FORSKNING
NYT FORSKNINGSPROJEKT OM LÆRING TAGER
KLASSISK AFSÆT Kunst & Læring er en femårig forskningssatsning, der samler flere forskningsprojekter på DKDM under et fælles fokus: krydsfeltet mellem kunst og læring.
Af Dan Johnsen, regionsreporter
I rækken af Det Kongelige Danske Musikkonservatorium/DKDM´s nye tiltag, ”MUSIKPÆDAGOGISKE SALONER” om Kunst & Læring, er MUSIKSKOLEN taget med på det andet af sæsonens tre arrangementer. Den første Salon blev afholdt i november, ledet af violinisten Line Fredens, og havde overskriften ”Spot på kvaliteten af den individuelle øvning, og hvordan den kan udvikles.” MUSIKSKOLEN’s udsendte overværede den anden salon i serien, hvor komponisten Peter Bruun fortalte om musikalsk skaben - et emne, han har arbejdet med i pædagogiske sammenhænge, blandt andet i forbindelse med projektet ”Små Komponister”. Salonen fandt sted i konservatoriets Ny Sal, og blev overværet af ca. 20 deltagere.
Dagens tema: Musikalsk skaben i instrumentalundervisningen Udgangspunktet var, at der inden for den klassiske musik er en stærk tradition for, at det skabende (kompositoriske) og det udøvende er adskilt – både på det professionelle niveau og stort set også på det pædagogiske niveau: Når man lærer at spille et instrument, forholder man sig til musik, som findes i forvejen. Det handler om at mestre en bestemt spilletradition, og det at lave sin egen musik er ”uden for pensum”. Historisk set og i andre musikkulturer – herunder meget af den rytmiske musik, vi kender – er det ikke sådan. Her hænger skabelse og udøvelse
12
MUSIKSKOLEN • 3 • 2020
ofte sammen. Spørgsmålet er, om vi i højere grad og med fordel kan inddrage skabende processer i instrumentalundervisningen. Ved salonen var der desuden oplæg ved Carl Bergstrøm, komponist og forsker, der bl.a. gav et historisk perspektiv på temaet, og et oplæg ved Østen Ore, guitarist og komponist, der i mange år har arbejdet med at inddrage komposition i sin undervisning. Peter Bruun tog udgangspunkt i overskriften Musikken i verden - om musikalsk skaben sat ind i en instrumentalpædagogisk praksis. Carl Bergstrøm