1 minute read

Interview med Tanja Christine Kuhn, Den Jyske Operas nye ensemble

Interview

med TANJA CHRISTINE KUHN

Hvilken musik lytter du til udover klassisk?

Jeg elsker opera! Jeg er rigtig glad for klassisk musik, men det har også altid en eller anden forbindelse til mit “arbejde”. Derfor nyder jeg også at lytte til mange forskellige slags musik som jazz, blues, funk og rock i min fritid. Det er trods alt denne mangfoldighed, der gør musik så fantastisk.

Hvad forbinder du Danmark med?

Jeg har haft store oplevelser i Danmark. Mine danske venner er alle meget venlige og ‘easy going’ mennesker, der virkelig ved, hvordan man nyder livet! Når jeg tænker på Danmark, er det første, jeg kommer i tanke om: god mad, en afslappet måde at leve livet på (en afbalanceret måde!), omsorg og selvfølgelig havet.

Hvad ville du lave, hvis ikke du var sanger?

Hvis ikke jeg var blevet sanger, havde jeg måske fulgt mine forældres kald og blevet læge. Jeg er stadig meget fascineret af den medicinske verden.

Hvem er du inspireret af?

Min far har været en stor inspirationskilde. Jeg har altid beundret ham for hans styrke, tro og udholdenhed og hans vilje til at hjælpe andre.

Hvad er din yndlingsfilm?

Jeg kan godt lide film, men jeg har ikke én favorit. Det afhænger af hvilket humør, jeg er i.

Hvor er ’hjemme’ for dig?

Hjem er, hvor internettet er! Så længe jeg har et interessant arbejde, møder interessante mennesker og har tid nok til at holde kontakten med mine nærmeste, så kan jeg hurtigt føle mig ‘hjemme’. Åh, og så skal der være en god kaffebar!

Tanja Christine Kuhn

Medlem af Den Jyske Operas nye ensemble

TITEL

Sopran

FØDT

Heidelberg, Tyskland

UDDANNELSE

Academy of Music and Performing Arts i Stuttgart, Tyskland

MINE 3 VIGTIGSTE ROLLER

Emilia i Marco Attilio Regolo (’11) - Theatre Heidelberg, Tyskland (min første hovedrolle)

Giulietta i Giulietta e Romeo (’17) - State Theater Brunswick (min største rolle)

Senta i Den flyvende Hollænder (’17) - Theater Hof

MIN YNDLINGSOPERA

Min yndlingsopera er Verdis Don Carlo

BONUS INFO

Jeg har stået på scenen, siden jeg var 10 år gammel, jeg elsker at køre hurtigt, og jeg har jagttegn.

This article is from: