Sportsfiskeren 08 1937 by Danmarks Sportsfiskerforbund

Medlemsblad for Dansk Sportsfiskerforening. Nr. 8

1. August 1937

12. Aarg.

Dansk Sportsfiskgrf01:gning. Cjgngralforsamlinggn

ORM.ANDEN for »Dansk Sportsfi:skerfore1n ing« Dr. med. Lottrup Andersen bØ•d Velkommen 111111 til de mødte Deltag,ere. Til Dirigent valgtes Landsretssagfører A. M. Nørager, der gav Ordet til Formanden, som afgav følgende Aarsberetning: Døden har i Aa·r berøvet os tre fremragende Medlemmer, vor Revisor Apotheker Ingerslev, Lensgreve Lerche-Lerchenborg og Ingeniørassist,e nt Lautrup. Je1; har i alle Tilfælde paa Foreningens Vegllle senidt KondoYencebreve. De var aUe gode Kammerater, hvis Minde vi vil værne, og som vi vil ære ved at rejse os. Med H. t. Aaret, der svandt, bliv;er min Beretning s:oa:n sædvanlig ikke overvældende fyldig. I Forhold til Arbejdet, der kan antydes ved de ca. 400 Breve, jeg har skrevet, kun\de jeg have ønsket at være i Stand til at fremlægge mere epokegørende Resultater. Foreningenis Medlemstal ho::'der sig sta:dig om de 600, Afgang og TUg,ang ho]der hinanden nogenlunde stangen. Det ønskelige i et langt større Medlemstal er jo vort stadigt gentagne Omkvæd. Der er afholdt 2 B e s t y r e 1 s e s m ø d e r. Paa Grund a.f de for store Afstande, er der heller ikke i Aar afholdt Forretningsudvalgsmø,de, men man har drøftet Sagerne pr. Korrespondance. R e g u 1a t i v e t for Med Hensyn ti!l Skjern A a blev det jo vedta1giet med overvældende Majoritet, .e n TH[redsstillelse for os alle og d:a [

Skivg dgn 27_ Juni 1937_ særligt for dets utrættelige og energiske Forkæmper, Hr. Carl Christensen. Derimod er det baade Oi:! og ham en stor Skuffelse, at det st,adig ikke er stadfæstet. Hr. Carl Christensen vil senere give en mere detailleret Fremsti!Uing af Sagens Forløb. Som ·.meddelt i Fjor ki_tlb te vi jo en Parcel . ved Albæk for at sikre os Sæde og Indflydelse i Regu;liativforeningens Bestyrelse. Skødet har vi nu faaet. Vore Udgifter ved Købet af denne Lod bliver ca. 150 Kr. Med Hensyn til Kartoffelmels.fabrikerne ved Dybva:d og Karup :gør det mig ondt atter i Aar at maatte meddele, at Sagerne tilsryneliadende endnu er Jangt fra deres Afslutning. I Fjor vedtog vi i denne Anledning en, Resolution, men jeg maa sige, at jeg i Aar ikke har megen Lyst til at gentage denne nyttel_tse Manøvre. Med H. t. Dybvadsfabriken havde Kaptajn Hjort, der hiidtil for egen Regning havde ført Sa,gien, solgt Vorsaa (Kro, og var f:iyttet til Hadsten. Sagen havde dereifter mindre Interesse for ham, og han havde en Tid besluttet sig til at trække sig ud af den for !ham kostbare Kampagne. Han spurgte derfor 015, om Foreningen vilde overtage hans Rolle som Klager i Sagen. Vi maatte svare, at det var os umu!ligt, da Klagerne i F'ølge Loven enten .skulde være »det OffentlLge« eller en Fiskeilllteresseret. Da endv. Fa:briken i Dybvad insisterede paa, at Kapt. Hjort, hvis han tr.ak sig ud, skulde beta1le alle 1S agens hidtidige Omkostn inger, og da Kaptajnen endelig endnu ejede en

SPORTS-FISKEREN

Skovstrækning langs Aaen, indvilgede han i offervilligt at fortsætte sin energiske, uegennyttige og kostbare Kampagne. Hvad (Karup-F'a briken angaar, er det overdraget et Fir1ma (efter hvad, der er mig sagt, skal det være Firmaet Kri.iger) at udarbejde Forsuag til et Rensningsanlæg. Efter Trafikassistent H. C. V. K. Olesens elskværdige Oplysninger, skal der aJlerede foreligge et saadant Projekt, eller rettere to, af hvilke det mindre paa 25,000 Kr. skulde forsøges først og, hvis det ikke slog til, sku!lde det andet paa _35,000 Kr. træde til. Landvæsenskommissionens Kendelse skal dog først kunne ventes henad EJteraaret, saa Fabriken faar Lov til at forpeste Aaen eet Aar endnu, og mens Græsset gror, dør Horsemor. Man er i Skive tii'bøjelig til at forklare den ringe Opgang i Aar som e11 Følge af Fabrikens Virksomhed. At det ikke er Smaating, en saadan Fabrik belaster Aaen1 meu, forstaar man, naar man ,hører, at SkyJlleva.ndet fra Dybvad-Fabriken indeholder ligesaa meget organisk Stof som Kloakvandet fra en By paa 26,000 Indbyggere. Fiskerne i B r a ms n æ s V i g klagede over, at den tidligere gode Havørredbestand i Bugten var i rivende Tilbagegang, og anførte .som Grund, at der dreves et ret kraftigt Fiskeri efter Havørred i Fredningstiden i de tirnøbend'e Aaer, Elvedarrrnsaaen, Amtsøaaen og ligeledes i den vestltgere Tudseaa. Jeg gjorde Fiskeridirektoratet opmærksom paa Forho~det. Resultatet af den Undersøgelse, Direktoratet lod anstille, var, at det omtalte ulovlige Forhold spiUede en underordnet Rolle, men at der kunde paapeges flere andre Forhold, som samvirkende havde deni forringende Indfllydelse paa Bestanden. Fra vore to Brødrelande S v e r i g e og N o r g· e modtog vi i Aarets Løb ærefulde og elskværdige Indbydelser. Ved Stockholms Sportsfiskeklub.s 10 Aars Jubilæum i November havde jeg den Ære og Glæde at repræsentere Foreningen og fik en ganske overordentlig gæstfri Modtagelse. Om en tilsvarende hjertel~7;i Modtagelse hos viore norske Venner ved Osllo Sportsfiskeres Vaarmøde kan Nætformanden berette: Følgende Sag vil jeg dvæle lidt omhyggeligere ved, da den forekommer mig at indelholde en Del af Interesse. I Juli Maaned anlmeldte jeg, efter Opfordring fra Trafikassistent Juel Hansen, en Fisker i Ribe for formentlig Overtrædelse af Fer.skvandsfiskeriloven. Langs vestlllige Kant af Vejbroen ved Midtmøllen spærrede han Aaen fra Bred til Bred med Net, hvorefter ·h an ved at ro med en Baad mellem Broen og Møllen og ved Pulsning med Ketsjer og

1937

Stage skulde have drevet Ørreden i Nettet. Hans Indtægt herved blev sagt' ·at være flere Hundrede Kroner. Det viste sig imidil1ertid, at det ælrdgamle Privilegium, som han ifølge sit Skøde besad, og som gav ham Ret til Afspærring af alle 4 Arme af Aaen, gjaldt fra Møllerne og vestpaa, saaledes at der ikke i Nettets Anbringelse var meget ulovligt. Endelig paastod han (støttet af en Medhjæ:tper og et Vidne) ikke at have pulset, men kun :forsø.5t at fange Ørreder ved forsigtigt at føre sin Ketsjer ned til de Steder bag Sten og lign., hvor han vidste, Fi-sken stod. Der kunde med de Oplysninger, der var tilvejebragt, ikke foreta.g es videre. Jeg skrev da følgende til Politimesteren i Ribe: E.fter at have gennemlæst Sagens Akter til!bagesender jeg dem med Tak. Efter det gamle Skøde, der danner Grundlaget for Fisker N. N.s Fiskerettigheder skul\de de i Grunden være ganske ubegrænsede. (I Følge dette Skøde, der af Frederik d . 4. blev udstedt til Slotsbefalingsmand Calnein 8. Oktoiber 1721, hedder det om Overdragelsen af de ved .Skødet solgte Riberhus Jorder, Mark og Eng med derved liggende Blegdam og Fiskeri - - som nu dertil ligger og af Alders Tid derU~ Uigget, haver og dertil med Rette ligge b,Z>r, maa og skal Køberen og hans Arvinger, eller hvem samme ejer og med Rette besidder, have, nyde, bruge og beholde samt sig saa nyttig gøre, som de bedst ved og kan, til evindelig Arv og Ejendom uden Reservation el.i:!er Redukt1on i nogen optænke:lige Maader). Jeg forstaar dog, at trods disse Skødets Bestemmelser, er Hr. Fisker N. N.s Rettigtheder blevet saaledes beskaaret af Lov N. 94 af 1931, at kun hans Ret til Spærring af Aaen fra Bred til Bred er blevet tilbage, medens han iøvrigt under Udøvelsen af Fiskeriet er denne Lovs Bestemmelser underkastet. (Det er nemlig den enete Undtageil'.se Loven (i § 3) nævner). Jeg beder Politimesteren venligst op:tyse mig om, hvorvidt jeg har Ret i denne min Betragtning, ifølge hvilken hans Fiskerirettigheder ogsaa begrænses af Lovens § 18, der forbyder Pulsning. Falder Politimesterens Svar nemlig bekræftende ud, vil vi muligvis forsøge at føre flere Vidner, (at ro med en Baad foran Nettet er i Virkel~gheden ogsaa Pulsning. Har i hvert Fald samme Virkning. Chr. Lottrup-Andersen, p. t. Formand for D. Sportsfiskerforening. Politimesteren svarede: Tilbagesendes Dan.sk Sportsfiskerforening vect Hr. Dr. med. Chr. Lottrup-Andersen med Bemærkning, at dien1 foran udviklede Opfattelse formentlig har Formodningen for sig, men at Spørgsmaa-

1937

SPORTS-FISKEREN

let iøvrigt henhører under Domstolenes Afgør-el'ses'Omraade. Forinden vi vilde foretage os videre, ønskede vi dog en autoritativ Udtalelse om Begrebet Pulsning, hvorfor jeg skrev saaledes til Fiskeridirektoratet. 9.-9. 36. Fiskeridirektoratet bedes venligst oplyse os om, hvor-Iledes Begrebet »Pulsnin:5·« defineres og afgrænses? Er det nødvendigt, for at man kan kalde Handlingen »Pulsning«, at man anvender et ganske specielt Redskab, eller er ikke Handlings Formaa~ og Virkning det aifgørende. K:an man: J. Eks. ikke »pulse« ved at bruge Aarer, eller blot den Baad, som-man bevæger foran Nettet, for ikke at tale om den Ketsjer, som man under Paaskud af at viHe fange Ørred med den, stikker ned bag de Sten o. I., hvor man venter, at Fisken staar? Sag1en drejer sig om en Fisker, der i Følge gammel Ret har Lov at afspærre Aaen med Net, og som da, antagelig for at forøge Udbyttet, ror med Baad foran Nettet (mellem dette og et MØIHehjul) og samtidig stikkeT en Ketsjer ned M Steder, hvor Ørreden efter al Sandsynlighed vil staa. Er det endvidere afgørende for, om man vil kunne tale om »Pul:sning<<, hvorvidt Baad, Aarer og Ketsjer bevæges gennem Vandet med større eller mindre Voldsomhed, naar det drejer sig om saa sky en Fiisk s0im1Ørred? Ell'er i saa Fa!M, hvilken Voldsomhed skal Bevægelsen have, for at kaldes Pulsnin:5·? Chr. Lottrup-Andersen, p. t. Formand.

Den 9.-10. 36 svarede Fiskeridirektoratet: I An]edning af Hr. Doktorens Skrivelse af 9. f. M. skal j~g hermed meddele f,t,lgende : I Almindelighed vil der ved Udtrykket »Pulsning« sigtes til en bestemt Fremgangsmaade, der gaar ud paa ved S 1 ag mod Vandfladen, Bank e n, K a s t en eller P 1 ask e n at frembringe en stærk Lyd el:ler i alt Fald Uro i Vandet, hvorved Fisken søges skræmmet ind i et udspændt Garn. Redskabet, der anvendes herved, kan være en særlig formet »Pu!lsekølle« - en Stang med en Træklods paa den nedre Ende; Klodsen er udhulet, bæ,g,er- eller kegleformet. Men liøvrigt kan hertil anvendes ethvert Redskab, der er brugeligt til at frembringe den Larm, Flasken eller blot Uro i Vandet, som skønnes egnet til Formaalet, at drive Fisken i en bestemt Retning. Hvorvidt man kan betegne det som Pulsning, naar en Aare, Ketsjer o. I. b 1 o t føres ned tiil de Steder, hvor Fisken formenes at staa, for at jage den ud derfra og i Garnet, maa synes tvivlsomt, selv om Virkningen maa blive den samme, som ved

den, egentlige, mere voldsomme »Pulsniing«. I givet Tilfælde maatte ende:ti.g Af,g,ørelse formentlig træffes ad retslig Vej. Med! den Anledning, Sagen giver, skal iøvrigt tilføjes, at der med den omhandlede Fisker i Ribe formentlig sigtes til Indehaveren af det privilegerede Fiskeril u d e n f o r Møllerne. Efter vedlagte Dom af 22. April 1902, hvoraf Afskrift vedlægges, synes der at tilkomme Ejeren af dette Fiskeri Ret til at drive sit Fiskeri til en vis Grad uden Hensyn til Lovens Bestemmelser. Trolle Thomsen. Fiskeriderektoratet er saaledes ikke vis paa, at man ikke kan ud.føre en Slags Pulsrung, der ikke kan rammes af Loven, serv om den har samme Formaal og Virkning· som den egentlige Puilsning. En Domsafgørelse i denne Sag kunde klare baade dette Tvivlsspørgsmaal og Spørgsmaalet om, hvorvidt et saadant gammelt Privilegium sætter sin Ejer helt over Lovens Bestemmelser (saa han kan »pulse« og bruge Lyster, fiske i Fredningstiden, fange Undermaalsfisk osv. Vi følte os overbevist om, at hans Rettigheder var begTænsede af Ferskvands:fiskerHioven til kun at omfatte den Ret til Afspærring, som er den eneste Undta1;relse, som Loven nævner, og endda med den Begrænsning, at Afspærringen skal fjernes fra Lørdag Aften til Mandag Morgen. Men da hele Sagen afhænger af, hvad man skulde forstaa ved Pulsning, turde vi foreløbi,g ikke (med Fiskeridir,e ktoratets Udtalelse) tage en usikker Domsafgørelse, men foretrak at se Tiden an, Ul der forelaa et bedre belyst og mere vidnefast TilfæJde. Som en naturli,g: Fortsættelse af denne Sag følger Spørgsmaalet om de ·Ø~skelige F i s k e t r a pp e r i R i b e B y. Idet Aaen vestfor Byen er blevet reguleret og Vandstanden derved sænket, er denne blevet for lav til, at Opgangsfisk som Regel kan passere Sluserne, hvis de er sluppet forbi Fisker N. N.s Net. Ved et Møde i Landvæsienskommissionen, hvor Direktør Blegvad var tHlstede, forurnerede jeg ham med de Oplysninger, som blev mig tilsendt af vor Ekspert paa dette Omraade, Trafikassistent Juel-Hansen. Da det blev overdraget Magister Otterstrøm at undersøge Sagen, lod Direktør Blegvad diisse Oplysninger gaa videre til ham. Magister Otterstrøm har anbefalet Fisketrapper, men da Spørgsmaalet om Regulering af Aaen ogsaa østfor Byen i Øjeblikket (des·v ærre) ventileres, er Sagen forel1Øbig udsat. Med Hensyn til F i s k et e g n s s a gen havde vi ændret vort første Lovudkast, saa det nu tog Hensyn til den Indvending, der gjorde det uantageligt for Ferskvandsfiskeriforeningens General-

SPORTS-FISKEREN

forsamling i Graasten for 2 Aar siden. Vort ændrede Udkast giver nemlig ubemidlede Fiskere gratis Fisketegn og mindre bemidlede Fisketegn til meget reduceret Pris. Vi sendte det til Feskvandsfiskeriforeningens Bestyrelse som et For!handlingsgrund-iag for -et Fællesforslag. Det kom, -dog ikke til nogen Behandlin,} paa Ferskvandsfiskeriforelllingens Generalforsamling i Aar, idet Bestyrelsen ikke fandt det tilstrækkeligt gennemgribende ændret. Da det var at betragte som et Forihandlingsgrundlag fandt man dog intet til' Hinder for at drø<fte det i Bestyrelsen eBler selv arbejde videre med Tanken. Man var nemlig enig med os i Nødvendigheden af at skaffe Midler tilveje til Yngeludsætnin,g• i større Still, hvis det kunde ske paa en lVIaade, der ydede Retfærdighed til alle Sider. Hvad B 1 ad et angaar, kan jeg jo som sædvanligt kun udtale min Tilfredshed med dets udmærkede Redaktion, Trykning og Distribuering. Vi har her opnaaet nogen Besparelse ved Reduktion af Bladholdet, idet Redaktøren har ment at kunne undvære »La Peche« og »Rod and Gun«, der kommer ret uregelmæssigt og er ret dyre. Endelig har vi opglvet Abonnement paa »Fis:hing Gazette«, og· i Stedet tegnet Abonnement paa Aarhus Læsekreds Afdeling for Jagt og Fiskeri, der inideholder baade »Der Angelsport« og Fisllmingsgazette foruden svenske og norske Tidsskrifter (Från Jagtmarker og Fiskevatten, Fiskesport, Sportsfiska-ren og Ferskvandsfiskeriblad-et) . Desuden har vi faaet Bytte 1m'ed Lystfiskerittdende. Selv om vi il,{ke har haft nogen Andel deri, skal jeg do,g; minde om., og' udtale vor Tilfredshed med den nye, nu stadfæstede Naturfrednings 1 o v. der (§ 23 sidste Stykke) giver Naturfredningsnævnet efter Anbefaling af Naturfredningsraadet, Ret ti{ at kræve anlagt hetryggende Rensningsanlæg i Tilfælde af Forurening af Vande og VandC1Øb, selv om den endelige Afgørelse ligger i Hænderne paa Vandløbsretterne. Aarsberetnill;gen godkendtes uden Diskussion. Næstformanden aflagde Beretning om Bes,tig et i Oslo (refereret i Bladet) og om det nu vie:d:tagne Regulativ for Skjern Aa. Træder i Kraft 1. August. Regnskabet fremlagdes og godkendtes. For:mandsvalg. Dr. Lottrup Andersen genvalgtes med Akklamation. Valg af Bestyrn1se. Efter Tur afgaar Landsrets'Sagføær A. M . Nørager, Trafikassistent E. Juel-Hansen, Postmester P. Christensen. Alle Genvalg. Til Revisor valgtes Elektricitetsværksbestyrer C. Høgh-Petersen, Skive. Stedet for næste Aars Generalforsamling.

1937

Skjern, Koldinig: og Vejle foresloges. Vejle valgt-es. Eventue:t . Herunder bragte Formanden en Hilsen fra vort Æresmedlem, Skomagermester H. Bache. Derefter fremlagde Formanden Regnskabet for den disponible~ond, <ler nu udgør 957 Kr: 14 - Øre. Formanden foreslog, at Fondens Administration betales af Foreningen, og at Fondens Renteindtægter tillægges Fonden. Dette vedtoges. Bogtrykker Sørensen, Holstebro, foreslog, at Foreningen r.ettede Anmodning til Ministeriet om at foranledig,e, at Udløbs:forholdene ved de vestjydske Aaer holdtes bedre i Orden. Carl Christensen, Skjern og Dir:igenten mente, at det nærmest var et Lodsejerspørgsmaal og anbefalede at sætte ind paa større Fredn,ingsibælter. Høgh-Petersen, Skive, indledtte en Diskussion om en fuldstændigere Repræsentation af Landets mange Lokalforeninger. Man kunde oplyse, at Bestyrelsen paa sit forudgaaende Bestyrelsesmøde havde vedtaget at søge den af B0ig1trykk·e r Sørensen saa ofte paapegede Opgave løst, at finde en økonomisk farbar Vej ti,L den størst mulige Tilsl1Utning til Foreningen af Landets talrige Lokalforeninger, og man 1havde initet imod, gennem! et Repræsentantskab, at skaffe disse større direkte Indflydelse. ' Efter endnu nogen Diskussion sluttede Dirigenten Generalforsamlingen med et Leve 1'or Dansk Sportsfiskerforening og Formanden bragte Landsretssagfører Nørager en Tak for udmærket Dirigentskab, livligt applauderet af Forsamlingen. Efter Generalforsamlingen spistes der Frokost, hvorefter Skive Fiskeriforening stilllede hele sit skønne Terræn til Raad:ighed:. De mange Sporit sfiskere samledes atter ved 6T iden, o,g Resultatet blev nogle ret pæne Bækø:rreder, hvoraf Formanden havde fanget den største. Derefter spistes til Middag og ved Kaffen frem· vistes to interessante· Film, en fra de lakserige Elve i Norge og en optaget ved Karup Aa af Skive Fiskeriforening. Den første Film var alf de mere spændende Laksefangster paa Flue og: S,ptnner og kunde kun i denne Egenskab hamle op med den hjemlige Fiskefi1lm fra Skive, der sprudlede af Humør og Glæde - selv om de fangede Fisk var mindre og ikke alle lignede deres Kammerater fra den foregaaende Film.

SPORTS-FISKEREN

1937

Historien om en Gedde. ( Fra angling Navy).

Vi havde travlt med at tjære Vejen, Fred og jeg; af og til kom S amtalen1 til at dreje sig om sidste Lørdags Sport. »Jeg vandt dette Ur i Lørdags,« sagde Fred, »blev Nr. 1 med en Taskefuld Skaller og Brasen, Total Vægt: 7 Pund og 300 Gram«. »Hov, I to,« raabte Formanden, »snakker I stadigt om Fiskeri? Vi er nødt til at have denne Stræknin g færdig i Aften. Jeg har lige faaet Ordre til at gøre den Fjerdingvej færdig inden Lørdag Aitern, saa spyt i Næverne, Kammerater. Det er sandt, Joe, hvad bliver det til med den Gedde, Du lovede mig?«. »Kommer, Hr. Hvidt,« svarede jeg, »vent til næste Maaned«. Vi var i September, og jeg holder ikke af at begynde Geddefiskeriet før Oktober, fordi de aldrig bider ret godt, før det bliver koldt i Vejret. Naa, V'i tog fat igen, og da vi holdt Meillemmadspa.use, sagde Fred: »Ser du, Joe, vi maa en Gang gøre Alvor af en Dags Geddefiskeri, selv om vi skal vente lidt. Hvordan har du det med Agnfisk?« . Jeg sv!arede, at jeg ikke havde nogen, men jecr . 0 h avde sat mit Hyttefad i Va:rndet, parat til den kommende Sæson. Næste Lørdag Aften vilde jeg prøve at faa fat i et Par Skaller, hvi::; Vandet ikke var for klart. Da vi havde spist, gik vi i Gang med Arbejdet igen og lige efter kom den ridende Formand fra Kontoret. »Tja, Folkens (hans Tone var meget beklagende) jeg har daarlige Nyheder. Hele .Sjakket. bliver fyret paa Lørdag. Det er den ny Økonomiplans Skyld«. I skulde have set nogle af de yngste svinge med Huerne! Det blev Lørdag, efter en meget fugtig Uge, og Vandet var dejligt uklart. Jeg fik fat i den stang, jeg bruger til Skal1efiskeri. Det er egentlig en Greenbart F1uestan,g, men jeg har aldrig haft noget med saa dejlig Balance i. Ds•r næst gravede jeg nogle Orm ved Naboens Kompostmødding, fik fat i noget Hvede, som min Kone havde vææt saa fli:rnk at koge til mig, tog en stor Blikspand til F:iskene og saa afsted. Jeg plaskede tværs over Engene, hvor der paa Steder stod en hel Fod Vand og naaede omsider Floden. Den saa ikke opmuntrende ud, for der gik en hvirvlende Strøm. Men da jeg havde gaaet opad et lille Stykke, fandt jeg en Smule Ba.gevje og besluttede at prøve der.

Jeg smed et Par Haandfulde Hvede ud og prøvede, hvor dybt der var; de.t v'.j.ste sig at være omtrent 4 Fod. Saa prøvede jeg med en Orm paa Krogen i en Times Tid men fik ikke et Na.p. Derfor besluttede jeg at prøve Hved:e.. Efter at Floddet havde sejlet rundt et Par Gange, fik jeg Bid, kun et ubetydeligt Nap. Jeg gav Tilslag og fik en pæn lille Punds .Skalle. Saa begyndte Sporten for Alvor, og snart havde jeg en Srnes Agnfisk i. Spanden, for ikke at tale om et halvt Dusin Skaller, som var for store til Agn, og som jeg derfor satte ud igen, saa snart jeg tog dem af Krogern. 1

/•

Mørket var imidlertid ved at falde paa, saa jeg bestemte mi.g til at sætte ·en Orm paa igen og lade den drive langs Sivkanten, mens jeg gik hjemefter. Jeg ga~ Tilslag, hver Ganig Fioddet dykkede, men uden Result1a.t d!en ;fØrs',t ,e halve Fjerdingv,2j, saa kom der et voldsomt Bid, men den blev ikke. Lige paa det Sted var Strømmen lidt svagere, sa.a jeg gik et Par Meter tilba,ge og prøvedi~ paany. Denne Gang gik Floddet he'lt under, lige i .Sivkanten, jeg gav Tilslag og krogede en Brasen paa 31/ 2 a 4 Pund. Den Fisk gav mig nogle livlige Øjeblikke i de næste 5 Minutter, og jeg var noget ked af det hele Tiden, for Krogbindingen var ved at gaa op. Jeg havde ikke anset det for Umagie værd at faa den i Orden saa sent paa Da.gen. En Brasen har ikke Ord for at være nog€1n »fighter«, men tag den paa en Stang, der skulde være en Fluestang og se , om du kan klare den paa første Løbetur, na,1 nhg da i stærk Strøm. Denne bestemte Fisk blev ikke udtræt,tet, hverken paa første eller anden Tur, for den løb ba.a.de til den ene og den anden Side, og jeg havde ikke noget La.ndingsnet. Jeg opdagede et Sted lidt længere nede, hvor Bredden gik jævnt ud, og tænkte, at jeg kunde hale den op der, hvis jeg behandlede den med Forsigtighed, men Fyren var af en anden Menling. Den gjorde en desperat Anstrengelse for at komme under noget flydende Affaldstræ, der lig,e ,g led \forbi, og diet lykkedes. Den forræderiske Krog gav efter, og væk var Fisken, klar til Kamp en anden Dag. Naa, den havde givet mig Fornøjelse for alle Pengene, og med Fred i Sindet pakkede jeg sammen og plaskede hjemefter over Engene. Mandag Morgen mødte j,eg Fred ved Arbejds" anvisningskontoret og efter at have sludret en halv Times Tid blev vi enige om at prøv,e paa at komplettere vor Beholdning af Maddingfisk. Vi havde Held med os og fik Skaller nok til en hel Ma.aneds Geddefiskeri. I Løbet af Ugen blev Vanr det klart, og da ingen af os endnu havde fa.aet Arbejde, blev vi enige om at hilse paa Esox lucius .

SPORTS-FISKEREN

Mandag Morgen begav vi os af Sted med hver sin stang og en god Forsyning af Smaaskaller. Vi kom ned til en smuk naturlig Bugt ved Floden:; hvor der stod Siv langs Kanten; her ordnede vi Grejerne, jeg· satte en livlig Skalle paa, og Fred gjorde ligesaa. Aldrig· saa snart havde min rørt Vandet, før den gled bort, et pænt Løb, men et daarligt Varnel. (Jeg holder ikke af at faa et Løb ved første Udkast). Jeg gav Fisken Tid og gav saa Tilslag, men fejlede totalt. Jeg kastede ud igen og havde ikke haft ude i mange Minutter før jeg saa en Fisk slaa en Meter fra Floddet, og bort gik det. Jeg gjorde lige som sidst og fejlede paany. Dette gentog sig en 4-5 Gange, mens Fred ikke fik et eneste Bid. Naturligvis aflever.ede han en Række gode Raad og da.ar lige -Vittigheder, saa tilsidst sagde jeg: »Hvis jeg faar et Løb til, kan du tage den«. Ordene var næppe ude af min Mund; før mit Flod forsvandt igen ; saa gav jeg ham stangen. Tju - og Fisken var pa.a. Efter et Par Minutters Kamp blev den landet - 5 1/ 2 Pund. Derefter kastede vi omtrent en Time, men fik ikke flere Tilbud. »Hvad med at prøve længere mede ved Præstens Høl? « foreslog jeg, »jeg tror vi kan faa en Fisk til dernede ,< . Vi gik en ,halv Fjerdingvej længere nedefter og begyndte at fiske paany. Her var Biddene hyppige og voldsomme og Fejlslagene ligesaa hyppige. Jeg havde aldrig oplevet Magen. ' DHsidst sagde Fred, som havde fejlet flere: . »Vi maa vist give dem noget mere Tid«. Mens jeg tændte en Cigaret, saa jeg mit Flod ligge paa Siden. Saa forsvandt det, plop! Siss, Fisken stoppede, da løb Linen gennem Vandet. den havde taget ca. 15 Meter Line. Jeg gav den et Mirnut, saa strammede jeg Linen og gav Tilslag. Efter Hugget havde jeg ventet en stor Fisk, men blev meget skuffet, da jeg følte den i Enden af Linen. Jeg halede den op og· saa ved første Blik, at den ikke vejede over halvandet Pund. · Da jeg tog den af Krogen sagde Fred: »Nu har, jeg en pæn en«. Han fik sin F,isk, ca. 2 Pund. Saa blev vi enige om at gaa hjem. Næste Morgen bes:uttede vi a t prøve de to Steder igen og fik et halvt Dusin pæne Fisk paa mellem 4 og 6 Pund. Vi havde ikke taget mange Skaller med denne Gang. Jeg havde den sidste paa, en Fyr paa omtrent 'I• Pund og en temmelig saaret Kriger var det. Jeg havde taget en Fisk med den og haft et Fejlslag. Men den var ingen Bangebuks og prøvede tapper t at finde en Fisk til. »Den er løbet fast« bemærkede Fred. Han havde opbrugt sine Maddingfisk og var nu kun

1937

Tilskuer. Floddet rørte sig· ikke. Jeg var lig'e ved at trække ind, da det begyndte at synke. »Vær stille, der er en pa.a! « Jeg ventede et Øjeblik, saa slog jeg. Jeg har mange Gange siden fortalt om min Stang i det Øjeblik. De:n blev til en Halvcirkel. Det gjorde ikke Spor af Indtryk paa Fisken, den gik sin Vej, som om intet var hændt. Saa opdagede den, at der var noget paa Færde, den rullede bare rundt en Gang. Jeg saa en stor Hale sti:kke op af Vandet ; et Plask, og væk var den. Atter gik jeg skuffet hjem. Efter The gik jeg· over til min tidligere Forman d med den Gedde, han havde spurgt efter. En af de 4 Punds var det. »Tak skal du have, Joe. Du kan begynde at arbejdie dgen pma Mandag, hv,is du bry:der dig om det! << sagde han. »Vi skal have lavet en ny Vej <<. Jeg gik i Arbejde og en Timestid senerie kom Formanden for at hilse paa mig. »Goddag, Joe, her har du en Daler for den Gedde. Den smagte stora.rte1J. 1Men du skul'die set en, som rni.in Fætter tog i Gaar i Præstens Høl. 141/ 2 Pund! «. For Fremtiden skal jeg lægge mig alvorligt efter Fiskeri med levende Agn. L. E . C.

Drenge forbliver Drenge. (Ross i Fishing Ga.zett,e ). Gamle Onkel Arthur fortalte mig det en Aften kor t før sin Død. Han var blevet blødgjort af god Vin og fede Cigarer, ellers vilde han aldrig have røbet den eneste besk~mmende Begivenhed i 65 Aars uplettet Sportsfiskerkarriere. Han skammede sig slet ikke over det, tværtimod skratgrinede han saadan, da han fortalte det, at han nær var gledet fra Lænestolen ned paa Kamintæppet. Han maa have været omkring 75, da det skete. Han opholdt sig i en lille walisisk Landsby ved Enden af en la ng Bjergkløft, ventende paa, at Højvandet skulde .faa Havørrederne til at gaa op. Han havde været der i 14 Dage, ikke en Draabe Regn var faldet, og ikke en eneste Havørred havde vist sig i Floden. Han skulde hjem om Mandagen, og da det biev Lørdag Morgen, havde han opgivet alt Haab. Ved 1-Tiden blev det et frygteligt Tordenvejr, Regnen styrtede ned i Strømme hele Eftermiddagen og Aftenen med. Søndag Morgen spadserede han op mod Kløften saa langt, som til den gamle Bro, 3 Fjerdingvej ovenfor Landsbyen, og stod der og saa paa Floden, som hvirvlede ned mod Havet. Den dannede en eneste væl-

1937

SPORTS-FISKEREN

dig brun Strøm fra sin Kilde oppe i Højderne til den lille Flodmunding nedenfor Landsbyen. Nær Broen, i en lille Kampestenshytte, boede Hugo, Flodvagten, og da Onkel Arthur sad der paa Broens lave Stengelænder, kom den gamle Fyr drivende i sit bedste Søndagspuds. I sit Arbejdstøj, af alderstegen Vadmel, lignede Hugo en munter gammel Vagabond, men naar han havde sit sorte Sæt paa og den lille rundpullede Søndagshat, havde han et Udtryk af gudfrygtig Sørgmodighed, der fik ham til at ligne en anden Klasses Bedemand. Det gudfrygtige Udseende var imidlertid det bare Bluff, og Sørgmodigheden skyldtes maaske, at det var umuligt at faa noget at drikke paa Hviledagen. »Naa, Hugo, jeg skal af Sted i Morgen «, begyndte Onkel Arthur, »saa jeg er lige listet herop for at sige Farvel til næste Aar«. »Ak«, Hugo rystede paa Hovedet og spyttede sørgmodigt ud over Rækværket. »Det skulde ellers have moret mig at se Dem ,tage et Par Opgængere. Kan De ikke fiske i Morgen. Vandet vil være glimrende«. »Nej, ikke noget at gøre. Skal med Morgentoget«. »Naa, saadan. Det er Synd; det er det sandelig«. »Jeg tror, · det er et Held, at Vandet ikke er en Smule klarere «, sagde Onkel Arthur, »ellers kunde jeg være blevet fristet til at snyde mig ud i Dag, naar De ikke saa det«. Der blev en kort Pause. »Der er et stort Bagvand nede i Krattet der«, Hugo pegede ned ad Strømmen, »der maa være fuldt af Fisk nu. Det er det eneste Sted, de kan være, naar Vandet te'r sig som i Dag«. Der blev en længere Pavse. Hugo tændte sin Pibe og udsendte tykke Skyer af hvid Røg, medens det gurglede mystisk i Røret. »Ser De, det vilde ikke være at overtræde ret mange af Reglerne «, bemærkede han omsider, »hvis vi gik ned til det Bagvand med en Stang. I hvert Fald er der for mange af dem nu. De har ikke godt af at gnide sig saa meget op ad hinanden, som de sagtens nu gør «. Han kiggede paa Sned op mod Onkel Arthur for at_ se, hvorledes . han tog det Vink. Den gamle Gentleman var lamslaaet. For det maa bemærkes, at Landevejsrøveri, Vekselfalsk eller Mord i Landsbyens Øjne var den rene Børneleg sammenlignet med den uhyre Forbrydelse at fiske om Søndagen. Og at den Ide skulde komme fra selve Flodvagten var nærmest fant astisk. »Vel, hm-m «, sagde Onkel Arthur, da han havde faaet Vejret lidt, »De overrasker mig, Hugo. Det er - er rent pinegalt, Hugo. Det tør jeg slet ikke tænke paa. Jeg mener - hm - det vil sige - æh - tror De, der er nogen, som ser os «.

Ti Minutter senere l.i stede t o ældre Her r er i respektabelt sort Søndagstøj langs Flodbredden · gennem den tykke, vaade Underskov. Den ·ene humpede frem i en Slags Halvandengalop, for han havde en Fluestang - til at skille ad i tre - skjult i det ene Bukseben. Af og til saa de sig brødebevidst tilbage, og naar de traadte paa en Kvist, som knagede, bandede de, men sagte, fordi det var Søndag. De naaede Bagvandet, som laa i en dyb Kløft mellem Træerne og næsten u forstyrret af den stærke Strøm. Onkel Arthur havde sprængt sine Seler, og en stor Fugl af Kragefamilien havde tilsvinet Hugos den rundpullede. Udenfor Bagvandet larmede Floden vildt mod Havet, men selve den lille Dam var temmelig rolig, og det brunlige Vand hvirvlede ganske svagt rundt, som Suppe, der er lige ved at komme i Kog. Hugo bandt to fede Orme paa en stor Krog, satte et Par Synk paa Linen og lod den gaa ud i Floden. De saa paa, at den blev ført langsomt rundt. Pludselig strammedes den og førtes op ad Strømmen. Stangspidsen bøjedes voldsomt. Hugo holdt igen, for hvis Fisken først naaede Strømmen udenfor, vilde den straks være bleven ført bort. Stangen bøjedes næsten i en Halvcirkel, saa brast Guttet. En ny Krog blev hurtigt monteret og atter blev Maddingen taget næsten med det samme. Efter en kort og hidsig Kamp, laa en smuk Havørred, lige opgaaet fra Havet, paa Bredden. Den gamle Stang var ude for slem Behandling den Dag, men holdt sig t appert. Sidenhen var den rigtignok permanent bøjet, som en gammel Herre med Lumbago. Efterhanden blev 8 fine Fisk paa op til 3% P und oplagrede under en stor Klippeblok paa Bredden. Deres Fangere lagde dem paa Rad for at beundre dem, men Fiskene saa saa bebrejdende paa dem, at de følte sig ilde tilmode og puttede dem ind under Stenen igen. Hugo havde tabt sin Søndagsmaske, tilligemed den pressede Fold paa Bukserne og Glansen paa de velpudsede Støvler, for han havde været i til Knæene. Hans Fantasi var en Del optaget af, hvorledes han skulde forklare sine bedste Klæders Udseende, naar han kom hjem. Den Aften var der første Klasses Sensation i Landsbyen. Hugo, den gamle Synder, havde ikke været i Kirke i mange Aar, og var P r æsternes Sor g. Men :µetop denne Søndag, Kl. 6, vandrede han langsomt ned ad Hovedgaden, uden at se, h\1€rken til højre eller til venstre. Hans Hoved var bøjet, som bar han Alverdens Synd paa sine Skuldre. Han tog ydmygt Hatten af (den havde en stor hvid Plet øverst oppe) og traadte ind i Kirken. Ved Bønnen hørtes hans Stemme over alle de and· e. Under Salmerne s temte h a n i som Torden, saa at Præsten skævede t il Hvælvingerne for at se, om de

SPORTS-FISKEREN

holdt . Under Prædi~enen var · han den mest opmærksomme og saa kun paa sit Ur to Gange. Saaledes gjorde Hugo Bod; det var, saa vidt Onkel Arthur vidste, første og sidste Gang, han gik i Kirke. Det gjorde Onkel Arthur ikke engang. Efter Mørkets Frembrud g ik han ned og hentede Fiskene, saa drak han en halv Fla::.ke Portvin, røg to stærke Cigarer og gik i Seng. I Løbet af Natten kom der atter et forfærdeligt Tordenvejr, men intet Lyn traf Onkel Arthur, hvilket Hugo betragtede som en himmelsk Mangel paa Retfærdighed.

»Man maa hjælpe sig, som man kan!« sagde Kællingen ... Har De, '.kære Sportsfælle, nogen Binde været saa :letsindig, bestemt a t love Deres Kone Fisk til Middagen? - Ja, det har jeg ogsaa - men man skal nu være varsom med den Slags Løfter - ganske vist redder man si1II en paa højere Sted velset Fisketur. Allerede det er noget - mr2n selv den længste Tur faar jo en Ende, og hvad saa? Det solideste bliver nu alligevel at holde sin SU ren og holde sig fra al Køkkenfiskeri og hel:'lige sig den rene og hø,j e Sport: at fiske kun for F:o rnøjelsen og ikke for at fange Fisk - dette aabner jo iøvrigt Muligheder ogsaa for en fatti1II Mand sportsmæs,s igt set maa det jo være lige saa tilfredsstillende at kaste sin Flue i Præstens Mergel.grav som i en fornem norsk Elv - det første har jeg prøvet, da jeg for lang Tid sideni fik mine før:ste Fluer i Hovedet - i mere end: een Fbrstand. - Naa, man kan lige saa lidt nu som tidligere snakke mig fra, at der var lovet Torsk til Middagen; jeg startede altsaa mit Fartøj til Turen, l'i!lad drak jeg til Motorens højlydte Brummen (Archimedes Model 1912- min medbragte Thermokaffe, mens jeg nærmede :n:ig F'iskes:tedet - det var jo ikke godt at vide, om der b:ev Tid til det senere, n a.ar før,st Storfiskeriet var begyndt; jeg satte min gamle prøvede Torskestang sammen, satt2 Hju\'et paa og t r ak Linen gennem Ringene, anbragte Forfan:Iiet og tog Æsken med Spinnere - men Ud~ 8kriJften paa d enne, der i stø·r ste Hast var puttet i Rygsækken, fik mine vildt flagrende Lokker til at s.taa stive i Br'i sen: paa Æsken stod: Modeller, Savblade, Drivbor m. m. - og paa Toften s,ad jeg! Na.a, hvad gør man ikke for at glæde Konen, som Brandstrup siger: jeg satte Motoren 'l Staa og Tankeværket i Gang ; heldigvis var der i bemeldte Æske (under m. m .) en ga!:ntmel afrakket Flue, 1

LJ:5

Red spinner Nr. 10 - altsaa en /Krog - hviCket jo dog, naar alt kommer til alt, er det vigtii'.?\Ste ved alt Køkkenfiskeri; Forfang havde jeg nok af - et af de smaa baadformede Blylodder blev pudset, saa det skinnede, Fluen fastgjort til dette med et Stykke Fjedertraad af en itubrækket Svirve,l - og sia a begyndte »Fiskeriet«. En Teoretiker vilde vel gtre Ophævelser over Forske!Jen mellem stangens Sværelse og Krogens Lidenhed - men graa er al Teori! Det tør svagt antydes,_ at første Hug fik det t il at gibbe lidt i en 1?la mmel Synder - det var jo den mangeaarige Fiskerære, der stod paa Spil ikke overfor et Par itilfæld1ge Kammerater, men overfor selve den hjemlige Skt. Peder, alle Fisket ures milde Skytshelgen (c/Jer er De eneraadende paa det Punkt?) Ganske vist hører 1man tit, at en Torsk bliver for godt behandlet - dog mest paa Landjorden m en hvordan kan man andet i en Situation, hvor Krogen siger lille Fluestang og stangen !Krog :Nr. 1; en Laks paa Flue vilde blegnet af Foraq:else, hvis den havde set, hvordan første, anden og tredie Torsk blev behand':2t og landet ; der var kun de tre Hug, og da de havde en hæderlig Kogestørrelse, hikkede jeg hjemad med en god Samvit· tighed, for - for atter at citere Brandstrup: »det er saa rart at se sin Kone glad!« Nu er der kun et Spørgsmaal, der piner: Skal jeg nu prale til Kammeraterne om den fine Form for Spinning med lille Enkeltkrog - el':er i Stilhed forb~~\aa den tarvelige Brug af svær Stang til det fine Fluefiskeri? Med F'iskerhilsen 1

202.

»Laksen«

Grønland.

I Svensk Fiskeritidsskrift fortæller Ludvig Munsterhjelm nogle Iagttage1:'s er af »Laksen« i Nordøstgrønland, hvor han har haft Lejlighed til at besøge en norsk Fangststation. Det synes i det hele taget, at Nordmændene har bedre Tag paa at udnytte Østgrønlanct: end vi Danske - men det er en anden Sag. L. M. gør opmærksom paa, at den saakaldte Laks er Fjeldørred - Sal:ml::i alpinus m ens den ægte Salmo Salar ikke forekommer i den Dei~ af Grønland. De indfødte Grønlandere og Dansk Grønlænd1e re har iø,v rigt læDJ•tst været klare herover. Laksen kaldes paa Grønlandsk - !Kapis1lik , mens FjelM·rreden hedder - Ekaluk og af Danskerne deroppe kaldes Laksørred. Den første forekommer i nogle Elve i Mellemgrønfand - i

SPORTS-FISKEREN

1937

Sukkertoppens og Holsteinsborgs Distrikter. Munsterhjelm mener, at den grønlandske Fjeldørred holder til i de større Søer, som fører Vand hele Aaret, og kun nu og da søger til Havs. I Søerne findes ,Krebsdyr og Larver nok til at ernære »Ekaluk« ogsaa, naar I.sen ligger, og hanr mener, at Legen finder Sted under Isdækket, Smaaørredernes værste Fjende er Lommen, Colymbus septentrionalis, Simaalomi, som Nordmændene kalder den. Er der ikke J:.,om i en Sø, nytter det ikke at søg1e efter Fjeldørred. De større Fisk jages i Fjordmundingerne af Sælen - Foca foetida - Grønlændernes Natsek, Netside eller Ringsæl. Munsterhjelm mener, at den! gr.Ønlandske Fjeldørred er noget artsforskellig· fra den svenske - den er mattere i Farven, mere grtnlig end blaasort paa Ryggen og mindre teglrØd paa Bugen, men han lover at foretage nærmere Undersøgelser. Samt1i1gJe Ørredfisk er imidlertid saa varierende, at Hr. Munstenhjelm hverken bliver den første eller sidste, som faar Kvaler med at udrede de paa,staaede Artsforskelligheder. For Sportsfiskere har det en vis Interesse, at L. M. tog· dem paa Spinner og 1miener, at de kan tages paa smaa sorte Fluer. Vil en dansk Sportsfisker gerne derop, er den sikreste Vej at gøre ,sig gode Venner med en norsk Skipper. Vi Danskere faar ikke saa let Adgang til denne danske Kd'.oni! A. H.

Odense Aa. Komiteen, som for et Par Aar siden blev nedsat for at finde Udveje til Rensning af »Danmarks mest snavsede Aa« har haft en Expert fra Mi.inohen oppe at se paa F01'holdene. Som refereret i vort Septembernummer efter Ferskvandsfisker,ibladet Nr. 4 og 5 1937, foretog· Magister Otterstrøm i Fjor en Studierejse til Spildevandrnmæggene i Miinchen og Amberg. Det var en Ingeniør fra A111lægget i Mi.in:chen, som besøgte Odense og i F ø,lge den fynsk,e Dagspresse foreSllog en U d'byi;(ning af Renseanlægget i Ejby - nedenfor Odense - og mente, at der kunde udvindes billig Gas a f Slammet, samt bygges Udluftningsdamme, i hvilke der kunde avles Karper og Ænder. Den billige Gas maa have vakt Forhaabnin ger paa visse Hold, for Dagen efter var et Odenseblad ret ivrigt for at »sl:aa koldt Vand i Bl'.odet« og reducere Expertens Udsagn in absurdum. Vi sk ulde ikke sætte Næsen op efter bill:ig Gas og And~steg ! For de nedenfor Odense liggende Kommunier - Seden og Aasum - vUde de t naturligvis væ1·e

af Betydning, om Aaen bley nogenlunde ren: efter at have passeret Odense, ligesom vi Sportsfiskere med Glæde maa hilse en Aa, hvor E'jbygedder atter kan gaa op fra Fjorden. For den Del af Aaen, som løber gennem selve Byen, vil <rer blive sørget ved et stort KJloakanl~ fra Dalum Kommune, som nu sender en stinkende Grøft ud i Aaen v:ed Fruens Bøge. Dalum Papirfabrik, som forhen var ret skæbnesvanger, har allerede hygget store Rensedrum;me. En af IngeniØrerne ved denne Fa.brik er forøvrigt et ret ivrigt Medlem af D. S. , og et af Komiteens mest indflydelsesrige Medlemmer, Amtslæge Heerup, har nyligt indme''.dt sig. Naar alle gode !K ræfter forener sig, faar vi veil nok enigia,ng vor smukke Aa igen til Gavn og Glæde for Byen i Almindelighed - og 5. Særdeleshed med nye Chancer for os Sportsfiskere. Odenseaner.

Om Regulativet for

Skjern- og Vorgod Aa. Erndielig fik Sikjern Aa siit Regulatiiv i Orden. Her, som alle andre Steder, voldte dette Besvær og Gnidninger til Trods for, at Regulativet var en Nødvenrdiig;hed for Bevarelsen af Laikse- og Havørredbestanden, og man begriber ikke, at Ringkøbin:g Fjords Fiskeriforening var blandt dem, der · øvede Modstand. I første Instans maa man se paa Laksens Indvandringsforhold i Ringkøbing Fjord og følge dens Vandring op W Legepladserne i Aaen. Kender F iskerne da endnu ikke Betydningen af, at Laksen har Fred for Garnfi:skerne, naar dien har naaet Aaen? Skulde dette ikke være T111ældet, maa man beklage, at en saadan Forening har en Formand, der ikke har den fornødne Indsiig;t i det, han repræsen t,e rer og villigt sætter Navn under hvad som helst, blot det er en Kritik af uegennyttigt Arbejde - Offenvilje fra Lodsejere og Sportsfiskeres Side. Dernæst skal bemærkes, som saa ofte f1ør, at kun faa Procent af de i Aaen værende Laks bi.der, og netop derfor er Regulativet af uvurderlig Nytte for Fjordfiskerne vied, at j.o flere Laks, der udklækkes i Aaen, jo fl ere Laks vil der blive i Fj orden, og finder F jordfiskerne sig i, at der ~ægges Hindrin ger i Vejen for at opelske en større Laks,ebestand i Fjorden, ma.a Ansvaret jo blive deres eget.

SPORTS-FISKEREN

Hvis man derfor kunde paavise, hvor mange Laks, der skulde W for at holde en bestemt Bestand oppe, vilde det simpelthen i Fjordfiskernes Love blive vedtag:et, at dette Antal skuld'e kunne gaa op i Aaen for at yngle, da Nedgangen i de senere Aar har været mærkibar, thi Fjordfiskerne underminerer jo ellers deres egen Eksistens. Regulativet for Slk jern Aa er• saaledes ikke et Træk om Mag,t eliler List, men en Sag, som Fjordfiskern·e maa hilse med Glæde, og det næste, der maa ske, er, at Fjordfi'skerforeningen for Ringkøtling Fjord maa udnytte de Fordele, et saadant Regulativ byder, og i Samarbejde med Regulat.dvets Bestyrelse hjælpe til at forøig:e den LaksestaJIIlime, der her hører hjemme, det er den naturlige Vej at gaa. Tænker man sig al Fiskeri i Fjorden forbudt, vilde der komme betydelig flere Laks op i Aaen end nu, men hvad vilde dette nytte, hvis man her havde Lov til at fange dem aille? Hvor skulde da Yn,gelen komme fra. Efter dette maa Fjordfiskerne (med Red. Vilh. Nielsen som F:ormand) kunde forstaa, at de Folk, der har gennemført Regulativet ved Skjern -.Aa, har arbejdet efter rent fagllige Retningslinier og .skyldes Tak for det Arbejde, der trods ukyndige Indgreb alligevel blev gennemført. Regulativet er stadffæstet den 7. Juni og træder i Kraft den 1. August i Aar.

Ho~stebro, 24. Juli 1937. Bogtrykker S. Sørensen.

................................................................................... Et og andet. .... .. aaaaaaaa

aaaaaaa a aaa

aaa

aa a a 111 aa

a I aa

a I a aa a a I

aa aa

aaaaa

Anmeldelse. Arvid Boklin: Konsten att fiska med fluga. (90 S.ider) . Wahlstrøm & Widstrand, Stockholm. (Heft. 2,75, indb. 3,75 sv. Kr.) »Af al Sport er der ingen, som fordrer en saadan Grad af Omdømme, Kendskab, sikkert Øje, Beslutsomhed, Koldblodighed og fremfor alt Træning, so,m Fiskeriet med Stang og kunstig Flue«. Saa:ledes indledes ovenstaaende lille Bog, der er et Led i Rækken af de i de senere Aar nogenlunde talrigt udkomne skandinaviske Skrifter om Sportsfiskeri. Den ,gii.ver sig ud for at være henvendt til den helt grønne Novice i »the gentle art«, men rummer dog meget, som ogsaa den erfarne Fluefisker med Udbytte kan »tage til sig« - han vil nikke genkendende til et lille mteressant Afsnit: »Fiskens Mentalitet«.

1937

Der er i Tidens LØb gjor,tJ mange Forsøg paa at give en udtømmende Vej'1edninig: i »Kunsten« denne Bog synes at være et af de særdeles heldige: den er 1gtrundig og dog livligt fortalt - forsynet med udmærkede Illustrationer og Fluetavler og skrevet paa et Svensk, tier i.Ikke trænger til Oversættelse - og gennem hele Skildringen gaar som dem.1 røde Tra:ad den passionerede Fluefiskers varme Interesse for »den skønne Kunst«. Den kan paa det bedste anbefales. 202.

* Mere om Stenfluen. I Bearn - Pyrenæerne - bruger de lokale Fiskere en levende Agn, som de kalder »La Barbolle«. Det' er Larven alf Stenfluen Perla bivandat a, som ikke findes i Danmark. De fangne Larver kan opbevares et Par Dage, naar de in:ddrysses med Mel! Ørrederne er helt tossede efter dem. De bider bedst fra 9-10, og eft er Kl. 4. 1

* Rensning af Kloakvandet. Spørgsma.alet blev i sin Tid rejst i Købstadforerningen af Viborg Kommune, som fik sine søer ødelagt af Kloakvandet. Indenrigsministeriet tog Sagen op og indhentede en Række Oplysninger, der sammenfattedes i et Cirkulære, som blev bilagt med Udtale1lser af Sundhedsstyrelsen, Fiskeridirektoratet, Ingen1ørforeningen 01g: Polyteknisk Læreanstalt. Han anbefalede at lægge dette Cirlære til Grund ved Undersøgelser i Byerne. Nogen Grundrngel finde,s ikke, Spørgsmaalet maa løses indenfor hver enkelt Kommune. Der er tre Spørgsmaal, man kan samle sig om: 1. HvHken Grad af Renhed kan man kræve ved Tilløbet fra Fjordene og de ferske Vande? 2. Hvem vil man overfor de Lovregler, man har, give Paataleret \uddver Lodsejerne? Man har i den nye Naturfredningslov givet Fredningsnævnene Paataleret. 3. Hvem skal dømme i disse Sager? Man rejser her Spø·r g·s maalet, om der bør være Sp'ildevandskommissioner udover die eks·isterende Vandvæsenskommisisioner. Sagen har ikke alene Interesse for Kommunernie, men ogsaa for en Række Fabriksvirksomhed:er.

················································································ Fredede Fisk, Undermaalsfisk . eller Undermaalskrebs skal atter udsættes, hvadenten de levedygtige eller ej.

··················································••11••·························

SPORTS-FISKEREN

1937

Hold Stien ren. Husk, naar De besøger en Fiskeplads at fjerne MaidJpapir, Ægig,eskaller o. 1. Tiden har udvik.let sig saaledes, at man mange Steder i Landiet knap t.aaler at se en Bil med Turister uden vedkommende straks bedes fjernet. Dette er jo heldigvis endnu ikke Tilfældet i Jylland ved vore herlige Aaer,. og ved en line s im ule Betænksomhed vil v'i s,tBJdii,g soim Sportsfiskere være vclkomne og bidrage til, at den Kampagne, som i Ttden raser mod: Efterladens~aber i Naturen maa komme siæst til OS,

Et Par gode Fisk. I Storaaen nær Holstebro blev der søndag d. 24. Juli fanget en Laks paa 16 Purnld paa Flue. Om Mandagen steg Rekorden, idet en ung Mand ligeledes fangede en Laks paa Flue, der vejede knap 27 Pund.

~··············································································~ Tilgængeligt Fiskevand ................................................................................. . Borris Fiskeriforening: Ca. 30 km Fiskevand, Dag kort a 2,50, Ugekort a 10,00, Aarskort a 25,00 faaes i Østergades Kiosk, Skjern, Kliivers Hotel, Borris, Ahler Østergaard og Hotel TroldhØj, Troldhede. Kort til Vorgod Aa faaes hos Gdr. Th. Rosbjerg, Borris, samt Hotel TroldhØj, Troldhede. Sdr. Felding Fiskeriforening: Dagkort a 2,50, Aarskort a 15',00 faaes paa Hotellet i Sdr. Felding og hos Gdr. Henning Christensen, Skovbjerg. Storaaen, Holstebro: Ca.. 35 km Fiskevand. Laks, Havørred, Stalling, Gedde. Priserne paa Fiskekort er følgende: Terrainet ved Holstebro : Aarskort 20 Kr., Maanedskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Terrainet ved Vemb:

Missionshotellet -

Holstebro.

33 Værelser med varmt og koldt Vand, lukkede Bilgarag!'!r med Centralvarme. Pension efter Aftale. - Ingen Drikkepenge.

Telf. 125.

M. Jespersen.

Grønlunds Hotel Tlf. 19

modtager Lystfiskere i Pension fra 6- 8 Kr. efter Behag pr. Døgn. Ferskrøget Laks faas hele Sæsonen. P. M. Pedersen, Skjern.

Gæstgivergaarden Troldhøj, Troldhede Tel!. I.

Paa Gæsfgivergaarden udstedes Fiskekort til Vorgod og Skjern Aa. Beliggenhed meget central. Pension efter Aftale. Ærbødigs! C. Christensen

Aarskort 10 Kr., Dagkort 2 Kr. - Hele Terrainet : Aarskort 25 Kr. - Kort faas hos Martin Schmidt, Nørreports Kiosk, FrØjk Fiskepark, Bager Andersen, Bur, og Vemb Gæstgivergaard. Aars- og Maanedskort faas dog kun hos Martin Schmidt. Harteværkets Reservoirer: (NØrresø, Søndersø og Stallerup SØ). Geddefiskeri. Kort kan kun faas paa Værkets Kontor: Rendebanen 4, Kolding, og hos Gaardejer Clemmensen ved Dybvadbro St. Priserne er for: Aarskort Kr. 30,00, Maanedskort Kr. 10,00, Ugekort Kr. 6,00, Dagkort Kr. 2,00. Medlemmer af »Dansk Sportsfiskerforening« faar udstedt Kort til halv Pr,.:; mod Forevisning af Medlemskort. Kolding Aa: Ørredfiskeri. Kort faas hos følgende: Isenkræmmer E. Lumbye, Adelgade, Kolding. - SØnderbro's Kiosk, Sønderbro, Kolding.. - Hvilested Kro pr. Ejstrup. - Afholdshotellet i Ejstrup. - Gaardejer M. Nissen JØker, »Hvilestedgaard« ved »Trudsbro«. - Pa1 Kortene er angivet de Strækninger, hvortil Kortene gælder. Prisen paa Kort er: Aarskort Kr. 22,00. 3 Maaneders Kort Kr. 13,00 1 Maaneds Kort Kr. 8,00. Dagkort Kr. 2,00. Skive og Omegns Lystfiskerforening: Ca. 15 km Fiskevand i Karup Aa ved Hagebro. Dagkort a 2 Kr., Ugekort 5 Kr. faas i Hagebro Kro og ved Albech, Perfekt, Torvet, Skive. Foreningen staar til Tjeneste med alle Oplysninger og er villig til at yde Bistand ved Tilrettelæggelse af Fisketure. INDHOLDSFORTEGNELSE.

Generalforsamlingen i Skive - Historien om en Gedde - Drenge forbli'ver Dren:ge »Man maa hjælpe sig, som man kan«, sagde . Kællingen -»Laksen« i Grønland - Odense Aa ...:.._ Om Regu1ativet for Skjern og Vorgod Aa - Et og andet.

................................................................................

Knudsens Hotel byder Dem de gode Værelser og den bedste Mad.

Tu.

410 - 21

Holstebro

Ved Karup Aa. Lystfiskere modtages i Pension a 6-7 Kr. pr. Døgn - Fiskekort udstedes.

Fru Karen Mørtens Karup St. Jylland

Reflex Spinnere til Laks & Ørred. Nr. 1, Længde 70 mm, Vægt 45 gr. Kr 4,50 Nr. 2, Længde 50 mm., Vægt 25 gr. . . Kr. 4,00 Ekstra Forsølvning med Bagkroge.

Carl Rasmussen, Telefon 106

Urmage, - Hadsten.

Teleion IC6

SPORTS-FISKEREN

1937

IDIE~ IFIISIKIESI A\~fi ., IDIE SfJfilEII<\! ~~i~~~~~~iillr.!-!:11:ii=r.::1~.=..:; ;,=-1=·,-=•"'-"'-"'l-=-c-r-1;---= =aiiy-=-=1= (=-=li=l9 Er fremstillet af ALL CO C K S bedste Splitcane. ; = r : = J =, ·h - 1 ·v·c·I + --1....SSI -•~==•·· '""'V"'"' ia==o : ~ «=iCM---·I

,;;;;,

·I

lt-ESI

v=,-,.

Den kan anvendes som:

~ ~- -- - ~

+·-,·-·---,

....

1-- 1·

v==~ID

3delt - 12 Fods Fluestang eller

ALLCOCKS-KOMBINATIO NSSTANG

2delt - 8 Fods Spinnestang med ·Agatringe overalt.

BESKYT DERES LINE! BRUG ALLCOCKS "LINEFLOTE" DER STAAR ALLCOCK PAA ÆSKEN -

ii11111111m1111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111111i

Allcock o~ Har~ys Lystfiskeri-, Jagt- og Sportsartikler.

l!i!!!

Køb, hvor der er Udvalg. Forlang Katalog og Priser tilsendt

Fiskeriartikler i stort Udvalg. Medlemmer af Dansk Sportsfiskerforening IO pCt. Rabat.

~ii-6

LYSTFISKERE SE HER!

Et meget stort Udvalg i line engelske Fluer, Spinner, Liner, Fiskestænger, Hjul m m fore• lindes. hos undertegnede til bi ligste Priser

A. DAMGAARD, HOLSTEBliO TELEFON !?11

AF-~~~~~~IXJ!!lll:ll~~!ltll::~~~~

Hotel Schaumburg, Holstebro. Te!!. 42 - 172.

Statstelefon 16.

Byens ældste og førende Hotel. Værelser fra 3 Kr. -

I. Kl. Køkken. -

Bilgarage.

Westy Hald.

Holstebro Turistforening

Lystfakere anvises Fiskepladser for Laks, Ørred og Stalling samt Gedder. - Dagskort a 2,00, 14 Dages .<,01t 10,00, Aarskort a 20,00. Vemb Strækningen indbefattet. Dagskort løses i Kiosken . Frøjk Fiskepark og hos Martin Schmidt. - Maaneds- og Aar.skort kun hos Martin Schmidt.

Fabrike n "Har ritz", Telf. 7196

Banegaardsgade 3 i, Aarhus.

Telf. 7196

Formand: Dr. med Chr. Lottrup Andersen, Bernstorffsvej 91 a, København, Hellerup. Næstformand: BØdkerm. Carl Christensen, Skjern. Sekretær: Førstelærer S. Bork-Andersen, Askeby. Kasserer: Postassistent Chr. Lauridsen, Skjern, Postkonto 11140. Kontingent og Indmeldelse samt eventuelle Klager over Bladets Forsendelse sendes til Postassistent Chr. Lauridsen, Skern. Kontingentet er 8 Kr. aarlig. Ægtefæller dog kun 11 Kr. For Medlemmer af Lokalforeninger med indtil 40 Medlemmer og med mindst 0 18 af Medlemstallet L.--idmeldt i Landsforeningen, er Kontingentet kun 5 Kr. Det samme gælder for Lokalforeninger med over 40 Medlemmer og mindst 25 indmeldt i Landsforeningen. Hvis Forholdene taler for det, kan Bestyrelsen dispensere fra disse Bestemmelser. (Lokalforeningerne skal selv incassere Kontingenterne.) Artikler til Bladet bedes indsendt inden d. 10. i hver Maaned til Redaktøren, Apoteker Axel Holm, Overgade 6. Odense. Tel!. 3176. Foreningens Medlemsorgan »Sportsfiskeren« udkommer d. 1. i hver Maaned. Trykt i S. Sørensens Bogtrykkeri, Holstebro.