Leg med lyd – om rimtyper

Med få hjælpemidler kan de fleste lære at rime og skabe flow i en tekst, og det er helt afgørende i poetry slam. Poetry slam er en mundtlig genre. Slammet skal først og fremmest høres af et publikum. Det skal flyde og klinge godt. Derfor er det vigtigt at du er opmærksom på sprogets auditive – altså lydlige – effekter.

I første bog (Så skrivefrøene, 2021) kunne du læse om rimtyperne allitteration og assonans. Et eksempel på allitteration kan være “leg med lyd” som overskriften på dette afsnit hedder, og det klinger ganske enkelt bedre end fx “fokus på lyd” fordi l’erne skaber en lydlig forbindelse mellem ordene. I den mundtlige digtning er lyden et centralt virkemiddel. Derfor er det fint at anvende ørerim hvor to forskellige vokaler rimer auditivt (men ikke visuelt) som eksempelvis “klog” og “låg” eller “burger” og “twerker”. De såkaldte øjerim der ikke rimer auditivt, men kun visuelt, er ikke så velegnede i den mundtlige digtning.

Da du allerede har lavet øvelser med allitteration og assonans i Så skrivefrøene, vil vi nu fokusere på enderimet. Enderimet kender du med garanti allerede, og du ved måske også at der findes forskellige typer enderim. Vi vil kort skitsere dem for dig her med hjælp fra en af dansk litteraturs ældste rimsmede, Adam Oehlenschläger, der i sin romantiske digtekunst i 1800-tallet hylder den danske natur og historie.

Med digtet “Guldhornene” (Digte, 1803) sætter han billeder og lyd på fundet og tabet af to nationalklenodier – de to guldhorn der dukker op i den jyske muld

i 1639 og 1734 og siden bliver stjålet og omsmeltet af en fattig guldsmed i 1802 – altså på det tidspunkt hvor Oehlenschläger skriver sit digt. Oehlenschläger kritiserer menneskets blinde materialisme og grådige guldfeber og hylder de to jordbundne naturbørn der er udvalgt af guderne til at finde guldhornene. I uddraget her møder vi bondepigen Kirsten Svendsdatter:

❛❛ Og Fuglene synge: Dugperler bade Blomsterblade,

A B B Som Vindene gynge. A Og med svævende Fied C En Møe hendandser D Til Marken afsted. C Violer hende krandser. D Hendes Rosenkind brænder, E Hun har Lilliehænder. E Let som en Hind F Med muntert Sind, F Hun svæver og smiler; G Og som hun iler G Og paa Elskov grubler – H Hun snubler! H

Adam Oehlenschläger: “Guldhornene”

Det er den unge, uskyldige pige der “Let som en Hind” i en forelskelsesrus med brændende “Rosenkind” danser rundt på marken og ved en tilfældighed “snubler” over guldet. De næste linjer i strofen som ikke er bragt her, beretter om hvordan hun med sin snehvide hånd trækker det røde guld op af mulden. Den romantiske underlægningsmusik af fuglefløjt og vindens blide sus samt beskrivelsen af den unge kvindes lykkelige leg sætter en idyllisk scene for fundet af det første guldhorn. Der er intet begær efter rigdom og magt i fundet. Det er alene hendes forbindelse med jorden og naturen omkring hende der lader hende snuble over det gyldne horn.

Oehlenschläger akkompagnerer denne højstemte naturidyl med et rimskema der varieres over forskellige typer af enderim, men alligevel fremstår harmonisk. Når man skal finde rimskemaet i et digt, benytter man bogstaver (A, B, C osv.) fordi de synliggør de lydlige forbindelser mellem verselinjerne. Af rimskemaet fremgår det at de fire første verselinjer danner klamrerim (ABBA) hvor verselinje 1 og 4 omslutter verselinje 2 og 3. De efterfølgende fire verselinjer er bygget op som et krydsrim hvor verselinjerne rimer på skift (CDCD), og dernæst følger fire parrim (EEFFGGHH).

Hvor Oehlenschläger skaber dynamik og dramatisk spænding med det varierede rimskema i “Guldhornene”, er han anderledes konsekvent i et andet digt der også på andre måder står i skærende kontrast til den nationalromantiske hymne om guldhornene. I digtet “Raad til unge Ægtemænd” (offentliggjort første gang i Ekstra Bladet, 4. maj 1970) er uskyldigheden og det guddommelige i naturen erstattet med begæret og menneskets kødelige natur. Læs blot hvordan Oehlenschläger i digtets fjerde strofe fortæller de unge mænd hvordan de kan tænde op under deres elskede:

❛❛ Nej, kys og kæl og prik og stik, til du ser Graad i hendes Blik, A A indtil du ser, hun svæver i B Vellystens søde Raseri, B til hver en Muskel er i Strid, C og hun dig giver sagte Bid, C indtil du lig en Ædelsten D omsluttes fast af hendes Ben. D Adam Oehlenschläger: “Raad til unge Ægtemænd”

Tonen er en ganske anden end i “Guldhornene”. Den højstemte patos er fortrængt til fordel for en kontant og konkret anvisning i den seksuelle akt. Manden skal kurtisere og kæle for sin elskede inden han selv kan gøre sig forhåbninger om “lig en Ædelsten” at “omsluttes fast af hendes ben”. Det er skrevet med et glimt i øjet, og skriften balancerer finurligt mellem det poetiske og erotiske hvor romantiske ord som “Vellyst”, “svæver” og “Ædelsten” sammenflettes med kropslige formuleringer som “prik og stik” og “hver Muskel er i strid”. Denne direkte og let drilske tone understøttes af rimskemaet der i modsætning til “Guldhornene”

ikke varieres. De simple, gennemgående parrim (AABBCCDD) harmonerer fint med en tekst der ikke tager sig selv for højtideligt.

Man skal altså være opmærksom på at rimmønstret er med til at præge oplevelsen af teksten. Det er ikke underordnet hvilken rimtype der anvendes, om rimtypen varieres eller måske endda brydes undervejs i teksten.

Du skal nu selv prøve kræfter med enderim i en skriveøvelse inden du introduceres for de sidste rimtyper: indrim og stavelsesrim.

Vand virkemidlerne sætter spot på den personlige stemme og præsenterer en bred vifte af sproglige virkemidler. Du får mulighed for at dyrke din stemme både mundtligt og skriftligt i arbejdet med de to genrer – poetry slam og anmeldelsen.

Vand virkemidlerne er den anden bog i serien Dyrk din personlige stemme. Hver bog indeholder introduktioner, mindre skriveøvelser og større afleveringsopgaver der forbereder dig til den skriftlige eksamen i dansk.

OM FORFATTERNE

Camilla Aaquist og René A. Christoffersen er begge cand.mag. i dansk og teatervidenskab. De afholder kurser om den personlige stemme i eksamensgenrerne på ungdomsuddannelserne. Derudover har de begge været aktive i Dansklærerforeningens bestyrelse for stx og hf. Camilla underviser på Odense Katedralskole, og René på Gammel Hellerup Gymnasium.