Nyt fra Danske Universiteter Marts 2014
2
Marts 2014 Illustrationer: Colourbox: forside, s. 3, s. 7, s. 8, s. 9, s. 12, s. 13 EU Comission Innovation Union Scoreboard: s. 10
3
Indholdsfortegnelse
Leder: Relevans for fremtiden
4
Danmark får andenplads på Innovation Union Scoreboard 6 Nyt akkrediteringssystem 7 Kortlægning af medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne
8
Ny ledighedsopgørelse har været i høring
9
Universiteterne uddanner flere studerende
10
Publikationer og debatindlæg 11 Kort nyt 12
4
Relevans for fremtiden Uddannelsesministeren har for nylig nedsat et udvalg, der skal se på universitetsuddannelsernes kvalitet og relevans for at “kortlægge udfordringsbilledet”. Universiteterne, deres ledelser og deres ansatte er nok dem i landet, der er allermest optaget af at fastholde og om muligt udbygge både kvaliteten og relevansen af de danske universitetsuddannelser. Så vi har grund til at glæde os over, at nogen interesserer sig for at fastholde kvaliteten af uddannelserne i en tid, hvor det politiske fokus ellers har været på at få flere hurtigere igennem for færre penge. Spørgsmålet er imidlertid, hvordan vi bedst når målet? Hvordan skaber vi rammer og vilkår, der giver universitetets undervisere og de studerende det bedst mulige afsæt for at bruge hinandens tid optimalt? Det kan være godt at arbejde for at øge uddannelsesintensiteten, men er der en risiko for, at en skarp grænse for, hvor længe man må gå på universitet, får flere til helt at falde fra? Giver man institutionerne grundlag for en fornuftig arbejdsdeling og en god planlægning, når det den ene uge er galt, at professionsbachelorer ikke kan gå lige ind på en kandidatuddannelse uden supplering – og det den næste bliver påtalt, at akademiske bachelorer ikke er målrettet et veldefineret arbejdsmarked?
Det er tydeligt, at ministerens nye ekspertudvalg har givet mange aktører lejlighed til at trække deres kæpheste ud af stalden. Nogle vil af med taxametersystemet, andre synes, de studerende har brug for flere timer (og en del universitetsundervisere vil muligvis sætte pris på at se flere studerende til timerne) – og atter andre synes bare i al almindelighed, at universiteterne og deres ansatte skal tage sig sammen og f.eks. lære noget af de amerikanske eliteuniversiteter (de danske universiteter vil måske så gerne starte med at lære, hvordan man skaffer sig budgetter, der ligner deres...). Lad nu bare ekspertholdet – der fortrinsvis består af økonomer, men skal arbejde ud fra den præmis, at penge er det eneste, der ikke er brug for – se universiteterne efter i sømmene. Akkrediteringsinstitutionen har været der, Danmarks Evalueringsinstitut er på vej, ministeriets tilsyn kommer mindst én gang om året, Rigsrevisonen, aftagerpaneler, censorkorps og arbejdsgiverorganisationer holder et levende, engageret og til tider ganske ressourcekrævende øje med kvaliteten og relevansen af de uddannelser, de studerende søger ind på. Det er fint nok. Men uanset en krise og en relativt høj dimittendarbejdsløshed må vi som universiteter prøve at holde hovedet koldt og blandt andet argumentere for, at den reproduktive relevans, hvor
5
man leverer til de kendte og veldefinerede opgaver, ikke kan stå alene. Universiteternes faglige indsigt og videnformidling til de studerende skal også kunne levere, hvad man kunne kalde fornyende relevans. Universiteterne skal uddanne til det højeste niveau. Det
betyder også, at samfundet må kunne forvente, at vi uddanner mennesker, der med nytænkning, nysgerrighed og fagligt overskud vil kunne identificere og løse problemer og udnytte muligheder, der endnu ikke er erkendt.
Rektor Ralf Hemmingsen Talsmand for Danske Universiteter
6
Danmark får andenplads på Innovation Union Scoreboard Danmark placerer sig endnu engang rigtig godt på EU-Kommissionens Innovation Union Scoreboard – opgørelsen over medlemsstaternes innovationsevne. Danmark har i den seneste opgørelse overhalet Tyskland og ligger nu på en flot andenplads. Det placerer igen Danmark som innovationsførende sammen med lande som Sverige, Tyskland og Finland. Det er særligt de danske præstationer inden for åben og excellent forskning, der bringer Danmark op på en andenplads. Det skyldes blandt andet, at det danske innovationssystem er åbent for samarbejde med udenlandske partnere, at de danske forskere har et stærkt internationalt netværk, og at kvaliteten af dansk forskning er høj. Danmark klarer sig også rigtig godt, når det kommer til forskningssystemernes evne til at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel. Det afspejler sig i de danske forskningsinstitutioners videnskabelige sampublicering
med private virksomheder, som er den højeste i EU-sammenhæng. Også det danske ph.d.-løft i Globaliseringsaftalen fra 2006 og målsætningen om at øge antallet af forskeruddannede begynder at afspejle sig i statistikken. Det er denne indikator, der har haft den største vækst for Danmarks vedkommende, tæt fulgt af antallet af videnskabelige publikationer udgivet i samarbejde med internationale forskere. Alt er dog ikke rosenrødt. På 4 ud af 25 parametre klarer Danmark sig dårligere end EU-gennemsnittet. Det drejer sig bl.a. om antallet af unge med en gymnasial uddannelse, antallet af ph.d.-studerende fra lande uden for Europa, omfanget af private innovationsudgifter, som ikke vedrører forskning og udvikling, samt begrænset eksport af mellem- og højteknologiske produkter. Læs Innovation Union Scoreboard 2014 her.
7
Nyt akkrediteringssystem Universiteterne er på vej mod en ny måde at tænke kvalitetssikring på. Danske Universiteter har længe talt for et nyt akkrediteringssystem, da det hidtidige har udviklet sig til noget af en papirmølle. I løbet af 2014 og 2015 overgår universiteterne til institutionsakkreditering, hvor ansvaret for kvalitetssikring og udvikling i højere grad gives tilbage til universiteterne. Det er en positiv udvikling, men det vil kræve et stort fokus på de interne kvalitetsprocesser på institutionerne. Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School og IT-Universitetet i København er blandt de første, der skal indgive en såkaldt selvevalueringsrapport til Akkrediteringsinstitutionen (det tidligere ACE Denmark).
Akkrediteringsinstitutionen nedsætter derudover et akkrediteringspanel pr. institution, som skal være med til at vurdere institutionens interne kvalitetssikringssystem. Akkrediteringsinstitutionen står for at udpege medlemmerne, så de tilsammen bredt vil rumme kompetencer såsom viden om uddannelsessektoren, kvalitetssikring og arbejdsmarkedsforhold. Panelerne vil bl.a. bestå af studenterrepræsentanter og internationale eksperter samt naturligvis eksperter i kvalitetssikring på institutionsniveau. Panelerne kommer på besøg på de enkelte institutioner i løbet af foråret. Læs mere om institutionsakkreditering på Akkrediteringsinstitutionens hjemmeside.
8
Kortlægning af medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne Med universitetslovsændringen i 2011 blev det indskrevet, at universiteternes bestyrelser er ansvarlige for at sikre, at studerende og ansatte har mulighed for medbestemmelse og medinddragelse i væsentlige beslutninger. Det blev desuden besluttet, at der skulle ske en opfølgning på lovens bestemmelser om emnet i 2014. Uddannelsesministeriet har startet en kortlægning af medbestemmelse og medinddragelse på universiteterne, og hvorledes universiteterne lever op til lovkravet. Arbejdet består af tre delelementer; en spørgeskemaundersøgelse, en konference og en rapport. Danske Universiteter bistår sammen med Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd ministeriet i indsamlingen og kvalificeringen af elementer, der skal indgå i kortlægningen. Alle universiteter har stillet kontaktpersoner til rådighed for ministeriet og bidrager til at kortlægge praksis for hele sektoren.
Der er tale om en ganske omfattende spørgeskemaundersøgelse. Ministeriet har hyret Epinion til at forestå undersøgelsen, som sendes til alle universitetsansatte og til et udsnit af studentergruppen. Alle indvalgte studerende, som er medlemmer af kollegiale organer, vil dog blive inviteret til at deltage. Uddannelsesministeren og repræsentanter for universitetsledelserne, ansatte og studerende deltager i en konference den 15. maj, hvor det vil være muligt at komme med bidrag til kortlægningen. Den endelige rapport danner grundlag for en drøftelse i Folketingets Udvalg for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser.
9
Ny ledighedsopgørelse har været i høring Uddannelsesministeriet sendte i december en ny ledighedsopgørelse i høring på universiteterne. Talmaterialet er endnu ikke offentliggjort men ses som en supplering af den eksisterende beskæftigelsesopgørelse, der længe har været offentliggjort.
der tenderer til at svinge markant fra år til år og ikke er retvisende i forhold til akademikernes ledighed 1-2 år efter dimission.
Både beskæftigelsesopgørelsen og den nye ledighedsopgørelse muliggør, at man kan følge den enkelte uddannelse ved den enkelte institution over tid. Den store forskel er, at den nye ledighedsopgørelse er udformet med henblik på at skabe nogle mere aktuelle ledighedstal, dvs. ledighed opgjort hurtigere efter dimission. Derfor omtales opgørelsen som “aktuel ledighed”.
A. Ledigheden opgøres “…i det kvartal, der indeholder den måned, der ligger et halvt år efter fuldførelsesdatoen” (dvs. max 6-9 måneder efter dimission).
Den nye opgørelse af ledighed er mere omfattende, end den ledighedsdefinition, der findes i den hidtidige beskæftigelsesopgørelse. Desuden opgøres tallene hurtigere efter dimission end i beskæftigelsesopgørelsen. Tilsammen medfører det nogle højere ledighedstal,
C. Udgangspunktet er måling af ledighedsgrad over et kvartal – ikke ledighedsstatus på et nedslagstidspunkt. Dermed kan en dimittend f.eks. være 50 procent ledig, hvis han eller hun får arbejde midt i kvartalet.
Den nye opgørelse af ledighed er kendetegnet ved følgende:
B. Der anvendes en bruttoopgørelse af ledighed, der f.eks. omfatter personer i aktivering, som modtager dagpenge, kontanthjælp/starthjælp eller løntilskud.
10
Universiteterne uddanner flere studerende I midten af februar blev studienøgletallene i Universiteternes Statistiske Beredskab offentliggjort. Tallene viser flere studerende på alle hovedområder. Det Statistiske Beredskab er de danske universiteters samling af nøgletal for universiteterne. I februar kom de studiestatistiske nøgletal. De viser bl.a., at antallet af studerende er steget, og at internationaliseringen har bredt sig. Flere studerende I studieåret 2013 havde de otte danske universiteter 156.660 indskrevne studerende, hvilket er ny rekord. Derudover har andelen af studerende, som har været studieaktive, og mængden af STÅ per studerende været jævnt stigende i samme tidsrum. Så ikke bare er der kommet flere studerende – langt de fleste af dem er studieaktive, og de består flere eksaminer. Der er dog ikke udsigt til, at universiteterne fortsat kan øge optaget. De unge, som i disse år optages på de videregående uddannelser, hører til de store ungdomsårgange fra 1989-95, hvorimod de efterfølgende årgange er markant mindre. Stor mobilitet De studerende er meget mobile i overgangen fra bachelor- til kandidatuddannelse. Tallene viser, at ca. 40 % bliver optaget på grundlag af en bachelorgrad fra et andet universitet.
Optaget på kandidatuddannelse i 2013 på grundlag af:
Andel
Universitetsbachelor fra egen institution
58%
Professionsbachelor fra egen institution
2%
Universitetsbachelor fra anden dansk institution
11%
Professionsbachelor fra anden dansk institution
9%
Bachelor fra udlandet
18%
Anden baggrund
2%
Mere internationalisering For første gang var den udgående studentermobilitet på over 7.000 studerende – heraf mere end 3.000 fra samfundsvidenskabelige studier. Mens den udgående studentermobilitet er vokset, så er der kommet færre udvekslingsstuderende til Danmark. Det er i overensstemmelse med det politiske krav om at skabe balance mellem ind- og udgående mobilitet. Til gengæld tiltrækkes stadig flere personer med en udenlandsk bachelorgrad til de danske uddannelser. Det afspejler sig i, at 18 pct. af de optagne på en hel kandidatuddannelse i 2013 havde en bachelorgrad fra udlandet. Alle nøgletallene kan læses på dkuni.dk. Her kan du også finde læsevejledning og noter til universiteternes opgørelser.
11
Publikationer og debatindlæg Danske Universiteter udsender hyppigt publikationer om universitetssektoren. Her finder du de nyeste publikationer.
Flere dimittender til
Tal om de danske
Det virker! 13 historier om
den private sektor:
universiteter 2013
teknologioverførsel
Fælles idéoplæg fra Akademikerne og Danske Universiteter
Danske Universiteters talsmand, rektor Ralf Hemmingsen, har også været aktiv i debatten om uddannelsernes erhvervsrelevans med debatindlæg i Berlingske d. 10. februar 2014 og i Politiken d. 16. februar 2014. Find debatindlæggene her.
12
Kort nyt Fælles reception på NAFSA Igen i år vil de danske universiteter deltage på den internationale NAFSAmesse; denne gang i San Diego fra 25. til og med 30. maj. Som noget nyt er universiteterne gået sammen om at lave en fælles reception for deres internationale partnere, hvor der vil være rig mulighed for at erfaringsudveksle og netværke. Receptionen kommer til at foregå onsdag den 28. maj fra kl. 16.00 til kl. 18.00 på Hotel Hilton. Nyt lovforslag om finansiering af udveksling Der blev den 29. januar 2014 fremsat et lovforslag om ændring af universitetsloven med henblik på at ændre reglerne for finansiering af udvekslingsområdet. Med forslaget vil universiteterne fremover få tilskud til undervisning af indgående studerende på udvekslingsaftaler i det omfang, der er balance mellem den indgående og udgående mobilitet. Universiteterne får desuden hjemmel til selv at afholde udgifter til indgående studerende på udvekslingsaftaler i tilfælde, hvor der ikke er balance. Lovforslaget forventes vedtaget i dette folketingsår.
NUAS-kommunikationskonference Den tilbagevendende konference om kommunikation på de nordiske universiteter blev afholdt fra 19. til 21. januar 2014 på Aarhus Universitet. Blandt talerne var brasilianske Martha Gabriel, irske Gerry McGovern og forskellige medarbejdere på universiteterne. Emner som indhold på hjemmesider, forskningskommunikation, sociale medier, netværk samt krisekommunikation blev bredt diskuteret, og der var også eksempler fra afviklingen af præsident Barack Obamas besøg på KTH, Stockholm. Kortlægning af internationale uddannelsessamarbejder I forlængelse af Internationaliseringshandlingsplanen fra juni 2013 har Uddannelses- og Forskningsministeriet iværksat en kortlægning af uddannelsesforløb, hvor en dansk uddannelsesinstitution samarbejder med en international institution om hele eller dele af uddannelsesforløbet. Kortlægningen udføres af Damwad og har fokus på omfanget af de eksisterende forløb og på, hvilke muligheder der er for at øge de danske institutioners deltagelse i sådanne forløb.
13
Nye faggrupper for den bibliometriske forskningsindikator Den bibliometriske forskningsindikator blev igangsat i 2009 og er et system til at måle universiteternes publikationsmængde. Den bruges bl.a. til at uddele en del af basisbevillingerne til universiteterne. Ved årsskiftet blev en proces med at udpege nye faggrupper afsluttet. Faggrupper udarbejder de autoritetslister over publikationer, som indgår i indikatoren, og der er i alt 67 af dem med deltagelse af ca. 350 forskere. De består af aktive forskere fra forskellige institutioner og fagmiljøer. Faggrupperne er ved at revidere autoritetslisterne. Man kan læse mere om processen samt se, hvordan man kontakter den enkelte faggruppe her. Ministeriet overtager koordineringen af EAIE Uddannelses- og Forskningsministeriet har meddelt, at det overtager opgaven med at koordinere den danske tilstedeværelse ved uddannelsesmessen EAIE. Ministeriet varetog opgaven frem til 2012 som led i sit generelle arbejde med markedsføringen af Danmark som uddannelsesland og har nu besluttet at genoptage opgaven fra og med 2014.
I messen deltager universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier og de kunstneriske områder, bl.a. med henblik på at opbygge og pleje relationer med udenlandske partnerinstitutioner. Reform af international rekruttering Beskæftigelsesministeriets reform til fremme af den internationale rekruttering er blevet taget af lovprogrammet og det vides ikke på nuværende tidspunkt, om arbejdet vil blive taget op igen i ministeriet. Punktet om reform til fremme af den internationale rekruttering vil blive taget op i Danske Universiteters arbejdsgruppe vedrørende opholdstilladelser til forskere og ph.d.-studerende ved næstkommende møde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i maj måned.
Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland.
Nyt fra Danske Universiteter Marts 2014
Danske Universiteter FiolstrÌde 44 DK-1171 København K www.dkuni.dk Marts 2014