1 minute read
VIKINGE SOMMER
Vikingerne Flytter Ind
I skolernes sommerferie stiger antallet af vikinger, som flytter ind med deres håndværk, handelsboder, krigerliv og hverdagssysler. - Under Vikingesommer på Trelleborg indtager de husene og området for at leve, som man gjorde i vikingetiden, forklarer Anne-Christine Frank Larsen, der er museumschef og leder af Trelleborg. Både forskere og frivillige arbejder med at rekonstruere og genskabe vikingetiden. Det største projekt er Den Genskabte Borg, hvor der inden længe bygges en rekonstruktion af en del af Harald Blåtands kongeborg med vold, palisade, voldgrav, bro og flere langhuse.
VIKINGEKRIGERENS VERDEN
I Slagløse kan du være viking for en dag og prøve kræfter med vikingernes håndværk og dagligdag, eller høre spændende fortællinger om vikingernes liv i krig og fred.
I kan blandt andet skyde med langbue, støbe smykker, bage lækre fladbrød eller deltage i drabelig krigertræning. Oplev også en borgtur med guide og hør de fantastiske fortællinger om vikingetiden og arkæologi på Vikingeborgen Trelleborg.