Nyt fra Danske Universiteter Juli 2014
2
Juli 2014
Billeder: S. 7: S. 8: S. 12:
Anne Marie Lykkegaard/ESOF2014.06.27 Mikkel Ostergaard/ESOF2014 Sofie Thagaard Hyllested
3
Indholdsfortegnelse Nye udviklingskontrakter – nye mål for sektoren
4
Dimensionering af studiepladserne 6 EU’s forskningskommissær lægger op til paradigmeskifte 7 Aftale om reform af international rekruttering
9
Anden del af internationaliseringshandleplanen 10 Fortsat fremgang i universiteternes teknologioverførsel 11 NAFSA 2014 i San Diego
12
Kort nyt
13
Publikationer 15
4
Nye udviklingskontrakter – nye mål for sektoren Universiteternes udviklingskontrakter udløber med udgangen af 2014. Derfor skal alle universiteter nu i gang med at forhandle nye kontrakter, der skal gælde for 2015-2017. Uddannelsesministeren har netop udmeldt de fem pligtige mål, som alle de 37 videregående uddannelsesinstitutioner skal tage udgangspunkt i. Disse fælles mål får nogle ord med på vejen i et notat fra ministeriet – og nogle bemærkninger rettet imod de enkelte sektorer. De fem pligtige mål er:
• • • • •
Bedre kvalitet i uddannelserne Større relevans og øget gennemsigtighed Bedre sammenhæng og samarbejde, Styrket internationalisering Øget social mobilitet – flere talenter i spil.
Når det drejer sig om målet “Bedre kvalitet i uddannelserne” skriver ministeriet for eksempel, at udviklingskontrakten “...forventes at indeholde et eller flere målepunkter, som relaterer sig til institutionens arbejde med uddannelsesudbud. Ligeledes skal institutionerne vurdere behovet for at styrke de faglige miljøer ved at udvikle det eksisterende uddannelsesudbud, og hvor det er hensigtsmæssigt ved at reducere i det nuværende antal af uddannelser”.
Sammen med formanden for universiteternes Formandskollegie, Michael Christiansen, var jeg til en orientering om udviklingskontrakterne med Sofie Carsten Nielsen d. 23. juni. En af de ting, der blev vendt på mødet, var den foreslåede tidsplan, hvor deadline for indsendelse af institutionernes første udkast til udviklingskontrakt var sat til 23. september 2014. Den korte frist kan betyde alt for lidt tid til at inddrage medarbejdere og studerende, hvilket er meget vigtigt for universiteterne. Vi bad derfor om at få 3-4 uger mere til arbejde med at udmønte de pligtige mål og formulere vores egne. På mødet understregede vi også, at vi forventer, at universiteterne under de ganske brede temaer hver for sig kan foreslå ganske få indikatorer (delmål), der flugter med deres overordnede strategi og individuelle profil. Den nye målsætning om social mobilitet blev vendt på mødet. For universiteterne vil opgaven nok i høj grad handle om at sætte endnu mere fokus på arbejdet med at udvikle og forbedre studiemiljøerne og på at tiltrække de bedste talenter – uanset deres geografiske og sociale baggrund. Nu kender vi ministerens krav til mål, der skal arbejdes med. Så er det op til
5
hvert enkelt universitet at inkorporere dem i sit arbejde med at skrive udkast til en udviklingskontrakt, der bĂĽde adresserer de politiske forventninger til de nĂŚste 3 ĂĽrs indsats og tegner et klart og
konsistent billede af, hvor universitetet ser sig selv i det universitetspolitiske landskab.
Rektor Ralf Hemmingsen Talsmand for Danske Universiteter
6
Dimensionering af studiepladserne Kvalitetsudvalget offentliggjorde i april 2014 sin første rapport “Nye veje – fremtidens videregående uddannelsessystem”. Rapporten omfatter en lang række anbefalinger, der efterfølgende har været til offentlig debat. Danske Universiteter har samlet sine holdninger til forslagene i et offentliggjort notat. Efter debatten står det tydeligt frem, at udvalget problematiserer de studerendes valg af uddannelser og gerne ser større sammenhæng med forventningerne til fremtidens arbejdsmarked.
et universitet reducerer studiepladserne på en given uddannelse i lyset af flere års høj ledighed, så vil andre universiteter afholde sig fra at øge optaget på området. Også selvom der er mange kvalificerede og interesserede ansøgere til området. Danske Universiteter har siden været i dialog med Uddannelsesog Forskningsministeriet, der vil levere data til dette arbejde. Det er planen, at indsatsen skal resultere i reduktioner i optaget for udvalgte uddannelser fra og med 2015.
Kvalitetsudvalgets pointering af udfordringen med de studerendes uddannelsesvalg ligger i forlængelse af det betydelige skifte, der har været i de politiske udmeldinger om optag på universiteterne. Mens man indtil for nylig roste universiteterne for at øge optaget og skabe den bedst uddannede generation nogensinde, stiller der nu spørgsmålstegn ved, om for mange bliver optaget – og om de optages på de rette uddannelser.
Regeringen har siden meldt ud, – senest i rammeaftalen om vækstpakken – at der også vil komme et udspil til en statslig dimensioneringsmodel. Det er endnu uklart, hvad en sådan model vil omfatte. Men det er Danske Universiteters håb, at opgaven fastholdes på institutionerne, som uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har lagt op til. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at overgå til en central ministeriel styring af uddannelsesudbuddet langt væk fra fagmiljøer og aftagerpaneler. Derfor venter Danske Universiteter spændt på udspillet fra regeringen og håber på, at indførelsen af institutionsakkreditering ikke modvirkes af strammere central uddannelsesstyring. Danmark er allerede i dag blandt de lande i Europa med lavest uddannelsesmæssig autonomi, jf. European University Association.
Universiteterne har længe arbejdet med dimensionering af optaget. Det er baggrunden for, at der hvert år afvises mange kvalificerede ansøgere fra samfundsvidenskab og humaniora samt fra sundhedsvidenskab, hvor staten styrer udbuddet af uddannelsespladser. I lyset af de nye politiske udmeldinger har Rektorkollegiet sat et arbejde i gang med at lave en fælles koordinering af dimensioneringsindsatsen. Der er blevet indgået en musketér-ed om, at hvis
Danske Universiteters politikpapir og handlingsplan om dimensionering kan læses her.
7
EU’s forskningskommissær lægger op til paradigmeskifte Morgenfriske deltagere på Europas tværfaglige videnskabskonference EuroScience Open Forum kunne den 24. juni høre EU’s kommissær for forskning, innovation og videnskab Máire Geoghegan-Quinn fremlægge sit bud på et paradigmeskifte inden for forskning. Hendes tale var en tydelig understregning af, at EU-kommissionen står over for en vigtig opgave i forhold til at sikre europæisk forskning de bedst mulige rammer i Science 2.0, som kommissæren omtalte paradigmeskiftet. I løbet af sommeren 2014 vil EU-kommissionen lancere en bred online konsultation, hvor interessenter kan byde ind på kommissionens beskrivelser af de primære drivkræfter, barrierer og fordele i Science 2.0.
Máire Geoghegan-Quinn
Kommissæren gav også sin beskrivelse af de væsentligste udviklingstendenser inden for det nye forskningsparadigme. Ifølge kommissæren er skiftet for det første drevet af mere samarbejde og større åbenhed. Internettet har gjort det enklere at dele data og lettere at samarbejde globalt. Det er lettere at finde den rette ekspertviden, forskere deler i højere grad deres resultater, før de publicerer, og nogle forskere afstår helt fra peer-reviewed publicering for hurtigere at arbejde videre på konkrete projekter. For det andet er flere folk involveret i forskning. Dels på grund af en markant stigning i antallet af studerende, dels fordi der ansættes flere forskere og endelig fordi en langt bredere gruppe af befolkningen involverer sig i forskning. Når civilsamfundet spiller ind til
8
forskningen, sker der en demokratisering heraf. Samtidig stilles der krav om øget transparens grundet forskningens rolle som den primære motor til at løse de store samfundsproblemer samt understøtte vækst og beskæftigelse. Endelig er der sket en betydelig udvikling i omfanget af og adgangen til data med mere end 90 pct. af al data i verden genereret inden for de seneste to år. Det giver mulighed for mere dataintensiv forskning, men også for økonomisk vækst. I alt har mere end 4.500 deltagere lagt vejen forbi EuroScience Open Forum i Carlsberg-byen mellem den 21. og 26. juni. Her har de kunnet vælge mellem en lang række præsentationer af forskningsresultater inden for blandt andet grøn økonomi, sundhed, urbanisering og læring i det 21. århundrede. Foruden de videnskabelige sessioner har der været dedikerede spor inden for forskningspolitik og samspillet mellem research & business. Se en video af kommisærens tale her.
EuroScience Open Forum
9
Aftale om reform af international rekruttering Den 26. juni indgik regeringen en bred aftale med alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten om reform af den internationale rekruttering “Lettere adgang til højtkvalificeret arbejdskraft”. Som titlen afslører, er formålet med aftalen, at Danmark skal tiltrække flere udenlandske højtkvalificerede medarbejdere end i dag. Aftalen, som går på tværs af Beskæftigelsesministeriets og Skatteministeriets ressortområder, består af i alt 26 initiativer om rekruttering af international arbejdskraft, fastholdelse af internationale studerende og lige vilkår for international arbejdskraft – både for privatansatte højtuddannede, forskere og studerende fra tredjelande. Reformen indeholder fire overordnede mål til at fremme rekruttering og fastholdelse af internationale studerende og arbejdskraft, hvor det blandt andet bliver muligt at få særlig hurtig adgang til højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft gennem en ny fast track-ordning. Herudover lægger aftalen op til, at det skal blive nemmere at få tildelt cpr-numre, at øge tiltrækning af iværksættere samt at forenkle gebyrer ved ansøgning om opholdstilladelser. Danske Universiteter har i de seneste år løbende fremsat ønsker til ovenstående reform via dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) samt Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM). Herudover har Danske Universiteter i samarbejde med
Consortium for Global Talent udarbejdet rapporten “Kortlægning af status på gennemførelse af initiativer til nedbrydelse af barrierer for rekruttering og fastholdelse af international arbejdskraft”, der har været fremsendt til blandt andet beskæftigelsesministeren, uddannelsesministeren og skatteministeren. Regeringen har medtaget en lang række af de input, Danske Universiteter har fremsendt, hvilket har givet anledning til en positiv pressemeddelelse fra Danske Universiteter udsendt den 15. april 2014, der kan læses her. Særligt vil fast track-ordningen mindske bureaukratiet for både universiteter og udenlandske forskere, og den vil herudover muliggøre ansættelsen af udenlandske forskere på deltid. Reformen træder i kraft i 2015.
10
Anden del af internationaliseringshandleplanen Regeringen har i april 2014 lanceret andel del af internationaliseringshandleplanen som afrunding på udspillet “Øget indsigt gennem globalt udsyn”, der blev lanceret i juni 2013. Hvor den første del af handleplanen havde fokus på den udgående mobilitet, har anden del fokus på den indgående mobilitet under overskriften “Danmark – et attraktivt uddannelsesland”. Overordnet set indeholder handleplanens anden del to målsætninger om at rekruttere dygtige internationale studerende fra ikke EU/EØS-lande og om at fastholde internationale dimittender fra kandidat- og ph.d.-forløb ved at sikre en bedre overgang til det danske arbejdsmarked. Handleplanen er delt op i fem målepunkter og 24 initiativer, der skal konkretisere, hvordan institutionerne opnår målsætningerne i 2020. 17 ud af 24 initiativer vedrører tiltag, der skal sikre, at Danmark tiltrækker de dygtigste internationale studerende, mens syv angår fastholdelse af internationale dimittender. Handlingsplanen indeholder både forslag, der angår institutionernes rolle i internationaliseringen, og forslag som omhandler reglerne for opholds- og arbejdstilladelser. Der er med andre ord både forslag fra Uddannelses- og Forskningsministeriet og fra Beskæftigelsesministeriet.
På Uddannelsesministeriets område er der primært tale om forslag, der ikke kræver regelændringer, men som sætter mål for universiteternes arbejde med at tiltrække, integrere, fastholde og vejlede internationale studerende. Som eksempel kan nævnes målepunkt 1.3, der sigter efter, at frafaldet blandt de internationale studerende skal bringes på niveau med de danske studerendes, og målepunkt 2.2, der stræber efter, at internationale dimittender, der bliver i Danmark, skal have samme beskæftigelsesfrekvens som danske dimittender. Universiteterne har via Danske Universiteter tidligere spillet ind med ønsker og forslag til Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det fremgår af handleplanen, at flere af disse ønsker er medtaget. Som eksempel kan nævnes, at regeringen lægger op til, at internationale ph.d.-studerende nu får mulighed for seks måneders jobsøgningsophold, og at studerende på en Erasmus Mundus-uddannelse får opholdstilladelse for hele den normerede studietid. Handlingsplanen er delvis overlappende med regeringens udspil til reform af international rekruttering og indgår i ministeriets udspil til universiteternes udviklingskontrakter, som skal forhandles i efteråret 2014.
11
Fortsat fremgang i universiteternes teknologioverførsel Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 20. juni offentliggjort årets kommercialiseringsstatistik, som opgør resultaterne med teknologioverførsel for 14 offentlige forskningsinstitutioner. Statistikken viser, at der har været en betydelig udvikling i antallet af nye opfindelser, patenter, licenser, salgsaftaler og spin-outs siden Forskerpatentlovens vedtagelse i 2000. Denne udvikling er særligt drevet af indsatsen på de danske universiteter, hvor universiteternes techtranskontorer har arbejdet målrettet på at fremme forskernes engagement i teknologioverførsel. Med 407 indberettede opfindelser i 2013 afspejler statistikken, at der bliver stadig større kendskab til og forståelse for teknologioverførsel hos de danske forskere. Indberettede opfindelser
Samtidig ansætter universiteterne i stigende grad forretningsudviklere, som kan hjælpe forskerne med at udnytte det kommercielle potentiale i deres opfindelser. Det har i 2013 resulteret i 110 licens-, salgs- eller optionsaftaler med industrien, ligesom 15 nye forskningsbaserede virksomheder er sprunget ud af IPR fra universiteterne i 2013. Etableringen af flere højteknologiske virksomheder er et væsentlig fokuspunkt for den danske regering. I den forbindelse er det dog afgørende at overveje, om der er tilstrækkelig offentlig finansiering til at understøtte modning og kommercialisering af teknologi. Særligt når det kommer til etableringen af spin-outs, som kan drage stor nytte at bedre adgang til risikovillig kapital i den tidlige fase.
Patentansøgninger
Udstedte patenter
500 400 300 200 100 0 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
Licens-, salgs- og optionsaftaler (venstre akse)
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Spin-out virksomheder (højre akse)
120
20
90
15
60
10
30
5
0
0 2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
12
NAFSA 2014 i San Diego 6 danske universiteter – KU, AU, SDU, RUC, DTU og CBS – deltog igen i år i den globale messe NAFSA 2014 i USA, der blev afholdt i San Diego i slutningen af maj. Årets tema var “Pathways to Global Competence”, hvor strategier og muligheder for internationalisering af højere videregående uddannelse blev diskuteret. Universiteter fra hele verdenen var til stede og udvekslede erfaringer om alt - fra service til studerende, internationale uddannelser, administration og undervisning. Messen foregik fra den 25. maj til og med den 30. maj 2014, og der var over 8.400 deltagere, der alle arbejder med international uddannelse.
verden over, hvorfor NAFSA ønsker at sætte fokus på værdien af international uddannelse og at fremme netværksdannelse blandt deltagerne. Dette blev blandt andet gjort ved seminarer, workshops, taler og netværksmøder. Læs mere om messen og NAFSA her. I tillæg til konferencen afholdt de danske universiteter en fælles reception for deres internationale partnere onsdag den 28. maj på hotel Hilton San Diego Bayfront, hvor rektor Hanne Leth Andersen, Roskilde Universitet, holdt åbningstale.
Behovet for højtuddannede internationale dimittender er til stede i samtlige industrier og stillingskategorier
De danske universiteters reception ifm. NAFSA 2014
13
Kort nyt Finanslov 2015 Efter sommerferien skal Finanslov 2015 skal forhandles efter sommerferien, og i lighed med tidligere år har Danske Universiteter offentliggjort et udspil med sine ønsker til forhandlingerne. Udspillet understreger behovet for, at universiteterne modtager forudsigelige bevillinger med længere tidshorisont, således at der kan lægges strategiske planer og ikke skal afsættes buffere til modgåelse af eventuelle bevillingsudsving. Det understreges også i udspillet, at Danske Universiteter gerne ser en fornyet satsning på forskning, således at de offentlige forskningsinvesteringer kommer op på 1,5 procent af bruttonationalproduktet. De økonomiske nøgletal for 2013 Danske Universiteter offentliggjorde den 24. juni de økonomiske nøgletal for 2013. Nøgletallene indgår i Universiteternes Statistiske Beredskab og omhandler blandt andet økonomi, personale og eksternt samarbejde. Danske Universiteter har samlet tallene i beredskabet siden 2004 med det formål at skabe større gennemsigtighed i sektorens arbejde. Dette opnås ved at stille talmaterialet til rådighed for universiteter, interessenter og den øvrige offentlighed. De økonomiske nøgletal offentliggøres hvert år i juni måned, mens de studiestatistiske nøgletal offentliggøres i februar på Danske Universiteters hjemmeside, hvor man også kan finde definitionsmaterialet og noteapparatet.
Vækstpakken Regeringen og Venstre har indgået en rammeaftale om vækstinitiativer. Flere af initiativerne skal siden forhandles med andre partier i Folketinget, inden de kan vedtages. Eftersom en række af vækstpakkens forslag vedrører universiteterne, har Danske Universiteter samlet sine synspunkter i et notat. Overordnet set er det glædeligt, at vækstpakken tænker universiteterne som en del af løsningen på vækstudfordringerne, og Danske Universiteter støtter i særlig grad, at der findes nye penge til en fortsættelse af Danmarks Grundforskningsfonds initiativer. Til gengæld stiller Danske Universiteter sig skeptisk over for forslaget om en central, statslig dimensionering af uddannelserne. Taxameteranalyse Som opfølgning på dels Produktivitetskommissionens rapport, dels Kvalitetsudvalgets første delrapport har Uddannelses- og Forskningsministeriet meddelt, at der planlægges en gennemgang af de videregående uddannelsesinstitutioners uddannelsesfinansiering. Det forlyder, at der iværksættes en konsulentundersøgelse af alle 37 uddannelsesinstitutioner under ministeriet. Det er dog på nuværende tidspunkt uklart, om resultatet vil være et forslag til en ny finansieringsmodel, der skal dække alle institutioner. Danske Universiteter har meddelt, at man støtter taxametersystemet og dets gennemsigtighed, og der er villighed til at indgå i såvel analyse som i udformning af eventuelle alternativer. Dog finder Danske Universiteter det uheldigt, hvis problemer med
14
uddannelsesfinansieringssystemet andre steder i den videregående uddannelsessektor skal påvirke finansieringsmodellen for universiteterne. Det er heller ikke oplagt, at der er behov for en fælles finansieringsmodel på tværs af sektorer.
På nuværende tidspunkt er der samlet set givet tilsagn til over 100 brasilianske ph.d.-studerende og postdocs, der skal til ophold på de danske universiteter. Klik her for seneste version af Q&A-papiret fra maj 2014.
Indspil fra Novo Nordisk Novo Nordisk afholdt den 11. juni en konference under titlen “Vækst i Danmark – talentvejen til tusindvis af nye job”. Ved denne lejlighed offentliggjorde Novo Nordisk en publikation med otte forslag. Forslagene fokuserer på vigtigheden af samspillet mellem offentlig og privat forskning og uddannelse af kandidater og ph.d.er med høj kvalitet. Efter konferencen står det klart, at Novo Nordisk særligt efterspørger, at der kommer flere studiepladser på medicinstudiet, hvilket styres af staten.
Konference om medbestemmelse og medinddragelse Ministeriet for Uddannelse og Forskning afholdt den 15. maj 2014 en konference om medbestemmelse og medinddragelse ved universiteterne. På konferencen behandlede repræsentanter fra Danske Universiteter, Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd emner som prioriteringen af medbestemmelse i beslutningsprocesser og det daglige samarbejde på lokalt niveau. Konferencen var et led i ministeriets igangværende kortlægning af medbestemmelse og medinddragelse.
Status for Science without Borders Den brasilianske regering har den 25. juni lanceret anden etape af Science without Border, hvilket betyder, at programmet fortsætter i 2015, og at der er finansiering til yderligere 100.000 brasilianske studerende. De prioriterede områder, som stipendierne vil blive uddelt efter, er uændrede. CAPES i Brasilien har udtrykt ønske om, at de danske universiteter leverer en slags årsrapport over, hvordan SwB har kørt ude på de enkelte institutioner, hvor de til dette formål har bedt om at få udfyldt diverse dokumenter. Kontaktpersonerne for SwB har nu fuldført arbejdet.
Universiteternes videnudveksling med samfundet - kort fortalt Innotech - Danske Universiteters arbejdsgruppe for Innovation og Teknologioverførsel - har udarbejdet en rapport, som sætter fokus på universiteternes aktiviteter inden for videnudveksling. I rapporten indgår blandt andet beskrivelser af universiteternes aktiviteter inden for forskningssamarbejde, forskermobilitet, netværk samt entreprenørskab og iværksætteri. Hent rapporten her. Læs Danske Universiteters pressemeddelelse her.
15
Publikationer Danske Universiteter udsender hyppigt publikationer om universitetssektoren. Her finder du de nyeste publikationer.
Videnudveksling med
Flere dimittender til
Tal om de danske
samfundet - kort
den private sektor:
universiteter 2013
fortalt
FĂŚlles idĂŠoplĂŚg fra Akademikerne og Danske Universiteter
Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland.
Nyt fra Danske Universiteter Juli 2014
Danske Universiteter FiolstrÌde 44 DK-1171 København K www.dkuni.dk Juli 2014