Folk i hjortshøj - September 2013

Page 1

36. årgang - nr. 113 - september 2013

Livsaldre i Hjortshøj Hvordan er Hjortshøj set med forskellige livsaldres øjne? I en artikelserie over et år sætter vi spot på byen ud fra synsvinklerne småbørn, unge, forældre, ældre. LÆS ARTIKEL PÅ SIDE 8

"Elefanten Bastian i haven i dagplejens legestue"


FRISØR

Gitte Friis

Hundkærvej 7 8530 Hjortshøj

Tlf. 86 74 14 13 ÅBNINGSTIDER: Mandag-torsdag: 9.00-17.30 Fredag: 9.00-18.00 Lørdag efter aftale

PER JØRGENSEN

ANLÆGSGARTNER BROLÆGGER Nyanlæg Vedligeholdelse Brolægning Beskæring Træfældning Snerydning Kankbølle Tlf.: 8622 7060 Mobil: 2126 0235

LEDEREN

Båltale I dette blad omtaler vi i nogle artikler "Landsbyforum" og "Landsbyliv". Disse temaer var også en del af båltalen som Rasmus Ejrnæs holdt ved det første arrangement i Byparken. I talen definerede Rasmus os som jordboere, der lever midt i den mirakuløse natur, og hvor vi har et ansvar for at stille os i livets tjeneste og give plads til at det kan udfolde sig. Med dette afsæt sluttede Rasmus sin tale med at erklære: "Med Landsbyforum og Landsbyliv kan vi gøre det store universelle vidunder til noget helt konkret. Vi er nemlig jordboere i Hjortshøj.

Redaktionen

Så sku' den ged vist være barberet KORREKTURLÆSNING - Uha da da!

Tekst af: Jes Lemming I sidste nummer af Folk i Hjortshøj bragte vi på side 14 en artikel med titlen "Vellykket skraldedag". Artiklen var imidlertid ikke skrevet af Jes Lemming men af Lone Steffensen, som også leverede billederne, vi beklager. Artiklen på side 15 "Brug papirkurven", var til gengæld skrevet af Jes Lemming.

Åben hver dag fra 8.00 - 20.00 Brugsen Hjortshøj, Hundkærvej 1, tlf. 86 22 08 22 2

Det er her vi udfolder vores liv, og det er her, vi sammen kan skabe gode rammer for livets udfoldelse. Vi kan hjælpe hinanden så stærke og svage kan leve og opleve sammen. Vi kan hjælpe hinanden med at finde steder, hvor byens unge kan larme i fred. Måske kan vi være natteravne sammen, når der er brug for det? Vi kan hjælpe hinanden med at sikre, at der også er levesteder til de vilde planter og dyr. De er jo også jordboere. Når vi giver plads til de svage, de som ikke kan tilkæmpe sig en plads med store ord og stærke kræfter, så bliver der på en måde mere plads til det liv som vi alle er en del af ".


INDHOLDSFORTEGNELSE REDAKTIONEN Lars Bødker Smitt, ansvarshavende

”Lederen” Båltale

Side 2

Det kribler og krabler

Side 5

Sankt Hans aften i byparken

Æblelunden - nye byggeri

Side 7

"Tuuut siger tåget. Så kører det igen"

Side 8

Moderne salmedigtning i Hjortshøj

Side 10

Fodbolddrenge fra Hjortshøj på podiet

Side 12

Side 4

redaktør, tlf. 86 22 83 46 Jes Lemming, tlf. 86 22 82 54 Mette Marie Karlberg, tlf. 61 68 55 64

Landsbyforum og Landsbyliv

Side 6

Pernille Skou, tlf. 86 22 68 02 Lise Steen, layout, tlf. 87 490 490 Kurt Elmstrøm, økonomi, tlf. 86 22 55 14

BLADET UDGIVES AF HJORTSHØJ LANDSBYFORUM Oplag: 1600 Tryk: LaserTryk, Århus N

"Vi laver da en festival i Hjortshøj"

Side 14

Høstmarked i Andelssamfundet

Side 14

Mail til redaktionen sendes til Lars Bødker Smitt 8530lasu@gmail.com @g

Vejfodbold i Hjortshøj

Side 15

Rundvisning i Andelssamfundet

Side 15

50 år på Virupskolen vises på Facebook

Artikler, billeder og annoncer sendes til

Side 15

Lise Steen - fih@dengulegaard.dk @ g g

FORSIDEFOTO Lidt om julemarkederne i lokalområdet

Side 16

Fotograf: Lars Bødker Smitt

HJEMMESIDE www.hjortshoj.dk

SMEDEBAKKENS AUTO I/S

INFOFOLDER OM HJORTSHØJ TIL NYE BEBOERE Hannah Rasmussen: tlf. 86 22 02 84

ANNONCER

SMEDEBAKKEN 1 8530 HJORTSHØJ TLF. 86 22 63 66

Teknik: Lise Steen Økonomi: Kurt Elmstrøm

ANNONCEPRISER Pris pr. annonce pr. nummer

Tilsluttet Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark

1/12 side: 280,2/12 side: 550,3/12 side (en række): 725,4/12 side (1 lodret spalte): 880,6/12 side (1/2 side): 1100,8/12 side (2/3 side): 1225,9/12 side (3/4 side): 1275,Hel side: 1300,-

SCHJELDAHL Hjortshøj Tlf. 86 22 00 19

MANDAG-TORSDAG: 8-18 FREDAG: 8-19 LØRDAG: 8-14 SØNDAG: 10-14

Bladet udkommer 4 gange årligt, omkring 1.3, 1.6, 1.9 og 1.12

DEADLINE Deadline for næste blad er fredag d. 1. november 2013

3


Illustrationen er lavet af Ina Graneberg

Det kribler og krabler

Af Ulla Birgitte Alkjærsig Sommeren går på hæld, og naturen ser umiddelbart ud til at nærme sig sit efterår. Men i Hjortshøj er der en kriblen og en krablen af liv – Landsbyliv. Og det er netop navnet på en nystiftet almennyttig forening, som har til formål at stimulere det aktive nærmiljø. Foreningen arbejder bredt for at skabe det gode liv i Hjortshøj under overskrifterne Natur – Kultur – Fællesskab. Dens rolle er at igangsætte aktiviteter, men også at gribe bolde og koordinere ideer fra beboerne, så der kommer en mangfoldighed af arrangementer for alle i byen.

4

Ikke konkurrenter Landsbyliv er ikke en konkurrent til Landsbyforum, der er beboernes talerør til kommunen, når det gælder fx. trafik og lokalplan. Tværtimod er der et samarbejde mellem de to foreninger, idet et bestyrelsesmedlem i Landsbyforum også har plads i Landsbylivs bestyrelse. Foreningerne laver således fælles arran-

gementer og holdt i år en stor Skt. Hans fest i den nye bypark ved Østergård. En tradition, som det er planen at fortsætte med fremover. Kom med dine ideer! Oprindeligt blev Landsbyliv stiftet på initiativ af folk fra det økologiske andelssamfund. Her har man i årevis haft tradition for kulturelle arrangementer for Andelssamfundets beboere. Men tanken med Landsbyliv er at skabe et fællesskab for hele byen, på tværs af kvarterer, andelsforeninger, alder og interesser. ”At skabe liv i landsbyen og mulighed for et møde mellem mennesker,” som foreningens formand, Lis Ellemand, formulerer det. Jo flere der er medlem, des større mulighed for at stable arrangementer på benene, eftersom de 125 kr. for medlemskab går til at støtte aktiviteter økonomisk. Med andre ord bidrager man som medlem til, at nærmiljøet i Hjortshøj kan blomstre, og man kan få sparring til selv at føre ideer ud i livet. Fordelen ved

at organisere sig under en almennyttig forening er desuden, at det giver adgang til at søge midler i forskellige fonde – noget, Landsbyliv bl.a. ser som sin opgave at hjælpe med.

Formand for Landsbyliv, Lis Ellemand


Hvad sker der lige nu? Har du lyst til at være med til at planlægge Hjortshøj musikfestival i pinsen 2014, er du velkommen til at henvende dig til Landsbyliv. Foreningen arbejder også på at oprette værksteder, café, bageri, væksthus m.m., der både kan tjene som beskæftigelse i dagtimerne for beboerne i bostedet Vimby og samtidig være et tilbud og mødested for alle beboere i Hjortshøj. Her spiller Frivilligkoordinator Elisabeth Groot Elisabeth Groot en central rolle. Hun er ansat af Landsbyliv som frivilligkoordinator på midler fra Socialministeriet og kan kontaktes på mail elisabeth@ landsbyliv.dk. Hvad angår nøgleordet Natur, er en af foreningens visioner at skabe et varieret landskab – og ikke mindst adgang til at nyde det, fx. med anlagte stier, shelters og bålsteder. Følg med på foreningens hjemmeside www.landsbyliv.dk og lad ideerne sprudle!

Landsbyforum

Århus kommunes lokalråd Medlemskab: gratis – alle beboere i Hjortshøj er automatisk medlem af Landsbyforum Formål: at være Hjortshøjs talerør over for kommunen Arbejder for: at skabe bedst mulige vilkår i Hjortshøj, hvad angår trafik, lokalplan o. lign. Eksempler: Byparken, Skolebroen Henvendelse: Bjarne Bendtsen, tlf. 3054 8516

Landsbyliv

Almennyttig forening Medlemskab: 125 kr. årligt – beboere i Hjortshøj kan melde sig ind i foreningen Formål: at være ramme om frivillige aktiviteter i Hjortshøj Arbejder for: at skabe det gode liv i Hjortshøj under overskrifterne Natur – Kultur - Fællesskab Eksempler: Hjortshøj festival, Skt. Hans Henvendelse: lis.ellemand@gmail.com; tlf. 3024 8061

Har du stress og uro?

LSportsmassage

Få hjælp i Klinik for Krop og Sind

Afhjælpning af:

Krops- og psykoterapi Tegneterapi på små hold Alexander-teknik Fysioterapi m/ tilskud fra Danmark www.grethehvam.dk 86740920/24458808 Hjortshøj Møllevej 116

• • • • •

stress ryg/nakke-problemer hovedpine muskelsmerter piskesmæld

www.lsportsmassage.dk Få en travl dag ud af kroppen Din krop vil takke dig

Lotte Springborg - Løvagervej 54 Tlf. 86 22 62 53 - Mobil 20 61 24 53

Michels ØkoGrønt har åbent gårdbutikken igen! Efter en pause på et par år, er butikken nu genåbnet med et stort udvalg af friske økologiske grøntsager og frugt. I sommerhalvåret vil der også være salg fra vores isvogn, og her vil du kunne købe De Fire Istiders hjemmelavede italienske is og nyde en kop kaffe i selskab med din nabo!

BUTIKKEN ER ÅBEN: Fredag fra 15.00-18.00 Andelssamfundet - Gl. Kirkevej 82 - tlf. 20 95 28 00 is@defireistider.dk - www.defireistider.dk

5


n e k r a p y b f a e s l e i v Ind

Sankt Hans aften i byparken Af Pernille Skou Så blev den nye bypark ved siden af Østergaard indviet, og dét med manér, da fællesrådet Landsbyforum og foreningen Landsbyliv i fællesskab havde arrangeret Sankt Hans fest. Vejret viste sig fra sin bedste side, og flere tusinde – eller i hvert fald et par hundrede – Hjortshøjborgere var mødt op for at nyde den dejlige lyse sommeraften i hinandens selskab. Formanden bøde velkommen Formanden for Landsbyforum, Bjarne Bendtsen, bød velkommen, og Rasmus Ejrnæs, som har været en af initiativtagerne til byparken, holdt båltale. De traditionelle sange blev afsunget, og efter at der var blevet smidt et gammelt juletræ på det noget tøvende Sankt Hans bål kom der for alvor gang i flammerne. Der var både mad og drikke Gang i den var der også omkring Michels isbar, hvor is- og fadølshungrende Hjortshøjborgere flokkedes, og især isene blev hurtigt udsolgt. Igen næste år Et godt initiativ og en god aften. Lad os gentage det til næste år.

6

Rasmus Ejrnæs holdt båltalen.


Æblelunden

- nyt byggeri på Virup Skovvej

Research og foto: Jes Lemming Arbejdernes Andelsboligforening, AAB i Århus, er i gang med at opføre en ny afdeling på Virup Skovvej, lige bag de nye fodboldbaner. Det sker i samarbejde med arkitektfirmaet Frost Larsen a/s. Æblelunden kommer til at bestå af 46 familieboliger, opført som murede dobbelthuse. I udbudsmaterialet var det et krav at Æblelundens arkitektur skulle passe ind i byggestilen for Hjortshøj. Alle boliger har eget afgrænset udeareal med terrasse på begge sider af huset, så man kan vælge udeophold i forhold til sol og vind. Desuden vil hver bolig være forsynet med udhus tæt ved indgangen. Alle boliger har sydvendte haver. Husene i et plan har overdækkede terrasser mod syd, mens husene i 2 plan har mulighed for opsætning af markiser eller lign. Der er to parkeringspladser i direkte tilknytning til hver bolig. Fællesarealer Der anlægges fælles friarealer i bebyggelsens sydøstlige del ligesom der anlægges flere decentrale legepladser i området. Fællesarealerne vil være præget af æble-

træer, der giver smukke blomster i foråret, dejlige spiseæbler i efteråret og gode klatretræer hele året rundt. Tre boligtyper Æblelunden indeholder tre forskellige boligtyper: TYPE A: 3 værelses et-plans boliger på 86 m2 TYPE B: 4 værelses et-plans boliger på 102 m2 TYPE C: 4 eller 5 værelses to-plans boliger på 115 m2 For alle typer gælder, at det sammenhængende køkken-alrum har dagslys fra begge facader og tilsvarende udgang til terrasse på begge sider af huset. Alle rum er let møblérbare med regulære, anvendelige arealer for den daglige brug,

Hjortshøj Frugtplantage Indtil foråret sælger vi sæsonens æbler og pærer. I september har vi også majs. Hold øje med skiltningen. ÅBNINGSTIDER: Mandag til fredag 10.00-17.30 Lørdag og søndag 10.00-16.00

herunder mulighed for at placere skabe og yderligere fast inventar. Boligerne har skrålofter, hvilket gør rummene velbelyste. Lavenergi Æblelunden, der får rejsegilde i 2013, bliver bygget efter den energiramme, der hedder Lavenergi klasse 2020, hvilket vil sige det energiniveau, som forventes at blive lovpligtigt for nybyggeri i 2020. Æblelunden vil få et energiforbrug, der er mindre end halvdelen af det energiforbrug, som loven tillader for nybyggeri i dag. For at få så lavt et energiforbrug bliver taget og alle ydervægge isoleret med et meget tykt lag, og alle boliger får ventilationsanlæg med varmegenvinding. Der kommer solceller på taget, som skal producere strøm til afdelingens fælles strømforbrug. I stedet for at få varme fra fjernvarme, som i AABs øvrige afdelinger, produceres varmen i stedet ved hjælp af afdelingens egen varmepumpe.

RISHØJGÅRD FARMSHOP Årstidens frugt & grønt Blomster Slik uden tilsætningsstoffer Helsekost Dyrefoder - også økologisk

Mejlbyvej 136, 8250 Egå KIRSTINEBORG Mejlbyvej 268

Tlf. 86 22 01 66 7


”Tuuut, siger toget Toget er ikke køreplaner og klippekort, men tuut og fuut, hvis du spørger en 2-årig beboer i Hjortshøj. Hunde parkeret uden for købmand Scheldahl er på størrelse med en mellemstor pony, og trappen op til butikken kræver høje knæløftninger. I det hele taget er Hjortshøj set fra knæhøjde en helt anden by end den, vi voksne ser til daglig.

Af Ulla Birgitte Alkjærsig De små 2-3 årige børn tænker ikke selv over, hvordan det er at være barn i Hjortshøj. De er bare til stede i deres nære miljø og oplever tingene, når de sker. Men en lille spadseretur med tre dagplejebørn afslører en hitliste over, hvad der mest interessant i Hjortshøj set med småbørnsøjne. Øverst står toget. På trods af at det kører gennem byen fire gange i timen til hverdag, er det hver gang en STOR attraktion. Også bækken, der altid forandrer sig, fra striden strøm til næsten udtørret leje, fascinerer. Er der mon ’fiks’ i den i dag? Og gemmer trolden sig under broen i skoven, så man gør klogest i at liste over? Sidst men ikke mindst er alle mand på udkig efter dyr af enhver art på turen – geder, hunde, katte og insekter, og sågar tigre og løver spørges der ind til. Det er den konstante årvågenhed, der karakteriserer de mindste beboere. I Hjortshøj bor der godt og vel 250 børn i alderen 0-5 år. De allerfleste bliver efter barsel passet enten i en af de fire institutioner i byen eller hos en af de 10 dagplejere. Men der er også en række tilbud til de små, hvor de sammen med forældrene kan lege, synge, tumle og danse, dels under idrætsforeningen HEI, dels i forbindelse med Hjortshøj Kirke.

8

Har Jesus spaghetti-arme? Det kunne se sådan ud på de fleste kors, men det er nok ikke derfor, at kirkens arrangementer for familier hedder Spa-

ghettigudstjenester. Navnet signalerer derimod, at børnefamilier på én gang kan få åndelig og fysisk føde, vel at mærke på børnenes præmisser. Først er der 30 minutters gudstjeneste i kirken med sang, bibelfortælling m.m. helt oppe ved alteret. Dernæst serveres et måltid mad i sog-

negården til den rørende pris af 20 kr. pr. voksen og 10 kr. pr. barn. Spaghettigudstjenesterne begynder kl. 17 (hverdage), og der er tilmelding til spisning via kirkens hjemmeside www.hjortshoejkirke. dk. Allerede fra 2-måneders alderen kan byens babyer gå til Babysalmesang. Det foregår om formiddagen, hvor børn i alderen 2-9 måneder sammen med deres mor eller far tilbringer en stund med sang i kirken efterfulgt af madpakke og hygge i sognegården. Da holdet er begrænset til 12 babyer, er der tilmelding hertil. Derimod er der fri adgang hver tirsdag til kirkens Legestue for de 0-5 årige børn. Efter

Annika med dagplejebørn i legestuen.


. Så kører det igen” en halv times tid i kirken har børn og forældre fælles aktiviteter som sang, spil og bevægelse. Tumling og hverdag I den mere verdslige ende af byen, i skolens gymnastiksal, har de 2-5 årige mulighed for at gå på tumle- eller familiehold under idrætsforeningen HEI, enten om eftermiddagen eller søndag formiddag. Her kan børn (og forældre) synge, danse, tumle, krybe, snurre osv. med og uden redskaber og på den måde udvikle deres motorik samt lære andre børn at kende på tværs af institutioner og dagpleje. Hverdagen, de daglige rutiner, fylder dog de fleste timer også for småbørnene. Mens forældrene er på arbejde, tilbringer de timerne i selskab med andre børn i en af byens pasningsmuligheder. Gitte Skaarup har arbejdet som dagplejer i Hjortshøj i 8 år. Hun har valgt at arbejde med de mindste børn kort sagt, fordi hun gerne vil gøre en forskel. ”Dagplejen kan noget helt unikt,” mener hun. ”Vi kan skabe et nærvær i hjemlige omgivelser, en form for forlængelse af hjemmet. Her er der tid til, at børnene kan øve sig i selv at tage flyverdragt på, skære agurk og bakse med en støvsuger.” En gang om ugen går de fast i legestue sammen med 3-4 andre dagplejere og deres børn. Det foregår i huset ved siden af Virup Skolen, der blev renoveret for få år siden og rummer såvel køkken som flere lyse rum med legesager og en opvokset have. Ifølge Gitte Skaarup er legestuen en vigtig del af dagplejen: ”Her lærer de for det første at begå sig i en større gruppe børn og danner venskaber på tværs, for det andet kommer de til at kende de dagplejere, som de bliver passet hos ved ferie eller sygdom. Det giver en tryghed for børnene i de situationer.” På tur i Hjortshøj Vil forældre eller bedsteforældre drage på tur i nærmiljøet med de små, er skoven

Fristelser i øjenhøjde.

naturligvis et oplagt udflugtsmål. Husk gummistøvler! Der er intet så skønt som at trampe rundt i en bæk. Om vinteren er kælkebakken bag tandlægehuset er hit – men vær opmærksom på, at den ender i bæk og træer. Legepladser findes dels bag ved skolen, dels for enden af Skovager, og dels for enden af stien op til højre for Brugsen. Og som sagt kan blot en tur over Skolebroen med udsyn til toget, biler, hunde, geder og trætoppe akkompagneret af rågeskrig være en oplevelse for den årvågne lille beboer.

Viktor i hovedhøjde.

Klar til indkøb hos Scheldahl.

9


Moderne salmedigtning i Hjortshøj Det starter altid med en tekst. Iben Krogsdal skriver en tekst. Jesper Gottlieb læser teksten og komponerer en melodi. Så mødes de og hører det færdige resultat, og oftest er de enige om, at det er lige i skabet – og så er Danmark blevet beriget med en ny salme! Folk i Hjortshøj mødte forfatter og digter Iben Krogsdal og musiker og komponist Jesper Gottlieb til en samtale om, hvorvidt man kan skrive gode salmer efter de store forfædre inden for salmedigtningen Brorson, Kingo, Grundtvig og Ingemann – og hvorvidt de nye toner bliver accepteret i nutidige kirkelige kredse.

Af Mette Marie Karlberg Forfatter Iben Krogsdal har skrevet salmer længe. I første omgang var det mest til skuffen. Men somme tider dristede hendes mand, præst Morten Skovsted, sig til at tage en af Ibens salmer med i kirken om søndagen og hun fik god respons. Sidenhen er det blevet til flere meget anerkendte udgivelser – bl.a. i 2010, hvor salmebogen ”Vi som er søgende – salmer til moderne mennesker” udkom med tekster af Iben Krogsdal, heraf en del til musik af Jesper Gottlieb. Til efteråret udkommer endnu en ny stor salmebog med tekst af Iben Krogsdal og musik af en række anerkendte musikere, bl.a. Thomas Reil, Lisbeth Iversen, Jens Johansen og Jesper Gottlieb, som alle fire, ligesom Iben Krogsdal, er bosiddende i Hjortshøj. Lad os starte med begyndelsen – hvorfor overhovedet begynde at skrive salmer? Iben: ”I starten skrev jeg kun salmer for sjov. Så kom Jesper og præsenterede hans melodier for mig og langsomt begyndte jeg at tænke, om jeg måske skulle gøre noget ved det. Men det fik først for alvor fart, da jeg for ca. fem år siden blevet

Psykoterapi & Mindfulness Massage & Zoneterapi Østergårdstoften 9, Hjortshøj Giver dybde og glæde i livet

Birthe Moksha Aut. sygeplejerske, Psykoterapeut MPF, Uddannet ved Specular og Center for Mindfulness, Massachusetts

Online bestilling på www.moksha.nu - tlf. 21294570

10

inviteret til Løgumkloster af Holger Lissner. Han spurgte, om jeg ville være med i nogle dage sammen med andre danske salmefolk. De salmedigtere, der er repræsenteret i Den Danske Salmebog, mødes en gang om året på Løgumkloster for at kritisere hinanden. Og da jeg kom hjem derfra, tænkte jeg, ”OK nu bliver jeg seriøs med salmer”.” Jesper: ”Ja, der gik vi nærmest fra at være glade amatører til at blive seriøse professionelle – og det resulterede i første omgang i salmesamlingen ”Vi som er søgende” og nu en ny udgivelse til efteråret.” Iben, hvad mødte du på Løgumkloster, som fik dig til at blive mere seriøs omkring salmedigtningen? Iben: ”Da jeg tog hjem efter de tre dage i Løgumkloster, hvor jeg havde mødt nogle af mine forbilleder – fx Lisbeth Smedegaard, som har skrevet både fantastiske salmer og bøger, – kunne jeg mærke, at jeg skulle i gang med salmerne! Vi har en lang salmetradition i Danmark. Helt tilbage til Grundtvig. Og det har heddet sig i mange år, at man ikke skulle skrive nye salmer, fordi de store salmer var skrevet tilbage i 1800-tallet. Man kunne ikke gøre det lige så godt, så hvorfor overhovedet have besværet? I 1970’erne er der dog flere, der forsøger sig med ny salmedigtning, det er bare ikke altid lige god kvalitet. Noget af det er faktisk noget rigtig skidt …” Jesper: ”… 70’ernes forsøg på nye salmer har været meget omdiskuteret – og med god grund. Jeg har sunget i kirkekor og jeg kan huske forsøgene med at synge nogle af de salmer, der blev skrevet i 70’erne, det gik ikke godt!” Iben: ”Men så er der på en eller anden måde sket noget i de sidste 10 år. Simon Grotrian, som Jesper jo også komponerer

til, skriver masser af gode salmer og det sammen gør Lisbeth Smedegaard. I 2002 udkom en ny salmebog til den Folkekirken. Det havde taget en kommission 10 år at udvælge salmerne til den nye salmebog – og der var meget få nye salmer med ift. den gamle salmebog. Personligt synes jeg, at det er meget mærkeligt: Hvis man mener, at kirken skal forny sig og følge med, så giver det jo ikke mening at sidde og synge nogle tekster, der beskriver, hvordan det er at leve i 1800-tallet. Så det var nok en blanding af det hele, der fik mig til at gå ind i salmedigtningen for alvor.” Jesper: ”Der er kommet en fornyet interesse for nye salmer til VORES tid. Ibens tekster er uhøjtidelige men med stor dybde. Det at kunne ramme en ligefrem stil og samtidig have en stor dybde, er vigtigt. Det samme gælder melodierne. Du har kun få minutter til at lære melodien at kende i kirken: Den skal både være iørefaldende og nem at lære men også så spændende, at man har lyst til at synge den om 100 år.” I har tydeligvis en god energi ift. at ramme de nye toner i salmedigtningen. Oplever også at I bliver mødt med den energi og velvilje i de etablerede kredse, der er rundt om salmedigtningen? Iben: ”Jeg vil sige både og! I nogen kredse er der en åbning mod de nye tekster og melodier. Men der er bestemt også andre kredse, hvor der er stor skepsis over, at der bliver skrevet nye ting. Selvfølgelig fordi der er skrevet rigtig mange dårlige ting …” Jesper: ”Der er en kæmpe produktion af nye salmer netop nu. Men som Iben siger, kvaliteten er meget svingende! Men du har ret i, at der de sidste fem år er en åbning …” Iben: ”… Ja, det er der nok. Men der er jo stadig en masse, der mener, at man ikke kan skrive nye salmer! Søren Ulrik Thomsen for eksempel, han mener, at vi efter Grundtvig ikke kan skrive salmer. De største er skrevet!” Jesper: ”Ja, men det er noget sludder! Og desuden bliver vi da nødt til at prøve at blive ved med at formulere kristendommen på nye måder i moderne tider.”


Kort om Iben Krogsdal

Hvad går forbeholdende på? Iben: ”I nogle præstekredse kan det gå på, om teksterne er teologisk tungt nok. Er de dogmatisk tunge nok. I andre kredse kan det være en modvilje mod at lave andet end orgelmusik. Rytmisk musik kan i disse kredse have det svært i kirken. Men der er heldigvis også mange, som meget gerne vil fornyelse. Der er mange fløje inden for det kirkelige – og nogle gange bliver jeg draget ind i disse ”fløjkrige”, når jeg er ude og holde foredrag. Men jeg forsøger at holde mig uden for, for det er slet ikke det ærinde, jeg er ude i.” Jesper: ”Ja, det kan jeg godt følge. Det handler om at finde en balancegang. For det hele skal jo ikke være spaghetti-gudstjenester og rock-musik, men det skal heller ikke være så gammeldags, at vi ikke kan genkende os selv i det. Vi må lede efter det nutidige udtryk i det traditionsrige. Det er præcist det, jeg oplever i de to salmedigter, som jeg nu kender bedst – Iben Krogsdal og Simon Grotrian – som kommer med deres EGEN stemme ind i den traditionelle kirke. Og jeg har ikke fundet det teologisk letbenet endnu. Iben forsøger at gøre det religiøse meget hverdags nært. Hun skriver meget poetisk ud fra nogle billeder og situationer, som vi kan genkende fra vores nutidige, moderne hverdag. Et nutidigt udtryk af dem vi nu er. Jeg oplever ofte, når jeg er ude med mine foredrag og oplæg om Simon Grotrians og mit samarbejde, at folk får åbnet nogle døre ind til en ny stemme – en mere nutidig stemme. Ofte så ligger der nogle små sanghæfter med Simons tekster, og vi synger dem sammen til mine kompositioner. For nogle kan det være

lidt overvældende at synge Simons Grotrians tekster, for han har et meget anderledes billedsprog end det, vi ellers er vant til fra de danske salmer. Og mange reagerer ved at sige, at det kan man da ikke synge. Men det kan man faktisk godt. Når først man har åbnet sig og fået det gennem kroppen, så åbner verden sig.” Iben: ”Når man skriver nye salmer og nye salmemelodier, havner man på en eller anden måde midt i en kirkekamp. Og det kan være meget givtigt. Vi skal da løbende forholde os til, hvad Kristendom er for noget. Jeg er meget optaget af, hvordan man kan formulere kristendom UDEN at bruge de vendinger og floskler, som vi hører hele tiden. Mange salmer i salmebogen er skrevet af teologer, præster og mænd, gamle mænd! Så det at kunne prøve at formulere kristendom på nogle nye måder, med nogle nye ord, nogle nye billeder, der svarer til det moderne menneskes virkelighed – og også gerne i et kvindelige perspektiv nogen gange – det er vigtigt. Og så kan det jo godt være, at man laver en helt masse lort. Fair nok. Grundtvig skrev også over 1600 salmer og han var i samtiden både meget forkætret og mange af hans tekster blev censureret. Så det er jo kun et lille fåtal, der lever og står trykt i dag i Den Danske Salmebog.”

Til efteråret udkommer den nye salmebog med tekster af Iben Krogsdal og musik af bl.a. Jesper Gottlieb, Lisbeth Iversen, Jens Johansen og Thomas Reil. Hold øje med Iben Krogsdals hjemmeside www.krogsdal.dk for yderligere informationer.

Iben Egekvist Krogsdal er skønlitterær forfatter og foredragsholder. Hun har udgivet både børnebøger, noveller, fagbøger, voksenromaner og salmer. Iben Krogsdal var indtil august 2011 ansat som forsker ved afdeling for religionsvidenskab, Århus Universitet. Hun har forsket i moderne danskeres tro, spiritualitet og livsopfattelser, og har i den forbindelse også udgivet en række artikler og bøger, senest De måske kristne i 2012. Gennem de sidste ti år har hun holdt utallige foredrag ud fra sine egne bøger. Hun har også holdt en række dobbeltforedrag med sin mand, præst i Hjortshøj Morten Skovsted, om bl.a. livssyn, smerteopfattelser og kristendom. Iben deltager ofte i den offentlige debat og har siden efteråret 2009 bl.a. været en fast del af Netværket på DRs P1. Iben er oprindeligt uddannet billedkunstner fra Det Jyske Kunstakademi og ph.d. i religionsvidenskab. Både i 2011 og 2012 fik Iben tildelt arbejdslegater af Statens Kunstfond.

Kort om Jesper Gottlieb

Cand.mag i Musikvidenskab og driftsøkonomi, samt professionel musiker, komponist og tekstforfatter. Ansat som ekstern lektor på Musikvidenskab, Århus Universitet, hvor han har undervist siden 1993. Har siden 2000 desuden været koncertproducent i LMS – Levende Musik i Skolen, hvor han vejleder professionelle musikere og laver undervisningsmaterialer til alle folkeskolens trin. Har siden midten af 1980’erne haft en vidtfavnende musikkarriere bl.a. med ”Tintin og Hårtørrerne”, der i perioden 1987-2002 spillede ca. 900 jobs og udgav 7 albums med egne originale kompositioner. De seneste år har han især været optaget af at komponere fællessangsorienteret materiale og har bl.a. udgivet salmesamlingen ”Salmeregn” til tekster af Simon Grotrian (2007) og senest fællessangssamlingen ”Hov, tiden løber” til tekster af Jette Buchanan (2010). Flere nye udgivelser er på vej i 2013-14.

11


Fodbold-drenge fra Hjortshøj på podiet

DBU Street DM 2013 Spilles der god fodbold på multibanen i Hjortshøj? Ja, der gør. Fem drenge, som træner på banen, deltog på flotteste vis i DM på Rådhuspladsen i København.

Af Peter Christensen, Højager Team Haucon fra Hjortshøj repræsenterede på fornemmeste vis Hjortshøj og Århus ved DBU Street DM 2013 på Rådhuspladsen i København lørdag den 29. juni, hvor de vandt Fair Play prisen for flot og fair streetfodbold. Desværre rakte en 2. plads i den indledende pulje ikke til semifinale og finale, men Fair Play prisen gav dem en fortjent plads på podiet. Sande ”street guys” Team Haucon var ellers blandt en håndfuld hold, der skilte sig ud fra mængde af 16 finalehold. Men hvor de andre gode hold var sammensat af Superligaklubbers bedste u15 talenter, var Team Haucon

12

de sande ”street guys”, som havde fundet sammen på tværs af klubhold, favoritsport, klasser og alder. Man kunne ane at de andre hold havde haft mulighed for at træne mod ligeværdige hold og pudse street teknikken af. Måske var det derfor, at Team Haucon ikke kunne holde føringen 2-1 mod Hatting-Torsted (FC Horsens) og måtte bøje nakken med et 2-4 nederlag. Men Hjortshøj-drengene begejstrede i de følgende kampe med blændede streetteknik, gejst og teamspirit. En sejr på 3-1 blev det over Falmengo Ninjaerne og Hurup Dreamteam fik en ordentlig lussing med 6-1. Team Haucon havde nu væsentlig bedre målscore end nærmeste rival og havde et halvt ben i semifinalen, da også Fal-

Team Haucon set bagfra – alle højder er tilladt på holdet.

mengo Ninjaerne førte 2-1 over HattingTorsted i deres sidste kamp. Men ak, Hatting-Torsted vandt 4-2, og gik da også videre til både semifinale og finale, hvor de imidlertid tabte klart til Team Ikast (FC Midtjylland). Århus-mestre Team Haucon består af seks friske drenge fra Hjortshøj: Krogh, Salle, Pallesen, Spande, Mager og Q (afbud til DM) alias Nikolaj, Nikolaj, Andreas, Anders, Magnus og Christian. Drengene er mødtes om gadefodbolden på deres egen måde på Multibanen ved ’Den store eg’ på Virupvej i Hjortshøj. Selvorganiseret og uden indblanding fra trænere og forældre. Hvorfor lige Team Haucon? Det skyldes at samme drenge i 2011 deltog og fik en flot 2. plads i lignende gadefodboldturnering Street Tour 2011 i Århus. På daværende tidspunkt sponserede Haucon A/S fra Lystrup trøjer til Virup IF U 13 drenge, hvorfra Team Haucon blev dan-

Og de gæve Hjortshøj-drenge set forfra.


Spillerprofiler på Team Haucon Anders Spandfeldt:

’Spande’ er holdets dribler. Han spiller i front og laver mange flotte og frække mål. Han er holdets ’Messi’. Han vandt Amerikansk Straffesparkskonkurrence ved DBU Street Soccer stævnet i Århus. ’Spande’ spiller til daglig i Skødstrup/HEI og træner i dette forår også med Talentholdet hos AGF.

Nicolai Salbøg:

’Salle’ er den offensive forsvarsspiller. Aggressiv uden at være ond, helt umulig at krølle. Han skyder hårdt og præcist. Til daglig spiller ’Salle’ midtbane på Virup IF U15.

Magnus Lund:

’Mager’ er holdets tårnhøje målmand. Har god brug af sine evner fra karate, og fylder enormt meget i målet. Magnus træner ikke i nogen klub, men spiller tit og ofte med de andre drenge på multibanen.

