2 minute read
Egmont Højskolen skaber handicapvenligt uderum til grøn undervisning
I samarbejde med HedeDanmark og med støtte fra bl.a. Villum Fonden, Friluftsrådet og Hedeselskabet skaber Egmont Højskolen et nyt, kørestolsvenligt undervisningsmiljø i forbindelse med Egmont Skovhaven, skriver Hedeselskabet i en pressemeddelelse.
Egmont Højskolen er én af Danmarks største højskoler, der har særlige tilbud til personer med handicap, men det er samtidig en skole, der har fokus på mødet mellem mennesker – med alle mulige baggrunde og forudsætninger. Både ved at tilbyde et aktivt højskoleliv, men også ved at beskæftige sig med samfundsaktuelle emner som klima, biodiversitet og udeliv.
Højskolen byggede i 2013 svømmehallen Vandhalla, og overskudsjorden fra byggeriet blev lagt som en bakke på et område af skolen med et stisystem og en amfiscene. På den bakke er der etableret en skovhave. Næste skridt er at gøre det område endnu mere brugbart til ophold og undervisning.
"Som samfund står vi med en række problematikker, og dem vil vi som skole gerne forholde os til, og vi vil gerne bidrage til, at vores elever forholder sig til dem. Samtidig er der et terapeutisk aspekt – vi er en del af naturen, og vi skal leve i samhørighed med den, og derfor giver det god mening at skabe et sanseligt område," siger forstander Søren Møllgaard Kristensen.
Hedeselskabet har støttet projektet med at videreudvikle skovhaven, og i samarbejde med landskabsarkitekt Lene Lunghøj fra HedeDanmark har
Egmont Højskolen udarbejdet et projekt med tre uderum/overdækkede terrasser: Havehuset, Madhuset og Gårdhuset, hvor både fysisk tilgængelighed og adgang til haven er tænkt ind, og hvor skovhaven er bundet sammen med øvrige stier i området.
"Uanset fysik kan man tage aktiv del i det grønne liv. Vi har fokus på at skabe læ, ly og komfort, så også de, der ikke bevæger sig så meget, kan deltage. Vi indtænker forskellige grønne løsninger, men det handler i lige så høj grad om tilgængelighed og et design, hvor alle kan overskue terrænet. Det er en rigtig spændende proces med en masse engagerede mennesker, og hvor man mærker, at de har arbejdet med det gennem en længere periode," siger Lene Lunghøj.
Projektet er støttet af Villum Fonden med 1 mio. kr. og 300.000 kr. fra henholdsvis Friluftsrådet og Hedeselskabet.
Stigningen er på 39 procent. Så der i dag arbejder 3.686 flere personer på fuldtid på SOSU-området sammenlignet med for bare fem år siden. Det sker bl.a. efter flere års fokus på at få flere kommunalt ansatte op i tid eller på fuldtid. Kilde: Momentum.
Optikerbutikker skal hjælpe sygehusene med at screene patienter. Danske Regioner starter i 2023 et forsøg med udvalgte optikerbutikker, som bliver sluse mellem borgerne og hospitalernes øjenafdelinger. De udvalgte optikere skal efteruddannes, så de kan screene borgerne for øjensygdom- men våd AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration), som er en alvorlig sygdom, der skal behandles hurtigt for at undgå blindhed. Hvis optikerne finder AMD, kontakter de en øjenafdeling, som så kontakter patienten og indkalder til undersøgelse. Kilde: Pressemeddelelse fra Danske Regioner.