1 minute read

FRA JORDENS INDRE OG HELT UD TIL MÆLKEVEJEN

MIDT I DE SJÆLLANDSKE ALPER LIGGER DANMARKS STØRSTE

OBSERVATORIUM. EN NATURVILD SCIENCEPARK HVOR I KAN

GÅ PÅ OPDAGELSE I ALT MELLEM HIMMEL OG JORD.

Gå en tur på Planetstien, kravl helt ind til Jordens kerne eller lær at finde vej på stjernehimlen i Danmarks eneste fredede nattemørke. Observatoriets passionerede formidlere står klar til at give jer ny viden om vores forunderlige verden.

FÅ ØJE PÅ AT SE

Zoom ind på naturen, himlen og alt derimellem, når Observatoriet slår dørene op i weekenderne og skolernes ferier med sjove og spændende aktiviteter for store og små.

Gå i astronomernes fodspor og lær om linser, lys og teleskoper. Prøv den interaktive sandkasse, besøg Danmarks største teleskop og spis madpakke med Mammut Lehmann i istidsområdet.

Fra Levende Arbejdsplads

TIL

Naturvild Sciencepark

Observatoriet, som ligger i Brorfelde lidt udenfor Holbæk, var en levende forskerby fra 1953 til 1996. Stedet beskæftigede blandt andre astronomer og håndværkere. De ansatte byggede og leverede teleskoper til hele verden og var drevet af en nysgerrighed og en higen efter viden om himmelrummet. I dag er Observatoriet et opdagelsescenter med fokus på astronomi, teknik, geologi og biologi. I naturskønne omgivelser kan besøgende gå på opdagelse i universets hemmeligheder, det kriblende liv og det betagende landskab.

Under Stjernerne

Læg nakken tilbage og kig op! Når solen går ned, og mørket falder på, åbner sig en helt ny verden af stjerner og planeter. Året rundt holder Observatoriet aftenarrangementer, hvor I kan blive klogere på den aktuelle nattehimmel, stjerneskud, observation og meget mere. Hvis I slet ikke kan få nok af universet, kan I booke en privat stjerneaften eller overnatte under stjernerne i Observatoriets spektakulære stjernekiggershelters.

This article is from: