3 minute read

Nyt om nordisk- og europæisk politiidræt

Danske Politimesterskaber i skydning

AF Jan Poulsen, formand DPIF skydeudvalg FOTOS Jens Claumarch, næstformand Dansk Politiidrætsforbund

Advertisement

Dansk Politimesterskab (DPM) i skydning blev efter en lang og ufrivillig pause pga . corona afviklet den 7 . og 8 . juni 2021 af Politiets Idrætsforening i Viborg i samarbejde med undertegnede, der havde accepteret at stå for modtagelse af tilmeldinger samt fordeling af skydetiderne .

Stort tillykke til PI Viborg med 75-års jubilæet og for at skabe rammerne for et godt mesterskabsstævne, som i år afholdtes uden samarbejde med Dansk Militært Idrætsforbund (DMI) . DMI havde, uden på forhånd at koordinere det med DPIF .s skydeudvalg, valgt at udsætte deres DM til efteråret, og det kunne vi ikke af hensyn til jubilæet i PI Viborg . Uagtet fravær af DMI’s skytter blev stævnet dog ikke mindre hyggeligt .

Stævnet blev afviklet på Viborg Skytteforenings flotte skydebaneanlæg i Danerlyng mellem Viborg og Finderup . Vi er utroligt glade for at skyde på dette anlæg . Det passer lige i størrelsen til vores brug . Et passende antal standpladser til de traditionelle riffel- og pistoldiscipliner og så den hyggelige og intime pistolbane i ”hullet”, hvor vi kan skyde vore tjenestepistoldiscipliner .

Politidirektør, Helle Kyndesen, Midt- & Vestjylland, åbnede mesterskaberne med at ønske alle deltagerne velkommen tilbage til politiidrætten og samtidig ønske Viborg PI tillykke med 75 års jubilæet . Hun udtrykte i sin tale stor tak til alle de kollegaer og hjælpere, der igennem årene har bidraget med en stor indsats for at gøre politiidrætten til det den er i dag .

I 2019 blev DPM også afholdt på denne bane, hvor Viborg Skytteforening i måneden op til stævnet havde haft travlt med at få de elektroniske skiver til at virke igen, efter at skydebanen havde været udsat for lynnedslag i de elektriske installationer . Det havde virkelig været en udfordring

at få baneanlægget op at køre igen . I 2019 skete der nedbrud af pistolbanens afsnit 1, men det kunne repareres på stedet af en rask politipensionist .

Denne gang blev vi igen udfordret på pistolbanens afsnit 1, idet der tirsdag morgen knækkede en aksel i skiveanlæggets motor . Dette nedbrud kom til at betyde en forsinkelse af programmet for hele skydedagen . Viborg Skytteforening beklagede nedbruddet, der ikke kunne repareres, men oplyste samtidig, at dette nedbrud nu formentlig ville være anledning til, at skytteforeningen ville investere i elektronisk markeringsanlæg til skydebaneafsnit 1 .

Dansk Politiidrætsforbund (DPIF), PI-Viborg (Politiets Idrætsforening Viborg) og Skydeudvalget var op til stævnet særdeles spændte på, hvordan det ville komme til at se ud med hensyn til antallet af tilmeldte skytter, da stævnet skulle afholdes umiddelbart efter lempelse af Covid-19 restriktioner .

Til vores store glæde var der absolut ingen grund til bekymring . Der var deltagelse fra følgende politiidrætsforeninger: København, Horsens, Billund, Randers, Vestegnen, Holstebro samt Aarhus med i alt 42 skytter, og så havde vi et enkelt besøg af en skytte fra DMI/IFK Karup .

Skydeudvalget er selvfølgelig også helt oppe at køre over den fine deltagelse af kvindelige kolleger .

Skydeudvalget har dog en opfattelse af, at der manglede deltagelse fra flere store foreninger,

This article is from: