1 minute read
BILAG B. METODISK TILGANG
Bilag B Metodisk tilgang
Analysen er bygget op omkring følgende faser, som har foregået i en iterativ proces, hvor vi løbende har afsøgt ny viden, når interviewpersonerne har gjort os opmærksomme på relevante forhold i økosystemet, og hvor vi undervejs har opsamlet hovedkonklusioner til analysen, som er blevet afprøvet på interviewpersonerne.
Figur 10: Analysens faser
FASE 1: DESK STUDIE
FASE 2: INTERVIEWS FASE 3: ANALYSE
I første fase har vi søgt information om økosystemets sammensætning, aktører og relationer i rapporter og artikler samt på de centrale aktørers hjemmesider. Desk studiet er desuden kvalificeret gennem drøftelser med Designskolen og Region Syddanmark, og gennem interviews med danske og internationale eksperter på designområdet. I anden fase har vi gennemført interviews med 41 aktører i økosystemet, som har bidraget til en større forståelse for og indsigt i 1. Samarbejder og relationer i økosystemet, 2. Dynamikkerne omkring økosystemet, 3. Designs rolle i forhold til samfundsudfordringer og -behov, 4. De væsentligste barrierer for samarbejde og værdiskabelse i økosystemet.
Interviewene er gennemført ud fra en semistruktureret interviewguide, er foregået telefonisk eller virtuelt og har haft en varighed af ca. 45 minutter.
På baggrund af interviewene har vi i fase tre foretaget en analyse af økosystemets styrker og potentialer centreret omkring designøkosystemet i region Syddanmark. De fire analysetemaer fra interviewguiden bliver i analysen afdækket ved at gennemgå styrker, muligheder og potentialer inden for fem udvalgte samfundsudfordringer eller mega drivere, hvor design allerede har eller potentielt kan få en mere central rolle.