Lydordsbog by Dan Knudsen

En lille historie om lydord og deres anatomi

En inspirationshĂĽndbog Skrevet af Dan R. Knudsen

At høre med øjnene

De fleste af os kan forbinde lyde og former. Den ene figur hedder Takete og den anden Booba. 98% af alle adspurgte synes det er Booba til venstre. Lydord er et af tegneseriemediets mest unikke og karakteristiske virkemidler. De nedstammer fra det, der hedder onomatopoietika eller knap så kryptisk; lydmalende ordbilleder. I tidlige tegninger og tegneserier gjorde de ikke meget væsen af sig. Lyden blev skrevet lige ud af landevejen, som den blev hørt: BANG! Men efterhånden som tegneserien udviklede sig som medie, udviklede lydordene sig med. Det startede i det små. Var lyden højere, var bogstaverne højere, og stille og roligt fik lydordene stadigt mere karakter. De fik former og kanter og farver og alskens falbelader, der understregede netop dén lyd, som de beskrev. De holdt op med at være lydORD og blev til lydBILLEDER. Nærmest en umulighed – for kan man høre med øjnene? Svaret er underligt nok: Ja! Synæstesi kaldes det, når sanseindtryk forbindes på uvante måder. Nogle mennesker opfatter

f.eks., at tal har farver. Det er en forholdsvis sjælden evne – til gengæld kan langt de fleste af os koble lyde og former sammen. Der er lavet en masse forskning på området, men helt uden at have læst nogle doktorafhandlinger ved de fleste tegneserietegnere at ”krash” skal skrives med kantede bogstaver, mens ”fump” skrives med bløde, runde bogstaver. Lyde der skurrer og river i ganen, skal også skurre i øjnene og lyde, der udtales med rund mund, skal tegnes med runde former. Fra lyd til ord til billede Går glas i stykker, er lydordet lyseblåt – for det er sådan, de fleste opfatter glas. Får man noget tungt i hovedet, er lydordet gult i midten og toner over i rødt. For det er det, vi oplever. Gokket i bøtten lukker et kort øjeblik for ilttilførslen til hjernen. Synsbarken går i panik, vi ser stjerner, men så vender blodet tilbage, og vi kan se igen. En overto-

Glas går i stykker og sød musik opstår – i lyseblåt.

Den amerikanske tegneserieskaber Roy Crane var en af lydords-pionererne. Her hans ”Wash Tubbs” fra 1924.

Von Ands synsbark panikker... ning fra gult til rødt. Fordi det præcis er det, vi oplever. På den måde er den visuelle del af festen faktisk meget lige ud af landevejen. Mere langhåret er det, når man skal bogstavere lyden. Naturligvis har vi en lang række vedtagne normer: Døre siger “knirk” og “smæk”, pistoler siger “bang”, og ure siger “tik-tak”. I hvert fald på dansk. Sjovt nok så varierer skrivemåde fra land til land. Til trods for at en pistol formodentlig laver samme lyd i Frankrig og USA, så bliver det alligevel til hhv. “pan” og “pow”. Det vil sige, at det faktisk ikke er så ligetil at oversætte lyd til tekst. Der finder en fortolkning sted – heldigvis. Det giver nemlig masser af muligheder for at slippe kreativiteten løs. Som tidligere nævnt har vi en række faste skrivemåder for lyde. Men hvem siger, at en dør SKAL sige “smæk”? Det kommer jo helt an på, hvilken dør det er. En tung boksdør i en bank siger måske: “FRrrrOOOONGGGG” (En svag

dirren når den drejer tungt på hængslerne og den vældige efterklang, der springer mellem de massive vægge). En bræddedør i en ussel rønne: “Skrrr-rakkelle” (Skurrende knirken fra usmurte hængsler fulgt op af en faldefærdig raslen fra de løse brædder). Skabilkenspringeren og statsadvokaten Nok et aspekt af lydord er underholdningsværdien. I alvorlige tegneserier skal lydordene naturligvis underbygge dén stemning – men i humorserier er lydordene en væsentlig mulighed for at lave masser af spas. Og hvordan gør man så det? Nyt, overraskende og anderledes er som regel sjovere end det vi har set tusind gange før. Visse ord lyder simpelthen også sjovere. Hvorfor kan være svært at sige. Den amerikanske journalist Mencken var allerede i 1936 inde på, at ord med “k” er sjovest. Det gælder måske kun på amerikansk, for grun-

KaBoom – BahRummm. Variationer over et tema. Lava har en grødet konsistens, derfor Rumm og ikke Boom.

den skulle angiveligt være, at “k” udtales med en mundbevægelse, der minder om et smil. Det giver jo ingen mening på dansk, hvor vi siger “Kå” og ikke “Kay”. Ud fra dét princip burde ord med “i” være sjovere på dansk. “Skabilkenspringer” er et sjovere ord end “Statsadvokat”. Det har ikke kun noget at gøre med lyden. Vi forbinder automatisk et ord som statsadvokat med noget kedeligt og alvorligt. Derfor opfatter vi også ordet som kedeligt. Skabilkenspringer (der betyder en grimt eller elendigt udseende person, der hopper rundt og gør sig til) staves både med “i” og “k”, det er et usædvanligt ord. Hvis der ellers er nogen, der ved hvad det betyder, skulle billedet af denne sølle person, der forsøger at underholde, gerne være med til at få smilet frem. Det har alle odds med sig for at slå statsadvokaten. Overdrivelse fremmer forståelsen. Lydord må gerne give den hele armen, være tossede og overdrevne. Med

andre ord: kan man vælge mellem “Boble” og “Spla-ga-URRGGle” når grøden koger, så tag det sidste. Stillestående bevægelse Et billede er et øjeblik frosset i tiden. Men med et lydord kan vi strække øjeblikket. Hvis en gren knækker, er den bøjet først. Er det en vissen gren, springer den i stykker ved den mindste bøjning. Det bliver bare til et “Knaks” eller “Sprak”, men er det en frisk gren vil den bøje et stykke først. Lydordet kan understøtte handlingen: “KrrrrrrrRAKS” – først bøjning, så knæk. Et andet eksempel er sten der falder i vandet: “Ka-SPLOSSSH”. Først nedslaget mod vandoverfladen, en hård flad lyd: “Ka”. Derefter rammer den vandsøjle, der er rejst ved nedslaget, vandet. En sjaskende silen:“SPLOSSSH”. En afart af sammensatte lydord er f.eks. ”Ka-

BOOM”. En klassisk eksplosionslyd. Men hvor kommer ”Ka”-et fra? Dynamit springer bare. Der er ikke nogen indledende bevægelse. Men prøv at sige ”BOOM” rigtigt højt. Hvad er det første der sker? En dyb indånding for at få tryk på lyden. ”Aaaa”. Fra den hørte til den sagte lyd sniger ”a”et sig ind. Og sætter man et ”k” på kommer der ekstra tryk på. ”Ka-Boom, Ka-Pow, Ka-sproing”.

Det vigtigste ved lydord er at de indgår sømløst i læsningen. Netop ikke som en læsning, men som en sansning. Hvis læseren stopper op og bemærker lydordet (selv om det er for dets positive kvaliteter) er ovenstående blevet overdrevet. På den måde minder lydord om underlægningsmusik. Det skal påvirke vores oplevelse – men ikke gøre opmærksom på sig selv.

Lydord – sådan

Når blikket passerer hen over et lydord, skal

– Hvilken type tegneserie skal lydordet bruges til? – Hvilke materialer er der i spil? – Hvilken bevægelse fører til lyden? – Hvordan interagerer materialer og bevægelse? – Vurdér om morskaben kan højnes ved at ændre på lyden eller stavemåden. Træder man på et pive-dyr, siger det måske “skvik”. Men er “squik” ikke sjovere? Eller “Squ-iiik”?

lyden – eller i hvert fald fornemmelsen af lyden – opstå inde i hovedet. Ikke som et forstyrrende fremmedelement – men som en naturlig del af en spændende formidling. For det er jo i sidste ende det, det hele handler om – at give læseren den bedste oplevelse.

DC Comics’ superskurk Onomatopoeia fra 2002. Han talte KUN i lydord!

Eksempel: Understreg handlingen Blaaah

YiHAAAAA

”Krasj” er et meget generisk lydord. Det kan være beskrivende for næsten hvad som helst der går i stykker. Det giver ikke nogen fornemmelse af materialet og understøtter ikke handlingen aktivt.

”Kronks” tager højde for materialet – en gammel lerklinet mur – ligesom det efterfølgende Skrr-Kraks-Flbbbbr får læseren til instinktivt at se længere på tegningen og koble lyd og handling sammen.

Faktisk distraherer det læsningen. I stedet for at se hakken der gennembryder muren bliver læseren fanget mellem lydordet og mandens ansigtsudtryk.

Lydordene er tonet efter resten af farverne så de ikke overdøver tegningen. ”Kronsj”et er klarere i farven så det dominerer, selv om det af kronologiske årsager befinder sig bagerst. Og endeligt går hakken ind over lydordet. Det betyder alt i alt at vi er sikre på at læseren forstår hvad der foregår.

4. Aviserne falder ned 3. Træhylden knækker 2. Murstykket begynder at vælte 1. Hakken gennembryder muren

Eksempel: Skab sammenhæng Blaaah

YiHAAAAA

I nogle tilfælde hører lydordet i en fortælling sammen med en bestemt handling. Når en tidsrejsemaskine starter, når Hexia De Trick kaster med sine puff-bomber eller som her, når et kraftfelt aktiveres.

Ved at bruge det samme lydord til den samme handling, både hvad bogstavering og design angår, sikres at læseren forstår hvad der foregår.

Så selvom nedenstående lydord sagtens kunne være korrekte i forhold til det enkelte billede, ødelægger de kontinuiteten i fortællingen.

Eksemplerne stammer fra en temmeligt kompliceret historie af Don Rosa. Læseren kan nemmere følge handlingen når lydordene understreger, at det er det samme kraftfelt, der aktiveres igen og igen.

CHAK

Eksempel: Drop klichĂŠerne Blaaah PĂŚnt og nydeligt og meget klassisk. Der er som sĂĽdan ikke noget galt med eksemplet...men.

YiHAAAAA Historien er vældig kulørt – både bogstaveligt og i overført betydning. Den kan sagtens få noget mere gas på lydordene. ”Kvaraks” er sjovere end ”Knas” og ”Skrada-bamle” er mere originalt og overraskende end ”Bum” og ”Krasj”.

Eksempel: Forstå materialerne Blaaah Mickeys piratskib overfaldes af en magisk sky, der langsomt er ved at kvæle alle ombord. I den engelske tekst lød teksten til højre: ”Gloom”. Det giver fin mening, da det jo som bekendt betyder dystert. Samtidigt kan det fungere som lydord. Det giver en meget fin fornemmelse af den kvælende og uhyggelige sky. På dansk er det blevet til ”Svusj”. Det er hverken langsomt og kvælende eller uhyggeligt. På samme måde er ”Blub” for muntert til situationen. Det arbejdes med andre ord imod materialet.

YiHAAAAA Tilføjes et ”r” til ”Blub” så det bliver ”BlurB” lyder det straks mere grødet. Og da det ikke er muligt at finde en oversættelse af ”Gloom” der både kan fungere som ord og lydord kan vi lige så godt give den hele armen med at finde et lydord, der understreger skyens grødede og svulne egenskaber. Samtidigt med at det lyder passende uhyggeligt halvkvalt.

Synonym-inspiration Som vi har skrevet andetsteds så prøv at undgå klichéerne. Bruger man standard-lydord, ser læserne dem til sidst slet ikke. Hjernen har evnen til at fjerne informationer, den allerede har. Kører man på en vej, man ikke kender, er man langt mere opmærksom på omgivelserne, end hvis man kører den samme vej på arbejde, som man har gjort hundrede gange før. Bruger man de samme lydord, som man har gjort hundrede gange før – ja, så ser læserne dem slet ikke. Til inspiration har vi derfor prøvet at samle lidt variationer over de kendteste temaer. Men i den sidste ende er det jo langt sjovere at finde på sine egne lydord. Og forhåbentligt har denne lille historie givet inspiration til netop dét.

Små ting der falder ned i tynde væsker Plask

Splask Splush Spla-dash Splips Plisk Spluirp Splip Store ting der falder ned i tynde væsker (Ka)Splosh

Sploffsss Slumpfsss Splump Plossh Spladask Plums

Ting der falder ned i tyktflydende substanser

Splorp Sklums Ska-splurg Sklorf Sklorg Sklops Sflumf

Eksplosioner

Folk der slår hovedet

Bumng

Klonk

BadaBoom KaBoom BadaBum RaahWoohm BrrnPaahng, Foom Foohmmnn, BaDumm Døre der knirker Skviirk

Sviiik Skrecch Skvvii Iiiææærgh Iiiiiiip SkvæææIiiiirnngh Vriiiiii Hnæærngh Bløde ting der falder på hårde flader Plumh

Wumpp Wumph Fump Pomps Flomp Plompf Flomph Fump

Bonk Klank Gok Kronk Kvas Kloks Splonk Gunkg Klok Wunk Flongk Duns Klops Sponk SpaGongk Splaf-Kraks Biler der bremser på løst underlag

Skreeech Breemssrch Krrrrsscgrh Skrrrcsshh Skvvvvvvsk Biler der bremser på hårdt underlag Skreeeee

Sveeeek Fliiiii Gweeiiish Frriiip Skviiik Iiiiiisch

Store motorer der får gas room W

Wrøøn HrrgnOrrhm Brøl BlroooWron GrOooøøn Frohhnnn

Små motorer i tomgang utfufut F

tjoktjoktjok Futtertjokkerfutter Fløtfløtfløt Tjøptjøptjøp Øpøpøpøpø

Små motorer der får gas reeeep V

Wyyyn Øøøønh Vlønpøpønpøn Drendendenden Bryyyyn VrønnTønTønTøn Ting der suser forbi S visj

Svusj Zwiit Huuit Wuiht Sliiif Swif Swuuts

Scwiiisch Friif

Dørklokker RingRing

Bbdriing Klingkling WrrrrRiiing Pinpinpin Thwhiing Lingelingeliiing Dingdong Glas der går i stykker lirr K

Sklingg KreESchhh SplinkediDinke KaKrisch Krasch KrasjhKlir SplaDinker Spliiing TraschSkadaSkwiiiing Skliir Ting der drypper S plipSplips

FlipFlipFlip Spluirp Splitsplit Plipsplips TvipTvipTvip Splishsplish

Døre der smækker S mak

Ting der proppes op

Stof der bliver revet i stykker itsj R

Ting der knases

Ting der svinges i luften usj V

Ting der knækker

Svvsh Zuuit Zwush Swff Szzwuff Swuuz

Sprank Kraks Krax Spranks Sproks Kvanks KkkrNaks

Ting der fjedrer

Ting der snurrer rundt

Twangg Gaww Bwooing Sproong Skwoonng

Swrllll (lille snurretop) Tjeppertjokker (helikopter) Swanswangswang - eller RongRongRong (stor udluftningsrotor) Frllltttzzzz-plaf (lynkineser)

Splam Svak Klamps Flahm Blahm Svonk Splaf

Skreesj Swriiitz Rrrrtsj Skrrrtc Wreeeitz Sllltch Rrrrrzt

Slop Swumph Fromps Frops Svøps Svup Plops Splops Knas Fronkz Tronktronk Skroks Kretzkretz Knoxkrox Skrunsj Kranks

QUIZ!

GAWWWW

Hvilke lydord beskriver hvilken situation? 1. Fersk torsk klaskes ned på og trækkes hen over et tastatur. 2. Armbrøst affyres og rammer en ridder i rustning, der styrter om. 3. Mand vrider bobleplast hårdt. 4. 25 kg pastaskruer hældes ud på gulvet. 5. Våd ble falder fra 3 kilometers højde og rammer fortov.

[ ALyden af fersk torsk trukket hen over 5 tastaturer ]

[ Lyden af fersk torsk trukket hen over 5 tastaturer ]

GAWWWW C

[ Lyden af hårdt vredet bobleplast]

[ Lyden af fersk torsk trukket hen over 5 tastaturer ]

1-D, 2-C, 3-B, 4-E, 5-A

[ Lyden af 25 kg pastaskruer hældt ud på et bord]

FĂĽ inspiration til at lave lyden af en fuld ble der falder fra 3 kilometers hĂ¸jde og rammer fortovet... ...og meget andet!