De blev gået til vaflerne under DM i street fodbold på rådhuspladsen i København, hvor Hjortshøj-holdet, Team Haucon, vandt Fair Play prisen og var et mulehår fra semifinalen.

net. Team Haucon har de således kaldt sig siden, når de flittigt har spillet på Multibanen på Virupvej i Hjortshøj. Derfor var der ingen tvivl om, at de jo skulle tilmelde sig som Team Haucon til DBU Street ved kvalifikationsstævnet på Store Torv i Århus d. 4. maj 2013. Her vandt de stævnet og kvalificerede sig til finalen.

Team Haucon havde en uforglemmelig tur til København og de har på flotteste vis været friske unge ambassadører for Hjortshøj i hovedstaden. De sender en speciel stor tak til Haucon A/S fra Lystrup, der generøst har sponseret tøj, tur og overnatning og også en tak til moderklubben Virup IF for deres bidrag og opbakning.

Savner du kvalitet? Prøv:

HJORTSHØJ MALERFIRMA v/ Steen Møller Rosenville

Nikolaj Krogh:

’Krogh’ er sweaper og spiller som holdets bagerste mand. Han er hurtig, snu og utrættelig. Han er forsvarsspiller for Virup IF og spillede 2012 på Talentholdet i AGF.

Andreas Pallesen:

Det ligger i håndelaget - ikke i prisen! Mobil: 60 37 21 48 Privat: 86 22 21 48 Fax: 86 22 21 47 Mail: smr@mail.tele.dk Medlem af Danske Malermestres Garantiordning

’Pallesen’ er den offensive og solide spilfordeler. Er ’Spande’ Messi, er Andreas Pallesen Iniesta. Palle spiller til dagligt på Hornslets Liga-hold U15.

Christian Quist:

’Q’ er den lille teknikker, der skaber rum og muligheder for resten af holdet. Han spiller klogt og styrer med stort overblik det fremadrettede spil. Midtbanespiller i Virup IF

HJORTSHØJ TØMRER- OG SNEDKERFORRETNING Frode Nielsens Efterf. ApS Hundkærvej 3B - 8530 Hjortshøj Tlf. 86 22 04 68 - Fax 86 22 95 92

13


”Vi laver da en festival i Hjorshøj…” En vinterdag i februar 2012, satte en gruppe mennesker i Andelssamfundet sig ned for at brainstorme over temaet: Hvordan skaffer vi penge, dels til at bygge en række forskellige værksteder – målrettet VIMBY og borgere i Hjortshøj, dels til at financere Petersborggrunden i Andelssamfundet, hvorpå værkstederne skal bygges? Stor kreativitet og mange ideer Temaet udløste stor kreativitet, idéerne var mange, nogle mere realiserbare end andre idéer, som nok gav mest anledning til et godt grin. I én af grupperne lød en salig summen – energien var høj, det var tydeligt at gruppens medlemmer havde fat i noget….. gruppen ville lave en Kulturfestival i Hjortshøj ! Tanken var at festivalen skulle bæres af frivillige kræfter, og betalende gæster fra Hjortshøj og omegn skulle sikre et overskud. Gruppen regnede sig frem at man ville kunne skaffe en net sum penge på dette projekt… Styregruppen for festivalen kontaktede Landsbyliv i Hjortshøj, som gerne ville støtte initiativet ved at være arrangør af

HØSTMARKED

Søndag d. 1. september er der høstmarked i det økologiske Andelssamfund. Sæt kryds i kalenderen og hold øje med opslag og hjemmeside.

Hjortshøj Køreskole v/ Jørgen Qvist Kock

Gl. Kirkevej 99, 8530 Hjortshøj Tlf. 8622 1370 • Mobil 4050 0815 www.qvist-koreskole.dk

14

"Håndslag på endnu en god Hjortshøj festival, der gav 45.000 kroner i overskud til fordel for Vimby."

festivalen. Dette sikrede penge til opstart og garanti for et eventuelt underskud, så ingen frivillige skulle løbe en personlig risiko ved at arrangere festivalen. Vi er nu på den anden side af både Hjortshøj festival 2012 og 2013 – så godt og vel, og hvad blev så dette års overskud ? Mange timers arbejde er blevet lagt i projektet, af kunstnere, af styregruppen og af 130 frivillige, der med deres uvurdérlige indsats gjorde festivalen indbydende og levende. Flere lokale erhvervsfolk, Hjortshøj Kirke, Hjortshøj Lokalcenter, Flaglauget og andre sponsorere støttede op om Festivalen, og trætte naboer fik en afbrudt nattesøvn fordi de tålmodigt lagde øre til høj musik til kl. 02.00 hvor musikken blev slukket... Solen skinnede og lokkede folk ud af deres huse …. ! Ca. 1.200 besøgende købte billet, spiste og drak, og var dermed med til at støtte den gode sag. Der blev endda set en hurtigt cyklende og forpustet mand i Lystrup, der spurgte om vej til Hjortshøj Festival…. Når det hele er gjort op Når alt er gjort op, såsom udgifter til toiletvogne, teltleje, små-investeringer, opstartslån tilbagebetalt osv., blev overskuddet for dette års festival 45.000,- kr, - (sidste år blev overskuddet ca. 50.000,kr), - penge der alle går til VIMBY-fonden. 45.000 kr, …. Er det så mange penge eller få penge…? Sammenlignet med andre nyopstartede festivaler rundt omkring i landet, er det ikke helt skidt. Mange festivaler starter ud med et underskud. Men set ud fra det perspektiv at der er brugt rigtig mange kræfter og mandetimer på projektet, kan man spørge sig selv om det er det indsatsen værd ?Ja, i høj grad, lyder svaret herfra – uden tøven!

Ud fra vores betragtning, betyder Hjortshøj festival langt mere end en kulturel oplevelse og et økonomisk overskud på 45.000 kr. Hjortshøj festival har været opbyggende for fællesskabet i byen, festivalen har bragt folk sammen, og festivalen har været katalysator for nye tiltag i bylivet. Og nok så vigtigt, så har festivalen været med til at skabe synlighed omkring VIMBY. Det er vist efterhånden kendt for de fleste borgere i Hjortshøj, at 16 unge med særlige behov, flyttede ind i Bogruppe 6 i Andelssamfundet sidste sommer. Vi tror at Hjortshøj Festival er med til at vise vej, festivalen er et eksempel på hvordan inklusion kan lykkes på en helt særlig og fin måde, og Hjortshøj Festival er et eksempel på hvordan et fælles projekt kan få mennesker i en by til at rykke tættere sammen og give os alle sammen noget at være stolte af. Jeg har sågar hørt en ejendomsmægler vise et hus frem for en kunde, og bemærke…”ja, der sker meget her i Hjortshøj, de har endda deres egen festival….” Så lad dig endelig forføre og deltag , eller vær med til at skabe næste års festival. Der er behov for kreative, praktiske og organisatoriske kræfter af alle slags, og der er stor lydhørhed for nye og anderledes initiativer. Hold dig opdateret på festivalens hjemmeside www.hjortfest.dk, http://hjortshoj.dk/ eller på www.landsbyliv.dk. Her annoncerer vi opstartsmøde for Hjortshøj Festival 2014, - mødet bliver engang i efteråret. Stor tak til alle i Hjortshøj, for opbakning og skøn festivalenergi ……!!! Pia Cisco - på vegne af styregruppen for Hjortshøj Festival


Vejfoldbold i Hjortshøj Tekst og foto: Jes Lemming Den traditionelle vejfoldboldturnering fandt i år sted lørdag den 17.august på de nye baner ved skolen. Vejfodbold i Hjortshøj, er en aktivitet under Virup IF. Arrangørerne skriver på hjemmesiden:

"Vi ønsker at sætte fokus på det sjove, festlige og fornøjelige og ikke kun det sportslige. Vi spiller selvfølgelig for at vinde, men det er ikke altafgørende!" Og det prægede dagen, hvor der var god stemning, flot fodbold og musik og fest. Årets FairPlay pris gik til holdet fra Østergårdstoften. Året finale stod mellem "Team Schjeldahl" og "Hjortshøjvangen".

Rundvisning i Andelssamfundet i Hjortshøj Vi får jævnligt henvendelser fra interesserede, der gerne vil have en rundvisning i Andelssamfundet og høre både om dagliglivet, eksperimenterne og økologien. Vi har derfor besluttet i dette efterår at lave 6 lørdagsrundvisninger, hver af en varighed på ca. 2 timer, Hver rundvisning slutter med kaffe og en forfriskning i et af fælleshusene, hvor der vil være mulighed for at få en afsluttende snak. Lise Reinholdt

Praktiske oplysninger Tidspunkter: 21. sep., 5. okt., 19. okt., 2. nov., 16. nov., 30. nov. Pris: 60 kr for voksne incl. kaffe og forfriskning. Børn er gratis. Betaling i kontanter. Mødested og -tid: Kl. 14 ved Fælleshuset Petersborg, Gl. Kirkevej 116 A. Tilmelding ikke nødvendig, mød bare op. Dog vil vi meget gerne have en forhåndstilmelding, hvis I er en gruppe (over 4 prs.), så vi kan tilpasse antallet af rundvisere. Lise Reinholdt, Tlf. 60 94 02 05. lisereinholdt@hotmail.com Vinder af Vejfoldbold 2013: "Team Schjeldahl". Vinderholdet: Sebastian, Niels, Jens, Thais, Rikke, Natja og Anders.

VI GLÆDER OS I DENNE TID... Jule- og kræmmermarked på Den Gule Gård i Grøttrup Lørdag d. 16. og søndag 17. november Begge dage fra kl. 10-16 Julemarked i Hjortshøj Forsamlingshus Søndag d. 24. november kl. 10-16

Julemarked i Hjortshøj Forsamlingshus 2013 Vi har i år valgt at rykke julemarkedsdagen en uge nærmere julemåneden, så datoen bliver i år søndag d. 24.november. Der vil, når tiden nærmer sig, komme yderligere info på Hjortshøjs hjemmeside, opslag i byen og omtale i avisen.

Sæt allerede nu X i kalenderen. Ønsker du en stadeplads, bedes du henvende dig til Lotte Springborg på telefon 8622 6253 eller 2061 2453. Du kan også maile til Lotte: loles@mail.dk Det vil tilstræbes, at det blive boder med så mange forskellige produkter som muligt. Vi gør alt for at få ”kabalen” til at gå op. Julemarkedsudvalget Lotte og Ulla

hvidevare experten

NØRREGADE 10-14 . 8000 ÅRHUS C

TLF. 86 19 89 11 Holger K. Jensen ApS Blikkenslagerfirma Stationsvej 14, 8530 Hjortshøj

86 22 04 58 Michael Vendelbo Jensen 24 46 30 58 Flemming Vendelbo Jensen 40 30 84 58 ALT I BYGNINGSARBEJDE

15


,,

Bidrag med dine egne historier fra skolens tidslinie Da Virupskolen fyldte 40 år i 2003 blev det udgivet et fyldigt jubilæumsskrift. I år runder skolen 50 år, og i tidens ånd sker beskrivelsen af skolens historie på tidens primære medie nemlig Facebook. Ingen pladsbegrænsning Her er et åbnet en tidslinje, hvor alle tidligere elever forældre og ansatte kan skrive deres minder og små historier om skolens liv

– og bidrage med fotos m.v. Og på Facebook er der som bekendt ingen begrænsninger, hvad angår pladsen. Skriv selv mere Resultatet er en fantastisk kavalkade af historier og fotos om skolen – foruden sange om skolen, beskrivelser af skolens hastige vækst. Og her kan man såmænd også finde det nævnte jubilæumsskrift fra 2003. Gamle kasser på loftet Naturligvis er der flest bidrag fra de senere år. Derfor vil et være fint, hvis gamle elever fra før årtusindskiftet grave lidt i hukommelsen og de gamle kasser på

Af Lars Bødker Smitt

50 år på Virupskolen vises på Facebook

loftet efter de ting, som kan bidrage til Virupskolens historie på tidslinien. Reception Minderne fra gamle dage kan måske bruges i undervisningen også. 50 års jubilæet skal nemlig indgå i temaet ”Skolen gennem tiderne” i temaugen uge 35, hvor ældre beboeres erindringer om gamle dage indgår i undervisningen. Selve 50 års jubilæet fejres officielt med en reception den 29. august.

www.facebook.com/virupskolen

Fotos fra tidslinien – skolestart 2009.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.