God guitarundervisning drejer sig mest om:
HVORFOR?
I september måned 2021 færdiggjorde jeg mit pædagogiske udviklingsprojekt: “Akkord, Melodi, Improvisation”. Jeg begyndte med Hvordan, men endte med Hvorfor.
At opnå det harmoniske overblik
AF MORTEN NORDAL, guitarist og adjunkt ved SDMK
22 | MUSIKSKOLEN
I september måned 2021 færdiggjorde jeg som underviser på Syddansk Musikkonservatorium (SDMK) mit andet Pædagogiske Udviklingsprojekt (PUV): “Akkord, Melodi, Improvisation”. Som PUV-projektet skred frem, ændredes mit sigte med produktet. I begyndelsen lød formuleringen af mit mål med projektet: “At udvikle en mere harmonisk orienteret metodik for guitarister” - en teknisk orienteret samling af materiale, lignende “Chord chemistry” af Ted Green eller “Harmonic mechanisms for guitar” af George van Eps. I løbet af min tid som guitarlærer på MGK, div. talentlinjer og SDMK, har der været en stor efterspørgsel på materiale af den art fra eleverne. Heldigvis udviklede mit projekt sig til at blive mere undervisningsorienteret, bl.a. via en uvurderlig sparring med Jesper Nordal, som er musiklærer på Musikhøjskolen på Frederiksberg Musikskole og Musikskolen i Københavns Kommune. Nu blev det nye sigte med PUV-projektet: ”At opnå det harmoniske overblik”, både hvad angår akkorder og improvisation.
FAKTA PUV-projektet ”Akkord, Melodi, Improvisation” præsenterer en metode, der forener akkorder og skalaer med melodi og improvisation med henblik på at knytte melodi- og solospil til konkret spillede akkorder og voicings. Materialet er henvendt til guitarlærere, der ønsker nye tekniske indfaldsvinkler og inspiration til at fordybe sig yderligere i området. ”Akkord, Melodi og Improvisation” er progressivt opbygget ud fra en fleksibel niveaumæssig inddeling i følgende 5 niveauer: • Begynder • Avanceret begynder • Kompetent udøver • Dygtig udøver • Ekspert Til de fleste af materialets eksempler og øvelser følger videodemonstrationer.