Cinematekets program, april 2012

Page 1

Det Danske filminstitut / danish Film Institute

Cinemateket

Wu

april 2012


side 2 / måned år / serie

filmhusets film- & boghandel

Virkelighedsbilleder NY BOG + FILMTILBUD

Køb Ib Bondebjergs nye bog og mød forfatteren samt instruktørerne Anne Wivel og Eva Mulvad i Cinemateket den 19. april – læs mere på side 27. Bogen ’Virkelighedsbilleder’ kan købes for kr. 338,Hele måneden er der desuden tilbud på en dvd-boks med tre prisvindende danske dokumentarfilm. Boksen er en Director’s Edition med bonusmateriale inkl. kommentarspor og slettede scener. Danske og engelske undertekster. Eva Mulvad / ‘Enemies of Happiness’ Phie Ambo / ‘Mechanical Love’ Pernille Rose Grønkjær / ‘The Monastery’ Medlemspris i april kr. 150,- (Vejl. udsalgspris kr. 200,-) gothersgade 55 / 1123 København K / Tlf. 3374 3421 / dfi.dk/shop Åbningstider: tirs-fre 9:30-22 / lør 12-22 / søn 12-19:30


serie / måned år / side 3

indhold FILMSERIER

alfred hitchcock japanske kultklassikere lynne ramsay månedens film / bullhead bio 12:30 ønskefilm cph pix cph pix / carmelo bene bio min bio i påskeferien bio min bio + børnebiffen

4 10 16 9 18 20 22 24 34 35

ARRANGEMENTER

film-x /stuntman for en dag friday LATE NIGHT / neil young journeys den danske portrætdokumentar eksperimental / færøske fantombilleder dansens dag labyrintisk thriller / memento city slang redux / søren ulrik thomsen danish on a sunday / armadillo + babette's feast krimiklubben / double indemnity psych-out / john landis funny bones / halløj i operaen stumfilm med levende musik / en verdensomsejling under havet

15 26 27 28 29 29 30 31 31 32 33 33

for medlemmer

gratisvisning af månedens film KALENDER

9 36


side 4 / april 2012 / alfred hitchcock

Læs mere og bestil / køb billetter

alfred hitchcock

thrillere OG MELODRAMAER Mod slutningen af 1930’erne stod det klart, at Alfred Hitchcock med en uhørt række af kritiker- og publikumssucceser havde opnået, hvad han kunne i britisk film. Sirenerne kaldte fra den anden side af Atlanten, i første omgang i skikkelse af ’Borte med blæsten’-produceren David O. Selznick, der lokkede den britiske mesterinstruktør til Hollywood. Anden del af Cinematekets omfattende Hitchcock-retrospektiv tæller et udvalg på otte film fra den trinde brites første halvandet årti i den amerikanske filmindustri, hvor han opretholdt sit afsindige arbejdstempo og signerede mindst en spillefilm om året. Med så høj en produktivitet var der i sagens natur svipsere i forbifarten – ingen titler nævnt, ingen glemt – men det er uomtvisteligt, at Hitchcock leverede mesterværk på mesterværk op igennem 40’erne og 50’erne. Et kig hen over perioden afslører, hvordan Hitchcock på fascinerende vis formåede at genopfinde sig selv igen og igen. Og han blev ved med at overgå sine egne bedrifter og være forud for sin tid såvel på det tekniske som det fortællemæssige plan. Med ’Rebecca’ og ’Berygtet’ perfektionerede Hitchcock på en og samme tid melodramaet og thrilleren, mens grumme studier i sociopati som ’I tvivlens skygge’ og ’Farligt møde’ fremstår moderne og sofistikerede den dag i dag. Tredje og sidste del af Hitchcock-serien følger i maj. AS


alfred hitchcock / april 2012 / side 5

tirs 03. 19:15 + tirs 17. 16:45

Rebecca

Alfred Hitchcock, 1940 / 115 min.

'Rebecca' var Hitchcocks første amerikanske produktion, men rollerne indtages af klassiske engelske skuespillere, og handlingen foregår på slottet Manderlay i det sydlige England. En ung kvinde (Joan Fontaine) gifter sig med en ældre enkemand (Laurence Olivier), der plages af mindet om sin hustru, Rebecca. Husets nye frue oplever snart, at hele Manderlay hjemsøges af de mystiske omstændigheder omkring Rebeccas død.

søn 08. 16:45 + ons 18. 21:30

Mistanken

Suspicion / Alfred Hitchcock, 1941 / 99 min.

Den amerikanske stjerne Cary Grant ses her i sin første af i alt fire Hitchcock-film. Grant spiller en dameglad flanør, som forfører og gifter sig med kvinden Lina (Oscar-belønnede Joan Fontaine). Filmen giver det indtryk, at han mest af alt er ude efter hendes penge. Inden længe må Lina indse, at hun måske har været forblændet af forelskelse, da hun begynder at få mistanke om sin nye ægtemands egentlige morderiske motiver.


side 6 / april 2012 / alfred hitchcock

lør 07. 21:00 + fre 20. 16:30

I tvivlens skygge

Shadow of a Doubt / Alfred Hitchcock, 1943 / 108 min.

Filmen hører til Hitchcocks egne favoritter, og er en lige dele medrivende og nervepirrende thriller. Der bliver rusket op i familien Newtons søvnige californiske tilværelse, da moderens charmerende bror Charlie (Joseph Cotten) kommer på besøg. Husets videbegærlige ældste datter opfatter sin onkel som en sand verdensmand, men kommer på nye tanker, da hun opdager, at Charlie bag sit galante ydre gemmer på en notorisk seriemorder!

ons 11. 21:45 + lør 21. 19:00 + lør 28. 19:00

Redningsbåden

Lifeboat / Alfred Hitchcock, 1944 / 96 min.

’Redningsbåden’ kunne med et glimt i øjet kaldes for Hitchcocks dogmefilm, da handlingen udelukkende foregår ombord på en redningsbåd i åbent farvand. Her er ingen kunstig musik på lydsiden, kun et klaustrofobisk drama med nazismen som klangbund og et sammensat persongalleri i centrum. Filmens ubarmhjertige læresætning om, at en nødsiDen udødelige historie tuation kan fremprovokere menneskets primitive sider, faldt mange for brystet i samtiden.


alfred hitchcock / april 2012 / side 7

tors 05. 16:45 + ons 25. 19:00

Berygtet

Notorious / Alfred Hitchcock, 1946 / 100 min.

Handlingen udspiller sig i Brasilien i kølvandet på 2. verdenskrig. Ingrid Bergman ses som Alicia Huberman, der skygges af den amerikanske efterretningsagent Devlin (Cary Grant), fordi hendes afdøde far var nazist. De forelsker sig, men hun accepterer at blive amerikansk spion og ofrer sig for sagen ved at gifte sig med en af faderens gamle venner, Alex Sebastian (Claude Rains) – en elegant nazist med en fatal moderbinding.

tirs 03. 21:45 + lør 21. 16:45 + fre 27. 17:30

Rebet

Rope / Alfred Hitchcock, 1948 / 80 min.

Med afsæt i en virkelig hændelse beretter ‘Rebet’ om to unge Nietzsche-fascinerede bøsser, der strangulerer en studiekammerat og skjuler liget i en dragkiste. Denne bruges senere på morbid vis som serveringsbord under et selskab for parrets og den afdødes venner og familie. ’Rebet’ var Hitchcocks første produktion i farver, men nok så interessant genstand for et af instruktørens mest flamboyante indfald: Handlingen foregår i realtid.


side 8 / april 2012 / alfred hitchcock

søn 01. 19:15 + tors 12. 21:30 + tors 26. 17:00

Farligt møde

Strangers on a Train / Alfred Hitchcock, 1951 / 100 min.

Et tilfældigt møde med en snakkesalig fan på et tog bliver skæbnesvangert for tennisstjernen Guy Haines. Den pågældende, Bruno Antony, er mentalt afsporet. Han antager efter mødet, at de to er enige om at “bytte mord” – Bruno rydder Guys besværlige kone af vejen, så Guy kan få sin society-kæreste, mens Guy myrder Brunos forhadte far. I Brunos hoved er det den perfekte plan, og han opfylder hurtigt sin del af aftalen.

ons 04. 21:45 + tors 12. 16:45 + tirs 24. 21:30

Skjulte øjne

Rear Window / Alfred Hitchcock, 1954 / 112 min.

Hitchcock trådte for alvor i karakter som fortæller med ’Skjulte øjne’, der underholder og udfordrer på mange planer. Filmen hører til blandt instruktørens absolut bedste og mest elskede værker. James Stewart spiller pressefotografen, som efter en ulykke sidder lænket til en rullestol i sin steghede lejlighed. Af lutter kedsomhed begynder han at udspionere beboerne overfor – og bliver med tiden overbevist om, at han har overværet et mord.


Læs mere og bestil / køb billetter

månedens film / april 2012 / side 9

MÅNEDENS FILM

ons 04. (gratis for medlemmer) + tors 05. 19:15 + fre 06. 21:30 + lør 07. + søn 08. 19:15 + tirs 10. 21:45 + ons 11. + tors 12. + fre 13. + lør 14. 19:15

bullhead

Rundskop / Michael R. Roskam, 2011 / 129 min.

”En af de bedste film, jeg nogensinde har set,” siger den amerikanske instruktør Michael Mann om ’Bullhead’, der var nomineret til årets Oscar for bedste ikke-engelsksprogede film. ’Bullhead’ er en mørk, uafrystelig og helt igennem original filmfortælling, en mafiathriller, et intenst karakterstudie og en foruroligende tragedie. Selv humor er der også blevet plads til i form af to småkriminelle, klodsede mekanikere. Matthias Schoenaerts leverer en skræmmende god og indædt præstation i titelrollen som den steroid-afhængige Jacky, der arbejder som medhjælper på sin families kvæglandbrug. Hans svoger opdrætter dyr med ulovlige væksthormoner, der leveres af lyssky karakterer fra den lokale mafia. Jacky har således let adgang til testosteron-præparater og anabolske steroider, som han fylder sig med i store mængder. Først halvvejs i filmen får vi – i et flashback til en forfærdelig begivenhed i barndommen – en forklaring på Jackys misbrug, ensomhed og indestængte vrede. Da en politimand, som undersøger det illegale marked, bliver myrdet, forsøger Jacky at forlade det kriminelle miljø, og han bliver tvunget til at vende tilbage til den barndomsbegivenhed, der ødelagde ham, og de mennesker, der var til stede dengang. Det gælder også barndomsveninden Lucia, som han stadig er hjerteskærende besat af. ”Vi er alle på røven,” advarer Jacky os (i voice over) i starten af belgiske Michael Roskams imponerende debutfilm. Dette udsagn gør dog ikke plottets overraskende drejninger og filmens stærke slutning lettere at forudsige – eller glemme. ’Bullhead’ præsenteres i samarbejde med CPH PIX. Husk, at medlemmer som altid har gratis adgang til den første visning. JA


side 10 / april 2012 / japansk film

Læs mere og bestil / køb billetter

japanske kultklassikere Film fra Art Theatre Guild of Japan II Med generøs støtte fra Japan Foundation præsenterer Cinemateket i marts og april en række film, som blev produceret og distribueret af det legendariske uafhængige selskab ATG (Art Theatre Guild of Japan), oprettet i 1961. På et tidspunkt, hvor den japanske filmindustri oplevede alvorlige tilbageslag, blev ATG et alternativ til de etablerede filmstudier. Ud over at producere film bidrog ATG også til at skabe en ny filmhistorisk bevidsthed i Japan. ATG importerede og distribuerede en lang række kunstnerisk værdifulde udenlandske film og udsendte desuden flere uafhængigt producerede japanske film, herunder ’The Pitfall’ og ’She and He’. De to film indgår begge i anden halvdel af Cinematekets store ATG-serie. ’She and He’, instrueret af Susumu Hani, vandt en Sølvbjørn i Berlin og blev sendt i distribution i Japan sammen med Tarkovskys ’Ivans Barndom’ og Bergmans ’Det syvende segl’. En anden betydningsfuld ATG-instruktør var Nagisa Oshima, japansk films vigtigste modernist i 60’erne og 70’erne. Oshima eksperimenterede med en lang række forskellige stilistiske virkemidler til at udtrykke sine samfundskritiske holdninger. I april præsenterer vi hans mesterværk ’Ceremonien’, der blev produceret som markering af ATGs ti-års-jubilæum. Filmen er et radikalt opgør med de hierarkiske japanske familiemønstre. Shinji Somai var en anden vigtig ATG-instruktør. Han er næsten ukendt uden for Solens rige, men han var stort set den eneste japanske instruktør, der udsendte kvalitetsfilm i 1980’erne, hvor krisen i den japanske filmindustri var værst. Somai inspirerede uden overdrivelse en hel generation af unge filmskabere, herunder Hirokazu Kore-eda og Kiyoshi Kurosawa, som i slutningen af 1990’erne revitaliserede japansk film. Vi præsenterer Shinji Somais ’Typhoon Club’ (1985), der regnes for hans bedste film. ATG-programmet i april byder desuden på kultklassikeren ’The Youth Killer’ og ’The Living Koheji’, der er instrueret af skrækfilmens mester Nobuo Nakagawa. Tak til Japan Foundation, Embassy of Japan og filmhistorikeren Dick Stegewerns. JA


japansk film / april 2012 / side 11

søn 01. 19:00 + ons 11. 16:30

The Pitfall

Otoshiana / Hiroshi Teshigahara, 1952 / 96 min.

Instruktøren Teshigahara hæftede mærkaten ‘a documentary fantasy’ på ‘The Pitfall’, og det er ikke helt skævt. Filmen blander socialrealisme og surrealisme og omhandler forskellige politiske fraktioner og fagforeninger blandt japanske minearbejdere. En mystisk hvidklædt mand dræber en minearbejder og spiller to fagforeningsledere ud mod hinanden i en kamp på liv og død. Det hele overvåges af skikkelser fra efterlivet.

tirs 03. 16:45 + lør 14. 19:00

She and He

Kanojo to kare / Susumu Hani, 1963 / 114 min.

’She and He’ vandt en Sølvbjørn i Berlin for bedste kvindelige hovedrolle. Husmoren Naoko lever et stille liv i et større lejlighedskompleks i en forstad til Tokyo. Efter en brand bliver hun for første gang opmærksom på den slum, som der er udsigt til fra hendes lejlighed, og hun bliver draget mod livet blandt de socialt udstødte. Filmens soundtrack er komponeret af en af Japans mest berømte komponister, Toru Takemitsu.


side 12 / april 2012 / japansk film

ons 04. 19:00 + søn 08. 16:30

The Inferno of First Love

Hatsukoi: Jigoku-hen / Susumu Hani, 1968 / 108 min.

En spekulativ sex-odyssé eller en varmhjertet erotisk film om uskyldstab? Susumu Hani delte vandene med sin film om den forpinte og utilpassede unge mand Shun, der er mystificeret af det modsatte køn. Han møder kærligheden i skikkelse af den unge prostituerede Nanami og bliver derefter ledt ind i en verden af porno og sadomasochisme. Et følsomt psykologisk portræt og samtidig en mareridts-skildring af undertrykt seksualitet.

tors 05. 21:45 + tirs 10. 16:45

Ceremonien

Geshiki / Nagisa Oshima, 1971 / 123 min.

Nagisa Oshimas mesterværk om Japan i efterkrigstiden markerede ATGs ti-års-jubilæum. Det historiske epos er centreret om en storfamilie ledet af den feudalistiske patriark Sakurada. Han har kompliceret familiestrukturen yderligere gennem sine incestuøse affærer. Strukturen overvåges via en række familieceremonier, hvor alle medlemmer placeres i et strengt hierarki. Sakurada-familien er tydeligvis et symbol på hele Japan.


japansk film / april 2012 / side 13

søn 01. 16:15 + ons 11. 18:45

The Youth Killer

Seishun no satsujinsha / Kazuhiko Hasegawa, 1976 / 132 min.

I sin prisvindende debutfilm analyserer Hasegawa på chokerende realistisk vis, hvad der fik den unge Jun til at dræbe sine forældre. Hasegawa blev hurtigt set som en enfant terrible og et nyt håb i japansk film, hvilket blev forstærket af hans næste og hidtil seneste film ‘The Man Who Stole the Sun’ (1979), der er en actionfilm om atomvåben- terrorisme. Også denne film blev en stor succes og senere en kultklassiker.

The Youth Killer


side 14 / april 2012 / japansk film

lør 07. 19:00 + lør 14. 14:00

The Living Koheji

Kaidan – ikiteiru koheiji / Nobuo Nakagawa, 1982 / 78 min.

Nubuo Nakagawa (1905-84) blev kendt som skrækfilmens mester, især på basis af filmen ’Hell’ (1960). I ’The Living Koheji’ kæmper to mænd om en kvinde – i korte scener næsten uden kamerabevægelser. I modsætning til traditionelle spøgelsesfortællinger har denne moderne variant ladet spørgsmålet om, hvorvidt Koheiji er død eller levende, stå åbent for derved at tilføre en yderligere dimension til mystikken og spændingen.

ons 04. 21:30 + søn 08. 19:00

Typhoon Club

Taifû Kurabu / Shinji Somai, 1985 / 106 min.

Shinji Somai (1948-2001) behandlede sine karakterer med dyb sympati, og han var en brillant instruktør af børneskuespillere. I ’Typhoon Club’, der uden tvivl er hans bedste film, følger han en gruppe highschool-elever. Samtidig med at en tyfon nærmer sig, kommer elevernes indre smerte og følelsesmæssige forvirring op til overfladen. Yuki Kudo, som historie nuDen er udødelige en international stjerne, debuterede som 12-årig i 'Typhoon Club’.


arrangement / april 2012 / side 15

Stuntman for en dag! Lær at lave stunts og brug dem i din egen film I påskedagene 3.-4. april får vi besøg af skuespiller og stuntman Sune Otterstrøm. Han vil lære dig forskellige simple stunts til at bruge i din egen film, som du efterfølgende kan lave i FILM-X. Filmkunst – også den ’farlige’ – er en holdsport. Du vil indgå i et team bestående af skuespillere, kameramand og instruktør. Sammen opfinder I en lille historie, som I indspiller lyd til og klipper. Afslutningsvis bliver holdets film brændt på en dvd, som du kan tage med hjem. For nærmere oplysninger kontakt Louise Fischer, FILM-X, på mail louisef@dfi.dk eller tlf. 3374 3410 / 5096 7477.

PRAKTISKE OPLYSNINGER: ÅBNINGSTIDER Der er to besøg dagligt i dagene 3.-4. april. 1. besøg: 10:30-13:00 2. besøg 14:00 -16:30 MÅLGRUPPE OG KAPACITET Børn og unge fra 10 år Børn under 12 år skal være i følgeskab med en voksen: 1 voksen pr. 5 børn Der er plads til max. 15 deltagere pr. besøg eksklusiv voksne. BOOKING Billetter bestilles på tlf. 3374 3412 Tirs.-fre. kl. 9:30 - 22:00 Lør.-søn. kl. 12:00 - 22:00 NB. Forudbestilte billetter skal afhentes senest 2 dage før besøget. ENTRÉ 50 kr. pr. person


side 16 / april 2012 / lynne ramsay

Læs mere og bestil / køb billetter

lynne ramsay sorgens landskaber Med sin kritikerroste debutfilm ’Ratcatcher’ (1999) trådte Lynne Ramsay (f. 1969) ind på scenen som en instruktør med en helt ekstraordinær fornemmelse for filmens virkemidler. Selvom hun siden kun har udsendt to film, har de til fulde bekræftet Ramsays evne til at skabe nye dybder i vores forestillingsverden.

I anledning af premieren på hendes længe ventede ’We Need to Talk About Kevin’ præsenterer vi Ramsays to tidligere spillefilm, ’Ratcatcher’ og ’Undervejs’ (’Morvern Callar’). De er begge pragteksempler på den utraditionelle fortællestruktur og de komplekse lydlandskaber, som også kendetegner 'We Need to Talk About Kevin'. Hovedpersonerne i hendes tre spillefilm har det til fælles, at de alle kæmper med at komme sig over traumatiske, voldelige dødsfald, som de selv er indirekte og gådefuldt indblandet i. Og meget af filmenes styrke ligger i Ramsays evne til – med en rigdom af audiovisuelle virkemidler – at indfange og formidle hovedkarakterernes (drømmeagtige) sindstilstand. Sorg, skyld og dødens eftervirkninger er gennemgående temaer i Ramsays film – også i ’We Need to Talk About Kevin’. Den er et hudløst portræt af en kvinde (Tilda Swinton), der forsøger at leve videre med skyldfølelsen over, at hendes søn har optrådt som massemorder. Efter ’Undervejs’ var Ramsay af produktionsselskabet Film4 udset til at instruere ’The Lovely Bones’, baseret på et manuskript af Alice Sebold. Den gribende historie om en 14-årig pige, der fra graven forsøger at hjælpe sin sørgende familie med at fange hendes morder, syntes ideel for Ramsay i forhold til hendes foretrukne temaer og hendes kredsen om børns og unges oplevelse af død, sorg og skyld. Sebolds manuskript blev imidlertid en bestseller som bog, og da filmprojektet ’The Lovely Bones’ lignede en potentiel blockbuster, droppede Film4 Lynne Ramsay, og Peter Jackson blev som bekendt tilknyttet som instruktør. Hele forløbet var efter sigende en meget stor skuffelse for Ramsay, men hun vender usædvanlig stærkt tilbage med ’We Need to Talk About Kevin’. JA


lynne ramsay / april 2012 / side 17

ons 11. 16:45 + søn 22. 19:00

Ratcatcher

Lynne Ramsay, 1999 / 93 min.

Ramsays stilsikre debutfilm udspiller sig i et usselt arbejderkvarter i 1960’ernes Glasgow. En skraldemandsstrejke danner bagtæppe for en historie, der cirkler om den 12-årige James. Han bærer på en ulidelig hemmelighed om en legekammerats død. De nøgne barndomsskildringer ligger i forlængelse af Ken Loachs tidlige film. Ramsay fører traditionen videre med sin sikre stil og sit kompromisløse følelsesmæssige aftryk.

søn 01. 16:45 + ons 11. 21:30

Undervejs

Morvern Callar / Lynne Ramsay, 2002 / 97 min.

Morvern vågner op julemorgen og finder sin kæreste i en blodpøl. Han har begået selvmord og efterladt hende sit hævekort og manuskriptet til sin debutroman. Morvern indsender romanen i sit eget navn, forlader den lille skotske fiskerby og tager til Spanien med veninden Lannah uden at informere nogen om kærestens død. Samantha Morton leverer en lysende, karismatisk præstation som den gådefulde Morvern Callar.


side 18 / april 2012 / bio 12:30

Læs mere og bestil / køb billetter

Bio 12:30 runder sæsonen af med manér: I anledning af premieren på den danske storfilm ’En kongelig affære’ har månedens fire film alle et royalt tema. Vi lægger ud Skærtorsdag og Langfredag med sidste års Oscar-darling, ’Kongens store tale’. Efter filmene er der som altid mulighed for at lune sig med gratis kaffe og kage i Asta Bar. as

tors 05. + fre 06. 12:30

Kongens store tale

The King’s Speech / Tom Hooper, 2010 / 119 min.

I mellemkrigsårene kæmper den britiske prins Albert (Colin Firth) med lavt selvværd på grund af sin stammen. Først da han får hjælp af en utraditionel talepædagog (Geoffrey Rush), sker der en forandring til det bedre. Alberts største udfordring venter dog forude, da hans ældre bror abdicerer i 1936 og overlader ham tronen. Endnu en verdenskrig lurer rundt om hjørnet – og det britiske folk forventer en konge med karakter. tors 12. + fre 13. 12:30

Løve ved vintertide

The Lion in Winter / Anthony Harvey, 1968 / 134 min.

Samspillet mellem Peter O’Toole og Katharine Hepburn slår gnister i denne fiktive fremstilling af ægteskabet mellem Henrik den 2. af England og Eleanor, tidligere fransk dronning. Krig mellem England og Frankrig er en konstant trussel i 1100-tallets Europa. Henrik har dog rigeligt at gøre med at manøvrere i et politisk minefelt på hjemmefronten, i det hans kone og sønner konstant plotter mod ham. Han reagerer ved at bure dem alle inde!


bio 12:30 / april 2012 / side 19

tors 19. + fre 20. 12:30

The Queen

Stephen Frears, 2006 / 109 min.

Filmen følger Elizabeth den 2. i dagene efter, at Prinsesse Diana omkom på så tragisk vis i Paris i 1997. Dronningen går fejl af tidsånden, da hun isolerer sig i dagevis med familien på en skotsk ferieresidens. Til sidst må hun bøje sig for folkets krav om at vise sin sorg offentligt og dermed give kongehuset et mere menneskeligt ansigt. Helen Mirren vandt en Oscar for sin blændende, nuancerede præstation i titelrollen.

tors 26. + fre 27. 12:30

Marie Antoinette Sofia Coppola, 2006 / 122 min.

Sofia Coppola udsætter den velkendte historie om den purunge østrigske prinsesse, der af politiske årsager blev gift med Louis den 14., for en radikal nyfortolkning. Resultatet er en fascinerende opvisning i stil. Billedsiden svælger lystigt i den verdensfjerne dekadence og overdådige luksus, der prægede 1700-tallets Versailles, imens Kirsten Dunsts titelperson præsenteres som privilegeret, punket poptøs for fuld ghettoblaster.


side 20 / april måned2012 år / serie ønskefilm

Læs mere og bestil / køb billetter

ønskefilm Ønskefilm giver denne gang mulighed for at se eller gense fire af den igangværende biografsæsons mest anmelderroste titler: Den eftertænksomme ’Oslo, 31. august’, den indtagende ’Huden jeg bor i’, den underfundige ’Submarine’ og den diabolske ’Kill List’. Friske ønskefilm-forslag kan sendes pr. mail til ønskefilm@dfi.dk eller på Cinematekets Facebook-side. AS+ja+RBM

søn 01. 14:30 + fre 06. 19:15

Oslo, 31. august Joachim Trier, 2011 / 95 min.

Den alvorlige storebror til Joachim Triers debutfilm ’Reprise’ er en dybt vedkommende fortælling om et liv til revision. Vi følger 34-årige Anders på et døgns udgang fra afvænningsklinikken. Hans eksistentielle deroute står i knivskarp kontrast til omgivelsernes stabile tilværelser, og ensomheden styrkes af Oslos tomme bybillede. Triers poetiskrealistiske pendul mellem håb og fortabelse cementerer Norges comeback som filmnation. lør 07. 16:45 + tirs 10. 21:30

Huden jeg bor i

La piel que habito / Pedro Almodóvar, 2011 / 117 min.

Almodóvars nyeste værk er en kulørt dissekering af den klassiske Frankenstein-myte. Dr. Ledgard (Antonio Banderas) er manisk besat af at opfinde en ny, kunstig hud og genskabe sin afdøde kone. Men fortiden tvinger ham til at anvende metoder under bæltestedet. De klassiske temaer i Almodóvars register – køn, identitet, hævn, død – mikses til en visuelt dekadent sæbeopera, og Banderas brillerer som plastikkirurgen, der leger Gud med hud. fre 06. 21:45 + fre 13. 16:30

Kill List

Ben Wheatley, 2011 / 95 min.

Den overrumplende 'Kill List' ligner det uhellige afkom af et møde i mørket mellem Mike Leigh, Guy Ritchie og 'The Wicker Man'. Ben Wheatleys debutfilm lægger ud som køkkenvask-realisme (to tidligere Irak-soldater prøver at holde krigstraumerne på afstand og få hverdagen til at hænge sammen), men munder efter en sorthumoristisk midterakt (hvor de to venner træder i karakter som kyniske lejemordere) ud i rendyrket okkult horror.


ønskefilm / april 2012 / side 21

Huden jeg bor i

Kill List

Submarine

ons 04. 16:45 + lør 07. 21:45

Submarine

Richard Ayoade, 2010 / 97 min.

Særdeles underholdende og finurligt fortalt coming-of-age komedie om teenageren Oliver Tate, der vokser op i et beige-brunt Wales. Han forelsker sig i en klassekammerat med hang til pyromani og forsøger samtidig at holde sammen på forældrenes ægteskab. Nemt er det ikke, da faren er depressionsramt, og moren har en affære med en new-age evangelist med svenskerhår. Vittig voice over, kreative billeder og elskelige karakterer.


side 22 / april 2012 / cph pix

Læs mere og bestil / køb billetter

FILMFESTIVAL I BYEN 12.-29. APRIL Fra den 12. april indtager PIX byen med film, koncerter og instruktørbesøg ad libitum. Med mere end 150 film på programmet er udbuddet lige så stort, som det plejer at være, og med et festivalforløb på 18 dage skulle der være rig mulighed for at fange alle de film, man gerne vil se.

tALENTER I KONKURRENCE PIX fokuserer på det nye og det aktuelle i filmverdenen. Filmprogrammet præsenterer nye talenter fra hele verden, og festivalens officielle konkurrence er udelukkende for spillefilmsdebuterende instruktører. 10 debutanter, 10 talenter, som PIX tror, vi kommer til at høre meget mere fra, er blevet nomineret til vores New Talent Grand PIX og en kontantpræmie på 30.000 euro – der kan hjælpe instruktøren i gang med sit næste filmprojekt.

SIKRE SIGNATURER OG NYE STEMMER

Som altid kan du følge med i, hvad filmkunstens førstehold har bedrevet, når vi i Maestroserien viser de nyeste film fra filmverdenens førende signaturer – fra Bruno Dumont til Kore-eda. Men du får også en unik mulighed for at stifte bekendtskab med de nyeste skud på stammen, når vi i Frontrunners-serien samler en række af de instruktører, der går forrest i kampen om at definere fremtidens film.

NATIONALE SNAPSHOTS

Som et snapshot af, hvor filmscenen bevæger sig hen lige nu, præsenterer PIX hvert år de bedste, vildeste og ret beset vigtigste celluloid-strimler fra filmkunstneriske brændpunkter verden over. Værker fra de storproducerende filmnationer Frankrig, Japan, Indien og USA optræder side om side med film fra Grækenland, Serbien og Kina – som blot er tre af de lande, der har gjort sig bemærket i det forgangne år.

GYS OG MIDNATSOPLEVELSER

Gys og genrefilm står som altid højt på festivalens program. Vi har fundet de bedste film fra det forgangne år og krydret med et par oversete klassikere, ligesom vi har udvalgt en lille serie med de mest vanvittige, skæve og langt ude film, vi har kunnet få fingre i – og som helt i filmenes ånd kun vises efter midnat.


cph pix / april 2012 / side 23

KOMEDIE, CARMELO BENE OG SCI-FI I samarbejde med Cinemateket præsenterer vi i år en retrospektiv serie med den legendariske italienske filminstruktør Carmelo Bene (se de næste sider). Derudover helliger PIX to af årets sær-serier til henholdsvis alvorligt sjove komedier og spektakulære science fiction-film produceret med forbløffende små midler.

MUSIK MED MERE

De mere end 300 filmvisninger krydres med en række koncerter og events. Blandt meget andet bliver der mulighed for at opleve en eksklusiv solo-koncert med Michael Gira – frontfiguren fra det inflydelsesrige post-punk-band Swans. Gira gæster også festivalen med et særligt udvalgt program af alternative eventyrfilm. Vi glæder os også til at kunne præsentere verdenspremieren på performancegruppen Lynch Companys filmteater-produktion ’Dreyer – Den danske tyran’, der spiller under hele festivalen i Dagmar.

Se hele programmet på cphpix.dk, download vores web.app til din telefon, eller hent det i din lokale biograf. God festival!


side 24 / april 2012 / cph pix: Carmelo bene

Læs mere og bestil / køb billetter

Italiensk retrostjerne udfordrer Hamlet, Wilde – og kunsten Årets retrostjerne på CPH PIX er den italienske mesterinstruktør Carmelo Bene, der næsten er blevet glemt, til trods for at hans fans tæller intellek­tuelle giganter som Gilles Deleuze og Pier Paolo Pasolini. Nu har PIX fundet hans fem enestående spillefilm frem. Film, der udfordrer kunsthistorien og virker lige så sprællevende og forfriskende i deres unikke filmsprog, som da de blev skabt. Italiensk von Trier

Den italienske teaterlegende Dario Fo anså Carmelo Bene for at være en genial outsider og det eneste reelt interessante i det italienske teatermiljø i 70’erne. Ikke ulig vores egen Lars von Trier blev Bene ofte opfattet som en ren provokatør. Flere af hans projekter blev

Salomé


cph pix: Carmelo bene / april 2012 / side 25

bremset af politiske og religiøse årsager. Men Bene var ingen simpel kontrær ideolog, han var optaget af at udforske fastgroede forestillinger og æstetisk vanetænkning.

Eksplosiv blanding af kunstarter

Alle hans film tager på forskellig vis livtag med kunsthistoriens store værker. ‘One Hamlet Less’ (1973) bruger elementer fra Shakespeares klassiske tekst, og ‘Salomé’ (1972) låner fra Oscar Wildes teaterstykke af samme navn. Men værkerne er så langt fra filmet teater, man kan komme. Med sin egensindige klippeteknik, billedkomposition og lydteknik forsøgte Bene løbende at genopfinde sit sprog med bombastisk brug af klassisk maleri og operastykker.

Skuespilmæssige maskiner

Som hos en Peter Greenaway ti år før tid er naturalismen og de filmiske konventioner til konstant diskussion hos Bene. Det gik ofte hårdt ud over skuespillerne – eller "skuespilmæssige maskiner", som Bene foretrak at kalde dem – der ikke måtte være afklarede i deres roller. For ham var det interessante at se dem kæmpe med karaktererne. Ofte fornemmer man Bene stå i kulissen med et barokt glimt i øjet, som når vi ser ligene i ‘Capricci’ flytte rundt på sig selv for at se mere ‘rigtigt’ døde ud.

Første gang på dansk jord

Bene kæmpede med et svagt helbred hele sit liv, og døde allerede i 2002 som 64årig, men sygdommen synes at have givet ham et ekstremt hektisk nærvær. Kunsten nærmest væltede ud af ham, og han instruerede fem spillefilm på kun seks år, spillede hovedroller i dem, skrev bøger og instruerede teater. Det danske biografpublikum kan nu endelig opleve en af filmhistoriens store revolutionære, hvis værker vi måske endelig er klar til at anerkende for det, de er: Egenartede genistreger. Eller med andre ord film, som film bør være. Filmene – der alle kan ses i Cinemateket under CPH PIX – er: 'Our Lady of the Turks' (1968) 'Capricci' (1969) 'Don Giovanni' (1971) 'Salomé' (1972) 'One Hamlet Less' (1973)

Læs mere på cinemateket.dk og cphpix.dk

Capricci


side 26 / april 2012 / arrangementer

Læs mere og bestil / køb billetter

FRIDAY LATE NIGHT

NEIL YOUNG IFØLGE JONATHAN DEMME I samarbejde med CPH PIX byder vi på en særlig Late Night med Neil Young – en af få verdenskendte rockmusikere, som kan siges at være lige så vitalt sprudlende på sine gamle dage, som han var i sine unge. En rastløs, vred – men også følsom – superguitarist, der i gennemsnit har smidt en officiel fuldlængdeudgivelse på gaden om året siden solodebuten i 1969. Med enkelte eksperimentelle afstikkere har Young dyrket to hovedspor gennem sin lange musikalske løbebane: En svajende elektrisk roots-rock (ofte med backingbandet Crazy Horse) og en mildere, landligt klingende folk-musik. Han er ikke for sjov skyld inspirator for såvel grupper som Sonic Youth og Pearl Jam samt en vifte af singer-songwriters over hele kloden. En musikalsk stamfader, der kun finder sin lige i Bob Dylan. 'Neil Young Journeys' er den sidste film i den Oscar-vindende instruktør Jonathan Demmes trilogi om Young. De to første, 'Heart of Gold' (2006) og 'Trunk Show' (2009), viste den canadiske sværvægter i koncertringen – først i fuld iscenesættelse, siden aldeles on the loose. Den nye film krydser optagelser fra et 2011-show i Massey Hall i Neil Youngs fødeby, Toronto, med optagelser af Young på en tur gennem sin ungdoms land, Ontario. Fra forsædet af en Ford Crown Victoria årgang 1956 hører vi ham fortælle om sine naboer (og deres døtre) og får historier om, hvordan man som barn kan lokkes til at spise tjære i den tro, at det smager som chokolade. Intimt og sigende uden at blive nostalgisk – for som Young siger, da han et sted passerer nogle bulldozere, der gnaver sig gennem landskabet: "Det hele forsvinder … men det er stadig inde i mit hoved." I Massey Hall, hvor legenden optrådte allerede tilbage i 1971, ses han solo, omgivet af en hær af guitarer, tilhørende pedaler, foruden et par pianoer og et orgel – samt en enorm indiansk træfigur. Settet består af sange fra den seneste studielangspiller 'Le Noise' iblandet 'Ohio', 'I Believe in You' og andre numre fra bagkataloget. Et katalog, der er så omfattende, at ikke én sang fra koncerten overlapper numre fra de to tidligere film. Baren er åben, og både før og efter filmen vil aftenens dj vende sprøde, velduftende americanavinyler i diskoteket. Happy Hour-bar fra kl. 20.30. Festivalpris: 80 kr. MT FRE 13. 21:30 / NEIL YOUNG JOURNEYS Jonathan Demme, 2011 / 87 min.


arrangementer / april 2012 / side 27

den danske portrætdokumentar

Vores lykkes fjender

Svend

Vores lykkes fjender

Svend

mød Anne Wivel, Eva Mulvad og Ib Bondebjerg Dokumentarfilmens skildring af virkeligheden kan gå mange veje, men en af de stærkeste genrer er portrætdokumentaren. Gennem skildringen af et menneske kan man gå ind i både den lille og den store historie. I anledning af udgivelsen af Ib Bondebjergs bog ’Virkelighedsbilleder. Den moderne danske dokumentarfilm’ inviterer Cinemateket til samtaler mellem Ib Bondebjerg og seks centrale danske dokumentarfilminstruktører om dokumentarismen som genre og om instruktørernes kunstneriske strategier. I det andet af tre arrangementer sætter vi fokus på politikerportrættet, og vi præsenterer Anne Wivels ’Svend’ (2011) og Eva Mulvads ’Vores lykkes fjender’ (2006). De to film handler begge om markante politiske skikkelser, men i meget forskellige sammenhænge. Anne Wivels film er et personligt portræt af hendes afdøde ægtemand, Svend Auken, som vi følger både på den nationale og internationale scene. Hovedpersonen i Eva Mulvads film er den modige, kvindelige politiker Malalai Joya, som kæmper for demokrati og kvinders ligestilling i Afghanistan. Helaftensarrangement: 100/80 kr. JA tors 19. 19:00 / Svend / Anne Regitze Wivel, 2011 + Vores lykkes fjender / Eva Mulvad, 2006 / Samlet varighed inkl. introduktion og debat: 213 min.


side 28 / april 2012 / arrangementer

Eksperimental

Færøske fantombilleder – mød kunstnerne Cinemateket og filmfestivalen CPH:DOX præsenterer en aften med overjordisk smukke film fra Færøerne introduceret af to visionære kunstnere. Færøernes barske, storslåede natur danner baggrund for de to unge kunstnere Marianna Mørkøre og Rannvá Káradóttirs billeddigt i fem dele. Den store himmel, de forrevne klipper og de græsklædte vidder udgør en storslået scene, hvor sortklædte skikkelser med blege måneansigter udfører et hemmelighedsfuldt ritual, og hvor en lille pige danser i en tåge af lys. Der er elementer af mytologi og science fiction i det færøske kunstnerpars visuelle studie i bevægelse og kropslighed. Udtrykket er umiskendeligt nordisk og meget moderne. Filmene varer cirka 25 minutter. Herefter vil de to filmskabere fortælle om deres værk i salen og præsentere Sergei Paradjanovs film ’The Color of Pomegranates’ (1968, 79 min.), der har været en kunstnerisk inspiration for deres eget arbejde. Paradjanov er blevet kaldt for filmkunstens Cézanne. Læs mere på Cinematekets hjemmeside og på www.cphdox.dk. Mads Mikkelsen+JA fre 06. 18:30 / Færøske billeddigte / Marianna Mørkøre, Rannvá Karadóttir, 2011 + The Color of Pomegranates / Sayat nova / Sergej Paradjanov, 1968. Samlet varighed inkl. introduktion: 140 min.


arrangementer / april 2012 / side 29

Dansens dag

DANSEFILM OG PRISOVERRÆKKELSE På Dansens Dag, søndag den 29. april kl. 16.30, præsenterer Cinemateket i samarbejde med ScreenMoves, Dansens Dag og DR K de ti finalister i online-konkurrencen 60secondsdance.dk - en kortfilmkonkurrence, der handler om at skabe dansefilm til kameraet på blot et minut. Ved arrangementet afsløres konkurrencens første- og andenpris, der vinder henholdsvis 1.500 og 500 euro. Temaet for årets film har været en tolkning af begrebet ’tid’, og et halvt hundrede innovative og sprudlende 60 sekunders fortællinger er indsendt fra hele verden. Mød op og følg med i, hvad der sker inden for screendance i øjeblikket. Vi afrunder eftermiddagen med en dansefilm-surprise. SØN 29. 16:30 / DANSENS DAG Diverse instruktører, 2012 / 108 min. inkl. introduktion og surprise-film.

LABYRINTISK THRILLER

’Memento’ med introduktion ’Memento’ er en helt igennem nytænkende labyrintisk thriller. Den står fortsat som en meget original og kraftfuld film takket være sin raffinerede ikke-kronologiske fortælleform og Guy Pearces smerteligt sammenbidte præstation som Leonard, der er ramt af hukommelsestab. Han kender sin forhistorie (hans kone blev voldtaget og myrdet af en ukendt mand), men han er ikke i stand til at huske, hvad der skete i går eller blot for to minutter siden. Han har oplysningerne tatoveret på sin krop for at kunne orientere sig om tid og sted og polaroidfotos i lommerne med beskeder som: ”Stol ikke på denne mand. Det er ham. Dræb ham”. Men han ved ikke længere, hvem manden er. Vi følger Leonards detektiv­ arbejde, og hans hullede hukommelse bliver vores. Filmen præsenteres i samarbejde med Studentermenigheden, der i forårets foredrag sætter fokus på identitetsskabelse. Den bliver i Cinemateket introduceret af Helle Kannik Haastrup, lektor ved Institut for Kultur & Identitet, Roskilde Universitet. JA tors 19. 19:15 / Memento Christopher Nolan, 2000 / 143 min. inkl. introduktion.


side 30 / april 2012 / arrangementer

City Slang Redux

City Slang Redux

Søren Ulrik Thomsens blå rum genoplyst Søren Ulrik Thomsen (f. 1956) er et af de betydeligste navne i nyere dansk digtekunst. Debutsamlingen 'City Slang' fra 1981 er en af firsernes mest signifikante – en nyklassiker, hvis storbyjargon udtrykker det moderne, hvileløse menneskes bevidsthedsskred, indkredser storbyens ’blå rum’ og sætter ord på dens flygtighed. Den 21.oktober 1984 opførte maleren og musikeren – den tidligere Kliché-frontmand – Lars HUG to shows med sin første soloplade, bearbejdelsen af ’City Slang’, på Svalegangen Teater i Århus under titlen Lars Autoophug. Optagelserne blev til et 27 minutter langt videoshow, vist på DR TV i april 1985. Siden har ingen set noget til showet. I 2008 dukkede den gamle TV-master op, og den er nu suppleret med klip og arkivmateriale fra ’City Slang’-tiden samt en restaureret lydside og interviews med de involverede i projektet. Således er det nu muligt at præsentere en ’City Slang Redux’. Central i filmen er en gennemgående samtale mellem Søren Ulrik Thomsen og Lars HUG om tidsånd, værk, tilblivelse og kunstnerisk transcendens. Som forfilm viser vi Jørgen Leths meget roste portrætdokumentar ’Jeg er levende’ (1999), der fortæller om Søren Ulrik Thomsens liv og digteriske praksis, herunder hans valg og fravalg og om de oplevelser, der har haft betydning for hans kunstneriske udvikling. I sin lejlighed i København læser Søren Ulrik Thomsen digte op og reflekterer over poesien, der formår at tænke og sanse i ét nu. MT lør 14. 14:15 / Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter / Jørgen Leth, 1999 / 40 min. + CITY SLANG REDUX / Torben Skjødt Jensen, 2011 / 90 min. / Samlet varighed: 130 min.

Jeg er levende – Søren Ulrik Thomsen, digter


arrangementer / april 2012 / side 31

danish on a sunday

danish Film hits – with English subtitles

Twice a month – on the second and fourth Sunday of each month – we screen a Danish classic or a highly acclaimed new production with English subtitles (if the film isn’t already in English). ‘Armadillo’ is a documentary and an upfront account of growing cynicism and adrenaline addiction in young soldiers at war. Mads and Daniel are serving their first mission in Helmand, Afghanistan. The soldiers are there to help the Afghans, but as fighting gets tougher and operations increasingly hairy, Mads, Daniel and their friends become cynical, widening the gap between themselves and the Afghan civilisation. The first Danish film to win an Oscar for Best Foreign Language Film is the tale of the chef Babette who flees France after the Paris Commune uprising of 1871. She is taken in as a housekeeper in a poor fishing village house – the home of two puritanical spinsters who consider food on any level above oatmeal almost sinful. When Babette by chance comes into money, she blows it all on serving up a gourmet meal for the dazed villagers. Based on a short story by Isak Dinesen (Karen Blixen). Before each screening, we have a special offer of a coffee with Danish pastry at Restaurant SULT. It costs only 40 DKR extra. RB

søn 08. 14:15 / Armadillo

Janus Metz, 2010 / 100 min. / English subtitles

søn 22. 14:15 / Babettes gæstebud (Babette's Feast) Gabriel Axel, 1987 / 103 min / English subtitles

Krimiklubben / double indemnity

Vaskeægte film noir-klassiker Billy Wilders filmatisering af James M. Cains krimi-melodrama, ’Double Indemnity’ – på dansk ’Kvinden uden samvittighed’ – regnes af mange som en af de første skelsættende film noir-film. Wilder havde da også selveste Raymond Chandler med på holdet til at tilsætte denne lidt tunge sag om en edderkoppekvinde, der dræber sine mænd på stribe, sine enestående elegante dialoger. Cain var så benovet over resultatet, at han skal have sagt, at filmatiseringen havde mere godt i sig end bogen. Skuespilleren Fred McMurray fik comeback fra at være ærkeamerikansk hyggeonkel til at blive slesk scorekaj i den gribende misere om bedrag, mord og svig. Og vel at mærke overfor filmhistoriens værste hunskorpion, den sexede Barbara Stanwyck. Historien er lagt frem i ren jegfortællende voice over. Med de berømte ord som konklusion på hele dramaet: ”Jeg dræbte for pengene og pigen. Jeg fik hverken pengene eller pigen.”Filmen introduceres af kritiker og forfatter Bo Tao Michaëlis. Bo Tao Michaëlis+MT søn 15. 14:00 / Kvinden uden samvittighed Double Indemnity / Billy Wilder, 1944 / 136 min. inkl. introduktion.


side 32 / april 2012 / arrangementer

Psych-Out! – film fra undergrunden

En amerikansk varulv i Londen

Varulve og vampyrer a la John Landis Varulve vs. vampyrer! To film af den amerikanske instruktør John Landis, der aldrig har været bleg for at krydre uhyggen i sine skrækfilm med et gran af den skiftevist sorte/platte humor, han allerede havde kultiveret i filmhits som ’Delta kliken’ og ’Blues Brothers’. I aftenens første film bliver to studerende fra New York brutalt angrebet af en ulv under en rejse i Englands vilde ødemarker. Den ene overlever, men hjemsøges af sin afdøde kammerat og fuldmånens forbandelse! Snart efter er der en amerikansk varulv løs i London. Selvom vor unge helt forsøger at bekæmpe sit indre bæst efter bedste evne flyder blodet i stride strømme. En moderne klassiker i sin genre, hvor Rick Bakers imponerende special effects kulminerer i en berømt forvandlingsscene. I aftenens anden film fører en sexet vampyr med fransk accent (spillet af Anne Parillaud fra Luc Bessons ’Nikita’) en ensom, natlig tilværelse på rastløs jagt efter engangsknald og menneskeblod. Hendes smag for skumle typer går ud over såvel en mafia-boss som en undercover-betjent, der er på sporet af ham! Hold øje med Dario Argento og Sam Raimi, der hver har en lille cameo. Imellem de to film er der kolde øl for kolde kontanter og plader på rejsegrammofonen i Asta Bar. Dobbeltprogram: 75/50 kr. Mads Mikkelsen+MT tors 05. 19:30 / En amerikansk varulv i London / An American Werewolf in London / John Landis, 1981 / 100 min. + Blod på tanden / Innocent Blood / John Landis, 1992 / 112 min. / Samlet varighed inkl. introduktion: 220 min.

Blod på tanden


arrangementer / april 2012 / side 33

Funny Bones

MARX BROTHERS’ FORRYGENDE OPERAPARODI Otis B. Driftwood (Groucho) forsøger at overtale den rige Mrs. Claypool til at investere formuen i Driftwoods opera-selskab. Tomasso (Harpo) og Fiorello (Chico) træder til og påtager sig desuden at hjælpe to unge lovende sangere med at få gang i karrieren. Kombinationen af traditionel syngefilm og Marx-brødrenes surrealistiske univers går op i en højere enhed i denne overstadige parodi på opera-verdenen. Blandt de mange komiske højdepunkter er scenen, hvor Groucho og Chico udarbejder en kontrakt, og den kaotiske massakre på ‘Il Trovatore’. Her skifter bagtæpperne lystigt med stor iver og forvirring (bl.a. til et hangarskib!). Filmen rummer den berømte ‘kahytscene’, hvor 15 personer presses sammen i én kahyt. Denne scene blev udtænkt af Buster Keaton og er ofte blevet efterlignet. ‘Halløj i operaen’ var Marx Brothers' første film for MGM, og den blev en stor succes. Herefter gik det desværre ned ad bakke, efterhånden som MGM fik taget galskaben ud af brødrenes film. JA ons 18. 19:00 / Halløj i operaen A Night at the Opera / Sam Wood, 1935 / 91 min.

Stumfilm med levende musik

JULES VERNE SPECIAL Da ‘En verdensomsejling under havet’ havde premiere i 1916, vakte den stor opsigt og satte indtjeningsrekord. Årsagen var enkel: Den rummede nogle af de første levende undervandsbilleder, verden havde set – og så fik man en hajjagt og en kæmpeblækspruttes overfald på en perlefisker med i pakken! Forskeren Mr. Arronax bliver bedt om at repræsentere Frankrig på en international ekspedition, der skal sikre tryg søfart – uidentificerede havuhyrer har skabt panik. Ingen kan dog gøre fra eller til, da ekspeditionsskibet (formidlet med en mildt sagt skrabet special effect!) bliver vædret og sænket af ubåden Nautilus. Besætningen er nu i den bitre, piberygende og Allah-tilbedende kaptajn Nemos vold. Filmen får ekstra dynamik af, af den krydsklipper mellem to Jules Verne-fortællinger: ‘En verdensomsejling under havet’ og ‘Den hemmelighedsfulde ø’. I filmen er den palmeklædte ø mest et alibi for at flette en eksotisk naturkvinde, den tapre ballon-soldat Løjtnant Bond af U.S.A. (!) og en usandsynlig, men både vital og fatal far/datter-genforening ind. RB tirs 10. 19:30 / En verdensomsejling under havet 20.000 Leagues Under the Sea / Stuart Paton, 1916 / 105 min.


mere og side 34 / april 2012 / bio min bio i påskeferien Læs bestil / køb billetter

Bio min bio i påskeferien Danske børne- og ungdoms-klassikere

Busters verden

Jungledyret

Drengen der ville gøre det umulige

Klatretøsen

Tag de små og halvstore børn ved hånden eller blink til din teenager og besøg Bio Min Bio i påskeferien, hvor repertoiret er udvidet til fem film. Programmet byder på perler fra dansk børne- og ungdomsfilms guldalder i 1980-90’erne samt et par stykker med nyklassiker-status. Jannik Hastrups ’Drengen der ville gøre det umulige’, om drengen der vokser op som isbjørn og lærer at begå sig i naturen, er inspireret af et gammelt grønlandsk sagn. De animerede streger appellerer til de 7-12-årige og åbner lunt og elegant op for en diskussion om skæbne og livets svære valg. Stefan Fjeldmark og Flemming Quist Møllers på en gang løsslupne og lærerige ’Jungledyret’ samt Bille August eviggrønne, evigt elskelige Bjarne Reuter-filmatisering ’Busters verden’, om dagdrømmeren fra Husum, retter sig mod samme aldersgruppe. For de lidt større er der både action og drama at hente i ’Klatretøsen’ af Hans Fabian Wullenwebers. Og endelig sætter Søren Kragh-Jacobsen virkelighedsnært og spændingsmættet linsen på en modstandsgruppe etableret af århusianske gymnasieelever under 2. verdenskrig i ’Drengene fra Sankt Petri’. Line Arlien-Søborg og Rikke Dela / DFI Børn & Unge+MT tirs 03. 12:30 + fre 06. 13:45 + søn 08. 12:30 / Busters verden Bille August, 1984 / 91 min. Anbefales fra 5 år

ons 04. 13:45 + tors 05. 13:45 + lør 07. 14:00 / Klatretøsen Hans Fabian Wullenweber, 2002 / 83 min. Anbefales fra 7 år

søn 01. 12:30 + tirs 03. 14:30 / Drengen der ville gøre det umulige Jannik Hastrup, 2003 / 78 min.

tirs 03. 16:30 + ons 04. 16:30 + lør 07. 16:30 / Drengene fra Sankt Petri Søren Kragh Jacobsen, 1991 / 111 min.

tors 05. 16:30 + fre 06. 16:45 + søn 08. 14:45 / Jungledyret Jannik Hastrup, 1993 / 75 min.


mest for børn / april 2012 / side 35

mest for børn / også i efterårsferien BIO MIN BIO I Bio Min Bio viser vi de gode, gamle familiefilm i spillefilmslængde og de film, som børnene selv kender og elsker at se – og gense! I april måned viser vi ’Winkys hest’. Line Arlien-Søborg og Rikke Dela, DFI / Børn & Unge søn 15. + søn 22. + søn 29. 12:30 / Winkys hest Het Paard van Sinterklaas / Mischa Kamp, 2005 / 96 min. Anbefales fra 5 år

Winkys hest

Børnebiffen Der er gratis adgang til alle film på hverdage. I weekenden, på helligdage og i ferier tilbydes Børnebiffen nu til en pris af blot 10 kr. Børnebiffen er et gratis tilbud til daginstitutioner. I april måned viser vi velkendte og nye animationsfilm. Vi skal med Cirkeline på ferie, en tur til åen med pipungerne Sille og Saxe og ikke mindst en tur i vaskemaskinen med den sultne sweater i 'Storvask'. I påskeferien bliver der både vist Børnebiffen og Bio Min Bio på hverdage – og for hele familien. Vær opmærksom på de enkelte programmers anbefalinger om alder – og på, at film sætter følelser og tanker i gang, som det kan være vigtigt at tale om. Line Arlien-Søborg og Rikke Dela, DFI / Børn & Unge tors 12. + 19. 10:00 + 26. kl. 10:00 og 11:00 / Fri entré tors 05. + lør 07. + lør 21. kl. 12:30 / 10 kr. Det gule Hus – Superhelten Kevin / Jacob Wellendorf, Catherine Kunze, 2010 + Pipungerne 2 – Turen til åen / Tone Tarding, 2009 + Den lille ridder /

Per Fly, 1998 / Samlet varighed 40 min. Anbefales fra 3 år. fre 13. + 20. + 27. kl. 10:00 og 11:00 / Fri entré ons 04. + fre 06. + lør 14. + lør 28. kl. 12:30 / 10 kr. Safari Europa – Rådyr / Adam Schmedes, 2010 + Storvask – Sulten sweater / Kassandra Wellendorf, 2010 + Cirkeline – Cirkeline på ferie / Jannik

Hastrup, 1970 / Samlet varighed 37 min. Anbefales fra 3 år.


side 36 / april 2012 / kalender

kalender Sidehenvisning står efter filmtitel

★ m G

$ ✿

Særarrangement/film med introduktion Længde i minutter Gratis Særpris, se filmbeskrivelsen Inkl. kaffe og småkager

Filmen har dansk tale eller danske undertekster, med mindre følgende er angivet: U Uden undertekster, engelsk tale E Engelske undertekster S Svenske undertekster F Franske mellemtekster

SØNDAG 01.04

FREDAG 06.04 LANGFREDAG

12:30 Bio Min Bio: Drengen der ville gøre det umulige 34 78m $ 14:30 Oslo, 31. august 20 95m 16:15 The Youth Killer 13 132m E 16:45 Undervejs 17 97m 19:00 The Pitfall 11 96m E 19:15 Farligt møde 8 100m

12:30 Børnebiffen 35 37m $ 12:30 Kongens store tale 18 119m ✿ 13:45 Busters verden 34 91m $ 16:45 Jungledyret 34 75m $ 18:30 Eksperimental: Færøske billeddigte + The Color of Pomegranates 28 144m E ★ 19:15 Oslo, 31. august 20 95m 21:30 Månedens Film: Bullhead 9 129m E 21:45 Kill List 20 95m

TIRSDAG 03.04

LØRDAG 07.04

12:30 Bio Min Bio: Busters verden 34 91m $ 14:30 Bio Min Bio: Drengen der ville gøre det umulige 34 78m $ 16:30 Bio Min Bio: Drengene fra Sankt Petri 34 111m $ 16:45 She and He 11 114m E 19:15 Rebecca 5 115m E 21:45 Rebet 7 80m

12:30 Børnebiffen 35 40m $ 14:00 Bio Min Bio: Klatretøsen 34 83m $ 16:30 Bio Min Bio: Drengene fra Sankt Petri 34 111m $ 16:45 Huden jeg bor i 20 117m 19:00 The Living Koheji 14 78m E 19:15 Månedens Film: Bullhead 9 129m E 21:00 I tvivlens skygge 6 108m U 21:45 Submarine 21 97m

ONSDAG 04.04

SØNDAG 08.04 PÅSKEDAG

12:30 Børnebiffen 35 37m $ 13:45 Bio Min Bio: Klatretøsen 34 83m $ 16:30 Bio Min Bio: Drengene fra Sankt Petri 34 111m $ 16:45 Submarine 21 97m 19:00 The Inferno of First Love 12 108m E 19:15 Månedens Film: Bullhead 9 129m E 21:30 Typhoon Club 14 106m E 21:45 Skjulte øjne 8 112m

12:30 Busters verden 34 91m $ 14:15 Danish on a Sunday: Armadillo 31 100m E 14:45 Bio Min Bio: Jungledyret 34 75m $ 16:30 The Inferno of First Love 12 108m E 16:45 Mistanken 5 99m E 19:00 Typhoon Club 14 106m E 19:15 Månedens Film: Bullhead 9 129m E

TORSDAG 05.04 SKÆRTORSDAG TIRSDAG 10.04 12:30 Børnebiffen 35 40m $ 12:30 Kongens store tale 18 119m ✿ 13:45 Bio Min Bio: Klatretøsen 34 83m $ 16:30 Jungledyret 34 75m $ 16:45 Berygtet 7 100m S 19:15 Månedens Film: Bullhead 9 129m E 19:30 Psych-Out: En amerikansk varulv i London + Blod på tanden 32 252m $ ★ 21:45 Ceremonien 12 123m E

16:45 Ceremonien 12 123m E 19:30 Stumfilm med levende musik: En verdensomsejling under havet

33 105m

21:30 Huden jeg bor i 20 117m 21:45 Månedens Film: Bullhead 9 129m E


kalender / april 2012 / side 37

ONSDAG 11.04

TIRSDAG 17.04

16:30 The Pitfall 11 96m E 16:45 Ratcatcher 17 93m 18:45 The Youth Killer 13 132m E 19:15 Månedens Film: Bullhead 9 129m E 21:30 Undervejs 17 97m 21:45 Redningsbåden 6 96m U

16:45 Rebecca 5 115m E Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

TORSDAG 12.04

ONSDAG 18.04

10:00 Børnebiffen 35 40m G 11:00 Børnebiffen 35 40m G 12:30 Løve ved vintertide 18 134m ✿ 16:45 Skjulte øjne 8 112m 19:15 Månedens Film: Bullhead 9 129m E 21:30 Farligt møde 8 100m

19:00 Funny Bones: Halløj i operaen 33 91m U 21:30 Mistanken 5 99m E Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

FREDAG 13.04

TORSDAG 19.04

10:00 Børnebiffen 35 37m G 11:00 Børnebiffen 35 37m G 12:30 Løve ved vintertide 18 134m ✿ 16:30 Kill List 20 95m 19:15 Månedens Film: Bullhead 9 129m E 21:30 Friday Late Night: Neil Young Journeys 26 97m U $ ★

10:00 Børnebiffen 35 40m G 11:00 Børnebiffen 35 40m G 12:30 The Queen 19 109m ✿ 19:00 Den danske portrætdokumentar: Svend + Vores lykkes fjender 27 213m $ ★ 19:15 Memento 29 143m ★

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

LØRDAG 14.04

FREDAG 20.04

12:30 Børnebiffen 35 37m $ 14:00 The Living Koheji 14 78m E 14:15 Jeg er levende - Søren Ulrik Thomsen, digter + City Slang Redux 30 130m ★ 19:00 She and He 11 114m E 19:15 Månedens Film: Bullhead 9 129m E

10:00 Børnebiffen 35 37m G 11:00 Børnebiffen 35 37m G 12:30 The Queen 19 109m ✿ 16:30 I tvivlens skygge 6 108m U

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

SØNDAG 15.04

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

LØRDAG 21.04

12:30 Bio Min Bio: Winkys hest 35 96m $ 14:00 Krimiklubben: Kvinden uden samvittighed 31 136m ★

12:30 Børnebiffen 35 40m $ 16:45 Rebet 7 80m 19:00 Redningsbåden 6 96m U

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk


side 38 / april 2012 / kalender

SØNDAG 22.04

FREDAG 27.04

12:30 Bio Min Bio: Winkys hest 35 96m $ 14:15 Danish on a Sunday: Babettes gæstebud (Babette’s Feast) 31 103m E 19:00 Ratcatcher 17 93m

10:00 Børnebiffen 35 37m G 11:00 Børnebiffen 35 37m G 12:30 Marie Antoinette 19 122m ✿ 17:30 Rebet 7 80m

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

TIRSDAG 24.04

LØRDAG 28.04

21:30 Skjulte øjne 8 112m

12:30 Børnebiffen 35 37m $ 19:00 Redningsbåden 6 96m U

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk BILLETSALG FOR MAJ STARTER I DAG

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

ONSDAG 25.04

SØNDAG 29.04

19:00 Berygtet 7 100m S

12:30 Bio Min Bio: Winkys hest 35 96m $ 16:30 Dansens dag 29 108m ★

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

TORSDAG 26.04 10:00 Børnebiffen 35 40m G 11:00 Børnebiffen 35 40m G 12:30 Marie Antoinette 19 122m ✿ 17:00 Farligt møde 8 100m Øvrigt program: Se cphpix.dk eller cinemateket.dk

Sådan bruger du mobile stregkoder: Du skal have mulighed for at installere apps og gå på internettet med din mobil. Gå ind i mobilens app-store, søg f.eks. på ”barcode scanner”, og installer et program, der kan scanne såkaldte QR-Codes via mobilens kamera – så er du i gang.

Følg os også på facebook.com/cinemateket


UDGIVER

Cinemateket / Det Danske Filminstitut Gothersgade 55 / DK-1123 København K Tlf. 3374 3412 / cinematek@dfi.dk www.cinemateket.dk Programmet udkommer 11 gange årligt. PROGRAMREDAKTION

Lene Halvor Petersen (Ansv.) Jesper Andersen (ja) Lone Nielsen Sardemann (LS) Rasmus Brendstrup (RB) Morten Tang (MT) Allan Sørensen (AS) Rune Bruun Madsen (RBM) Publikumschef

Lene Pia Madsen / tlf. 3374 3408

ENTRÉ

Normalprisen er 40 kr. for medlemmer og 65 kr. for ikke-medlemmer. Ved helaftensfilm, særarrangementer og festivaler er der typisk forhøjede priser. Afvigelser fra normalprisen er anført i kalenderen og ved de enkelte filmbeskrivelser – og kan læses på cinemateket.dk. Afhentning af BILLETTER

Ordinære forestillinger: 45 min. før visning Friday Late Night: 3 dage før SneakBar: Samme dag Fribilletter: Samme dag Udsolgt er ikke altid udsolgt. Der vil ofte være uafhentede billetter på forestillingsdagen. Tjek cinemateket.dk eller forhør dig i Billetsalget. MEDLEMSKAB

PROGRAMkoordinator

Kristine Henriksen / tlf. 3374 3423 grafisk design

Rasmus Koch Studio + Maria Hagerup + Pernille Volder Lund

Medlemskab tegnes ved henvendelse i billetsalget eller på cinemateket.dk. Medlemmer skal være fyldt 15 år. Almindeligt medlemskab koster 275 kr. Studerende og pensionister 145 kr. mod forevisning af dokumentation. Medlemmer kan tage en ledsager med til medlemspris.

LAYOUT

Maria Hagerup TRYK

Rosendahls - Schultz Grafisk a/s OPLAG

15.000

FOTO & ILLUSTRATIONER

DFIs Billed- & Plakatarkiv Forside: Alfred Hitchcock TAK

Japan Foundation Embassy of Japan BFI National Archive

praktiske oplysninger

Cinemateket viser ikke reklamer inden visningerne, så dørene lukkes ved filmens begyndelse. Alle film er tilladt over 15 år. For særlige aldersanbefalinger se på cinemateket.dk. Langt de fleste film, der vises i Cinemateket, er museumsfilm fra filmarkiver. Nogle film vil således være lidt slidte. Der tages forbehold for fejl og ændringer i programmet. BILLETSALG

Tir-fre 9:30-22:00 / lør 12:00-22:00 / søn 12:00-19:30 Mandag lukket / tlf. 3374 3412 Bibliotek og Videotek

Tirs+tor 12.00-19.00 / ons+fre 12.00-16.00 Mandag lukket / tlf. 3374 35 90 BILLED- & PLAKATARKIV

Tir 12:00-19:00 / ons-fre 12:00-16:00 Mandag lukket / tlf. 3374 3592 film- & bogHANDEL

Tir-fre 9:30-22:00 / lør 12:00-22:00 / søn 12:00-19:30 Tlf. 3374 3421 / bookshop@dfi.dk Netbutik: dfi.dk/shop FILM-X

Lør-søn 12:00 & 15:30 / tlf. 3374 3412 For særlige bookinger: film-x.dk SULT – RESTAURANT & CAFE

Tir-lør 10:00-24:00 / søn 10:00-22:00 Mandag lukket / tlf. 3374 3417


Afsender Det Danske Filminstitut Gothersgade 55 / DK-1123 København K

cinemateket april 2012

hitchcock japanske kultklassikere

cph pix carmelo bene den danske portrĂŚtdokumentar

lynne ramsay stumfilm med levende musik

eksperimental

krimiklubben cinemateket.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.