Forhindringsløb / Nordic Race OCR (Obstacle Course Racing) - eller forhindringsløb - er en disciplin, hvor alsidig og funktionel træning er i sit højsæde. AF Henrik Jolin-Laursen, PI-København FOTOS Nordic Race Træningen op til at skulle løbe Elite Qualifier - altså et kvalifikationsløb, hvor man skal bevise, at man er god nok til at løbe i Elite-Heatet - bestod af en blanding af forskellige træningspas. Heriblandt løb, intervalløb, styrketræning og kropsvægtstræning. Fordelingen heriblandt har været meget ligeligt fordelt. Med ca. 12-15 timers træning om ugen startende 9 måneder forinden det første forhindringsløb i 2022 skulle afholdes d. 14. Maj 2022, var det endelige mål at kvalificere sig til EM og VM i den nærmere fremtid. Dette opnås ved en placering i Top 20 i Elite-heatet ved et officielt afholdt forhindringsløb, f.eks. Nordic Race. Den 14. maj blev der afholdt Nordic Race ved Amager Strandpark. Uden nogen idé om, hvor gode ens konkurrenter i Qualifier-heatet var, eller om ens egen træning havde været ordentligt tilrettelagt, var der ikke andet at gøre end at stole på sig selv, sin træning og så ellers bare “æde sig selv” så snart startskuddet havde lydt. Træningen gav pote med en pæn placering til følge.
46
Politiidræt nr. 5 2022
Næste løb var ligeledes Nordic Race, men denne gang d. 18. juni i Aarhus. Her endte det med en 1. plads i Qualifier-heatet. Følelsen af at have sat sig noget for øje og at have trænet målrettet mod samme mål i 9 måneder for herefter, at kunne se ens hårde arbejde bære frugt var yderst tilfredsstillende. Sporten kan ligeledes opleves og nydes i et mere afslappet og roligt format, som ikke er præget af konkurrence og tidspres. Dette kaldes ”Open Race”. Dette format er det som 98% af alle deltagerne til Nordic Race oplever. Her løber de fleste som et hold sammen med deres venner og kollegaer. I dette Open Race formatet er det ligeledes tilladt, og yder mere opfordres der til, at man hjælper hinanden, således at alle får en sjov oplevelse gennem alle forhindringerne.