Andre magasiner fra Danske Onlinemagasiner

Indhold:

6-15: Ras Bolding— Elektroniske toner

16-17: Lydboganmeldelse-Lis Sørensen - ”Jeg er kommet for at synge”

20-25: AEX-Dans til mørke toner

26-27: Dansk Musikmagasins webshop

28-29: Værings Værksted— En podcast om sangskrivning

32-37: The Cosmic Twins

40-47: Danny Stay & Vikarerne

48-49: Annoncepriser

Hvilken genre er din musik?

- Jeg tror de færreste musikere bryder sig om at skulle kategorisere det, de laver – man hører selv en masse nuancer grundet alle de valg og ikke mindst fravalg, der finder sted undervejs.

Jeg rubriceres dog typisk indenfor genrer som synth, wave, goth, postpunk, 8-bit. Kært barn og alt det der. Selv går jeg ikke så meget op i om det skal kaldes det ene eller det andet; faktisk har jeg det nok bedst med hvis man er lidt i tvivl.

- Jeg tror dybest set man farves af den musik man lytter til, måske ikke mindst som barn og i de såkaldte formative år.

Jeg voksede op i en tid, hvor den elektroniske musik for første gang for alvor nåede ud til folket, helt ud til det arbejderklassekvarter i Odense S, hvor jeg voksede op, og det var fascinerende fordi det var en anden tilgang til musikken end hvad man tidligere havde været vant til.

Hvorfor blev det lige det du blev grebet af?

Meget vand er løbet gennem Odense Å siden og i dag er den elektroniske musik allestedsnærværende – og jeg fristes ligefrem til at sige på godt og ikke mindst ondt.

Hvordan kom du i gang med at spille seriøst?

- Jeg plejer gerne at sige, at jeg ikke voksede op i et hjem med klaver, men der var en Commodore 64. Mine første musikalske forsøg foregik på den maskine, når jeg ikke havde travlt med at spille Pac Man, Space Invaders, Last Ninja, Maniac Mansion og hvad det ellers alt sammen hed. Det kom der ingen mesterværker ud af, men jeg lærte mig selv noget om hvordan musik bygges op og også noget om elektronisk lyd –og jeg har stadig Commodore 64 med på scenen den dag i dag som instrument.

Siden kom der en synthesizer til, så flere og jeg begyndte at optræde lidt her og der, bl.a. i et duoprojekt ved navn Organbox, hvor vores sceneshow primært – for ikke at sige omtrent udelukkende –bestod af organer i guldfiskebowle. Siden fulgte mit soloprojekt som har kastet et hav af koncerter af sig gennem årene, i alle mulige og umulige sammenhænge; fra klubber til festivaler, hardcore SM-fester til H. C. Andersens Hus.

Hvad spiller du på?

- Primært synthesizere og Commodore 64.

Jeg synger også, komponerer, skriver tekster, indspiller, mixer, producerer, alt det der.

Jeg har også – ved flere lejligheder – sneget guitarer, elektriske og akustiske, fløjter, tvær- og blok-, samt lidt trommer ind på mine numre her og der uden egentlig som sådan at kunne spille på disse instrumenter i traditionel forstand. Det skal man ikke være så bange for.

Jeg har også et percussioninstrument bestående af metalskrot som jeg samlede sammen på nogle bilkirkegårde, der muligvis ikke havde givet lov.

Jeg kan huske, at du vel nærmest var Odenses eneste ”punker”, hvordan har det væretat skille sig ud?

- Nu har jeg jo i al beskedenhed givet et væld af koncerter i Odense gennem tiderne, stået bag Klub Golem, der beskæftiger sig med alternativ musik og kultur, nu på trettende år, og i øvrigt været til en masse andrepunk-arrangementer også af forskellig art, så jeg tror godt jeg tør sige med sikkerhed, at jeg er ikke og har aldrig været den eneste. Heldigvis.

Hvem er dine forbilleder?

- Der er mange.

Musikalsk lader jeg mig ikke kun inspirere af andre musikere og komponister, men også af sådan noget som f. eks. film og litteratur.

Jeg har, i de seneste år, bl.a. optrådt med flere koncertrækker ved HCA Festivals med musikalske fortolkninger af H. C. Andersens mørkere eventyr og jeg har også optrådt i forbindelse med filmforevisninger af sådan noget som Rocky Horror Picture Show og Blade Runner.

Hvordan er interessen for den slags musik i Danmark, og hvordan er det i udlandet?

- Der er ingen grund til at vandre spagfærdigt om den lunkne grød: Danmark er et musikalsk uland. Ikke sådan forstået at der ikke bedrives god musik i det lille land, naturligvis gør der det, men musikformidling herhjemme er en trist omgang og har været det i mange år.

Det betyder at rigtig megen af den musik, der rent faktisk bedrives i det lille land aldrig præsenteres i de store medier mens sådan noget som DR –stadig – fungerer som de facto reklamesøjle for nogle få og kommercielt stærke spillere, til trods for at de indkræver licens. Det er komplet bananstat.

Just say no!!

Hvordan får du udbredt kendskabet til din musik?

- Jeg var heldig at være tidligt ude på internettet og helt fra begyndelsen valgte jeg at lægge hele numre ud i ordentlig kvalitet fordi jeg tænkte det var først og fremmest vigtigt at lokke folk til koncerterne. Jeg kan huske at jeg kort efter gav en koncert i København; der var pakket og de forreste rækker kunne synge med. Så et eller andet virkede.

Sådan er verden dog ikke i dag –som man siger i musikerkredse og lidt lakonisk; du kan lægge musikken op på nettet – ligesom alle de andre. Risikoen for at drukne i mængden er enorm, så jeg tror stadig, dengang om nu, at koncerterne er omtrent det bedste våben. Her ved du, helt konkret, at musikken rammer nogle mennesker.

Det kræver naturligvis, at du rent faktisk kan trække nogle folk til koncerterne, og det er ikke nødvendigvis let, hvis man er et purungt projekt, der bare har lagt sin musik op på nettet – ligesom alle andre – og som ikke bliver spillet på radioen og i tv – ligesom alle andre.

Hvad er Klub Golem?

Klub Golem er vores klub for alternativ musik og kultur her i Odense, som jeg driver med en håndfuld ligesindede.

Vi holder til på Kulturmaskinen i hjertet af Odense og har eksisteret i tretten år nu.

En Golem-aften byder typisk på en koncert eller to samt en stribe DJs og vi bevæger os mestendels indenfor genrer som goth, synth, wave, postpunk, electronica, industrial, dunkelfolk og lignende. Vi har været temmelig vidt omkring gennem årene og præsenteret alskens bud på dansk såvel som udenlandsk undergrund samt større navne som Karl Bartos fra Kraftwerk, N. U. Unruh fra Einstürzende Neubauten, Tiger Lillies og hele Danmarks egen Martin Hall (hvad han helt sikkert aldrig er blevet kaldt i andre sammenhænge end denne).

Golem er og har altid været et meget inkluderende projekt; alle er velkomne så længe man kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så man behøver ikke nødvendigvis at have sort eyeliner og blåt hår – men man må gerne! Hvilke andre steder, er der i Danmark for den type musik?

- Der findes en del klubber rundt om i landet med fokus på alternativ musik af forskellig art. Der findes for så vidt også flere i Odense end lige Golem.

Det bedste man i virkeligheden kan gøre er at trodse regnvejret og begive sig af sted – hvis man dukker op er man med til at holde scenerne i gang. Og så er sagen jo tilmed den, at det er sjældent lige så dyrt som at tage til Status Quo. Og så kommer Status Quo ikke. Fordelene er mange.

LINKS