1 minute read

Vild med sport

Eva Lindholt Gammelgaard er 29 år og bor i Aarhus. I oktober 2020 kom hun ud for en ulykke, der gjorde, at hun nu sidder i kørestol. Det har ikke afholdt hende fra at dyrke sport, og i november var hun en af dem, der var med på Club La Santa

Tekst: Mariann Espensen

Foto: Privatfoto

Eva har altid været glad for sport, og hun har løbet rigtig meget ude i naturen. Efter ulykken blev løb i en periode skiftet ud med kørestolsbasket, men nu er det fitnesscentret, der trækker i hende.

– Jeg træner mest med en håndcykel, og det giver mig vildt meget fysisk og mentalt overskud i hverdagen. Jeg elsker bare at komme i mit lille lokale træningscenter, der hører til den bygning, jeg bor i. Her er bare så rummeligt, og jeg føler mig godt tilpas, siger hun og fortsætter:

– Jeg er ikke sikker på, at jeg ville komme i et af de store offentlige centre. Det her sted er bare mere trygt, og der er andre i kørestol – og så er det nemmere, at det er lige rundt om hjørnet.

På den måde er der ikke så langt fra tanke til træning.

Jeg er ikke sikker på, at jeg ville komme i et af de store offentlige centre. Det her sted er bare mere trygt, og der er andre i kørestol her.

Eva fik idéen til at melde sig til turen til La Santa Sport, mens hun var indlagt til genoptræning på VCR – Vestdansk Center for Rygmarvsskade. Hun håber at få en masse ud af opholdet dernede:

– Først og fremmest har jeg glædet jeg mig til at være en del af fællesskabet og komme i snak med de andre. Jeg har også set frem til at få en masse motion og til at prøve både kajak, cykling og basketball, fortæller hun og uddyber:

– Jeg kunne godt forestille mig, at jeg vil fortsætte med cykling, når jeg kommer hjem. På VCR afprøvede jeg en udendørs håndcykel, og det var mega fedt. Jeg følte nærmest, at jeg var ude at løbe i naturen ligesom før min ulykke. Jeg var helt i flow, og den følelse vil jeg gerne opleve igen.

ROLTEC el-kørestole - vi udvikler for dig

ROLTEC el-kørestole A/S tilbyder et bredt program af unikke indendørsog udendørs el-kørestole, hvor kvalitet, design og funktionalitet er i højsædet.

SylliFlor® er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (Psyllium husks), der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

Så kommer jeg gerne på VCR til et uforpligtende første møde, helt omkostningsfrit for dig.

This article is from: