DBI brandsikring af lager og industribygninger - Preview by DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

1. udgave, 1. oplag November 2013 Udgivet af DBI

IND

UST

RIA/S

Brandsikring af industri- og lagerbygninger

Signatur

Signaturforklaring REI 120 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 120]

REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]

REI 30 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 30]

Beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem]

Beklædning klasse K2 30 A2-s1,d0 [30 minutters brandbeskyttelsessystem]

REI 60 [BD-bygningsdel 60]

REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]

Materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale]

Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning]

Beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [klasse 2 beklædning]

Tagdækning klasse BROOF (t2) [klasse T tagdækning]

Anviser skel

IND

UST

RIA/S

Brandsikring af industri- og lagerbygninger

Brandsikring af industri- og lagerbygninger 1. udgave, november 2013 Oplag: 2000 eksemplarer Grafisk tilrettelĂŚgning: DBI samt Ziebe grafik & design, www.ziebe.net Illustrationer: DBI samt Ă&#x2026;ki Martinsson, www.martinsson.dk Tryk: Kailow

ISBN nr. 978-87-92018-82-3

Forord

Forord Lovkrav vedrørende udformning og indretning af industri- og lagerbygninger fastsættes af flere myndigheder, og er fordelt i en række bekendtgørelser, tekniske forskrifter og vejledninger mv. Det kræver på den baggrund overblik at udforme og indrette industri- og lagerbygninger, så de opfylder lovgivningen på alle områder. Dette overblik giver DBI med nærværende håndbog, hvori krav til, hvordan traditionelle industri- og lagerbygninger skal brandsikres, er samlet på tværs af anvendelsesområder og lovgivningsområder.

Ethvert byggeri, som skal anvendes til industri- eller lagerbygning er omfattet af byggelovgivningen med tilhørende bygningsreglement, som udstedes af Energistyrelsen. Bygningsreglementet indeholder tekniske bestemmelser for bygningers indretning og brug – herunder krav til brandsikring (bygningsreglementets kapitel 5).

Kravene i det gældende bygningsreglement er i stor udstrækning funktionsbaserede, dvs. der angives funktionskrav i stedet for egentlige præskriptive krav (detailkrav). Den brandtekniske dokumentation for traditionelle bygninger, der udføres efter bygningsreglementet, kan f.eks. udformes på baggrund af anvisningerne i ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” eller ”DBI håndbog brandsikring af byggeri”. Ifølge det overordnede funktionskrav i bygningsreglementet vedrørende brandforhold skal ”bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet.”

Dette medfører i praksis, at der stilles krav til brandmæssige forhold inden for følgende overordnede områder:

• Flugtveje- og redningsforhold • Konstruktive forhold • Brandtekniske installationer • Brand- og røgspredning • Redningsberedskabets indsatsmulighed

Brandsikkerheden i en bygning skal opretholdes i hele bygningens levetid, hvilket desuden betyder, at der stilles krav til drift og vedligeholdelse af brandsikringen i bygningen. Indretning af industri- og lagerbygninger til brandfarlig virksomhed eller til brandfarlige oplag er tillige omfattet af beredskabslovgivningen, og tillige fyrværkerilovgivningen for så vidt angår fyrværkeri og pyrotekniske artikler, hvilket medfører supplerende bestemmelser til brandsikring ud over hvad der er angivet i gældende bygningsreglement.

Forord

For virksomheder, der omfattes af beredskabslovgivningen, er der fastsat tilsvarende funktionskrav som i bygningsreglementet: ”brandfarlige virksomheder og oplag skal placeres, indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for, at brande opstår, at brande breder sig, at skade på personer, ejendom og miljø finder sted, at store værdier ødelægges, og at der i forbindelse med brand opstår anden skade, formindskes mest muligt, og at der herved sikres forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder.” Beredskabslovgivningen indeholder til forskel for byggelovgivningen (bygningsreglementet) udelukkende tekniske bestemmelser til brandsikring af bygninger og oplag samt vedligeholdelse heraf.

Lovgivningen vedrørende brandfarlige virksomheder og oplag er i modsætning til det funktionsbaserede bygningsreglement primært udformet som præskriptive krav (detailkrav). Lovgivningen er i praksis udmøntet i en række bekendtgørelser og tekniske forskrifter med tilhørende vejledninger, som dels udstedes af Beredskabsstyrelsen og dels af Sikkerhedsstyrelsen. Disse indeholder ligesom ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” en række krav til, hvordan bygninger til industri- og lagerbygninger skal indrettes.

For bygninger eller områder af en virksomhed, som skal anvendes til brandfarlig virksomhed eller oplag, indeholder tekniske forskrifter mv. på en række områder skærpelser og supplerende krav i forhold til det sikkerhedsniveau, der er fastsat i bygningsreglementet.

Denne håndbog er tænkt som et samlet værktøj/opslagsværk, hvor byggeriets parter (projekterende, udførende og myndigheder) kan få hjælp til, hvordan industri- og lagerbygninger kan udføres og indrettes, så byggeog beredskabslovgivningens brandsikkerhedsniveau opfyldes. I praksis fastlægges indledningsvist, hvorvidt industri- og/eller lagerbygning er omfattet af beredskabslovgivningen. Hvor dette kan konstateres benyttes udelukkende de præskriptive krav (detailkrav) i bekendtgørelser og tekniske forskrifter med vejledninger, da bygningsreglementets krav til brandsikring her implicit vil være tilgodeset. BR gælder altid.

En industri- eller lagerbygning vil dog ikke nødvendigvis i sin helhed være omfattet af beredskabslovgivningen, hvorfor det er nødvendigt at kende til indhold, begrænsninger og gyldighedsområde af krav til brandsikring efter både byggeog beredskabslovgivningen. Et mindre eller enkeltstående bygningsafsnit i en bygning eller et udvendigt oplag vil således kunne blive betragtet som brandfarlig virksomhed eller brandfarligt oplag. Her brandsikres kun brandfarlig virksomhed eller brandfarligt oplag efter beredskabslovgivningen, mens øvrige afsnit brandsikres efter bestemmelserne i bygningsreglementet. Denne håndbog gengiver krav til samlet brandsikring af industri- og lagerbygninger.

Forord

Principperne i nærværende håndbog baserer sig, som beskrevet ovenfor, på de traditionelle løsninger, som findes beskrevet i lovgivningen fra relevante myndigheder. Håndbogen er udarbejdet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) ved Lars Vædeled Roed. Håndbogen er behandlet i et teknisk udvalg med følgende sammensætning: Udpeget af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Carl Axel Lorentzen

SikkerhedsBranchen

Lars Blicher

Håndværksrådet

Gert Johansen

Konstruktørforeningen

Mads Risgaard Knudsen

TEKNIQ – Installatørernes Organisation

Lars Vædeled Roed

DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Medlem: Per Dyrvig

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

1 Generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

1.1 Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

1.2 Læsevejledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

1.3 Myndigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

1.4 Lovgivning mv. og myndighedsvejledninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

1.5 Standarder, retningslinjer og vejledninger mv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19

1.6 Klassifikation af bygningsdele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 1.7 Klassifikation af eksplosionsfarlige områder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

1.8 Brandteknisk dokumentation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

1.9 Anvendelsesområde. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 2 Flugtveje og redningsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

2.1 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 148

2.2 Antal flugtveje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 151

2.3 Bredde af flugtveje samt døre til og i flugtveje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157

2.4 Udformning af flugtveje samt døre til og i flugtvej. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 157 2.5 Brandmæssig adskillelse af flugtveje. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .160 2.6 Passager i brandmæssige enheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 161 2.7 Redningsåbninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 168

2.8 Trapper, trapperum, og elevatorskakte.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169

3 Konstruktive forhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170

3.1 Klassifikation af byggevarer og bygningsdele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 3.2 Isoleringsmaterialer i bygningsdele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 170 3.3 Bærende bygningsdele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 177 3.4 Sammenbygning af bygningsdele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 193 4 Brandtekniske installationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194

4.1 Anlægstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 196

4.2 Krav til valg af brandtekniske installationer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 221

Indholdsfortegnelse

5 Brand- og røgspredning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226

5.0 Brand- og røgspredning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .226

5.1 Brand- og røgspredning i det rum, hvor branden opstår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 226

5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til andre bygninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 231

5.3 Brandspredning til bygninger på anden grund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 294

6 Redningsberedskabets indsatsmulighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307 6.1 Adgangs- og tilkørselsforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 307

6.2 Røgudluftning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .310

6.3 Slukningsmulighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 311

6.4 Adgang til tagflader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 325

6.5 Håndtering af slukningsvand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326

6.6 Indretning af lagerafsnit i det fri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 326

7 Drift- og vedligeholdelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328

7.1 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 328

7.2 Virksomhedens ansvar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329

7.3 Anvendelse og begrænsninger i brugen af virksomheden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 329

7.4 Ordensregler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 330

7.5 Passiv brandsikring - bygningsdele. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351

7.6 Aktiv brandsikring - brandtekniske installationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351

7.7 Egenkontrol og risikostyring. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 351

7.8 Ekstern service og inspektioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 353

Bilag A Brandtekniske begreber og definitioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 354

Bilag B Tabel med brændværdier, densiteter samt beregning af brandbelastning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 372 Bilag C Flammepunkter og klasser for brandfarlige væsker, samt eksempel på beregning af oplagsenheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 375 Bilag D Egenskaber for gasser samt eksempel på beregning af gasoplagsenheder. . . . . . . . . . . . . . . . . . 377 Notater. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 378

Generelt

1.1 Indledning

Brandsikring af industri- og lagerbygninger afhænger af anvendelsen og typen af virksomhed. Enhver industri- og lagerbygning er omfattet af bygningsreglementets bestemmelser vedrørende brandforhold. Derudover er bygninger til brandfarlig virksomhed eller til brandfarlige oplag tillige omfattet af beredskabslovgivningen og evt. tillige fyrværkerilovgivningen.

For virksomheder, hvor der er mange forskellige anvendelsesområder og virksomhedstyper, vil der på den baggrund skulle anvendes bestemmelser fra flere forskellige bekendtgørelser, reglementer, tekniske forskrifter og vejledninger. Bestemmelser vedrørende brandsikring af industri- og lagerbygninger er således fordelt på ca. 40 forskellige bekendtgørelser, reglementer, tekniske forskrifter og vejledninger, jf. afsnit 1.4.

På den baggrund har DBI samlet brandmæssige krav for industri- og lagerbygninger på tværs af anvendelsesområder og virksomhedstyper, så krav til f.eks. bærende konstruktioner er samlet et sted. På den måde kan projekterende nøjes med at slå op ét sted for at finde relevante anvisninger for et brandteknisk emne til et givet byggeri.

Håndbog om brandsikring af industri- og lagerbygninger omfatter:

• EBB* - Industri- og lagerbygninger (herunder bygningsafsnit) omfattet af bygningsreglementet.

• TF V – Tekniske forskrifter for visse brandfarlige virksomheder og oplag. • TF G – Tekniske forskrifter for gasser. • TF BV – Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker. • TF FP – Tekniske forskrifter for fyrværkeri og pyrotekniske artikler. • TF H – Tekniske forskrifter for højlagre.

*”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri”. Til TF G, TF BV, TF FP og TF H er der af Beredskabsstyrelsen og Sikkerheds styrelsen udarbejdet en vejledning til den respektive tekniske forskrift. Disse vejledninger er tilsvarende inkluderet i håndbogen og forkortes henholdsvis V G, V BV, V FP og V H.

Generelt

Håndbogen behandler ikke:

• Større kontorafsnit i tilknytning til industri- og lagerbygninger. • Industri- og lagerbygninger der tillige anvendes som, butikker, undervisningslokaler eller forsamlingslokaler (her behandles kun bygningsafsnit med ren industri-/lagerfunktion).

• Bygninger, der udføres efter principperne for brandteknisk dimensionering. • Landbrugets avls- og driftsbygninger inkl. oplag af halm over 1.000 m³. • Sikring af tekniske installationer og anlæg der opstilles i industri- og lagerbygninger.

• Rum/bygninger til opbevaring af eksplosivstoffer.

Større kontorafsnit forudsættes indrettet som brandmæssigt adskilte bygningsafsnit i forhold til industri- og lagerbygninger, hvorfor dette ikke er indeholdt i nærværende håndbog. Principperne for indretning af mindre værkførerkontorer, kontrolrum mv. i industri- og lagerbygninger er omfattet af håndbogen.

For indretning af kontorafsnit, forsamlingslokaler, butikker mv. henvises der til ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri” og ”DBI Håndbog om brandsikring af byggeri”.

Indretning af landbrugets avls- og driftsbygninger er beskrevet i bygningsreglementet. For så vidt angår brandsikring af stalde til dyr, herunder jordbrugserhvervets dyrestalde, henvises til ”Eksempelsamling om brandsikring af byggeri”. For indretning af større oplag af halm (over 1.000 m³) i bygningsafsnit henvises til TF V og Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen.

Ønskes hele eller dele af bygningens brandsikring eftervist gennem brandteknisk dimensionering i form af brandtekniske beregninger og simuleringer, henvises læseren til ”Information om brandteknisk dimensionering”, da anvisningerne i nærværende håndbog baserer sig på traditionelle og præ-accepterede løsninger. Krav vedrørende sikring af tekniske installationer og anlæg er bl.a. indeholdt i tekniske forskrifter. Derudover kan tekniske installationer og anlæg desuden være omfattet af diverse direktiver, som f.eks. maskindirektivet, ATEX direktivet, trykudstyrsdirektivet, hvilket også vil kunne medføre krav til sikring af tekniske installationer og anlæg. Foranstående krav er ikke indeholdt i nærværende håndbog.

1.2 Læsevejledning

Håndbogen er opbygget som et opslagsværk, hvor specifikationer for brandsikring fastsættes på baggrund af bygningsafsnittets indretning. Således vil håndbogens kapitel 1 indeholde anvisninger til hvilken lovgivning der finder anvendelse på de enkelte områder af en given virksomhed samt anvise specifikationer for nødvendig brandsikring.

Generelt

Specifikationer for brandsikring omfatter:

• Flugtveje og redningsmuligheder (kapitel 2). • Konstruktive forhold (kapitel 3). • Brandtekniske installationer (kapitel 4). • Brand- og røgspredning (kapitel 5). • Redningsberedskabets indsatsmulighed (kapitel 6). Kapitlerne 2 – 6 er yderligere underopdelt i en række emner indenfor hvert område. Hvert emne indeholder først funktionskrav for det pågældende emne, dernæst de grundlæggende løsninger baseret på bygningsreglementets krav og derefter evt. skærpelser eller supplerende krav for områder på virksomheden, der er omfattet af beredskabs-lovgivningen.

Kapitelinddelingen 2 – 6 følger inddelingen i bygningsreglementets kapitel 5 og ”Eksempelsamling om brandsikring af Byggeri”.

Brandsikkerheden skal opretholdes i hele virksomhedens levetid. I kapitel 7 er beskrevet forhold omkring drift og vedligeholdelse herunder relevante ordensregler.

I håndbogen benyttes konsekvent henvisninger til EBB (industri- og lagerbygninger kun omfattet af bygningsreglementet) samt til respektive Tekniske forskrifter med tilhørende vejledninger. Henvisninger anviser, hvorfra bestemmelsen har oprindelse, og der er typisk foretaget en direkte gengivelse af tekst/bestemmelse. Henvisninger angives på følgende måde (et eksempel): [TF G p. 2.10.8 og p. 3.8.8] Henviser til Tekniske forskrifter for gasser punkt 2.10.8 og punkt 3.8.8

Alle bestemmelser fra oplistede Tekniske forskrifter samt tilhørende vejledninger er medtaget og gengivet i denne håndbog. I forhold til skærpelser og supplerende krav i kapitlerne 2-7 oplistes disse i nedenfornævnte rækkefølge:

• Visse brandfarlige virksomheder og oplag • Højlagre

• Frosthøjlagre • Brandfarlige væsker • Gasser • Fyrværkeri og pyrotekniske artikler • Aerosolbeholdere

Der er i håndbogen primært anvendt formuleringen ”kan” eller ”skal”, uden at skelne mellem om det er et krav i henhold til bekendtgørelse, bygningsreglement, teknisk forskrift o. lign. eller om det er et eksempel på opfyldelse af et funktionskrav.

