Anlægsloftet kan forsinke kunstgræsbanen i årevis

ANLÆGSLOFTET HAR STOR BETYDNING FOR UDVIKLINGEN AF IDRÆTSKLUBBER, OG LOFTET KAN SÆTTE DRØMME PÅ HOLD.

Tekst og foto: Hanne Kokkegaard

Anlægsarbejdet er i fuld sving i Hekla Park på Amager. I løbet af efteråret håber BK Hekla endelig at kunne spille på en 11–mands kunstgræsbane.

I 2013 afsatte Københavns Kommune, KK, penge til kunstgræsbanen, som man forventede færdig i 2014. Men projektet har budt på store problemer.

Grunden er fugtig, gammel havbund og tidligere losseplads. Tre firmaer undlod derfor at byde på opgaven, og de sidste to tilbud overskred budgettet, så KK skulle finde ekstra mio. Undervejs blev der klaget over, at området var blevet affredet.

Så tiden er gået, og imens har mange tilflyttere fordoblet medlemstallet i BK Hekla med nu 700 medlemmer – heraf 600 børn, som mangler banetider lokalt især om vinteren.

– Kunstgræsbanen er alfa og omega for vores klubs mulighed for at udvikle sig, siger fmd. Jan Sørensen.

Så der var stor spænding i klubben, da Københavns Kommune pludselig fik flere penge, da andre projekter var billigere end forventet. BK Hekla mener, at de til dels selv har æren for at kunstgræsbanen på lossepladsgrunden snart kan åbne.

– Vi sneg os uden om anlægsloftet, fordi vi havde gjort vores forarbejde godt og løbet alle politikerne på dørene med skriftlige og personlige henvendelser. Så vi fik en fod inden for på det rette tidspunkt, mener Jan Sørensen.

IDRÆTSLIVET STÅR I STAMPE

Så heldig er alle klubber ikke. Anlægsloftet bestemmer, hvor mange penge kommunerne må nybygge og renovere for hvert år, også selv om kommunerne har flere penge. For tiden rammer det hvert år ellers besluttede anlæg, der bliver udskudt, så idrætslivet risikerer at stå i stampe.

– I København går der 8–12 år, fra man får ideen, til klubhuset eller kunstgræsbanen er klar, så det tapper energi. Derfor er det en sejr for hele klubben, når et projekt bliver godkendt politisk. Men hvis det så bliver udsat, kan det ødelægge muligheden for at udvikle klubben og skade engagementet hos de frivillige, siger Søren Hemmingshøj, teamleder hos DBU København med ansvar for kommunesamarbejdet.

I maj udsatte KK 91 projekter, herunder en række på kultur– og fritidsområdet og

” VI SER HVERT ÅR, AT ANLÆGSLOFTET UDSÆTTER PROJEKTER, SOM VI ANSER SOM NØDVENDIGE INVESTERINGER I IDRÆTSOMRÅDET

helhedsrenoveringer af skoler, hvor der ofte indgår idrætsfaciliteter. I august 2019 blev andre idrætsprojekter udsat, bl.a. klubhus i Mimersparken (Nørrebro), opgradering og udvidelse af fodboldbaner på Østre Gasværksgrunden, og opgradering af stadionbaner (Vanløse og Valby).

– Vi ser hvert år, at anlægsloftet udsætter projekter, som vi anser som nødvendige investeringer i idrætsområdet. Det kan betyde, at de administrative processer, der har kostet blod, sved og tårer for at få beslutningen igennem i klubben, organisationen, forvaltningen og politisk kan være spildte kræfter. Sommetider skal vi dybest set starte forfra, når vi finder ud af, at der er hul igennem igen, forklarer politisk konsulent i DGI Storkøbenhavn Kasper Lund Kirkegaard.

GRUNDPRISEN DRÆNER KASSEN I STORBYER

Den overvejende grund til, at projekter i landets store byer ofte bliver ramt af anlægsloftet, er, at grundprisen tæller med i beregningen.

Kunstgræsbanen på lossepladsgrunden har været undervejs i seks år.

Foto: Hanne Kokkegaard

Fx taler KK om en ny fodboldbane i Nordhavn i relation til mulig ny folkeskole og nye boliger på Levantkaj, hvor der allerede ligger en privatskole. Hvis det bliver besluttet, vil selve banen koste få mio. Alligevel er der blevet nævnt et samlet beløb på over 100 mio., hvis KK skal købe jorden af dets eget byudviklingsselskab, By og Havn, til markedspris.

– Det er voldsomt dyre jordpriser. Derfor er det ekstremt vigtigt, at vi i samarbejde med KK sikrer de kloge løsninger. Når der skal etableres nye byområder, bør der tegnes idrætsfaciliteter ind i området, inden området tilgår By og Havn, så vi undgår, at kommunen efterfølgende skal købe jorden tilbage til den ekstrem høje pris, siger Søren Hemmingshøj.

DGI OG DIF PRESSER PÅ

På landsplan forsøger DGI og DIF at påvirke den til enhver tid siddende finansminister, Christiansborg og KL til at arbejde for en ændring af anlægsloftet.

DGI taler for, at kommunerne skal fordele det økonomiske råderum meget bedre, så kommuner med stor privatfinansieret byudvikling får et tilsvarende stort råderum. Ligesom DGI foreslår, at køb af grunden fjernes fra anlægsloftets beregning, eftersom der umiddelbart ikke er noget, der tyder på, at grundkøb fører til inflation eller mangel på arbejdskraft.

Den løsning ville kunne tilgodese kommuner, der er ramt af den enorme prisstigning i grundpriser – især Københavns Kommune, Frederiksberg, hovedstadsområdet samt Aarhus, hvor markedskræfterne fastsætter prisen. Det forslag arbejder man også med i DBU København, der samarbejder tæt med DGI Storkøbenhavn.

DIF peger på, at anlægsloftet primært er indrettet til renovering og modernisering.

– Og ikke til tilflytning og alle de udgifter bygning af velfærdbyggerier til nye borgere medfører. Det er en af vores største anker, fortæller Lasse Lyck, konsulent for public affairs i DIF.

DIF forslår at udnytte anlægsmidlerne bedre ved at skabe et ’smart’ anlægsloft, hvor bygning af faciliteter til idræt og foreningsliv i sammenhæng med skoler og andre velfærdsbyggerier delvist fritages fra anlægsloftet. Det sparer penge i anlægsprocessen og kan skabe større synergi mellem idrætten og kommunale funktioner, mener DIF.

Kommuneaftalen fra 6. september 2019 hæver faktisk anlægsloftet med syv procent, men ifølge DIF og DGI nytter det ikke blot at hæve anlægsrammen, for så går pengene med stor sandsynlighed til klassiske velfærdsbyggeri som skoler og institutioner og i mindre grad til nye idrætsfaciliteter.

IDRÆTSKONFERENCE DISKUTERER ANLÆGSLOFTET

Anlægsloftet er aftalestyret, og det kræver et mangeårigt arbejde at blive hørt og et bredt samarbejde på tværs af interesser at ændre det, siger Lasse Lyck:

– Dermed ikke sagt at idrætten ikke kan spille en rolle, men vi skal for alvor kunne vise konsekvenserne ved anlægsloftet.

Andelen af børn og unge, der dyrker foreningsidræt i Københavnsområdet ligger kun på cirka halvdelen af landsgennemsnittet. Det er udtryk for, at det har konsekvenser, når der mangler faciliteter, mener DGI Storkøbenhavn.

– Hvis man ikke investerer i kultur– og fritidsfaciliteter, så borgere kan mødes på tværs af sociale skel, understøtter man heller ikke sociale fællesskaber, som kan fremme mental og fysisk sundhed og fællesskabsfølelsen i lokalsamfundet. Og når de eksisterende idrætsfaciliteter forfalder, eroderer dét, som foreningerne oplever som helt afgørende for at få frivillighed til at fungere, siger Kasper Lund Kirkegaard.

Anlægsloftet kommer på dagsordenen 9. november 2019 på idrætskonferencen Idræt i Storbyen arrangeret af DGI Storkøbenhavn, Idrætsforum København (DIF) og Kultur– og Fritidsforvaltningen.

ANLÆGSLOFTETS ABC

• Anlægsloftet er et finanspolitisk redskab, som regeringen bruger til at styre landets økonomi med for at undgå ‘overophedning’.

• Loftet sætter en grænse for, hvor meget kommuner må bygge og renovere for. Det skal forhindre, at der opstår stor efterspørgsel på arbejdskraft og byggematerialer, der vil føre til højere priser, så byggerier bliver dyrere, og kommunerne får mindre for pengene.

• Under lavkonjunktur hæver man anlægsloftet for at få gang i arbejdsmarkedet. Under højkonjunktur, hvor det går godt for samfundet, bruger Finansministeriet anlægsloftet til at begrænse offentlige investeringer.

• Anlægsloftet udskyder mange af kommunernes bygge– og renoveringsprojekter, selv om de er finansieret og besluttet politisk. Fx ville København i 2019 gerne bygge for fem mia., men må kun bygge for tre.

• Regeringen og Kommunernes Landsforening, KL, forhandler i august kommuneaftalen, der bl.a. fastlægger rammen for, hvor meget kommunerne må bygge og renovere for. Aftalen var i år klar 6. sep.

• Pengene fordeles i KL mellem de 98 kommuner ud fra en nøglefordeling, der ikke tager hensyn til, om kommunerne oplever stor befolkningstilvækst.

• Internt i kommunerne giver hver forvaltning et oplæg til anlæg, de ønsker prioriteret. Partierne forhandler om fordelingen i hver kommune, og budgetaftalen fastlægger hvilke anlæg, der får penge.

• Projekter prioriteres sådan: 1) klassiske velfærdsbyggerier som skoler og daginstitutioner, hvor kommunerne er lovmæssigt forpligtet til at sikre nok pladser 2) projekter underlagt kontraktlige aftaler 3) akut vedligeholdelse.

• Undervejs i året sker der løbende tilpasninger i takt med, at anlægsudgifterne som regel bliver dyrere end planlagt. Derfor kan andre anlæg blive ramt af anlægsloftet.

• Hvis en kommune ikke udnytter anlægsloftet, overføres pengene til en fælles pulje, som andre kommuner kan søge til at sætte gang i flere projekter. De seneste år har alle kommuner brugt deres ramme.

• DIF og DGI arbejder på en langsigtet model for tilpasning af anlægsloftet, så kommuner får flere incitamenter til at bygge idræts– og foreningsfaciliteter. Organisationerne tager det op med den nye regering og KL.