Legatbogen by david.dencker

L E G AT B O G E N En vejviser i legatjunglen til dig der skal studere i udlandet â&#x20AC;˘ www.legatbogen.dk

L E G AT B O G E N . d k en vejviser i legatjunglen til dig der skal studere i udlandet â&#x20AC;˘ af David Dencker og Christina HilstrĂ¸m

I n d h ol d

LEGATBOGEN.DK - en vejviser i legatjunglen til dig der skal studere i udlandet Af David Dencker og Christina Hilstrøm © 2010, Forlaget Tankestrøm www.legatbogen.dk Forside og illustration: Nan Na Hvass, www.hvasshannibal.com Grafisk design: Ditte Andersen, www.ditteandersen.com Trykt hos Narayana Press 1. udgave, 1. oplag, 2011 ISBN 978-87-994300-0-0 Mangfoldiggørelse af indholdet i denne bog eller dele deraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forfatterne. Forlaget Tankestrøm Søndre Fasanvej 29, 3mf 2000 Frederiksberg

Introduktion 05 Opbygning 05 1. Sådan får du råd til dit udlandsophold ............................................... 07 Finansieringsmuligheder 07 2. Planlæg og ansøg ............................................................................... 09 Legatoversigten: Strukturer legatsøgningen 12 3. Søg og du skal finde – legater ............................................................ 15 Her kan du lede 15 Forstå fondene 17 Fundatsen 19 4. Praktiske Gris’ legatmanual ................................................................. 21 Indkøb 21 Pak og send mange legater 22 Eksempel på følgebrev 23 Ansøgningsskemaer 23 5. Motivationen: Dit fingeraftryk ............................................................. 25 Sådan skriver du en motivation: 25 Målret din motivation 26 Eksempel på motivation 28 6. CV’et: Plads til pral ............................................................................. 29 Sådan skriver du et CV 29 Eksempel på CV 32 7. Budget ................................................................................................ 33 Eksempel på budget 37 8. Karakterudskrifter ............................................................................... 39 9. Anbefalinger ....................................................................................... 41 Eksempel på en anbefaling 43 10. Andre dokumenter ........................................................................... 45 Letter of Acceptance 45 Forhåndsgodkendelse 45 Formueopgørelse 46 Liste over andre legater 46 11. Efter du har ansøgt ........................................................................... 47 Fortsæt med at søge efter afrejse 47

I nt r o d u k tion Denne bog er skrevet til dig, der tør tage springet ud på dybere vand. Du har lyst til at tage på udveksling, komme i praktik, eller også er du klar til at tage hele din uddannelse i udlandet. Men det er dyrt at studere udenfor Danmarks grænser. Legatbogen.dk er en praktisk vejledning i, hvordan du søger legater fra private fonde. Bogen forklarer ansøgningsprocessen trin for trin og giver samtidig en række konkrete eksempler på de problemstillinger, som du højt sandsynligt vil møde i legatjunglen. Legatsøgning er en tidskrævende proces, og noget de færreste studerende har erfaring med. Vores mål med Legatbogen.dk er at hjælpe dig til at få så mange legatmidler som muligt – uden det bliver et fuldtidsarbejde. Der er mange ”gode” råd i omløb, og derfor har det for os handlet om at finde frem til, hvad der virkelig virker. Vi har været hele vejen rundt: Talt med eksperter, lyttet til studerende og interviewet en række store og små fonde i Danmark. Fondene, og de ansatte vi har talt med, har vi valgt at gøre anonyme, så de frit har kunnet fortælle, hvordan processen fra ansøgning til uddeling af penge rent faktisk foregår.

Hvert år tager mere end 10.000 danske studerende til udlandet for at studere eller på et praktikophold. Kilde: ”Danske universitetsstuderendes udlandsophold”, UNI-C februar 2009, af Thomas Larsen og Bertel Ståhle.

O p b y gning Du kan læse Legatbogen.dk fra start til slut eller bare slå op på et relevant emne. Vi har skrevet bogen så læsevenligt som muligt, og du vil blandt andet kunne finde: • Do’s and Don’ts, der i punktform opsummerer det vigtigste i et afsnit. • Kilder, der giver forslag til forskellige steder, du kan lede videre. • Eksempler, der giver dig et virkeligt eksempel på, hvordan et dokument – for eksempel din motivation og dit CV – til legatsøgningsprocessen kan se ud.

For at gøre det hele lettere for dig kan du på vores hjemmeside www.legatbogen.dk finde relevante links, downloade skabeloner til dokumenterne og strukturere din ansøgningsproces med gratis værktøjer.

S å d an f å r d u r å d til d it u d lan d so p h ol d Når du tager til udlandet for at studere, er der naturligvis nogle udgifter forbundet med opholdet. Det kan være til bolig, rejseudgifter eller undervisningsafgift. Samtidig vil du som regel være afskåret fra din normale indkomst som for eksempel dit studiejob.

Finansie r ings m u lig h e d e r Heldigvis har du flere muligheder for at finansiere udgifterne i forbindelse med dine studier og ophold i udlandet:

SU Du kan søge om at få din SU med til udlandet i kortere eller længere perioder. SU kan altså være en del af din finansiering, hvad enten du ønsker at tage et studieophold i udlandet eller en hel uddannelse i udlandet.

Udlandsstipendieordningen Udlandsstipendieordningen er en statslig stipendieordning, som betyder, at studerende kan ansøge om at få deres ”taxameterpenge” med til at betale undervisningsafgift i udlandet. Taxameterpenge er de penge, staten ellers ville have tildelt dit danske studiested (se www.su.dk).

Programmer Der er flere etablerede udvekslingsprogrammer eksempelvis Nordplus og Erasmus. Typisk giver de et månedligt stipendium, der bliver udbetalt som supplement til din SU og til dækning af merudgifter i forbindelse med dit ophold.

Legater Der er mange muligheder for at ansøge private fonde om økonomisk støtte til et studie- og praktikophold i udlandet. Med et groft skøn uddeler fondene hvert år flere hundrede millioner kroner i støtte.

Opsparing Studier eller praktikophold i udlandet kan være dyre. De fleste af udgifterne bør kunne dækkes af SU, Udlandsstipen-

Fire ud af ti responden ter med udlandsophold har i forbindelse med at arrangere udlandsop holdet i en eller anden grad haft problemer med at skaffe finansie ring. Kilde: ”Danske universitetsstuderendes udlandsophold”, UNI-C februar 2009, af Thomas Larsen og Bertel Ståhle.

PLANL Æ G OG ANS Ø G

dieordningen og legater. Men det kan blive nødvendigt at have en opsparing eller en kassekredit for at få regnestykket til at gå op.

L E GA TE R F RA PRIVA TE F ON DE En skønsmæssig optælling viser, at private fonde i Danmark uddeler over 20.000 legater om året, og når du skal til udlan det for at læse eller i praktik, er der omkring 1.000 relevante legater – afhængig af, hvem du er, hvor du skal hen, og hvad du skal studere. Gør du en indsats, kan legater finansiere hele dit udlandsophold.

At søge legater er tidskrævende. Ikke kun fordi det tager tid at skrive selve ansøgningerne, men også fordi du skal finde de legater, du vil søge, og indhente de nødvendige dokumenter.

Hvis du forstår ansøgningsprocessen, bliver din legatsøgning lettere. Din viden gør, at du kan strukturere din fremgangs måde i en sådan grad, at du både sparer tid og slipper for en masse problemer.

Når det er sagt, så er legatsøgning ikke atomfysik, men der er en fornuftig rækkefølge at gøre tingene i.

Typisk er legatportioner mellem 1.000 kroner og 30.000 kro ner. Beløbet afhænger af størrelsen på fondens midler og dit specifikke projekt. Nogle legater er meget store, men bli ver kun givet til specifikke projekter. For eksempel uddeler Laurits Andersens Fond hvert år en legatportion på 105.000 kroner til kinesiske sprogstudier i Shanghai, mens Kronprins Frederiks legat til Harvard University giver portioner, der sva rer til flere hundredetusinde kroner.

Uanset hvem du er, og hvor du skal hen, vil det altid være re levant for dig at søge om støtte fra private fonde. I teorien er der ikke nogen begrænsning på, hvor mange legater du kan søge, eller hvor mange penge du kan få. Men når det er sagt, så skal du sætte dig et realistisk mål, strukturere din ansøg ningsproces og sætte dig ind i, hvad du skal gøre. Og det er alt sammen ting, som Legatbogen.dk kan hjælpe dig med.

ud af, hvad dine ambitioner er. Sæt Køb Legatbogen hos din boghandler eller 1 Start med at finde dig et mål for, hvor mange penge du vil forsøge at få hjem, og hvor meget tid du vil bruge. Planlæg ansøg online for at læse resten.

ningsprocessen efter din målsætning.

Mvh David og Christina

2 Find de relevante legater og indhent de nødvendige dokumenter som eksempelvis anbefalinger og karakter udskrifter.

3 Søg legaterne. 4

Husk at sende en tak til de fonde, som tildeler dig et legat.

De kommende kapitler i Legatbogen.dk handler om, hvor dan du finder legater, skriver og indhenter de forskellige do kumenter, og hvordan du bedst muligt strukturerer det prak tiske omkring at sende legaterne. I resten af dette kapitel ser vi på selve planlægningen.

PLANL Æ GNING Når du skal af sted til udlandet, er der mange praktiske ting, du skal have styr på. Det er for eksempel at finde et sted at bo, få en forhåndsgodkendelse af meritoverførsel og få tegnet en rejseforsikring. De mange opgaver betyder desværre ofte, at legatsøgningen bliver nedprioriteret og udskudt til allersidste øjeblik. Så selv om de fleste planlægger at søge legater, får kun de færreste lagt en plan.

STAR T I GO D T ID Legatsøgningsprocessen tager tid, og nogle dele af proces sen kan du ikke selv kontrollere. For eksempel kan det tage flere uger, før din underviser får tid til at skrive en anbefaling. Samtidig har fondene deadlines hele året rundt, så hvis ikke du kommer i gang tidligt nok, kan du miste muligheden for at søge flere af legaterne. Derfor bør du starte søgningsprocessen, så snart du ved, hvor og hvornår du skal af sted. Det kan tage noget tid, inden du modtager optagelsesbrevet fra det udenlandske universitet, men du kommer for sent i gang, hvis du venter på, det dumper gennem brevsprækken. Heldigvis kan opta gelsesbrevet eftersendes til de fonde, der ønsker det. Så lad ikke dit destinationsuniversitets langsomme sagsbehandling holde dig tilbage fra at søge legater.

A RB E J D SIN D SA T S OG ” T IM EL ØN” Uanset hvor du skal hen, vil det være muligt at få minimum 30.000 kroner i legatstøtte. Hemmeligheden er at søge man ge fonde. Hvis du skal af sted i længere tid, har et højt finan sieringsbehov og gode papirer - altså høje karakterer, gode anbefalinger og så videre - kan du sagtens få flere hundrede tusinde kroner. Når du går i gang med at søge legater, vil det tage dig tid at forstå processen, finde legaterne, indhente bilag og skrive dokumenterne. Med et hurtigt slag på tasken skal du nok regne med at bruge 20-30 timer, før du overhovedet har sendt en ansøgning. Men når du har benarbejdet på plads, kan du regne med, at ét legat vil tage omkring en halv time at søge. Hvis du vælger kun at søge ét legat og får 10.000 kro ner, svarer det til en timeløn på omkring 300 kroner. Søger du til gengæld 20 legater og får i alt 80.000 kroner, svarer det til en timeløn på 2000 kroner! Pointen er, at du ligeså godt kan søge flere legater, når du alligevel har lavet alt forarbejdet.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Afhængig af hvor du læser og din destination, er der mellem fire og 11 måneder fra ansøgningsfristen for optagelse, til du starter på dit udlandsophold.

52 % af dem, der tager på udlandsophold får tilskud fra private fonde. Kilde: ”Danske universitetsstuderendes udlandsophold”, UNI-C februar 2009, af Thomas Larsen og Bertel Ståhle.

Når det er sagt, så bør du overveje, om du vil søge alverdens legater. Studerende, der søger flere end 100 legater, skyder ofte med spredehagl, da de ofte ikke er i fondens målgruppe og i øvrigt heller ikke har målrettet deres ansøgninger. Men som udgangspunkt: Desto flere legater du søger, desto flere penge kan du få.

Mvh David og Christina

En del legater tillader ikke ansøgninger, efter du er taget af sted. Derfor er det primært i de fire til 11 måneder inden afgang, du skal søge.

Ni ud af ti respondenter vurderer, at udlandsop holdet har henholds vis gjort dem mere selvstændige, givet dem bedre interkultu relle kompetencer eller gjort dem bedre til at klare sig på et andet sprog. Næsten otte ud af ti vurderer også, at opholdet har givet dem nye sociale netværk. Kilde: ”Danske uni versitetsstuderendes udlandsophold”, UNI-C februar 2009, af Thomas Larsen og Bertel Ståhle.

Hvis du eksempelvis skal på udveksling udenfor Europa i et efterårssemester, vil din frist for at søge om udvekslingsuni versiteter ofte være i november eller december året forin den. Selv om du først vil få besked om, hvorvidt du er blevet optaget på universitetet i februar, bør du allerede i novem ber gå i gang med din legatsøgning. Hvis det så viser sig, at du ikke er kommet ind på din førsteprioritet af universiteter, men i stedet på et andet universitet, vil langt de fleste fonde lade dig beholde et eventuelt legat. Umiddelbart er der ikke nogen fordel i at lægge sig tidsmæs sigt tæt op ad fondens ansøgningsfrist, men alligevel skal du huske at sende din ansøgning senest dagen før fondens deadline. Du skal også være opmærksom på, at nogle fonde vil have ansøgningen flere måneder, inden dit udlandsop hold starter.

FINANSI E RINGSB E HOV OG AN TA L LE GA TE R Legatsøgning giver selvfølgelig ikke 1:1 gevinst. Sagt på en anden måde: Du får ikke alle de legater, du søger. Derfor bør du søge flere legater, end du tror, du kan få. Hvis du har et stort finansieringsbehov, skal du naturligvis søge mange le gater. Succes-raten kan være meget forskellig, men ét legat per fem ansøgte er ret normalt. Hvis du for eksempel skal læse en toårig masteruddannelse i USA og selv betale undervisningsafgift, kan dit finansierings behov sagtens løbe op i 300.000 kroner. Det betyder, at du skal have et legat fra mindst ti store fonde, da de typisk mak simalt giver 30.000 kroner per uddeling. For at være sikker

Tal for 2010: Konsul Axel Nielsens Mindele gat – Ud af 317 ansøg ninger har det været muligt at imødekomme 91 ansøgninger. Frederik Larsens Fond Ud af 360 ansøgninger har det været muligt at imødekomme 4 ansøgninger. Kilde: Copenhagen Business School

på at få pengene skal du - afhængig af din profil - realistisk søge mere end 50 legater.

Følgebrevet er et andet godt redskab til at holde styr på dine dokumenter. Følgebrevet er den ”indholdsfortegnelse”, du sender med din ansøgning. Eksemplet vi giver i kapitel 4, kan du bruge som tjekliste for dokumenter, du skal indhente. Og desuden som tjekliste for dokumenter du skal vedlægge den enkelte ansøgning.

L E G AT O V E R S I G T E N : S T R U K T U R E R L E G AT S Ø G N I N G E N Som skrevet tager det indledende arbejde 20-30 timer. Til at starte med er det en god idé at afsætte et par hele dage til at komme i gang med processen – det kunne for eksem pel være to på hinanden følgende søndage. Senere kan du enten vælge at sende ét legat hver aften eller bruge en hel dag på at sende en bunke. Det vigtigste er, at du får sendt ansøgningerne.

FIN D E N LE GA T MA KKE R Du kan gøre dig selv en stor tjeneste ved at alliere dig med en ven, der også skal af sted på udlandsophold. Dels kan I hjælpe hinanden til at overholde fondenes deadlines, og hvis I læser det samme, kan I hjælpe hinanden med at finde legater og informationer.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Legatoversigten er dit vigtigste redskab i ansøgningsproces sen. Oversigten er det dokument, hvor du lister de legater, du vil søge, holder styr på informationer som fondens adres se og deadline og har overblikket over allerede søgte og eventuelt modtagne legater.

De vigtige informationer at holde styr på er:

Men I skal lade være med at tænke på hinanden som konkur renter til legaterne. Der er så mange ansøgere til hvert eneste legat, at det ikke gør en forskel, om I begge søger. I vil både opleve at få de samme legater, men også at du får et, som din ven ikke får og omvendt. Fordelen ved at samarbejde er langt større end ulemperne. Samtidig kan samarbejdet også gøre de lange printe- og pakkedage lidt mindre sure.

Hvis dit karaktergen nemsnit ikke er det højeste, og dit CV heller ikke er det stærkeste, så kan det give pote at ansøge Danske Studie legater. Her uddeltes der i 2009 170 legater af 20.000 kroner baseret på en lodtrækning: stu dielegater.boyle.pil.dk.

Mvh David og Christina

• Navn og adresse på fonden • Ansøgningsfrist • Hvad fundatsen siger • Datoen hvor du har søgt om legatet • Resultat • Om du har sendt takkebrev

Hav altid din legatoversigt åben når du arbejder med legat søgningsprocessen – så kan du løbende gemme relevant information. Det er bedst at bruge et Excel-dokument eller et Google spreadsheet. Hvis du går ind på www.legatbogen.dk kan du gratis downloade et eksempel til din legatoversigt. Alterna tivt kan du bruge en tabel i et Word-dokument. Vi anbefaler, at du bruger Google Spreadsheet. Googles ver sion har den fordel, at det er en gratis onlineversion af Excel. Dermed vil din legatoversigt altid være tilgængelig, uanset om du er ved din egen computer eller ej. Du skal bare bruge en adgang til internettet.

SØ G OG DU S K AL F I N D E – L E G AT E R Når du sidder med hovedet begravet i din ansøgningspro ces, kan antallet af fonde være uoverskueligt. Derfor kan no get af det sværeste være at finde de legater, der er relevante at søge for netop dig. Samtidig er det at finde de rigtige legater naturligvis en meget vigtig del af processen og er i sidste ende udslagsgivende for, hvor mange penge du kan få hjem på dine ansøgninger.