Generelt

Farveangivelse på figurer (signatur) i denne håndbog illustrerer forhold, der behandles i det respektive afsnit, og er altså ikke nødvendigvis en fuldstændig farvegengivelse. Den generelle opbygning af håndbogen er vist på efterfølgende figur.

Brandteknisk dokumentation

Flugtveje og redningsforhold

Brandtekniske installationer

Sikring mod brand- og røgspredning

Redningsberedskabets indsatsmuligheder

Konstruktive forhold

Drift og vedligehold

Brandtekniske begreber og definitioner

Er bygningen omfattet af TF V? (kap . 1 .9 anvendes)

Er bygningen større end 600 m2? (tabel 1 .3)

Er kemikalierum omfattet af TF BV? (kap . 1 .9 anvendes)

Oplagres mere end 50 oplagsenheder? (tabel 1 .3)

Industri- og lagerbygning til plastbearbejdning og kemikalierum

Metodik for opslag i håndbogen og brug af de enkelte kapitler er eksemplificeret ved følgende 3 generelle eksempler.

Hvis ja: Industri- og lagerafsnit brandsikres efter IF V (TF V anvendes for kap . 2-6)

Hvis nej: Industri- og lagerafsnit brandsikres efter EBB (EBB anvendes for kap . 2-6)

Hvis ja: Kemikalierum brandsikres efter TF BV (TF V anvendes for kap . 2-6)

Er udvendigt oplag omfattet af TF V? (kap . 1 .9 anvendes)

Er oplag af træpaller større end 1 .000 m2 eller 3 .600 m2 (tabel 1 .3)

Hvis ja: Oplag betragtes som brandfarligt oplag og brandsikres efter TF V (TF V anvendes for kap . 2-6)

Hvis nej: Oplag kan indrettes i det fri uden supplerende krav til brandsikring

Industri- og lagerbygning

Håndbog om brandsikring af industri- og lagerbygninger

Øvrig bygningstype

Håndbog om brandsikring af byggeri

Øvrig bygning eller bygningsmasse

Er bygningen omfattet af TF V? (kap . 1 .9 anvendes)

Lagerbygning med oplag af papiremner samt administrationsafsnit

Udvendigt oplag af træpaller

Generelt

Ikke omfattet af håndbogen

Hvis nej: Lagerafsnit brandsikres efter EBB (EBB anvendes for kap . 2-6)

Adskilles brandmæssigt fra lagerafsnit og brandsikres efter EBB

Administrationsafsnit

Oplagres mere end 1 .000 m2 papir? (tabel 1 .3)

Hvis ja: Lagerafsnit brandsikres efter TF V (TF V anvedes for kap . 2-6

Ønskes hele eller dele af virksomhedens brandsikring eftervist gennem brandteknisk dimensionering i form af brandtekniske beregninger og simuleringer, henvises læseren til ”Information om brandteknisk dimensionering”.

1.2.1 Bilagsoversigt Der er tilknyttet følgende bilag til håndbog om brandsikring af industri- og lagerbygninger:

• Bilag 1: Oversigt over relevante definitioner. • Bilag 2: B randmæssige egenskaber for faste materialer samt beregnings eksempel på brandbelastning i rum.

• Bilag 3: B randmæssige egenskaber for væsker samt oplysninger om opgørelse af oplagsmængde.

• Bilag 4: B randmæssige egenskaber for gasser samt oplysninger om opgørelse af oplagsmængde.

Generelt

1.3 Myndigheder

De centrale myndigheder indenfor området er:

• Arbejdstilsynet • Beredskabsstyrelsen • Energistyrelsen • Sikkerhedsstyrelsen • Miljøstyrelsen • Kommunalbestyrelsen

Større oplag af:

• Brandfarlige væsker

• Gasser

Ansøgninger og tilladelser til etablering af industri- og lagerbygninger skal behandles af kommunalbestyrelsen. Det vil i praksis sige bygningsmyndigheden for så vidt angår bygninger, der alene er omfattet af byggelovgivningen og derudover redningsberedskabet for tilladelser, der er omfattet af beredskabs- og fyrværkerilovgivningens bestemmelser.

• Visse højlagre.

Figur 1.1

Må endvidere kun etableres med tilladelse fra redningsberedskabet på de vilkår Beredskabsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde finder det fornødent at stille.

Klima-, Energiog Bygningsministeriet

Illustration af myndigheder.

Energistyrelsen

Forsvarsministeriet

Beredskabsstyrelsen

Byggeloven

Beredskabsloven

Bygningsreglementet 2010

Bekendtgørelser

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Information om brandteknisk dimensionering

Tekniske foreskrifter

Driftsmæssige foreskrifter

Kommunalbestyrelsen

Bygningsmyndighed/ byggesagsbehandler

Redningsberedskabet/ beredskabsinspektør

Generelt

1.3.1 Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet og medvirker til et sikkert, sundt og udviklende arbejdsmiljø ved effektivt tilsyn, målrettet regulering og information. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.

1.3.2 Beredskabsstyrelsen Beredskabsstyrelsen varetager en række operative opgaver og myndighedsopgaver på beredskabsområdet for at sikre samfundets robusthed over for følgerne af ulykker og katastrofer, og samtidig undgå, at skader på personer, ejendom og miljø opstår. Beredskabsstyrelsens myndighedsopgaver omfatter teknisk forebyggelse - dvs. administration af regler om blandt andet brandfarlige virksomheder og oplag.

1.3.3 Energistyrelsen

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Energistyrelsen har ansvaret for hele kæden af opgaver knyttet til energiproduktion og forsyning, transport og forbrug af energi, herunder energieffektivisering og – besparelser samt nationale CO2-mål og indsats til begrænsning af udledningen af drivhusgasser.

Energistyrelsen understøtter de byggepolitiske initiativer om at øge produktiviteten og kvaliteten i byggeri samt drift og vedligeholdelse af bygninger med fokus på det bæredygtige byggeri. Samtidig arbejder styrelsen i samarbejde med byggebranchen for at skabe gode rammer for erhvervet. Energistyrelsen er en styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.

1.3.4 Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen har teknisk sikkerhed som omdrejningspunkt. Styrelsens opgaver er fokuseret på de sikkerhedstekniske aspekter ved brande, ulykker og eksplosioner. Det skal være sikkert og trygt for borgerne at omgive sig med el, gas, fyrværkeri og almindelige forbrugerprodukter i dagligdagen. Sikkerhedsstyrelsen er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet.

1.3.5 Miljøstyrelsen Miljøstyrelsen behandler udkast til lovforslag om forurenet jord, nye politiske initiativer på affaldsområdet eller svar på spørgsmål fra en borger om allergifremkaldende stoffer eller røg fra naboens brændeovn. Miljøstyrelsens aktiviteter retter sig i stort omfang mod dansk erhvervsliv; Industri, landbrug, rådgivnings- og konsulentvirksomheder samt erhvervslivets organisationer. Miljøstyrelsen indsamler viden og data om miljøpåvirkninger og følger udviklingen i miljøtilstanden i samarbejde med Naturstyrelsen. Miljøstyrelsen administrerer en række love, bekendtgørelser og EU-retsakter, som bl.a. handler om miljøbeskyttelse, kemiske stoffer og produkter, affaldshåndtering og forurenet jord.

Generelt

1.4 Lovgivning mv. og myndighedsvejledninger

I dette kapitel gives i kronologisk rækkefølge en oversigt over relevante:

• Love • Bekendtgørelser • Reglementer • Tekniske forskrifter • Myndighedsvejledninger • Vejledninger • Meddelelser

Ændringsbekendtgørelser er ikke medtaget, her kan endvidere henvises til retsinformation.dk.

1.4.1 Love

Beredskabsloven, lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009.

Byggeloven, lovbekendtgørelse nr. 1185 af 14. oktober 2010. Fyrværkeriloven, lovbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013.

1.4.2 Bekendtgørelser

Bekendtgørelse nr. 523 af 17. oktober 1978 om træbearbejdning og træoplag (BRS). Bekendtgørelse nr. 76 af 23. februar 1981 om plast (BRS). Bekendtgørelse nr. 77 af 23. februar 1981 om korn- og foderstofvirksomheder (BRS).

Bekendtgørelse nr. 613 af 3. december 1982 om visse brandfarlige virksomheder og oplag (BRS). Bekendtgørelse nr. 614 af 3. december 1982 om brandværnsforanstaltninger ved fremstilling og oplagring af mel (BRS). Bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning (AT). Bekendtgørelse nr. 996 af 27. november 1996 om opbevaring af visse former for nitrocellulose (BRS). Bekendtgørelse nr. 997 af 27. november 1996 om opbevaring af chlorater og perchlorater (BRS). Bekendtgørelse nr. 998 af 27. november 1996 om opbevaring af faste ammoniumnitratholdige produkter med højt nitrogenindhold (BRS). Bekendtgørelse nr. 478 af 10. juni 2003 om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære (AT).

Generelt

Bekendtgørelse nr. 590 af 26. juni 2003 om klassifikation af eksplosionsfarlige områder (BRS). Bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (BRS). Bekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2010 om brandfarlige væsker (BRS). Bekendtgørelse nr. 28 af 4. januar 2010 om tekniske forskrifter for brandfarlige væsker (BRS). Bekendtgørelse nr. 1444 af 15. december 2010 om tekniske forskrifter for gasser (BRS).

1.4.3 Reglementer

Bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter for højlagre (BRS).

Bekendtgørelse nr. 810 af 28. juni om offentliggørelse af bygningsreglement 2010 (BR10). BR10 er indeholdt i bilag 1 i bekendtgørelsen.

1.4.4 Forskrifter

Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandfarlige virksomheder og oplag udsendt 1. februar 1990. Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, 15. januar 2010. (Bilag 1 til bekendtgørelse nr. 28 af 4. januar 2010)

Tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, 4. juli 2010. (Bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009) Tekniske forskrifter for gasser, 23. december 2010. (Bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1444 af 15. december 2010) Tekniske forskrifter for højlagre, 19. december 2012. (Bilag 1 til bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012) Datoerne refererer til dagen for ikrafttrædelse.

1.4.5 Vejledninger Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012, april 2012. Information om brandteknisk dimensionering, april 2004. SBI anvisning 230, Anvisning om bygningsreglement 2010.

Generelt

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen, udsendt 11. juli 2007. Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. Bekendtgørelse nr. 1424 2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler. Vejledning nr. 14 om brandfarlige væsker, 1. juli 2010. Vejledning nr. 15 om tekniske forskrifter for gasser, 23. december 2010. Vejledning nr. 16 til tekniske forskrifter for højlagre, 19. december 2012.

Vejledning nr. 17 om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen udsendt 19. december 2012. At-vejledning A.1.5, Kunstig belysning på fast arbejdssteder, februar 2002. At-vejledning A.1.9, Faste arbejdssteders indretning, marts 2003.

Meddelelser

1.4.6

At-vejledning A.1.10, Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på fast arbejdssteder, december 2003.

28. november 2008, BRS.

Meddelelse nr. 4 om overgangsbestemmelserne i de nye tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, 16. februar 2010, BRS.

Meddelelse nr. 5 om skumslukningsanlæg og overrislingsanlæg, 22. april 2010, BRS. Meddelelse nr. 8 om anvendelse af permanent åben brandventilation mv., 3. marts 2010, BRS.

24. marts 2011, BRS.

Meddelelse nr. 10 om bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre, 19. december 2012, BRS.