Funny redder julen Fire adventshistorier
FØRSTE SØNDAG I ADVENT
Han åbner døren. Der er ingen. “Host, host,” lyder det, da nogen rømmer sig. Sneen daler stille ned uden for Funnys Funny kigger ned og får øje på en lille vindue. Der er tændt op i kaminen, og mus. “Åh, hej”, siger han. “Undskyld, ilden knitrer hyggeligt. Det er 1. dejeg så dig ikke”. Musen har en lang, cember, og Funny er i fuld gang med at rød hue på og en lille taske om skulpynte op og skabe julestemning. Han deren. “Det er helt i orden”, siger har været på loftet og hente kasserne den og børster sne af skuldrene. “Jeg hedder Magnus, med pynt, og nu er gulvet i hans stue forvandlet til et helt julelandskab. Der og jeg er budbringer fra er et lille juletog med små nissefigurer Julemanden”. Funny og gaver, små sække med vat, der skal lyser op i et smil. “Ja, værsågod”, siger Magforestille sne, julekugler i guld, sølv, nus og rækker Funny rød og grøn, kræmmerhuse, bamser med sløjfer og små røde veste, kravle- en lille rulle papir fra nisser med lange sokker, julestjerner, sin taske. Rullen har julehjerter, stearinlys og mange andre julemandens røde segl. Funny ruller ting. Funny elsker sit julepynt, for det den forsigtigt ud og læser højt: “Kære er alt sammen lavet i selveste juleFunny. Jeg har brug for din hjælp igen, mandens værksted. Funny har nemlig og denne gang står selveste julen på engang hjulpet julemanden spil! En skummel kat ved navn med at fikse hans kane, Kalle Kedelig har stjålet min og som tak får han magiske julestjernespire. hvert år et nyt Han brugte spirens stykke julepynt fra magi til at flyve væk Nordpolen. på ryggen af en sæl. Funny er i gang Fra denne spire med at hænge springer alle de små ranker op julehjerteplanter, jeg med små julehar i mit værksted. strømper på kamiDisse julestjerner får nen, da det ringer på særlige kræfter fra spiren, døren. Funny kravler ned fra der gør, at deres røde blade er stolen, han står på og hopper igennem fyldt med den helt specielle juleånd. alt pynten og hen til døren. Han kigJeg bruger de røde blade i værkstedet ger i gennem nøglehullet og ser ingen. til at farve alt, hvad der er rødt. Gavebånd og papir, sløjfer, nissehuer, “Hm”, tænker Funny og undrer sig.
kræmmerhuse osv. Uden spiren kan vi ikke åbne værkstedet og komme i gang med gaveproduktionen, og uden gaverne og den magiske juleånd får vi ingen jul i år. Desuden kan man bruge magien fra spiren til hvad som helst, og den er derfor farlig i de forkerte hænder. Så kæreste Funny, kan du finde Kalle Kedelig og bringe den magiske spire tilbage til Nordpolen? Mange varme juletanker fra Julemanden”. Funny ruller brevet sammen og kigger fortvivlet ned på Magnus. “Det var dog forfærdeligt! Vi må fange Kalle Kedelig og redde julen.” Magnus nikker og gør honnør. “Jeg er klar, Funny! Men hvordan skal vi finde ham Kalle Kedelig?”. Funny tænker sig om. “Julemanden skrev, at Kalle fløj væk på en sæl. Lad os starte med at opsøge de sæler, der holder til ved kysten. Måske de ved noget”. Funny og Magnus begynder at pakke til rejsen. “Vi skal bruge en slæde”, siger Magnus. Funny finder en god, solid træslæde frem fra sin garage. “Jeg har selv opfundet en lille sne-motor til denne slæde”, siger Funny stolt og demonstrerer for Magnus, hvordan den lille motor får slæden til at suse henover sneen. “Fantastisk Funny”, siger Magnus og sætter sig op på slæden. “Jeg pakker nogle provianter og andre ting fra huset, så er vi klar”,
siger Funny og skynder sig ind og pakker en sæk med forskellige juleting: en saks, en masse rødt gavebånd, gavepapir, et par julekugler, en limstift, noget filt, nogle nissehuer, noget gran og en helt masse pebernødder. Han binder sækken fast bagerst på slæden og sætter sig op til Magnus. “Så er vi klar. Nu skal julen reddes!”, råber Funny og starter slædemotoren. De suser af sted over sneen og væk fra Funnys hus, med kurs mod kysten hvor sælerne bor. Langt fra Funnys hus ude ved kysten på en bjergskrænt sidder katten Kalle Kedelig med en kikkert. I hånden har han en lille guldæske med rødt fløjlsstof og gyldne hjerter. “Ha, Funny. Mig kan du ikke fange”, siger han til sig selv. “Med magien fra spiren er jeg ustoppelig. Jeg kan se dig og den lille mus på jeres slæde igennem denne kikkert ved hjælp af spirens magi, så
1. A D V E N T
jeg ved, I er på vej”, siger han og lægger kikkerten ned. Kalle åbner den lille guldæske. Ovenover et blødt lag af rødt fløjl og omringet af guldstøv svæver den lille magiske spire nede i æsken. Kalle lukker æsken igen og klukker. “Ha ha ha. Jeg har julen i min hule hånd! Bare kom an Funny”. Funny og Magnus skyder en god fart hen over sneen på deres slæde. Magnus tager en lille kikkert frem fra sin taske og spejder frem over landskabet. “Vi er på rette kurs, Funny”, siger han. “Kysten ligger bag de bjerge der i horisonten”. Funny har hånden på slædens lille ror og styrer dem mod bjergene. Kalle Kedelig er kravlet ned af bjergsiden til en lille bro, der går hen over en stor kløft mellem bjerget og kysten. “De skal helt sikkert over denne kløft”, siger han og finder en lille hammer frem. Lige så forsigtigt løsner han et par af brædderne i broen under snelaget. “Sådan. Nu kommer de ikke langt på den bro, ha ha”, siger Kalle og dækker de løse brædder til med sne. “Jeg har aldrig haft nogen at holde jul med. Og nu kommer ingen til at holde jul!”, siger han og gnider sig i hænderne. Kalle kravler om bag en stor sten og tager sin kikkert frem. “De er her lige om lidt”. Han sætter sig godt til rette og venter. Funny og Magnus er tæt på kløften. Magnus ser broen på afstand. “Vi skal over den bro for at komme ned til sælerne, Funny”, siger han og peger frem.
“Ok”, svarer Funny og sænker farten på sin slædemotor og styrer dem hen mod kløften. Lige så stille glider de ud på den lille bro. “Nøj, der er langt ned”, siger Magnus og holder godt fast i slæden. “Knæk!”, lyder det pludselig under dem, idet broens brædder giver efter. “Hold fast!”, råber Funny, da slæden falder ned igennem broen mod mørket i kløften. Kalle kigger med fra gemmestedet bag stenen. “Ha ha! Nu skal jeg ikke bekymre mig om julemandens lille redningshold længere”, siger han og begiver sig ned ad bjergsiden. Funny og Magnus falder ned i kløftens dyb, og Funny prøver at komme op med en løsning. “Magnus!”, råber han. “Ræk mig gavebåndet fra sækken! Hurtigt!”. Magnus finder febrilsk gavebåndet frem med sin frie hånd. Funny binder det rundt om Magnus’ mave i et snuptag. “Stol på mig!”, råber han, mens broen over dem bliver mindre og mindre. Så kaster Funny med alle sine kræfter Magnus op i luften. Magnus lukker øjnene og flyver helt op og henover den lille bro. Funny har én hånd på slæden og én hånd i gavebåndet. Magnus flyver rundt om broen, sætter sig fast i rælingen og er den perfekte modvægt. Funny og slæden hænger nu stille og dingler hen over kløftens dyb. Mon Funny og Magnus kan komme op af kløften og videre af sted for at fange Kalle, finde den magiske spire og redde julen? Læs med næste søndag i advent.
ANDEN SØNDAG I ADVENT
godt stykke uden for byen, som han har dækket fuldstændig til med sne. Funny og hans slæde hænger dingDen er ikke til at se med det blotte lende hen over kløftens dyb. Magnus øje. “Her kan ingen finde mig og den sidder fast i broen med gavebåndet magiske spire”, siger han til sig selv, om maven. Han åbner langsomt øjne- mens han går igennem en lille snetunne og ser Funny hængende dernede i nel ved nogle træer og ind til døren i mørket. “Hurra, Funny du gjorde det!”, hytten. Indenfor har han et stort kort råber han. Funny kigger op. “Nu skal rullet ud på bordet midt i rummet. vi bare sikre slæden!”, råber han til “Ikke nok med at jeg har stjålet spiren Magnus. Funny får fat i enden af gave- og forhindrer julemandens værksted båndet med sin snude. Ved hjælp af i at åbne, jeg har også tænkt mig at snude, tænder og hånden, der holder jage julemanden på flugt, så det aldrig slæden, får han bundet enden om nogensinde kan blive jul igen, ha ha én af slædens tværpinde. Han ånder ha!”, siger han med fryd i stemmen og lettet op. “Hold ud Magnus, jeg komtænder for en lille petroleumslampe. mer nu!”. Funny begynder at kravle op Lyset flakker hen over kortet, hvor ad gavebåndet. Han kommer helt op Kalle har indrammet Nordpolen med til broen og får hevet slæden op. Så rød farve, og der er et stort rødt kryds løsner han båndet om Magnus’ mave hen over julemandens værksted. “Julen er dum. Det er bedre at være alene og sætter sig træt i sneen på den lille og uforstyrret.” bro. “Puha, det var på et hængende Funny og Magnus er næsten hår”, siger Funny udmattet. “Det nede ved landsbyen, da den er Kalle Kedeligs værk. Det er lille slædemotor begynder at jeg sikker på”, siger Magnus sprutte. “Sprut, sp-sp-sprut!”, vredt og klapper Funny på lyder det, og slæden begynder skulderen. “Du reddede os, hakkende at sænke farten for til min ven. Tak for det”. Funny sidst at gå helt i stå. “Åh nej”, siger smiler til Magnus og klatrer op på Funny og hopper af slæden. “Motoren slæden. “Kom, vi må videre, hvis vi skal nå at redde julen i tide!”. Magnus kunne ikke holde til at falde ned i den kløft. Der er et tandhjul, der er sprunsætter sig til rette på slæden, Funny starter den lille motor, og de suser ned get af!”. Magnus kigger bekymret rundt i sneen. “Vi må have mistet det lænad bjerget mod kysten. gere tilbage”, siger han. Funny kigger Kalle Kedelig er kommet tilbage ned ned mod landsbyen. “Vi er meget tæt til landsbyen, hvor sælerne holder til. på byen. Lad os trække slæden, så kan Her har han fundet en lille hytte et
2. A D V E N T
vi måske skaffe et tandhjul dernede”. Funny binder gavebåndet om maven, Magnus hopper op på hans skulder, og så traver Funny af sted med slæden på slæb. Efter et stykke tid når de sælernes landsby. En sæl kommer traskende mod dem på en af de små gader. Funny spørger ham efter en marskandiser. “Jo, I skal bare hen til Isbjergsplads”, fortæller sælen og peger dem i den rigtige retning. “Der er Isbjørnen Isaks biks”. Funny og Magnus finder pladsen og butikken. En lille klokke ringer, da de går ind af døren. “Goddag rejsende”, lyder en dyb stemme bag disken. “Goddag”, siger Funny og kigger sig omkring. Butikken er fyldt med
dimser og dutter og ting og sager overalt. I loftet, på hylder, i skabe og på gulvet. “Her kan vi vist købe alle verdens ting”, siger Magnus og griner. “Ja, der er ikke én ting, man ikke kan få hos Isaks”, siger isbjørnen. “Jamen, vi skal bruge et tandhjul til min slædemotor. Har du sådan nogle?”, spørger Funny. “Tandhjul har jeg herovre”, siger Isak og peger på en stor skuffe fyldt med tandhjul. “Bare led lidt i den”. Magnus hopper op i skuffen. “Tusind tak”, siger han og roder imellem de mange tandhjul. “Hvor er I på vej hen?”, spørger Isak. “Vi er på en mission for julemanden. Vi skal finde Kalle Kedelig, der har stjålet hans magiske julehjertespire”, svarer Funny. “Ah”, siger Isak og nikker. “Jamen, jeg er gamle venner med julemandens øverstbefalende nisse;
Nisse Nelleman. Og han har givet mig et særligt spejl”. Isak finder et smukt guldspejl med en lille fod frem. “Har I brug for at få nyt fra Nordpolen?”, spørger Isak. Funny kigger forundret på det smukke spejl. “Vi vil da gerne have en update fra værkstedet og tilstanden deroppe, jo”, svarer han. Isak trykker på tre af de små snørkler i foden af spejlet, og spejlet begynder at lyse med et gyldent lys. Langsomt dukker der et billede af et værksted op på spejlfladen. “Hallo? Nelleman?”, siger Isak til spejlet. En lille nisse med et meget langt skæg kommer frem i billedet. “Wow!”, udbryder Funny. “Det er en portal til julemandens værksted!”. “Netop”, siger Nissen Nelleman inde fra spejlet. “Goddag min ven”, siger Isak. “Funny og Magnus her, er på mission for julemanden. Hvordan står det til i værkstedet?”, spørger han. Nelleman kigger sig omkring. “Det er frygteligt, venner. Værkstedet er helt øde, og gaveproduktionen er langt fra startet op. Vi har ingen julestjerner i år, og derfor ingen rød farve og heller ingen julestemning. Juleånden har helt forladt værkstedet, og nisserne sover stadig i deres hi”, svarer han. Funny og Magnus kigger forfærdet på hinanden. “Vi må af sted og finde Kalle Kedelig med det samme og få rådet bod på det her”, siger Funny. Magnus holder et tandhjul op. “Jeg har fundet et tandhjul, der passer
på motoren”, siger han og hopper ned fra skuffen. “Godt”, siger Isak. “Tag også denne med”. Isak rækker Funny en lille lommelygte. “Det er en magisk lommelygte, jeg har fået af julemanden”, siger han og trykker på en lille knap på lygten. Han lyser på spejlet, og pludselig er det omringet af en sky af guldstøv. “Den kan se det magiske guldstøv fra julemandens værksted. Måske den kan hjælpe jer med at finde Kalle og den magiske spire”. Funny tager lommelygten og giver Isak hånden. “Tusind tak Isak. Vi tager af sted med det samme”, siger Funny og vender sig mod spejlet. “Vi gør vores bedste Nisse Nelleman”. Nelleman nikker og vinker til vennerne, der går ud af butikken og sætter sig op på slæden. Funny sætter det nye tandhjul fast, og de er klar til at køre ud i aftenmørket. “Jeg tænder lommelygten, så kan vi bedre se”, siger Funny. “Vi skal ud til vandet og forhøre nogle af sælerne derude”, siger Magnus. Funny nikker, så tænder han motoren, og de suser af sted henover sneen i byens gader. De kommer ud til udkanten af byen og bruger lommelygtens lyskegle til at se vejen frem. Pludselig dukker et gyldent lys op under sneen på en lille bakke længere fremme. “Se der Funny”, siger Magnus. “Det må være guldstøv, som lommelygten kan se!”. Funny styrer slæden hen mod den lille bakke. Der er nu et kraftigt gyldent lys, der lyser
2. A D V E N T
Funny udtænker hurtigt en plan. Han rækker Magnus en lille pose med pebernødder og hvisker: “Når jeg råber ‘Nu’, kaster du pebernødderne ud på gulvet”. Magnus nikker, og Funny smutter om på den anden side af bordet. “I får aldrig fat i den spire”, griner Kalle oppe fra spæret. “Vent og se!”, siger Funny og kaster med ét en kvist gran op imod Kalle. “Tror du, at du kan slå mig med lidt gran?”, siger Kalle og undviger let kvisten med et lille hop. “Ikke gran, min ven”, siger Funny, der lige idet han kaster endnu en lille kvist, puster lyset ud i Kalles petroleumslampe, så rummet bliver helt mørkt. “NU!”, råber Funny, og Magnus kaster pebernødderne ud på gulvet. Kalle springer til side oppe på spæret og falder ned mod gulvet. Han lander på alle fire poter, som katte gør, men TREDJE SØNDAG I ADVENT kan ikke se pebernødderne, og mister derfor balancen og skøjter af sted som Funny og Magnus står i stuen i den lille bambi på glat is. “Miiiaaavvv!”, hviner snedækkede hytte. Kalle springer over- han og snubler lige hen i favnen på rasket op fra sin skammel ved bordet Funny. Magnus tænder for petroleumslampen igen. “Ikke gran, men pebermed kortet over Nordpolen. “Kalle nødder, min ven”, siger Funny, mens Kedelig! Du har stjålet julemandens han binder Kalles arme med det røde magiske julehjertespire!”, råber Magnus anklagende og peger den magiske gavebånd. “Vil du have én?”, spørger lommelygte mod Kalle. “Han har den Magnus og rækker en pebernød frem ikke på sig”, konstaterer Funny, da mod Kalle. Kalle hvæser ad ham og der ikke kommer noget gyldent lys fra rusker i gavebåndet, der er bundet Kalle. Kalle springer op på bordet og stramt om hans arme. “Ja, undskyld griber fat i et af spærene i loftet og det stramme bånd”, siger Funny. “Men svinger sig op at stå på spæret. “Kom vi bliver nødt til at tage dig med op straks herned din tyv!”, råber Magnus. til julemanden”. Magnus går rundt
hele bakken op, når lommelygten er rettet mod den. “Kalle må være inde i den bakke på én eller anden måde”, siger Funny. “Derovre!”, siger Magnus og peger på en lille klynge træer. “Der er fodspor i sneen derovre”. De finder indgangen til tunnelen henne mellem træerne. Med lommelygten i hånden går de mod den lille dør i hytten under det tunge lag sne. Funny lytter ved døren. “Der er nogen derinde”, hvisker han til Magnus. De kigger på hinanden, og Magnus nikker. Med et lille tilløb og et kraftigt spark sparker Funny døren ind til hytten, og de to venner stormer ind. Er Kalle mon i hytten? Får Funny og Magnus endelig fat på ham og den magiske spire? Læs med næste søndag i advent.
i hytten og lyser med den magiske lommelygte. “Hvor har du gemt spiren, Kalle?”, spørger Funny. “I finder den aldrig”, siger Kalle surt. Lyskeglen danser hen over væggen, den slukkede kamin og de få møbler, der er i hytten. “Hov, prøv lige at lyse på kaminen igen, Magnus”, siger Funny. Magnus retter keglen mod kaminen, der er fyldt med brænde. Et svagt gyldent lys pibler ud mellem brændestykkerne. “Hvad i alverden?”, siger Kalle overrasket. “Spiren er derinde”, siger Magnus begejstret. “Men lommelygten må være ved at miste magi, for lyset er meget svagere nu, end da vi fandt hytten”. Magnus graver den gyldne æske frem fra brændestablen. Kalle kigger forlegent på Funny. “Det er ikke lommelygten”, siger han og kigger ned. “Det er spiren, der mister magi”. Magnus og Funny kigger forfærdet op. “Den har mistet kræfter lige siden, den forlod Nordpolen”, siger Kalle. “Vi må komme af sted med det samme, Funny!”, siger Magnus. De pakker tingene sammen og skynder sig ud til kanen med Kalle og æsken med spiren. “Jeg binder dig fast til slæden, Kalle”, siger Funny. Kalle nikker eftergivende. “Vi skal finde en måde at komme over havet”, konstaterer Magnus og kravler op på slæden. “Af sted ud til vandet!”, råber Funny, og sammen suser de ned ad de sneklædte bakker mod havnen.
Det er helt mørkt og tåget, da de ankommer. Der er stille og tomt på den lille havn. Kun en enkelt sæl i store waders går rundt. Funny stiger af slæden og går ham i møde. “Hej, jeg er kystvagten. Hvem er I?”, spørger sælen. “Hej, jeg hedder Funny, og vi er på vej til Nordpolen på en mission for julemanden”. Sælen giver ham hånden. “Vi skal finde en måde at komme herfra mod Nordpolen, henover havet”, siger Funny. “Ah, jamen så er I kommet til det rette sted”, siger sælen. “I skal have fat i Bodil”. “Bodil?”, spørger Funny forundret. “Ja, kom med, så skal jeg introducere jer”, siger sælen og begynder at gå ned mod en badebro. Funny trækker slæden med Kalle og Magnus af sted efter sælen. Badebroen er uendelig lang, og sælen fortsætter gennem tågen helt ud til enden. Det føles som om, de står midt ude på havet. Vandet er blikstille, og tågen sejler langsomt af sted hen over vandoverfladen. Sælen tager en lille konkylie frem fra lommen i sine waders og blæser i den. “Truuuuuuuuuut!”, lyder det højt ud over vandet. De venter alle i stilhed. Funny spejder ud over vandet. Med ét lyder der et kæmpe “prust!”, og op af vandoverfladen skyder en stor stråle vand. Magnus hopper forskrækket op på Funnys skulder. Et enormt væsen kommer op til overfladen og pruster endnu
3. A D V E N T
engang vand ud af sit næsebor. “Må jeg præsentere Blåhvalen Bodil”, siger sælen. “Wow, en blåhval!”, udbryder Magnus. “Goddag Bodil”, siger Funny og vinker. “Hej med jer”, siger Bodil. “Skal I have et lift?”. Funny smiler. “Ja, hvis det er muligt, så vil vi meget gerne til Nordpolen”. Bodil slår et plask med sin ene finne. “Jamen, jeg kender vejen. Så I skal være velkomne”, svarer hun. “Fantastisk”, siger Magnus. “Men hvordan? Vi kan jo ikke holde vejret lige så længe som dig under vandet”. Magnus kigger fortvivlet på Funny. Kalle rømmer sig henne fra slæden. “Øh, må jeg komme med et forslag?”. De vender sig alle og kigger på Kalle. “Jo, altså vi kan jo eventuelt bruge spirens magi til at forstørre en julekugle, og så kan vi rejse under vandet inde i den. Lidt som en dykkerklokke”. Funny springer begejstret hen til sin sæk på slæden. “Fantastisk idé, Kalle”, siger han og finder en rød julekugle frem. “Vi må bare håbe, spirens magi kan holde til det”, siger Magnus. “Vi bliver nødt til at tage chancen”, siger Funny og holder kuglen hen over æsken med spiren. Langsomt åbner han æsken, og en hvirvelvind af guldstøv flyver op og omringer dem. Støvet hvirvler rundt og indhyller dem alle i et gyldent lys. Da støvet lægger sig er Funny, Magnus, slæden og Kalle alle inden i en kæmpe glas-julekugle. “Wow, det virkede!”, jubler Magnus. “Super”, siger Bodil. “Bare kast snoren fra kuglen herud,
så jeg kan få fat i den med barderne i min mund. Så trækker jeg jer af sted”. Sælen kaster snoren ud til Bodil, og kuglen dumper ned i vandet. “Tak for hjælpen kystvagt!”, råber Funny og vinker, idet de forsvinder ned i mørket. Sælen vinker fra badebroen. Magnus tænder lommelygten, så de kan se under vandet. Bodil svømmer langt ned i det mørke dyb, og hendes kæmpe krop skyder en god fart. Funny slipper Kalle fri af gavebåndet. “Du kan jo ikke smutte nogen steder hernede”, siger han og smiler. “Og det var en super god idé med julekuglen. Nu er vi godt på vej mod Nordpolen”. Kalle smiler og strækker sin krop. “Tak,
Funny”, siger han. De spejder alle tre ud i det mørke vand. Kuglen flyder forbi alle mulige spændende dyr i mørket. Store stimer sølvfarvede makreller, marsvin og andre hvaler, og bittesmå lysende alger og krebslignende dyr. “Naturen giver os det mest fantastiske juleshow hernede”, siger Funny begejstret. Bodil kigger tilbage mod julekuglen. “Ja, der er smukt, ikke? En helt anden verden. Det er skønt at vise den frem til jer”. Magnus hopper op på skulderen af Kalle. “Du er ikke særlig vandskræk af en kat at være”, siger han drillende. “Jeg er jo heller ikke blevet våd endnu”, siger Kalle og smiler. Funny kigger ned på æsken med
spiren. Det er som om, dens gyldne lys flakker lidt. Han ser bekymret på Magnus og så frem mod Bodil. “Vi skal skynde os, hvis vi skal nå frem, inden spirens magi slipper op”. Pludselig lyder der et højt “knæk!”. Kalle kigger op mod kuglens top. “Åh nej, kuglen har slået en lille revne!”, råber han og peger. En lille smule vand begynder at pible ind i kuglen. “Skynd dig Bodil!”, råber Funny. Bodil sætter farten op og svømmer, så hurtigt hun kan. Mon de når frem, inden kuglen sprækker yderligere? Kan julehjertespirens magi holde ud lidt endnu? Hvad sker der, hvis den dør hen? Læs med næste søndag i advent.
FJERDE SØNDAG I ADVENT Funny, Magnus og Kalle sidder sammen på slæden inden i den store julekugle og kigger ud på verdens største akvarium. Vandet pibler langsomt ind i julekuglen og begynder at fylde bunden af kuglen. “Åh”, jamrer Kalle, der har pakket sig selv ind i gavepapir for ikke at blive våd. Bodil svømmer med lynets hast, og kuglen bliver langsomt tungere, og revnen større. “Jeg begynder at stige mod overfladen”, siger Bodil og svømmer opad. Lyset fra æsken med spiren flakker nu meget, og Funny ser bekymret ud. “Vi skal nå til nordpolen, inden spiren dør”, siger han. Bodil når endelig op til overfladen, og
4. A D V E N T
den store julekugle finder gyngende til ro på vandet. “Der er et solidt isbjerg her”, siger Bodil og skubber til kuglen med sin store snude, så den kommer op at ligge på isen. Kalle kigger ud under sit gavepapir, og med ét sprænger kuglen itu omkring dem. Der ligger små glasskår over det hele. “Puha, det var i sidste sekund”, siger Funny og ånder lettet op. “Ellers var vi endt på havets bund!”, siger Kalle og skutter sig. Funny klapper Bodil på snuden. “Tusind tak for din hjælp Bodil. Vi kunne aldrig være kommet så langt uden din hjælp”. “Det var så lidt
venner”, siger Bodil. “I har ikke langt igen.” Magnus finder lommelygten frem og begynder at lyse op mod den mørke nattehimmel. “Måske nogen får øje på lyskeglen og kan hjælpe os herfra”, siger han håbefuldt. “God idé”, siger Funny og finder nissehuerne frem fra sin sæk. “Her Kalle, tag denne på, så vi kan holde varmen”, siger han og rækker Kalle en hue. Kalle tager taknemmeligt imod, og Funny tager også selv en hue på. “Spiren er meget svækket”, siger Funny. “Vi kan ikke risikere at bruge dens magi igen. Vi må finde en anden måde at komme til Nordpolen på”. I det samme mærker de et kraftigt vindpust, og der drysser pludselig noget guldstøv ned på isbjerget. Kalle kigger op. “Se der!”, råber han og peger. Magnus retter lyskeglen mod en skikkelse oppe i luften. Det viser sig at være et rensdyr, der kommer flyvende ned mod dem. “Wow, et rigtigt flyvende rensdyr!”, udbryder Funny. Rensdyret lander nænsomt på isen og ryster sneen af sig. Han har en stor, blå snude, der lyser. “Hej med jer. Jeg er Rensdyret Rumle. Jeg så jeres lyskegle i mørket”. Magnus hopper op på Funnys skulder. “Fantastisk! Vi er nemlig strandet her på isbjerget og kan ikke komme videre mod Nordpolen uden hjælp”, siger Magnus. “Jamen så er I heldige, jeg kiggede forbi”, klukker Rumle. “Spænd
slæden fast til mig, så flyver jeg jer resten af vejen”. Funny binder slæden fast i Rumles seler og sætter sig op. Kalle og Magnus følger trop, og de vinker alle sammen til Bodil, der ligger og pruster ude i vandet. “Tak Bodil!”, råber Funny, mens Rumle løber hen over isen. “God jul venner!”, råber Bodil til dem og dykker ned i dybet igen. Rumle sætter af på kanten af isbjerget og flyver af sted ud i den stjerneklare nat. “Wuuhuu!”, råber Magnus. “Jeg har aldrig prøvet at flyve før!”. Funny holder godt fast i slæden og kigger ned. Der er meget langt ned til vandet og de mange isbjerge, der flyder rundt. “Bare kig fremad, venner!”, råber Rumle. “Og nyd turen!”. Kalle smiler for sig selv. Han har sneget æsken med spiren ind under sin nissehue og har fundet det røde gavebånd frem. “Vi er der meget snart!”, råber Rumle tilbage til dem. “Se kysten der fremme. Dét er Nordpolen”. Magnus skutter sig ind til Funny og smiler. “Fantastisk. Så er der ikke langt til, at julen er reddet”. Da de er lige over kysten, giver slæden pludseligt et ordentligt bump, og Funny vender sig straks. “Ohøj juletumper!”, råber Kalle, der er hoppet af slæden og svinger sig ned til det snedækkede landskab i det røde gavebånd, han har bundet fast til slæden. “Åh, nej!”, råber Funny. “Han har stjålet spiren igen!”. Kalle slipper gavebåndet og lander i en snedrive. Han kigger op mod Rumle og de andre. “Jeg må skynde mig væk”,
siger han og løber hen over isen mod en hytte længere fremme. Oppe på slæden er der vild panik. “Rumle, Rumle!”, råber Funny. “Vi skal efter Kalle. Han har stjålet en magisk spire, som vi var ved at bringe til julemanden for at redde julen!”. Rumle tager et stort sving i luften og vender næsen nedad. “Vi er på vej, venner!”, råber han, og de suser ned mod Nordpolens overflade. Magnus holder godt fast i Funnys øre, mens de suser af sted. “Åh, bare han ikke bruger resterne af spirens magi, så den dør, inden vi fanger ham igen!”, siger Magnus bekymret. Kalle løber hen over isen i fuld fart. Han åbner æsken med spiren, og magien får ham til at løbe endnu hurtigere. Han når hen til hytten og lukker sig ind. Det er en isfisker-hytte, og der er ikke andet end en lille klapstol, en masse fiskesnøre og et stort hul i isen. Rumle lander på sneen og skrider helt hen til hytten. Funny hopper i farten af slæden og skynder sig ind i hytten. Den er tom. “Han er her ikke!”, råber Funny forvirret ud til de andre. Magnus kommer løbende ind i hytten. “Mystisk”, siger han og kigger ned i vandhullet. “Dér, Funny!”. Magnus peger ned. Funny kigger ned i hullet. “Nej spejlingen! Kig op!”, råber Magnus og peger op i loftet. Der sidder Kalle. Han kaster et net af fiskesnøre ned over Funny og Magnus. “Ha!”, hvæser han og hopper ned og ud af døren. Kalle springer op på slæden og
4. A D V E N T
åbner æsken til spiren. “Mod julemandens værksted, Rumle!”, råber han og bruger magien fra æsken til at tvinge Rumle af sted. Funny og Magnus vikler sig fri af fiskesnøren og når lige akkurat ud af hytten, idet Rumle letter fra isen. Det røde gavebånd hænger ned fra bagsiden af slæden, og Funny når at hive fat i det. Magnus hopper op på Funnys skulder, og de flyver af sted gennem luften. “Kalle!”, råber Funny. “Hvad er det, du gør? Du tror, du bliver gladere ved at ødelægge julen for andre. Men når først du ser verden uden jul, bliver du for alvor trist. Tro mig!”. Kalle kigger ned mod Funny og Magnus for enden af det røde gavebånd. “I holder ikke længe. Om lidt er vi ved julemandens værksted, og så er det for alvor slut med gaver og julestemning!”. Funny ryster på hovedet. “Kalle. Du ødelægger det mest magiske, der findes i denne verden. Glæden og magien som millioner af børn ser frem til verden over!”. Kalle stirrer ud i den mørke nattehimmel. Han tygger lidt på Funnys ord og kigger ned på sine hænder. Funny råber igen: “Kalle. Vi er dine venner. Du hjalp os på denne mission, da vi ikke kunne komme videre. Du var der for os, og du skal vide, at vi vil altid være der for dig!”. Kalle kigger mod stjernerne. Han får blanke øjne. “Jeg vil ikke være alene juleaften, igen”, hvisker
Kalle for sig selv. Langsomt lukker han æsken, og Rumle er nu fri fra magiens bånd. Rensdyret sætter straks farten ned. “Vi er ved julemandens værksted nu!”, råber Rumle og lander roligt på en lille landingsbane af sne foran værkstedet. Funny og Magnus lander blødt i en snedrive. Funny skynder sig over til Kalle og slæden. Kalle står med æsken i hænderne. Han sukker dybt og rækker langsomt æsken til Funny. “Du har ret Funny”, siger han. “Hele mit liv har folk kaldt mig Kalle Kedelig. Ingen har villet lege med mig, og jeg har altid holdt jul helt alene. Jeg har været misundelig på alle andres glæder”. Funny tager om Kalles skulder. “Kalle, du skal vide, at du er velkommen hjemme hos mig juleaften.
Der kommer venner og familie, og nu er du én af os”, siger han. Kalle kigger op. “Du behøver aldrig være alene juleaften igen”, siger Funny. Magnus kommer over og hopper op på Kalles skulder. “Kom venner. Vi har en spire, vi skal aflevere, og en jul der skal reddes”, siger han. Varmt lys fylder de små, tilrimede vinduer i værkstedet, og sammen går de tre venner hen mod den store, tunge trædør. “Tak venner. I har reddet julen for børnene verden over - og for en lille kedelig kat”, siger Kalle forlegent. “Kom”, siger Funny og banker på døren. “Fra nu af hedder du Kalle Kammerat!”. Døren går op, og Julemanden træder frem med et kæmpe smil på sine læber. “Venner, venner, venner. Heltene, der bærer julen i deres hænder! Kom ind, og lad os så få åbnet for mit værksted!”. En hvirvelvind af guldstøv hvirvler op og omfavner hele værkstedet. Julen er reddet. Julen er kærlighedens tid. Knus dine venner, din familie, og nyd at I har hinanden. Rigtig Glædelig Jul!
4. A D V E N T
Club Funny Meld dit barn ind i Club Funny, og få gode fordele.
Det er gratis at blive medlem og du kan altid framelde dit barn igen. Tilmelding kan ske på dayz.dk • info@dayz.dk • tlf. 70 23 20 30 Gratis hæfte. Dit navn: