3 minute read

Hvorfor g\u00E5r du til fodbold?

HVORFOR GÅR DU TIL FODBOLD?

HVORFOR SKAL VI GÅ TIL FODBOLD? FODBOLDMAGASINET KØBENHAVN GÅR I LØBET AF 2019 TÆT PÅ SPILLERE, LEDERE OG POLITIKERE FOR AT FINDE SVARET.

DET GØR VI FORDI, VI HAR BRUG FOR AT BLIVE MINDET OM ALT DET GODE FODBOLDEN KAN, OG VI HAR BRUG FOR AT HØRE DET FRA FODBOLDENS AKTØRER, MED DERES EGNE ORD.

VI ER BEGYNDT I EGEN BAGGÅRD OG TRÅDT IND PÅ KUNSTGRÆSSET HOS B93, HVOR VI MØDTE FIRE GLADE UNGE MÆND, DER OPLEVER GLÆDE VED BÅDE KAMMERATSKABET, DEN HÅRDE TRÆNING OG SELVE FODBOLDSPILLET.

NOAH JENSEN, 16 ÅR

- Jeg går til fodbold, fordi jeg gerne vil gå til noget, og jeg synes fodbold er sjovt, og så er det er en holdsport.

Hvordan har du det efter en rigtig god træning?

- Så er jeg glad, jeg kan rigtig godt lide at spille fodbold. Der er mange på holdet, der går mere op i det end jeg gør, jeg er her egentlig bare for at hygge mig, så det er mest for det sociale, jeg er her.

Nævn de to bedste ting ved at gå til fodbold

- Fællesskabet og at man kommer ud og laver noget, fremfor at sidde derhjemme og spille computer, hvis det her fællesskab ikke var her, så gik jeg nok til noget andet.

MATHEU ANUSIC, 16 ÅR

- Jeg spiller fodbold,for at blive noget indenfor fodbold og fordi jeg synes, det er mega fedt og sjovt. Jeg går her også for det sociale, for jeg har nogle rigtig gode venner her på holdet.

Hvilke følelser forbinder du med fodbold?

- Glæde og hårdt arbejde, jeg kan godt lide at træne hårdt og kæmpe, og jeg kan godt lide gejsten.

Nævn de to bedste ting ved at gå til fodbold

- Det sociale fællesskab helt klart og selvfølgelig en masse god fodboldspil.

- Hvis jeg ikke spillede fodbold, ville jeg nok bare gå hjemme, eller træne i Fitness, måske ville jeg spille basketbold, men fodbold er altid min topprioritet.

CHRISTOPHER LUDVIG MAALØE, 17 ÅR

- Jeg kan godt lide sammenholdet, der er på holdet, og de oplevelser man får med udeture og træningslejre.

Hvilke følelser forbinder du med fodbold?

- Glæde og hårdt arbejde. Efter en rigtig god træning så er jeg glad og helt færdig.

Nævn de to bedste ting ved at gå til fodbold

- Træningsmiljøet er godt, der er et højt niveau på holdet, jeg kan godt lide vores kampe og så har jeg mange gode venner her på holdet.

SIGURD HAAGES, 16 ÅR

- Jeg spiller først og fremmest fodbold, fordi jeg synes, det er sjovt. Og så jagter jeg lidt en drengedrøm om at opnå noget med fodbold. Det er derfor, jeg træner så mange gange om ugen.

Hvilke følelser forbinder du med fodbold?

- Glæde, vinderinstinkt, jeg spiller også for konkurrencen, den følelse når ens hold vinder, det er noget helt specielt.

Nævn de to bedste ting ved at gå til fodbold

Sammenholdet og seriøsiteten. Jeg føler at det arbejde, der er lagt her det sidste år, har skabt en stor talentmasse i klubben.

Fodboldmagasinet København nr. 1. 2019 |

This article is from: