Nr18 2013

Dannelsesrejse Frie grundskoler løfter eleverne mest 18, . r n 3, 201

ber m e ec 6. d

Teater i skolen Den digitale børnehave Mulighedernes lidenskab Pædagogisk diplomuddannelse Tænk dig om, før du ikke vælger Skolen, den nødvendige nødløsning 64 millioner til inklusion og kvalificering Børn løber ikke så hurtigt, som deres forældre kunne

er et uafhængigt abonnementsblad for fri oplysning og meningsudveksling om skole, folkelige, samfundsmæssige og kulturelle forhold – særligt om friskoler. Skribenter i bladet er kun ansvarlige for egne synspunkter. Redaktøren har alene ansvar for bladets linie. Friskolebladet er ikke et foreningsblad, og kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan tages til indtægt for foreningens holdninger. Men der er i bladet plads til alle synspunkter, hvis de er relevante og vil indgå i samtale. Dermed en invitation til dialog.

(Astrix) Friskolernes generelle OG lokale brandingsbehov Folkeskolen som brand (faldende monopolstatus - som DR og andre har mister og ikke kan få tilbage. Monopolstatussen er brudt. Og det er ikke så ringe.

Men det betyder ikke mindre folke-skole. Men uden det statslige monopol, som DR og statsbanerne for længst har mistet – uden megen folkelig beklagelse.

Og hvem ønsker udviklingen tilbage.

Friskolerne ønsker som folkeskolerne ikke udviklingen accellereret, for det skaber uvægerligt problemer, øget kontrol, mistillid og uvederhæftede mytedannelser uden anden bund i virkeligheden end at ville lave den om på værs af virkeligheden.

Argumentet om, at friskolerne berøver folkeskolen grokraft fordi den tiltrækker mennesker med et ekstra engagement, bl. a. fordi de har lettere og mere direkte adgang til indflydelse på, hvad der sker på skolen er et mærkeligt argument for, at friskolernes vækst skal begrænses.

Folkelige bevægelser fra både bondestanden og arbejderklassen blev vel drevet frem af dem, der havde mest engagement og hjerteblod, ikke af staten eller af dem der var mest forarmede eller ikke havde ressourcer til andet end at klare dagen og vejen.

Brandingsproblematikken fra Asteriks.

Folkeskole og fri grundskole

Claudi Clausen, redaktør.

Fotos: Nanna Krabbe: s. 1/forsiden, s. 7 og 8. Colourbox: s. 11, 12, 14 og 19. Uhre Friskole: s. 15.

22

Sundby Friskole har fået tag over udeskolen Fredag den 8. november kunne Sundby Friskole på Mors indvi Frejas Hus, som er en ottekantet åben pavillon til udeskoleundervisning.

Skolen har praktisere udeskole i de seneste fem år, først forsøgsvist med indskolingen, men efterhånden for alle klasser fra 0. til 7. Alle eleverne har i dag en ugentlig dag med udeskole.

Det har længe været et stærkt ønske at få tag over hovedet, så man var lidt mindre udsat for vejrets luner uden at skulle krybe rigtigt indendørs. I det nye udehus er man både ude og inde på samme tid. Der er også bedre mulighed for at skrive og benytte fagbøger uden at det hele bliver vådt. Der er endda pejs i hytten, så det også er muligt at mildne temperaturen lidt. Hytten gør det også lettere at opbevare en del af det grej, som anvendes i undervisningen.

Skolen har fået godt 500.000 kr. fra forSundby skellige fonde, men det er kun lykkedes at nå i mål i kraft af et stort frivilligt, praktisk forældrearbejde.

Men det er ikke meningen, at huset kun skal bruges til undervisning. Det er foreslået, at huset også kan bruges til juleafslutning, musikfestival og andre større fællesarrangementer.

Selv om det er skolen, der har opført huset, må det gerne bruges af andre fra lokalområdet; flere foreninger har allerede vist interesse.

Iqra

Stort tillykke til Iqra Privatskole!

Iqra Privatskole, der ligger i det centrale Nørrebro, er blevet kåret som landets 8. bedste skole af Cepos efter sin evne til at løfte eleverne i forhold til den socioøkonomiske baggrund. Det er samtidig den eneste friskole, som optræder på top 10.

Skolen har lidt over 300 elever fortrinsvis fra arabiske lande.

I skolens målsætning står der bl.a. at skolen arbejder for: - at skabe et venligt, men bestemt skolemiljø, der giver børn fra forskellige grene af samfundet og fra forskellige nationer mulighed for at vokse op og udvikle sig i fællesskab.

- at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre.

Fra Iqra Privatskoles hjemmeside: www.iqraskole.dk

- at give hvert enkelt barn al mulig hjælp til – i en atmosfære af glæde og tryghed – at udfolde og udvikle sine evner.

Endvidere skal eleverne “blive i stand til at klare sig i – og evt. videreuddanne sig i det danske samfund, samtidig med at de bevarer deres rødder til Islam, og det arabisk sprog. Det er skolens opfattel-

se, at børn, som kender deres rødder og kan kommunikere både mundtligt og skriftligt på deres modersmål, bliver " hele" mennesker, og de vil derved også nemmere og mere alsidigt kunne bidrage positivt til – og fungere i det danske samfund.”

Det ser Igra Privatskole i Cepos’ rangliste ud til at lykkes med.

3

Frie grundskoler løfter eleverne mest i forhold til deres sociale baggrund De frie grundskoler klarer sig generelt bedre end folkeskolerne i den liberale tænketank CEPOS’ beregning af undervisningseffekten. Undervisningseffekten angiver elevernes karakterer i forhold til det forventelige, når man tager højde for elevernes socioøkonomiske baggrund. Tallene dækker skoleåret 2011 - 12 og er beregnet ud fra karaktererne ved folkeskolens afgangsprøver.

Frie grundskoler løfter eleverne bedst i forhold til den sociale baggrund " Generelt på landsplan er der en klar tendens til, at privatskolerne er bedre til at løfte deres elever end folkeskolerne. Det gælder også, når man også tager højde for de socioøkonomiske forskelle, der eksisterer i elevsammensætningen på skolerne. Eksempelvis findes der en række københavnske friskoler med en socialt svag elevsammensætning, der alligevel opnår bedre resultater ved folkeskolens afgangsprøve end for københavnske folkeskoler med en stærkere elevsammensætning. Man kan derfor ikke sige, at privatskoler klarer sig bedre, fordi de ikke i samme omfang som folkeskolerne optager elever med socialt svag baggrund”, siger forskningshef i CEPOS Henrik Christoffersen.

Alligevel ser vi, at påstanden om det modsatte routinemæssigt fremføres af poltikere og meningsdannere ud fra devisen, at hvis fakta strider mod ens forudfattede mening, så benægter man dem bare, som Ebbe Lilliendal, formand for Dansk Friskoleforening, skriver på foreningens hjemmeside: “Myten om at de frie grundskoler er elitære og kun for de ressourcestærke udtrykkes ofte i håbet om, at offentligheden køber den, bare den bliver gentaget ofte nok” (Friskoler.dk > Formandens blog, 16. november 2013).

Syv af de 10 bedst placerede skoler er frie grundskoler Førstepladsen i undersøgelsen har Parkskolen, en folkeskole i Struer, med en undervisningsefekt på 0,96. Det betyder, at skolen løfter elevernes karaktergennemsnit med næsten en hel karakter mere, end man kunne forvente.

De frie grundskoler indtager de syv af de øverste 10 pladser. Af dem er de seks privatskoler, mens Iqra Privatskole som medlem af Dansk Friskoleforening, er ene om at repræsentere friskolerne i top 10.

Top 10 ser således ud:

4 Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

Grundskole

Folkeskole/ fri grundskole

Undervisningseffekt

1. Parkskolen

Folkeskole

0,96

2. Privatskolen Als

Danmarks Privatskoleforening

0,89

3. Kolding Realskole

Danmarks Privatskoleforening

0,87

4. Vor Frue Skole Danmarks Privatskoleforening

0,86

5. Kragelundskolen

Folkeskole

0,85

6. Elsted Skole

Folkeskole

0,84

7. N. Zahles Gymnasiesko-

Danmarks Privatskoleforening

0,84

8. Iqra Privatskole

Dansk Friskoleforening

0,84

9. Klostermarksskolen

Danmarks Privatskoleforening

0,83

10. Helsinge Realskole

Danmarks Privaskoleforening

0,83

På 13. pladsen kommer Hay-Skolen, der som Iqra har overvægt af familer af udenlandsk afstamning. Nogle af “indvandrerskolerne” kan åbnenlyst noget ekstraordinært i forhold til at løfte eleverne mere end forventeligt.

Først på 30. pladsen ser vi den første friskole af den traditionelle grundtvig-koldske slags, Druestrup Friskole.

Blandt listens 50 øverst placerede skoler udgør de frie grundskoler 58% (privatskolerne 39%/ friskolerne 19%) mod folkeskolernes 42%. Til gengæld er der meget få frie grundskoler i bunden af listen. De fleste frie grundskoler (69%) har et højere karaktergennemsnit end folkeskolerne.

Men lad ikke talfikseringen tage overhånd. De viser kun én side af skolernes kvaliteter. Der er skoler, som har

andre prioriteringer end at score højest muligt på karakterskalaen. Der er også mange skoler, som ikke indgår i optællingen, fordi de enten har haft færre end 15 elever, der var indstillet til folkeskolens afgangsprøver, eller fordi de princippielt ikke afholder afgangsprøverne. Det gælder således alle Rudolf Steinerskolerne og flere friskole.

Der er stor forskel på de forskellige frie grundskolers prioriteringer og værdigrundlag. Kurt Ernst, formand for Danmarks Privatskoleforening, siger således om privatskolerne: “ Typisk har børnene forældre, som ønsker en stærk faglig og boglig skole, og det har privatskolerne tradition for at være – det er deres profil. De satser meget på de klassiske prøvefag som dansk, engelsk og matematik” (Politiken den 15. nov., 2013). Andre frie grundskoler lægger større vægt på uddannelsesmål, som ikke umiddelbart kan aflæses af karaktererne. Det kan være sociale kompetencer, medborgerskab, krativitet eller medmenneskelige eller religiøse værdier.

Listen måler kun afgangsprøverne CEPOS gør selv opmærksom på, at der er begrænsninger i

undersøgelsens rækkevidde. Først og fremmes siger den kun noget om den del af undervisningen, som kommer til udtryk i karaktererne. Den siger derfor ikke noget om elevernes eller forældrenes tilfredshed, sociale og kreative færdigheder, og den siger heller ikke noget om, hvor godt eleverne klarer sig i det efterfølgende uddannelsessystem, på arbejdsmarkedet og livet i det hele taget.

I undersøgelsen indgår 1.166 grundskoler, og den omfatter 9. klasseafgangselever, der har gået på en folke-, privat- eller friskole og ikke har gået i specialklasse. Efterskolerne er hellerikke med i undersøgelse.

Tallene bag beregningen er udelukkende afgangskaraktererne i de bundne prøvefag (eksklusiv dansk orden) for skoleåret 2011/2012: Dansk (mundtlig og skriftlig), matematik (skriftlig). engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (mundtlig).

Der er heller ikke taget højde for, at der er forskellig praksis for, hvor mange elever med indlæringsvanskeligheder, der føres op til prøve i de enkelte kommuner og skoler.

Claudi Clausen

Bring stillingsannoncen i de tre fagblade, der tilsammen dækker friskolerne, de andre frie grundskoler og efterskolerne med et samlet oplag på over 20.000. Du henvender dig kun ét sted og modtager kun én faktura. Prisen er 35 til 45% lavere, end hvis du valgte tre enkeltindrykninger.

Ved samtidig indrykning i a lle tre blade er p riserne: 1/4 side: 5.500 kr. excl. moms (normalpris: 7.735 kr.)

1/2 side: 8.800 kr. excl. moms (normalpris: 1 4.605 kr.)

1/1 side: 16.000 kr. exc l. moms (normalpris: 28.260 kr.)

Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

5

Dannelsesrejse Af Nanna Krabbe

Jeg blev student i juni 2012. Jeg har altid vidst, at jeg minimum ville have ét sabbatår efter gymnasiet. Selvom jeg gennem hele gymnasiet, ja, faktisk allerede i 9. klasse, fik at vide, at ”Så, nu skal I også til at finde ud af, hvad I vil med jeres liv. Det er vigtigt at komme hurtigt igennem systemet, så I kan komme ud på den anden side og bidrage til samfundet.”

Ja, så har jeg altså ikke hørt efter.

Og jeg vil faktisk vove at påstå, at jeg gennem det sidste halvandet år, siden jeg fik min studenterhue, har lært og er vokset mere, end hvis jeg var fortsat på skolebænken.

Jeg lærte – at man skal tage munden fuld Jeg startede med at skrive en jobansøgning, som jeg delte rundt i børnehaver, skoler, SFO’er, bofællesskaber osv. Efter at være blevet mødt med ”Tak for din ansøgning, jeg lægger den ind i bunken” et utal af gange, lærte jeg, at det ikke var nok at skrive en middelmådig ansøgning, hvis jeg skulle gøre mig forhåbninger om at få et arbejde. Så jeg gik hjem og lavede en ny. Satsede måske lidt. Jeg skrev, at jeg kunne tilbyde en hel cirkusforestilling. Jeg kunne nemlig varetage samtlige opgaver i et cirkus. Både jobbet som konferencier, musiker, klovn, gøgler osv.

Jeg lærte hurtigt, at det var en god idé at skille sig lidt ud og satse.

Jeg fik tilbudt 6-7 forskellige jobs og endte med at være nødt til at takke nej, når jeg fik tilbud. Efter først at have levet af lommepenge fra mor og far og derefter af en udeboende SU skulle jeg pludselig til at lære at håndtere ret så store beløb på min konto. Dette førte til masser af cafébesøg, en masse nyt tøj og en masse byture.

– at det er rart at bo i et land uden fri hash Efter et par måneder lærte jeg at begrænse mig og at spare op, så jeg kunne komme ud at rejse.

Første tur gik til Amsterdam med en veninde.

Her lærte jeg, at selvom man i manges optik måske har haft en lidt flippet opvækst på en mark i Thy med et godt skud peace, love and harmony, ja, så kan man altså godt synes, at det er rart at bo i et land, hvor der ikke er fri hash. Hvor der ikke konstant ligger en tung og kvalmende lugt i luften, uanset hvor man går hen. Hvor man kan booke en seng på en røgfri sovesal uden at skulle vågne op og være rumskæv, fordi en far og hans to sønner (hvoraf den

6 Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

ene højst er 14) sidder og ryger bong. Når det så er sagt, lærte jeg, at Amsterdam også er en rigtig smuk og rigtig hyggelig by med en masse søde og gæstfrie mennesker.

– om et samfund gennemsyret af konservative holdninger Efter Amsterdam tog jeg et smut til USA. Mine forældre havde et halvt år forinden haft en udvekslingsstudent boende i ti dage, og i januar fløj jeg over Atlanten og besøgte ham og hans forældre i to uger.

Her lærte jeg, at selvom jeg ofte har brokket mig over det danske samfund, så er jeg utrolig glad for at være opvokset her. Jeg hørte skud i baghaven, og historier om uskyldige, der var blevet skudt af bange og paranoide amerikanere. Jeg lærte, hvordan livet ser ud for en gennemsnitlig ung amerikaner, der på mange punkter ligner mig selv. Jeg lærte om et samfund, der er så gennemsyret konservativt med holdninger, der ligger så langt fra mine egne, og lovgivninger, der efter mit hoved er helt hen i vejret. Jeg lærte fx. at vente i bilen, når der skulle købes øl, selvom det på daværende tidspunkt nok var 6 år siden, jeg havde drukket min første øl – lovligt.

– at holde fast i gamle venner Hjemme igen lærte jeg at knokle røven ud af bukserne.

Jeg begyndte langsomt at blive lidt træt af livet hos mine forældre på den der mark i Thy. Det skal lige siges, at jeg ikke har nogen problemer med mine forældre, og at vi er meget tætte, men efter to år som udeboende har man lært at sætte pris på at have sit eget.

Jeg fik tjent flere penge og i februar tog jeg til Sydfrankrig, hvor min barndomsveninde fra børnehaven var flyttet ned. Her lærte jeg, hvor vigtigt det er at holde fast i sine gamle venner, også selvom man bor i hvert sit land, og der kan gå måneder imellem, man ses. Min veninde arbejdede på en fransk skole og efter at have hørt mange historier og selv set skolen, lærte jeg, hvor taknemmelig jeg er for at have haft muligheden for at gå på noget så unikt som en friskole og hele to efterskoler.

– at alt ikke altid går, som man tror Tilbage i Danmark begyndte en anden veninde og jeg at planlægge en 9 ugers tur til Indien. Jeg lærte, at det kræver langt mere, end man regner med at planlægge en så-

Heldigvis havde vi en uge tidligere mødt disse skønne indere, som på skift lod sig indlægge sammen med os, og hjalp til med oversættelse, medicin, hentede læger eller søstre, når vi havde brug for det og vigtigst af alt: gjorde deres yderste for at holde humøret oppe.

Mig og Nasaru som slap fuldstændig uskadt fra det hele.

ikke altid går, som man lige forventer sig. Munnar er et helt fantastisk smukt bjergområde. Desværre ikke et omdan tur. Der skal både være styr på vacciner, rejseforsiråd, vores unge chauffør tidligere havde kørt i, så da vi kring, rygsæk, tøj, medicin, billetter, de første par overnat- runder et sving med 60 km/t går det galt. En bus, der, så ninger og meget mere. Tidlig morgen d. 6. april, steg vi på vidt jeg husker det, må være den største bus i hele verden, flyet fra Kastrup, vinkede farvel til Danmark med sommer- holder pludselig foran os, og Anoob drejer instinktivt fugle i maven og en forventning om, at vi nu skulle på skarpt til højre for at undvige. vores livs eventyr. Det skulle hurtigt vise sig, at stort set inEndnu engang lærte jeg, hvor glad jeg er for at bo i Dantet gik som planlagt, og at dette om end i en lidt anden be- mark, hvor vi ved enhver dyb grøft har et autoværn. Et såtydning bestemt skulle blive vores livs eventyr. dant ville nok Efter 10 helt fantastiske dage i Indien, havde vi endelig have forhindret lært kursen. Vi havde lært, at 20 kr. er et måltid til overos i at trille 600 pris, og at når man som dyreelsker skal ride på elefantryg, m. ned ad er det en forfærdelig oplevelse med en klump i maven og bjergsiden. Derdårlig samvittighed. I hvert fald hvis man vælger at ride op udover ville setil Amber Fort. Dette foregår nemlig på ryggen af en overler og airbacks malet elefant, der går på en række med nok 50 andre over- sandsynligvis malede elefante,r op og ned ad bjerget dag ud og dag ind. også have skåMed blegfede turister og en fattig inder på ryggen, der, net os en del. hvis man er uheldig, nægter at sætte dig af, før du har beMen nu var vi i talt ham drikkepenge i dyre domme. Vi havde lært at forIndien, og der skellen på rig og fattig er langt større, end man overhoveer ingen af deledet kan forestille sig, og at man sagtens kan rejse til Indien ne en selvfølge, uden at blive voldtaget, hvis man bare lige tænker sig om men vigtigst af og bruger sin sunde fornuft. alt, så overlevePå den 11. dag skulle vi til Munnar. Vi ville have taget de vi alle fire. bussen, men havde fået tilbudt et lift med to indere, vi havDe følgende de mødt tidligere. omstændigheKl. 8. d. 17. april blev vi hentet af Nasaru og Anoob, og der behøver jeg så var der ellers dømt Indian roadtrip. Vi havde en 4 timer ikke komme lang køretur foran os, der var skruet godt op for den indinærmere ind Janni og jeg på sygebesøg hos Anoob som ske musik, og vejret var skønt. Alt tegnede til at blive en på, men jeg brækkede nakken og skal holde sig i ro i rigtig god dag. Men som sagt skulle vi senere lære, at alt kan sige så mesammenlagt ét helt år.

Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

7

get, at jeg igen, igen lærte, hvor godt vi har det som danskere. Jeg lærte, hvor meget man egentlig er i stand til at udholde med tre brud i ryggen, en trykket nakkehvirvel, en trykket ryghvirvel, skrammer og blå mærker fra top til tå, når man befinder sig mere end 6000 km væk hjemmefra, og det ikke er helt hensigtsmæssigt at bryde ud i panik og gråd. Jeg lærte at råbe og skælde ud på engelsk. Mit hår lærte at blive selvrensende. Tidligere havde jeg aldrig før kørt m ed ambulance og har igennem hele mit liv kun overnattet på et sygehus en enkelt nat, da jeg som 12-årig fik fjernet mine mandler. Jeg lærte, at danske ambulancer er rendyrket luksus og det samme med hospitalerne. På intensiv lærte jeg at holde mig i mere end 12 timer. Jeg lærte, at når søstrene vippede med deres hoveder, mens de sagde ”yes yes Madam”, som svar på mine uendelige spørgsmål, betød det, at de ikke forstod, hvad jeg sagde.

Jeg lærte, at hvis jeg gav mig til at græde, eller bare talte med grødet stemme, fik jeg gule piller, der med det samme gjorde mig dejligt træt og rolig.

Efter 5 dage gik turen tilbage til Danmark. Vores rejseforsikring arrangerede det hele. Vi blev fulgt af Mr. Singh, en kæmpestor, indisk læge, hvis hjerte var lige så stort som hans enorme mave.

Vi fløj på Business Class den lange vej tilbage til Kastrup. Her lærte jeg, at hverken min veninde eller jeg på noget tidspunkt bliver nogle af de der rige mennesker, der sidder i Buisness Loungen inden deres vanvittigt dyre flyvetur til Dubai, mens de spiser fint og dyrt morgenmad fra buffet. Jeg vil i hvert fald sige, at vi skilte os en lille smule ud, da vi sad der. I kørestole. I tøj, der ikke var blevet skiftet de sidste 5 dage, hvor vi forresten heller ikke havde været i bad. Med fedtet hår og beskidte bare tæer, mens vi spiste Coco-Pops.

– at det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere D. 7. oktober kom vi hjem – efter seks helt fantastiske og perfekte uger tilbage i Indien, hvor vi lærte, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, og at det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere.

Vi har lært at livet ikke er en selvfølge, og at man skal være taknemmelig for hver eneste dag, vi er her.

Livet er for mig blevet langt større, Tilbage i Indien fik vi end det tidligere har været, og jeg glæder mig til at se hvad mere, det tatoveret de her heste, som er det indiske har at byde på. symbol for ”journey”.

Og så siger de, at jeg skal gå i skole for at lære noget! ?

– værdien af et brusebad og kærlige kram Hjemme hos mine forældre lærte jeg værdien af et brusebad og et kærligt kram. Jeg lærte, at jeg betyder langt mere for mine nærmeste, end jeg nogensinde havde forestillet mig, og at kredsen af ”mine nærmeste” er langt større, end jeg troede. Næsten hver dag i de næste to uger modtog jeg en buket blomster. Fra mit arbejde, fra familie og venner. En dag blev jeg sågar ringet op af mine forældres bankmand, der bare lige ville høre, hvordan jeg havde det.

Det er nu syv måneder siden, vi kom tilbage til Danmark.

Sidenhen har vi været til genoptræning; jeg er flyttet hjemmefra igen; vi har arbejdet så meget, vi kunne – og vi har været af sted igen.

Min veninde Janni tilbage i Indien. En tidlig morgen langt oppe i de smukke Himalayabjerge – klar til at indtage hele verden.

Lige nu bor Nanna Krabbe i en lejlighed i Thisted, hvor hun arbejder som tilkaldevikar på et bofællesskab for udviklingshæmmede. Hendes plan “er at fortsætte sådan til og med sommerferien, hvor jeg forhåbentlig enten har sparet nok op til at kunne rejse igen – eller har fået en åbenbaring om, hvilken uddannelse, jeg skal tage”.

CC

8 Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

64 millioner til inklusion og kvalificering på linielærerniveau Der er afsat 64 millioner over to år til at opkvalificere lærerne på de frie skoler, så de bliver gearede til at inkludere flere elever med særlige behov og uddanne flere lærere til at undervise på liniefagsniveau. Beløbet fordeles med 32 millioner i 2013 og 32 millioner i 2014.

Regeringen har nedsat et partsudvalg til at afstikke pejlemærker for en lokale udmøntning af midlern og til at afstikke en fremgangsmåde for, hvordan der lokalt og på tværs af institutioner kan følges op på effekten af de initiativer, midlerne anvendes til.

Partsudvalget for de frie skoler skal tage hensyn til, at de frie skoler ikke som folkeskolen har noget lovkrav til lærernes uddannelsesmæssige baggrund.

I komissoriet for partsudvalget står der: “Det er re-

1/4 Anno 110 x 84

geringens ønske, at landets frie skoler – som det tilsvarende er opgaven for folkeskolen – styrker inklusionen og optaget af elever med særlige behov, så færre elever udskilles fra den almindelige undervisning og det lokale fællesskab”.

Partsudvalget består af to repræsentanter fra Frie Skolers Lærerforening, en fra Efterskoleforeningen og en fra Danmarks Privatskoleforening), to fra henholdsvis Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) og Undervisningsministeriet (formand og sekretariat).

Partsudvalget forventes at være klar med pejlemærkerne i januar 2014. Herefter træffer der beslutning om, hvordan midlerne skal anvendes. Midlerne udmøntes direkte til skolerne.

1/4 Anno 110 x 84

Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

9

Gratis film om psykiske lidelser Mere end hver 10. unge dansker oplever at have psykiske problemer.

Derfor sætter Red Barnet med kampagnen ”Sig det som det er!” fokus på psykiske lidelser.

Filmen ”Loftet” tager således hul på det tabuiserede emne – psykisk sårbarhed – som kun de færreste danskere kender omfanget af. Tavshed og tvivl er ofte svaret på mødet med personer med psykiske lidelser, og hvis den tilgang skal ændres, er det nødvendigt at tage fat på tematikken allerede i grundskolen. En undersøgelse her i Danmark viser nemlig, at 70% af 1625-årige unge med psykiske forstyrrelser ikke synes, at lærerne og

skolerne har været nok opmærksomme på deres sygdomme.

Der er en fyldig lærervejledning med overvejelser om undervisningsformer. Desuden er der generelle informationer om psykiske lidelser og bud på, hvad man som lærer kan gøre, hvis man opdager, at en elev lider af en psykisk sygdom. Der er masser af elevaktiviteter, der tager udgangspunkt i filmens tematik. Men der er også opgaver, der inddrager filmiske virkemidler, således at arbejdet med filmen kan opfylde dele af Fælles Mål 2009. Og der er konkrete bud

på, hvad børn og unge kan gøre, hvis de finder ud af, at en ven eller veninde har brug for hjælp. ”Loftet” er en af tre film i ”Sig det som det er!”-kampagnen. De to andre film har fokus på hhv. vold i familien (”Den perfekte middag”; er udkommet) og alkohol (”Et hundeliv”; udkommer primo 2014). Også her er der gratis undervisningsmateriale. Se mere på: http://megafonen.redbarnet.dk

Lyden er vigtig for indlæringen For personer med nedsat hørelse eller forståelsesevne ryger energien på det at lytte i stedet for det at huske. Det er svært at opsnappe, hvad der bliver sagt, hvis lydene bliver hængende længe i rummet og dermed blander sig. I en almindelig skoleklasse er det ofte mere end en elev, der har problemer med hørelsen. Et par stykker har midlertidigt nedsat hørelse pga. forkølelse, og et par stykker har dansk som andet sprog. For dem alle kan akustikken være altafgørende for, om det, en lærer står og fortæller, er muligt at forstå.

For nogle vil det kræve ekstra koncentration at omdanne denne tale til andet end fjerne lyde. Desværre betyder dette ofte, at de ele-

10 Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

ver, som har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, bruger deres energi på at forstå lydene i stedet for at huske det tillærte. Hermed bliver de hurtigt dårligere stillede end de andre elever. Det er derfor aldeles afgørende, at man for disse elever kæmper en kamp for at give dem de samme muligheder, som de andre børn.

Kvaliteten af lyden i et rum afgøres af, hvor længe lyd ved forskellige frekvenser bliver hængene i rummet. Dette kaldes efterklangstid. Når lydene bliver hængende længe i et rum, blander de sig sammen, og det bliver svært at skille de forskellige lyde fra hinanden.

Derfor er det for eksempel svært at forstå hurtig tale i en kirke.

I mange danske skoler og institutioner er efterklangstiden for lang. Det skyldes, at mange af dem er bygget, inden man fik reel fokus på lyd, og ikke mindst at de muligheder, man havde tidligere, var begrænsede. Blandt sådanne løsninger ses ofte den perforerede gips, som kun giver en forholdsvis begrænset forbedring. I stedet gælder det om at få en passende mængde akustikmateriale ind i et rum. Her vil man kunne få professionelle råd fra en akustikrådgiver.

Kathrine Kjær Alpha Akustik ApS. Støjdæmpningscentret, Universitetsparken, Roskilde

Teater i skolen Af Hans Peter Rasmussen Lærer ved Waldorfskolen i Aalborg

Kender I det: Man har skrevet, digtet, tænkt, konstrueret, svedt, sukket og på anden måde været konstruktiv, for nu skal eleverne altså have et godt stykke teater at spille?

Laver man skuespil, så skal man spille – kostumelavning osv. har ikke en pind at gøre med skuespil og hører i en skole hjemme i andre sammenhænge, f.eks. håndarbejds- eller sløjdtimer. Der skal altså være roller til alle, og ikke én eller to dominerende roller.

Men så – er man færdig, stykket er opført og bliver nu arkiveret. Og fremover er det store arbejde blot et minde.

Et godt minde, for stykket fungerede og var en succes.

Men alligevel kun et minde.

Kunne man udgive det som en bog? Der udkommer stort set ingen skuespil i dag, der er ikke penge i det.

Men – hvis nu andre kunne have glæde af dem – enten til at opføre eller til f. eks. at læse med klasser, så de lærer at læse replikker – god læsetræning, for ved højtlæsning kan man jo fordele roller, og så kan der øves! – så ville stykkerne jo få liv igen.

Derfor stiller jeg nu foreløbig disse stykker til jeres rådighed. Hele molevitten fylder godt 64o sider, når de bliver sendt med mail, men så kan I jo bare trykke det ud, I vil. Nogle af mine stykker er endnu ikke tilgængelige – skrevet på gamle skrivemaskiner osv. Men det kommer måske. Der er bl. a. tale om stykker om Jeanne d’Arc, om Savonarola, om Dannevirke, en dramatisering af Skimmelrytteren, en tillempning af Macbeth...

Skriv til: hprforedrag@gmail.com

Disse skuespil er til fri benyttelse. Selv har jeg ved givne lejligheder skrevet om, forkortet, forlænget, tilføjet roller, fjernet roller, afhængigt af hvilke deltagere der var til rådighed. Dette er selvsagt i orden også for andre at gøre.

For amatører – og ikke mindst børn og unge mennesker – er det at spille skægt teater meget, meget sværere end at spille alvorligt eller tragisk. Derfor de alvorlige emner i de fleste stykker. Dog: Allerede Shakespeare vidste, at hvis en tragedie skal virke stærkest, skal der noget meget morsomt ind over scenen også – se f. eks. Romeo og Julie i vellykkede opførelser. Derfor er der i disse stykker både sjove og til tider groteske eller farceagtige elementer, der skal spilles helt ud.

Dette er så stykkerne:

Indhold: Skuespil til årstidsfesterne: Mikael og dragen – Skt. Georgs kamp mod det onde - for hele skolen Den største gave – om julenatten, for en lille gruppe ældre elever Historisk skuespil til en hel skole: Drømmen om silden – foregår i det gamle Aalborg De byggede et stenhus - foregår i det gamle Hjørring: Historisk skuespil til femte klasse: Persefone Historiske skuespil for mellemklasserne: Grevinden og hyrdedrengen Men sangeren synger videre – om Knud Lavard Til dagenes ende – om Skipper Klement Vraggods – inspireret af digtet Nis Randers To dronninger – fra den franske revolution For de ældre elever – fra 9. klasse: Noget at kæmpe for Det regnede sådan den dag – en monolog for to skuespillere Farcer i Svend, Knud og Valdemar-stil: En soldat i kroen Det Våde Krus Pyramus og Thisbe

Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

11

Børn kan ikke løbe fra deres forældre, da de var i samme alder se , udendørs aktiviteter og fysisk aktivitet. Megen social interaktion foregår over nettet uden at kræve at man flytter sig fra sofaen ligesom man ikke behøver at bevæge andet end fingrene for at blive underholdt.

Forældre har også en tendens til ikke at se deres børns overvægt. Blindheden er størst overfor de 2 til 6årige, men selv hos de 6 til 12-årige ser 70% af forældrene ikke børnenes overvægt. Det skyldes dels, at der efterhånden er mange, der er overvægtige, og dels at overvægten kommer langsomt og forældrene derfor ikke opdager forandringerne.

Claudi Clausen

Børn i dag kan ikke løbe lige så hurtigt, som deres forældre kunne for 30 år siden. De er 90 sekunder (1½ minut) længere om at løbe 1,6 kilometer (1 mile), end deres forældre var.

Det refererer Videnskab.dk BBC for at berette fra det årlige møde i American Hearth Association.

Et forskerteam havde analyserede data fra 25 millioner børn fra 28 lande. Tendensen er m.a.o. global.

Hovedforklaringen, men ikke den eneste, er ifølge Grant Tomkinson fra University of South Australia, at: “mellem 30 og 60 procent af faldet i løbeevnen kan forklares med øget fedtvæv”.

Men hvem har skylden for, at børnene bliver tykkere og tykkere? Hvis er skylden?

Overvægt er i stigende grad et globalt sundhedsproblem.

Ved at surfe videre på Videnskab.dk – som er en glimrende populærvideskabelig portal (i positiv for-

12 Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

stand) – så støder man på en anden artiklen, som giver et svar på spørgsmålet: “Er det forældrenes skyld, at børn bliver tykke?”

Ja! er svaret – med forbehold og moderationer.

Forældrenes egen livsstil danner forbilede for børnene. Hvis begge forældre er overvægtige, bliver deres børn det også med 70%’s sikkerhed.

Hvis bare en af forældrene er det, har børnene 40% større sandsynlighed for at blive overvægtige.

Forældrenes rolle som rollemodeller er afgørende.

Der er også livsstilsmønstre, som fremmer overvægt. Vi henter tit de usunde madvarer frem, når vi skal hygge os foran fjernsynet, når vi har fri – og giver dem derfor status som hygge, afslappethed og socialt samvær. Det usunde bliver belønningen i hverdagen.

Samtidig har den samfundsmæssige forandring ikke fremmet bevægel-

Pisa forudsiger ikke frafald De unges Pisa-resultater i læsning i 9. klasse siger ikke meget om, hvordan de klarer sig sidenhen i ungdomsuddannelserne og gymnasiet. Læsefærdighed og matematiske færdigheder er ikke afgørende som enkeltfaktorer.

50% af de unge med de laveste Pisa-resultater i læsefærdigheder har 4½ år senere gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse. For unge med bedre Pisaresultater er tallet 64%.

For gymnasiet gælder, at 87% af de unge med de dårligste Pisaresultater i læsning har gennemført efter 4½ år, mens procenten for de unge med bedre resultater er 93%.

Undersøgelsen er foretaget af forskere ved Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet.

Skolen – den nødvendende, nødvendige nødløsning af friskolelærer Thor Anthony Hanstholm Friskole Når det ikke længere er muligt for børn – som i nogen grad på Grundtvigs og Kresten Kolds tid – at ”lære i gode borgeres huse” ved at gå til hånde efter evne og være del af de voksnes arbejdsfællesskab og lære derved (vi véd jo godt, at vi lærer hurtigst dét som det lige nu er nødvendigt at kunne! ),ja så er vi nødt til at sende ungerne i skole og håbe, at de dér får samvær med nogle voksne som kan gøre livet så udviklende som børn behøver dét i hvert nu.

Desuden har vi forældre jo slet ikke tid til dem i for lang tid, når vi oftest har bosat os i huse, der kræver dobbelte husstandsindtægter at betale, og når vi derfor begge må arbejde fuldtids og ofte er trætte, når vi endelig er hjemme.

Derfor er det lidt urovækkende hér i vort moderne samfunds arbejdsliv med tilvænnet velfærdsstress at tænke på dengang friskolerne blev til i Danmark.

I Thorsted Friskoles 140 års jubilæumsskrift sammenligner skolens nu fhv. skoleleder, Lars Nielsen, samfundsindretningen dengang med vores i 2013: ”Med enkelte lykkelige undtagelser eksisterer denne samfundstype ikke mere. Stort set alle voksne sælger deres arbejdskraft, og produktionsstederne er ikke familieprægede.

Familien bliver så mere et rekreationssted for de voksne samt det sted, hvor børn og voksne mødes.

Der er ikke mere samme nødvendighed over samværet, hvilket har løftet den familiemæssige demokrati-skala betydeligt, men samtidig forårsaget et betydningstab både for den enkelte og for familien som helhed” Det er som erstatning for dette betydningstab, at begrebet skole i 2013 fortsat har sin mærkelige berettigelse i et samfund uden plads til børn andre steder.

Alligevel er mange forældre tilfredse nok med, at skolen indskrænker sig til at være det sted, hvor deres børn kan blive opfedet med viden, som de måske – og måske ikke – engang kan tære på i deres voksne fremtid.

Men hvis skolen foruden at tilfredsstille den slags forældrebehov også skal opfylde barnets egne og mere akutte behov, så skal hver dag i skolen være opløftende for barnet. Kresten Kold skal ha’ sagt det sådan på en dag, hvor han halede sit lommeur op af vestelommen: ”Skolen skal trække børnene op, så de aldrig går i stå”.

Dét er altså den Grundtvig-Koldske skoles opgave!

Når vi overlader vore børn til skolen, hvis vi ikke selv har tid nok til deres op-løftelse og læring, så må vi nødvendigvis forvente skolen som en optrækker!

Så bliver børneskolen samtidig det sted, hvor børnene lærer at forstå og omgås andre mennesker på en indlevende og menneskelig måde, stedet, hvor de bliver del af fællesskaber, der udvikler deres omsorgsbevidsthed.

At den udvikling lykkes er det følgende eksempel læst i den 140-årige friskoles jubilæumsskrift et smukt billede på.

Det er konfirmationsbørnenes tidligere præst, friskolens nuværende formand Benne Holwerda, som skriver om sin oplevelse med nogle friskolebørn: – I mit hjem hænger der et billede, malet af nogle præstebørn i foråret 2006. En morgen måtte jeg ringe til skolen og sige: ”Jeg kommer ikke til præstetimen i dag, for vi er ved at få vores tredje barn; vil I sige det til præstebørnene?”

Da jeg kom igen ugen efter, stod børnene ved indgangen og tog mig med op til et klasseværelse. De havde i fællesskab pyntet værelset med flot dug og blomster og tændt masser af fyrfadslys: Nu skulle det fejres, at jeg havde fået barn! Og to piger havde i den forgangne uge lavet en gave til vores familie: De havde malet et billede af det lille barn i sin mors mave. Snart på vej ud i lyset, ud i livet.

En af pigerne havde fundet en digtsamling af Benny Andersen på sin mors hylde derhjemme. De havde valgt digtet ”Lige før Forår” og skrevet det hen over billedet: Der står i den frysende morgen en tone der snart vil tø.

Om lidt er stilheden moden og åbner sig som et frø.

I denne luft er der farver dit øje ikke kan se.

De venter som dybder i rummet over den blinde sne.

Stille. Vent med at tale.

Sæt ikke noget i gang.

En dråbe stilhed mere og luften er fuld af sang.

(Benny Andersen: “Den musikalske Ål”, 1960) Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

13

Den digitaliserede børnehave

Den 13. november på Odense Fagskole var der kursus i børn og digitale medier. Trods relativt stor efterspørgsel efter kurser om netop digitale medier i klub og dagtilbud var der ikke så mange kursister til Kim Byrdings fire timers kursus. Måske fordi der er meget delte meninger om, hvordan man griber emnet an: Bør elektroniske medier overhovedet være tilgængelige i sfo og børnehave, hvordan er det med læring og spejling, tager ungerne skade af al den elektronisering, eller tilbydes de ekstra gode muligheder for at lære?

Det var en diskussion, der løb under hele kurset, og basalt mundede det ud i tre ting: Dels at eksempelvis iPads skulle bruges aktiverende, dels muligheden for at pædagogen selv kunne stå som den, der skulle lære af børnene, de fødte brugere, og dels kan det betyde, at aktiviteter og processer i højere grad styres af børn med pædagoger og lærere som supervisere.

Herudover diskuterede man behovet for en medielæringsstrategi i børnehaver/sfo’er/skoler, ligesom man debatterede det pædagogiske ansvar, og hvordan man tackler eksempelvis afvisning på Facebook, konflikter og mobning, der finder sted digitalt. I det hele taget er der

14 Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

Mulighedernes lidenskab

behov for et nyt fag: Digital Dannelse.

Deltagerne medbragte iPads og havde på underviserens opfordring anskaffet særlige apps til dagen blandt andet en app, der kunne bruges til at producere vendespil med, en der kunne bidrage til filmproduktion, og en, med hvilken man kunne fremstille en bog med billeder og lyd. Optagelse af lyd og billeder var så let, at en voksen kunne lære det, og på kort tid blev der produceret såvel film som bøger. Man skal nok være forsigtig med at kalde alle værkerne for litteratur. Til gengæld var øvelserne både inkluderende og aktiverende.

Diskussionen om didaktik og det pædagogiske ansvar vendte tilbage flere gange, og det stod klart, at det er de voksnes faglighed, der skal løfte elektroniseringen og gøre den til et brugbart værktøj.

Dansk Friskoleforenings pædagogiske planlægningsgruppe deltog i kurset og går videre med projektet, der i 2014 vil udløse et kursus om medielæring i dagtilbud og omfatte tre workshops i Natur og Naturforståelse, Krop og Bevægelse samt Musik og Rytmik.

Birte Gam-Jenseni

Det kreative netværks tredje ombæring af Kreativitet og Dannelse fandt sted på Uhre Friskole den 5. november – 14 dage før valget, hvad man da også kunne se på valgplakaterne foran skolen, blandt andre Dansk Folkepartis med den opsigtsvækkende påskrift: Vil du lukke denne skole? Det vil vi ikke.

Men ellers handlede temadagen om andre valg, nemlig de valg, som vi jævnligt står overfor, og hvor vi har en på sine steder ødelæggende tilbøjelighed til at vælge det letteste, måske det dårligste. Michael Nørager fra Århus Universitet kunne senere på dagen fortælle os, hvorfor vi valgte det letteste – at det tog mellem 18 og 254 dage at ændre på en vane. Det er selvsagt problematisk, når tingene sættes i perspektiv: Vi – borgerne, vælgerne og deres regeringer – benytter stadig en økonomisk model, der gjorde gavn for 300 år siden, men som nu er katastrofal for vores miljø og generelle sundhed.

Meget sigende bruges der nu ca. 550 millarder dollars på verdensplan om året på blodtryksregulerende medicin, og hver femte dansker har psykiske problemer. Det koster 45 milliarder kroner om året.

Trods alle vores fremskridt – og det er vel et fremskrid,t at vi kan reagere hurtigt og effektivt på de fleste problemer? – er vi stadig ikke sluppet af med krige og kriser, så behovet for forandring er uomtvisteligt, og det er her kreativitet og nytænkning kommer ind i billedet. Med inspiration fra Kjeld Fredens og Tor Nørretranders begav Michael Nørager sig ind I neurologien og redegjorde – underholdende og overbevisende – om mulighederne for at få sin hjerne til at reagere mere hensigtsmæssigt – increase awareness – kort sagt åbne for

modtageren og acceptere, at den stærkt ressourcekrævende bekymring, der reddede vores forfædre fra det aggressive vildsvin i stenalderen, ikke længere er nødvendig, og at de mentale ressourcer kan dirigeres i andre retninger. Samtidig kan vi lære at mobilisere en ny selvbevidsthed, en ny bevidsthed om andre og en forøget nysgerrighed.

Herunder var der også et par ord om ledelse, og hvordan en god ledelse kan bidrage til at aktivere belønningssystemet hos medarbejderne og dermed skabe en indre motivation og medvirke til at holde trusselssystemet inaktivt.

Ydermere er der behov for en generel oplysning om, hvad humanistiske fællesskaber kan skabe af gode bevægelser i foreninger, familier, naboskaber, sportsklubber, kirker, offentlige miljøer, overalt hvor vi mennesker færdes.

Dagen var spækket med gode indslag, og der var stof til hjembringelse og eftertanke i både workshops og elevator speaks.

Gitte Frahm berettede om elevernes 24-timers kreativitetscamp med opgaven: Skab et drømmested på skolen. Peter Rasmussen fra fonden med det mundrette navn: Fonden for Entreprenørskab –Young Enterprise Danmark propaganderede for øget entreprenørskab i skolerne og især for Danish Entrepreneurship Award i uge 47. Fonden tilbyder i øvrigt forskellige konferencer og studieture på www.ffe-ye.dk.

Kunstneren Mingo havde et hæsblæsende indlæg om at forfølge lysten og afprøve ideen. Michael Thagaard, Faaborgegnens Efterskole, anbefalede i sit metaformættede

indlæg med den kryptiske titel, Michael Jackson og toast, at man gjorde sig bevidst om, at kreativitetens kildevælde begyndte hos en selv – og muligvis uden for klasseværelset: Skulle jeg ønske mig noget, da ville jeg ikke ønske mig rigdom eller magt, men mulighedernes lidenskab.

Søren Kierkegaard

Det næste kursus i Det kreative Skolenetværk bliver den 3. november 2014 på Odense Fagskole.

Det kreative Skolenetværk: også på facebook Birte Gam-Jenseni Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

15

Gratis skolemøbler til afhentning

Gråsten Friskole har fået lovning på nogle nye, brugte skolemøbler og vil derfor gerne forære de gamle væk til en friskole, der kan bruge dem.

Den eneste præmis er, at de skal afhentes i juleferien, så vi har plads til de nye møbler.

Det drejer sig om ca. 60 sæt møbler i lidt forskellig udformning/stand – se billeder.

Ring/skriv og hør nærmere!

Mange hilsner Jens Ravnskjær Gråsten Friskole jr@graastenfriskole.dk 74653929

Salg, bytte på Dansk Friskoleforenings opslagstavle Opslagstavlen

Man kan ringe eller skrive til Friskolernes Kontor, 62613013, eller maile til Maren Skotte på maren@friskoler.dk, hvis man gerne vil sælge, bytte eller afhænde brugt skoleinventar. Så kommer det på “Opslagstavlen”, som findes på Dansk Friskoleforenings hjemmeside – www.friskoler.dk/da/skoleliv/.

16 Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

Pædagogisk diplomuddannelse for frie skoler Ollerupkursus 2014 byder på en bred vifte af faglige kurser, hvor der kan hentes ny faglig viden og inspiration til undervisningen. Et nyt fagligt tiltag har set dagens lys: I de senere år har Ollerupkurset givet lærere og ledere mulighed for at starte på en formel og kompetencegivende pædagogisk diplomuddannelse, (PD) der i særlig grad omhandler de frie skolers pædagogik og de store udfordringer de frie skoleformer står overfor. Ét af modulerne i PD-uddannelsen er ”Grundtvig og Kolds ideverden”, og det er dette modul interesserede kan starte på i kursusugen.De fleste af undervisningstimerne i modulet kan gennemføres i det heldagskursus der er tilrettelagt. Resten henlægges til et internat i begyndelsen af maj 2013. (Se opbygningen af uddannelsen i faktaoplysninger.)

Grundtvig og Kold i perspektivrige dialoger Studiet af Grundtvig og Kolds ideverden kommer i dette PD-modul i dialog med de udfordringer skolen, lærerne og lederne møder. F.eks. koblingen mellem Grundtvigs pædagogiske tanker og uddannelsesforskeren John Hatties bog, Visible Learning, der er den mest omfattende undersøgelse af, hvad der virker i undervisningen.

Spørgsmålet er, om Grundtvig og Kold passer eller kan indpasses i den evidensbaserede verden, der beskrives i Visible Learning?

PD-modulet ”Grundtvig og Kolds ideverden” er et af valgmodulerne i den pædagogiske diplomuddannelse i ”De frie skolers tradition og pædagogik”.

Hvad har denne PD-uddannelse fokus på?

Både praksisnært og teoretisk har uddannelsen fokus på de idehistoriske, pædagogiske og didaktiske spørgsmål der knytter sig til alle frie grundskoler og kostskoler. Værdierne i den frie skoletradition inspireret af Grundtvig og Kolds livssyn og skoletanker udfordres af andre pædagogiske tænkere og de nyeste teorier om undervisning og læring.

Uddannelsen kommer samlet set rundt i alle hjørnerne af skolekulturen og kostskolemiljøet og behandler grundigt livsfilosofi og idehistorie i den frie skoletradition, fortællingen, læreridentitet, faglige/didaktiske problemstillinger, ledelsesfilosofi, vejledningens særlige muligheder i kostskolemiljøet, barne- og dannelsessyn, medborgerskab og mellemfolkelige oplysning og dannelse.

Skolekulturer og traditioner udfordres At være rundet af en tradition er ikke det samme som at være traditionsbærer og traditionsbunden. Denne diplomuddannelse har en nutidig tilgang til histori-

en og en historisk tilgang til nutiden. Selvforståelsen og det indforståede sprog udfordres ligesom de langtidsparkerede holdninger får en bundvending.

Struktur og moduler i en hel pædagogisk diplomuddannelse( 60 ECTS) ? ? ? ?

Pædagogisk viden og forskning, (obligatorisk, 10 ECTS) Tre eller flere valgmoduler (ialt 30 ECTS) Undersøgelse af pædagogisk praksis (obligatorisk, 5 ECTS) Afgangsprojekt (obligatorisk, 15 ECTS) - skal ligge sidst i studieforløbet.

Valgmoduler, hvis du ønsker en diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ?

Grundtvig og Kolds idéverden (10 ECTS) ?

Fortællekultur - fortælling og det narrative (10 ECTS) ?

Barnets møde med skolen, skole- og hjemsamarbejde (10 ECTS) ?

Vejledning i efterskolen, kostskolepædagogikkens muligheder (10 ECTS) ?

Ledelse og samarbejde i de frie skoler (10 ECTS

Hvem står bag?

Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Den Frie Lærerskole og University College Lillebælt, og alle moduler tilrettelægges som internatetsforløb på den Frie Lærerskole i Ollerup. Læs mere om PD uddannelsen og udbud på www.dfl-ollerup.dk. På hjemmesiden er der mere om modulet “Grundtvig og Kolds ideverden”, om økonomi og ansøgningsskema.

Laust Riis-Søndergaard Den frie Lærerskole Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

17

Anmeldelse:

og DEN STORE FLUGT I Friskolebladet 2012 rapporterede Andrea Hejlskov om hendes familie med mand og fire sammenbragte børn forlod Mors og Danmark – og lod alt bag sig for at flytte langt ud i vildmarken i Sverige. Målet var at finde tilbage til kernen i livet, kærligheden og familien.

Nu har Andrea skrevet en sammenfattende bog, som beretter om hele projektet i en fortælling.

Familiens udgangspunkt var en betænkelighed, som mange familier sikkert har oplevet i en ledig stund i dagligdagen: “Det var ikke det, vi ville, dengang vi var unge. Følelsen af at forråde sine børn. Så hjælpeløse de ville være, hvis alle systemer brød sammen, de finansielle, de sociale, klimaet ... hvis samfundet kollapsede, hvordan skulle de så klare sig, vi har jo ikke lært dem at klare sig selv (...)”.

Andreas familie nøjedes ikke med at overveje. De gjorde det! Flyttede til vildmarken som nabo til ulve i de dybe svenske skove for at bygge det

hele op fra grunden. I begyndelsen uden el, indlagt vand, fast indkomst – og i kapløb med årstiderne for at få bygget en bolig af skoves trær, så de kunne overleve den første svenske vinter, hvor temperaturen når under minus 30 grader.

Hvordan dét gik – og drømmens videre skæbne – fortæller Andrea Hejlskov om i bogen “og DEN STORE FLUGT”. Bogen er spændende som en roman, velskrevet og velredigeret.

Hvis man selv har drømme og synes, de kan være svære at forene med dagligdagens trummerum, så kan bogen varmt anbefales.

Andreas rapporter i Friskolebladet blev bragt i nr. 6 - 10 i 2012. De kan stadig læses på bladets hjemmeside – med bedre billeder end i bogen.

Anno 18 Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

Andrea Hejlskov den første sommer i den svenske vildmark.

Andrea Hejlskov: og DEN STORE FLUGT. Limfjordsforlaget I/S, 2013. www.limfjordsforlaget.dk 240 sider. Pris: 300,-.

Claudi Clausen

Replik

til tidens politik, kultur og samfund

Tænk dig om, før du ikke vælger ”Jeg aner ikke, hvad jeg skal stemme til kommunal- og regionsvalget”, sagde en af mine bekendte en uges tid før det forestående valg i november. ”Jeg har faktisk overvejet slet ikke at stemme”, tilføjede han til min store forargelse. Jeg påpegede, at han da i det mindste måtte stemme blank. Om ikke andet så for at markere, at man er tilhænger af demokratiet og som sådan sætter pris på overhovedet at blive spurgt, hvad han erklærede sig enig i. Men ret skal være ret, og jeg indrømmede over for min stemme-værgende bekendte, at jeg udmærket forstod hans kvaler i forhold til at skulle beslutte sig for, hvor krydset skulle sættes. Også jeg syntes, at det var svært at beslutte mig for, hvem jeg skulle stemme på, eftersom alle kandidaterne i deres valgmateriale jo forsikrede vælgerne for, at de var optagede af at gøre kommunen og regionen til et bedre sted at bo og være til. Alle talte de om at bevare lokalsamfundene, at gøre det mere attraktivt at være iværksætter i kommunen, at højne bredbåndsforbindelserne, at gøre infrastrukturen bedre og at få ”flere varme hænder” på plejehjemmene. Alt sammen områder, som det er vanskeligt at have noget imod. Desværre var alle som én mere eller mindre undvigende i deres redegørelser for, hvor pengene til nye havnebassiner, idrætshaller og hænder på plejehjemmene skulle komme fra. I stedet brugte de floskler som, ”vi må sætte tæring efter næring” og ”yde, før vi kan nyde”. Men én ting stod klart: jeg skulle med sikkerhed ned og stemme. Også selvom om krydset jeg satte, ikke blev sat med den sikreste hånd.

Selve det at gå til stemmeurnen handler nemlig om andet og mere end at bakke op om demokratiet. Det handler om det at træffe et valg. At stemme er med andre ord en art eksistentialistisk proces, der kan hensætte vælgerne i en tilstand af god gammeldags Kiergaard’sk angst, idet man virkelig forsøger at vælge det gode, men man omvendt aldrig helt kan forudse eller gennemskue konsekvensen af sit (politiske) valg. Men angsten, der griber én om hjertet, i det øjeblik man indser, at man lige nu træffer et valg, der ikke kan laves om, er en angst, der ikke kun er af det onde, fordi den er jo netop er knyttet uløseligt sammen med friheden til at vælge og det ansvar, der altid følger.

En indsigt, der i bedste fald kan vække os, gøre os ”skarpe”, som det hedder på nudansk. Alt det, der i eksistentialisternes øjne definerer os som mennesker, nemlig vores evne til og mulighed for at træffe valg, rammer lige ned i det frustrerende og angstprovokerende set-up, man som vælger på én og samme tid så symbolsk og konkret står i. Som sådan kan det vel næppe heller undre, at det altid er et issue under valgkampagnerne overhovedet at få folk til at gå ned og stemme, for vi har simpelthen ikke lyst til at stå i en situation, der så tydeligt konfronterer os med selve det at træffe et valg. Enten det, eller også er det fordi, vi synes, at vores stemme er ligegyldig. At vi med vores valg, hverken kan gøre fra eller til i det politiske landskab. Ved forrige kommunalvalg var valgdeltagelsen under alle omstændigheder den laveste i 35 år, og måske var det derfor man forsøgte sig med de lidt anderledes og fornyende kampagner, ”Stemmer på kanten” og ”Tænk dig om, før du ikke stemmer”. Særligt det sidste slo-

Af Julie Püschl, freelance journalist

gan rammer plet i det eksistentielle drama, der hersker lige nedenunder alle de tanker, man kan gøre sig om, hvorvidt ens stemme overhovedet kan have en betydning for den politik, der laves. Hvis man lavede ordlyden bare en lille smule om, og i stedet skrev: ”Tænk dig om, før du ikke vælger”, ville essensen af processen, nemlig stå skarpt. For hvis vi ikke vælger, lever vi, som bekendt, i Kierkegaard’sk forstand en ligegyldig eksistens, mens vores bevidste valg er det eneste, der ifølge filosoffen kan give livet mening og fylde. Ironisk er det nu, at Kierkegaard ikke selv var fortaler for demokratiet, som han mente var uforeneligt med den personlige frihed og ikke ville føre til andet end nivellering, ufrihed, misundelse og pøbelmagt, hvorfor han bl.a. foretrak monarkiet. Men demokrati eller ej, der er visse slående ligheder i konstruktionen imellem det at bruge sin grundlovssikrede demokratiske ret til at stemme, og de måder vi livet igennem træffer de valg, vi dagligt stilles over for, og som kan få så afgørende betydning for vores liv. Og måske var det derfor min hånd rystede sådan, da jeg satte krydset på stemmesedlen tirsdag den 19. november 2013.

Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

19

KURSER

Flere informationer og tilmelding på www.friskoler.dk > Kurser.

for fagligt personale på friskolerne

Forandringsledelse Den 14. januar 2014 på Den frie Lærerskole i Ollerup.

Den 16. januar på Nord-Vest Privatskole i København.

Den 21. januar på Hobro Friskole.

Den 23. januar på Mejls-OrtenTinghøj Friskole, Varde.

Den 28. januar på Viby Friskole.

Skolerne står i 2014 uden mulighed for at undgå at indføre store forandringer. De to største udfordringer er en samlet besparelse på ca. 5 % og implementeringen af en ny arbejdstidsbestemmelse.

Rækken af dagskurser i forandringsledelse skal derfor ses i sammenhæng med de to udbudte rækker af workshops for skoleledere i efteråret og i starten af 2014.

Pris 950 kr.

22. - 23. januar 2014

7. - 11. april

Når matematikken er et problem

Ollerupkursus

Vejle Idrætshøjskole.Matematikvanskeligheder, herunder dyskalkuli (talblindhed), er problemer, der berører de udsatte hårdt både i forhold til at gennemføre uddannelse og klare deres hverdag. På kurset vil vi starte med at se på hvad vanskeligheder med matematik egentlig er for noget, og deltagerne præsenteres for forskellige tests/udredningsmaterialer til afklaring af disse vanskeligheder.

30. - 31. januar 2014

Ledertræf Brogården, Middelfart

Se side 16.

23. - 25. april

Matematikvejlederkursus modul II Brogården, Middelfart.

Matematikvejlederkurset opkvalificerer matematiklærere fra friskolerne til at varetage vejledende og udviklingsorienterede funktioner vedrørende matematikundervisning fra 0. - 7. klasse 29. - 31 oktober

Matematikvejlederkursus modul III Brogården, Middelfart.

Uafhængigt tidsskrift for oplysning og fri meningsbrydning om skole, folkelige og kulturelle forhold. Redaktøren er eneansvarlig for indholdet. Kun indlæg fra Dansk Friskoleforening kan henføres til foreningen. Udkommer ca. hver anden fredag. 109. årgang.

Redaktør: Claudi Clausen.

Redaktionens adresse: Ærtebjergvej 18, Tjæreby, 4230 Skælskør.

Tlf: 58 14 10 55 (ma.-to. 9-16 og fre. 9-14).

Mobil: 51 35 77 57.

Fax: 58 14 10 10.

E-mail: cc@friskolebladet.dk Abonnement og administration: FriskoleBladets ekspedition: Prices Havevej 11, 5600 Faaborg.

Tlf.: 62 61 30 13. (ma.-to. kl. 9-12.30 & 13-15, fre. kl. 9-12).

Fax: 62 61 39 11. E-mail: fb@friskoler.dk.

Girokonto nr. 6 01 37 16.

Annoncer: AC Annoncer, Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager. www.ac-annoncer.dk Tlf.: 21725939, 86280315

Kommende numre: Nr. 18: fredag d. 6. december Nr. 1: torsdag d. 23. januar 2014 Deadline for indleveret stof: 14 dage før udgivelsesdato.

Indlevering: 14 dage (eller 10 arbejdsdage) før udgivelsesdato: normalt fredag kl. 12.00.

Bladets bestyrelse (Bladudvalget): Lis Toelberg, Henriette Haar Mønsted, Lars Brink Lorenz og Stephen Mønsted.

Hjemmeside: www.friskolebladet.dk.

Kontrolleret oplag: 6.064 i perioden 1. juli 2011 - 30. juni 2012. ISSN: 0106-066X.

Svendborg Tryk

Dansk Friskoleforening: Prices Havevej 11, 5600 Faaborg. Tlf.: 62 61 30 13.

E-mail: df@friskoler.dk.

Hjemmeside: www.friskoler.dk.

Formand: Ebbe Lilliendal. Tlf.: 74 61 83 16.

E-mail: ebbe_lilliendal@tdcadsl.dk

Friskolebladet 18, 6. dec. 2013

23

AL HENVENDELSE TIL: DANSK FRISKOLEFORENING, PRICES HAVEVEJ 11, 5600 FAABORG.

KALENDEREN Forældre, lærere, ansatte og skolekredsmedlemmer:

Theodor Kittelsen (1857 - 21. januar 1914): Soria Moria slott, 1900. «Langt, langt borte saa han noget lyse og glitre.»

Maleri, 45 x 68 cm. Nasjonalmuseet/Nasjonalgalleriet i Oslo.

Bemærk i øvrigt ligheden med Nanna Krabbes billede på forsiden: samme arketypiske indhold trods forskelle i attitude.

24

24 24