Danskkulturarv.dk - et laboratorium for formidling af Digital kulturarv

Page 1

Dansk Kulturarv

DR Dr Det danske Filminstitut Det kongelige bibliotek Nationalmuseet Statens arkiver Statens Museeum for kunst Statsbiblioteket 1001 fortĂŚllinger, Kulturstyrelsen


Nicolai Abildgaard (1743-1809), Den s책rede Filoktet, 1775. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk, CCBY


Velkommen til Dansk Kulturarv - et laboratorium for formidling af digital kulturarv Under mantraet ’kulturarven er noget vi deler’, er danskkulturarv.dk et site, der formidler kulturarv til danskerne på tværs af arkiver. Danskkulturarv.dk danner samtidig rammer om et laboratorium, hvor en række partnere fra kultursektoren samarbejder om at undersøge og eksperimentere med formidlingen af digital kulturarv frem til udgangen af 2013. DRs Kulturarvsprojekt har siden 2007 arbejdet med at digitalisere DRs arkiver og på at gøre indholdet tilgængeligt for befolkningen og forskningsmiljøerne. Der er på nuværende tidspunkt digitaliseret omkring 70 procent af materialet fra DRs arkiver. I dag træder projektet ind i en ny fase med laboratoriet og websitet danskkulturarv.dk, der er den formidlende del af DRs Kulturarvsprojekt. Samarbejdet om danskkulturarv.dk er indgået med et mangfoldigt udsnit af danske kulturinstitutioner og arkiver, der stiller dele af deres digitaliserede kulturarkiver til rådighed i et fælles projekt om formidling. Samarbejdet er unikt i dansk sammenhæng og rummer muligheden for at undersøge, hvordan kombinationen af forskellige samlinger kan komme i spil på tværs af hinanden, berige hinanden og bringe forskellige perspektiver ind i formidlingen af den digitale danske kulturarv. I laboratoriet er ønsket at udvikle forskellige produkter, der formidler den digitale kulturarv til danskerne på nye og innovative måder. Formålet med laboratoriet er at indsamle en masse nye erfaringer, der både skal inspirere de involverede parter i deres fremtidige arbejde og komme danskerne til gode.


Et laboratorium for formidling I laboratoriet for formidling af digital kulturarv er formålet at samle et bredt udsnit af den danske kulturarv på tværs af forskellige arkiver og kulturinstitutioner. Ønsket er, at kulturarven deles med brugerne og samarbejdspartnerne imellem, mens vi udforsker nye muligheder for formidling. Danskerne skal have lettere adgang til den digitale kulturarv, beriges af den og dele den med hinanden. Vi ønsker også at eksperimentere med, hvordan danskerne selv kan bidrage til kulturarven, så den løbende suppleres med viden, erfaringer og på længere sigt måske også nye materialer fra danskerne selv.

Danskkulturarv.dk

Samarbejdet

En dynamisk platform for formidling

Samarbejdet er organisatorisk forankret i DR, der driver sekretariatet, stiller en række teknologier til rådighed og finansierer den tværgående indgang til materialerne på danskkulturarv.dk.

En udfordring i forbindelse med udviklingen af laboratoriet og hjemmesiden danskkulturarv.dk er, at samarbejdet og sitet skal favne både den teknologiske udvikling samt samarbejdspartnernes forskellige strategier.

Indholdet til laboratoriet og danskkulturarv.dk stilles til rådighed af Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket, Statens Arkiver, Det Dansk Filminstitut, Nationalmuseet, Statens Museum for Kunst, KUNSTEN i Ålborg, Vendsyssel Historiske Museum & Historiske Arkiv, Skagens museum, Limfjordsmuseet, Nordjyllands Kystmuseum og DR. Ønsket er, der løbende kommer flere samarbejdspartnere til.

Det er nødvendigt at skabe en dynamisk platform for formidling, som er i stand til at udvikle sig i overensstemmelse med de teknologisk muligheder og med de individuelle ønsker fra samarbejdspartnerne.

Som en del af sekretariatet arrangerer DR løbende workshops og netværksarrangementer, hvor partnere kan mødes, fortælle om egne strategier og projekter og udveksle viden. Ønsket er desuden, at laboratoriet bliver et knudepunkt, hvor institutionerne kan indlede dialog og udvikle nye spændende tiltag eller produkter. Samarbejdet afsluttes med en opsamling og evaluering, der har til formål at skabe ny og værdifuld viden, som samarbejdspartnerne og andre kan anvende i deres fremadrettede arbejde med formidling og tilgængeliggørelse af den danske kulturarv.

På sitet danskkulturarv.dk kan brugerne søge i et stort arkiv med digitaliseret kulturarv fra de forskellige kulturinstitutioner og arkiver. Sitet stiller en række basisredskaber til rådighed, men vil også give partnerne mulighed for at eksponere og promovere nye projekter og produkter. Samlet er danskkulturarv.dk både et laboratorium for samarbejde, og en hjemmeside som danskerne nu får adgang til.

For at kunne favne dette er samarbejdet udviklet ud fra en meget simpel opskrift: Materialerne fra de forskellige samarbejdspartnere udgør indholdet, der kan blandes på et utal af måder for at skabe vidt forskellige udtryk og indtryk. Udover indholdet udvikles en række værktøjer bl.a. i form af teknologi, der kan bruges til forskellige produkter og projekter for formidling. Kombinationen af det rette indhold og de rette værktøjer kan på den måde skabe et uendeligt antal projekter, som formidler kulturarv til danskerne på forskellige måder. Produkterne kan eksempelvis være mobil-app’s, workshops, online-udstillinger m.v., der understøtter forskellige former for formidling af indholdet.


Timeline

Udgivelse af større produkt

Udgivelse af større produkt opsamling

lancering

Ultimo maj - Lancering af lukket beta på danskkulturarv. dk

September 2012 Samarbejdet lanceres, og værktøjer, projekter og produkter præsenteres

2012-2013 - Laboratorium for formidling løber

2013 - Efter projektperioden laves en vidensopsamling og evaluering.


Poul Henningsen. Foto fra DRs arkiver


Indhold

teknologi

51.357 fund • radio og tv-programmer • film stills og filmklip • fotografier og malerier • malerier, videoklip, animation • lydklip • fotos tegninger og aviser • lyd historier og billeder

Danskkulturarv.dk benytter mediehåndterings- og formidlingsplatform Cultural Heritage Archive Open System (CHAOS), der bliver udviklet af DR i samarbejde med blandt andet Statsbiblioteket, Statens Museum for Kunst og forskningsprojektet LARM.

Det indhold, de forskellige samarbejdspartnere stiller til rådighed for laboratoriet, kan findes på danskkulturarv.dk. Der vil løbende blive lagt nye værker og mere materiale ud i takt med, at kulturinstitutionerne får digitaliseret mere af deres indhold og udvælger egnede samlinger. Yderligere er målet, at der løbende kommer nye samarbejdspartnere til.

Hvordan er indholdet udvalgt? Det er de enkelte kulturinstitutioner, der vurderer, hvad de ønsker at bidrage med. Det vigtige er, at den enkelte kulturinstitution har rettigheder til materialet. Herudover er der ikke nogen begrænsninger for, hvad der kan lægges på sitet af samarbejdspartnerne, så længe det er noget, der indgår som en del af dansk kulturarv og er gratis at få adgang til for brugerne. De danske kulturinstitutioner er meget forskellige både med hensyn til størrelse, hvilke type genstande de har, og hvor let eller svært det er at digitalisere materialet. Man kan derfor ikke forvente, at der vil være lige meget materiale at finde fra de forskellige samarbejdspartnere. Alt indhold er ejet af den bidragende samarbejdspart, som anses for juridisk og redaktionelt ansvarlig. Materialer kan derfor også forsvinde, hvis en institution vælger at fjerne det. Lige nu er der 51,357 fund til rådighed på danskkulturarv.dk, og der kommer løbende mere.

CHAOS er et open source kollektiv, hvor partnere kan benytte den eksisterende teknologi i det omfang, de ønsker det. Anvendelsen og de nye behov, der opstår gennem samarbejdet, videreudvikler teknologien og bidrager til den løbende udvikling af it-systemet. Jo flere, der benytter systemet og videreudvikler på det, jo bedre og omkostningseffektivt vil det være. Systemet får dermed større værdi, når teknologien forbedres gennem samarbejdet. Derved deler samarbejdspartnere erfaringerne med udviklingen, samtidig med at de selv drager fordel af de eksisterende funktioner. Gennem CHAOS er det muligt at få adgang til laboratoriets API’er (application programming interface). Med det kan man eksempelvis hente objekter, samlinger eller applikationer direkte til en hjemmeside, såfremt der er tale om ikke rettighedsbelagte materialer og indholdsgodkendte anvendelsesformer. Man kan også udføre en hurtig søgning, der giver brugeren indhold på millisekunder. Man kan læse mere om, hvordan teknologien bag laboratoriet kan benyttes på Github.com under CHAOS-Community.


produkter & Projekter Der er så småt udviklet nogle projekter til formidling af den digitale kulturarv, mens andre er i støbeskeen. Målet er, at der i den kommende fase kommer mange lignende og nye projekter til.

DKA Social Tidligere i forløbet ønskede DRs Kulturarvsprojekt at undersøge det sociale potentiale i forhold til delingen af kulturarv. I den forbindelse blev den første beta-version af danskkulturarv.dk udviklet. Målet var at få brugerne til at oprette egne samlinger af dansk kulturarv på tværs af arkiver, markere yndlingsfund, tilføje kommentarer, personlige betragtninger og dele dette med venner og andre brugere på sitet eller via Facebook. Konceptet hentede inspiration fra forskellige sociale medier som Facebook og Pinterest og havde særligt den unge målgruppe for øje. Over sommeren blev sitet testet af flere hundrede danskere, og den feedback, vi fik i perioden, er blevet brugt til at udvikle danskkulturarv.dk.

Look-alike: Et konceptuelt eksperiment Med ønsket om at få flere unge mellem 15-30 år til at ’lege med kulturarven’ er en Look-alike-konkurrence på tegnebrættet. Deltagerne i konkurrencen skal finde ud af, hvem af deres venner eller familiemedlemmer, der ligner personer fra den enorme samling af dansk kulturarv på danskkulturarv.dk. Billeder af de to ’look-alikes’ uploades gennem et nyudviklet program ved siden af hinanden, og den deltager, der får flest ’likes’, løber af med sejren. Tanken er, at skabe et univers som er appellerende, friskt og som skaber ny værdi og underholdning for målgruppen. Monchousia, Kansa chief - foto fra Nationalmuseets samling

Formålet med konceptet er bl.a. at få flere besøgende på danskkulturarv.dk og at optimere varigheden og omfanget af besøg. Konkurrence ligger lige nu kun som et teknisk forsøg,


men det er tanken, at konceptet skal afprøves med brugere i løbet af laboratoriets levetid.

Kulturarv Nord Gennem et pilotprojekt arbejdes der med at udvikle iPhone app’s til fire museer i Kulturarv Nord: KUNSTEN i Aalborg, Skagens Museum, Vendsyssel Historiske Museum & Historiske Arkiv og Nordjyllands Kystmuseum. Pilotprojektet har involveret indholdsproduktion, som museerne selv har stået for i samarbejde med P4 Nordjylland og udvikling af et administrationsværktøj, hvor museerne kan lægge indholdet op i CHAOS-databasen. Design og udvikling af iPhone apps sker som udgangspunkt hos eksterne parter, som de involverede institutioner selv har valgt. Ideen med denne fremgangsmåde har været, at museerne selv administrerer deres indhold, da de derved kan sørge for, at indholdet hele tiden er opdateret. Derfor bliver de enkelte iPhone app’s udviklet, så de er dynamiske, og der altid kan ændres eller tilføjes indhold. Eksempelvis kan de kunsthistoriske museer hele tiden have de nyeste særudstillinger med, uden at brugerne behøver at hente opdateringer af selve iPhone app’en.

Kunstnerinformation på dr.dk I forbindelse med et redesign af dr.dk er der lavet et nyt katalog over de kunstnere, som bliver spillet på DRs radiokanaler på undersiden dr.dk/musik. I kataloget kan man klikke på de individuelle kunstnere og hente forskellige informationer om dem - for eksempel beskrivelsen af kunstneren fra Wikipedia, nyheder fra dr.dk om kunstnere, relaterede kunstnere osv. Danskkulturarv.dk leverer også arkivindhold om kunstnerne til kataloget via DKA Social. Gennem en brugerprofil på danskkulturarv.dk har musikredaktionen lavet samlinger med de

forskellige kunstnere. Som eksempel er der tilgængeliggjort tre koncertindslag fra 1970’erne med kunstneren Count Basie blandt andet fra Tivoli og Århus. Ideen er, at alle redaktioner i DR for fremtiden let skal kunne henvise til arkivindhold på danskkulturarv.dk eller lignende platforme og lave samlinger, som kan støtte op omkring den aktuelle redaktionelle formidling på dr.dk. Lige nu betyder rettighedsrestriktioner, at DRs indhold kun må indlejres på dr.dk og danskkulturarv.dk, men det er i dag muligt at lave lignende løsninger med indhold fra andre kulturinstitutioner med mere lempelige rettighedsrestriktioner.

Sharing is Caring Sidste år startede DRs Kulturarvsprojekt et samarbejde med Statens Museum for Kunst og Organisationen Danske Museer om planlægning og afholdelse af seminaret ’Sharing is Caring’. Seminariet fandt sted 11. november 2011, og der blev holdt en lang række oplæg for 120 mennesker med interesse for kulturarv. Blandt oplægsholderne var Michael Edson fra Smithsonian Institute, Martin von Haller fra Creative Commons og Lars Lundquist fra den svenske Kulturarvsstyrelse. Baggrunden for arrangementet var et ønske i kultursektoren om at sætte en dagsorden og diskutere, hvorfor det er vigtigt for kulturarvsinstitutioner at åbne deres digitaliserede aktiver for offentligheden. DRs Kulturarvsprojekt deltog med et oplæg af Tobias Golodnoff.


LARM

Filmanimation

LARM er et projekt med det primære formål at opbygge en struktur til forskning i mere end en million timers digitaliseret radio fra Statsbiblioteket arkiver, hvoraf en betydelig del er DR’s udsendelser. LARM blev etableret i 2009 som et konsortium bestående af Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Det Informationsvidenskabelige Akademi samt Statsbiblioteket, Forskningsnettet DEIC, Designskolen Kolding, Danmarks Mediemuseum og DR.

I samarbejde med DR Programudvikling og DR Arkiv & Research har DRs Kulturarvsprojekt udviklet et filmanimationskoncept, hvoraf der på nuværende tidspunkt er produceret en enkelt dummyfilm.

Konsortiet modtog i starten af 2011 en bevilling på 25 millioner kroner fra den nationale pulje for forskningsinfrastrukturer. Projektet skal på tre år opbygge et nyt forskningsområde og en teknisk infrastruktur, der håndterer adgangen til de mange timers radio. Med henblik på dette har DR’s Kulturarvsprojekt sikret en digital formilingskopi af DR’s udsendelser, således at Statsbibliotekets arkiv gratis er blevet udvidet med DRs materiale. Samtidigt leder DRs innovationsafdeling den tekniske del af projekt. DR’s Kulturarvsprojekt realiserer således en stor national værdi ved særbevillingen. Igennem LARM-projektet udvikles adgangen til radiomaterialer og forskerinddatering af metadata. Den bro, der skabes mellem samlingerne fra DR og Statsbiblioteket, skaber et online forskningsarkiv, hvis lige ikke findes i verden. Det visionære og komplekse projekt skaber værdi for alle de involverede samarbejdsparter. Særligt får universitetssektoren nye muligheder, og adgangen til materialerne stimulerer allerede opbygningen af et helt nyt forskningsfelt. Den akademiske anvendelse af materialerne bevirker, at forskerne og de studerende, DR samt Statsbiblioteket beriges med både ny metadata og interaktionsmetoder. Dertil kommer de nye forskningsresultater, hvis perspektiver endnu ikke kendes.

Idéen bag projektet er at finde interessante, rørende eller morsomme historier i DRs radioarkiver og på den baggrund skabe en animeret, visuelt stærk billedside. Radioklip og billeder skal sammen kunne fungere som filler-indslag i tv-fladen med en varighed på omkring fem minutter. Formålet med dummyen er, at undersøge om radioarkivet kan anvendes som fundament for en mere organiseret animeret fillerproduktion, og om billigt produceret animation stadig kan fungere som en god understøttelse af den stærke historie. Endvidere er det tanken, at projektet kan indgå samarbejder eksempelvis med animationsskolen i Viborg - ’The Animation Workshop’, hvor de studerende kan animere filmene som en del af deres studie.


Søren Ryge i en af hans adskillige udsendelser fra sin første have i Sorring ved Silkeborg. Billede fra DRs Arkiv af Per Stærh


det digitale Laboratorium for kulturarv

www.danskkulturarv.dk Kontakt DRs Kulturarvsprojekt DR Medier Emil Holms Kanal 20 0999 København C hej@danskkulturarv.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.