Danmarks Grundforskningsfond Danish National Research Foundation
Ă…rsrapport 2010 Danmarks Grundforskningsfond
Hoved- og nøgletal 2006-2010
2010
2009
2008
2007
2006
61
61
49
51
44
387
275
321
243
195
Obligationer og indlån, mio. kr.
164,5
183,6
107,7
32,5
13,8
Aktier, mio. kr.
169,7
350,4
-515,9
1,0
35,7
Samlet afkast, mio. kr.
334,2
534,0
-408,2
33,5
49,5
Bevillinger og uddelinger Antal bevillinger v/ årets afslutning, centre, gæsteprofessorer og DG-professorer Årets uddelinger, mio. kr.
Afkast af fondens kapital
Indskud i fonden (mio. kr.) 1)
3.000
Udvikling i fondens kapital Kapital ultimo, mio. kr.
4.044
4.084
3.789
1.473
1.652
54
54
100
74
36
Finanslovsmidler (mio. kr.) Overført fra tidligere år Finanslovsmidler tilført
0
50
10
65
65
Anvendt til uddelinger
27
50
56
39
27
Overført til efterfølgende år
27
54
54
100
74
11,1
11,3
10,1
8,8
8,7
Andel af uddelinger, %
2,9
4,1
2,8
3,6
4,5
Omkostninger pr. bevilling, mio. kr.
0,2
0,2
0,2
0,2
0,2
Adm. omkostninger (mio. kr.) Adm. omkostninger, inkl. afskrivninger
1) I indskud på 3.000 mio. kr. indgår 1.625 mio. kr. fra den tidligere Finansieringsfond i Finansministeriet.
Indhold
Beretning for året 1. januar – 31. december 2010
4
7. ansøgningsrunde
8
Internationalisering
10
Strategi for Danmarks Grundforskningsfond
12
Igangværende aktiviteter
18
Formue og afkast
24
Bestyrelsen
26
Ledelsens regnskabspåtegning
27
Den uafhængige revisors påtegning
28
Anvendt regnskabspraksis
30
Resultatopgørelse 1. januar – 31. december
32
Balance
33
Noter
34
BERETNING
Beretning for året 1. januar - 31. december 2010
2010 har været et spændende og udviklende år for Danmarks Grundforskningsfond. Det har været et år, hvor der har været meget at fejre og glædes over, og samtidig har det været et år, der har givet plads til både refleksion og udvikling. 9 nye centre ”flyvende” fra start Første januar 2010 var de ni Centers of Excellence, der blev resultat af fondens 6. ansøgningsrunde i 2009 alle godt i gang. De ni centre spænder fra udfordrende matematik og partikelfysik til ny biokemi og tværfaglig psykologi, men har det til fælles at de alle er meget dynamiske og visionære, og fonden ser frem til at følge dem i de kommende år. Glæden over at have fået en centerbevilling og dermed mulighed for at realisere ambitiøse forskningsprojekter blandes i startfasen ofte med frustration over administrative og organisatoriske spørgsmål. Derfor opfordrer Danmarks Grundforskningsfond til, at centrene ansætter en dygtig administrativ medarbejder, der så vidt muligt kan aflaste centerlederen for rutinemæssige opgaver. Herudover afholder fonden et særligt kursus i forskningsledelse for at klæde nye centerledere bedst muligt på til de nye opgaver. Centerledernes tilbagemeldinger bekræfter, at det er et nyttigt redskab, der medvirker til at give konkrete råd og inspiration til, hvordan vanskelige situationer kan håndteres. Samtidig er det også en aktivitet, der skaber et forum for erfaringsudveksling og et netværk, der kan fortsættes gennem centrenes levetid. Ny visuel identitet Danmarks Grundforskningsfond kunne i årets løb også præsentere sit nye logo. Med valget af ’Star of Excellence’, som er
4
BERETNING
I 2010 har fonden tilpasset centervirkemidlet for at gøre det endnu bedre i stand til at fostre ny og banebrydende viden.
det bærende grafiske element, har Danmarks Grundforskningsfond fået et nyt og mere tidssvarende udtryk, der symboliserer det unikke, der skiller sig ud, og som samtidig er et billede på fokus, retning og netværk. Alt sammen elementer der kendetegner fremragende forskning. Efterfølgende er hjemmesiden også relanceret i nyt design. De rigtige folk med den rigtige ide i de rigtige rammer Det er ikke kun de ydre linjer, der har været genstand for fornyelse. I 2010 har bestyrelsen reflekteret over, hvordan fonden bedst bidrager til at skabe optimale rammer for ambitiøs og banebrydende forskning. Det har resulteret i en opdateret strategi, der er præsenteret på side 12-15 i denne årsrapport. Der er ingen tvivl om, at verden bevæger sig hurtigt på vidensområdet. Samtidig er der heller ingen tvivl om, at verden i dag står over for kolossale udfordringer, som det kræver ny viden og indsigt for at løse. Det er derfor helt afgørende, at vi også i Danmark fortsætter med at satse massivt på forskning – og at vi også tør satse på den uforudsigelige forskning. Danmarks Grundforskningsfond tror, at banebrydende resultater nås, hvis man satser på de rigtige folk med den rigtige idé og skaber de rigtige rammer for deres forskning – også selv om man ikke altid på forhånd kan forudse resultatet. Forskning er uhyre konkurrencepræget, og det kendetegner fremragende forskere, at de er drevet af en kombination af nysgerrighed, passion og ambition. De har ikke noget ønske om at spilde hverken deres tid eller talent på noget ligegyldigt, men vil forfølge de store udfordringer.
Fremragende forskning I dag er det inden for mange områder vanskeligt at trække et meningsfyldt skel mellem grundforskning og anvendt forskning. Danmarks Grundforskningsfond vil hellere tale om fremragende forskere og fremragende forskning, der kan forandre videnskaben og på sigt den måde, vi lever og forstår verden på. Center of Excellence virkemidlet udgør en optimal ramme for sådan forskning. I 2010 har fonden tilpasset centervirkemidlet for at gøre det endnu bedre til at fostre ny og potentiel banebrydende viden. Det er sket ved at udvide længden af den første bevillingsperiode fra fem til seks år, mens den maksimale støtte på ti år er fastholdt. Ved at tilbyde længere tid i den første fase håber fonden, at centrene i endnu højere grad vil kaste sig over helt nye og mere risikofyldte satsninger. Drømmeprojekter I forbindelse med annonceringen af den 7. ansøgningsrunde har fonden specifikt efterlyst ansøgninger om drømmeprojekter. Det er gjort ud fra en antagelse om, at den forskning fremragende forskere helst fordyber sig i, også er den forskning, der potentielt set rummer muligheden for de største resultater. Efterlysningen ser ud til at have vakt genklang hos ansøgerne. Således modtog fonden rekord mange (198) interessetilkendegivelser til fristen den 29. november. På siderne 8-9 kan der læses mere om 7. ansøgningsrunde. Udsyn og samspil Øget internationalisering af dansk forskning har fortsat været en mærkesag for Danmarks Grundforskningsfond. >>
5
BERETNING
Forskning er uhyre konkurrencepræget, og det kendetegner fremragende forskere, at de er drevet af en kombination af nysgerrighed, passion og ambition.
Internationalisering er nødvendig for at tiltrække de bedste folk og skabe dynamiske og kreative forskningsmiljøer og indgå i et samarbejde med de bedste forskere verden over. Udsyn og samspil med verden omkring os sikrer en stadig tilgang af nye ideer og perspektiver og forhindrer nepotisme og selvtilstrækkelighed, men det er ikke altid nemt. Internationalisering efterfulgt af spørgsmålene hvordan og hvorfor var derfor valgt som tema for fondens årsmøde i oktober. Mødet bød på mange gode eksempler på, hvordan internationaliseringsinitiativer kan gennemføres med succes. Det kan der læses mere om på siderne 10-11. 10 dansk-kinesiske forskningscentre Gruppen af fælles dansk-kinesiske forskningscentre blev i 2010 udvidet med to nye centre inden for området vedvarende energi. Herudover blev det besluttet at starte tre nye centre op inden for IKT-området. Disse centre vil for alvor gå i luften i løbet af 2011.
till Alfred Nobels minne”. Dale Mortensen har siden 2005 været Danmarks Grundforskningsfond Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet. Niels Bohr programmet er et af fondens særlige internationaliseringsinitiativer, der har haft til formål at tiltrække fremragende forskningskapaciteter fra udlandet til berigelse af de danske forskningsmiljøer. Det må bestemt siges at være lykkedes i dette tilfælde. 2011 tegner også til at blive spændende og udfordrende. Det bliver et år, hvor vurdering og udvælgelse af ansøgninger til 7. ansøgningsrunde vil stå højt på dagsorden, og hvor vi i slutningen af året vil kunne præsentere en ny generation af Centers of Excellence.
Efteråret bød på en lejlighed til at besøge nogle af de involverede kinesiske forskningsmiljøer, hvor fonden med tilfredshed oplevede, at samarbejdet forløb godt. De kinesiske centre viste meget høje forskningsstandarder, og Kinas eksplosive vækst i investeringer til forskning og udvikling (432 % siden 2001), var tydelig og imponerende. Stor anerkendelse til Niels Bohr gæsteprofessor Sidst på året har Danmarks Grundforskningsfond kunnet glæde sig over, at professor Dale Mortensen er en af årets modtagere af ”Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap
Klaus Bock Bestyrelsesformand
6
Thomas Sinkjær Direktør
BERETNING
Danmarks Grundforskningsfond mener, at banebrydende resultater nĂĽs, hvis man satser pĂĽ de rigtige folk med den rigtige idĂŠ og skaber de rigtige rammer for deres forskning.
7
7. ANSØGNINGSRUNDE
7. ansøgningsrunde I august 2010 blev fondens 7. ansøgningsrunde skudt i gang med indkaldelse af forslag til nye Centers of Excellence. Forinden var der i løbet af foråret afholdt informationsmøder ved alle universiteterne. Her – og i annonceringen i det hele taget – er der blevet lagt stor vægt på centervirkemidlets fleksibilitet, og på at der ikke findes en fast opskrift for, hvordan et center skal se ud. Centre kan variere i størrelse og organiseringsform afhængig af fagområde og problemfelt mv.
plekst forskningsspørgsmål. Det afgørende er, at centret deler en overordnet, ambitiøs idé eller vision og har en veldefineret og relevant struktur og sammensætning. I alt indkom 198 meget spændende interessetilkendegivelser til fristen den 29. november 2010. På modsatte side kan ses, hvordan interessetilkendegivelserne fordeler sig på fagområder, institution og centerleders køn/alder.
Et center kan bestå af en eller flere forskningsgrupper, der ambitiøst og visionært arbejder sammen om løsning af et kom-
Bedømmelses- og udvælgelsesproces 7. ansøgningsrunde
Interessetilkendegivelserne er blevet behandlet på et møde i bestyrelsen først i februar 2011. Herefter er 27 ansøgere blevet inviteret til at indsende egentlige ansøgninger. I løbet af efteråret vil bestyrelsen træffe endelig afgørelse om, hvilke nye centre, der kan starte 1. januar 2012.
Opslag
Bedømmelse og udvælgelse
Frist for interessetilkendegivelser 29. november
Frist for fulde ansøgninger 28. april
Bedømmelsespaneler
Bedømmelser og partshøring
Centerstart
Interview med ansøger
2010 AUGUST
Kontraktforhandling
JANUAR 2012 Bestyrelsesbehandling Februar 2011
Bestyrelsesbehandling September 2011
VURDERINGSKRITERIER I vurderingen af interessetilkendegivelser og ansøgninger lægges der særlig vægt på følgende dimensioner:
• at centerlederen nyder international anerkendelse inden for sit felt og besidder lederevner.
• at forskningsideen er ambitiøs og nyskabende og har potentiale til at føre til egentlige banebrydende resultater.
• at centret omfatter den rette personkreds og kompetencer på et højt videnskabeligt niveau, der vil gøre det muligt at skabe et kreativt og dynamisk internationalt forskningsmiljø, der vil udgøre optimale
rammer for forskeruddannelse og yngre forskere. • at det foreslåede centers sigte, struktur og/eller størrelse muliggør forskning, der kun vanskeligt lader sig gennemføre inden for andre bevillingsmodeller.
7. ANSØGNINGSRUNDE
Interessetilkendegivelser fordelt på fagområder
Der opereres med fem overordnede fagområder. Inddelingen i fagområder skal tages med et vist forbehold, da mere end 40 procent af de foreslåede centre spreder sig over flere fagområder.
7. ansøgningsrunde 198 interessetilkendegivelser
FAGOMRÅDER
Naturvidenskab 6%
Der kan noteres en stigning i ansøgninger fra områderne humaniora, samfundsvidenskab og teknisk videnskab i forhold til foregående runder.
Biovidenskab
17%
Teknisk videnskab Humaniora 41%
Samfundsvidenskab
17%
19%
Køn og alder
Den kønsmæssige fordeling af ansøgerfeltet er præcis den samme som i 6. ansøgningsrunde.
KØN
60
Kvinder (36) 18% Mænd (162) 82%
50 11
40
9 6
30
5
20
0 ALDER
31
4
10 0 30-34
40
35
1
27
11
12
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
6 65+
Interessetilkendegivelser fordelt på værtsinstitutioner
Sammenligninger med tidligere ansøgningsrunder er vanskeliggjort af fusionerne på universitetsområdet. Der forekommer dog at være sket en forøgelse af ansøgninger fra DTU.
80 70
67
60 50 40
43
37
30 20
18
10
Sektorforskningsinstitutioner 2%
4
Øvrige 2%
4
Hospitaler 5%
2 CBS 1%
AAU 4%
DTU 22%
SDU 9%
AU 19%
KU 34%
VÆRTSINSTITUTIONER
2 ITU 1%
0
11 2 RUC 1%
8
9
INTERNATIONALISERING
Internationalisering – Hvorfor og hvordan
Fredag d. 29. oktober 2010 var DGI-byen i København ramme for fondens årsmøde, der blev holdt under overskriften: Internationalization, how and why. Dagen var en anledning til at dele erfaringer om internationalisering på tværs af fagområder og virkemidler. En række bevillingshavere gav oplæg, og emnet blev debatteret livligt. Blandt de fremmødte var der ikke meget tvivl om, at forskning per definition foregår i et internationalt samspil, og at det ville være meningsløst at forestille sig andet. Selv om dansk forskning på mange punkter gør det godt, er det utænkeligt, at Danmark kan være selvforsynende som vidensgenerator. Forskning og ny viden skabes i samspil og samarbejde. Det er nødvendigt og naturligt, at der kigges ud over landegrænserne for at finde inspiration og nye ideer. Sådan udvikles forskningen i dag, hvor verden synes mindre og mere tilgængelig, men sådan har det alle dage været. Inden for videnskaben er resultater og ny viden altid blevet til og publiceret internationalt.
Der var udbredt enighed om, at internationalt samarbejde er naturligt og helt nødvendigt for at skabe kreative og dynamiske forskningsmiljøer.
10
Tiltrækning af internationale kapaciteter Spørgsmålet om, hvordan man skaber internationalisering, har flere svar. Danmarks Grundforskningsfond oplever, at internationalisering automatisk følger med, når man satser på eliteforskningsmiljøer. Centrene er attraktive samarbejdspartnere, der som magneter i høj grad formår at tiltrække andre fremragende topforskere inden for området. Men også unge talenter – ph.d.studerende og postdocs – tiltrækkes fra hele verden til centrene, hvor de er med til at skabe en fantastisk dynamik, kreativitet og engagement. Der er imidlertid også brug for særlige, målrettede tiltag for at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer eller for at styrke og opdyrke samarbejdsmuligheder inden for særlige områder. Derfor har fonden iværksat to professorprogrammer med det formål at tiltrække internationale topforskere til danske miljøer.
Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen deltog i fondens årsmøde, der satte fokus på nødvendigheden af internationalisering.
STRATEGI
Strategi for Dansk Grundforskningsfond
Fremragende forskere – enestående forskning Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der blev oprettet af Folketinget i 1991 med det formål at styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne gennem finansiering af enestående forskning på internationalt niveau. Siden 1991 har fonden støttet danske forskningsmiljøer med over 5 mia. kr. i store og langsigtede bevillinger i form af oprettelse af Centers of Excellence. Forskning fra centrene har ført til mange markante resultater, ligesom centervirkemidlet har vist sig at være en effektiv og succesfuld måde at styrke dansk forskning på. Det forskningsfinansierende landskab Danmarks Grundforskningsfond er en blandt flere aktører, der yder støtte til dansk forskning. Ud over universiteterne og en række større private fonde tæller feltet også Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd, Højteknologifonden og Rådet for Teknologi og Innovation.
12
STRATEGI
Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på.
Danmarks Grundforskningsfonds aktiviteter retter sig mod støtte af fremragende frontforskning. Frontforskning beskrives af det Europæiske Forskningsråd (ERC) som banebrydende forskning, der ofte bevæger sig i grænselandet mellem forskellige forskningsdiscipliner og fagområder. Set i et historisk lys har forskningsgennembrud været helt afgørende for, hvordan livet former sig og leves i dag. Enhver fremsynet nation bør derfor forpligte sig til at støtte frontforskning. Danmarks Grundforskningsfond har valgt en uddelingsstrategi, der sigter mod at øge mulighederne for at nye, uventede og afgørende forskningsgennembrud kan finde sted. Det danske forskningsfinansierende system kan sammenlignes med et puslespil, hvor alle brikkerne er nødvendige for at danne sig det fulde billede. I forskningslandskabet bidrager alle aktører på afgørende og forskellig vis til udviklingen af dansk forskning.
Højambitiøse ideer og fremragende forskere Det er Danmarks Grundforskningsfonds mål at udvælge og støtte fremragende forskere og forskning, der har potentiale til at kunne forandre videnskaben, skabe nye muligheder og dermed i sidste ende gøre en forskel for den måde, vi tænker og lever på. Forskningsideer skal derfor være ambitiøse, originale og dristige. Et Center of Excellence, og dermed Danmarks Grund-
Danmarks Grundforskningsfond har tre overordnede kerneværdier: EXCELLENCE Excellence er et begreb der skal gennemstrømme hele organisationen. TILLID Tillid fremmer kreativ forskning. Derfor er det fondens filosofi, at centerlederne skal have betydelig frihed til at forvalte de store og fleksible bevillinger, de har til deres rådighed. GENNEMSIGTIGHED Gennemsigtighed, retfærdighed og kvalitet er nøgleord i bedømmelsesproceduren. Det er helt afgørende, at de omgivende forskningsmiljøer har tillid til bestyrelsens integritet og til de bedømmelses- og udvælgelsesprocesser, fonden anvender.
13
>>
STRATEGI
Igennem anerkendelse og tillid til deres talent forventes topforskere at skabe potentielt banebrydende resultater, og dermed øge dansk forsknings internationale konkurrenceevne og betydning.
forskningsfond, må være parat til at tage chancer og gå ad uprøvede veje – også selvom nogle af disse viser sig at være blindgyder. Internationalt udsyn Internationalisering er afgørende for at kunne tiltrække de bedste folk og sikre en konstant tilstrømning af ideer og nye perspektiver. Internationalisering fører til mangfoldighed, fremmer konkurrence og modvirker nepotisme. Danmarks Grundforskningsfond ønsker at fortsætte sit arbejde med at fremme internationaliseringen af danske forskningsmiljøer både inden for Center of Excellence-programmet og igennem andre målrettede programmer og tiltag. Kerneværdier Danmarks Grundforskningsfond er overbevist om, at man med store og langsigtede bevillinger til de bedste forskere skaber kreative og stærke forskningsmiljøer og dermed afsættet for fremragende forskning og forhåbentlig nye gennembrud. Centervirkemidlet Center of Excellence-virkemidlet er Grundforskningsfondens flagskib. Et Center of Excellence udgør et kreativt forskningsmiljø, hvor udveksling af ideer sker på tværs af generationer og fagområder. Mange af centrenes forskning foregår på tværs af eller imellem traditionelle forskningsdiscipliner og nye fagområder, hvor ny indsigt og gennembrud ofte finder sted. Centrene udgør optimale rammer for uddannelsen af fremtidens forskere. De formår i høj grad at tiltrække både talentfulde ph.d. stude-
14
rende og topforskere fra hele verden og fremstår således som inspirerende forbilleder både i Danmark og udlandet. Center of Excellence-virkemidlet vil fortsat være fondens primære virkemiddel, og fonden vil til stadighed følge, udvikle og optimere dette virkemiddel. Bestyrelsen ønsker at balancere hensynet til på den ene side at have et stærkt kendskab til de enkelte centres udvikling samtidig med, at centerledere belastes mindst muligt med administration og afrapportering og i stedet gives mulighed for at koncentrere sig om deres forskning. Det er en stor opgave og udfordring at lede et Center of Excellence. Fonden vil derfor fortsat udvikle sit forskningsledelsesinitiativ. Derudover vil fonden arbejde for at skabe et forum og netværk, hvor centerledere kan udveksle erfaringer og lære af hinanden. Det er tanken, at et sådant forum ikke alene skal bruges til at adressere spørgsmål om ledelse, men også til at diskutere andre relevante emner, herunder eksempelvis forskningskommunikation og forskningens samfundsmæssige betydning. Andre virkemidler Fonden vil kun have ganske få virkemidler ud over Center of Excellence-programmet. Nye initiativer vil blive søsat, hvis og når fonden ser en mulighed for at tage fat på en særlig udfordring for dansk forskning. Excellence og forskningskvalitet skal fortsat være de helt overvejende evalueringskriterier, og de enkelte virkemidler skal være veldefinerede uden at underminere Centers of Excellence-virkemidlet.
STRATEGI
For at bidrage yderligere til internationaliseringen af dansk forskning vil fonden opslå et antal Niels Bohr professorater med henblik på at tiltrække udenlandske topforskere til gentagne eller permanente ophold i Danmark. Det nye Niels Bohr program skal bygge på erfaringer fra det foregående Niels Bohr gæsteprofessor-program samt fra DG professorprogrammet. En investering i fremtiden Udfordringer af hidtil uset omfang og karakter truer verden i dag. Og løsningerne - det være sig tekniske eller samfundsmæssige - må komme fra forskningen. Derfor må Danmark og andre nationer fortsat investere i forskning og innovation for bedst at sikre fremgang, miljømæssig bæredygtighed og sundhed for borgerne. Ved at investere i fremragende forskere med ambitiøse ideer er Danmarks Grundforskningsfond af den overbevisning, at der investeres klogt i vores fælles fremtid.
Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse vedtog i 2010 en ny strategi. Fra venstre ses: Gunnar Öquist (Sverige), Birte Svensson (Danmark), Bo Ernø Honoré (USA), Klaus Bock (Danmark), Eivind Hiis Hauge (Norge), Kirsten Hastrup (Danmark), Mogens Nielsen (Danmark), Pirjo Nuutila (Finland), Jörn Thiede (Tyskland)
15
Nobelprismodtager i økonomi Professor Dale Mortensen har siden 2006 været Niels Bohr gæsteprofessor ved Aarhus Universitet. AU Foto/Lars Kruse
Niels Bohr programmet er et af fondens særlige internationaliseringsinitiativer, der har haft til formål at tiltrække fremragende forskningskapaciteter fra udlandet til berigelse af de danske forskningsmiljøer.
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER
Igangværende aktiviteter
Centers of Excellence påbegyndt i 2001 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner Placering:
Danmarks Tekniske Universitet
Centerleder: Forskningsprofessor Henning Friis Poulsen Samlet bevilling:
70,2 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Nukleinsyre Center (NAC) Placering:
Syddansk Universitet
Centerleder:
Professor Jesper Wengel
Samlet bevilling:
66,9 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Biomembran Fysik (MEMPHYS) Placering:
Syddansk Universitet
Centerleder:
Professor Ole G. Mouritsen
Samlet bevilling:
65,6 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvanteoptik (Quantop) Placering:
Københavns Universitet (og Aarhus Universitet)
Centerleder:
Professor Eugene S. Polzik
Samlet bevilling:
80,6 mio. kr.
Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Vand og Salt Placering:
Aarhus Universitet
Samlet bevilling:
65,9 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab (CFIN) Placering:
Aarhus Universitet (og Aarhus Universitetshospital)
Centerleder:
Professor Leif Østergaard
Samlet bevilling:
76,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Wilhelm Johannsen Center for Funktionel Genomforskning Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Niels Tommerup
Samlet bevilling:
59,7 mio. kr.
Centers of Excellence påbegyndt i 2002 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Lektor Nils Holger Petersen
Samlet bevilling:
27,5 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sortehavsstudier Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Lektor Pia Guldager Bilde
Samlet bevilling:
34,9 mio. kr.
18
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Subjektivitetsforskning (CSR) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Dan Zahavi
Samlet bevilling:
36,4 mio. kr.
Centers of Excellence påbegyndt i 2005 Danmarks Grundforskningsfonds Nordiske Center for Jordens Udvikling (NordCEE) Placering:
Syddansk Universitet (og Københavns Universitet)
Centerleder:
Professor Don Canfield
Samlet bevilling:
89,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet (CINF) Placering:
Danmarks Tekniske Universitet
Centerleder:
Professor Ib Chorkendorff
Samlet bevilling:
84,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Placering:
Rigshospitalet (og Københavns Universitet)
Centerleder:
Professor Bente Klarlund Pedersen
Samlet bevilling:
55,8 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Genotoksisk Stress Forskning (Genotoxic) Placering:
Kræftens Bekæmpelse
Centerleder:
Professor Jiri Lukas
Samlet bevilling:
80,5 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Social Evolution (CSE) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Jacobus J. Boomsma
Samlet bevilling:
77,8 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for mRNP Biogenese og Metabolisme Placering:
Aarhus Universitet (og Syddansk Universitet)
Centerleder:
Professor Torben Heick Jensen
Samlet bevilling:
79,7 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Uopløselige Proteinstrukturer (INSPIN) Placering:
Aarhus Universitet (og Aalborg Universitet)
Centerleder:
Professor Niels Chr. Nielsen
Samlet bevilling:
79,9 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse (COMI) Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Professor Peter R. Ogilby
Samlet bevilling:
50,2 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Seje Væskers Dynamik (Glas og Tid) Placering:
Roskilde Universitet
Centerleder:
Professor Jeppe Dyre
Samlet bevilling:
68,4 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kosmologi (DARK) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Jens Hjorth
Samlet bevilling:
114,2 mio. kr.
19
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier (LANCHART) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Frans Gregersen
Samlet bevilling:
54,8 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning (CTR) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Marie-Louise Nosch
Samlet bevilling:
44,4 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Modeller af Liv (CMOL) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Kim Sneppen
Samlet bevilling:
52,1 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Hjertearytmi (DARC) Placering:
Københavns Universitet (og Rigshospitalet)
Centerleder:
Professor Søren-Peter Olesen
Samlet bevilling:
69,7 mio. kr.
Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Bæredygtig og Grøn Kemi (CSG) Placering:
Danmarks Tekniske Universitet
Samlet bevilling:
24,8 mio. kr.
Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Molecular Movies Placering:
Danmarks Tekniske Universitet
Samlet bevilling:
35,4 mio. kr.
Centers of Excellence påbegyndt i 2007 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tidsrækkeøkonometri (CREATES) Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Professor Niels Haldrup
Samlet bevilling:
40,2 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering (CARB) Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Professor Jens Stougaard
Samlet bevilling:
45,6 mio. kr.
Indlejring, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Komparativ Genomforskning Placering:
Københavns Universitet
Samlet bevilling:
16,5 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for DNA Nanoteknologi (CDNA) Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Professor Kurt Vesterager Gothelf
Samlet bevilling:
44,5 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Epigenetik Placering:
Københavns Universitet (og Syddansk Universitet)
Centerleder:
Professor Kristian Helin
Samlet bevilling:
60,9 mio. kr.
20
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Is og Klima Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Dorthe Dahl-Jensen
Samlet bevilling:
61,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Massive Data Algoritmer (MADALGO) Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Professor Lars Arge
Samlet bevilling:
32,5 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Membranpumper i Celler og Sygdom - PUMPKIN Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Professor Poul Nissen
Samlet bevilling:
56,3 mio. kr.
Centers of Excellence påbegyndt i 2009/2010 Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning (CON AMORE) Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Professor Dorthe Berntsen
Samlet bevilling:
42,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Particle Physics Phenomenology, CP3 - Origins Placering:
Syddansk Universitet
Centerleder:
Professor Francesco Sannino
Samlet bevilling:
40,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Partikelfysik - DISCOVERY Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Lektor Peter H. Hansen
Samlet bevilling:
40,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Symmetri og Deformation (SYM) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Jesper Grodal
Samlet bevilling:
50,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Materialekrystallografi (CMC) Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Professor Bo Brummerstedt Iversen
Samlet bevilling:
50,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Geogenetik (AGE) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Eske Willerslev
Samlet bevilling:
50,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Kvantegeometri af Modulirum (QGM) Placering:
Aarhus Universitet
Centerleder:
Professor Jørgen Ellegaard Andersen
Samlet bevilling:
50,0 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Carsten Rahbek
Samlet bevilling:
60,2 mio. kr.
21
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER
Danmarks Grundforskningsfonds Center for Stjerne og Planetdannelse (STARPLAN) Placering:
Københavns Universitet
Centerleder:
Professor Martin Bizzarro
Samlet bevilling:
34,0 mio. kr.
Samfinansiering med andre fonde National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Proteaser og Cancer Placering:
Aarhus Universitet
Leder:
Professor Peter A. Andreasen
Samlet bevilling:
11,5 mio. kr.
National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Brystkræftforskning Placering:
Københavns Universitet
Leder: Professor Nils Brünner Samlet bevilling:
12,7 mio. kr.
National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Molekylære Nanostrukturer på Overflader Placering:
Aarhus Universitet
Leder: Professor Flemming Besenbacher Samlet bevilling:
14,8 mio. kr.
National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nanoelektronik Placering:
Københavns Universitet
Leder: Professor Thomas Bjørnholm Samlet bevilling:
14,5 mio. kr.
National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Nanometaller Placering:
Danmarks Tekniske Universitet
Leder: Afdelingschef Dorte Juul Jensen Samlet bevilling:
13,6 mio. kr.
National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Intermediate Temperature Proton Conducting Systems Placering:
Danmarks Tekniske Universitet
Leder: Professor Niels Bjerrum Samlet bevilling:
14,9 mio. kr.
National Natural Science Foundation of China (NSFC), Dansk-Kinesisk Center for Organic-based Photovoltaic Cells with Morphology Control Placering:
Danmarks Tekniske Universitet
Leder: Professor Frederik Christian Krebs Samlet bevilling:
15,0 mio. kr.
Max Planck Society, Center for Geomikrobiologi Placering:
Aarhus Universitet
Leder: Professor Bo Barker Jørgensen Samlet bevilling:
24,0 mio. kr.
Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS) Samlet bevilling:
(1,2 mio. kr., der indgår i centerbevillinger ovenfor).
National Science Foundation (NSF) Samlet bevilling:
22
(0,5 mio. kr., der indgår i centerbevillinger ovenfor)
IGANGVÆRENDE AKTIVITETER
Danmarks Grundforskningsfonds Niels Bohr Gæsteprofessorer (Niels Bohr Visiting Professorships), påbegyndt i 2006 Professor David E. Arnot, University of Edinburgh Fagligt ansvarlig: Professor Thor Theander, Institut for Medicinsk Mikrobiologi og Immunologi, Københavns Universitet Bevilling:
20,0 mio. kr.
Professor Dale T. Mortensen, Northwestern University Fagligt ansvarlig: Professor Svend Hylleberg, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet Bevilling:
12,6 mio. kr.
Professor Nicolai Reshetikhin, University of California, Berkeley Fagligt ansvarlig: Professor Jørgen Ellegaard Andersen, Institut for Matematiske Fag, Aarhus Universitet Bevilling:
21,1 mio. kr.
Professor Christopher Frith, University College London Fagligt ansvarlig: Lektor Andreas Roepstorff, Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab, Aarhus Universitet Bevilling:
13,0 mio. kr.
Indlejring, Professor Catherine Martin, John Innes Centre Fagligt ansvarlig: Professor Svend Christensen, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Københavns Universitet Bevilling:
16,8 mio. kr.
Professor Hassan Aref, Virginia Polytechnic Institute & State University Fagligt ansvarlig: Professor Tomas Bohr, Institut for Fysik, Danmarks Tekniske Universitet Bevilling:
10,8 mio. kr.
Danmarks Grundforskningsfonds Professorer, påbegyndt i 2007 Professor Steen Rasmussen Placering:
Syddansk Universitet, Det Naturvidenskabelige Fakultet
Bevilling:
22,1 mio. kr.
Professor Jørgen S. Nielsen Placering:
Københavns Universitet, Det Teologiske Fakultet
Bevilling:
19,3 mio. kr.
Professor John Couchman Placering:
Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Bevilling:
21,9 mio. kr.
Kurser for centerledere/outreach program for centre Ledelsesudviklingsforløb/formidling af forskningsresultater Samlet bevilling:
3,4 mio. kr.
23
FORMUE OG AFKAST
Formue og afkast
Indledning Grundforskningsfonden har i 2010 uddelt 387 mio. kr., hvilket er det største beløb, fonden har uddelt siden etableringen i 1991. Med 14 mio. kr. anvendt til administration og ekstern kapitalforvaltning blev de samlede omkostninger således 401 mio. kr. Indtægterne beløb sig til 361 mio. kr. i form af et afkast på 334 mio. kr. af fondens kapital og en tilførsel via finansloven på 27 mio. kr. Det regnskabsmæssige resultat blev derfor et
Afkast af kapitalen
2010
2009
Obligationer og indlån, mio. kr.
164
Aktier, mio. kr.
170
underskud på 40 mio. kr. og en tilhørende formuereduktion fra 4.084 mio. kr. til 4.044 mio. kr. Uddelinger og omkostninger I forbindelse med lovændringen og kapitaltilførslen i 2008 blev Grundforskningsfondens fremtidige, gennemsnitlige uddelingsniveau fastsat til 400 mio. kr. (2008-priser) årligt. Samtidigt blev fonden underlagt den midlertidige begrænsning, at uddelingerne i 2009 maksimalt måtte udgøre 275 mio. kr.
2008
2007
2006
184
107,7
32,5
13,8
350
-515,9
1,0
35,7
334
534
-408,2
33,5
49,5
8,5
13,5
-9,6
2,4
3,0
Benchmark %
8,8
12,9
-9,1
2,7
2,8
Afkastforudsætning, jf. lovgrundlag % 2)
5,8
5,5
5,9
5,7
4,8
Faktisk tidsvægtet afkast Akkumuleret årligt gennemsnit % 3)
3,6
2,3
1,4
2,7
3,0
Benchmark Akkumuleret årligt gennemsnit %
3,6
2,3
1,2
2,8
2,8
Afkastforudsætning, jf. lovgrundlag Akkumuleret årligt gennemsnit % 4)
5,5
5,5
5,5
5,3
4,8
Samlet afkast, mio. kr. Faktisk tidsvægtet afkast %
1)
1) Det faktiske, tidsvægtede afkast af hele formuen er for et givet år et vejet gennemsnit af de enkelte porteføljers tidsvægtede afkast. Et tidsvægtet afkast opgøres som ( ( ( 1 + (r periode1)) x (1 + (r periode2)) x.....) - 1 ), hvor r angiver afkastet i procent. 2) Primokapital forudsættes i perioden 2006 til 1. juli 2008 forrentet med et (real)afkast på 3 % tillagt den årlige inflationsrate. Fra 1. juli 2008 forudsættes et årligt realafkast på 3,3 %. 3) ( ( (1 + (tidsvægtet afkast år1)) x (1 + (tidsvægtet afkast år2)) x.....)(1/antal år) -1 ), hvor det tidsvægtede afkast er opgjort i procent, og antal år er lig med 5. 4) Opgjort efter samme metode som akkumuleret årligt gennemsnit for faktisk tidsvægtet afkast.
24
FORMUE OG AFKAST
Det er derfor først i 2010, at fonden har kunnet sigte mod det nye, øgede uddelingsniveau. Centrenes oprindelige budgetgrundlag for 2010 var 414 mio. kr., men primært en langsommere opstart af nye centre forklarer forskellen mellem det budgetterede og det faktiske forbrug på 387 mio. kr. Omkostningerne på 14 mio. kr. til administration og ekstern kapitalforvaltning er 1 mio. kr. højere end året før på grund af øgede udgifter til kapitalforvaltning. Indtægter Der blev i 2010 fra tidligere års finanslovsmidler overført 27 mio. kr. fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen til dækning af årets faktisk afholdte udgifter – et beløb, der indgår i uddelingerne på de 387 mio. kr. og således ingen nettovirkning har på årets resultat. Hovedindtægten er afkastet på 334 mio. kr. af fondens investeringer. Dette afkast kan opdeles i et aktieafkast på 170 mio. kr. og et obligationsafkast på 164 mio. kr. Aktieafkastet på de 170 mio. kr. fremkommer på følgende måde: 35 % af fondens samlede formue har gennem hele 2010 været investeret i globale aktier, der har givet et tidsvægtet afkast på 19,46 % mod et benchmark på 19,71 %. Afkastet er imidlertid blevet reduceret på grund af et tab på afdækningen af USD og JPY. Nettoafkastet bliver derfor 13,13 % mod benchmark 13,38 %. Opgjort i absolutte tal var aktieafkastet på 247 mio. kr., og fratrukket et valutaafdækningstab på 77 mio. kr. fremkommer det nævnte resultat på 170 mio. kr. Størstedelen af aktiebeholdningen (30 % af de 35 %) har været anbragt i en såkaldt Exchange Traded Fund (EFT), forvaltet af Deutsche Bank, medens de resterende 5 % har været forvaltet af Danske Capital. De 2 porteføljer, der er indekserede og følger det globale MSCI (Morgan Stanley Capital International) indeks, har klaret sig ens i 2010. 65 % af fondens samlede formue er investeret i 3 obligationsporteføljer, der i 2010 har givet et afkast på 6,42 %, 6,00 % og 5,97 %. Opgjort i absolutte tal blev det samlede obligationsafkast 164 mio. kr.
De danske obligationer, der udgør 35 % af fondens formue, gav et afkast på 92 mio. kr., svarende til 6,42 % mod benchmark 7,04 %. Obligationerne forvaltes af Nykredit og følger et benchmark med 50 % danske statsobligationer (varighed 7 år), og 50 % danske realkreditobligationer (varighed 5 år). Fondens internationale indeksobligationer, der udgør 20 % af fondens formue, gav et afkast på 50 mio. kr. Målt i forhold til et benchmark på 6,29 % blev afkastet 6,00 %. Benchmark er Barclays World Government Inflation-Linked Bond Index (ekskl. Australien, Grækenland og Italien). Endelig gav fondens beholdning af europæiske virksomhedsobligationer et afkast på 22 mio. kr., svarende til 5,97 % mod benchmark 5,13 % (Barclays Capital Euro Major Corporate Index). Fonden øgede sin andel af virksomhedsobligationer fra 5 % til 10 % af formuen umiddelbart efter, at en ny bekendtgørelse om forvaltning af fondens midler gav mulighed for det i starten af 2010. Fondens samlede, tidsvægtede afkast blev i 2010 8,5 % mod et benchmarkafkast på 8,8 %. Lovgrundlagets forudsætning er for 2010 et afkast på 5,8 %, opgjort som et realafkast på 3,3 % tillagt årets inflation på 2,5 % (2,45 %). Opgjort i et 5-årigt perspektiv er der, som det fremgår af tabellen, tale om stor variation i afkastet. Det gennemsnitlige årlige afkast på 3,6 % i perioden 2006-2010 modsvarer fuldt ud det markedsbestemte benchmark, men ligger i gennemsnit 1,9 % under det afkast på 5,5 %, som for den tilsvarende periode var forudsat i lovgrundlaget. Konsekvensen af et vedvarende mindreafkast i forhold til forudsætningerne kan naturligvis blive, at fonden må reducere sit uddelingsniveau. Bestyrelsen er i henhold til lovgrundlaget forpligtet til at afpasse de årlige uddelinger på en sådan måde, at fondens virke er sikret frem til udgangen af 2026, hvor de sidste 10-årige centre, som forventes bevilget i 2017, vil udløbe.
25
BESTYRELSEN
Bestyrelsen Bestyrelsen holdt i 2010 6 ordinære møder og var repræsenteret ved 32 faglige opfølgningsmøder på centrene. Bestyrelsen havde følgende sammensætning i 2010:
Klaus Bock (formand)
Bo Ernø Honoré (næstformand)
Professor, Udpeget af ministeren for Videnskab,
Professor, Department of Economics,
Teknologi og Udvikling (01.01.10-31.12.12)
Princeton University. Indstillet af Rektorkollegiet (01.01.08-31.12.11)
26
Kirsten Hastrup
Eivind Hiis Hauge
Professor, Institut for Antropologi, Københavns
Professor emeritus, Institutt for fysikk, Norges Teknisk-
Universitet. Indstillet af Det Kongelige Danske
Naturvidenskapelige Universitet. Indstillet af Akademiet
Videnskabernes Selskab (01.01.08-31.12.11)
for de Tekniske Videnskaber (01.11.09-31.10.13)
Mogens Nielsen
Pirjo Nuutila
Professor, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet
Professor, Turku Universitet, Finland.
Indstillet af Det Frie Forskningsråd
Indstillet af Det Frie Forskningsråd
(07.09.06-31.10.11)
(08.06.10-31.10.13)
Birte Svensson
Jörn Thiede
Professor, Institut for Systembiologi, Danmarks
Professor, Geocenter Danmark
Tekniske Universitet. Indstillet af Det Strategiske
Indstillet af Sektorforskningens Direktørkollegium
Forskningsråd (01.11.09-31.10.13)
(01.01.08-31.12.11)
Gunnar Öquist
Leena Peltonen
Professor emeritus, Umeå Universitet. Udpeget af mini-
Professor, Head of Human Genetics, Wellcome Trust Sanger Institute,
steren for Videnskab, Teknologi og Udvikling
London. Indstillet af Det Frie Forskningsråd (01.11.09-11.03.10)
(01.11.09-31.10.13)
Afgået ved døden den 11. marts 2010
LEDELSENS REGNSKABSPÅTEGNING
Ledelsens regnskabspåtegning
Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og vedtaget årsrapporten. Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lov om Danmarks Grundforskningsfond samt bestemmelserne i årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsrapporten giver et retvisende billede. Det er endvidere vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fondens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og fondens finansielle stilling.
København, den 8. april 2011 Thomas Sinkjær direktør
I bestyrelsen:
Klaus Bock formand
Bo Ernø Honoré næstformand
Kirsten Hastrup
Eivind Hiis Hauge
Mogens Nielsen
Pirjo Nuutila
Birte Svensson
Jörn Thiede
Gunnar Öquist
27
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING
De uafhængige revisorers påtegning
Til ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling Vi har revideret årsregnskabet for Danmarks Grundforskningsfond for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 omfattende anvendt regnskabspraksis, resultatopgørelse, balance og noter samt ledelsesberetningen. Årsregnskabet og ledelsesberetningen aflægges efter årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Ledelsens ansvar Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter og en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Dette ansvar omfatter udformning, implementering og opretholdelse af interne kontroller, der er relevante for at udarbejde og aflægge et årsregnskab og en ledelsesberetning, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne. Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet og ledelsesberetningen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Revisors ansvar og den udførte revision Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet og ledelsesberetningen på grundlag af vores revision. Vi har udført vores revision i overensstemmelse med danske revisionsstandarder og god offentlig revisionsskik, jf. lov om revisionen af statens regnskaber mv. Disse standarder kræver, at vi lever op til etiske krav samt planlægger og udfører revisionen med henblik på at opnå høj grad af sikkerhed for, at
28
årsregnskabet og ledelsesberetningen ikke indeholder væsentlig fejlinformation. En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet og ledelsesberetningen. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet og ledelsesberetningen, uanset om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for fondens udarbejdelse og aflæggelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede, samt for udarbejdelse af en ledelsesberetning, der indeholder en retvisende redegørelse med henblik på at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne, men ikke med det formål at udtrykke en konklusion om effektiviteten af fondens interne kontrol. En revision omfatter endvidere stillingtagen til, om den af ledelsen anvendte regnskabspraksis er passende, om de af ledelsen udøvede regnskabsmæssige skøn er rimelige samt en vurdering af den samlede præsentation af årsregnskabet og ledelsesberetningen. Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold. Konklusion Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Danmarks Grundforskningsfonds aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2010 samt af resultatet af Danmarks Grundforskningsfonds aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2010 i overensstemmelse med
DEN UAFHÆNGIGE REVISORS PÅTEGNING
årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter, samt at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse i overensstemmelse med årsregnskabsloven med de tilpasninger, der er en følge af Danmarks Grundforskningsfonds særlige karakter. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Erklæring om udført forvaltningsrevision I forbindelse med den finansielle revision af Danmarks Grundforskningsfonds årsregnskab og ledelsesberetning for regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 har vi foretaget en vurdering af, hvorvidt der for udvalgte områder er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af Danmarks Grundforskningsfond, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i 2010. Ledelsens ansvar Danmarks Grundforskningsfonds ledelse har ansvaret for, at der etableres retningslinjer og procedurer, der sikrer, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved Danmarks Grundforskningsfonds forvaltning, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater
er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i 2010. Revisors ansvar og den udførte forvaltningsrevision I overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. bekendtgørelse af Lov om revision af statens regnskaber mv., har vi for udvalgte forvaltningsområder undersøgt, om Danmarks Grundforskningsfond har etableret forretningsgange, der understøtter en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning. Vi har endvidere stikprøvevist gennemgået Danmarks Grundforskningsfonds rapportering i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater. Vores arbejde er udført med henblik på at opnå begrænset sikkerhed for, at forvaltningen på de udvalgte områder er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, og at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i 2010. Konklusion Ved den udførte forvaltningsrevision er vi ikke blevet bekendt med forhold, der giver os anledning til at konkludere, at forvaltningen i regnskabsåret 1. januar – 31. december 2010 på de områder, vi har undersøgt, ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde, eller at oplysningerne i årsregnskabet og ledelsesberetningen om mål og resultater ikke er dokumenterede og dækkende for Danmarks Grundforskningsfonds virksomhed i 2010.
København, den 8. april 2011 Rigsrevisionen
Henrik Otbo rigsrevisor
Deloitte Statsautoriseret revisionsaktieselskab
Anne Aagaard kontorchef
Jens Sejer Pedersen statsaut. revisor
29
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Anvendt regnskabspraksis
Regnskabet er aflagt i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne i lov om Danmarks Grundforskningsfond samt fondens fundats. Den anvendte regnskabspraksis svarer til årsregnskabslovens bestemmelser for store C-virksomheder med de tilpasninger, der følger af fondens særlige karakter. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. I henhold til årsregnskabslovens regler for store C-virksomheder skal der udarbejdes en pengestrømsopgørelse. Fondens aktiviteter medfører blandt andet, at pengestrømme ikke på en meningsfuld måde kan opdeles på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet. Pengestrømsopgørelse er derfor i henhold til årsregnskabslovens § 11, stk. 3 udeladt.
Resultatopgørelsen Renteindtægter Renteindtægter af obligationer og bankindeståender er periodiseret, således at de vedrører regnskabsåret. Udbytter Modtagne udbytter af aktier indgår i resultatopgørelsen på udlodningstidspunktet. Realiserede kursgevinster og -tab på værdipapirer samt kursreguleringer Såvel realiserede kursgevinster og -tab som kursreguleringer på værdipapirer (obligationer og aktier) indgår i resultatopgørelsen. Andre indtægter Via Finansloven er der stillet midler til rådighed for fonden til øgede uddelinger. Midlerne indtægtsføres i takt med, at de overføres til fonden. Uddelinger Uddelinger udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de udbetales. Udbetalinger finder sted i takt med forskningsplanernes gennemførelse, jf. note 16b. Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter Omfatter omkostninger i forbindelse med fondens faglige aktiviteter, herunder omkostninger til behandling af ansøgninger samt evaluering af givne bevillinger.
30
ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS
Balancen Anlægsaktiver Indretning af lejede lokaler er optaget i balancen til anskaffelsessum med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over den forventede brugstid, der er sat til 5 år. Kontormateriel og inventar er optaget til anskaffelsespris med fradrag af akkumulerede afskrivninger. Afskrivning foretages lineært over aktivernes forventede brugstid, som for edbhard- og -software udgør 3 år og for øvrigt kontormateriel og inventar 5 år. Aktiver med en anskaffelsespris under 15.000 kr. pr. enhed udgiftsføres i anskaffelsesåret. Værdipapirer Børsnoterede værdipapirer (obligationer og aktier) måles til kursværdien ultimo året. Obligationer, der på regnskabstidspunktet er udtrukket, optages til kurs pari. Andre kapitalandele og værdipapirer måles til værdien på anskaffelsestidspunktet eller dagsværdi, såfremt denne er lavere. Uddelingsforpligtelser Fonden foretager primært uddelinger i form af flerårige rammebevillinger, der udbetales over en årrække i takt med forskningsprojekternes gennemførelse, dog normalt ikke ud over 5 år.
Skat Fonden er ikke skattepligtig. Valutaomregning Transaktioner i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter transaktionsdagens kurs. Realiserede og urealiserede gevinster og tab medtages i resultatopgørelsen under kapitalafkast. Bankindeståender og værdipapirer i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter balancedagens valutakurs. Realiserede og urealiserede valutakursavancer og -tab medtages i resultat opgørelsen under kapitalafkast. Afledte finansielle instrumenter Afledte finansielle instrumenter er instrumenter, hvis værdi påvirkes af ændringer i en specifik underliggende variabel. Danmarks Grundforskningsfond benytter alene afledte finansielle instrumenter til afdækning af risiko på porteføljen for værdipapirer. Afledte finansielle instrumenter anvendt til sikring behandles på samme måde som de regnskabsposter, der sikres. Derved opnås symmetrisk resultatføring af gevinster og tab på henholdsvis det sikrede og sikringsinstrumentet. Præmie modtaget eller afgivet samt terminstillæg og -fradrag indgår i resultatopgørelsen over instrumentets løbetid.
Uddelingsforpligtelserne vil kunne rummes inden for kapitalen samt den budgetterede indtjening og hensættes ikke i balancen. I stedet oplyses uddelingsforpligtelsen med angivelse af den forventede restudbetaling i note 16a og 16b.
31
RESULTATOPGØRELSE
Resultatopgørelse 1. januar - 31. december Note
2010
2009
100.392.417
91.384.512
Kapitalafkast Realiserede afkast, obligationer Urealiserede afkast, obligationer
63.422.703
48.449.869
Realiserede afkast, aktier
-70.065.407
44.570.423
Urealiserede afkast, aktier
239.782.707
305.874.264
656.879
43.696.651
Renter af bankindeståender Kapitalafkast i alt
334.189.299
533.975.719
1
26.980.954
49.642.322
16
-387.269.703
-274.997.847
Depot- og bankgebyrer m.v.
2
-3.304.380
-1.494.895
Lønninger m.v.
3
-6.625.282
-6.537.395
Kontorholdsomkostninger
4
-673.970
-521.867
Lokaleomkostninger
5
-859.521
-853.312
Revisor- og advokathonorar m.v.
6
-930.496
-878.425
Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter
7
-1.128.550
-1.783.399
Øvrige omkostninger
8
-884.721
-683.734
-401.676.623
-287.750.874
-40.506.370
295.867.167
Andre indtægter, netto Omkostninger Uddelinger
Omkostninger i alt Resultat før afskrivninger Afskrivninger Årets resultat
32
9
-29.785
-68.175
-40.536.155
295.798.992
BALANCE
Balance 31. december Note
2010
2009
0
9.549
Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver
10
Indretning af lejede lokaler Kontormateriel og inventar
Finansielle anlægsaktiver
35.719
55.954
35.719
65.503
78.746
44.226
218.604
213.844
297.350
258.070
333.069
323.573
30.755.365
32.113.006
818.593
3.140
62.374
64.804
31.636.332
32.180.950
11
Andre kapitalandele og værdipapirer Deposita
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver Tilgodehavender Periodiserede renter Andre tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter
Likvide beholdninger Værdipapirer, obligationer
12
2.562.810.756
2.402.548.700
Værdipapirer, aktier
13
1.421.144.097
1.454.530.678
Bankindeståender
14
29.655.221
196.684.810
4.013.610.074
4.053.764.188
Omsætningsaktiver i alt
4.045.246.406
4.085.945.138
AKTIVER I ALT
4.045.579.475
4.086.268.711
4.043.769.245
4.084.305.400
1.810.230
1.963.311
Passiver Egenkapital
15
Gældsforpligtelser Kortfristede gældsforpligtelser Kreditorer og skyldige omkostninger Gældsforpligtelser i alt PASSIVER I ALT Uddelingsforpligtelser
16
Eventualforpligtelser
17
1.810.230
1.963.311
4.045.579.475
4.086.268.711
33
NOTER
Noter 2010
2009
1 Andre indtægter, netto Finanslovsmidler 2006, jf. nedenfor
0
5.887.759
Finanslovsmidler 2007, jf. nedenfor
3.599.610
39.008.053
Finanslovsmidler 2008, jf. nedenfor
379.459
4.732.765
Finanslovsmidler 2009, jf. nedenfor
22.967.365
0
34.520
13.745
26.980.954
49.642.322
40.000.000
40.000.000
Indtægtsført 2005, bev. nr. 65-68, jf. note 16a
-4.432.000
-4.432.000
Indtægtsført 2006, bev. nr. 65-74, jf. note 16a
-26.919.579
-26.919.579
Indtægtsført 2007, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-8.648.421
-8.648.421
0
0
65.000.000
65.000.000
Indtægtsført 2007, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-30.412.292
-30.412.292
Indtægtsført 2008, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-28.699.949
-28.699.949
Indtægtsført 2009, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-5.887.759
-5.887.759
0
0
65.000.000
65.000.000
Indtægtsført 2008, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-22.392.337
-22.392.337
Indtægtsført 2009, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-39.008.053
-39.008.053
Indtægtsført 2010, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-3.599.610
0
0
3.599.610
10.498.204
10.498.204
Indtægtsført 2008, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-5.385.980
-5.385.980
Indtægtsført 2009, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-4.732.765
-4.732.765
Indtægtsført 2010, bev. nr. 65-77, jf. note 16a
-379.459
0
0
379.459
49.800.000
49.800.000
-22.967.365
0
Til indtægtsførsel efterfølgende år
26.832.635
49.800.000
I alt til senere indtægtsførsel
26.832.635
53.779.069
Regulering af kursværdi, andre kapitalandele og værdipapirer, jf. note 11 Andre indtægter i alt
Indtægtsførsel af finanslovsmidler Finanslovsmidler 2005
Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler 2006
Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler 2007
Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler 2008, kompensation for øget overhead
Til indtægtsførsel efterfølgende år Finanslovsmidler 2009 Indtægtsført 2010, bev. nr. 86-1-86-5, jf. note 16a
Finanslovsmidler indtægtsføres i takt med, at midlerne overføres til fonden til dækning af udgifter til de faktisk gennemførte aktiviteter.
34
NOTER
2010
2009
2.760.023
1.209.515
529.337
275.779
3.289.360
1.485.294
Bank
5.525
1.432
Øvrige
9.495
8.169
3.304.380
1.494.895
Direktør og bestyrelse
2.150.191
2.140.518
Gager og lønninger, øvrige medarbejdere
3.725.894
3.550.757
Pensionsbidrag
605.721
673.118
Feriepenge
107.822
134.944
2 Depot- og bankgebyrer m.v. Obligationer Aktier Gebyrer vedr. kapitalafkast
Depot- og bankgebyrer i alt
3 Lønninger m.v.
ATP-bidrag m.v.
35.654
38.058
6.625.282
6.537.395
9
9
Kontorartikler
74.585
50.475
Porto og fragt
56.108
85.062
Telefon og datakommunikation
131.896
164.223
Småanskaffelser
171.197
41.931
Gager m.v. til fondens personale i alt Gennemsnitligt antal medarbejdere i regnskabsåret
4 Kontorholdsomkostninger
Tidsskrifter, bøger m.v.
29.442
29.944
Serviceabonnementer m.v.
210.742
150.232
Kontorholdsomkostninger i alt
673.970
521.867
649.812
635.532
76.602
83.380
132.488
132.396
5 Lokaleomkostninger Husleje El og varme Rengøring Øvrige lokaleomkostninger
619
2.004
859.521
853.312
Revisionshonorar, KPMG/Deloitte
136.363
150.750
Rigsrevisionen
132.100
108.500
-17.453
199.438
10.750
0
Andre rådgiverhonorarer
668.736
419.737
Revisor- og advokathonorar m.v. i alt
930.496
878.425
Lokaleomkostninger i alt
6 Revisor- og advokathonorar m.v.
Honorar vedrørende diverse rådgivning, KPMG/Deloitte Advokathonorar
35
NOTER
2010
2009
Omkostninger til referee-bedømmelse
214.126
1.084.263
Fremstilling af publikationer
321.600
200.644
Faglig præsentation, møder m.v.
397.651
300.918
Kontingent European Science Foundation
195.173
197.574
1.128.550
1.783.399
641.378
479.554
10.939
10.558
7 Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter
Eksterne omkostninger vedrørende fondens faglige aktiviteter i alt
8 Øvrige omkostninger Rejse- og opholdsomkostninger Repræsentation og gaver Kurser
100.212
52.713
Forsikringer
67.952
75.703
Omkostninger vedrørende personale og bestyrelse
64.240
65.206
884.721
683.734
Indretning af lejede lokaler, jf. note 10
9.550
40.412
Kontormateriel og inventar, jf. note 10
20.235
28.263
Fortjeneste ved salg af anlægsaktiver
0
-500
29.785
68.175
Indretning af lejede lokaler
Kontormateriel og inventar
I alt
Øvrige omkostninger i alt
9 Afskrivninger
Afskrivninger i alt
10 Materielle anlægsaktiver 1.379.433
909.132
2.288.565
Tilgang
Anskaffelsessum 1. januar 2010
0
0
0
Afgang
0
0
0
1.379.433
909.132
2.288.565
-1.369.883
-853.178
-2.223.061
-9.550
-20.235
-29.785
0
0
0
-1.379.433
-873.413
-2.252.846
0
35.719
35.719
Anskaffelsessum 31. december 2010 Afskrivninger 1. januar 2010 Årets afskrivninger Årets tilbageførte afskrivninger ved afgang Akkumulerede afskrivninger 31. december 2010 Bogført værdi, ultimo
36
NOTER
Andre kapitalandele og værdipapirer
Deposita
I alt
1.773.954
213.844
1.987.798
Tilgang
0
4.760
4.760
Afgang
0
0
0
1.773.954
218.604
1.992.558
-1.729.728
0
-1.729.728
34.520
0
34.520
0
0
0
-1.695.208
0
-1.695.208
78.746
218.604
297.350
11 Finansielle anlægsaktiver Anskaffelsessum 1. januar 2010
Anskaffelsessum 31. december 2010 Afskrivninger 1. januar 2010 Årets værdiregulering Årets tilbageførte afskrivninger ved afgang Akkumulerede afskrivninger 31. december 2010 Bogført værdi, ultimo
Andre kapitalandele og værdipapirer omfatter 0,006 % af aktiekapitalen i et børsnoteret forsknings- og udviklingsselskab, tidligere modtaget som vederlag for immaterielle rettigheder. Kapitalandelen er værdiansat til børsværdien pr. 31. december.
2010
2009
1.378.303.526
1.389.125.470
Euro Investment Grade Kreditobligationer
384.011.671
202.706.855
Indeksobligationer
800.495.559
810.716.375
2.562.810.756
2.402.548.700
Realkreditobligationer
762.519.066
1.063.232.820
Statsobligationer
615.784.460
325.892.650
1.378.303.526
1.389.125.470
12 Værdipapirer, obligationer Typer af obligationer Danske obligationer
Obligationer i alt Danske obligationer Sammensætning efter værdipapirtype:
Korrigeret varighed 31. december 2010: 6,01 (31. december 2009: 5,42)
37
NOTER
Euro Investment Grade Kreditobligationer SammensĂŚtning efter Rating-kategori og terminsforretning: 2010
2009
38.816.114
13.099.535
A
152.074.617
91.940.079
BBB
193.427.230
97.739.564
AA
Valutaterminer EUR
-247.420
21.701
Valutaterminer USD
33.380
-26.001
-131.719
-167.323
Rentefutures EUR Rentefutures USD
39.469
99.300
384.011.671
202.706.855
Canada
27.654.413
24.314.088
Tyskland
67.614.611
43.067.064
Frankrig
140.844.848
183.503.089
Storbritannien
208.220.988
194.678.905
Japan
64.383.304
67.641.037
Sverige
16.373.413
26.354.271
Kreditvurderingen af obligationerne følger Standard & Poors Long-Term Credit Rating. Korrigeret varighed 31. december 2010: 4,02 (31. december 2009: 4,04).
Indeksobligationer SammensĂŚtning efter lande og terminsforretning:
USA
272.246.826
284.140.553
Valutaterminer CAD
-266.527
-1.244.578
Valutaterminer EUR
110
119.265
Valutaterminer GBP
4.798.279
401.805
Valutaterminer JPY
-1.674.970
-353.273
Valutaterminer SEK
-195.460
-5.799
Valutaterminer USD
495.724
-11.900.052
800.495.559
810.716.375
Korrigeret varighed 31. december 2010: 4,9 (31. december 2009: 5,18).
38
NOTER
2010
2009
209.071.942
195.059.463
13 Værdipapirer, aktier Sammensætning efter værdipapirtype og terminsforretning Danske Invest Verdensindeks Exchange Traded Fund, db x-tracker, MSCI index
1.208.023.053
1.272.037.804
Valutaterminer JPY
-2.333.502
2.454.544
Valutaterminer USD
6.382.604
-15.021.133
1.421.144.097
1.454.530.678
2.379
96
Aktier i alt
14 Likvide beholdninger Kassebeholdning Løbende bankkonti
475.376
1.210.680
Aftaleindlån
15.500.000
180.000.000
Porteføljekonti
13.677.466
15.474.034
Likvide beholdninger i alt
29.655.221
196.684.810
4.084.305.400
3.788.506.408
15 Egenkapital Egenkapital 1. januar Årets resultat Egenkapital 31. december i alt
-40.536.155
295.798.992
4.043.769.245
4.084.305.400
39
NOTER
16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr.
Ordinær uddeling periode 1
Ordinær uddeling periode 2
Indlejring/ udstrækning
Bevillinger i alt
Udbetalt i år 2010
Forventet restudbetaling
0
0
Centre påbegyndt 1993/94 1.
Søren Kierkegaard Forskningscenteret
27.739
55.404
6.250
89.393
2.
Center for Epidemiologisk Grundforskning
41.932
42.302
11.850
96.084
3.
Center for Arbejdsmarkeds- og Sociale Analyser
25.127
1.293
26.420
4.
Teoretisk Astrofysik Center
47.340
37.961
2.084
87.385
5.
Center for Atomfysik
53.999
42.888
3.011
99.898
6.
Center for Materialefysik på Atomart Niveau
39.595
48.335
1.804
89.734
7.
Center for Teoretisk Datalogi
32.608
15.925
8.
Internationalt Center for Numerisk Hydrodynamik
43.950
9.
Dansk Center for Telemåling
50.742
10.
Dansk Lithosfærecenter
71.874
77.853
23.800
173.527
11.
Center for Eksperimentel Parasitologi
48.013
40.487
12.729
101.229
12.
Center for Biologisk Sekvensanalyse
25.271
35.000
13.
Center for Biomolekylær Genkendelse
35.080
14.
Center for Muskelforskning
72.326
83.397
1.681
157.404
15.
Center for Sanse-Motorisk Interaktion
25.000
42.958
21.371
89.329
16.
Center for Lydkommunikation
22.713
23.520
1.655
47.888
17.
Center for Krystallografiske Undersøgelser
25.451
29.062
1.065
55.578
18.
Center for Enzymforskning
22.472
809
23.281
19.
Center for Genregulation og Plasticitet
37.571
2.442
40.013
20.
Center for Semiotisk Forskning
12.741
5.000
17.741
21.
Poliscenteret
7.991
10.078
636
18.705
22.
Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter
40.364
50.047
23.
Center for Forskning i Økonomisk Politik
17.921
14.654
5.020
37.595
827.820
649.871
107.086
1.584.777
Transport
40
48.533 4.586
48.536 50.742
60.271 35.080
90.411
NOTER
16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr.
Bevillingsnr.
Transport
Ordinær uddeling periode 1
Ordinær uddeling periode 2
Indlejring/ udstrækning
Bevillinger i alt
827.820
649.871
107.086
1.584.777
11.573
15.000
26.573
3.122
10.212
Udbetalt i år 2010
Forventet restudbetaling
Andre aktiviteter 24.
Center for Registerforskning
25.
Filial i Århus af Danmarks Statistik
7.090
26.
Forskningsmaskinen i Danmarks Statistik
1.357
1.357
27.
ERAS (Dansk Data Arkiv)
6.401
6.401
28.
Forskerskole Århus
74.913
29.
Forskerskole Aalborg
39.572
39.572
30.
Fødselskohorten
17.990
17.990
20.161
95.074
Centre påbegyndt 1997/98 31.
Center for Fast Fase Organisk Kombinatorisk Kemi
20.527
18.928
577
40.032
32.
Center for Katalyse
24.986
26.857
3.044
54.887
33.
Center for Plante-Mikrobe Symbioser
22.799
1.320
24.119
34.
Demografisk Forskningscenter
34.987
35.
Center for Jordens Klima og Biokemiske Kredsløb
49.718
36.
Netværk for Matematisk Fysik og Stokastik
23.519
37.
Center for Molekylær Plantefysiologi
38.
Center for Eksperimentel Bioinformatik
39.
Center for Menneske-Maskine Interaktion
25.027
34.987 9.569
59.287
6.937
5.863
36.319
40.000
45.597
3.961
89.558
34.603
35.674
70.277 25.027
Centre påbegyndt 2001 40.
Center for Metal Strukturer i 4 Dimensioner
36.572
33.621
70.193
3.635
2.538
41.
Nukleinsyrecenteret
34.307
32.572
66.879
6.907
2.466
42.
Center for Anvendt Mikroøkonometri
24.787
1.936
26.723
43.
Center for Biomembran Fysik
35.137
30.456
65.593
6.375
4.291
44.
Center for Kvanteoptik
29.800
42.071
8.724
80.595
7.306
15.387
1.423.485
940.706
162.241
2.526.432
24.223
24.682
Transport
41
NOTER
16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr.
Transport
Ordinær uddeling periode 1
Ordinær uddeling periode 2
Indlejring/ udstrækning
Bevillinger i alt
Udbetalt i år 2010
Forventet restudbetaling
162.241
2.526.432
24.223
24.682
65.883
4.008
2.442
1.423.485
940.706
45.
Center for Vand og Salt
32.503
33.380
46.
Center for Kvanteprotein
30.468
47.
Center for Funktionelt Integreret Hjernevidenskab
33.765
42.198
75.963
7.417
6.280
48.
Center for Funktionel Genomforskning
30.226
29.454
59.680
7.112
2.690
5.311
35.779
0
Centre påbegyndt 2002 49.
Center for Studiet af Kulturarven fra Middelalderens Ritualer
15.209
12.264
27.473
1.520
50.
Center for Sortehavsstudier
17.292
17.637
34.929
1.974
51.
Center for Subjektivitetsforskning
17.416
14.691
36.378
3.578
4.501
4.271
Initiativer påbegyndt 2003 52.
National Platform for Infrastruktur til Systembiologi
17.909
17.909
Centre påbegyndt 2005 53.
Nordisk Center for Jordens Udvikling
43.954
45.000
88.954
10.497
42.727
54.
Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet
38.961
45.000
83.961
10.904
38.809
55.
Center for Inflammation og Metabolisme
25.824
30.000
55.824
5.186
26.644
56.
Center for Genotoksisk Stress Forskning
39.533
41.000
80.533
7.400
35.220
57.
Center for Social Evolution
32.827
45.000
77.827
10.127
41.211
58.
Center for mRNP Biogenese og Metabolisme
39.236
40.500
79.736
11.736
35.091
59.
Center for Uopløselige Proteinstrukturer
39.934
40.000
79.934
8.828
36.229
60.
Center for Oxygenmikroskopi og Billeddannelse
22.228
28.000
50.228
7.460
22.657
61.
Center for Seje Væskers Dynamik
38.392
30.000
68.392
6.477
28.208
1.939.162
1.434.830
3.545.815
128.447
347.391
Transport
42
171.823
NOTER
16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr.
Transport
Ordinær uddeling periode 1
Ordinær uddeling periode 2
Indlejring/ udstrækning
Bevillinger i alt
Udbetalt i år 2010
Forventet restudbetaling
171.823
1.939.162
1.434.830
3.545.815
128.447
347.391
62.
Center for Kosmologi
49.162
65.000
114.162
12.491
61.942
63.
Center for Sociolingvistiske Sprogforandringsstudier
29.757
25.000
54.757
9.565
17.143
64.
Center for Tekstilforskning
19.387
25.000
44.387
3.664
23.351
65.
Center for Modeller af Liv
22.053
30.000
52.053
6.330
28.464
66.
Center for Hjertearytmi
29.692
40.000
69.692
11.631
32.900
67.
Center for Bæredygtig og Grøn Kemi
24.797
24.797
1.347
68.
Center for Molecular Movies
29.668
35.418
3.404
5.368
3.099
5.750
Niels Bohr Gæsteprofessorer påbegyndt 2006 69.
David Arnot, Københavns Universitet
20.008
20.008
3.876
70.
Dale T. Mortensen, Aarhus Universitet
12.630
12.630
3.554
71.
Nikolai Reshetikhin, Aarhus Universitet
21.118
21.118
3.310
1.914
72.
Chris Frith, Aarhus Universitet
13.037
13.037
4.069
2.387
73.
Cathie Martin, Københavns Universitet
16.823
16.823
4.498
2.302
74.
Hassan Aref, Danmarks Tekniske Universitet
10.824
10.824
2.269
324
DG-Professorer påbegyndt 2007 75.
Steen Rasmussen, Syddansk Universitet
22.074
22.074
3.234
7.282
76.
Jørgen S. Nielsen, Københavns Universitet
19.272
19.272
3.551
8.723
77.
John Couchman, Københavns Universitet
21.917
21.917
4.424
6.902
Centre påbegyndt 2007 78.
Center for Tidsrækkeøkonometri
40.204
40.204
9.225
10.971
79.
Center for Kulhydratgenkendelse og Signalering
45.581
45.581
12.437
12.405
80.
Center for Komparativ Genomforskning
16.499
16.499
1.487
81.
Center for DNA Nanoteknologi
44.501
44.501
9.811
10.788
82.
Center for Epigenetik
60.882
60.882
12.878
18.644
83.
Center for Is og Klima
60.985
60.985
13.182
14.700
84.
Center for Massive Data Algoritmer
32.541
32.541
8.352
9.244
85.
Center for Membranpumper i Celler og Sygdom
56.296
56.296
13.735
13.446
4.456.273
290.771
639.690
Transport
2.658.870
1.619.830
177.573
43
NOTER
16a Uddelingsforpligtelser Foretagne uddelinger i 2010 samt totale bevillinger, tkr. Bevillingsnr.
Transport
Ordinær uddeling periode 1
Ordinær uddeling periode 2
Indlejring/ udstrækning
Bevillinger i alt
Udbetalt i år 2010
Forventet restudbetaling
2.658.870
1.619.830
177.573
4.456.273
290.771
639.690
Samfinansiering med andre fonde 86.
National Natural Science Foundation of China (NSFC), seminarer
641
641
86-1. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Proteaser og Cancer
11.471
11.471
5.597
5.874
86-2. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Brystkræft forskning
12.681
12.681
4.789
7.892
86-3. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Molekylære Nanostrukturer på Overflader
14.755
14.755
3.377
11.378
86-4. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Molekylær Nanoelektronik
14.536
14.536
4.436
10.100
86-5. NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Nanometaller
13.589
13.589
4.768
8.821
86-6 NSFC, Dansk-Kinesisk Center Proton Conducting Systems
14.949
14.949
2.050
12.899
86-7 NSFC, Dansk-Kinesisk Center for Organic-based Photovoltaic Cells
15.000
15.000
673
14.327
87.
24.029
24.029
5.897
8.684
3.360
3.360
101
2.600
Max Planck Society, Center for Geomikrobiologi
Kurser for centerledere / outreach program for centre 88.
Ledelsesudviklingsforløb/formidling af forskningsresultater
Centre påbegyndt 2009/2010 89.
Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning
42.000
42.000
5.279
36.721
90.
Center for Particle Physics Phenomenology, CP3 – Origins
40.000
40.000
3.787
36.213
91.
Center for Partikelfysik
40.000
40.000
5.306
34.694
92.
Center for Symmetri og Deformation
50.000
50.000
4.425
45.575
93.
Center for Materialekrystallografi
50.000
50.000
8.746
41.254
94.
Center for Geogenetik
50.000
50.000
11.006
38.994
95.
Center for Kvantegeometri af Modulirum
50.000
50.000
10.461
39.539
96.
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima
60.176
60.176
7.230
52.946
97.
Center for Stjerne og Planetdannelse
34.000
34.000
8.571
25.429
4.997.460
387.270
1.073.630
3.200.057
1.619.830
177.573
Antal bevillinger i hoved- og nøgletal omfatter de ”Centers of Excellence”, samfinansierede centre, Niels Bohr Gæsteprofessorer og DG-Professorer, der på side 18-23 er opført efter type af virkemiddel. I opstillingen er uddelingerne opdelt i første periode, evt. anden periode og evt. indlejrings-/udstrækningsperiode. Til udbetalingerne er knyttet et kontraktligt forbehold om, at fonden forudsættes at opnå det fornødne økonomiske afkast.
44
NOTER
16b Uddelingsforpligtelser
Uddelingerne er/forventes udbetalt i følgende år, tkr.
Udbetalt
1993
19.133
1994
141.708
1995
154.509
1996
176.194
1997
200.876
1998
247.751
1999
243.346
2000
224.484
2001
228.789
2002
256.877
2003
239.916
2004
173.489
2005
195.185
2006
195.225
2007
242.803
2008
321.277
2009
274.998
2010
387.270
Forventet udbetaling til ovennævnte aktiviteter
2011
385.735
2012
275.720
2013
210.388
2014
161.919
2015
Total
39.868 3.923.830
1.073.630
4.997.460
Uddelingerne er grupperet efter de år, hvor de forventes udbetalt. Der kan ske ændringer i forhold til de forudsatte udbetalingstidspunkter, ligesom der kan ske ændringer i størrelsen af de anførte uddelinger. Udbetalingerne foretages på grundlag af budgetter fra de enkelte bevillingsmodtagere. Som følge heraf kan der i de efterfølgende år blive foretaget reguleringer af de udbetalte beløb i forbindelse med modtagerens løbende budgetrevision og regnskabsaflæggelse over for Danmarks Grundforskningsfond.
45
NOTER
16c Uddelingsforpligtelser
I 2011 forventes nogle af de centre, der startede i 2007, at blive tildelt en 2. bevillingsperiode, ligesom der forventes indgået yderligere 3 centerkontrakter samfinansieret med National Natural Science Foundation of China. Endelig forventes i 2012 igangsat nye centre på baggrund af den 7. ansøgningsrunde, hvortil der var ansøgningsfrist november 2010. I alt mio. kr.
2011
392
2012
489
2013
479
2014
424
2015
474 2.258
17 Eventualforpligtelser Fondens lejemål kan opsiges med 6 måneders varsel, dog tidligst til fraflytning 1. juni 2012. Forpligtelsen udgør 914.600 kr. Fonden har indgået valutaterminskontrakter om køb og salg af følgende: 2010
USD
2009
Køb
Salg
Køb
Salg
17.526.502
150.217.940
1.129.000
163.343.958
0
2.586.801.655
13.134.000
3.158.283.877
JPY CAD
60.000
4.903.000
132.000
4.974.000
EUR
532.000
78.999.000
400.000
57.633.000
GBP
100.000
23.772.000
484.000
23.885.000
SEK
0
20.000.000
2.633.000
39.012.000
Markedsværdien af valutaterminskontrakterne pr. 31. december er opført i note 12 og 13.
Fonden har indgået rentefutures om køb og salg af følgende: 2010 Køb
Salg
USD
0
EUR
9.400.000
Markedsværdien af rentefutures pr. 31. december er opført i note 12.
46
2009 Køb
Salg
1.200.0000
0
1.300.0000
100.000
4.100.000
0
Sekretariatet
Thomas Sinkjær Direktør, professor, dr. med. et ph.d. ts@dg.dk
Marie-Louise Munch Forskningskonsulent, cand. mag. mlm@dg.dk
Mogens Klostergaard Jensen Vicedirektør, cand. scient. pol. et mag. mkj@dg.dk
Niels Lagergaard Pedersen Forskningskonsulent, cand. scient. nlp@dg.dk
Vibeke Schrøder Seniorkonsulent, cand. scient. vs@dg.dk
Metha Nielsen Økonomimedarbejder, civiløkonom mn@dg.dk
Marianne Gauffriau Forskningskonsulent, cand. scient. bibl. mg@dg.dk
Connie Hansen Sekretær, korrespondent dg@dg.dk
Jeanne Meinholt Forskningskonsulent, cand. scient.pol. jm@dg.dk
Revision Rigsrevisionen er ifølge lov og fundats om Danmarks Grundforskningsfond fondens ene revisor. Fondens anden revisor vælges af bestyrelsen og godkendes af ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Statsautoriseret revisor Jens Sejer Pedersen er med ministerens godkendelse valgt for en tre-årig periode fra den 1. maj 2010. Design INEO Designlab. www.ineo.dk
Danmarks Grundforskningsfond Holbergsgade 14, 1 DK-1057 København K T +45 3318 1950 F +45 3315 0626 E dg@dg.dk www.dg.dk
Tryk We Produce. www.weproduce.dk
47
Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der arbejder for at fremme dansk forskning inden for alle fagområder. Fonden blev oprettet i 1991 med en startkapital på 2 mia. kr. og har senest i 2008 fået tilført 3 mia. kr. Fondens primære virkemiddel er støtte til oprettelse af ”Centers of Excellence” på højeste internationale niveau i op til 10 år. Siden den første uddeling i 1993 har fonden støttet dansk forskning med 5 mia. kr. og oprettet 77 ”Centers of Excellence”. Fra og med 2010 udgør den årlige støtte 400 mio. kr., hvilket svarer til 2 % af de samlede offentlige forskningsbevillinger.
www.dg.dk