3 minute read
Rollator challenge
Advertisement
Klart til start På pladserne….
Løbet er i gang Tiden
AF Søren Schrøder, VEPI (Vestegnens Politiidrætsforening) FOTOS Lene Schrøder, VEPI
Søndag den 1 . august 2021 kl . 17 .00 gik startskuddet til fejring af DPIF`s 75 års fødselsdag med ”SVIGERMOR`s 400 m Rollator Challenge” på Slagelse Atletik stadion .
Duellen stod mellem Lise Strøm 77 år gammel vs VEPI medlem fra den Københavnske Vestegn Søren Schrøder . Løbet mod svigermor blev skudt i gang af 84 år gamle svigerfar Jørgen Strøm .
Reglerne var at gennemføre 400 m . forlæns rollator race for svigermor mod 400 m . baglæns rollator race for VEPI medlemmet – Hold din bane hele vejen rundt og først over stregen har håneretten .
De 400 m blev vundet af svigermor i års bedste tid på 5 minutter og 25 sekunder Med en ærefuld 2 . plads til svigersønnen på 5 minutter og 26 sekunder .
FRA REDAKTIONEN Dansk Politiidrætsforbund har efterfølgende spurgt Lise Strøm, hvilke træningspas hun brugte op til løbet, og mod ikke at lade omverdenen vide det, kunne Lise Strøm røbe, at hun forud for Rollator Challenge, havde trænet i ugen op til løbet, ved dagligt at tage turen rundt om spisebordet hjemme i stuen 10 gange . Dog blev hun lidt betænkelig, da hun på løbsdagen så, hvor lang en 400 meter bane egentlig er .
Dansk Politiidrætsforbund havde også efterfølgende en snak med Søren Schrøder, som, stærkt pustende og hivende efter vejret, måtte erkende, at baglæns rollator løb faktisk var væsentligt hårdere end han havde forventet . Dansk Politiidrætsforbund vil i så fald nok anbefale, at næste gang Rollator Challenge løber af stablen, at Søren så vælger et træningsforløb som sin svigermor Lise Strøm havde gjort det .
Fejring af vinderen