Vi har skrevet det før, men gentager det gerne: Du føler må ske, at det tager (for) lang tid at finde de rigtige fonde. Men i sidste ende er tiden givet godt ud: Sandsynligheden for, at du får et legat, er større, hvis du har identificeret fondene, der giver penge til projekter inden for dit område.

Før du starter legatsøgningsprocessen, skal du have en lega toversigt klar (se kapitel 2). På den måde kan du finde infor mationer om legaterne og kopiere alle relevante oplysninger direkte ind i din oversigt.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Mvh David og Christina

HE R K AN DU LE D E Det positive først: Flere forskellige internetsider har lavet søgemaskiner til de mange tusinde forskellige legater, der findes i Danmark. Problemet er bare, at siderne ikke altid er helt opdaterede. Det kan betyde, at du bruger tid og energi på at sende an søgningerne til en forkert adresse, til en ikkeeksisterende fond eller på det forkerte tidspunkt. Derfor er det en god idé at dobbelttjekke alle informationer. Eksempelvis kan du være heldig, at fonden har en hjemmeside. Så prøv at google dig frem eller brug krak.dk eller dgs.dk. Den ekstra tid, du bru ger, kan spare dig for flere timers arbejde i det lange løb.

Her kan du søge: 1 Internetsider: • legatnet.dk • so.dk/legat

Dine forældres erhverv

• studyabroadfunding.org • edu-danmark.dk • google.dk – forsøg dig eventuelt med en fri googling af fonde • legatmidler.dk

Mange små fonde retter sig mod ”børn af pianister”, ”børn af tømrere”, ”børn af læger” og så videre. Derfor kan det være din tid værd at lave en søgning på dine forældres erhverv.

2 Legatbøger • ”Vejviser til legater og fonde”. Forlag: Billesø og Baltzer • ”Kraks Fonds- og Legatvejviser”. Forlag: Krak • ”Legater, studielån og kollegier”. Forlag: Akademisk Forlag

IN DE N D U D RU K N E R I LE GA TE R Der er mange, mange tusinde fonde i Danmark, og det kan virke overvældende at finde frem til de legater, der passer til dig. Men inden du føler, at du drukner fuldstændig i formåls paragraffer og andre formalia, kan det være en god idé at tale med en studerende, der læser det samme som dig – og som har været igennem en legatsøgningsproces. Studeren de, der har nogenlunde samme profil som dig, kan give dig et godt skub videre i processen.

3 Dit uddannelsessted • Uddannelsesstedets legatkontor • Uddannelsesstedets hjemmeside • Det Internationale Kontor • Universitetsaviser • Rejserapporter fra andre studerende • Medstuderende og venner, der har været af sted før dig

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten. FO R ST Å F ON D ENE

Du får flere penge, hvis du forstår, hvordan fondene fungerer. I de store fonde sidder typisk et par legatsekretærer eller ad ministratorer på fuld tid, som læser alle ansøgningerne igen nem. Ofte vil de skulle læse en meget stor portion ansøgnin ger. Det betyder, at de i et ret højt tempo skal tage stilling til, hvilke ansøgninger der skal videre ind på bestyrelsens bord og eventuelt ende med at få tildelt en portion penge, og hvil ke der skal en tur i skraldespanden.

Mvh David og Christina

S Å D AN SØG E R D U Når du søger efter fonde, der vil give penge lige præcis til dig og din tur, er det vigtigt, at du søger ud fra din særlige profil. Her er en række forhold, du kan fokusere din søgning på:

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at ansøgningerne i mange tilfælde slet ikke når frem til bestyrelsens bord.

Din studieretning Hvis du læser jura, så skal du søge efter legater, der specifikt vil støtte studerende, der læser jura.

Ofte får bestyrelsen en indstillingsliste fra legatsekretæren, hvorefter de læser et par udvalgte ansøgninger igennem og godkender resten. Bestyrelsen har ofte ikke daglig føling med ansøgningerne. De stikker hovederne sammen en til to gange om året og nedsætter retningslinjerne for årets udde linger – for eksempel hvor store legatportionerne skal være.

Tidligere uddannelsessteder Tjek om dit gamle gymnasium, din gamle folkeskole eller eventuelt et tidligere studie har legater, du kan søge.

Steder du bor eller har boet Mange legater har et geografisk område skrevet ind i for målsparagraffen. Så hvis du eksempelvis er opvokset i Søn derborg, kan det også indgå i din søgning. Gå eventuelt ind på de respektive kommuners hjemmesider og se, om der er nogle legater, der passer til dig.

Hvis legatadministratoren er i tvivl, vil ansøgningen som re gel blive lagt ind til bestyrelsen. Arbejdspresset kan for nogle legatsekretærers vedkom mende betyde, at de ikke har tid til at gøre dig opmærksom på, hvis du mangler nogle dokumenter. De har et veltræ

net øje, der hurtigt fanger eventuelle fiflerier med datoer og størrelsen på budgettet, og det betyder som udgangspunkt en tur i skraldespanden. I samme boldgade: Alt for finurligt hæftede, klipsede, limede og klistrede ansøgninger i andre formater end A4 er som regel en gene for administratorerne. Det er ikke diskvalificerende i sig selv, men det er aldrig en god idé at være til besvær. I de mindre fonde er der typisk en enkelt legatsekretær an sat og måske kun på deltid, eller det kan være en advokat, der tager sig af ansøgningerne. Også i de mindre fonde kan tiden være en mangelvare.

De små fonde har ofte meget specifikke krav, som eksempel vis Cand. Mag. Frøken Ellen Hartmanns Rejselegat, der går til en kvinde, der studerer nordisk filologi ved Københavns Universitet, og som skal til Uppsala Universitet på udveks ling. Hvis du til gengæld opfylder kravene, ligger du lunt i svinget til at få en portion penge. De små legater giver ofte ikke store portioner penge ud af gangen. Men mange bække små..

I MANG EL A F B ED R E -S T RA TE GI E N Nogle studerende har haft held med at sende ansøgninger til mange små fonde med meget specifikke krav til ansøgeren. Det sker nemlig, at de små fonde med meget stramme fun datser ikke får nogle ansøgninger. Derfor kan fondene vælge at dele ud til en ansøger, der godt nok ikke opfylder kravene, men som trods alt har gjort sig den ulejlighed at søge.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Knud Højgaards Fond har i 2009 behandlet 2.670 ansøgninger om legater (i 2008 modtog fonden 2.398 ansøgnin ger). Der er i 2009 i alt bevilget støtte for 30,6 millioner kroner.

Men det et tvivlsomt om mængden af penge, der kommer ind på sådan en strategi, står mål med energien, som du skal lægge i at søge så mange legater.

Mvh David og Christina

Mange af de store fonde uddeler typisk en portion legat penge til alle, der opfylder deres krav - det kan eksempelvis være krav til studieretning eller karaktergennemsnit. Derfor har vi har lavet en top fem over de bedste legater. Eller med andre ord: Fondene, som du med størst sandsyn lighed kan få penge fra – når bare du opfylder fundatsen.

F U N D AT S E N -

• Augustinus Fonden • Oticon Fonden • Otto Mønsteds Fond • Danske Bank Fond • Knud Højgaards Fond

ST OR E OG SMÅ LE GA TE R De store legater som eksempelvis Augustinus Fonden, Oti con Fonden og Otto Mønsteds Fond vil typisk både kunne uddele større beløb og til flere ansøgere end de fleste andre fonde. Men de er samtidig som udgangspunkt hurtige til at kassere ansøgninger, hvis du ikke opfylder kravene eller ikke har sendt alle de nødvendige papirer med.

Vi vil dog gerne tilføje, at samtlige fonde, vi har talt med, læser ansøgningerne igennem. Alle vil helt overordnet gerne hjælpe, og der er fonde, hvor legatsekretærerne har tid og overskud til at sende en påmindelse ud til dig, hvis du har glemt at vedlægge et vigtigt dokument.

TH E B IG FI V E

Enhver fond har en fundats eller et formål. Det vil sige nogle retningslinjer for, hvad præcis denne fond vil give penge til. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad hver enkelt fond er interesseret i at støtte. På den måde kan du nemlig fremhæve de forhold ved din udveksling og uddannelse, der passer bedst muligt til fonden – og på den måde øge dine muligheder for at de vil støtte lige præcis dig.

S Å D AN LÆS E R D U E N F UN D AT S Hvis fonden har en hjemmeside, kan du typisk finde deres formål eller fundatsen her. Ellers kan du ty til legatnet.dk el ler til en af legatbøgerne i kapitel 3. Det er vigtigt at læse fundatsen, for falder du udenfor fondens formål, bliver din ansøgning kasseret med det samme. Hvis fonden eksempel vis skriver, at den kun støtter studerende, der skal betale un dervisningsafgift, er det spild af tid at søge, hvis ikke du skal betale undervisningsafgift.

Lad dig ikke skræmme af besværlige fonde, hvor du skal sende en frankeret svarkuvert og skrive ansøgningsskema i hånden. Færre stude rende gider søge deres legater, hvilket kan give dig bedre chancer.

DU S K A L S T ILLE D IG S EL V F Ø LG E N DE SPØRGSMÅ L: • Hvilken type fag støtter fonden, og læser du, eller har du læst et studie, som passer herunder? • Hvor langt kræver fonden, at du er nået i din uddannelse? Mange fonde støtter kun studerende, der er i gang med kandidatdelen af deres uddannelse. • Lægger fonden vægt på, at du har et karaktergennemsnit over et vist niveau? • Hvilke dokumenter vil fonden have, at du sender, når du ansøger?

P R A K TIS K E GR IS ’ L E G AT M A N U A L Du kan spare tid ved at systematisere det praktiske omkring din ansøgningsproces.

I N DKØ B Start med at købe følgende i det antal du forventer at ud sende ansøgninger:

Frimærker Køb frimærker til storbrev på maksimalt 250 gram til Dan mark. Hvis hele din ansøgning er mindre end 15 A4 sider, kan du eventuelt bruge frimærker til storbrev på maksimalt 100 gram.

Forrest i hver ansøgning lægger du et følgebrev, hvor fon dens adresse og de vedlagte bilag fremgår. Sørg for at fon dens adresse passer med kuvertens rude, så behøver du ikke skrive adressen i hånden.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten. A4 kuverter med rude

DO’S AN D DON’ T S

• Søg ikke en fond, hvor du ikke lever op til kravene i fundatsen. De kasserer din ansøgning lodret. • Træk det frem fra din uddannelse, dit udlands ophold eller lignende, der passer bedst sam men med den givne fonds fundats og fokusér på det i din motivation. • Sørg for at alle oplysninger, der er nødvendige for, at fonden vil give dig penge, er nemme at læse sig til.

Mvh David og Christina

Printerpapir Husk printpapir, hvis du printer selv. Du vil blive overrasket over, hvor meget papir du skal bruge.

Tykt kvalitetspapir til CV Hvis du gerne vil skille dig ud fra de andre ansøgere, så brug eventuelt tykt kvalitetspapir til dit CV. Lad være med at eks perimentere med skrappe farver og papirformater – med mindre du skal af sted som grafisk designer.

Papirklips Administratorerne foretrækker papirklips frem for hæfteklam mer. Fordi de ofte skal kopiere dele af ansøgningen til arkiv, er det bøvlet for dem at få hæfteklammerne ud.

Kopier Tag kopier af dine dokumenter og send dem i stedet for dine originaler. De fleste fonde returnerer ikke ansøgningerne, og kun de færreste fonde kræver verificerede kopier.

PA K O G S E N D M A N G E

L E G AT E R

Hvis du planlægger at pakke og sende flere legater på én gang så find et sted, hvor du kan printe og har plads til at lægge alle dokumenterne ud på bordet i bunker. Du kan have op mod 12 forskellige bilag så find et sted med god plads. Start med at stile følgebrevet til den specifikke fond ved at ændre adressen. Herefter målretter du motivationen til fon den (se kapitel 5). Brug følgebrevet som indholdsfortegnelse og print og pak den første ansøgning. Det er altid en god idé at læse hvert enkelt dokument grundigt igennem, lige inden du sender ansøgningen. Det er typisk her, du fanger en tastefejl i CV’et eller en mindre regnefejl i budgettet.

93 pct. af responden terne med udlands ophold og 75 pct. af respondenterne uden udlandsophold mener, at et udlandsophold giver en studerende noget ekstra i den sam lede uddannelse. Kilde: ”Danske uni versitetsstuderendes udlandsophold”, UNI-C februar 2009, af Thomas Larsen og Bertel Ståhle.

EK SE MP EL PÅ FØ LGEB R E V Det Reiersenske Fond Fagerstedvej 8 2650 Hvidovre

Følgebrev i forbindelse med Mette Larsens ansøgning om finansiel støtte til udveksling i efterårssemestret 2011 på Royal College of Art, London. BILAG :

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Hvis ikke der er noget ansøgningsskema, er følgebrevet, motivationen og eventuelt CV’et de eneste dokumenter, du altid skal målrette fonden. Derfor kan du printe alle andre dokumenter i det antal, du planlægger at pakke og sende den pågældende dag og lægge dem klar i bunker. Selv om der er et ansøgningsskema, kan du stadig bruge føl gebrevet. Men vær opmærksom på om fonden eksempelvis beder om en specifik rækkefølge af bilagene.

Mvh David og Christina

Lad være med at sende dokumenter som fonden ikke beder om. Det er til gene. Men sørg til gengæld for at medsende alle dokumenter (eller anfør at du eftersender dem, hvis du eksempelvis mangler dit ’Letter of Acceptance’ fra det uden landske universitet) ellers bliver din ansøgning sandsynligvis kasseret.

Opdater din legatoversigt umiddelbart efter du har lukket kuverten. Du skal anføre den nye status for legatet og dato for afsendelse (Se kapitel 2).

P R O C ES Når alle relevante legater er fundet, og du har alle doku menter og materialer klar, kan du med lidt træning målrette og pakke en ansøgning på omkring 30 minutter. Hvis du for eksempel har afsat en hel søndag til legatarbejde, kan du regne med at kunne sende omkring 20 legater af sted.

• Motivationsskrivelse • CV • Budget • Karakterudskrifter, Kandidatuddannelsen, Handelshøj skolen i København • Karakterudskrifter, Bachelorgrad, Roskilde Universitets Center • Akademisk anbefaling, Claus Hansen • Akademisk anbefaling, John Christiansen • Professionel anbefaling, Rasmus Jensen • Acceptance letter Royal College of Art • Årsopgørelse/Forskudsopgørelse • Liste over andre søgte legater

A NS Ø GNINGSS K E M AE R -

Mange fonde bruger ansøgningsskemaer, fordi det gør det let for legatsekretærerne hurtigt at vurdere, om ansøgeren falder inden for fundatsen. I forbindelse med vores interviews af fonde fortalte flere, at mere end halvdelen af ansøgningerne bliver kasseret, efter legatsekretæren har kastet ét blik på første side af et mangel fuldt udfyldt ansøgningsskema. Derfor er det vigtigt, at du udfylder alle bokse eller henviser til bilag, hvor det er muligt.

Ansøgningsskemaer kan du få fat i på to måder: 1 Enten har fonden en hjemmeside, hvor du kan down loade skemaet.

2 Eller også skal du sende en frankeret svarkuvert til fon den, og så bliver der sendt et ansøgningsskema tilbage til dig.

Som regel er det tilladt at henvise til bilag på ansøgnings skemaerne, så du kan vedlægge din motivation, CV, budget og så videre.

Hvis du ikke må henvise til bilag i form af eksempelvis moti vationen, er det letteste at tage bidder fra din motivation og derefter plotte dem ind i skemaet. Sørg for at skrive læseligt hvis du bliver nødt til at skrive i hånden. Nogle fonde kasse rer din ansøgning, hvis den er for svær at læse.

M O T I V AT I O N E N : D I T F I N G E R A F T RY K Motivationen er din bedste mulighed for at sætte dit helt eget fingeraftryk på ansøgningen. Blandt karakterudskrifter, budgetter og cv får du her muligheden for med egne ord at forklare, hvad dit projekt handler om. Fondene lægger forskellig grad af vægt på motivationerne. Nogle vægter dem forholdsvist meget, andre i mindre grad. Men skriv dig én ting bag øret: Hvis en fond er i tvivl, om du skal have en portion penge eller ej, så er det ofte motivatio nen, der skubber dem til den ene eller anden side.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller S Å D A N S K R I V E R D U E N M O T I V AT I O N online for at læse resten. -

Motivationen skal indeholde en række informationer, som du kan skrive sammen, så det passer bedst muligt til dit tempe rament. Der er ingen korrekt måde at skrive en motivation på, men den følgende struktur indeholder alle de vigtige informationer.

Mvh David og ChristinaIntroducer dig selv.

Introducer kort dig selv med navn, alder, hvad du læser, hvor du skal hen, hvad du skal læse der, og hvornår du skal af sted. Lad det ikke fylde mere end tre til fem linjer.

Fortæl om dig selv. Fortæl hvor dygtig og interesseret du er i dit felt. Giv even tuelt et eksempel eller en anekdote, der illustrerer nogle af dine faglige og personlige kompetencer. Gør ansøgningen personlig, men drop beskrivelsen, der trækker læseren gen nem dit liv fra fødsel gennem vuggestuer, børnehaver, kæle dyr og første avisruter.

Fortæl om dit studie. Forklar hvorfor det, du skal læse, er vigtigt i en større sam menhæng, og hvad der gør det spændende. Undgå at bruge fagsprog. Legatsekretærerne og andre, der skal læse ansøg ningen, har muligvis en helt anden baggrund end dig.

Fortæl hvad dit formål med studieopholdet er.

tivation kan du så nævne et kursus i logistik, du har taget, din interesse for det maritime Danmark og så videre.

Beskriv hvilke personlige og faglige færdigheder du får ud af udlandsopholdet. Her må du gerne være konkret, og tale om et specifikt fag eller aktiviteter du vil deltage i. Det kan være, at du skal besøge FN, mens du er i New York, og du her kan udbygge dit professionelle netværk. Eller du skal arbejde med socialt udsatte i Kina og så videre. Sørg også for at forklare, hvorfor du tager til netop det på gældende land og den pågældende uddannelsesinstitution – det skal fremgå, at du ikke kunne være taget til et hvilket som helst sted.

DO’S AN D DON’ T S

Vis at din ansøgning er relevant for fonden.

