2 minute read
Hvert nyt medlem er en succes
Udfordringerne på handicapområdet er store, og der er et stort behov for, at vi står sammen. For jo flere vi står sammen, desto længere kan vi nå ud og støtte de mennesker, som står alene – og jo stærkere står vi i forhold til det system og de politikere, vi ønsker at påvirke. Det handler om at kunne hjælpe flere og skabe forandringer.
I dag gør vores mange tillidsvalgte over hele landet et forbilledligt og utrætteligt arbejde for at samle medlemmerne i et stærkt netværk, hvor vi deler vores erfaringer, støtter hinanden og skaber den viden, som gør det muligt for os at arbejde politisk.
Samtidig må vi erkende, at vi slet ikke når langt nok ud. Vi har knapt 8.000 medlemmer, men der er mange flere mennesker med bevægelseshandicap, og dem vil vi naturligvis meget gerne have med i vores fællesskab – et fællesskab, som vi selv betragter som et stærkt netværk på handicapområdet og den bedste vej til at sikre, at man ikke er alene.
Derfor besluttede kongressen i 2020, at vi skal gøre en fælles indsats for at få fat i dem, som ikke i dag er organiserede. Derfor er der lavet et kampagnemateriale under titlen: ”www.
manvedaldrig.dk”. Materialet viser, hvilken betydning vores fællesskab har for medlemmerne og sætter spot på de udfordringer, vi ser på handicapområdet.
Men kampagnematerialet alene løser ikke vores udfordring. At få flere til at stå sammen kræver, at vi hver især tager kontakt til både mennesker med handicap, pårørende, venner og bekendte, lokale erhvervsdrivende, myndighedspersoner og mange flere.
Og alle er velkomne, for vi har både brug for ordinære medlemmer og støttemedlemmer. Jeg tror på, at den personlige kontakt er vejen frem, og jeg glæder mig til at se vores lokale tillidsvalgte skabe egne måder at gøre opmærksom på sagen og vigtigheden i at blive medlem af vores fællesskab. Jeg håber, at vi sammen kan finde på nogle gode events, som kan sætte yderligere gang i processen.
Mange af jer er allerede i fuld gang med arbejdet med at få flere medlemmer, og det er godt at huske på, at vi ikke skal gøre det sværere eller større, end det er. Lad os hver især give den en skalle, og lad os hver især finde et eller to nye medlemmer og hele tiden med fokus på, at hvert eneste nye medlem er et unikt menneske, som beriger vores fællesskab og hvert eneste nye medlem er en succes.
HANDICAP-NYT:
Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup
Telefon 39 29 35 55 bente@danskhandicapforbund.dk www.danskhandicapforbund.dk
REDAKTION:
Susanne Olsen (Ansvh. redaktør)
Bente Rødsgaard (Redaktør)
Mads Stampe
Jeppe Kerckhoffs
Jens Bouet
Laura Hansen LAYOUT
ANNONCER: FL Reklame Telefon 70 22 18 70 dhf@handicapbladet.dk
RUBRIKANNONCER:
Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund
ISSN: 0904-8081
97.
Susanne Olsen Landsformand
LANDSFORMAND:
Susanne Olsen
DIREKTØR:
Jens Bouet
NÆSTE NUMMER:
23. september 2022
Deadline: 8. august 2022
ISSN: 2445-6799
Handicap-Nyt online
Handicap-nyt fås på cd, gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling.