Digital Inklusion for Alle

Kronikøren savner ansvarlighed, når det gælder digitale løsninger

Jeg tror, vi alle sammen kender det, at noget sker pludseligt hen over natten, og så er verden forandret for evigt, og andre gange kan man føle, at man har sovet i syv år, og intet er forandret siden sidste gang, man kiggede. Jeg ville ønske, at jeg havde fornemmelsen af, at verden blev forandret hen over natten, da jeg den 2. marts 2022 deltog i Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioners og Digitaliseringsstyrelsens konference om digital inklusion, men det var bestemt ikke dramatisk udvikling, som prægede mine tanker efter dagens program – tværtimod.

Jeg har ikke deltaget i konferencer om digital inklusion siden 2014, men emnerne, spørgsmålene, ambitionerne og deltagerne var langt hen ad vejen de samme i 2022. Der var ikke meget nyt under solen. Bevares, deltagerne var meget positive og konstruktive, men der er intet, som tyder på, at deres holdninger og ambitioner har den store genklang uden for den lukkede kreds.

Der mangler konkrete udmeldinger om krav til digital inklusion fra politiske og administrative ledere, som både kan sætte retningen og tilføre de nødvendige ressourcer til at understøtte udviklingen, men der er ingen prioriteret ledelse, og der stilles ikke konkrete krav til private aktører som fx banker og forsikringsselskaber om, at deres tjenester skal være for alle, eller at der skal være en alternativ løsning for fx personer med handicap.

I Danmark er vi inden for de seneste 20 år blevet meget mere digitale. Vi bruger digitale værktøjer til alt muligt, og der er et krav om, at vi skal benytte os af statens digitale løsninger. Selvom det har været et løfte, at personer med handicap ville blive mere inkluderede i samfundslivet som følge af den teknologiske udvikling, så vil jeg påstå, at vi i dag befinder os endnu længere væk fra det digitale centrum.

Jeg tillader mig at sige det, fordi der er krav om, at vi alle skal bruge NemId, MitID, tastselv.skat.dk og have en Nemkonto. For at kunne bruge og udnytte disse løsninger skal vi alle føle os trygge ved de digitale løsninger, og vi skal beherske dem funktionelt, og det tror jeg ikke, alle med et bevægelseshandicap kan leve op til. Der er mange medlemmer af Dansk Handicap Forbund, som tilhører de 20-25% af befolkningen, som man kalder digitalt udfordrede – de mangler efter sigende digital kapital.

Nogle har aldrig fået de digitale løsninger ind under huden. Andre har udfordringer med at læse på skærmen. Nogle har nedsat funktion i arme og hænder. Og andre er blot udfordrede eller tilhører den ældre del af befolkningen, som ikke er vokset op med den slags teknologiske isenkram. Det kan godt være, at de digitale løsninger har været med til at åbne arbejdsmarkedet for flere, men mangel på adgang til og kontrol af løsningerne er også med til at vanskeliggøre drømmen om en plads på arbejdsmarkedet for nogle med bevægelseshandicap.

Nu skal det hele ikke være en stor klagesang, og det er kun rimeligt at anerkende ambitionerne i programmet for konferencen, som satte fokus på konkrete løsninger og anvisninger til at overkomme den digitale eksklusion. Og der hersker ingen tvivl om, at deltagerne gerne så, at der bliver fundet løsninger på en meget højere grad af inklusion eller gode alternative løsninger til dem, som ikke kan komme med på den digitale vogn. Problemet er efter min opfattelse, at man holder konference for hinanden og ikke for dem, som kan gøre en forskel, når det gælder prioritering og ressourcer.

Hvordan kommer man i kontakt med dem på en måde, så de kan forstå, at vi ikke er kommet tættere på digital inklusion – tværtimod? Jeg ved det ikke præcist, men det er nødvendigt at få budskabet udbredt.