsinge st. kl.

9.00, Fredensborg st. kl. 9.25 eller Helsingør st. østlige udgang kl.

9.50. Kullen er et af Sveriges mest storslåede naturområder, kun få kilometer væk og alligevel så forskellig fra, hvad vi er vant til. Forskellen skyldes undergrunden, det mere end 1 milliard år gamle, svenske “urberg”, der er skudt op mellem dybe brudlinjer. Tilmelding: senest d. 4/9 til lewinsky.hald@lic-mail.dk.

Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@lic-mail.dk.

Svampetur til Danstrup Hegn.

Lørdag den 29. september kl. 1113. Mødested: P-pladsen på nordsiden af Helsingørsvej (ved nr. 76), tæt ved den vestlige udkant af skoven. En årlig tilbagevendende begivenhed, der i år går til Danstrup Hegn. Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@lic-mail.dk.

Fugletur til Vaserne. Søndag den 28. oktober kl. 10.30-13.30. Mødested: Fyrrebakken 14, Birkerød.

Vaserne ved Furesøen med vandfyldte tørvegrave, rørskove og ellesumpe er en af Nordsjællands gode fuglelokaliteter. De insektædende småfugle er rejst væk, til gengæld er områdets bærbuske fyldt med flokke af drosler. På vandet er der andefugle og lappedykkere.

Info: Niels Hald, tlf. 49 14 61 60, lewinsky.hald@lic-mail.dk. Årsmøde. Torsdag den 22. november kl. 19.30-22. Mødested: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40. Inden selve årsmødet inviteres til et åbent møde, hvis indhold kan ses på hjemmesiden. På årsmødet aflægger bestyrelsen beretning om det forløbne år og lægger op til debat. Der vælges derefter medlemmer af bestyrelsen. Info: Peter Milan Petersen, tlf. 48 48 26 92, petermilan@toftevang.dk.

FREDERIKSBERG WWW.DN.DK/FREDERIKSBERG Flagermus-safari i Frederiksberg Have. Fredag den 7. september kl. 20-21.30. Mødested: Norske Hus, Søndermarken, Roskildevej 25. Kom, hvis du er interesseret i at vide mere, og måske se disse nat-

TURE

tens mystiske skabninger. Turen er arrangeret af Slots-og Kulturstyrelsen og Frederiksberg Kommunes Naturvejledere. Info: Mette Christensen, tlf. 22 84 08 14, frederiksberg@n.dk.

Naturens Nat i Søndermarken.

Lørdag den 8. september kl. 2022.30. Mødested: Norske Hus, Søndermarken, Roskildevej 25. I forbindelse med den landsdækkende kampagne Naturens Dag d.

9. september har vi valgt at tage forskud på dagen og holde Naturens Nat. Så kom og oplev nattens dyreliv i Søndermarken. Turen arrangeret af Frederiksberg Kommunes Naturvejleder og Lepidopterologisk Forening. Info: Mette Christensen, tlf. 22 84 08 14, frederiksberg@dn.dk. Årsmøde med foredrag om vort drikkevand. Torsdag den 8. november kl. 19-21. Mødested: Frederiksberg Forsyning A/S, Stær Johansens Vej 38, Frederiksberg.

Dagsorden efter vedtægterne. I forlængelse af årsmødet foredrag med Herman Juel, Production Manager, Frederiksberg Forsyning A/S og Walter Brüsch, Geologisk Seniorrådgiver DN. Info: Niels Hartung Nielsen, tlf. 20 43 43 90, frederiksberg@dn.dk.

FREDERIKSSUND WWW.DN.DK/ FREDERIKSSUND Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 10-12.30. Mødested: P-pladsen i skoven overfor Svanholm, Svanholm Skovhavevej.

Vi skal se på, at landbrug kan dyrkes i samklang med naturen. Der er mulighed for ca. kl. 12 at spise egen medbragt mad på Julianehøj med en storslået udsigt. Info: Knud Eskesen, tlf. 30 44 03 97, knud. eskesen@mail.dk.

Bent - et livs naturoplevelser i Slangerup-området. Tirsdag den 18. september kl. 19-21. Mødested: Gæstgivergården i Slangerup, Kongensgade 13, Slangerup.

Der serveres kaffe og kringle. Hør om et helt livs oplevelser som naturvogter i Slangerup-området.

En afsked med Slangerups Bent Christiansen, der stopper i afdelingsbestyrelsen efter 30 års indsats for naturen. Bent fortæller om sine erfaringer og forventninger til fremtiden. Tilmelding: senest d. 16/9 på frederikssund@dn.dk.

Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk.

Velkomstmøde for nyeste medlemmer. Torsdag den 25. oktober kl. 19-20.30. Mødested: Kulturhuset Rejsestalden, Hovedgaden

29A, Jægerspris. Mødet har fokus på vore tilbud til dig. Vi fortæller om vort lokale arbejde og om aktuelle problemer, og så lytter vi til dig og dine forventninger til en mere sammenhængende og robust natur. Invitation sendes direkte til nyeste medlemmer. Tilmelding: senest d. 25/10 på frederikssund@ dn.dk. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk.

Får vi rent drikkevand? Og ender sprøjtegifte i grundvandet?

Tirsdag den 30. oktober kl. 18-20.

Mødested: Rytterskolen, Skolelodden 1, Store Rørbæk. Vand er grundlaget for vort liv. Derfor er vi optaget af vandets kvalitet. Startende med grundvandet, og videre frem til svaret på om kvaliteten i vort drikkevand er i orden. Efter oplæg og debat serveres varm aftensmad med 1 øl/vand/vin. Pris: gratis for medlemmer, 50 kr. p.p for andre. Tilmelding: senest d. 24/10 på frederikssund@dn.dk. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk. Årsmøde. Tirsdag den 30. oktober kl. 20-21.30. Mødested: Rytterskolen, Skolelodden 1, Store Rørbæk. Årsmødet er bestyrelsens fortælling om, hvad der er sket det seneste år og om idéer til fremtidens indsats. Dagsordenen er i henhold til DNs vedtægter. Det betyder valg af dirigent, aflæggelse af beretning og drøftelse af fremtiden, samt valg til afdelingsbestyrelsen. Info: Per Seerup, tlf. 20 81 52 62, frederikssund@dn.dk.

FURESØ WWW.DN.DK/FURESOE Cykeltur på Flyvestation Værløse. Søndag den 9. september kl.

13-14.30. Mødested: Hangar 2 i Sydlejren, Jonstrupvej. I forbindelse med Store Cykel- og Rulledag på Flyvestationen inviterer vi på en cykeltur. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel.cj@gmail.com.

Fugletur med bus til Falsterbo.

Lørdag den 15. september kl.

8-18. Mødested: Stenløse trafikplads kl. 8.00 eller Farum station kl. 8.30. Arne Volf fra DOF bistår med udpegning og bestemmelse af fuglene. Pris: 200 kr. for voksne, 100 kr. for børn under 12 år. Husk madpakke, drikkevarer og kikkert. Tilmelding: kun 50 pladser, så ”først til mølle” til sjvinding@ webspeed.dk. Info: Søren Vinding, tlf. 42 31 77 06, sjvinding@webspeed.dk. Årsmøde. Lørdag den 27. oktober kl. 14-17. Mødested: Fiskebæk Naturskole, Frederiksborgvej 103A parkér eventuelt ved marinaen.

NATUR & MILJØ

54

Vi starter med at gå en rask tur i Nørreskoven. Derefter går vi tilbage til Naturskolen, hvor vi byder på kaffe, te og kage. Formanden viser billeder fra DNs arbejde og arrangementer i 2018. Derefter årsmøde efter vedtægterne. Info: Carsten Juel, tlf. 51 41 67 81, cjuel. cj@gmail.com.

GENTOFTE WWW.DN.DK/GENTOFTE Tur i Gammelmosen, Vangede.

Lørdag den 15. september kl. 1416. Mødested: P-pladsen på Kellersvej, Søborg. Gammelmosen er Danmarks ældste naturvidenskabelige fredning fra 1844. Højmosen er groet til med tørvemos, og på mosefladen er der mange sjældne planter og dyr. Turen er ikke for gangbesværede, og gummistøvler anbefales. Info: Niels Ulrik Kampmann Hans, tlf. 81 61 36 90, skovmosevej26@gmail.dk. Årsmøde. Onsdag den 14. november kl. 19-22. Mødested: Frivilligcentret, Smakkegårdsvej 71. Kl. 19 er der et indledende oplæg om et aktuelt emne, og selve årsmødet kl.

20 med dagsorden iflg. vedtægterne. Info: Hans Jürgen Stehr, tlf. 23 61 75 67, hjstehr@gmail.com.

GL ADSA XE WWW.DN.DK/GLADSAXE Årsmøde. Tirsdag den 30. oktober kl. 19-22. Mødested: Højgården, Gladsaxe kommunes kursusejendom. Den årlige generalforsamling.

Kun medlemmer af DN har adgang til selve generalforsamlingen. Info: Kurt Loftkjær, tlf. 30 29 94 66, kurt@loftkjaer.dk.

GLOSTRUP WWW.DN.DK/GLOSTRUP Naturens Dag: Ejby Mose. Søndag den 9. september kl. 11-15.

Mødested: Kælkebakken i Ejby Mose, Mosetoften 35. Vær med til at pleje kælkebakken i Ejby Mose med høslæt, eller lav dit eget spindelvævsbillede. Prøv at slå med le, og find og lav dit eget billede af et spindelvæv. Hvor stærkt er edderkoppens spind? Gæt og vær med i konkurrencen. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40 74 34 82, Carstenped03@gmail.com. Årsmøde med sorte huller og tidsmaskiner. Torsdag den 4. oktober kl. 19-21. Mødested: Glostrup Hallen, Stadionvej 80, mødelokale 1, ovenover indgangen. Årsmøde i hht. vedtægterne. Efter årsmødet fortæller phd. i astrofysik Jakob Hansen om sorte huller, tidsmaskiner o.a. himmelsk. Alle er velkomne. Info: Carsten Pedersen, tlf. 40 74 34 82, Carstenped03@gmail. com.

03 : 2018

GRIBSKOV WWW.DN.DK/GRIBSKOV Årsmøde. Søndag den 28. oktober kl. 13-17. Mødested: Esrum Møllegård, den store p-plads syd for klosteret. Herfra vil vi i bus køre ud og kigge på nogle sager/problematikker, bestyrelsen har været involveret i i det forløbne år. Busturen er gratis. Selve årsmødet holdes på Møllegården, Klostergade 12B med valg til bestyrelsen kl. 15-17.

Info: Tina Wandall, tine@wandall. it.

HAL SNÆS WWW.DN.DK/HALSNAES Træk et træ på Melby Overdrev.

Søndag den 9. september kl. 1013. Mødested: Tangvej 2, Liseleje.

Naturpleje på Melby Overdrev. De selvsåede træer skal trækkes op for at give lys og luft til lyngen. Ved 12-tiden spiser vi frokost sammen under åben himmel. I samarbejde med Naturstyrelsen. Info: Knud Pedersen, tlf. 47 93 84 55, halsnaes@dn.dk.

Svampetur i Auderød skov. Søndag den 23. september kl. 1012.30. Mødested: P-pladsen ved Auderød skov, Nordhusvej. På en tur gennem skoven samles og vises svampe. Alle svampe gennemgås, og vi finder ud af, hvilke der er spiselige, og hvilke der er giftige eller bare ikke egner sig til at spise. Medbring gerne kurv, kniv og svampebog. Info: Ingelise Kahl, halsnaes@ dn.dk.

En historisk vandring langs Kanalen i Frederiksværk. Søndag den 7. oktober kl. 10-12.30. Mødested: Turbinehuset, Brotorvet. Lokalhistoriker Jørgen Lassen møder os og fortæller om vandets betydning for Frederiksværks historie. Vi går ad Brede Åsti langs kanalen mod udsigtsplatformen ved Arresø.

Område er en del af Nationalparken Kongernes Nordsjælland. Info: Birgitte Benzon Bang, halsnaes@ dn.dk. Årsmøde. Tirsdag den 6. november kl. 19.30-22. Mødested: Frederiksværk Gymnasium, Strandgade 34. Dagsorden efter vedtægterne.

Læs mere på hjemmesiden eller i den lokale presse. Info: Birgitte Benzon Bang, halsnaes@dn.dk.

HEL SINGØR WWW.DN.DK/HELSINGOER Årsmøde. Søndag den 4. november kl. 13-17. Mødested: for busturen: Scanlines busholdeplads (vandsiden). Mødested selve årsmødet: Toldkammerets lille sal, Havnepladsen 1. Inden årsmødet indledes med en bustur til fredninger i Helsingør og Gribskov kommuner

TURE

fra kl 13-16. Herefter årsmøde fra kl. 16. Tilmelding til bustur: senest d. 29/10 på h.oelund@gmail. com. Info: Helle Øelund, tlf. 49 22 30 53, h.oelund@gmail.com.

HERLEV WWW.DN.DK/HERLEV Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 10-14. Mødested: Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Oplev en søndag med familien i naturen, og lav din egen snobrød over bål. Info: Inge Marie Gaardsvig Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@ gmail.com. Æblemosteri Naturcenter Kildegården. Søndag den 30. september kl. 11-15. Mødested: Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Få mostet egne rengjorte æbler. Max. 40 kg. æbler pr. familie. Info: Inge Marie Gaardsvig Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@gmail. com. Årsmøde. Lørdag den 13. oktober kl. 14-15. Mødested: Naturcenter Kildegården, Klausdalsbrovej 396. Naturvejleder og vildtkonsulent Stefan Springborg indleder mødet med at fortælle om naturen. Herefter årsmøde ifølge vore vedtægter Info: Inge Marie Gaardsvig Pedersen, tlf. 30 25 72 73, ingemariepedersen@ gmail.com.

HILLERØD WWW.DN.DK/HILLEROED Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 10-15. Mødested: Skovskolen i Nødebo. En søndag, hvor hele familien kan nyde en god dag med masser af naturoplevelser og aktiviteter. På dagen deltager også mange lokale foreninger, med hvert deres speciale. Info: John Stubtoft Nielsen, tlf.

24 63 20 56, dbstubtoft@gmail. com.

Sensommertur i Lille Lyngby Mose. Onsdag den 12. september kl. 17-19.30. Mødested: P-pladsen ved Lille Lyngby Kirke, Lillelyngby Vej. Guidet tur i Lille Lyngby Mose med biolog Kristian Søgård og arkæolog Esben Aarslef. Vi går ud til Bjerget og fortsætter langs bredden ud til Alten, hvorfra vi går tilbage af markvejen. Tilmelding: senest d. 10/9 til Mogens Hansen, monet1221@ me.com. Årsmøde. Onsdag den 14. november kl. 19.30-22. Mødested: Kedelhuset, som ligger bag biblioteket, Fredensvej 12. Mødet indledes med et foredrag af ar-

kitekt Rie Øhlensschlæger over begrebet, “bæredygtig byudvikling”. Herefter selve årsmødet ifølge vores vedtægter. Info: Jørgen Nielsen, tlf. 86 91 52 10, jbn. post@gmail.com.

HVIDOVRE WWW.DN.DK/HVIDOVRE

HØJE-TAASTRUP WWW.DN.DK/HOEJETAASTRUP

HØRSHOLM WWW.DN.DK/HOERSHOLM Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 10-12.30. Mødested: Kør ad Ravnsnæsvej, Nebbegårds Allé og til venstre ved skiltet med Naturens Dag. Naturen skal opleves af børn og deres familier. Sjælsø er et dejligt område med vand, skov og marker og med mange af naturens oplevelsesmuligheder. Meget kommer an på øjnene og lidt på heldet. Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, madsen-molbech@mail.tele.dk. Årsmøde. Onsdag den 31. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Muligvis Aktivitetscentret, Selmersvej 13, Hørsholm, men sted kan ændres. Se hjemmesiden eller annonce i lokalavis. Årsmødet indledes med et foredrag, hvor der er adgang for alle interesserede.

Efterfølgende afholdes ordinært årsmøde for medlemmer. Info: Bo Madsen, tlf. 20 28 82 64, madsen-molbech@mail.tele.dk.

KØBENHAVN WWW.DN.DK/KOEBENHAVN Affaldsindsamling.

Søndag den 30. september kl. 10-13.

Mødested: Naturskolen (et lille træskur) ved Fragtvej 9, mellem Stark og gangbroen over jernbanen fra Thomas Koppels Allé.

Affaldsindsamling på Sydhavnstippen, det er tilfredsstillende og roligt arbejde i eget tempo i flotte omgivelser. Info: Esther Kristensen, tlf. 31 18 50 12, kristensen. esther@gmail.com. Årsmøde. Onsdag den 3. oktober kl. 17.30-20.30. Mødested: Masnedøgade 20, indgang gennem porten til gården, og så til venstre ned i kantinen. Kom til en aften, hvor vi fungerer som ”tænketank” for, hvordan der skabes grøn byudvikling. Lennart Andersson, Nikolaj Kirk og Lars Weiss hjælper diskussionen på vej. Vi serverer mad, så tilmelding nødvendigt.

Selve årsmødets dagsorden ifølge vores vedtægter. Tilmelding: senest d. 25/9 på koebenhavn@ dn.dk. Info: Louise Holst Hemmingsen, koebenhavn@dn.dk.

NATUR & MILJØ

55

LYNGBY-TAARBÆK WWW.DN.DK/ LYNGBY-TAARBAEK Årsmøde. Onsdag den 26. september kl. 19.30-22. Mødested: Lyngby Sognegård. På mødet vil Sigurd Agersnap, formand for kommunens Teknik-og Miljøudvalg, fortælle om sine visioner for en grønnere kommune. Desuden vil formanden aflægge beretning, og der vil være valg til bestyrelsen og mulighed for generel debat om naturen i Lyngby-Taarbæk. Alle er velkomne. Info: Hans Nielsen, tlf.

30 57 42 17, hans@nielsen.mail.dk.

RUDERSDAL WWW.DN.DK/RUDERSDAL Årsmøde. Tirsdag den 20. november, kl. 19-22. Mødested: Den store sal i biblioteket i Birkerød, Stationsvej 38, Birkerød. Efter et foredrag afholdes selve årsmødet ifølge vores vedtægter.

RØDOVRE WWW.DN.DK/ROEDOVRE Naturens Dag ved Damhussøen. Søndag den 9. september kl.

12-16. Mødested: Ved Café Damhuskanten mellem Damhussøen og engen. Oplev flora og fauna med Enggruppen, Vandløse og Energi og Vandværkstedet. Enggruppen har flotte plancher om, hvad man kan finde, høslæt-demonstration og planer om naturgenopretning.

Vandværkstedet sejler interesserede en tur på søen og fortæller om den. Bagefter kan I selv gå på oplevelse. Info: Anne-Mette Ibsen, tlf. 50 56 51 83, amdi.ibsen@gmail. com.

Pres æblesaft i Frugtlunden. Søndag den 7. oktober kl. 11-12.30.

Mødested: Frugtlunden på Vestvolden, ved Jyllingevej-afkørslen fra Motorring 3. Kom og smag friskpresset æblesaft og hør om de forskellige æblesorter på børnenes træer i Frugtlunden. Tag nogle æbler med fra haven, og få sorten bestemt af pomet-mesteren. Tag børn og børnebørn med. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk. Årsmøde med besøg på “den grønne skole”. Mandag den 22. oktober kl. 19-21. Mødested: Tinderhøj Skole, Fortvej 71. Før årsmødet får vi en rundtur på Tinderhøj Skole med skolens grønne koordinator Anne Mette Sieber.

Efter en forfriskning er der årsmøde med dagsorden efter foreningens love, herunder beretning om aktiviteter og valg af medlemmer til bestyrelsen. DN er DIN forening, så mød op og sig DIN mening. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

03 : 2018

Juledekorations- og hyggeaften på Rødovregaard. Tirsdag den 27. november kl. 19-22. Mødested: Rødovregaard, “loen”, Kirkesvinget 1. Lav juledekorationer med Grethe Pedersen. Grethe viser, hvordan de smukkeste dekorationer laves. Medbring skål eller fad, lys, gran og andet materiale, og ler eller oasis. Efter dekorationerne hygger vi os med julekonfekt, julekager og kaffe/te. Pris: 40 kr. p.p. Info: Jann Larsen, tlf. 36 41 06 13, jann.larsen@mail.dk.

VALLENSBÆK /ISHØJ WWW.DN.DK/VALLENSBAEKISHOJ Årsmøde. Tirsdag den 30. oktober kl. 19-21. Mødested: Ishøj Idræts og Fritidscenter, Vejledalen 17.

Ordinært årsmøde med dagsorden efter DNs vedtægter. Inden selve årsmødet bliver det et oplæg om et aktuelt natur- eller miljøemne. Se hjemmesiden for mere info. Info: Preben Kok, tlf. 40 68 26 81, vallensbaek-ishoej@dn.dk.

HOVEDSTADEN

FA XE WWW.DN.DK/FAXE Naturens Dag i Paradishaven og Svenskekløften. Søndag den 9. september kl. 14-16.30. Mødested: P-plads på Villa Galinavej, ved nedkørsel til nr. 14. Guidet tur med naturvejleder Louise Villumsen og Asger Søgaard Jørgensen i Paradishaven og omkring Svenskekløften. Der er forberedt aktiviteter for børn undervejs på turen. Der er mulighed for at klatre på væltet træ ved Svenskekløften, og at undersøge livet i vandhuller og bæk.

Info: Asger Søgaard Jørgensen, tlf. 24 46 49 91, soegaardasger@ gmail.com.

Koncertvandring. Fredag den 21. september kl. 16.30-19.30. Mødested: Gryden, Østervej 4A. En helt ny koncerttype ser dagens lys. Det er Maria Elizabeth, der står bag konceptet Koncertvandringer. I et samarbejde mellem Statens Kunstfond, Faxe Kommune & DN Faxe, tages publikum med ud i naturen.

I Faxe er der desuden indlæg om opførelsen af Prismet og fortælling om Faxe Kalkbrud. Tilmelding: senest d. 18/9 til Irene Rønnow, tlf.

30 70 06 08.

TURE

Svampetur til Sibirien ved Faxe Ladeplads. Søndag den 30. september kl. 9-13. Mødested: P-plads ved Strandskoven, Hovedgaden/ Vemmetoftevej. Den årlige svampetur i Faxe. Også i år går den til Sibirien, som er kendt for en stor og varieret svampeflora og sine smukke gamle bøgetræer. Vi samler svampe og mødes for at bestemme dem.

Der vil også blive talt om, hvad man skal være opmærksom på at undgå.

Info: Rudy Burmeister, tlf. 21 54 34 20, rudy.burmeister@mail.dk.

Lars Bjarne Nielsen, tlf. 21 77 59 12, greve@dn.dk.

Årsmøde. Torsdag den 1. november kl. 19-22. Mødested: Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62. Årsmødet indledes af journalist og forfatter Kjeld Hansen, som med udgangspunkt i bogen “Det store svigt” vil fortælle om naturfredninger i Danmark de sidste 100 år.

Herefter årsmøde. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Info: Palle Ystrøm, tlf. 56 32 62 81, palle@ ystrom.dk.

GULDBORGSUND

GREVE WWW.DN.DK/GREVE Naturens Dag ved Rørmosen.

Søndag den 9. september kl. 11-15.

Mødested: Rørhaven 2, gå fra rundkørslen ned til Greve Sportfiskerforenings klubhus. Arrangement for hele familien ved Rørmosen og Langagergård. Fang en fisk, lær søens dyr at kende, nyd en forfriskning.

Info: Lars Bjarne Nielsen, tlf. 21 77 59 12, greve@dn.dk.

Naturen i Greves nye skov. Søndag den 23. september kl. 13-16. Mødested: P-pladsen på Greve Landevej, Greve Landevej 140. Rundvisning i Greves nye skov ved naturvejleder Stephan Springborg fra Skov- og Naturstyrelsen. Hør om træerne, planterne og dyrene. Oplev vildmarken tæt på byen. Lad dig overraske over, hvor hurtigt naturen slår rod. Husk praktisk tøj og sko. Info:

Årsmøde. Tirsdag den 6. november kl. 19-21.30. Mødested: Greve Borgerhus, Greveager 9. Vi afholder årsmøde med foredrag og debat om fuglelivet i have og natur.

Der bliver afholdt beretning om foreningens arbejde, og valg til bestyrelsen. Kom og vær med. Bak op om naturen i Greve. Info: Lars Bjarne Nielsen, tlf. 21 77 59 12, greve@ dn.dk.

WWW.DN.DK/ GULDBORGSUND Årsmøde. Tirsdag den 25. september kl. 19-21. Mødested: Sakskøbing Hallen, P. Hansensvej 15. Årsmødet afholdes sammen med DN Lolland. Der indledes med foredrag af Kjeld Hansen med udgangspunkt i hans seneste bog ”Det Store Svigt”. Derefter årsmøde for de to afdelinger jf. vedtægten. I forbindelse hermed er der et mindre traktement. Info: Åse Irminger, tlf. 41 68 67 83, aairminger@gmail.com.

HOLBÆK WWW.DN.DK/HOLBAEK Travetur Maglesø rundt. Torsdag den 6. september kl. 18-19.30.

Mødested: P-pladsen ovenfor traktørstedet, Maglesøvej 6. Aftentur Maglesø rundt. Info: Carsten Lambrecht, tlf. 27 12 55 49, holbaek@ dn.dk.

Naturens Dag: På tur i “Galleri Hønsehalsen”. Søndag den 9. september kl. 13-15. Mødested: P-pladsen ved indkørslen til skoven, for enden af Hønsehalsvej i Løserup, Tuse Næs. Billedkunstner Teis One og naturguide Helene Meden Hansen arbejder med projektet “Bevar mig vel”-kunst i skoven. Som en del af projektet, der har fokus på truede planter og dyr,

Arrangementer på Skovsgaard i skolernes efterårsferie MAN . D. 15. OK T. TIL FRE . D. 19. OK T. ÅBENT NATURVÆRKSTED KL. 10-16 Naturværksted er åbent alle hverdage fra kl. 10 til kl. 16.

Geologiens Dag. Søndag den 16. september kl. 11-14. Mødested: Særligt for cyklister: Vi mødes på Vipperød station kl. 9.30 og cykler langs fjord og gennem skov til Tadre Mølle, en tur på ca. 13 km. Tilbageturen køres gennem parken ved Aastrup gods og Nyby. Istidsruten ved Tadre Mølle i Elverdamsdalen nær Tølløse. Info: Frank Lykke Hansen, tlf. 60 76 75 81, frank-lykke@ mail.tele.dk. Årsmøde. Torsdag den 8. november kl. 19-21. Mødested: Oplyses senere på hjemmesiden. Årsmøde for DN Holbæks medlemmer. Se detaljer på nettet, når vi har dem klar. Info: Carsten Lambrecht, tlf.

27 12 55 49, holbaek@dn.dk.

KALUNDBORG WWW.DN.DK/KALUNDBORG Vandrefestival. Onsdag den 5. september kl. 18-20.30. Mødested: P-pladsen ved Havnemarken Strand, parkering for enden af Asnæs Skovvej. En af DNs ture i vandrefestivalen er “Asnæs spidsen rundt”. Den ca. 10 km. lange tur har den flotteste udsigt hele spidsen rundt, fra ind over Kalundborg by og Fjord til Romsø, Reersø, Storebæltsbroen og Fyn. Vi går bl.a. på stenstrand, så turen er ikke for gangbesværede. Medbring gerne drikkelse. Info: Charlotte Rye, tlf.

28 71 55 55, kalundborg@dn.dk.

Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 10-15. Mødested: Formidlingscenter Fugledegaard, Bakkendrupvej 28. I samarbejde med Naturpark Åmosen vil der under temaet “Bevægelse i Naturen” være mange forskellige aktiviteter for børn og voksne. Vandretur, kryddersnaps og botaniktur, pandekagebagning, krible krable og fuglekassebygning. Alle og alt i naturen bevæger sig, langsomt eller hurtigt, kom og vær med. Info: Carsten Clausen, tlf. 59 50 00 11, carstenclausen@hotmail.dk. Årsmøde. Søndag den 23. september kl. 13.30-16.30. Mødested: Vesterlyng campingplads gæsteparkeringen, Ravnholtvej 3, Havnsø. Vandretur gennem enebær, sandklitter og løsgående kvæg på Sjællands største hede ved Sejerøbugten. Eskebjerg Vesterlyng regnes for at være Vestsjællands bedste botaniske lokalitet. Vi går igennem Stold, hvis tilladelse opnås. Efterfølgende ordinært års-

MAN . D. 15. OK T. STORE STÆREDAG PÅ SKOVSGAARD Lav en stærekasse eller et insekthotel. Vi står klar med grej, værktøj – og masser af gode råd og vejledning.

ONSDAG DEN 17. OK TOBER KL . 10 -21 SKOVSGAARDNATTEN Aktiviteter for hele familien: Snit roelygter, lav stoftryk og mm.

NATUR & MILJØ

tager de os med i Hønsehals Skov, hvor vi vil opleve og blive klogere på skovens truede arter. Kun 25 pladser, så tilmelding til fbj@udbyvej. dk. Info: Finn Bjerregaard, tlf. 20 32 57 56.

56

03 : 2018

møde iht. vedtægter på Vesterlyng Café, samme sted. Info: Susanne Ladefoged, tlf. 22 38 88 58, ladefoged@ladefoged.nu.

KØGE WWW.DN.DK/KOEGE Årsmøde. Onsdag den 14. november kl. 19-21.30. Mødested: Kulturhuset på Strandvejen 4042, Køge. Bestyrelsen aflægger beretning, ligesom der er valg til bestyrelsen. Formanden for klima og plan i Køge Kommune, Niels Rolskov, vil fortælle om planerne for kommunens nye naturstrategi.

DN byder på øl, vand og kaffe & kage. Info: Henrik Petersen, tlf. 31 90 68 75, heller.petersen@webspeed.dk.

LEJRE WWW.DN.DK/LEJRE Krible-Krabledag på Tadre Mølle.

Søndag den 9. september kl. 11-14.

Mødested: Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23. Vi gentager successen fra foråret, hvor der er mulighed for at låne net m.m. til at udforske livet i åen, for bagefter at se fangsten i stor skala i lup og på tv-skærm. Der er også mulighed for, at lave insekthoteller og bage pandekager over bål. Info: Carsten Christiansen, carstenchristiansen@yahoo.com.

Svampetur i Bidstrup Skovene.

Søndag den 30. september kl. 1416. Mødested: Naturstyrelsens p-plads, lidt forbi Avnstrup Modtagecenter, Avnstrupvej 22, Hvalsø.

En guidet tur rundt i skoven, med fortællinger om svampe og mulighed for selv at samle. Ved turens afslutning får du mulighed for at få kurvens indhold set efter af de svampekyndige, så du ikke får nogen giftige svampe med hjem. Medbring: kurv og evt. lup. Info: Erik Olsen, eriko1@hotmail.com. Årsmøde. Onsdag den 7. november kl. 19-21.30. Mødested: Domus Felix, Bygaden 20, Lejre.

Beretning om året og valg til bestyrelsen. Derefter vil direktør for Nationalpark Skjoldungernes Land, Anders Bülow, vise og fortælle om nogle af de spændende projekter, der allerede er gennemført, hvad der er i gang lige nu samt løfte sløret for kommende projekter i Nationalparken. Alle er velkomne.

Info: Erik Olsen, tlf. 42 33 83 20, eriko1@live.dk.

LOLLAND WWW.DN.DK/LOLLAND Årsmøde. Tirsdag den 25. september kl. 19-20.30. Mødested: Lokale Grønnegården, Sportscentret, P. Hansensvej 5. Debatmøde om naturfredningen i Danmark. Under titlen ”Det Store Svigt” stiller mil-

TURE

jødebattør Kjeld Hansen skarpt på naturfredningens stærke og svage sider gennem 100 år, og spørger retorisk: har det overhovedet nyttet? Vi afholder mødet med DN Guldborgsund, og vi er vært ved en kop kaffe. Herefter årsmøde ifølge vedtægterne. Info: Gunvor Thorsen, tlf. 53 70 95 85, ttg@mail.dk.

NÆSTVED WWW.DN.DK/NAESTVED Naturens Dag for hele familien.

Søndag den 9. september kl. 10-15.

Mødested: P-pladsen ved indgangen til skoven Rådmandshaven ved Susåen. Familieaktiviteter med og i naturen. Info: Henriette Gaborit, tlf. 22 55 72 95, hegaborit@hotmail.com. Årsmøde. Onsdag den 10. oktober kl. 19-22. Mødested: Sted og tema for årsmødets foredrag annonceres senere. Info: Erica Heykendorff, ericaheyckendorff@hotmail. com.

ODSHERRED WWW.DN.DK/ODSHERRED Naturens Dag i Odsherred. Søndag den 9. september kl. 11-15.

Mødested: Pladsen ved “Kabelhuset”, Telegrafvej 49, Rørvig. I samarbejde med andre udendørs foreninger i Odsherred indbydes til Naturens Dag. Vi vil kigge på insekter og blomster, samt byde på sjove lege og konkurrencer. Tag hele familien med og få nogle sjove timer udendørs, samtidig med at du lærer nyt og bruger dine øjne og ører.

Info: Stine Salling Olsen, tlf. 24 98 28 12, stinesalling@live.dk.

Le-dag hos Le og Lo. Søndag den 16. september kl. 11-15.30. Mødested: P-pladsen ved Fri og Fro, Under Himlen 1, Egebjerg. Det kommende le-laug Le og Lo inviterer til le-dag. Kom og lær, hvordan du plejer din eng eller andre naturområder med en le. Le-svingere fra DN vil instruere os i, hvordan vi bruger flere forskellige slags leer og andet grej i kampen for en mere mangfoldig natur. Info: Tine Mortunach, 10mortu@gmail.dk.

Sommerfugle i Odsherred og årsmøde. Onsdag den 10. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Det Vilde Køkken, Klintvej 158 B, Nykøbing Sj. Cafeaften med oplæg fra Jan Fischer Rasmussen om “Sommerfugle i Odsherred”. Kom og hør mere om de mange spændende arter, der findes i Odsherreds meget varierede og smukke natur.

Bagefter afholdes årsmøde med dagsorden jf. vedtægterne. DN Odsherred er vært ved kaffe og kage. Info: Nora Tams, tlf. 51 70 75 93, odsherred@dn.dk.

Dragedag på Vejrhøj. Søndag den 14. oktober kl. 13-16. Mødested: Vejrhøjgård, højre om den røde lade, for enden af Vejrhøjvej, Fårevejle. Familiearrangement med natur og leg for alle aldre. Vi skal igen traditionen tro gå i PHs fodspor, og lege med drager udenfor på marken. Hvis du aldrig har prøvet det før, må du tro os, det er smadder skægt. Men pas på, for man bliver bidt af det. Info: Stine Salling Olsen, 24982812, stinesalling@live.dk.

Stranden nord for Jyllinge: diger, enge, udsigt og rekreation. Søndag den 30. september kl. 13-16.

Mødested: P-pladsen ved Lønager Strandpark, Osvej 123. Alle har hørt om stormfloder i Jyllinge Nordmark, men endnu har ikke alle gået den dejlige tur langs fjorden.

Info: Bjørn Petersen, roskilde@ dn.dk. Årsmøde med bier og sommerfugle. Onsdag den 10. oktober kl. 19-21. Mødested: Byens Hus, Stændertorvet 1. Med bier, sommerfugle og dialog om DN Roskildes opgaver. Info: DN Roskilde, roskilde@dn.dk.

Naturlig julepynt, familietur.

Søndag den 11. november kl. 1013. Mødested: Ellingeskoven, p-pladsen lige ved Ellinge Lyngvej 44, overfor Trundholmvejen. Kom med en dejlig tur i skoven, hvor vi vil kigge på det overflødighedshorn af julepynt, naturen tilbyder os i form af lav, mos, kogler, svampe og andre fine ting. Vi vil til en start sørge for at have lidt færdige ting med, som inspiration til, hvad man kan lave.

Info: Stine Salling Olsen, tlf. 24 98 28 12, stinesalling@live.dk.

SL AGEL SE WWW.DN.DK/SLAGELSE Årsmøde. Onsdag den 14. november kl. 19-22. Mødested: Skælskør bibliotek, Vestergade 4. Ordinært årsmøde for DN Slagelse. Info: Ib Larsen, tlf. 20 27 30 99, iblarsen1955@gmail.com.

SOLRØD

RINGSTED

WWW.DN.DK/SOLROED Dejlig vandretur ad Gudernes Stræde. Søndag den 9. september kl. 13-17. Mødested: P-pladsen i Firemileskoven, 800 m. nord for McDonalds. Gå med på den 9 km. lange tur gennem Solrøds afvekslende natur og få nye perspektiver på landskab og kulturhistorie. På en pause serverer vi en forfriskning.

Info: Jens garde, tlf. 20 12 37 80, jensgarde42@gmail.com.

WWW.DN.DK/RINGSTED Årsmøde. Torsdag den 15. november kl. 19-21. Mødested: Café Skema, Nørregade 2. Dagsorden ifølge vedtægter. Vi informerer om vores arbejde og håber at se flere, der gerne vil deltage og gøre Ringsted til en grønnere kommune at bo i.

Info: Timm Juul Jensen, tlf. 31 31 67 73, ringsted@dn.dk.

ROSKILDE

Kalk, flint og fossiler. Søndag den 16. september kl. 14-16. Mødested: P-pladsen på Silovej. Kom med på Geologiens Dag tur til fortiden i Karlstrup Kalkgrav. Her finder du det berømte fikeler og spor af søpindsvin, søliljer, armfødder m.m. Info: Jens Garde, tlf. 20 12 37 80, jensgarde42@gmail.com.

WWW.DN.DK/ROSKILDE Naturglaskunst og plantebestemmelse på Boserupgård. Søndag den 9. september kl. 11-16. Mødested: på gårdspladsen, Boserupvej 84. Arrangementet holdes udendørs, så husk egnet tøj. Lav jeres egen naturglaskunst til vinduet derhjemme, og lær hvad planterne hedder sammen med unge frivillige fra DNs ungdomsafdeling. Arrangementet er for både for små og store. Info: Julie Brønnum, tlf. 51 99 10 10, julie-broennum@hotmail.com.

SORØ WWW.DN.DK/SOROE Årsmøde. Onsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Salen på Sorø Kultur-og Fritidcenter (Værkerne), Frederiksvej 27. Der vil være et foredrag og efterfølgende årsmøde jf. vores vedtægter. Info: Niels Hilker, niels.hilkers@gmail. com.

Bustur og debatmøde om natur, med ekskursion. Onsdag den 12. september kl. 17-20.30. Mødested: Bussen holder på Stændertorvet.

Vi mødes ved bussen. Naturen har det skidt. Men kan vi gøre noget ved det, hver for sig og sammen, her hvor vi bor? Det vil DN Roskilde gerne drøfte med interesserede borgere og politikere. Bus-ekskursion til Havdrup-Snoldelev Mose med efterfølgende debat i Byens Hus om udfordringer og muligheder. Tilmelding: senest d. 8/9 på roskilde@dn.dk. Info: Anne Lise Dahl, tlf. 61 40 46 40, roskilde@dn.dk.

NATUR & MILJØ

holder: Antropolog Anders Sørensen. Foredrag kl. 19.00, årsmødet fra kl. 20.45. Alle er velkomne. Kun medlemmer har stemmeret. Info: Michael Løvendal Kruse, tlf. 31 54 06 01.

VORDINGBORG WWW.DN.DK/ VORDINGBORG Naturens Dag i Ulvshale Skov og på Nyord. Søndag den 9. september kl. 10-16. Mødested: Ved Ulvshale Naturcenter, ved fugletårnet på Nyord Enge og ved shelterpladsen Hyldevang på Nyord, Ulvshalevej. Kom og deltag i de mange aktiviteter med hele familien. På Naturens Dag har vi samlet en række kompetente folk til at fortælle historier om naturen, vi har grej med, som I kan bruge, og vi viser jer nogle af områdets spændende dyre- og plantearter. I kan også få lidt varm suppe og brød bagt på bål.

Info: Ditte Lautrup-Larsen, tlf. 40 77 87 60, lautrup-larsen@webspeed.dk. Årsmøde. Søndag den 30. september kl. 14-18. Mødested: Vordingborg Bibliotek, store sal, Sydhavnsvej 6. Bemærk gåtur fra kl.

14, selve årsmødet starter kl. 16.

Inden selve årsmødet afholdes en guidet tur ved Flemming Kruse fra kl. 14. Vi mødes på P-pladsen for enden af Trellemarksvej og går en tur på Trellemarken. Dagsorden ifølge vedtægterne. Info: Martin Vestergaard, tlf. 25 14 15 89, vordingborg@dn.dk.

Spændende blomsterlokaliteter i Vordingborg Kommune. Onsdag den 14. november kl. 19-21.

Mødested: Foredragssalen på Vordingborg bibliotek, Kulturarkaden, Sydhavnsvej 6A. Få inspiration til at besøge nogle af kommunens spændende lokaliteter og se flotte blomsterbilleder. Info: Bo Kayser, tlf. 51 34 62 78, bo.kayser@gmail.com.

NORDJYLLAND

STEVNS WWW.DN.DK/STEVNS Årsmøde og foredrag: Fri os fra turismen? Mandag den 5. november kl. 19-22. Mødested: Retssalen på Tinghuset, Algade 8. Årsmøde, foredrag og debat med emnet: “Fri os for turismen?” Stevns Klint er blevet verdensarv og turisterne kommer. Er det bæredygtig og hvad med fremtiden? Foredrags-

57

03 : 2018

BRØNDERSLEV WWW.DN.DK/ BROENDERSLEV Naturens Dag ved Naturskolen. Søndag den 9. september kl.

11-14. Mødested: Naturskolen i Lunken, Håndsbækvej 144. Kom til familiedag med forskellige ak-

TURE

tiviteter i naturen rundt om Naturskolen i Lunken. Se efter, hvad der bevæger sig, bevæg dig selv rundt, og bliv bevæget i den skønne natur. Der vil være bålhygge, mulighed for at lave pandekager og snitte en pind, naturfitness og familiekonkurrencer. Turledere: DN Naturguide Pernille Hald, Friluftsrådet Gerda Jensen. Info: Pernille Hald, tlf. 21 80 83 70, pernillehald66@gmail.com. Årsmøde. Tirsdag den 9. oktober kl. 19-22. Mødested: Hjallerup Kulturhus, Nørre Alle 3. På årsmødet aflægges der beretning for afdelingens arbejde, og der er valg til bestyrelsen. Runa Christensen vil desuden fortælle om Jyske ås-projektet. Info: Bjarne Lykkenshede, bjarne-lykkenshede@post. tele.dk.

FREDERIKSHAVN WWW.DN.DK/ FREDERIKSHAVN Udflugt til Sønderjylland. Lørdag den 29. september kl. 8-18. Mødested: Oplyses senere. Turen går til bl.a. til Vadehavet, Ribe og Mandø.

I samarbejde med foreningen Norden er denne tur under planlægning. Tilmelding: senest den 29/9 på arveschoug@mail123.dk. Info: Karen A. Jensen, tlf. 98 42 55 34, arveschoug@mail123.dk. Årsmøde. Torsdag den 8. november kl. 19-21.30. Mødested: Maskinhallen, Skolegade 8. Nu er chancen der for at høre, hvad din forening har arbejdet med i 2018.

Efter årsmødet holder Søren Brøndum foredrag. Vi byder på kaffe og kage. Info: Jan Ove Eriksen, tlf. 29 89 10 33, jan@minni.dk.

HJØRRING WWW.DN.DK/HJOERRING Naturens Dag på Højen, Mosbjerg. Søndag den 9. september kl. 10-14. Mødested: Landskabs-og landbrugsmuseet, Jerupvej 613, Mosbjerg. Denne dag vil den rige og varierede natur på landskabsmuseet være i fokus.

Der er allerede registreret en lang række arter i området, og nogle af dem prøver vi at vise frem. Men kom og vær med til at finde flere arter, jo flere øjne der ser, jo mere finder vi. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93, hjoerring@dn.dk. Årsmøde. Tirsdag den 6. november kl. 19-21.30. Mødested: Rådhuskælderen, Det gamle Rådhus, Torvet 6. Dagsorden ifgl. vedtægterne. Efter årsmødet følger et oplæg fra en medarbejder fra kommunen om klimatilpasningsprojekter. Info: Jørgen Jørgensen, tlf. 23 71 71 93, hjoerring@dn.dk.

JAMMERBUGT WWW.DN.DK/JAMMERBUGT Årsmøde og foredrag ved Niels Riis. Onsdag den 14. november kl.

19-22. Mødested: Damengvej 2. Årsmøde ifølge vedtægterne. Mød op og støt din og naturens forening.

Efter årsberetningen, byder foreningen på smørrebrød og kaffe/ te. Efterfølgende foredrag ved biolog Niels Riis, som i over 30 år har arbejdet med naturgenopretning af ådale, søer og moser. Og nu også med højmosen i St. Vildmose. Info: Søren Rosenberg, tlf. 30 24 18 34, jammerbugt@dn.dk.

MARIAGERFJORD WWW.DN.DK/ MARIAGERFJORD Naturens Dag på Stinesminde Havn. Søndag den 9. september kl. 11-16. Mødested: Stinesminde Havn. Kom til en hyggelig søndag i naturens tegn, hvor fokus i år er på insekter, og hvad du selv kan gøre, for at få flere af dem i dit nærområde. Der vil være masser af aktiviteter, og vi har naturligvis bestilt godt vejr til dagen. Info: Mette Pedersen, tlf. 30 29 26 02, metteosland@gmail.com.

Aftentur til Hodals bæk. Tirsdag den 11. september kl. 18.3020.30. Mødested: for enden af Hostrupvej (ved Fakta). Tag med på en tur langs Hodal Bæk, og hør mere om et stykke meget specielt natur midt i Hobro. Info: Kaj Nissen, tlf.

51 29 06 01, kn@dn-mariagerfjord.dk. Årsmøde. Onsdag den 24. oktober kl. 19-22. Mødested: Restaurant Landgangen, Oxendalen 1. Kom til årsmøde i afdelingen og mød vores nye formand Maria Reumert Gjerding, der vil fortælle om arbejdet som formand og om DNs aktuelle sager. Dagsorden for årsmødet ifølge vores vedtægter. Info: Kaj Edlund, tlf. 61 77 98 52, ke@ dn-mariagerfjord.dk.

MORSØ WWW.DN.DK/MORSOE Årsmøde. Onsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Folkebiblioteket, lokale 1, Holgersgade 7. Mødet indledes med oplægsholder. Dagsorden ifølge vedtægter.

Se dagspressen og hjemmesiden for mere information. Info: Mette Jensen, tlf. 23 82 33 00, morsoe@ dn.dk.

REBILD WWW.DN.DK/REBILD Årsmøde. Onsdag den 31. Oktober. Tid og mødested: Se annonce i ”Vores Avis” eller læs mere i vores nyhedsbrev. Hvordan sikrer vi vores børn og børnebørn rent drik-

NATUR & MILJØ

58

kevand? Mød vores nye præsident Maria Reumert Gjerdig. Info: Anette Bruun Hansen, tlf. 26 37 52 66, rebild@dn.dk.

THY WWW.DN.DK/THY Svampetur. Søndag den 9. september kl. 13-17. Mødested: Nystrup Plantage, grusbelagt skovvej øst for kystvejen, indkørsel mellem 30,7 km og 30,8 km afmærkning fra Kystvejen. Turleder er Henning Christensen fra Svampekundskabens Fremme og Ib Nord Nielsen fra BFN og DN Thy. Medbring: evt. svampeflora, kurv, kniv og egnet fodtøj. Tilmelding: senest d. 9/9 på ib.nord.nielsen@gmail.com. Info: Ib Nord Nielsen, tlf. 40 57 93 23, ib.nord.nielsen@gmail.com. Årsmøde. Onsdag den 31. oktober kl. 19-22. Mødested: Plantagehuset i Thisted. Årsmødet er DN Thys generalforsamling.

Dagsorden ifølge vedtægterne. Indslag af oplysende/underholdende art meddeles senere på DN Thys hjemmeside. Info: Ib Nord Nielsen, ib.nord. nielsen@gmail.com.

VESTHIMMERL AND WWW.DN.DK/ VESTHIMMERLAND Årsmøde. Torsdag den 8. november kl. 19-22. Mødested: Kimbrer Kroen, Markedsvej 8, Aars. Årsmøde med dagsorden iht. vedtægterne. Mødet indledes med et foredrag, der forud for mødet omtales på hjemmesiden. Info: Svend Dahl, tlf. 40 51 52 13, vesthimmerland@ dn.dk.

A ALBORG WWW.DN.DK/AALBORG På rejse til Sri Lanka. Mandag den 8. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Golfhuset, for enden af Borgmester Jørgensensvej. Foredrag ved Hans Christoffersen. Sri Lanka er et spændende land og en fantastisk ø med et varieret fugleliv med mange endemiske arter foruden et spændende dyreliv på øen og i havet ud for. En gruppe nordjyske ornitologer besøgte øen i februar 2017. Der vises fotos og filmklip fra oplevelserne. Info: Anton Thøger Larsen, anton.thoeger.larsen@ nruttrup-skole.dk. Årsmøde og foredrag af Morten DD. Tirsdag den 30. oktober kl.

17-21.30. Mødested: Strandvejen 12-14, indgang øst, lokale 223.

Dagsorden i følge vedtægterne kl.

17-18.45 med et let traktement.

Herefter foredrag af Morten DD Hansen, naturvejleder m.m: Insektkrisen, virkelighed og konsekvenser. Med baggrund i den nyeste viden om insektfaunaen hører

03 : 2018

vi om, hvad der sker og ikke sker ude i naturen. DN, DOF og Folkeuniversitetet. Info: Anton Thøger Larsen, tlf. 28 69 13 73, anton.thoeger.larsen@nruttrup-skole.dk.

MIDTJYLLAND

FAVRSKOV WWW.DN.DK/FAVRSKOV Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 10-15. Mødested: se hjemmesiden. Programmet er endnu ikke klart, men det bliver super.

Info: Anne-Mette Kirkegaard Poulsen, tlf. 26 28 19 10, kirkegaard. annemette@gmail.com.

Svampetur. Lørdag den 29. september kl. 10-12. Mødested: Hinnerup Bibliotek & Kulturhus, Skovvej 18. Vi gentager vore traditionsrige svampeture. Guide er Anders Harling Lykke, der sorterer de giftige fra. Husk kurv til svampene. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com.

Svampetur. Lørdag den 29. september kl. 14-16. Mødested: Bidstrup Gods, Bidstrupvej 1, Langaa.

Vi gentager vore traditionsrige svampeture. Guide er Anders Harling Lykke, der sorterer de giftige fra. Husk kurv til svampene. Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com.

Svampetur. Søndag den 30. september kl. 10-12. Mødested: Ved Klintholm, Vadstedvej 110, 8450 Hammel. Vi gentager vore traditionsrige svampeture. Guide er Anders Harling Lykke, der sorterer de giftige fra. Husk kurv til svampene.

Info: Niels Jørgen Sørensen, tlf. 86 98 78 94, njsorensen1@gmail.com. Årsmøde: Præsidenten kommer.

Tirsdag den 20. november kl. 1922. Mødested: InSide, Dalvej 1, Hammel. Maria Reumert Gjerding holder indlæg om fremtidens DN og indsatsområder. Om behov for mere plads til natur, om miljøspørgsmål og om danskernes naturbevidsthed. Om mere Natura 2000, om betydningen af fredninger, om udvikling af økologi etc.

Efter indlæg og diskussion er der årsmøde efter vedtægterne. Info: Alfred Borg, tlf. 51 27 25 11, alfredlborg@gmail.com.

TURE

HEDENSTED WWW.DN.DK/HEDENSTED Familieoplevelse ved Mølledammen. Søndag den 9. september kl.

10-14. Mødested: Mølledammen, Øster Snede skoles p-plads, Ribevej 65. Der vil være skilte, der peger på søen. I anledning af Naturens Dag inviterer vi hele familien på en hyggelig dag ved Mølledammen.

Info: Naturvejlederne Bettina Lykke Mikkelsen og Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskrubtudsen@gmail. com.

Svampefest ved Vejle Fjord. Lørdag den 22. september kl. 10-20.

Mødested: Spejderlejren Kragereden, Stouby Skovvej 7c. Svampetur for alle naturinteresserede, velegnet som familieudflugt. Svampekendskab er ikke nødvendigt.

Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskrubtudsen@gmail.com. Æbledagen 2018. Lørdag den 13. oktober kl. 10-16. Mødested: Spejdercenter Æbleskoven, Strandvejen 51, Daugaard. Æbledag og åbent hus. Info: Benny Jensen, tlf. 51 51 91 35, kysskrubtudsen@gmail.com. Årsmøde. Onsdag den 14. november kl. 19-22. Mødested: Hedensted Sognegård. Aftenens indhold: se hjemmesiden. Dagsorden for årsmødet følger vores vedtægter.

Info: Martin Fritzner, tlf. 22 66 38 13, Fritzner@mail.tele.dk.

HERNING WWW.DN.DK/HERNING Svampetur i Feldborg Statsskov.

Lørdag den 29. september kl. 1316.30. Mødested: P-Pladsen på Bjørnkærvej nær Stjernehuset. Det er på grusvejen mellem Bjergby og Feldborg. Info: Bent Lund, tlf. 40 85 71 93, bent@bentlund.dk. Årsmøde. Onsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Meddeles senere. Årsmøde med dagsorden ifølge vores vedtægter. Yderligere info kommer senere. Info: Leo Lisby, langfrom@mail.dk.

HOLSTEBRO WWW. DN.DK/HOLSTEBRO Oplev trækfuglenes rasteplads i Vestjylland. Søndag den 9. september kl. 12.30-15.30. Mødested: Vi mødes ved Husby Kirke. Naturens Dag har i år fokus på fuglene og naturområderne ved Husby. DOF aktiv og amatørornitolog Agner Svenstrup, Holstebro, vil udbrede sin store viden om trækfuglene, som opholder sig i Vestjylland på vej fra det nordlige Skandinavien til Sydeuropa. Husk: praktisk tøj og fodtøj, kaffe og madpakke. Info: Arne Kubert, tlf. 26 17 50 39, kubert@turbopost.dk.

Morten DD: Danmarks Natur succes eller fiasko? Mandag den 8. oktober kl. 19-21. Mødested: Holstebro Rådhus, Bibliotekssalen.

Det er lykkedes at få den meget inspirerende og lidt provokerende Morten DD til Holstebro. I samarbejde med Folkeuniversitetet inviterer vi til et spændende foredrag med denne friske museumsinspektør og naturvejleder, som flere kender fra bla. TV. DN medlemmer har gratis adgang. Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk. Årsmøde. Mandag den 5. november kl. 19-22. Mødested: Oplyses senere. Datoen skal tages med forbehold. Vi planlægger årsmøde i uge 45 eller 46, og arbejder på højtryk med lokale og oplægsholder.

Følg med på vores hjemmeside, vores Facebook side ”DN Holstebro” eller få vores lokale nyhedsbrev via vores hjemmeside. Vi vil også annoncere i Holstebro Onsdag.

Info: Ole Primdahl, tlf. 42 73 97 48, primdahl@vip.cybercity.dk.

HORSENS WWW.DN.DK/HORSENS Årsmøde. Tirsdag den 23. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Sund By huset, Horsens. Årets tema er den sammenhængende natur, og hvordan når vi dertil? I møder bestyrelsen og får et indtryk af det arbejde, som udføres. Info: Carsten Fynbo, tlf. 75 64 41 21, Horsens@dn.dk.

IK AST-BR ANDE WWW.DN.DK/IKAST-BRANDE Svampetur. Søndag den 9. september kl. 13.30-16. Mødested: På gårdsladsen ved Palsgård Skovmuseum. Info: Kaj Kristiansen, tlf. 25 67 03 18, kktrehuse@gmail.com. Årsmøde. Torsdag den 11. oktober kl. 19-22. Mødested: Mødelokalet på Palsgård Skovmuseum. Efter årsmødet vil DNs præsident Maria Gjerding komme med et indlæg.

Info: Kaj Kristiansen, tlf. 25 67 03 18, kktrehuse@gmail.com.

LEMVIG WWW.DN.DK/LEMVIG Årsmøde. Mandag den 29. oktober kl. 19-23. Mødested: Lemvig Gymnasium. Årsmødearrangementet handler om mulighederne for at hjælpe truede arter og naturen i almindelighed. Vi håber at få en oplægsholder fra Naturhistorisk Museum i Aarhus. Læs nærmere i dagspressen og på vores hjemmeside. Naturprisen i år bliver givet til en haveejer der har hjulpet naturen. Info: Jens Johan Brogaard, tlf.

24 80 89 80, jens.johan.brogaard@ altiboxmail.dk.

NATUR & MILJØ

59

NORDDJURS WWW.DN.DK/NORDDJURS Naturens dag: Lodsstien ved Udbyhøj Syd. Søndag den 9. september kl. 10-13. Mødested: Havnen v.

Udbyhøj Syd, ved Rougsøvej 277.

Vi går ad Lodsstien til Udby, derfra videre ad Ryderne langs Søledet og tilbage til Udbyhøj Syd. Ved starten i Udbyhøj vil Anton Tetsche, Udby, fortælle om Udbyhøj Skanse. Info: Arne Holm-Hansen, tlf. 30 49 89 44, arne.holm-hansen@hotmail. com.

Svampetur i Grenaa plantage.

Søndag den 7. oktober kl. 1012. Mødested: P-pladsen foran Grenaa Idrætscenter, Ydesvej 2.

Tilmelding: senest d. 2/10 på arne. holm-hansen@hotmail.com. Info: Arne Holm-Hansen, tlf. 30 49 89 44, arne.holm-hansen@hotmail. com. Årsmøde. Torsdag den 15. november kl. 19-22. Mødested: Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa.

Dagsorden ifølge vores vedtægter.

Info: Jette Mouritzen, tlf. 86 38 64 19, jjjm@djurs.net.

ODDER WWW.DN.DK/ODDER Årsmøde. Tirsdag den 13. november kl. 19-22. Mødested: Odder Kirkecenter, Kirkesti 3. Info: Ib Salomon, tlf. 24 44 39 87, ibsalomon8300@gmail.com.

RANDERS WWW.DN.DK/RANDERS Find forsteninger i Dalbyover Kalkbrud. Søndag den 16. september kl. 10-13. Mødested: P-pladsen ved indgangen af Dalbyover Kalkgrav, vejkryds mellem Stadionvej og Vinstrupvej. I kalkgraven brydes der fossilrig kalk fra Danientiden (ca. 65 mill. år siden). Der findes især søpindsvin og desuden søliljer, brachiopoder og muslinger. Vi prøver at bestemme de fundne fossiler. Info: Ingemann Schnetler, tlf. 50 54 38 30, ingemann@schnetler.dk. Årsmøde. Lørdag den 3. november kl. 13-16. Mødested: Randers Naturcenter. Inden det formelle årsmøde har vi et aktuelt arrangement. Se mere på hjemmesiden, på et senere tidspunkt. Info: Christian Halgreen, tlf. 20 10 15 19, randers@dn.dk.

RINGKØBING-SKJERN WWW.DN.DK/RINGKOEBINGSKJERN Naturens Dag: Øster Lem Hede.

Søndag den 9. september kl. 1416. Mødested: Den østlige p-plads ved Adelvej, ca. 3,5 km. øst for Højmark i kanten af Løvstrup Plantage. Øster Lem Hede er en fredet,

03 : 2018

statsejet hede med spændende kulturspor i form af oldtidsagre.

Vi går en tur ad de retablerede stier, mens vi taler om bevaringen af oldtidsagrene, rydning af opvækst og fårehyrdens arbejde. Undervejs kan der plukkes lyng, samt urter og bær til kryddersnaps. Info: Per Mikkelsen, tlf. 20 29 11 46, per.a.mikkel@gmail.com.

Trækfuglene i Skjern Enge. Søndag den 16. september kl. 13-16.

Mødested: Det store fugleskjul ved vejen mellem Lønborg og Skjern. På denne årstid vrimler ådalen med fugle, der gør sig klar til trækket mod syd og andre trækfugle, der raster på trækket nordfra. Fra fugleskjulet på Lønborgvej kan vi se masser af trækkende vadefugle og ænder. Sandsynligvis ser vi også gamle og unge havørne og vandrefalk. Info: Marianne Linnemann, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@ turbopost.dk.

Hør krondyrene brøle på Borris Hede. Lørdag den 22. september kl. 17-20.30. Mødested: P-pladsen ved kantinen i Borris Lejren, Borriskrogvej 4. Vore krondyrbrøletur på Borris Hede de seneste fire år har været meget populære.

Derfor gentager vi turen i år. At høre kronhjortene brøle i brunsttiden, er én af Danmarks helt store naturoplevelser. Deres dybe brøl, der gjalder gennem naturen, kan lede tanken hen på løvebrøl.

Tilmelding: senest d. 17/9 på jonnaodgaard@gmail.com. Info: Jonna Odgaard, tlf. 97 33 14 41, jonnaodgaard@gmail.com.

Find spisesvampe i Dejbjerg Plantage. Søndag den 23. september kl. 13-15.30. Mødested: Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27. Begyndertur efter let genkendelige spisesvampe, men vi kigger også efter andre og evt. giftige svampe. Turen er første del af to arrangementer om spisesvampe.

Turlængde ca. 4 km., medbring gerne kaffe. Info: Tage Madsen, tlf.

23 64 14 06, mli.tm@turbopost. dk.

Efterårets fuglevrimmel i Skjern Enge. Søndag den 14. oktober kl. 13-16. Mødested: I fugleskjulet ved vejen mellem Lønborg og Skjern. Ådalen vrimler med fugle.

Stort set alle arter af svømmeænder raster på vandfladerne sammen med store flokke af grågæs.

Havørnene ses både flyvende og siddende. Fra fugleskjulet kan vi se masser af viber, hjejler og ænder. Teleskoperne er stillet op, og guiderne fortæller om fuglene.

Info: Tage Madsen, tlf. 23 64 14 06, mli.tm@turbopost.dk.

TURE

På jagt efter spisesvampe i Lyager Plantage. Mandag den 15. oktober kl. 10.30-12. Mødested: P-pladsen ved Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27. I forbindelse med “Svampespisedagen” inviteres til formiddagstur i Lyager Plantage, hvor vi leder efter de gode spisesvampe, som du selv kan tilberede derhjemme. Info: Tage Madsen, tlf.

23 64 14 06, mli.tm@turbopost.dk.

Smag svamperetter på Bundsbæk Mølle. Mandag den 15. oktober kl. 13-16. Mødested: Bundsbæk Mølle, Bundsbækvej 27. I anledning af “Svampespisedagen” tilbyder svampeforeningen ”Æ Skurrehat” smagsprøver på forskellige svamperetter til museets gæster. Det er muligt at smage retter med rørhatte, kantareller og tragtkantareller, pigsvampe med mere. Info: Dina Møberg, tlf. 20 33 54 08, dina.moberg@yahoo.dk. Årsmøde. Mandag den 26. november kl. 19-22. Mødested: Medborgerhuset, Brogaardsvej 2.

Dagsorden iflg. vedtægter. Se flere detaljer bl.a. om tilknyttet arrangement på vores hjemmeside. Info: DN Ringkøbing-Skjern, ringkoebing-skjern@dn.dk.

SAMSØ

skiltningen: fra hovedvejen (Holmedal) drejer man fra ved skolen, kør på grusvejen ca. 400 m. Der bliver på svampeturen mulighed for at stifte bekendtskab med både nåle- og løvskovens svampe.

Hovedvægten vil blive lagt på spiselige, letgenkendelige svampe.

Medbring: kurv, kniv og eftermiddagskaffen. Solidt, vandtæt fodtøj tilrådes. Info: Hanne Borre, tlf. 75 78 24 54, hb.yding@gmail.com.

Årsmøde. Tirsdag den 6. november kl. 19-22. Mødested: den store sal på Rønde Højskole, Skolevej 2. Årsmødet begynder med et foredrag af den prisbelønnede naturfotograf Adam Schmedes, der vil tale om at se verden som èn verden, hvor natur og mennesker ikke er modsætninger. Efter foredraget er der årsmøde iflg. vedtægterne.

Info: Stig Bredstrup, syddjurs@ dn.dk.

Svampetur: Kolskoven. Søndag den 30. september kl. 13-16. Mødested: P-plads ved Kollens Mølle, Kollens Møllevej. Kolskoven er en varieret skov, hvor svampefloraen består af såvel spisesvampe som andre spændende svampe. De vigtige kendetegn, der skal forhindre forveksling melle de giftige og de spiselige, bliver udpeget. Medbring gerne kurv, svampekniv, og en kop kaffe. Fornuftigt, vandtæt fodtøj tilrådes. Info: Peter Lange, tlf. 23 35 37 95, peterlange@dofoj.dk.

VIBORG

Årsmøde. Tirsdag den 13. november kl. 19-21. Mødested: Skanderup Kirkecenter. Kirkebakken 4. Foredragsholder vil fremgå af dagspressen få uger før datoen.

Info: Tina Fleischer, tlf. 28 28 78 20, T.C.Fleischer@godmail.dk.

WWW.DN.DK/SAMSO Årsmøde. Torsdag den 4. oktober kl. 19.30-22. Mødested: Sælvigbugtens Camping, Staunsvej 2.

Alle velkomne til kaffe og lagkage, spændende oplæg og debat, årsmødedelen af aftenen er iht. vedtægterne. Info: Maria Landschoff Møller, tlf. 40 32 74 44, marialmoeller@gmail.com.

SKIVE-SALLING

SILKEBORG

STRUER

WWW.DN.DK/SILKEBORG Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 14-16. Mødested: Askhøjvænget ved motionsstation.

Emnet for naturens dag er i år ”Bevægelse i naturen”. Derfor inviterer vi på en tur på motionsruten i Linå Vesterskov. Info: Ingolf Gribsholt, tlf. 86 84 67 91, igrib@paradis.dk.

WWW.DN.DK/STRUER Årsmøde. Mandag den 22. oktober kl. 16-18. Mødested: Tidspunkt og sted følger senere på hjemmesiden. Dagsorden i følge vedtægterne. Info: Signe Ambrosius, tlf. 61 38 32 55, signeambrosius1@gmail. com.

Årsmøde. Tirsdag den 13. november kl. 19-22. Mødested: Medborgerhuset, Bindslevs Plads 5, Silkeborg. Årsmødets dagsorden er som anvist i vedtægterne. Se hjemmesiden for flere informationer om aftenens program. Info: Pernille Ingemann, pernilleingemann59@ gmail.com.

WWW.DN.DK/SYDDJURS Koncertvandring. Lørdag den 15. september kl. 14-17.30. Mødested: Jagtens Hus, Molsvej 34, Rønde.

Vandring gennem sensommerskoven til Jagtslottet på Kalø. Her drikkes medbragt kaffe på plænen eller i bivuak-området. Koncert i den smukke sal med udsigt til skoven kl.

16.30-17.30. Maria Elisabeth akkompagneres af Jakob Wredstrøm på guitar. Tilmelding: senest d.

15/9 på karen.n.andreasen@gmail. com. Info: Karen Andreasen, tlf.

60 88 16 94, karen.n.andreasen@ gmail.com.

SKANDERBORG WWW.DN.DK/SKANDERBORG Svampetur: Voerladegaard Skov.

Lørdag den 22. september kl. 1316. Mødested: P-pladsen ved Voerladegård Sportsplads. Kør efter

WWW.DN.DK/SKIVE-SALLING Årsmøde. Mandag den 5. november kl. 19-22. Mødested: Vi mødes i Det Røde Klubhus. Dagsorden ifølge vedtægterne. Tilknyttet arrangement er under forberedelse, se mere om mødet på hjemmesiden. Info: Niels Odgaard, niels.odgaard@webspeed.dk.

SYDDJURS

NATUR & MILJØ

60

hen til fugletårnet, hvor vi ser vi fuglene. Hvis du ikke har en kikkert, kan du låne en. Vil havørnene igen, få de andre fugle op at flyve? Husk påklædning efter vejret. Guide: Ole Bøgh Vinther, DOF. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@ evakullberg.dk.

WWW.DN.DK/VIBORG Årsmøde. Onsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Café Kridthuset ved Mønsted Kalkgruber. Info: Vibeke Galsbo, tlf. 26 71 86 77, vgalsbo@gmail.com.

SYDDANMARK

ÅRH US

ASSENS

WWW.DN.DK/AARHUS Musikalsk naturvandring v. Moesgaard. Fredag den 14. september kl. 14-16.30. Mødested: Moesgaard Museum v. hovedindgangen.

Tag med biolog, seniorforsker og engageret naturformidler Rasmus Ejrnæs på en inspirerende og sanselig spadseretur i Moesgaard Skov, og lyt efterfølgende til en stemningsfuld intimkoncert med musiker, sangskriver og guitarist Maria Elizabeth, i foyeren på Moesgaard Museum. Info: Birthe Troelsen, tlf. 61 27 46 50, birthetroelsen@gmail.com.

WWW.DN.DK/ASSENS Årsmøde. Torsdag den 4. oktober kl. 19-21.30. Mødested: Assens Bowlingcenters Selskabslokaler, Korsvangcentret 1. Info: Sven Rask, bodebjerg@adslhome.dk.

Kom tæt på fuglene, lån en kikkert: Egå Engsø. Lørdag den 6. oktober kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Viengevej 7. Hvis du ikke har en kikkert, kan du låne en.

Vi går hen til fugletårnet, hvor vi ser vi fuglene. Vil havørnene med de nye unger igen få de andre fugle op at flyve? De overvintrende ænder er nok kommet. Husk påklædning efter vejret. Guide: Ole Bøgh Vinther, DOF. Info: Eva Kullberg, tlf. 21 69 82 23, mail@evakullberg. dk. Årsmøde og foredrag v. Kjeld Hansen. Søndag den 28. oktober kl. 13.30-16. Mødested: Væksthusene, Botanisk Have. Peter Holms Vej. Under titlen ”Det Store Svigt” stiller forfatter, journalist og miljødebattør Kjeld Hansen skarpt på naturfredningens stærke og svage sider gennem 100 år, og spørger retorisk: har det overhovedet nyttet? Derefter Årsberetning fra DN Aarhus, samt valghandling. Tilmelding påkrævet via www.aarhus. dn.dk. Info: Sebastian Jonshøj, tlf.

61 60 34 01, aarhus@dn.dk.

Kom tæt på fuglene, lån en kikkert: Egå Engsø. Lørdag den 3. november kl. 10-12. Mødested: P-pladsen ved Viengevej 7. Vi går

03 : 2018

BILLUND WWW.DN.DK/BILLUND

ESBJERG WWW.DN.DK/ESBJERG På flagermusjagt i Esbjerg. Fredag den 7. september kl. 19-22.

Mødested: Esbjerg Konferencehotel, Stormgade 200. Én af Danmarks førende eksperter indenfor flagermus, biolog og konsulent Julie Møller Hansen, indleder aftenen med et spændende foredrag om flagermusenes fantastiske liv. Efter pausen og et lille traktement går vi sammen med Julie ud i den tilstødende Vognsbøl park. Arr. sammen med Natur Sydvest. Tilmelding: senest d. 5/9 på cm@egonline.dk. Info: Carsten Mathiesen, 28 28 88 36, cm@ egonline.dk.

Svampejagt i Sdr. plantage, Varde. Lørdag den 22. september kl.

13-16. Mødested: Sdr. plantage, Natur-Kultur-Varde, Roustvej 11. Vores meget svampekyndige og erfarne guide Johnny Hansen leder os gennem Sdr. plantage på jagt efter svampe. September er normalt en rigtig god svampemåned, så vi håber at kurvene bliver fyldt op. I samarbejde med Natur Sydvest og Esbjerg Naturplejeforening. Tilmelding: senest d. 20/9 på cm@egonline.dk. Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk. Årsmøde. Fredag den 5. oktober kl. 18-22. Mødested: Ribe, se nærmere på hjemmesiden. Info: Leif Wagner Jørgensen, tlf. 21 66 46 75, lwj-sjelborg@bbsyd.dk.

TURE

Besøg på Esbjergs nye og topmoderne vandværk. Onsdag den 7. november kl. 9.30-12. Mødested: Esbjerg Vandværk, Lykkesvej 14, Kjersing. Kom og få en enestående mulighed for at følge vandets vej gennem Esbjerg Vandværk, fra grundvandet strømmer ind i værket, til det færdige drikkevand pumpes ud til forbrugerne. I samarbejde med Natur Sydvest og Esbjerg Naturplejeforening.

Tilmelding: senest d. 5/11 på cm@egonline.dk.

Info: Carsten Mathiesen, tlf. 28 28 88 36, cm@egonline.dk.

FANØ WWW.DN.DK/FANOE Årsmøde. Tirsdag den 6. november kl. 19.30-21.30. Mødested: Fanø Skole/Nordby Skole, klynge D. Vi holder årsmøde med en dagsorden, der følger vores vedtægter.

Nærmere program kommer senere. Info: Anette Rindom, tlf. 24 20 18 42, rindom@postkasse.com.

FREDERICIA WWW.DN.DK/FREDERICIA Årsmøde. Onsdag den 7. november kl. 19-22. Mødested: Restaurant Oven Vande ved Volden, Norgesgade 4. Dagorden efter vedtægterne. Derefter oplæg og debat om natur og miljø. Vi har inviteret DNs præsident Maria Gjerding til at fortælle om, hvad hun vil kæmpe for. Vi slutter med pølsebord. Tilmelding: senest d. 4/11 på fredericia@dn.dk. Info: Karsten Enggaard, tlf. 25 57 41 61, fredericia@dn.dk.

FAABORG-MIDTFYN WWW.DN.DK/FAABORGMIDTFYN Årsmøde og debat om Alsfynbroen Torsdag den 1. november kl.

19-22. Mødested: Ringe biblioteks lille mødesal på 1. sal. Vi sætter fokus på planer for en broforbindelse mellem Bøjden og Fynshav. En mortorvej i baghaven. Jubel eller skrækscenarie, luftkastel eller en ny motorvej til lands, til vands og i luften? Natur, klima og miljø, hvor blev det af? Jes Schwartz-Hansen indleder med nyt om broen. Kom og deltag i debatten. Kl. 21 afholdes årsmøde efter vedtægterne inkl. valg. Info: Birgit Bjerring, tlf.

61 99 11 46, faaborg-midtfyn@ dn.dk.

HADERSLEV WWW.DN.DK/HADERSLEV Årsmøde. Lørdag den 27. oktober.

Tid og mødested: se hjemmesiden.

Dagsorden for årsmøde følger vedtægterne. Info: DN Haderslev, haderslev@dn.dk.

KERTEMINDE WWW.DN.DK/KERTEMINDE

KOLDING

naturaktiviteter for hele familien.

Du kan også få viden om, hvordan du gør din have mere attraktiv for sommerfugle og om projektet giftfri have. Info: Lars Rytter, tlf. 30 27 10 07, middelfart@dn.dk.

WWW.DN.DK/KOLDING Landskabet ved Skamlingsbanken, og DNs fredningsarbejde.

Onsdag den 24. oktober kl. 19-22.

Mødested: Restaurant Skamlingsbanken. Landskabet ved Skamlingsbanken. Et lysbilledforedrag ved Frede Nielsen. Frede er kendt fra foreningen Skovtrolden. Efter kaffepausen fortæller fredningschef i DN Birgitte Ingrisch om fredningsarbejdet i DN med henvisning til den aktuelle fredningssag om Skamlingsbanken. Tilmelding: senest d. 20/10 på dansk-skibstrae@ mail.dk. Info: Paul Rasmussen, tlf.

60 92 13 48, dansk-skibstrae@ mail.dk.

Oddere og Isfugle i Middelfart, og årsmøde. Dato, tid og mødested: se hjemmeside og nyhedsbrev. Kom og hør om oddere og isfugle i Middelfart kommune. Vi starter med at besøge Storåen, hvor vi ser efter spor fra odderen, og slutter i Husby Forsamlingshus, hvor der vil være lidt forplejning.

Info: Lars Rytter, tlf. 30 27 10 07, middelfart@dn.dk.

NORDFYN

Årsmøde. Tirsdag den 6. november kl. 19-22. Mødested: Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27.

Borgmester Jørn Pedersen er gæstetaler fra kl .19-20, før årsmødet, om Koldings udvikling og omgivende natur. Fokus på aktuelle emner. Info: Esben Christoffersen, tlf. 41 18 11 30, nebse@ stofanet.dk.

WWW.DN.DK/NORDFYN Fyns vigtigste naturpleje i Lisbjerg Mose. Søndag den 16. september kl. 10-15. Mødested: Vejen Lisbjerg v. landevejen mellem Grindløse og Vesterby. Lisbjerg Mose er både Natura 2000 område og fredet. Mosen rummer store botaniske værdier, herunder den eneste forekomst af halvgræsset Sort Skæne på Fyn. Arrangementet omfatter fuld forplejning for de deltagende, herunder velkomstkaffe/kage, god frokost med øl/ vand og ”skrub af kaffe/kage”. Tilmelding: til Kurt Due Johansen, tlf: 23 68 86 92.

LANGELAND WWW.DN.DK/LANGELAND Naturens Dag på Skovsgaard.

Søndag den 9. september kl. 10-16.

Mødested: Skovsgaard naturformidling. På naturens dag arrangerer Skovsgaard naturformidling og DN i fællesskab forskellige aktiviterer for børn og voksne på Skovsgaard. Info: Carsten Friager, tlf. 23 74 96 69, carsten@friager.dk.

Fugle ved Ølund og Firetalsstranden. Fredag den 5. oktober kl. 16-18. Mødested: P-pladsen ved Ølund vestre fugletårn. Et besøg ved Ølund Strand for at se det rige fugleliv i området. De to fugletårne er velegnede til “fuglekik”.

Vi forventer at se en del fuglearter, bl.a. forskellige andearter og vadefugle. Info: Vibeke Fagerberg, tlf.

64 86 15 23, vibekefagerberg@ gmail.com.

Høslæt på Kong Renes Grav ved Ravnebjerg Skov. Onsdag den 3. oktober kl. 10-13. Mødested: Pæregårdsvej lige syd for skoven.

Leslåning og oprivning på den smukke høj med udsigt over Øhavet. Tilmelding: senest d. 3/10 til Eva Christiansen, tlf. 28 58 42 95, evavindeby@gmail.com.

Årsmøde. Tirsdag den 20. november kl. 19.30-22. Mødested: Tinghuset, Vesterled 8, Søndersø.

Ved årsmødet fremlægges bestyrelsens beretning. Emnet for det efterfølgende foredrag vil blive annonceret på hjemmesiden. Info: Leo Jensen, tlf. 40 16 52 05, leo@ leonidaskomm.dk.

Årsmøde. Tirsdag den 27. november kl. 19-21.30. Mødested: Borgerhuset i Rudkøbing. Årsmøde med generalforsamling kl. 19-20, hvorefter borgmester Tonny Hansen vil tale om kommunens planer for, hvad vi kan gøre for naturen, miljøet og klimaet på Langeland.

Der er mulighed for spørgsmål og debat. Vi giver kaffe og kage. Info: Carsten Friager, tlf. 23 74 96 69, carsten@friager.dk.

NYBORG WWW.DN.DK/NYBORG Årsmøde og Giftfri Have/Bier.

Onsdag den 14. november kl. 1921.30. Mødested: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2. Efter årsmødet er der oplæg om Projekt Giftfri Have/Bier. Dagsorden iflg. vedtægterne. Eventuelle forslag skal være skriftlige, og være formanden i hænde senest den 7/11 2018. Yderligere oplysninger om arrangementet kan ses på afde-

MIDDELFART WWW.DN.DK/MIDDELFART Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 10-15. Mødested: Brenderup Højskole. Efter åbningen af Naturens Dag, med Onkel Reje fra DR Ramasjang, kl. 10 bager vi pandekager over bål og har

NATUR & MILJØ

61

03 : 2018

lingens hjemmeside. Info: Pia Ellegaard Jørgensen, tlf. 25 37 30 42, pejoergensen@jubii.dk.

ODENSE WWW.DN.DK/ODENSE Naturpleje på toppen. Lørdag den 8. september kl. 10-15. Mødested: På toppen af Dyred Banke, p-plads og opgangssti overfor Tommerupvej 115. Kom til naturpleje på toppen af Fyn, på Dyred Banke i 123 m. højde. Det fine overdrev skal slås med le for at fremme lyngen og de mange fine blomsterplanter. DN Odense har leer og byder på frokost, vand, kaffe og kage. For hele familien. Tilmelding nødvendigt af hensyn til mad og drikke. Tilmelding: senest d. 5/9 på carslisb@ drejerbanken.dk. Info: Carsten O. Hansen, tlf. 51 32 76 07, carslisb@ drejerbanken.dk.

Kom til Fyns vigtigste naturpleje i Lisbjerg Mose. Søndag den 16. september kl. 10-15. Mødested: stil bilen ved vejens start og gå ned, grusvejen er ikke så egnet til personbiler. DN Nordfyn, samrådet for Fyn og Botanisk forening er gået sammen om dette spændende arrangement. Arrangementet omfatter ud over le-(og buskrydder-) slåning fuld forplejning for de deltagende, herunder velkomstkaffe/ kage, god frokost med øl/vand og “skrub af kaffe/kage”. Husk gummistøvler. Tilmelding: senest d. 15/9 til Kurt Due Johansen, tlf. 23 68 86 92. Info: Kurt Due Johansen, tlf. 23 68 86 92, fjordkurt1@gmail.com. Årsmøde. Torsdag den 8. November. Tid og mødested: se hjemmesiden. Årsmødet følger vores vedtægter. Sted og tid samt program annonceres senere. Se mere på hjemmesiden eller i vores nyhedsbrev. Info: DN Odense, odense@ dn.dk.

SVENDBORG WWW.DN.DK/SVENDBORG Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 13-17. Mødested: Naturskolen. Tag hele familien med.

Vi står klar med et spændende program med masser af aktiviteter, hvor du kan vise dine forældre eller bedsteforældre, hvad du allerede ved om naturen. Du kan vælge at være med hele dagen, eller bare dukke op for at være med til noget af det. Info: René Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 39, rlc.dn.svendborg@gmail.com.

Geologiens Dag. Søndag den 16. september kl. 10-15. Mødested: Nordenhuse. Strandtur med Fynske Fossilsamlere. Info: Christina Åkerman, tlf. 23 26 87 14, christina.j.akerman@gmail.com.

TURE

Svampetur. Søndag den 23. september kl. 11-13. Mødested: P-pladsen på Linkenkærsvej. Vi finder spiselige og giftige svampe i Hallindskov/Gamle Hestehave.

Medbring: svampekurv, kniv, godt fodtøj og godt humør. Vi gennemgår de mange fundne svampe til sidst. Guide: Bert Wiklund og Erik B. Andersen. Info: Bert Wiklund, tlf. 40 28 68 15, bw@bwfoto.dk. Årsmøde med oplæg af Jens Kirkeby. Torsdag den 8. november kl.

19-22. Mødested: Nymarksskolen. Årsmøde i henhold til vedtægterne med valg til bestyrelsen. I årets oplæg beretter Jens Kirkeby fra en rejse til NØ-Sibiriens utilgængelige og endeløse tundra, hvor et intenst fugle-og dyreliv udfolder sig i den korte arktiske sommer. Alle er velkomne, men kun medlemmer af DN har stemmeret. Info: Rene Lund Chetronoch, tlf. 27 11 05 44, rlc.dn.svendborg@gmail.com.

SØNDERBORG WWW.DN.DK/SOENDERBORG Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 10-14. Mødested: Ståls mose i Sønderskoven. Hjælp med til at pleje Ståls mose, og få mange spændende oplevelser. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail.dk.

Naturpleje ved Dyndved Hav. Lørdag den 27. oktober kl. 10-14.

Mødested: Vi mødes på p-pladsen helt nede ved vandet. Vær aktiv i naturen og hjælp naturen til bedre forhold. Info: Andreas Andersen, tlf. 61 34 19 31, a-andersen@mail. dk. Årsmøde. Mandag den 5. november kl. 19-22. Mødested: Knøs’ Gård i Høruphav. Kom og hør om vores indsats i 2018, og bliv aktiv i DN. Info: Andreas Andersen, tlf.

61 34 19 31, a-andersen@mail.dk.

TØNDER WWW.DN.DK/TOENDER Årsmøde. Lørdag den 27. oktober.

Tid og mødested: oplyses senere på hjemmesiden. Oplæg ved Rune Engelbrecht Larsen: Vild Natur.

Dagsorden for årsmødet iflg. vedtægterne. Info: Klaus Jacobsen, klausbjornjacobseb@yahoo.dk.

VARDE WWW.DN.DK/VARDE Naturens Dag: Karlsgårdedag 2018. Søndag den 9. september kl. 10-16. Mødested: Bredmosevej 21. DN Varde deltager hvert år på Karlsgårdedag, så kig forbi vores telt, hør om det lokale arbejde, og prøv de forskellige aktiviteter. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk.

Årsmøde. Onsdag den 28. november kl. 19-22. Mødested: Danhostel Blåvandshuk, indgang via Kirkegade (det gamle rådhus). Mød DNs præsident Maria Reumert Gjerding til vores årsmøde. Endeligt program følger senere. Info: Merete Vigen Hansen, tlf. 25 88 22 05, varde@dn.dk.

VEJEN WWW.DN.DK/VEJEN Naturens Dag i Åtte Bjerge. Søndag den 9. september kl. 10-14. Mødested: Åtte Bjerge, Åttevej 31c, Føvling. I samarbejde med andre foreninger har vi mange forskellige aktiviteter og arrangementer både for børn og voksne. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, post@kajlassen.dk.

12 buketter: 5. bukettur. Søndag den 16. september kl. 13-16.

Mødested: P-pladsen, Flors Alle 1, Rødding. Vi går en tur, hvor vi fortæller om mindesten i Rødding, Vandleg og Kleinbanen. Undervejs ser vi på planter på stedet. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, post@ kajlassen.dk.

12 buketter: 6. bukettur. Søndag den 14. oktober kl. 13-16. Mødested: P-pladsen, Skibelund Krat 4, Vejen. Vi går en tur rundt i Skibelund Krat, hvor museumsleder Teresa Nielsen fortæller om nogle af monumenterne. Vi fortsætter turen via Friheden og slutter ved Kongeåstien. Undervejs ser vi også på planter på stedet. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, post@kajlassen.dk. Årsmøde. Tirsdag den 13. november kl. 19-21. Mødested: Sognegården, Nørregade 96. Vi afholder ordinær årsmøde med dagsorden iflg. vedtægterne. Klaus Melbye vil fortælle historien om Vadehavscentret. Info: Bent Aarup Sørensen, tlf.

60 66 48 72, bent@lintrup.dk.

12 buketter: 7. bukettur. Søndag den 18. november kl. 13-15. Mødested: Ravningvej 17, Lintrup. Vi mødes ved billedhugger Sophus Ejler Jepsens betontrappe ved Ravning på Kongeåstien på grænsen til Esbjerg. Museumsleder Teresa Nielsen fortæller om betontrappen, hvorefter vi går på Kongeåstien. Undervejs ser vi også på planter på stedet. Info: Kaj Lassen, tlf. 75 39 21 69, post@kajlassen.dk.

VEJLE WWW.DN.DK/VEJLE Svampeur i Jelling Skov. Søndag den 9. september kl. 13.30-16.

Mødested: se hjemmesiden. Der er mange svampearter i Jelling Skov. Efter en kort gennemgang af udvalgte svampe samler vi svampe, både store og små, giftige og spi-

NATUR & MILJØ

62

Årsmøder i DN Der er årsmøder i DN’s afdelinger på en dato mellem 1. september og 31. november. Du finder en opdateret indkaldelse på afdelingernes hjemmeside. Et årsmøde er en årsafslutning i afdelingen.

Du får bl.a. en beretning om afdelingens arbejde i det forløbne år, og der kan komme gode diskussioner om lokale natursager. Ønsker du som medlem, at årsmødet tager et særlig emne op, skal der indsendes forslag til formanden senest en uge før mødet.

selige. Medbring: kaffe, kniv, kurv og solidt fodtøj. Turledere Bodil Asmund og Westy Esbensen. Info: Westy Esbensen, tlf. 53 37 17 99, westyesb@gmail.com.

Flagermustur ved Haraldskær Avlsgård. Torsdag den 6. september kl. 20-22. Mødested: Skibetvej 139. Flagermus flyver i mørke. De orienterer sig ved at udsende korte skrig og lytte efter det ekko, som kommer tilbage fra omgivelserne.

Vi kan ikke høre skrigene, men på turen medbringer vi flagermusdetektorer, som kan omdanne skrigene til hørbar lyd. Turleder Katrine Hulgard. Info: Westy Esbensen, tlf.

53 37 17 99, westyesb@gmail.com.

Familiesvampetur ved Kvak Mølle. Søndag den 23. september kl.

13-15.30. Mødested: P-pladsen ved Kvak Mølle, Kvak Møllevej 31.

Turen starter med en kort introduktion til svampe, hvor vi kigger på de vigtigste grupper af spisesvampe og giftige svampe. Medbring kurv og kniv. Turleder: Biolog Lars Kromann-Larsen. Info: Uffe Rømer, tlf. 50 57 16 27, ufferomer@gmail. com. Årsmøde og foredrag. Torsdag den 8. november kl. 19.30-21.30.

Mødested: Bygningen, Ved Anlæget 14 B, indgang gennem butikscentret Mary’s. Efter formanden Uffe Rømers beretning om vores aktiviteter, er der valg til bestyrelsen. Efterfølgende vil naturvejleder Finn Lillethorup holde et foredrag med titlen ”Naturen: hvordan går det med den?”. Foreningen er vært ved kaffe og kage. Alle er velkomne, også ikke-medlemmer. Info: Erik Björksten, tlf. 40 73 63 02, erik.bjoerksten@gmail.com.

03 : 2018

En tredjedel af bestyrelsen er på valg, og du har mulighed for at komme med i det lokale arbejde. Som aktiv i foreningen kan du bl.a. deltage i foreningens mange kurser. Årsmøderne er åbne for alle medlemmer i kommunen for afdelingen. Ved nogle årsmøder er der tilmelding for at kunne tilrettelægge mødet bedst muligt i forhold til evt. brød til kaffen.

Vi håber, at du har lyst til at deltage i dit lokale årsmøde og møde DN’s lokale aktive.

ÆRØ WWW.DN.DK/AEROE Naturens Dag. Søndag den 9. september kl. 13-16. Mødested: Voderup 41. Se hjemmesiden for mere information. Info: Peter Frederiksen, tlf. 24 98 59 50, ommelpeter@ frederiksen.mail.dk. Årsmøde. Onsdag den 31. oktober kl. 19.30-21. Mødested: Hotel Marstal. Kim Bang holder et spændende oplæg ”Blot et strejf”. Tanker om og billeder fra den ærøske natur.

Dagsorden for årsmødet følger vores vedtægter. Info: Jan Clausen, tlf.

20 61 45 52, engholm5960@gmail. com.

AABENRAA WWW.DN.DK/AABENRAA Naturens Dag: Bjergskov. Søndag den 9. september kl. 10-11. Mødested: P-pladsen overfor Assenholmvej 19, indgang til Bjergskov.

Vi besøger Bjergskov og får lidt indsigt i, hvordan et urørt overdrev plejes af græssende dyr. Turen rundt i det fredede landskab giver et godt indblik i, hvordan store dele af Danmark så ud efter istiden. Turen er ca. 2 km. lang, men ikke egnet for gangbesværede. Hunde må ikke komme med. Info: Henning Joe Jensen, tlf. 22 48 41 29, info@henningjoejensen.com. Årsmøde. Torsdag den 8. november kl. 19.30-22. Mødested: Folkehjem, Haderslevvej 7. Årsmødet i Aabenraa sætter drikkevand i fokus: En ekspert fra ARWOS (kommunens forsyningsselskab) fortæller om drikkevandskvalitet, og om hvordan vi bevarer vores drikkevand. Derefter årsmøde efter sædvanlig dagsorden. Info: Ulla Lendal, tlf. 74 63 05 93, lendal@nypost.dk.

DN BUTIKKEN

NATURHISTORIER FRA BÆK OG Å Af Bent Lauge Madsen Bent Lauge Madsen siger: Jeg har i mange år ønsket at skrive denne bog, hvor jeg fortæller om de venner og bekendte, jeg har fået blandt smådyrene ude ved bæk og å gennem et langt, privilegeret liv. I bogen fortæller jeg om mine opdagelsesrejser gennem mere end to menneskealdre. Jeg håber, at I vil følge mig på rejsen for at se, om det, jeg siger og fortæller, er rigtigt. Jeg vil ønske, at bogen kan åbne jeres øjne for det forunderlige liv herude.

MEDL. PRIS KR. 229,Ikke medl. pris kr. 365,Varenr. 4514

BUTIK

KØB KØB ONLINE ONLINE PÅPÅ SHOP.DN.DK SHOP.DN.DK

SÅDAN HANDLER DU Bestil online på shop.dn.dk Her kan du læse mere om de enkelte varer. Du kan betale med Visa Dankort eller kontooverførsel.

Ved kontooverførsel benyt da vores konto i Danske Bank reg.

4183 konto 642 2330, og husk altid at opgive DnOrdrenr. eller varenummer.

Alle ordrer sendes med PostNord Mypack Collect. Det er derfor vigtigt, at du oplyser e-mail og mobilnummer.

10

11

12

13

17

18

19

20

23

24

25

26

27

28

29

30

31

2019 UGE

TIRSDAG

Monday

Tuesday

ONSDAG Wednesday

TORSDAG Thursday

FREDAG Friday

5

8 9

Monday

TIRSDAG Tuesday

4 11

12 13

ONSDAG

TORSDAG

6

7

Wednesday

5

Thursday

19

20

21

25

26

27

28

3

9

12

13

10

14

19

20

21

22

25

26

27

28

29

23

24

30

31

TIRSDAG

Monday

Tuesday

1

6

TIRSDAG Tuesday

7

ONSDAG Wednesday

TORSDAG Thursday

FREDAG Friday

LØRDAG Saturday

5

6

12

13

3

9

10

16

17

18

19

20

21

23

24

25

4

26

27

Wednesday

TORSDAG Thursday

1

2

8

9

FREDAG Friday

28

LØRDAG

5 12

14

15

20

21

22

27

28

29

16

17

23

24

18

19

25

26

Kr. himmelfartsdag Ascension Day

30

31

2019 Week

MANDAG Monday

TIRSDAG Tuesday

ONSDAG Wednesday

TORSDAG Thursday

FREDAG Friday

22 23

25 26

Med Naturkalenderen kan man hver måned se og læse om den skønneste natur i Danmark og samtidig blive klogere på dyre- og plantelivet i det pågældende område. Samtlige månedsark indeholder en stor oversigtskalender med ugenumre, helligdage og månefaser indtegnet. 39,5X50 cm.

MEDL. PRIS KR. 145,Ikke medl. pris kr. 195,Varenr. 4512 NATUR & MILJØ

LØRDAG Saturday

1

Grundlovsdag Constitution Day

Sunday

2 Pinsedag Whit Sunday

4

5

6

7

8

9

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

3

2. Pinsedag Whit Monday

24

25

28

26

27

28

29

30

MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 314,Varenr. 3061 03 : 2018

Monday

39 40

33 34 35

ONSDAG Wednesday

Tuesday

ONSDAG Wednesday

TORSDAG Thursday

FREDAG Friday

TORSDAG Thursday

FREDAG Friday

LØRDAG Saturday

SØNDAG Sunday

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

31

LØRDAG Saturday

SØNDAG Sunday

1 2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

24

25

26

27

28

29

30

2019 UGE

TIRSDAG Tuesday

40

43 44

ONSDAG

TORSDAG

FREDAG

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

20

21

22

23

25

26

27

28

29

30

Tuesday

Wednesday

Thursday

Wednesday

TORSDAG Thursday

FREDAG Friday

LØRDAG Saturday

SØNDAG Sunday

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

15

16

17

18

19

21

22

23

24

25

26

28

29

30

31

20 27

Flynder Å, Indfjorden, Vestjylland, ca. 25 km vest for Holstebro Flynder Å munder ud i den nordlige del af Nissum Fjord. Navnet ”flynder” fører tilbage til betydningen ”flad”. I 1999 blev der udsat bævere i vandløbet. Via det omtrent 30 kilometer lange forløb fik bæverne en fantastisk spredningskorridor og kunne brede sig til nye vandsystemer. De omgivende enge, som understreger, at området er ”fladt”, er også et optimalt levested for et utal af fuglearter og for haren.

NOVEMBER ̵ November TIRSDAG

ONSDAG

14

1

42

Monday

48

Monday

41

Store Hulsø, Værløse, Hovedstaden Store Hulsø ligger i en lavning i bøgeskoven i Frederiksdal Skov. Det er en kunstig sø anlagt i 1600tallet som en del af et system til produktion af karper, der var en populær spise. Søen er knap 3 hektar stor og op til 4 meter dyb. I den omgivende skov har den store sortspætte etableret sig. Og i skovbunden huserer halsbåndsmusen, der på denne tid er ved at samle forråd til vinteren, blandt andet bog.

OKTOBER ̵ October

MANDAG

Week

MANDAG

Week

45

47

Tuesday

Hanstholm Reservatet, Thy Nationalpark, Hanstholm, Nordjylland, ca. 18 km nord for Thisted Hanstholm reservatet blev oprettet i 1949 og omfatter 65 kvadratkilometer fredet natur, hvoraf størstedelen udgøres af lyngklædte klitter. De sandede lyngklædte jorde er en særligt næringsfattig naturtype. Om efteråret raster meget store flokke af trækkende kortnæbbede gæs, der har ynglet på Svalbard. Hugormen lever af gnavere, padder og krybdyr. Hugorme opvarmer ikke sig selv ligesom pattedyr. I stedet varmer de kroppen op i solen.

SEPTEMBER ̵ September

44

46

TIRSDAG

1

32

TIRSDAG

Bøgebjerg Strand, Fyn, ca. 20 km nordøst for Odense Havet omkring Nordfyn er et af de danske farvande med flest marsvin. På en vindstille sommerdag kan man både nyde udsigten, men også være heldig at se ryggen af marvin, når de er oppe for at ånde. På revet lever søstjernerne i høj grad af muslinger. Muslinger er også føde for fladfisk, der står højt på marsvinets menukort. Muslingerne er fundamentet for det hele. Udsigten viser overfladen af et sundt marint økosystem.

AUGUST ̵ August

MANDAG

Week

31

2019

SAMKØB AF NATURKALENDEREN OG POSTKORT

63

38

SØNDAG

10

dobbelte kort med kuverter i A6.

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 119,Varenr. 4513 24

21

27

Monday

Rødlig Perlemorsommerfugl, parring Rødlig Perlemorsommerfugl er i dag kritisk truet i Danmark. Man finder den kun i få skove på Sjælland og på Lolland Falster. En forklaring på dens sjældenhed er dens meget specifikke krav til sit levested.

Parring kan foregå på træer, men æggene skal lægges på violer. Når larverne om foråret kommer ud af æggene, er deres overlevelseschancer knyttet til solbadning. Sydvestvendte skråninger i skovmoser er derfor optimale.

JUNI ̵ June

POSTKORT, 12 STK. UGE

14

20

26

MANDAG

Week

UGE

St. Bededag Praying Day

13

13

19

25

31

37

14

Sunday

4 11

12

18

24

36

Påskedag Easter Sunday

Langfredag Good Friday

SØNDAG

Saturday

3 10

11

17

30

35

Palmesøndag Palm Sunday

11 Skærtorsdag Maundy Thursday

Gundsømagle Sø, Gundsømagle, Sjælland, ca. 5 km sydøst for Jyllinge Søen var, indtil den midt i 1900-tallet blev ødelagt af spildevand, en af de mest fuglerige i Østdanmark. I dag er forureningen stoppet og søen bliver langsomt, men sikkert, renere og er i dag fuglereservat. Omkring søen er Østdanmarks største rørskov, hvor blandt andet den usædvanlige vandrikse yngler. I yngletiden kan man om natten høre hannens sang; kyp-kyp-kyp. Sangen suppleres med kald, der siges at minde om grisehyl.

ONSDAG

UGE

7

2

8

30

10

23

29

2019

2019

Sunday

15

29

9 16

22

SØNDAG

2. Påskedag Easter Monday

22

8 15

Daubjerg Kalkgruber, Daubjerg, Midtjylland, ca. 15 km vest for Viborg Myten vil, at Jens Langkniv gemte sig i gruberne. Nu overvintrer i stedet flagermus i tusindtal i de gamle minegange. En håndfuld arter, herunder den langørede flagermus overvintrer i gruberne, der sammen med de nærliggende Mønsted Kalkgruber er blandt Nordeuropas vigtigste overvintringslokaliteter. De store ører fungerer som en slags paraboler, der giver en ekstrem god hørelse, som bruges under jagten på insekter.

APRIL ̵ April

MANDAG

18

Monday

24

17

MAJ ̵ May

MANDAG

23

Sunday

16

15

18

18

22

SØNDAG

17

22

17

2

Saturday

16

21

10

LØRDAG

15

Week

9 16

8

14

20

8 15

1

Friday

Week

19

7 14

FREDAG

UGE

UGE

3

6 13

Holbæk Fjord, Holbæk, Vestsjælland Den nedstigende sol oplyser halvdelen af månen og giver et rødgult skær over Holbæk Fjord i en vindstille stund, hvor det er lavvande. Det er optimale forhold for fiskehejren, som i det lave vand kan vandre rundt mellem klyngerne af tang. Her står den helt stille og stirrer efter bevægelser, der afslører hundestejler og andre småfisk. De snuppes med en lynhurtig bevægelse.

2019

2019

2

5 12

18

7

Sunday

UGE

Sunday

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

MANDAG

31

SØNDAG

6

Saturday

SØNDAG

4

MARTS ̵ March

9

11

Saturday

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

Week

10

30

Fastelavn Shrovetide

7

UGE

LØRDAG

11

1

6

2019

29

LØRDAG

5

Friday

Stevn Klint, Højerup, Østsjælland, ca. 28 km sydøst for Køge Stevns Klint er Verdensarv grundet de enestående kridtformationer. Enkelte steder ses den tynde ”streg” mellem kridtlagene, fiskeleret, der markerer tidspunktet for dinosaurernes uddøen for 65 mio. år siden. Klintens kalk udgøres blandt andet af ”skeletterne” af mosdyr, bryozoer. I sommernætterne kan havørreden fange småfisk, rejer og andre smådyr på det helt lave vand. Der er om natten et mylder af liv på stenrevet.

FEBRUAR ̵ February

MANDAG

Week

28

FREDAG

4

Thursday

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Adobe Stock

9 16

22

TORSDAG

3

Wednesday

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

8 15

21

ONSDAG

2

Tuesday

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock

5

7 14

TIRSDAG

1

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

4

Monday

Friday

LØRDAG Saturday

SØNDAG Sunday

24

2019 UGE Week

Holmegård Mose, Fensmark, Næstved, Sjælland, ca. 5 km nord for Næstved Mosen var oprindelig en sø. Med tiden er den fyldt op med plantedele, der er blevet til tørv. En del af mosen er siden vokset så meget i højden, at den er blevet til ”højmose”, som karakteriseres ved, at vegetationen kun får vand og næringsstoffer via regn. Det er en særlig sjælden og næringsfattig naturtype i Danmark. I den frostklare morgen synes alt frosset. Kun mosehornuglen drejer til tider på hovedet, hvis den hører en mus.

DECEMBER ̵ December

MANDAG Monday

TIRSDAG Tuesday

ONSDAG Wednesday

TORSDAG Thursday

FREDAG Friday

LØRDAG Saturday

48 49

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock

3

Hammerknude, Hammershus, Bornholm, ca. 6 km vest for Allinge Hammerknuden er en rundklippe formet af gletsjere i sidste istid og nu et af de få danske fuglefjelde.

De hvide striber er afføring og urinsyre fra de mange fugle, der yngler på klippehylderne. Sølvmågen yngler her i store antal, men alk og vandrefalke holder til på nordkystens klipper. I Danmark findes soldatertægen kun på Bornholm. Navnet stammer fra det lidt ridderkors-lignende mønster på ryggen.

Både den voksne tæge og nymfen er knyttet til planten svalerod.

JULI ̵ July

MANDAG

Week

27

SØNDAG Sunday

1 2

4

5

6

7

8

11

12

13

14

15

17

18

19

20

21

22

Juleaften Christmas Eve

Juledag Christmas Day

27

28

29

3

VI SENDER GERNE NATURKALENDEREN TIL UDLANDET 50

9

51

16

52

23

1

30

10

24

25

2. Juledag Boxing Day

26

Nytårsaften New Year’s Eve

31

Naturkalender til Europa MEDL. PRIS KR. 189,Ikke medl. pris kr. 229,Varenr. 3062 Naturkalenderen til øvrige udland MEDL. PRIS KR. 235,Ikke medl. pris kr. 275,Varenr. 3063

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

UGE

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

2

2019

Foto: Niels Thye, lille: Adobe Stock.

6

Sunday

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

SØNDAG

5

Saturday

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Bert Wiklund/bwfoto.dk

LØRDAG

4

Friday

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Adobe Stock

FREDAG

3

Thursday

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

TORSDAG

2

Wednesday

1

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Adobe Stock

ONSDAG

Nytårsdag New Year’s day

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

Tuesday

Foto: Stort: Adobe Stock, lille: Adobe Stock

TIRSDAG

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

Monday

1

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

Råbjerg Mile, Skagen, Nordjylland, ca. 30 km sydvest for Skagen by Råbjerg Mile anslås at rumme omkring 3,5 millioner kubikmeter sand. Milen bevæger sig omtrent 15 meter østpå om året, ca. 4 cm om dagen. Området er en del af netværket af EU-beskyttede Natura 2000- områder. I januar giver fygesneen gode muligheder for sporjagt. Afstanden mellem forog bagbenenes aftryk afslører om ræven løb eller gik. Jo større afstand, jo mere fart på, da sporene blev afsat.

JANUAR ̵ January

MANDAG

Svanemærket tryksag 5041 0016 / Denne tryksag er CradletoCradle certificeret og produceret af KLS PurePrint A/S.

Week

Foto: Stort: Bert Wiklund/bwfoto.dk, lille: Adobe Stock

UGE

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock

2019

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock

Foto: Stort: Niels Thye, lille: Adobe Stock

NATURKALENDEREN 2019 OG POSTKORT

gholm Frank E

ittebog ore Sn Den st

ore Den St og Snitteb

. Men ste gang for før snitte m skal alle, so g. snitnin ktion til e ud af introdu snittend de er, de kt ten fat saspe e. og spæn og om ykker, kerhed t sjovt ancered agende tøj, sik urer, sm den av få noge En fremr r, værk etøj, fig iste for ne kan træsorte skattek n til leg og voks spiratio n børn også en (eg nede in r da or pe og er incip es, hv ld af idè Her vis relle pr væ ne et ge er de bogen Ud ov holder etil! er) inde lt og lig skaber. . Enke teknikk e og red og træ enstand d kniv pynteg løs me tasien Slip fan

holm Frank Eg

HUSK at overskuddet fra salget går direkte til naturen. Når du er medlem af DN, får du rabat i DN Butikken. Du sparer typisk mellem 10 og 40 %. På Butikkens hjemmeside kan du læse om de enkelte varer, se flere gode tilbud og læse mere om, hvordan du handler.

Se mere og bestil på shop.dn.dk

FROST 120 KORT KLINGE

Aslak

t Aslak Forlage

Snittekniv med kort blad og træhæfte. Leveres med plastikskede.

MEDL. PRIS KR. 119,Ikke Medl. pris kr. 135,Varenr. 4118

-5-4

997487

-87ISBN 978

79 9 788

75 9 748

DEN STORE SNITTEBOG En fremragende og omfattende introduktion til alle, som skal snitte for første gang. Men også en skattekiste for den avancerede. Her vises, hvordan børn og voksne kan få noget sjovt og spændende ud af snitning. Slip fantasien løs med kniv og træ. Enkelt og ligetil. 200 sider.

MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 288,Varenr. 4120

4

FROST PRECISION 75 MM Med 2 mm tykt og spidst blad af rustfrit stål, hårdhed 58 HRC. Ergonomisk udformet håndtag.

MEDL. PRIS KR. 85,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4119

ØKOLOGISK ØKOTEX VISKESTYKKE MED SVAMPE

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK

MEDL. PRIS KR. 79,Ikke medl. pris kr. 85,Varenr. 4517

SVAMPEPLAKAT A2-plakat med spisesvampe i deres naturlige omgivelser.

MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4383

BAKKE MED I MILJØVENLIG BIRKEFINÉR Ø38 CM. MEDL. PRIS KR. 239,Ikke medl. pris kr. 279,Varenr. 4516

SPISELIGE SVAMPE

BAKKE MED SVAMPE 32X15 CM. MEDL. PRIS KR. 159,Ikke medl. pris kr. 189,Varenr. 4518 NATUR & MILJØ

64

03 : 2018

Kun et lille antal af alle de svampe, man finder i naturen, er værd at spise, men det er vigtigt at lære dem at kende.

Her bringes vellignende tegninger af de bedste og vigtigste spisesvampe. 96 sider.

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4170

DN BUTIKKEN

KØB ONLINE PÅ

ROBUST OG SØDYGTIG KIKKERT FRA TYSKE STEINER Steiner Skyhawk 3.0 er en hamrende stærk følgesvend i naturen, på cyklen og til vands i kajakken, kanoen eller sejlbåden. Skyhawk leverer farver, der er meget levende og appellerende. Håndteringen går som en leg, og indkapslingen en slidstærk og 100 % vandtæt vinder

SHOP.DN.DK

med god ergonomi. Prisen er skarp som kikkerten, og DN Butikken vil anbefale søfarende at kombinere med Steiner egen flyderem. Skyhawk leveres som standart med god cordura-taske, gode beskyttelseshætter til linserne og neopren-rem til mere jordnær brug.

STEINER SKYHAWK 3.0 - 8 X 42 MEDL. PRIS KR. 2.499,Ikke medl. pris kr. 3.600,Varenr. 4340

STEINER SKYHAWK 3.0 - 10 X 42 MEDL. PRIS KR. 2.899Ikke medl. pris kr. 3.900,Varenr. 4341

STEINER FLYDEREM CLICLOC MEDL. PRIS KR. 299,Ikke medl. pris kr. 349,Varenr. 4342

OPINEL SVAMPEKNIV MED BØRSTE Svampekniv med børste i enden og riller på ryggen af klingen.

MEDL. PRIS KR. 249,Ikke medl. pris kr. 299,Varenr. 4177

KARL JOHAN SVAMPEKNIV Svampekniv med rustfast knivblad.

MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 279,Varenr. 4178

NATURENS SPISELIGE FRUGTER ÆBLER – SORTER DER SMAGER

Her præsenteres 23 forskellige frugter fra agern til tyttebær, der alle kan samles og bruges.

Nogle er velkendte, andre er mere ukendte.

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4201

Der er mange æblesorter at vælge imellem.

Nogle sorter passer netop til din have og din smag, men hvilke? 96 sider.

MEDL. PRIS KR. 89,Ikke medl. pris kr. 99,Varenr. 4203

ÆBLEPLAKAT A2-plakat med en række æblesorter, der er kendetegnet ved at være specielt smagfulde.

MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4384

SPISELIGE VILDE FRUGTER A2-plakat Naturens er fyldt med lækre frugter og bær, der kan indsamles, spises og tilberedes.

MEDL. PRIS KR. 69,Ikke medl. pris kr. 89,Varenr. 4515

NATUR & MILJØ

65

03 : 2018

THE NORTH FACE ® RESOLVE REGNTØJ MEDL. PRIS KR. 689,- PR. DEL Ikke medl. pris kr. 799,Varenr. 4510 – Herre Jakke Str. S - XXL Varenr. 4511 – Herre Buks Str. S – XXL Varenr. 4508 – Dame Jakke Str. XS – XL Varenr. 4509 – Dame Buks XS – XL

VIKING HAUK - UNISEX Lækker gummistøvle med læderspænde og god sål.

Str. 36 – 37 – 38 – 39 – 40 – 41 – 42 – 43 – 44 – 45 – 46 - 47 MEDL. PRIS KR. 929,Ikke medl. pris kr. 1.100,Varenr. 4489

PARAPLY MED MOTIV AF NY UDSPRUNGET BØG Motiv tegnet af Susanne Weitemeyer.

Paraplyen har automatisk åbning og træhåndtag.

MEDL. PRIS KR. 225,Ikke medl. pris kr. 275,Varenr. 4251

KØB ONLINE PÅ

SHOP.DN.DK

TOURING LLL – UNISEX Rigtig lækker støvle udført i naturgummi med god pasform.

Str. 36 – 37 – 38 – 39 – 40 – 41 – 42 – 43 – 44 – 45 – 46 - 47 MEDL. PRIS KR. 499,Ikke medl. pris kr. 600,Varenr. 4488

TASKEPARAPLY MED VALMUE Populær valmueparaply i taskeparaplysudgave. Den er med lækkert træhåndtag og med automatisk åbning.

MEDL. PRIS KR. 219,Ikke medl. pris kr. 249,Varenr. 4358

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

GRØNNE FORDELE TIL MEDLEMMER

CYKELTASKE Spar 10% rabat på markedets bedste friluftsudstyr Vi fører udstyr og beklædning fra populære producenter som Fjällräven, The North Face, Icebreaker, Teva, Scarpa og mange flere.

Medbring dit DN medlemskort, når du handler i Friluftsland, Fjällräven Brand Store og The North Face Store eller indtast rabatkoden: dnm02cgt i web-shoppen.

Bestil på www.Friluftsland.dk

FORDELS PRIS

899,GlobalEnergi – klimavenligt elforbrug for under 1 krone om dagen Bliv klimavenlig her: seas-nve.dk/globalenergi

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

170283 Annonce til DN-avisen_210x135mm_01.indd 1

30/01/18 14:31

NATUR & MILJØ

66

03 : 2018

Dit medlemsnummer er de første tal over dit navn, se bagsiden.

Brug medlemsbeviset til at: • Få rabat i butikker og serværdigheder, DN Grøn Fordel (www.dn.dk/fordel) • Få rabat i DN’s egen butik, DN Butikken (www.dn.dk/butik) • Få adgang til gratis guidede lokale ture (www.dn.dk/ture) • Få adgang til lokale årsmøder (www.dn.dk/aarsmoeder)

2018

Masnedøgade 20 2100 København Ø tlf. 39 17 40 00 dn@dn.dk www.dn.dk

Overvejer du at betænke naturen i dit testamente?

FÅ GRATIS OG UAFHÆNGIG ADVOKATRÅDGIVNING Og hvis du derefter ønsker at donere en del af din arv til Danmarks Naturfredningsforenings arbejde, så dækker foreningen op til 5.000 kr. af de omkostninger, der er forbundet med udfærdigelsen af hele dit testamente.

S D

VIL DU VIDE MERE, SÅ BESTIL INFORMATIONSMATERIALET : 1. Klik ind på www.dn.dk/testamente 2. Ring til medlemsservice tlf. 3917 4040 3. Udfyld og indsend kortet herunder.

F 1 2

3

JA TAK – SEND MIG VIDEN OM

”LAD DANMARKS NATUR ARVE” Navn:........................................................................................................

Adresse:..................................................................................................

Postnummer/by:...................................................................................

Tlf.nr:........................................... E-mail:......................................................

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, tlf.: 39 17 40 00

Danmarks Naturfredningsforening + + + 11594 + + + 0893 Sjælland UFS B

DA NM A RK S N AT U R F R E D N I NGSF ORENING • M A SNED ØGA D E 20 • 2100 KØBEN H AVN Ø

NÅR NATUREN KALDER Efterårskursus på Krogerup Højskole i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Den 14. – 20. oktober 2018 Vær med til at vække naturens magi i efterårsferien på Krogerup Højskole!

I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening undersøger vi, hvordan vi genfortryller et kontrolleret kulturlandskab og gør op med håbløsheden i klimakrisens tidsalder.

Lær at slå med le og lave naturhave, og vær med til at diskutere dit natursyn og hvordan vi får en vildere natur – og meget mere!

Mød bl.a. præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding, naturkriger Nikolaj Kirk, biolog Rasmus Ejrnæs, medstifter af Aarstiderne Søren Ejlersen, forfatter Andrea Hejlskov, kulturforsker Gregers Andersen, naturhaveentusiast Rikke Milbak, dr.theol. Ole Jensen, professor Steen Hildebrandt, Dorthe Varning Poulsen fra terapihaven Nacadia, Jens Friis Lund, professor i politisk økologi og Thomas Neumann og Majken Sundahl, der er naturvejledere i Danmarks Naturfredningsforening.

Se hele programmet på krogerup.dk Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening får 350 kr. i rabat.