4 minute read

SERIER

Next Article
KALENDER

KALENDER

PEDRO COSTA STEMMER FRA DEN ANDEN SIDE

Portugisiske Pedro Costa (f. 1958) skaber spøgelsesfilm. Film, der taler med de glemtes stemmer. Svøbt ind i skygger og kun oplyst af lysglimtsprik ker bevæger narkomaner og kapverdiske immigranter sig hvileløst rundt i sælsomme filmiske rum. Det er film, der væver hyldede poeter og ano nyme immigranter sammen.

Advertisement

Omdrejningspunktet for størstedelen af Costas filmpro duktion er det portugisiske slumområde Fontainhas. Film efter film begiver Costa sig ud i en fortsat kortlægning af dette forglemte område. Men Costa er ikke filmenes eneste kartograf. De er udviklet i tæt samarbejde med filmenes figurer – Vanda, Ventura og Vitalina – og skulptureret efter deres minder, ansigter, gestik og kollektive historier.

Costa forsøger ikke at skabe en konkluderende repræsen tation af det marginaliserede område eller dets beboere. Han viger bort fra gængse repræsentationer ved at lade Ventura, Vitalina, Vanda og de andre kroppe bevæge sig mellem tragedie og krønike, skønhed og elendighed. Det er muligheden og umulighedens filmkunst. Serien præsenteres i samarbejde med Portugals Ambassade og Copenhagen Architecture Festival. Den 3. oktober afholder vi en heldags-masterclass med Pedro Costa. OP+JA

Vitalina Varela

FRE 16/10 21:45 + LØR 24/10 21:30

BLOOD

O sangue / Pedro Costa, 1989 / eng. tekst / 95 min.

Pedro Costas overvældende debutfilm. Da Nino og Vicentes far dør (under mystiske omstændigheder), må de to forarmede brødre tage sig af farens efterladenskaber, med alt hvad det indbefatter af gæld og komplicerede familieforhold. En sanselig film, hvor billedernes sort/hvide konturer både emmer af tunge skyer og flygtige lysglimt af håb – og hvor lyden af tordenbulder og mudderskridt sættes i samspil med latter og kærlighedsmelodier.

LØR 17/10 16:00

CASA DE LAVA

Pedro Costa, 1994 / eng. tekst / 140 min. inkl. introduktion

Da sygeplejersken Marianna ledsager en komaindlagt patient fra Portugal til Kap Verde, bliver hun mødt af et fjendtligt indstillet lokalmiljø. Som dagene går, efterlades Marianna både fortabt og fortryllet. Med inspiration fra Jacques Tourneurs 'I Walked with a Zombie' er 'Casa de Lava' en sælsom fortælling, hvor den koloniale fortids fortabte spøgelser usynligt synes at betræde den kapverdiske vulkanjord. EVENT Med introduktion ved programredaktør Oscar Pedersen.

LØR 03/10 14:00

MASTERCLASS MED PEDRO COSTA

Colossal Youth + Vitalina Varela / Pedro Costa, 2006 + 2019 / eng. tekst / 399 min. inkl. introduktion & debat

EVENT Den 3. oktober inviterer Cinemateket, Copenhagen Architecture Festival og Portugals Ambassade til maraton-arrangement med Pedro Costa. Mellem filmene taler professor i urban sociologi Abdou Maliq Simone med Costa om hans film, tid og rum og kroppens politik. Billetpris: 250/200 kr.

LØR 03/10 14:00 + ONS 28/10 19:00

VITALINA VARELA

Pedro Costa, 2019 / eng. tekst / 124 min.

Blodindsmurte lagener, skyggebelagte kroppe med foroverbøjede hoveder, koncentrerede blikke udi tomheden. Pedro Costa modtog velfortjent hovedprisen på sidste års Locarno filmfestival for dette ekstraordinære portræt af Vitalina Varela, en 55-årig kvinde fra Kap Verde, der ankommer til Lissabon efter sin mands død. 'Vitalina Varela' er en fortsættelse og udvidelse af Costas filmiske skildring af Portugals spøgelser og lydløse stemmer. EVENT Masterclass den 3. oktober.

TORS 15/10 16:45 + FRE 23/10 21:30

BONES

Ossos / Pedro Costa, 1997 / eng. tekst / 94 min.

Tina vender tilbage fra hospitalet med sin nyfødte baby og åbner med det samme for gassen i lejligheden. Barnet bliver reddet af Tinas teenagekæreste, der pakker det ind i en affaldspose og forsøger at sælge det på gaden. Scenen er sat for Pedro Costas minimalistiske drama, hvor skuespillernes bevidst udtryksløse ansigter giver en ny betydning til begrebet realisme.

Bones

SØN 04/10 16:00

IN VANDA'S ROOM

No quarto da Vanda / Pedro Costa, 2000 / eng. tekst / 200 min. inkl. introduktion

Dokumentarfilm om narkomanen Vanda Duarte, da hun boede i slumkvarteret Fontainhas i Lissabon. Costa fulgte Vanda med et lille digitalkamera, og resultatet er et bevægende portræt, der med en uhørt intimitet – og absolut ikke uden humor – skildrer Vandas hverdag med gæster, skænderier og crack. EVENT Den 4. oktober med introduktion ved Pedro Costa.

LØR 03/10 14:00 + MAN 12/10 19:15

COLOSSAL YOUTH

Juventude em Marcha / Pedro Costa, 2006 / eng. tekst / 155 min.

I et adstadigt tempo følger Pedro Costa den pensionerede arbejder Ventura, mens han vandrer rundt i Lissabons forladte slumkvarter Fontainhas og reciterer en kærlighedserklæring til sin kone, der har forladt ham efter 34 års ægteskab. Hverdagen har aldrig været mere vedkommende end i Costas tindrende portræt, der sammenvæver enkle betragtninger og berusende billedkompositioner. EVENT Masterclass den 3. oktober.

Horse Money

ONS 14/10 19:30 + TIRS 27/10 21:30

HORSE MONEY

Cavalo dinheiro / Pedro Costa, 2014 / eng. tekst / 104 min. (134 min. inkl. introduktion)

Hallucination og historisk virkelighed krydser spor i Pedro Costas dystre og foruroligende feberdrøm af en film. I 'Colossal Youth' blev Ventura forvist fra sit hjem i Lissabons slum og genhuset. 'Horse Money' genfinder ham, nu hospitaliseret og i en tilstand mellem melankoli og galskab, virkeliggjort for vore øjne som et sortsværtet helvede. EVENT Den 14. oktober med introduktion ved programredaktør Oscar Pedersen.

TORS 22/10 19:15

NE CHANGE RIEN

Pedro Costa, 2009 / eng. tekst / 100 min.

Pedro Costa følger i 'Ne change rien' sin art-punkede muse Jeanne Balibar under indspilningerne af pladen 'Paramour' – og på de skrå brædder. Billederne indhyller Balibar i et mørke, som kun brydes af det lysende støv under rampelysets stjernehimmel på en tilrøget parisisk natklub. Her leverer den spinkle sangerinde en gåsehudsfremkaldende optræden og Pedro Costa et fascinerende dokument over den opslidende skabelsesproces.

This article is from: