4 minute read

Ønskefilm

FILM VALGT AF DIG

Klassikere, kulørte kultfilm, eksotiske eventyr – eller andre perler, du mener bare må opleves på stort lærred. Cinemateket viser hver måned film valgt af publikum. Send dit ønske via dfi.dk/ønskefilm og tjek opdateringer på facebook.com/

cinemateket. Sophie Engberg Sonne

Mulholland Drive A Clockwork Orange

ONS 01/02 20:00 + LØR 25/02 20:45 Mulholland Drive

Mulholland Dr. / David Lynch, 2001 / eng. tale / 147 min. (177 min. inkl. intro)

En ung kvinde (Laura Harring) flygter fra et trafikuheld med hukommelsestab. Hun ender i et fremmed hus, hvor hun møder en ung, håbefuld skuespillerinde (Naomi Watts). De to kvinder kommer ud på en turbulent rejse i jetset-Hollywood, hvor intet er, som det ser ud til at være, identiteter byttes rundt, og uforklarlige forbindelser afsløres. EVENT Introduktion ved ekstern lektor David Possen den 25. februar.

FRE 03/02 21:15 + LØR 11/02 21:15 A Clockwork Orange

A Clockwork Orange / S. Kubrick, 1971 / eng. tale / 136 min.

Den kriminelle Alex får sit kick fra porno og Beethoven. Han står i spidsen for en bande, der iført bowlerhatte og hvide overalls drager ud på hektiske togter og optræder med brutal vold. Alex bliver pågrebet, og den hensynsløshed, der ledsager hans straf, skildres mindst lige så skræmmende som bandens forbrydelser. En stilfuld og bidende satire over et hyklerisk samfund med Beethovens musik som ledemotiv.

ONS 15/02 16:30 + SØN 26/02 14:15

Nausicaä – fra vindenes dal

Kaze no tani no Naushika / Hayao Miyazaki, 1984 / da. tekst / 116 min. (146 min. inkl. intro)

Prinsesse Nausicaä besidder op til flere sjældne talenter: Hun kan sejle for vinden, og hun kan tale med dyrene. De egenskaber kommer flittigt i brug, for ’syv dage af ild’ har på det nærmeste tilintetgjort verden, og menneskene bekriger hinanden. En smuk og foruroligende fabel om at passe på den verden, vi har. EVENT Introduktion 26. februar: Natur, klima og animisme ved katastrofepsykolog Silja Henderson.

LØR 11/02 21:30 + ONS 08/03 21:00

I en klasse for sig SELV

A League of Their Own / P. Marshall, 1992 / da. tekst / 128 min.

Der er humor, charme og nostalgi i Penny Marshalls film om etableringen af den kvindelige baseballliga i USA under Anden Verdenskrig. Geena Davis lyser op i hovedrollen som Dottie, der med træner Dugans (Tom Hanks) ord stråler, når hun spiller. Filmen stiller skarpt på tvetydigheden i kvindernes rolle; de elsker sporten, men den er ikke hele deres liv. Alligevel bliver den en vej til frihed og selvstændighed i en tid, hvor der forventes noget helt andet af kvinder.

Walkabout Tomme huse

MAN 06/02 18:45 + TIRS 28/03 16:45

Walkabout

Nicolas Roeg, 1971 / da. tekst / 100 min.

Efter et tragisk selvmord efterlades to søskende alene i den australske outback. Det er deres første møde med den vilde natur, og de møder en ung aboriginer, der er sendt på manddomsprøve i ødemarken. Den seksårige lillebror (Roegs egen søn) har en umiddelbar forståelse af aborigineren, mens teenagesøsteren klamrer sig til tillærte normer. En film om ’det tabte paradis’ med et fascinerende billedsprog og en overraskende klippestil. Vi viser director’s cut-udgaven.

ONS 15/02 16:45 + ONS 29/03 18:45

Tomme huse

Bin-jip / Kim Ki-duk, 2004 / da. tekst / 88 min.

Kim Ki-duks 11. film indbragte ham både instruktørprisen og filmkritikernes pris i Venedig i 2004. Filmen følger en ung mand, der bryder ind i tomme huse og overnatter, hvorpå han forlader stedet uden at stjæle noget. En dag bryder han ind i et hus, der mod forventning ikke er tomt, og møder en kvinde, der er offer for sin mands brutale vold. Hun slutter sig til den navnløse tyv, og der udvikler sig et ordløst kærlighedsforhold mellem de to moderne storbynomader.

SØN 05/02 18:45 + TIRS 14/02 16:45

Amadeus – Director's Cut

Miloš Forman, 1984 / da. tekst / 180 min.

Intet mindre end otte Oscars tilfaldt Miloš Formans musikalske mesterdrama ’Amadeus’. Filmens motor er den berømte strid mellem den unge Wolfgang Amadeus Mozart og kejser Josef II’s hofkomponist, Antonio Salieri – genialt skåret, så den fortælles i flashbacks fra Salieris perspektiv. Han forstår, at Mozarts musik er guddommelig. Men hvorledes kan denne guddommelighed komme fra en så latterlig person, som laver pruttelyde og horer lystigt? Helaftensfilm.

LØR 04/02 16:45 + TIRS 28/02 16:30

Nat og tåge

Nuit et brouillard / Alain Resnais, 1955 / da. tekst / 32 min.

I Alain Resnais’ poetiske film-essay er tonen tyst og afmægtig. Hvordan kan vi glemme kz-lejrenes rædsler? Hvordan kan vi huske dem? Og kan ord og billeder overhovedet slå til i mødet med disse grufuldheder? ’Nat og tåge’ er ikke en film, der søger at afdække og forklare. I stedet filosoferer den over menneskets cykliske natur og uhyggelige tendens til at øve vold mod egen art – med en løftet pegefinger om, at hvis vi ikke passer på, så kunne det ske igen.

This article is from: