28 minute read

De korte

92%

Så mange af de adspurgte turistvognmænd i en nylig undersøgelse fra Dansk PersonTransport mener, at hjælpepakkerne har været nødvendige for deres virksomheds overlevelse under Covid-19 indtil dato, og to tredjedele af DPTs turistsektormedlemmer forventer, at fortsatte hjælpepakker vil være en forudsætning for virksomhedernes overlevelse i 2022.

Advertisement

Tivolitur med det hele

Hvad enten det er rutsjebanen, Grøften eller pantomimen, som trækker, når det kommer til den næste tur i Tivoli, så kan du som medlem af DPT komme i den gamle have med gode besparelser, hvis I ankommer min. 25 personer – og så er der i hvert råd til en ekstra øl eller candyfloss.

Se hele aftalen under medlemsaftaler på danskpersontransport.dk

DPT indgår aftale med TVS

Nu har du som medlem af Dansk PersonTransport mulighed for at få adgang til Tacho Online, der blandt andet hjælper dig med løbende kontrol af køre- og hviletider. Tacho Online indsamler og hoster data fra førerkort og tachografer, så brugeren får et overskueligt værktøj til løbende kontrol af køre og hviletider og derved undgår overraskelser ved eksempelvis en virksomhedskontrol.

Husk at indregistrere bil til tilladelsen

Hvis du har en tilladelse til erhvervsmæssig persontransport efter taxiloven, er det et lovkrav, at du skal registrere din bil til tilladelsen, når du tager tilladelsen i brug. Manglende indberetning af køretøjer på udstedte tilladelser til erhvervsmæssig persontransport kan medføre bødestraf. Ved udskiftning af bil, skal ændringen også registreres. Registreringen sker hos Færdselsstyrelsen på en blanket, som findes på taxilov.dk

Få styr på forsikringen

Husk, at DPT har et forsikringssamarbejdet med Söderberg & Partners, som kommer dig til gode som medlem af DPT. Aftalen giver medlemmerne gode muligheder for nye, opdaterede og forbedrede forsikringer og specialdækninger.

Nyt system for transportvirksomheder

Færdselsstyrelsens system 'Find Transportvirksomhed' bliver erstattet af systemet 'Find Tilladelser'. Det er stadig de samme oplysninger som tidligere, men søgefunktionerne i systemet er optimeret.

Udskudt frist for slutafregning

Erhvervsstyrelsen har udskudt fristen for slutafregning af kompensationsordningerne fra den 31. maj til 30. juni, og det giver dig mulighed for at dobbelttjekke, om du har husket at få medregnet alle de faste omkostninger. Du kan for eksempel tage din lønsumsafgift med i slutafregningen, hvis du har sendt medarbejdere hjem på lønkompensation. På Erhvervsstyrelsens hjemmeside finder du hele listen over kompensationsberettigede faste omkostninger.

Husk! Dansk PersonTransport afholder årsmøde fra 16.-18. september – hvor generalforsamlingen afholdes den 17. september – i MCH Messecenter Herning i forbindelse med messen ’PersonTransport 2021.’

FOKUS

MANGLEN PÅ CHAUFFØRER ER ALARMERENDE EFTER CORONA: Flere unge skal ind i transportbranchen

Den danske vejtransportbranche har igennem de seneste år oplevet en akut og stigende mangel på chauffører både inden for gods- og passagertransporten. Der manglede chauffører allerede før coronakrisen, og under krisen har mange af mange af de fritstillede chauffører især i persontransportbranchen valgt at søge nye græsgange f.eks. i godstransporten, hvilket naturligvis gør, at mange persontransportvognmænd i dag spørger sig selv; ’Når vi for alvor genåbner, er der så chauffører nok?’ Dansk PersonTransport har talt med en række politikere og fagpersoner på området om, hvad de mener, at det kræver for at fastholde og tiltrække flere chauffører.

Hverken i gods -og passagertransporten vælter man sig ligefrem i chauffører. Der er to primære grunde hertil. For det første er der den stadigt stigende mængde transport af gods og passagerer – når man undtager COVID-19 perioden for passagertransport, og for det andet er der en stigning i chaufførernes gennemsnitlige alder. Væksten i både gods- og passagertransport driver efterspørgslen på chauffører i vejret, og ifølge danske undersøgelser manglede der i 2019 ca. 2.500 chauffører på tværs af branchen. Ifølge Dansk Statistik er næsten halvdelen af Danmarks erhvervschauffører 50 år eller derover, og mange af dem er derfor på vej mod pensionsalderen eller efterløn. Hvis ikke der sættes ind hurtigt og effektivt, vil udviklingen med stadig ældre chauffører kun forværre situationen med stadigt større mangel på chauffører til følge. På grund af COVID 19 har specielt turistbuskørslen og taxikørslen stået stille, og mange chauffører fra de erhverv har derfor valgt at tage jobs inden for andre sektorer. Men hvad skal der egentligt til for at fastholde de eksisterende chauffører og tiltrække nye chauffører?

DPT: Aldersgrænsen på kørekort til persontransport skal ned til 18 år.

Det er DPTs opfattelse, at ovenstående problemstillinger med chaufførmangel og et aldrende chaufførkorps, som man oplever i Danmark, er et generelt problem i hele Den Europæiske Union. Flere unge skal ind i transportbranchen – både på administrativt og serviceniveau og som chauffører. Derfor har Dansk PersonTransport opfordret Europa-Kommissionen til at tage initiativ til at ændre Kørekortdirektivet, så aldersgrænsen for kørekort til lille og stor bus sættes ned til 18 år. Ifølge Dansk

Dansk PersonTransport mener

Vi skal have flere unge ind i branchen, og det er vigtigt, at det er en problemstilling, som vi tager seriøst. En af de største barrierer er, at folk skal være fyldt 21 år, før de kan påbegynde deres arbejde som bus– eller taxichauffør og kan først køre international buskørsel to år efter. Den høje alder for opstart betyder, at mange unge går i gang med en anden erhvervsuddannelse inden da. Det er derfor meget vigtigt, at alderen sættes ned til 18 år, da vi simpelthen mister en masse kvalificerede og brancheinteresseret unge mennesker på den bekostning Det er også vigtigt, at man får implementeret portaler, der målretter chaufførjobbene til de unge, når de forsøger at finde ud af, hvilken karriereretning de skal tage. På nuværende tidspunkt er der en generel tendens til, at mange unge ikke engang når dertil.

PersonTransport er det kun naturligt, at personer, der ønsker at erhverve sig et kørekort i en alder af 18 år, skal være grundigt uddannede. Derfor bør de gennemgå det samme grundlæggende kvalifikationskursus af otte ugers varighed, som i dag er en betingelse for kørekort til stor og lille lastbil som 18-årig. Det er DPTs overbevisning, som også er underbygget af tilgængelig statistik på området, at professionelle chaufførers kompetencer og evne til at befordre passagerer på en sikker og betryggende vis ikke er afhængig af chaufførens alder, men derimod om chaufføren er blevet tilstrækkeligt uddannet.

Flere unge skal ind i transportbranchen

Et af de store ønsker fra persontransportbranchen er, at aldersgrænsen for at køre bus samt taxi sættes ned. Hvis dette ikke sker, forventes det, at det bliver svært efter COVID 19 pandemien at sikre nok chauffører til at drive genopretningen af turisme -og oplevelseserhvervene. Transportbranchen er en branche, hvor de unge ikke ligefrem er i overtal. Faktisk er det så slemt, at der er tale om et decideret problem, hvor hovedparten af både chauffører og vognmænd er på den anden side af 50 år. På sigt vil det betyde alvorlige problemer for branchen, hvis ikke flere unge finder vej ind i transportbranchen. Det er brug for flere unge, der vælger at tage en erhvervsuddannelse og blive faglært indenfor transportfaget.

i

”Tag styringen – tag en transportuddannelse”

Transporterhvervets Uddannelse har med arbejdsmarkedets parter i ryggen lanceret en ny kampagne, ”Tag styringen – tag en transportuddannelse”, som skal få endnu flere unge til at tage en af de mange transportuddannelser. Kampagnematerialerne dækker bredt og man vil fra kampagnestart kunne følge med på Facebook, Instagram og YouTube, hvor unge ambassadører fra transportbranchen vil vise, hvorfor og hvordan netop deres uddannelse er med til at tage styringen.

Kampagnen udspringer fra projektet ”Transportbranchen i en ny tid”. Projektet er støttet af Nordea-fonden samt Transport- og Lagerområdets Kompetenceudviklingsfond og Handels- og Transportbranchens Udviklings- og Samarbejdsfond. Kampagnen er søsat med arbejdsmarkedets parter, som for transportområdet er Dansk Industri, Dansk Erhverv og 3F, i ryggen. ”Med kampagnen vil vi også gerne vise mor og far, at når deres søn eller datter vælger en transportuddannelse, så får de ikke ”kun” et godt arbejdsliv med mange fremtidsmuligheder, men ved at arbejde i transportbranchen er de også med til at løfte vigtige samfundsopgaver,” har Marianne Kragh, som er medlem af TURs bestyrelse og chefkonsulent i Dansk Erhverv, udtalt.

IRU: Minimumsalderen skal sænkes

IRU, den Internationale vejtransport organisation, opfordrer de enkelte landes regeringer til at sænke minimumsalderen for professionelle chauffører til 18 i alle sektorer (lastbil, bus og taxi). De er overbeviste om, at det vil lette den langvarige chaufførmangel, hvis man kunne lede de unge direkte fra skolen til en transporterhvervsuddannelse. På trods af udsving på arbejdsmarkedet under pandemien er mangel på chauffører et langsigtet emne, der forværres af en aldrende arbejdsstyrke. Manglen på er et globalt problem, fordi det bringer mobilitet og handel i fare. I Europa er en femtedel af chaufførstillingerne ikke besat, og den gennemsnitlige alder for de beskæftigede chauffører i passagertransport er 52 år. ”Transportbranchen bør omgående gøre en indsats for at tackle manglen på chauffører. Sker det ikke, vil det få alvorlige konsekvenser for den europæiske økonomi og føre til stigende omkostninger for virksomheder, forbrugere og passagerer. Der skal desuden gøres en global indsats for at tackle negative misforståelser og forbedre erhvervets image. Samtidig skal alle interessenter i branchen arbejde for at forbedre arbejdsvilkårene i sektoren. Chaufførjobbet bør forbedres med tilstrækkelig infrastruktur og passende faciliteter. For at industrien skal tiltrække en ny og forskelligartet arbejdsstyrke, især forøgelse af beskæftigelsen af unge og kvinder, bør der indføres en mere inkluderende rekrutteringspolitik på tværs af sektoren,” har IRU udtalt i forbindelse med rapporten, ’Tackling Driver Shortage in Europe’, som blev udgivet i 2019.

2.500

Så mange chauffører manglede der på tværs af transportbranchen, ifølge danske undersøgelser fra 2019.

HVAD SIGER BRANCHEN OG POLITIKERNE?

Dansk PersonTransport har lavet en rundspørge blandt branchefolk og politikere for at finde ud af, hvordan de mener, persontransportbranchen kan tiltrække og fastholde chauffører.

Jesper Juul

Direktør, AMU Juul

”Vi er en branche, som generelt har et behov for arbejdskraft, men der er en tendens til, at vores branche appellerer til en arbejdskraft, som er i sidste halvdel af deres professionelle liv, og det betyder, at vi skal have en bred udsigt, når det kommer til at hyre ny arbejdskraft ind.

Genåbningen af samfundet efter corona betyder forhåbentligt også, at vi kommer til at få gang i hjulene igen snart, og at oplevelsesindustrien måske også bliver mere national og skandinavisk, end den tidligere har været. Vi er jo alle sammen brændt inde med en masse firmafester, arrangementer og ferier, som vi jo skal have fyret af på et tidspunkt, og det kommer i høj grad til at stille krav til persontransportbranchen. Så derfor er det ekstremt vigtigt, at man fra politisk side bakker op omkring de muligheder, der er i forhold til uddannelse og sikrer, at kurserne for at kunne erhverve sig et kørekort indenfor persontransporten er tilgængelige. Det er også vigtigt, at man får beskæftigelsen i gang igen på jobcentrene og måske samarbejder med branchen, for det er en vigtig spiller for at få skabt mere arbejdskraft. I løbet af coronakrisen er der en masse mennesker, som er blevet opsagt fra deres stillinger og som måske på nuværende tidspunkt arbejder i midlertidige jobs som eksempelvis poder. Det kommer de forhåbentligt ikke til at skulle blive ved med, så derfor er det vigtigt, at vi kan få fat på dem. Vi skal målrette vores søgning mod dem, og der skal afsættes midler til, at man ikke behøver at skulle igennem karensperioder. Det gode ved transportbranchen er jo, at du indenfor seks uger kan tage et kursus eller en uddannelse, som kvalificerer dig til et radikalt brancheskifte, og det er jo et stærkt kort at kunne spille. Det er derfor også vigtigt, at vi som branche er skarpe på at understøtte det behov, som er der.

Jeg kan personligt ikke se den logiske årsag til, at man skal være 21 år, før man kan tage et kørekort indenfor persontransportbranchen, men den helt store nøgle i forhold til at løse det her problem er, at man forstår at målrette puljeordningerne og få effektiviseret det, så man kan sige; ’mandag er du poder, fredag starter du uddannelse, og seks uger efter er du i arbejde hos en busvirksomhed.’

Og den ligger hos Beskæftigelsesministeriet, og så skal arbejdsmarkedskontorerne og jobcentrene være skarpe på den udvikling og understøtter de muligheder, som det er.”

Benny Engelbrecht

Transportminister

Har du som minister gjort dig nogle tanker om, hvordan problemet med chaufførmangel kan løses?

”Jeg tror, at det er vigtigt, at der skabes et godt renomme omkring det at være chauffør, for visse af de sager, som der har været de sidste år såsom Kurt Beier sagen, har skabt negative omtaler omkring jobbet, og det er virkeligt ærgerligt, for det er et godt fag at være i. Det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at få sat fokus på de gode historier, for et arbejde indenfor transportbranchen giver gode muligheder for selvstændighed, frihed og omstillingsparathed. Og hvis man sætter pris på det fremfor at sidde på et kontor, så er transportbranchen et rigtigt godt sted at være. Og det er jo uanset, om man er mand eller kvinde – hvilket jeg synes er meget vigtigt at understrege.

På den korte bane synes jeg, at det er supervigtigt, at vi skaber noget tryghed, så passagerne begynder at vende tilbage til den kollektive trafik. Og vi skal også forsikre kommende chauffører om, at det er en rigtig god og tryg branche at være i. På den lange bane står vi med et reelt problem i forhold til at tiltrække unge til alle uddannelser. I Danmark har vi generelt haft et stort fokus på de akademiske uddannelser, og jeg er selv så langt fra at være akademiker, som man overhovedet kan komme. Derfor håber jeg, at jeg via min baggrund som en af de mindst uddannede i Folketinget, kan inspirere til, at man sagtens kan komme langt i livet ved at være selvlært. Jeg har også kastet mig ud i at medvirke i en række rekrutteringsvideoer, som skal tiltrække unge til transportuddannelserne, i samarbejde med Transporterhvervets Uddannelser. Derigennem håber jeg at kunne vise, at transportfaget er yderst anerkendelsesværdigt fag. Nu har vi jo haft fat i den sociale dumping, og jeg tror, at når der kommer mere ordnede forhold og en større jobsikkerhed, så vil vi se flere unge, der søger mod transportfaget. For vi kommer til at mangle dansk uddannede chauffører.

Så tror jeg også, at der skal være noget omstillingsparathed i branchen; her under Corona har vi jo set, at det både for både taxi- og turistbuserhvervet har været svært, men til gengæld har gods – og udbringningsbranchen boomet. Vi skal selvfølgelig gøre alt for, at persontransporten kommer tilbage på sporet igen, men kan man skabe en slags vekselvirkning mellem disse to områder, så tror jeg også, at det vil være en rigtig god idé på sigt. Jeg ønsker også, at efteruddannelserne bliver bedre, så man i større grad kan veksle indenfor transportbranchen."

Hvor står du i forhold til at sænke aldersgrænsen til 18 år, så branchen kan onboarde chaufførerne langt tidligere end nu?

"Det har jeg slet ikke sat mig ind i. Det er første gang, at jeg hører, at det skulle være et problem, at vi stiller nogle krav til, at folk er voksne og ansvarlige. Det er ret vigtigt, at man har en tryg tilgang til persontransporten. Jeg kunne godt forestille mig, at der kunne være enkelte kunder, som ville blive en smule bekymrede over en 18-årig chauffør – der må gerne sidde en voksen bag rattet. Jeg tror i stedet, at man skal tænke rekrutteringen ind, således at man kan gå fra en del af transportsektoren til en anden – eksempelvis ved at veksle fra godsektoren til persontransporten. Det er måske også det, som Corona har vist os, at den vekselvirkning, der er mellem de to områder, måske ikke er så god, som den burde være. Jeg har haft meget dygtige ministerchauffører, som tidligere har været indenfor godskørsel, så jeg er ikke i tvivl om, at man sagtens kan gå fra at køre gods til at være en høflig og beleven chauffør indenfor persontransporten. Jeg tror, at der er behov for fleksibilitet indenfor branchen.

I forhold til at fastholde de eksisterende chauffører, så tror jeg, at det er vigtigt, at vi efter Corona får kunderne tilbage i først den kollektive transport og dernæst også til taxier og turistbusser. Det hele hænger sammen, og der skal komme en tryghed tilbage i første den kollektive transport, hvilket også vil komme taxi- og busbranchen til gode.

Når vi er på den anden side af sommer, hvor alle over 50 er færdigvaccinerede, kan vi også tillade os at skrue de sidste begrænsninger væk i den kollektive trafik, så vi kan vende tilbage til normale tilstande igen."

Niels Flemming Hansen

Transportordfører for Konservative

”Jeg tror på, at hvis vi ser på chaufførfaget generelt, så er det væsentligt at finde ud af, hvordan man holder folk inde for hegnet, som man siger i forsvaret. Altså, hvad kræver det at beholde folk inden for persontransporten? Jeg tror på, at det gælder om at skabe et godt tilhørsforhold i branchen. Jeg forstår godt, at der er mange, som ikke søger ind for transporten, for branchen bliver jo konstant talt ned. Men der skal man altså huske, at der ikke kører noget på gummihjul i Danmark uden, at der er en forbruger et eller andet sted, som har bedt om det. Det er uanset, om man kører fra en konference til et hotel eller kører med privatpersoner, Vi skal simpelthen have talt branchen op. Og så skal vi skabe noget samhørighed – og jeg siger ikke, at man skal ud og deltage i coachingsessions med armene i vejret hver anden uge – men der kunne jo godt være nogle chaufførkurser, hvor man styrker kammeratskabet. Når jeg tidligere stod af i Vejle ved stationen, så stod alle chaufførerne altid og sludrede; i dag står der højst to og snakker, mens resten sidder inde i deres vogne med deres telefoner. Det, at der ikke er et sammenhold blandt chaufførerne, dét betyder noget for branchen – også for os kunder. Jeg tror også, at der her med at sætte sig ind i en bil og kører fra klokken 20 til klokken otte om morgenen, det er passé. Der skal mere til. Det skal gøres attraktivt at søge ind i branchen. At blive chauffør skal være noget, som man rigtigt gerne vil – og man skal være villig til at yde en service for sine kunder. I den kontekst er jeg også rigtigt glad for, at vi fik stillet et krav om, man skal kunne et fornuftigt dansk for at kunne køre hyrevogn – for så kan man også bedre yde den nødvendige service. I forhold til at få flere kvinder ind i branchen skal man kunne skabe en større tryghed for kvindelige chauffører, og det skal man som vognmand tænker over, hvordan man gør. Jeg tror også, at hvis chaufførerne har et bedre sammenhold, så kommer man altså også sin kollega til undsætning, hvis der bliver trykket på nødknappen i en anden vogn.

I forhold til at sætte aldersgrænsen ned, så vil jeg hellere sætte en grænse for, hvor længe folk har haft kørekort. Det giver jo ingen mening, at man som 21-årig kan tage et kørekort, og så kan man køre hyrevogn, men at man ikke kan gøre det samme som 18-årig. Man kunne for eksempel også sige, at en kommende chauffør skal have kørt skadefri i et år, før vedkommende kan søge ind på chaufføruddannelsen. Så skal man måske også kigge på de eksisterende arbejdstider i forhold til folk, der har børn og derfor ikke kan køre på skæve tidspunkter."

OVER 60 DAGLIGE AFGANGE

Rødby - Puttgarden · Gedser - Rostock

For booking af overfart samt mad ombord kontakt grupper@scandlines.com eller læs mere på bus.scandlines.dk

bordershop.com/dk

BorderShop i Puttgarden og Rostock er åben alle ugens dage.

Prøv også vores lækre mad ombord.

Anja BraunerKristiansen

Direktør, DEKRA Erhvervsskole og DEKRA Business

”Ud af de omkring 106 erhvervsuddannelser, som man kan tage i Danmark, så tør jeg godt sige, at bus er en af de suverænt mest oversete. Men jeg oplever egentligt ikke problemer med at få fat på de unge og rent rekrutteringsmæssigt forsøger vi at komme bredt ud og ramme de unge via annoncering – blandt andet også kvinder, som vi gerne ser flere af i branchen. Jeg oplever større problemer med at få kontakten formidlet til busselskaberne. Indenfor den kollektive trafik har jeg vi arbejdet hårdt på at få uddannelsesaftaler med busselskaberne til alle vores elever, men her har kun meget få busselskaber kunne se fordelen ved at have en lærling. At have en lærling kræver, at man som busselskab er villig til at følge en person gennem et uddannelsesforløb. Og det er altså en gave mere end en byrde, for en lærling kan sagtens køre ruter uden problemer præcist som en ufaglært chauffør. Der er lige under 100 kollektive busselskaber, som er godkendt til at tage lærlinge, men kun meget få af disse busselskaber ønsker at tage lærlinge. Nogle busselskaber faglærer deres chauffør via den såkaldte meritvej, hvilket også er rigtigt fint, da det giver den enkelte chauffør et kompetenceløft, men det tilfører ikke flere buschauffører til branchen.

De fleste busselskaber fortæller, at de ikke ønsker lærlinge, fordi de er for unge og derfor laver for mange ulykker – hvilket er fjollet og usagligt for mange af vores elever er fra 30 år og op. Desuden så kommer vores lærlinge med en helt anden bagage end de ufaglærte buschauffører, da man på erhvervsuddannelsen lærer mere end blot at tage kørekortet. Eleverne lærer om rengøring af busser, konflikthåndtering og alt muligt andet oveni som en del af chaufførjobbet. Men som tidligere nævnt, så har vi gang på gang hørt fra busselskaberne, at de intet problem har med at rekrutterer folk. Så døren har ikke engang været på klem – den har været helt lukket. Vi vil virkeligt gerne samarbejde med branchen – for vi har altså deres kommende chaufførerne. I øjeblikket samarbejder vi for eksempel med Tidebus, som har 10 elever fra os, og her går vi jo ind og tilrettelægger undervisningen, så den ligger meget tæt op ad dem som virksomhed. Det link er jo helt unikt, for når eleven kommer ud til dem, så har de jo modtaget en målrettet undervisning, hvor de kender reglerne, personalepolitikken og kundeservicen hos Tidebus. Det kan vi gøre for alle selskaberne, for jo mere busselskaberne spiller ind – jo mere kan vi være helt skarpe på undervisning til netop deres lærlinge. Jeg synes, at busselskaberne, uddannelserne og faglige udvalg skal stå sammen om at synliggøre uddannelsen som chauffører, for så begynder vi at kunne gøre en forskel – og et samarbejde på tværs kunne simpelthen være så dejligt.”

Rasmus Helveg

Klima og transportordfører Radikale

”Når vi kigger fremad, så kommer vi til at mangle arbejdskraft i en stribe brancher, så det gælder ikke kun fra transportbranchen. Det betyder også, at man ikke bare kan flytte nogle fra tømrerfaget over i chaufførfaget. Der er altså ikke nogen hurtig løsning på det her problem. Det er persontransportbranchen, som må komme med indspark til det politiske niveau; altså, hvor oplever I, at flaskehalsene er? Ér der noget, som man kan gøre ved dem? Branchen må også se indad for at finde en løsning. Mit indtryk er, at vi på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at kigge på reglerne for udenlandsk arbejdskraft, for når vi ser frem i tiden, så kommer vi til at mangle så mange hænder på det danske arbejdsmarked, at jeg ikke tror på, at reformer kan skaffe et større arbejdsudbud. Jeg tror heller ikke, at en nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort kommer til at give flere chauffører. Så derfor mener jeg, at det skal gøres lettere at rekrutterer folk i udlandet. For jeg tror ikke, at der er et enkelt greb, som kan løse problemet.”

Kristian Pihl Lorentzen

Transportordfører for Venstre

”Chaufførmangel ser vi på med stort alvor, for den er allerede meget udbredt, og vi kan se, at det bliver værre i de næste fem til ti år, for mange chauffører er ved at være en smule grå i toppen efterhånden.

Det kræver handling. Vi er klar til at opfordre regeringen til at tage nogle drøftelser med branchen om hvilke initiativer, som kan iværksættes for at få en bedre rekruttering til den her branche, for vi får ikke et mindre behov for transport i fremtiden, og selvkørende busser er nok ikke lige om hjørnet. Så vi skal finde nogle løsninger, og det skal vi gøre i tæt samarbejde med branchen. Jeg har ikke nogen færdigstrikkede løsningsmuligheder, og det er heller ikke min opgave – min opgave er at støtte og presse på, så løsningerne kan findes. Og det er derfor, at det er så vigtigt, at regeringen mødes med branchen, så vi får afdækket problemets omfang og får lavet en handlingsplan derudfra. Jeg ser også gerne muligheden for at nedsætte aldersgrænsen for personkørsel til 18 år. Her kan vi jo skele lidt til andre landes erfaringer, for hvis det kan fungere andre steder, så kan det nok også fungerer her.

Vi skal også se på den måde, som de unge rekrutteres på; kan man lave en slags ordning med chaufførlærlinge, så man kommer ind i erhvervet og kan få det store kørekort, for det er også en barriere for nogle grundet prisen på det. Jeg synes, at vi skal åbne op for en bred vifte af muligheder. Men i sidste ende så kræver det, at regeringen inviterer branchen ind til en snak omkring det.”

57% 63%

57 procent af de mandlige chauffører og 63 procent af de kvindelige chauffører mener, at det dårlige billede af erhvervet er kvælende for rekrutteringen.

Chaufførmanglen i tal

IRU har lavet en rundspørge deres medlemmer og associerede organisationer i Europa om manglen på chaufførerne og årsagerne dertil.

79%

70 procent af de adspurgte i alderen 25-34 mener, at vanskelighederne med at tiltrække unge er en af hovedårsagerne til manglen på chauffører.

79 procent af chaufførerne mener, at vanskeligheden med at tiltrække kvinder til erhvervet er en af de største årsager til manglen på chauffører. Dette understøttes af data fra International Transport Forum, der viser, at kvindelige chauffører kun udgør 2 procent af de europæiske chauffører.

7 af 10

76%

Blandt chauffører mener 76 procent, at det er arbejdsvilkårene, som modarbejder hvervningen af nye chauffører.

77 procent mener, at for lange perioder væk fra hjemmet afskrækker mange fra at søge ind i erhvervet. I Storbritannien er manglen på chauffører så stor, at efterspørgslen vokser med en svimlende hastighed på minus 50 chauffører om dagen.

77% 185.000

Den gennemsnitlige chaufføralder i Tyskland er nu over 47, hvilket betyder, at ca. 40 procent af arbejdsstyrken på lastbiler og 55 procent af busselskabernes arbejdsstyrke forventes at gå på pension i 2027, hvilket skaber en mangel på omkring 185.000 chauffører.

300 km

Så lang er rækkevidden ved 10 min. opladning.

Farvel til diesel

De nye lademuligheder er et stort skridt i retning af en udfasning af Københavns cirka 1.700 diesel-taxier allerede i 2025.

NORDENS STØRSTE LADEHUB INDVIET I KØBENHAVN

Af: Nya Vecht ··· Foto: Jeppe Michael Jensen

Dantaxi åbnede Nordens største ladehub i den københavnske Sydhavn med hjælp fra transportminister Benny Engelbrecht.

Sydhavnens Perle

Adm. direktør hos Dantaxi, Carsten Aastrup, tog imod transportminister Benny Engelbrecht, da Danmarks største ladeoperatør E.ON og taxiselskabet Dantaxi åbnede Danhub – Powered by E.ON.

300 biler på jagt efter el

De fleste af Købehavns nuværende cirka 300 el-taxier er tilsluttet Dantaxi, og blandt chaufførerne har problemerne med at finde en ledig ladestander efterhånden vokset sig så stort, at kapaciteten på de efterspurgte nul-emissionskøretøjer ikke kan udnyttes fuldt ud.

Udslagsgivende for den grønne omstilling

Benny Engelbrecht udtalte blandt andet, at "En god elektrisk oplevelse i en taxi er udslagsgivende for den grønne omstilling."

Strøm til

Benny Engelbrecht var den første til at tænde for strømmen.

(B) Transportminister Benny Engelbrecht var den første til at tænde for strømmen, da Dantaxi og E.ON åbnede Nordens største taxi-ladehub den 10. maj. På Danhub - powered by E.ON kan op til 400 taxier lade i døgnet, hvilket dækker en stor del af hovedstadens behov. Benny Engelbrecht understregede vigtigheden af, at flere ladestationer bliver etableret for at sætte gang i den grønne omstilling; ”En god elektrisk oplevelse i en taxi er udslagsgivende for den grønne omstilling. Når vi offentligt investerer i ladestandere, så skal vi også tænke taxi ind i det. Man skal kunne køre på tværs af landet uden at tage omveje for at kunne lade op. Jeg ønsker, at der statsligt afsættes den ½ milliard, som det kræves for, at vi får implementeret en god ladeinfrastruktur i hele landet,” sagde han blandt andet under sin åbningstale.

For nu bliver det i hvert fald en del nemmere for københavnerne at praje en fuld opladet el-taxi. De fleste af byens nuværende cirka 300 el-taxier er nemlig tilsluttet Dantaxi. For Dantaxis adm. direktør Carsten Aastrup var der ikke tvivl om, at det er vognmændene, der skal takkes, når det kommer til den grønne succes hos Dantaxi; ”Uden vognmændene, der har taget skridtet ud og investeret i el-taxierne, så ville vi ikke stå her,” understregede han flere gange i sin åbningstale.

200 flere el-taxieri

Vurderingen er, at den nye ladehub vil være hovedårsagen til, at 200 nye el-taxier kommer på gaden i København inden sommeren 2022, og antallet af dieseltaxier falder tilsvarende.

i

Om projektet ’Danhub – Powered by E.ON’

Danmarks største ladeoperatør E.ON og taxiselskabet Dantaxi åbnede den 11. maj Nordens første rigtige taxi-ladehub: ”Danhub - Powered by E.ON”. Ladestanderne tilbyder absolut hurtigste opladning på markedet, og er derfor særligt vigtig for taxier, fordi de ikke holder stille i længere perioder. Danhub giver Københavnerne nemmere adgang til el-taxier, og de nye lademuligheder er et stort skridt i retning af en udfasning af Københavns cirka 1.700 diesel-taxier allerede i 2025. Danhub har ved åbningen kun adgang for Dantaxi’s vogne. Adgang for taxier fra andre selskaber kan senere blive en mulighed. Tilsvarende ladeanlæg i Aarhus, Aalborg og Odense er på tegnebrættet.

DPT var med

Adm. direktør hos Dansk PersonTransport, Michael Møller Nielsen, og vicedirektør, Trine Wollenberg, var naturligvis med, da Benny Engelbrecht inspicerede ladehuben.

Vidste du at ...

DanHub kan levere op til 300 kW under opladning?

8 gange bedre for miljøet

”En taxi kører cirka otte gange så meget som en privatbil – omkring 20 timer i døgnet. Derfor er den miljømæssige gevinst otte gange større, når taxier skifter til el. Det er selvfølgelig det vigtigste, men en central sidegevinst er, at vi samtidig bekæmper luftforurening i byerne, når vi får transporten over på el,” forklarede Pär Möller, Head of eMobility Nordic, E.ON

10

Så mange taxier ad gangen kan oplade på de i alt fem lynladere.

Lynhurtig lynlader

De fem lynladere kan lade op til ti taxier ad gangen. Lynladere er den absolut hurtigste opladning på markedet, og er derfor særligt vigtig for hyrevogne, fordi de ikke holder stille i længere perioder, som privatbiler gør

”Fra politisk hold og fra mange dele af transport-, miljø- og energisektoren i Danmark, har der både før og efter åbningen været interesse for Danhub. Men udlandet har også lagt mærke til projektet, der som bekendt er blevet til igennem et samarbejde mellem Dantaxi og E.ON. Medier i Italien, Ungarn, Tyskland England samt EuroAdvance Association, der har til formål at informere borgerne i EU om tiltag i byerne lokalt, regionalt og på EU-plan, har skrevet om Danhub. Jeg tror, at interessen fra Europa bunder i, at Danhub passer godt ind i fortællingen om ’the Scandinavian Way of Living”. Hvordan Danhub yder et lille bidrag til at finde bæredygtige løsninger på storbyens problemer. I dette tilfælde hvordan den grønne omstilling i taxibranchen kan løses igennem privat initiativ i samspil med politisk fokus på elbiler og ladeinfrastruktur.”

Adm. direktør hos Dantaxi, Carsten Aastrup

Om elektriske Dantaxis rejse

• Selskabet fik sin første el-taxi i 2013. • Selskabet råder over cirka 200 el-taxier. • Førende på antal i Danmark og i Region Hovedstaden. • Cirka 25 % af selskabets taxier i København kører på el. • Største taxiselskab i Hovedstaden og i Danmark.

This article is from: