Grundtvig og Kolding Friskole Fællesspisning på Vilsted Friskole Socialdemokratisk enegang Kamp for miljø og Grønt Flag Ekstremismetilsyn Giv friskolerne arbejdsro!
aj
2
,n 010
r. 9
.m , 21
Et glædeligt budskab
Der har aldrig tidlige været lavet så mange undersøgelser og prognoser for at forberede os på en fremtid, som kommer os i møde hurtigere og hurtigere. Tænketanke, videnscentre, organisationer, universiteter, private virksomheder, statslige kommiteer, interesseorganisationer og overstatslige organer prøver alle at forudgribe fremtiden. Udbuddet af sandheder om den eksploderer. For sandheder er ikke blot sande. Det handler om at få en bestemt sandhed lanceret, én, som tjener ens egne interesser. Hvad både den økonomiske krise, finansboblen, klimatruslen, den islandske askesky og den aktuelle græske tragedie viser er imidlertid, at prognoser altid er dømt til at tager fejl. De kan ikke tage højde for det uforudsete. Og det er altid derfra, balladen kommer. Det var også dér Marx tog fejl: En nok så stringent analyse på kendte vilkår giver, uanset hvor gode forudsætningerne er, aldrig noget sikkert bud på, hvad fremtiden vil bringe. Økonomer bliver altid overrumplede af verdens faktiske gang, skønt de ikke laver andet end at forudsige den. Det betyder ikke, at vi ikke skal prøve at forberede os på fremtidige forandringer og heller ikke, at vi ikke skal prøve at forudsige dem. Men vi skal bare kalkulere med den begrænsning, som er et livsvilkår for os mennesker som brikker i verdensaltet. Vi står ikke udenfor. Heller ikke vore samfund eller vore økonomier. Økonomi, statsadministration, PISA, energi, mode, kultur og vores indbyrdes forhold er i sidste ende forbundne med det globale stofskifte. Ikke desto mindre står den daglige, politiske og mediemæssige kamp i stor udstrækning om at definere, hvad der er sandt – og dermed nødvendigt at reagere på – med den hensigt at binde valget af løsninger op på bestemte løsninger på bestemte problemer med nødvendige tiltag til følge. Som om der ikke var tale om noget valg, men om objektiv nødvendighed. Vi har gjort mange ting for at løse de problemer, vi kender. Ofte støder vi imidlertid på mærkværdige paradokser. Vores biler har aldrig kørt længere på literen end nu, men til gengæld kører vi længere og mere, så miljøgevinsten forsvinder i den grå luft. Vi fragter mere og mere
gods til genbrugsstationerne, men mængderne vokser så voldsomt, at miljøbelastningen alligevel bliver større, vi bruger ganske vist lidt mindre papir til tryk og print, til gengæld er elforbruget for klodens computere, servere og internet vokset sig større end det samlede energiforbrug i flytrafikken. Vi indstiller os på et videnssamfund og overlader produktionen til udlandet. De fleste af os danskere er næppe klogere eller meget hurtigere end de udlændinge, der får en tredjedel eller mindre i løn for at lave det, vi selv slipper for. Til gengæld er konsekvensen, at vi så skal betale langt mere i underhold til den store gruppe danskere, som der ikke længere er plads til i den hjemlige produktion. Løsningerne er ikke altid at finde i det kendte og afprøvede. Somme tider må man ryste posen. Fremtiden skabes ikke af nødvendighed. Den er ikke forudbestemt. Til gengæld sker udvikling sjældent frivilligt, men som oftest af nød, når det ikke længere nytter at gøre mere og mere af det, som ikke virker. Så må man gribe til noget nyt og uprøvet. Deraf kan der opstå forandring. Når det kendte ikke længere virker, må der tænkes kreativt. Når det forudsigelige ligner en blindgyde, må der åbnes nye veje. Udvikling fremprovokeres som oftest af kriser – sjældent af lyst. Den indsigt blev i 1981 mejslet i sten til minde om frimenighedspræsten og højskolemanden Folke Trier Hansen: “Jeg bringer glædeligt budskab: Fjenden er i landet!” Et noget bombastisk udsagn må man sige, og lidt vel kækt til at kunne udbasuneres med overbevisning i dag. Ifølge Saxo var det det udråb, som sendebuddet Folke vækkede kong Vermund og hans kæmper med, da de var faldet hen i sløvsind og druk. Udvikling fremprovokeres af modstand. Når det kendte bryder sammen, må det ukendte prøves. Efter en periode, hvor vi kunne løse alverdens problemer ved at poste mere og mere brændstof på bålet, er vi nu ved et paradigmeskift. Vi må gøre noget andet, end det vi plejer. Og det er måske ikke så ringe endda. Claudi Clausen Redaktør
Fotos. Claudi Clausen: s. 1/forsiden: Frikvarter på Kolding Friskole og s. 12-15 og 24. Vilsted Friskole: s. 3. Mette Hinz Andersen: s. 5. Colourbox.com: s. 17. 2
Landet rundt Vilsted
Fællesspisning på Vilsted Friskole handler om mere end mad Vilsted Friskole har fra årets begyndelse indført en fælles madordning, hvor alle elever hver dag får serveret et ernæringsrigtigt måltid, som indtages i fællesskab i skolens gymnastiksal. Ordningen har været to år undervejs. Nogle lærere fra friskolen besøgte i 2007 Regnbueskolen i Herning, hvor de oplevede 140 elever blive bespist. Inspireret heraf blev det foreslået, at Vilsted Friskole skulle indføre noget lignende for sine ca. 100 elever. Bestyrelsen vedtog efter grundige overvejelser at lave et forsøg i januar i 2009 med fælles bespisning. Det blev modtaget så positivt, at skolen besluttede at indføre en permanent bespisningsordning – med de konsekvenser, det indebar. Der skulle f.eks. indrettes et institutionskøkken, hvilket alene løb op i 450.000 kroner – og der skulle ansættes en til at forestå det. Derudover skulle fire elever fra 3. til 8. klasse på skift hjælpe til i køkkenet fra klokken 8 til 12.45, hvor de samtidigt skulle lære lidt om sund mad og om, hvordan råvarerne skal håndteres og tilberedes.
Social opdragelse
Alle børn sidder ved ottemandsborde med faste pladser, hvor store og små sidder mellem hinanden. Her er det dog børnehavens førskolegruppe, der er på besøg.
Fællesspisningen foregår dagligt fra klokken 10.45 og er samtidig en træning i bordskik og sociale omgangsformer. Alle skal inden måltidet vaske hænder, de små skal måske have hjælp til at håndtere kniv og gaffel, maden bliver præsenteret, før den indtages, tallerkener og bestik skal samles sammen, og ingen rejser sig, før der er sagt velbekomme.
Store og små sammen Eleverne spiser sammen i de familiegrupper, de indgår i. Familiegrupperne er sammensat på tværs af klassetrin, og de mindste elever sidder sammen med en af de store, der kan hjælpe til, hvis det er nødvendigt. Som eksempler på, hvad der er blevet serveret siden årsskiftet kan nævnes: frikadellespyd med sherrytomater, agurk og brød. Pastasalat med kylling, karbonader med grønærter, gulerodsHver dag kl. 8.45 serveres der nybagt suppe, sandwich brød og frugt til alle på skolen. med torskerogn.
Eleverne fra 3. til 8. klasse kommer på skift i køkkenet tre dage om ugen. Her er Chris og Tobias ved opvasken.
Der serveres friskbagt brød hver dag. Prisen for første barn i ordningen er 250 kroner om måneden. For andet barn betales der 200 kroner, og er der flere børn i familien, spiser de med gratis. CC 3
Kampen for miljøet og slaget om det Grønne Flag Camilla og Cecilie kigger sig omkring. De er ikke helt tilfredse! De træder over en filtret bunke smågrene og går længere ind i lysningen, hvor træerne udenom tårner sig op som værnende kæmper. Pludselig begynder de to 6. klasse-piger at pege rundt og snakke i munden på hinanden; det virker, som om de endelig har fundet det helt rigtige sted.
På Fænøsund Friskole i Middelfart er det endelig blevet forår. Himlen er høj og blå, og solens varme stikker så småt varmt på huden. Det er alle tiders ramme for endnu en omgang af grøn emneuge. Børnehaveklassen og 1. har pakket skolebøgerne i tasken og holder udeskole kombineret med friluftsliv. 2.-3. klasse har bl.a. fået tilsendt nogle robuste sække, så de kan komme rundt i området og samle affald og skrald, som nogle mennesker vist “er kommet til at tabe” i naturen., og 4.-5. klasse har slået dagslejr ved skolens nye bålhytte og har været ude med fingrene i den omkringliggende natur for at finde ingredienser, de kan lave mad af og efterfølgende skrive en kogebog om. 8.-9. klasse er ikke med i år; de skriver eksamensopgave i projekt, men til gengæld er 6.-7. klasse dobbelt så aktive. Som sædvanlig er det nemlig den årgang, der har det fulde ansvar for, at Friluftsrådets krav overholdes, så skolen for 4. år i streg kan hejse det Grønne Flag.
Slaget går i gang for 6.-7. klasse Forberedelserne begyndte for klassen en tirsdag formiddag ugen før emneugen. Eleverne fik forskellige nyttige informationer og skulle tage stilling til, hvilket område de ville arbejde indenfor. Emnet for ugen var ”Friluftsliv”, og et af kravene var, at de netop skulle undersøge området med henblik på dette. Eleverne valgte sig derfor bl.a. ind på forskellige udendørs sportsgrene, som de skulle gå i dybden med. Der blev også oprettet en enkelt PR-gruppe og en 4
Mountainbike-gruppen på tur.
”Hindsgavl-gruppe”, som skulle undersøge kommunens planer for halvøen og komme med forslag til indsatsområder, som kunne forbedres. Allerførst blev der dog snakket om, hvad friluftsliv og bæredygtighed har med hinanden at gøre, samt undersøgt, hvad Naturbeskyttelsesloven siger. Så kom mandagen, og emneugen blev skudt i gang. Som noget af det første kontaktede den enkelte gruppe den klub, de skulle undersøge, og fik lavet aftaler med dem, så de kunne komme på besøg og få stillet en masse spørgsmål. ”Jeg er faktisk meget interesseret i mountainbikeløb, men jeg ved ikke, hvor meget man skal regne med, startudstyret koster,” siger Benjamin.
”– Det er lidt u-fedt, at man er nødt til at køre til en anden by, hvis man vil gå til klatring og bruge kroppen på den måde,” fortsætter Rasmus. ”– Det er jo ikke særlig bæredygtigt!” ”– En forhindringsbane,” bryder Christian ind. ”Det er dét, vi skal få kommunen til at lave ude på Hindsgavl halvøen!” Tankerne drønede derudaf i hovederne på eleverne, og i Hindsgavlgruppen sprang idéer frem til indsatsområder. Faktisk endte det med, at gruppen delte sig i to for bedre at kunne koncentrere sig om hver sit indsatsområde. Camilla og Cecilie havde fået en idé, og Christian, Thor og Kedde en anden, og dét skulle undersøges.
Hvorfor i alverden er der ingen shelters? I Middelfart Kommune har man en ambition om at være en Grøn Vækst-Kommune, og det har bl.a. resulteret i stor fokus på Hindsgavlhalvøen, hvor man bl.a. har anlagt en dyrehave og har planer om et informationscenter og meget mere – alt sammen med interesse i mennesket og naturen. Da Fænøsund Friskole nærmest har baghave op til dette skønne naturområde, var det oplagt at undersøge det nærmere. Ret hurtigt stod det klart for Hindsgavlgruppen, at der manglede noget. Hvis kommunen gerne ville have folk ud i naturen og lære om den, hvorfor havde den så bl.a. ikke tænkt over placeringen af shelters i området? Naturen er alle vegne, men der er ingen steder at overnatte eller holde hvil i læ og slet ikke for større grupper – f.eks. fra institutioner! Det undrede Camilla og Cecilie, som syntes, det måtte være oplagt, at skolegrupper havde mulighed for at kom-
me ud og f.eks. overnatte disse steder sammen med en lærer, som kunne undervise dem midt i naturen. Pigerne pakkede derfor kameraet og tog ud på Hindsgavl halvøen for at finde nogle brugbare steder, hvor kommunen kunne placere nogle shelters.
Man kunne også anlægge en forhindringsbane
Drengene var mere optaget af fysik. ”Naturen er flot og alt det dér, men jeg gider ikke ta’ derud for at se på dådyr og sådan noget,” fortæller Daniel. ”Jeg vil gerne ud i naturen, men så skal jeg aktiveres f.eks. af en forhindringsbane, hvor jeg kan konkurrere. Det ville være fedt!” Derfor brugte drengene fra Hindsgavl-gruppen også tid på at tage ud og affotografere et område, hvor de mente, at man kunne placere en sådan en. ”Den skal selvfølgelig laves af naturmaterialer og ligge strategisk godt mht. adgang, dyrene, falde naturligt ind i landskabet osv.” Drengene brugte god tid til at planlægge, hvilke slags forhindringer der skulle være og til at tegne deres idéer ned på en transparent, som kunne lægges over fotografierne. Samtidig arbejdede de andre grupper også videre med deres emner. Nogle af eleverne undersøgte mulighederne for mountainbikeløb og ud over at fremstille cykelrutekort, som andre kunne Johanne og Klara skriver rapport til Friluftsrådet. bruge, var de og-
så selv en tur på jernhesten rundt i skovene med en mountainbikekører. En anden gruppe fremstillede en flot bålhyttemappe med lege, bålmad m.v., som kunne bruges ude ved skolens bålhytte, og en helt tredje gruppe undersøgte, hvor meget tid skolens yngste elever var udenfor i den friske luft kontra de ældste, og om de var gode til at smide ting i skraldespandene, eller om det bare røg på jorden m.v. Alt i alt arbejdede hele 6.-7. klasse koncentreret for Grønt Flag og for endnu en gang at huske alle andre og hinanden på, at grøn bæredygtighed er muligt alle vegne – også ved udendørssport og ved aktiviteter.
4.-5. klasse har aktiviteter ved bålhytten.
Mette Hinz Andersen Klasselærer for 6.-7. klasse på Fænøsund friskole
Tjek eventuelt Friluftsrådets hjemmeside om Grønt flag – Grøn skole på http://www.groentflag.dk 5
Kandidaterne til anden runde af ekstremismetilsynet er fundet Skolestyrelsen har netop afsluttet sit ekstremismetilsyn af de første fem ud af 25 frie grundskoler – uden at være stødt på udemokratiske elementer. I næste skoleår skal de næste fem skoler ses efter i sømmene. De er nu udpegede. Det drejer sig om Friskolen i Bramming, Reventlow Lilleskole og Borup Privatskole. Og det er Den Moderne Kulturelle Skole i Gjellerupparken ved Århus og Al Huda Skolen i Mjølnerparken på Ydre Nørrebro.
De tre første skriver ikke, som de skal, på deres hjemmeside, at de vil forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Udvælgelsen af de to indvandrerskoler begrundes med frygten for, at de isolerer sig ved at bo og gå i skole i det samme miljø. Friskolen i Bramming, Den Kulturelle Skole og Al Huda Skolen er tilknyttet Dansk Friskoleforening, Reventlow Lilleskole er medlem af Lilleskolerne og Borup Privatskole af Danmarks Privatskoleforening.
Uddannelsesinstitutionerne tegner danmarkskortet ‘Danmark, der knækker’ og hele udkantsproblematikken kan også aflæses i, hvor de 18 til 29 årige bevæger sig hen. De flytter til de større byområder, hvor uddannelsesmulighederne og uddannelsesinstitutionerne er mange. Tal fra Statistikservice.dk understreger alvoren. Udkantsområderne mister unge. Med undtagelse af Esbjerg er det særligt Jyllands vestkyst, der får en skæv aldersfordeling og faldende befolkningstal, men også i yderområderne på Fyn og Sjælland sker det samme. På kortet oplever de kommuner, der er farvede røde, den største fraflytning (mellem 6 og 14% fraflytning af unge mellem 18 og 29 år), mens de mørkegrønne kommuner oplever den største tilflytning (0 til 10%). 6
Skolelederne mod offentliggørelse af test 92% af skolelederne i folkeskolen synes, det er en dårlig idé at offentliggøre resultaterne af de nationale test. Det syntes også Bertel Haarder – tidligere: “En lærer skal kunne evaluere sine elever i tillid til, at resultaterne ikke videregives”. Men nu er han blevet indenrigs- og sundhedsminister, og statsminister Lars Løkke Rasmussen har slået fast, at karaktererne skal offentliggøres alligevel. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning har for Politiken sammenlignet 61 forskellige undersøgelser af testresultater, og de viser, at de fremmer indlæringsformer, som vi ved er ringere, og nedprioriterer den del af fagligheden, som ikke kan testes. Skolelederne tror kun, det vil skabe usund konkurrence, som ikke vil komme eleverne til gavn.
Koncert på friskolen
Geografisk set er det slående, at tilflytningen sker til en meget lille del af landet. Det er de klassiske uddannelseskommuner i Aalborg, Odense, Århus og København, som tiltrækker de unge. Men det er ikke kun de gængse udkantsområder, der mister unge. Også kommunerne nord for København mister unge. Hørsholm har f.eks. en fraflytningsprocent på godt 12.
Levende Musik i Skolen – LMS – tilbyder udvalgte koncerter til friskolerne til en pris på 3.600 kr. plus moms. Normalt samarbejder LMS med kommuner, så det er et særligt tilbud, hvor friskolerne kan prøve ordningen i skoleåret 2010 til 2011. I forbindelse med koncerterne, som genremæssigt spænder vidt, udleveres der et undervisningsmateriale, som kan bruges før og efter koncerten. Koncerterne skal både give eleverne en kunstnerisk og en faglig oplevelse. Se mere på www.lms.dk eller kontakt Gitte Abildtrup Møller eller Pernille Flensted Kallmayer på 86 19 45 70 eller lms@lms.dk. Koncerterne fordeles efter “førsttil-mølle-princippet”.
Nyt fra Landsformand Ebbe Lilliendal
...Efter landsmødet 2010 Fra Dansk Friskoleforenings side: endnu en stor tak til alle, som lagde vejen forbi Hotel Faaborg Fjord d. 24.-25. april. I var med til at gøre landsmødet til en flot oplevelse og tak for de mange input, som vil indgå i foreningens arbejde i det kommende foreningsår. Velkommen til de nye hovedstyrelsesmedlemmer: Anne Tribondeau og Uffe Kirk. Vi ser frem til et godt samarbejde med jer i hovedstyrelsen. En velkomst til to nye betyder også en afsked med to nu tidligere hovedstyrelsesmedlemmer. Jane Jensen valgte efter en årrække i hovedstyrelsen ikke at genopstille.
Tak til Jane for en flot indsats og dit store engagement for friskolesagen i hovedstyrelsesarbejdet. Også tak til Ane Fabricius, som indtrådte som suppleant midt i valgperioden, og vi respekterer, at Ane ønsker fuldt fokus på skolen derhjemme og derfor sender stafetten videre. Husk at sætte kryds i kalenderen den 7.-8. maj 2011, hvor vi holder landsmøde på Hotel Nyborg Strand. Her skal vi blandt andet fejre Dansk Friskoleforenings 125 års fødselsdag.
Første møde med undervisningsminister Tina Nedergaard Vi har netop haft møde med vores nye undervisningsminister Tina Nedergaard. Mødet var præget af stor interesse fra ministerens side over for friskolerne. Vi drøftede blandt andet friskolernes elevgrundlag. I den sammenhæng var det fint at kunne henvise til foreningens socioøkonomiske analyse fra foråret 2009, som jo viser, at der er langt flere ligheder end forskelle med hensyn til den baggrund, eleverne har på friskolerne og i folkeskolen. Vi tager vores anpart af såvel tosprogede, specialundervisningskrævende og ressourcesvage elever. Ikke uventet var specialundervisningen også et stort emne i vores møde med ministeren. Vi mærker tydeligt, at vi har en minister, der har stort fokus på denne sag. Ikke kun på vores område, men specialundervisningen generelt i grundskolen. Det er tydeligt for enhver, at der er en grænse for, hvor store midler der kan tages fra »normal-undervisningsområdet« og flyttes til specialundervisningsområdet. Smertegrænsen på vores område er nået, og det er vigtig nu at få analyseret friskolernes specialundervisning for at kunne finde en løsning fremadrettet. Vi rundede også den såkaldte »vippeordning« eller heltidsfritidsordningen. Det er helt tydeligt, at kommunerne
sparer store beløb på, at friskolerne af hensyn til børnene optager dem i heltidsfritidsordninger på samme tidspunkt, som kommunerne overflytter børnene fra børnehaverne til de kommunale sfo’er. Vores synspunkt er, at pengene bør følge barnet, uanset om de overflyttes til en kommunal sfo eller en friskoleordning. Dybest set bidrager friskolerne jo til kommunens opfyldelse af pasningsgarantien, uden at det koster kommunerne én krone. Det er ikke fair. Afslutningsvis drøftede vi fripladsordningen med ministeren. Vi oplever en fripladspulje, som har stået i stampe siden midten af 90’erne. Vores ønske er, at der finder en genopretning sted i forhold til elevtalsudviklingen. Det er meget vigtigt, at både staten og den frie grundskolesektor fælles gør det til en reel mulighed for alle at vælge et alternativ til den offentlige skole. Ingen af os ønsker en social slagside. Fripladspuljen er et godt bolværk mod netop det, men så bør puljen justeres. Tak til undervisningsminister Tina Nedergaard for en meget konstruktiv og åben dialog. Det tegner godt for samarbejdet fremefter.
Nyt fra »ekstremismetilsynet« Der var ikke noget at komme efter i forhold til skolernes opdragelse/undervisning i demokrati på de første fem skoler, da Skolestyrelsen for nyligt afsluttede de første fem tilsynsbesøg ud af 25 i alt – kaldet »ekstremismetilsynet«. Nu er de næste fem skoler valgt ud, og igen er der udvalgt to skoler fra gruppen af friskoler med 100 procent tosprogede elever. Både i første og igen her i anden runde udgør denne gruppe af skoler 40% af de udvalgte skoler, selv om gruppen totalt set kun udgør 4,3% af de frie grundskoler.
Ved søsætningen af det nye tilsynskoncept fik vi udtrykkeligt at vide, at det ikke var specielt rettet mod frie grundskoler med overvægt af elever med anden etnicitet end dansk. Det kan for mig kun betyde, at der ved udvælgelsen af de resterende 15 skoler ikke vil være nogen friskoler med overvægt af tosprogede elever. Alternativt mener jeg, det vil være på tide at stå frem og klart udtrykke, at hensigten faktisk var endnu engang at pålægge netop denne gruppe friskoler et ekstraordinært tilsyn. Jeg venter spændt på udvælgelsen af skoler til de næste runder i »ekstremismetilsynet«. 7
B 139:
Socialdemokratisk enegang Argumenter for og imod ved førstebehandlingen den 22. april i Uddannelsesudvalget. Regeringen finder, at der med forslaget vil være tale om en kraftig stramning af friskoleloven og en kraftig begrænsning af forældrenes muligheder, som uden tvivl vil medføre, at frie grundskoler må lukke, da de ikke længere vil kunne modtage statstilskud, altså en række af de eksisterende frie grundskoler vil vi skulle lukke som følge af dette forslag. Regeringen er derfor ikke indstillet på, at vi strammer reglerne yderligere i forhold til friskolerne, da vi mener, at hensynet til eleverne på de skoler, der er små, og hensynet til forældrenes ret til at beslutte over deres børns undervisning vejer langt tungere.
Forslag om uafhængigt tilsyn med friskoler og private grundskoler samt øget krav til skolestørrelse
Undervisningsminister Tina Nedergaard (V)
Det skal ikke være sådan, at friskolerne selv kan vælge deres tilsynsførende. Det skal være en uafhængig tilsynsførende, som kan være kommunen, som det er i dag, og eventuelt ved at Undervisningsministeriet også kan tilbyde sig som tilsynsførende. Der kommer desværre jævnligt historier med friskoler, som har forskellige typer af enten faglige eller andre problemer. Vi er optaget af, at der skal være nogle skærpede krav til, hvornår man kan starte en friskole. I forhold til størrelsen vil jeg sige, at det jo heller ikke er nogen hemmelighed, at Socialdemokraterne er optaget af, at der skal være en sådan størrelse, at der faktisk er en vis faglig volumen. Der skal være et vist antal elever, for at der er en rimelig sandsynlighed for, at man kan have en linjefagsdækket undervisning, at man har en mulighed for at have en ledelse, der kan fungere i forhold til en større enhed, og at man har en mulighed for at arbejde med forskellige pædagogiske metoder, herunder holddannelse, aldersintegreret undervisning osv..
Christine Antorini (S)
Hvis der er noget, som har kolossal betydning for yderområder og landdistrikter, så er det muligheden for at starte en privat skole. Det skaber sammenhængskraft og stimulerer lokalsamfundet. Men Socialdemokratiet vil hellere have en stram central styring og lukke en række mindre skoler, som er livsnerven i mange lokalsamfund. Lukker de små skoler, mistes et meget vigtigt samlingspunkt, og så flytter folk. Med disse bemærkninger skal jeg sige, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte beslutningsforslaget.
Colette L. Brix (DF) 8
Det Konservative Folkeparti kan selvfølgelig heller ikke støtte forslaget. Det er meget mærkværdigt, at Socialdemokraterne nu retter et frontalangreb mod de små friskoler i yderområderne. Det er også underligt, fordi Socialdemokraterne netop har været med til at vedtage en ændring af friskolelovens regler om tilsyn med undervisningen. Loven er ikke trådt i kraft endnu, men alligevel fremsætter Socialdemokraterne allerede nu et forslag om at ændre loven. Jeg ville have forventet, at Socialdemokraterne ville have stået ved deres egen lovgivning, og jeg synes, det er utidigt, at man forsøger at lave loven om, før den er trådt i kraft.
Rasmus Jarlov (KF)
V o V p g r e in v H r s s d I h k i s s k D f g v t g
d-
se
Forslaget øger elevtalskravet for tilskud til minimum 50 elever fra de nuværende 32 og vil erstatte det forældrevalgte, eksterne tilsyn med et kommunalt eller statsligt.
Vi vil altså ikke vil være med til yderligere at forringe muligheden for at opstarte mindre lokale friskoler. Vi ville ønske, at regeringen ikke pressede kommunerne økonomisk med det resultat, at de skærer ned hele tiden. Vi ville ønske, at kommunerne ville prioritere at opretholde også mindre folkeskoler. Men når nu det ikke er tilfældet på grund af den politik, der er blevet ført fra regeringens side, så vil vi altså ikke forhindre engagerede landsbyforældre i at tage sagen i egen hånd og åbne friskoler.
Johanne Schmidt-Nielsen (EL)
Vi vil af mange forskellige grunde i SF gerne værne om forældrenes ret til at oprette frie grundskoler. Vi skal have frie grundskoler som et værn mod en potentielt totalitær statsskole. Vi skal have frie grundskoler, fordi forældrenes grundlovssikrede ret til at bestemme over deres børns undervisning er en væsentlig værdi i det danske samfund. For indeværende rækker den nuværende lovgivning, må vi sige. Hvis man endelig vil begrænse muligheden for at oprette friskoler, skal man ikke fremsætte et forslag, der gør det muligt fortsat at oprette skoler i større byer, hvor der er størst elevgrundlag, fordi der i forvejen er alt for stor søgning til friskolerne. I København er der en særlig problemstilling i forhold til at bibeholde ressourcestærke elever i folkeskolen; friskolefrekvensen nærmer sig de 30 pct. i København. Det er et problem, man ikke kender på samme måde fra de andre storbyer i Danmark, og som man slet ikke kender fra landdistrikterne og udkantsdanmark. Det her S-forslag indebærer, at man kan oprette frie skoler i store byer, hvor der er et stort elevgrundlag, men ikke i provinsen, hvor vi langsomt er ved at lukke og slukke for både sygehuse, politistationer og skoler. SF kan derfor ikke støtte forslaget.
Pernille Vigsø Bagge (SF)
Jeg har lyst til at indlede med at sige, at det er med friskolelovgivningen, som det er med udlændingelovgivningen, der lovgives uafbrudt. Det betyder bare, at der er lovgivet rigtig mange gange på det her område, også siden 2001, hvor vi fik en borgerlig regering. Vi synes i Det Radikale Venstre, at det er vigtigt, at der er reelle muligheder for, at forældrekredse kan skabe deres egen skole. Det er, fordi skolen jo ikke er værdifri, og det er folkeskolen heller ikke. Jeg kan ikke på Det Radikale Venstres vegne anbefale endnu en stramning af mulighederne for de frie skoler, og derfor må vi afvise Socialdemokratiets forslag.
Marianne Jelved (R)
Liberal Alliance ser ingen grund til at øge kontrollen med friskolerne. Med en mere omfattende tilsynsordning, som Socialdemokraterne foreslår nu, og som Konservative foreslog sidste sommer, kan det blive starten til enden for friskolerne, som vi kender det. Liberal Alliance er store tilhængere af de danske friskoler, og det er vigtigt, at vi lader friskolerne styre sig selv og ikke lader dem blive ofre for en stadigt tiltagende kontrolfiksering i det danske samfund. Vi staver Friskoler med stort F...., som jeg har udtrykt det fra folketingets talerstol. At Socialdemokraterne i deres forslag vil hæve antallet af elever i friskolerne for at de berettiges til offentlig støtte viser, at de er ude af trit med de udfordringer, vi står over for i Danmark, hvor eks.vis udkantsområderne affolkes.*
Det andet er, at vi jo har en generel proVillum Christensen (LA) blemstilling, som vi gerne vil kigge nærmere på, nemlig at selv om vi også her i Folketinget har strammet f.eks. anmeldelsestidsfristen, hvis man ønsker at oprette en friskole, for at man ikke etablerer protestskoler i stedet for friskoler, ser det ud til, at den lovgivning ikke virker. Det er faktisk sådan, at der er flere, der opretter friskoler i dag, end da vi vedtog lovforslaget, der skulle stramme op for at kunne lave de såkaldte protestskoler.
Jeg kan ikke love, at vi ikke gør det en gang til, selv om der ikke har været flertal for det her under debatten. Christine Antorini (S) * Liberal Alliance er ikke repræsenteret i Uddannelsesudvalget, men Friskolebladet har fundet det fair, at partiet, som er repræsenteret i Folketinget, også fik lejlighed til at udtale sig. Det har det så gjort efterfølgende.
9
Debat:
Vi må give friskolerne arbejdsro Socialdemokraternes beslutningsforslag om øget krav til skolestørrelsen var til behandling i folketingssalen forrige uge. I øjeblikket skal der være mindst 32 elever, for at man kan oprette en friskole. Men den grænse ser Socialdemokraterne gerne hævet til over 50 elever. Det har den betydning, at 47 af landets friskoler må dreje nøglen om, da de i øjeblikket har et elevtal mellem 32 og 50. Det vil være en katastrofe, hvis Socialdemokraterne får magt, som de har agt. Det vil for det første være et brud på en god dansk tradition, og for det andet vil det smadre mange mindre bysamfund landet over. Ingen af delene kan danskerne være tjent med. Jeg er meget enig med den tidligere undervisningsminister, der i forbindelse med behandlingen af den netop vedtagne L 121, sagde, at ”en markant stramning af kravet om skolestørrelse vil føre til lukning af rigtig mange friskoler”. De 50 elever, som Socialdemokratiet nu foreslår, vil betyde, at næsten 47 friskoler kommer i klemme og må lukke. Det svarer til 15 pct. af de frie skoler. Det vil være en farlig vej at gå, da det i høj grad er i landets yderdistrikter, skolelukningerne vil ramme, og dem vil vi i stedet gøre en del for at forbedre forholdene for.
I den sammenhæng må vi ikke glemme de frie skolers berettigelse - de skal være et reelt alternativ til den offentlige skole. Med skærpede krav vil det ganske enkelt blive vanskeligere at starte en friskole, og det er måske det, Socialdemokratiet gerne vil have, at det skal være. Jeg synes, at vi anstændigvis må følge konsekvenserne af den regelændring, som vi foretog med det lovforslag, som der var stort flertal bag, inden vi fra centralt hold begynder at lave yderligere ændringer, og før loven i øvrigt overhovedet er trådt i kraft. Den træder først i kraft til august i år. Vi må give friskolerne arbejdsro til at udføre det arbejde, som de er så gode til, uden at vi politikere kommer løbende med nye lovgivnings- og beslutningsforslag. Vi på Christiansborg må blive bedre til at udvise tillid til, at andre kan gøre det mindst ligeså godt – hvis ikke bedre – uden konstant indblanding. Britta Schall Holberg MF, Venstre Ordfører for Frie Skoler (Højskoler, Efterskoler, mv.)
Myndighed, mildhed og munterhed De Frie Skolers Fællesmøde, Ollerup Gymnastikhøjskole 11. - 13. november 2010 ”Fuck autoriteterne!” Sådan stod der at læse på siden af et S-tog for et par år siden. I 40-året for studenteroprøret kunne det ses som en hilsen fra dagens unge i 2008 til de unge fra 1968, der dog dengang kunne samle deres autoritetsoprør i det noget mere selvironiske udråb: ”Det er forbudt at forbyde!” Man kunne med studenteroprøret tale om en vending i forhold til autoriteterne og autoritet i vores samfund. En vending som grundlæggende er irreversibel. Vi kan ikke, skulle vi ønske det, gøre vendingen om! Autoriteterne og de autoritære er ”afsløret”, og vi har lært at se dem, når de stikker hovedet frem – og vi følger dem kun, hvis vi er enige med dem, får egen gevinst af det, eller bliver tvunget til det! Det har været godt og demokratisk nødvendigt, at vi lærte at klæde magtbrynde og magtmisbrug af, men i kampens hede tabte vi måske noget på gulvet: myndigheden. Det at andre mennesker med udgangspunkt i det fælles bedste udstikker linjer, som vi i respekt for det forpligtende fællesskab følger. Myndighed, til for10
skel for autoritet, fordrer ikke underlæggelse og kan ikke forbindes med tvang. Myndighed forudsætter mildhed og munterhed. Et samfund, der vil bygge på myndighed, skal bebos af myndige mennesker. Men hvad er et myndigt samfund, og hvad er et myndigt menneske? – og hvordan opnår vi det? Det er de spørgsmål, som Frie skolers fællesmøde vil forsøge at belyse, og vi gør det som sædvanlig ved at sætte temaet og spørgsmålene under lup fra forskellige vinkler: filosofisk, pædagogisk, socialpolitisk, kulturelt, religiøst og kunstnerisk. Og så selvfølgelig drage vores grundtvigske tradition med ind i samtalen. Så velkommen til et myndigt, mildt og muntert fællesmøde. Ingegerd Auken, Per Slyngborg, Uffe Strandby, Thorstein Balle Programmet er under udarbejdelse og bringes senere. Men tid og sted er på plads!
Hvem skal have N. F. S. Grundtvigs Pris? Grundtvigsk Forum har indstiftet en hæderspris på 25.000 kroner. Du kan være med til at indstille prismodtagere. Prisen gives til ”en person eller en institution, der i en bred, offentlig sammenhæng i ord, handling eller i kunstnerisk udtryk har formidlet kendskab til Grundtvig eller i enestående grad gjort det grundtvigske gældende og arbejdet for forståelsen af den uløselige sammenhæng mellem religion, historie og fællesskab i en bred offentlighed”. Baggrunden for oprettelsen af prisen er at påskønne alternativer til forestillingen om, at mennesket er et frit i luften svævende historieløst individ, der begynder fra nul og har nok i sig selv. Her skal N.F.S. Grundtvigs pris ses som en anerkendelse af personer eller institutioner, der arbejder for et grundtvigsk menneskesyn i et moderne samfund. Grundtvigsk Forum og Grundtvig-
SEVERIN
Akademiet indbyder alle til at komme med gode ideer til, hvem der skal have prisen på den første uddeling, der finder sted i forbindelse med foreningens årsmøde i oktober 2010. Prisen er på 25.000 kroner og uddeles i 10 år. Forslag til prismodtagere (navn, adresse samt en kort motivation) skal sendes til bibliotekar Liselotte Larsen, ll@vartov.dk – senest den 1. september 2010. Læs mere om Grundtvig og prisen på www.grundtvig.dk For yderligere oplysninger: Birgitte Stoklund Larsen, GrundtvigAkademiet, bsl@vartov.dk – 33 73 28 11 Grethe Tornberg Hansen Grundtvigsk Forum, Vartov Farvergade 27, 1463 København K © Mikala Sørensen
11
Grundtvig og Kolding Friskole Med Grundtvig-eksperten Ulrik Overgaard som konsulent for friskolens egen afklaringsproces Kolding Friskole har 177 elever fra børnehaveklasse til 9. Den blev oprettet i 1982 for at skulle udgøre et alternativ til folkeskolen ved bl.a. at prioritere oplevelse og kreativitet og ved i stor udstrækning at anvende projektarbejde. Den begyndte i en tidligere restaurant, men “der gik 27 år, før vi i 2009 kunne indvi vores eget fysiklokale, som enhver folkeskole jo havde allerede i 60erne. Det viser, hvor langt og sejt et træk, det er for en friskole, som starter op i en gammel restaurant”, fortalte skoleleder Knud Nørregaard under rundvisningen. Det, man først bemærker, er imidlertid, at friskolen ligger i en skov, Bramdrup Skov, der omgiver den på alle sider. Mange af børnene tilbragte frikvartererne der. Ikke desto mindre er Kolding Friskole en byskole. Med sine 57.000 indbyggere er Kolding endda en større provinsby, hvilket bl.a. giver sig udslag i, at friskolen har lange ventelister. Det er ikke ualmindeligt, at forældre skriver børnene ind allerede ved fødslen. Skønt skolen blev til i et tidstypisk sammenrend af gamle grundtvigske og nye reformpædagogiske idéer, oplever skolen i dag, at fagligheden trænger sig på og skaber behov for at kunne sætte ord på den praksis, som har udviklet sig til en indforstået selvfølge. På skolens hjemmeside (www.kolding-friskole.skoleintra.dk) står der: “Kolding Friskole er inspireret af den Grundtvig-Koldske skoletradition på flere måder. Tydeligst træder det måske frem i fortælletraditionen og i fællessangen. Men også idéerne om almen dannelse, om samtalen og om motivationens betydning for elevernes glæde ved og udbytte af at gå i skole har rødder tilbage til Grundt12
En del af de nyere skolebygninger, med legepladsen i forgrunden.
vig og Kold.” Men det er ikke nok længere! – for hvad betyder det i den pædagogiske praksis, og hvad siger det om læringsformer og om nytten af projektarbejde, fortælling og kreative aktiviteter?
Forskellige pædagogiske traditioner mødes For fire år siden kom der en ny familie til skolen. Faderen Christoffer Kjær, der er e-læringskoordinator ved E-læringsenheden ved Syddansk Universitet (det hedder det altså), var vant til at beskæftige sig med læring og pædagogik på en måde, hvor begreberne var noget mere stringente end på friskolen. Christoffer Kjær stiftede bekendtskab med friskoletraditionen i praksis og oplevede, at projektarbejdet fyldte meget, at der var god plads til den enkelte og til forskellige arbejdsformer. Men hvad betød det grundtvigkoldske i den sammenhæng? Akade-
mikeren Christoffer Kjærs nysgerrighed blev pirret af, at godt nok blev der gjort noget, som tilsyneladende fungerede, men hvorfor? – Det blev ikke italesat – og mange friskolefolk blev selv uldne i mælet, når de blev spurgt om, hvad pædagogikken gik ud på.
Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik På dette tidspunkt blev Kjær i Friskolebladet opmærksom på, at cand.theol. Ulrik Overgaard havde forsvaret en ph.d.-afhandling ved Aarhus Universitet om den grundtvigkoldske pædagogik (”Den grundtvigkoldske grundskolepædagogik – historisk, systematisk og empirisk belyst”, 2009). Kjær fik fat i bogen – og inspireret heraf blev der i samarbejde med bestyrelsen nedsat en planlægningsgruppe. Den bestod af Christoffer Kjær, som i mellemtiden var blevet medlem af bestyrelsen, skoleleder
– hvad har de med hinanden at gøre?
og tydeliggøre Kolding Friskoles pædagogiske profil og skabe en fælles forståelse blandt medarbejdere, forældre og elever om skolens værdigrundlag og den grundtvig-koldske pædagogik. Desuden var det et ønske at kunne gøre skolens profil tydelig og forståelig over for omverdenen – og over for nye medarbejdere. Det havde ikke altid været let.
Forløbet Børnehaveklasseleder Jane Riis Lagoni med nogle af børnene.
Knud Nørregaard og Christian Friborg, der er formand for skolens medarbejderåd og souschef.
Grundtvig på Kolding Friskole
Souschef Christian Friborg.
Projektet, der blev sat i værk i 2009 fik navnet: “Grundtvig og Kolding Friskole. Har de to noget med hinanden at gøre?” Formålet var at bevidst-
Som konsulent under forløbet hyrede friskolen Ulrik Overgaard, som efter eget udsagn oplevede det som forfriskende for en stund at forlade de akademiske cirkler og arbejde mere jordnært. Planlægningsgruppen aftalte med Ulrik Overgaard, at han fra efteråret 2009 til marts 2010 skulle besøge skolen fem gange.
bets og fortællingens betydning og praksis. 11. marts blev der afholdt et Grundtvig-arrangement for alle forældre, hvor det bl.a. blev diskuteret, hvordan man i dag driver skole med inspiration fra en næsten 200 år gammel tradition.
Fortælling og forpligtende fællesskab Ulrik Overgaard indledte med at fortælle, at mange friskoler definerede sig ved et “følt fællesskab”, et underforstået poetisk-ideologisk grundlag, som hverken var sprogliggjort eller defineret. Det kunne skabe sammenhold indadtil – men udadtil gik det slet ikke i dag! Overgaard opererer med fem kerneområder i den grundtvigske tradition:
! Fortælling og det levende ord ! ! ! !
De forpligtende fællesskaber Holdningsskole og frisind Dannelsessynet Historie, poesi, religion
Konsulenten på besøg Ved første besøg på skolen i november 2009 fortalte Overgaard om resultaterne af sin undersøgelse af friskolerne. 11. januar 2010 var han “flue på væggen” og observerede undervisningen ved som en anden tilsynsførende at besøge så mange klasser og fag, han kunne nå rundt til på en dag. 29. januar foretog han fokusgruppeinterviews med medarbejderne i tre grupper. 26. februar var hele dagen sat af til workshop med personale og bestyrelse. Overgaard sammenfattede sine analyser fra samtalegrupperne, og deltagerne diskuterede fællesska-
Af dem blev det forpligtende fællesskab og fortælling valgt som de to temaer, som der i første omgang skulle fokuseres på.
Tiden er moden Det centrale udgangspunkt for Overgaard var, at en afklaring af en skoles pædagogiske grundlag skal ske lokalt, hvis det skal give mening. Desuden skal den være resultat af en samtale mellem de involverede: personale, bestyrelse og forældre. Konsulentens rolle var at skabe rum for den samtale og “være den væg, de kunne spille bold op ad”, som bestyrelsesformand Lone Toftild sagde. 13
Overgaard fandt i øvrigt, at interessen for at beskæftige sig med den grundtvig-koldske arv var voksende. Mange unge lærere og forældre var famlende, men de ville gerne. Det gjaldt også forældrene. “De forventer, at en friskole er en holdningsskole. De er måske ikke selv indstillede på, at de selv skal bære den. De opfatter det overvejende som en skolesag, men alligevel er det helt afgørende, at man ikke giver køb på at være holdningsskole”, sagde Ulrik Overgaard. “En grundtvigsk friskole opstår i samtalen, og den er der vilje til”.
Pædagogikken skal begrundes Lone Toftild fortalte, at “traditionen på skolen var vokset frem, uden at der var sat mange ord på det. Vi ville skabe rammer for en diskussion om vores grundlag og sætte ord på det, så Bestyrelsesformand det kan blive Lone Toftild. skrevet ned”. Jane Riis Lagoni, der er børnehaveklasseleder, bekræftede synspunktet og sagde, at “lærergruppen var bevidst om, at der var en overordnet hat over det hele”, men at der manglede ord for det. Hun havde selv erfaret, at fortællingen kunne skabe et særligt, fælles rum, som gav en intens oplevelse i ligeværd. Fortællingen kunne fortrylle. Christoffer Kjær gav som begrundede for arbejdet med skolens grundlag: “Vi er nødt til på et hvilket som helst tidspunkt at kunne forsvare og begrunde vores pædagogik og praksis”, og han oplever også tiden nu som mere moden til det. Hvad der måske tidligere blev opfattet som flippet, var nu det, der efter14
Overgangen mellem skolen grund og Bramdrup Skov er blød, da træer og skovbund når helt frem til legearealerne.
spurgtes af erhvervslivet: Det kreative og unikke. Tidligere blev friskolen ifølge Lone Toftild ofte mødt med spørgsmål som: “laver eleverne nu nok?”, “lærer de i det hele taget noget?”, eller “laver de nu plancher igen!?” I dag er der større forståelse for, at læring kan foregå på flere forskellige måder, og at det, der måske for et utrænet øje ser ud til at være ‘tant og fjas’, faktisk kan være læring af høj karat. I den forbindelse er det vigtigt at kunne sætte ord på, hvorfor der f.eks. arbejdes projektorienteret, og hvad den indlæringsmæssige gevinst er i det konkrete tilfælde, så det ikke bliver et spørgsmål om fornemmelser. Skoleleder Knud Nørregaard understregede vigtigheden af, at definitionerne udsprang lokalt og var konkrete, da de, hvis de blot blev importerede udefra let kunne blive luftige og uforpligtende uden reelt indhold.
Rummeligheden er ikke grænseløs Af samtalen fremgik det, at skolen skulle være klar i sin udmelding over
Skoleleder Knud Nørregaard.
for nye forældre og lærere om, at det forpligtende fællesskab betyder, at det er den fælles sag, der er i centrum og ikke den enkelte. Forpligtelsen gælder også forældre. Man kan ikke trække sig fra dialogen og fortsat være del af fællesskabet. Samarbejdet mellem skole og hjem skal al-
tid være gensidigt, og kommunikationen skal være præget af gensidig respekt. I yderste konsekvens skal manglende respekt for fællesskabet kunne få konsekvenser. Rummelighed og frisind trives kun i kraft af sine grænser.
Friskolens kerneopgaver er de samme nu som tidligere Ulrik Overgaard sammenfattede den grundtvig-koldske friskoles opgave i et af papirerne til skolen således: “Skal den frie skoletradition i Danmark ikke falde fra hinanden enten
En grundtvig-kold-ingsk friskole?
pga. øget ensretning fra politisk hold, pædagogiske og økonomiske opgør om prioriteringen af de faglige discipliner, eller pga. den deraf følgende uopmærksomhed på det bærende livssyn og tilværelsesforståelse, må den være lydhør over for udviklingen og vedkende sig sit
værdigrundlag og historie. Med andre ord: friskolerne har noget mere at byde på: Friskolens identitet var og er stadig i den grundtvig-koldske forståelse det nærværende møde, hvor læreren er forpligtende til stede over for eleven, så asymmetrien harmonerer med ligeværdet. Hvor undervisningen rettes mod det indvortes, så det udvortes dannes herefter. Hvor sang, musik og poesi er en kilde til liv. Hvor undervisning er en forløsningens kunst, og det narrative den frisættende form, der i denne forløsning stiller alle lige”.
Forventninger går begge veje Kolding Friskole har nu været gennem sit afklaringsforløb, men mangler stadig at evaluere og få sat erfaringerne på papir. Hensigten er, at friskolens lokale udmøntning af den grundtvig-koldske pædagogik skal fremgå af det særnummer af skolens eget blad, som revideres årligt og som udgør en grundig og mere og mere præcis beskrivelse af, hvad man som ny friskolefamilie eller lærer kan forvente af skolen – og hvad skolen forventer af dem. Lone Toftild afsluttede med at understrege, at skolen havde været rigtig glad for at have Ulrik tilknyttet.
Kunstboldbanen blev brugt i frikvartererne, mest af de store drenge.
Claudi Clausen 15
Bogomtale:
Gætteleg med H.C. Andersen og Sonia Brandes Et H. C. Andersen-alfabet af Sonia Brandes
P Hvad de andre friere sagde var det rene sludder, men denne bejlers historie holder vand. Han sidder på en buk og har en træsko fuld af mudder, ham vil jeg forfærdelig gerne ha' til mand.
Det er ikke svært at gætte, at dette vers handler om Klods-Hans, så det går vel an at afsløre det her. Men hvad står P’et for? Bøger for bedstemødre og børnebørn hænger ikke på træerne, der er flest bøger for enten-eller. Men nu har Sonia Brandes lavet en bog, der ganske enkelt kræver en voksen og et barn sammen, enten på sengekanten ved sovetid eller ved et bord hvornårsomhelst. Billedkunstneren Sonia Brandes er kendt for sine poetiske papirklip. Hun har illustreret mange bøger – bl.a. af sin store forgænger H. C. Andersen, der som bekendt også var ferm med en saks. Men hun har illustreret tekster af mange andre, f. eks. Karen Blixen, Brorson og Ingemann. Nu har hun skabt en fin lille bog med alfabetets 28 bogstaver; hvert bogstav henviser til et eventyr af H. C. Andersen. For hvert bogstav er der en lille gåde: Hvem taler? Det kan være alting, et dyr, et menneske, en ting. For at gætte gåden skal barnet nu først gætte eventyret – og så hvem eller hvad bogstavet kunne henvise til. I kan jo prøve med verset ovenover: Hvem er P? Hvis I ikke kan gætte det (men mon ikke?), er der ingen grund til fortvivlelse, der er to illustrationer for hvert eventyr, og bagest i bogen er der som sig hør og bør en facitliste! Der er både kendte og mindre kendte eventyr, og bogen her er en 16
glimrende anledning til enten at læse eller genlæse. Sammen to og to – eller for den sags skyld i en skoleklasse med hele klassen som gådegættere. Stephen Mønsted Bogen er udgivet i forbindelse med H.C. Andersens 205-års fødselsdag
den 2. april. Samtlige 56 illustrationer kan ses på H.C. Andersens museum i sommerperioden: 29.maj29.august 2010. Sonia Brandes: “Illustreret alfabet. Gætteleg med H.C. Andersen”. Helbindsbog 72 sider, vejl. pris 250 kr, Fotos: Evan Frederiksen. KleArt.
Dansk Erhverv efterlyser kreativitet og selvstændighed i skolen Folkeskolen forsyner ikke eleverne med kundskaber som kreativitet, innovation og IT, viser en undersøgelse foretaget af Capacent for Dansk Erhverv. Det er ikke nok at kunne stave sig igennem en tekst. Man skal også kunne omsætte indholdet, og det er ikke en egenskab, man lærer i folkeskolen. Det viser en undersøgelse blandt danskere, som har gået i folkeskolen inden for de seneste 10 år.
Elever savner internationalt udsyn 61% svarer, at de kun i mindre grad har fået internationalt udsyn og kulturforståelse med sig fra deres tid i folkeskolen. 48% har kun i mindre grad fået kompetencer inden for nytænkning og innovation. Også i forbindelse med IT-færdigheder og kreativitet ringer alarmklokkerne – her ligger det på henholdsvis 45% og 42%, der i mindre grad har fået kundskaberne med sig. Læseløfte bør suppleres med et kundskabsløfte Undersøgelsens resultater er yderst alarmerende, da Danmark i fremtiden netop skal overleve på dygtige, innovative, kreative og selvstændige medarbejdere. Det påpeger Stine Pilegaard Jespersen, som er afdelingschef for arbejdsmarked og erhvervsuddannelser i Dansk Erhverv. Hun efterlyser derfor et konkret kundskabsløfte: “Det er i folkeskolen, at fundamentet for det videre liv lægges. Det er her, al uddannelse begynder. Den enkelte elev skal rustes til at kunne tage en uddannelse. Folkeskolen skal skabe en undervisningskultur, som stimulerer, at unge udvikler en høj faglighed og en høj selvstændighed,” siger Stine Pilegaard Jespersen og fortsætter:
Fremtidens arbejdsstyrke skal mestre flere dyder på én gang “Læsning er blot én af flere forudsætninger for, at vi som samfund kan fostre veluddannede og demokratiske medborgere, der er klædt på til livet i en global verden. Regeringen har som klart defineret mål, at Danmark skal være verdens mest innovative samfund. Men det er vanskeligt at opnå, hvis vi fokuserer ensidigt på læsning eller faglighed generelt. Dansk Erhverv foreslår derfor, at regeringens læseløfte skal suppleres med et kundskabs- og uddannelsesløfte. Det skal sikre, at fremtidens arbejdsstyrke kommer til at mestre flere dyder på én gang.”
Deprimerende resultat Niels Egelund, centerleder ved DPU - Danmarks Pæda gogiske Universitetsskole, er ligeledes bekymret over undersøgelsens resultater. Han fremhæver, at det netop var intentionen, at folkeskolen skulle fremme kundskaber som internationalt udsyn, kulturforståelse, kreativitet, IT og innovation: “Hver gang, vi har fået et dårligt resultat i PISAundersøgelser, er det blevet undskyldt med, at vi gør noget andet i folkeskolen - at vi netop fremmer kundskaber. Derfor er undersøgelsens resultat deprimerende. Enten har vi ikke gjort det godt nok, eller også har eleverne ikke opdaget, hvilke kundskaber de har fået. Under alle omstændigheder ser det grelt ud,“ siger Niels Egelund. Han påpeger, at det ud fra et pædagogisk synspunkt er meget vigtigt, at man allerede i folkeskolen – og for så vidt også gerne i børnehaven – fremmer børnenes evner til at indgå i et moderne samfund. Et samfund hvor man skal kunne tænke og handle selvstændigt: ”Kundskaberne skal indtænkes i alle fag i folkeskolen så vidt muligt. Det skal være en del af hverdagen, at man tænker innovativt og internationalt. Et decideret kundskabsløfte er derfor ikke nogen dårlig idé,” slår Niels Egelund fast. Dansk Erhverv Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for handels- og servicesektoren i Danmark. fremtidens erhverv. Dansk Erhverv er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening og repræsenterer ca. 20.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheorganisationer.
17
The Shoe-Testing Track (Sko-test-anlægget) De mest udsatte af ofrene fra koncentrationslejren Sachsenhausen var sko-testerne. En gruppe mænd blev tvunget til dag efter dag at løbe cirka 40 kilometer – det der svarer til en maraton – iført militærstøvler, som ikke nødvendigvis var i deres størrelse, gennem forskelligt terræn for at teste støvlerne, så man kunne finde ud af, hvilket materiale der var bedst til den tyske hær. De, som løb om vinteren fra solopgang, til det blev mørkt med flere kilos vægt bundet til ben og ryg, må have håbet, at hæren snart ville tabe krigen og ikke rekvirere flere støvler. Nu løber vi, verdens og krigens overlevende, så stærkt vi kan fra morgen til aften for at tilfredsstille et eller andet, som er vokset langt ud over vores forstand. Men det kommer vi tilbage til.
Rejsebrev: Her sidder jeg i Berlin, på min anden tur her – 20 år efter min første – og undrer mig over den verden, vi har skabt. I 1990 troede vi at være ved begyndelsen til en ny tid, hvor de uknækkede sjæle og uklippede vinger fra begge imperier måske kunne bygge et solidarisk internationalt samfund sammen. I 1990 deltog jeg i det fløjlsforår i en fredsdemonstration gennem gaderne i det kommunistiske og det kapitalistiske Berlin, og det var påskesøndag, og der var kun håb og spænding. Nu er det et par uger efter påske, og året er 2010. Vi har fået globalisering – i stedet for reelle valgmuligheder, systemkritik og ønske om en anden bevidsthed. De unge, jeg rejser med, kan ikke forstille sig den angst, der herskede under den kolde krig, men værre endnu de kan heller ikke forstille sig en verden uden krig. Men i Europa har vi nu krig uden angst, krig, som ligner et computerspil, hvor man aldrig når til "game over". Om det er krigen mod terror, mod islam, mod stramme, økonomiske rammer eller mod kedelige klimaaftaler, en ting er
18
sikkert – vores livsstil er hellig og skal forsvares trods omkostningerne. Før rejsen til Berlin var jeg på besøg i en gammel kolonimagt i en gammel hovedstad, som hedder London. Jeg var vidne til et mareridt, som er symbolsk for vores tid: en fødselsdagsfest for femten seksårige i en Build-a-Bear"workshop". Prisen for sådan en fest, hvor hver gæst får lov til at skabe sin nye bedste ven, er mindst 3.000 kroner, og derudover kommer de uendelige forbrugsmuligheder for bamsen, som både skal have mærketøj, skateboard, sminke og solbriller m.m. Hele konceptet er mærkeligt. Hvad med at fejre fødselsdag i naturen eller hos ens familie eller med nogle lege eller uden samtidig at være på udstilling midt i et engelsk indkøbscenter? Hvad vil vi have, børn skal opleve ved sådan en ny tradition, og hvad vil vi i det hele taget med vores børn? Retur i Danmark mødte jeg tæt på Hovedbanegården nøjagtigt det samme fænomen: en køb-en-ven-fødselsdagsfest lige uden for Tivoli. Børn skulle hellere "Make Friends and Build the World" end "Build a Bear and Buy the World". Gennem vor arts korte historie på Jorden har børneopdragelse, verdensbillederne og vores spæde forsøg med at globalisere vores stamme – også før vi vidste, der var en klode og ikke bare en tallerken på en skildpaddes ryg mellem himmel og helvede – handlet om at skelne mellem det gode og det onde og mellem rigtigt og forkert. Alt det, vi skabte sammen – ernæring, bolig, evne til overlevelse, forståelse for naturen og årets gang, overtro og sund fornuft, nye fortællinger og sange og nyt liv – alt var godt og havde værdi. På den anden side af muren, af kloden og vores eget sind herskede mørket, døden, sygdom, naturkatastrofer, fjender og folk, som udstillede sig for meget og ikke ydede til det fælles. Det var det onde. Forventningerne til børn og voksne var klare, og der var ingen tvivl om, hvad der var rigtigt og forkert. De havde
plik
En replik til tidens politik, kultur og samfund mange ulemper, men var også grobund for visioner. Hvor er vores visioner nu? I 1990 håbede man på fred i verden. Nu er man mere optaget af sine egne talenter, sine behov for at blive set, at blive kendt, at mærkes på overfladen af en verdenskultur, som ingen dybde har. Er vores forestillinger om andre måder at være og have samfund og liv i fællesskab på krympede? Er vores familier små øer bygget af brugt bamsetøj uden medmenneskelige værdier? Er vore skoler fanget mellem lysten til at underholde børn gennem innovativ undervisningen (nu er internetkrigsspillet "Battlefield" blevet til et matematisk værktøj anerkendt af Undervisningsministeriet) og pligten til at massefremstille iværksættende elever, hvis oplevelse af pionerlærere er meget vigtigere end deres humanistiske kompetencer? Brevet sluttes. Kærlig hilsen... Nu vil jeg tilbage til det med skoene. Hvis man ser på billedet af en skulptur fra en udstilling i Sachsenhausen om udslettelsen af en generation af intelligentsia fra Polen og Tjekkiet, kan man mærke en revolte mod urimelighed og uretfærdighed, som ikke kan ignoreres. Et råb om håb og solidaritet og udholdenhed. Der er lys foran os i tunnelen. Ingen mennesker kan helt knækkes, ingen vinger kan helt klippes, intet samfund kan totalt udsultes for medmenneskelighed. Det er foråret i Berlin, og der vil nok komme en verden uden krig. Men løsningen ligger ikke i alle de nye butikker og vores hektiske hverdag. Straffen for at være ofret i krig – om man var soldat, KZ-fange, bøddel eller enke – varede resten af livet i en tung ensomhed og følelse af, at verden var uvirkelig. Men nu behøver vi ikke løbe på testbanen mere. Vores fælles opgave må være at bekæmpe ensomhed og gøre hinanden til subjekter, som vi kan mærke, og ikke objekter, vi bare vil gøre indtryk på. Clark Pratt
19
KURSER 02.06.2010 Årsnormeringsberegning og overenskomst for SFO-personale Liselund, 4200 Slagelse Ansatte i friskolernes skolefritidsordninger Pris: 480 kr. 08.06-16.06.2010 Introduktionskursus for bestyrelsesmedlemmer - juni 2010 Tirsdag den 8. juni på Friskolen i Skive og onsdag den 16. juni på Fænøsund Friskole Nyvalgte bestyrelsesmedlemmer Pris: 100 kr. Sidste frist: 1. juni 2010
09.09-11.11.2010 Omsorgssvigt Nordskovens Friskole, 5750 Ringe Lærere, ledere og pædagogisk personale Pris: 3200 kr. 15.09-17.09.2010 Inspirationskursus for Idrætslærere 2010 Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg, 8800 Viborg Lærere i friskolerne og efterskolerne Pris: 2.450 kr. og 1.100 kr. for DfLelever
12.10-15.10.2010 Musikkursus Den frie Lærerskole, 5762 Vester 23.08.2010 Skerninge Rappelling Musiklærere Silkeborg Ansatte i friskolernes skolefritidsord- Pris: 2.400 kr. ninger Pris: 500 kr.
25.10.2010 Pædagogisk relationskompetence Fredericia Vandrerhjem, 7000 Fredericia Ansatte i friskolernes skolefritidsordninger Pris: 340 kr. 27.10-28.10.2010 Læseløftet, 27. - 28. oktober 2010 Liselund, 4200 Slagelse Specialundervisningslærere og dansklærere i begynderundervisningen Pris: 1.650 kr. 11.11-13.11.2010 Mildhed, munterhed og myndighed - Frie skolers Fællesmøde 2010 Gymnastikhøjskolen i Ollerup, 5762 Vester Skerninge Lærere og ledere i de frie skoler Pris: Angives i maj. Lærerstuderende uden logi: Angives i maj. Status: Kursusprogram lægges på www.friskoler.dk i maj.
Flere informationer på www.friskoler.dk > Kurser.
Tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skolemæssige, folkelige og kulturelle forhold herunder omtale af Dansk Friskoleforening. Udkommer hver anden fredag. 107. årgang. Redaktør: Claudi Clausen.
Girokonto nr. 6 01 37 16.
Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør. Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14). Mobil: 51 35 77 57. Fax: 58 14 10 10. E-mail: cc@friskolebladet.dk
Sidste frist for modtagelse af indlæg og annoncer: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.
Annonceindlevering, abonnement, adresseændringer og regnskab: FriskoleBladets ekspedition: Prices Havevej 11, 5600 Faaborg. Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12). Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.
Hjemmeside: www.friskolebladet.dk.
Kontrolleret oplag: 6.234 i perioden 1. juli 2008 - 30. juni 2009. ISSN: 0106-066X. Kommende numre: Nr. 10: fredag d. 4. juni Nr. 11: fredag d. 18. juni Svendborg Tryk
Nr. 12: fredag d. 20. august Nr. 13: fredag d. 3. september Nr. 14: fredag d. 17. september Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato. Bladets bestyrelse (Bladudvalget): Lis Toelberg (formand), Uffe Kirk, Lars Brink Lorenz og Henriette Haar Mønsted. Dansk Friskoleforening: Prices Havevej 11, 5600 Faaborg. Tlf.: 62 61 30 13. E-mail: df@friskoler.dk. Hjemmeside: www.friskoler.dk. Formand: Ebbe Lilliendal. Tlf.: 74 61 83 16. E-mail: ebbe_lilliendal@tdcadsl.dk
23
24
AL HENVENDELSE TIL: DANSK FRISKOLEFORENING, PRICES HAVEVEJ 11, 5600 FAABORG.
UMMP ID NR. 42 303