1 minute read

FESTIVAL

Next Article
FILMUNIVERSITETET

FILMUNIVERSITETET

AKS INTERNATIONAL MINORITIES FESTIVAL

1. — 4. DECEMBER

Black as U R

Aks International Minorities Festival vender tilbage i Cinemateket 1.-4. december for at fejre internationale og oprindelige trans- og queerperspektiver på det store lærred og igennem samtaler. Festivalen folder sig ud for sjette år i København, hvor vi igen skaber rum for samtale om og med marginaliserede minoritetsgrupper.

Vi glæder os til at blænde op for fire dage med et program, der tager fat om komplekse problemstillinger og giver plads til nuancering. Det starter alt sammen med et filmprogram spækket med inspirerende og nytænkende film, der generelt ikke får plads i mainstream. Programmet i år byder blandt andet på film, der udfolder koloniale spørgsmål, strategier og risikomomenter ved aktivistisk kunst og modstand samt fortielser om queer- og transfobi blandt minoritetsgrupper. Vi glæder os også til at dele en perle af et kortfilmsprogram skabt og kurateret af den tunesiske queer filmfestival, Mawjoudin. Derudover bringer vi et højaktuelt og intimt indblik i argentinske transaktivisters liv og kamp. Og sidst, men ikke mindst, kommer vi omkring spørgsmålet racialiseret vold i forbindelse med chemsex i queer-miljøer.

Igen i år har vi inviteret internationale og lokale kunstnere, aktivister og forskere ind for at udfolde og diskutere problemstillingerne i en dansk kontekst. Forskelligartede aktivistiske stemmer og udtryk får en særlig plads i årets program, og flere af vores talks belyser blandt andet, hvilke strategier, forskellige former for aktivisme benytter sig af. Vi dykker dybt i samtalerne og søger aktivt at gøre plads til kompleksitet og nuancering.

Aks er også medarrangør af talk om Månedens Film, den pakistanske ’Joyland’, den 15. januar – se side 35.

Læs mere på aksfestival.com og følg os på Facebook og Instagram.

This article is from: