DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS PRODUKTIONSPOLITIK
Fremtidens PRODUKTION
- med respekt for natur og miljø
Fremtidens PRODUKTION - med respekt for natur og miljø
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS PRODUKTIONSPOLITIK November 2013
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 39 17 40 00 www.dn.dk
INDHOLD 1.
Fremtidens produktion - med respekt for natur og miljø..................................................................
4
2.
Bæredygtig udvikling som grundlag for regulering af virksomhederne..............................
8
3.
Miljøtilstanden skal følges.....................................
18
4.
Dialog om virksomhedernes udvikling...............
20
5.
Økonomiske virkemidler som redskab til at skabe en bæredygtig produktion........................
22
6.
Direkte producentansvar.......................................
24
7.
Virksomhedernes frivillige indsats.....................
26
Fremtidens
PRODUKTION - med respekt for natur og miljø
3
1.
Fremtidens PRODUKTION - med respekt for natur og miljø
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS VISION FOR FREMTIDENS PRODUKTION • Danmark skal have en produktion, som ikke forurener natur og miljø • Danmark skal have en produktion, som overvejende er baseret på genanvendelse og genbrug • Det skal være nemmest og billigst for virksomheder at træffe de mest bæredygtige valg
Danske virksomheder har været miljøreguleret siden 1970’erne. Alligevel har Danmark stadig klassiske industrimiljøproblemer, der påvirker natur, miljø og mennesker:
4
•
Industriens brug af jomfruelige materialer medfører ressourceknaphed
•
Energiforbruget i Danmark er højt og domineret af fossile brændsler, der medfører klimaforandringer og luftforurening
•
Industriens og landbrugets udledninger forurener luft, vand og jord
•
Affaldsindustrien i Danmark forbrænder ressourcer, der kunne genanvendes
•
Industrien og landbruget bruger en lang række kemiske stoffer, der er til skade for vores natur og miljø
Økonomiske, miljømæssige og ressourcemæssige forhold kræver i disse år, at vi tænker nyt og reformerer miljøreguleringen af virksomheder, så den understøtter en bæredygtig produktion. Behovet er der. Miljøreguleringen af virksomhederne bærer præg af at være et kludetæppe af regler, som mangler sammenhæng, ensartethed, overskuelighed og konsekvens. Og der kommer hele tiden nye regler til i takt med, at der bliver implementeret nye EUregler om miljøregulering, og gamle regler bliver revideret. Men både erhvervsliv, borgere, kommuner og organisationer ønsker mere enkle og forståelige rammevilkår for virksomheder i Danmark. Danmark kan blive foregangsland, hvis vi satser på at understøtte og udvikle en bæredygtig produktion. Men det kræver at vi opgør med vanetænkning og at både offentlige og private virksomheder foretager fremsynede investeringer. Det kræver politisk vilje og omstillingsparathed i hele samfundet. Det kræver en gennemgribende reform af den måde, vi regulerer virksomhedernes miljøforhold på, og det kræver en omlægning af skatter og afgifter til fordel for natur og miljø. DN vil med denne politik komme med forslag, der kan fremme en omstilling til bæredygtig produktion i Danmark.
5
MÅL PÅ KORT OG LANGT SIGT •
I 2040 skal Danmark have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og i mange tilfælde bidrager til bedre natur og miljø. Det skal ske ved en markant satsning på renere teknologier og udfasning af fossile teknologier. º I 2020 skal staten have et fuldt overblik over forureningen fra danske virksomheder, og det samlede forureningsniveau skal være faldet markant som følge af ændret miljøregulering.
• I 2040 skal Danmark have en produktion, som alt overvejende er baseret på genanvendelse af ressourcer. Forbruget af nye naturressourcer skal ned på højst en fjerdedel i forhold til i dag. I takt med, at virksomhederne skaber produkter af genanvendte materialer, skal affaldsforbrænding udfases som primær behandlingsform. º I 2020 skal f.eks. plastik genanvendes i vidt omfang, hovedparten af det organiske affald skal forgasses, og mængden af affald, der forbrændes, skal maksimalt være en femtedel af i dag. •
Det skal være nemmest og billigst for virksomheder at træffe de mest bæredygtige valg, både i den daglige drift og ved investeringer. Dette skal understøttes både i reguleringen og via økonomiske virkemidler.
Omstilling til bæredygtig produktion sætter fokus på de processer, der over de næste 20-30 år skal sættes i gang for at skabe et samfund, hvor produktion og forbrug sker med respekt for natur og miljø. DN mener, at der f.eks. skal ske en omstilling til 100 % vedvarende energi. Landbrugsproduktionen skal omlægges til økologi, og produktion og forbrug skal omlægges, så det bliver nemmest og billigst at træffe de bæredygtige valg. Se DN’s politikker for energiforsyning, landbrug og forbrug via www.dn.dk/ produktion.
6
7
2.
BÆREDYGTIG UDVIKLING
SOM GRUNDLAG FOR
REGULERING AF
VIRKSOMHEDERNE DN foreslår, at en politisk vedtaget udviklingsmodel indarbejdet i miljøgodkendelsessystemet skal danne grundlag for en bæredygtig miljøregulering og for fremtidens dialog om virksomhedens teknologiske udvikling. DN’s forslag til en udviklingsmodel, som skal lægges til grund for regulering af virksomhederne, består af en række udviklingstrin. Tanken er, at den skal motivere virksomhederne til hele tiden at træffe de mest bæredygtige valg. Derfor skal virksomhederne beskrive og begrunde deres teknologivalg som grundlag for at placere deres valgte teknologier på modellens udviklingstrin. Dette fungerer som et bæredygtighedstjek, der foretages i samarbejde med myndigheder og andre interessenter, og som danner grundlag for det videre forløb.
INVESTERING
Dialog i dag
Dialog i ny model
Teknologispring er muligt her
Kun driftsoptimering er mulig her
TID
FREMTIDENS DIALOG Udviklingsmodellen skal samtidig danne grundlag for fremtidens dialog mellem virksomheder, forskere, myndigheder og samfund. Dialogen starter så tidligt som muligt, når virksomheden udtrykker ønske om at foretage ændringer.
INVESTERING
Dialog i dag
Dialog i ny model
Teknologispring er muligt her
8
Kun driftsoptimering er mulig her
TID
TEKNOLOGISPRING Når virksomheder investerer, gælder det om at sikre bæredygtighedsovervejelser så tidligt som muligt. Det er ved de store investeringer, man kan sikre de teknologispring, som kan skabe den bæredygtige omstilling. Når først den store investering er foretaget, vil der være en lang periode, hvor der kun er plads i økonomien til mindre optimeringer. Derfor er det vigtigt, at dialogen og overvejelserne om de bæredygtige løsninger starter så tidligt som muligt og følger klare kriterier.
En sådan dialog giver større gennemsigtighed og bevidsthed om virksomhedens teknologivalg – både i og uden for virksomheden. Den åbne proces giver virksomheden en større forståelse for teknologivalgets betydning for natur og miljø og et overblik over, hvilke bindinger investeringerne vil medføre. Dialogen vil øge forståelsen mellem parterne og dermed overflødiggøre visse klagesager. En klage over en miljøgodkendelse bliver dermed i endnu højere grad den sidste mulighed, hvis dialogen ikke har ført til investering i en mere bæredygtig produktion. BÆREDYGTIG MILJØREGULERING Hvis modellen indføres, indplaceres virksomheden for hver af sine eksisterende aktiviteter på et udviklingstrin f.eks. ”ikke-fornyelig” i udviklingsmodellen for materialevalg. Og når virksomhedens godkendelser og tilladelser behandles, skal der lægges bindende planer for, hvornår konkrete løsninger på de enkelte udviklingstrin skal være implementeret, og hvornår det er tid til at gå til næste trin. I løbet af processen vil løsninger, regulering, beskatning og evt. økonomiske tilskud på de enkelte udviklingstrin give virksomheden et samlet incitament til at vælge mere bæredygtige løsninger – og dermed bevæge sig mod højre i modellen. Den kan f.eks. omlægge til at bruge ”fornyelige” ressourcer og derefter blive mindre beskattet og reguleret efter den nye placering i modellen. Visse dele af afgiftssystemet indeholder i dag nogle af disse mekanismer f.eks. i form af afgifter på afledning af spildevand eller på deponering af affald. Men virksomhederne oplever afgifterne som udgifter, de ikke kan gøre noget ved. I den nye model vil det blive tydeligt for virksomhederne, at de kan undgå nogle af disse omkostninger, hvis de foretager investeringer, der rykker dem et udviklingstrin op i modellen. I dag revideres kravene til virksomheder løbende via BAT (bedst tilgængelige teknik), så der vil ikke være noget nyt i, at kravene udvikler sig. Det vil blot ske i en mere åben og involverende proces.
9
10
BAT FASTLÆGGES SOM MINIMUMSKRAV TIL VIRKSOMHEDERNE BAT (bedst tilgængelige teknik) fastlægges for en branche ved en forhandling i EU, hvor de virksomheder, som ejer eller anvender de eksisterende teknologier, dominerer antallet af deltagere. Det betyder, at der er meget stærke kræfter i forhandlingerne, som ønsker at fastholde de eksisterende teknologier og modarbejde de mere miljøvenlige alternativer. Begrundelsen for at vedtage BAT var en bestræbelse på at hæve miljøbeskyttelsesniveauet samtidig med at sikre lige konkurrence. Resultatet bliver dog, at miljøinnovationen nærmest går i stå.
MILJØGODKENDELSER I DANMARK Der var ca. 1.200 svine- og fjerkræbrug og 800 industrivirksomheder omfattet af EUs miljøgodkendelsesdirektiv i 2012. Industrivirksomhederne er klassiske industrier som f.eks. kraftværker, cementfabrikker, affaldsforbrændingsanlæg, glasindustri, medicinalindustri samt fødevarevirksomheder som mejerier og slagterier m.v. Miljøgodkendelser inden for landbrugserhvervet vedrører kun dyrehold. Produktionsmetoderne på de opdyrkede arealer, som er tilknyttet landbrugsproduktionen, skal ikke miljøgodkendes. Se DN’s landbrugspolitik for uddybning af reguleringen af landbrugsarealer på www.dn.dk/landbrug.
DANSKE VIRKSOMHEDERS SÆRLIGE OTTE ÅRS RETSBESKYTTELSE Dansk miljøregulering af virksomheder indeholder som noget helt særligt en otte års retsbeskyttelse. Denne regel betyder, at en virksomhed, der har fået en miljøgodkendelse, er fredet i otte år. Myndighederne kan altså ikke vende tilbage f.eks. tre år efter godkendelsen er givet og stramme op, med mindre der er nye regler eller ny viden om miljøforholdene. Denne regel vil DN have ophævet for at sikre muligheden for at opretholde en løbende dialog med virksomheden om forbedringer. DN mener, bestemmelsen er forældet og fra en tid, hvor den teknologiske udvikling var langsommere end i dag.
CASE: VVM-PROCESSEN VVM-processen (vurdering af virkninger på miljøet) forløber i dag i to trin: En idéfase med høring om, hvad redegørelsen skal indeholde, samt en høring om selve redegørelsen. Redegørelsen sendes ofte i høring med et udkast til en miljøgodkendelse. Efter VVM-høringen udarbejdes miljøgodkendelsen, som sendes i separat høring. Idé-fasen er et eksempel på, at der åbnes for en dialog tidligt i forløbet, hvor teknologien endnu ikke er valgt. Men i praksis er teknologien ofte valgt allerede på dette stadie. Derfor skal dialogen i gang endnu tidligere.
UDVIKLINGSTRIN DN har udviklet en model til virksomheder, der kan anvendes til en hurtig miljøvurdering, når de skal vælge mellem materialer, brændsler og kemikalier eller vælge, hvad de skal gøre ved udledninger i spildevand og luft samt håndtering af affald. Miljøvurderingen er et prioriteringsredskab. Længst til venstre er de røde udviklingstrin, som virksomhederne helst skal forlade. I midten er de gule udviklingstrin, der kan betragtes som overgangsløsninger eller som begrænsede løsninger. De bedste og bæredygtige løsninger er de grønne udviklingstrin. Ved at bevæge sig fra de røde udviklingstrin mod de grønne kan virksomhederne styre deres udvikling i en mere bæredygtig retning. Udviklingstrinene kan formuleres på forskellig vis i takt med udviklingen. Det samme kan en beskrivelse af en konkret løsning. F.eks. er fornyelige ressourcer begrænsede. En ressource kan så udnyttes i et større eller mindre omfang. Bruger vi mere, end der gendannes, så skal ressourcen karakteriseres som gul. Dannes der mere end vi bruger, skal ressourcen karaktiriseres som grøn. Udviklingstrinene er rettet mod situationer, hvor virksomhederne skal vælge nye tekniske løsninger og ikke i de mellemliggende perioder. Det gælder derfor for alle udviklingstrin, at der også i de mellemliggende perioder skal ske en løbende optimering, hvor mængder begrænses. Dvs. at ressourceforbruget begrænses. Find uddybende forklaring af udviklingsmodeller og trin på www.dn.dk/produktion
11
RESSOURCER FORNYELIGE
BEGRÆNSET FORNYELIGE
IKKEFORNYELIGE
12
Ikke-fornyelige
Begrænset fornyelige
Ikke fornyelige ressourcer er ressourcer, der ikke bliver gendannet inden for en overskuelig årrække set i et menneskeligt perspektiv.
En begrænset fornyelig ressource genskaber sig selv langsommere end det aktuelle forbrug.
Fornyelige En fornyelig ressource genskaber sig selv lokalt i så højt et tempo, at der er rigeligt inden for det aktuelle forbrug.
ENERGIRESSOURCER VEDVARENDE ENERGI
BIOMASSE FOSSILE ENERGIRESSOURCER
Udnyttelse af fossile energiressourcer
Udnyttelse af biomasse
Vedvarende energi
De fossile energiressourcer tæller olie, kul, naturgas, skifergas osv. Disse ressourcer gendannes ikke inden for en overskuelig årrække set i et menneskeligt perspektiv.
Biomasse regnes tit som en vedvarende energikilde, men det er det ikke altid, da biomasse også er en begrænset ressource. Udnyttes biomassen hurtigere end gendannelsen, er ressourcen ikke vedvarende.
Vedvarende energi er primært solenergi og deraf afledte energiformer som vind og bølger. Men også geotermisk varme regnes med på dette trin. Potentialet er enormt, og energiformerne er stort set forureningsfri.
13
KEMIKALIER DE KENDTE, SOM IKKE SKAL KLASSIFICERES
DE KENDTE MED LAV FARLIGHED
DE FARLIGE ELLER UKENDTE
14
De farlige eller ukendte
De kendte med lav farlighed
De kendte, som ikke skal klassificeres
Kemikalier, der er klassificeret som farlige i henhold til den europæiske kemikalielovgivning, REACH, er uønskede. Der kan være tale om mange forskellige effekter, som gør dem farlige. Eksempler på sådanne kemikalier er sprøjtegifte, klorerede opløsningsmidler, hormonforstyrrende stoffer, allergifremkaldende stoffer osv. Størstedelen af de langt over 100.000 kemikalier, der er på markedet i dag, er ukendte. Da vi ikke kender disse kemikaliers effekter, bør de ikke benyttes.
Kemikalier, som er velundersøgte, og som alligevel ikke skal klassificeres som særligt farlige, kan være i orden til visse anvendelser og i overgangsperioder. Bemærk at begrebet ”velundersøgt” kan snyde. REACH bærer på et stort dataefterslæb. De kemikalier, som burde være undersøgt til bunds efter planen i 2013, mangler man stadig 80% af oplysningerne på.
Velundersøgte kemikalier, som ikke skal klassificeres (ifølge EU’s regler for kemikalier), er acceptable.
AFFALD AFFALDSMINIMERING
GENANVENDELSE ELLER GENBRUG
DEPONI ELLER FORBRÆNDING
Deponi eller forbrænding
Genanvendelse eller genbrug
Deponering af affald. Forbrænding af affald uanset energiudnyttelse.
Genbruges eller genanvendes affald undgås inddragelse af nye ressourcer.
Affaldsminimering Ændring af produktionsforløb, så der ikke produceres affald.
Kompostering af organisk materiale tæller som genanvendelse såfremt komposten anvendes som jordforbedringsmiddel.
15
UDLEDNINGER TIL LUFT OG SPILDEVAND RENERE TEKNOLOGI
RENSNING
FORTYNDING
16
Fortynding
Rensning
Renere teknologi
Fortynding er at blande forurenede udledninger med renere. Det sker ved at blande forurenede råvarer med mindre forurenede eller ved at sende luft eller spildevand ud gennem længere rør og skorstene.
Udledninger til luft og spildevand kan renses ved forskellige foranstaltninger og filtre. Der kommer som regel et restprodukt, der skal gøres noget ved, og det forebygger ikke forureningen som sådan.
Ved at ændre i måden, varen produceres på, kan udledninger til luft og spildevand helt undgås. F.eks. kan der i nogle tilfælde anvendes en dejskraber til rengøring i stedet for vand. Det afskrabede materiale kan måske endda genanvendes. På denne måde er der både tale om forebyggelse af spildevand samt om genanvendelse af affald.
Udviklingstrinene skal især bruges i de perioder, hvor virksomheden gennemfører nye investeringer – dvs. der hvor virksomheden beslutter, hvilken omstilling den vil investere i. I den efterfølgende periode, hvor virksomheden tjener investeringen hjem, vil fokus være på optimeringer. I de perioder, hvor virksomheden optimerer produktionen, er det er oplagt at have fokus på at minimere forbruget af f.eks. vand, kemikalier og energi. Find uddybende forklaring af udviklingsmodeller og trin på www.dn.dk/produktion
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ANBEFALER REGERING, FOLKETING OG KOMMUNER
›› ›› ›› ›› ››
At basere miljøregulering af virksomheder på princippet om, at virksomheden skal udvikles i en bæredygtig retning. At udvikle en model, der trin for trin anviser en retning for virksomhedernes udvikling, og som kan danne basis for miljøreguleringen. At lade virksomhedens placering på udviklingsskalaen være afgørende for, hvilke økonomiske og reguleringsmæssige krav, virksomheden er underlagt. At integrere dialogen tidligt i miljøgodkendelsesforløbet med fokus på, at virksomheden skal træffe valg, der understøtter en bæredygtig omstilling. At fjerne den danske særregel om otte års retsbeskyttelse fra lovgivningen, så revision kan ske hyppigere.
17
3.
MILJØTILSTANDEN SKAL FØLGES
Danmarks Naturfredningsforening mener, at miljøtilstanden skal overvåges for at kunne skærpe kravene til virksomhederne. I Danmark overvåger vi ikke virksomhedernes belastning og omgivelsernes tilstand i tilstrækkelig grad til, at der kan stilles begrundede skærpede krav til virksomhederne. Det er derfor nødvendigt at forstærke overvågningen af forureningen og naturens og miljøets tilstand. Flere EU-direktiver fastsætter krav til overvågning, kvalitetskrav til miljøtilstanden samt til udarbejdelse af handlingsplaner, hvis miljøtilstanden er dårligere end kvalitetskravene. Men disse EU-direktiver er ikke implementeret fuldt ud i Danmark. Uden en ordentlig implementering af EU-direktiverne er det ikke muligt for virksomhederne at finde den nemmeste og billigste måde at handle miljørigtigt på. Overvågning af naturens tilstand skal anvendes til at vurdere, om miljøreguleringen virker efter hensigten, samt om udviklingsmodellerne fokuserer på de relevante parametre, om der skal udvikles nye eller, om der er nogle, der er unødvendige.
18
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ANBEFALER REGERING, FOLKETING OG KOMMUNER
›› ›› ››
At Danmark hurtigt implementerer alle EU’s omgivelsesdirektiver fuldt ud. At iværksætte en fyldestgørende overvågning af naturens og miljøets tilstand. At iværksætte en fyldestgørende overvågning af virksomhedernes udledninger.
OMGIVELSESDIREKTIVERNE Omgivelsesdirektiverne fokuserer på overvågning, krav til tilstand og handlingsplaner for naturen og for befolkningens helbred i bred forstand. Det er habitatdirektivet, nitratdirektivet, luftkvalitetsdirektivet, det nationale emissionsloftsdirektiv, vandrammedirektivet m.fl.
19
4.
DIALOG OM VIRKSOMHEDERNES
UDVIKLING Danmarks Naturfredningsforening mener, at større åbenhed og udvidet inddragelse af eksterne interessenter i virksomhedernes idé-faser understøtter en grøn omstilling. TILSYN SKAL FREMME BÆREDYGTIG OMSTILLING En del af dialogen mellem myndighed og virksomhed foregår i dag ved de tilsyn, som virksomheden skal have. Men der er behov for at se på tilsyn på en ny måde. Et tilsyn skal ikke kun være et tjek af, om vilkår i en miljøgodkendelse er overholdt. Det skal også være en fremadrettet dialog om virksomhedens muligheder for dels at optimere dels at omlægge til en mere bæredygtig produktion. På den måde skal tilsyn i fremtiden bruges til at fremme den bæredygtige omstilling af produktionen.
Der er i dag stor forskel på, hvor ofte virksomhederne får tilsyn, og hvor grundige tilsynene er. Myndighederne planlægger den differentierede tilgang, så virksomheder med miljøledelsessystem og uden lovovertrædelser får færre tilsyn.
20
VIDENCENTER SKAL GIVE UVILDIG SPARRING For at fremme dialogen imellem virksomheder og aktørerne bør der etableres et videncenter med repræsentanter fra erhvervsliv, myndigheder, forskning og organisationer. Formålet er at skabe et anerkendt forum, hvor de enkelte virksomheder kan henvende sig og få uvildig sparring om bæredygtige løsninger. I forhold til konsulentbranchen og brancheforeningerne, som i dag står for lignende rådgivning, skal det nye center have fokus på nye løsninger, innovation og bæredygtige teknologispring.
Tænketanken om bæredygtigt forbrug og grønne forretningsmodeller under Miljøministeriet (2013) foreslår bl.a., ”.. at Miljøministeren etablerer problemknuserudvalg, når der identificeres problemstillinger på miljøområdet, der udgør en barriere for grøn omstilling.” Samme tænketank skriver også, at ”Det er i mødet mellem de centrale aktører for samfundsudviklingen; politikere, erhvervsfolk, forskere og borgere, at muligheden for at skabe radikale samfundsændringer opstår.”
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ANBEFALER REGERING, FOLKETING OG KOMMUNER
›› ››
At gøre tilsynet mere fremadrettet og fokuseret på konstant innovation i retning af bæredygtig omstilling. At etablere et videncenter med repræsentanter fra erhvervsliv, myndigheder, forskning og organisationer, hvor virksomhederne kan få uvildig sparring om bæredygtige løsninger.
21
5.
ØKONOMISKE VIRKEMIDLER SOM REDSKAB TIL AT SKABE EN BÆREDYGTIG PRODUKTION
Danmarks Naturfredningsforening mener, at økonomiske virkemidler i høj grad aktivt skal understøtte omstilling til en bæredygtig produktion, og at virkemidler, der fastholder ubæredygtig produktion, skal fjernes. Staten forsøger at påvirke den teknologiske udvikling med forskellige økonomiske virkemidler som f.eks. skatter, afgifter og tilskud. Skatter og afgifter er statens indtægter og indgår som sådan i den årlige finanslov. Nogle af midlerne på finansloven kan Folketinget vælge at bruge på at yde tilskud til bæredygtig produktion. En afgift kan pålægges en emission fra en produktionsform, som vi f.eks. kender det fra CO2-afgifter og NOx-afgifter. Den kan også pålægges ressourcer, altså brugen af materialer i produkter. Hvis en afgift er høj nok, vil den påvirke virksomhedernes beslutninger. En højere omkostning vil alt andet lige forringe virksomhedernes konkurrenceevne
22
på kort sigt. Men afgiften kan også sætte gang i en udvikling, der udligner afgiften med f.eks. energibesparelser. De løsninger, der kommer ud af det, kan skabe nye markeder for virksomheden og producenter af ”grøn” teknologi. Tilskudsordninger kan understøtte den innovation, som kan bidrage til den bæredygtige omstilling. Lånegarantier er også et økonomisk virkemiddel. Det er kommunalt ejede virksomheder, der modtager lånegarantier. Lånegarantier sikrer lån til lavere renter, men omvendt binder de kommunerne til at anvende det anlæg, som garantien omfatter, i stedet for at forny teknologien.
Et andet økonomisk virkemiddel er skattefritagelse i form af afskrivningsregler for virksomheders investeringer i f.eks. solcelleanlæg. Støtteordninger kan skrues sammen på forskellige måder fra støtte over generel metodeudvikling til helt konkrete ydelser. Afgifter, støtte og lånegarantier kan også bruges til at understøtte virksomhedernes udvikling således, at de virksomheder, der vælger de mest bæredygtige løsninger, også oplever det laveste udgiftsniveau. De økonomiske styringsmidler skal rettes mod at fremme de grønne niveauer i udviklingsmodellen. DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ANBEFALER REGERING, FOLKETING OG KOMMUNER
›› ›› ›› ››
At bruge økonomiske virkemidler målrettet på en bæredygtig produktion, herunder tilbageføre provenuet fra grønne afgifter til industrien. At kun give lånegarantier til de mest bæredygtige løsninger, som beskrevet på de grønne udviklingstrin i en politisk vedtaget udviklingsmodel. At indrette afskrivningsregler, så en bæredygtig investering kan afskrives med højere procentsats end én, der ikke bidrager til en bæredygtig omstilling. At systematisk indføre afgifter på ressourcer og gøre afgiftens størrelse afhængig af ressourcens bæredygtighedsprofil.
23
6.
DIREKTE producentansvar
PANT SOM VIRKEMIDDEL Pant er et af de mest effektive virkemidler, hvis man ønsker at opnå en høj indsamlingsrate. I Danmark har vi en mangeårig tradition for pant på drikkevareemballage, og vi har derfor meget viden om, hvordan pant som virkemiddel fungerer. Når DN holder årlige affaldsindsamlinger, finder de frivillige typisk tusindvis af dåser og flasker i naturen. Kun 10% af disse er med pant – der er primært tale om dåser, der er købt uden pant i vores nabolande.
Danmarks Naturfredningsforening mener, at det direkte producentansvar er nøglen til en langt højere grad af bæredygtig ressourcehåndtering i produktionen Dagens industrielle produktion er overvejende baseret på en lineær materialekæde. Virksomhederne køber råvarer, som bruges i produkterne. Produkterne sælges og forbruges, hvorefter forbrugerne kasserer dem og overdrager ansvaret for materialerne til kommunen, som står for genbrug eller bortskaffelse f.eks. ved forbrænding. Afbrænding af ressourcer er problematisk, fordi det gør materialerne utilgængelige for genbrug og genanvendelse. Når vi skal fremme en højere grad af genanvendelse og genbrug i produktionen, er det derfor helt centralt at sikre, at virksomhederne ikke slipper ansvaret for produkterne, når de er solgt, og forbrugerne køber dem. Ved at indføre direkte (eller ”udvidet”) producentansvar får virksomhederne ansvaret for de udtjente produkter, og virksomheden ved, at den skal håndtere sine egne produkter i sidste ende og genanvende materialerne. Med et direkte producentansvar vil virksomheden få stærke incitamenter til at gøre produkterne lette at skille ad for genanvendelse, til at indsamle særskilt, fjerne problematiske stoffer, øge levetiden, gøre produkterne mulige at reparere samt vejlede brugerne i, hvordan produktet bedst bruges og vedligeholdes. Denne udvikling kan understøttes af en række tiltag i form af regler om direkte producentansvar, afgifter på materialer, momsfritagelse for reparationsarbejde osv. Se DN’s politik for fremtidens forbrug, se www.dn.dk/forbrug.
24
PRODUCENTANSVAR Producentansvar kendes fra flere EU-direktiver, f.eks. for elektronikskrot og bilskrot, som giver producenterne det økonomiske ansvar for affaldet. Men for at skabe den nødvendige omstilling skal det direkte producentansvar gennemføres, så virksomhederne ikke blot har det økonomiske ansvar men bevarer det fulde ansvar for deres produkter. Producentansvaret skal også pålægges importører, så danske virksomheder ikke stilles ringere end udenlandske. Omvendt er det et område, hvor Danmark med fordel kan gå foran, fordi vi ikke har værdifulde metalliske ressourcer, og derfor vil blive mere og mere påvirkede af stigende råstofpriser og forsyningsproblemer. Ved at blive gode til at genanvende ressourcerne fra affald og produkter, kan danske virksomheder opbygge ekspertise og opnå fordele ved at mindske afhængighed af nye ressourcer. Virksomheder, der bruger knappe ressourcer, er ved at blive bevidste om, at det er i genanvendelse, ressourcerne til fremtidig produktion skal findes. Grundlaget for en cirkulær økonomi er hermed lagt.
CIRKULÆR ØKONOMI Cirkulær økonomi er opdelt i en biologisk cirkel og en teknisk cirkel. I begge cirkler er formålet at tilbageføre de anvendte ressourcer og genanvende dem. Modsætningen til den cirkulære økonomi er den lineære økonomiske model, som er fremherskende nu, hvor mange af ressourcerne ender i miljøet som forurening. Læs mere på www.dn.dk/forbrug
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ANBEFALER REGERING, FOLKETING OG KOMMUNER
›› ›› ›› ››
At udbrede direkte producentansvar til flere og flere brancher. At fremme produkter, der har lang levetid, og som er lette at reparere, skille ad og opgradere ved at skærpe krav til holdbarhed (garanti). At fremme reparation ved at fjerne eller nedsætte moms på reparationer. At indføre pant på flere produkttyper, f.eks. mobiltelefoner og bæreposer.
25
7.
VIRKSOMHEDERNES
FRIVILLIGE
INDSATS
Danmarks Naturfredningsforening mener, at virksomhederne skal understøttes i at gennemføre frivillige indsatser, som fører til reduceret miljøbelastning. I mange brancher er det i dag kutyme at efterspørge miljøledelsessystemer hos leverandører og andre samarbejdspartnere. Tanken bag disse initiativer er god, hvis de fører til markante reduktioner af miljøbelastningen. Omvendt viser erfaringen også, at de kan føre til greenwashing og/eller til lempeligere krav og mindre kontrol, som det sker i tilsynsplanlægningen i dag. Virksomheder, der arbejder med integrerede ledelsessystemer inden for miljø og samfundsansvar, vil ofte have rimeligt styr på data og processer og har ofte forankret miljø- og samfundsansvar i store dele af organisationen. Ledelsessystemerne kan løbende fastholde fokus på, hvor virksomhedens miljø- og samfundsmæssige påvirkninger kan forbedres. Men det er ikke dokumen-
26
teret, at virksomheder med disse miljøledelsessystemer rent faktisk belaster miljøet mindre end sammenlignelige konkurrenter uden. Virksomheder med ledelsessystemer skal derfor ikke have ”rabat” i forhold til miljøgodkendelser og tilsyn. Den frivillige indsats for omstillingen til en bæredygtig produktion er imidlertid vigtig og bør understøttes med målrettede tiltag. Certificerede miljøledelsessystemer kan være meget dyre i forhold til de miljøforbedringer, de kan medføre. Lidt enklere og mere konkret er det at få egne produkter miljømærket med økologi, svane eller blomst, hvilket kan understøttes af offentlig grøn indkøbspolitik. Men fælles for disse virkemidler er, at det især er store virksomheder med egen miljøafdeling eller en stærk brancheforening, som be-
nytter dem. Danmark er domineret af små og mellemstore virksomheder, som ofte ikke har ressourcer til udvikling og dokumentation af bæredygtige løsninger. DN foreslår derfor en ordning, inspireret af 1990’ernes kompetenceordning, som giver de små og mellemstore virksomheder mulighed for at trække på kvalificeret viden om bæredygtige løsninger. Det kan f.eks. være forskere eller akademiske medarbejdere, som kan initiere og understøtte virksomhedens grønne omstilling. Ordningen kan finansieres af provenuet fra grønne afgifter. Man kan også forestille sig, at forskere fik rådgivningspligt, så deres viden og kompetencer bliver omsat til nytte for erhvervslivet.
VIRKSOMHEDER OG BIOLOGISK MANGFOLDIGHED Virksomhederne påvirker ikke kun natur og miljø med forurening. De er på mange måder også afhængige af en velfungerende natur. Ved at arbejde systematisk med samfundsmæssig ansvarlighed med fokus på naturhensyn kan virksomheder gennemføre ændringer, som skaber positive resultater for såvel bundlinje som for naturen. Et eksempel kan være at efterspørge træmaterialer, der kommer fra FSC-certificeret skov. Altså skov, som er dyrket efter bæredygtige principper. Et andet kan være samarbejder, der efterlader råstofgrave på måder, som giver mulighed for, at en naturlig flora og fauna flytter ind.
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ANBEFALER REGERING, FOLKETING OG KOMMUNER
›› ›› ›› ››
At etablere en omfattende og attraktiv ordning for små og mellemstore virksomheder, der kan understøtte omstilling til en mere bæredygtig produktion. At gøre det gratis at få sine produkter mærket med Blomsten, Svanen og Ø-mærket. At sikre at frivillige indsatser ikke automatisk medfører lempelser i krav, overvågning eller håndhævelse. At lade det offentlige Danmark gå foran og købe økologi, svane og blomst.
PRODUKTION - med respekt for natur og miljø
DANMARKS NATURFREDNINGSFORENINGS PRODUKTIONSPOLITIK Læs mere på www.dn.dk/produktion
Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 2100 København Ø Tlf.: 39 17 40 00 www.dn.dk
28
© Danmarks Naturfredningsforening 2013. Redaktør: Sine Beuse Fauerby, Christian Poll, Jens Peter Mortensen. Fotos og illustrationer: Energypicturesonline.com, Colourbox, DN fotoarkiv. Layout: Jakob Andresen.
Fremtidens