Vi byder velkommen til
En verden af solafskærmning
KirschTM har leveret solafskærmning siden 1920 og har i årenes løb leveret løsninger til tusindvis af tilfredse kunder. Derfor er vi din pålidelige partner, når du skal skabe funktionelle og komfortable udendørsområder.
Solafskærmning gør meget mere end at beskytte mod solens stråler. Den forlænger udesæsonen og skaber hyggelige stunder, som inviterer til samvær og afslapning med familie og venner. Derudover er solafskærmning også en værdifuld investering i dit indeklima.
Vi har samlet de vigtigste informationer om vores løsninger til dit uderum. Alle vores markiser, pergolaer og screens bliver speciallavet med udgangspunkt i dine behov og ønsker. Uanset hvilken løsning du vælger bliver den fremstillet med stor nøjagtighed og i slidstærke materialer, som er skabt til det nordiske klima. Det sikrer dig en holdbar og unik løsning, som du kan få glæde af i mange år.
God læsning!
Skab din egen udendørs oase
og forlæng de lune dage på terrassen
Rådgivningog opmåling
Det er vigtigt at komme godt fra start ved alle nye projekter. Det inkluderer blandt andet at samarbejde med de rigtige folk, så du ender ud med en løsning, der opfylder dine behov, og tager højde for alle kriterier og udfordringer. Ved at alliere dig med en af vores professionelle markiseeksperter, får du kompetent rådgivning, fremvisning af sortimentet og opmåling.
Sammen gennemgår vi sortimentet, og sætter dig ind i, hvilke muligheder, der findes for at løse dit behov.
Lad vores erfarne rådgivere hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til din bolig.
Markiser
Drømmer du om at skabe en skøn, privat oase, hvor du kan nyde sommeren uden at blive generet af solens stærke stråler eller nysgerrige blikke udefra? Med en markise kan du forvandle din terrasse eller altan til et magisk sted, hvor hele familien kan samles, selv når solen står højt en sommerdag. Nyd de lune aftener uden bekymring for aftendug eller let regn, mens du forlænger glæden ved udendørslivet.
Før du tager din beslutning
Tips og gode råd
Når du overvejer at købe en markise, er det vigtigt at tage dig tid til at finde den helt rigtige løsning.
Der er et væld af muligheder med forskellige modeller, farver, kvaliteter og funktioner. Derfor har vi samlet nogle tips og gode råd, der kan guide dig til den ideelle løsning, der opfylder dine behov og ønsker.
Placering
I det omskiftelige danske vejr er det afgørende at vælge den rette solafskærmning til din terrasse. Er din terrasse eksempelvis udsat for meget blæst, er det vigtigt, at du vælger en løsning, der er dimensioneret til at modstå det. Overvej også solens bane i din have, så du sikrer dig en optimal placering af solafskærmningen.
Forventningsafstemning
Inden du vælger afskærmningstype og -model, skal du overveje dine ønsker og daglige behov. Hvad skal løsningen kunne? Hvor ofte skal den bruges? Og hvad er dine ønsker til design?
Montering - kend standen på dit hus
Der er mange forskellige muligheder, når det kommer til montering. For de fleste huse er væg- eller spærmontage muligt, men enkelte gange er det nødvendigt med et specialbeslag. Det er vigtigt, at du kender husets stand og underlag, inden du beslutter dig for en løsning. Kontakt vores forhandlere for rådgivning til valg af løsning, hvis du vil vide mere om mulighederne.
Ekstraudstyr og intelligent styring
Farve og udtryk
Lys eller mørk? Ensfarvet eller stribet? Neutral eller farverig? Mulighederne er mange!
Du finder et bredt udvalg af tilbehør, der kan sætte prikken over i’et på din solafskærmning. Det kan eksempelvis være en trådløs vibrabox, der diskret måler vibrationerne i markisens forbom og via signal til motoren sørger for, at markisen kører automatisk ind, når det blæser. Du kan også ftilføje ekstra hygge på terrassen med integreret led-lys.
5 fordele ved en markise:
• Skygge: En markise giver ikke blot effektiv skygge og skaber et behageligt og køligt miljø på din terrasse, den hjælper også med at sænke temperaturen inde i din bolig.
• Flere kvadratmeter: Markisen tilføjer flere kvadratmeter til dit hjem, og skaber et skønt uderum med plads til leg og fordybelse.
• Øget ejendomsværdi: Udendørs rum og komfort bliver stadig mere eftertragtet, så en robust og stilfuld markise kan øge værdien af din bolig og være et plus for potentielle købere.
• Forlænget udendørssæson: Ved at skærme for let vind og regn kan en markise sikre dig flere timer på terrassen. Tilføj f.eks. lys i arme eller forbom for at skabe et skønt uderum, selv når solen er gået ned.
• En smuk tilføjelse: Markiser fås i et bredt udvalg af stilarter, farver og designs, så du kan finde en, der passer lige til din stil og smag, og supplerer din bolig.
Designet til det danske vejr
Det danske vejr er omskifteligt, og vi tilbyder derfor udelukkende løsninger, der er fremstillet i stærke og holdbare materialer – fra inderst til yderst.
Vores fokus på kvalitet er integreret i alle aspekter af vores produkter. Hvert element er omhyggeligt udvalgt og testet for at sikre, at det lever op til vores høje standarder. Det betyder, at din solafskærmning fra Kirsch er funktionel og pålidelig, så du får glæde af den i mange år.
Materialer
Alle vores markisemodeller er med hellukket kassette. Det vil sige, at dugen bliver opbevaret i en lukket kassette, når den er rullet ind. På den måde er dugen beskyttet mod fugt og snavs. Samtidigt giver det et enkelt og flot udtryk.
For at gøre markisedugen mest muligt modstandsdygtig overfor sol, vind og vejr er vores duge produceret i 100% akryl. Det sikrer en høj lysægthed og en lang holdbarhed.
Kassetterne er lavet i 100% aluminium med skruer og bolte i rustfrit stål, hvilket gør kassetten utrolig slidstærk.
Farver
En stor del af markisens udtryk ligger i dugen. Derfor har du mulighed for at vælge mellem mere end 180 duge i forskellige farver og mønstre.
Afhængig af model er der op til 6 forskellige standard kassettefarver at vælge imellem.
For et 100% perfekt match med f.eks. facade eller vinduer er det muligt at vælge kassetten i specielle RAL-farver.
Få mest muligt ud af din markise
Du kan vælge forskelligt tilbehør til din markise, som kan optimere den daglige brug og forbedre holdbarheden. Udvalget af tilbehør afhænger af markisemodellen.
Med det rette tilbehør kan din markise blive en intelligent tilføjelse til dit udendørs rum, og forbedre både funktionalitet og æstetik. Tilkobler du sensorer til din elektriske markise, kan den f.eks. selv trække sig tilbage ved dårligt vejr eller køre ud for at beskytte dit hjem mod opvarmning, når solen bager.
Led-lys
Du kan tilkøbe integreret LED-lys i arme og/eller frontbom til de fleste modeller. Det giver en fantastisk stemning og mulighed for at forlænge de hyggelige stunder på terrassen til langt ud på aftenen. Lysstyrken kan ændres, så du kan skabe den ønskede stemning.
Vibrasensor
En vibrationssensor er din hjælpende hånd, så du undgår skader på din markise i blæsevejr. Sensoren monteres indvendigt i markisens frontbom og ruller automatisk markisen ind, når vibrationerne når op på det valgte niveau. Du sikrer dermed optimal beskyttelse mod skader på din markise. Sensoren er trådløs, batteridrevet og kræver ingen elinstallation.
Sol- og vindvagt
En vindvagt med solsensor og vindmåler ruller automatisk markisen ud, når solen bager, og ind igen i tilfælde af kraftig blæst. Det hjælper med at nedbringe varmen i din bolig på de varme sommerdage og samtidig med at undgå skader fra hård vind.
BETJENING
App-styring, fjernbetjening eller tænd/sluk-kontakt?
En motoriseret markise er det første skridt på vejen mod et mere behageligt og bekvemt udendørsliv. Ved at tilføje forskellige opkoblingsmuligheder kan du forvandle din terrasse til et ekstra rum, du kan nyde når som helst.
Alle vores specialmålsmarkiser leveres med motorstyring og bliver fremstillet efter dine individuelle mål og ønsker. Afhængigt af model og behov er det muligt at vælge imellem forskellige motorer fra Somfy.
Somfy er markedsledende producent inden for både motorer og betjeninger. De tilbyder ekstra støjsvage IOeller RTS-motorer og flere forskellige betjeningsmuligheder heriblandt app-styring. App’en forbindes med en TaHoma Swich, som er en smart hub, der gør det muligt at styre alle hjemmets Somfy produkter. Det er desuden muligt at tilkoble smartprodukter fra en lang række andre producenter som f.eks. Alexa, Google Home, Sonos, IHC og Philips.
Med en TaHoma switch fra Somfy kan du forbinde dine digitale enheder og styre dem centralt i dit hjem.
Hvor ”smart” skal din dagligdag være? Med app-styring kan du indstille din markise, uanset om du er hjemme eller på farten.
Tid til ro og fordybelse...
Kan man montere en markise på min ydermur?
Når du køber en markise igennem vores samarbejdspartnere, kan du vælge at montere selv eller få vores professionelle montører til at gøre det for dig.
Uanset hvilken løsning du vælger, er det vigtigt, at løsningen bliver fuldstændig korrekt monteret, da det ellers kan have betydning for både brug og holdbarhed.
Er du i tvivl om din boligs underlag, eller om din tagkonstruktion er egnet til en markise? Så står vi klar til at hjælpe dig! Vores montører kender alle faldgruber og bygningsregler, der er forbundet med monteringen.
Lad vores erfarne rådgivere hjælpe dig med at finde den helt rigtige løsning til din bolig.
Undgå overophedning -både ude og inde
En markise er en effektiv hjælp til at skabe skygge og regulere temperaturen på terrassen. Men derudover hjælper den også med at skabe et behageligt indeklima. Markisen forhindrer nemlig varmestråler i at trænge ind på indvendig side af glasset, så strålerne ikke opvarmer luften i rummet. En god udvendig solafskærmning mindsker derfor behovet for nedkøling, hvilket er godt for dit indeklima og energiforbrug.
Det er virkelig rart, at alle i husstanden selv kan styre skyggen.
-Katja Jackson Nylander
Sigma
Sigma er en hellukket kassettemarkise i et flot strømlinet design.
Den fremstilles i 4 standardstørrelser og 3 farver.
Markisen oser af moderne eksklusivitet og leveres inklusiv motor, fjernbetjening og LED-belysning i frontbommen.
Bredde: 400, 450, 500 og 550 cm
Udfald: 300 cm
Pris: fra kr. 24.000,-
Priseksempel:
Sigma markise 450 x 300 cm
Rådgivning, levering og standard montering
Vejl. pris: kr. 30.495,-
Gamma
Gamma er en enkel markise i en kompakt lukket kassette med rundet look. Her får du et klassisk design og god kvalitet for pengene.
Markisen passer ind de fleste steder og er vores billigste markise på specialmål. Vælg blandt et bredt udvalg af dug- og kassettefarver. Fremstilles efter individuelle mål.
Bredde: 243 - 500 cm
Udfald: 50 - 295 cm
Pris: fra kr. 21.674,-
Priseksempel:
Gamma markise 400 x 295 cm
Rådgivning, levering og standard montering Vejl. pris: kr. 34.096,-
Omega
Omega er en stærk og elegant markise af højeste kvalitet. Kassetten er kompakt og designet moderne. Komponenterne er ekstra kraftige hvilket gør, at der er mulighed for et dugareal på op til 500x300 cm. Modellen egner sig til både privat- og erhvervsbrug. Fremstilles efter individuelle mål.
Bredde: 243 - 500 cm
Udfald: 50 - 300 cm
Pris: fra kr. 26.798,-
Priseksempel:
Omega markise 400 x 300 cm
Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 41.331,-
Omega Max
Omega Max imponerer med sit elegante udseende og stærke konstruktion. Vi kalder den storesøsteren til Omega, da der er mulighed for et dugareal på helt op til 600x400 cm. Markisen er ideel til den store terrasse eller altan og er velegnet til både privat- og erhvervsbrug. LED-belysning i arme og/eller frontbom kan tilvælges. Fremstilles efter individuelle mål.
Bredde: 243 - 600 cm
Udfald: 50 - 400 cm Pris: fra kr. 34.162,-
Priseksempel:
Omega Max markise 450 x 400 cm Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 59.439,-
Omega Max+
Omega Max+ er en unik model, der giver maksimal skygge og privatliv. Den har et praktisk, indstilleligt rullegardin i frontbommen, som kan betjenes manuelt eller med motor. Markisen er velegnet til dig, som har brug for ekstra afskærmning mod lavtstående sol eller ønsker at skærme mod nysgerrige blikke. Rullegardinet er integreret i frontbommen, og ses derfor ikke, når det er kørt op.
Bredde: 243 - 600 cm
Udfald: 50 - 350 cm
Pris: fra kr. 40.031,-
Priseksempel:
Omega Max+ 400 x 300 cm Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 59.591,-
Delta
Delta gør det muligt at forene et stort dugareal med et stramt og kubistisk design. Den firkantede kassette sikrer et enkelt udtryk, som passer godt til den moderne minimalistiske boligstil. Delta har et sæt robuste arme, og det er muligt at integrere LED-belysning. Vælg blandt et bredt udvalg af dug- og kassettefarver. Fremstilles efter individuelle mål.
Bredde: 243 - 600 cm
Udfald: 50 - 350 cm Pris: fra kr. 34.434,-
Priseksempel:
Delta markise 400 x 300 cm Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 48.342,-
Zeta
Med Zeta får du en moderne og elegant kassettemarkise af særdeles høj kvalitet. Markisen udmærker sig ved at være et fleksibelt og ekstra holdbart kvalitetsprodukt, som passer godt til det danske klima. Zeta har stærke komponenter, som kan dække et stort areal. Der er mulighed for LED-belysning i arme og frontbom. Fremstilles efter individuelle mål.
Bredde: 243 - 700 cm
Udfald: 50 - 400 cm
Pris: fra kr. 36.607,-
Priseksempel:
Zeta markise 400 x 300 cm Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 55.135,-
Alfa
Alfa er en alsidig, stærk og fleksibel markise, der fås med 3 forskellige kassettetyper; åben, semi-åben og hellukket. Det gør markisen velegnet til f.eks. montering på stern eller under udhæng. Den fremstilles med elektrisk eller manuel betjening og med mulighed for integreret ledlys i arme og frontbom. Markisen er velegnet til nichemontering på f.eks. u-huse.
Bredde: 204 - 700 cm
Udfald: 150 - 400 cm
Pris: fra kr. 26.767,-
Priseksempel:
Alfa markise 400 x 300 cm Åben kassette og Somfy motor.
Rådgivning, levering og standard montering. Vejl. pris: kr. 38.954,-
Vedligeholdelse
Hold din markise i topform
Ved at bruge din markise korrekt og udføre generel vedligeholdelse kan du forlænge dens levetid og nyde godt af den i mange år fremover. Følg disse enkle råd for at sikre optimal funktion:
• Rul markisen ind ved kraftig vind eller regn. Det er bedst at gøre dette, før markisen bliver våd, for at undgå at dugen forbliver fugtig i længere tid, hvilket kan resultere i pletter.
• Sørg for at fjerne blade, grene og lignende fra dugen. De tynger dugen og med tiden får de den til at miste sin spænding.
• Justér motorens indløb og evt. markisens hældning. Dette er for at sikre, at markisen lukker optimalt og stopper korrekt.
• Smør de bevægelige dele i knækarmene regelmæssigt. Brug et par dråber syrefri olie for at sikre problemfri bevægelse.
• Vask markisens dug og stel når sæsonen er forbi. Vi anbefaler, at du bruger en blød børste og lunken vand til at vaske dugen, inden du ruller den ind til vinter. Brug ingen rengøringsmidler, da det fjerner dugens imprægnering. Husk at skylle dugen grundigt bagefter, og lad den tørre helt, inden markisen rulles ind.
Pergolamarkiser
En pergolamarkise er til dig, der ønsker at forvandle dit udendørs rum til et skønt fristed. Med sit stilfulde design og praktiske funktioner er pergolamarkisen hjertet i dit udendørs rum.
Den beskytter ikke bare mod solens skarpe stråler, men skaber også en stemning af ro og hygge. Uanset om det er en varm og solrig sommerdag eller en kølig efterårsaften, inviterer pergolamarkisen dig til at nyde udendørslivet i stil og komfort.
5 fordele ved en pergola:
• Effektiv skygge: Med en pergolamarkise kan du skabe et behageligt og køligt miljø i dit uderum, selv på en varm sommerdag. Den giver effektiv skygge over et stort område, så du kan nyde udendørslivet uden at bekymre dig om solens intense stråler.
• Undgå overophedning: Pergolamarkisen gør mere end at skabe skygge udendørs; den bidrager også til at forhindre overophedning indendørs. Ved at blokere solens stråler fra at trænge ind gennem vinduerne reducerer den varmeophobningen i huset, hvilket resulterer i et mere behageligt indeklima.
• Elegant og diskret integration: Pergolamarkisen integreres diskret på facaden af dit hjem, hvilket tilføjer et stilfuldt og elegant udtryk. Med et bredt udvalg af farver og designmuligheder kan du finde den perfekte pergola, der harmonerer smukt med hjemmets arkitektur og æstetik.
• Hyggelig stemning med integreret lys: Med det integrerede lys i din pergolamarkise kan du skabe en varm og indbydende atmosfære i dit udendørs rum, der inviterer til afslapning og hygge, selv når solen er gået ned.
• Stationær løsning: Pergolamarkisen opfylder det samme behov som en motoriseret markise, men den er stationær og danner en perfekt forbindelse mellem huset og haven.
Nyd fordelene ved en pergola skabt præcist til dig og dine behov.
Theta 5020 pergola med Smart Screen i frontbommen.Theta 5010 - tagpergola
Denne pergola er perfekt til f.eks. glastage, hvor montering af screens ikke er muligt på grund af hældningen. Pergolaen monteres med korte ben (fra 8 - 15 cm) oven på vinduet og giver fleksibel afskærmning.
Theta har en robust konstruktion og kan dække et stort areal.
Bredde: 50 - 600 cm
Udfald: 50 - 500 cm
Pris: fra kr. 48.188,-
Priseksempel:
Theta 5010 pergola 400 x 400 cm
Rådgivning, levering og standard montering
Vejl. pris: kr. 79.255,-
Theta 5020 - pergola
Bredde: 50 - 600 cm
Udfald: 50 - 500 cm
Pris: fra kr. 60.906,-
Priseksempel:
Theta 5020 pergola 400 x 400 cm
Rådgivning, levering og standard montering
Vejl. pris: kr. 93.740,-
Theta 5020 er en utrolig robust og eksklusiv pergolamarkise, der skaber en hyggelig og fleksibel afskærmning til terrassen. Den skræddersys efter individuelle mål og kan dække et areal på op til 30 kvm. Når den ikke er i brug, rulles dugen let ind i kassetten. Du kan vælge at tilføje integreret LED-lys i op til tre tværbjælker samt tilføje et Smart Screen rullegardin forrest på pergolaen for ekstra funktionalitet og komfort.
Sigma pergola
Med Sigma pergolamarkisen kan du skabe det perfekte udendørs miljø, der forener elegant design med avancerede funktioner. Den minimalistiske æstetik passer smukt ind i enhver udendørs indretning og tilføjer et moderne udtryk til din terrasse. Pergolaen fås i to standard størrelser og inkluderer et væld af eksklusive funktioner; bl.a. manuelt betjent rullegardin i forbommen, integreret LED-lys og justérbare ben.
Bredde: 400 og 500 cm
Udfald: 400 cm
Pris: fra kr. 41.000,-
Priseksempel:
Sigma pergola 500 x 400 cm
Rådgivning, levering og standard montering
Vejl. pris: kr. 48.995,-
5 fordele ved Sigma pergolamarkisen:
• Integreret LED-lys: Pergolaen leveres med integreret LED-lys, der strækker sig hele vejen rundt om strukturen. Med muligheden for at vælge mellem to lysstyrker på 50% og 100% kan du skabe den perfekte stemning og belysning til enhver lejlighed, lige fra afslappende aftener til festlige sammenkomster.
• Justérbare ben: Pergolaen er designet med manuelt justerbare ben, der giver dig fuld kontrol over hældningen på dugen. Det gør det muligt at tilpasse skyggen efter dine behov og solens bane, så du altid er sikret optimal komfort og beskyttelse mod solen.
• Vindstærk zip system: Takket være det integrerede zip-system er Sigma pergolaen ekstra vindstærk. Den stramme og sikre pasform sikrer, at dugen forbliver sikkert fastgjort, selv under blæsende forhold.
• Mindre belastning: Den er konstrueret med ben, der reducerer belastningen på væggen sammenlignet med traditionelle markiser. Derfor er den ideel til montering på træ- eller gasbetonvægge, hvor en markise ville være for tung.
• Større dækning: Sigma pergolamarkisen har et større udfald end traditionelle markiser, så den kan dække et større område og give dig mere plads til at nyde udendørslivet.
Screens
Screens er en ideel løsning til at beskytte mod solens skarpe stråler og regulere temperaturen i hjemmet. Ved at installere udvendige screens på dine vinduer, får du en effektiv, holdbar og diskret form for solafskærmning. Den transparente dug er fastgjort til vinduet som et udvendigt rullegardin, som filtrerer størstedelen af solens strålevarme, samtidig med at den bevarer lyset og udsigten. Dette gør screens til en energibesparende løsning til hjem med store vinduer og glaspartier.
Farver & materialer
Vores screendug er fremstillet af perforeret glasfiber med en PVC-belægning, hvilket sikrer en yderst holdbar og vejrresistent løsning, perfekt til det danske klima. Den filtrerer effektivt solens lys og varme, samtidig med at den bevarer din udsigt. Vi tilbyder et bredt udvalg af duge i forskellige farver, så du kan tilpasse din solafskærmning nøjagtigt efter dine ønsker.
Dugene har forskellige egenskaber og varierende grad af lysgennemtrængning og gennemsigtighed, hvilket giver dig mulighed for at justere, hvor meget lys og varme der skal passere igennem. De fleste duge har en åbningsfaktor på 5%, men vi tilbyder også mørklæggende duge med en åbenhedsfaktor på 1%.
Screendugene er flammebestandige ifølge DIN 4102-B1 og er smudsafvisende samt farveægte. Uanset om du ønsker temperaturkontrol, lysreduktion eller blot afskærmning, har vi en løsning til dig.
Den semitransparente dug bevarer lyset og din udsigt samtidig med, at den begrænser solens strålevarme.
De udvendige screens integreres elegant på husets facade.
En energibesparende løsning
Screens er ideelle til boliger med store vinduer og glaspartier, hvor solens varme kan skabe et ubehageligt indeklima. Det er en energibesparende løsning, da screendugen effektivt holder varmen ude, hvilket reducerer behovet for at bruge energi på at nedkøle rummet. Samtidig kan screens også hjælpe med at holde på varmen på køligere dage.
Smart screen - 85/100/130/150
Transparent screen med optisk komfort. Reducerer intensiteten af sollyset uden at skabe et mørkt indendørsmiljø.
Speciel legering sikrer langvarig holdbarhed. Flere motormuligheder – f.eks. batterimotor med solfanger eller app. Forstærket screenstof fremstillet af materialer af høj kvalitet, der sikrer stor modstandsdygtighed. Zipp-lås giver stor holdbarhed og beskytter mod insekter og hårde vinde. Størrelse op til 700 x 600 cm.
Bredde: 69 - 700 cm
Højde: 15 - 600 cm
Pris: fra kr. 7.528,-
Priseksempel:
Smart Screen 90 x 210 cm
Rådgivning, levering og standard montering
Vejl. pris: kr. 14.936,-
Smart screen - build-in
Smart screen til indbygning. Designet til både nybyggeri og renoveringer. Elegant design.
• Kassetten er helt skjult sammen med bundlisten, der parkeres i kassetten.
• 4 kassettefarver og 65 screenduge.
• 3 typer screenstoffer fra mørklægning til transparent.
• Størrelse op til 500 x 500 cm.
Bredde: 69 - 450 cm
Højde: 15 - 450 cm
Pris: fra kr. 8.184,-
Priseksempel:
Smart Screen 90 x 210 cm
Rådgivning, levering og standard montering
Vejl. pris: kr. 15.203,-
Nyd sommerens glæder uden at bekymre dig om overophedning i dit hjem