• Hold motivationen på én enkelt side. • Brug papir i almindeligt A4-format. Andre for mater er irriterende for administratoren, der skal gennemgå mange hundrede eller mange tusinde ansøgninger. det, hvis du er sent på den i forhold til deadline. Fondene har set det før og gennemskuer dig med det samme. • Træk det frem fra din uddannelse, dit udlands ophold eller lignende, der passer bedst sam men med den givne fonds fundats og fokusér på det i din motivation. • Sørg for, at alle de oplysninger, der er nødvendi ge for, at fonden vil give dig penge, er nemme at læse sig til.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Dette er afsnittet, hvor du kan skræddersy ansøgningen til fondens fundats. Læs fundatsen og sørg for at målet med dit studieophold passer sammen med det mål, fonden har med at give penge ud. Det kan være en idé at plukke en vigtig linje ud af fundatsen og skrive den med dine egne ord. Det er primært afsnittet her, du skal ændre fra fond til fond.

Skriv under.

Mvh David og Christina

Og endelig: Hvis du sender et udprintet papir med almin delig post, så husk at skrive under. Du kan eventuelt også anføre, hvordan fonden let kan få fat på dig nederst på siden – men ellers bør kontaktinformationerne fremgå på CV’et.

M Å L R E T D I N M O T I V AT I O N Praktisk er det nemmest, hvis du har en standardmotivation, som du tilretter hver enkelt fond. Hvis du i motivationens sidste afsnit opsummerer, hvorfor fonden skal støtte dig, er det her nemt og hurtigt at skrive et par ord, der stemmer overens med fondens fundats – husk at ændre navnet på fonden øverst på siden. Nogle gange kan du ikke finde fundatsen eller kun et gene relt formål. Men sørg for at din ansøgning passer til det, du finder. Der kan eksempelvis stå ”Fondens formål er at virke til fremme af handel og transportvæsen ved at yde støtte til unge, som gennem udlandsophold ønsker videre uddan nelse inden for sådan virksomhed” (Herdorfs Fond). I din mo

CV ’ ET : PLA D S TIL PR AL

E K S E M P E L P Å M O T I V AT I O N

Otto Mønsteds Fond Tingskiftevej 5 2900 Hellerup

I CV’et skal alle dine relevante erfaringer listes på en nem og overskuelig måde. Fonden skal hurtigt kunne dykke ned i informationerne og blive klogere på dig. Hvor motivationen fokuserer på dine kommende studier i udlandet, giver CV’et dig en mulighed for at fortælle om alle de andre ting, der viser, at du er en kvalificeret ansøger.

København 25. december 2011

Kære Bestyrelse Mit navn er Mette Larsen, jeg er 24 år og læser cand.merc. i Design og Kom munikationsmanagement på Copenhagen Business School, CBS. Jeg er ved at specialisere mig i brugerdreven innovation, og i den forbindelse har jeg været så heldig at få mulighed for at læse et semester på Royal College of Art i London med start september 2010. Jeg henvender mig til jer i håbet om at få støtte til at klare den økonomiske del af min udveksling.

Jeg har altid været målrettet og gjort en dyd ud af at gøre mit bedste i forbin delse med mine studier. Mit uddannelsesforløb har gjort det klart for mig, at fo kus på brugerdreven innovation vil være den rette karrierevej for mig. Ikke mindst fordi jeg gennem mit fritidsjob hos designbureauet 1508 har haft mulighed for at arbejde med brugerdreven innovation. Jeg har dermed fået øjnene op for utal lige muligheder, der kan udforskes i fremtiden.

SÅD AN S KR I V E R DU ET CV Det vigtigste ved opbygningen af dit CV er, at det er over skueligt. Derfor er det en god idé at emneinddele oplysnin gerne, så fondens administrator ikke skal tygge sig igennem en masse ligegyldige oplysninger, før de finder det, der er relevant for lige præcis dem.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten. -

Du kan vælge at målrette CV’et, så det passer bedst muligt til de enkelte fonde. Er der eksempelvis tale om en fond, der lægger vægt på, at du har en merkantil baggrund. Så er det en god idé at sætte det relevante i fed og udbygge det en smule.

Mvh David og Christina

Det er i forbindelse med mine studier på CBS, at jeg er blevet præsenteret for brugerdreven innovation, som jeg er overbevist om, er vejen frem for et stort antal danske virksomheder. Når brugerne selv er inde over udviklingsprocessen, viser al forskning, at det bredest mulige marked bliver ramt og virksomhedens salg stiger proportionelt.

I løbet af mit semester på Royal College of Art i London skal jeg læse på linjen ”Industrial Design Engineering”. Der er tale om en række helt unikke kurser, hvor jeg skal skabe innovative produkter ud fra en brugerdreven innovationstilgang og gøre viden om designhåndværk og teknologi relevant for industrien. Derfor vil uddannelsen udbygge mine kompetencer med viden om den industrielle de signproces og de teknologiske aspekter for at kunne lede og forbedre hele den brugerdrevne innovationsproces. Royal College of Art’s tuition fee er højt, og skolen vurderer, at det ikke er rea listisk at arbejde ved siden af studierne. Derfor har jeg brug for finansiel støtte. Jeg håber derfor, at bestyrelsen for Otto Mønsteds Fond vil støtte mit overord nede fremtidige mål: At kunne bidrage teoretisk samt praktisk til at gøre danske virksomheder førende indenfor brugerdreven innovation med henblik på at gøre Danmark til en markant og visionær aktør på de internationale handelsmarkeder. Med venlig hilsen Mette Larsen

Praktisk bør du dog kun bruge tid på at målrette dit CV, hvis du har afsat meget tid til ansøgningsprocessen. Laver du ét standard-CV til alle dine ansøgninger, så gør det en smule mere omfattende end et CV til jobsøgning. Eksempelvis kan det 14-dages kursus, du tog i maritim logistik overtale admi nistratoren af en fond, hvor grundlæggeren arbejdede inden for skibsfart til, at netop du skal støttes. Rækkefølgen bestemmer du selv, men sørg for at have føl gende emner med. Ved hvert hver punkt skal hvad, hvor og hvornår fremgå:

Uddannelse. Start med det seneste. Altså den uddannelse du er i gang med nu. Og gå kronologisk tilbage i tiden. Det skal frem gå, hvad du har studeret på hvilke uddannelsesinstitutio ner, hvornår du startede på det, og hvornår du fik din en delige eksamen.

Arbejdserfaring.

Her kan du søge efter mere om, hvordan du skriver et godt CV:

Beskriv de forskellige jobs, du har haft. Lad det seneste stå øverst og arbejd dig tilbage i tiden. Det er en god idé at bruge mere energi på at beskrive de jobs, der har givet dig kompetencer, du vil kunne bruge fremover, end at beskrive dine dage som flaskedreng i Netto minutiøst.

• Jobzonen.dk • Jobindex.dk • Stepstone.dk • So.dk • De nyere versioner af Word har en række CV-skabelo ner liggende til fri afbenyttelse.

Husk at inkludere navnet på arbejdspladsen. Omtrent hvor mange timer du arbejdede, hvad dine ansvarsområder var, og hvornår du arbejdede det pågældende sted.

Eksemplet på næste side viser de helt fundamentale oplys ninger, der skal optræde i et CV. Udbyg gerne dit eget CV med alle relevante oplysninger.

Ekstra aktiviteter Her kan du liste aktiviteter, kurser og projekter, du har deltaget i udover arbejde og uddannelse. Fortæl hvad dine ansvarsom råder har været, og hvornår aktiviteten har fundet sted. Det er også i afsnittet her, du kan fortælle, hvilke sprog du taler og andre kompetencer, der kan være relevante.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Privatliv Fortæl hvad du laver i din fritid. Det kan være om sport, du kan lide at dyrke, at du læser en masse bøger, eller du spiller på et instrument.

Mvh David og Christina

DO’S AN D DON’ T S • Sørg for, at din motivation og dit CV stemmer overens og komplementerer hinanden. • Husk kontaktinformation på CV’et. Det er som minimum navn og adresse og i nogle tilfælde også personnummer. • Brug energi på at beskrive de dele af dit liv, der har givet dig nogle særlige erfaringer. • Lad være med at bruge underlige papirformater, tegneserieskrift eller farver. Det er dog en god idé at vælge noget lidt tykkere papir. • Dit CV skal fylde 1-2 sider. • Vær sikker på det er stillet overskueligt op.

BUD GET EK SE MP EL PÅ CV Mette Larsen Holmbladsgade 341, 1.th. 2300 København S +45 50 60 70 80 mette@larsen.dk

Budgettet er et af ansøgningens vigtigste dokumenter. Her skal du vise, at du rent faktisk har behov for at blive støttet af fonden. Og ikke mindst at behovet er stort nok til, at du får den maksimale uddeling. Samtidig er budgettet et doku ment, som mange er i tvivl om, hvordan skal sættes sammen. Men hvis du følger nedenstående grundlæggende princip per, kommer du ikke galt af sted.

V ÆR R E A LIS T IS K Når du laver dit budget, er det i orden at bruge den høje ende af skalaen. Det er dyrt at læse i udlandet, og fondene ved det godt. Men husk at legatadministratorerne har læst hundredevis af andre ansøgeres budgetter. Hvis dit bud get derfor er væsentligt større end alle andres, der skal det samme sted hen som dig, så har du et problem. I værste fald kan et for højt sat budget ende med, at din ansøgning bliver kasseret.

UDD ANN EL SE Sep. 2008 -

Kandidatuddannelsen i Design og Communication Management fra Copenhagen Business School. - Specialiserer mig i brugerdreven innovation.

Sep. 2004 – jun. 2007

Bachelor i Business Administration og Project Ma nagement fra Roskilde Universitet.

Aug. 2001 – jun. 2004

Sønderborg Gymnasium

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten. -

ARB E J DSE RFARING O kt. 2008 –

Aug. 2004 –sep. 2007

Mvh David og Christina

1508 A/S Digitalt Designbureau - assistent Arbejder med projektet INVIA, der har fokus på bru gerdreven innovation. Sammensætter undersøgelser af sociale medier.

C BB M obil -Kundeservice Løste mobiltelefonproblemer for kunder. Fik her ind sigt i nødvendigheden af at have kunderne med på råd i forhold til, hvad de må ønske af et produkt.

E K STRA AKT IVI TETE R

Det kan være svært at vurdere, hvad dine udgifter er, når du skal studere i et andet land. Det er dyrere at studere i New York, end det er at studere i Manilla. Men hvor meget? Et godt sted at starte er andre studerendes budgetter, som du normalt kan finde i Det Internationale Kontors budgetmap per eller rejserapporter. Hvis det er muligt, er det en god idé i fodnoter at sætte kil der på nogle af dine budgetposter. Budgettet, du sender ind til fonden, er et overslag – og det er fonden klar over.

Engelsk – Taler og skriver på højt niveau Spansk, tysk og fransk til husbehov N ov. 2006 – feb. 2007

Bestået kursus i programmering fra ITU

PRIVA T Spiller basketball Interesserer mig for litteratur

H VI LKE IN DT ÆG TE R S K A L PÅ BU D G ETTET ? Du kan som regel ikke arbejde, når du er på et udlandsop hold. Derfor vil SU typisk være din eneste indtægt. Hvis du skal betale undervisningsafgift, får du som udgangspunkt også taxameterpenge (se kapitel 1). Hvis du burde være be rettiget til SU eller taxameterpenge, men af en eller anden årsag alligevel ikke modtager penge derfra, bør du forklare hvorfor i en fodnote til budgettet. Andre indtægter behøver

Hver femte studerende på studieophold i udlandet betalte studieafgift. Kilde: ”Danske universitetsstude rendes udlandsophold”, UNI-C februar 2009, af Thomas Larsen og Bertel Ståhle.

du ikke anføre i budgettet, selv om det måske ser lidt tomt ud, hvis der ”kun” står SU som indtægt.

H VI LKE U D GI FTE R K AN D U SÆ TTE PÅ BU D G ETTET ? Grundlæggende handler dit budget om de merudgifter, du har i forbindelse med dit udlandsophold. Altså udgifter du ikke ville have, hvis du var i Danmark. Derfor skal du ikke skrive din danske husleje på, hvis det ikke er lykkedes dig at få fremlejet din lejlighed eller dit kollegieværelse. Du skal heller ikke skrive en ny computer eller tre måneders rund rejse i Australien efter udvekslingsopholdet på.

B UD G ETTET S OPS T ILL ING OG POS TE R Angiv hvilken periode dit budget dækker over. Det er ikke nok at skrive, at budgettet gælder for ét studieår. Et studieår eksempelvis i England kan nemlig være flere måneder læn gere end et studieår i USA. Sørg for, at budgettet er over skueligt ved at bruge kategorierne ”Indtægter”, ”Udgifter”, ”Finansieringsbehov” og ”Finansieringsmuligheder”.

Mange vil gerne demonstrere, at de er seriøse og engage rede ved at anføre ”Egen opsparing” under indtægter. Det er en dum idé. Dit finansieringsbehov bliver mindre, og du kan blive fristet til at ”booste” dine udgifter for at få det hele til at passe. Notér i stedet under finansieringsmuligheder, at lån eller kassekredit er en mulighed, hvis ikke du kan dække finansieringsbehovet gennem legater. Det viser, at du er så målrettet, at du er villig til at tage et lån for at komme af sted, og at du har et realistisk finansieringsbehov, der er stort nok til at få de maksimale uddelinger

Brug danske kroner i budgettet. Hvis nogle af posterne er i fremmed valuta, ”oversætter” du dem til kroner eventuelt med en fodnote om vekselkurs.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Med det sagt handler dit udlandsophold også om andet end studiet eller praktikopholdet. Derfor er det helt i orden at have udgifter til kulturelle og sociale oplevelser. Men som udgangspunkt skal budgetposten til det kulturelle og socia le ikke være en moppedreng i forhold til eksempelvis kost og logi. Men der kan måske være en relevant konference, du gerne vil deltage i, eller måske et spændende sprog kursus uden for universitetet, som du skal betale undervis ningsafgift til.

Mvh David og Christina

Generelt er fondene ikke interesserede i undskyldninger eller forklaringer på, hvorfor dit budget er højere end alle andres. Men det er eksempelvis i orden at forklare sit høje kostbud get i en fodnote, hvis man lider af en tarmsygdom, der gør, at man kun kan spise visse ting.

DU S K A L HAV E UN DE RS K U D Det kan virke selvfølgeligt, men dit budget skal naturligvis ende med, at du har et finansieringsbehov, som du beder fonden hjælpe med at dække. Vær sikker på, at dit finansie ringsbehov er større end fondens maksimale uddeling. Også når du vedlægger din liste over andre legater, du har søgt med resultater. Du skal ikke ansøge om et specifikt beløb, med mindre fonden beder om det. Din anmodning om et specifikt beløb kan i værste fald betyde, at du får en mindre portion legatpenge.

1 Indtægter a. SU b. Udlandsstipendie -

2 Udgifter a. Undervisningsafgift b. Bolig c. Kost d. Rejseomkostninger e. Generel transport f. Forsikring g. Kultur / sociale formål h. Konference i. Sprogkursus j. Bøger og materialer k. Lommepenge l. Vaccination

3 Finansieringsbehov a. Indtægter minus udgifter

EK SE MP EL PÅ B UD GET

4 Finansieringsmuligheder a. Legater b. Lån / kassekredit c. Opsparing

Budget for perioden 28/9 2010 til 28/9 2011 (i alt 12 måneder) UDG IFTER * Transport København – London tur/retur på 1 år

Specielle forhold ved budgettet kan forklares i en fodnote. Eksempelvis hvis du ikke har mere SU til rådighed eller ikke bliver færdig på normeret tid.

Undervisningsafgift pr. Skoleår på Royal College of Art (RCA)** Studieture med RCA pr. skoleår**

UDDEL ING E NS S T ØRR EL S E Størrelsen på legatuddelingen hænger ikke nødvendigvis sammen med finansieringsbehovet, men typisk vil fondens bestyrelse have nedsat en række retningslinjer for årets legat uddelinger. For eksempel kan bestyrelsen have bestemt, at et praktikophold i Europa på tre måneder giver 5000 kroner, et udvekslingsophold i Kina på seks måneder giver 10.000 kroner og en ét-årig grad i USA giver 30.000 kroner.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten. Bøger og undervisningsmaterialer pr. skoleår ** Husleje **

Telefoni og lokaltransport **

* Kursen for pundet (£) er sat til 8,7 DKK. i ovennævnte udregninger ** Er baseret på gennemsnitsudgifter udarbejdet af Royal College of Art. Undervisningsafgift er fast.

Mad og husholdning **

Mvh David og Christina

Dit finansieringsbehov er dog ikke helt uden betydning. Har du anført et finansieringsbehov, der er mindre end det, der er anført i fondens retningslinjer, så ender du med at få tildelt et mindre legat.

DO’S AN D DON’ T S fonden spørger om det. end det maksimale beløb fonden giver (normalt 30.000 kr.). • Gør dit budget overskueligt. • Vær realistisk. • Lad være med at sætte opsparing under indtægt.

Beregning

Beløb i DKK

2 x 1500 kr.

3.000

£24.000

208.800

£1030

9.000

£660

6.000

12 x £477

50.000

12 x £39 + £55

9.900

12 x £216 + £20

24.700

Lommepenge, kultur og sport **

12 x £86

9.000

Produktudviklingsmaterialer og andet i forbindelse med kurser **

12 x £87

9.100 329.500

UD GI FTE R I A LT INDT ÆG TER SU

SU 12 x 5300kr.

63.600

IN DT ÆG TE R I A LT FIN ANSI ER IN G SB EHOV

63.600

329.500 – 63.600

265.900

FIN ANSI ER IN G SMULIGHE DER Legater

Lån/kassekredit

50.000

Opsparing

20.000

KA R A K TE RUD S KR I F TE R Karakterudskrifter kan blive et irritationsmoment i ansøg ningsprocessen, hvis du går for sent i gang med at få fat i dem. Så her er det altså alfa og omega, at du sørger for at være i god tid.

Selv om nogle fonde ikke lægger vægt på dit karaktergen nemsnit, vil fondene ofte gerne have karakterudskrifterne sendt med som en slags bevis på, at du rent faktisk er ind skrevet på uddannelsen. Andre fonde lægger i høj grad vægt på karaktererne, og her er dit karaktergennemsnit ud slagsgivende for, om fonden mener, at dit udlandsophold er noget, de vil støtte.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Læs fundatsen og gør dig klart, hvad fonden kræver.

S Å D AN F ÅR D U FAT I K ARA KTE RU D S K RI FTE RN E På mange universiteter kan du logge ind på din profil på sko lens hjemmeside og her printe dine karakterudskrifter. I det tilfælde, at du ikke blot kan printe karakterudskrifterne, skal du henvende dig til studieadministrationen. De vil her kunne hjælpe dig med at få fat i udskrifterne.

Mvh David og Christina

Nogle fonde vil gerne se dine karakterer fra gymnasiet. Dem får du ved at rette henvendelse til studiekontoret på dit gam le gymnasium.

S Å D AN F ÅR D U V E RI F ICE R ET K ARA KTE RU D S K RI FTE RN E Når du har dine karakterudskrifter, kan næste bump på vejen være, at nogle fonde ikke stiller sig tilfredse med et printet stykke papir. De vil have verificeret, at karaktererne er sande. Det vil sige, at du skal have et officielt stempel og en under skrift fra dit uddannelsessted.

Hvis du har fået papirerne gennem studieadministrationen, kan de muligvis også hjælpe dig med et stempel og underskrift.

Har du printet fra hjemmesiden, vil uddannelsesstedets In ternationale Kontor eller studiekontoret typisk kunne hjælpe dig med stempel og underskrift.

D E VIG T IG E K ARA KTE R E R Fondene interesserer sig typisk ikke meget for, hvor høje dine karakterer har været i folkeskolen eller gymnasiet. Så send som udgangspunkt kun karaktererne fra din videregå ende uddannelse. Men der er selvfølgelig en række undtagelser. Eksempelvis, hvis legatet er tilknyttet din tidligere folkeskole eller gym nasium. Eller hvis du med dine tidlige karakterudskrifter kan vise, at interessen for biologi, historie eller lignende allerede begyndte helt tidligt.

A NBE FALINGE R Ligesom med karakterudskrifterne er det vigtigt, at du be gynder på arbejdet med at få fat i dine anbefalinger i god tid. Arbejdet kan nemlig gå hen og tage noget tid. Men gode anbefalinger er vigtige at få med: Er en fond i tvivl om, hvorvidt du skal have en portion penge eller ej, så kan en god anbefaling tippe læsset over til din fordel.

AK A DE MIS K ELLE R PRO FE SSION EL Det er ikke alle anbefalinger, der er lige meget værd. Anbe falingen fra den gang, du gik med aviser eller sad ved kassen i Super Brugsen, hjælper dig ikke meget i forhold til de fleste legater. Det er heller ikke en god idé at sende anbefalinger, du har fået for mange år siden.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

Det er dog helt sikkert en god idé at sende en akademisk anbefaling fra dit nuværende uddannelsessted med i din le gatansøgning.

DO’S AN D DON’ T S • Vent ikke til sidste øjeblik med at få fat på karak terudskrifterne. Begynd på arbejdet så snart du ved, at du skal på et udvekslingsophold. • Læs fondenes fundatser, så du ved, om de kræ ver, at karakterudskrifterne er verificerede. • Find ud af hvilke karakterudskrifter den enkelte fond er interesseret i.

Mvh David og Christina -

Den professionelle anbefaling kan være lige så god som den akademiske – forudsat at du har arbejdet med noget, der er studierelevant eller relevant for din udveksling.

S Å D AN F ÅR D U FAT I E N ANB EF A LING I forhold til den professionelle anbefaling handler det selv følgelig om at tage fat i din chef og bede vedkommende om at skrive en anbefaling. Hvis du havde et godt forhold til chefen på din tidligere (studierelevante) arbejdsplads, kan det også være en god idé at kontakte ham eller hende og høre, om du kan få en anbefaling derfra. Den akademiske anbefaling kan ofte gøre nogle knuder. Pro blemet er - for både studerende og undervisere - at man ikke lærer hinanden at kende i forbindelse med de store forelæs ninger på universitetet.

Det er selvfølgelig vigtigt, at det er en underviser, som du har et godt forhold til, der skriver anbefalingen. Så bliver den med større sandsynlighed mere personlig og positiv. Så læg

hovedet i blød, og stil dig selv nogle af følgende spørgsmål: DO’S AN D DON’ T S • Begynd at indsamle anbefalinger i god tid. • Send hellere én god og relevant anbefaling end otte irrelevante. • Send ikke en ”gammel” anbefaling, der har mange år på bagen.

• Hos hvilken underviser har du fået gode karakterer? • Hvilke undervisere har du god kemi med? • Hvis du har skrevet bachelorprojekt, kan vejlederen så hjælpe?

Ni ud af ti respondenter vurderer, at udlandsop holdet har henholdsvis gjort dem mere selv stændige, givet dem bedre interkulturelle kompetencer eller gjort dem bedre til at klare sig på et andet sprog. Kilde: ”Danske uni versitetsstuderendes udlandsophold”, UNI-C februar 2009, af Thomas Larsen og Bertel Ståhle.

SK RIV S EL V ET U DK AS T Når du har spurgt de rigtige mennesker, om de vil skrive en anbefaling af dig, vil pågældende chef, underviser eller vejle der måske bede dig om selv at skrive anbefalingen. Det er en svær opgave. Både fordi dansk beskedenhed ofte spænder ben for, at du har lyst til at smøre tykt på med ﬂat terende tillægsord, men også fordi du bliver i tvivl om, hvad sådan en anbefaling skal indeholde.

E K S E M P E L P Å E N eller ANBE FALING Køb Legatbogen hos din boghandler online for at læse resten. TO WHOM IT MAy CONCERN

Sidst i kapitlet her kan du se et eksempel på en anbefaling, der kan hjælpe dig, hvis du skal forfatte din egen. Du kan også

As a professor at Copenhagen Business School, CBS, I am well acquainted with the work of Ms Mette Larsen.

Mvh David og Christina

Eller prøv dig frem på en af nedenstående tre sider: • lettersofrecommendation.net • businessmajors.about.com • bestsampleresume.com

Det er i øvrigt en god idé at sørge for, at anbefalingen bliver skrevet på engelsk. Så kan den samtidig bruges til det uden landske universitet, hvis der er behov for det.

EN ANB EF A LING S K A L IN DE HO LDE : 1 | En anbefaling skal helst være rettet speciﬁkt til det udlands ophold, du planlægger, og samtidig skal den fortælle noget om, hvad udlandsopholdet kan gøre lige præcis for dig. 2 | Den skal indeholde noget om dine personlige egenskaber. 3 | Anbefalingen skal beskrive dine faglige evner – det gælder både for anbefalinger fra din arbejdsgiver og din underviser. Sørg for at dine anbefalinger understøtter, hvad du siger i din motivation og dit CV, så der altid er en sammenhæng i den historie, du fortæller om dig selv.

Mette Larsen was attending my courses in Product Innovation and Design, which is part of the Design and Communication Management program for the Master of Science degree at CBS. During the last two terms I have come to know her as dedicated, imaginative and serious student. She has participated in very positive ways to the various project works she has been engaged in while studying at CBS.

Mette Larsen is a hard working and uncompromising person. She is critical and alert, but yet always open to new perspectives and other points of view. She works well independently, in groups and in class interactions, earning her the respect and devotion of professors and fellow students. I see a stay at the Royal College of Art as an outstanding opportunity and possibility to accelerate her personal as well as academic development. Ms Larsen’s academic future looks bright indeed, and I am delighted to give her my warmest recommendation. Hans Olsen Professor Copenhagen Business School

A N DR E D O KUM ENTE R L E T T E R O F A C C E P TA N C E Nogle fonde kræver et ”Letter of Acceptance”, som et bevis på, at du rent faktisk skal af sted på et udvekslingsophold. Et Letter of Acceptance er en bekræftelse fra uddannelses stedet i udlandet på, at du er blevet optaget.

I forbindelse med din legatsøgning kan Letter of Acceptance give dig nogle problemer. For det første er der nogle af de udenlandske uddannelses steder, der ikke sender et Letter of Acceptance, med mindre du specifikt beder om det. Så sørg for at bede om det i god tid. For det andet kan du være uheldig, at ansøgningsfristen for legatet falder, inden du kan få et Letter of Acceptance fra uddannelsesstedet. I det tilfælde kan du gå til Det Interna tionale Kontor på dit eget uddannelsessted og bede dem om at skrive en bekræftelse på, at du skal af sted til pågæl dende universitet. Fonden godtager sådan et brev - og så kan du eftersende dit Letter of Acceptance, når det engang når frem.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten. Mvh David og Christina

FO RHÅ N D SGO DK EN D ELSE Du skal som udgangspunkt have dit eget uddannelsessted til at forhåndsgodkende de fag eller aktiviteter, du har tænkt dig at give dig i kast med i udlandet. Et ansøgningsskema til forhåndsgodkendelse du kan som regel downloade fra dit uddannelsessteds hjemmeside. Alternativt ved Det Interna tionale Kontor, hvordan du får fat i den. På forhåndsgodkendelsen skal du anføre en række fag, som svarer til antallet af fag eller den arbejdsbyrde, du ville have haft i den tilsvarende periode i Danmark. Herefter skal en kon taktvejleder, studieleder eller studienævnet godkende den. Fra tid til anden beder fondene om at se din forhåndsgod kendelse. Og fordi det nogle gange kan tage lidt til at få ansøgningen godkendt, er det vigtigt, at du ikke venter til

EF TE R DU H A R ANS Ø GT

sidste øjeblik, dog accepterer langt de fleste fonde, at man eftersender forhåndsgodkendelsen.

Ventetiden på fondens svar kan være pinefuld. Ikke mindst fordi kun nogle fonde skriver, hvornår du kan forvente et svar fra dem. Desuden er det kun de færreste fonde, der sen der en bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Og kun omkring halvdelen af fondene sender et skriftligt afslag - re sten hører du bare ikke fra.

FO RMU EO P G ØR ELSE Nogle fonde beder om en formueopgørelse, typisk fordi der i fundatserne står, at legaterne bliver uddelt ”til værdigt trængende” eller lignende. Det betyder, at andre ansøgere kommer før dig, hvis du har en formue. De fleste studerende har dog ikke en stor formue og kan derfor roligt søge le gaterne. Vedlæg din nyeste årsopgørelse, hvis ikke fonden nævner noget specifikt.

Konsekvensen er, at du må vente i uvished. Men bare rolig, du skal nok høre fra fonden, hvis du får tilsagn. Bliver vente tiden for meget for dig, så vent et par måneder efter ansøg ningsdeadline og ring derpå til fonden og hør resultatet. Du skal ikke forvente at få en forklaring på et eventuelt afslag, men måske kan det give lidt ro i sjælen.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

L I S T E O V E R A N D R E L E G AT E R

De allerfleste legater beder om en liste over de andre le gater, du har søgt. Hvis du søger mange legater, kan listen blive lang. Skriv de ti vigtigste legater på listen sammen med resultatet: Eksempelvis ”10.000 kroner”, ”Afslag” eller ”Ikke hørt fået svar endnu”. Husk at opdatere din liste med alle de legater du har fået svar fra. Når du har fået dækket dit finansieringsbehov gennem legattilsagn, vil en fond naturlig vis ikke give dig yderligere midler.

TA K K E B R E V O G P E N G E N E P Å K O N T O E N De fleste fonde sender svar ud med brev. Hvis du har fået tilsagn, kan det i nogle tilfælde være betinget. De betingede tilsagn handler typisk om, at fonden mangler noget dokumentation. Eksempelvis et Letter of Acceptance (se kapitel 10), som bevis for at du er blevet optaget på uni versitetet i udlandet. Andre fonde kræver, at du sender doku mentation i form af en kopi af flybilletten.

Mvh David og Christina -

I fondens brev vil det fremgå, hvordan du får pengene udbe talt. Nogle fonde udbetaler legatet på en check, derfor bør du, allerede inden du tager af sted, give en fuldmagt til en person i Danmark. På den måde kan pengene blive sat ind på din konto, mens du opholder dig i udlandet.

Fuldmagten skal have en ordlyd i stil med: ”Undertegnede bemyndiger hermed Julie Larsen i perioden 1.1.2012 til 1.1.2013 til at indbetale checks udstedt til Mette Larsen på kontonummer.: 0008 123456.” Husk at forsyne fuldmagten med en underskrift og en dato. Oftest beder fonden dig om at indsende dit kontonummer. Så vær opmærksom på, at du rent faktisk får sendt konto

nummeret. Fondene oplever ofte, at folk er kommet til at skrive kortnummeret på ved en fejl.

nogle flere oplevelser, en ny laptop, flere studiebøger og så videre. Inden for rimelighedens grænser behøver du ikke betale pengene tilbage, men hvis du er i tvivl, så spørg fon dene direkte. Det er ekstremt sjældent, at fondene oplever folk, der betaler penge tilbage. Ligesom det er meget sjæl dent, at fondene kræver udbetalte legater tilbage. Men det er bedre at være på sikre side.

Fondene udbetaler ofte legaterne samlet sidst på måneden, så du skal ikke forvente, at pengene går ind med det samme.

FOR T SÆ T M ED A T SØG E EFTE R A F R E JS E Nogle fonde – men ikke alle – tillader, at du søger under udlandsopholdet. Men kun de færreste tillader, at du søger, efter udlandsopholdet er slut. Den nemmeste måde at fortsætte legatsøgningen på efter afrejse er at alliere sig med en ven, søster eller bror der kan pakke og sende legaterne for dig. Du kan så lave hele legat pakken og sende det til din hjælper digitalt, hvorefter papi rerne bare skal printes, pakkes og sendes.

S K AT Som udgangspunkt er legater, der er bevilget til studeren des studie- og praktikophold, skattefrie. Men skriv dig bag øret, at du skal gemme dokumentation i form af regninger og fakturaer for samtlige større udgifter under studieophol det. På den måde kan du efterfølgende dokumentere over for SKAT, at dine legater rent faktisk er blevet brugt på et studieophold i udlandet.

Køb Legatbogen hos din boghandler eller online for at læse resten.

I den forbindelse er det en god idé at give hjælperen en intro duktion til det praktiske omkring afsendelse. Desuden falder en stak A4 rudekuverter med frimærker på et tørt sted. Endelig skal du huske at ændre din adresse til c/o din vens adresse.

Nogle fonde indberetter støtten til SKAT, og så kommer le gatpengene til at stå som B-indkomst. Så sørg for at tjekke din skatteoplysninger for om nogle af legaterne fejlagtigt er blevet registreret som skattepligtig indkomst.

Mvh David og Christina .

Hvis du studerer i udlandet på en flerårig grad, kan du søge det samme legat flere gange. Også selvom du fik afslag i før ste omgang. Undtagelsen fra den regel er selvfølgelig, hvis fonden har anført, at der kun kan søges en gang per projekt.

Hvis du søger et legat igen, som du allerede har fået, skal du starte motivation med at takke for støtten fra sidste år, for derefter at give en kort opdatering af, hvad der er sket i det første år. De fonde, der har givet dig penge, kan godt huske dig. Derefter kan du gentage det relevante fra den tidligere motivation.

F O R M A N G E U D B E T A LT E L E G A T P E N G E Nogle oplever at få så mange legater, at det overstiger det beløb, de har budgetteret med. Typisk finder du først ud af det, efter du er taget af sted, og de sidste legater tikker ind. Men fortvivl ikke. De ekstra penge giver dig mulighed for

•

I d é en bag L egatbogen . d k Hvert år giver fonde flere hundrede millioner kroner til danskere, der skal studere i udlandet. Afhængig af hvor du skal hen, og hvad dine udgifter er, kan du forvente at få 30.000 til 350.000 skattefrie kroner med i lommen. Desværre får halvdelen af de studerende, der skal på udveksling eller i praktik i udlandet, ikke søgt i tide. Mens den anden halvdel bruger for lang tid på ansøgningsprocessen, og derfor ikke får det maksimale resultat ud af indsatsen. Legatbogen.dk er en praktisk vejledning i, hvordan du søger legater, når du skal studere i udlandet – hvis du skal på udveksling et enkelt semester, tage en hel uddannelse i udlandet, eller hvis du skal på et praktikophold. I Legatbogen.dk kommer du igennem hele ansøgningsprocessen trin for trin med hjælp fra konkrete og forklarende eksempler. Legatsøgning er noget af en jungle, og der er en masse mere eller mindre ”gode” råd i omløb. Legatbogen er bygget på samtaler med studerende og dybdeborende interviews med eksperter samt en lang række store og små fonde om, hvordan legaterne bliver uddelt. Alt sammen for at give dig de bedste muligheder for at få penge til dit uddannelsesophold. En ihærdig, men forkert søgning af legater kan både koste dig tid og penge, uden du ender med legatkroner på kontoen. Så læs Legatbogen.dk og få flest mulige legatmidler med på dit studieophold i udlandet – uden det bliver et fuldtidsarbejde.

David Dencker er professionel fundraiser og har flere års erfaring med at hjælpe studerende til at få flest mulige legatpenge til studier i udlandet. David læste i udlandet tre gange under sin egen studietid: Som udvekslingsstuderende på National University of Singapore under sin bachelorgrad på Copenhagen Business School, en selvstændig mastergrad i statskundskab på Columbia University i New York og som udvekslingsstuderende på Tsinghua University i Beijing under sin kandidatgrad på Copenhagen Business School. ”Første gang jeg søgte legater, søgte jeg omkring 50 – det var et stort arbejde, og jeg fik kun to mindre legater. Sidste gang søgte jeg 15 legater og fik 11 – i alt 160.000 kroner. Igennem hele min studietid har jeg vel fået omkring 600.000 kroner i legatstøtte.”

Christina Hilstøm er journalist og har blandt andet skrevet om uddannelse og udveksling. Christina har i løbet af sin uddannelse været på udvekslingsophold to gange. Første gang gik turen til Ball State University i Indiana under hendes bachelorgrad på Roskilde Universitet, mens turen anden gang gik til Universidad de Buenos Aires i Argentina som freemover fra RUC. ”Da jeg første gang forsøgte at sætte mig ind i legatsøgningsprocessen, syntes jeg, at det virkede uoverskueligt. Jeg endte med kun at søge to legater, som jeg vidste, at jeg ville få. Næste gang havde jeg fået mere blod på tanden. Og jeg endte med at søge omkring 10 legater. Jeg fik omkring halvdelen, hvilket gav mig 30.000 kroner.” ISBN 978-87-994300-0-0