Beretning2016

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

1

Indhold Forbundsbestyrelsens beretning 2014-2016 side 03 Fisk og fiskeripolitik side 05 Natur og miljø side 10 Aktiviteter, kurser og undervisning side 16 Instruktørerne side 20 Surfcasting side 21 Havfiskerne side 22 Medefiskerne side 23 Fluefiskerne side 24 Kommunikation side 25 Sekretariatet side 26

Forbundsbestyrelse FORMAND Verner W. Hansen vwh@sportsfiskerforbundet.dk

BESTYRELSESMEDLEM Jesper Thykjær Andersen jta@sportsfiskerforbundet.dk

BESTYRELSESMEDLEM Søren Mathiesen sm@sportsfiskerforbundet.dk

NÆSTFORMAND Michael Beck-Hansen mbh@sportsfiskerforbundet.dk

BESTYRELSESMEDLEM Per Skou Hansen psh@sportsfiskerforbundet.dk

BESTYRELSESMEDLEM Hans E. Nielsen hen@sportsfiskerforbundet.dk

BESTYRELSESMEDLEM Steen Lindkvist Nielsen sln@sportsfiskerforbundet.dk

BESTYRELSESMEDLEM Steffen Toft Jensen stj@sportsfiskerforbundet.dk

BESTYRELSESMEDLEM Claus Eriksen ce@sportsfiskerforbundet.dk

2

KONGRESSEN // BERETNING 2016

Danmarks Sportsfiskerforbunds bestyrelsesberetning 2014-2016 Velkommen til kongressen Velkommen til Danmarks Sportsfiskerforbunds kongres 2016. På denne kongres skal vi samle op på arbejdet i den forgangne kongres­ periode og kigge frem imod endnu en spændende kongresperiode.

Ordet NY blev et centralt ord i den forgangne kongresperiode.

Forbundets sekretariat fremstår stadigt nyt. Vores medarbejdere har stor glæde af at være i huset, hvor der også kommer mange forskellige gæster, som beriger hverdagen. Der arbejdes løbende på at udvikle besøgskoncepter, som også kan brede sig til vores medlemsforeningers klubhuse.

Det seneste år er sekretariatet blevet ledet af en ny sekretariatschef. Lars Rasmussen er kommet godt i gang med jobbet og fundet sig godt til rette i Forbundet.

Strategi 2015 -2020 er ny og blev færdiggjort sidste år. Strategien er nu ledestjernen for Forbundets arbejde, hvilket denne kongres vil bære præg af.

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

Sidst men ikke mindst fik Danmark i 2015 en ny regering. En regering, som har mere fokus på vækst i blandt andet landbruget, end på hensyn til natur og miljø. Dette kom til udtryk i en ny landbrugspakke, som blev besluttet omkring jul sidste år. I dette lovgivningsarbejde spillede både Forbundet og græsrødderne blandt lystfiskere en vigtig rolle.

Denne kongres skal skabe fundamentet for Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde for »Lystfiskeri for alle – i en rig natur med flere vilde fisk« i de kommende to år.

Vi skal blandt andet drøfte en ny medlemsstruktur for Forbundet.

En struktur, som tager de første skridt imod større fleksibilitet, og som matcher danske lystfiskeres behov for medlemsskaber af foreninger.

Udvikling af vores medlemsforeninger er et andet centralt emne for denne kongres. Udviklingen kræver udsyn til det samfund, som vores foreninger er en del af, samt vidensdeling mellem Forbundet og medlemsforeningerne.

Forudsætningen for at nå vores vision er et tillidsfuldt og dynamisk samarbejde med vores medlemsforeninger. Lad denne kongres understrege dette.

Velkommen til Kongres 2016.

3

Fisk og fiskeripolitik Der er opnået mange resultater på det fiskeripolitiske område i den forgangne kongresperiode. I vinteren 2014 blev bekendtgørelsen, der regulerer fiskeriet omkring Fyn, revideret. Revisionen var blevet fremskyndet i forhold til bekendtgørelsens udløbsdato, fordi en gruppe af interessenter havde formået at sætte sagen på den politiske dagsorden. Gruppen bestod af repræsentanter fra Vandpleje Fyn, Havørred Fyn, de fynske erhvervsdrivende og Danmarks Sportsfiskerforbund. Ønsket om en ny forvaltning af fiskeriet udsprang af en hændelse, som blev omtalt i Sportsfiskeren i 2011. Artiklen handlede om en bierhvervsfisker, der i det tidlige forår helt lovligt havde fanget rigtig mange havørreder. På grund af bierhvervsfiskernes ret til at fiske med op til 30 garn á 45 meters længde og fjordens udformning med masser af lavvandede og snævre områder, var der i gruppen en velbegrundet frygt for, at garnfiskeriet kunne få negativ indflydelse på bestanden af havørreder. Men mindst ligeså vigtigt i forhold til at sætte situationen på den politiske dagsorden var gruppens synspunkt om, at denne udnyttelse af havørredbestanden heller ikke var økonomisk bæredygtig.

Garn i Odense fjord Det synspunkt fik opbakning af Jakob Ellemann-Jensen, der på det tidspunkt var folketingskandidat for Venstre. Han bragte sagen ind i Folketinget, hvor argumenterne for en ny forvaltning af fiskeriet vandt genklang. Den slags sager tager imidlertid tid, så der gik næsten to år, indtil der først i 2013 – under daværende Fødevareminister Mette Gjerskov – blev udsendt et udkast til en ny bekendtgørelse, der på mange måder imødekom gruppens ønske om en mere lystfiskervenlig model. Men efter en god og konstruktiv dialog med fritidsfiskernes organisationer foreslog Danmarks Sportsfiskerforbund og den øvrige del af gruppen i deres respektive høringssvar, at en større del af Odense Fjord burde inddrages i den ændrede forvaltning, ligesom brugen af ørredgarn i den indre del af fjorden skulle ophøre. Formålet med at inddrage den ydre del af fjorden var at sikre, at de havørreder, der nu fik større mulighed for at overleve i inderfjorden, ikke bare blev fanget i et målrettet garnfiskeri i den yderste del af fjorden. Det nye forslag, som blev bakket op af alle i gruppen, var så radikalt anderledes, at myndighederne valgte at lave et helt nyt udkast til en bekendt-

4

gørelse, hvor forslagene indgik. Den nye bekendtgørelse var i høring i januar 2014, og den trådte i kraft i marts to måneder senere.

Den nye bekendtgørelse vakte berettiget opsigt i Danmark, men også i udlandet, hvor især de tyske og hollandske magasiner udtrykte stor respekt for den visionære bekendtgørelse. De hæftede sig især ved, at ørredgarnene ikke længere kan bruges i den indre del af fjorden, ligesom garnfiskeriet efter havørred i den ydre del af fjorden fremover kun kan dyrkes med tre garn per fisker, uanset om man er fritids-, bierhvervs- eller erhvervsfisker. Et andet vigtigt element er, at garnfiskeriet nu ikke må dyrkes i den lille Nakkebølle Fjord på Sydfyn. Årsagen er, at et vigtigt ørredvandløb udmunder i bunden af fjorden.

Men tro imod ånden i bekendtgørelsen kan lystfiskerne stadig fiske med stang og snøre i fjorden uden for det helårlige fredningsbælte.

Det giver i endnu højere grad mulighed for at promovere området som en vigtig lystfiskerdestination.

Retten til rekreativt fiskeri Da bekendtgørelsen i marts 2015 trådte i kraft, var Dan Jørgensen blevet Fødevareminister. Inden for det første halve år efter hans tiltræden havde både Danmarks Sportsfiskerforbund og repræsentanter for den fynske gruppering haft muligheden for være i dialog med ham om det store uudnyttede potentiale – både rekreativt og økonomisk – som lyst- og sportsfiskeriet besidder. Dan Jørgensen kunne se mulighederne, og han opfordrede Danmarks Sportsfiskerforbund til, sammen med de andre rekreative fiskeriorganisationer, at formulere et fælles idégrundlag, der kunne bruges som udgangspunkt i en udviklingsproces af det rekreative fiskeri. Arbejdet med at formulere præmisser for samarbejdet og udviklingen af det rekreative fiskeri var påbegyndt et års tid forinden, så organisationerne kunne allerede i maj 2014 offentliggøre idégrundlaget. De vigtigste elementer var: • At alle danske borgere har ret til og mulighed for at udøve rekreativt fiskeri. Udfoldelsesmulighederne bør især fremmes gennem miljøforbedringer og ophjælpning af fiskebestande og naturpleje forud for fangstreduktioner og forbud. Samtidig skal turistpotentialet i det rekreative fiskeri udnyttes i det omfang, det kan ske på bæredygtig vis.

KONGRESSEN // BERETNING 2016

• At alle former for rekreativt fiskeri bør udøves efter et bæredygtighedsprincip. Det vil for eksempel sige, at der skal arbejdes for, at alle fiskebestande bliver selvreproducerende. Herunder skal der arbejdes for forvaltning af prædatorer, således at de ikke påfører fiskebestandene en unaturlig og skadelig belastning.

• Der bør gennemføres en udfasning af alt redskabsfiskeri i de danske søer og et omsætningsforbud for fisk, fanget i ferskvand.

• At alle fiskevande, der udpeges som biotop for en eller flere fiskearter, som indgår i det rekreative fiskeri, på længere sigt skal have så robuste bestande, at der kan udøves et bæredygtigt, rekreativt fiskeri på disse arter.

• Der skal allokeres flere ressourcer til kontrollen med det rekreative fiskeri samt indføres skærpede sanktioner for de grove tilfælde af ulovligt fiskeri.

• At der sker en reetablering af de menneskeskabte forringelser af de fysiske forhold, der påvirker fiskebestandene negativt. Det vil for eksempel sige genslyngning af udrettede vandløb, fjernelse af spærringer for vandrefisk samt reetablering af gydebanker og stenrev.

To måneder efter konferensen offentliggjorde daværende minister Dan Jørgensen sine visioner, der blandt andet indeholdt disse elementer:

• At lovgivningen på områderne moderniseres og bringes til at afspejle disse visioner.

Danmarks Sportsfiskerforbunds visioner I september 2014 blev processen med at udvikle det rekreative fiskeri for alvor skudt i gang med ministerens konference, som blev afholdt på Hotel Munkebjerg. Mere end 130 engagerede fiskere af alle slags mødte op, og de kunne blandt andre høre Danmarks Sportsfiskerforbunds formand Verner W. Hansen fremlægge dele af det fælles idégrundlag og efterfølgende Danmarks Sportsfiskerforbunds egne visioner: • Der bør indføres omsætningsforbud for fem sportsfiskearter, der har særlig stor betydning for lystfiskeriet – gedde, aborre, sandart, laks og ørred.

• Der skal gennemføres en bæredygtig forvaltning af bestandene af brakvandsrovfisk i farvandene omkring Sydsjælland og øerne, herunder et forbud mod at hjemtage brakvandsgedder i en femårig periode samt omsætningsforbud og garnforbud i brakvandsgeddernes vigtigste opvækstområder og trækruter i perioden 1. februar – 31. maj.

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

• Odense Fjord-modellen bør danne grundlag for regulering af fiskeriet i en række andre lukkede fjordområder og snævre farvande.

Ministerens visioner

• Indførelse af nye regler for fiskeri og beskyttelse af havørred i geografisk afgrænsede områder til gavn for både fiskebestandene, naturen og lystfiskeriet.

• I fire områder ved Sjælland og Møn skal der indføres nye regler, som skal sikre, at brakvandsgedden får de bedste betingelser for at nå et bæredygtigt niveau, større bestande og større individer. De nye regler betyder, at alle gedder, der fanges, skal genudsættes til glæde for lystfiskerne og geddebestanden. Ligeledes indføres et forbud mod anvendelse af garn i en bestemt periode af året i de fire områder.

• En fordobling af kontrolindsatsten mod målrettet ulovligt fiskeri i kystnære områder i efteråret 2014 og foråret 2015. Med fokus på fiskeri i fredningsbælter og i de garnfri zoner langs kysterne samt brug af for mange redskaber.

Så vidt daværende ministers visioner, som vi i Danmarks Sportsfiskerforbund fandt meget interessante. En af de store udfordringer i forhold til at få bearbejdet ideerne og få dem vedtaget gennem en række bekendtgørelser var tidsfaktoren, idet der højst var ti måneder til næste folketingsvalg. I det efterfølgende halve år, indtil valget 5

blev udskrevet i foråret 2015, var der derfor stor mødeaktivitet mellem de rekreative organisationer og erhvervsfiskerne. Det hele blev faciliteret af embedsmændene i NaturErhvervstyrelsen. En række andre interessenter – som Fishing Zealand, erhvervsdrivende og turistorganisationer, kommuner og lokale sportsfiskerforeninger – engagerede sig også i processen og bød ind med kommentarer og holdninger til de nye bekendtgørelser og interne høringer, der blev et resultat af den noget sammenpressede proces.

Positive initiativer Hvor langt nåede vi i forhold til Forbundets visioner? Faktisk ret langt, og perioden september 2014 – december 2015 vil fremstå som den periode i de seneste 20 år, hvor der – set gennem sportsfiskerbriller – er gennemført flest positive initiativer, som kan fremme lystfiskeriet.

Følgende elementer blev gennemført: • En regulering af fiskeriet efter brakvandsgedder i fire fjorde ved Sydsjælland og Møn, der sikrer, at færre gedder kan fanges i garnredskaber.

• En ny bornholmer-bekendtgørelse, der betyder, at færre havørreder vil ende i garnene i Østersøen omkring Bornholm.

• En øgning af fiskerikontrollens arbejde med det rekreative fiskeri i efteråret 2014 og foråret 2015. Øgningen medførte en tilsvarende stigning i antallet af registrerede lovbrud.

6

Ny regering i Danmark Efter valget 2015 blev Eva Kjer Hansen ny Fødevareminister, ligesom regeringen besluttede, at Miljøministeriet skulle lægges sammen med Fødevareministeriet, så hun nu både er Fødevare- og Miljøminister.

Hun har officielt meldt ud, at tempoet i forhold til gennemførelse af nye initiativer i relation til det rekreative fiskeri vil blive sænket betragteligt. Dermed ikke sagt, at processen er stoppet helt. Bornholmerbekendtgørelsen blev sidst i december vedtaget med hende som minister, og i løbet af første halvdel af 2016 skal der arbejdes på at lave en regulering af fiskeriet i Nybøl Nor. Opbremsningen betyder imidlertid, at det sandsynligvis bliver svært at komme videre med nye initiativer, som kan imødegå nogle af de lovgivningsmæssige mangler, der stadig findes i fiskeriforvaltningen. Et positivt element i den nuværende situation kan dog blive, at samarbejdet med de andre rekreative fiskeriorganisationer og erhvervsfiskerne atter kan blive styrket efter en noget hektisk periode. Det er dog vigtigt at påpege, at de visioner, som Verner W. Hansen fremlagde på konferencen i september 2014, stadig er udgangspunktet for Danmarks Sportsfiskerforbunds fiskeripolitiske arbejde.

Fokus på skarven Danmarks Sportsfiskerforbund har i den forgangne kongresperiode haft stor fokus på skarven. Vi er repræsenteret i Skarvgruppen, der i 2002 blev nedsat under Miljøministeriet, og som i de seneste par år har arbejdet på at revidere den gældende forvaltningsplan fra 2010. Vi har bedt medlemsforeningerne om at observere og registrere fiskenKONGRESSEN // BERETNING 2016

de skarver i vandløbene, og disse observationer har været meget vigtige for os i det politiske arbejde. Vi har lavet film om skarv på vores YouTube-kanal. Filmene er set af rigtig mange, og vi samarbejder med blandt andet Dansk Laksefond og de andre danske fiskeriorganisationer ud fra devisen om, at sammen er vi stærkere. Vi har skrevet til Folketingspolitikere og ministre om problemet, og vi kan fornemme, at vores synspunkter i et vist omfang har vundet gehør. Det er også lykkedes i flere tilfælde at få vores udfordringer med skarven i både lokale og landsdækkende medier. I 2015 har vi intensiveret samarbejdet med de andre nordiske sportsfiskerorganisationer, sådan at vi i 2016 kan præsentere en fælles nordisk politik på området. Forbundet håber, at dette samarbejde vil kunne smitte af på forvaltningen af skarv i de respektive lande. En stor del af vores udfordringer med skarv, der fouragerer i ferskvand i vintermånederne, skyldes nemlig en markant øgning i skarvpopulationerne i landene omkring Østersøen. Og disse lande kan med en vis ret påstå, at deres voksende ynglebestande skyldes skarvens ynglesucces i Danmark først i dette årtusinde.

Kamp mod kolonier Overordnet går vores skarvpolitik ud på at håndtere udfordringerne der, hvor de opstår. Ressourcerne skal anvendes i de områder, hvor skarven er et problem, og ikke der, hvor de ikke er til gene for fiskeriet og de fiskearter, som DSF har fokus på. Vi mener helt generelt, at skarverne ikke bør kunne have eller etablere nye kolonier i nærheden af større vandløb med sjældne eller truede fiskearter, ligesom vandløb og søer, som er vigtige fiskevande, bør friholdes for ynglefugle i nærheden. DSF mener også, at der er behov for bedre muligheder for

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

at bortskræmme de fugle, der fisker i ferskvand. Det kan for eksempel gøres ved at stresse fuglene på de rastepladser, hvor de fordøjer eller overnatter. DSF har også den holdning, at den gældende forvaltningsplan ikke har formået at håndtere udfordringerne i flere af de vestjyske vandløb som eksempelvis Skjern Å og Lilleåen, som er et tilløb til Storåen. Der er derfor behov for, at der tages mere radikale metoder i brug – som for eksempel ikke at tillade ynglekolonier i nærheden, selv om de befinder sig i saltvand. Vi håber, at den nye forvaltningsplan, som træder i kraft i 2016, vil medføre, at foreninger og myndigheder får bedre mulighed for at håndtere udfordringerne.

Lystfiskeri i etisk perspektiv I 2013 udsendte Det Dyreetiske Råd en rapport om lystfiskeri. Den indeholder en række anbefalinger. Rådet ønsker blandt andet at forbyde Put & Take-fiskeri, og at forbyde genudsætning, hvis det eneste formål med fiskeriet er at genudsætte fisken, og så foreslår Rådet et forbud mod brug af levende agnfisk. Rådet skriver specifikt, at de ikke har til hensigt at forbyde genudsætning, hvis det indgår som en del af forvaltningen, som det for eksempel er tilfældet i laksefiskeriet i de vestjyske vandløb. Rapporten blev efterfølgende sendt til de relevante politikere i Folketinget – herunder Fødevareministeren.

Det politiske udspil kom i september 2014, hvor daværende fødevareminister Dan Jørgensen reagerede på rapporten med en pressemeddelelse og efterfølgende i maj 2015, hvor Fødevareministeriet sendte en bekendtgørelse om agnfisk i høring. Det eneste forslag i bekendtgørelsen, som krævede en lovændring, var ministerens ønske om forbud mod brug af levende agnfisk. Danmarks Sportsfi-

7

skerforbund havde det forgangne år kæmpet for at undgå et forbud mod Put & Take samt et forbud mod genudsætning. Gennemførelse af disse to initiativer ville være ødelæggende for det danske lystfiskeri, og det ville især ramme sø- og brakvandsfiskeriet efter rovfisk, medefiskeriet og karpefiskeriet. Forbundet argumenterede til gengæld ikke imod et forbud mod brug af levende agnfisk. Lige fra det første møde med Det Dyreetiske Råd og til det sidste høringssvar i juni 2015, havde vi holdt fast i, at ”fisk er levende væsener, der skal behandles med respekt, og de bør derfor ikke belastes unødigt”. DSF vurderede, at denne tilgang både ville være den rigtige og mest troværdige i forhold til den viden, der findes om fiskenes sanser. Og så vurderede vi, at tilgangen ville give de bedste resultater i forhold til at undgå dramatiske indgreb, som for alvor kunne true lystfiskeriet.

Bekendtgørelsen nåede ikke at blive underskrevet inden valget i foråret 2015, og derfor blev det Eva Kjer Hansen, der som ny minister skulle tage stilling til, om forbuddet skulle gennemføres. Sidst i 2015 kom beskeden om, at ministeren ikke går videre med sagen.

Der kommer altså i denne omgang ikke et forbud mod brug af levende agnfisk. Det lyder umiddelbart som en god nyhed. Udfordringen er dog, at det åbner op for, at en ny minister, som har en anden tilgang til dyreetik og lystfiskeri, tager hele rapporten op igen og så vælger at gennemføre en større del af Rådets forslag med en reel risiko for, at der så for eksempel vil komme et forbud mod genudsætning. I flere andre europæiske lande gælder det allerede, og grupperinger, der ønsker at forbyde alle former for lystfiskeri, ser dagens lys i disse år. I efteråret 2015 udsendte organisationen Dyrenes Venner således en pressemeddelelse, hvor de anbefaler et totalt stop for lystfiskeri med den begrundelse, at det er dyrplageri. Vi følger selvfølgelig udviklingen nøje og er klar til endnu en gang at tage kampen for at undgå lovændringer, der kan medføre alvorlige begrænsninger i muligheden for at dyrke lystfiskeri i Danmark.

8

Fredningstider og mindstemål Forbundet har længe ønsket, at mindstemålene for de for os vigtige arter i højere grad skal give både biologisk og lystfiskermæssig mening. Det var derfor glædeligt, at DSF formåede at få hævet mindstemålet på gedde i ferskvand til 60 centimeter. For det første har en gedde på 40 centimeter ingen spiseværdi, og så vil det større mindstemål begrænse et unødvendigt hjemtag af småfisk – også i forbindelse med garn- og lystfiskeri. Det sikrer i højere grad de unikke brakvandsgedder, der jo allerede har et mindstemål på 60 centimeter, mod at blive hjemtaget, når de trækker op i ferskvand for at gyde. Forbundet var desuden med til at sikre en forlængelse af fredningen af stallingen, der udløb i 2014.

Trussel mod torskebestanden Torskebestanden i den Vestlige Østersø har det ikke godt. Det var derfor varslet fra EU, at der allerede fra 2016 skulle gennemføres begrænsninger i lystfiskeriet efter torsk i de danske farvande fra Bornholm til og med Bælterne. Dette ville kunne få dramatiske konsekvenser for blandt andet fiskeriet efter torsk i Øresund, Storebælt og Langelandsbæltet. Danmarks Sportsfiskerforbund besøgte derfor, sammen med det svenske og tyske forbund, i efteråret 2015 EU-kontorerne i Bruxelles for at tale med den embedsmand, der er ansvarlig for kvoterne i Østersøen. Vi var assisteret af vores lobbyist i European Anglers Alliance, Jan Kappel, der til daglig arbejder for lystfiskernes interesser på europæisk plan. På mødet kunne Forbundet fremlægge tal, der sandsynliggør, at de danske lystfiskeres fangster ikke generelt udgør en trussel mod torskebestanden.

Vi opfordrede til, at man tager ved lære af forvaltningen i Øresund, hvor fiskeriet er bæredygtigt på grund af trawlforbuddet, i stedet for at begrænse fiskeriet med stang og snøre, der bevisligt genererer mange milliarder kroner i områderne langs Østersøens kyster.

Der var blandt sportsfiskerorganisationerne dog også enighed om, at lystfiskerne må acceptere begrænsninger, hvis det kan dokumenKONGRESSEN // BERETNING 2016

teres, at vores fiskeri påvirker bestandene i negativ retning. Resultatet blev, at lystfiskeriet ikke begrænses i 2016, men det er varslet, at forslaget tages op igen i forhold til 2017. DSF vil dog ikke, så længe eksperterne vurderer, at fiskeriet i Øresund er bæredygtigt, acceptere nogle begrænsninger i dette fiskeri.

Samarbejder med DTU DSF har i samarbejde med DTU Aqua og i regi af Fiskeplejen i 20142015 afholdt otte kurser i henholdsvis elektrofiskeri og vandløbsrestaurering med i alt 140 deltagere. Kurserne bliver evalueret som værende rigtig gode af deltagerne, og det er en fornøjelse at kunne tilbyde lystfiskerne uddannelse på så højt et fagligt niveau. Stor tak til DTU Aquas kursusansvarlige for det fine samarbejde. DSF har også samarbejdet med DTU Aqua i udviklingen af en elektronisk fangstjournal. DTU har i januar 2016 lanceret journalen, som vi håber vil blive brugt af mange lystfiskere. De resultater, som fangstjournalen vil kunne generere, kan give os vigtig viden om en lang række parametre, der påvirker fiskeriet: Klima, giftige alger, prædatorer og fiskeriforvaltning for at nævne de vigtigste. Men journalen giver også den enkelte fisker eller forening mulighed for at analysere fangsterne, og det vil kunne give ny viden om selve fiskeriet.

Fishing Zealand Ideen om et regionalt fiskeprojekt på Sjælland blev lanceret af Danmarks Sportsfiskerforbund i Næstved i 2010. 3½ år senere gik Fishing Zealand, som det nu hedder, i luften med en hjemmeside og tre kommuner og med et budget på 450.000 kr. Der er nu ni kommuner – med et par stykker mere lige på trapperne – budgettet nærmer sig 1,5 millioner kr., og nu begynder det for alvor at ligne den idé, DSF lancerede for seks år siden med større fokus på vandpleje.

Siden 2014 er der afholdt kurser i vandløbsrestaurering. HedeDanmark har sponsoreret udstyr, som kan bruges til at oprense sand fra gydegruset, og der er lavet to store rapporter om fiskebestandene på Sjælland.

FZ har i den forgangne periode også været med til at skabe fundamentet for et unikt geddefiskeri efter brakvandsgedder. Både i

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

forhold til at gå forrest i kampen for et mere bæredygtigt fiskeri og i forhold til at genskabe gydeområder – de såkaldte geddefabrikker.

Og med udgivelsen af Limno Consults havørredrapport del 2, som er finansieret af FZ, ved vi, hvad der skal til for at få en mere bæredygtig forvaltning af havørrederne. FZ og DSF har i fællesskab finansieret en frivillighedskoordinator, Rune Hylby, som i løbet af 2016 skal få stablet en sjællandsk grusbande på benene. Grusbanden, som er opstået på skuldrene af den fynske pendant, skal overalt på Sjælland restaurere vandløb og bidrage til vand- og fiskeplejen sammen med foreningerne, og på den måde bidrage til flere vilde fisk. Grusbanden bliver forhåbentlig en vigtig mulighed for foreningerne til at rekruttere nye medlemmer.

Sjællandske ørredpatruljer Sidst men ikke mindst bør Ørred Patruljen nævnes. Det er et undervisningskoncept, som er opfundet af Roskilde og Omegns Lystfiskerklub, støttet af Roskilde Kommune, Nordea Fonden og Friluftsrådet i den indledende fase, og fra 2015 medfinansieret af Fishing Zealand. Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Danmarks Sportsfiskerforbund og Ørred Patruljens projektledere, og fra 2016 vil det blive udbredt i mindst 4-5 kommuner på Sjælland. Formålet med Ørred Patruljen er at engagere undervisningsinstitutionerne og unge mellem 14 og 21 år i vandløbsrestaurering og fiskepleje. Et vigtigt element i undervisningen er, at de lokale sportsfiskerforeninger skal være en del af forløbet, og at de på den måde får muligheden for at rekruttere nye medlemmer. Danmarks Sportsfiskerforbund har i 2015 og 2016 sammen med Ørred Patruljen og i regi af Fishing Zealand afholdt to kurser for kommende undervisere i Ørred Patruljen.

Kvaliteten af og kontinuiteten i det fiskeripolitiske arbejde i Danmarks Sportsfiskerforbund afhænger i høj grad af den opbakning, som medlemsforeningerne og deres ildsjæle giver sekretariatet.

Der skal derfor lyde en stor tak til det store netværk, som i 20142016 har bidraget med engagement og viden. Også stor tak til samarbejdsrelationerne i Natur- og Erhvervsstyrelsen i Nyropsgade, Fisk­e rikontrollen, DTU Aqua og Fishing Zealand.

9

Natur og miljø DSF har i kongresperioden arbejdet for at sikre og forbedre det ferske og salte vandmiljø med henblik på at forbedre vilkårene for de ferske såvel som de marine fiskearter og dermed forbedre vilkårene for lystfiskeriet i Danmark.

Vi kan se tilbage på en kongresperiode med mange sejre. DSF fik efter hårdt arbejde fisk som nye miljømål med i vandplanerne fra 2016. Vi fik gennem vandrådene sikret kommende vandløbsforbedringer i mange vandløb. Vi fik fjernet mange spærrende dambrugsopstemninger, efter vi fik Miljøministeriet til at afsætte 2×20 millioner til opkøb af gamle utidssvarende dambrug. Hermed fik vi sikret fiskenes frie vandring i mange vandløb.

DSF fik i råd og udvalg præget udvikling og beslutninger til gavn for et rent vandmiljø med flere vilde fisk. Der er vundet vigtige klagesager, blandt andet på havbrugsområdet, hvor vi fik medhold i en klage over etablering af et nyt stort havbrug ved Endelave ud for Horsens. Der er afgivet en stor mængde høringssvar, som også har markeret DSF på miljøområdet.

Det har krævet en kæmpe indsats af alle de frivillige, der brugte deres fritid i vandrådene, grønne råd og som miljøkoordinatorer, samt de mange ildsjæle, der har deltaget i udvalg lokalt og nationalt.

Endelig er der grund til at rose det store seje træk med praktisk arbejde med udlægning af gydegrus og andre vandløbsforbedringer.

Uden denne indsats havde vi ikke på samme måde fået anerkendelse på det politiske niveau.

I perioden har der været to skift på miljøministerposten. I februar 2014 blev Ida Auken afløst af Kirsten Brosbøl. Efter valget i 2015 blev Eva Kjer Hansen ny Minister for Miljø og Fødevarer, efter regeringen havde valgt at sammenlægge disse ministerier. Regeringsskiftet har radikalt ændret arbejdsbetingelserne for DSF.

Forslag fra opposition bliver en del af regeringsgrundlaget I november 2014 fremlagde Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti en plan med seksten løfter til landbruget. I marts 2015 fremlagde de samme partier, sammen med Liberal Alliance, et forslag til

10

folketingsbeslutning om bedre muligheder for vandløbsvedligeholdelse. Til motivation for dette beslutningsforslag brugte forslagsstillerne Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om behovet for en revision af vandløbsloven. Forslagsstillerne ønsker, at hensynet til afvanding fremhæves i vandløbsforvaltningen, herunder ikke mindst i forbindelse med vedligeholdelsen af vandløb.

Af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fremgår det, at Kommissionen foreslår det modsatte af, hvad forslagsstillerne motiverer beslutningsforslaget med. I anbefalingerne står: ”Der er brug for en bedre og mere opdateret vandløbslovgivning.

Vandløbsloven har tidligere primært fokuseret på at sikre vandløbenes evne til at bortlede vand. Men siden 1982 er det i lovens formålsbestemmelse understreget, at der ved lovens administration også skal tages miljøhensyn. Senere har miljø- og naturhensyn generelt fået en meget stærkere betydning, bl.a. i kraft af EU’s vandramme- og naturbeskyttelsesdirektiver. Dette afspejles ikke direkte i vandløbsloven, ligesom hensynet til klimatilpasning heller ikke er indarbejdet i loven”, slutter anbefalingen fra Natur- og Landbrugskommissionen.

Dette eksempel afspejler det paradigmeskift vi oplevede efter valget i 2015. Fra en politisk/ faglig tilgang, ser vi nu en politisk/ ideologisk tilgang til natur- og miljøforvaltning, som udfordrer ikke bare Danmarks Sportsfiskerforbund, men hele det grønne Danmark.

De seksten løfter til landbruget samt forslaget om bedre oprensning, blev en guideline i regeringens første periode ved magten. Da VKO sammen med Liberal Alliance opnåede flertal ved sommerens valg, var der flere forslag, som på papiret kunne forværre vandmiljøet, og dermed reducere fiskebestandene. Eva Kjær Hansen havde travlt med at opfylde løfterne og beroligede omverdenen med, at der i foråret 2016 vil komme en naturpakke.

Fødevare- og landbrugspakke vedtaget Danmarks Sportsfiskerforbund ser en stor risiko for forringelser af vandmiljøet med Fødevare- og Landbrugspakken, der blev vedtaget den 22. december 2015. En naturpakke skal afbøde forringelserne i vækstpakken, men indholdet er endnu ikke meldt ud.

KONGRESSEN // BERETNING 2016

I DSF har vi specielt fokus på følgende dele i Fødevare- og Vækstpakken, der vil medføre en umiddelbar forringelse af vandmiljø og skade de vilde fiskebestande:

• Fælles filmprojekt i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening og WWF Verdensnaturfonden • P ressekontakter, pressemeddelelser, debatindlæg mv.

• Mere gødning til landbruget, samtidigt med, at indsatsen på at målrette regulering starter i 2017/18. DSF frygter, at en øget udvaskning af næringsstoffer vil skade fjorde og det kystnære miljø og indre farvande – og dermed ødelægge de sidste 30 års indsats for forbedringer.

Samtidigt har det været vigtigt at orientere de mange frivillige, som i mere end 30 år har arbejdet for at forbedre tilstanden for vores fisk gennem vandløbsrestaurering og andet frivilligt arbejde. For DSF og de mange frivillige ildsjæle, er de mange små vandløb hjerteblod, og vi ved alle, hvor vigtige de er for produktionen af vilde fisk.

• Fjernelse af randzoner. DSF mangler en beskyttelse mod næringsstoffer og sprøjterester i vandmiljøet, når randzoner forsvinder.

Frivillige aftaler virker ikke.

Beskyt de små vandløb

• Fokus på vandløb. Der skal kigges på fejlklassifikation og ønskerne om, at flere af de små vandløb, skal ud af vandplanerne. Der er begrundet frygt for, at beskyttelsesniveauet i vandløb, der ikke er med i vandplanerne, vil blive forringet.

• Indsats mod overimplementering. DSF mener ikke der er tale om overimplementering og ved, hvor vigtige EU-Direktiverne er for beskyttelse af det danske vandmiljø og den danske natur.

• Vækstplan for dansk akvakultur. DSF er uforstående overfor satsning på gammeldags og forurenende produktionsformer som havbrug.

Ovenstående har medført udfordringer for DSF og øget travlhed i sidste halvdel af 2015. Specielt planerne om at reducere antallet af vandløb i vandplanerne, var en stor trussel mod hele lystfisker-Danmark. For at forhindre, at alle små vandløb blev fjernet fra planerne, har DSF blandt andet arbejdet med følgende initiativer: • Møde med Miljø- og Fødevareministeren • Foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg • Kontakter til en række folketingsmedlemmer • Kontakter til lokalpolitikere • Kontakter til andre interesseorganisationer • Et tæt samarbejde med andre grønne organisationer • Fælles annoncekampagne sammen med andre grønne organisationer BERETNING 2016 // KONGRESSEN

Medio december 2015 blev kampagnen ”Beskyt de små vandløb” lanceret. Fokus var rettet mod de små vandløbs store natur- og samfundsværdi, hvor lystfiskeri spiller en stadig større økonomisk rolle.

Ideen var at få en række fagpersoner til at udtale sig om værdien af de små vandløb og ådalene. Vi henvendte os til: Kaj Sand Jensen, Københavns Universitet, Jan Nielsen DTU Aqua, Lasse Baaner, Københavns Universitet, Bent Lauge Madsen, Åmand emeritus exercens, Arne Kvist Rønnest, cand.scient.pol. og Bo Levesen, Vejle kommune – der alle indvilgede i at medvirke.

Filmene blev produceret af Aagaard Medier i samarbejde med DSF og ideen blev født i et samarbejde med andre grønne organisationer, der ønskede faglighed i den politiske beslutningsproces. Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden var medafsendere på de faglige budskaber.

Baggrunden var, at mange tusind kilometer små danske vandløb var i akut fare for at miste naturbeskyttelsen, som følge af den nuværende regerings politiske kurs. De vedtagne forbedringer, der i 2014 blev vedtaget i vandrådene, ville ikke blive effektueret, hvis de små vandløb blev taget ud af vandområdeplanerne. Det var både vandløbene i 1. Vandplan (2009-15) og 2. planperiode (2015-21), der nu var i akut fare for at miste indsatser og beskyttelse.

I forbindelse med de bebudede forringelser opstod en uafhængig gruppe af vandløbsinteresserede på Facebook ”Bevar de forhadte vandløb”. Gruppen voksede sig på meget kort tid stor og stærk og nåede medio januar 2016 op på mere end 13.000 medlemmer. Denne gruppe har sammen med læserbreve og andre debatindlæg været med til at gøre en forskel og er blevet bemærket på det politiske niveau.

11

Danmarks Sportsfiskerforbund ruster sig desuden til, at regeringen vil forsøge at ændre vandløbsloven og tage vandløb ud af naturbeskyttelseslovens § 3. Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen har bebudet, at vandløbsloven skal ændres, så vandløb primært skal sikre afvanding. Ministeren henviser i den forbindelse til et fælles beslutningsforslag, som partierne i blå blok fremsatte i foråret 2015. Der lægges i den forbindelse blandt andet op til, at tage vandløbene ud af naturbeskyttelseslovens § 3 med henblik på, at der kan foretages reguleringer og hårdhændet vedligeholdelse af vandløbene.

DSF er naturligvis dybt bekymret for de alvorlige konsekvenser, det vil få for naturtilstanden i de danske vandløb, hvis regeringen gennemfører sine planer. DSF vil forsætte arbejdet for, at det ikke sker.

Vækstplan med udsigt til flere nye havbrug En ny vækstplan for dansk akvakulturproduktion er et af de elementer i Fødevare og landbrugspakken, der vil medføre store miljømæssige forringelser og være i strid med den Akvakulturstrategi, der blev vedtaget så sent som i 2014. Ifølge aftalen om Fødevare- og Vækstpakken skal havbrug således tildeles yderlige kvælstofudledninger på 843 tons, mens ferskvandsdambrug får tildelt en merudledning af kvælstof på 380 tons. Altså en samlet merudledning på 1.223 tons kvælstof direkte ud i vandmiljøet.

Dertil kommer miljøproblemerne i forhold til fosfor, medicin og hjælpestoffer samt store mængder slam omkring havbrugene, som vil forringe levestederne for fisk og andre dyr. Hvor og hvordan det såkaldte miljømæssige råderum for denne merudledning skal findes, fortoner sig i det uvisse.

Ifølge Dansk Akvakultur indebærer aftalen, at havbrugsproduktionen kan øges med 35.000 tons, mens produktionen i ferskvandsdambrug kan øges med 15.000 tons, hvoraf 10.000 tons er produktion af sættefisk til havbrug.

For havbrug vil der med andre ord være tale om mere end en firedobling af den nuværende produktion. Det er helt ude af trit med såvel hensyn til vandmiljø, som med hensyn til en lang række andre samfundsmæssige hensyn og interesser.

DSF understreger, at det bæredygtige udviklingspotentiale for akvakulturen ligger i landbaserede recirkulerede anlæg, der ikke alene rummer udviklingsmuligheder for fiskeproduktionen, men også vækstmuligheder i forhold til teknologiudvikling.

Derfor er regeringen og dens støttepartiers satsning på en forældet produktionsform på bekostning af miljøet ikke alene kortsigtet.

Den er også uambitiøs i forhold til at skabe bedre vilkår for de virksomheder, der satser på bæredygtige løsninger med at udvikle teknologi til recirkulerede anlæg.

12

Strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014-2020 er afsendt til EU, for at vi kan modtage tilskud til ombygning af moderne fiskeopdrætsanlæg. At der politisk træffes en beslutning, som ikke er inden for rammerne af den udmeldte bæredygtige akvakulturstrategi, som den tidligere regering udsendte så sent som i 2014, er tankevækkende og må skabe undren uden for landets grænser.

I strategien understreges det, at uanset udpegning af lokaliteter og zoner til akvakulturanlæg, skal der altid foretages en konkret vurdering af placeringen af det enkelte akvakulturanlæg, og etableringen af akvakulturanlægget skal ske i overensstemmelse med de miljømæssige reguleringsrammer.

DSF afgav høringssvar til strategien inden den endelige godkendelse, hvori vi præciserede, at en bæredygtig akvakulturstrategi skal bygge på en moderne teknologi. I de moderne ferskvandsanlæg er der for selve opdrættet principielt ingen produktionsmæssige begrænsninger, blot udledningen holdes inden for den godkendte mængde næringsstoffer og iltforbrugende stof.

Danmarks Sportsfiskerforbund arbejder benhårdt for, at alle havbrug skal på land i recirkulerede, lukkede anlæg.

Vandplanperiode 2016-21 Vandplanerne er en samlet plan for at forbedre det danske vandmiljø.

De skal sikre renere vand i Danmarks kystvande, søer og vandløb i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv.

I mange år har DSF kæmpet for, at fisk kom med som et af miljømålene i vandplanlægningen. Det er med stor, tilfredshed, vi nu konstaterer, at fisk og planter endelig indgår i vurderingen af den økologiske tilstand i udvalgte delstræk af vore vandløb samt i et udsnit af vores søer i vandplan 2. 2015-21.

Vandplan for første planperiode afløses af vandområdeplaner for anden planperiode, når disse vedtages. Indtil vandområdeplanerne er vedtaget, er vandplaner for første planperiode således fortsat gældende. Dette gælder også de kommunale vandhandleplaner, der udmønter de statslige vandplaner 2009-2015. Vandplaner for perioden, der skulle virke fra 2009, blev først vedtaget den 30. oktober 2014 med cirka fem års forsinkelse.

I marts 2014 kritiserede Statsrevisorerne i skarpe vendinger Miljøministeriets planlægning og styring af denne proces. I perioden har der været følgende miljøministre: Connie Hedegaard august 2004 til november 2007, Troels Lund Poulsen november 2007 til februar 2010, Karen Ellemann februar 2010 til oktober 2011, Ida Auken oktober 2011 til februar 2014 og Kirsten Brosbøl februar 2014 til juni 2015.

Sidste nyt er, at Miljø- og Fødevareminister Eva Kjer Hansen varsler en udsættelse af vandplan 2. DSF følger udviklingen tæt.

KONGRESSEN // BERETNING 2016

Vandråd med nytænkende inddragelse I foråret 2014 blev der nedsat lokale vandråd i hvert af de 23 vandoplande. DSF var repræsenteret i samtlige. Rådene var en unik mulighed for at inddrage vores foreningers lokalkendskab, samt bruge den høje faglige viden, som lokale lystfiskere har. Vi må kvittere for en genial idé, som vi kan takke daværende minister Ida Auken for.

I vandrådene lykkedes det at skabe samarbejde mellem landmænd, lodsejere, natur- og miljøfolk, sportsfiskere og mange andre med interesse for de danske vandløb. Mere end 380 mennesker fra mere end 100 forskellige interesseorganisationer deltog. Evalueringen viser, at der i alle 23 hovedvandoplande er fundet flere vandløbsindsatser end de mål, der var udmeldt, og processen kan overordnet betegnes som en succes.

Der var naturligvis også eksempler på udfordringer og utilfredsstillende episoder. DSF mener, dette kan løses, hvis erfaringerne inddrages i processen mod etablering af nye vandråd. I henhold til aftalen om Fødevare- og landbrugspakken fra 22. december 2015, er det planen, at vandrådene igen skal inddrages.

Forbundet ser frem til dette arbejde og vil sikre, at vores deltagere er velforberedte, samt udnytte de gode erfaringer, der er høstet fra de første vandråd. Vi forudser, at nye vandråd kan finde gode, lokale løsninger, så der kan skabes lokalt engagement og accept af indsatserne, samt at vi kan få så mange af de naturlige, gode vandløb og dem med et godt potentiale med i vandplansindsatsen.

Vandløbsforum afsluttes I forbindelse med tidligere Miljøminister Ida Aukens nye koncept for vandplanlægningen blev vandløbsforum nedsat. De fem arbejdsgrupper blev etableret med et bredt udsnit af interessenter. DSF ønskede repræsentation i alle de fem arbejdsgrupper, der skulle finde et fælles forståelsesgrundlag vedrørende følgende emner: 1. P rioritering af en styrket vandløbsindsats gennem en vurdering af danske vandløbs naturværdi 2. Kriterier for udpegning af stærkt modificerede vandløb 3. Virkemidler, herunder alternative virkemidler, til forbedring af de fysiske forhold i vandløb 4. Vandplanindsatsernes samspil med klimatilpasning 5. Vandløb generelt Hver gruppe havde et kommissorium, der skulle sikre arbejdet. Desværre blev processen præget af politik og et minimum af faglighed.

Vandløbsforums formål var, at sikre et godt grundlag for planlægningen og prioriteringen af vandløbsindsatsen i de nye vandplaner.

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

I anbefalingerne fra de fem arbejdsgrupper, der kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, er det tydeligt, at der i arbejdet hurtigt blev skabt to grupperinger. På den ene side var afvandingsinteressenterne, der primært arbejdede for at sikre afvandingen, mens der i den anden, med Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, DANVA, KTC og KL, var fokus på at skabe de vandløbsmæssige forbedringer, der er vandplanlægningens opgave.

Uenigheden gik primært på prioriteringer – og Naturstyrelsen, der har organiseret og ledet møderne, har været udfordret, men skal have ros for indsatsen. Men det er ærgerligt, at det ikke lykkedes at blive mere enige om anbefalingerne.

EU’s Naturdirektiver Der har i 2015 været foretaget et sundhedscheck af EU’s Naturdirektiver, og DSF afgav høringssvar. EU’s direktiver har i perioden fået øget politisk opmærksomhed, specielt implementeringen i dansk lovgivning. Det er Vandramme-, Habitat- og Havstrategidirektivet, der er de vigtige for vandmiljø og fisk. Landbruget og flere politiske partier mener, at Danmark er overivrige og har overimplementeret Vandrammedirektivet til skade for væksten i Danmark.

Præmissen er forkert. Målet er ikke, at Danmark skal gøre det samme som andre lande, men derimod, at alle lande i EU skal nå det samme mål: God økologisk tilstand i samtlige vandområder. Det er de naturgivne forhold og graden af intensiteten af landbrugsproduktionen, der primært sætter rammer for indsatserne. Da vi har en intensiv landbrugsproduktion og korte vandløb, betyder det, at vi har behov for en styrket indsats sammenlignet med andre lande.

Dertil kommer, at grupper og politiske partier sammenligner miljøindsatsen i Danmark med lande, som ikke lever op til EU’s regler. Kun Danmark og Holland har, som det foreligger, ikke sager på vej fra EU om underimplementering af miljøreglerne. Frankrig, Polen, Tyskland og Sverige har enten fået domme – eller er blevet varslet sagsanlæg om, at de ikke overholder de fælles miljøregler i EU.

Dambrugsspærringer og andre spærringer Der er stadig mange spærringer ved opstemninger og rørlægninger, der bryder kontinuiteten i vandløbene. Der er problemer med opstrøms faunapassage til vandløbenes øvre dele samt stuvningseffekten, der opstrøms opstemningen ødelægger muligheden for flere fiskearters gydning, da vandhastigheden på disse stræk er nedsat. Ud over opstemningerne ved vandkraftværker og vandmøller, findes de også ved en lang række dambrug. Alle opstemninger, uanset formålet, udøver en negativ effekt på fiskebestandene.

13

Dambrugsopkøb – en idé fødes Efter en idé fra DSF lancerede daværende Miljøminister Kirsten Brosbøl ultimo 2014 en tilskudsordning til opkøb og nedlæggelse af gamle, utidssvarende dambrug. Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, flere dambrugsejere og mange kommunalpolitikere roste ministeren, da ordningen var frivillig med kompensation og medvirker til løsning af den store opgave med at fjerne dambrugsspærringer.

Da ordningen lukkede den 16. december 2014, var det nødvendigt at etablere en venteliste, da der var ansøgninger for 34 millioner, men kun 20 millioner til rådighed. Tyve spærringer blev fjernet, og otte kom på en venteliste.

I oktober 2015 blev en ny opkøbsrunde annonceret og denne gang igen med 20 millioner kr. I perioden fra 2. november til 11. december 2015 kunne kommunerne igen søge om tilskud til opkøb af retten til opstemning af vandløb.

Der er på finansloven afsat i alt 50 mio. kr. på landsplan til opkøbsordningen i perioden 2016-21. Dette forventer vi vil fremgå i den endelige vandplan for 2016-21.

Spærringer i Gudenåen og Storåen Der er desværre andre og større spærringer, der hindrer målopfyldelse i danske vandløb. Disse har vi arbejdet for at løse med god hjælp fra lokale kræfter, men vi er langt fra i mål. Vi vil især fremhæve problemerne ved Holstebro Vandkraftsø (Storå) og Tangeværket (Gudenå). På trods af et stort pres fra DSF og en konstruktiv dialog, er en løsning ikke med i forslaget til Vandplan 2 – altså endnu en udsættelse til 3. planperiode, der slutter ved udgangen af 2027.

Hermed bliver vandplanernes primære og overordnet set prisværdige og nødvendige mål for opnåelse af en god økologisk tilstand, samt målsætning om fjernelse af samtlige spærringer i vandløb, noget udvandede. En indsats for de væsentligste spærringer er nu udsat til sidste øjeblik. Vi håber på og forventer en konstruktiv dialog om disse ødelæggende spærringer i to af Danmarks største vandløb.

Der er i perioden arbejdet på alle niveauer for at finde en løsning ved Gudenåen, men der er endnu ikke sket et gennembrud. Viborg Kommune har overtaget myndighedsopgaven efter Staten, og har meddelt en vandindvindingstilladelse til Tangeværket, som DSF har påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet. Der er endnu ikke udsendt en afgørelse.

Udfordringerne ved Holstebro Vandkraftsø i Storåen, er forsat ikke i nærheden af en løsning. Der er truffet en beslutning i Holstebro Byråd om, at søen skal bevares. Og uagtet en stor indsats fra vores lokale vandrådsrepræsentant lykkedes det ikke at inddrage spærringen i vandområdeplanerne 2015-21.

14

DSF følger udviklingen ved Storåen, hvor Holstebro by har været udsat for store oversvømmelser ultimo 2015.

Miljøkoordinatorerne Miljøkoordinatorerne er sekretariatets ”forlængede arm”, og de bidrager med vigtig information om lokale forhold og med input til sagsbehandlingen. De er bindeled mellem vores foreninger og sekretariatet, hvor det specielt er de mindre og mellemstore foreninger, der gør brug af disse frivillige ildsjæle.

I forbindelse med arbejdet i de 23 vandløbsråd har der været droslet ned for miljøkoordinatorenes arbejde i kongresperioden. Der var flere miljøkoordinatorer, der påtog sig arbejdet med at repræsentere DSF i vandrådene.

Vandrådene eksisterer ikke mere – de skulle levere anbefalinger og så var det slut. Hvis Miljø- og Fødevareministeren, som omtalt andet sted, vil have vandrådene til blandt andet at vurdere de små vandløb, skal hun indkalde og lave det nødvendige lovmæssige fundament, udarbejde kommissorie for arbejdet, samt stille med økonomi til drift og uddannelse af deltagerne. Ministerens udmeldinger tyder på, at hun vil have vandrådene tilbage, men vi har endnu intet hørt fra centralt hold.

Det er ikke realistisk, at vi har miljøkoordinatorer og repræsentanter i vandrådene på samme tid. Hvis vandrådene skal gøres permanente, har vi en ny situation. Vi skal have uddannet og valgt nøglepersoner ud til denne opgave, for det bliver sandsynligvis med flere opgaver end sidst. Vi skal have alle deltagere klædt godt på fagligt. Det er ikke politiske forhandlinger, der skal føres i kommende vandråd.

Vores deltagere skal være faglige og arbejde konstruktivt og fremadrettet. DSF’s repræsentanter skal sikre, at det er faglige drøftelser og et stort lokalkendskab, der skal styre vores deltagelse i kommende vandråd.

Endelave havbrug underkendt i klagenævn Den 8. maj 2014 gav Miljøstyrelsen tilladelse til et havbrug ved øen Endelave i Horsens Fjord. Det fik Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Horsens Kommune, Friluftsrådet og den lokale forening Endelave Hav- og Dambrug – Nej tak til at klage over tilladelsen til Natur- og Miljøklagenævnet, Danmarks miljødomstol.

Klagenævnets afgørelse er en stor sejr – ikke kun for DSF, men for alle sportsfiskere og den brede befolkning. Afgørelsen slår nemlig fast, at den danske miljølovgivning virker, og at den skal overholdes, uanset om man har placeret sin fiskefabrik på havet eller på landjorden.

KONGRESSEN // BERETNING 2016

Natur- og Miljøklagenævnet består af tolv personer – jurister, miljø fagfolk og politikere – som alle var enige og vendte tommelfingeren nedad i forhold til Miljøstyrelsens tilladelse fra maj. Det var således et enigt Natur- og Miljøklagenævn, der kom frem til afgørelsen. Det betyder, at både det miljøfaglige og juraen var på plads.

Hvis havbrugene flyttes på land, vil naturen skånes for massive udledninger af kvælstof, men de danske fiskebestande vil også sikres mod de ikke hjemmehørende regnbueørreder, som jævnligt undslipper fra havbrugene.

Collective Impact I 2014 tog RealDania initiativ til tre Collective Impact grupper indenfor tre af foreningens filantropiske initiativer: Det åbne land som dobbelt ressource, Bygningsarven i landdistrikterne og Rummelighed for alle.

DSF er inviteret med til at deltage i Collective Impact – Det åbne land som dobbelt ressource, hvor der arbejdes for at skabe fælles løsninger, der kan håndtere de mange forskellige interesser og måder at anvende landskabet på. Vi vil vise nye, fremsynede veje til brug af landskabet, der ikke udelukker, men gavner hinanden.

Arbejdsformen bygger på flere forskellige parters aktive samarbejde om at skabe en langsigtet og varig forandring. Den baserer sig på viden – både kvantitativ, kvalitativ og lokal viden – som bliver brugt til at sætte fælles mål for den fælles indsats. Succes kræver alle deltageres arbejdskraft, viden og fokuserede engagement.

Den Danske Naturfond Fonden blev stiftet i januar 2015 som en privat, erhvervsdrivende fond af den danske stat, Villum Fonden og Aage V. Jensen Naturfond. Forud var gået et ihærdigt arbejde fra Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, WWF Verdensnaturfonden og Friluftsrådet. Fonden arbejder for at forbedre den danske natur og skabe flere og bedre levesteder til planter, dyr og svampe.

Fondens overordnede formål er at forbedre naturtilstanden og vandmiljøet i Danmark og er er stiftet med en kapital på 875 mio. kr., der tilføres fonden i fire lige store rater i perioden 2015-2018.

Den overordnede ledelse af fonden varetages af en bestyrelse på syv personer, udpeget af stifterne. I næste bestyrelsesperiode udpeges bestyrelsen på baggrund af indstillinger fra en række organisationer.

Den daglige ledelse og drift af fonden varetages af en direktør og et sekretariat, og der er nedsat et rådgivende udvalg med tretten medlemmer fra udvalgte organisationer og institutioner. DSF er repræsenteret i dette udvalg.

• Vi debatterede fiskeopdrættets problemer for Bornholm, og så serverede vi med meget stor succes 500 lækre, små anretninger med bornholmske, røgede makrel, peberrods-æblecreme og groft, bornholmsk rugbrød.

Miljøministerens sommertur 2014 Danmarks Sportsfiskerforbund deltog i turen, hvor daværende Miljøminister Kirsten Brosbøl besøgte Fole Dambrug, der er omlagt for at sikre snæblen mod udryddelse. Dambruget driver fortsat fiskeproduktion, men nu i et grundvandsbaseret anlæg. Snæbelen, havørred og laks, samt bæredygtig fiskeproduktion, vandkvalitet og sejlads var på dagsordenen.

Efterfølgende kørte deltagerne til Gram Å, hvor naturgenopretningsprojektet med fokus på at lede Gram Å uden om Gram Slotssø blev indviet.

Næste stop var Vadehavet, hvor nationalparkbestyrelsen fortalte om visioner og arbejdet med området, nu hvor det er verdensarv. Dagen sluttede med et besøg ved det store naturgenopretningsprojekt ved Filsø.

Denne tur var en unik mulighed for at tale med ministeren og forklare, hvilke udfordringer vi ser i DSF og komme med forslag til gode løsninger.

Sagsbehandling, høringssvar og klager Der har været en stigning i antallet af sager, som har krævet sekretariatets opmærksomhed. Der er afgivet en stor mængde høringssvar og et stigende antal klager, specielt over havbrug. Det lykkedes desværre ikke for Miljøministeriet at få en opdateret dambrugsbekendtgørelse sendt ud. Vi så et godt udkast, men Dansk Akvakultur obstruerede processen og kom med nye bemærkninger, som daværende minister strakte sig langt for at imødekomme.

I efteråret 2015 begyndte kommunerne at udarbejde nye vandløbsregulativer. Dette har været med svingende resultater, og alle medlemsforeninger skulle gennem miljøkoordinatorerne have modtaget materiale, så de lokalt er klædt på til processen. Vandløbsregulativerne er lovgrundlaget for vedligeholdelse af vore vandløb, og der skal naturligvis tages behørigt hensyn til de naturlige fiskebestande og sikre, at der kan ske målopfyldelse i foldhold til miljømålene i de kommende vandplaner.

Folkemødet på Bornholm 2015 Danmarks Sportsfiskerforbund deltog på det årlige Folkemøde på Bornholm, hvor der, over for presse, politikere, embedsfolk, kendisser, samarbejdspartnere fra andre organisationer, lokale bornholmere og gæstende turister blev leveret en stor indsats for at synliggøre DSF’s arbejde omkring missionen ”Lystfiskeri for alle – i en rig natur med flere vilde fisk”.

Alle arrangementer blev afviklet i teltet Grøn Scene, som DSF delte med Danmarks Jægerforbund, Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og Kræftens Bekæmpelse. Titusindvis af folkemødegæster kom forbi Grøn Scene og det hyggelige havnemiljø, og DSF leverede seks, velbesøgte arrangementer: • V i lavede en ny Grøn Blok og satte naturen på valgprogrammet • V i præsenterede Lystfiskeri på skoleskemaet i den nye helhedsskole • V i debatterede den nye knivlov, der kriminaliserer næsten alle lystfiskere • V i debatterede Lystfiskeriets værdi på Bornholm og i resten af Danmark BERETNING 2016 // KONGRESSEN

15

Aktiviteter, kurser og undervisning 2014 og 2015 har været præget af en ny mand i sædet. Ronny Lagoni Thomsen valgte i sommeren 2014 at søge nye udfordringer og Martin B. Hedegaard trådte til som ny koordinator for aktiviteter og medlemshvervning. Konturerne og planerne for udvikling af området er blevet fulgt gennem både 2014 og 2015 og vil naturligvis også blive en del af den kommende kongresperiode.

Sportsfiskerakademiet Begrebet Sportsfiskerakademiet dækker over en portal, som skal rumme alle de uddannelsesaktiviteter, kurser, arrangementer m.m., som Danmarks Sportsfiskerforbund står for eller er en del af. Der er altså tale om et virtuelt akademi – et samlingssted – hvor alle med interesse for læring og udvikling af sportsfiskeri kan orientere sig, og finde forslag og svar på de muligheder, der tegner sig lige nu og i fremtiden. Udviklingen af Sportsfiskerakademiet hænger uløseligt sammen med Forbundets hjemmeside; www.sportsfiskeren.dk. Først når udviklingen og fornyelsen af Sportsfiskeren.dk er på plads, vil Sportsfiskerakademiets styrke folde sig ud. Den fremtidige portals struktur vil løfte sløret for en af række af de konkrete opgaver, der allerede nu arbejdes med.

elektronisk på www.foreningshaandbogen.nu, og er en mappe, der forhåbentlig aldrig bliver færdig. Her kan der findes artikler, ideer, guides og anvisninger, der kan inspirere til en positiv udvikling af alle sportsfiskerforeninger. Foreningshåndbogen er tænkt som et omdrejningspunkt til formidling af erfaringer fra forening til forening. Vi er derfor afhængige af, at alle bidrager med det de kan, hvis foreningshåndbogen skal blive det virtuelle samlingssted omkring vidensdelingen mellem vore foreninger i fremtiden.

Guideuddannelsen på Erhvervsakademiet i Vejle Uddannelsesområdet har fået stort fokus siden sidste kongres. September 2014 var således startskuddet for en serviceøkonomuddannelse med speciale som fiskeguide. Erhvervsakademi Lillebælt i Vejle slog uddannelsen op efter et tæt samarbejde med blandt andet Danmarks Sportsfiskerforbund. Uddannelsen, der er SU-godkendt, kræver at den studerende har en studentereksamen eller en praktisk relevant uddannelse i rygsækken, og der er tale om en uddannelse på akademiniveau. DSF har de seneste to år hjulpet til i forbindelse med såvel planlægning af den nye uddannelse, samt bistået i forbindelse med både praktisk undervisning samt haft en praktikant fra uddannelsen.

Foreningshåndbogen

Guidekurser

Et konkret eksempel på udmøntning af tankegangen bag Sportsfiskerakademiet er lanceringen af Foreningshåndbogen i februar 2015. Den har været længe undervejs, men med nye drivkræfter bag lykkedes det endelig at lancere den første version. Mange har bidraget, men især Kim Andersen og Arnt Christensen har lagt store ressourcer i projektet, og det er Danmarks Sportsfiskerforbund taknemmelige for.

Foreningshåndbogen er tænkt som en hjælp til alle, der sidder i en sportsfiskerforenings bestyrelse. Bogen – eller mappen – findes kun

I 2013 blev de første guider certificerede under DSF. Efterspørgslen på netop disse målrettede kurser har været stor, og balancen i at uddanne de rigtige samt antallet i forhold til efterspørgsel er knivskarp.

DSF’s erfarne instruktører Bo Frier og Ronny Lagoni Thomsen har dannet sig et overblik, og de to kursusledere har i såvel 2014 som 2015 haft nye hold mellem fingrene. I 2016 vil der igen blive udklækket et nyt kuld, men vi må erkende, at ikke alle interesserede kan regne med at komme gennem nåleøjet.

16

KONGRESSEN // BERETNING 2016

Lystfiskeriets Dag

Skolereformen åbnede døre for en større integration mellem foreninger, frivillige og skolen i Danmark. DSF var klar til at bistå alle gode ideer, men virkelighedens verden byder ofte på overraskelser.

Intentionerne og mulighederne for gode samarbejder stødte ind imellem på en naturlig skepsis blandt lærere på skolerne. De skulle lige sluge en kamel i forhold til den radikale omlægning af deres arbejdsliv, der fulgte efter skolekonflikten i foråret 2013. Sammenholdt med skolereformen må man have respekt for, at det tager tid at forstå, at foreningslivets interesse for samarbejde med skolerne er vel ment, og ikke et forsøg på at underminere lærernes arbejde.

Rundt om i landet har der heldigvis været masser af solstrålehistorier om skoleklasser og engagerede foreninger og foreningsfolk, der har slået pjalterne sammen og skabt god undervisning og dejlige naturoplevelser for børn og unge. Visionære politikere sagde ja tak, da tidligere Fødevareminister Dan Jørgensen slog på tromme for fiskeri på skoleskemaet. Et eksempel er Fiskeskolen på Fyn, hvor ildsjæle fra Odense Sportsfiskerklub har formået at vinde kommunens hjerte og har skabt fantastiske resultater i Vollsmose-området. Et andet eksempel er Ørred Patruljen på Sjælland, hvor formanden for ROLK, Uffe Clemmensen, igen har skabt fokus omkring uddannelse af unge mennesker til gavn for ørrederne og deres levesteder.

Alle disse gode historier fortjener større opmærksomhed, og folkene bag projekterne leverer sammen med Danmarks Sportsfiskerforbund gerne gode råd og viden videre.

Danmarks Sportsfiskerforbund har gennem 2014 og 2015 arbejdet tæt sammen med Danmarks Jægerforbund i bestræbelserne på at skabe grobund for landsdækkende aktiviteter, der kan sikre mere kvalificeret fiskeri-, jagt- og naturundervisning i den danske folkeskole. Projektets beskrivelse er færdiggjort, og vi forsøger nu at finde midler til at få det op at flyve.

Hvert år vokser antallet af arrangementer støt. Foreninger, kommuner og Put and Take-søer m.m. har forstået, at Lystfiskeriets Dag er et brand, man kan markedsføre sig på og skabe interesse for sportsfiskeri igennem. I 2013 var der 41 arrangementer landet rundt. I 2014 steg tallet til cirka 50 arrangementer, og i 2015 var næsten 60 arrangementer med til at dokumentere Danmarks største årlige fiskeevent. Her kunne man deltage i et bredt udvalg af arrangementer, ar-

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

6

Jagt, fiskeri og natur i folkeskolen

17

rangeret i Danmarks største fiskefællesskab mellem foreninger, Put & Take-søer og Danmarks Sportsfiskerforbund. Vi skønner, at op mod 4.000 deltagere, frivillige og arrangører har været med til at gøre Lystfiskeriets Dag til en helt speciel dag. En dag, der åbner øjnene for andre end de inkarnerede lystfiskere, og trækker familien Danmark ud i naturen. Familiens oplevelser med fiskeriet på Lystfiskeriets Dag kan være netop det, der skaber de kommende generationer af sportsfiskere og sår kimen til et værdifuldt liv i naturen.

Vi fortsætter altså fremgangen både på antallet af deltagere og arrangementer. Vi mener, vi har fundet et tema, der kan holde flere år frem, og det er en fornøjelse for Danmarks Sportsfiskerforbund at se, hvordan arbejdet blomstrer ude i foreningerne. Det er vigtigt, at der sættes fokus på de fremtidige generationer af lystfiskere, og det vil vi også gøre frem over den tredje søndag i maj. Lystfiskeriets Dag 2016 vil således blive søndag d. 15. maj. Sæt allerede nu kryds i kalenderen.

Fishing Zealand og Fiskemissionen Fishing Zealand har vokseværk. Heldigvis. Gennem 2014 og 2015 har DSF også på aktivitetssiden haft masser af samarbejde med Fishing Zealand. Mange af vores aktiviteter på Sjælland har helt naturligt lagt op til et samarbejde af denne karakter, og koordineringen og støtten fra og til FZ har været frugtbart. Samarbejdet intensiveres i 2016, hvor den nyudnævnte aktivitetskoordinator i FZ, Claus Eklundh, i samarbejde med DSF vil sætte ekstra spot på begivenhederne på Sjælland.

Fiskemissionen er et fjernsynsprogram. Ja, men Fiskemissionen blev i 2014 også til en begivenhed i DSF i form af fem arrangementer rundt i landet i uge 42. Fem arrangementer, hvor familien Danmark blev inviteret til at mødes med dygtige instruktører og juniorer fra Danmarks Sportsfiskerforbund. Missionen var at fange 100 skaller på 100 minutter. Alle steder blev missionen løst, og rigtig mange steder oplevede kommende sportsfiskere at fange deres første fisk og fiskeoplevelse under kyndig vejledning. I tilgift fik deltagerne en fiskepakke og medlemskab af DSF resten af 2014.

Samarbejde med Red Barnet Et nyt og frugtbart samarbejde har set dagens lys i 2015. Red Barnet har med deres Familieoplevelsesklubber som krumtap ønsket at indgå i et partnerskab, hvor deres lokale familieoplevelsesklubber i samarbejde med DSF’s lokale foreninger skaber rammer for en god fiskeoplevelse for oplevelsesfattige børn og deres familier. De to hovedorganisationer havde i 2015 aftalt i alt tre pilotprojekter på Sjælland, hvor målet var at give udsatte børn og unge, og deres familier en fiskeoplevelse i naturen.

Helsinge og Omegns Sportsfiskerforening havde i samarbejde med Familieoplevelsesklubben under Fredensborg Kommune sagt ja til at støtte op om samarbejdet mellem Danmarks Sportsfiskerforbund og Red Barnet. Eksempelvis havde formand for Helsinge og 18

KONGRESSEN // BERETNING 2016

Omegns Sportsfiskerforening – Ejvind Hartmund – samlet en række frivillige foreningsmedlemmer, der sammen med frivillige fra Familieoplevelsesklubberne hjalp familierne til en god oplevelse ved Esrum Sø lørdag d. 6. juni 2015. Ejvind fortæller: "Vejret var godt med solskin og lunt, men op ad formiddagen blæste det op. Stemningen var i top, og de elleve børn med familier var MEGET interesserede. Området ved Esrum Sø er forsynet med borde og bænke, og er derfor meget velegnet til ”skovtur” med madpakker i de grønne og blå omgivelser.

Orm, majs og melklister af forskellig art gav desværre ikke resultat i form af fisk på land, og for os seks frivillige fra HSF var der travlhed med afhjælpning af diverse fiskemæssige udfordringer. Det er ikke altid en fisketur giver fisk på land, men den giver helt sikkert dejlige oplevelser i det fri. Et af dagens andre højdepunkter, var da en svane med syv ællinger lagde vejen forbi de fiskende familier."

Det er ikke altid nemt at bevæge sig ind i et nyt univers, men nysgerrigheden omkring de oplevelser, en fisketur kan give, var bestemt til stede hos de fremmødte. Familieklubben fra Fredensborg har efterfølgende meldt positivt tilbage, og de nyligt høstede erfaringer bruges nu positivt til at udbrede samarbejdet til andre dele af Sjælland.

For 2016 har de to hovedorganisationer aftalt at fortsætte fokus omkring Sjælland. Dels ønsker begge organisationer at bakke op omkring udviklingen af nye tiltag på Sjælland, og der ud over har vi brug for et større erfaringsgrundlag, inden samarbejdet skaleres op. Den særlige fokus på Sjælland er i fin tråd med det øvrige intensiverede samarbejde i andre sammenhænge omkring Sjælland.

Fiskeri i Fred Andre steder i landet blomstrer det frivillige arbejde, og når ideerne udspringer fra DSF’s instruktører, bliver vi glade og bakker op. I Varde Kommune så instruktør Martin Bruun Kristensen igen et behov, og der er for Martin, ikke langt fra ide til handling. Martin fik lynhurtigt skabt interesse for sit projekt omkring aktivering af flygtninge, der

kommer til landet. Sammen med andre instruktører, Varde Kommune og DSF blev en række flygtninge indbudt til at prøve kræfter med sportsfiskeriet i september 2015. Projektet ”Fiskeri i Fred” er langsomt ved at vinde gehør andre steder i landet, og vi bakker naturligvis op om de projekter, der bygges op på samme måde med samme intentioner.

Projektet skulle hjælpe syriske flygtninge til at få en meningsfuld fritid, mens de er bosiddende i Danmark. Sammen med Varde Kommunes flygtningekoordinator arrangeredes der den 5. september en fisketur for flygtninge under sloganet Fiskeri i Fred.

– Ved at introducere flygtningene for fiskeriet, kan vi give dem noget livskvalitet i lokalsamfundet. Når det kommer til stykket, synes alle mennesker, det er sjovt at fiske, når først de har lært det, forklarer Martin Bruun Kristensen.

I Danmarks Sportsfiskerforbund ved vi, at sportsfiskeri skaber glæde, og vi ønsker, at alle skal have mulighed for at opleve det. DSF ønsker, at fiskeriet bedrives bæredygtigt og efter de gældende regler. Derfor er vi stolte af, at Forbundets instruktører har påtaget sig den opgave, det er at introducere de nye fiskere for den danske fiskekultur.

Sportsfiskeriets Hus Sportsfiskeriets Hus skal også danne ramme omkring arrangementer, møder og udvikling til gavn for alle landets sportsfiskere. De dejlige omgivelser er allerede blevet vel modtaget af en række sportsfiskeforeninger, som har arrangeret ture til huset. Medarbejderne viser gerne rundt, og vi servicerer gerne vores medlemmer med diverse foredrag og historien om den selvreproducerende bestand af Vejle Å’s ørreder eller andre aktuelle foredrag.

Der afholdes fiskekurser, stormøder og vandløbskurser i en lind strøm i Sportsfiskeriets Hus. Huset kan bruges af alle Forbundets foreninger og strategiske samarbejdspartnere, og tanken er, at der fremover skal være en task force, der springer til og servicerer i forskellige sammenhænge.

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

19

Instruktørsammenslutningen

Thomas Brandt tager sig af koordinering og kontakt til forbundsbestyrelse og sekretariat, Bo Frier tager sig af rekruttering af nye instruktører og guidekurser, Nikolaj Korsholm er kursuskoordinator, Nikolaj Martins arrangerer stormøder og bestyrelsesmøder, og Jonas Ribergaard tager sig af IT og hjemmeside. Mads Birkholt er fortsat juniorkursusleder, men afløses hvert andet år af en instruktør uden for bestyrelsen. I 2015 var det Ingelise Frier.

holdelse og opgradering af den viden, der findes blandt alle forbundsinstruktørerne.

Instruktørsammenslutningen har været idéskaber og igangsætter af Forbundets nye Guidekursus. I 2013 blev det første kursus gennemført, og flere kurser er afholdt i 2014 og 2015. Vi mener, at det er nødvendigt at fokusere yderligere på denne fremadstormende aktivitet.

Juniorlederkurset

Instruktørsammenslutningen udbyder årligt op til 40 kurser for alle DSF-medlemmer og andre lystfiskere. Disse kurser arrangeres i et tæt samarbejde med Danmarks Sportsfiskerforbunds aktivitetskoordinator, som står for det praktiske omkring annoncering, tilmelding mm. Kurserne kan groft set deles i tre kategorier: Guidede ture, forbundskurser for alle medlemmer og foreningskurser, hvor en eller flere foreninger står for arrangementet. Med hensyn til de to første kategorier, må vi med beklagelse konstatere, at der er en vigende tilslutning til mange af kurserne. Instruktørsammenslutningen arbejder sammen med sekretariatet på at udrede årsagerne til dette. Hvis det er annonceringen, der skal forbedres, må vi sætte ind her, men hvis det er efterspørgslen, der er vigende, må vi neddrosle aktiviteterne.

Kurserne annonceres via sportsfiskeren.dk og i selve Sportsfiskeren.

Hvis der er foreninger, som har andre ønsker eller gode idéer til at udvide de generelle kursustilbud, vil vi gerne kontaktes.

Udover de to første kategorier af kurser står vi også til rådighed for sportsfiskerforbundets foreninger til instruktion i forbindelse med lokale aktiviteter. Dette regnes for en særdeles vigtig opgave, og vi er stærkt i gang med at udbygge vores synlighed overfor foreningerne på Forbundets hjemmeside. Det er vores håb, at vi med dette tiltag rammer en efterspørgsel i foreningerne og gør det let at lave gode arrangementer med vores deltagelse. Instruktørsammenslutningens meget aktive deltagelse i Sportsfiskerakademiet og vores kommende brug af Sportsfiskernes Hus som kursuscenter vil ligeledes kunne skabe bedre rammer for kurser og aktiviteter.

Vores største aktivitet, Danmarks Sportsfiskerforbunds Juniorlederkursus, foregår stadig på Aalestrup Naturefterskole, og vi har netop gennemført det syvende vellykkede kursus der. Kurset har mellem 50 og 70 elever på trods af, at vi af pædagogiske grunde har valgt at sætte minimumsalderen for kursister op til 14 år. Denne ændring har betydet, at vi har fået et langt bedre forløb med tre år på Juniorlederkursus, to år til Fiske 4 kursus og derefter – for nogle kursisters vedkommende – direkte ind som instruktører på forskellige niveauer. Instruktørerne ønsker hvert år at gøre kurset endnu bedre, og der gøres et stort stykke arbejde sammen med eleverne for at evaluere årets kursus. Dette har sammen med den hævede aldersgrænse og elevernes større modenhed utvivlsomt gjort kurset fagligt stærkere.

I forlængelse af Juniorlederkurset har vi hidtil udbudt et Fiske 4 kursus hvert andet år, der har til hensigt at uddanne udvalgte elever til instruktion på forskellige niveauer. Kurset har været gennemført i 2015 med stor succes og fuld belægning. Som noget nyt udbyder vi nu også et Fiske 4 kursus i de lige år. Kurset har vægten lagt på det fisketekniske og gennemføres første gang i 2016.

Instruktørstaben Hvert år udvælges nye dygtige kandidater til at supplere staben af forbundsinstruktører. På denne måde holdes antallet af aktive instruktører i DSF på 50+. Instruktørerne gennemfører hvert år en betydelig intern efteruddannelsesaktivitet, som er rettet mod vedlige20

Vigende kursustilmelding

KONGRESSEN // BERETNING 2016

Surfcasting Surfcasterne starter traditionelt året med det første Grand Prix, der er en kastekonkurrence, og den 13. april samledes otte forårsfriske surfcastere ved Sonnerup Strand. Fem fra Sjælland og tre havde taget turen fra Jylland. Hver surfcaster kaster i vægtklasserne 100g, 125g, 150g og 175g. Vinden var ganske frisk fra en vestlig retning, og det forstod kasterne at udnytte. Kristian Ørsted Pedersen vandt alle klasser med fire nye personlige rekorder, deriblandt en ny Danmarks rekord. 220 meter med 100g.

Det var danskernes tur til at arrangere landskampen med Tyskland, og det foregik som altid i nærheden Give, hvor en venlig landmand låner os sin kolossale mark. Tyskerne stillede med ti mand, og vi mødte otte mand op. Banen blev lagt ud med en fin medvind. Tyskernes A hold er skræmmende gode, og de tog en suveræn 1. plads. Vores A hold gjorde det rigtig godt og fik 2. pladsen. Tysklands B hold kom på 3. pladsen. Årets andet Grand Prix afholdes altid i Jylland, og igen i år havde vi lånt en mark af Lyngbygaard. Vi var i alt ni deltagere. Dirk Christiansen fra Tyskland var på besøg og deltog for første gang i et dansk Grand Prix. Med stor succes. Fra Sjælland var Kristian Ørsted Pedersen mødt op, og fra Fyn var Sven Brehmer kommet. De resterende var fra Jylland.

Der blev leveret mange lange kast den dag. Hele tretten nye personlige rekorder. Dirk fra Tyskland vandt samtlige vægtklasser og leverede dagens længste kast med 227 meter. Kristian Ørsted Pedersen satte igen fire nye rekorder med det længste kast på 217 meter.

Vester Thorup Strand i Nordjylland dannede rammer for DM i surf­ casting, som blev afholdt i weekenden den 27. og 28. september. Der var 25 mand til fiskeriet og 18 til kastekonkurrencen. Hård vind gjorde fiskeriet meget vanskeligt. Der blev kun fanget seks fisk i alt. Dansk mester 2014 blev Bent Andersen for andet år i træk. Kastekonkurrencen blev vundet af Peder Langkjær med et kast på 210 meter. I den kombinerede konkurrence vandt en gammel kending, nemlig Niels Bramsø.

2015 Årets første Grand Prix lå søndag den 12. april på Sjælland, hvor otte vinterrustne surfcastere mødtes i folden ved Sonnerup Strand. To havde taget turen fra Jylland. Kristian Ørsted Pedersen vandt samtlige vægtklasser, og han satte to nye personlige rekorder. Blandt andet kastede han det tunge lod på 175g ud på hele 207,5 meter.

Det andet Grand Prix foregik samme sted som forrige år, nemlig Lyngbygaard ved Aarhus. Der mødte syv mand op i det gode vejr. Der var absolut ingen hjælpende vind, og det satte sit præg på distancerne.

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

Anders Palsgaard diskede op med et personligt rekordkast med 175g og samlet set endte han på en flot 2. plads. Kristian Ørsted Pedersen vandt igen samtlige vægtklasser og formåede at sende to vægtklasser over 200 meter i vindstille.

DM 2015 blev afholdt i Tisvildeleje på Nordsjælland den 26. og 27. september. Vi havde indgået samarbejde med Fishing Zealand i et forsøg på at udbrede kendskabet til Surfcasting. Det resulterede i en massiv annoncering i alle fiskebladene og i en del lokale blade. Desuden lykkedes det at få Penn og Geoff Anderson som sponsorer. Ud over det sponsorerede Kott Fritid nogle kutterture, og DSF gav et eksemplar af bogen Surfcasting af Bue Poulsen til hver deltager. Under fiskekonkurrencen indrettede vi et infocenter ved p-pladsen, hvor Nils fra Fishing Zealand var fast mand, og Kristian Ørsted stod lige neden for og demonstrerede surfcasting hele dagen for en masse nysgerrige.

Vinder af fiskekonkurrencen blev Bent Andersen for 3. år i træk.

Flot. Det er aldrig sket tidligere. Der blev fanget 193 fisk over målet, eller knap ti fisk per mand. Vi havde lavet en aftale med kokkene Jan Gildam og Claus Seest Dam om, at de skulle komme forbi kastebanen søndag og ryge vores fisk. Dem, der ikke selv ville have fiskene med hjem, donerede fisk til formålet. Således blev der luksusspise til både deltagere og publikum. Kastekonkurrencen blev vundet af Kristian Ørsted Pedersen med et kast på 209,3 meter. Anders Post vandt den kombinerede konkurrence. Det er planen, at samarbejdet med Fishing Zealand fortsætter med nye tiltag i 2016.

Normalt holdes landskampen om foråret, men i år blev arrangementet flyttet til oktober og denne gang i Rendsburg. Vejret blev det flotteste, vi kunne ønske os, og vi fik let medvind begge dage. Fra dansk side havde vi lidt problemer med at få de bedste kastere til at deltage, men vi kunne til gengæld stille med flest seniorer. Dirk Christiansen havde sørget for en super indkvartering på 4-stjernet hotel. Arrangørerne havde fundet en fin nyklippet græsmark, som vendte den rigtige retning til den lette østen vind. Vi var i alt ni tyskere og seks danskere, så vi blev delt i fem hold af tre mand, tre tyske, to hold repræsenterede Baltic Surfcasting Club, og et det tyske forbund og det danske. På førstedagen kastede vi holdkonkurrence med tre vægtklasser, hvor 125 og 150 g. var obligatoriske, og deltagerne kunne så vælge enten 100 eller 175 g. som tredje vægt. Søndag blev en individuel konkurrence, hvor længden afgjorde placeringen, og deltagerne måtte selv bestemme vægten. Da vi var mange seniorer, havde vi valgt at lave en indbygget seniorkonkurrence for 55 år og opefter. Tyskerne slog os desværre igen.

21

Havfiskerne

Genudsætning af fisk blev et nyt tiltag ved konkurrencerne i 2015.

Den nye regel er gældende for arterne ulk, fjæsing og sild. Deltagerne får 21 point per art for den først fangede af de tre arter, som er minimum 20 centimeter, og efterfølgende fangst skal genudsættes. Før kom deltagerne til indvejningen med op til 5-10 ulke, som senere blev smidt ud. Nu ser vi ingen ulke ved indvejningen. Silden er kommet med i konkurrencen som ny art. Før var den udelukket på grund af de store mængder, der til tider kunne hives i land af denne art.

2014 var året, hvor det blev muligt at deltage som individuelt medlem ved Kredsmesterskaberne. Desværre gav det ikke den tilgang til konkurrencen, som vi havde håbet på. Der har været 4-5 individuelle deltagere per år.

Kredsmesterskaber i havfiskeri Kredsmesterskaberne 2014 og 2015 er afholdt med arrangementer på Lillebælt, Storebælt og på Øresund. Arrangementerne er afholdt i maj måned, og lige som i sidste kongresperiode er der faldende tilslutning til arrangementerne. I perioden er der afholdt kredsmesterskaber for følgende kredse: • Jylland & Fyn (fælles) • Frederiksborg, København, Roskilde, Vestsjælland (fælles) • Storstrøm

Danmarksmesterskaber i havfiskeri I 2014 blev DM i Havfiskeri afviklet den 10. august på Øresund med Helsinge & Omegns Sportsfiskerforening som arrangør. Der var 85 personer, tyve hold samt fem individuelle deltagere tilmeldt arrangementet. Konkurrencen blev afviklet yderst tilfredsstillende, og der var masser af fisk til alle deltagere.

Martin Hubert fra Team Ishøj fangede syv arter og 14.000 gram renset fisk, og Martin kunne med dette fine resultat kalde sig ny individuel Danmarksmester i havfiskeri 2014.

Sølvet gik til Michael Gade fra Suså med otte arter og 7.700 gram fisk, og bronzen gik til Michael Lorenzen fra Team Ishøj med seks arter og 10.200 gram fisk.

22

Danmarksmester for hold 2014 blev Team Ishøj med 817 point, Frederikshavn fik sølv med 622 point, og bronzen gik til Suså med 593 point.

I 2015 blev DM i havfiskeri afholdt den 12. september på Lillebælt med Bramming Lystfiskerforening som arrangør. Der deltog i alt 79 personer, 19 hold og tre individuelle deltagere ved arrangementet.

Konkurrencen blev afviklet yderst tilfredsstillende. Kun to deltagere fangede 0-fisk over mindstemålet. Desværre blev den samlede fangst ikke helt som forventet. Det skyldtes stærk strøm i Bæltet under konkurrencen.

Individuel Danmarksmester 2015 blev Tommy K. Jensen fra Kolding Sportsfiskerforening med fire arter og 3.000 gram renset fisk. Sølvet gik til Per Seitzberg fra Køge, med fire arter og 2.900 gram fisk, og bronze til Kurt Pedersen fra Frederikshavn med fire arter og 2.900 gram fisk.

Danmarksmester for hold 2015 blev Frederikshavn med 396 point, sølvet gik til Holbæk med 360 point, og Kolding fik bronze med 302 point.

Rekordudvalget I perioden 2014–2015 har Rekordudvalget holdt seks møder, hvor der i alt er godkendt 63 danske rekorder.

Som noget nyt er der fra 2015 indført en ”mikroliste”, som omfatter fisk under 500 gram, der ikke kan optages på den officielle rekordliste. Fisk til denne liste optages efter længde og ikke efter vægt. Det har desværre været nødvendigt at afvise enkelte anmeldte fisk, mest på grund af mangelfulde oplysninger ved anmeldelsen. En enkelt fisk er afvist under henvisning til, at den er vejet om bord på en båd uden anvendelse af en bismervægt. Vejning til søs med elektronisk vægt eller fjedervægt kan ikke godtages på grund af udsving under vejningen.

Rekordudvalget har i perioden fået nyt logo samt et nyt rekordmærke, som udleveres til nye rekordholdere sammen med et diplom.

Rekorder under behandling kan altid ses på rekordudvalgets hjemmeside www.fiskerekorder.dk KONGRESSEN // BERETNING 2016

Medefiskerne Med udgangen af 2015 valgte Medesektionens formand Bjarne Johansen at takke af. Kasper Struck er valgt som ny formand. Kasper har været bindeled imellem Medesektionen og DSF i form af hans rolle som PR-koordinator. Kasper Struck vil i første omgang fungere både som formand og PR-koordinator.

Feederlandsholdet får en særlig koordinator for netop deres gren af konkurrencefiskeriet i Tim Percival. Tim har arrangeret og deltaget i alle feederlandsholdets aktiviteter siden opstarten.

Karina Rasmussen, der tidligere var koordinator for begge landshold, fortsætter som koordinator for Flådlandsholdet og står desuden for landsholdenes økonomi.

Ole Haugnes fortsætter som stævnekoordinator, og han varetager opdatering af medekalenderen.

tid at have et enkelt godt resultat med hjem fra hver konkurrencedag.

Passionerede kræfter i dansk medefiskeri har formået at stable et stævne af international karakter på benene. Gudenåen danner hvert år i april ramme om ikke bare ét, men to store stævner med international deltagelse. Det er Gudenåens enorme opgang af især gydende gråskaller først på sæsonen, der gør fiskeriet til noget særligt, og det der har vakt opsigt især blandt tyske og engelske medefiskere, hvor flere var taget til Danmark for at fiske en hel uge i Gudenåen ved Randers.

I 2016 ser det ud til, at den internationale deltagelse gentager sig.

Hvis man er nysgerrig efter at se, hvordan medefiskeri udfolder sig på et lidt højere plan end hobbymedefiskerne fra klubben, er Browning Cup og Spring Cup den 12. og 17. april ved Stevnstrup et rigtig godt bud.

Medesektionen vil gerne takke Rikard Jensen for det kæmpe stykke arbejde, han har lavet for dansk medefiskeri. Først og fremmest som formand gennem flere år, og i særdeleshed for hans enorme indsats med drift og opdatering af www.medesiden.dk. Vi ønsker ham al mulig held og lykke i hans nye arbejde. www.medesiden.dk varetages fremover af Christian Holbech.

Landsholdsudtagelsen

Stævner

Desværre må vi endnu engang konstatere, at interessen for det danske medelandshold er støt nedadgående. Til medemødet 2015 blev det drøftet, hvad der skal gøres ved denne tendens, men ingen idéer blev vedtaget. Formanden vil frem til medemødet 2016 udarbejde en ny struktur for udtagelsen i fremtiden, i et forsøg på at få flere deltagere og dermed øge interessen for landsholdets virke.

I medefiskeriet, som i mange andre grene af fiskeriet og foreninger af alle former i landet, ser vi desværre et generelt faldende antal af deltagere til alle stævner og især på juniordeltagere. Vi betragter det naturligvis som meget alvorligt, at der ikke kommer nye deltagere til vores stævner, og især den manglende tilstedeværelse af juniorerne virker bekymrende. Vi trøster os ved at have utroligt engagerede ildsjæle, der kæmper en brav kamp for netop juniorarbejdet. Dem er vi meget glade for.

Danmarksmesterskaberne 2014 og 2015 DM 2014 blev afholdt på Sjælland i Strandsøerne nær Ishøj. Strandsøerne er i medeverdenen kendt for deres store, flotte brakvandsbrasen, og der har tidligere været afholdt stævner med vindervægte på over 80 kg. Det så vi desværre ikke meget til. Der var ellers netop dette år eksperimenteret med at flytte DM fra september til maj måned, i et forsøg på at få flere fisk i nettet. Alle fangede dog fisk, og det blev et ganske fint stævne, også selvom deltagerantallet var lidt lavere end tidligere år.

I 2015 var det jydernes tur til at lægge vand til DM i medefiskeri, og valget faldt på Gudenåen ved Stevnstrup nær Randers. Forventninger var høje, da Gudenåen er kendt for at kaste nogle meget høje vægte af sig. Forholdene viste sig at være nærmest ideelle frem mod DM-weekenden, med flere vægte over 30 kg. rapporteret fra forskellige træningsture.

Begge konkurrencens dage blev der indvejet vægte over 40 kg. Desværre måtte vi igen se en nedgang i deltagerantallet, men denne gang skyldes det nok, at DM var flyttet endnu længere frem i kalenderen.

DM 2016 Til DM 2016 blev Medesektionen enige om at bruge det nyligt renoverede stykke af Næstved Kanal. Strækket byder på utroligt spændende fiskeri, da der kan fanges alt fra 30 g. til over 30 kg. i vindervægt.

Det bliver interessant at se, hvordan fiskeriet arter sig, da kanalen ikke tidligere har været brugt til konkurrencer. Datoen er fastlagt til 13. og 14. august.

Internationalt Danmark gør sig også bemærket internationalt på medefronten, især med vores evne til at deltage i mange af de store stævner, og ved alBERETNING 2016 // KONGRESSEN

23

Fluefiskerne Igen i 2014 og 2015 kan sektionens aktiviteter bedst beskrives gennem DM i fluebinding og DM i fluekast.

2014 I 2014 blev begge arrangementer afholdt ved Fluefesten i Sportsfiskeriets Hus i weekenden den 26-27. april. I samarbejde med Federation of Fly Fishers Denmark (FFFD) var Danmarks Sportsfiskerforbund vært for en fluefiskeevent, som målrettet fokuserede på landets fluefiskere. Fremmødet var ikke imponerende i det skønne vejr, men de, der kom, fik en god oplevelse i området omkring Sportsfiskeriets Hus. Fluekasterne dystede på plænerne ved Vingsted Centret, og her var der som altid kamp om pladserne. Lasse Karlsson løb endnu en gang med sejren og blev dermed danmarksmester 2014. Thomas Lang kom ind på andenpladsen, og Leif Christensen blev nummer tre.

Mens fluekasterne nød det gode vejr, sad junior-fluebinderne i dyb koncentration i aktivitetsrummet i Sportsfiskeriets Hus. Frederik Brink fra Aalborg var den dygtigste af alle deltagerne og kan nu kalde sig for danmarksmester. Mikkel Holt Nielsen fra Kongerslev blev nummer to, mens Jeppe B. Rasmussen fra Aalestrup Naturefterskole fik tredjepladsen. På seniorsiden var det Daniel Schmidt Brodersen, der kunne trække sig sejrrigt tilbage efterfulgt af Lars Fabrin og Louise Irene Nielsen.

2015 Årets DM i fluebinding blev traditionen tro afholdt på Fly Festival i Kolding. Hos juniorerne trådte såvel Mikkel Holt Nielsen som Jeppe B. Rasmussen et trin op ad stigen, og Mikkel kunne dermed kåres som ny dansk mester med Jeppe på andenpladsen. Kasper Olsen tog tredjepladsen. Seniorerne oplevede et glædelig gensyn med Jonas Rygaard, der igen satte sig på titlen efter et par års fravær. Louise Irene Nielsen og Lars Fabrin byttede pladser og blev henholdsvis nummer to og nummer tre.

Ligesom i 2014 mærkede vi i 2015 en vigende tilslutning til arrangementet. Derfor har vi valgt at ændre markant på profileringen af både finale og optakt til konkurrencen i 2016. Således er der planlagt roadshows rundt om i landet, tv-dækning af finalen i OCC, og en ny Facebook-gruppe har set dagens lys. Udvalget omkring DM i Fluebinding, med Søren Glerup i spidsen, har ændret syn på tingene og fået ny energi. DSF håber disse tiltag kan være med til at styrke det traditionsrige arrangement.

24

DM i fluekast blev afholdt i Odense i et flot samarbejde med Odense Sportsfisker Klub den 20. juni. Efter sammentælling og tjek af point og distancer kunne følgende vindere kåres hos juniorerne: Jeppe Bøgh Rasmussen tog guldet, efterfulgt af Johannes Paj og Simon Kjærgaard. Silja Longhurst vandt hos kvinderne, efterfulgt af Kathrine Mousten. På herresiden var det Leif Christensen, der trak det længste kast med Lasse Karlsson som nummer to.

KONGRESSEN // BERETNING 2016

Kommunikation

Strategi 2015-2020 har fokus på Forbundets kommunikation. Forbundsbestyrelsen har derfor vedtaget en kommunikationsstrategi for kommunikationsarbejdet. Kommunikation skal altid tage udgangspunkt i lystfiskeres synsvinkel tilsat saglighed og faglighed. Det er vigtigt at være i direkte dialog med lyst- og sportsfiskere. I denne dialog skal udbyttet af foreningernes og Forbundets virke være tydelig. Kommunikationen skal bidrage til, at Forbundet opleves transparent. Afgørende er det dog, at vores kommunikation bidrager til at Forbundet opleves som en markant spiller i dansk natur- og miljøpolitik.

Øget presseomtale Vi arbejder løbende på at sikre omtale af vores mærkesager i landsdækkende presse. I denne kongresperiode har Forbundet minimum været omtalt 605 gange, hvilket er det højeste antal, siden registreringen startede i 2012. Udslip af regnbueørreder, forurening fra havbrug, spærringer i vandløb, behov for naturbeskyttelse og emner, relateret til vandplanerne, har været de mest omtalte emner.

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

Sportsfiskeren Sportsfiskeren blev i 2015 reduceret til syv udgivelser. De syv udgivelser rummer stort set samme antal artikler og sider, som de ti udgaver gjorde tidligere. De tykkere udgaver har desuden medført et øget løssalg i kioskerne, hvilket gør, at Forbundet her kan markedsføre foreningerne og Forbundet endnu bedre i forhold til potentielle medlemmer.

Digital kommunikation Herudover arbejder vi på følgende digitale platforme: nyhedsbreve, www.sportsfiskeren.dk, Facebook, YouTube, Instagram og Twitter.

Indholdet varierer på de sociale medier, da de henvender sig til forskellige målgrupper. Facebook er det primære sociale medie, hvor Forbundet i gennemsnit når ud til mere end 6.000 personer på daglig basis – og omkring 40.000 på de bedste dage. Fælles for alle de digitale medier er, at de bruges til at fortælle om Forbundets mærkesager.

25

Sekretariatet Sekretariatets daglige arbejdsplads er Sportsfiskeriets Hus, som blev indviet i 2014. Huset er placeret tæt op ad af den genslynget Vejle Å. Sekretariatet danner dermed en autentisk ramme for medarbejdernes dagligdag. Ideen med huset er, at det skal kunne anvendes af alle mennesker og organisationer, som arbejder med natur og friluftsliv. Det har vi nydt godt af, og især i sommerhalvåret mødes vi af mange mennesker, som er på udflugt i den smukke natur. De benytter ofte lejligheden til at kigge indenfor og giver dermed en god og inspirerende forstyrrelse i vores dagligdag.

Husets arkitektur med store vinduespartier er med til at markere Forbundet som en transparent organisation, der løbende er i dialog med sine omgivelser og medlemmer. Denne dialog skal sikre, at den virkelighed, som vores medlemsforeninger oplever, også bliver udgangspunkt for sekretariatets arbejde.

Strategi 2015-2020 På seneste kongres blev de første skridt taget i arbejdet med Strategi 2015-2020. En strategi, som skal hjælpe os alle med at holde fokus i en spændende verden, hvor mange gode ideer konstant opstår.

Strategien er nu færdig, og rammesætter Forbundets arbejde frem til 2020.

Hovedfokus i strategien er, at Forbundet skal arbejde mere orienteret mod medlemmernes hverdag og deres behov. Der skal arbejdes for at skabe en natur, hvor fiskene kan reproducere sig selv. Det vigtigste omdrejningspunkt for dette arbejde er Forbundets medlemsforeninger. Derfor er det vigtigt at fokusere på udvikling af foreningerne, således de fortsat kan spille en markant rolle i arbejdet for lystfiskeri for alle i en rig natur.

Medlemsanalyse Det første skridt i virkeliggørelse af strategien var gennemførelse af en medlemsanalyse. I analysen deltog cirka 1.700 lystfiskere.

Analysen viser blandt andet, at medlemmerne grundlæggende er godt tilfredse med Forbundets arbejde. Især er medlemsmagasinet Sportsfiskeren meget populært. Tid, alderdom og interesse er den væsentligste årsag til at melde sig ud af en lyst- og sportsfiskerforening. De unge og de ældre medlemmer er meget optaget af det fællesskab, som de møder i vores foreninger. Medlemmerne sætter pris på foreningsarrangementer og har stor tillid til de bestyrelser, der leder arbejdet i foreningerne. Analysen viser også, at det skal være tydeligere i medlemmernes bevidsthed, hvilket udbytte de får af et medlemskab af såvel en forening som af Forbundet.

Medlemsforeningernes største udfordringer er rekruttering af medlemmer – især unge lystfiskere og nye bestyrelsesmedlemmer.

systemet har vi løbende udviklet på i det seneste år. I år bliver der blandt andet udsendt automatisk rykker til medlemmer, som glemmer at betale deres kontingent. Vi kan overføre tilbagebetaling af dobbelt medlemskontingent direkte til medlemmernes bankkonti og slipper dermed for at sende beløbet på en check.

Sideløbende med disse forbedringer undersøger vi, hvilke muligheder der er for at indføre et moderne medlemssystem. Et system, der skal sikre en professionel og rationel servicering af vore medlemmer. Det gælder blandet andet mulighed for automatisk at kunne tilmelde sig arrangementer. Et nyt system vil dog ikke blive indført uden væsentlig involvering af vore medlemsforeninger.

Økonomi Forbundets væsentligste indtægtskilde er kontingent fra vores medlemsforeninger. Foreningerne har i de senere år været udsat for medlemstilbagegang. Det ser nu ud til at være stoppet. Når vi ser på medlemstallene for de to sidste år opgjort i november, ses en tilbagegang på cirka 150 medlemmer i 2015 i forhold til 2014. En mindre tilbagegang end tidligere år, hvor der har været en medlemstilbagegang på op til 1000 medlemmer.

Forbundet har engod og robust økonomi. Dette skyldes blandt andet, at det lykkedes at skabe medfinansiering til Sportsfiskeriets Hus. Herudover har der været driftsoverskud de seneste to år. Det er dog ikke et mål at skabe overskud på driften. Det er derimod vigtigt, at de midler, som Forbundet råder over i form af kontingent og offentligt tilskud, bliver brugt til gavn for vores arbejde. Når det ikke er sket de to forgangene år, skyldes det mangel på sammenhæng mellem tilgængelige administrative ressourcer og de budgetterede indsatser. Dette skyldes blandt andet nye ansættelser. Forbundsbestyrelsen og sekretariatschefen vil i de kommende år have stort fokus på dette problem.

Det er vigtigt også at have fokus på, hvordan Forbundet kan generere midler ud over de måder, vi kender i dag. Forbundsbestyrelsen har derfor vedtaget en ny fondsstrategi. Når man taler om fondsstrategi tænker man ofte på de store nationale fonde. I arbejdet med de store fonde er det vigtigt, at have deres formål for øje, når vi tænker i nye projekter. Fondsstrategien beskriver også en ny og anderledes vej at gå. Mange almindelige mennesker vil gerne give et mindre bidrag til støtte for en god sag. Det viser erfaringer fra andre grønne organisationer. Derfor vil vi i de kommende år arbejde på at give mennesker omkring os en mulighed for at give bidrag til at støtte det arbejde, som Forbundet yder for at sikre gode vilkår for udvikling af fiskene og naturen.

Lokale strategimøder

Forbundsbestyrelsen

Medlemsanalysen blev fremlagt på syv lokale strategimøder, som blev afholdt i sensommeren 2015. Formålet med møderne var, udover at præsentere analysen, at involvere medlemsforeningerne i arbejdet med en ny medlemsstruktur. På møderne mødte cirka 100 bestyrelsesmedlemmer op og bidrog til gode og konstruktive møder.

Forbundsbestyrelsen har afholdt seksten møder i denne kongresperiode samt fem landsdelsmøder. Herudover har der i år været afholdt seks lokale strategimøder med i alt 100 deltagere.

I denne kongresperiode er Peter Saabye Simonsen og Thomas Søbirk udtrådt af bestyrelsen. I deres sted er de to suppleanter Søren Matiesen og Per Skou-Hansen indtrådt.

Medlemssystemet Dialog fordrer, at man kan komme i kontakt med den, man ønsker dialog med. For Forbundets videre udvikling er det vigtigt at være i dialog med vores medlemmer. Det kræver, at vi har de rette kontaktoplysninger på dem. Vi har erfaret, at det er langt fra alle medlemmer, som vi har de rigtige oplysninger på. Det handler om alder, e-mailadresse, adresse samt telefonnummer. Vi arbejder ihærdigt på at få alle vores medlemmer til opdatere deres oplysninger på ”min side ” i medlemssystemet. Vi håber, at I alle vil hjælpe os med det. Medlems26

Personale I den forgangne kongresperiode valgte vores redaktør og kommunikationsmedarbejder Jakob Sørensen at søge nye udfordringer som selvstændig grossist. Det betød, at vi måtte se os omkring efter en ny redaktør og kommunikationsmedarbejder. Vi har ansat Peter Lyngby, som blandt andet har stor erfaring med magasinproduktion. Senest som chefredaktør og direktør for Fiske-feber Förlag AB i Sverige.

KONGRESSEN // BERETNING 2016

2015 – 2020

STRATEGI FISK, LYSTFISKERE OG NATUREN

BERETNING 2016 // KONGRESSEN

27

Skyttevej 5 ˚ Vingsted ˚ 7182 Bredsten ˚ Telefon 75 82 06 99 www.sportsfiskerforbundet.dk ˚ post@sportsfiskerforbundet.dk 28

KONGRESSEN // BERETNING 2016