CIRKULÆR FORRETNINGSUDVIKLING
Rethink Business 4 case
Silkeborg Uldspinderi skaber en ny unikakollektion 2021
Unikakollektionen bliver skabt og designet med udgangspunkt i uldgarner og færdigvarer, som er tilovers fra den oprindelige produktion, eller som er frasorteret pga. fejl. I den traditionelle forretningsmodel ville disse rester pga. kollektions ændringer på mønstre og farver være gået til forbrænding. Der er nu sat en designer til at skabe unikaprodukter, der sikrer at alle rester i form af metervarer og garner genbruges. Unika kollektionen skal sælges via Silkeborgs Uldspinderis egen hjemmeside som en separat kollektion. Forretningsmodel Ud fra et design perspektiv er dette en helt ny måde at arbejde på for designeren. I en omvendt verden er det nu produktionen, der udstikker rammerne, mængder og farver til designeren, som herefter kan skabe nye designs inden for denne ramme. Unikakollektionen kan give Silkeborg Uldspinderi et nyt unique selling point i forhold til deres forbrugere. Kollektionen kan herefter skaleres til private-label produktionen, hvor de enkelte kunder også kan få deres rester og overskudsmaterialer 106
Faktaboks om virksomheden: • Link til hjemmeside: Silkeborg Uldspinderi • Grundlagt/oprettet: 1987 • Primært produkt i Rethink Business: Unika kollektion skabt af rester • Konsulent: Eva Guldmann og Mette Mørup Rotundo Klimatal: Unikakollektionen vil betyde omdannelse af 5,9 tons uldgarner og færdigvarer i uld, som alternativt ville være gået til forbrænding. Der er tale om direkte genbrug af garnerne og om genbrug af uldplaiderne bortset fra en smule konfektion i forbindelse med omdannelsen til puder, babyplaider eller lignende. CO2- besparelsen af tiltagene vil være på omkring 110 t CO2e om året. Dette svarer til 1.100.000 kørte kilometer. Dertil kommer de andre tiltag Silkeborg Uldspinderi har taget i projektet, bl.a. skift til genanvendt plast i polybags og genanvendt pap i papkasser. Der er desuden arbejdet med et nyt logistiksystem så flere varer flyttes fra fly- til skibstransport. Silkeborg Uldspinderi har desuden valgt at sikre deres eget tilkøb af grøn energi i deres egne lokaler.