1 minute read
Transanal Irrigation
Mennesker med fx rygmarvsskader oplever ofte tarmproblemer, som er et stort problem for mange, og som kan give både sygedage og nedsat livskvalitet
RYK, som er en specialkreds i Dansk Handicap Forbund, har lavet en række personlige, gribende og informative videoer og en hjemmeside med fakta om Transanal Irrigation (TAI), som man kan finde på hjemmesiden: https://tai.ryk.dk/da/
Hvis man har problemer med inkontinens eller uheld med afføring, ofte har forstoppelse i tarmen, smerter i tarmen, mange urinvejsinfektioner kombineret med forstoppelse eller bruger mere end 30-45 minutter på toilettet kan TAI være en mulig løsning for at få en bedre livskvalitet.
Undersøgelse i RYK fra 2019
I en undersøgelse fra 2019 fortalte RYKs medlemmer, at problemer med tarmen udgør det måske største problem for at kunne leve et godt liv, så derfor kan der være god grund til at overveje TAI. På en skala fra 0-10 siger medlemmerne, at tarmens problemer vægter 6,1, mens det at sidde i kørestol vægter 4,7.
Medlemmer på arbejdsmarkedet har faktisk 2,5 ugers fravær fra deres arbejde hvert år som følge af problemer med tarmen. Aarhus Universitetshospital har påvist, at op imod 56% bør overveje eller skal skifte metode til at tømme deres tarm, og en stor del bør overveje TAI, som kun bruges af 12% af medlemmerne i RYK.
Information om TAI er påkrævet Selvom TAI kan hjælpe mange flere, så er det uheldigvis sådan, at 29% aldrig har hørt om TAI, til trods for at de følger den livslange kontrol i Skejby/Viborg eller Glostrup/ Hornbæk. Der er derfor behov for information om TAI. Det er et internationalt problem, så derfor har RYK fået lavet undertekster på otte sprog, så flest mulige kan få udbytte af at se videoerne, som ikke kun er for mennesker med rygmarvsskade, men også andre med andre former for handicap og pårørende såvel som sundhedspersonalet.
Det er flot og engagerende at høre RYKs medlemmer fortælle deres meget personlige oplevelser med og nytte af TAI. Videoerne er lavet i tæt samarbejde med Skejby, og de er støttet økonomisk af Coloplast og Qufora. Det er BrandMovers, som har stået for produktionen med RYK som instruktører.
Hovedfag: Friluftsliv, idræt & vandsport, musik, kunst, politik & debat, change makers.
Mere end 40 eksistens- og valgfag: Fx kajak, keramik, mountainbike, ølbrygning, adventure race, svømning, skrivekunst.
Rejser: Spændende eventyr til lands og til vands.