Det vigtige samspil mellem det private og det offentlige i frivillige organisationer

Ibogen har Knud Vilby valgt at fokusere på bistandsarbejde, altså arbejde i den tredje verden og socialpolitik bredt forstået. Bogens hovedtema er civilsamfundets rolle i socialpolitik og bistandsarbejde, men den handler især om samspillet mellem civilsamfundet, staten (det offentlige) og det frie marked (altså virksomheder).

Knud Vilby definerer civilsamfundet som organisationer. Stort set alt frivilligt arbejde sker i civilsamfundet. Ud over organisationer tager han de socialøkonomiske virksomheder med ind under civilsamfundet. Det vil sige virksomheder, som ikke uddeler overskud til ejere, men geninvesterer alt. Mange socialøkonomiske virksomheder løser opgaver til gavn for samfundet, og de fleste af de virksomheder har en stor del af medarbejderne ansat på særlige vilkår i fleksjob eller på andre ordninger. Med den definition på civilsamfundet konkluderer Knud Vilby, at civilsamfundet i samspil med stat og det frie marked har haft en væsentlig rolle i udviklingen af samfundet herunder særligt på velfærdsområdet. Men det er en rolle, som er under pres. Herom senere.

Da kendte politikere gik med

Knud Vilby skriver, at samspillet mellem de tre parter havde sin glanstid i 60´erne og 70´erne. Han fortæller, at det dengang ikke var usædvanligt, at ting blev udviklet i et jævnbyrdigt samspil. Ja, der er endog eksempler på, at nogle politikere valgte at gå ind i en organisation for at styrke samspillet og få det bedste resultat. Som eksempler på det nævner han tre ting: udvikling af familiepolitik da kvinderne kom ind på arbejdsmarkedet, udviklingspolitik & bistandspolitik samt opstarten af Egmont Højskolen. Knud Vilby mener, at det er længe siden, man på samme måde har oplevet et ligestillet samarbejde omkring socialpolitik og bistandspolitik, hvilket han mener er ærgerligt for udviklingen af civilsamfundet.

Fra innovation til opgaveløsning

Et af problemerne, som Knud Vilby påpeger i forhold til samarbejdet mel- lem civilsamfundet, staten og det frie marked er, at det i højere grad er blevet helt konkrete opgaver, som staten ønsker, at civilsamfundet tager sig af. Opgaverne ligger i forlængelse af de målsætninger, det politiske niveau har sat for udviklingen af samfundet. Det betyder, at de sidste mange år har øget tilknytning til arbejdsmarkedet været et af de felter, som organisationer let kan søge projektmidler til. Derimod er der andre områder, som selvværd, løsning af misbrugsproblemer og livskvalitetsinitiativer for mennesker med særlige vilkår, det bliver sværere at få penge til. Den udvikling betyder to uheldige ting:

For det første dræbes organisationernes innovation, altså muligheden for at skabe kreative løsninger. Skal man have penge, er det allerede defineret, hvad der skal komme ud af det frivillige arbejde. For det andet umuliggøres projekter, som ikke handler om arbejdsmarkedet, og dermed lades de allersvageste, som ikke umiddelbart har udsigt til at komme på arbejdsmarkedet, i stikken. Det mener Knud Vilby er dybt uheldigt.

Under Anders Fogh Rasmussens regering i 0'erne skete der endnu en udvikling, der gør det svært for civilsamfundet. Man indførte New Public Management politik, som er en politik, hvor det offentlige skal dokumentere, hvilken effekt et givent beløb til et område har haft, altså hvor mange er blevet hjulpet og hvordan. Politikken er også nået til de frivillige organisationer, da de, når de søger penge fra puljer i stat eller kommune, skal dokumentere, hvilken effekt beløbet har haft på antal af personer. Der sættes altså mål for, hvad man får ud af pengene. I organisationerne giver det et langt større dokumentationsarbejde, men først og fremmest betyder det, at man ikke eller meget sjældent kan få penge til socialprojekter, hvor der ikke er en dokumenteret gevinst. Igen påpeger Knud Vilby, at det er de svage, der kommer til at være taberne.

Vigtig bog

Ud over beskrivelserne af udviklingen er bogen fuld af eksempler på, at der sker en uheldig udvikling i samspillet mellem civilsamfundet, stat og det frie marked. Når det handler om handicapområdet, er der et længere afsnit, hvor Knud Vilby gør rede for Danske Handicaporganisationers formand Thorkild Olesens tanker om, hvordan handicapområdet lige nu er under pres. Det handler især om retssikkerhed, men også om, at for gruppen af mennesker med handicap er det svært at dokumentere ”en gevinst”.

Bogen er ikke letlæselig, men i den grad god at få forstand af. Man får en historisk forståelse for udviklingen af både bistandsarbejde og socialpolitikken. Man får kendskab til de mekanismer, som gør sig gældende indenfor samspillet mellem civilsamfundet, stat og det frie marked. Det er et godt værktøj at have, når man laver frivilligt arbejde.

Jeg kan varmt anbefale bogen. det lettere at opnå projektmidler til ar bejdmarkedsrelaterede projkter end til sociale projekter. Foto: Colourbox.